SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. april 2022, som er relevante for Skatteudvalget

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 188
Offentligt

24. marts 2022

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 5. april 2022

1) Supplerende delegeret retsakt om atomkraft og naturgas under EU-taksonomien

C (2022) 631

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet og Miljøministeriet

2) Forslag til revision af forordning om europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF)

KOM(2021) 722

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Forslag til ændring af direktiver vedr. forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF)

og kollektive investeringsinstitutter (UCITS)

KOM (2021) 721

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

4) Revision af EU-rammen for markeder for finansielle instrumenter

KOM(2021) 726, KOM(2021) 727

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

5) Implementering af dele af OECD-aftale om international beskatning

KOM(2021)823

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

6) Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408,

KOM(2022)75

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Økonomiske konsekvenser af sanktioner mod Rusland

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Rådskonklusioner om EU’s strategiske autonomi på det økonomiske og finansielle om-

råde i en åben økonomi

KOM(2021)32

Materialet er udarbejdet af Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet og Finansmini-

steriet

9) Forberedelse af G20- og IMF-møder 20.-21. april 2022

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10)

EU’s udviklingsfinansielle

arkitektur

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet og Finansmini-

steriet

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. april 2022, som er relevante for Skatteudvalget

Side 2 af 12

Dagsordenspunkt 1:

Implementering af dele af OECD-aftale om

international beskatning

KOM(2021)823

1. Resume

ECOFIN ventes 5. april 2022 at drøfte og evt. nå til enighed om implementering af dele af den

aftale om international beskatning, der blev indgået 8. oktober 2021 i OECD’s

Inclusive

Framework. Det er fortsat uklart, om der kan opnås enstemmighed om forslaget.

Forslaget har til formål at sikre ensartet og konsistent EU-implementering af dele af OECD-

aftalens spor 2, som indebærer en global effektiv minimumsbeskatning.

Kommissionens forslag af 22. december 2021 ligger inden for rammerne af OECD-aftalen, således

at minimumsbeskatningen på 15 pct. vil finde anvendelse på multinationale koncerner med en

global omsætning på mindst 750 mio. euro. For at sikre overensstemmelse med EU-retten foreslår

Kommissionen at udvide minimumsbeskatningens anvendelsesområde, således at minimumsbe-

skatningen også skal sikres i rent nationale koncerner med en omsætning på mindst 750 mio.

euro.

Det franske formandskab har senest 12. marts 2022 fremsat et kompromisforslag, der

–

som

Kommissionens forslag

–

baserer sig på OECD-aftalens modelregler. Sammenlignet med Kom-

missionens forslag lægger kompromisforslaget op til at udskyde implementeringen ét år (fra 1.

januar 2023 til 31. december 2023), og at EU-lande, som er hjemsted for få moderselskaber

omfattet af minimumsbeskatningen, kan udskyde implementeringen af direktivet yderligere i en

begrænset periode. De øvrige EU-lande (som ikke udskyder implementeringen) skal opkræve en

'top-up'-skat mhp. at bringe den effektive beskatning op på 15 pct. i de selskaber, som er hjem-

mehørende i de lande, der har udskudt implementeringen.

Formandskabet har ud over kompromisforslaget foreslået en fælles erklæring, hvor EU-landene

bekræfter deres engagement i OECD-arbejdets spor 1 (som vedrører delvis omfordeling af beskat-

ningsret til markedslande, og hvor der forsat er udeståender i OECD-arbejdet) mhp. at sikre

enighed i 2022 og ikrafttrædelse i 2023.

Sagen blev drøftet på ECOFIN 15. marts 2022, hvor de fleste lande støttede formandskabets

kompromis. Enkelte lande kunne fortsat ikke tilslutte sig forslaget.

Regeringen støtter OECD-aftalen samt ensartet og konsistent EU-implementering heraf og arbej-

der for rettidig implementering. Regeringen støtter det aktuelle kompromisforslag, som vurderes i

tråd med OECD-aftalens regler og formål, og vurderer, at forslagets udvidede anvendelsesområde

sikrer en hensigtsmæssig tilpasning til EU's indre marked.

2. Baggrund

Der har i flere år været politisk opmærksomhed på spørgsmålet om beskatning af

den digitale økonomi. Det skyldes bl.a., at det i en årrække har været muligt for

særligt nogle store digitale virksomheder fra tredjelande at betale ingen eller meget

lav skat af den indkomst, de har tjent i bl.a. EU.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. april 2022, som er relevante for Skatteudvalget

Side 3 af 12

EU-landene blev i marts 2019

–

uden udsigt til enighed om en midlertidig løsning i

–

enige om at fokusere på at finde globale løsninger i OECD.

