Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 160
Offentligt
2538377_0001.png
Erhvervsudvalget 2021-22
ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 150
Offentligt
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
4. februar 2022
Besvarelse af spørgsmål 150 alm. del stillet af udvalget den 11. januar
2022.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 11. januar 2022 fra Danske
Soloselvstændige, vedr. udbetaling af COVID-kompensation ifm. genåb-
ningen af ordninger samt udskydelse af moms- og skattelån. Jf. ERU alm.
del
bilag 134?
Svar:
Når der indføres restriktioner, der påvirker dansk erhvervslivs mulighed
for at drive forretning, er det naturligvis vigtigt, at der følger kompensation
med. Derfor valgte vi i regeringen sammen med et bredt flertal i Folketin-
get at genåbne de generelle kompensationsordninger i december 2021.
Jeg er enig i, at ansøgninger om kompensation skal behandles hurtigst mu-
ligt, så kompensationen kommer ud til de virksomheder og selvstændige
mv., som har brug for likviditeten.
Det skal dog bemærkes, at når der indgås en politisk aftale om nye kom-
pensationsordninger, så er det en forudsætning for, at Erhvervsstyrelsen
kan udbetale kompensation, at lovgrundlaget og IT-systemerne er på plads.
Derudover skal kompensationsordningerne statsstøttegodkendes af EU-
Kommissionen, før de kan åbne. Derfor kan Erhvervsstyrelsen desværre
ikke uden videre udbetale kompensationsmidlerne på forkant, så snart an-
søgningerne er modtaget.
Selvstændige mv. har siden den 22. december 2021 kunnet søge kompen-
sation via selvstændigordningen for december 2021. Erhvervsstyrelsens
mulighed for at udbetale kompensation for januar og februar 2022 var
imidlertid betinget af en ny statsstøttegodkendelse fra EU-Kommissionen.
Den godkendelse blev opnået medio januar 2022. Erhvervsstyrelsen åb-
nede således for ansøgninger til selvstændigordningen for perioden januar
og februar torsdag den 20. januar 2022.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 160: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 181 om at kommentere henvendelsen af 3/2-22 fra Danske Soloselvstændige om udskydelse af momsen og om udskydelse af tilbagebetaling af Coronalån, fra erhvervsministeren
På tilsvarende vis kan virksomheder og selvstændige mv. søge kompensa-
tionsordningen for faste omkostninger frem til og med den 28. februar
2022.
Desuden har virksomhederne fortsat mulighed for at anvende garantiord-
ningerne i Vækstfonden og EKF Danmarks Eksportkredit, som giver ad-
gang til statsgaranterede lån med en løbetid på op til 6 år gennem private
finansieringsinstitutter.
For så vidt angår forslagene vedrørende udskydelse af momsfrister samt
moms- og skattelån har jeg modtaget nedenstående fra skatteministeren,
som jeg kan henholde mig til:
”Danske Soloselvstændige opfordrer til, at betalingsfristen for moms den
1. marts 2022 udskydes, samt at tilbagebetalingsfristen for moms- og A-
skattelån den 1. april 2022 udskydes yderligere.
Indledningsvis skal jeg bemærke, at regeringen og et bredt flertal af Folke-
tingets partier i efteråret indgik en aftale om udfasning af likviditetstiltag
på skatteområdet, hvor tilbagebetalingsfristen for lån, der forfaldt før 1.
april 2022, blev udskudt til den 1. april 2022.
Det var således hensigten at nærme sig en mere normal situation, hvor virk-
somheder, der har brug for likviditet, går i deres bank og får et lån på bag-
grund af en kreditvurdering. Der blev derfor også indgået en principerklæ-
ring med bankerne om, at bankerne står klar til at hjælpe sunde virksom-
heder, der har svært ved at betale tilbage, når de statslige lån forfalder.
Jeg kan endvidere oplyse, at det på nuværende tidspunkt systemmæssigt
ikke er muligt at udskyde betalingsfristen for moms for små virksomheder
den 1. marts 2022. Det skyldes, at nogle virksomheder allerede kan have
afregnet moms for andet halvår 2021. Samtidig vil det være et generelt
tiltag, som vil omfatte alle små virksomheder, der er momsregistreret, og
det vil derfor ikke være målrettet de virksomheder, der er presset af fx ned-
lukninger i samfundet.
Ved aftalen i efteråret blev det samtidig besluttet, at virksomhederne får
mulighed for at oprette en samlet og lang afdragsordning for de lån, der
skal tilbagebetales den 1. april 2022. Hensigten med aftalen var at sikre, at
de virksomheder, der ikke har mulighed for at tilbagebetale lånet, enten
kan oprette en statslig afdragsordning eller opnå en låneaftale i deres bank.
En stor del af moms- og A-skattelånene har tilbagebetalingsfrist den 1.
april 2022. For de virksomheder, som ikke kan tilbagebetale lånene på en
gang, vil der i perioden fra den 15. marts 2022 til den 15. april 2022 være
2
SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 160: Kopi af ERU alm. del - svar på spm. 181 om at kommentere henvendelsen af 3/2-22 fra Danske Soloselvstændige om udskydelse af momsen og om udskydelse af tilbagebetaling af Coronalån, fra erhvervsministeren
mulighed for at oprette en betalingsordning på indtil 24 måneder. Beta-
lingsordningerne er underlagt visse betingelser. Der er således allerede ta-
get højde for, at visse virksomheder fortsat kan være presset på likviditeten
i løbet af foråret 2022.”
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
3