Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 200
Offentligt
2556787_0001.png
Side:
1 af 5
Notat om indførsel af cigaretter
Begrænsning af indførsel af cigaretter til Danmark fra andre EU-lande til 200
stk. pr. person
De Samvirkende Købmænd har bedt os vurdere, om man i Danmark kan nedsætte mængden af
cigaretter, der må indføres fra andre EU-lande til personligt brug, fra de nuværende 800 til 200
stk. pr. person.
Der er stærke sundhedsmæssige argumenter herfor, bl.a. at formålet med at hæve afgifterne i
Danmark ikke bliver undergravet. I 2020 begrænsende man i Frankrig antallet af cigaretter, der
må indføres, til 200 stk., også fra andre EU-lande. Dog er der en procesrisiko forbundet hermed,
idet der kan rejses spørgsmål om foreneligheden med EU-retten.
1
1.1
Retsgrundlag
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
Kvantitative indførselsrestriktioner er forbudt i medfør af TEUF artikel 34.
Bestemmelsen i artikel 34 er imidlertid ikke til hinder for en sådan restriktion, som er begrun-
det i hensynet til beskyttelse af menneskers liv og sundhed, jf. TEUF artikel 36. Denne restrik-
tion må dog ikke udgøre en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne. End-
videre skal restriktionen være proportional i forhold til det forfulgte mål.
Som udgangspunkt er begrænsninger i antallet af cigaretter, der må indføres, omfattet af hensy-
net til menneskers liv og sundhed. EU-Domstolen har præciseret, at hensynet til menneskers liv
og sundhed er det hensyn, der vejer tungest i bedømmelsen af kvantitative indførselsrestriktio-
ner. Hvis et område ikke er harmoniseret, tilkommer det medlemsstaterne frit at afgøre, hvor
strenge kontrolforanstaltninger de vil indføre.
1.2
Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for
punktafgifter
Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter
(herefter:
”2008-direktivet”)
er udstedt med hjemmel i Traktaten om oprettelse af Det Europæi-
ske Fællesskabs artikel 93. Artikel 93 bemyndiger EU-lovgiver til at harmonisere lovgivning ved-
rørende punktafgifter, i det omfang en sådan harmonisering er nødvendig for at sikre det indre
markeds oprettelse og funktion.
Den nuværende regel om, at der må indføres 800 cigaretter til personligt brug er i Danmark ba-
seret på de vejledende mængder i 2008-direktivets artikel 32, stk. 3, litra a, der lyder således:
1. Punktafgiften for punktafgiftspligtige varer, som en privatperson anskaffer til eget
brug og selv transporterer fra en medlemsstat til en anden, forfalder kun i den med-
lemsstat, hvor de punktafgiftspligtige varer anskaffes.
2. For at kunne fastslå, om de i stk. 1 omhandlede punktafgiftspligtige varer er bestemt
til en privatpersons eget brug, skal medlemsstaterne mindst tage hensyn til følgende:
16389450.1 HOE RFJ 4.4.2022
SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Henvendelse af 7/4-22 fra De Samvirkende Købmænd og Kræftens Bekæmpelse om begrænsning af indførsel af cigaretter
2556787_0002.png
Side:
2 af 5
a) den forretningsmæssige status hos den person, der er i besiddelse af de punktafgifts-
pligtige varer, og vedkommendes begrundelse for at være i besiddelse af dem
b) stedet, hvor de punktafgiftspligtige varer befinder sig, eller, når det er relevant, den
anvendte transportform
c) ethvert dokument vedrørende de punktafgiftspligtige varer
d) arten af de punktafgiftspligtige varer
e) mængden af de punktafgiftspligtige varer.
3. Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra e), kan medlemsstaterne opstille vejle-
dende mængder, men kun for at godtgøre ovennævnte forhold. Disse vejledende
mængder må ikke være mindre end:
a) for tobaksvarer:
cigaretter: 800 stk.
cerutter og cigarillos (cigarer med en maksimumsvægt på 3 g/stk.): 400 stk.
cigarer: 200 stk.