137 af 141 medlemmer af OECD's Inclusive Framework (IF) har tilsluttet sig den

aftale om international beskatning, der blev indgået den 8. oktober 2021

. Aftalen

indebærer delvis omfordeling af beskatningsret, som sikrer, at de største og mest

profitable multinationale koncerner fremadrettet skal betale en del af deres skat på

de markeder, hvor de har deres omsætning, samt en global standard for effektiv

minimumsbeskatning af store multinationale koncerner, som er et effektivt tiltag til

at bekæmpe global skatteundgåelse og skattespekulation.

OECD-aftalen har karakter af en politisk erklæring og er således ikke juridisk bin-

dende.

Delvis omfordeling af beskatningsretten til indkomsten i de største og mest profitable globale

koncerner (spor 1)

Omfordelingen af beskatningsretten indebærer, at 25 pct. af residualprofitten (dvs.

profit, som overstiger 10 pct. af omsætningen) i koncerner med omsætning over 20

mia. euro beskattes på de markeder, hvor koncernerne har omsætning, i stedet for

dér, hvor koncernerne er hjemmehørende (omsætningstærsklen kan evt. ændres fra

20 til 10 mia. euro pba. en evaluering efter syv år).

I praksis vil forslaget med al sandsynlighed bl.a. omfatte mange af de store digitale

koncerner som fx Apple, Facebook og Google, da de er blandt verdens største og

mest profitable koncerner.

Udvindingsindustrien og regulerede finansielle tjenester er undtaget omfordelingen

af beskatningsret.

Aftalen indeholder også en såkaldt

'stand still and roll back'-klausul,

som indebærer,

at de deltagende lande skal afvikle og ikke senere indføre digitale omsætningsskatter

og andre relevante lignende tiltag.

Der pågår fortsat tekniske forhandlinger om udformningen af spor 1.

Global effektiv minimumsbeskatning på 15 pct. (spor 2)

Den globale effektive minimumsbeskatning indebærer, at indkomsten i alle store

multinationale koncerner med omsætning på mindst 750 mio. euro skal beskattes

op til et minimumsniveau på 15 pct.

Spor 2 har til formål at sikre, at ingen multi-

nationale koncerner med aktivitet i bare ét af de lande, som har implementeret

OECD-aftalens spor 2, kan undgå effektiv beskatning på mindst 15 pct. (dvs. den

faktiske beskatning i pct. af det regnskabsmæssige resultat).

Uden for aftalen står Nigeria, Kenya, Pakistan og Sri Lanka.

De såkaldte GloBE-regler

(”Global anti-Base Erosion”)

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. april 2022, som er relevante for Skatteudvalget

Side 4 af 12

Spor 2 vil derfor bidrage til at adressere den udfordring, at koncerner med væsent-

lige immaterielle aktiver, herunder også koncerner, der baserer sig på digitale for-

retningsmodeller, har særligt gode forudsætninger for at flytte aktiver til lavskatte-

lande for at undgå beskatning. Aftalen vil samtidig skabe incitament for lavskatte-

lande til at hæve deres selskabsskattesatser og sikre deres selskabsskattebase, hvor-

ved den skadelige skattekonkurrence mellem landene begrænses.

Efter aftalen skal den globale standard for effektiv minimumsbeskatning på 15 pct.

af indkomsten i de omfattede koncerner ske med udgangspunkt i en opgørelse af

den effektive beskatning af koncernen i hvert af de lande, hvor den er etableret.

Denne opgørelse sker med udgangspunkt i det regnskabsmæssige resultat for kon-

cernens selskaber og faste driftssteder i det enkelte land. Hvis den effektive beskat-

ning af koncernen i det enkelte land ligger under minimumsniveauet, opgøres og

betales en såkaldt 'top-up'-skat mhp. at bringe den effektive beskatning op på 15

pct. 'Top-up'-skatten betales ud fra et regelsæt bestående af hhv. en primær regel og

en sekundær regel.

