SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Lovudkast til lov om høring af lovforslag vedr. elafgift, grøn check og beskæftigelsesfradraget, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 164
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2021-22

SAU Alm.del - Bilag 164

Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2022-753

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om skattefri kom-

pensation for forhøjede energi- og miljøafgifter og ligningsloven

(Nedsættelse af den almindelige elafgift, afskaffelse af grøn check for ik-

kepensionister m.v. og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag)

§1

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1321 af 26. august

2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 138 af 25. februar 2020, foretages føl-

gende ændring:

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »85,9 øre pr. kWh (2015-niveau) til og med

den 31. december 2022, 82,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1.

januar 2023 til og med den 31. december 2023, 81,9 øre pr. kWh (2015-

niveau) fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31. december 2024 og

76,0 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025« til: »71,9

øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. juli 2022 til og med den 31.

december 2022, 68,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar

2023 til og med den 31. december 2023, 65,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra

og med den 1. januar 2024 til og med den 31. december 2024, 60 øre pr.

kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025 til og med den 31. de-

cember 2029, 59 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2030«.

§2

I lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, jf.

lovbekendtgørelse nr. 944 af 8. maj 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 191

af 27. februar 2017, § 2 i lov nr. 1724 af 27. december 2018, § 17 i lov nr.

1559 af 27. december 2019, § 2 i lov nr. 1944 af 15. december 2020 og § 13

i lov nr. 2202 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »2.-10. pkt.« til: »2. og 4.-6. pkt.«

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Lovudkast til lov om høring af lovforslag vedr. elafgift, grøn check og beskæftigelsesfradraget, fra skatteministeren

UDKAST

§ 1, stk. 1, 2.-6. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»For indkomståret 2022 udgør beløbet 263 kr.«

§ 1, stk. 1, 7. pkt.,

der bliver 3. pkt., ændres »8.-10. pkt.« til: »4.-6. pkt.«

§ 1, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »2.-9. pkt.« til: »2., 3., 5. og 6. pkt.«

§ 1, stk. 2, 2.-5. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»For indkomståret 2022 udgør beløbet 90 kr. pr. barn, dog maksimalt 180

kr. For indkomståret 2023 og efterfølgende indkomstår udgør beløbet 120

kr. pr. barn, dog maksimalt 240 kr.«

§ 1, stk. 2, 6. pkt.,

der bliver 4. pkt., ændres »7.-9. pkt.« til: »5. og 6.

pkt.«

§ 1, stk. 2, 7.-9. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»For indkomståret 2022 udgør beløbet 110 kr. pr. barn, dog maksimalt 220

kr. For indkomståret 2023 og efterfølgende indkomstår udgør beløbet 120

kr. pr. barn, dog maksimalt 240 kr.«

§ 1, stk. 4,

ændres »på 280 kr.« til: »med et beløb, der for indkomståret

2022 udgør 140 kr., jf. dog 2. pkt.”,

og som

2. pkt.

indsættes:

» For personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen,

jf. § 1 a i lov om social pension, eller modtager eller får forskud på førtids-

pension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension eller

lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspen-

sion m.v., ydes tillægget i 2022 og efterfølgende indkomstår med et beløb

på 280 kr.«

§ 2, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »2.-10. pkt.« til: »2., og 4.-6. pkt.«

10.

§ 2, stk. 2, 2.-6. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»For indkomståret 2022 udgør beløbet 3.507 kr.«

11.

§ 2, stk. 2, 7. pkt.,

der bliver 3. pkt., ændres »8.-10. pkt.« til: »4.-6.

pkt.«

12.

§ 5, 2. pkt.,

ændres »§ 1, stk. 2, 5. eller 9. pkt.« til: »§ 1, stk. 2, 2., 3.,

5. eller 6. pkt.«

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Lovudkast til lov om høring af lovforslag vedr. elafgift, grøn check og beskæftigelsesfradraget, fra skatteministeren

UDKAST

13.

§ 5, 3. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Det maksimale beløb, der udbetales efter § 1, stk. 2, 2. pkt., forhøjes med

90 kr. pr. barn, der udbetales dobbelt ydelse for, jf. 1. pkt., dog maksimalt

med 180 kr., det maksimale beløb, der udbetales efter § 1, stk. 2, 3. pkt.,

forhøjes med 120 kr. pr. barn, der udbetales dobbelt ydelse for, jf. 1. pkt.,

dog maksimalt med 240 kr., det maksimale beløb, der udbetales efter § 1,

stk. 2, 5. pkt., forhøjes med 110 kr. pr. barn, der udbetales dobbelt ydelse

for, jf. 1. pkt., dog maksimalt med 220 kr., og det maksimale beløb, der

udbetales efter § 1, stk. 2, 6. pkt., forhøjes med 120 kr. pr. barn, der udbeta-

les dobbelt ydelse for, jf. 1. pkt., dog maksimalt med 240 kr.«

§3

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. august 2021, som æn-

dret senest ved § 2 i lov nr. 2613 af 28. december 2021, foretages følgende

ændring:

§ 9 J, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

For indkomståret 2022 udgør procenten 10,65, og grundbeløbet

35.100 kr. (2010-niveau). For indkomstårene 2023 og 2024 udgør procenten

10,65, og grundbeløbet 35.700 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2025 og

efterfølgende indkomstår udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 36.700

kr. (2010-niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.«

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Stk. 2.

§ 2 har virkning fra og med indkomståret 2022.

Stk. 3.

For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes

inden lovens ikrafttrædelsestidspunkt og afsluttes efter dette tidspunkt, be-

regnes den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som tidsrummet

fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt til afregningsperiodens afslutning udgør

i forhold til den samlede afregningsperiode.

Stk. 4.

Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for de efterfølgende afgiftsned-

sættelser i perioden fra og med den 1. januar 2023 til og med den 1. januar

2030.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Lovudkast til lov om høring af lovforslag vedr. elafgift, grøn check og beskæftigelsesfradraget, fra skatteministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Afskaffelse af grøn check for ikkepensionister m.v.

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift

4.1.2. Afskaffelse af grøn check for ikkepensionister m.v.

4.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Lovudkast til lov om høring af lovforslag vedr. elafgift, grøn check og beskæftigelsesfradraget, fra skatteministeren

UDKAST

5.1.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift

5.1.2. Afskaffelse af grøn check for ikkepensionister m.v.

5.1.3. Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag

5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.2.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift

5.2.2. Afskaffelse af grøn check for ikkepensionister m.v.

5.2.3. Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag

6. Administrative konsekvenser for borgerne

6.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift

6.2. Afskaffelse af grøn check for ikkepensionister m.v.

6.3. Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag

7. Klimamæssige konsekvenser

7.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift

7.2. Afskaffelse af grøn check for ikkepensionister m.v.

7.3. Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift

8.2. Afskaffelse af grøn check for ikkepensionister m.v.

8.3. Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Lovudkast til lov om høring af lovforslag vedr. elafgift, grøn check og beskæftigelsesfradraget, fra skatteministeren

UDKAST

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,

Radikale Venstre og Kristendemokraterne har den 21. januar 2022 indgået

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi. Den grønne omstilling,

den teknologiske udvikling og globaliseringen ændrer virksomhedernes be-

hov og stiller nye krav til arbejdsstyrkens kompetencer. Derfor er der brug

for at investere i fremtidens arbejdsmarked.

Aftalepartierne er med aftalen bl.a. enige om at styrke sammenhængskraften

i den danske model, gøre det attraktivt for seniorer at arbejde samt at under-

støtte den grønne omstilling med et tidssvarende afgiftssystem.

Lovforslaget udmønter tre tiltag i aftalens del om »Hurtigere i job og et stær-

kere arbejdsmarked«. Tiltagene skal bidrage til, at det, bl.a. for pensionister,

bedre skal kunne betale sig at arbejde, og at den grønne omstilling under-

støttes med et tidssvarende afgiftssystem.