— røgtobak: 1,0 kg”
(understreget her)
1.3
Toldloven
1
Af toldlovens § 11 a fremgår:
”Told-
og skatteforvaltningen opkræver punktafgift af tobaksvarer, som rejsende med-
fører i en mængde ud over den, der kan indføres afgiftsfrit ved indrejse i det danske
toldområde fra EU-medlemsstater, i det omfang der i henhold til EU's traktater om
disse landes tiltrædelse af EU eller i direktiver vedtaget af EU kan opkræves punktaf-
gifter. Told- og skatteforvaltningen foretager den fornødne kontrol hermed.
Stk. 2. Tobaksvarer, som rejsende indfører i en mængde ud over den, der kan indføres
afgiftsfrit, skal angives til told- og skatteforvaltningen ved indrejse i det danske told-
område fra et af de i stk. 1 nævnte lande.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om anvendelsesområdet for stk. 1 og 2
samt regler, der ophæver bestemmelserne.”
Skatteministeren kan således fastsætte (nye) regler om mængdebegrænsning ved bekendtgø-
relse.
1
LBK nr. 28 af 11/01/2018.
16389450.1 HOE RFJ 4.4.2022
SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Henvendelse af 7/4-22 fra De Samvirkende Købmænd og Kræftens Bekæmpelse om begrænsning af indførsel af cigaretter
2556787_0003.png
Side:
3 af 5
1.4
Code général des impôts artikel 575 I
2
Artikel 575 I i den franske generelle skattelov blev i juli 2020 ændret, så der maksimalt må ind-
føres 200 stk. cigaretter pr. person fra andre EU-lande. Bestemmelsen har følgende ordlyd:
”1.
Est réputée détenir des tabacs manufacturés à des fins commerciales au sens du 4°
du 1 du I de l'article 302 D toute personne qui transporte dans un moyen de transport
individuel affecté au transport de personnes plus de:
1° Deux cents cigarettes;
2° Cent cigarillos, c'est-à-dire de cigares d'un poids maximal de trois grammes par
pièce;
3° Cinquante cigares, autres que les cigarillos;
4° Deux cent cinquante grammes de tabac à fumer.
Ces dispositions s'appliquent également à toute personne qui transporte ces quantités
à bord d'un moyen de transport collectif.
2. Le 1 s'applique à toute personne qui introduit en France des tabacs manufacturés en
provenance d'un autre Etat membre de l'Union européenne.” (understreget her)
Vores uofficielle oversættelse:
"1. Enhver person, der transporterer i et individuelt transportmiddel, der er tildelt per-
sontransport, mere end:
1° To hundrede cigaretter;
2° 100 cigarillos, dvs. cigarer med en maksimal vægt på 3 gram pr. stk.
3° Halvtreds cigarer, undtagen cigarillos;
4° To hundrede og halvtreds gram røgtobak.
Disse bestemmelser gælder også for enhver person, der transporterer disse mængder
om bord på et kollektivt transportmiddel.
2. Stk. 1 finder anvendelse på enhver, der bringer forarbejdet tobak til Frankrig fra en
anden medlemsstat i Den Europæiske Union.” (understreget her)
2
https://www.legifrance.gouv.fr/codes/article_lc/LEGIARTI000042915207?isSuggest=true
16389450.1 HOE RFJ 4.4.2022
SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Henvendelse af 7/4-22 fra De Samvirkende Købmænd og Kræftens Bekæmpelse om begrænsning af indførsel af cigaretter
2556787_0004.png
Side:
4 af 5
2
2.1
Vurdering
Harmonisering
Efter traktatens bestemmelser i artikel 34 og 36 vil indførelsen af en kvantitativ indførselsre-
striktion på 200 stk. cigaretter af sundhedsmæssige hensyn formentlig godt kunne lade sig gøre.
Eftersom området er harmoniseret i 2008-direktivets artikel 32, stk. 3, litra a, kan traktatens
bestemmelser om kvantitative indførselsrestriktioner dog som udgangspunkt ikke anvendes.
