Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 192
Offentligt
2552784_0001.png
Folketingets skatteudvalg
Folketinget – Christiansborg
1240 København K
Forslag om en ny bæredygtig ratepension til gavn for
den bæredygtige omstilling og pensionskunderne
Til Skatteudvalget
Interessen for - og efterspørgslen efter bæredygtige produkter stiger overalt, globalt såvel
som nationalt. Udviklingen ses på tværs af sektorer og generationer, og den kommer også
til udtryk i adfærden blandt forbrugerne. Samtidig har mange danskere fået øjnene op for,
at de ikke kun kan gøre en forskel ved at vælge klimavenlige varer, men at de også kan
gøre en stor forskel gennem deres investeringer. Heldigvis bliver de bæredygtige investe-
ringsmuligheder hele tiden flere.
For at understøtte denne udvikling har Finans Danmark i forbindelse med lanceringen af
vores bæredygtighedsredegørelse 2021 lanceret forslaget om en ny bæredygtig ratepen-
sion.
Med forslaget om en ny bæredygtig ratepension foreslår vi, at der laves en ny selvstændig
ratepension, hvor man kan indbetale op til minimum 100.000 kr. fradragsberettiget om året.
De indbetalte beløb skal kunne stå kontant eller være investeret i bæredygtige fonde og
aktiver defineret efter EU’s regelsæt for bæredygtige investeringer. De eksisterende rate-
pensioner kører videre som hidtil og bliver ikke påvirket af forslaget.
Der er naturlig stor usikkerhed omkring effekterne af sådan et forslag, men vi forventer, at
forslaget vil koste staten varigt 50 mio. kr. og bidrage med yderligere ca. 5 mia. kr. årligt til
den bæredygtige omstilling.
Fordelene ved en ny bæredygtig ratepension stopper ikke ved flere investeringer i den
bæredygtige omstilling, tværtimod. Konkurrencen i markedet for pension vil samtidig blive
forbedret. Det peger konkurrencerådets rapport fra december 2019 på. Restgruppen i
pensionssystemet kan potentielt også reduceres, hvis pensionsproduktudbuddet forbedres.
Forslaget vil give danskerne en ny, unik mulighed for direkte at bidrage endnu mere til den
bæredygtige omstilling. Vi har vedlagt Finans Danmarks bæredygtighedsredegørelse og
et kort faktaark med flere detaljer om det konkrete forslag.
Finans Danmark indgår meget gerne i dialog med Skatteudvalget omkring forslaget. Hvis
det har interesse, stiller vi også gerne op til en nærmere teknisk gennemgang af forslaget,
hvor vi kan svare på uddybende spørgsmål fra udvalgets medlemmer.
Med venlig hilsen
Ulrik Nødgaard, Administrerende direktør
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
31. marts 2022