Den primære regel,

den såkaldte

Income Inclusion Rule (IIR),

sikrer, at moderselska-

bets hjemland kan beskatte indkomst i et udenlandsk datterselskab i koncernen,

hvis datterselskabets indkomst effektivt beskattes under det aftalte minimumsni-

veau på 15 pct. Det betyder, at det øverste moderselskab i en multinational koncern

som udgangspunkt skal betale 'top-up'-skatten mhp. at tilvejebringe en beskatning

svarende til 15 pct. af indkomsten i det lavt beskattede udenlandske datterselskab.

Hvis det øverste moderselskab er hjemmehørende i et land, der ikke har implemen-

teret OECD-aftalens spor 2, og ejer det lavt beskattede, udenlandske selskab gen-

nem et mellemliggende moderselskab (eller gennem en række af mellemliggende

selskaber), vil 'top-up'-skatten i stedet skulle betales af det øverste mellemliggende

selskab, der er hjemmehørende i et land, der har implementeret OECD-aftalens

spor 2.

OECD's modelregler giver samtidig mulighed for, at et land kan indføre en såkaldt

indenlandsk

'top-up'-skat (domestic

minimum top-up tax),

som sikrer landet ret til at be-

skatte selskaber, som er hjemmehørende i landet. Konkret indebærer den inden-

landske 'top-up'-skat, at det land, hvori det lavt beskattede datterselskab er hjem-

mehørende, selv kan gennemføre minimumsbeskatningen mhp. at bringe den ef-

fektive beskatning af selskabet op på mindst 15 pct. Hvis der opkræves indenlandsk

'top-up'-skat, der modsvarer en effektiv beskatning på 15 pct., betales der ikke 'top-

up'-skat i moderselskabets hjemland.

Den sekundære regel,

den såkaldte

Undertaxed Payments Rule (UTPR),

anvendes,

hvis den lavt beskattede indkomst (dvs. indkomst, som effektivt beskattes under 15

pct.) ikke er genstand for beskatning efter den primære regel. Det vil fx være tilfæl-

det, hvis moderselskabet (og evt. mellemliggende selskaber) er hjemmehørende i et

land, der ikke har implementeret OECD-aftalens spor 2. Reglen indebærer, at 'top-

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. april 2022, som er relevante for Skatteudvalget

Side 5 af 12

up'-skatten

–

i stedet for at blive betalt af koncernens moderselskab (eller evt. mel-

lemliggende selskaber)

–

vil blive betalt af et datterselskab, som er hjemmehørende

i et land, der har implementeret OECD-aftalen.

Den sekundære regel indebærer således i sådanne tilfælde, at et datterselskabs hjem-

land, som har implementeret OECD-aftalen, kan beskatte indkomsten i et lavt be-

skattet selskab, uanset om det er et datterselskab eller et moderselskab, som er hjem-

mehørende i et land, der ikke har implementeret OECD-aftalen.

Efter den sekundære regel kan et land, som har tilsluttet sig OECD-aftalen, og som

er hjemsted for et datterselskab, gennemføre minimumsbeskatningen ved at nægte

datterselskabet fradrag for ellers fradragsberettigede udgifter (fx betaling for anven-

delse af patenter) eller ved på anden vis at påføre selskabet en ekstra skattebetaling

svarende til den opgjorte 'top-up'-skat mhp. at tilvejebringe en beskatning, der mod-

svarer en effektiv beskatning på 15 pct. af indkomsten i det lavt beskattede uden-

landske selskab.

Hvis fradragsnægtelse (eller anden ekstra skattebetaling) ikke er tilstrækkelig til at

sikre en faktisk 'top-up'-skat, som tilvejebringer en samlet beskatning, som modsva-

rer en effektiv beskatning på 15 pct. af indkomsten i det lavt beskattede, udenland-

ske selskab, vil forskellen mellem den opgjorte 'top-up'-skat og den faktiske 'top-

up'-skat overføres til de efterfølgende år og opkræves via fortsat fradragsnægtelse

og/eller anden ekstra skattebetaling.

De to regler har tilsammen til formål at sikre, at alle koncerner, som har et moder-

selskab, et datterselskab eller et fast driftssted i bare ét af de 137 lande, som har

tilsluttet sig OECD-aftalen (og som således ventes at implementere aftalens spor

2), vil skulle betale en 'top-up'-skat, der modsvarer en effektiv minimumsskat på 15

pct. i hvert af de lande, hvori koncernen er etableret.

Minimumsbeskatningen indebærer visse undtagelser og omfatter ikke bl.a.

