SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Samlenotat vedr. ECOFIN 15. marts 2022, fra finansministeren

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 163
Offentligt

4. marts 2022

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 15. marts 2022

1) Implementering af dele af OECD-aftale om international beskatning

KOM(2021)823

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Indførsel af en CO

-grænsetilpasningsmekanisme

KOM(2021)564

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2020

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Retningslinjer for EU's budget for 2023

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Status på Kommissionens offentlige konsultation om EU’s økonomiske og finanspo-

litiske rammer samt retningslinjer for finanspolitikkerne i 2023

KOM(2022)85

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Opfølgning på G20-møde for finansministre og centralbankchefer 17.-18. februar

2022

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Samlenotat vedr. ECOFIN 15. marts 2022, fra finansministeren

Side 2 af 20

Dagsordenspunkt 1:

Implementering af dele af OECD-aftale om

international beskatning

KOM(2021)823

1. Resume

ECOFIN ventes 15. marts 2022 at drøfte og evt. nå til enighed om implementering af dele af

den aftale om international beskatning, der blev indgået 8. oktober 2021 i OECD’s

Inclusive

Framework. Det er uklart, om der kan opnås enighed om forslaget.

Forslaget har til formål at sikre ensartet og konsistent EU-implementering af dele af OECD-

aftalens spor 2, som indebærer en global effektiv minimumsbeskatning på 15 pct. for store multi-

nationale koncerner.

Kommissionens forslag af 22. december 2021 lægger sig tæt op ad OECD-aftalen, således at

minimumsbeskatningen vil finde anvendelse på multinationale koncerner med en global omsætning

på mindst 750 mio. euro. For at sikre overensstemmelse med EU-retten foreslår Kommissionen

at udvide minimumsbeskatningens anvendelsesområde, således at minimumsbeskatningen også

skal sikres i rent nationale koncerner med en omsætning på mindst 750 mio. euro.

Sagen blev drøftet på ECOFIN 18. januar 2022, hvor de fleste lande støttede forslaget og for-

mandskabets ambition om hurtig vedtagelse mhp. rettidig implementering. Nogle lande udtrykte

bekymring for samspillet mellem den ambitiøse tidsplan og nationale parlamentariske processer.

Enkelte lande tilkendegav mere substantielle forbehold, herunder at forslagets implementering

skulle afvente implementering af OECD-aftalens spor 1, som vedrører delvis omfordeling af be-

skatningsret til markedslande, og hvor der forsat er udeståender i OECD-arbejdet.

Det franske formandskab har senest 3. marts 2022 på baggrund af drøftelserne i Rådets tekniske

arbejdsgruppe fremsat et kompromisforslag, der

–

som Kommissionens forslag

–

i vid udstrækning

baserer sig på OECD-aftalens modelregler.

Regeringen støtter OECD-aftalen samt ensartet og konsistent EU-implementering heraf. Rege-

ringen støtter det aktuelle kompromisforslag, som vurderes i tråd med OECD-aftalens regler og

formål, og vurderer, at forslagets udvidede anvendelsesområde sikrer en hensigtsmæssig tilpasning

til EU's indre marked. Regeringen støtter desuden det franske formandskabs ambition om hurtig

vedtagelse af forslaget mhp. rettidig implementering og finder det derfor afgørende hurtigt at få løst

de sidste udeståender.

2. Baggrund

Der har i flere år været politisk opmærksomhed på spørgsmålet om beskatning af

den digitale økonomi. Det skyldes bl.a., at det i en årrække har været muligt for

særligt nogle store digitale virksomheder fra tredjelande at betale ingen eller meget

lav skat af den indkomst, de har tjent i bl.a. EU.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Samlenotat vedr. ECOFIN 15. marts 2022, fra finansministeren

Side 3 af 20

EU-landene blev i marts 2019

–

uden udsigt til enighed om en midlertidig løsning i

–

enige om at fokusere på at finde globale løsninger i OECD.

137 af 141 medlemmer af OECD's Inclusive Framework (IF) har tilsluttet sig den

aftale om international beskatning, der blev indgået den 8. oktober 2021

. Aftalen

indebærer delvis omfordeling af beskatningsret, som sikrer, at de største og mest

profitable multinationale koncerner fremadrettet skal betale en del af deres skat på

de markeder, hvor de har deres omsætning, samt en global standard for effektiv

minimumsbeskatning af store multinationale koncerner, som er et effektivt tiltag til

at bekæmpe global skatteundgåelse og skattespekulation.

OECD-aftalen har karakter af en politisk erklæring og er således ikke juridisk bin-

dende.

Delvis omfordeling af beskatningsretten til indkomsten i de største og mest profitable globale

koncerner (spor 1)

Omfordelingen af beskatningsretten indebærer, at 25 pct. af residualprofitten (dvs.

profit, som overstiger 10 pct. af omsætningen) i koncerner med omsætning over 20

mia. euro beskattes på de markeder, hvor koncernerne har omsætning, i stedet for

dér, hvor koncernerne er hjemmehørende (omsætningstærsklen kan evt. ændres fra

20 til 10 mia. euro pba. en evaluering efter syv år).

I praksis vil forslaget med al sandsynlighed bl.a. omfatte mange af de store digitale

koncerner som fx Apple, Facebook og Google, da de er blandt verdens største og

mest profitable koncerner.

Udvindingsindustrien og regulerede finansielle tjenester er undtaget omfordelingen

af beskatningsret.

Aftalen indeholder også en såkaldt

'stand still and roll back'-klausul,

som indebærer,

at de deltagende lande skal afvikle og ikke senere indføre digitale omsætningsskatter

og andre relevante lignende tiltag.

Der pågår fortsat tekniske forhandlinger om udformningen af spor 1.

Global effektiv minimumsbeskatning på 15 pct. (spor 2)

Den globale effektive minimumsbeskatning indebærer, at indkomsten i alle store

multinationale koncerner med omsætning på mindst 750 mio. euro skal beskattes

op til et minimumsniveau på 15 pct.

Spor 2 har til formål at sikre, at ingen multi-

nationale koncerner med aktivitet i bare ét af de lande, som har implementeret

OECD-aftalens spor 2, kan undgå effektiv beskatning på mindst 15 pct. (dvs. den

faktiske beskatning i pct. af det regnskabsmæssige resultat).

Uden for aftalen står Nigeria, Kenya, Pakistan og Sri Lanka.

