Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 170
Offentligt
2541263_0001.png
Skatteministeriets
anvendelse af
Kammeradvokaten
Marts, 2022
SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 170: Redegørelse om Skatteministeriets anvendelse af Kammeradvokaten - Redegørelsen dækker perioden 2015-2020
2541263_0002.png
1
Indhold
1. Indledning og sammenfatning ................................................................................................................. 2
2. Skatteministeriets brug af Kammeradvokaten til retssager .................................................................... 4
3. Skatteministeriets brug af Kammeradvokaten til juridisk bistand ........................................................... 7
3.1 Kontrakter og udbud ................................................................................................................. 8
3.2 Løn og personale ....................................................................................................................... 8
3.3 Gældsinddrivelse ....................................................................................................................... 9
3.4 Andre sager, herunder klagebehandling og skattefaglige responsa .......................................... 9
4. Skatteministeriets brug af Kammeradvokaten til rådgivning i særlige sager ......................................... 12
SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 170: Redegørelse om Skatteministeriets anvendelse af Kammeradvokaten - Redegørelsen dækker perioden 2015-2020
2541263_0003.png
1. Indledning og sammenfatning
Som offentlig myndighed har Skatteministeriet løbende brug for juridisk bistand. I lighed med
andre myndigheder gør Skatteministeriet brug af Kammeradvokaten, som repræsenterer mi-
nisteriet i civile retssager og yder juridisk rådgivning. Brugen af Kammeradvokaten skal imid-
lertid være balanceret.
Det er aftalt i forbindelse med
Retssikkerhedspakke II
Borgeren skal stå stærkere
mellem V,
S, DF, LA, RV og KF fra maj 2016, at Skatteministeriet skal orientere Folketingets Skatteudvalg
om ministeriets årlige udgifter ved brug af Kammeradvokaten. Redegørelsen omfatter alle ud-
gifter i Skatteministeriets koncern.
I de seneste år har Skatteministeriets udgifter til Kammeradvokaten været stigende. Udviklin-
gen skyldes særligt et ekstraordinært behov for bistand til arbejdet med at udvikle nye it-sy-
stemer til hhv. ejendomsvurderings- og gældsinddrivelsesområdet. I takt med genopretningen
af disse nødlidende driftsområder forventes anvendelsen af Kammeradvokaten reduceret.
Derudover har Skatteministeriet fået bistand fra Kammeradvokaten i forbindelse med civilret-
lige søgsmål og andre civilretlige tiltag, som er iværksat med henblik på tilbagesøgning af den
formentlig uberettigede refusion af angivelig indeholdt udbytteskat i perioden 2012-2015.
Skatteministeriet har igangsat flere initiativer, som forventes at kunne modvirke den stigende
tendens. Der er eksempelvis indført skærpet leverandørstyring af Kammeradvokaten på rets-
sagsområdet. Samtidig er der igangsat en hjemtagning af opgaver vedr. udviklingen af ejen-
domsvurderingssystemet, der hidtil er løst af Kammeradvokaten. Skatteministeriet har som
ambition i forbindelse med hjemtagningen af disse opgaver at reducere udgifterne væsentligt
over en årrække.
Skatteministeriets anvendelse af Kammeradvokaten kan overordnet inddeles i tre forskellige
kategorier, der vedrører henholdsvis retssager, juridisk bistand og rådgivning i særlige sager.
Skatteministeriets udgifter til Kammeradvokaten i forbindelse med retssager og juridisk bi-
stand er opsummeret i
tabel 1.
SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 170: Redegørelse om Skatteministeriets anvendelse af Kammeradvokaten - Redegørelsen dækker perioden 2015-2020
2541263_0004.png
Tabel 1. Skatteministeriets udgifter til retssager og juridisk bistand til Kammeradvokaten 2015-2020
Mio. kr. (2020-niveau)
Udgifter til retssager
Udgifter til juridisk bistand
Udgifter i alt
2015
80,3
24,0
104,4
2016
95,4
33,0
128,4
2017
93,5
27,5
120,9
2018
75,7
28,0
103,7
2019
70,1
39,2
109,3
2020
78,1
40,9
119,0
Anm.: Udgifter til retssager er ikke identiske med regnskabstal på finanslovens § 09.11.51. Retssager mv., idet tabel 1 ikke medtager
pålagte og tilkendte sagsomkostninger samt udgifter til andre advokater.