Statslige virksomheder, internationale organisationer, non-profit organisati-

oner, pensionskasser, visse investeringsfonde mv.

Indkomst forbundet med rederivirksomhed mv.

Indkomst svarende til 5 pct. af den bogførte værdi af et selskabs materielle

aktiver og lønomkostninger.

Selskaber, som er i opstartsfasen af deres internationale aktiviteter. Undta-

gelsen gælder i maksimalt 5 år og gælder kun selskaber, som har materielle

aktiver i udlandet til en værdi af maksimalt 50 mio. euro og aktivitet i mak-

simalt 5 andre lande.

Selskaber, hvis samlede indkomst er mindre end 1 mio. euro, og som er

hjemmehørende i et land, hvor koncernens omsætning er mindre end 10

mio. euro.

For omfattede selskaber indebærer OECD's modelregler for spor 2 pligt til i stan-

dardiseret form at indberette en række oplysninger, herunder informationer, som er

nødvendige for at opgøre den effektive beskatning samt evt. 'top-up'-skat i hvert af

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. april 2022, som er relevante for Skatteudvalget

Side 6 af 12

de lande, hvor koncernen har selskaber. For at lette de administrative byrder kan

indberetningen for flere selskaber i koncernen ske via ét af koncernens selskaber i

det land, hvor dette selskab er hjemmehørende. Hvis landet har indgået en aftale

med andre lande, hvor koncernen har selskaber, om efterfølgende automatisk ud-

veksling af oplysningerne, vil selskaber i disse andre lande være fritaget for indbe-

retningspligt. Oplysningerne skal indberettes senest 15 måneder efter afslutningen

af det relevante regnskabsår.

Spor 2 indeholder desuden

en regel om kildebeskatning,

den såkaldte

Subject to

Tax Rule (STTR),

som indebærer, at udviklingslande får delvis ret til at kildebeskatte

visse betalinger af renter og royalties mv. til udenlandske modtagere, hvis disse be-

talinger ikke beskattes med mindst 9 pct. i modtagerlandet.

Iht. OECD-aftalen er ikrafttrædelsen af spor 2 planlagt at skulle ske i 2023.

Kommissionen har 22. december 2021 fremsat forslag til

EU-implementering af de

væsentligste elementer af OECD-aftalens spor 2.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 115 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

3. Formål og indhold

137 lande har tilsluttet sig OECD-aftalen, som skaber en klar ramme for det videre

arbejde,

jf. tabel 1.

Med OECD-aftalen fastlægges bl.a. følgende elementer, jf. ovenfor:

•

Minimumssatsen på 15 pct.

Omsætningstærsklen på 750 mio. euro for omfattede koncerner.

Undtagelser for visse koncerner, som ikke omfattes af minimumbeskatnin-

gen

Indberetningskrav for omfattede selskaber

Kommissionens forslag

Formålet med forslaget er at sikre konsistent og ensartet EU-implementering af

dele af OECD-aftalens spor 2. Dette notat fremhæver de mest centrale elementer i

forslaget. For uddybende beskrivelse af forslaget henvises til Skatteministeriets

grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 4. marts 2022.

Kommissionens forslag baserer sig på de modelregler (herunder aftalens undtagel-

ser), som OECD har udarbejdet i forlængelse af aftalen af 8. oktober, og som er

godkendt af OECD's Inclusive Framework 14. december 2021. Modelreglerne er

offentliggjort 20. december 2021.

Med Kommissions forslag vil EU-landene være juridisk forpligtede til at gennem-

føre minimumsbeskatningen på 15 pct.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. april 2022, som er relevante for Skatteudvalget

Side 7 af 12

Kommissionens forslag vil finde anvendelse på multinationale koncerner med en

global omsætning på mindst 750 mio. euro. Kommissionen foreslår dog at udvide

minimumsbeskatningens anvendelsesområde sammenlignet med OECD-aftalen.

For at sikre den fri etableringsret indebærer Kommissionens forslag således, at mi-

nimumsbeskatningen ikke kun skal sikres i multinationale koncerner med en global

omsætning på mindst 750 mio. euro, men også skal sikres i

rent nationale

koncerner

med en omsætning på mindst 750 mio. euro.

Kommissionen fastholder OECD-aftalens indberetningskrav, herunder at oplys-

ninger skal indberettes senest 15 måneder efter afslutningen af det relevante regn-

skabsår. Kommissionen foreslår, at manglende eller fejlagtig indberetning skal sank-

tioneres med administrativ bødestraf.

