TIL
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
samt via
www.ft.dk/da/ud-
valg/udvalgene/sau/kontakt
Dansk Told & Skatteforbund
TOLDUDVALGET
Bilag til henvendelse til Folketingets Skatteudvalg
11. februar 2022
1. ANPG
–
automatisk-nummer-plade-genkendelse
I dag kan Toldstyrelsen få adgang til Politiets ANPG-oplysninger ved specielt grænsen
til Tyskland, efter specifik anmodning. Det er dog sådan, at oplysningerne kun er til-
gængelige i 3 måneder, hvilket vil forhindre dybdegående analyser af trafikmønstre
–
og
dermed vil man miste væsentlig information om forsøg på illegal virksomhed, herunder
grænseoverskridende kriminalitet.
2. Egen anklagemyndighed i Toldstyrelsen/Skatteforvaltningen
I Europa, (dog ikke i Sverige, der må efterforske selv), er det sådan, at når Toldmyndig-
heden konstaterer en lovovertrædelse, så sker der fra Toldmyndigheden en oversendelse
af sagen til Politiet, som så efterforsker sagen og herefter vurderer sagens egnethed til,
at sagen indbringes for domstolene.
Men, det er faktisk sådan, at Toldmyndigheden i langt de fleste sager de facto har fær-
diggjort sagen, så alt er oplyst. Derfor er oversendelsen til Politiet en dobbeltadministra-
tion, idet Politiet jo foretager en efterforskning af en sag, som i princippet er afsluttet. I
disse sager kan Toldmedarbejderen møde som teknisk bistand i retten, men det er op til
Politiet at vurdere dette.
Vi synes, at det i disse bør være den faglige myndighed, som har kompetencen til at føre
sagen fra start til slut. Dermed undgår man ventetid, prioriteringer og i værste fald, at
sagerne ikke føres for en dommer, hvilket er til ugunst for retssikkerheden. Dermed bør
anklagemyndigheden ligge hos Toldstyrelsen.
3. Beslaglæggelser, herunder straksafgørelser
Det forholder sig faktisk sådan, at når Toldmyndigheden konstaterer en overtrædelse og
dette vedrørende fx stoffer og våben, så er Toldmyndigheden forpligtet til straks at over-
levere tingene til Politiet.
DANSK TOLD & SKATTEFORBUND
GL. KONGEVEJ 60, 10 SAL (CODANHUS) - 1850 FREDERIKSBERG C