I 2015 trådte en ny aftale med Kammeradvokaten i kraft. Udsvinget i udgifter til hhv. retssa-
ger og juridisk bistand fra 2015 til 2016 kan hovedsageligt tilskrives, at der ved overgangen til
den nye aftale blev foretaget en afregning af alle udeståender hos Kammeradvokaten ultimo
2014. Faldet i udgifter til retssager i 2018 og frem skyldes primært en nedgang i antal sager,
herunder især sager om fradrag for grundforbedringer.
Skatteministeriets udgifter til Kammeradvokaten i særlige sager er opsummeret i
tabel 2.
Tabel 2. Skatteministeriets udgifter til rådgivning i særlige sager til Kammeradvokaten 2015-2020
Mio. kr. (2020-niveau)
Udgifter
Heraf udgifter til udenlandske advokater og
rådgivere ifm. de udenlandske civilretlige til-
tag i udbyttesagen
2015
53,3
0,0
2016
86,8
0,0
2017
110,3
1,1
2018
299,5
148,2
2019
410,6
226,1
2020
596,8
364,5
De særlige sager vedrører opbygningen af det nye skattevæsen, herunder udviklingen af nyt
ejendomsvurderingssystem og nyt gældsinddrivelsessystem samt udbyttesagskomplekset
vedrørende tilbagesøgning af formentlig uberettiget refusion af angiveligt indeholdt udbytte-
skat i perioden 2012-2015. Der har fra 2018 og frem været en væsentlig stigning i udgifter for-
bundet med de anlagte civile søgsmål i relation til udbyttesagskomplekset, herunder særligt
udgifter til udenlandske advokater og rådgivere som bistår Kammeradvokaten. Udgifter til
udenlandske advokater mv. udgør 364,5 mio. kr. i 2020.
SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 170: Redegørelse om Skatteministeriets anvendelse af Kammeradvokaten - Redegørelsen dækker perioden 2015-2020
2541263_0005.png
2. Skatteministeriets brug af Kam-
meradvokaten til retssager
Skatteministeriet bruger Kammeradvokaten til at føre retssager om skatte- og afgiftsregler,
hvori Skatteministeriet optræder som part, og hvor Landsskatteretten eller et ankenævn efter
lovgivningen er sidste administrative klageinstans. Retssagerne føres ved byretterne, ved
landsretterne og ved Højesteret. Som udgangspunkt begynder retssagerne i byretten, og de
kan herefter ankes til landsretten. Visse særligt principielle sager henvises til landsretten som
1. instans med mulighed for at anke til Højesteret.
Både borgere og virksomheder såvel som Skatteministeriet kan indbringe eller anke skattesa-
ger for domstolene. I langt de fleste tilfælde er det borgere eller virksomheder, der indbringer
sager for domstolene eller anker domme til en højere retsinstans.
Skatteministeriets retningslinjer for indbringelse af sager for domstolene er restriktive og er
fastlagt i
Retningslinjer for Skatteministeriets retssagsbehandling.
Skatteministeriet indbringer
eller anker således alene en sag for domstolene, hvis sagen er principiel, eller andre særlige
grunde taler for det. Det kan fx være, at sagen drejer sig om væsentlige beløb eller har bety-
delig interesse, selv om den ikke er principiel. Det drejer sig om et meget begrænset antal sa-
ger pr. år.
Der er i 2020 indbragt i alt 333 sager om skatte- og afgiftsregler for domstolene. Heraf har
Skatteministeriet indbragt de 28 af sagerne, hvilket inkluderer to sagskomplekser med hen-
holdsvis fem og seks sager. Skatteministeriet fik i 2020 medhold (fuldt ud eller overvejende) i
gennemsnitlig ca. 93 pct. af alle afsluttede sager ved byret, landsret og højesteret samlet set.
Kammeradvokaten står selvstændigt for sagens tilrettelæggelse og førelse efter en indle-
dende vurdering i Skatteministeriet af blandt andet sagens eventuelle principielle betydning
og økonomiske rækkevidde for staten. Skatteministeriet kan således som led i denne vurde-
ring beslutte, at en sag skal under særlig overvågning. Det skal ske i tilfælde, hvor:
der er særlig tvivl om retstilstanden.
der umiddelbart er tvivl om, hvorvidt sagen kan gennemføres med et godt resultat
for Skatteministeriet.
SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 170: Redegørelse om Skatteministeriets anvendelse af Kammeradvokaten - Redegørelsen dækker perioden 2015-2020
2541263_0006.png
sagen drejer sig om særligt store beløb.
sagen kan få betydning for et større antal skatteydere.
sagen kan have en bredere offentlig interesse.
Sager, som Skatteministeriet selv har indbragt for domstolene, er altid under særlig overvåg-
ning. Det samme gælder sager, som Skatteministeriet har anket. Derudover bliver alle sager
for Højesteret udtaget til særlig overvågning. Når en sag udtages til særlig overvågning, inde-
bærer det, at Skatteministeriet følger sagen tæt.
Den største udgiftspost til Kammeradvokaten i forbindelse med retssager er salærer. Herud-
over er der mindre udgifter til betaling af retsafgifter, når Skatteministeriet indbringer en sag
for domstolene eller anker en sag, ligesom der er udgifter i øvrigt til fx Kammeradvokatens
transport til domsforhandlinger.
Udgiftsniveauet for retssager har i perioden 2015-2020 ligget omkring 70-90 mio. kr. årligt,
jf.
tabel 3.
Faldet i udgifterne i 2018 og frem skyldes primært en nedgang i antal sager, herunder
i høj grad sager om fradrag for grundforbedringer.
Tabel 3. Udgifter til Kammeradvokaten i forbindelse med retssager i perioden 2015-2020
Mio. kr. (2020-niveau)
Salær
Retssagsomkostninger
Andre omkostninger
Udgifter i alt
2015
79,2
1,0
0,1
80,3
2016
92,7
2,7
0,0
95,4
2017
91,0
1,0
1,4
93,5
2018
75,0
0,5
0,2
75,7
2019
69,3
0,8
0,0
70,1
2020
77,4
0,8
0,0
78,1
Anm.: Udgifter til retssager er ikke identiske med regnskabstal på finanslovens § 09.11.51. Retssager mv., idet tabel 3 ikke medtager
pålagte og tilkendte sagsomkostninger samt udgifter til andre advokater.
Antallet af
afsluttede
retssager toppede i 2017, hvilket primært skyldtes afslutning af et stort
antal sager vedrørende fradrag for grundforbedringer. Det samlede antal afsluttede sager har
været faldende i de senere år,
jf. tabel 4,
hvilket sandsynligvis skal ses i sammenhæng med et
faldende antal af indbragte sager i de forudgående år,
jf. tabel 4a.
Covid-19-pandemien har
desuden haft en indvirkning på sagsflowet i 2020.
Tabel 4. Antal afsluttede retssager med Skatteministeriet som part 2015-2020
Antal sager
Byret
Landsret
Højesteret
Antal retssager i alt
2015
229
129
18
376
2016
237
124
12
373
2017
422
142
12
576
2018
319
78
15
412
2019
227
82
12
321
2020
212
67
8
287
Anm.: Anlagte sager kan være afsluttet ved flere retsinstanser. Samme sag kan således optræde flere gange i tabellen, fx både under
landsretten og Højesteretten, hvilket typisk vil være under forskellige år, men sammenfald kan forekomme.
Tabel 4a. Antal indbragte sager ved domstolene med Skatteministeriet som part 2015-2020
Antal sager
Sager anlagt af skatteyder
Sager anlagt af Skatteministeriet
Antal indbragte sager i alt
2015
306
13
319
2016
433
16
449
2017
286
6
292
2018
253
8
261
2019
275
15
290
2020
305
28
1)
333
SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 170: Redegørelse om Skatteministeriets anvendelse af Kammeradvokaten - Redegørelsen dækker perioden 2015-2020
2541263_0007.png
Anm.: 1) tallet omfatter to sagskomplekser med henholdsvis fem og seks sager. Der tages forbehold for mindre tidsmæssige forskyd-
ninger i registreringstidspunkterne og evt. fejlregistreringer.
SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 170: Redegørelse om Skatteministeriets anvendelse af Kammeradvokaten - Redegørelsen dækker perioden 2015-2020
2541263_0008.png
3. Skatteministeriets brug af Kam-
meradvokaten til juridisk bistand
Skatteministeriet anvender også Kammeradvokaten til juridisk bistand. Det kan være til udar-
bejdelse af faglige vurderinger, responsa mv., hvor der kan blive tale om én eller flere retssa-
ger mod Skatteministeriet, og i sager, hvor der ønskes en juridisk vurdering som i fx udbudssa-
ger. Det kan også dreje sig om juridisk bistand i konkrete sager og afgørelser, fx i ansættelses-
retlige sager, i ligningssager og i inddrivelsessager, herunder repræsentation i insolvente boer,
fremmøde i fogedretten mv. Langt de fleste af udgifterne til juridisk bistand afholdes organi-
satorisk i Skatteforvaltningen.
Skatteministeriets brug af Kammeradvokaten til juridisk bistand kan deles op i fire hovedkate-
gorier:
Kontrakter og udbud
Løn og personale
Gældsinddrivelse
Andre sager, herunder klagebehandling og skattefaglige responsa.
Udgiftsniveauet for juridisk bistand har i perioden 2015-2020 ligget stabilt omkring 30-40 mio.
kr. årligt,
jf. tabel 5.
Udsvinget i udgiftsniveauet i 2015 skyldes afregningen af alle udeståender
inden ikrafttrædelsen af den nye Kammeradvokataftale den 1. januar 2015.
Tabel 5. Skatteministeriets udgifter til juridisk bistand fra Kammeradvokaten 2015-2020
Mio. kr. (2020-niveau)
Kontrakter og udbud
Løn og personale
Gældsinddrivelse
Andre sager
Udgifter i alt
2015
2,2
1,5
10,1
10,2
24,0
2016
8,1
1,7
14,6
8,6
33,0
2017
3,7
0,8
11,7
11,3
27,5
2018
3,9
0,9
15,1
8,2
28,0
2019
7,6
0,4
18,3
12,9
39,2
2020
8,0
0,2
16,2
16,4
40,9
Anm.: Opdelingen af udgifterne er baseret på fakturatekster.
SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 170: Redegørelse om Skatteministeriets anvendelse af Kammeradvokaten - Redegørelsen dækker perioden 2015-2020
2541263_0009.png
I nedenstående afsnit beskrives de enkelte hovedkategorier nærmere.
3.1 Kontrakter og udbud
Skatteministeriet
er i forbindelse med udbud underlagt EU’s regler
herom. Kammeradvokaten
inddrages almindeligvis ikke i ministeriets udbud, men der kan være tale om særlige problem-
stillinger, hvor det er hensigtsmæssigt, at Kammeradvokaten grundet stor ekspertise og ind-
gående kendskab til praksis på området for udbud og kontrakter inddrages for at undgå klage-
sager mv.
Overordnet set er Kammeradvokaten især anvendt i forbindelse med:
Udvikling af rammekontrakt til drift og vedligeholdelse samt videreudvikling på it-
området
Rådgivning i forbindelse med brugen af og indkøb på Skatteministeriets rammeafta-
ler
Understøttelse af leverandørstyring og udbudsforretningen
Flere større udbud, hvor der har vist sig at være udbudsretlige problemstillinger
Rådgivning i forbindelse med løbende kontrakter
Klagesager i Klagenævnet for Udbud
Skatteministeriets udgifter til Kammeradvokaten i forbindelse med kontrakt- og udbudssager
har i perioden 2015-2020 ligget omkring 2-8 mio. kr. årligt,
jf. tabel 6.
Tabel 6. Skatteministeriets udgifter til juridisk bistand fra Kammeradvokaten i forbindelse med kontrakter
og udbud 2015-2020
Mio. kr. (2020-niveau)
Udgifter
2015
2,2
2016
8,1
2017
3,7
2018
3,9
2019
7,6
2020
8,0
Stigningen fra 2,2 mio. kr. i 2015 til 8,1 mio. kr. i 2016 skyldes blandt andet rådgivning i for-
hold til det daværende SKATs legacy-kontrakter.
Stigningen fra 3,9 mio. kr. i 2018 til 7,6 mio. kr. i 2019 og 8,0 mio. kr. i 2020 kan i sin væsent-
lighed henføres til udgifter relateret til etableringen af nye rammeaftaler til Skatteministeriets
område, herunder rådgivning vedrørende brugen af og indkøb på Skatteministeriets ramme-
aftaler samt understøttelse af udbudsforretningen og leverandørstyringen i Udviklings- og
Forenklingsstyrelsen.