Aftalen indeholder således en markant lempelse af den almindelige elafgift.

Det foreslås fra juli 2022 at lempe den almindelige elafgift med 14 øre pr.

kWh, stigende til 17 øre pr. kWh frem mod 2030 (2022-priser). Lempelsen

af elafgiften kommer oveni den lempelse, der er aftalt i Energiaftale 2018.

En lempelse af den almindelige elafgift vil øge elektrificeringen i Danmark,

og der vil være flere husholdninger, som f.eks. får et større incitament til at

få installeret en ladestander eller en varmepumpe som supplerende opvarm-

ning.

Herudover indeholder aftalen en afskaffelse af den grønne check for ikke-

pensionister og en fastholdelse og forhøjelse af den supplerende grønne

check for børn.

Med aftalen prioriteres også en forhøjelse af det maksimale beskæftigelses-

fradrag, så det bedre kan betale sig at arbejde. Konkret er det aftalt at forhøje

det maksimale beskæftigelsesfradrag med ca. 0,3 mia. kr. årligt i 2023 og

2024 og ca. 0,5 mia. kr. årligt fra og med 2025.

I lyset af, at forligskredsen bag

Aftale om et tryggere dagpengesystem

ikke

støtter gennemførelse af de aftalte tiltag på dimittenddagpengeområdet, har

det været nødvendigt at genbesøge aftaleøkonomien.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Lovudkast til lov om høring af lovforslag vedr. elafgift, grøn check og beskæftigelsesfradraget, fra skatteministeren

UDKAST

Den opdaterede aftaleøkonomi medfører bl.a., at midlerne afsat til forøgelse

af det maksimale beskæftigelsesfradrag reduceres med ca. 100 mio. kr. år-

ligt i 2023-2024.

2. Lovforslagets baggrund

Regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,

Radikale Venstre og Kristendemokraterne indgik den 21. januar 2022 Aftale

om en ny reformpakke for dansk økonomi.

Det er således aftalt at lempe den almindelige elafgift med 14 øre/kWh fra

den 1. juli 2022, 16 øre/kWh i perioden 2024 til 2029 og 17 øre/kWh fra og

med 2030 (i 2022-priser). Elafgiften vil dermed udgøre 76,3 øre/kWh fra

den 1. juli 2022, 73,1 øre/kWh i 2023, 70,1 øre/kWh i 2024, 63,9 øre/kWh

i 2025 til 2029 og 62,9 øre/kWh i 2030 (i 2022-priser).

Aftalepartierne er dermed enige om en yderligere lempelse af den alminde-

lige elafgift, end hvad der følger af Energiaftale 2018, der blev indgået af

den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternati-

vet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti den 29. juni 2018. Med

Energiaftale 2018 blev det besluttet at lempe den almindelige elafgift med

henblik på at fremme anvendelsen af elektricitet i samfundet frem for fossile

brændsler og sikre en bedre udnyttelse af de stigende mængder vedvarende

energi. Lempelsen skete ved lov nr. 1724 af 27. december 2018 og udgør i

dag 90,3 øre/kWh, der efter Energiaftaleaftale 2018 skulle lempes med ca.

10 øre til 79,9 øre/kWh frem mod 2025 (2022-priser).

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi af 21. januar 2022 under-

støtter således yderligere den grønne omstilling. En lempelse af elafgiften

følger naturligt af, at elproduktionen i Danmark i stigende grad er baseret på

vedvarende energi.

Herudover er aftalepartierne enige om at afskaffe den grønne check for ik-

kepensionister fra og med indkomståret 2023. For indkomståret 2022 hal-

veres checken svarende til en afskaffelse pr. 1. juli 2022. Dog fastholdes og

forhøjes den supplerende grønne check for børn til 240 kr. pr. barn fra og

med indkomståret 2023 for både pensionister og ikkepensionister (fortsat

maksimalt for to børn). For indkomståret 2022 forhøjes den supplerende

grønne check for børn til 180 kr. pr. barn for ikkepensionister og til 220 kr.

for pensionister. Aftalepartierne er desuden enige om, at den grønne check

til pensionister fastholdes uændret.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Lovudkast til lov om høring af lovforslag vedr. elafgift, grøn check og beskæftigelsesfradraget, fra skatteministeren

UDKAST

Det er derudover aftalt at prioritere ca. 0,3 mia. kr. årligt i 2023 og 2024 og

ca. 0,5 mia. kr. årligt fra og med 2025 til forhøjelse af det maksimale be-

skæftigelsesfradrag.

De tre tiltag vedrører alle aftalens del om »Hurtigere i job og et stærkere

arbejdsmarked«.

I lyset af, at det har været nødvendigt at genbesøge aftaleøkonomien, redu-

ceres forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget dog i 2023 og 2024 med ca. 0,1

mia. kr., idet der udestår et finansieringsbidrag som følge af reformpakkens

dagpengetiltag.

Det betyder, at det i lovforslaget foreslås, at beskæftigelsesfradraget forhø-

jes i 2023 og 24 svarende til et mindreprovenu på ca. 0,2 mia. kr.

Som led i aftalens del vedrørende »Stærke og innovative virksomheder« pri-

oriteres yderligere 0,7 mia. kr. til en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget

fra og med 2023.

Der vil først blive fremsat lovforslag om gennemførelse af forhøjelsen af det

maksimale beskæftigelsesfradrag, svarende til et mindreprovenu på yderli-

gere 0,7 mia. kr., når der er truffet beslutning om konkrete finansieringstil-

tag i forlængelse af anbefalingerne fra ekspertgruppen for fremtidig er-

hvervsstøtte.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift

3.1.1. Gældende ret

Den almindelige elafgift udgør 90,3 øre pr. kWh i 2022 (i 2022-priser). Af-

giftssatsen er baseret på et grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau. Grund-

beløbet fremgår af lov om afgift af elektricitet (herefter elafgiftsloven).

Grundbeløbet udgør 85,9 øre pr. kWh i 2015-niveau. Satsen

–

med undta-

gelse af 4,6 øre pr. kWh

–

reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisin-

dekset, jf. § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Afgifts-

niveauet stiger dermed i takt med øvrige prisstigninger som følge af infla-

tion og derved undgås det, at afgiften udhules over tid.

Den almindelige elafgift udgør 90,3 øre/kWh i 2022, 87,1 øre/kWh i 2023,

86,1 øre/kWh i 2024 og 79,9 øre/kWh fra og med 2025 (i 2022-priser).

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at den almindelige elafgift nedsættes med 14 øre/kWh fra og

med den 1. juli 2022, 16 øre/kWh i 2024-2029 og 17 øre/kWh fra og med

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Lovudkast til lov om høring af lovforslag vedr. elafgift, grøn check og beskæftigelsesfradraget, fra skatteministeren

UDKAST

2030. Elafgiften vil dermed udgøre 76,3 øre/kWh fra og med den 1. juli

2022, 73,1 øre/kWh i 2023, 70,1 øre/kWh i 2024, 63,9 øre/kWh i 2025 til

2029 og 62,9 øre/kWh fra og med 2030 (2022-priser).

Afgiftssatsen for den almindelige elafgift er baseret på et grundbeløb, der er

fastsat i 2015-niveau, og den del af satsen, der ligger ud over 4,6 øre pr.

kWh, reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. § 32 a i lov

om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I forslaget foreslås grundbe-

løbet, der fastsættes i 2015-niveau, ændret. De foreslåede satser i den almin-

delige elafgift fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Foreslåede satser i den almindelige elafgift

Øre pr. kWh

Gældende 1. januar 2022

Efter foreslåede ændringer:

1. juli 2022 - 31. december 2022

1. januar 2023 - 31. december 2023

1. januar 2024 - 31. december 2024

1. januar 2025

–

31. december 2029

1. januar 2030 og frem

Grundbeløb

2015-niveau

85,9

72,6

69,6

66,7

60,9

59,9

2022-priser

90,3

76,3

73,1

70,1

63,9

62,9

Fra den 1. juli 2022 foreslås grundbeløbet i 2015-niveau reduceret fra 85,9

øre pr. kWh til 72,6 øre pr. kWh. Det svarer til, at den almindelige elafgift

reduceres med 14 øre pr. kWh fra 90,3 øre pr. kWh til 76,3 øre pr. kWh i

2022-priser. Elafgiften nedsættes løbende indtil 2030, hvor den almindelige

elafgift vil udgøre 62,9 øre pr. kWh i 2022-priser.