De såkaldte GloBE-regler

(”Global anti-Base Erosion”)

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Samlenotat vedr. ECOFIN 15. marts 2022, fra finansministeren

Side 4 af 20

Spor 2 vil derfor bidrage til at adressere den udfordring, at koncerner med væsent-

lige immaterielle aktiver, herunder også koncerner, der baserer sig på digitale for-

retningsmodeller, har særligt gode forudsætninger for at flytte aktiver til lavskatte-

lande for at undgå beskatning. Aftalen vil samtidig skabe incitament for lavskatte-

lande til at hæve deres selskabsskattesatser og sikre deres selskabsskattebase, hvor-

ved den skadelige skattekonkurrence mellem landene begrænses.

Efter aftalen skal den globale standard for effektiv minimumsbeskatning på 15 pct.

af indkomsten i de omfattede koncerner ske med udgangspunkt i en opgørelse af

den effektive beskatning af koncernen i hvert af de lande, hvor den er etableret.

Denne opgørelse sker med udgangspunkt i det regnskabsmæssige resultat for kon-

cernens selskaber og faste driftssteder i det enkelte land. Hvis den effektive beskat-

ning af koncernen i det enkelte land ligger under minimumsniveauet, opgøres og

betales en såkaldt 'top-up'-skat mhp. at bringe den effektive beskatning op på 15

pct. 'Top-up'-skatten betales ud fra et regelsæt bestående af hhv. en primær regel og

en sekundær regel.

Den primære regel,

den såkaldte

Income Inclusion Rule (IIR),

sikrer, at moderselska-

bets hjemland kan beskatte indkomst i et udenlandsk datterselskab i koncernen,

hvis datterselskabets indkomst effektivt beskattes under det aftalte minimumsni-

veau på 15 pct. Det betyder, at det øverste moderselskab i en multinational koncern

som udgangspunkt skal betale 'top-up'-skatten mhp. at tilvejebringe en beskatning

svarende til 15 pct. af indkomsten i det lavt beskattede udenlandske datterselskab.

Hvis det øverste moderselskab er hjemmehørende i et land, der ikke har implemen-

teret OECD-aftalens spor 2, og ejer det lavt beskattede, udenlandske selskab gen-

nem et mellemliggende moderselskab (eller gennem en række af mellemliggende

selskaber), vil 'top-up'-skatten i stedet skulle betales af det øverste mellemliggende

selskab, der er hjemmehørende i et land, der har implementeret OECD-aftalens

spor 2.

OECD's modelregler giver samtidig mulighed for, at et land kan indføre en såkaldt

indenlandsk

'top-up'-skat (domestic

minimum top-up tax),

som sikrer landet ret til at be-

skatte selskaber, som er hjemmehørende i landet. Konkret indebærer den inden-

landske 'top-up'-skat, at det land, hvori det lavt beskattede datterselskab er hjem-

mehørende, selv kan gennemføre minimumsbeskatningen mhp. at bringe den ef-

fektive beskatning af selskabet op på mindst 15 pct. Hvis der opkræves indenlandsk

'top-up'-skat, der modsvarer en effektiv beskatning på 15 pct., betales der ikke 'top-

up'-skat i moderselskabets hjemland.

Den sekundære regel,

den såkaldte

Undertaxed Payments Rule (UTPR),

anvendes,

hvis den lavt beskattede indkomst (dvs. indkomst, som effektivt beskattes under 15

pct.) ikke er genstand for beskatning efter den primære regel. Det vil fx være tilfæl-

det, hvis moderselskabet (og evt. mellemliggende selskaber) er hjemmehørende i et

land, der ikke har implementeret OECD-aftalens spor 2. Reglen indebærer, at 'top-

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Samlenotat vedr. ECOFIN 15. marts 2022, fra finansministeren

Side 5 af 20

up'-skatten

–

i stedet for at blive betalt af koncernens moderselskab (eller evt. mel-

lemliggende selskaber)

–

vil blive betalt af et datterselskab, som er hjemmehørende

i et land, der

har implementeret

OECD-aftalen.

Den sekundære regel indebærer således i sådanne tilfælde, at et datterselskabs hjem-

land, som

har implementeret

OECD-aftalen, kan beskatte indkomsten i et lavt beskat-

tet datterselskab, som er hjemmehørende i et land, der

ikke har implementeret

OECD-

aftalen. Den sekundære regel gør det ligeledes muligt for et datterselskabs hjemland,

som

har

implementeret OECD-aftalen, at beskatte indkomst i et lavt beskattet

udenlandsk moderselskab (og evt. mellemliggende selskaber), der

ikke har implemen-

teret

OECD-aftalen.

Efter den sekundære regel kan et land, som har tilsluttet sig OECD-aftalen, og som

er hjemsted for et datterselskab, gennemføre minimumsbeskatningen ved at nægte

datterselskabet fradrag for ellers fradragsberettigede udgifter (fx betaling for anven-

delse af patenter) eller ved på anden vis at påføre selskabet en ekstra skattebetaling

svarende til den opgjorte 'top-up'-skat mhp. at tilvejebringe en beskatning, der mod-

svarer en effektiv beskatning på 15 pct. af indkomsten i det lavt beskattede uden-

landske selskab.

Hvis fradragsnægtelse (eller anden ekstra skattebetaling) ikke er tilstrækkelig til at

sikre en faktisk 'top-up'-skat, som tilvejebringer en samlet beskatning, som modsva-

rer en effektiv beskatning på 15 pct. af indkomsten i det lavt beskattede, udenland-

ske selskab, vil forskellen mellem den opgjorte 'top-up'-skat og den faktiske 'top-

up'-skat overføres til de efterfølgende år og opkræves via fortsat fradragsnægtelse

og/eller anden ekstra skattebetaling.

De to regler har tilsammen til formål at sikre, at alle koncerner, som har et moder-

selskab, et datterselskab eller et fast driftssted i bare ét af de 137 lande, som har

tilsluttet sig OECD-aftalen (og som således ventes at implementere aftalens spor

2), vil skulle betale en 'top-up'-skat, der modsvarer en effektiv minimumsskat på 15

pct. i hvert af de lande, hvori koncernen er etableret,

jf. bilag 1.

Minimumsbeskatningen omfatter ikke bl.a.

Statslige virksomheder, internationale organisationer, non-profit organisati-

oner, pensionskasser, visse investeringsfonde mv.

Indkomst forbundet med rederivirksomhed mv.

Indkomst svarende til 5 pct. af den bogførte værdi af et selskabs materielle

aktiver og lønomkostninger.

