SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 194: Statusnotat på udbytteområdet, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 194
Offentligt

April 2022

Status på udbytteområdet

Den danske stat blev i perioden 2012 til august 2015 udsat for formodet svig med refusion af angi-

veligt indeholdt udbytteskat for ca. 12,7 mia. kr. Den formodede svig skete gennem den såkaldte

blanketordning

, hvor aktionærer kunne anmode om refusion af udbytteskat ved at udfylde og ind-

sende en blanket samt tilhørende dokumentation til det daværende SKAT. Der har også været mu-

lighed for at søge refusion via den såkaldte

bankordning

jf. boksen nedenfor

. Der er ikke konstate-

ret systematisk svig via denne ordning. Skattemyndighederne arbejder i tre spor for at genoprette

udbytteområdet:

Civilretlige søgsmål i udbyttesagen.

Skattestyrelsen har med bistand fra Kammeradvokaten og

udenlandske advokater iværksat alle rimelige civilretlige tiltag for at tilbageføre en så stor del af de

ca. 12,7 mia. kr. som muligt og stille de involverede aktører til ansvar. Der er opnået flere gode resul-

tater, og Skattestyrelsen vurderer løbende det samlede sagskompleks og strategien herfor. Politiet

og anklagemyndigheden følger i et selvstændigt spor sagen strafferetligt.

Nuværende administration af refusion af udbytteskat.

De seneste år er administrationen af udbyt-

teområdet styrket betydeligt og beskæftiger i dag mere end 100 medarbejdere. Den nuværende

kontrol af anmodninger om refusion af udbytteskat har nedbragt risikoen for svig. Det samlede an-

tal ubehandlede refusionsanmodninger har de seneste år været stigende. Det tilskrives den omfat-

tende kontrol på området og en øget tilgang af refusionsanmodninger.

Udvikling af ny udbyttemodel.

Der arbejdes på en ny model for udbytteadministration, som i videst

mulige omfang muliggør, at Skatteforvaltningen kan opkræve den korrekte skattesats ved udbeta-

ling af udbyttet. Modellen skal imidlertid balancere en lang række hensyn, herunder minimere risi-

koen for skattesvig og sikre betaling af skyldig skat, ligesom den skal være robust og fremtidssikker.

På samme tid skal den være administrerbar og kunne systemunderstøttes.

ANMODNING OM REFUSION AF UDBYTTESKAT

Blanketordning

Ordningen indebar, at aktionærer kunne anmode

om refusion af udbytteskat ved at udfylde og ind-

sende en blanket samt tilhørende dokumentation

til det daværende SKAT. Dokumentationen skulle

bl.a. bestå i udbyttenota fra depotføreren (en uaf-

hængig finansiel virksomhed) og attestation om

bopæl/skattepligt fra den udenlandske skatte-

myndighed.

Bankordning

Ordningen indebar, at tre danske banker kunne an-

mode om refusion af udbytteskat på vegne af deres

kunder ved at indsende regneark til det daværende

SKAT. Ordningen blev lukket i september 2015, da den

ikke udgjorde den fornødne retlige ramme for refusion

af udbytteskat. Skattestyrelsen har i september 2019

konkluderet i en statusredegørelse til Folketinget, at der

på det foreliggende grundlag ikke er tale om systema-

tisk svig i bankordningen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 194: Statusnotat på udbytteområdet, fra skatteministeren

Status på de civilretlige søgsmål i udbyttesagen

Retsforfølgning i relation til svigskomplekset (blanketordningen)

Skattestyrelsen har siden 2018 iværksat en række civilretlige tiltag i svigskomplekset i flere lande

med henblik på at stille de involverede aktører til ansvar og tilbageføre en så stor del af de ca. 12,7

mia. kr. som muligt til den danske statskasse. I samarbejde med Kammeradvokaten og de uden-

landske advokater vurderer Skattestyrelsen løbende det samlede sagskompleks og strategien her-

for.

