SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 183: Orientering om It-tilsynets årlige redegørelse for 2021

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 183
Offentligt

Årlig redegørelse

2021

Tilsyn med Skatteforvaltningens it-område

REDEGØRELSE

Marts 2022

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 183: Orientering om It-tilsynets årlige redegørelse for 2021

2021

Side 1

Indholdsfortegnelse

Indledning ....................................................................................................................................................................2

Om It-tilsynet ..............................................................................................................................................................3

Det arbejder It-tilsynet for.............................................................................................................................................. 3

Hvornår er It-tilsynet en succes? ............................................................................................................................... 4

It-tilsynets tilgang til undersøgelserne ................................................................................................................... 4

Undersøgelsernes faser ................................................................................................................................................. 5

Undersøgelsernes grundlag ......................................................................................................................................... 5

De syv fokusområder ....................................................................................................................................................... 6

Uafhængighed og habilitet............................................................................................................................................ 7

Om medlemmerne ............................................................................................................................................................ 7

Hovedanbefalinger fra årets undersøgelser ..................................................................................................9

Skatteforvaltningens opfølgning og implementering...................................................................................12

Status efter 2021 ..............................................................................................................................................................12

Gennemførte undersøgelser i 2021................................................................................................................ 13

Ejendomsvurdering.........................................................................................................................................................14

Boligbeskatning.................................................................................................................................................................15

Ejendomsdata ....................................................................................................................................................................16

Told ....................................................................................................................................................................................17

Legacy ....................................................................................................................................................................................18

Erhvervssystemet ............................................................................................................................................................18

Governance og organisering ......................................................................................................................................19

Sourcing .................................................................................................................................................................................20

Whistleblowerordning ...................................................................................................................................................20

Forberedende aktiviteter til næste år ...................................................................................................................20

Forventninger til 2022 ....................................................................................................................................................21

Bilag 1 ....................................................................................................................................................................... 23

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 183: Orientering om It-tilsynets årlige redegørelse for 2021

2021

Side 2

Indledning

Velkommen til It-tilsynets første årlige redegørelse

I 2020 vedtog Folketinget at oprette et uafhængigt it-tilsyn af medlemmer fra det offentlige

og det private erhvervsliv. Formålet er at føre tilsyn med, understøtte og styrke Skatteforvalt-

ningens it- udvikling og -drift. I første afsnit kan du læse mere om It-tilsynets medlemmer,

deres arbejde og rammerne herfor.

Den årlige redegørelse er en offentlig beretning til skatteministeren, som kan danne grund-

lag for drøftelser med Folketinget og derved være med til at styrke den parlamentariske

kontrol af området.

Redegørelsen formidler overordnet de anbefalinger, It-tilsynet har afgivet i løbet af 2021 til

Skatteforvaltningen og bidrager derved blandet andet til at synliggøre Skatteforvaltningens

arbejde med store komplekse it-projekter.

It-tilsynets mål med den årlige redegørelse er at bidrage med et aktuelt og klart billede af en

række af de centrale udfordringer, som findes på Skatteforvaltningens it-område. I andet af-

snit kan du derfor læse om syv tværgående hovedanbefalinger til Skatteforvaltningen, som

It-tilsynet har udpeget på baggrund af årets undersøgelser.

I tredje afsnit berettes om It-tilsynets aktiviteter i 2021. Der kan du blandt andet finde stati-

stik på observationer og anbefalinger samt en kort gennemgang af anbefalinger fra hver af

årets undersøgelser. Afslutningsvist kan du læse om It-tilsynets forventninger til 2022.

God læselyst!

Lilian Mogensen

Formand for It-tilsynet

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 183: Orientering om It-tilsynets årlige redegørelse for 2021

2021

Side 3

Om It-tilsynet

Regeringen offentliggjorde i efteråret 2019 resultatet af et kasseeftersyn af kritiske

udviklingsopgaver i Skatteforvaltningen. Eftersynet viste, at arbejdet med at genoprette

problemområderne i Skatteforvaltningen er omfattende og ressourcekrævende. Der vil

løbende være behov for at følge op på risici og muligheder for at reducere kompleksiteten

for derved at komme i mål.

Regeringen vurderede på den baggrund, at der var brug for en stærkere styring og kontrol

med Skatteforvaltningens it-område ved at etablere et uafhængigt tilsynsorgan, It-tilsynet,

for at understøtte en styrket parlamentarisk kontrol af Skatteforvaltningens it-udvikling og -

drift.

It-tilsynet blev af Folketinget etableret ved lov i 2020.

Det arbejder It-tilsynet for

Skatteforvaltningen udvikler, drifter og vedligeholder hvert år nye og eksisterende it-

systemer, som understøtter at skatter og afgifter kan betales korrekt og til tiden. Hvis it-

projekterne bliver forsinkede eller udfordrede, har det store konsekvenser for finansieringen

af den offentlige sektor, for de berørte borgere og virksomheder samt for medarbejderne i

Skatteforvaltningen.

It-tilsynet følger derfor udviklingen og driften af Skatteforvaltningens it-område og rådgiver

Skatteforvaltningen om almene og principielle spørgsmål med tilknytning hertil. It-tilsynet

bidrager derigennem blandt andet til, at Skatteforvaltningen kan sikre en bedre styring af it-

projekterne, så de kan indfri de forventede mål, færdiggøres til tiden og inden for budgettet.

I praksis sker dette igennem rådgivning og tilsyn via målrettede undersøgelser. It-tilsynet

kobler teori med praksis og hjælper projekterne til at finde konkrete løsninger på deres

udfordringer.

Ydermere behandler It-tilsynet indberetninger, der modtages fra whistleblowerordninger på

Skatteforvaltningens it-område. Det sikrer, at ansatte og tidligere ansatte i

Skatteforvaltningen samt hos Skatteministeriets samarbejdspartnere får mulighed for at

ytre sig om alvorlige forhold af betydning for Skatteforvaltningens opgavevaretagelse.

It-tilsynet er oprettet som en selvstændig myndighed og udøver sine funktioner i fuld

uafhængighed ud fra en årlig bevilling på 10 mio. kr.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 183: Orientering om It-tilsynets årlige redegørelse for 2021

2021

Side 4

Hvornår er It-tilsynet en succes?

It-tilsynet arbejder ud fra et princip om at bidrage til at reducere risici i it-porteføljen,

samtidig med at Skatteforvaltningen skal opleve vores tilsyn og rådgivning som værdifuld.

Intentionen er at bidrage til, at Skatteforvaltningen kommer i kontrol og lykkes med at styrke

tilliden til den danske skatteforvaltning. Ydermere tilstræber It-tilsynet at bidrage med

indsigt og viden om rammevilkår og udfordringer i Skatteforvaltningen, så beslutningsgrund-

laget for fremtidige teknologiske investeringer på skatteområdet bliver robust.

It-tilsynet har formuleret en række konkrete succeskriterier, som illustrerer hvordan It-

tilsynet arbejder.