Selskaber, som er i opstartsfasen af deres internationale aktiviteter. Undta-

gelsen gælder i maksimalt 5 år og gælder kun selskaber, som har materielle

aktiver i udlandet til en værdi af maksimalt 50 mio. euro og aktivitet i mak-

simalt 5 andre lande.

Selskaber, hvis samlede indkomst er mindre end 1 mio. euro, og som er

hjemmehørende i et land, hvor koncernens omsætning er mindre end 10

mio. euro.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Samlenotat vedr. ECOFIN 15. marts 2022, fra finansministeren

Side 6 af 20

For omfattede selskaber indebærer OECD's modelregler for spor 2 pligt til i stan-

dardiseret form at indberette en række oplysninger, herunder informationer, som er

nødvendige for at opgøre den effektive beskatning samt evt. 'top-up'-skat i hvert af

de lande, hvor koncernen har selskaber. For at lette de administrative byrder kan

indberetningen for flere selskaber i koncernen ske via ét af koncernens selskaber i

det land, hvor dette selskab er hjemmehørende. Hvis landet har indgået en aftale

med andre lande, hvor koncernen har selskaber, om efterfølgende automatisk ud-

veksling af oplysningerne, vil selskaber i disse andre lande være fritaget for indbe-

retningspligt. Oplysningerne skal indberettes senest 15 måneder efter afslutningen

af det relevante regnskabsår.

Spor 2 indeholder desuden

en regel om kildebeskatning,

den såkaldte

Subject to

Tax Rule (STTR),

som indebærer, at udviklingslande får delvis ret til at kildebeskatte

visse betalinger af renter og royalties mv. til udenlandske modtagere, hvis disse be-

talinger ikke beskattes med mindst 9 pct. i modtagerlandet.

Iht. OECD-aftalen er ikrafttrædelsen af spor 2 planlagt at skulle ske 2023.

Kommissionen har 22. december 2021 fremsat forslag til

EU-implementering af de

væsentligste elementer af OECD-aftalens spor 2.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 115 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag

Formålet med forslaget er at sikre konsistent og ensartet EU-implementering af

dele af OECD-aftalens spor 2. Kommissionens forslag lægger op til, at direktivet

generelt træder i kraft 1. januar 2023, herunder den primære regel, mens den sekun-

dære regel træder i kraft 1. januar 2024. Dette notat fremhæver de mest centrale

elementer i forslaget. For uddybende beskrivelse af forslaget henvises til Skattemi-

nisteriets grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 4. marts

2022.

Kommissionens forslag fokuserer på EU’s implementering af spor 2's

bestemmel-

ser om en global standard effektiv minimumsbeskatning på 15 pct. STTR-reglen

ventes indarbejdet i de i dag gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem

de lande, som er en del af OECD-aftalen.

Kommissionens forslag baserer sig i vid udstrækning på de modelregler (herunder

aftalens undtagelser), som OECD har udarbejdet i forlængelse af aftalen af 8. okto-

ber, og som er godkendt af OECD's Inclusive Framework 14. december 2021. Mo-

delreglerne er offentliggjort 20. december 2021.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Samlenotat vedr. ECOFIN 15. marts 2022, fra finansministeren

Side 7 af 20

Med Kommissions forslag vil EU-landene være juridisk forpligtede til at gennem-

føre minimumsbeskatningen.

Kommissionens forslag vil finde anvendelse på multinationale koncerner med en

global omsætning på mindst 750 mio. euro. Kommissionen foreslår dog at udvide

minimumsbeskatningens anvendelsesområde sammenlignet med OECD-aftalen.

For at sikre den fri etableringsret indebærer Kommissionens forslag således, at mi-

nimumsbeskatningen ikke kun skal sikres i multinationale koncerner med en global

omsætning på mindst 750 mio. euro, men også skal sikres i

rent nationale

koncerner

med en omsætning på mindst 750 mio. euro.

Kommissionen fastholder OECD-aftalens indberetningskrav, herunder at oplys-

ninger skal indberettes senest 15 måneder efter afslutningen af det relevante regn-

skabsår. Kommissionen foreslår, at manglende eller fejlagtig indberetning skal sank-

tioneres med administrativ bødestraf.

Formandskabets kompromisforslag

Det franske formandskab har senest 3. marts 2022 fremsat et kompromisforslag.

Kompromisforslaget baserer sig

–

som Kommissionens forslag

–

i vid udstrækning

på OECD-aftalens modelregler (herunder aftalens undtagelser), og fastholder

Kommissionens forslag om et udvidet anvendelsesområde, således at minimums-

beskatningen udover multinationale koncerner med en global omsætning på mindst

750 mio. euro også skal sikres i

rent nationale

koncerner med en omsætning på mindst

750 mio. euro.

Med kompromisforslaget vil EU-landene

–

som med Kommissionens forslag - være

juridisk forpligtede til at gennemføre minimumsbeskatningen.

Kompromisforslaget fastholder som Kommissionens forslag OECD-aftalens ind-

beretningskrav, herunder at oplysninger skal indberettes senest 15 måneder efter

afslutningen af det relevante regnskabsår. Iht. kompromisforslaget skal manglende

eller fejlagtig indberetning udløse effektive, proportionale og afskrækkende sankti-

oner, som fastlægges nationalt, og ikke en harmoniseret administrativ bødestraf som

foreslået af Kommissionen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Forslaget kræver høring af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med procedu-

ren i TEUF artikel 115. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en udtalelse fra

Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Fælles EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 om en global minimumsbe-

skatning bidrager til hensigtsmæssige tilpasninger til EU's indre marked og ensartet

gennemførelse af reglerne i EU. Regeringen vurderer derfor, at forslaget er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Samlenotat vedr. ECOFIN 15. marts 2022, fra finansministeren

Side 8 af 20

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget om EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 om en global standard

for effektiv minimumsbeskatning indeholder bl.a. bestemmelser om afgrænsning af

omfattede koncerner, opgørelse af disse koncerners effektive beskatning og gen-

nemførelse af minimumsbeskatning, som vil kræve ændring af dansk ret.

Det bemærkes, at EU-harmoniserede administrative bøder ikke er forenelige med

gældende dansk ret.