Der er til ultimo februar 2022 verserende søgsmål mod ca. 500 personer og selskaber i USA, Eng-

land, Dubai, Malaysia, Canada og Danmark. Enkelte er sagsøgt i flere lande, herunder blandt andet

den formodede hovedmand, der er sagsøgt i både England og Dubai.

I forbindelse med anlæggelsen af de civile søgsmål har Skattestyrelsen gennemført en række tiltag

i flere lande, herunder opnået arrest i en række af de sagsøgtes aktiver. Aktuelt er der låst aktiver,

tilhørende de sagsøgte som fx ejendomme, til en aktuel skønnet værdi på ca. 3,5-3,9 mia. kr.

LANDESPOR I UDBYTTESAGEN

USA

England

Dubai

Malaysia

Canada

Danmark

260

Aktuelt sagsøgte

pensionsplaner, til-

knyttede personer

og selskaber.

100

Aktuelt sagsøgte

personer og selska-

ber.

31*

Aktuelt sagsøgte

personer og selska-

ber.

Aktuelt sagsøgte

selskaber.

Aktuelt sagsøgte

pensionsplaner, til-

knyttede personer

og selskaber.

Aktuelt sagsøgt sel-

skab

*Antallet af sagsøgte personer og selskaber i Dubai er nedskrevet betydeligt siden 2021. En stor andel af de sagsøgte har både været

sagsøgt i Dubai og England, og søgsmålet mod dem er opretholdt i England.

Særligt i forhold til England

Den 27. april 2021 afviste Retten i London samtlige af Skattestyrelsens søgsmål, idet retten fastslog,

at styrelsens krav efter engelsk ret reelt udgør et skattekrav, hvilket de engelske domstole i medfør

af nationale regler ikke kan behandle.

Skattestyrelsen opnåede efterfølgende tilladelse til at anke dommen, og appelsagen blev behand-

let ved Appeldomstolen i England den 25.-27. januar 2022. Appeldomstolen afsagde den 25. fe-

bruar 2022 dom i sagen. Det fremgår af dommen, at Appeldomstolen giver Skattestyrelsen med-

hold i, at størstedelen af de rejste krav (kravene mod 113 ud af 114 sagsøgte) kan behandles af de

engelske domstole, herunder kravet mod sagens formodede hovedmand.

Skattestyrelsen kan herefter

–

i forhold til størstedelen af de sagsøgte

–

nu få den materielle del af

sagen prøvet ved Retten i London (1. instans).

Side 2 af 8

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 194: Statusnotat på udbytteområdet, fra skatteministeren

For så vidt angår én sagsøgt har Skattestyrelsen ikke fået medhold. Appeldomstolen har således

stadfæstet Retten i Londons dom, og søgsmålet mod denne part er derfor på det foreliggende

grundlag afvist fra prøvelse ved de engelske domstole. Skattestyrelsen overvejer aktuelt sammen

med Kammeradvokaten og styrelsens engelske repræsentanter, hvilke konsekvenser dommen

skal have for sagens videre førelse.

Skattestyrelsen blev som konsekvens af afvisningsdommen i april 2021 pålagt at betale et aconto-

beløb til dækning af modpartens sagsomkostninger, der blev opgjort til ca. 400 mio. kr. I forlængelse

af Appeldomstolens afgørelse vil de udbetalte aconto beløb inkl. renter, i forhold til de sagsøgte

overfor hvem Skattestyrelsen har fået medhold, skulle returneres til styrelsen. Det bemærkes, at

der er en væsentlig risiko for, at flere af de sagsøgte ikke kan tilbagebetale beløbet, fordi de er for-

brugt. Endvidere har Skattestyrelsen

–

som følge af Appeldomstolens afgørelse

–

fået tildelt et

aconto beløb til dækning af egne sagsomkostninger i relation til sagsførelsen i forbindelse med del-

høringen om Revenue Rule ved Retten i London (1. instans) og til sagsførelsen ved Appeldomsto-

len.