It-tilsynets egne succeskriterier

Vi anser It-tilsynet for en succes, når følgende er opfyldt:



Vi understøtter, at Skatteforvaltningen effektivt kan udføre sine vigtige samfundsmæssige opgaver

Skatteforvaltningens it-projekter og -programmer oplever vores rådgivning som værdifuld og synes, at den

bidrager til at sikre succesfuld gennemførelse

Vi bidrager til at reducere risici i Skatteforvaltningens it-portefølje ved at støtte op om aktiv risikostyring og råd-

give om tidlig håndtering af væsentlige risici i program- og projektforløb

Vi fører tilsyn og rådgiver på transparent vis og via åben dialog med respekt for de involverede parter

Vi bidrager med indsigt og viden om rammevilkår og udfordringer i Skatteforvaltningen

Vi inddrager i videst muligt omfang eksterne perspektiver og erfaringer fra komplekse it-porteføljer og it-ud-

viklingsprocesser.

It-tilsynets lovfastsatte opgaver



It-tilsynet skal følge driften og udviklingen af Skatteforvaltningens it-område og rådgive Skatteforvaltningen

om almene og principielle spørgsmål med tilknytning hertil.

It-tilsynet skal bistå ved behandlingen af Skatteforvaltningens it-projekter og it-systemstyring i Statens It-råd.

It-tilsynet skal afgive udtalelser om forenkling af eksisterende og kommende regulering på skatteområdet

med henblik på at reducere kompleksitet og nedbringe risici for Skatteforvaltningens it-område.

It-tilsynet skal behandle indberetninger om alvorlige fejl i og alvorlige uregelmæssigheder forbundet med

driften og udviklingen af Skatteforvaltningens it-område, som It-tilsynet modtager fra whistleblower-

ordninger.

For yderligere oplysninger om baggrunden for It-tilsynets virksomhed henvises til Loven om Tilsynet med told- og

skatteforvaltningens it-område.

It-tilsynets tilgang til undersøgelserne

It-tilsynet udarbejder ved årets begyndelse et årshjul for planlagte undersøgelser, som af-

stemmes med Skatteministeriets departement og Skatteforvaltningen.

Undersøgelser igangsættes først og fremmest på områder, som er nævnt i bemærkningerne

til Loven om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område. Skatteministeren kan

dertil anmode It-tilsynet om at udtale sig om spørgsmål med relation til forvaltningen af

Skatteforvaltningens it-område. It-tilsynet kan af egen drift udpege specifikke områder til

nærmere undersøgelse.

Alle undersøgelser gennemføres enten som en fuld undersøgelse eller en afgrænset under-

søgelse. I en afgrænset undersøgelse udvælges kun et udsnit af It-tilsynets fokusområder,

som du kan læse mere om nedenfor.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 183: Orientering om It-tilsynets årlige redegørelse for 2021

2021

Side 5

Undersøgelsernes faser

It-tilsynets undersøgelser er bygget op omkring tre faser: Planlægning, gennemførelse og

opfølgning:



Planlægning

I denne fase træffes beslutning om undersøgelsens scope og der udarbejdes kommis-

sorie, åbningsbrev, interviewplan samt indhentes materiale til brug for undersøgelsen.



Gennemførelse

I denne fase udarbejder sekretariatet de første detaljerede risici, observationer og an-

befalinger ud fra modtagne dokumenter og indledende interviews af nøglemedarbej-

dere i det aktuelle it-projekt eller -program. Dernæst gennemfører It-tilsynets medlem-

mer efter behov interviews af ledelsen, øvrige nøglepersoner, de involverede leveran-

dører og eksterne konsulenter i det aktuelle it-projekt eller -program. På baggrund af

detaljerede observationer og en løbende dialog med sekretariatet, udarbejdes overord-

nede observationer og anbefaleringer til en samlet rapport til Skatteforvaltningen.



Opfølgning

I denne fase afklares det, om Skatteforvaltningen kan genkende It-tilsynets observatio-

ner. Ydermere redegør Skatteforvaltningen for deres foreløbige og videre arbejde med

It-tilsynets anbefalinger, hvilket It-tilsynet løbende følger op på igennem dialog og op-

følgningsmøder med ledelsen i Skatteforvaltningen.

Undersøgelsernes grundlag

It-tilsynets anbefalinger og øvrige rådgivning tager udgangspunkt i en række afprøvede kri-

terier for et veldrevet it-projekt, samt autoritative kilder som Statens it-projektmodel, Bud-

getvejledningen og anbefalingsbreve fra Statens It-råd mfl.

Kriterierne for et veldrevet it-projekt er etableret på baggrund af medlemmernes egne erfa-

ringer med it-udvikling samt bedst practice på it-området. Du kan finde It-tilsynets anvendte

kriterierne for et veldrevet it-projekt i bilag 1.

Der anvendes som udgangspunkt altid eksisterende dokumenter i It-tilsynets undersøgel-

ser, suppleret med et afgrænset antal interviews af nøglepersoner i programmer, projekter

og ledelsen. Denne tilgang er besluttet ud fra hensyn til omkostnings- og ressourcetrækket i

Skatteforvaltningen.

It-tilsynet tilstræber at koordinere og samarbejde mest muligt med Skatteforvaltningens øv-

rige interessenter, som fx Statens It-råd, Ekspertudvalget for en flerårsaftale for skattevæs-

net og leverandører til Skatteforvaltningen. Samtidig indhenter It-tilsynet erfaringer fra pri-

vate virksomheder og andre offentlige myndigheder, der også arbejder med store, kom-

plekse it-projekter og -programmer.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 183: Orientering om It-tilsynets årlige redegørelse for 2021

2021

Side 6

De syv fokusområder

It-tilsynets undersøgelser bygges op om syv fokusområder med underliggende emner,

hvorpå It-tilsynet registrerer sine observationer. Disse fokusområder tjener til at sikre, at It-

tilsynets anbefalinger forbliver målrettede, konkrete og håndterbare for Skatteforvaltningen.

Rådgivning og undersøgelser gennemføres i en samarbejdende, åben, ærlig og konstruktiv

dialog for at sikre størst mulig værdi i forhold til det videre arbejde i Skatteforvaltningen. It-

tilsynet bidrager i denne dialog med eksterne perspektiver og erfaringer.

It-tilsynets syv fokusområder

Plangrundlag

Scope, business case, tidsplaner, releaseplaner og estimering

Projektstyring

Projekt- og programledelse, projektorganisering, governance, risikostyring, gevinststyring, økonomisty-

ring, fremdriftsstyring og afrapportering

Forretningsløsning

Nedbrydning og afklaring af scope, lovjusteringer, lovmedholdelighed, automatiseringsgrad, admini-

strationsgrundlag og instrukser

Teknisk løsning

Arkitektur, teknologivalg, integrationer, data, deployment og release, driftsstyring, it-sikkerhed, informa-

tionssikkerhed og non-funktionelle krav

Udvikling

Kodning, kvalitetssikring, test, samt leverandørsamarbejde og -styring

Implementering

Uddannelse, superbrugere, tilpasning af arbejdsprocesser, driftsstyring, slutbrugerdialog og interes-

senthåndtering

Kompetencer

Projektkompetencer, ledelse, kultur, samarbejde mellem styrelser og med departement

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 183: Orientering om It-tilsynets årlige redegørelse for 2021

2021

Side 7

Uafhængighed og habilitet

It-tilsynets medlemmer fungerer som rådgivere og eksperter, der udøver deres funktioner i

fuld uafhængighed, jf. § 1, stk. 2 i Loven om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-om-

råde.

It-tilsynets forretningsorden udmønter de relevante bestemmelser om habilitet i forvalt-

ningsloven, som gælder for alle ansatte og medlemmer i It-tilsynet.