3.2. Afskaffelse af grøn check for ikkepensionister m.v.

3.2.1. Gældende ret

Med lovforslaget foreslås det at ændre i §§ 1, 2 og 5 i lov om skattefri kom-

pensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede

energi- og miljøafgifter, at der ydes en skattefri kompensation (en grøn

check) til personer, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år, og som er

fuldt skattepligtige til Danmark eller omfattet af de såkaldte grænsegænger-

regler.

Den grønne check er på 525 kr. for ikkepensionister og 875 kr. for personer,

der ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen eller modtager

eller får forskud på førtidspension, seniorpension eller Tidlig Pension (her-

efter pensionister).

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Lovudkast til lov om høring af lovforslag vedr. elafgift, grøn check og beskæftigelsesfradraget, fra skatteministeren

UDKAST

Der ydes et tillæg på 280 kr. til den grønne check til personer med en ind-

komst, hvor grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3,

ikke overstiger et beløb på 250.800 kr. (2022-niveau).

Den grønne check gives som et nedslag i den beregnede indkomstskat.

Derudover ydes der i henhold til § 1, stk. 2, en supplerende grøn check til

personer, der den første dag i indkomståret er fuldt skattepligtige til Dan-

mark eller omfattet af grænsegængereglerne, og som ved indkomstårets ud-

løb har ret til at få udbetalt børne- og ungeydelse.

Den supplerende grønne check var fra og med indkomståret 2019 til og med

indkomståret 2021 på 120 kr. pr. barn. Beløbet kan maksimalt ydes for 2

børn pr. person, dvs. maksimalt med 240 kr. pr. person. Pensionister får en

højere supplerende grøn check, der i indkomstårene 2020 og 2021 var på

200 kr. pr. barn, dog maksimalt 400 kr.

Ved § 2 i lov nr. 1944 af 15. december 2020 er det fastsat, at den supplerende

grønne check fra og med indkomståret 2022 ligedeles mellem forældremyn-

dighedsindehaverne, ligesom børne- og ungeydelsen bliver ligedelt. Som

konsekvens af, at den supplerende grønne check herved som udgangspunkt

udbetales til begge forældremyndighedsindehaverne i stedet for kun den

ene, er den supplerende grønne check blevet nedsat til det halve. Den sup-

plerende grønne check er således fra med indkomståret 2022 på 60 kr. pr.

barn. Beløbet kan fortsat maksimalt ydes for to børn pr. person, dvs. maksi-

malt med 120 kr. pr. person. Supplerende grøn check til pensionister er fra

og med indkomståret 2021 på 100 kr. pr. barn, dog maksimalt 200 kr.

Endvidere gælder fra og med indkomståret 2022, at i de tilfælde, hvor den

ene forældremyndighedsindehaver modtager hele børne- og ungeydelsen

for et eller flere børn, fordobles den grønne check for det eller de børn, så-

ledes at den fastholdes på samme niveau som efter de til og med indkomst-

året 2021 gældende regler, jf. § 5 i lov om skattefri kompensation for forhø-

jede energi- og miljøafgifter. Dette ændrer ikke på, at der maksimalt kan

opnås supplerende grøn check på et beløb svarende til to børn.

Efter § 2, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og

miljøafgifter aftrappes både den grønne check og den supplerende grønne

check med 7,5 pct. af grundlaget for topskatten, i det omfang topskatte-

grundlaget overstiger et bundfradrag på 429.200 kr. (2022-niveau). Bund-

fradraget reguleres årligt efter personskattelovens § 20. Efter § 2, stk. 2, lov

om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter tillægges

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Lovudkast til lov om høring af lovforslag vedr. elafgift, grøn check og beskæftigelsesfradraget, fra skatteministeren

UDKAST

bundfradraget for den supplerende grønne check et beløb, der for ikkepen-

sionister udgør 7.000 kr. og for pensionister 11.667 kr. Tillægget medfører,

at aftrapningen af den supplerende grønne check først indtræder, når den

grønne check for personen er aftrappet fuldt ud. Aftrapningsbeløbet for både

den grønne check og den supplerende grønne check kan maksimalt udgøre

et beløb svarende til størrelsen på checken.

3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre i §§ 1, 2 og 5 i lov om en skattefri kompensation for

miljø- og energiafgifter.

Den foreslåede ændring i § 1 vil medføre, at den grønne check afskaffes for

ikkepensionister, dvs. personer, der ikke ved indkomstårets udløb har nået

folkepensionsalderen eller modtager eller får forskud på førtidspension, se-

niorpension eller Tidlig Pension, fra og med indkomståret 2023. For ind-

komståret 2022 nedsættes den grønne check for ikkepensionister til det

halve svarende til en afskaffelse pr. 1. juli 2022, det vil sige, at den nedsættes

fra 525 kr. til 262,50 kr., som af administrative grunde rundes op til 263 kr.

Som konsekvens af, at den grønne check afskaffes fra og med indkomståret

2023 og nedsættes til det halve i indkomståret 2022, foreslås det dels at af-

skaffe tillægget til grøn check for ikkepensionister fra og med indkomståret

2023 og nedsætte det til det halve, dvs. 140 kr., i indkomståret 2022 og dels

at afskaffe tillægget til bundfradraget for indkomstaftrapning af grøn check

for ikkepensionister fra og med indkomståret 2023 og nedsætte det til det

halve, dvs. 3.507 kr., i indkomståret 2022.

For nærmere om afskaffelsen af den grønne check for ikkepensionister hen-

vises til lovforslagets § 2, nr. 2, 8 og 10, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere med ændringen af § 2 at forhøje den supplerende

grønne check. Forhøjelsen vil som følge af den ligedeling, der er trådt i kraft

fra og med indkomståret 2022, udgøre 120 kr. pr. barn, dog maksimalt 240

kr., fra og med indkomståret 2023 for både pensionister og ikkepensionister.

Det bemærkes, at eftersom det foreslås at afskaffe grøn check for ikkepen-

sionister, vil checken fra og med indkomståret 2023 ikke længere være en

supplerende grøn check for denne gruppe, men en grøn check til ikkepensi-

onister med børn. For personer, der modtager den fulde børne- og unge-

ydelse selv, vil forhøjelsen fra og med indkomståret 2023 udgøre 240 kr. pr.

barn, dog maksimalt 480 kr., fra og med indkomståret 2023 for både pensi-

onister og ikkepensionister.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Lovudkast til lov om høring af lovforslag vedr. elafgift, grøn check og beskæftigelsesfradraget, fra skatteministeren

UDKAST

For indkomståret 2022 foreslås det at forhøje den supplerende grønne check

til 90 kr. pr. barn, dog maksimalt 180 kr., for ikkepensionister, og 110 kr.

pr. barn, dog maksimalt 220 kr., for pensionister. For personer, der modtager

den fulde børne- og ungeydelse selv, vil forhøjelsen i indkomståret 2022

udgøre 180 kr. pr. barn, dog maksimalt 360 kr., for ikkepensionister og 220

kr., dog maksimalt 440 kr., for pensionister.

For nærmere om forhøjelsen af den supplerende grønne check henvises til

lovforslagets § 2, nr. 5, 7 og 13, og bemærkningerne hertil.