For en uddybende beskrivelse af forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser hen-

vises til Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg 4. marts 2022.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget om EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 om en global mini-

mumsbeskatning og implementeringen heraf i dansk ret vil medføre betydelige

statsfinansielle konsekvenser i form af et væsentligt merprovenu i størrelsesordenen

2,5 mia. kr. årligt. Det bemærkes, at forslaget om delvis omfordeling af beskatnings-

ret til markedslande (OECD-aftalens spor 1) indebærer betydelige statsfinansielle

konsekvenser i form af et væsentligt mindreprovenu. Samlet set vurderes OECD-

aftalen med betydelig usikkerhed at indebære et mindre årligt merprovenu,

jf. tabel

Tabel 1

Provenuvirkninger af OECD-aftalen om international beskatning

Spor 1

Omsætningstærskel for, hvornår koncerner omfattes

Profit, der omfattes af omfordeling af beskatningsret (% af omsætning)

Grad af omfordeling

Antal omfattede koncerner globalt

Spor 1's virkning på dansk provenu

Spor 2

Omsætningstærskel for, hvornår koncerner omfattes

Minimumsskattesats

Spor 2's virkning på dansk provenu

Samlet provenuvirkning for Danmark

>0,750 mia. EUR

15 pct.

ca. 2,5 mia. kr.

ca. 0,6 mia. kr.

>0,750 mia. EUR

15 pct.

ca. 2,5 mia. kr.

ca. 0,3 mia. kr.

Aftalen ved ikrafttrædelse

>20 mia. EUR

>10 pct.

25 pct.

ca.100

ca. -1,9 mia. kr.

Aftalen efter 7 år

>10 mia. EUR

>10 pct.

25 pct.

ca. 200

ca. -2,2 mia. kr.

Anm.: *Aftalen indebærer, at anvendelsesområdet udvides, hvis en evaluering efter syv år efter ikrafttrædelse viser, at

implementeringen har været succesfuld. Provenuvirkningen er angivet i varigt niveau.

Kilde: OECD delegation samt Skatteministeriets egne beregninger.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Samlenotat vedr. ECOFIN 15. marts 2022, fra finansministeren

Side 9 af 20

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 om en global standard

for effektiv minimumsbeskatning og implementeringen heraf i dansk ret vil med-

føre positive samfundsøkonomiske konsekvenser, da forslaget medvirker til at

mindske grænseoverskridende skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 om en global mini-

mumsbeskatning og implementeringen heraf i dansk ret vil på den ene side medføre

administrative byrder for erhvervslivet i form af pligten til at indberette en række

oplysninger til skattemyndighederne.

På den anden side skaber forslaget stabilitet og vished om internationale skattereg-

ler, ligesom en bund under den effektive selskabsbeskatning sikrer mere lige kon-

kurrencevilkår for danske koncerner, i det omfang udenlandske koncerner efter gæl-

dende regler effektivt beskattes lempeligere.

8. Høring

For høringssvar henvises til Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt

til Folketingets Europaudvalg 4. marts 2022.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Samtlige EU-lande, som deltager i OECD's Inclusive Framework, har tilsluttet sig

OECD-aftalen af 8. oktober 2021.

EU-landene drøftede sagen på ECOFIN 18. januar 2022, hvor de fleste lande støt-

tede forslaget og formandskabets ambition om hurtig vedtagelse mhp. rettidig im-

plementering.

Nogle EU-lande udtrykte bekymring for samspillet mellem den ambitiøse tidsplan

og nationale parlamentariske processer.

Enkelte lande tilkendegav mere substantielle forbehold. En mindre gruppe lande

har fremhævet, at forslagets implementering bør afvente implementering af OECD-

aftalens spor 1, som vedrører delvis omfordeling af beskatningsret til markedslande,

og hvor der fortsat er udeståender i OECD-arbejdet. En mindre gruppe lande har

ligeledes udtrykt skepsis over forslagets udvidede anvendelsesområde, hvor Kom-

missionen støttet af en større gruppe lande vurderer, at det udvidede anvendelses-

område udgør en nødvendig tilpasning til EU's indre marked.

Et enkelt EU-land har arbejdet for, at implementeringen af forslagets primære regel

gøres frivillig. Kommissionen

–

støttet af en lang række EU-lande

–

vurderer, at

frivillighed fsva. implementeringen af forslagets primære regel er i strid med forsla-

gets formål og principperne for EU's indre marked og den fri etableringsret.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Samlenotat vedr. ECOFIN 15. marts 2022, fra finansministeren

Side 10 af 20

Samtidig er der blandt EU-landene enighed om, at manglende eller fejlagtig indbe-

retning skal sanktioneres effektivt, proportionalt og afskrækkende, men ikke udløse

administrativ bødestraf.

10. Generel dansk holdning

Regeringen arbejder generelt for at sikre, at alle virksomheder, digitale såvel som

ikke-digitale, betaler deres skat og bidrager til fællesskabet.

Regeringen har arbejdet for at øge ambitionsniveauet i det internationale arbejde

mod brugen af skattely og skattespekulation, herunder i OECD-forhandlingerne.

Derfor er regeringen særligt positiv over for OECD-aftalens spor 2, der har til for-

mål at lægge en effektiv global bund under selskabsskatten, idet alle større multina-

tionale koncerner med aktivitet i bare ét af de lande, der implementer aftalen, vil

blive omfattet af minimumsbeskatningen på 15 pct. Regeringen vurderer, at det er

et afgørende tiltag til at bekæmpe skatteundgåelse og til at stoppe skadelig skatte-

konkurrence.

Regeringen er ligeledes positiv overfor, at de allerstørste og mest profitable globale

koncerner, herunder også en række store digitale selskaber, fremadrettet skal betale

en del af deres skat dér, hvor de har deres aktivitet.

Regeringen støtter en juridisk bindende, konsistent og ensartet EU-implementering

af OECD-aftalens spor 2 om effektiv minimumsbeskatning, herunder støtter rege-

ringen det aktuelle kompromisforslag, som vurderes i tråd med OECD-aftalens reg-

ler og formål, og vurderer, at forslagets udvidede anvendelsesområde sikrer en hen-

sigtsmæssig tilpasning til EU's indre marked.

Regeringen støtter det franske formandskabs ambition om hurtig vedtagelse af for-

slaget og arbejder derfor målrettet for hurtigt at få løst de tekniske udeståender

mhp. at sikre rettidig implementering i overensstemmelse med OECD-aftalen.