3
Bestemmelsen fastsætter, at den vejledende mængde for, hvornår indførsel anses som værende
til personligt brug, skal være mindst 800 cigaretter pr. person. En indførselsbegrænsning på
200 cigaretter pr. person ville derfor formentlig rejse spørgsmål i forhold til direktivet.
Imidlertid er der særdeles tungtvejende sundhedsmæssige argumenter for at indføre en sådan
begrænsning.
2.2
Formålet med toldlovens § 11 a
Formålet med bestemmelsen i toldlovens § 11 a, stk. 3, der bemyndiger skatteministeren til at
fastsætte regler herom ved bekendtgørelse, er ifølge forarbejderne at imødegå, at rejsende til
Danmark medbringer store mængder cigaretter indkøbt i EU-lande, der har en væsentlig lavere
afgiftssats end Danmark.
Reglen blev indsat i 2013 og kan ifølge forarbejderne anvendes, når dette følger af direktiver
vedtaget af EU, herunder af direktiv 2010/12/EU. En række medlemsstater havde i henhold til
direktiv 2010/12/EU fået en overgangsordning, der betød, at disse ikke skulle opfylde mini-
mumssatserne pr. 1. januar 2014. De pågældende medlemsstater skulle gradvis hæve deres sat-
ser til minimumsniveauet senest den 31. december 2017. Det drejede sig om Bulgarien, Estland,
Grækenland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen og Rumænien. Indtil disse medlemsstater nåede
op på minimumsniveauet, gav direktivet de medlemsstater, som opfylder minimumssatserne,
mulighed for at begrænse den mængde cigaretter, som kunne medbringes afgiftsfrit fra de med-
lemsstater, som ikke opfyldte minimumssatserne. Den mængde cigaretter, som kunne medbrin-
ges afgiftsfrit, skulle som minimum udgøre 300 stk.
Imidlertid lever de lande, der tidligere var implementeret begrænsninger i indførsel af tobak
over for, nu op til EU’s minimumsafgifter. Begrænsningen på 300 i indførsel af cigaretter fra
disse lande blev af den grund ophævet i 2018.
Dog kan man argumentere for, at situationen vil være sammenlignelig, når Danmark hæver af-
gifterne. Det må forventes, at mange vil medtage cigaretter fra andre EU-lande (Tyskland), hvor
afgiftssatsen er lavere. Dette kan undergrave formålet med at forhøje afgifterne. Eventuelt kan
begrænsningen indføres midlertidigt, indtil prisforskellen mellem landende er mindre. Be-
grænsningen må anses for at være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. 200 ci-
garetter pr. person til personligt brug er ikke urimeligt lidt. Det er det antal, der må medbringes
fra tredjelande.
3
Se på linje hermed EU-Domstolens dom af 12. november 2015 i sag C-198/14
Valev Visnapuu,
præmis 40.
16389450.1 HOE RFJ 4.4.2022
SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 200: Henvendelse af 7/4-22 fra De Samvirkende Købmænd og Kræftens Bekæmpelse om begrænsning af indførsel af cigaretter
2556787_0005.png
Side:
5 af 5
2.3
De franske regler
Vi kender ikke til den EU-retlig begrundelse, Frankrig har indført reglen med. Det har ikke væ-
ret muligt at finde de franske lovforarbejder. Vi kender ikke til sager, der har været ført mod
Frankrig i anledning af begrænsningen.
3
Konklusion
Der en procesrisiko forbundet med at indføre en begrænsning på 200 cigaretter pr. person, idet
der som nævnt, kan rejses spørgsmål om foreneligheden med artikel 32, stk. 3, litra a, i Rådets
direktiv 2008/118. Der er imidlertid meget stærke sundhedsmæssige argumenter herfor, da for-
målet med at hæve afgifterne på cigaretter ellers kan risikere at blive undergravet. Som nævnt
har Frankrig indført en begrænsning på 200 cigaretter pr. person for snart to år siden og vi ken-
der ikke til nogle sager herom.
16389450.1 HOE RFJ 4.4.2022