3.3. Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag

3.3.1. Gældende ret

Alle erhvervsaktive personer har adgang til et beskæftigelsesfradrag ved op-

gørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskæftigelsesfradraget er et lig-

ningsmæssigt fradrag og beregnes med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbi-

dragsgrundlaget.

For løn- og honorarmodtagere opgøres den arbejdsmarkedsbidragspligtige

indkomst, der danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradraget,

som vederlag i penge m.v. for personligt arbejde i tjenesteforhold, og veder-

lag, som indgår i den personlige indkomst, i penge m.v. modtaget uden for

ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed.

Visse vederlag til søfolk, ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift og

visse øvrige vederlag, der er ikkearbejdsmarkedsbidragspligtige, indgår

ikke ved opgørelsen af grundlaget for beskæftigelsesfradraget.

For selvstændigt erhvervsdrivende opgøres den arbejdsmarkedsbidragsplig-

tige indkomst, der danner grundlag for beregning af beskæftigelsesfradra-

get, som den del af overskuddet ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der

er personlig indkomst, og summen af en række nærmere specificerede over-

førsler fra virksomheden til den selvstændigt erhvervsdrivende.

Grundlaget for beregning af beskæftigelsesfradraget er udvidet for både løn-

modtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende fra og med indkomståret

2018, således at indbetalinger til ratepension og ophørende livrente omfattet

af pensionsbeskatningslovens § 19 indgår med det beløb, for hvilket der er

bortseelsesret. Indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

indgår endvidere med de indbetalinger, som arbejdsgiverne indberetter til

Skatteforvaltningen. Indbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens §

19, stk. 2 og 4, f.eks. ATP-bidrag til dagpengemodtagere, indgår dog ikke i

grundlaget, da beskæftigelsesfradraget er målrettet erhvervsaktive personer.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Lovudkast til lov om høring af lovforslag vedr. elafgift, grøn check og beskæftigelsesfradraget, fra skatteministeren

UDKAST

Såfremt den indkomst, der skal danne grundlag for beregning af beskæfti-

gelsesfradraget, medfører, at fradraget bliver negativt, fastsættes beskæfti-

gelsesfradraget til 0 kr.

Da grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget tager udgangs-

punkt i beregningen af arbejdsmarkedsbidraget, vil en person, der både er

lønmodtager og selvstændigt erhvervsdrivende, få beregnet beskæftigelses-

fradrag af summen af bidragsgrundlaget for lønmodtagerbidraget og bi-

dragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende. Hvis der er et negativt

grundlag, f.eks. underskud i virksomhed, indgår det i sammentællingen med

0 kr.

For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør beskæftigelses-

fradraget 10,65 pct. Det kan dog maksimalt udgøre 41.600 kr. (2022-ni-

veau). Da fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst, der er beskatningsgrundlag for kommune- og

kirkeskatten, har det i 2022 en skatteværdi på ca. 25,6 pct. i en gennemsnits-

kommune.

3.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at forhøje det maksimale beskæftigelsesfradrag, således at fra-

draget maksimalt kan udgøre 42.300 kr. (2022-niveau) for indkomstårene

2023 og 2024 og 43.500 kr. (2022-niveau) for indkomståret 2025 og efter-

følgende indkomstår. Dermed foreslås det maksimale beskæftigelsesfradrag

i 2023 og 2024 forhøjet med 700 kr. (2022-niveau) fra 41.600 kr. til 42.300

kr. (2022-niveau). Fra og med 2025 foreslås det maksimale beskæftigelses-

fradrag forhøjet med yderligere 1.200 kr. til 43.500 kr. (2022-niveau).

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift

Den del af forslaget, der vedrører en nedsættelse af den almindelige elafgift,

reducerer den almindelige elafgift med 14 øre/kWh fra den 1. juli 2022 til

2023, 16 øre/kWh i 2024-2029 og 17 øre/kWh fra 2030 (2022-priser). Min-

dreprovenuet efter tilbageløb og adfærd udgør ca. 0,7 mia. kr. i 2022 og ca.

1,2 mia. kr. fra 2023 og frem (2022-priser), jf. tabel 2.

Grundlaget for den almindelige elafgift forventes på sigt at udvikle sig lang-

sommere end væksten i det reale BNP, hvormed det varige umiddelbare

mindreprovenu skønnes at være ca. 1,2 mia. kr.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Lovudkast til lov om høring af lovforslag vedr. elafgift, grøn check og beskæftigelsesfradraget, fra skatteministeren

UDKAST

De lempede afgifter vil medføre et øget forbrug af el. Da afgiften på almin-

delig el fortsat vil være forholdsvis høj selv efter nedsættelserne, vil der

komme et betydeligt merprovenu fra det ekstra elforbrug. I 2022 skønnes

mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd at udgøre ca. 0,7 mia. kr., hvil-

ket svarer til omtrent 2/3 af det umiddelbare mindreprovenu.

Det er primært husholdningerne, der vil få gavn af en lavere almindelig el-

afgift. De ikkemomsregistrerede erhverv m.v. er dog også omfattet af den

almindelige elafgift, ligesom virksomheder, der fremgår af elafgiftslovens

bilag 1, også er omfattet af den almindelige elafgift til og med 31. december

2022. For en almindelig husholdning med et forbrug på ca. 4.000 kWh skøn-

nes lempelsen at udgøre ca. 850 kr. (inkl. moms) årligt i 2030. Lempelse af

den almindelige elafgift skønnes at medføre en betydelig samfundsøkono-

misk gevinst på ca. 0,7 mia. kr. i 2030. I et samfundsøkonomisk perspektiv

bør der kun være afgifter på varer eller aktiviteter, som medfører negative

eksternaliteter (skadesomkostninger i form af forurening m.v.). Elprodukti-

onen i Danmark er i stigende grad baseret på vedvarende energi (VE) og

medfører således mindre og mindre skadesomkostninger. Dette betyder, at

en lempelse af den almindelige elafgift medfører en samfundsøkonomisk

gevinst.

Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser ved nedsættelse af den almindelige elafgift

Mia. kr. (2022-priser)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

2022

-0,9

-0,7

2023

-1,7

-1,4

-1,2

2024

-2,0

-1,6

-1,3

2025

-2,0

-1,6

-1.2

2030

-2,0

-1,6

-1,2

Finansår

Varigt 2022

-2.1

-0,9

-1,6

-1,2

4.1.2. Afskaffelse af grøn check for ikkepensionister m.v.

Den del af lovforslaget, der vedrører en afskaffelse af grøn check for ikke-

pensionister m.v., skønnes at reducere udgifterne i 2022 med ca. 780 mio.

kr. målt i umiddelbar virkning og ca. 760 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

I 2023, hvor ændringerne er fuldt indfaset, skønnes mindreudgifter på ca.

1.490 mio. kr. i umiddelbar virkning og ca. 1.450 mio. kr. efter tilbageløb

og adfærd. Den lavere virkning i 2022 skyldes, at den grønne check og til-

lægget til grøn check for ikkepensionister halveres i 2022 svarende til en

afskaffelse pr. 1. juli 2022, og at den supplerende grønne check i 2022 for-

højes med halvdelen af den fulde forhøjelse i 2023.

Idet grøn check ikke reguleres over tid i takt med udviklingen i lønningerne

eller priserne, reduceres den reale værdi af grøn check. Dermed reduceres

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Lovudkast til lov om høring af lovforslag vedr. elafgift, grøn check og beskæftigelsesfradraget, fra skatteministeren

UDKAST

mindreudgifterne af ændringerne ligeledes over tid og skønnes i 2030 at ud-

gøre ca. 1.160 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Målt i varig virkning efter

tilbageløb og adfærd skønnes mindreudgifter på ca. 320 mio. kr.