Regeringen støtter kompromisforslaget, som indebærer, at selskaber, som forsøm-

mer deres indberetningspligt, sanktioneres effektivt, proportionalt og afskræk-

kende.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til EU-implementering af dele af OECD-aftalen spor 2 er forelagt Folke-

tingets Europaudvalg til orientering 13. januar 2022 forud for ECOFIN 18. januar

2022. Der henvises til samlenotat om forslaget oversendt til Folketingets Europaud-

valg 7. januar 2022 samt til samlenotat om status for OECD-arbejdet med beskat-

ning af den digitale økonomi oversendt til Folketingets Europaudvalg 3. marts 2021

forud for ECOFIN 16. marts 2021.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Samlenotat vedr. ECOFIN 15. marts 2022, fra finansministeren

Side 11 af 20

Bilag 1: 'Top-up'-beskatning af lavbeskattede selskaber og faste driftssteder

Minimumsbeskatningen sikres gennem to regler,

jf. figur 1.

•

Den primære regel,

den såkaldte

Income Inclusion Rule (IIR),

sikrer, at mo-

derselskabets hjemland kan beskatte indkomst i et udenlandsk dattersel-

skab, hvis datterselskabets indkomst effektivt beskattes under minimums-

niveauet på 15 pct. Det betyder, at moderselskabet skal betale en 'top-up'-

skat mhp. at tilvejebringe en beskatning på 15 pct. af indkomsten i det lavt

beskattede, udenlandske datterselskab.

Eksempel (A):

Ved en effektiv beskatning på fx 5 pct. af datterselskabets

indkomst i et land, der

ikke

har implementeret OECD-aftalen, vil et mo-

derselskab i et land, der

har

implementeret OECD-aftalen, skulle betale

'top-up'-skat svarende til 10 pct. af datterselskabets indkomst, således at

datterselskabets indkomst samlet set beskattes op til 15 pct.

•

Den sekundære regel,

den såkaldte

Undertaxed Payments Rule (UTPR),

in-

debærer, at 'top-up'-skatten

–

i stedet for at blive betalt af koncernens mo-

derselskab

–

vil blive betalt af et datterselskab og gennemføres ved at

nægte datterselskabet fradrag for ellers fradragsberettigede udgifter eller

ved på anden vis at påføre selskabet en ekstra skattebetaling svarende til

den opgjorte 'top-up'-skat.

Reglen anvendes i tilfælde, hvor den lavt beskattede indkomst ikke er gen-

stand for beskatning efter den primære regel og omfatter tilfælde, hvor

✓

et andet datterselskab i koncernen beskattes under minimumsni-

veauet.

✓

moderselskabet beskattes under minimumsniveauet.

Eksempel hvor et datterselskab i koncernen beskattes under minimumsniveauet (B):

Ved en effektiv beskatning på fx 5 pct. af datterselskab A's indkomst i et

land, der ikke har implementeret OECD-aftalen, vil et datterselskab B i et

land, der har implementeret OECD-aftalen, skulle betale 'top-up'-skat sva-

rende til 10 pct. af datterselskabs A's indkomst, således at datterselskabs

A's indkomst samlet set beskattes op til 15 pct.

Eksempel hvor moderselskabet i koncernen beskattes under minimumsniveauet (C):

Ved en effektiv beskatning på fx 5 pct. af moderselskabets indkomst i et

land, der ikke har implementeret OECD-aftalen, vil datterselskabet i et

land, der har implementeret OECD-aftalen, skulle betale 'top-up'-skat sva-

rende til 10 pct. af moderselskabets indkomst, således at moderselskabets

indkomst samlet set beskattes op til 15 pct.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Samlenotat vedr. ECOFIN 15. marts 2022, fra finansministeren

Side 12 af 20

Figur 1

'Top-up' beskatning efter den primære og sekundære regel

Anm.: Bl.a statslige virksomheder, internationale organisationer, non-profit organisationer, pensionskasser og visse investeringsfonde

–

ligesom

indkomst ved rederivirksomhed, indkomst svarende til 5 pct. af selskabers materielle aktiver og lønomkostninger og indkomst i visse koncerner,

der er i en opstartsfase

–

er undtaget minimumsbeskatningen.

Kilde: OECD og Kommissionen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Samlenotat vedr. ECOFIN 15. marts 2022, fra finansministeren

Side 13 af 20

Dagsordenspunkt 2: Indførsel af en CO

-grænsetilpasningsmekanisme

KOM(2021)564

1. Resume

Det franske formandskab lægger op til, at ECOFIN den 15. marts 2022 skal opnå generel

indstilling på Kommissionens forslag til forordning om indførsel af en CO

-grænsetilpasningsme-

kanisme (Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM)).

Kommissionens forslag er en del af 'Fit for 55'-pakken, som har til formål at udmønte EU's

2030-klimamål om 55 pct. reduktion i CO

-udledninger frem mod 2030. Med forslaget etableres

en mekanisme i forbindelse med import af visse varer fra lande uden for EU, som har til hensigt

at mindske risikoen for drivhuslækage

–

udflytning af CO

-intensiv produktion - i takt med, at

EU’s

klimamål opjusteres.

Mekanismen indebærer, at en importør skal betale en pris på drivhusgasudledningerne

der hidrører

fra produktionen uden for EU. Prisen vil afspejle den kvotepris, som virksomheder pålægges i

EU’s kvotehandelssystem. Mekanismen foreslås

indført gradvist frem mod 2036. Parallelt fore-

slås gratiskvoter for omfattede sektorer i EU udfaset.

Forslaget vurderes at medføre statsfinansielle, samfundsøkonomiske, erhvervs- og lovgivningsmæs-

sige konsekvenser for Danmark. Det er Kommissionens vurdering, at forslaget har positive kli-

mamæssige konsekvenser samt positive konsekvenser for miljøbeskyttelsesniveauet i EU.

Det franske formandskab har den 16. februar 2022 fremsat forslag til et kompromis. Formand-

skabets kompromis afviger fra Kommissionens forslag ved, foruden at indeholde en række præci-

seringer af forslaget, at præsentere en alternativ kompetencefordeling mellem medlemslande og Kom-

missionen samt ved at fremsætte forslag om en bagatelgrænse, hvorunder CBAM ikke er gældende.

Regeringen er generelt positiv og konstruktiv over for indførslen af en CO

-grænsetilpasningsme-

kanisme. Regeringen mener, at forslaget bør vedtages i en form, der på den ene side understøtter

den ambitiøse grønne omstilling, og på den anden side tager højde for de potentielle økonomiske

konsekvenser for danske virksomheder. Det er samtidigt helt centralt for regeringen, at mekanis-

men indrettes i overensstemmelse med formålet om at bidrage til klimaindsatsen, reducere CO

lækage og er i overensstemmelse med WTO’s regelsæt.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har den 14. juli 2021 fremsat et forslag til Europa-Parla-

mentet og Rådet om forordning om indførelsen af en CO

-grænsetilpasningsmeka-

nisme (EU) nr. 2021/0214 (KOM(2021)564). Forslaget er fremsat med hjemmel i

Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 192 (1) og

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure.