For så vidt angår det ene søgsmål, hvor Skattestyrelsen ikke fik medhold, skal de samlede omkost-

ninger i relation til sagsførelsen ved Retten i London (1. instans) opgøres endeligt. Den sagsøgtes

omkostninger til sagsførelsen ved Appeldomstolen skal ligeledes afregnes.

Det bemærkes i øvrigt, at Skattestyrelsen inden appelsagens behandling indgik forlig med en af de

sagsøgte. Sagsomkostningerne til denne ene sagsøgte vil således heller ikke blive tilbageført.

Forlig i udbyttesagen (svigskomplekset)

I stedet for at føre sager ved domstolene kan Skattestyrelsen beslutte at indgå et forlig med parter,

som har været involveret i den formodede svig. Et forlig er i denne sammenhæng en aftale, hvor

Skattestyrelsen undlader at føre en retssag

–

eller hæver en retssag, hvis Skattestyrelsens modpar-

ter opfylder nogle nærmere angivne betingelser. Det handler ofte om betaling af et bestemt beløb

og eventuelt samarbejde med Skattestyrelsen. Det vil altid være en konkret vurdering, om det er en

fordel for Skattestyrelsen at indgå forlig samt på hvilke vilkår.

I vurderingen indgår en række forhold, fx hvilket resultat Skattestyrelsen kan forvente i en retssag

mod parten og den procesrisiko, en retssag indebærer. Videre vil forligspartens betalingsevne også

blive inddraget i vurderingen. Herudover giver et forlig en række umiddelbare fordele for Skattesty-

relsen fx sikkerheden i at modtage betaling, ligesom der med forliget kan være aftalt en samar-

bejdsforpligtelse, eksempelvis dokumentudveksling, der kan bidrage til Skattestyrelsens oplysning

af de resterende verserende sager. Hvis Skattestyrelsen indgår forlig fremfor at fortsætte med en

retssag, er det fordi Skattestyrelsen sammen med styrelsens advokater vurderer, at det er den bed-

ste løsning for Skattestyrelsen og dermed det mest gunstige resultat.

Skattestyrelsen har på nuværende tidspunkt indgået en række forlig, der i alt beløber sig til ca. 1,9

mia. kr. I overensstemmelse med forligsaftalerne har Skattestyrelsen på nuværende tidspunkt

modtaget ca. 1 mia. kr. heraf.

Side 3 af 8

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 194: Statusnotat på udbytteområdet, fra skatteministeren

I maj 2019 blev der indgået forlig med 61 amerikanske pensionsplaner og en række dertil knyttede

personer og selskaber, som samlet set har indvilget i at tilbagebetale 1,6 mia. kr. Den efterfølgende

true up-proces

–

altså Skattestyrelsens mulighed for at efterprøve det faktiske beløb

–

har ført til en

opskrivning af det endelige forligsbeløb. Forligssummen er således nu godt 1,7 mia. kr. uden renter.

Udover betaling har nogle af forligsparterne, hvor det har været hensigtsmæssigt, som en del af af-

talerne endvidere forpligtet sig til at samarbejde med Skattestyrelsen og understøtte Skattestyrel-

sen i andre søgsmål i udbyttesagen blandt andet ved at give Skattestyrelsen relevant materiale og

informationer. Forligsparterne har opfyldt deres forligsforpligtelser og har indtil videre udleveret

mange tusinde dokumenter til Skattestyrelsen. Materialet har i kombination med øvrige udleverede

dokumenter i sagerne blandt andet medført, at Skattestyrelsen har indgivet stævning mod nye per-

soner, ligesom det har bidraget til at udvide kredsen af sagsøgte i USA i en række allerede anlagte

retssager.