Det betyder, at medlemmerne af It-tilsynet og de ansatte i sekretariatet ikke må deltage i el-

ler være til stede ved behandlingen af en sag, hvis den pågældende er inhabil efter forvalt-

ningslovens § 3, jf. dog § 4.

Finder et medlem eller en ansat, at der foreligger forhold for den pågældende, der rejser

spørgsmål om habilitet, skal denne inden sagens behandling i It-tilsynet redegøre for forhol-

det over for formanden. Det samlede It-tilsyn træffer derpå den endelige administrative af-

gørelse af, om medlemmet eller den ansatte kan deltage i sagens behandling og afgørelse.

Det pågældende medlem deltager ikke i denne behandling og afgørelse.

It-tilsynet har i 2021 haft ét tilfælde, hvor et medlem har erklæret sig inhabil og derfor har af-

stået fra deltagelse i en undersøgelse.

Om medlemmerne

It-tilsynet består af fem medlemmer og et sekretariat på seks medarbejdere og en student.

Medlemmerne er personligt udpeget af skatteministeren og har mangeårig praktisk erfaring

med gennemførelse af store komplekse it-projekter – både fra det offentlige og fra det pri-

vate erhvervsliv. Skatteministeren udpeger medlemmerne for en periode på fire år med mu-

lighed for genudnævnelse i yderligere fire år. Ved den første udpegning er to medlemmer

dog udpeget for en periode på to år med mulighed for genudnævnelse i fire år for at sikre

kontinuitet i It-tilsynet, når nye medlemmer udpeges.

Sekretariatet bidrager fagligt ved tilsyn og rådgivning, betjener medlemmerne, sagsbehand-

ler indberetninger fra whistleblowerordningerne og håndterer de administrative forpligtel-

ser, der findes i kraft af, at It-tilsynet er en selvstændig myndighed.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 183: Orientering om It-tilsynets årlige redegørelse for 2021

2021

Side 8

It-tilsynets medlemmer. Fra venstre mod højre: Kurt Nørrisgaard, Jens Schmidt, Lilian Mogensen (formand), Peter Trier Schleidt og Lars Mathiesen . Du kan læse mere om

medlemmerne på It-tilsynet hjemmeside: www.itti.dk.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 183: Orientering om It-tilsynets årlige redegørelse for 2021

2021

Side 9

Hovedanbefalinger fra

årets undersøgelser

Skatteforvaltningens evne til at planlægge og gennemføre it-projekter har stor betydning for

det danske samfund. Derfor anbefaler It-tilsynet generelt, at it-projekter tilrettelægges og

gennemføres med bevidsthed om, hvilke risici der findes og med rimelighed bør accepteres.

It-tilsynet undersøger it-projekter der oftest både er komplekse, har mange interessenter og

berører forskellige fagområder, der organisatorisk går på tværs af flere af de syv styrelser i

Skatteforvaltningen. It-tilsynet tager derfor altid udgangspunkt i det enkelte projekt og dets

rammevilkår. Det betyder, at It-tilsynet bidrager med konkrete og projektnære anbefalinger.

På baggrund heraf samles nedenfor op på anbefalinger, der går på tværs af projekterne eller

gentager sig på tværs af It-tilsynets undersøgelser. Resultatet er syv hovedanbefalinger,

som It-tilsynet ud fra årets undersøgelser vurderer at gælde på tværs af Skatteforvaltnin-

gens it-område i 2021.

It-tilsynet har i 2021 primært fokuseret på fem af de mest komplekse it-projekter og -pro-

grammer i Skatteforvaltningen. Der er i alt afgivet 222 anbefalinger, hvoraf 80 pct. omhandler

fire af It-tilsynets syv fokusområder.

Figur 1. Anbefalinger fra årets undersøgelser fordelt på It-tilsynets syv fokusområder

28%

Projektstyring

Kompetencer

Plangrundlag

Udvikling

16%

Teknisk løsning

Forretningsløsning

Implementering

20%

16%

Kilde: It-tilsynet (2021)

Nedenstående syv tværgående hovedanbefalinger tager udgangspunkt i de fire fokusområ-

der, som flertallet af It-tilsynets anbefalinger omhandler, og hvor der findes et stort forbed-

ringspotentiale. Det er It-tilsynets opfattelse, at et særligt fokus på de følgende syv tværgå-

ende hovedanbefalinger vil bidrage væsentligt til at sikre, at Skatteforvaltningen kan redu-

cere risici, komme mere i kontrol og lykkes med at styrke tilliden til den danske skatteforvalt-

ning på kort og lang sigt.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 183: Orientering om It-tilsynets årlige redegørelse for 2021

2021

Side 10

Hovedanbefalingerne skal ses i lyset af, at den nuværende organisering af Skatteforvaltnin-

gen er ung og forholdsvis umoden og med komplekse it-udfordringer, som er opstået på

baggrund af en kompleks og ofte ikke digitaliseringsklare lovgivning. Hertil kompliceres

Skatteforvaltningens opgave af en betydelig teknisk gæld, som skal håndteres sideløbende

med mange store, igangværende og kommende udviklingsopgaver.

Da risiko forøges markant med et it-projekts størrelse, tidsmæssige udstrækning og lovgiv-

ningsmæssige kompleksitet, vurderer It-tilsynet, at det bør være en selvstændig ambition at

forenkle lovgivningen og gøre den mere digitaliseringsklar sideløbende med, at it-projekter-

nes størrelser reduceres ved genbrug, en tydeligere faseopdeling, stærkere prioritering og

styring.

Overordnet set bør det it-tekniske og forretningsmæssige ambitionsniveau sænkes for at nå

i mål med at genoprette og modne Skatteforvaltningens it-område - samt for at nedenstå-

ende hovedanbefalinger kan skabe den tilsigtede effekt.

It-tilsynet har på baggrund af årets undersøgelser syv tværgående hovedanbefalinger:

Styrket tværgående porteføljeprioritering og -styring

Skatteministeriets Koncernstrategiske Porteføljeboard skal modnes, og governance for

den strategiske prioritering og -styring på tværs af Skatteforvaltningen skal entydigt

fastlægges.

Det skal skabe grundlag for, at der kan dannes et samlet overblik over sammenhængen

mellem de forretningsmæssige mål, it-porteføljens tilstand og de tilgængelige økono-

miske og kompetencemæssige ressourcer. Derigennem bliver det tydeligere, hvor be-

hovet for it-investeringer er størst, og det bliver muligt at prioritere skarpere og undgå at

sætte for mange projekter i gang samtidigt.

Mere ansvarstagen i styregrupper, forbedret planlægning og mere detaljeret styrings-

grundlag

Skatteforvaltningens it-projekter og -programmer skal udarbejde et detaljeret plan-

grundlag og et detaljeret styringsgrundlag ved blandt andet at sikre faste koncepter for

fremdrifts-, økonomi- og risikorapportering samt gevinst- og budgetopfølgning. Sty-

ringsgrundlaget skal i højere grad målrettes styregruppernes behov.

Skatteforvaltningen har i den forbindelse en opgave i generelt at forenkle governance i

it-projekter og -programmer, nedbryde dem i faser og i højere grad fokusere på kritisk

vej, milepæle og fremdrift.