For finansåret 2022 er der ingen virkning, da ændringerne ikke implemen-

teres i forskudsændringssystemet for 2022. Mindreudgifterne for 2022 vil

dermed blive udmøntet som en reduktion af den overskydende skat eller en

øget restskat i forbindelse med årsopgørelsen for 2022 i foråret 2023.

Afskaffelsen af grøn check for ikkepensionister m.v. skønnes at øge arbejds-

udbuddet svarende til knap 1.100 fuldtidspersoner i 2030. Stigningen i ar-

bejdsudbuddet vil være aftagende over tid som følge af, at grøn check ikke

reguleres.

Skattefritagelsen for grøn check har karakter af en skatteudgift, der indgår i

Skatteministeriets opgørelser over skatteudgifter. Med forslaget reduceres

skatteudgiften med ca. 275 mio. kr. i 2022 og ca. 525 mio. kr. i 2023, sva-

rende til skatteværdien af den umiddelbare provenuvirkning.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.

Tabel 3. Mindreudgifter ved afskaffelse af grøn check for ikkepensionister m.v.

Fi-

nansår

2022

Mio. kr. (2022-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

2022

780

600

760

2023

1.490

1.150

1.450

2024

1.450

1.110

1.400

2025

1.400

1.080

1.360

2030

1.190

920

1.160

Varigt

330

260

320

4.1.3. Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag

Den del af lovforslaget, der vedrører en forhøjelse af det maksimale beskæf-

tigelsesfradrag, skønnes at medføre et mindreprovenu målt i umiddelbar

virkning på ca. 290 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 og ca. 780 mio. kr. årligt

fra og med 2025. Efter tilbageløb og adfærd skønnes et mindreprovenu på

ca. 190 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 og ca. 500 mio. kr. årligt fra og med

2025. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes ligeledes til

et mindreprovenu på ca. 490 mio. kr. årligt.

For finansåret 2022 er der ingen virkning, da ændringen først har virkning

fra 2023.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Lovudkast til lov om høring af lovforslag vedr. elafgift, grøn check og beskæftigelsesfradraget, fra skatteministeren

UDKAST

Forhøjelsen af det maksimale beskæftigelsesfradrag skønnes at øge arbejds-

udbuddet med ca. 500 fuldtidspersoner i 2025, samt et umiddelbart mindre-

provenu for kommunerne på ca. 280 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 og ca.

760 mio. kr. årligt fra og med 2025.

Tabel 4. Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af det maksimale beskæftigel-

sesfradrag

Fi-

nansår

2022

Mio. kr. (2022-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Umiddelbar virkning for kommu-

neskatten

2022

2023

-290

-220

-190

-280

2024

-290

-220

-190

-280

2025

-780

-610

-500

-760

2030

-780

-610

-500

-760

Varigt

-760

-590

-490

4.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget om nedsættelse af den almindelige elafgift og afskaffelse af

grøn check for ikke-pensionister vurderes samlet set at medføre administra-

tive udgifter for Skatteforvaltningen på 1,2 mio. kr. i 2022, 1,0 mio. kr. i

2023, 1,3 mio. kr. i 2024, 1,2 mio. kr. årligt i 2025-2026, 1,0 mio. kr. i 2027,

0,5 mio. kr. i 2028 og 0,1 mio. kr. i 2029 som følge af systemtilpasninger

og vejledningsopgaver.

En ændring af beskæftigelsesfradraget vurderes at medføre omkostninger

for op mod 0,2 mio. kr. i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i perioden

2022-2028. Ændringen vurderes ikke at medføre administrative konsekven-

ser i Skattestyrelsen.

Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitaliseringsklar lovgiv-

ning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift

Den foreslåede nedsættelse af den almindelige elafgift har begrænset effekt

for erhvervslivet. Det skyldes, at det primært er husholdninger, der betaler

den almindelige elafgift i dag. Dog betaler også ikkemomsregistrerede er-

hverv den almindelige elafgift, ligesom virksomheder, der fremgår af elaf-

giftslovens bilag 1, også er omfattet af den almindelige elafgift til og med

31. december 2022.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Lovudkast til lov om høring af lovforslag vedr. elafgift, grøn check og beskæftigelsesfradraget, fra skatteministeren

UDKAST

5.1.2. Afskaffelse af grøn check for ikkepensionister m.v.

Den foreslåede afskaffelse af grøn check og forhøjelse af den supplerende

grønne check medfører ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

5.1.3. Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag

Den foreslåede forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag medfører

ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.2.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift

Nedsættelsen af den almindelige elafgift medfører ikke administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet m.v.

5.2.2. Afskaffelse af grøn check for ikkepensionister m.v.

Den foreslåede afskaffelse af grøn check og forhøjelse af den supplerende

grønne check medfører ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

5.2.3. Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfra drag

Den foreslåede forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag medfører

ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

6.1. Lempelse af den almindelige elafgift

Den del af forslaget, som vedrører elafgiftsloven, har ingen administrative

konsekvenser for borgerne.

6.2. Afskaffelse af grøn check for ikkepensionister m.v.

Den foreslåede afskaffelse af grøn check og forhøjelse af den supplerende

grønne check medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

Ændringerne for indkomståret 2022 vil indgå på årsopgørelsen for 2022.

Her vil nedsættelsen af den grønne check m.v. for ikkepensionister alt andet

lige resultere i en mindre overskydende skat eller en højere restskat for de

berørte, mens forhøjelsen af den supplerende grønne check alt andet lige vil

resultere i en højere overskydende skat eller en lavere restskat for de berørte.

6.3. Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag

En foreslåede forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag har ingen

administrative konsekvenser for borgerne, da den udmøntes automatisk.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Lovudkast til lov om høring af lovforslag vedr. elafgift, grøn check og beskæftigelsesfradraget, fra skatteministeren

UDKAST

7. Klimamæssige konsekvenser

7.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift

En nedsættelse af den almindelige elafgift forventes at øge det samlede el-

forbrug. Det er forudsat, at en lempelse af elafgiften ikke vil indebære øget

-udledning, da lempelsen kommer frem mod 2030, hvor dansk elpro-

duktion forudsættes at være baseret på vedvarende energi. Fremrykningen

af lempelsen af elafgiften kan på kort sigt øge den danske CO

-udledning,

da den marginale elproduktion ikke vurderes at være fossilfri. Det skal dog

ses i sammenhæng med, at elproduktion er kvoteomfattet, og derfor vil de

europæiske CO

-udledninger ikke stige.

7.2. Afskaffelse af grøn check for ikkepensionister m.v.

Den foreslåede afskaffelse af grøn check og forhøjelse af den supplerende

grønne check medfører ikke klimamæssige konsekvenser.

7.3. Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag

En foreslåede forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag medfører

ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift

Det er forudsat, at en lempelse af elafgiften ikke vil indebære øget CO

udledning, da lempelsen kommer frem mod 2030, hvor dansk elproduktion

forudsættes at være baseret på vedvarende energi. Fremrykningen af lem-

pelsen af elafgiften kan på kort sigt øge den danske CO

-udledning, da den

marginale elproduktion ikke vurderes at være fossilfri. Det skal dog ses i

sammenhæng med, at elproduktion er kvoteomfattet, og derfor vil de euro-

pæiske CO

-udledninger ikke stige.

8.2. Afskaffelse af grøn check for ikkepensionister m.v.

Den foreslåede afskaffelse af grøn check og forhøjelse af den supplerende

grønne check medfører ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8.3. Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag

En foreslåede forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag medfører

ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Loven notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (informationsproceduredirektivet). Der

er tale om en skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder nogen

stand still-periode.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Lovudkast til lov om høring af lovforslag vedr. elafgift, grøn check og beskæftigelsesfradraget, fra skatteministeren

UDKAST

Den del af lovforslaget, der vedrører afskaffelse af grøn check og forhøjelse

af den supplerende grønne check samt forhøjelse af det maksimale beskæf-

tigelsesfradrag, har ingen EU-retlige aspekter og omfattes derfor ikke af no-

tifikationen.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. marts 2022 til den 31. marts

2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

[…]

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Afskaffelsen af grøn check for ikke-

pensionister m.v. skønnes at medføre

et merprovenu på ca. 320 mio. kr.

målt i varig virkning efter tilbageløb

og adfærd.