Søgsmål mod dansk advokatfirma

Skattestyrelsen stævnede i juni 2020 et dansk advokatfirma for et krav på ca. 750 mio. kr. ekskl.

renter. Forinden sagens anlæg havde Skattestyrelsen anmodet Kammeradvokaten om at vurdere,

om der var grundlag for at rejse krav mod advokatfirmaet for den ydede rådgivning til en af sagens

hovedaktører. På baggrund af den store mængde materiale, der er tilgået Skattestyrelsen løbende

i sagen, er det Kammeradvokatens vurdering, at det pågældende advokatfirma har handlet an-

svarspådragende i forbindelse med dets rådgivning af en tysk bank om lovligheden af bankens di-

spositioner i forbindelse med de senere ansøgninger om refusion af udbytteskat. Hovedforhand-

lingen i sagen blev gennemført ved Østre Landsret i februar og marts 2022. Der forventes dom i

sagen den 28. april 2022.

Retsforfølgning i relation til bankordningen

Skattestyrelsen har i relation til bankordningen anlagt sag mod en udenlandsk pensionskasse for

uretmæssigt at have modtaget ca. 900 mio. kr. i udbytterefusion i perioden 2011-14. Sagen er under

behandling i Østre Landsret og behandles sammen med en sag om samme beløb anlagt af Skatte-

styrelsen mod den bank i bankordningen, som administrerede de pågældende refusioner i Dan-

mark, idet aftalen med banken indeholder en bestemmelse om udtrykkelig hæftelse for uretmæs-

sige tilbagebetalinger.

Skattestyrelsen har derudover anlagt sag mod ni udenlandske banker. Otte banker for disses age-

ren i forbindelse med den udenlandske pensionskasse, hver for betaling af en relevant del af det

beløb, der tidligere er stillet krav om over for den udenlandske pensionskasse og banken i bankord-

ningen, og en bank for ca. 900 mio. kr. som depotbank for den udenlandske pensionskasse. Skatte-

styrelsen arbejder på, at sagerne mod de ni banker kan behandles sammen med de to øvrige sager.

Efter afklaringen vil sagerne mod pensionskassen, banken i bankordningen og de ni udenlandske

banker i givet fald skulle forberedes og berammes til hovedforhandling.

Provenu og omkostninger

Udviklingen i indsatsen vedrørende de civilretlige tiltag i udbyttesagen har ført til væsentlige opju-

steringer af de økonomiske skøn. Kammeradvokaten vurderede i 2019 med væsentlig usikkerhed,

at de samlede udgifter til de civilretlige tiltag ville udgøre op mod 2,4 mia. kr. inkl. risici for perioden

Side 4 af 8

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 194: Statusnotat på udbytteområdet, fra skatteministeren

2017-2027. Samtidig vurderede Kammeradvokaten med væsentlig usikkerhed, at de iværksatte til-

tag ville kunne indbringe et bruttoprovenu på op til ca. 5,5-6,0 mia. kr. Provenu fra søgsmål i bank-

ordningen indgik ikke i skønnet i 2019.

Kammeradvokaten vurderer nu fortsat med væsentlig usikkerhed, at udgifterne kan beløbe sig til

op mod ca. 4,3 mia. kr. inkl. risici for perioden 2017-2029. Med lige stor usikkerhed vil der kunne

indbringes et bruttoprovenu på op til ca. 8,5-9,5 mia. kr., hvoraf ca. 900 mio. kr. vedrører bankordnin-

gen.

De tre væsentligste fordyrende aktiviteter omfatter, 1) at søgsmålskredsen er blevet udvidet særligt

i USA og Danmark, hvor også en række banker er blevet stævnet, 2) at der i tidligere skøn ikke var

og kunne tages højde for udviklingen i England, og 3) at dommen fra retten i London og appelsagen

om Revenue Rule-spørgsmål i England har medført en række direkte og afledte omkostninger i

blandt andet USA og Malaysia, hvor der er en lignende national regel. Som følge heraf har der været

et øget proces-, sags- og koordinationsbehov i Danmark.

Provenuskønnets opjustering på ca. 3,0-3,5 mia. kr. beror på større indsigt i betalingsevnen hos de

sagsøgte og viden om indgåelse af forlig og tilkendegivelser herom. Skattestyrelsen har aktuelt ind-

gået forlig for i alt ca. 1,9 mia. kr., hvoraf Skattestyrelsen har modtaget godt ca. 1 mia. kr.