Med fagstyrelserne i spidsen skal styregrupperne forenkle og effektivisere deres ar-

bejde, særligt ved at fokusere på at sikre overblik og grundlag til at træffe de nødven-

dige beslutninger i tide og dermed sikre eksekveringskraft i it-projekterne. Dette skal

ske ud fra ovennævnte styringsgrundlag, som tjener til at understøtte den nødvendige

beslutningstagen, overblik og fremdrift.

Skatteministeriet bør i forlængelse heraf gennemføre et målrettet kompetence-, kon-

cept- og kvalitetsløft på tværs af ministeriet for at understøtte planlægning, estimering,

portefølje- og økonomistyring samt fremdriftsrapportering med henblik på at imøde-

komme behovene i styregrupper, Udviklings- og Forenklingsstyrelsens direktion,

fagstyrelserne og det Koncernstrategiske Porteføljeboard. Det skal sikre, at beslutnin-

ger baseres på et solidt og retvisende grundlag, samt at omkostningerne til it-projekter

og -programmer bedre kan holdes på markedsniveau.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 183: Orientering om It-tilsynets årlige redegørelse for 2021

2021

Side 11

Flere erfarne kompetencer til at drive komplekse it-projekter og mere bevidst brug af

færre konsulenter

Skatteforvaltningen skal fokusere på at tilføre stærke ledelseskræfter og it-faglige kom-

petencer med tilstrækkelig erfaring, som udviser den nødvendige eksekveringskraft til

at drive komplekse it-projekter og -programmer.

Skatteforvaltningen skal ydermere etablere et opstartsparathedstjek for it-projekter og

-programmer. Det skal sikre robusthed i forhold til at kunne besætte nøgleposter med

egne ressourcer, og dermed bidrage med de rette interne kompetencer til at gennem-

føre it-projekter indenfor scope, tid og økonomi. Det skal danne grundlag for at redu-

cere anvendelsen af eksterne konsulenter.

Fagstyrelserne skal dertil fokusere på at opbygge kompetencer til at understøtte hurti-

gere forretningsmæssige afklaringer og kravstillelse samt vurderinger af lovmedholde-

lighed, hvilket er nødvendigt for it-projekter og -programmers fremdrift.

Større forretningsmæssigt ansvar hos fagstyrelserne og forenkling af samarbejdsme-

toder for at styrke det tværgående samarbejde

Fagstyrelserne skal i rollen som styregruppeformænd og forretningsejere tage langt

større ansvar, herunder for styring ift. lovgivningsproces, fastlæggelse af minimumsløs-

ninger, ændringshåndtering samt organisatorisk implementering. De skal være bevid-

ste om betydningen af deres valg for it-projekternes økonomi og tidsplan samt de

eventuelle konsekvenser, der kan opstå på tværs af den samlede værdikæde i Skatte-

forvaltningen som følge af deres beslutninger.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen skal arbejde videre med at forenkle og tilpasse de

agile arbejdsmetoder, så det finder en egnet form, der sikrer fremdrift i leverancer og et

styrket samarbejde på tværs af it-projekter og på tværs af Skatteforvaltningen.

Der er dertil behov for at videreudvikle det tværgående samarbejde mellem departe-

ment, fagstyrelser og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen med fokus på styringen af

forvaltnings- og projektønsker til brug for lovprocessen, etablering af minimumsløsnin-

ger, tydelig ansvarsplacering og fremdrift.

Strategi for leverandørsamarbejde og kompetencer til leverandørstyring

Skatteministeriet skal etablere en it-sourcingstrategi (strategi for indkøb af leverandør-

ydelser) som dels fastlægger fordelingen mellem opgaver, der skal løses internt og op-

gaver, der skal outsources til leverandører, dels stiller tydelige krav til, hvordan opga-

verne outsources samt hvilke kompetencer, Skatteforvaltningen derved selv skal til-

egne sig.

Strategien skal suppleres med effektiv kontraktstyring og skal sikre, at der er taget stil-

ling til, hvordan den efterfølgende drift af leverandørydelserne håndteres, samt hvor-

dan Skatteforvaltningen får mest værdi ud af de afsatte midler til den samlede opgave-

løsning.

It-leverandører kan med fordel involveres tættere i partnerskaber, hvor de tager et selv-

stændigt leveranceansvar, som kan sikre, at der tilføres kompetencer til at udvikle og

drive store komplekse it-løsninger.

Mere fokus på eksekvering fremfor langstrakte analyser

Skatteforvaltningen skal fokusere på at udvise mere eksekveringskraft og undgå lange

analyseperioder, der samlet set ikke bidrager til at skabe fremdrift.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 183: Orientering om It-tilsynets årlige redegørelse for 2021

2021

Side 12

Målbilleder, planer og analyser skal målrettes, bevidst understøtte de nødvendige be-

slutninger og bidrage med operationelle tiltag i stedet for at understøtte et ambitionsni-

veau, der - i lyset af Skatteforvaltningens aktuelle situation og modenhedsniveau - er

både for abstrakt og ambitiøst.

Igangsætning af levetidsforlængende tiltag og it-modernisering

Skatteforvaltningen skal udarbejde et kortsigtet målbillede med en tilhørende imple-

menterbar handlingsplan for modernisering af legacy-porteføljen. Målbilledet skal god-

kendes centralt i det Koncernstrategiske Porteføljeboard, så der dels skabes den rette

ledelsesmæssige prioritering og opbakning, dels sikres, at moderniseringsindsatsen

prioriteres på lige fod med andre initiativer.

Der skal i Skatteforvaltningen afsættes en pulje til moderniseringer og vedligehold for at

lykkes. Det skal understøtte, at Skatteforvaltningen for alvor kommer i gang med de

nødvendige it-tekniske moderniseringer og levetidsforlængende tiltag.

Skatteforvaltningens opfølgning og implementering

Skatteforvaltningen er forpligtet til at underrette It-tilsynet, hvis en anbefaling i en udtalelse

fra It-tilsynet ikke følges, og skal uden unødigt ophold forelægge sagen for skatteministeren,

jf. Loven om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område.

Skatteministeriets departement afrapporterer derfor om Skatteforvaltningens samlede im-

plementering af It-tilsynet anbefalinger til It-tilsynet. Som supplement afholdes målrettede

opfølgningsmøder, hvor de enkelte it-projekter og -programmer får støtte og rådgivning til

deres implementering. It-tilsynet får derigennem samtidig muligheden for at følge op på be-

hovet for evt. genbesøg hos it-projekter og -programmer.

Status efter 2021

It-tilsynet har oplevet en åben og konstruktiv dialog med Skatteforvaltningen gennem året.

De efterspurgte informationer er stillet til rådighed, og der er blevet taget godt imod konklu-

sionerne fra It-tilsynets undersøgelser. Det er opfattelsen i It-tilsynet, at Skatteforvaltningen

har fuld ledelsesmæssig fokus på at indarbejde It-tilsynets mange anbefalinger, og at det

går i den rigtige retning. Flere af de store, komplekse it-projekter og -programmer er stabili-

seret.

Konkret har Skatteforvaltningen formået fx at udsende de første nye ejerboligvurderinger i

2021, etableret et koncernstrategisk porteføljeboard med deltagelse af alle Skatteforvaltnin-

gens styrelser og introduceret en ny organisering i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der

sikrer nødvendig fokus på et tættere samarbejde med fagstyrelserne, som dertil er begyndt

aktivt at arbejde på at tage mere ansvar i it-projekter og -programmer.