Kommissionen lægger op til, at direktivet generelt træder i kraft 1. januar 2023 (dog

1. januar 2024 for den sekundære regel).

Formandskabets kompromisforslag

Det franske formandskab har senest 12. marts 2022 fremsat et kompromisforslag.

Kompromisforslaget baserer sig

–

som Kommissionens forslag

–

på OECD-afta-

lens modelregler (herunder aftalens undtagelser) og fastholder Kommissionens for-

slag om et udvidet anvendelsesområde, således at minimumsbeskatningen udover

multinationale koncerner med en global omsætning på mindst 750 mio. euro også

skal sikres i

rent nationale

koncerner med en omsætning på mindst 750 mio. euro.

Med kompromisforslaget vil EU-landene

–

som med Kommissionens forslag

–

være juridisk forpligtede til at gennemføre minimumsbeskatningen på 15 pct. Kom-

promisforslaget lægger dog op til, at EU-lande, hvis erhvervsmæssige aktiviteter

overvejende er drevet af små virksomheder og start-ups, hvor omsætningen ikke

overstiger OECD-aftalens tærskel, og som derfor er hjemsted for få moderselska-

ber omfattet af minimumsbeskatningen, kan udskyde implementeringen af direkti-

vet i en begrænset periode. De EU-lande, som udskyder implementeringen, skal

advisere Kommissionen. De EU-lande, som har implementeret reglerne, skal op-

kræve en 'top-up'-skat mhp. at bringe den effektive beskatning op på 15 pct. i de

selskaber, som er hjemmehørende i de lande, der har udskudt implementeringen.

Dette skal bidrage til at sikre, at udskudt implementering i enkelte EU-lande ikke

skaber mulighed for omgåelse af minimumsbeskatningen og ikke medfører tab af

samlet selskabsskatteprovenu.

Kompromisforslaget fastholder som Kommissionens forslag OECD-aftalens ind-

beretningskrav, herunder at oplysninger skal indberettes senest 15 måneder efter

afslutningen af det relevante regnskabsår. Iht. kompromisforslaget skal manglende

eller fejlagtig indberetning udløse effektive, proportionale og afskrækkende sankti-

oner, som fastlægges nationalt, og ikke en harmoniseret administrativ bødestraf som

foreslået af Kommissionen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. april 2022, som er relevante for Skatteudvalget

Side 8 af 12

Med henvisning til, at OECD-aftalen generelt anviser planlagt ikrafttrædelse i 2023

(dog 2024 for den sekundære regel) uden nærmere specifik dato, lægger kompro-

misforslaget op til, at direktivets ikrafttrædelse generelt udskydes fra 1. januar 2023

til 31. december 2023 (dog fra 1. januar 2024 til 31. december 2024 for den sekun-

dære regel). Kompromisforslagets implementeringsfrist er således i overensstem-

melse med OECD-aftalen.

Tabel 1

OECD-aftalen, Kommissionens forslag og seneste kompromisforslag

OECD-aftalen

Minimumssats

15 pct.

Kommissionens forslag

15 pct.

Kompromisforslag

af 12. marts 2022

15 pct.

Omsætningstær-

skel

750 mio. euro

Omfatter også

rent nationale

koncerner

Undtagelser

Visse koncerner og enkelte

begrænsede undtagelser

Visse koncerner og enkelte

begrænsede undtagelser

Omfatter også

rent nationale

koncerner

Visse koncerner og enkelte

begrænsede undtagelser

Indberetning

Krav om indberetning af op-

lysninger nødvendige for at

opgøre 'top-up'-skat

Krav om indberetning af op-

lysninger nødvendige for at

opgøre 'top-up'-skat

Krav om indberetning af op-

lysninger nødvendige for at

opgøre 'top-up'-skat

Harmoniseret administrativ

Effektive, proportionale og af-

bødestraf ved mangelfuld ind- skrækkende sanktioner, som

beretning

fastlægges nationalt, ved

mangelfuld indberetning

Kilde: OECD-aftalen, Kommissionens forslag og kompromisforslaget af 12. marts 2022

Formandskabet har ud over kompromisforslaget foreslået en fælles erklæring, som

etablerer en

politisk

kobling til OECD-aftalens spor 1 om omfordeling af beskat-

ningsret. Erklæringen indebærer, at EU-landene bekræfter deres engagement i

OECD-arbejdets spor 1 mhp. at sikre enighed i 2022 og ikrafttrædelse i 2023. Rå-

dets Juridiske Tjeneste har vurderet, at en egentlig

juridisk

kobling mellem et EU-

direktiv og en multilateral konvention ikke er mulig.