Det bemærkes dog, at både udgifts- og provenuskønnet fortsat er forbundet med stor usikkerhed,

idet sagskomplekset er af en ganske særlig karakter, hvilket det hidtidige sagsforløb har vist, lige-

som den lange budgetteringshorisont gør det svært at afgive en nøjagtig prognose.

Nuværende administration af refusion af udbytteskat

Siden den formodede svig med refusion af udbytteskat fandt sted, er der sket en væsentlig styr-

kelse af administrationen af området, baseret på indhentede erfaringer efter 2015. Der er i dag mere

end 100 årsværk dedikeret til området. Samtidig har Skattestyrelsen udarbejdet nye vejledninger

og arbejdsbeskrivelser til at understøtte et effektivt kontrolarbejde. Området er underlagt et meget

højt kontrolniveau sammenlignet med andre områder i Skatteforvaltningen.

Som det også fremgik af statusnotatet om udbytteområdet i maj 2021, følger Skattestyrelsen regel-

efterlevelsen og udviklingen på området tæt.

Revideret kontrolstrategi

I 2021 har Skattestyrelsen revideret kontrolstrategien på udbytteområdet. Den nye strategi tager

afsæt i den viden og de erfaringer, som Skattestyrelsen løbende får gennem kontroller og analyser

af området. Det gælder fx viden om tendenser, regelefterlevelse og kendskabet til aktionærer.

Den reviderede strategi er målrettet ud fra en vurdering af risiko og væsentlighed og baserer sig på

de erfaringer, som Skattestyrelsen har indhentet siden 2015. Den reviderede strategi bidrager der-

ved til at sikre, at kontrollen er så effektiv som mulig. Området er fortsat underlagt et meget højt

kontrolniveau sammenlignet med andre områder i Skatteforvaltningen.

Side 5 af 8

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 194: Statusnotat på udbytteområdet, fra skatteministeren

Skattestyrelsen estimerer, at der med den reviderede strategi årligt kan afsluttes ca. 27.000-32.000

sager. Dermed kan den reviderede strategi bidrage til, at Skattestyrelsen i højere grad kan følge med

tilgangen af nye refusionsanmodninger.

Som på andre områder er kontrolstrategien udtryk for en afvejning af provenusikring og ressource-

anvendelse. Skattestyrelsen opnår løbende ny viden og følger tendenser, hvilket kan give anledning

til at justere kontrolstrategien igen på et senere tidspunkt.

Sagsbehandling og ophobet sagspukkel

På trods af at Skattestyrelsen seneste tiltag betyder det høje kontroltryk samt en øget tilgang af

refusionsanmodninger, at der i dag har ophobet sig et stort antal ubehandlede sager om refusion.

Den store sagsbunke bestod ved udgangen af februar 2022 af ca. 93.600 sager om refusion af ud-

bytteskat. I løbet af de sidste år har været en stigning i tilgangen af nye refusionsanmodninger fra

ca. 10.500 i 2016 til ca. 26.000 i 2021

Den gennemsnitlige liggetid for anmodninger om refusion af udbytteskat forventes at være flere år.

Ansøgere af udbytterefusion modtager rentegodtgørelse, når anmodningen efter en given periode

ikke er færdigbehandlet, og når forsinkelsen ikke skyldes forhold hos ansøgerne. Der er i alt fra 1.

januar til 31. december 2021 udbetalt ca. 200 mio. kr. i renter, og der er i alt udbetalt over 600 mio.

kr. i renter på afsluttede sager fra 2016 og frem til ultimo februar 2022. Den store sagstilgang og

nuværende sagsbehandlingstid er således forbundet med væsentlige renteudgifter.

Skattestyrelsen overvejer løbende mulighederne for at iværksætte yderligere initiativer, der kan

være med til at nedbringe sagsbunken og dermed reducere de lange ventetider og renteudgifter,

herunder om der i en periode skal tilføres flere ressourcer til bunkeafvikling.