Der er dog gensidig forståelse med It-tilsynet om, at de nødvendige ændringer kræver en

større, længerevarende indsats, hvor prioritering af ledelseskraft og ressourcer er en forud-

sætning for at lykkes. Der er lang vej igen, men Skatteforvaltningen har i 2021 taget de første

skridt mod skarpere prioritering, et reduceret ambitionsniveau og vigtige forenklinger, som

kan sikre, at organisationens aktiviteter tilpasses, hvad den kan løfte.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 183: Orientering om It-tilsynets årlige redegørelse for 2021

2021

Side 13

Gennemførte under-

søgelser i 2021

It-tilsynets undersøgelser har i 2021 haft særlig fokus på fem af de mest komplekse it-pro-

jekter og -programmer i Skatteforvaltningen samt to udvalgte emner af mere tværgående

karakter. Undersøgelsesemnerne blev dels udvalgt på baggrund af bemærkningerne til Lo-

ven om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område og en dialog med Skattemini-

steriet, dels udvalgte It-tilsynet af egen drift de to tværgående temaer.

Derudover har It-tilsynet vurderet en enkelt, indberettet whistleblowersag, været i dialog og

løbende fulgt op på anbefalinger, ydet løbende rådgivning og afgivet bistand til to projekters

behandling i Statens it-råd samt til Skatteministeriets udarbejdelse af it-aktstykker.

Årets undersøgelser har medført 222 anbefalinger på baggrund af 252 observationer. Disse

er udarbejdet efter mere end 200 interviews og gennemgang af 1.800 dokumenter fra pri-

mært Skatteforvaltningen, Skatteministeriets departement, eksterne leverandører og Sta-

tens It-råd.

Endelig har etablering af It-tilsynet som selvstændig offentlig myndighed under Skattemini-

steriet været en særlig opgave i 2021, herunder har It-tilsynet udarbejdet metoder og pro-

cesser til at føre tilsyn og rådgive Skatteforvaltningen, håndtering af whistleblowersager,

budget- og økonomistyring, rekruttering og flere andre discipliner knyttet til den daglige drift

af en offentlig myndighed.

Figur 2. Anbefalinger per undersøgelse fordelt på It-tilsynets syv fokusområder

Told

Sourcing

Governance og organisering

Legacy

Erhvervssystemet

Boligbeskatning

Ejendomsvurdering

Kilde: It-tilsynet (2021)

Projektstyring

Kompetencer

Plangrundlag

Udvikling

Teknisk løsning

Forretningsløsning

Implementering

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 183: Orientering om It-tilsynets årlige redegørelse for 2021

2021

Side 14

Ejendomsvurdering

I januar påbegyndte It-tilsynet en fuld undersøgelse af det nye ejendomsvurderingssystem

forud for udsendelsen af de første nye ejendomsvurderinger.

Undersøgelsen viste, at programmet samlet set indeholdt høj risiko for forsinkelser og fordy-

relser, som dog blev vurderet til at kunne håndteres med stram risikostyring og -mitigering.

Der var på de fleste områder udviklet konkret funktionalitet med forskellig færdiggørelses-

grad, som med fordel kunne anvendes i en samlet løsning. Der blev ikke konstateret forhold,

som gjorde det umuligt for programmet at levere en produktionsklar it-applikation for ejer-

boligvurderinger, som kunne driftes og organisatorisk implementeres i fagstyrelserne. Men

en væsentlig forudsætning var at få etableret en automatiseret og produktionsklar it-plat-

form, der kunne afvikle en samlet applikation.

It-tilsynet vurderede, at der var uklar governance, mangel på ledelses- og eksekveringskraft,

samt mangel på ledelsesmæssig og it-faglig ekspertise og erfaring. Ydermere tog fagstyrel-

sen ikke tilstrækkeligt ansvar for den endelige it-løsning.

Det blev vurderet, at den teknologiske, kulturelle, styrings- og ledelsesmæssige transforma-

tion af programmet ikke kunne gennemføres af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen alene,

men at der var behov for ekstern bistand til at løse afgrænsede opgaver. Der var behov for

markante ændringer i programmet for at sikre fremdrift og leverancedygtighed. Det blev

dertil vurderet, at den reviderede tidsplan og estimerede økonomi vedrørende ejerboliger

var realistisk, forudsat at der blev fokuseret på stram styring af leverancer i forhold til kritisk

vej samt at fastholde og tilføre de nødvendige kompetencer til at gennemføre et komplekst

it-program med store udfordringer.

Ydermere vurderede It-tilsynet, at den estimerede økonomi med risikopuljer var over mar-

kedsniveau, men at det var, hvad programmet magtede, når der blev taget hensyn til de til-

gængelige kompetencer, komplicerede regler og kompleks arkitektur i it-programmet.

I efteråret forelå et tilstrækkeligt detaljeret grundlag til, at It-tilsynet kunne trykprøve pro-

grammets udsendelsesplan og -metode vedrørende ejerboliger. Her konkluderede It-tilsy-

net, at plan og metode så realistisk ud, men at der fortsat var tale om et højrisikoprojekt, der

ville kræve fokus på fremdrift i leverancer, herunder fortsat stram styring af kritisk vej og kri-

tiske leverancer. De sidste leverancer ift. ejerboligvurderinger kunne muligvis optimeres i

takt med at programmet opnåede større modenhed i eksekveringen. Der var siden juni sket

en positiv fremgang i it-programmet, herunder ift. forbedring af programmets økonomiop-

følgning, men der var fortsat en række punkter, hvor der kunne ske forbedringer.

It-tilsynet påbegyndte sin trykprøvning af programmets planer for vurdering af erhvervs-,

skov- og landbrugsejendomme i slutningen af november pga. forsinkelser med grundlaget

herfor i Skatteforvaltningen.

Undersøgelsen fortsættes derfor ind i 2022.

Implementering af et nyt ejendomsvurde-

ringssystem

Formålet med Ejendomsvurderingspro-

grammet (også kendt som ICE-program-

met) er at udvikle og implementere et nyt og

velfungerende ejendomsvurderingssystem,

så de danske boligejere igen kan modtage

nye og mere retvisende ejendomsvurderin-

ger.

Implementering

16%

27%

Projektstyring

Forretningsløsning

Teknisk løsning

11%

14%

10%

14%

Plangrundlag

Kompetencer

Udvikling

Figur 3: Undersøgelsens anbefalinger

fordelt på fokusområder

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 183: Orientering om It-tilsynets årlige redegørelse for 2021

2021

Side 15

Boligbeskatning

I maj igangsatte It-tilsynet en afgrænset undersøgelse af programmet for implementering af

forliget Tryghed om Boligbeskatning.

It-tilsynet vurderede overordnet, at der var tale om et it-program med høj risiko på grund af

kompleks lovgivning, en stram tidsplan og stor afhængighed til andre it-programmer på bo-

ligområdet.

Programmet havde siden 2018 analyseret forskellige løsningsscenarier. I april 2021 arbej-

dede programmet fortsat med to løsningsscenarier, hvoraf programmet anbefalede den

ene model, men gav udtryk for at begge modeller var risikofyldte at gennemføre blandt an-

det på grund af kompleks lovgivning samt en udfordrende tidsplan og økonomisk ramme.