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Nedsættelsen af elafgiften vil med-

føre et mindreprovenu, der efter til-

bageløb og adfærd udgør ca. 680

mio. kr. i 2022 og ca. 1.210 mio. kr.

i 2023 faldende til ca. 1.170 mio. kr.

i 2030 (2022-niveau).

Forhøjelsen af det maksimale be-

skæftigelsesfradrag, skønnes efter

tilbageløb og adfærd at medføre et

mindreprovenu på ca. 190 mio. kr.

årligt i 2023 og 2024 og ca. 500

mio. kr. årligt fra og med 2025.

Implemente-

Ingen.

ringskonse-

kvenser for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslaget vurderes at medføre

administrative udgifter for Skatte-

forvaltningen på 1,2 mio. kr. i 2022,

1,0 mio. kr. i 2023, 1,3 mio. kr. i

2024, 1,2 mio. kr. årligt i 2025-

2026, 1,0 mio. kr. i 2027, 0,5 mio.

kr. i 2028 og 0,1 mio. kr. i 2029 som

følge af systemtilpasninger og vej-

ledningsopgaver.

En ændring af beskæftigelsesfra-

draget vurderes at medføre omkost-

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Lovudkast til lov om høring af lovforslag vedr. elafgift, grøn check og beskæftigelsesfradraget, fra skatteministeren

UDKAST

ninger for op mod 0,2 mio. kr. i Ud-

viklings- og Forenklingsstyrelsen i

perioden 2022-2028. Ændringen

vurderes ikke at medføre admini-

strative konsekvenser i Skattesty-

relsen.

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Lovforslaget har begrænset effekt Ingen.

for erhvervslivet.

Administrative Ingen.

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Administrative Ingen.

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen.

En nedsættelse af den almindelige

elafgift forventes at øge det sam-

lede elforbrug. Det er forudsat, at

en lempelse af elafgiften ikke vil in-

debære øget CO

-udledning, da

lempelsen kommer frem mod 2030,

hvor dansk elproduktion forudsæt-

tes at være baseret på vedvarende

energi. Fremrykningen af lempel-

sen af elafgiften kan på kort sigt øge

den danske CO

-udledning, da den

marginale elproduktion ikke vurde-

res at være fossilfri. Det skal dog

ses i sammenhæng med, at elpro-

duktion er kvoteomfattet, og derfor

vil de europæiske CO

-udledninger

ikke stige.

Det er forudsat, at en lempelse af el-

afgiften ikke vil indebære øget

-udledning, da lempelsen kom-

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Ingen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Lovudkast til lov om høring af lovforslag vedr. elafgift, grøn check og beskæftigelsesfradraget, fra skatteministeren

UDKAST

mer frem mod 2030, hvor dansk el-

produktion forudsættes at være ba-

seret på vedvarende energi. Frem-

rykningen af lempelsen af elafgif-

ten kan på kort sigt øge den danske

-udledning, da den marginale

elproduktion ikke vurderes at være

fossilfri. Det skal dog ses i sam-

menhæng med, at elproduktion er

kvoteomfattet, og derfor vil de eu-

ropæiske CO

-udledninger ikke

stige.

Forholdet til

EU-retten

Loven notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (informationsproceduredirektivet).

Der er tale om en skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder

nogen stand still-periode.

Den del af lovforslaget, der vedrører afskaffelse af grøn check for ikke-

pensionister m.v. samt forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag,

har ingen EU-retlige aspekter og omfattes derfor ikke af notifikationen.

Er i strid med

de principper

for implemen-

tering af er-

hvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav

i EU-regule-

ring (sæt X)

Nej

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Lovudkast til lov om høring af lovforslag vedr. elafgift, grøn check og beskæftigelsesfradraget, fra skatteministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende ret bestemmes det i elafgiftslovens § 1, at der efter lovens

bestemmelser skal svares afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges

her i landet. Efter elafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, påhviler afgifts-

betaling den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet. Efter elafgifts-

lovens § 3, stk. 1, nr. 2, påhviler afgiftsbetaling også den, der til eget forbrug

fremstiller elektricitet. Afgiftsbetalingen påhviler dermed netvirksomheder

og transmissionsvirksomheder, der er omfattet af § 19 i lov om elforsyning.

Disse virksomheder opkræver afgift af køberne af elektricitet, dvs. af elhan-

delsvirksomhederne, og disse virksomheder fakturer elafgiften videre til

forbrugerne. Der gælder dog visse regler om fritagelse, satsdifferentiering

eller tilbagebetaling af almindelig elafgift.

Den almindelige elafgift udgør 90,3 øre pr. kWh i 2022 og er fastsat på

grundlag af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt. Afgiftssatsen er baseret på et

grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau. I 2015-niveau udgør afgiften 85,9

øre pr. kWh i 2022, 82,9 øre pr. kWh i 2023, 81,9 øre pr. kWh i 2024 og

76,0 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2025.

Det fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 2, at satsen med undtagelse af 4,6

øre pr. kWh reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. § 32 a

i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Afgiftsniveauet for den

almindelige elafgift stiger derfor i takt med øvrige prisstigninger som følge

af inflation. De fremtidige afgiftssatser pr. år er endnu ikke fastsat.

Den almindelige elafgift udgør 90,3 øre/kWh i 2022, 87,1 øre/kWh i 2023,

86,1 øre/kWh i 2024 og 79,9 øre/kWh fra og med 2025 (i 2022-priser).

Det foreslås at ændre satserne i elafgiftslovens

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

fra 85,9

øre pr. kWh (2015-niveau) til og med den 31. december 2022, 82,9 øre pr.

kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. de-

cember 2023, 81,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2024

til og med den 31. december 2024 og 76,0 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og

med den 1. januar 2025 til 71,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den

1. juli 2022 til og med den 31. december 2022, 68,9 øre pr. kWh (2015-

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Lovudkast til lov om høring af lovforslag vedr. elafgift, grøn check og beskæftigelsesfradraget, fra skatteministeren

UDKAST

niveau) fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023,

65,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2024 til og med

den 31. december 2024, 60 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1.

januar 2025 til og med den 31. december 2029, 59 øre pr. kWh (2015-ni-

veau) fra og med den 1. januar 2030.

Det følger af den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, 2. pkt., at afgiftssatsen

for almindelig afgiftspligtig elektricitet lempes til 71,9 øre/kWh fra den 1.

juli 2022, 68,9 øre/kWh i 2023, 65,9 øre/kWh i 2024, 60,0 øre/kWh i 2025

til 2029 og 59,0 øre/kWh i 2030 (2015-niveau).

Afgiftssatser i 2015 opgøres i niveau, hvilket skal forstås som 2015-prisni-

veau. De foreslåede nye afgiftssatser opgøres i 2022-priser, hvilket også skal

forstås som prisniveau. Dermed er opgørelsesmetoden for afgiftssatserne i

2015 og 2022 ens. Forskellen i angivelse skyldes at der i 2015 refereres til

grundniveauet for afgiften.

Disse afgiftsnedsættelser i 2015-niveau svarer til og udmønter afgiftsned-

sættelserne i 2022-priser ifølge reformaftalen. Det fremgår således af afta-

len, at den almindelige elafgift nedsættes med 14 øre/kWh fra og med den

1. juli 2022, 16 øre/kWh i 2024-2029 og 17 øre/kWh fra 2030. Elafgiften

vil dermed udgøre 76,3 øre/kWh fra den 1. juli 2022, 73,1 øre/kWh i 2023,

70,1 øre/kWh i 2024, 63,9 øre/kWh i 2025 til 2029 og 62,9 øre/kWh fra

2030 (2022-priser).