Nedsættelse af rentekompensation i udbyttesager

Efter udbyttesagen har ophobningen af ubehandlede sager om refusion medført store udgifter til

rentekompensation for staten. For at reducere statens udgifter i et sagskompleks, hvor staten alle-

rede har lidt et stort tab, forventer regeringen at fremsætte lovforslag i maj 2022, hvor rentesatsen

foreslås nedsat fra 4,8 pct. til 3,4 pct. årligt.

Status på arbejdet med ny udbyttemodel

En tværministeriel arbejdsgruppe anbefalede i juni 2017, at der indføres en ny udbyttemodel base-

ret på nettoindeholdelse i stedet for den nuværende refusionsordning. På den baggrund blev der i

et samarbejde mellem Skatteministeriet og branchen udarbejdet en konkret skitse til en ny model.

Modelskitsen var baseret på nettoindeholdelse i stedet for refusion med den hensigt, at hovedpar-

ten af de udenlandske aktionærer ville få indeholdt udbytteskat med den korrekte skattesats sam-

tidig med udbytteudbetalingen. Med den præsenterede model påtog bankerne sig en objektiv hæf-

telse for at tilbagebetale manglende skat til Skatteforvaltningen, hvis Skatteforvaltningens efterføl-

gende kontrol måtte vise, at der var indeholdt for lidt udbytteskat.

Side 6 af 8

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 194: Statusnotat på udbytteområdet, fra skatteministeren

Det er efterfølgende konstateret, at modellen krævede, at nuværende dele af de underliggende it-

systemer skulle udskiftes, og dermed at modellen ikke som forudsat kunne bygge på Skatteforvalt-

ningens eksisterende it-systemer.

Skatteministeriet gennemførte derfor i 2021 en foranalyse af den oprindelige nettoindeholdelses-

model og to alternative modeller. Foranalysen skulle afdække eventuelle risici og tekniske barrierer

ved de tre modeller, herunder muligheder, begrænsninger og realiserbarhed i forhold til lovgivning,

administration og it-understøttelse. På baggrund af foranalysen har Skatteministeriet iværksat en

dybdegående undersøgelse af en række udeståender i forhold til en forenklet nettoindeholdelses-

model. Disse udeståender skal afklares, før der kan træffes endelig beslutning om en ny udbytte-

model. Undersøgelsen forventes afsluttet i 2. halvår 2022.

Det bemærkes, at Skatteforvaltningens kapacitet til nye it-udviklingsprojekter er begrænset i de

kommende år, da der er igangsat en række større it-udviklingsprogrammer. Det er således en for-

udsætning for implementeringen af en forenklet nettoindeholdelsesmodel, at der er tilgængelig ud-

viklingskapacitet hertil i Skatteforvaltningen.

Næste skridt

Folketingets partier vil i lighed med tidligere løbende blive orienteret om udviklingen i de forskellige

spor i genopretningen af udbytteområdet. I forhold til de tre hovedspor i arbejdet er de umiddelbare

næste skridt fremhævet nedenfor.

Skatteministeriet vil oversende et aktstykke med de reviderede økonomiske skøn og anmodning

om finansiering til merudgifter til de civilretlige tiltag på ca. 210 mio. kr. ekskl. risici til Folketinget i

april 2022. I tilfælde af at risici indtræder og bevillingsbehovet i 2022 bliver større vil der blive fore-

lagt yderligere aktstykke herom. Folketingets partier vil løbende blive orienteret ved større ændrin-

ger i provenuet og de forventede udgifter.

Regeringen forventer at fremsætte lovforslag i maj 2022, hvor rentesatsen i sager om udbyttesager

foreslås nedsat fra 4,8 pct. til 3,4 pct. årligt.

I forhold til udviklingen af en ny udbyttemodel forventes den yderligere analyse af den alternative

model at være færdig i 2. halvår 2022. Folketinget vil blive orienteret om resultaterne heraf.

Side 7 af 8

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 194: Statusnotat på udbytteområdet, fra skatteministeren

Side 8 af 8