4. Europa-Parlamentets holdning

Forslaget kræver høring af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med procedu-

ren i TEUF artikel 115. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en udtalelse fra

Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Fælles EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 om en global minimumsbe-

skatning bidrager til hensigtsmæssige tilpasninger til EU's indre marked og ensartet

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. april 2022, som er relevante for Skatteudvalget

Side 9 af 12

gennemførelse af reglerne i EU. Regeringen vurderer derfor, at forslaget er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget om EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 om en global standard

for effektiv minimumsbeskatning indeholder bl.a. bestemmelser om afgrænsning af

omfattede koncerner, opgørelse af disse koncerners effektive beskatning og gen-

nemførelse af minimumsbeskatning, som vil kræve ændring af dansk ret.

Det bemærkes, at EU-harmoniserede administrative bøder ikke er forenelige med

gældende dansk ret.

For en uddybende beskrivelse af forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser hen-

vises til Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg 4. marts 2022.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget om EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 om en global mini-

mumsbeskatning og implementeringen heraf i dansk ret vil medføre betydelige

statsfinansielle konsekvenser i form af et væsentligt merprovenu i størrelsesordenen

2,5 mia. kr. årligt. Det bemærkes, at forslaget om delvis omfordeling af beskatnings-

ret til markedslande (OECD-aftalens spor 1) indebærer betydelige statsfinansielle

konsekvenser i form af et væsentligt mindreprovenu. Samlet set vurderes OECD-

aftalen med betydelig usikkerhed at indebære et mindre årligt merprovenu,

jf. tabel

Tabel 2

Provenuvirkninger af OECD-aftalen om international beskatning

Spor 1

Omsætningstærskel for, hvornår koncerner omfattes

Profit, der omfattes af omfordeling af beskatningsret (% af omsætning)

Grad af omfordeling

Antal omfattede koncerner globalt

Spor 1's virkning på dansk provenu

Spor 2

Omsætningstærskel for, hvornår koncerner omfattes

Minimumsskattesats

Spor 2's virkning på dansk provenu

Samlet provenuvirkning for Danmark

>0,750 mia. EUR

15 pct.

ca. 2,5 mia. kr.

ca. 0,6 mia. kr.

>0,750 mia. EUR

15 pct.

ca. 2,5 mia. kr.

ca. 0,3 mia. kr.

Aftalen ved ikrafttrædelse

>20 mia. EUR

>10 pct.

25 pct.

ca.100

ca. -1,9 mia. kr.

Aftalen efter 7 år

>10 mia. EUR

>10 pct.

25 pct.

ca. 200

ca. -2,2 mia. kr.

Anm.: *Aftalen indebærer, at anvendelsesområdet udvides, hvis en evaluering efter syv år efter ikrafttrædelse viser, at

implementeringen har været succesfuld. Provenuvirkningen er angivet i varigt niveau.

Kilde: OECD delegation samt Skatteministeriets egne beregninger.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. april 2022, som er relevante for Skatteudvalget

Side 10 af 12

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 om en global standard

for effektiv minimumsbeskatning og implementeringen heraf i dansk ret vil med-

føre positive samfundsøkonomiske konsekvenser, da forslaget medvirker til at

mindske grænseoverskridende skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 om en global mini-

mumsbeskatning og implementeringen heraf i dansk ret vil på den ene side medføre

administrative byrder for erhvervslivet i form af pligten til at indberette en række

oplysninger til skattemyndighederne.

På den anden side skaber forslaget stabilitet og vished om internationale skattereg-

ler, ligesom en bund under den effektive selskabsbeskatning sikrer mere lige kon-

kurrencevilkår for danske koncerner, i det omfang udenlandske koncerner efter gæl-

dende regler effektivt beskattes lempeligere.

8. Høring

For høringssvar henvises til Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt

til Folketingets Europaudvalg 4. marts 2022.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Samtlige EU-lande, som deltager i OECD's Inclusive Framework, har tilsluttet sig

OECD-aftalen af 8. oktober 2021. Enkelte EU-lande var, i varierende grad, i

OECD-forhandlingerne skeptiske, særligt over for minimumsbeskatning.