It-tilsynet anbefalede, at programmet med afsæt i den anbefalede model igangsatte et in-

tensivt forløb, hvor Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, Skattestyrelsen og Skatteministeri-

ets departement i tæt samarbejde med leverandørerne skulle danne grundlaget for en løs-

ningsmodel uden egen-udvikling og baseret på eksisterende løsninger hos de eksisterende

leverandører suppleret med standardløsninger på markedet. De skulle dertil udarbejde et

realistisk plan- og styringsgrundlag for programmet med en enkel governance og klare man-

dater. Det skulle sikre, at programmet fik en mere acceptabel risikoprofil og et estimat tæt-

tere på markedsmæssigt benchmark for et it-projekt af tilsvarende størrelse.

It-tilsynet konstaterede, at det lykkedes programmet at lave et realistisk plangrundlag, men

at der fortsat var tale om et højrisikoprojekt på baggrund af de tidsmæssige rammer og ude-

ståender ift. en række centrale afklaringer af stor betydning for programmets gennemfø-

relse.

I august ydede It-tilsynet bistand til risikovurdering af programmet i Statens It-råd, hvor det

blev bemærket, at programmet fortsat arbejdede med at implementere It-tilsynets anbefa-

linger i forhold til det reviderede plangrundlag. It-tilsynet vurderede, at programmet fremad-

rettet burde fokusere på at nedbringe programmets omkostninger løbende og sikre stram

styring ud fra en konsolideret leverance- og milepælsplan.

Implementering af forliget Tryghed om

Boligbeskatning

Formålet med programmet er at skabe tryg-

hed om ejendomsskatten for den enkelte

samt nemmere ejendomsskatteopkrævning

ved at etablere en forretnings- og system-

mæssig understøttelse af den nye ejen-

domsskattelov.

Forretningsløsning

Projektstyring

Teknisk løsning

13%

23%

Udvikling

Kompetencer

18%

31%

Plangrundlag

Figur 4: Undersøgelsens anbefalinger

fordelt på fokusområder

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 183: Orientering om It-tilsynets årlige redegørelse for 2021

2021

Side 16

Ejendomsdata

I oktober leverede It-tilsynet bistand til Ejendomsdataprogrammets risikovurdering i Statens

it-råd, hvor It-tilsynet bemærkede, at der var udarbejdet et grundigt plangrundlag, herunder

med et faseopdelt scope og fokus på at etablere en minimumsløsning, der tog udgangs-

punkt i tilpasning fremfor omlægning af eksisterende it-løsninger.

It-tilsynet observerede, at projektudgifterne til analysefasen var uforholdsmæssigt store i

forhold til gennemførelsesfasen. It-tilsynet anerkendte programmets mål om at overgå til

anvendelse af grunddata fra Den Fællesoffentlige Datafordeler, og anbefalede, at program-

met i sin business case inkluderede og tog ansvar for evt. gevinster ved nedlukning af rele-

vante, gamle it-systemer.

It-tilsynet vurderede endvidere, at programmets business case kunne udvides og præcise-

res yderligere samt at relationen til de øvrige it-projekter og -programmer på ejendomsom-

rådet og til væsentlige eksterne interessenter (fx kommunerne) skulle styrkes yderligere.

Implementering af grund- og ejendoms-

data

Formålet med projektet er at sikre dataun-

derstøttelse af grunddata og øvrige ejen-

domsdata i Skatteforvaltningen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 183: Orientering om It-tilsynets årlige redegørelse for 2021

2021

Side 17

Told

I oktober igangsatte It-tilsynet en afgrænset undersøgelse af EUTK-programmet (EU’s told-

kodeks), hvor governance, kompetencer, programstyring, leveranceplan og fremdrift i for-

hold til programmets releases var i fokus.

It-tilsynet vurderede overordnet, at EUTK-programmet er et meget komplekst program med

høj risiko på baggrund af en kompleks lovgivning og høj afhængighed til EU-deadlines.

It-tilsynet konstaterede, at EUTK-programmet havde leveret to komplekse releases, og at

det var lykkedes at implementere de essentielle dele af funktionaliteten til kontrolområdet

som en standardløsning med få tilpasninger. Programledelsen havde taget initiativ til at for-

enkle programmets governance, havde igangsat tiltag til styrkelse af kontrakt- og leveran-

dørstyringen og havde iværksat en række forbedringsinitiativer. Programmet havde hertil

påbegyndt en reestimering og -planlægning som forberedelse af næste fase i programmet.

Det stod dog klart for både programledelsen og It-tilsynet, at færdiggørelsen af programmet

var udfordret på tid, økonomi, compliance, fremdrift og kravstyring under det aktuelle scope.

Derfor anbefalede It-tilsynet væsentlige ændringer i programmet, herunder en transforma-

tion og betragtelig optimering i overensstemmelse med det oprindelige løsningsvalg (dvs. et

program baseret på implementering af standardsystemer). Dette blev anbefalet for blandt

andet at øge og sikre mere entydigt fokus på at nå de vigtigste deadlines samt for at for-

enkle scope og leverancer i forhold til risici med henblik på at nedbringe kompleksitet og

sikre nødvendig fremdrift.

I forlængelse heraf konstaterede It-tilsynet, at prioriteringen af it-programmets kritiske leve-

rancer og indhold burde revurderes i forhold til risici og muligheden for risikomitigering. It-

tilsynet vurderede, at det burde overvejes at opprioritere og fremrykke tilvejebringelsen af

eksportfunktionaliteten, såfremt deadline for denne er det mest kritiske element for it-pro-

grammet. Tilsvarende burde det overvejes at nedprioritere eller udskyde delelementer,

funktionalitet og scope, der ikke er strengt nødvendig for etablering af en lovmedholdelig og

funktionel minimumsløsning.

Implementering af EU's toldkodeks

Formålet med programmet er at implemen-

tere it-systemer på toldområdet, der under-

støtter EU's toldkodeks.

Forretningsløsning

Projektstyring

19%

Kompetencer

Udvikling

43%

24%

Plangrundlag

Figur 5: Undersøgelsens anbefalinger

fordelt på fokusområder

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 183: Orientering om It-tilsynets årlige redegørelse for 2021

2021

Side 18

Legacy

I maj igangsatte It-tilsynet en fuld undersøgelse af Skatteforvaltningens væsentligste udfor-

dringer med håndtering af Legacy-problematikken. Undersøgelsen blev foretaget på to af-

grænsede områder: Skatteforvaltningens håndtering af den samlede legacy-portefølje og

behandlingen af den valgte tilgang og løsning for modernisering af Erhvervssystemet (ESLE-

projektet).

Undersøgelsen af håndteringen af den samlede legacy-portefølje viste, at Skatteforvaltnin-

gen kun i begrænset omfang havde foretaget moderniseringer på legacy-området siden Le-

gacy-udvalgets anbefalinger i 2018.

It-tilsynet vurderede, at der fortsat var et kritisk risikobillede og anbefalede derfor en styrket

indsats i forhold til ledelse, prioritering, governance og eksekvering for at sikre fremdrift i

moderniseringen af legacy-porteføljen. Herunder anbefalede It-tilsynet, at Skatteforvaltnin-

gen snarest muligt fik etableret et kortsigtet målbillede, som kunne udmøntes og konkreti-

seres i en handlingsplan, Skatteforvaltningen kunne eksekvere hurtigt på.