Forslaget er fremsat som en del af Europa-Kommissionens

’Fit for 55’-pakke,

der

skal bidrage til at realisere EU’s klimamål for

2030 på mindst 55 pct. reduktioner i

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Samlenotat vedr. ECOFIN 15. marts 2022, fra finansministeren

Side 14 af 20

forhold til 1990-niveauet som fastlagt i den europæiske klimalov (forordning (EU)

2021/1119).

Der er andre forslag i ’Fit for 55’-pakken,

der er tæt forbundet med forslaget, her-

under særligt Kommissionens forslag om ændring af direktiv 2003/87/EF om et

system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og afgørelse

(EU) 2015/1814 om oprettelse og anvendelse af en markedsstabilitetsreserve i for-

bindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner

og forordning (EU) 2015/757 (KOM (2021) 551). Der henvises til grund- og nær-

hedsnotat om kvotehandelssystemet oversendt til Folketingets Europaudvalg den

9. september 2021 for en nærmere redegørelse herom.

For nærværende præsenteres de mest centrale elementer i Kommissionens forslag

om forordning om indførelsen af en CO

-grænsetilpasningsmekanisme. Der henvi-

ses i øvrigt til Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg 1. oktober 2021.

3. Formål og indhold

Kommissionen

vurderer, at EU’s opjusterede 2030-klimamål

kan øge risikoen for

drivhusgaslækage og mindske de globale effekter af EU’s klimaindsats, hvis lande

uden for EU ikke hæver egne klimaambitioner.

Kommissionens forslag

Med Kommissionens forslag af den 14. juli 2021 etableres en mekanisme i forbin-

delse med import af visse varer fra lande uden for EU. Mekanismen indebærer, at

en importør skal betale en pris på CO

-udledningerne, der hidrører fra produktio-

nen, med henblik på at tilskynde til at reducere CO

-udledningerne i lande uden for

EU. Forslaget betyder således, at varer produceret i EU og importerede varer inden

for de omfattede sektorer betaler den samme pris for deres CO

-indhold.

Forslaget har overordnet til formål at adressere risikoen for drivhusgaslækage - det

vil sige udflytning af CO

-intensiv produktion fra EU til tredjelande med en mindre

ambitiøs klimapolitik - samt at give producenter i tredjelandene et økonomisk inci-

tament til at omstille til en mere klimavenlig produktion med henblik på at reducere

drivhusgasemissionerne globalt som led i EU’s indsats for de globale klimamål i

Parisaftalen.

Med forslaget vil importører af varer til EU skulle købe certifikater svarende til de

faktiske CO

-udledninger, som er indlejret i varen. Importører skal købe certifika-

ter, som udstedes af medlemsstaterne, og returnere dem i forhold til udledningen

fra importerede produkter. Et certifikat repræsenterer et ton CO

udledt i forbin-

delse med varens produktion. Prisen på certifikatet afspejler den kvotepris, som

virksomheder pålægges i EU’s kvotehandelssystem (ETS).

Der udstedes ikke som i

EU’s kvotehandelssystem et begrænset antal CBAM-certifikater.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Samlenotat vedr. ECOFIN 15. marts 2022, fra finansministeren

Side 15 af 20

Mekanismen vil finde anvendelse på direkte CO

-udledninger under produktions-

processen for de omfattede varer. Der lægges op til, at de varer, der omfattes i for-

slaget, er jern, stål, aluminium, cement, gødning og

–

med visse begrænsninger -

elektricitet. Disse sektorer har en høj risiko for drivhusgaslækage og store CO

emissioner.

Forordningen vil i udgangspunktet finde anvendelse på import fra alle lande uden

for EU med undtagelse af varer fra tredjelande, som er omfattet af EU’s kvotehan-

delssystem eller har et kvotehandelssystem, der er knyttet til EU’s kvotehandelssy-

stem gennem en aftale med EU.

Forslaget lægger op til en indførelse af mekanismen i tre perioder. Perioden fra 2023

til 2025 vil være en overgangsperiode, hvor der indsamles data på de importerede

varer uden finansiel justering. Kommissionen vil, på baggrund af data indsamlet i

perioden, evaluere mekanismen med henblik på udvidelse af mekanismens vare-

grupper og eventuelt også omfatte indirekte emissioner. I perioden mellem 2026 og

2035 vil der ske en gradvis indfasning af mekanismen. Efter 2036 vil mekanismen

være fuldt indfaset.

Kommissionen har ligeledes i december 2021 fremsat forslag om, at provenuet fra

CBAM tilgår EU’s budget. Der henvises til grund-

og nærhedsnotat herom over-

sendt den 9. februar 2022.

Oprettelse af kompetent myndighed

Det foreslås at oprette en kompetent myndighed i alle medlemsstater, som skal ad-

ministrere CBAM. De kompetente myndigheder er blandt andet forpligtet til at op-

rette et nationalt register, der indeholder oplysninger om den registrerede importør,

herunder detaljer om CBAM-certifikater, står for køb og salg af CBAM-certifikater

mv. Oplysninger om den registrerede importør, operatøren og tredjelandsinstallati-

oner, vil blive gjort tilgængeligt i en database under Kommissionen.

Kommissionen vil bistå de kompetente myndigheder og koordinere deres aktivite-

ter samt fungere som central administrator. Dette indebærer, at der oprettes en

transaktionslog, som Kommissionen vil anvende til at foretage risikobaseret kontrol

af transaktioner i relation til CBAM-certifikater, der er registreret i de nationale re-

gistre.

Sanktioner

Sanktionen ved manglende overlevering af korrekt antal CBAM-certifikater svarer

til sanktionerne i EU’s kvotehandelssystem, hvorefter der skal bødepålægges 100

EUR pr. certifikat. Medlemsstaterne er endvidere bemyndiget til at anvende admi-

nistrative eller strafferetlige sanktioner for manglende overholdelse af forordningen

i overensstemmelse med national lovgivning.

Kommissionens beføjelser

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Samlenotat vedr. ECOFIN 15. marts 2022, fra finansministeren

Side 16 af 20

Kommissionen bemyndiges til at vedtage en række gennemførelsesretsakter og de-

legerede retsakter med henblik på senere tilpasning og detaljeret gennemførelse af

forordningen. Retsakterne er vigtige for den videre implementering af forslaget, da

de autoriserer Kommissionen til at revidere ikke-væsentlige dele af lovgivningen.