EU-landene drøftede senest forslaget om EU-implementering af minimumsbeskat-

ning på ECOFIN 15. marts 2022, hvor de fleste lande støttede formandskabets

kompromis. Der er bl.a. bred enighed om forslagets udvidede anvendelsesområde

og om, at manglende eller fejlagtig indberetning skal sanktioneres effektivt, propor-

tionalt og afskrækkende på nationalt niveau.

Der er dog fortsat enkelte udeståender i forhandlingerne, som formandskabet med

sit kompromis har forsøgt at adressere.

En række EU-lande har udtrykt bekymring for hurtig implementering. De fleste

lande vurderes umiddelbart tilfredse med den udskudte implementeringsfrist fra 1.

januar 2023 til 31. december 2023.

Enkelte lande har tilkendegivet mere substantielle forbehold.

En mindre gruppe lande har fremhævet, at forslagets implementering bør afvente

implementering af OECD-aftalens spor 1. De fleste af disse lande vurderes umid-

delbart tilfredse med den foreslåede erklæring, hvori EU-landene bekræfter deres

engagement i OECD-arbejdets spor 1. Ét enkelt land lægger vægt på en juridisk

kobling.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. april 2022, som er relevante for Skatteudvalget

Side 11 af 12

Ét enkelt EU-land har arbejdet for, at implementeringen af forslagets primære regel

gøres frivillig. Det er uklart, om dette land vil kunne tilslutte sig den foreslåede ud-

skydelse for lande med få hjemmehørende moderselskaber, eller om der vil være

behov for yderligere justeringer mhp. at opnå enstemmighed. Kommissionen

–

støttet af en lang række EU-lande

–

har udtrykt bekymring for, at frivillighed ikke

understøtter forslagets formål og principperne for EU's indre marked.

10. Generel dansk holdning

Regeringen arbejder generelt for at sikre, at alle virksomheder, digitale såvel som

ikke-digitale, betaler deres skat og bidrager til fællesskabet.

Regeringen har arbejdet for at øge ambitionsniveauet i det internationale arbejde

mod brugen af skattely og skattespekulation, herunder i OECD-forhandlingerne.

Derfor er regeringen særligt positiv over for OECD-aftalens spor 2, der har til for-

mål at lægge en effektiv global bund under selskabsskatten, idet alle større multina-

tionale koncerner med aktivitet i bare ét af de lande, der implementer aftalen, vil

blive omfattet af minimumsbeskatningen på 15 pct. Regeringen vurderer, at det er

et afgørende tiltag til at bekæmpe skatteundgåelse og til at stoppe skadelig skatte-

konkurrence.

Regeringen er ligeledes positiv overfor, at de allerstørste og mest profitable globale

koncerner, herunder også en række store digitale selskaber, fremadrettet skal betale

en del af deres skat dér, hvor de har deres aktivitet.

Regeringen støtter en juridisk bindende, konsistent og ensartet EU-implementering

af OECD-aftalens spor 2 om effektiv minimumsbeskatning, herunder støtter rege-

ringen det aktuelle kompromisforslag, som vurderes i tråd med OECD-aftalens reg-

ler og formål, og vurderer, at forslagets udvidede anvendelsesområde sikrer en hen-

sigtsmæssig tilpasning til EU's indre marked. Regeringen støtter ligeledes, at selska-

ber, som forsømmer deres indberetningspligt, sanktioneres effektivt, proportionalt

og afskrækkende på nationalt niveau.

Regeringen støtter rettidig implementering i overensstemmelse med OECD-afta-

len.

Regeringen arbejder for det mest muligt ambitiøse kompromis, tættest muligt på

det aktuelle, hvorom der kan opnås enstemmighed.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til EU-implementering af dele af OECD-aftalen spor 2 er forelagt Folke-

tingets Europaudvalg til orientering 13. januar 2022 forud for ECOFIN 18. januar

2022 og til forhandlingsoplæg 14. marts 2022 forud for ECOFIN 15. marts 2022.

Der henvises til samlenotater om forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg

7. januar 2022 og 4. marts 2022 samt til samlenotat om status for OECD-arbejdet

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 188: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. april 2022, som er relevante for Skatteudvalget

Side 12 af 12

med beskatning af den digitale økonomi oversendt til Folketingets Europaudvalg 3.

marts 2021 forud for ECOFIN 16. marts 2021.