Håndtering af Legacy-problematikken

Formålet med indsatsen er at modernisere

og levetidsforlænge ældre it-systemer i løbet

af de næste mange år.

Forretningsløsning

20%

Teknisk løsning

Projektstyring

27%

Udvikling

13%

27%

Plangrundlag

Kompetencer

Figur 6: Undersøgelsens anbefalinger

fordelt på fokusområder

Erhvervssystemet

It-tilsynet vurderede, at moderniseringen af Erhvervssystemet kunne gennemføres med lav

risiko ved, at Udviklings- og Forenklingsstyrelsen fokuserede på at styre projektet som en

en-til-en kodekonvertering hos en ekstern leverandør, herunder med mest mulig anven-

delse af automatiseret test og med stram styring af ændringsønsker.

It-tilsynet anbefalede, at projektet fik tildelt erfarne interne kompetencer i videst muligt om-

fang, og særlig på nøgleposter. I forlængelse heraf skulle der fokuseres på stram leverandør-

styring, afrapportering og fastholdelse af ledelsesfokus.

Ydermere blev det anbefalet, at estimatet skulle genbesøges med henblik på at reducere

omkostningerne, som blev anset for at være over markedsniveau. Sideløbende skulle pro-

jektet øge fokus på detailplanlægningen af tidsplanen, kritisk vej og de kritiske leverancer for

at nedbringe risici.

15%

Kodekonvertering af Erhvervssystemet

Formålet med projektet er at kodekonver-

tere fra forældet teknologi til nyere teknologi

samt implementering af nødvendigt lovvedli-

gehold.

Teknisk løsning

Projektstyring

15%

Udvikling

Kompetencer

25%

30%

Plangrundlag

Figur 7: Undersøgelsens anbefalinger

fordelt på fokusområder

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 183: Orientering om It-tilsynets årlige redegørelse for 2021

2021

Side 19

Governance og organisering

It-tilsynet undersøgte i 2021 to tværgående temaer knyttet til udvikling og drift på Skattefor-

valtningens it-område.

I august igangsatte It-tilsynet en undersøgelse af governance og organisering, herunder den

samlede prioritering og styring af it-porteføljen på tværs af Skatteministeriets koncern. Af-

sættet for undersøgelsen var, at klare rammer for prioritering og eksekvering må anses som

en forudsætning for, at it-projekter og -programmer lykkes og leverer resultater hurtigt og

økonomisk bedst muligt.

Undersøgelsen viste overordnet set, at der var:



Risiko for, at Skatteministeriet ikke prioriterer it-investeringer, hvor behovet er størst i for-

hold til at nå de forretningsmæssige mål på kort og på lang sigt.



Risiko for, at it-investeringer ikke prioriteres ud fra væsentlighed og risiko, fordi det sam-

lede overblik er mangelfuldt.



Risiko for, at der bliver sat for meget i gang ift. de ressourcer, der er til rådighed, idet der

ikke foreligger et konsolideret og opdateret overblik over kompetencer og ressourcer.



Risiko for, at der i eksekveringen af it-projekter og -programmer styres på et ufuldstæn-

digt, forældet og forkert plan- og styringsgrundlag og fremdriftsrapportering.



Risiko for, at styregrupper og programledelser ikke får truffet de nødvendige beslutnin-

ger, der sikrer fremdrift og risikomitigering, så it-projekterne og -programmerne holdes

indenfor budget og tidsplan.

It-tilsynet vurderede, at der var forbedringspotentialer i forhold til at modne Skatteministeri-

ets Koncernstrategiske Porteføljeboard for at opnå et samlet, tværgående og prioriteret

overblik over ønsker og behov til it-porteføljen, så sammenhæng mellem de forretnings-

mæssige mål, it-porteføljens tilstand, økonomiske og kompetencemæssige ressourcer i hø-

jere grad vil kunne sikres.

Der var behov for at effektivisere styregrupperne, som skulle tage mere ejerskab, sikre frem-

drift og stille krav til styringsgrundlaget. Og der var behov for i højere grad at tildele klare

mandater og roller samt at fokusere på kritisk vej og at få truffet de nødvendige beslutnin-

ger.

Endelig blev fagstyrelserne anbefalet i højere grad at påtage sig et større ansvar som styre-

gruppeformænd samt et større forretningsmæssigt ansvar for den samlede funktionalitet,

fremdrift og økonomi.

Skatteforvaltningen skulle sikre, at styregruppens formandskab og øvrige styregruppemed-

lemmer blev klædt på til rollen samt at de fik den tilstrækkelige ledelsesmæssige tid og ka-

pacitet til at løse opgaven.

It-tilsynet anbefalede at sætte fokus på, at styregrupperne fik tilstrækkeligt styringsgrundlag

og fremdriftsrapportering til at træffe de nødvendige beslutninger, og herunder havde styre-

grupperne selv et ansvar for at sikre, at styringsgrundlag og fremdriftsrapportering blev for-

bedret markant, da der ikke i tilstrækkelig grad blev arbejdet med detaljerede milepæle, kri-

tisk vej og de nødvendige beslutninger, som sikrer fremdrift. Særligt kobling mellem frem-

drift i scope og forbrug skulle etableres hurtigst muligt.

Dertil var der behov for at indføre et opstartsparathedstjek for fremtidige it-projekter og at

gennemføre et tjek af eksisterende it-programmer for at sikre, at de nødvendige ressourcer,

kompetencer og erfaringer var til stede.

Forretningsløsning

Plangrundlag

5% 5%

Kompetencer

37%

53%

Projektstyring

Figur 8: Undersøgelsens anbefalinger

fordelt på fokusområder

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 183: Orientering om It-tilsynets årlige redegørelse for 2021

2021

Side 20

Sourcing

I november foretog It-tilsynet en undersøgelse af Skatteforvaltningens It-sourcing, herunder

sourcing og anvendelse af konsulenter, leverandørstyring i forbindelse med udbud og gen-

udbud samt den følgende implementering og håndtering af ydelser i drift.

Undersøgelsen viste, at der var behov for at styrke den strategiske indsats i forhold til sour-

cing. Der var behov for at få udarbejdet en sourcingstrategi, som indeholder principperne

for, hvilke opgaver der ønskes løst internt, og hvilke opgaver der ønskes outsourcet. Dertil

skulle der etableres en plan for, hvilke opgaver Udviklings- og Forenklingsstyrelsen skal

have styrkede kompetencer i samt hvordan samspillet med eksterne leverandører skulle

styrkes.

Undersøgelsen viste, at der var behov for at centralisere ansvaret for de større leverandører

samt at forbedre og ensarte tilgangen til kommerciel styring af og samarbejdet med leveran-

dørerne. Dertil var der i de store it-programmer behov for et større fokus på at målrette an-

vendelsen af konsulenter i it-udviklingen og for at forpligte leverandørerne til at påtage sig et

større leveranceansvar.

50%

Udvikling

22%

Projektstyring

28%

Kompetencer

Figur 9: Undersøgelsens anbefalinger

fordelt på fokusområder

Whistleblowerordning

I begyndelsen af maj fik It-tilsynet tillagt kompetencen til at behandle whistleblowersager på

it-området fra Skatteministeriets whistleblowerordning.