Disse retsakter vil tydeliggøre og tilpasse flere punkter såsom lande og territorier

omfattet af forordningen, beregningsmetoder, regler for definition af metode til be-

regning af gennemsnitsprisen for CBAM-certifikater, regler for beregning af reduk-

tion af certifikater, der skal afleveres mv.

Formandskabets kompromisforslag

Det franske formandskab har den 16. februar 2022 fremsat forslag til en kompro-

mistekst. Kompromisteksten er i høj grad enslydende med Kommissionens forslag,

og er især justeret for at tydeliggøre en række tekniske aspekter med henblik på at

modne forordningen forud for implementering. Endvidere har formandskabet styr-

ket teksten med henblik på blandt andet at imødegå omgåelse og kontrol samt den

videre udvikling af mekanismen efter overgangsperioden.

Formandskabets kompromis afviger fra Kommissionens forslag ved, foruden at in-

deholde en række præciseringer af forslaget, at præsentere en alternativ kompeten-

cefordeling mellem medlemslande og Kommissionen samt ved at fremsætte forslag

om en bagatelgrænse, hvorunder CBAM ikke er gældende.

Oprettelse af kompetent myndighed

I det franske formandskabs kompromistekst foreslås det fortsat, at der udpeges en

national kompetent myndighed til administration af CBAM i hvert medlemsland.

Til forskel fra Kommissionens forslag indebærer kompromisteksten, at Kommissi-

onen skal oprette og i højere grad forestå driften af et centralt CBAM-register og

ligeledes en fælles platform for køb og salg af CBAM-certifikater med henblik på at

reducere kompleksitet i implementering og administration af mekanismen.

Endvidere skal Kommissionen bistå i yderligere grad ved en række kontrolfunktio-

ner.

De minimis grænse (bagatelgrænse)

I det franske formandskabs kompromistekst foreslås, at der indføres en

de minimis

grænse for at lette de administrative byrder og ligeledes reducere kompleksiteten i

mekanismen. Det betyder, at CBAM ikke vil finde anvendelse på én enkelt forsen-

delse per person per år med en samlet værdi under 150 EUR.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

art. 294) medlovgiver. Europa-Parlamentets holdning til forslaget foreligger ikke

endnu.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Samlenotat vedr. ECOFIN 15. marts 2022, fra finansministeren

Side 17 af 20

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen

heraf henviser Kommissionen bl.a. til, at klimaforandringerne er et grænseoverskri-

dende problem, og at handling i EU effektivt kan komplementere global, regional,

national og lokal handling. Det fremhæves, at CBAM har et klart miljøformål og et

grænseoverskridende element, som ikke kan takles individuelt i medlemsstaterne.

Der henvises til, at det mhp. at undgå handelsforvridning er mest effektivt at indføre

en mekanisme på tværs af EU, som på en ensartet måde kan spejle kvotehandels-

systemet, og som designes i overensstemmelse med WTO-reglerne.

Da klimaforandringerne er grænseoverskridende, har regulering på EU-niveau klare

fordele frem for national regulering i de enkelte medlemslande, og derfor kan rege-

ringen tilslutte sig Kommissionens vurdering og anser således nærhedsprincippet

for overholdt.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Indførelsen af mekanismen kan muligvis få lovgivningskonsekvenser i Danmark,

idet dette dog vil skulle endeligt afklares i forbindelse med eventuel vedtagelse på

EU-niveau.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser. Kommissionen fore-

slår, at provenuet fra salg af kvoter, der ellers skulle tildeles som gratiskvoter under

EU’s kvotehandelssystem

til sektorerne underlagt CO

-grænsetilpasningsmekanis-

men, tilføjes til Innovationsfonden. Dette vil alt andet lige reducere statens provenu

relativt til en situation, hvor provenuet fra salg af disse kvoter tilgår medlemslan-

dene. Størrelsen på tabt provenu afhænger især af kvoteprisen. Der henvises til

grund- og nærhedsnotat vedrørende forslaget

om en revision af EU’s kvotehandels-

system oversendt den 9. september 2021.

75 pct. af indtægterne fra selve CBAM-certifikaterne foreslås i et separat forslag af

Kommissionen at

tilgå EU’s budget

som en ny EU-indtægtskilde. Størrelsen på det

danske bidrag

vil især afhænge af kvoteprisen i EU’s kvotehandelssystem.

De stats-

finansielle konsekvenser heraf skal ses i sammenhæng med forslagspakken om re-

vision af EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

(MFF) og nye indtægtskil-

der, jf. grund- og nærhedsnotat herom.

Administrative konsekvenser

Det er forbundet med væsentlig usikkerhed at vurdere de administrative konsekven-

ser af forslaget for både staten og dansk erhverv, da indførelsen af en CO

-grænse-

tilpasningsmekanisme er et nyt administrationsområde, som endnu ikke er fuldt

konkretiseret.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Samlenotat vedr. ECOFIN 15. marts 2022, fra finansministeren

Side 18 af 20

Forslaget vil medføre administrative konsekvenser for staten, herunder øgede ad-

ministrative udgifter ved oprettelse af en national kompetent myndighed, som fo-

reslået af Kommissionen, samt implementeringen af forslag og udvikling af it-sy-

stemer. Såfremt der i drøftelserne opnås enighed om udmøntning og håndtering af

CBAM gennem en enten hybrid eller i Kommissionen funderet kompetent myn-

dighed, forventes de administrative konsekvenser at være relativt mindre.

De administrative omstillingsomkostninger for erhvervslivet vil især bestå i, at virk-

somheder, der importerer produkter omfattet af CBAM, vil skulle søge om autori-

sationstilladelse. De løbende administrative omkostninger består i, at alle omfattede

danske virksomheder kvartalsvist frem til 2026 skal udarbejde en CBAM-rapport

samt betale for udgifter til verificering af denne data. Fra 2026 skal omfattede virk-

somheder oprette konti i CBAM-registeret, købe certifikater, verificere indlejret

-udledning og returnere et tilsvarende antal certifikater.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vurderes at medføre samfundsøkonomiske konsekven-

ser. Dette vil afhænge af, hvordan nye forpligtelser, mål og instrumenter indfases

over perioden, jf. afsnit om henholdsvis statsfinansielle og administrative konse-

kvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

CBAM-omfattede varer bliver som udgangspunkt dyrere, når CO

-prissignalet slår

fuldt igennem. Det gælder uanset om de er produceret i EU eller importeret fra

lande uden for EU. Det medfører højere omkostninger for producenter af varer,

der indeholder CBAM-varer som underkomponenter. Producenter, der samtidigt

eksporterer deres produkter til lande uden for EU, rammes særligt hårdt. Det skyl-

des at producenterne konkurrerer med producenter, der ikke umiddelbart påvirkes

af CBAM. For danske producenter forventes det primært at vedrøre produktion,

der anvender stål eller gødning.

Det må forventes, at forbruget af varerne i nogen udstrækning bliver substitueret

med mindre CO

-intensive varer. Endvidere forventes gamle CO

-intensive pro-

duktionsanlæg i højere grad at blive udfaset og erstattet med mere klimavenlige pro-

duktionsmetoder.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Det er Kommissionens vurdering, at forslaget har positive klimamæssige konse-

kvenser samt positive konsekvenser for miljøbeskyttelsesniveauet i EU, idet forsla-

get har til formål at reducere drivhusgasemissioner i EU og samtidig undgå, at emis-

sionerne uden for EU stiger tilsvarende. Forslaget skal således bidrage til at nå

EU’s

opjusterede klimamål i 2030 på mindst 55 pct. reduktion i drivhusgasudledningerne

i forhold til 1990-niveauet. Ligeledes forventes forslaget at bidrage til opfyldelsen

af Paris-aftalens målsætninger

og FN’s verdensmål. Regeringen er

fortsat ved at

analysere forslaget nærmere, herunder for at afdække andre konsekvenser for Dan-

mark.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Samlenotat vedr. ECOFIN 15. marts 2022, fra finansministeren

Side 19 af 20

Det vurderes, at indførslen af CBAM kan føre til handelspolitiske reaktioner, så-

fremt lande uden for EU vil anse mekanismen for at være i strid med WTO-reg-

lerne. Sådanne reaktioner forventes fortrinsvis i form af WTO-sagsanlæg og i visse

tilfælde indførelsen af tekniske handelshindringer for varer importeret fra EU. Gi-

vet, at Danmark er en relativt åben økonomi, kan det have negative økonomiske

konsekvenser. Kommission har dog lagt vægt på, at CBAM er designet i overens-

stemmelse med WTO-reglerne.

8. Høring

Forslaget blev den 15. juli 2021 sendt i høring hos Specialudvalget for Skatter og

Afgifter, i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik, i § 2-Udvalget

(landbrug) samt i Toldkontaktudvalget. Forslaget er endvidere sendt i høring i er-

hvervs- og interesseorganisationerne. Der er afgivet høringssvar fra i alt ti organi-

sationer. Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat sendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg den 1. oktober 2021

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været drøftet på arbejdsgruppeniveau, hvor de fleste EU-lande har

udtrykt sig konstruktivt om forslaget og dets formål. Samtidig bærer de hidtidige

drøftelser præg af forslagets komplekse og tekniske karakter, som har ledt til spørgs-

mål fra EU-landene, herunder mulighederne for at implementere pr. 1. januar 2023.

Det fransk formandskab forventes at ønske at opnå generel indstilling på rådsmødet

15. marts 2022. Da der generelt er opbakning til forslag, der fremmer den grønne

omstilling, er det usikkert, hvorvidt de potentielle implementeringsvanskeligheder

og de fortsatte udeståender af tekniske detaljer i forslaget vil medføre en efterspørg-

sel efter yderligere drøftelser af forslaget på teknisk niveau. Det er således usikkert,

om der kan opnås enighed om en generel indstilling allerede på rådsmødet 15. marts

2022.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan som udgangspunkt støtte en generel indstilling med henblik på for-

handlinger med Europa-Parlamentet.

Regeringen arbejder for en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats, der kan

realisere EU's klimamål og drive den grønne omstilling i Danmark såvel som i resten

af EU. Regeringen er derfor generelt positiv og konstruktiv over for indførelsen af

en CO

-grænsetilpasningsmekanisme. Det er samtidigt vurderingen, at forslaget

fortsat har brug for en højere grad af detaljering førend en grænsetilpasningsmeka-

nisme endeligt kan implementeres.

Regeringen mener, at forslaget bør vedtages i en form, der på den ene side under-

støtter den ambitiøse grønne omstilling, og på den anden side tager højde for de

potentielle økonomiske konsekvenser for danske virksomheder.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 163: Samlenotat vedr. ECOFIN 15. marts 2022, fra finansministeren

Side 20 af 20

Det er samtidig helt centralt for regeringen, at mekanismen indrettes i overensstem-

melse med formålet om at bidrage til klimaindsatsen, reducere CO

-lækage og er i

overensstemmelse med WTO’s regelsæt.

Regeringen finder det væsentligt, at mekanismen indføres gradvist, og at der er tæt

sammenhæng med den gradvise udfasning af gratiskvoter, herunder at der arbejdes

for løsninger, som så vidt muligt begrænser de økonomiske konsekvenser for dansk

erhvervsliv.

Det vil endvidere være vigtigt, at virkningstidspunkt og indfasningen af mekanis-

men fastsættes, så medlemsstaterne kan nå at implementere rettidigt og muliggør

en gradvis indfasning af mekanismen fra 2026.

Kommissionens beføjelser bør understøtte forslagets formål mhp. en effektiv im-

plementering og varetagelse af funktioner, som sikrer en harmonisering af forslaget

ved indførelsen i medlemsstaterne. I det lys bør mekanismen implementeres i fælles

eksisterende eller i planlagte EU it-systemer, og således at forslaget ikke vil kræve,

at Skatteforvaltningen gennemfører udvikling af IT-systemer i et betydeligt omfang.

Mhp. at sikre dette, arbejdes for en løsning, hvor kompetencefordelingen mellem

Kommissionen og medlemsstaterne fastlægges efter den hybride model mhp. at

nedringe administrative omkostninger mv.

Endelig ønsker regeringen, at der udarbejdes en evaluering af muligheden for at

udvide mekanismen til indirekte emissioner og flere varegrupper mhp. at hæve am-

bitionsniveauet i mekanismen på sigt. Regeringen finder endvidere, at der bør tages

hensyn til de mindst udviklede lande

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg henholdsvis den 2. december

2021 samt den 13. januar 2022. Der henvises i øvrigt til teknisk gennemgang plan-

lagt til den 4. marts 2022.