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 2

Til nr. 1-3

Det er fastsat i § 1, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede

energi- og miljøafgifter, hvem der er berettiget til den grønne check, og hvil-

ket beløb checken udgør. For en nærmere beskrivelse af gældende ret hen-

vises til pkt. 3.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i nr. 1, at i

§ 1, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »2.-10. pkt.« til »§ 1, stk.

1, 2. og 4.-6. pkt.« Der er tale om konsekvensændring som følge af, at fore-

gående indkomstår ikke længere foreslås at skulle indgå i bestemmelsen, og

at der kun foreslås at fastsætte et beløb for indkomståret 2022, da ydelsen

foreslås afskaffet fra og med indkomståret 2023.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Lovudkast til lov om høring af lovforslag vedr. elafgift, grøn check og beskæftigelsesfradraget, fra skatteministeren

UDKAST

Det foreslås i nr. 2, at § 1, stk. 1, 2.-6. pkt., ophæves, og at der i stedet ind-

sættes: »For indkomståret 2022 udgør beløbet 263 kr.«

Med ændringen foreslås det at nedsætte den grønne check for ikkepensioni-

ster i indkomståret 2022 fra 525 kr. til 262,50 kr., som af administrative

grunde rundes op til 263 kr., dvs. til det halve svarende til en afskaffelse pr.

1. juli 2022. Eftersom der ikke fastsættes beløb for efterfølgende ind-

komstår, medfører ændringen også, at den grønne check for ikkepensioni-

ster afskaffes fra og med indkomståret 2023.

Det foreslås i nr. 3, at i

§ 1, stk. 1, 7. pkt.,

der bliver 3. pkt., ændres »8.-10.

pkt.« til »4.-6.pkt.« Der er tale om konsekvensændring som følge af, at 2.-

5. pkt. foreslås ophævet og erstattet af et enkelt punktum.

Nedsættelsen sker som finansiering af en række initiativer, der bl.a. skal bi-

drage til, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde, og at den grønne

omstilling understøttes med et tidssvarende afgiftssystem. Samtidig tages

dog hensyn til børnefamilierne gennem en forhøjelse af den supplerende

grønne check for børn, jf. de specielle bemærkninger til § 2, nr. 2, nedenfor.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4-7.

Det er fastsat i § 1, stk. 2, i lov om skattefri kompensation for forhøjede

energi- og miljøafgifter, hvem der er berettiget til at få den såkaldte supple-

rende grønne check, hvilke betingelser der gælder for retten, og hvilket be-

løb checken udgør.

Den supplerende grønne check ydes til personer, der er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 1 eller omfattet af kildeskattelovens afsnit I A den første

dag i indkomståret, og som ved indkomstårets udløb har ret til at få udbetalt

børne- og ungeydelse, jf. § 4 i lov om en børne- og ungeydelse. Den supple-

rende grønne check er på 60 kr. pr. barn (2022). Beløbet kan maksimalt ydes

for to børn pr. person, dvs. maksimalt med 120 kr. pr. person. Pensionister

får en højere supplerende grøn check på 100 kr. (2022), dog maksimalt 200

kr.

Modtager den ene forældremyndighedsindehaver hele børne- og ungeydel-

sen for et eller flere børn, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, 5-8 eller 10, i lov

om en børne- og ungeydelse, fordobles den grønne check for det eller de

børn, jf. § 5, 2. pkt., i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi-

og miljøafgifter, således at den fastholdes på samme niveau som de til og

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Lovudkast til lov om høring af lovforslag vedr. elafgift, grøn check og beskæftigelsesfradraget, fra skatteministeren

UDKAST

med indkomståret 2021 gældende regler. Dette ændrer ikke på, at der mak-

simalt kan opnås supplerende grøn check på et beløb svarende til to børn.

Den supplerende grønne check var fra og med indkomståret 2019 til og med

indkomståret 2021 på 120 kr. pr. barn, dog maksimalt 240 kr. Supplerende

grøn check til pensionister var i indkomstårene 2020 og 2021 på 200 kr.,

dog maksimalt 400 kr. Dette gælder, selv om det fra og med den 1. januar

2022 fremgår af ordlyden i § 1, stk. 2, 5. pkt., om beløbet for supplerende

grøn check til ikkepensionister, at for indkomståret 2019 og efterfølgende

indkomstår udgør beløbet 60 kr. pr. barn, dog maksimalt 120 kr., og af ord-

lyden i § 1, stk. 2, 9. pkt., om beløbet for supplerende grøn check til pensi-

onister, at for indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår udgør beløbet

100 kr. pr. barn, dog maksimalt 200 kr. Der er tale om fejl i § 1, stk. 2, 5. og

9. pkt., som skyldes, at den beløbsmæssige ændring, der ved § 2 i lov nr.

1944 af 15. december 2020 blev fastsat i § 2, stk. 1, 5. og 9. pkt., i lov om

skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, blev indsat

som gældende for så vidt angår 5. pkt. for indkomståret 2019 og frem og for

så vidt angår 9. pkt. for indkomståret 2020 og frem, selv om de nye beløb

først trådte i kraft den 1. januar 2022 og kun har virkning fra og med ind-

komståret 2022. Det vil sige, at disse utilsigtede ændringer for 2019, 2020

og 2021 er en nullitet.

Både den grønne check og den supplerende grønne check aftrappes med 7,5

pct. af grundlaget for topskatten, i det omfang topskattegrundlaget oversti-

ger et bundfradrag på 429.200kr. (2022-niveau). Bundfradraget reguleres

årligt efter personskattelovens § 20. For den supplerende grønne check til-

lægges bundfradraget et beløb, der for ikkepensionister udgør 7.000 kr. og

for pensionister 11.667 kr. Tillægget betyder, at aftrapningen af den supple-

rende grønne check først indtræder, når den grønne check for personen er

aftrappet fuldt ud. Aftrapningsbeløbet for både den grønne check og den

supplerende grønne check kan maksimalt udgøre et beløb svarende til stør-

relsen på checken.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.2.1 i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i nr. 4, at i

§ 1, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »2.-9. pkt.« til: »2., 3., 5.

og 6. pkt.« Der er tale om konsekvensændring som følge af, at det foreslås,

at foregående indkomstår ikke længere skal indgå i bestemmelsen, og at der

fastsættes nye beløb for grøn check til ikkepensionister med børn og supple-

rende grøn check for pensionister med børn for indkomståret 2022 og ind-

komståret 2023 og efterfølgende indkomstår.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Lovudkast til lov om høring af lovforslag vedr. elafgift, grøn check og beskæftigelsesfradraget, fra skatteministeren

UDKAST

Det foreslås i nr. 5, at

§ 1, stk. 2, 2.-6. pkt.,

ophæves, og at der i stedet ind-

sættes: »For indkomståret 2022 udgør beløbet 90 kr., dog maksimalt 180 kr.

For indkomståret 2023 og efterfølgende indkomstår udgør beløbet 120 kr.

pr. barn, dog maksimalt 240 kr.«

Med den foreslåede ændring forhøjes den grønne check til ikkepensionister

med børn til 90 kr. pr. barn, dog maksimalt 180 kr., i indkomståret 2022 og

til 120 kr. pr. barn, dog maksimalt 240 kr., fra og med indkomståret 2023.

Det bemærkes, at eftersom det foreslås at afskaffe grøn check for ikkepen-

sionister, vil checken fra og med indkomståret 2023 ikke længere være en

supplerende grøn check for denne gruppe, men en grøn check til ikkepensi-

onister med børn.