Siden har It-tilsynet modtaget en enkelt indberetning. It-tilsynet realitetsbehandlede dog

ikke indberetningen, idet vurderingen var, at indberetningen lå uden for It-tilsynets kompe-

tence, da den ikke vedrørte alvorlige fejl og uregelmæssigheder på it-området.

Der er ikke modtaget anmodninger om vejledning fra potentielle whistleblowere i 2021.

Forberedende aktiviteter til næste år

It-tilsynet har i slutningen af 2021 forberedt undersøgelser på udvalgte områder. Undersø-

gelserne igangsættes i 2022 ud fra hensyn til den samlede opgaveportefølje i It-tilsynet og

Skatteforvaltningens behov. Du kan læse mere om de to forberedte undersøgelser neden-

for.



Gældsområdet

I november gennemførte It-tilsynet en indledende afdækning af status og udfordringer

på inddrivelsesområdet, herunder dets samspil med opkrævningsområdet, for at tilveje-

bringe et overblik og den nødvendige viden til brug for en undersøgelse af gældsområdet

i 2022.



One Stop Moms 2

I oktober tog It-tilsynet de første skridt til en undersøgelse af projektet til implementering

af de nye EU-momsregler (One Stop Moms 2) og bidrog i den forbindelse med rådgivning

og sparring til projektet. Der igangsættes en undersøgelse i 2022.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 183: Orientering om It-tilsynets årlige redegørelse for 2021

2021

Side 21

Forventninger til 2022

I 2022 planlægger It-tilsynet at følge legacy, ejendoms- og toldområdet og at følge fremdrift

på de tværgående emner, sourcing samt governance og organisering, som It-tilsynet under-

søgte i 2021.

På ejendomsvurderingsområdet fortsættes undersøgelsen af realismen i estimaterne ved-

rørende erhverv, skov- og landbrugsejendomme i forhold til tid, økonomi og leverancer.

Ydermere fortsættes undersøgelser på moms- og på gældsområdet.

Igennem året forventes det endvidere, at It-tilsynet vil undersøge to nye tværgående emner,

risikostyring og it-sikkerhed. Dertil forventes en række mindre undersøgelser gennemført af

emner såsom kompetencer og ledelse, mindre it-projekter, it-drift samt øvrige koncepter til

planlægning og styring under hensyn til Skatteforvaltningens behov for bistand og den sam-

lede kapacitet i It-tilsynet.

It-tilsynet vil dertil løbende følge implementeringen af anbefalinger fra tidligere undersø-

gelse via dialog og opfølgningsmøder med Skatteforvaltningen. Hvis der opstår faresignaler,

kan It-tilsynet beslutte at genbesøge et it-projekt eller -program og igangsætte en undersø-

gelse af et område, som ikke er en del af årshjul. Det medfører, at It-tilsynets årshjul for un-

dersøgelser skal anses som dynamisk og en plan, som løbende kan justeres.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 183: Orientering om It-tilsynets årlige redegørelse for 2021

2021

Side 22

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 183: Orientering om It-tilsynets årlige redegørelse for 2021

2021

Side 23

Bilag 1

It-tilsynets kriterier for et veldrevet it-projekt og -program i Skat-

teforvaltningen.

It-projektet skal have en dedikeret og erfaren styregruppe (maks. 5-8 deltagere) med

forretningen for bordenden som hovedansvarlig for den færdige løsning, herunder tids-

og økonomiforbrug. Styregruppen skal udvise beslutningsmandat og eksekveringskraft.

It-projektet skal have et dedikeret og erfarent ledelseshold på både it-udviklings- og

forretningssiden. Ledelsesholdet skal udvise beslutningskraft og være udstyret med et

klart mandat fra både forretningen og it-organisationen.

It-projektet skal have stærk tværgående solutionledelse, der overordnet styrer sam-

menhæng og fremdrift i den samlede it-løsning i forhold til de enkelte leverancer og ud

fra både tværgående afhængigheder, en klar mål-arkitektur, et metodisk grundlag og

kritisk vej.

It-projektets 1. linjeledere skal have et ledelsesspænd på maks. 15-20 årsværk, herun-

der inklusiv eventuelle eksterne konsulenter. I projektet skal der være adskillelse af per-

sonale- og leveranceansvar.

It-projektet skal have adgang til erfarne kompetencer og modne metoder inden for de

relevante discipliner, herunder fx det enkelte forretningsmæssige fagområde, juridisk

vurdering, it-udvikling, it-drift, it- og datasikkerhed, kontrakt- og leverandørstyring samt

organisatorisk implementering. It-projektet skal kunne fremvise faglige fyrtårne, lav

medarbejderomsætning og høj arbejdsglæde.

It-projektet skal i god tid forud for påbegyndt it-udvikling have et klart forretningsscope,

herunder et plangrundlag og målbillede udarbejdet på baggrund af et vedtaget lov-

grundlag. It-projektet skal have en stringent og disciplineret ændringsproces med syn-

liggørelse af konsekvenser og risici ift. tid og økonomi, samt have en kompetent forret-

nings-ansvarlig (’business owner’) med et klart mandat til at godkende evt. scopeæn-

dringer i det nødvendige tempo for at sikre it-projektets fremdrift.

It-projektet skal have et styringsgrundlag indeholdende en projektbeskrivelse, et pro-

jektinitierings-dokument (PID), et projektpræciseringsdokument (PPD) og en business-

case. It-projektet skal dertil også have modne styringsværktøjer, herunder til at arbejde

målrettet med gevinst-, risiko-, scope- og økonomistyring samt fremdriftsrapportering.

It-projektet skal kunne fremvise en konsolideret re-leaseplan samt at it-projektet følger

milepæle og fremdrift tæt. Kritisk vej skal altid være synlig for alle i it-projektet, og der

skal løbende følges tæt op fra ledelsen på fremdrift ift. kritisk vej. It-projektet skal ar-

bejde målrettet med risikomitigering af væsentlige risici på alle niveauer af projektet.

It-projektet skal arbejde efter en klar arkitektur, herunder både forretnings-, løsnings-

og it-arkitektur. Der skal foreligge en klar beskrivelse af de non-funktionelle krav, herun-

der fx it- og datasikkerhed. It-projektet skal have en klar beskrivelse af dataanvendelse

og integrationer.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 183: Orientering om It-tilsynets årlige redegørelse for 2021

2021

Side 24

It-projektet skal have fortaget modne teknologi-valg, herunder fx vedrørende platforme

og kodesprog. It-projektet skal stræbe efter at anvende kendte markedsstandarder og

bør undgå at blive ”first mover”.

10. It-projektet skal have klare aftaler med sine underleverandører (dvs. leverandører af

løsninger eller af delkomponenter til løsning), og tæt styring af underleverandører og

konsulenter.

11. It-projektet skal have en plan for efterfølgende drift af løsningen og have kompetencer

til at implementere løsningen eller drifte løsningen via outsourcing.

12. It-projektet skal have strategi og implementerings-kraft ift. at gennemføre organisato-

risk implementering i forretningen og hos slutbrugeren, herunder også til at foretage ny-

tænkning af eksisterende arbejdsprocesser. It-projektet skal dertil have en klar presse-

og kommunikationsplan.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 183: Orientering om It-tilsynets årlige redegørelse for 2021

2021

Side 25

www.itti.dk

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Tilsynet med told- og

skatteforvaltningens it-område