3.2 Løn og personale
Kategorien ”Løn og personale” vedrører
Skatteministeriets udgifter til anvendelse af Kammer-
advokaten i forbindelse med personalemæssige og ansættelsesretlige sager mv. Det drejer sig
blandt andet om sager, hvor Skatteministeriet modtager sagsanlæg/stævnes i forbindelse
med ansættelsesretlige skridt, herunder:
Egentlige retssager
Voldgiftssager
Tjenestemandssager, herunder tjenstlige forhør
Sager ved Ligebehandlingsnævnet.
SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 170: Redegørelse om Skatteministeriets anvendelse af Kammeradvokaten - Redegørelsen dækker perioden 2015-2020
2541263_0010.png
Skatteministeriets udgifter til Kammeradvokaten i forbindelse med løn- og personalesager har
i perioden 2015-2020 ligget omkring 0,5-2 mio. kr. årligt,
jf. tabel 7.
Tabel 7. Skatteministeriets udgifter til juridisk bistand fra Kammeradvokaten i forbindelse med løn- og per-
sonalesager 2015-2020
Mio. kr. (2020-niveau)
Udgifter
2015
1,5
2016
1,7
2017
0,8
2018
0,9
2019
0,4
2020
0,2
3.3 Gældsinddrivelse
Opgaven med inddrivelse af gæld til det offentlige er i dag forankret i Gældsstyrelsen. Inddri-
velsesopgaven omfatter blandt andet lønindeholdelse, modregning, udlæg og indgivelse af
konkursbegæring.
Kammeradvokaten anvendes navnlig i forbindelse med indgivelse af konkursbegæringer i
principielle sager, i sager af stor samfundsmæssig betydning samt i sager, hvor der forventes
mange juridiske tvister, og ved behandlingen af særligt vanskelige udlægssager ved fogedret-
ten.
Skatteministeriets udgifter til Kammeradvokaten i forbindelse med juridisk bistand i forbin-
delse med gældsinddrivelse har i perioden 2015-2020 ligget omkring 10-18 mio. kr. årligt,
jf.
tabel 8.
Tabel 8. Skatteministeriets udgifter til juridisk bistand fra Kammeradvokaten i forbindelse med gældsinddri-
velse 2015-2020
Mio. kr. (2020-niveau)
Udgifter
2015
10,1
2016
14,6
2017
11,7
2018
15,1
2019
18,3
2020
16,2
Stigningen fra 11,7 mio. kr. i 2017 til 15,1 mio. kr. i 2018 skyldes blandt andet øget aktivitet
vedrørende konkurser.
Stigningen fra 15,1 mio. kr. i 2018 til 18,3 mio. kr. i 2019 kan blandt andet tilskrives en øget
inddrivelsesaktivitet på området.
Udgifterne omfatter ikke kuratorhonorar, eftersom dette ikke betales af Skatteministeriet,
men afholdes af konkursboet. Gældsstyrelsen kan dog stille sikkerhed overfor konkursboet
for kurators honorar, som alene vil blive effektueret, hvis der ikke er dækning i boet til kura-
tors honorar.
I 2016 hjemtog SKAT en del af arbejdet med at forberede konkursbegæringer og møde i skif-
teretten i konkurssager.
3.4 Andre sager, herunder klagebehandling og skattefaglige re-
sponsa
Kategorien ”Andre
sager, herunder klagebehandling og skattefaglige responsa”
vedrører
blandt andet udgifter til anvendelse af Kammeradvokaten i forbindelse med ansættelsesæn-
dringer og efteropkrævninger af skatter og afgifter i forbindelse med klagebehandling.
SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 170: Redegørelse om Skatteministeriets anvendelse af Kammeradvokaten - Redegørelsen dækker perioden 2015-2020
2541263_0011.png
Det er Skatteforvaltningens opgave at sikre, at borgere og virksomheder betaler de korrekte
skatter og afgifter, og at borgere og virksomheder efterlever reglerne på skatteområdet.
Kammeradvokaten inddrages almindeligvis ikke i det normale ligningsarbejde. Der kan dog
være store og principielle sager, som vil kunne få betydning for andre lignende sager, hvor det
er hensigtsmæssigt, at Kammeradvokaten inddrages på et tidligt tidspunkt i sagens behand-
ling. Skatteforvaltningen kan således i forbindelse med en ansættelsesændring af en borgers,
en virksomheds, eller et selskabs skat eller afgift have indhentet en udtalelse fra Kammerad-
vokaten, fx vedrørende fortolkning eller anvendelsen af en retsregel, herunder EU-retten. For-
målet er at få en korrekt afgørelse så hurtigt som muligt i forløbet. Kammeradvokaten anven-
des kun, hvis Skatteforvaltningen er i tvivl om et fortolkningsspørgsmål. Kammeradvokaten
bistår således ikke direkte i selve ansættelsesændringen.
Skatteforvaltningen kan endvidere anmode Kammeradvokaten om at varetage Skatteforvalt-
ningens interesser i forbindelse med, at en kompliceret ansættelsesændring påklages til
Landsskatteretten. Det sker blandt andet for at sikre korrekte afgørelser.
Endelig kan Skatteforvaltningen anmode Kammeradvokaten om rådgivning om en problem-
stilling, der optræder i flere sager. Dette kan fx dreje sig om gaveafgift af unoterede anparter,
oplysningspligt efter skattekontrollovens bestemmelser eller vurderinger af EU-domme. Der
kan også være tale om mere løbende rådgivning i fx transfer pricing-sager. Formålet er at
sikre korrekthed og ensartethed i afgørelserne.
Skatteministeriets udgifter til Kammeradvokaten i forbindelse med
”andre
sager” har i perio-
den 2015-2020 ligget omkring 8-16 mio. kr. årligt,
jf. tabel 9.
Tabel 9. Skatteministeriets udgifter til juridisk bistand fra Kammeradvokaten i forbindelse med andre sa-
ger, herunder klagebehandling og skattefaglige responsa 2015-2020
Mio. kr. (2020-niveau)
Udgifter
2015
10,2
2016
8,6
2017
11,3
2018
8,2
2019
12,9
2020
16,4
I 2016 har der blandt andet været udgifter til verserende Landsskatteretssager om kraftvar-
meværker og enkelte større transfer pricing-sager ved Landsskatteretten.
I 2017 blev Kammeradvokaten anvendt i forbindelse med vurdering af en række principielle
spørgsmål, som har haft betydning for et større antal sager. Disse sager angår blandt andet
opgørelse af tilbagebetalingskrav i afgiftssager og lønsumsafgift i den finansielle sektor samt
momsspørgsmål forbundet med ophavsrettigheder. Desuden er Kammeradvokaten anvendt i
en sag vedrørende afregning af dødsboskatter.
I 2018 er Kammeradvokaten blandt andet anvendt til juridisk bistand i en række transfer pri-
cing-sager ved Landsskatteretten samt til udarbejdelse af skattefaglige responsa på princi-
pielle spørgsmål vedrørende blandt andet forældelse og genoptagelse.
Stigningen fra 8,2 mio. kr. i 2018 til 12,9 mio. kr. i 2019 kan i sin væsentlighed henføres til ud-
gifter relateret til opstart af Panama Papers sagskomplekset. Herudover er Kammeradvokaten
i 2019 blandt andet anvendt til juridisk bistand i en række sager angående transfer pricing,
SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 170: Redegørelse om Skatteministeriets anvendelse af Kammeradvokaten - Redegørelsen dækker perioden 2015-2020
syn og skøn, lønsumsafgift og dødsbobeskatning. Derudover har Kammeradvokaten udarbej-
det skattefaglige responsa på principielle spørgsmål vedrørende blandt andet forældelse og
genoptagelse.
Stigningen fra 12,9 mio. kr. i 2019 til 16,4 mio. kr. i 2020 kan bl.a. henføres til udgifter relate-
ret til indlån af to medarbejdere fra Kammeradvokaten i forbindelse med opstart af enheden
Jura, Opkrævning og Digitalisering. Derudover har Kammeradvokaten ydet juridisk bistand i
forbindelse med principielle spørgsmål vedrørende bl.a. transfer pricing og opkrævning. Ende-
lig har Kammeradvokaten bistået Skattestyrelsen i en række retssager ved bl.a. Landsskatte-
retten.
SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 170: Redegørelse om Skatteministeriets anvendelse af Kammeradvokaten - Redegørelsen dækker perioden 2015-2020
2541263_0013.png
4. Skatteministeriets brug af Kammer-
advokaten til rådgivning i særlige sa-
ger
Ud over konkrete retssager og generel juridisk bistand anvendes Kammeradvokaten også til
rådgivning i særlige sager. De særlige sager knytter sig især til opbygningen af det nye skatte-
væsen. Skatteministeriet har blandt andet fået bistand fra Kammeradvokaten i forbindelse
med udviklingen af et nyt ejendomsvurderingssystem såvel som et nyt gældsinddrivelsessy-
stem, samt i forbindelse med førelse af de civilretlige søgsmål og iværksættelse af andre civil-
retlige tiltag i relation til udbyttesagskomplekset. Skatteministeriet benytter også muligheden
for at anvende anden ekstern juridisk bistand end Kammeradvokaten. Det gælder eksempel-
vis for en del af den juridiske bistand, som er anvendt i forbindelse med forberedelsen af im-
plementering af EU-krav på toldområdet.
I relation til de nye ejendomsvurderinger har bistanden angået afklaring af juridiske problem-
stillinger forud for udarbejdelsen af det nye lovgrundlag, lovmedholdelige instrukser til brug
for sagsbehandlingen, juridiske vejledninger og borgerrettede meddelelser.
Desuden har Kammeradvokaten bistået til sikring af lovmedholdeligheden af kravene til det
nye ejendomsvurderingssystem og har indgået i de teams, som udarbejder kravene til det nye
it-system, testcases og vejledninger til sagsbehandlerne på området. Endelig har Kammerad-
vokaten bistået til afdækningen og beskrivelsen af mulige regelændringer til minimering af ri-
sici mv. i forbindelse med udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem.
Opbygningen af det nye gældsinddrivelsessystem og oprydningen efter det suspenderede ind-
drivelsessystem, EFI/DMI, er ligeledes en omfattende opgave, som Kammeradvokaten har bi-
stået med.
Kammeradvokaten har deltaget i selve udviklingen af det nye gældsinddrivelsessystem. Ind-
dragelsen af Kammeradvokaten er blandt andet sket med henblik på at sikre, at gældsinddri-
velsen fremadrettet sker på et lovligt grundlag. Kammeradvokaten har således indgået i de
SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 170: Redegørelse om Skatteministeriets anvendelse af Kammeradvokaten - Redegørelsen dækker perioden 2015-2020
teams, som udarbejder kravene til det nye it-system, testcases og vejledninger til sagsbehand-
lerne på området. Kammeradvokaten har ligeledes i relation til gældsinddrivelsessystemet bi-
stået til afdækning og beskrivelse af mulige regelændringer til minimering af risici mv. i forbin-
delse med udviklingen af det nye it-system.
Kammeradvokaten har endvidere bistået Skatteministeriet med at fastlægge processen med
oprydningen i de fordringer, som fortsat ligger i det suspenderede it-system, EFI/DMI, herun-
der rådgivet om oprydning i de fordringer, som er ramt af kendte fejl eller er genstand for
konkret mistanke om fejl, så det sikres, at datakvaliteten er tilstrækkelig høj. Ved tilslutningen
af fordringshavere til det nye gældsinddrivelsessystem har Kammeradvokaten blandt andet
bistået med at kortlægge, hvilke fordringstyper der skal sendes til gældsinddrivelse og til fast-
læggelse af de datakrav, der gælder herfor. Herudover har Kammeradvokaten rådgivet ved
tilrettelæggelsen af konverteringen af fordringer fra det suspenderede it-system til det nye
inddrivelsessystem, så det sikres, at så mange fordringer som muligt fremover kan indgå i ak-
tiv inddrivelse. Der arbejdes på en plan for at nedbringe udgifterne til Kammeradvokaten på
gældsområdet.
Der har været et ekstraordinært forbrug af Kammeradvokaten på både ejendomsvurderings-
og gældsinddrivelsesområdet, som gennem flere år har været nødlidende driftsområder. I
takt med genopretningen af disse områder forventes anvendelsen af Kammeradvokaten hertil
reduceret væsentligt. På ejendomsområdet er der blandt andet på baggrund af anbefalinger
fra It-tilsynet igangsat en hjemtagning af opgaver, der hidtil er løst af Kammeradvokaten.
Hjemtagningen startede op i efteråret 2021 med etablering af et nyt juridisk kontor i Vurde-
ringsstyrelsen. Vurderingsstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen vil i takt med den
igangsatte kapacitetsopbygning gradvist hjemtage flest mulige opgaver og ansvarsområder fra
Kammeradvokaten. Hjemtagningen af opgaver fra Kammeradvokaten er i gang, og det forven-
tes at ville reducere udgifterne til Kammeradvokaten på ejendomsområdet væsentligt over en
årrække.
Endelig har Skatteministeriet fået bistand fra Kammeradvokaten i forbindelse med udbytte-
sagskomplekset, hvor der ultimo november 2021 er anlagt retssager mod ca. 500 personer og
selskaber i USA, England, Dubai, Malaysia, Canada og Danmark med henblik på at tilbageføre
så mange som muligt af de ca. 12,7 mia. kr. Foruden ovenstående er der i relation til den så-
kaldte bankordning anlagt sager mod en række pensionsplaner og banker, der formentlig
uretmæssigt har modtaget ca. 900 mio. kr. i udbytterefusion.
Kammeradvokatens opgave i relation til udbyttesagskomplekset består foruden førelse af de
danske sager i at koordinere og assistere i de enkelte jurisdiktioner. Aktiviteten hos Kammer-
advokaten vil således afhænge af aktiviteterne og udviklingen i sagerne anlagt i de øvrige ju-
risdiktioner. Udgifterne hertil indtræder særligt fra 2018 og 2019 i takt med, at sagskomplek-
set udfoldes, og det gælder særligt udgifter til udenlandske advokater og rådgivere, som bi-
står Kammeradvokaten. Stigningen i 2018-2020 skyldes bl.a. at kredsen af sagsøgte er blevet
udvidet, at mængden af betydelige mængder materiale modtaget i løbet af sagsforløbet, som
har skulle behandles manuelt, er øget, ligesom sagen i navnlig England har udviklet sig uforud-
sigeligt. Skatteministeriet følger udgifterne til Kammeradvokaten i forbindelse med udbytte-
sagskomplekset tæt.
Skatteministeriets udgifter til særlige sager angår særdeles omfangsrige og komplicerede for-
hold, hvilket er baggrunden for stigningen fra 53,3 mio. kr. i 2015 til 596,8 mio. kr. i 2020,
jf.
SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 170: Redegørelse om Skatteministeriets anvendelse af Kammeradvokaten - Redegørelsen dækker perioden 2015-2020
2541263_0015.png
tabel 10.
På grund af sagernes omfang og kompleksitet er forventningen, at udgifterne til de
særlige sager vil være høje i en længere periode.
Tabel 10. Skatteministeriets udgifter til rådgivning i særlige sager 2015-2020
Mio. kr. (2020-niveau)
Udgifter til rådgivning i særlige sa-
ger
Heraf udgifter til udenlandske advo-
kater og rådgivere ifm. de uden-
landske civilretlige tiltag i udbytte-
sagen
2015
53,3
0,0
2016
86,8
0,0
2017
110,3
1,1
2018
299,5
148,2
2019
410,6
226,1
2020
596,8
364,5
Anm.: Det skal bemærkes, at ift. andre opgørelser af udgifter til de civilretlige tiltag i udbyttesagen afviger denne mindre fra andre,
idet der i denne årrække er anvendt en opgørelsesmetode med fokus på udbetalinger og dermed eksklusivt hensættelser.
Skattestyrelsen følger løbende Kammeradvokatens indsats og har i lyset af opgavens omfang
og karakter etableret et fokuseret tilsyn med og styring af indsatsen. Skattestyrelsen afholder
bl.a. løbende statusmøder med Kammeradvokaten på partnerniveau, og der følges op på af-
holdte og prognosticerede udgifter månedligt. Der foretages ydermere kvartalsvise udgiftsop-
følgninger, hvor der tages stilling til det fremadrettede udgiftsbehov for året samt behovet for
op- eller nedskrivning af bevillingen. Der er herudover etableret en udvidet proces for god-
kendelse og kontrol af fakturaer vedr. de civilretlige tiltag i udbyttesagen, med henblik på at
sikre korrekt udgiftsafløb.