Det foreslås i nr. 6, at i

§ 1, stk. 2, 6. pkt.,

der bliver 4. pkt., ændres »7.-9.

pkt.« til: »5. og 6. pkt.« Der er tale om konsekvensændring som følge af, at

det foreslås, at foregående indkomstår ikke længere skal indgå i bestemmel-

sen, og at der fastsættes nye beløb for supplerende grøn check til pensioni-

ster for indkomståret 2022 henholdsvis indkomståret 2023 og efterfølgende

indkomstår.

Det foreslås i nr. 7, at

§ 1, stk. 2, 7.-9. pkt.,

ophæves, og at der i stedet ind-

sættes: »For indkomståret 2022 udgør beløbet 110 kr., dog maksimalt 220

kr. For indkomståret 2023 og efterfølgende indkomstår udgør beløbet 120

kr. pr. barn, dog maksimalt 240 kr.«

Med den foreslåede ændring forhøjes den supplerende grønne check for

pensionister til 110 kr. pr. barn, dog maksimalt 220 kr., i indkomståret 2022

og 120 kr. pr. barn, dog maksimalt 240 kr., fra og med indkomståret 2023.

Forhøjelsen af den grønne check til ikkepensionister med børn, og den sup-

plerende grønne check til pensionister med børn, skal ses i sammenhæng

med den foreslåede afskaffelse af den grønne check til ikkepensionister, jf.

de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det er fastsat i § 1, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede

energi- og miljøafgifter, hvem der er berettiget til den såkaldte grønne

check, og hvilket beløb checken udgør. For en nærmere beskrivelse af gæl-

dende ret henvises til pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Lovudkast til lov om høring af lovforslag vedr. elafgift, grøn check og beskæftigelsesfradraget, fra skatteministeren

UDKAST

Der ydes efter § 1, stk. 4, i lov om skattefri kompensation for forhøjede

energi- og miljøafgifter et tillæg til den grønne check målrettet personer med

lave indkomster. Tillægget udgør et fast beløb på 280 kr. årligt. Tillægget

tildeles personer med en indkomst, hvor grundlaget for topskat efter person-

skattelovens § 7, stk. 1 og 3, ikke overstiger et beløb på 250.800 kr. (2022-

niveau), jf. § 2, stk. 3, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi-

og miljøafgifter.

Det foreslås i nr. 8, at i

§ 1, stk. 4,

ændres »på 280 kr.« til: »med et beløb,

der for indkomståret 2022 udgør 140 kr., jf. dog 2. pkt.« og som 2. pkt.

indsættes: »For personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensi-

onsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller modtager eller får forskud

på førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pen-

sion eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig

førtidspension m.v., ydes tillægget i 2022 og efterfølgende indkomstår med

et beløb på 280 kr.«

Med ændringen foreslås det at nedsætte tillægget til grøn check for ikkepen-

sionister fra 280 kr. til 140 kr. i indkomståret 2022. Eftersom der ikke fast-

sættes beløb for efterfølgende indkomstår, medfører den foreslåede ændring

også, at tillægget for ikkepensionister afskaffes fra og med indkomståret

2023. Den foreslåede halvering af tillægget for ikkepensionister i indkomst-

året 2022 og afskaffelse af tillægget fra og med indkomståret 2023 er en

konsekvens af, at den grønne check for ikke- pensionister foreslås nedsat til

det halve i indkomståret 2022 og afskaffet fra og med indkomståret 2023,

jf. de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1. For pensionister fastholdes til-

lægget på 280 kr.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9-11

Det er fastsat i § 1, stk. 2, i lov om skattefri kompensation for forhøjede

energi- og miljøafgifter, hvem der er berettiget til at få den såkaldte supple-

rende grønne check, hvilke betingelser der gælder for retten, og hvilket be-

løb checken udgør.

Både den grønne check og den supplerende grønne check aftrappes med 7,5

pct. af grundlaget for topskatten, i det omfang topskattegrundlaget oversti-

ger et bundfradrag på 429.200kr. (2022-niveau). Bundfradraget reguleres

årligt efter personskattelovens § 20. For den supplerende grønne check til-

lægges bundfradraget et beløb, der for ikkepensionister udgør 7.000 kr. og

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Lovudkast til lov om høring af lovforslag vedr. elafgift, grøn check og beskæftigelsesfradraget, fra skatteministeren

UDKAST

for pensionister 11.667 kr. Tillægget betyder, at aftrapningen af den supple-

rende grønne check først indtræder, når den grønne check for personen er

aftrappet fuldt ud. Aftrapningsbeløbet for både den grønne check og den

supplerende grønne check kan maksimalt udgøre et beløb svarende til stør-

relsen på checken.

Det foreslås i nr. 9, at i

§ 2, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »2.-10. pkt.« til: »2. og 4.-

6. pkt.« Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås,

at § 2, stk. 2, 2.-5. pkt., ophæves, og der i stedet indsættes et enkelt punktum

med nyt indhold.

Det foreslås i nr. 10, at

§ 2, stk. 2, 2.-6. pkt.,

ophæves, og at der i stedet

indsættes: »For indkomståret 2022 udgør beløbet 3.507 kr.« Med ændringen

nedsættes tillægget til bundfradraget for indkomstaftrapning af grøn check

for ikkepensionister fra 7.000 kr. til 3.507 kr. i indkomståret 2022. Eftersom

der ikke fastsættes beløb for efterfølgende indkomstår, medfører ændringen

også, at tillægget til bundfradraget for indkomstaftrapning af grøn check for

ikkepensionister afskaffes fra og med indkomståret 2023. Den foreslåede

halvering af tillægget for ikkepensionister i indkomståret 2022 og afskaf-

felse af tillægget fra og med indkomståret 2023 er en konsekvens af, at den

grønne check for ikke-pensionister foreslås nedsat til det halve i indkomst-

året 2022 og afskaffet fra og med indkomståret 2023, jf. de specielle be-

mærkninger til § 2, nr. 1.

Det foreslås i nr. 11, at i

§ 2, stk. 2, 7. pkt.,

der bliver 3. pkt., ændres »8.-10.

pkt.« til: »4.-6. pkt.« Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at

det foreslås, at § 2, stk. 2, 2.-6. pkt., ophæves, og der i stedet indsættes et

enkelt punktum med nyt indhold.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12 og 13

Den supplerende grønne check ydes til personer, der er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 1 eller omfattet af kildeskattelovens afsnit I A den første

dag i indkomståret, og som ved indkomstårets udløb har ret til at få udbetalt

børne- og ungeydelse, jf. § 4 i lov om en børne- og ungeydelse. Den supple-

rende grønne check er på 60 kr. pr. barn. (2022). Beløbet kan maksimalt

ydes for to børn pr. person, dvs. maksimalt med 120 kr. pr. person. Pensio-

nister får en højere supplerende grøn check på 100 kr. (2022), dog maksi-

malt 200 kr.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 164: Lovudkast til lov om høring af lovforslag vedr. elafgift, grøn check og beskæftigelsesfradraget, fra skatteministeren

UDKAST

Modtager den ene forældremyndighedsindehaver hele børne- og ungeydel-

sen for et eller flere børn, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2, 5-8 eller 10, i lov

om en børne- og ungeydelse, fordobles den grønne check for det eller de

børn, jf. § 5, 2. pkt., således at den fastholdes på samme niveau som de til

og med indkomståret 2021 gældende regler. Dette ændrer ikke på, at der

maksimalt kan opnås supplerende grøn check på et beløb svarende til to

børn.

Det foreslås i nr. 12, at i

§ 5, 2. pkt.,

ændres »§ 1, stk. 2, 5. eller 9. pkt.« til:

»§ 1, stk. 2, 2., 3., 5. eller 6. pkt.« Der er tale om en konsekvensændring som

følge af forslaget om at ændre § 1, stk. 2, jf. de specielle bemærkninger til §

2, nr. 4, ovenfor.

Det foreslås i nr. 13, at

§ 5, 3. pkt.,

ophæves, og at der i stedet indsættes: