SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og ligningsloven (Samfundsbidrag fra den finansielle sektor og fradragsloft over lønninger)

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 130
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2021-9643

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsskatteloven, skatteforvaltningsloven, skat-

tekontrolloven og ligningsloven

(Samfundsbidrag fra den finansielle sektor og fradragsloft over lønninger)

§1

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 251 af 22. februar 2021, som

ændret senest ved § 1 i lov nr. 1181 af 8. juni 2021, foretages følgende æn-

dringer:

Efter § 17 indsættes:

»§ 17 A.

Finansielle selskaber, jf. stk. 3, betaler en forhøjet indkomstskat,

idet selskabernes skattepligtige positive eller negative årsindkomst opgjort

efter skattelovgivningens almindelige regler multipliceres med 26/22. For

indkomstår, der påbegyndes i perioden fra og med den 1. januar 2023 til og

med den 31. december 2023, multipliceres årsindkomsten dog med 25,2/22.

Den forhøjede indkomst anses for det finansielle selskabs skattepligtige ind-

komst ved anvendelsen af bestemmelserne i § 12, § 17, stk. 1, og § 31. Har

selskabet kun været et finansielt selskab en del af indkomståret, foretages

en indkomstopgørelse efter skattelovgivningens almindelige regler for

denne del af indkomståret, og kun denne del af indkomsten forhøjes efter 1.

eller 2. pkt.

Stk. 2.

Indkomsten fra samtlige det finansielle selskabs udenlandske og

danske indkomstkilder forhøjes efter stk. 1, før det underskud, der kan bort-

ses fra efter § 31, stk. 9, eller ligningslovens § 33 H, opgøres.

Stk. 3.

Følgende selskaber anses for finansielle selskaber:

1) Pengeinstitutter, der har eller skal have tilladelse efter § 7, stk. 1, i

lov om finansiel virksomhed.

2) Realkreditinstitutter, der har eller skal have tilladelse efter § 8, stk. 1,

i lov om finansiel virksomhed.

3) Investeringsforvaltningsselskaber, der har eller skal have tilladelse

efter § 10, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

4) Forsikringsselskaber og captivegenforsikringsselskaber, der er skat-

tepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1 eller 5, og som har eller skal have

tilladelse efter § 11, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og ligningsloven (Samfundsbidrag fra den finansielle sektor og fradragsloft over lønninger)

5) Fondsmæglerselskaber, der har eller skal have tilladelse efter § 13,

stk. 1 og 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

-aktiviteter.

6) E-pengeinstitutter, der har eller skal have tilladelse efter § 8 i lov om

betalinger.

7) Betalingsinstitutter, der har eller skal have tilladelse efter § 9 i lov om

betalinger.

8) Virksomheder, der har eller skal have en begrænset tilladelse til at

udstede elektroniske penge eller til at udbyde betalingstjenester efter

§ 50 eller § 51 i lov om betalinger.

9) Forvaltere af alternative investeringsfonde, der har eller skal have til-

ladelse efter § 6 eller § 10, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative

investeringsfonde m.v., og som ikke er selvforvaltende alternative in-

vesteringsfonde.

10) Ejendomskreditselskaber, der har eller skal have tilladelse efter § 2 i

lov om ejendomskreditselskaber.

11) Virksomheder omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut.

12) Forbrugslånsvirksomheder, der har eller skal have tilladelse efter § 3

i lov om forbrugslånsvirksomheder.

13) Selskaber, der fra et fast driftssted, jf. § 2, stk. 1, litra a, udøver virk-

somhed svarende til den virksomhed, der udøves af selskaber omfat-

tet af nr. 1-12.«

§ 31 A, stk. 10,

indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:

»Er administrationsselskabet et finansielt selskab omfattet af § 17 A, forhø-

jes selskabets indkomst dog kun med 22/26 af det beløb, der følger af 1. og

2. pkt. Er administrationsselskabets indkomstår påbegyndt i perioden fra og

med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023, forhøjes ind-

komsten dog kun med 22/25,2 af det nævnte beløb.«

§ 31 A, stk. 10, 3.

7. pkt.,

der bliver 5. og 9. pkt., ændres »6. pkt.« til:

»8. pkt.«

§ 31 A, stk. 10, 5. pkt.,

der bliver 7. pkt., ændres »3. pkt.« til: »5. pkt.«

§ 31 A, stk. 10, 6. pkt.,

der bliver 8. pkt., ændres »1.-5. pkt.« til: »1.-7.

pkt.«

§ 31 A, stk. 11,

indsættes som

3. pkt.:

»Er administrationsselskabet et finansielt selskab omfattet af § 17 A, forhø-

jes selskabets indkomst dog kun med 22/26 af det beløb, der følger af 1. pkt.

Er det finansielle selskabs indkomstår påbegyndt i perioden fra og med den

1. januar 2023 til og med den 31. december 2023, forhøjes indkomsten dog

kun med 22/25,2 af det beløb, der følger af 1. pkt.«

§ 32, stk. 7,

indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:

»Uanset 2. og 3. pkt. skal et moderselskab, der er et finansielt selskab om-

fattet af § 17 A, medregne sin andel af datterselskabets indkomst, hvis dat-

terselskabets indkomst ellers ville blive medregnet hos et moderselskab, der

ikke er omfattet af § 17 A.«

§2

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 13. maj 2020, som

ændret senest ved § 5 i lov nr. 2614 af 28. december, foretages følgende

ændringer:

§ 17, stk. 2,

indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) Den beregnede skat i indkomståret, der er en følge af forhøjelsen af den

skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 17 A.«

Nr. 4 bliver herefter nr. 5.

§ 17, stk. 4,

ændres »stk. 2, nr. 1-3« til: »stk. 2, nr. 1-4«.

§3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1987 af 27. oktober 2021 som

ændret ved § 1 i lov nr. 2194 af 30. november 2021, lov nr. 2195 af 30.

november 2021 og § 3 i lov nr. 2612 af 28. december 2021, foretages føl-

gende ændring:

§ 39, stk. 1,

indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) Den ene part i den kontrollerede transaktion er omfattet af selskabsskat-

telovens § 17 A, medmindre alle parterne i den kontrollerede transaktion er

omfattet af selskabsskattelovens § 17 A.«

Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.

§4

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17 august 2021, som æn-

dret senest ved § 2 i lov nr. 2613 af 28. december 2021, foretages følgende

ændring:

§ 8 N

indsættes som

stk. 3

stk. 4:

»Stk.

Der kan dog ikke efter stk. 1 og 2 samlet fradrages udgifter for

mere end et grundbeløb på 6.339.800 kr. (i 2010-niveau) for en person i et

indkomstår. Loftet over fradraget gælder for udgifter, der hos personen, som

udgiften vedrører, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst eller beskattes som en arbejdsmarkedsbidragspligtig ydelse efter ar-

bejdsmarkedsbidragsloven, eller, såfremt personen ikke er skattepligtig her

til landet, ville have været beskattet som en arbejdsmarkedsbidragspligtig

ydelse efter arbejdsmarkedsbidragsloven, såfremt personen var skattepligtig

her til landet. Til udgifterne i 2. pkt. medregnes tillige befordring, der er

betalt af arbejdsgiver m.v., og som hos modtageren er skattefri efter lig-

ningslovens § 9 C, stk. 7. For selskaber, fonde og foreninger m.v. finder 1.

pkt. anvendelse samlet for alle selskaber, fonde og foreninger m.v., der er

interesseforbundne i henhold til ligningslovens § 2. Fradragsloftet i 1. pkt.

fordeles forholdsmæssigt mellem de koncernforbundne selskaber, fonde og

foreninger mv., såfremt flere koncernforbundne selskaber, fonde og forenin-

ger mv., har udgifter til den samme person i samme indkomstår. Grundbe-

løbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 4.

For køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er omfattet

af stk. 1 og 2, og hvor udgiften for det selskab, der har ydet køberetterne

eller tegningsretterne, fradrages efter § 28, stk. 3, finder fradragsloftet i stk.

3 anvendelse for værdien af køberetten eller tegningsretten på udnyttelses-

tidspunktet, og værdien tillægges de udgifter, der er omfattet af stk. 3, for

den person, som køberetten eller tegningsretten oprindeligt er udstedt til.«

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Stk. 2.

§ 1 og § 4 har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar

2023 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forhøjet selskabsskat for finansielle selskaber

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1. De omfattede finansielle selskaber

2.1.3.2. Faktormodellen

2.2. Ændringer i tilknytning til den forhøjede selskabsskat for finansielle

selskaber

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Loft over fradrag for lønninger

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser

2.3.3 Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti

og Enhedslisten indgik den 10. oktober 2020 ”Aftale

om en ny ret til tidlig

pension” med henblik på at give dem, der har været mange år på arbejds-

markedet, mulighed for en værdig tilbagetrækning.

Den nye ret til tidlig pension blev udmøntet ved lov nr. 2202 af 29. december

2020. Tidlig Pension har kunnet opnås fra den 1. januar 2022 og indebærer,

at danske lønmodtagere med lange og hårde arbejdsliv kan trække sig til-

bage på en værdig måde. Tidlig Pension sikrer således, at de, der har været

længst på arbejdsmarkedet, nu har mulighed for at stoppe med at arbejde,

før de er slidt helt ned.

”Aftale om en ny ret til tidlig pension”

fremgår, at aftalepartierne er enige

om, at den nye ret til tidlig pension skal være fuldt finansieret. Som en del

af finansieringen er aftalepartierne enige om, at der fra 2023 skal indføres et

samfundsbidrag fra den finansielle sektor, der udmøntes som en ny særlig

selskabsskat på den finansielle sektors overskud samt et loft over virksom-

heders fradrag for de allerhøjeste lønninger. Lovforslaget har til formål at

udmønte den del af

”Aftale om en ny ret til tidlig pension”,

der vedrører

disse finansieringsbidrag.

Hvad angår udmøntningen af den del af aftalen, som omhandler et sam-

fundsbidrag fra den finansielle sektor, indebærer lovforslaget, at samfunds-

bidraget i overensstemmelse med aftalen indføres ved en forhøjelse af den

almindelige selskabsskat for de finansielle selskaber, hvorved den finan-

sielle sektor vil bidrage mere til fællesskabet.

Hvad angår udmøntningen af den del af aftalen, hvorefter udgifter til de al-

lerhøjeste lønninger og lønaccessorier ikke skal kunne fradrages i virksom-

heders skattepligtige indkomst, vil et sådant fradragsloft ifølge aftalen

kunne bidrage til at modvirke en skæv lønudvikling for direktører m.v., sær-

ligt i store selskaber. I overensstemmelse med aftalen indebærer forslaget,

at alle selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende vil blive omfattet af lof-

tet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forhøjet selskabsskat for finansielle selskaber

2.1.1. Gældende ret

Selskaber m.v., der er undergivet fuld skattepligt til Danmark efter selskabs-

skattelovens § 1, skal årligt opgøre en skattepligtig indkomst. Denne opgø-

res på grundlag af indkomsten i det givne indkomstår, jf. selskabsskattelo-

vens § 10. Indkomstskatten udgør 22 pct. af den skattepligtige indkomst, jf.

selskabsskattelovens § 17, stk. 1. Der gælder dog efter selskabsskattelovens

§§ 14-16 og 19 særlige regler om opgørelsen af den skattepligtige indkomst

og om størrelsen af indkomstskatten for andelsforeninger omfattet af sel-

skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Udenlandske selskaber m.v. er bl.a. begrænset skattepligtige til Danmark,

hvis de udøver erhverv i Danmark fra et fast driftssted, jf. selskabsskattelo-

vens § 2, stk. 1, litra a. Skattepligten omfatter indkomst fra den erhvervs-

virksomhed, der er knyttet til det faste driftssted, herunder gevinst og tab

ved afståelse af formuegoder og aktier knyttet til det faste driftssted.

Den skattepligtige indkomst, herunder indkomsten fra faste driftssteder, op-

gøres som årets indtægter med fradrag for afholdte driftsudgifter m.v. Den

skattepligtige indkomst opgøres efter et territorialprincip, idet indtægter og

udgifter, som vedrører et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i

udlandet, ikke medregnes, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2.

De skattepligtige indtægter omfatter som udgangspunkt alle løbende, er-

hvervsmæssige indtægter, f.eks. indtægter fra salg af varer og tjenesteydel-

ser og de fleste former for afkast fra investering i værdipapirer, når disse

investeringer foretages som led i selskabets erhvervsmæssige virksomhed.

De fradragsberettigede driftsudgifter omfatter f.eks. driftsomkostninger,

dvs. udgifter der medgår til at erhverve den skattepligtige indkomst, såsom

lønudgifter og udgifter til husleje, samt renteudgifter, jf. statsskattelovens §

6, stk. 1, litra a og e. Derudover kan der efter reglerne i afskrivningsloven

foretages fradrag for skattemæssige afskrivninger på afskrivningsberetti-

gede aktiver.

Der gælder både på indtægts- og fradragssiden en lang række særregler om

opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst. Særligt kan nævnes, at

adgangen til fradrag for renteudgifter i et vist omfang er undergivet be-

grænsninger. Fradragsretten bortfalder således f.eks., hvor der er tale om

renteudgifter på gæld til et koncernforbundet selskab, og det låntagende sel-

skab m.v. er tyndt kapitaliseret, jf. selskabsskattelovens § 11. Endvidere er

adgangen til fradrag for indkomstårets nettofinansieringsudgifter undergivet

begrænsninger, som betyder, at der som udgangspunkt maksimalt kan fore-

tages fradrag for et beløb på 21,3 mio. kr., jf. selskabsskattelovens § 11 B.

Reglerne i selskabsskattelovens § 11 B om rentefradragsbegrænsning om-

fatter dog ikke livsforsikringsselskaber.

Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud

fremføres til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for føl-

gende år efter reglerne i selskabsskattelovens § 12. Hvor den skattepligtige

indkomst er positiv, og selskabet m.v. har et uudnyttet underskud fra tidli-

gere år, kan dette underskud fradrages fuldt ud i den del af årets skatteplig-

tige indkomst, der ikke overstiger 8.872.500 kr. (2022-niveau), mens et re-

sterende underskud kan fradrages i 60 pct. af den del af årets skattepligtige

indkomst, der overstiger 8.872.500 kr. (2022-niveau), jf. selskabsskattelo-

vens § 12, stk. 2.

Selskaber m.v., der på noget tidspunkt i løbet af et indkomstår indgår i en

koncern, er omfattet af obligatorisk national sambeskatning, jf. selskabs-

skattelovens § 31. En koncern omfatter efter selskabsskattelovens § 31 C

samtlige selskaber m.v., hvorover et (moder)selskab direkte eller indirekte

har bestemmende indflydelse. Ved bestemmende indflydelse forstås et ejer-

skab på mere end halvdelen af stemmerettighederne.

Ved national sambeskatning udpeges det øverste moderselskab til admini-

strationsselskab i sambeskatningen. Administrationsselskabets opgave er at

forvalte sambeskatningen og forestå indbetalingen af den samlede ind-

komstskat.

Når der foreligger en national sambeskatning, opgøres en sambeskatnings-

indkomst, som består af summen af den skattepligtige indkomst, der er op-

gjort for hvert enkelt af de selskaber m.v., der indgår i sambeskatningen. Det

er hele indkomsten fra det enkelte sambeskattede selskab m.v., der indgår i

sambeskatningen, uanset moderselskabets ejerandel.

Hvor sambeskatningen både omfatter selskaber med positiv indkomst og

selskaber med negativ indkomst, fordeles den del af indkomstårets under-

skud, der kan rummes i andre selskabers positive indkomst, forholdsmæs-

sigt mellem de selskaber, der har positiv indkomst. Hvis der herefter fortsat

er selskaber med positiv indkomst, kan der ske modregning af fremførsels-

berettigede underskud fra tidligere indkomstperioder under sambeskatnin-

gen under iagttagelse af reglerne i selskabsskattelovens § 12, stk. 2.

De selskaber i sambeskatningen, der ved opgørelse af sambeskatningsind-

komsten har udnyttet underskud fra andre selskaber i sambeskatningen, skal

betale et beløb til det underskudsgivende selskab svarende til skatteværdien

af det udnyttede underskud. Betalingen sker via administrationsselskabet.

Det er muligt for koncernens ultimative moderselskab at vælge, at sambe-

skatningen også skal omfatte alle koncernens udenlandske selskaber og kon-

cernens danske selskabers faste driftssteder i udlandet (international sambe-

skatning), jf. selskabsskattelovens § 31 A. Ved valg af international sambe-

skatning, der er bindende for en periode på mindst 10 år, finder reglerne i

selskabsskattelovens § 31 tilsvarende anvendelse, medmindre disse regler

særskilt er fraveget.

Danske moderselskaber vil i visse tilfælde ved opgørelsen af den skatteplig-

tige indkomst også skulle medregne positiv skattepligtig indkomst i direkte

og indirekte ejede datterselskaber, jf. de særlige regler i selskabsskattelo-

vens § 32 om såkaldt CFC-beskatning

(”Controlled Foreign Companies” –

CFC). CFC-reglerne har primært til hensigt at hindre, at mobile indkomster

placeres i udenlandske datterselskaber for at opnå skattemæssige fordele.

De danske CFC-regler finder dog også anvendelse på danske datterselska-

ber.

Beskatning efter CFC-reglerne sker, når CFC-indkomsten i datterselskabet

udgør mindst 1/3 af datterselskabets samlede indkomst, idet der til CFC-

indkomsten medregnes mobile indtægter i form af summen af bl.a. finan-

sielle indtægter og udgifter, jf. opregningen i selskabsskattelovens § 32, stk.

5. Datterselskaber, der er finansielle selskaber som nævnt i artikel 2, nr. 5, i

Rådets direktiv 2016/1164/EU af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af

metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funk-

tion, vil som udgangspunkt ikke være omfattet af CFC-reglerne, jf. selskabs-

skattelovens § 32, stk. 2.

Når der sker CFC-beskatning, vil moderselskabet som udgangspunkt skulle

medregne hele den positive indkomst i sine CFC-datterselskaber ved sin

egen indkomstopgørelse. Der er dog mulighed for at vælge, at kun datter-

selskabernes CFC-indkomst medregnes, jf. selskabsskattelovens § 32, stk.

15. Moderselskabet gives ved opgørelsen af selskabsskatten nedslag for

danske og udenlandske skatter af den indkomst i datterselskabet, som er

medregnet i moderselskabet efter CFC-reglerne, jf. selskabsskattelovens §

32, stk. 11.

Der gælder efter selskabsskattelovens § 3 visse særlige undtagelser fra skat-

tepligten efter selskabsskatteloven. Undtaget er bl.a. pensionskasser, der er

undergivet tilsyn efter lov om firmapensionskasser eller omfattet af lov om

finansiel virksomhed (tværgående pensionskasser), og arbejdsmarkedsrela-

terede livsforsikringsaktieselskaber omfattet af § 307 i lov om finansiel virk-

somhed, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9 og 18. Afkastet af pensi-

onsordninger i bl.a. sådanne pensionsinstitutter beskattes efter pensionsaf-

kastbeskatningsloven. Udgangspunktet er, at denne beskatning sker hos den

enkelte pensionsopsparer, idet pensionsinstituttet dog foreløbig betaler pen-

sionsafkastskatten, hvis afkastet endnu ikke er tilskrevet de enkelte pensi-

onskonti.

Afkastet på pensionsordninger i livsforsikringsselskaber, der ikke er omfat-

tet af undtagelsen fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr.

18, beskattes ligeledes hos den enkelte pensionsopsparer efter pensionsaf-

kastbeskatningslovens regler. Ved indkomstopgørelsen har livforsikrings-

selskabet fradrag for indkomstårets ydelser eller hensættelser til de forsik-

rede, hvorved det sikres, at det afkast, der beskattes efter pensionsafkastbe-

skatningslovens regler, ikke samtidig beskattes efter selskabsskattelovens

regler.

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser

Aftale om en ny ret til tidlig pension fastlægger ikke, hvordan den finansielle

sektor nærmere skal afgrænses, og der findes heller ikke i de gældende skat-

teregler nogen afgrænsning af den finansielle sektor, som vil kunne danne

grundlag for afgrænsningen af de selskaber, der vil skulle omfattes af det

nye regelsæt.

Afgrænsningen af de selskaber, der pålægges den særlige forhøjede sel-

skabsskat (samfundsbidraget), vurderes derfor at burde foretages med ud-

gangspunkt i, hvilke finansielle selskaber der er undergivet offentligretligt

tilsyn af Finanstilsynet i medfør af lov om finansiel virksomhed eller de

speciallove, der gælder for særlige typer af finansielle selskaber. Herved op-

nås en klar og kontrollérbar afgrænsning. Med denne afgrænsning opnås

også, at selskaber, der må anses for at befinde sig i en sammenlignelig situ-

ation, undergives en ensartet skattemæssig behandling.

Baseret på denne afgrænsning af de berørte selskaber vil det finansierings-

bidrag, som den forhøjede selskabsskat ifølge aftalen om en ny ret til tidlig

pension skal medføre, kunne opnås ved, at indkomstskatten af selskabernes

skattepligtige indkomst beregnes med 25,2 pct. i 2023 og med 26 pct. i 2024

og senere år.

Det er vurderingen, at det vil skabe væsentlige udfordringer i relation til

sambeskattede koncerner, hvis den forhøjede selskabsskat gennemføres ved

fastsættelse af en forhøjet indkomstskattesats eller ved en særlig tillægsskat

for de omfattede finansielle selskaber. Umiddelbart vil en sådan model

kræve afskæring eller begrænsning af adgangen til at modregne underskud

fra koncernens ikkefinansielle selskaber, hvilket også vil kunne nødvendig-

gøre omfattende ændringer i lovgivningen om sambeskatning. De koncer-

ner, der har finansielle selskaber, bør imidlertid fortsat have adgang til sam-

beskatning på tværs af alle koncernens selskaber.

Det er på den baggrund vurderingen, at det samme skattemæssige resultat i

stedet bør opnås ved en model, hvor den forhøjede selskabsskat for finan-

sielle selskaber gennemføres ved, at selskabernes selskabsskattepligtige ind-

komst opgjort efter lovgivningens almindelige regler multipliceres med en

faktor, som i 2023 udgør 25,2/22, mens faktoren i 2024 og senere år udgør

26/22. Det indgår i modellen, at der skal ske en forhøjelse af den indkomst,

som skatten beregnes af, uanset om den skattepligtige indkomst udviser

overskud eller underskud. Efter forhøjelsen af de berørte selskabers skatte-

pligtige indkomst, vil skatten skulle beregnes med den almindelige selskabs-

skattesats efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1, dvs. på nuværende tids-

punkt 22 pct.

Ved denne model (herefter benævnt ”faktormodellen”) for implementering

af den forhøjede selskabsskat for finansielle selskaber vil det blive opnået,

at selskabernes indkomst reelt beskattes med 26 pct. (i 2023 dog 25,2 pct.).

Selv om faktormodellen vil nødvendiggøre visse ændringer i og tilpasninger

af de materielle skatteregler, vil modellen betyde, at der ikke vil være behov

for mere vidtrækkende ændringer i de materielle skatteregler, herunder

grundlæggende ændringer af sambeskatningsreglerne.

2.1.3. Den foreslåede ordning

I overensstemmelse med Aftale om en ny ret til tidlig pension foreslås det,

at finansielle selskaber pålægges en særlig, forhøjet selskabsskat, og at den

øgede beskatning fastsættes således, at der fra 2023 tilvejebringes det aftalte

merprovenu til medfinansiering af retten til tidlig pension.

2.1.3.1 De omfattede finansielle selskaber

Det foreslås, at finansielle selskaber, der er undergivet Finanstilsynets tilsyn

efter lov om finansiel virksomhed eller de speciallove, der gælder for sær-

lige typer af finansielle virksomheder, og som udøves i enheder, der er skat-

tepligtige efter selskabsskattelovens almindelige regler, pålægges den for-

højede selskabsskat.

Det foreslås, at selskaber, der anses for finansielle virksomheder efter § 5,

stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, omfattes, dvs. pengeinstitutter,

realkreditinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber og forsikringsselska-

ber. De nævnte finansielle virksomheder skal alle være drevet i selvstændige

enheder, der er selskabsskattepligtige, jf. dog nedenfor om visse former for

forsikringsselskaber. De er desuden alle undergivet Finanstilsynets tilsyn

med, at virksomhederne har tilstrækkelig kapital i forhold til de risici, de har

påtaget sig (solvenstilsyn), og at virksomhederne i øvrigt overholder den

finansielle lovgivning (navnlig lov om finansiel virksomhed, lov om inve-

steringsforeninger m.v. og lov om værdipapirhandel m.v.). Finanstilsynet

fører tillige tilsyn med de tilsynsbelagte virksomheders overholdelse af

regnskabs- og revisionsmæssige bestemmelser.

Ved pengeinstitutter forstås virksomheder, der fra offentligheden modtager

indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt yder lån for egen reg-

ning, dog ikke på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer, jf. § 7,

stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Ved realkreditinstitutter forstås virksomheder, der yder lån mod registreret

pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer, jf. §

8, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Ved investeringsforvaltningsselskaber forstås virksomheder, der udøver ak-

tiviteter som nævnt i bilag 6 i lov om finansiel virksomhed og derfor skal

have tilladelse som investeringsforvaltningsselskab, jf. § 10, stk. 1, i lov om

finansiel virksomhed. Bilag 6 indeholder en opregning af de former for kol-

lektive investeringsordninger m.v., hvis administration er investeringsfor-

valtningsvirksomhed i lovens forstand. De pågældende ordninger er de in-

vesteringsforeninger m.v., der er omfattet af UCITS-direktivet (direktiv

2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative be-

stemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (in-

vesteringsinstitutter)).

Virksomheder, der udøver forsikringsvirksomhed, herunder genforsikrings-

virksomhed, skal have tilladelse som forsikringsselskab eller captivegenfor-

sikringsselskab efter § 11, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Lov om finansiel virksomhed indeholder ikke en definition af, hvad der for-

stås ved forsikringsvirksomhed. I almindelighed defineres forsikringsvirk-

somhed dog som den virksomhed, der består i at indgå aftaler om mod ve-

derlag at overtage risikoen for indtræden af uvisse begivenheder, der kan

beregnes statistisk. Ved genforsikringsvirksomhed forstås indirekte forsik-

ringsvirksomhed, hvorved et forsikringsselskab overtager forsikringsrisici

fra et andet forsikringsselskab eller genforsikringsselskab. Ved et capti-

vegenforsikringsselskab forstås et forsikringsselskab, der udelukkende har

til formål at yde genforsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber,

som virksomheden tilhører, eller af det eller de selskaber i den koncern, som

det er en del af, jf. § 5, stk. 1, nr. 21, i lov om finansiel virksomhed.

Det bemærkes, at § 11, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed opregner typer

af virksomheder, der udøver aktiviteter, der kan anses for forsikringsvirk-

somhed, men som er undtaget fra kravet om tilladelse efter lovens § 11, stk.

1. De pågældende typer af virksomheder er undtaget fra tilladelseskravet

efter § 11, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed enten fordi de er omfattet af

speciallovgivning, eller fordi det ikke ville være i overensstemmelse med de

grundlæggende formål bag lov om finansiel virksomhed at lade virksomhe-

derne være omfattet af lovens regler. Den foreslåede afgrænsning vil inde-

bære, at selskaber, der efter § 11, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er

undtaget fra tilladelseskravet, ikke vil blive omfattet af den foreslåede for-

højede selskabsskat.

Derudover bemærkes, at §§ 294-303 i lov om finansiel virksomhed indehol-

der særlige regler om visse gensidige skadesforsikringsselskaber med be-

grænset formål. Reglerne i lov om finansiel virksomhed finder kun delvist

anvendelse for sådanne gensidige forsikringsselskaber, og de kan i visse til-

fælde falde helt uden for lovens anvendelsesområde, jf. §§ 301 og 302, og

dermed helt være undtaget fra Finanstilsynets løbende tilsyn. Gensidige for-

sikringsselskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, er som

udgangspunkt skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, men

denne bestemmelse omfatter dog ikke gensidige skadesforsikringsselskaber

med begrænset formål omfattet af §§ 294-303 i lov om finansiel virksom-

hed, idet sådanne (små) gensidige forsikringsselskaber i stedet er skatteplig-

tige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Skatteforvaltningen kan end-

videre træffe bestemmelse om, at gensidige forsikringsforeninger, der ude-

lukkende driver sygeforsikringsvirksomhed, heller ikke skal være omfattet

af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, men i stedet af nr. 6. En sådan

bestemmelse er for tiden kun truffet i forhold til Sygeforsikringen

”dan-

mark”.

De forsikringsselskaber, der beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 6, vil med den foreslåede afgrænsning ikke blive pålagt den foreslåede

forhøjede selskabsskat. De gensidige forsikringsselskaber, der er omfattet

af skattepligten efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er kun skatte-

pligtige af erhvervsmæssig indkomst, jf. § 1, stk. 4, og dette omfatter f.eks.

ikke præmieindtægter fra medlemmer, jf. TfS1984.438SKM. Da forsik-

ringsselskaber, der beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, så-

ledes hverken er underlagt Finanstilsynets tilsyn efter lov om finansiel

virksomhed eller bliver beskattet efter selskabsskatteloven af den indkomst,

der er forbundet med forsikringsvirksomheden, er det i overensstemmelse

med de principper, der ligger bag den foreslåede afgrænsning, at sådanne

virksomheder ikke pålægges den foreslåede forhøjede selskabsskat.

Pensionskasser og arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber

er undtaget fra skattepligt efter selskabsskatteloven, jf. selskabsskattelovens

§ 3, stk. 1, nr. 9 og 18, og vil dermed ikke blive omfattet af den foreslåede

forhøjede selskabsskat, selv om disse virksomheder har tilladelse som for-

sikringsselskaber efter lov om finansiel virksomhed.

Ud over de finansielle virksomheder, som er omfattet af lov om finansiel

virksomhed, foreslås det, at også fondsmæglerselskaber, e-pengeinstitutter,

betalingsinstitutter, forvaltere af alternative investeringsfonde, ejendoms-

kreditselskaber, selskaber omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut og

forbrugslånsvirksomheder vil skulle pålægges den foreslåede forhøjede sel-

skabsskat. Alle disse virksomheder er omfattet af særskilt lovgivning om de

pågældende former for finansiel virksomhed, og det følger af denne lovgiv-

ning bl.a., at virksomhederne er underlagt Finanstilsynets tilsyn.

Ved fondsmæglerselskaber forstås virksomheder, der hverken er pengein-

stitutter, realkreditinstitutter eller investeringsforvaltningsselskaber, og som

for tredjemand udøver værdipapirhandelsaktiviteter som nævnt i bilag 1, af-

snit A, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter

med finansielle instrumenter omfattet af lovens bilag 2.

Virksomheder, der udsteder elektroniske penge, skal efter reglerne i lov om

betalinger § 8 have tilladelse som e-pengeinstitut. Ved elektroniske penge

forstås efter lovens § 7, nr. 6, en elektronisk eller magnetisk lagret penge-

værdi, der repræsenterer et krav mod udstederen, som udstedes ved modta-

gelse af betaling med henblik på at gennemføre betalingstransaktioner, og

som accepteres af andre end udstederen af elektroniske penge.

Pengeinstitutter med tilladelse efter § 7 i lov om finansiel virksomhed må

dog også udstede elektroniske penge, uden at de skal have tilladelse som e-

pengeinstitut efter lov om betalinger § 8. Pengeinstituttet vil således være

under Finanstilsynets tilsyn efter lov om finansiel virksomhed.

Virksomheder, hvis samlede forpligtelser hidrørende fra udestående elek-

troniske penge på intet tidspunkt overstiger et beløb, der modsvarer værdien

af 5 mio. euro, er undtaget fra tilladelseskravet i § 8 i lov om betalinger.

Sådanne virksomheder skal dog have begrænset tilladelse efter § 50 i lov

om betalinger. En begrænset tilladelse giver ikke virksomheden ret til at

udøve grænseoverskridende virksomhed med udstedelse af elektroniske

penge.

Virksomheder, der udbyder betalingstjenester i henhold til bilag 1, nr. 1-7 i

lov om betalinger, skal efter lovens § 9 have tilladelse som betalingsinstitut.

Lovens bilag 1, nr. 1-7, omfatter tjenester, der muliggør placering på og

hævninger fra en betalingskonto, tjenester, der er nødvendige for driften af

en betalingskonto, gennemførelse af betalings- og kredittransaktioner, ud-

stedelse eller indløsning af betalingsinstrumenter, pengeoverførselsvirk-

somhed samt betalingsinitieringstjenester.

Pengeinstitutter med tilladelse efter § 7 i lov om finansiel virksomhed og e-

pengeinstitutter med tilladelse efter § 8 i lov om betalinger kan efter § 2 i

lov om betalinger udbyde betalingstjenester, uden at de skal have tilladelse

efter § 9 i lov om betalinger. Tilladelse som pengeinstitut eller e-pengein-

stitut giver i sig selv ret til at udbyde de pågældende betalingstjenester, og

for disse virksomheder vil udbuddet af betalingstjenesterne således også

være underlagt Finanstilsynets tilsyn.

Virksomheder, der alene har begrænset tilladelse efter § 51 i lov om beta-

linger, fordi gennemsnittet af de samlede betalingstransaktioner for de fore-

gående 12 måneder, der er gennemført af den pågældende virksomhed, ikke

overstiger et beløb, der modsvarer værdien af 3 mio. euro pr. måned, er und-

taget fra tilladelseskravet i § 9 i lov om betalinger. En begrænset tilladelse

giver ikke virksomheden ret til at udøve grænseoverskridende virksomhed

med udbud af betalingstjenester.

Forvaltere af alternative investeringsfonde er virksomheder, hvis sædvan-

lige erhvervsmæssige virksomhed består i forvaltning af en eller flere alter-

native investeringsfonde, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om forvaltere af alterna-

tive investeringsfonde m.v.

Efter lovens § 3, stk. 1, nr. 1, forstås ved en alternativ investeringsfond en

kollektiv investeringsenhed eller investeringsafdelinger deraf, som rejser

kapital fra en række investorer med henblik på at investere den i overens-

stemmelse med en defineret investeringspolitik til fordel for disse investo-

rer, og som ikke skal have tilladelse i henhold til de regler, der gennemfører

artikel 5 i UCITS-direktivet (direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om sam-

ordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kol-

lektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)). Som væsentlige

forskelle mellem sådanne alternative investeringsfonde og de investerings-

institutter, der er omfattet af UCITS-direktivet, kan bl.a. nævnes, at

alternative investeringsfonde kan geare investeringerne, har frie investe-

ringsrammer og kan foretage investeringer i både likvide og illikvide akti-

ver.

Det bemærkes, at selvforvaltende alternative investeringsfonde også er om-

fattet af tilladelseskravene i lov om forvaltere af alternative investerings-

fonde m.v. Da selvforvaltende alternative investeringsfonde ikke må udøve

virksomhed med forvaltning af andre alternative investeringsfonde, leverer

selvforvaltende alternative investeringsfonde ikke finansielle forvaltnings-

ydelser til eksterne kunder. På den baggrund foreslås de selvforvaltende al-

ternative investeringsfonde ikke pålagt den forhøjede selskabsskat.

Ved ejendomskreditselskaber forstås efter § 1, stk. 2, i lov om ejendomskre-

ditselskaber selskaber, som erhvervsmæssigt køber eller sælger pantebreve

i fast ejendom, herunder i egen fast ejendom, eller som erhvervsmæssigt

yder boligkreditaftaler.

Ved lov nr. 143 af 17. maj 1961 om et skibsfinansieringsinstitut blev der

skabt hjemmel til at oprette et skibsfinansieringsinstitut, der samme år blev

stiftet som den selvejende institution Danmarks Skibskreditfond. Fonden

blev i 2005 omdannet til et aktieselskab, Dansk Skibskredit A/S. Efter § 1a,

stk. 1, i lov om et skibsfinansieringsinstitut er instituttets (Dansk Skibskredit

A/S) formål at drive skibsfinansieringsvirksomhed, hvorved forstås finan-

siering og dertil knyttede finansielle ydelser i forbindelse med nybygning

og ombygning af skibe samt køb, salg og refinansiering af skibe. Efter § 1

a, stk. 2, kan instituttet (Dansk Skibskredit A/S) helt eller delvis udøve sin

skibsfinansieringsvirksomhed gennem datterselskaber.

Som forbrugslånsvirksomheder anses efter § 1, stk. 1, i lov om forbrugs-

lånsvirksomheder udbydere af kreditaftaler, når sådanne kreditaftaler ydes

helt eller delvis med henblik på erhvervelse af varer eller tjenesteydelser hos

en anden virksomhed eller uafhængigt af et køb af en vare eller tjeneste-

ydelse, eller når ydelsen af kreditaftaler udgør et selvstændigt forretnings-

område i virksomheder, der yder kreditter med henblik på erhvervelse af

varer eller tjenesteydelser hos virksomheden.

I § 1, stk. 3, i lov om forbrugslånsvirksomheder opregnes en række særlige

kreditaftaler, som er omfattet af opregningen i § 1, stk. 1, men som kan ud-

bydes til forbrugere, uden at loven finder anvendelse, herunder leje- eller

leasingaftaler, hvor der ikke er fastsat pligt til at købe aftalegenstanden,

hverken i selve aftalen eller i en separat aftale.

Efter § 1, stk. 2, i lov om forbrugslånsvirksomheder finder loven ikke an-

vendelse på finansielle virksomheder omfattet af § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om

finansiel virksomhed eller på tilsvarende udenlandske virksomheder, der

driver virksomhed i Danmark gennem en filial eller ved grænseoverskri-

dende udbud af tjenesteydelser.

Bortset fra virksomheder omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut fo-

reslås det, at den forhøjede selskabsskat også vil skulle omfatte de ovenfor

opregnede selskaber, der ikke har en tilladelse til at drive den pågældende

virksomhed, men som efter den lovgivning, de er omfattet af, skal have en

sådan tilladelse. Det vil sige, at det foreslås, at de pågældende selskaber og

virksomheder skal være omfattet af den forhøjede selskabsskat, selv om de

måtte have drevet deres virksomhed uden den fornødne tilladelse.

Endeligt foreslås det, at den forhøjede selskabsskat også skal omfatte sel-

skaber, der ikke er fuldt skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, men

som i et fast driftssted, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, udøver

virksomhed svarende til den virksomhed, der udøves af de fuldt skatteplig-

tige selskaber, der foreslås at skulle pålægges den forhøjede selskabsskat.

Hvad angår virksomhed svarende til de former for virksomhed, der udøves

af pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber,

forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber, e-pengeinstitutter, betalingsin-

stitutter og forvaltere af alternative investeringsfonde, er der i de relevante

love fastsat regler om, på hvilke betingelser udenlandske virksomheder kan

udøve sådanne typer af virksomhed her i landet.

Af disse regler følger, at udenlandske virksomheder, der er meddelt tilla-

delse til at udøve finansiel virksomhed i et andet land inden for EU eller i et

land, som EU har indgået aftale med på det finansielle område, kan udøve

tilsvarende virksomhed her i landet gennem en filial og eventuelt en agent,

men at det dog kræver, at Finanstilsynet forinden har modtaget meddelelse

herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet.

Finanstilsynet fører et register over de virksomheder, der har meddelt, at de

udøver virksomhed her i landet gennem en filial eller eventuelt en agent.

Udenlandske virksomheder, der er hjemmehørende i lande uden for EU,

som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område, vil derimod

kun kunne udøve de nævnte former for virksomhed i Danmark efter tilla-

delse fra Finanstilsynet, og der føres også et register over, hvilke tredje-

landsvirksomheder der har fået tilladelse til at udøve virksomhed gennem

en filial eller eventuelt en agent her i landet.

De virksomheder, der fremgår af de af Finanstilsynet førte registre, vil såle-

des efter forslaget skulle være omfattet af den forhøjede selskabsskat.

Det bemærkes, at det principielt ikke kan afvises, at der vil kunne fore-

komme tilfælde, hvor en udenlandsk virksomhed i skatteretlig henseende

anses for at have drevet virksomhed i et fast driftssted her i landet, selv om

der i relation til den finansielle lovgivning hverken er tale om en filial eller

virksomhed gennem en dansk agent.

Samlet indebærer den foreslåede afgrænsning af de virksomheder, der skal

omfattes af den særlige forhøjede selskabsskat, at alle virksomheder, som

almindeligvis anses for finansielle virksomheder, som er underlagt Finans-

tilsynets tilsyn, og som normalt er skattepligtige efter selskabsskattelovens

almindelige regler, vil blive omfattet.

Juridiske personer, der ikke er selskabsskattepligtige, indgår således ikke

blandt de typer af selskaber, der foreslås omfattet af den forhøjede selskabs-

skat. Dette gælder for pensionskasser og arbejdsmarkedsrelaterede livsfor-

sikringsselskaber, der er undtaget fra skattepligt efter selskabsskatteloven,

jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9 og 18. Heller ikke investeringsin-

stitutter, der i almindelighed beskattes efter et transparensprincip, således at

beskatningen sker hos medlemmerne, vil efter forslaget skulle omfattes.

Finansiel leasing betragtes ofte som finansiel virksomhed. Finansiel leasing

er dog kun underlagt Finanstilsynets tilsyn efter hvidvaskloven. Der er des-

uden ikke noget krav om, at finansiel leasing udøves af juridiske personer,

der er selskabsskattepligtige. Endeligt tilbyder almindelige produktions- og

handelsvirksomheder undertiden potentielle købere, at de i stedet kan indgå

aftaler om finansiel leasing af de pågældende varer. Som følge af disse sær-

lige forhold vurderes der ikke at være grundlag for at pålægge selskaber, der

udøver finansiel leasing, den forhøjede selskabsskat. Det bemærkes i øvrigt,

at leasing i forhold til andre former for finansieringsvirksomhed anses for et

særskilt marked i konkurrenceretlig henseende, hvilket Europa-Kommissi-

onen har fastslået i en afgørelse (sag M.8414) af 14. september 2017 i en

sag om anvendelsen af fusionsforordningen (Rådets forordning nr.

139/2004)

2.1.3.2 Faktormodellen

Det foreslås, at den forhøjede selskabsskat for finansielle selskaber gennem-

føres ved, at de omfattede selskabers selskabsskattepligtige indkomst først

opgøres efter lovgivningens almindelige regler, hvorefter den således op-

gjorte skattepligtige indkomst multipliceres med en faktor, som for ind-

komstår påbegyndt i 2023 udgør 25,2/22, mens den for indkomstår, der

påbegyndes fra og med den 1. januar 2024, udgør 26/22. Det foreslås end-

videre, at den skattepligtige indkomst vil skulle forhøjes med den nævnte

faktor, uanset om indkomsten før forhøjelsen er positiv eller negativ.

Det foreslås, at den forhøjede positive eller negative indkomst for det finan-

sielle selskab vil skulle anses for det finansielle selskabs skattepligtige ind-

komst ved anvendelsen af bestemmelserne om fremførselsberettigede un-

derskud (selskabsskattelovens § 12), beregningen af selskabsskatten (sel-

skabsskattelovens § 17, stk. 1) og national sambeskatning (selskabsskatte-

lovens § 31).

Når det finansielle selskabs skattepligtige indkomst efter forslaget skal op-

gøres efter skattelovgivningens almindelige regler, før indkomsten forhøjes

med den foreslåede faktor, medfører det, at forslaget som udgangspunkt

ikke vil nødvendiggøre ændringer i de regler, der gælder for opgørelsen af

den selskabsskattepligtige indkomst, jf. dog nedenfor under punkt 3.2.

Hvis det finansielle selskabs indkomst opgjort efter skattelovgivningens al-

mindelige regler er positiv, vil virkningen af den foreslåede faktormodel så-

ledes være, at den opgjorte positive indkomst forhøjes med 25,2/22 (for ind-

komstår påbegyndt i 2023) eller 26/22 (for indkomstår påbegyndt fra og med

1. januar 2024), før selskabsskatten efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1,

beregnes med den almindeligt gældende selskabsskattesats på (for tiden) 22

pct. Virkningen vil derfor svare til, at selskabsskatten i stedet var blevet be-

regnet med 25,2 pct. eller 26 pct. af det finansielle selskabs skattepligtige

indkomst opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler.

Det vil være den samlede indkomst i et finansielt selskab, der vil skulle fak-

torforhøjes og dermed vil skulle pålægges den forhøjede selskabsskat. Der

vil således ikke skulle foretages en opdeling af selskabets indkomst i en fi-

nansiel og en ikkefinansiel del.

Finansielle selskaber, der udøver ikkefinansiel virksomhed, der kan udskil-

les i et særskilt selskab, vil kunne gennemføre en sådan udskillelse ved f.eks.

en skattefri tilførsel af denne virksomhedsgren til et nystiftet datterselskab

og derved som udgangspunkt kunne opnå, at indkomsten fra de ikkefinan-

sielle aktiviteter ikke bliver beskattet med den forhøjede selskabsskat. En

eventuel udskillelse i et særskilt datterselskab med henblik på at sikre, at de

ikkefinansielle aktiviteter ikke pålægges den forhøjede selskabsskat, vil

ikke kunne anses for en disposition, der strider mod formålet med de fore-

slåede regler, og den vil derfor ikke kunne tilsidesættes med henvisning til

den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens § 3.

Det skal dog bemærkes, at CFC-reglerne i selskabsskattelovens § 32 inde-

bærer, at det finansielle moderselskab ikke vil kunne opnå, at selskabets fi-

nansielle indtægter og udgifter ikke pålægges den forhøjede selskabsskat,

blot ved at udskille finansielle aktiver og de hermed forbundne indtægter og

udgifter til et særskilt datterselskab, som ikke er et finansielt selskab. Sel-

skabsskattelovens § 32 medfører således, at hvis et datterselskabs CFC-ind-

komst i indkomståret udgør mere end en tredjedel af datterselskabets sam-

lede skattepligtige indkomst, vil datterselskabets indkomst skulle medreg-

nes ved indkomstopgørelsen i moderselskabet, idet moderselskabet dog kan

vælge, at alene CFC-indkomsten i datterselskabet medregnes. Denne med-

regning af CFC-datterselskabets indkomst (eller kun CFC-indkomsten) i det

finansielle moderselskabs egen indkomstopgørelse vil efter forslaget skulle

foretages før faktorforhøjelsen af det finansielle selskabs indkomst, og den

medregnede indkomst vil derfor også blive pålagt den forhøjede selskabs-

skat.

Det foreslås som nævnt, at det i tilfælde, hvor det finansielle selskab indgår

i en sambeskatning, vil skulle være den faktorforhøjede indkomst for det

finansielle selskab, der anses for det finansielle selskabs indkomst ved op-

gørelsen af sambeskatningsindkomsten efter selskabsskattelovens § 31. Ved

valg af international sambeskatning finder reglerne i selskabsskattelovens §

31 tilsvarende anvendelse, medmindre andet fremgår af de særlige regler

om international sambeskatning i selskabsskattelovens § 31 A. Indgår der i

en international sambeskatning et finansielt selskab omfattet af de foreslå-

ede regler, vil det derfor på tilsvarende vis være den faktorforhøjede ind-

komst for det finansielle selskab, der vil skulle indgå i sambeskatningen.

Hvis et finansielt selskab indgår i en sambeskattet koncern, vil der ikke

skulle ske en faktorforhøjelse af indkomsten i de selskaber i koncernen, der

ikke selv er finansielle selskaber. Den forhøjede selskabsskat vil således

ikke blive pålagt hele den for koncernen opgjorte sambeskatningsindkomst,

men kun indkomsten i de selskaber i koncernen, der efter forslaget er finan-

sielle selskaber, der pålægges den forhøjede selskabsskat. Der henvises dog

til bemærkningerne ovenfor om tilfælde, hvor et finansielt moderselskab i

sin egen indkomstopgørelse skal medregne indkomsten i et eller flere dat-

terselskaber efter CFC-reglerne i selskabsskattelovens § 32.

Hvis det finansielle selskabs indkomst opgjort efter skattelovgivningens al-

mindelige regler er negativ, vil den foreslåede faktormodel indebære, at det

finansielle selskabs negative indkomst (underskud) vil skulle forhøjes med

25,2/22 (for indkomstår påbegyndt i 2023) eller 26/22 (for indkomstår på-

begyndt fra og med 1. januar 2024). Det således fremkomne forhøjede

underskud vil herefter udgøre det underskud, som det finansielle selskab vil

kunne fremføre til fradrag i senere indkomstår efter reglerne i selskabsskat-

telovens § 12.

I et efterfølgende indkomstår, hvor det finansielle selskab har en positiv ind-

komst, hvori det fremførselsberettigede underskud vil kunne fradrages efter

selskabsskattelovens § 12, stk. 2 og3, vil det efter den foreslåede faktormo-

del være indkomstårets positive indkomst efter faktorforhøjelse, som det

fremførselsberettigede underskud vil skulle fradrages i. Det bemærkes, at

det fremførselsberettigede underskud allerede vil være blevet faktorforhøjet

i det år, hvori underskuddet er konstateret, og at det derfor ikke vil skulle

forhøjes på ny, før det fradrages i den positive indkomst (efter faktorforhø-

jelse), der er konstateret i det efterfølgende indkomstår.

Et underskud i den skattepligtige årsindkomst (før faktorforhøjelse), som

konstateres i et finansielt selskab, vil dermed

–

under forudsætning af en

uændret selskabsskatteprocent på 22 pct.

–

som udgangspunkt svare til 25,2

pct. af underskuddet, hvis underskuddet er konstateret i indkomstår påbe-

gyndt i 2023, og til 26 pct. af underskuddet, hvis underskuddet er konstateret

i indkomstår påbegyndt 1. januar 2024 eller senere.

Det finansielle selskabs underskud efter faktorforhøjelsen vil efter forslaget

også skulle indgå som det finansielle selskabs indkomst i det pågældende

indkomstår ved anvendelsen af selskabsskattelovens § 31 om sambeskat-

ning. Det vil også indebære, at det finansielle selskabs faktorforhøjede un-

derskud vil indgå som det finansielle selskabs indkomst i det pågældende

indkomstår, såfremt selskabet indgår i en koncern, for hvilken der er valgt

international sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31 A. Det bemærkes,

at det principielt vil kunne indebære, at sambeskatningsindkomsten i et gi-

vent indkomstår bliver negativ udelukkende som følge af faktorforhøjelsen

af et finansielt selskabs underskud, hvilket vil være tilfældet, f.eks. hvis

dette underskud (før faktorforhøjelsen) præcist modsvares af overskud i øv-

rige ikkefinansielle selskaber i sambeskatningen. Omvendt vil sambeskat-

ningsindkomsten efter omstændighederne også kunne blive positiv udeluk-

kende som følge af faktorforhøjelsen af det finansielle selskabs positive ind-

komst.

Det foreslås, at den forhøjede selskabsskat skal pålægges de omfattede sel-

skaber med virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2023 el-

ler senere.

Det bemærkes, at selskaber, der anses for finansielle virksomheder efter §

5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, dvs. pengeinstitutter,

realkreditinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber og forsikringsselska-

ber, alle skal have et regnskabsår og dermed et indkomstår, der svarer til

kalenderåret, jf. § 191, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Tilsvarende

gælder for fondsmæglerselskaber, jf. § 151, stk. 1, i lov om fondsmægler-

selskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Der gælder ikke tilsvarende

krav for de øvrige finansielle selskaber, der foreslås at skulle være omfattet

af den forhøjede selskabsskat, og de vil derfor kunne have forskudt ind-

komstår.

I det indkomstår, der påbegyndes i perioden fra og med den 1. januar 2023

til og med den 31. december 2023, vil den opgjorte indkomst skulle forhøjes

med en faktor på 25,2/22, mens forhøjelsen derefter vil skulle ske med en

faktor på 26/22. Den positive eller negative årsindkomst efter faktorforhø-

jelsen vil efter forslaget skulle ligge fast. Det betyder, at der ikke foreslås at

skulle ske en faktorforhøjelse af f.eks. fremførselsberettigede underskud i et

finansielt selskab, der hidrører fra indkomstår, hvor den forhøjede selskabs-

skat ikke har været gældende. Der vil heller ikke skulle ske en yderligere

faktorforhøjelse af f.eks. et fremførselsberettiget underskud konstateret i det

første indkomstår med den forhøjede selskabsskat, hvor forhøjelsen er sket

med faktoren 25,2/22. Det vil gælde, selv om dette forhøjede underskud an-

vendes til modregning i et senere indkomstår, hvor de finansielle selskabers

indkomst forhøjes med faktoren 26/22.

Derudover foreslås det, at der i tilfælde, hvor et selskab kun er et finansielt

selskab en del af indkomståret, skal udarbejdes en særskilt indkomstopgø-

relse for denne del af indkomståret, og at det så kun vil være denne del af

indkomsten, der faktorforhøjes. En sådan opdeling af indkomstårets ind-

komst vil f.eks. kunne være relevant, såfremt et selskab opnår tilladelse til

at drive den finansielle virksomhed i løbet af indkomståret.

For en illustration af effekten af den foreslåede faktormodel se eksemplerne

i de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1.

2.2 Ændringer i tilknytning til den forhøjede selskabsskat for

finansielle selskaber

2.2.1 Gældende ret

Når et selskab m.v., der er hjemmehørende i Danmark, udlodder udbytte til

aktionærerne, skal selskabet m.v. som udgangspunkt indeholde en udbytte-

kildeskat på 27 pct. af udbyttet, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 1.

Hvor aktionæren er et selskab m.v., der er hjemmehørende i Danmark, er

der dog adgang til, at det udbytteudloddende selskab m.v. i stedet kan inde-

holde en udbyttekildeskat på 22 pct., dvs. med samme sats som

selskabsskattesatsen. Det er en betingelse for indeholdelse med 22 pct., at

skatteministeren har fastsat regler om nødvendig dokumentation for, at in-

deholdelse med den nedsatte sats kan finde sted, jf. kildeskattelovens § 65,

stk. 6, 1. og 5. pkt. Bemyndigelsen er udmøntet ved § 32 i bekendtgørelse

nr. 2104 af 23. november 2021 om kildeskat.

Den indeholdte udbytteskat modregnes i den indkomstskat, som det udbyt-

temodtagende selskab m.v. skal betale for det indkomstår, hvori udbyttet er

erhvervet, jf. kildeskattelovens § 67, stk. 2.

Selskaber m.v. skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst tillige

medregne indkomst, der stammer fra kilder i udlandet. Hvis der er betalt

skat af den pågældende indkomst i kildelandet, har selskabet m.v. ret til lem-

pelse herfor. Lempelsen gives som et nedslag i den danske indkomstskat,

der svarer til den udenlandske skat af den pågældende indkomst. Adgangen

til lempelse for udenlandske skatter følger af ligningslovens § 33 om adgang

til creditlempelse. Har Danmark indgået en dobbeltbeskatningsoverens-

komst med det pågældende udland, kan der alternativt være adgang til lem-

pelse efter den indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Adgangen til lempelse er undergivet den begrænsning, at nedslaget ikke kan

overstige den del af den ellers beregnede danske skat, der forholdsmæssigt

falder på den udenlandske indkomst. Beregningen foregår konkret ved at

opstille en brøk, hvor tælleren består af et beløb opgjort som dansk skat (22

pct.) gange udenlandsk indkomst (lempelseberettiget indkomst) og nævne-

ren af den samlede danske skattepligtige indkomst (globalindkomsten). Der

er således tale om en forholdsmæssig opgørelse, hvor det afgørende er, hvor

stor en del den udenlandske indkomst udgør af den samlede indkomst.

Selskaber m.v. kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vælge at

se bort fra underskud i Danmark eller udlandet, jf. ligningslovens § 33 H. I

tilfælde, hvor der ikke er aktuelle underskud, men alene underskud fra tidli-

gere indkomstår, vil der kunne ses bort fra disse fremførselsberettigede un-

derskud. Formålet med bestemmelsen er at give mulighed for, at der kan

opnås lempelse for udenlandske skatter i en situation, hvor der som ud-

gangspunkt ikke ville skulle betales skat i Danmark, fordi den danske ind-

komst er negativ, eller fordi den positive danske indkomst i indkomståret

udlignes ved modregning med fremførselsberettigede underskud.

Der ses bort fra en så stor del af de samlede underskud, at den skattepligtige

indkomst svarer til de samlede positive indkomster fra udlandet, som er lem-

pelsesberettigede. Hvis der ses bort fra et mindre beløb end de samlede un-

derskud, fordeles beløbet forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende

kilder. Det underskud, der bortses fra, fremføres til fradrag ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst for følgende år efter reglerne i selskabsskat-

telovens § 12.

Hvor der foreligger en sambeskatning, anses de sambeskattede selskaber for

en samlet enhed ved anvendelse af reglerne i ligningslovens § 33 H. Bort-

seelse af underskud skal ske på sambeskatningsniveau. Det vil sige, at der

skal foretages en opgørelse af sambeskatningsindkomsten, herunder mod-

regning af underskud, inden det vurderes, om reglerne i ligningslovens § 33

H kan anvendes. Hvor selskaber i sambeskatningen har fremførselsberetti-

gede underskud, skal disse også modregnes, inden det afgøres, hvilke un-

derskud der kan bortses fra.

I en koncern bestående af f.eks. et udenlandsk moderselskab med et dansk

datterselskab og et fast driftssted i Danmark vil den danske del af en sådan

koncern (datterselskabet og det faste driftssted) være omfattet af reglerne

om national sambeskatning. I en sådan struktur vil der kunne opstå en risiko

for dobbeltbeskatning, hvis datterselskabets/det faste driftssteds skatteplig-

tige indkomst helt eller delvis udlignes under den nationale sambeskatning,

samtidig med at samme indkomst medregnes hos det udenlandske moder-

selskab efter udenlandske regler. Udligningen under den nationale sambe-

skatning betyder umiddelbart, at det udenlandske moderselskab ikke har be-

talt en skat i Danmark. Dermed vil det udenlandske moderselskab ikke have

mulighed for at få lempelse for den danske skat i den skat, der skal betales i

hjemlandet af den samme indkomst.

For at imødegå denne risiko er der med reglen i selskabsskattelovens § 31,

stk. 9, adgang til, at et sambeskattet dansk datterselskab eller et sambeskattet

fast driftssted i Danmark ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan

vælge at bortse fra underskud, der overføres fra andre selskaber eller faste

driftssteder i sambeskatningen til modregning i dets skattepligtige indkomst.

Adgangen til bortseelse af underskud er betinget af, at indkomsten i datter-

selskabet eller det faste driftssted medregnes ved moderselskabets ind-

komstopgørelse i udlandet, og at den pågældende udenlandske stats lem-

pelse for den danske beskatning svarer til creditlempelsen efter ligningslo-

vens § 33.

Det danske datterselskab eller det faste driftssted i Danmark kan ikke se bort

fra egne fremførselsberettigede underskud. Hvis der ses bort fra underskud

fra andre selskaber m.v. i sambeskatningen, skal der ses bort fra hele det

underskud, der overføres til modregning i selskabets henholdsvis det faste

driftssteds indkomst. Det underskud, der bortses fra, fordeles

forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder og fremføres sam-

men med eventuelt resterende underskud til fradrag ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for følgende år efter reglerne i selskabsskattelovens

§ 12. Det underskud, som datterselskabet henholdsvis det faste driftssted

vælger ikke at udnytte, kan ikke anvendes af andre overskudsgivende sel-

skaber i sambeskatningen.

Når en koncerns ultimative moderselskab har valgt, at en sambeskatning

også skal omfatte alle koncernens udenlandske selskaber og udenlandske

faste driftssteder af koncernens danske selskaber (international sambeskat-

ning), er valget bindende for en periode på mindst 10 år. Vælges internatio-

nal sambeskatning ikke ved bindingsperiodens udløb, skal der ske genbe-

skatning, Udtræder et udenlandsk selskab eller fast driftssted af sambeskat-

ningen i bindingsperioden, f.eks. fordi koncernforbindelsen til det ultima-

tive moderselskab afbrydes, skal der ligeledes ske genbeskatning.

Denne genbeskatning sker efter selskabsskattelovens § 31 A, stk. 10 (ordi-

nær genbeskatning). Administrationsselskabets indkomst for det ind-

komstår, hvor sambeskatningen ophører, forhøjes med et beløb svarende til

den fortjeneste, som det udenlandske selskab eller det faste driftssted ville

have opnået ved ophør af virksomheden og salg til handelsværdi af aktiver

og passiver, der er i behold hos selskabet henholdsvis det faste driftssted ved

ophøret. Beskatningen er dog begrænset til genbeskatningssaldoen, som er

opgjort land-for-land, og som består af det beløb, som er fratrukket som un-

derskud fra det pågældende land i andre selskaber eller faste driftssteder, der

indgår i den internationale sambeskatning.

Ved afbrydelse af den internationale sambeskatning inden bindingsperio-

dens udløb sker der ligeledes genbeskatning. Denne genbeskatning (fuld

genbeskatning) sker efter selskabsskattelovens § 31 A, stk. 11. Genbeskat-

ningen indebærer, at det beløb, der indgår på samtlige genbeskatningssaldi,

medregnes til administrationsselskabets indkomst i det indkomstår, hvor

den internationale sambeskatning ophører.

Moderselskabet skal efter selskabsskattelovens § 32, stk. 7, medregne den

del af datterselskabets indkomst opgjort efter danske regler, der svarer til

moderselskabets gennemsnitlige direkte eller indirekte indflydelse i datter-

selskabet, som moderselskabet har været i besiddelse af i indkomståret.

Hvor flere moderselskaber besidder samme indflydelse i datterselskabet,

medregnes indflydelsen hos det moderselskab, der besidder den største di-

rekte eller indirekte indflydelse. Besidder flere moderselskaber lige stor ind-

flydelse, medregnes indflydelsen hos det øverste moderselskab.

For at sikre en ensartet beskatning af transaktioner mellem interessefor-

bundne parter og uafhængige parter skal priser og vilkår i kontrollerede

transaktioner ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fastsættes i

overensstemmelse med armslængdeprincippet. Ved kontrollerede transakti-

oner forstås f.eks. transaktioner mellem skattepligtige, som er koncernfor-

bundne, eller hvor en af parterne udøver bestemmende indflydelse over den

anden part i transaktionen. Når priser og vilkår i kontrollerede transaktioner

skal fastsættes i overensstemmelse med armslængdeprincippet, indebærer

det, at der skal anvendes de priser og vilkår for handelsmæssige eller øko-

nomiske transaktioner, som ville kunne være opnået, hvis transaktionerne

var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. bestemmelsen i ligningslovens §

Reglerne om transaktioner mellem kontrollerede parter er ud over arms-

længdeprincippet suppleret af særlige regler om oplysnings- og dokumenta-

tionspligt, der fremgår af skattekontrollovens kapitel 4. Efter skattekontrol-

lovens § 38 skal skattepligtige i oplysningsskemaet give Skatteforvaltningen

oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske trans-

aktioner, når der er tale om kontrollerede transaktioner. Skattekontrollovens

§ 39 indeholder regler om den skattepligtiges pligt til at udfærdige og opbe-

vare særlig skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat

for kontrollerede transaktioner.

Den særlige skriftlige dokumentation skal udarbejdes løbende og være af en

sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår

er fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet og dermed i over-

ensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var

afsluttet mellem uafhængige parter.

Ved lov nr. 2194 af 30. november 2021 blev reglerne om dokumentations-

pligten ændret, således at dokumentationspligten som udgangspunkt kun

gælder for grænseoverskridende transaktioner, jf. skattekontrollovens § 39,

stk. 1, nr. 1.

For nationale kontrollerede transaktioner skal der kun udarbejdes en særlig

skriftlig dokumentation, hvor der vurderes at være en særlig risiko for, at

parterne vil fravige armslængdeprincippet. De tilfælde, hvor der vurderes at

være en sådan risiko, er opregnet i skattekontrollovens § 39, stk. 1, nr. 1-7.

Opregningen omfatter bl.a. kontrollerede transaktioner mellem danske sel-

skaber, hvor mindst det ene selskab beskattes efter de særlige regler i ton-

nageskatteloven eller kulbrinteskatteloven eller efter de særlige regler i

selskabsskatteloven for andelsforeninger og for andre foreninger, selvejende

institutioner m.v.

Efter skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, skal skattemyndighederne iagt-

tage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger

om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller

privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde

bliver bekendt med. Bestemmelsen udvider den almindelige tavshedspligt,

der gælder for offentlige myndigheder efter forvaltningslovens regler.

Som en undtagelse fra både tavshedspligten efter forvaltningslovens almin-

delige regler og den særlige tavshedspligt efter skatteforvaltningslovens §

17, stk. 1, kan Skatteforvaltningen efter skatteforvaltningslovens § 17, stk.

2, offentliggøre visse oplysninger om bl.a. selskaber, der er skattepligtige

efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, eller § 2, stk. 1, litra a. Efter skattefor-

valtningslovens § 17, stk. 2, nr. 1-3, kan Skatteforvaltningen således offent-

liggøre oplysninger om selskabernes skattepligtige indkomst efter fradrag

af underskud fra tidligere indkomstår, årets anvendte underskud fra tidligere

indkomstår og den beregnede skat for indkomståret.

For sambeskattede selskaber kan de nævnte oplysninger efter skatteforvalt-

ningslovens § 17, stk. 4, offentliggøres samlet for de sambeskattede selska-

ber med angivelse af, hvilke selskaber der indgår i sambeskatningen.

2.2.2 Skatteministeriets overvejelser

Forhøjelsen af selskabsskatten for finansielle selskaber foreslås udformet

efter en faktormodel. Det vil sige, at selskabernes selskabsskattepligtige ind-

komst fortsat skal opgøres efter de gældende regler, hvorefter den således

opgjorte indkomst forhøjes med en given faktor. Dette vil også skulle gælde,

hvor der foreligger en sambeskatning.

Faktormodellen indebærer, at der som udgangspunkt ikke vil være behov

for ændringer hverken af de regler, som vedrører selve indkomstopgørelsen,

eller af reglerne vedrørende beregningen af skatten.

Ved danske selskabers indeholdelse af kildeskat med 22 pct. af udbytter ud-

loddet til finansielle selskaber, der er omfattet af den foreslåede forhøjede

selskabsskat, vil den indeholdte skat ikke svare til den skat, der isoleret set

vil skulle betales af udbytterne. Det finansielle selskab vil imidlertid skulle

medregne de skattepligtige udbytter ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, og de vil dermed indgå i den samlede indkomst, der forhøjes ved

anvendelse af faktormodellen. Kildeskatten på udbytter vil for de berørte

selskaber endvidere blot have karakter af en foreløbig skat.

Det vurderes derfor, at der ikke er grundlag for at foreslå en ændring, hvor-

efter der sker en forhøjelse af indeholdelsesprocenten, når modtageren af et

skattepligtigt udbytte fra et dansk selskab er et finansielt selskab omfattet af

den forhøjede selskabsskat.

Der vurderes heller ikke at være behov for ændringer i ligningslovens § 33

om creditlempelse for udenlandske skatter, idet både den udenlandske ind-

komst og den samlede indkomst, der indgår i lempelsesbrøken, efter forsla-

get vil skulle være indkomsten før faktorforhøjelse. Med henblik på ikke at

forringe de eksisterende muligheder for lempelse for en eventuel dobbeltbe-

skatning vurderes der dog at være behov for en ændring af de særlige regler

i ligningslovens § 33 H og selskabsskattelovens § 31, stk. 9, om mulighed

for at bortse fra underskud.

Hvis der efter reglerne i selskabsskattelovens § 31 A er valgt international

sambeskatning, og det ultimative moderselskab er et finansielt selskab om-

fattet af den foreslåede forhøjede selskabsskat, bør der endvidere ske en æn-

dring i de gældende genbeskatningsregler for at undgå, at genbeskatningen

sker med et utilsigtet højt beløb.

Derudover bør reglerne om, hvilket moderselskab der skal medregne den

skattepligtige indkomst i et datterselskab, der er omfattet af CFC-reglerne,

ændres. Når et finansielt selskab direkte eller indirekte er moderselskab efter

CFC-reglerne, bør den forhøjede selskabsskat altid blive pålagt den ind-

komst, der skal medregnes efter CFC-reglerne.

I tilfælde, hvor et selskab omfattet af den foreslåede forhøjede selskabsskat

er part i en national kontrolleret transaktion, vil der som følge af den for-

skellige beskatning af parterne være en særlig risiko for, at parterne vil fra-

vige armslængdeprincippet. Der bør derfor i sådanne tilfælde udarbejdes en

særlig skriftlig dokumentation for overholdelsen af armslængdeprincippet.

Endeligt bør de åbne skattelister også indeholde oplysninger om den forhø-

jede selskabsskat for finansielle selskaber.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at reglerne om mulighed for bortseelse fra underskud i sel-

skabsskattelovens § 31, stk. 9, og ligningslovens § 33 H ændres, således at

samtlige de underskud, som der kan bortses fra i relation til et finansielt

selskab, der er omfattet af den forhøjede selskabsskat, skal faktorforhøjes.

Formålet med reglerne om bortseelse fra underskud er at sikre, at der i Dan-

mark kan opgøres en positiv indkomst, eventuelt på sambeskatningsniveau,

der er tilstrækkelig stor til at sikre, at der kan opnås lempelse for eventuel

dobbeltbeskatning. Det følger af den foreslåede faktormodel, at et finansielt

selskabs faktorforhøjede indkomst vil skulle anses for det finansielle sel-

skabs indkomst efter bestemmelserne om fremførselsberettigede underskud

(selskabsskattelovens § 12), beregningen af selskabsskatten (selskabsskat-

telovens § 17, stk. 1) og national sambeskatning (selskabsskattelovens § 31).

For at sikre, at der i relation til et finansielt selskab vil kunne bortses fra et

tilstrækkeligt stort underskud til, at den skattepligtige indkomst, eventuelt

på sambeskatningsniveau, kan opgøres til et positivt beløb, der muliggør

lempelse for eventuel dobbeltbeskatning, vil det være nødvendigt, at også

indkomsten i det løbende indkomstår fra hver enkelt af det finansielle sel-

skabs danske og udenlandske kilder faktorforhøjes. Det vil således være

nødvendigt at faktorforhøje det aktuelle indkomstårs indkomst fra de en-

kelte indkomstkilder, før det kan fastlægges, hvor stort et underskud der skal

bortses fra ved indkomstopgørelsen for at kunne opnå lempelse for dobbelt-

beskatningen.

Det bemærkes, at det finansielle selskabs eventuelle underskud fra tidligere

indkomstår allerede vil være faktorforhøjet, hvis de er konstateret i et ind-

komstår, hvor selskabet var omfattet af den forhøjede selskabsskat. Der er

derfor ikke grundlag for, at sådanne fremførte underskud faktorforhøjes (på

ny), før størrelsen af det underskud, der skal bortses fra, fastlægges.

Den foreslåede ændring skal således sikre, at reglerne om den forhøjede sel-

skabsskat ikke vil medføre en forringelse af de muligheder for at opnå lem-

pelse for eventuel dobbeltbeskatning, der følger af de særlige regler om bort-

seelse af underskud.

Det foreslås desuden, at der ved genbeskatning skal ske en nedsættelse af

det beløb, der skal medregnes til administrationsselskabets indkomst, hvis

dette selskab er omfattet af reglerne om den forhøjede selskabsskat. Forsla-

get omfatter både den situation, hvor genbeskatningen skyldes, at et enkelt

udenlandsk selskab eller fast driftssted udgår af en international sambeskat-

ning, og den situation, hvor genbeskatningen skyldes, at den internationale

sambeskatning helt ophører.

Det foreslås således, at det finansielle selskabs indkomst ved en anvendelse

af reglerne i selskabsskattelovens § 31 A, stk. 10 og 11, kun skal forhøjes

med 22/25,2 af det beløb, der normalt sker forhøjelse med, såfremt genbe-

skatningen sker i et indkomstår påbegyndt i perioden fra og med den 1. ja-

nuar 2023 til og med den 31. december 2023. Sker genbeskatningen i et

senere indkomstår, skal det finansielle selskabs indkomst kun forhøjes med

22/26 af det beløb, som forhøjelsen normalt sker med.

Forslaget skal ses i lyset af, at administrationsselskabets samlede skatteplig-

tige indkomst i det år, hvor genbeskatningen finder sted, efter forslaget vil

skulle faktorforhøjes. Genbeskatningen har imidlertid udelukkende til for-

mål at sikre, at det ikke ved anvendelse af reglerne om international sambe-

skatning er muligt at opnå fradrag for underskud fra udenlandske selskaber

eller faste driftssteder i udlandet, for derefter at afbryde den internationale

sambeskatning, således at det undgås, at en eventuel senere positiv indkomst

i udlandet vil være skattepligtig her i landet.

Hvor udenlandske selskaber eller faste driftssteder omfattet af en internati-

onal sambeskatning, som ophører, ikke er eller har været omfattet af de fo-

reslåede regler om den forhøjede selskabsskat, vil situationen være den, at

der ikke vil være grundlag for at faktorforhøje det beløb, som genbeskatnin-

gen skal ske med.

Hvor udenlandske selskaber eller faste driftssteder omfattet af en internati-

onal sambeskatning, der ophører, er eller har været omfattet af de foreslåede

regler om den forhøjede selskabsskat, vil situationen være den, at under-

skud, som er konstateret i selskabet/det faste driftssted og bragt til fradrag

ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten, i forvejen vil være faktorfor-

højet.

Forslaget har således til formål at sikre, at indkomsten i et administrations-

selskab, der er et finansielt selskab, kun vil blive forhøjet med et mindre

beløb (et faktorformindsket beløb), således at der ikke sker en utilsigtet mer-

beskatning, når administrationsselskabets samlede skattepligtige indkomst

efterfølgende forhøjes efter den foreslåede faktormodel.

Desuden foreslås en særregel om tilfælde, hvor der er flere selskaber, der i

forhold til et datterselskab, der skal beskattes efter CFC-reglerne i selskabs-

skattelovens § 32, opfylder betingelserne for at være et moderselskab, der

skal medregne datterselskabets indkomst. Det foreslås således, at et finan-

sielt selskab omfattet af den foreslåede forhøjede selskabsskat altid vil

skulle medregne sin andel af den indkomst i datterselskabet, der skal med-

regnes efter CFC-reglerne, hvis denne indkomst ellers ville blive medregnet

i et moderselskab, hvis indkomst ikke faktorforhøjes efter de foreslåede reg-

ler.

Den foreslåede særregel har til formål at sikre, at der i overensstemmelse

med CFC-reglernes formål sker en beskatning i det finansielle selskab, og

dermed en faktorforhøjelse, af den indkomst i selskabets direkte og indirekte

ejede datterselskaber, der skal medregnes efter CFC-reglerne. Uden en så-

dan særregel ville den tilsigtede beskatning efter CFC-reglerne f.eks. ikke

blive opnået, hvis det finansielle moderselskab fuldt ud var ejet af et ultima-

tivt moderselskab, der ikke var omfattet af de foreslåede regler om den for-

højede selskabsskat. CFC-datterselskabernes indkomst ville således uden

særreglen blive medregnet i det ultimative (ikkefinansielle) moderselskabs

indkomst, hvorved indkomsten ville blive beskattet uden forhøjelse efter

faktormodellen.

Det foreslås endvidere, at der skal udarbejdes en særlig skriftlig dokumen-

tation for kontrollerede transaktioner mellem danske selskaber, hvor mindst

det ene selskab, men ikke alle parter i transaktionen, er omfattet af den fo-

reslåede forhøjede selskabsskat for finansielle selskaber. I disse situationer

vil der således kunne være en risiko for, at der via forkerte afregningspriser

imellem de enkelte selskaber sker skatteoptimering.

Endeligt foreslås det, at Skatteforvaltningen i de såkaldte åbne skattelister

skal kunne offentliggøre oplysninger om den beregnede skat, der i ind-

komståret er en følge af den forhøjede selskabsskat for finansielle selskaber.

Det foreslås, at disse oplysninger skal kunne offentliggøres på sambeskat-

ningsniveau. En sådan offentliggørelse vil sikre, at der er transparens om,

hvilken økonomisk betydning den forhøjede selskabsskat har for de berørte

selskaber.

2.3. Loft over virksomheders fradrag for udgifter til lønninger.

2.3.1. Gældende ret

Virksomheder har i dag fradrag for udgifter til lønninger m.v. ved opgørel-

sen af virksomhedens skattepligtige indkomst. Der er i de gældende regler

ikke noget loft over, hvor stort et fradrag virksomhederne kan tage.

Efter bestemmelsen i ligningslovens § 8 N samt statsskattelovens § 6, stk.

1, litra a, kan virksomheder fradrage erhvervsmæssige lønudgifter til perso-

ner i ansættelsesforhold, bestyrelseshonorarer og erhvervsmæssige udgifter

tilknyttet ansættelsesforholdet eller bestyrelseshvervet.

For at en virksomhed kan få fradrag for lønudgifter m.v., skal virksomheden

kunne anses for rette omkostningsbærer. Det vil sige, at omkostningerne

skal være afholdt i virksomhedens interesse. For selskaber m.v., der indgår

i en koncern, medfører ligningslovens § 8 N, stk. 2, at vurderingen af rette

omkostningsbærer kan foretages på sambeskatningsniveau, så erhvervs-

mæssige lønudgifter kan fradrages hos et betalende selskab, hvis det

betalende selskab og det modtagende selskab er sambeskattede og dermed

koncernforbundne.

Alle udgifter, der afholdes direkte til fordel for virksomhedens egne ansatte

og bestyrelsesmedlemmer, såsom løn, vederlag, bonus og lønaccessorier

(kursusudgifter, fri telefon, fri bil, fri kost og logi, arbejdsgiverbetalte pen-

sionsordninger m.v.), er omfattet af fradragsretten.

Selskaber har også i forbindelse med visse medarbejderaktieordninger fra-

drag for udgifter til køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der indgår

i vederlaget til den ansatte. En køberet er en ret, men ikke en pligt, til at købe

et antal aktier til en på forhånd fastsat pris på et fremtidigt tidspunkt eller i

en fremtidig periode. En tegningsret er en ret, men ikke en pligt, til at ny-

tegne aktier til en på forhånd fastsat pris på et fremtidigt tidspunkt eller i en

bestemt periode.

Efter de gældende regler er der mulighed for at vælge to forskellige medar-

bejderaktieordninger for køberetter og tegningsretter til aktier. Den ene ord-

ning er karakteriseret ved, at selskabet har fradrag for udgiften, og at perso-

nen beskattes af aktielønnen som personlig indkomst. Den anden ordning er

karakteriseret ved, at selskabet ikke har fradrag for udgiften, og at personen

i denne situation beskattes af indkomsten som aktieindkomst.

I de situationer, hvor virksomheden har fradrag for udgifterne til køberetter

og tegningsretter, udgør fradraget forskellen mellem udnyttelseskursen og

markedskursen for aktierne på udnyttelsestidspunktet samt udgifter forbun-

det med tildelingen, herunder udgifter til revisor og advokat.

Kan aktielønnen ikke omfattes af de to ovennævnte ordninger, sker beskat-

ningen som lønindkomst allerede ved tildelingen.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser

Med henblik på at modvirke en skæv lønudvikling for direktører, ansatte

m.v. særligt i store selskaber er parterne i Aftale om en ny ret til tidlig pen-

sion enige om, at en del af finansieringen af aftalen skal ske ved, at der sæt-

tes et loft over virksomheders fradrag for de allerhøjeste lønninger m.v. For-

slaget skal gælde for alle selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende.

Loftet over fradrag for høje lønninger skal dække alle former for løn, der er

fradragsberettiget for virksomheder, men det skal samtidig være admini-

strerbart for virksomhederne at kontrollere, hvornår en medarbejder får løn

eller lønaccessorier, der overstiger loftet. Loftet vil fungere sådan, at der er

fradrag for alle de former for løn til en person, hvor lønnen beløbsmæssigt

har en værdi under loftet i det pågældende indkomstår.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Ligningslovens § 8 N og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, indebærer, at

virksomhederne har fradrag for udgifter til løn til medarbejderne, uanset om

lønnen udbetales kontant eller i form af naturalieydelser som f.eks. fri bil og

fri bolig. Også indbetalinger til medarbejderes pensionsordning er fradrags-

berettigede for virksomheden. Der vil også kunne være fradrag, hvis der er

tale om et selskab, der giver sine medarbejdere en medarbejderaktieordning

i form af f.eks. køberetter og tegningsretter til aktier.

De gældende skattemæssige regler indeholder ikke noget loft over, hvor me-

get løn og lønaccessorier til den enkelte medarbejder, virksomheden har fra-

drag for. Størrelsen af fradraget afhænger således blot af udgiftens størrelse.

Det er i Aftale om en ny ret til tidlig pension forudsat, at loftet over fradrag

for høje lønninger skal finansiere 150 mio. kr. i 2020-niveau eller 160 mio.

kr. i 2022-niveau af aftalen om ret til tidlig pension fra og med 2023. Loftet

forudsættes justeret i forhold til lønudviklingen i samfundet, og dermed at

loftet løbende justeres efter reglen i personskattelovens § 20 fra et grundbe-

løb i 2010-niveau på 6.339.800 kr. Det medfører, at loftet udgør 7,5 mio. kr.

i 2022-niveau og bidrager til 160 mio. kr. i finansiering i 2022-niveau.

En bruttolønning over et grundbeløb på 6.339.800 kr. (2010-niveau) til en

given medarbejder skal således ikke kunne fradrages ved opgørelsen af virk-

somhedens skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at loftet konkret skal omfatte de lønudgifter m.v., der hos mod-

tageren skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller

skal beskattes som en arbejdsmarkedsbidragspligtig ydelse. Det vil sige, at

ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt ar-

bejde i ansættelsesforhold, herunder også visse former for køberetter og teg-

ningsretter til aktier, omfattes af det foreslåede loft. Derudover foreslås det,

at fradragsloftet skal gælde i forhold til ansatte, der er begrænset skatteplig-

tige her i landet, men hvor vederlaget udbetales fra en virksomhed, der er

skattepligtig her til landet.

Det foreslås, at fradragsloftet skal gælde på koncernniveau. Det vil også

imødegå omgåelse af loftet ved, at højtlønnede ansættes i flere koncernfor-

bundne selskaber.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Om lovforslagets bestemmelser om forhøjet selskabsskat for finansielle sel-

skaber bemærkes det, at den finansielle sektor i dag er omfattet af de almin-

delige regler for beskatning af selskaber med for tiden en sats på 22 pct.

Forhøjelsen af selskabsskattesatsen for finansielle selskaber fastsættes til

3,2 procentpoint i 2023 og 4,0 procentpoint i 2024 og frem. Skatteforhøjel-

sen foreslås implementeret ved, at det finansielle selskabs skattepligtige ind-

komst forhøjes med en faktor, hvorefter den forhøjede indkomst beskattes

med den almindelige selskabsskattesats på 22 pct. Den opgjorte skatteplig-

tige indkomst i de omfattede selskaber foreslås således forhøjet med fakto-

ren 26/22 i 2024 og frem.

En forhøjelse af selskabsskattesatsen for finansielle selskaber med 4,0 pro-

centpoint fra 2024 og frem skønnes at indebære et umiddelbart merprovenu

på ca. 2,1 mia. kr. årligt,

jf. tabel 1.

Merprovenuet efter tilbageløb og adfærd

skønnes til ca. 1,35 mia. kr. (2022-niveau), hvilket svarer til det aftalte fi-

nansieringsbidrag på 1,26 mia. kr. i 2020-niveau. Merprovenuet for 2023

efter tilbageløb og adfærd skønnes til ca. 1,05 mia. kr., da selskabskattesat-

sen foreslås forhøjet med 3,2 procentpoint for 2023.

Tabel 1. Provenuvirkninger ved en forhøjet selskabsskat for finansielle selskaber

Mio. kr. (2022-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

2022

2023

1.700

1.450

1.050

2024

2.100

1.800

1.350

2025

2.100

1.800

1.350

2026

2.100

1.800

1.350

2026

2.100

1.800

1.350

Varigt

2.100

1.800

1.350

Finansår

2022

Kommunerne får en andel af selskabsskatten uden for kulbrinteområdet på

14,24 pct. med afregning tre år efter indkomståret. Den foreslåede forhøjelse

af selskabsskatten i den finansielle sektor skønnes at medføre et umiddelbart

merprovenu for kommunerne på ca. 240 mio. kr. for 2023 med afregning i

2026. Provenuvirkningen for kommunerne i efterfølgende år følger propor-

tionalt udviklingen i det samlede umiddelbare merprovenu med tre års for-

sinkelse.

Provenuskønnet for den forhøjede selskabsskat for finansielle selskaber er

behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes især, at der i skattereglerne

ikke eksisterer nogen afgrænsning af den finansielle sektor, og der bl.a. er

en vis usikkerhed i Danmarks Statistiks tildeling af branchekoder til de en-

kelte selskaber, herunder hvilke selskaber der tildeles en branchekode for

Finansiering og forsikring. Dertil er sektoren omfattet af reglerne for

sambeskatning, og det er ikke muligt at opgøre præcist, hvor stor del af de

finansielle koncerners skattebetaling, der stammer fra selskaber, som vil

være omfattet af den forhøjede beskatning.

Skønnet for den forhøjede selskabsskat for finansielle selskaber bygger

overordnet på, at for perioden 2010-19 har selskabsskatteprovenuet fra Dan-

marks Statistik-branchen Finansiering og forsikring udgjort knap 20 pct. af

et anslået årligt strukturelt selskabsskatteprovenu på ca. 60 mia. kr. (2022-

niveau). Der er dertil foretaget få skønsmæssige korrektioner for holding-

selskaber og leasingselskaber, hvis selskabsskattebetalinger ikke er medta-

get. Det trækker i retning af en lavere strukturel selskabsskattebetaling fra

den finansielle sektor.

Skønnet for sektorens indkomster og tilhørende skattebetalinger underbyg-

ges desuden af Finanstilsynets Hovedtal for finansielle virksomheder (2012-

2020), hvor bl.a. resultater før skat fordelt på forskellige typer af finansielle

virksomheder underlagt tilsyn årligt opgøres. I skønnet for indkomster er

der taget højde for ikkeselskabsskattepligtige selskaber, udenlandske filialer

i Danmark og danske filialer i udlandet. Anvendelse af Finanstilsynets Ho-

vedtal for finansielle virksomheder trækker i retning af et højere skøn for

den strukturelle selskabskattebase. Samlet vurderes et strukturelt skøn for

selskabsskattebasen for den finansielle sektor på ca. 52,5 mia. kr., hvilket

giver en strukturel selskabsskattebetaling fra den finansielle sektor på ca.

11,5 mia. kr.

Ved provenuskønnet er der taget udgangspunkt i de regneprincipper, der

sædvanligvis anvendes af ministerierne ved ændringer i selskabsskattesat-

sen. De indregnede adfærdsvirkninger dækker over forventede virkninger

fra et ændret investeringsomfang i danske finansielle selskaber og over-

skudsflytning i form af transfer pricing og såkaldt tynd kapitalisering. An-

gående investeringsvirkninger antages de at mindske arbejdsproduktiviteten

og dermed trække i retning af lavere lønninger og et mindre arbejdsudbud.

Virkningen af disse effekter på de offentlige finanser antages som vanligt at

udgøre ca. 10 pct. af merprovenuet efter tilbageløb i året.

For så vidt angår overskudsflytning bemærkes det, at når der er differentieret

selskabsbeskatning på tværs af sektorer, kan overskudflytning finde sted ud

af Danmark, men også nationalt i f.eks. koncerner med selskaber, der ikke

er omfattet af den forhøjede selskabsskat for finansielle selskaber. For så

vidt angår den finansielle sektor, er der formentligt færre muligheder for

overskudsflytning end i det øvrige erhvervsliv, fordi sektoren er reguleret

med særlige kapitalkrav, der bl.a. mindsker mulighederne for tynd

kapitalisering. Samlet set er det lagt til grund, at selvfinansieringsgraden

vedrørende overskudsflytning udgør 15 pct. for den finansielle sektor. Det

svarer omtrent til det halve af den normalt anvendte selvfinansieringsgrad

ved overskudsflytning.

Forslaget om et loft over virksomheders fradrag for lønomkostninger ved

årslønninger på 7,5 mio. kr. til en medarbejder skønnes på baggrund af be-

regninger fra Lovmodellen at medføre et merprovenu på ca. 750 mio. kr. i

umiddelbar virkning og ca. 630 mio. kr. efter tilbageløb. Efter tilbageløb og

adfærd skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at føre til et merprovenu

på ca. 160 mio. kr., jf. tabel 2.

Tabel 2. Provenuvirkninger ved indførelse af et loft over virksomheders fradrag for

lønninger

Fi-

Mio. kr. (2022-niveau)

2022 2023 2024 2025 2026 2027 Varigt nansår

2022

Umiddelbar virkning

750

Virkning efter tilbageløb

630

Virkning efter tilbageløb og

160

adfærd

Kilde: Skatteministeriet på baggrund af Lovmodellen.

Forslaget skønnes at have positive provenumæssige konsekvenser for kom-

munerne, da kommunerne modtager en andel af selskabsskatten.

Loftet over fradrag for høje lønninger til enkelte medarbejdere skønnes at

påvirke investeringerne omtrent som en forhøjelse af den effektive selskabs-

skattesats. Det betyder, at forslaget vil reducere produktiviteten og realløn-

nen. Det må desuden forventes, at der i et betydeligt omfang vil foregå skat-

teplanlægning, hvor høje lønninger udbetales på en måde, så selskaberne

undgår at blive berørt af loftet, selv om en sådan skatteplanlægning er søgt

imødegået ved lovforslagets udformning. Desuden må der forventes en ne-

gativ effekt fra udflytning af højt kvalificerede medarbejdere fra Danmark

og deres tilhørende aktiviteter som følge af forringede konkurrencevilkår.

Det er vanskeligt at kvantificere virkningerne på skatteplanlægning og ud-

flytning, da der ikke, så vidt det vides, findes veldokumenterede erfaringer

med lignende skatteforslag. Adfærdseffekterne er således forbundet med be-

tydelig usikkerhed, og der er derfor indregnet et groft skøn for størrelsesor-

denen af disse effekter i provenuvurderingen. Der er i provenuvurderingen

anvendt en skematisk selvfinansieringsgrad på 75 pct.

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative omkostninger

for Skatteforvaltningen på 0,2 mio. kr. i 2022, 1,5 mio. kr. årligt i 2023-

2025, 1,4 mio. kr. i 2026, 1,3 mio. kr. i 2027 og 0,8 mio. kr. varigt fra 2028.

Omkostningerne vedrører primært kontrol og systemtilpasninger.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets bestemmelser om forhøjet selskabsskat for finansielle selska-

ber medfører en forhøjelse af finansielle selskabers selskabsskat fra 22 pct.

til henholdsvis 25,2 pct. og 26 pct. i 2023 og 2024 og frem. Det vil under de

almindeligvis anvendte forudsætninger i ministerierne overvejende medføre

færre investeringer i den finansielle sektor og derved en nedvæltning i løn-

ninger m.v. på sigt, medmindre særlige forhold gør sig gældende i denne

sektor. Hvis den finansielle sektor er udsat for en begrænset konkurrence fra

udlandet, vil beskatningen kunne overvæltes i priserne på finansielle ydel-

ser. I det omfang, der er overnormal profit i den finansielle sektor, vil ejerne

desuden kunne bære en del af byrden ved en forhøjet selskabsskat. Der er

ikke tilstrækkelige holdepunkter for at foretage et konkret skøn for omfanget

af overnormalt afkast i den finansielle sektor, men bl.a. analyser fra Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen gennem de senere år har angivet, at sekto-

ren er karakteriseret ved mangelfuld konkurrence, hvilket kan indikere, at

der er ovenormalt profit i sektoren. Der vurderes samlet ikke at være til-

strækkelige holdepunkter for at foretage er konkret skøn for, i hvilket om-

fang den forhøjede selskabsskat for finansielle selskaber overvæltes i pri-

serne, nedvæltes i lønningerne eller bæres af ejernes overskud.

Den del af lovforslaget, der vedrører et loft over virksomheders fradrag for

lønninger m.v., vurderes at medføre negative erhvervsøkonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet. Forslaget vil betyde en stramning af beskatningen

svarende til det skønnede merprovenu for de selskaber, der har ansatte med

høje lønninger.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har vurderet, at

lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse

konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr. årligt, hvorfor de ikke kvan-

tificeres nærmere.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget er det vurderet, at principperne for agil

erhvervsrettet regulering ikke er relevante.

Det er desuden vurderingen, at forslaget er udformet i overensstemmelse

med de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

Det bemærkes, at der i relation til lovforslagets bestemmelser om forhøjet

selskabsskat for finansielle selskaber er foreslået anvendt en forskellig fak-

tor for forhøjelsen af den skattepligtige indkomst i henholdsvis indkomstår

påbegyndt i 2023 og senere indkomstår. Forslaget skyldes udelukkende, at

den forhøjede selskabsskat for de finansielle selskaber ikke skal tilveje-

bringe et forventet merprovenu, der overstiger det forventede merprovenu

efter Aftale om en ny ret til tidlig pension. Det er derfor også vurderingen,

at anvendelsen af en forskellig faktor ikke indebærer, at forslaget fraviger

princippet om enkle og klare regler.

Lovforslaget indeholder alene ændringer til den materielle skattelovgivning,

hvad der ikke umiddelbart har konsekvenser for erhvervslivets muligheder

for at teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og forretningsmo-

deller.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Afgrænsningen af, hvilke selskaber der skal være omfattet af den forhøjede

selskabsskat for finansielle selskaber, er foretaget under hensyn til, at af-

grænsningen ikke skal kunne anses for at indebære statsstøtte til selskaber,

der ikke pålægges den forhøjede skat.

Ved vurderingen af, om en foranstaltning udgør statsstøtte efter artikel 107

TEUF, skal det undersøges om, (i) der er tale om en økonomisk fordel, (ii)

der ydes af statsmidler, (iii) til visse virksomheder eller produktioner (kravet

om selektivitet), og som (iv) derved fordrejer konkurrencen og påvirker

samhandlen mellem medlemsstaterne.

Ved vurderingen af, om selektivitetskravet er opfyldt, vil det ved skattemæs-

sige foranstaltninger først skulle fastlægges, hvad der er den almindelige

skatteordning, idet der kun vil være tale om statsstøtte, hvis visse virksom-

heder eller produktioner opnår en økonomisk fordel i forhold til den således

fastlagte referenceramme.

Det er vurderingen, at den foreslåede ordning vil indebære, at der for finan-

sielle selskaber vil blive etableret en ny almindelig referenceramme i form

af en forhøjet selskabsskat. Afgørende ved vurderingen af selektivitetskra-

vet vil derfor være, om kredsen af de omfattede selskaber er fastlagt sådan,

at der differentieres mellem virksomheder, der befinder sig i en faktisk og

retlig sammenlignelig situation.

Den foreslåede afgrænsning vil indebære, at den forhøjede selskabsskat på-

lægges alle virksomheder inden for den finansielle sektor, der i almindelig-

hed er undergivet beskatning efter selskabsskatteloven, og som er undergi-

vet offentligretligt tilsyn af Finanstilsynet i medfør af lov om finansiel virk-

somhed eller de speciallove, der gælder for særlige typer af finansielle sel-

skaber. Der er ikke foreslået særlige undtagelser for bestemte selskaber, og

det er derfor også vurderingen, at den foreslåede afgrænsning sikrer, at der

ikke sker en forskellig skattemæssig behandling af selskaber, der må anses

for at befinde sig i en sammenlignelig faktisk og retlig situation.

På den baggrund vurderes det, at forslaget ikke vil indebære statsstøtte.

Forslaget vurderes i øvrigt ikke at rejse EU-retlige problemstillinger.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i

perioden fra den … 202x til den … 202x været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Forslagets bestemmelser om forhøjet Ingen

selskabsskat for finansielle selskaber

skønnes at medføre et merprovenu

efter tilbageløb og adfærd på ca. 1,05

mia. kr. (2022-niveau) i 2023 og på

ca. 1,35 mia. kr. (2022-niveau) i

2024 og følgende år.

Kommunerne får en andel af sel-

skabsskatten på 14,24 pct. med af-

regning tre år efter indkomståret.

Forhøjelsen af selskabsskatten i den

finansielle sektor skønnes at medføre

et umiddelbart merprovenu for kom-

munerne på ca. 240 mio. kr. for 2023

med afregning i 2026, mens prove-

nuvirkningen for kommunerne i ef-

terfølgende år proportionalt følger

udviklingen i det samlede umiddel-

bare merprovenu med tre års forsin-

kelse.

Forslagets bestemmelser om et loft

over virksomheders fradrag for løn-

omkostninger ved årslønninger på

7,5 mio. kr. skønnes med betydelig

usikkerhed at føre til et varigt mer-

provenu på ca. 160 mio. kr. efter til-

bageløb og adfærd.

Implemente-

Ingen

ringskonse-

kvenser for

stat, kommuner

og regioner

Forslaget vurderes at medføre ad-

ministrative omkostninger for

Skatteforvaltningen på 0,2 mio. kr.

i 2022, 1,5 mio. kr. årligt i 2023-

2025, 1,4 mio. kr. i 2026, 1,3 mio.

kr. i 2027 og 0,8 mio. kr. varigt fra

2028.

Forslagets bestemmelser om forhø-

jet selskabsskat for finansielle sel-

skaber medfører en forhøjelse af

finansielle selskabers selskabsskat

fra 22 pct. til henholdsvis 25,2 pct.

i 2023 og 26 pct. i 2024 og frem.

Den del af lovforslaget, der vedrø-

rer et loft over virksomheders fra-

drag for lønninger, vurderes at

medføre negative erhvervsøkono-

miske konsekvenser for erhvervsli-

vet. Forslaget vil betyde en stram-

ning af beskatningen svarende til

det skønnede merprovenu for de

selskaber, der har ansatte med me-

get høje lønninger.

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Ingen

Administrative Ingen

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Erhvervsstyrelsens Område for

Bedre Regulering (OBR) har vur-

deret, at lovforslaget medfører ad-

ministrative konsekvenser for er-

hvervslivet. Disse konsekvenser

vurderes at være under 4 mio. kr.

årligt, hvorfor de ikke kvantifice-

res nærmere.

Ingen

Administrative Ingen

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Ingen

Den forhøjede selskabsskat for finansielle selskaber pålægges alle virk-

somheder inden for den finansielle sektor, der i almindelighed er undergi-

vet beskatning efter selskabsskatteloven, og som er undergivet offentlig-

retligt tilsyn af Finanstilsynet i medfør af lov om finansiel virksomhed el-

ler de speciallove, der gælder for særlige typer af finansielle selskaber. Der

er ikke foreslået særlige undtagelser for bestemte selskaber, og det er der-

for også vurderingen, at den foreslåede afgrænsning sikrer, at der ikke sker

en forskellig skattemæssig behandling af selskaber, der må anses for at

befinde sig i en sammenlignelig faktisk og retlig situation.

På den baggrund vurderes det, at forslaget ikke vil indebære statsstøtte.

Forslagets vurderes i øvrigt ikke at rejse EU-retlige problemstillinger.

Er i strid med

de principper

for implemen-

tering af er-

hvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav

Nej

i EU-regule-

ring (sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Selskaber m.v., der er undergivet fuld skattepligt til Danmark efter selskabs-

skattelovens § 1, og udenlandske selskaber, der er begrænset skattepligtige

af et fast driftssted her i landet efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a,

skal opgøre en skattepligtig indkomst.

Bortset fra andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

3, skal alle selskaber m.v., der beskattes efter selskabsskatteloven, opgøre

den skattepligtige indkomst, herunder indkomsten fra faste driftssteder, som

årets skattepligtige indtægter med fradrag for afholdte driftsudgifter m.v.

Der gælder en lang række særregler om, hvilke indtægter og udgifter der

skal medregnes henholdsvis fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. Enkelte af disse særregler gælder specifikt for bestemte virksom-

heder, der tilhører den finansielle sektor, f.eks. reglerne i selskabsskattelo-

vens §§ 13 A (realkreditinstitutter) om skattefrihed for låntagernes bidrag til

en restgældsreguleringsfond, 13 B (pengeinstitutter) om skattefrihed for af-

kast af værdipapirer, der ligger til grund for puljelån, og 13 F (livsforsik-

ringsselskaber) om medregning af afkast af en andel i en juridisk person, der

efter danske regler anses for transparent. Ingen af særreglerne har imidlertid

et anvendelsesområde, hvorefter de gælder generelt for selskaber i den fi-

nansielle sektor, mens de ikke finder anvendelse for øvrige selskaber.

Når den skattepligtige indkomst i indkomståret er positiv, udgør indkomst-

skatten udgør 22 pct. heraf, jf. selskabsskattelovens § 17, stk. 1.

Hvis den skattepligtige indkomst derimod udviser underskud, kan dette un-

derskud fremføres til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for følgende år efter reglerne i selskabsskattelovens § 12. Et uudnyttet un-

derskud fra tidligere år kan fradrages fuldt ud i den del af årets skattepligtige

indkomst, der ikke overstiger 8.872.500 kr. (2022-niveau), mens et reste-

rende underskud kan fradrages i 60 pct. af den del af årets skattepligtige

indkomst, der overstiger 8.872.500 kr. (2022-niveau), jf. selskabsskattelo-

vens § 12, stk. 2. Underskud, der kan fradrages i et givent indkomstår, kan

UDKAST

ikke fremføres til fradrag i et senere indkomstår, jf. selskabsskattelovens §

12, stk. 3.

Efter selskabsskattelovens § 8, stk. 2, skal danske selskaber m.v. ved ind-

komstopgørelsen ikke medregne indtægter og udgifter, der vedrører uden-

landske faste driftssteder eller faste ejendomme i udlandet. Beskatningen

sker således efter et territorialprincip. Der kan dog være tilfælde, hvor ind-

tægter hidrørende fra udlandet skal medregnes ved den danske indkomstop-

gørelse, f.eks. hvor der er indeholdt kildeskat af udbytter fra udenlandske

selskaber.

For at hindre dobbeltbeskatning er der efter ligningslovens § 33 adgang til

lempelse i den danske skat for sådanne skatter betalt i udlandet. En forud-

sætning for at kunne udnytte denne lempelsesadgang er, at der i det pågæl-

dende indkomstår mindst er en positiv dansk indkomst, der modsvarer de

indtægter, der er blevet beskattet i udlandet. Selskaber m.v. kan derfor ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst vælge at se bort fra underskud i

Danmark eller udlandet, jf. ligningslovens § 33 H. I tilfælde, hvor der ikke

er aktuelle underskud, men alene underskud fra tidligere indkomstår, vil der

efter bestemmelsen også kunne ses bort fra disse fremførselsberettigede un-

derskud.

Der ses bort fra en så stor del af de samlede underskud, at den skattepligtige

indkomst svarer til de samlede positive indkomster fra udlandet, som er lem-

pelsesberettigede. Hvis der ses bort fra et mindre beløb end de samlede un-

derskud, fordeles beløbet forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende

kilder. Det underskud, der bortses fra, fremføres til fradrag ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst for følgende år efter reglerne i selskabsskat-

telovens § 12.

Selskaber m.v., der indgår i en koncern, er omfattet af obligatorisk national

sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31. En koncern omfatter efter sel-

skabsskattelovens § 31 C samtlige selskaber m.v., hvorover et (moder)sel-

skab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse. Bestemmende

indflydelse i forhold til et datterselskab foreligger, når moderselskabet di-

rekte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af

stemmerettighederne i datterselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk.

Der skal udpeges et administrationsselskab i sambeskatningen, der har til

opgave at forvalte sambeskatningen og forestå indbetalingen af den samlede

indkomstskat, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 6. Det øverste danske

koncernselskab vil altid skulle være administrationsselskab, idet der i

UDKAST

tilfælde, hvor to danske selskaber indgår som sideordnede øverste (sø-

ster)selskaber i den danske del af koncernen, vil skulle udpeges et af de to

søsterselskaber som administrationsselskab, jf. § 31 C, stk. 6, 1. og 2. pkt.

For de sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der

består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab

omfattet af sambeskatningen, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 2. Det er

hele indkomsten fra det enkelte sambeskattede selskab m.v., der indgår i

sambeskatningen, uanset moderselskabets ejerandel.

Før sambeskatningsindkomsten opgøres, skal overskudsgivende selskaber

først modregne den del af egne underskud fra tidligere indkomstperioder før

eller under sambeskatningen, der kan rummes i indkomstårets positive ind-

komst, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 2, 2. og 3. pkt. Hvis sambeskatnin-

gen herefter omfatter både selskaber med positiv indkomst og selskaber med

negativ indkomst, fordeles det underskud, som de underskudsgivende sel-

skaber har, forholdsmæssigt mellem de selskaber, der har positiv indkomst,

som underskuddet kan rummes i. Er der fortsat selskaber med positiv ind-

komst, kan der herefter ske modregning af fremførselsberettigede under-

skud fra tidligere indkomstperioder under sambeskatningen under iagtta-

gelse af reglerne i selskabsskattelovens § 12, stk. 2.

Efter selskabsskattelovens § 31, stk. 3, gælder begrænsningen i adgangen til

at fremføre underskud efter selskabsskattelovens § 12, stk. 2, samlet for de

sambeskattede selskaber, og den anvendes kun, hvis summen af de sambe-

skattede selskabers indkomst i indkomståret er positiv. Den samlede be-

grænsning efter selskabsskattelovens § 12, stk. 2, fordeles forholdsmæssigt

mellem de sambeskattede selskabers fremførselsberettigede underskud, så-

ledes at modregning af hvert underskud kun kan ske med den andel af un-

derskuddet, der svarer til forholdet mellem den del af de samlede underskud,

der efter § 12, stk. 2, kan fradrages i indkomståret, og de samlede underskud,

der ville kunne fradrages i indkomståret, hvis § 12, stk. 2, ikke fandt anven-

delse.

De selskaber i sambeskatningen, der ved opgørelse af sambeskatningsind-

komsten har udnyttet underskud fra andre selskaber i sambeskatningen, skal

betale et beløb til det underskudsgivende selskab svarende til skatteværdien

af det udnyttede underskud. Betalingen sker via administrationsselskabet.

Hvor der foreligger en sambeskatning, anses de sambeskattede selskaber for

en samlet enhed ved anvendelse af de ovenfor nævnte regler i ligningslovens

§ 33 H om bortseelse fra underskud. Det vil sige, at der skal foretages en

opgørelse af sambeskatningsindkomsten, herunder modregning af

UDKAST

underskud, inden det vurderes, om reglerne i ligningslovens § 33 H kan an-

vendes. Hvor selskaber i sambeskatningen har fremførselsberettigede un-

derskud, skal disse også modregnes, inden det afgøres, hvilke underskud der

kan bortses fra.

I en koncern bestående af f.eks. et udenlandsk moderselskab med et dansk

datterselskab og et fast driftssted i Danmark vil den danske del af en sådan

koncern (datterselskabet og det faste driftssted) være omfattet af reglerne i

selskabsskattelovens § 31 om national sambeskatning. Hvis f.eks. det dan-

ske datterselskab har et underskud, der under den nationale sambeskatning

helt eller delvist udligner et overskud i det faste driftssted, vil dette kunne

medføre, at det faste driftssteds indkomst skal medregnes hos det udenland-

ske moderselskab efter udenlandske regler, uden at det udenlandske moder-

selskab har betalt en skat af denne indkomst i Danmark.

For at imødegå risikoen for, at det udenlandske moderselskab ikke vil kunne

få lempelse for dansk skat i den skat, der skal betales i hjemlandet af den

samme indkomst, gælder efter selskabsskattelovens § 31, stk. 9, en særlig

regel om mulighed for bortseelse fra underskud i en national sambeskatning.

Efter denne regel kan et sambeskattet dansk datterselskab eller et sambe-

skattet fast driftssted i Danmark ved opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst vælge at bortse fra underskud, der overføres fra andre selskaber eller

faste driftssteder i sambeskatningen til modregning i dets skattepligtige ind-

komst. Adgangen til bortseelse fra underskud efter bestemmelsen er betinget

af, at indkomsten i datterselskabet henholdsvis det faste driftssted medreg-

nes ved moderselskabets indkomstopgørelse i udlandet, og at den pågæl-

dende udenlandske stats lempelse for den danske beskatning svarer til cre-

ditlempelsen efter ligningslovens § 33.

Det danske datterselskab henholdsvis det faste driftssted i Danmark kan ikke

se bort fra egne fremførselsberettigede underskud. Hvis der ses bort fra un-

derskud fra andre selskaber m.v. i sambeskatningen, skal der ses bort fra

hele det underskud, der overføres til modregning i selskabets henholdsvis

det faste driftssteds indkomst. Det underskud, der bortses fra, fordeles for-

holdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder og fremføres sammen

med eventuelt resterende underskud til fradrag ved opgørelsen af den skat-

tepligtige indkomst for følgende år efter reglerne i selskabsskattelovens §

12. Det underskud, som datterselskabet henholdsvis det faste driftssted væl-

ger ikke at udnytte, kan ikke anvendes af andre overskudsgivende selskaber

i sambeskatningen.

UDKAST

Det ultimative moderselskab i en koncern kan vælge, at en sambeskatning

også skal omfatte alle koncernens udenlandske selskaber og alle koncernens

danske selskabers faste driftssteder i udlandet (international sambeskat-

ning), jf. selskabsskattelovens § 31 A. Ved valg af international sambeskat-

ning, der er bindende for en periode på mindst 10 år, finder reglerne i sel-

skabsskattelovens § 31 tilsvarende anvendelse, medmindre disse regler sær-

skilt er fraveget.

Et dansk moderselskab vil i visse tilfælde ved opgørelsen af moderselska-

bets egen skattepligtige indkomst skulle medregne positiv skattepligtig ind-

komst i direkte og indirekte ejede datterselskaber, jf. de særlige regler i sel-

skabsskattelovens § 32 om såkaldt CFC-beskatning

(”Controlled Foreign

Companies” –

CFC). De danske CFC-regler finder anvendelse på såvel

udenlandske som danske datterselskaber.

Beskatning efter CFC-reglerne skal ske, når CFC-indkomsten i datterselska-

bet udgør mindst 1/3 af datterselskabets samlede indkomst, idet der til CFC-

indkomsten medregnes mobile indtægter i form af summen af bl.a. finan-

sielle indtægter og udgifter. Der henvises til opregningen i selskabsskatte-

lovens § 32, stk. 5, af de former for indkomst, der medregnes til CFC-ind-

komsten i et datterselskab.

Efter selskabsskattelovens § 32, stk. 2, er datterselskaber, der er finansielle

selskaber som nævnt i artikel 2, nr. 5, i Rådets direktiv 2016/1164/EU af 12.

juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der di-

rekte indvirker på det indre markeds funktion, som udgangspunkt ikke om-

fattet af CFC-reglerne. Denne undtagelse gælder dog ikke, hvis mere end

1/3 af datterselskabets CFC-indkomst hidrører fra omsætning med moder-

selskabet eller dets tilknyttede personer.

Når der sker CFC-beskatning, vil moderselskabet som udgangspunkt skulle

medregne hele den positive indkomst i sine CFC-datterselskaber ved sin

egen indkomstopgørelse, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 1 og 7. Der er

dog mulighed for at vælge, at kun datterselskabernes CFC-indkomst med-

regnes, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 15. Moderselskabet gives ved op-

gørelsen af selskabsskatten nedslag for danske og udenlandske skatter af den

indkomst i datterselskabet, som er medregnet i moderselskabet efter CFC-

reglerne, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 11.

Det foreslås, at der er i selskabsskattelovens

§ 17 A

indsættes en ny bestem-

melse om den særlige forhøjede selskabsskat, der foreslås at skulle gælde

for finansielle selskaber.

UDKAST

Det foreslås i § 17 A,

stk. 1, 1. pkt.,

at finansielle selskaber, som er omfattet

af opregningen i forslaget til bestemmelsen i § 17 A, stk. 3, skal betale en

forhøjet indkomstskat, idet selskabernes skattepligtige positive eller nega-

tive årsindkomst opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler skal

multipliceres med 26/22.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der for de finansielle selskaber

vil skulle foretages en sædvanlig indkomstopgørelse efter skattelovgivnin-

gens almindelige regler, og at den samlede opgjorte årsindkomst, uanset om

den er positiv eller negativ, herefter vil skulle multipliceres med 26/22. Det

vil være den samlede indkomst i et finansielt selskab, der vil skulle faktor-

forhøjes og dermed vil blive pålagt den forhøjede selskabsskat.

Det vil efter forslaget være alle skattelovgivningens almindelige regler om

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der vil skulle finde anvendelse

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de finansielle selskaber,

før årsindkomsten forhøjes efter forslaget.

Det vil omfatte alle regler om indkomstopgørelsen, der i almindelighed fin-

der anvendelse for alle selskabsskattepligtige selskaber m.v. F.eks. vil et

moderselskab, der er et finansielt selskab omfattet af de foreslåede regler,

skulle medregne indkomsten (eller CFC-indkomsten) i et datterselskab efter

reglerne om CFC-beskatning i selskabsskattelovens § 32, når betingelserne

for CFC-beskatning af datterselskabet er opfyldt.

Ved den indkomstopgørelse efter skattelovgivningens almindelige regler,

der vil skulle foretages, inden indkomsten forhøjes, vil også regler, der kun

finder anvendelse for bestemte typer virksomheder, herunder bestemte for-

mer for finansielle virksomheder, skulle finde anvendelse. Det gælder f.eks.

de særlige regler i selskabsskattelovens § 13 A (realkreditinstitutter), § 13 B

(pengeinstitutter) og § 13 F (livsforsikringsselskaber).

Det foreslås i § 17 A,

stk. 1, 2. pkt.,

at de finansielle selskabers årsindkomst

for indkomstår, der påbegyndes i perioden fra og med den 1. januar 2023 til

og med den 31. december 2023, dog kun skal multipliceres med 25,2/22.

I det første indkomstår, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden, jf. forsla-

get til § 4, vil forhøjelsen af indkomsten således skulle ske med en lavere

faktor end for efterfølgende indkomstår. Denne forholdsmæssigt mindre

forhøjelse af årsindkomsten i dette indkomstår vil ligeledes skulle foretages,

uanset om den opgjorte indkomst er positiv eller negativ.

UDKAST

Det foreslås i § 17 A,

stk. 1, 3. pkt.,

at den forhøjede indkomst skal anses for

det finansielle selskabs skattepligtige indkomst ved anvendelse af bestem-

melserne i §§ 12, 17, stk. 1, og 31.

Når de finansielle selskabers indkomst er blevet forhøjet med den i forslaget

til stk. 1, 1. eller 2. pkt., anførte faktor, vil den forhøjede indkomst efter

forslaget således skulle anses for selskabets årsindkomst i relation til be-

stemmelserne om fremførsel af og fradrag for underskud (§ 12), beregning

af selskabsskatten (§ 17, stk. 1) og sambeskatning (§ 31).

For et finansielt selskab, hvis indkomst opgjort efter skattelovgivningens

almindelige regler er positiv, vil virkningen af forslaget således være, at den

positive indkomst forhøjes med 26/22, for indkomstår påbegyndt i 2023 dog

med 25,2/22, før skatten af den skattepligtige indkomst beregnes efter sel-

skabsskattelovens § 17, stk. 1. Indkomstskatten vil skulle beregnes af den

forhøjede indkomst med den almindeligt gældende selskabsskattesats på

(for tiden) 22 pct.

Hvis det finansielle selskabs indkomst opgjort efter skattelovgivningens al-

mindelige regler i stedet er negativ, vil den foreslåede bestemmelse inde-

bære, at det finansielle selskabs underskud vil skulle forhøjes med 26/22

(for indkomstår påbegyndt i 2023 dog med 25,2/22), og at det forhøjede

underskud herefter vil udgøre det underskud, som det finansielle selskab vil

kunne fremføre til fradrag i senere indkomstår efter reglerne i selskabsskat-

telovens § 12.

Når der i øvrigt i skattelovgivningen henvises til underskud, der kan frem-

føres efter selskabsskattelovens § 12, vil forslaget endvidere medføre, at det

vil være det forhøjede underskud, der henvises til. Et eksempel på en sådan

henvisning er reglen i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5, 9. og 10. pkt.

I et efterfølgende indkomstår, hvor det finansielle selskab har en positiv ind-

komst, hvori det fremførselsberettigede underskud vil kunne fradrages efter

selskabsskattelovens § 12, stk. 2 og 3, vil det efter den foreslåede bestem-

melse også være det senere indkomstårs positive indkomst efter forhøjelse

efter 1. pkt., som det fremførselsberettigede underskud vil skulle fradrages

i. Det bemærkes, at det fremførselsberettigede underskud allerede vil være

blevet forhøjet i det år, hvori underskuddet er konstateret, hvis underskuddet

er konstateret på et tidspunkt, hvor den foreslåede bestemmelse har været

gældende for selskabet. Det fremførselsberettigede underskud vil derfor

ikke skulle forhøjes på ny, før det fradrages i det efterfølgende indkomstår.

UDKAST

Det finansielle selskabs indkomst efter den forhøjelse af indkomsten, der

skal ske efter stk. 1, 1. eller 2. pkt., vil efter forslaget også skulle indgå som

det finansielle selskabs indkomst i det pågældende indkomstår ved anven-

delsen af selskabsskattelovens § 31 om sambeskatning. Det vil også inde-

bære, at det finansielle selskabs forhøjede positive eller negative årsind-

komst vil skulle indgå som det finansielle selskabs indkomst i det pågæl-

dende indkomstår, såfremt selskabet indgår i en koncern, for hvilken der er

valgt international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A.

Effekterne af de foreslåede bestemmelser illustreres ved eksemplerne ne-

denfor, hvor beskatningen efter gældende regler er sammenlignet med be-

skatningen efter forslaget. Det bemærkes, at det i eksemplerne for oversku-

elighedens skyld er forudsat, at beløbsgrænsen i selskabsskattelovens § 12,

stk. 2, inden for hvilken der er adgang til ubegrænset fradrag for fremfør-

selsberettigede underskud, udgør 8 mio. kr. i alle indkomstårene 2022-2025.

1. Eksempel på beregning af effekterne af den forhøjede selskabsskat for et

finansielt selskab, der ikke indgår i en sambeskattet koncern. Selskabet har

fremførselsberettigede underskud fra tidligere indkomstår.

Gældende regler

–

1.000 kr.

Indkomst, før forhøjelse

Indkomst, efter forhøjelse (A)

Fremført underskud, indtil maks.

60 pct. udover maks.

I alt underskud til fremførsel (B)

Indkomst til beskatning (C=A-B>0)

Skat (C*22 pct.)

Saldo underskud til fremførsel

2022

-50.000

2023

10.000

8.000

1.200

9.200

800

176

-40.800

2024

10.000

8.000

1.200

9.200

2.000

440

-31.600

2025

-5.000

-36.600

Forslaget

–

1.000 kr.

Indkomst, før forhøjelse

Indkomst, efter forhøjelse (A)

Fremført underskud, indtil maks.

60 pct. udover maks.

I alt underskud til fremførsel (B)

Indkomst til beskatning (C=A-B>0)

Skat (C*22 pct.)

Saldo underskud til fremførsel

2022

-50.000

2023

10.000

11.455

8.000

2.073

10.073

1.382

304

-39.927

2024

10.000

11.818

8.000

2.291

10.291

3.818

840

-29.636

2025

-5.000

-5.909

-35.545

2. Eksempel på beregning af effekterne af den forhøjede selskabsskat for en

koncern med et finansielt selskab, X, og to ikkefinansielle selskaber, Y og

Z. Der er fremførselsberettigede underskud fra tidligere indkomstår i sel-

skab X.

UDKAST

Gældende regler

–

1.000 kr.

Indkomst i alt, før forhøjelse

Indkomst, selskab X

Indkomst, selskaberne Y og Z

Indkomst i alt (A)

Fremført underskud, indtil maks.

60 pct. udover maks.

I alt underskud til fremførsel (B)

Underskudsbegrænsning-brøk (B/A)

Indkomst til beskatning (C=A-B>0)

Skat (C*22 pct.)

Saldo underskud til fremførsel

Opdelt på selskab X, Y og Z

Indkomst (1)

Anvendte underskud i året (2)

Anvendte tidligere underskud (3)

Indkomst efter underskud (1+2+3)

Indkomst til beskatning

Saldo underskud til fremførsel

2022

-35.000

-50.000

15.000

-35.000

2023

10.000

-10.000

-35.000

2024

40.000

10.000

30.000

40.000

8.000

19.200

27.200

0,78

12.800

2.816

-7.800

2025

-5.000

0,00

-12.800

-50.000

10.000

5.000

15.000

-10.000

-5.000

-35.000

10.000

-10.000

10.000

-1.455

-33.545

10.000

25.000

5.000

-7.771

-16.190

-3.238

2.229

8.810

1.762

2.229

8.810

1.762

-6.345

-5.000

10.000

-10.000

5.000

-10.000

5.000

-5.000

-6.345

-5.000

Forslaget

–

1.000 kr.

Indkomst i alt, før forhøjelse

Indkomst, selskab X

Indkomst, selskaberne Y og Z

Indkomst i alt, efter forhøjelse (A)

Fremført underskud, indtil maks.

60 pct. udover maks.

I alt underskud til fremførsel (B)

Underskudsbegrænsning-brøk (B/A)

Indkomst til beskatning (C=A-B>0)

Skat (C*22 pct.)

Saldo underskud til fremførsel

Opdelt på selskab X, Y og Z

Indkomst (1)

2022

-35.000

-50.000

15.000

-35.000

2023

11.455

-10.000

1.455

1,00

-33.545

2024

40.000

11.818

30.000

41.818

8.000

20.291

28.291

0,84

13.527

2.976

-5.255

2025

-5.000

-5.909

0,00

-11.164

-50.000

10.000

11.455

-10.000

11.818

25.000

-5.909

10.000

UDKAST

Anvendte underskud i året (2)

Anvendte tidligere underskud (3)

Indkomst efter underskud (1+2+3)

Indkomst til beskatning

Saldo underskud til fremførsel

5.000

15.000

-10.000

-5.000

-35.000

-10.000

10.000

-1.455

-33.545

5.000

-9.967

-15.270

-3.054

1.851

9.730

1.946

1.851

9.730

1.946

-5.255

-10.000

5.000

-10.000

5.000

-909

-5.000

-6.164

-5.000

Det foreslås i § 17 A,

stk. 1, 4. pkt.,

at hvis selskabet kun har været et finan-

sielt selskab en del af indkomståret, skal der foretages en indkomstopgørelse

efter skattelovgivningens almindelige regler for denne del af indkomståret,

og kun denne del af indkomsten forhøjes efter 1. eller 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der vil skulle udarbejdes en

særskilt indkomstopgørelse for den del af indkomståret, hvor et selskab har

været et finansielt selskab, hvis selskabet ikke har været et finansielt selskab

i hele det pågældende indkomstår, Indkomsten for den del af året, hvor sel-

skabet har været et finansielt selskab, vil skulle opgøres efter skattelovgiv-

ningens almindelige regler, og det vil kun være denne del af selskabets sam-

lede indkomst, der vil skulle forhøjes efter de foreslåede bestemmelser i sel-

skabsskattelovens § 17 A, stk. 1, 1. og 2. pkt.

En opdeling af indkomstårets indkomst vil f.eks. kunne være relevant, så-

fremt et selskab først opnår tilladelse til at drive den finansielle virksomhed

i løbet af indkomståret.

Der henvises om den foreslåede bestemmelse i øvrigt til de almindelige be-

mærkningers pkt. 2.1.3.2.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 17 A,

stk. 2,

at indkomsten fra samtlige

udenlandske og danske indkomstkilder for et finansielt selskab omfattet af

§ 17 A skal forhøjes efter forslaget til selskabsskattelovens § 17 A, stk. 1,

før det underskud, der kan bortses fra efter selskabsskattelovens § 31, stk.

9, eller ligningslovens § 33 H, opgøres.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 17 A, stk. 1, vil inde-

bære, at det er den samlede skattepligtige indkomst, der for et finansielt sel-

skab er opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler i et givet ind-

komstår, der vil skulle forhøjes med den faktor, der gælder for det pågæl-

dende indkomstår. Forslaget til stk. 2 vil som en undtagelse hertil indebære,

at der ved anvendelsen af bestemmelserne om bortseelse fra underskud vil

skulle ske en forhøjelse af indkomsten fra hver enkelt af det finansielle sel-

skabs danske og udenlandske kilder, før det opgøres, hvor stort et underskud

der kan bortses fra.

Det finansielle selskabs eventuelle fremførselsberettigede underskud fra tid-

ligere indkomstår vil allerede være forhøjet, hvis de er konstateret i et ind-

komstår, hvor selskabet var omfattet af den forhøjede selskabsskat. Dette

følger af henvisningen til selskabsskattelovens § 12 i forslaget til bestem-

melsen i selskabsskattelovens § 17 A, stk. 1. Sådanne fremførselsberettigede

underskud skal derfor ikke forhøjes på ny efter den foreslåede bestemmelse.

Det vil efter den foreslåede bestemmelse kun være nødvendigt at forhøje

indkomsten for hver enkelt af det finansielle selskabs indkomstkilder i de

tilfælde, hvor selskabet eller de sambeskattede selskaber faktisk måtte ønske

at gøre brug af muligheden for at anvende mulighederne for bortseelse fra

underskud efter ligningslovens § 33 H eller selskabsskattelovens § 31, stk.

Forslaget til selskabsskattelovens § 17 A,

stk. 3,

indeholder en opregning af,

hvilke selskaber der vil skulle anses for finansielle selskaber, og dermed

hvilke selskaber der efter forslaget vil skulle pålægges en særlig, forhøjet

selskabsskat.

Efter forslaget til selskabsskattelovens § 17 A, stk. 3,

nr. 1,

vil pengeinsti-

tutter, der har eller skal have tilladelse efter § 7, stk. 1, i lov om finansiel

virksomhed, skulle anses for finansielle selskaber og vil dermed skulle på-

lægges den foreslåede forhøjede selskabsskat.

Henvisningen til § 7, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed betyder, at der

ved pengeinstitutter skal forstås virksomheder, der fra offentligheden mod-

tager indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt yder lån for

egen regning, dog ikke på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer.

Endvidere betyder henvisning til § 7, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,

at der skal være tale om udøvelse af en sådan virksomhed, at det kræver en

tilladelse.

UDKAST

Det følger af § 12 i lov om finansiel virksomhed, at pengeinstitutter skal

være organiseret som aktieselskaber (banker), andelsselskaber (andelskas-

ser) eller selvejende institutioner (sparekasser). Dog er der i medfør af § 207

i lov om finansiel virksomhed adgang til, at andelskasser og sparekasser kan

drives i aktieselskabsform.

Pengeinstitutter, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, er skatte-

pligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2a.

Det forhold, at den foreslåede bestemmelse ud over pengeinstitutter, der har

en tilladelse, også vil omfatte pengeinstitutter, der skal have tilladelse, be-

tyder, at et selskab, der driver pengeinstitutvirksomhed, vil være omfattet,

også hvis det skulle forekomme, at selskabet har drevet pengeinstitutvirk-

somheden uden fornøden tilladelse.

Efter forslaget til selskabsskattelovens § 17 A, stk. 3,

nr. 2,

vil realkreditin-

stitutter, der har eller skal have tilladelse efter § 8, stk. 1, i lov om finansiel

virksomhed, skulle anses for finansielle selskaber og vil dermed skulle på-

lægges den foreslåede forhøjede selskabsskat.

Henvisningen til § 8, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed betyder, at der

ved realkreditinstitutter skal forstås virksomheder, der yder lån mod regi-

streret pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af realkreditobligatio-

ner. Endvidere betyder henvisning til § 8, stk. 1, i lov om finansiel virksom-

hed, at der skal være tale om udøvelse af en sådan virksomhed, at det kræver

en tilladelse.

Det følger af § 12 i lov om finansiel virksomhed, at der vil være tale om

virksomheder, der er organiseret som aktieselskaber.

Realkreditinstitutter, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, er

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det forhold, at den foreslåede bestemmelse ud over realkreditinstitutter, der

har tilladelse, også vil omfatte realkreditinstitutter der skal have tilladelse,

betyder, at et selskab, der driver realkreditinstitutvirksomhed, vil være om-

fattet, også hvis det skulle forekomme, at selskabet har drevet realkreditin-

stitutvirksomheden uden fornøden tilladelse.

Efter forslaget til selskabsskattelovens § 17 A, stk. 3,

nr. 3,

vil investerings-

forvaltningsselskaber, der har eller skal have tilladelse efter § 10, stk. 1, i

lov om finansiel virksomhed, skulle anses for finansielle selskaber og vil

dermed skulle pålægges den foreslåede forhøjede selskabsskat.

UDKAST

Henvisningen til § 10, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed betyder, at der

ved investeringsforvaltningsselskaber skal forstås virksomheder, der udøver

aktiviteter som nævnt i bilag 6 i lov om finansiel virksomhed om funktioner

(opgaver) omfattet af kollektiv porteføljeforvaltning. Endvidere betyder

henvisningen til § 10, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at der skal være

tale om udøvelse af en sådan virksomhed, at det kræver en tilladelse.

De aktiviteter, der indgår i bilag 6 i lov om finansiel virksomhed, er inve-

steringsforvaltning, administration og markedsføring, idet der under admi-

nistration bl.a. indgår juridiske og regnskabsmæssige tjenesteydelser i for-

bindelse med fondsforvaltning, fastsættelse af indre værdi og emissions- og

indløsningspriser, fordeling af overskud samt emission og indløsning af an-

dele.

Det følger af § 12 i lov om finansiel virksomhed, at investeringsforvalt-

ningsselskaber skal være organiseret som aktieselskaber.

Investeringsforvaltningsselskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i

Danmark, er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det forhold, at den foreslåede bestemmelse ud over investeringsforvalt-

ningsselskaber, der har tilladelse, også vil omfatte investeringsforvaltnings-

selskaber, der skal have tilladelse, betyder, at et selskab, der driver investe-

ringsforvaltningsvirksomhed, vil være omfattet, også hvis det skulle fore-

komme, at selskabet har drevet investeringsforvaltningsvirksomheden uden

fornøden tilladelse.

Efter forslaget til selskabsskattelovens § 17 A, stk. 3,

nr. 4,

vil forsikrings-

selskaber og captivegenforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter sel-

skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 5, og som har eller skal have tilla-

delse efter § 11, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skulle anses for fi-

nansielle selskaber og vil dermed skulle pålægges den foreslåede forhøjede

selskabsskat.

Henvisningen til § 11, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed betyder, at der

skal være tale om udøvelse af en sådan forsikringsvirksomhed, herunder

genforsikringsvirksomhed, at det kræver en tilladelse.

Lov om finansiel virksomhed indeholder ikke en definition af, hvad der skal

forstås ved forsikringsvirksomhed. Dog er forsikringsvirksomhed i almin-

delighed defineret som den virksomhed, der består i at indgå aftaler om mod

vederlag at overtage risikoen for indtræden af uvisse begivenheder, der kan

beregnes statistisk.

UDKAST

Ved genforsikringsvirksomhed forstås indirekte forsikringsvirksomhed,

hvorved et forsikringsselskab overtager forsikringsrisici fra et andet forsik-

ringsselskab eller genforsikringsselskab.

Captivegenforsikringsselskaber er defineret i § 5, stk. 1, nr. 21, i lov om

finansiel virksomhed. Efter denne definition skal der ved et captivegenfor-

sikringsselskab forstås et selskab, der udelukkende har til formål at yde gen-

forsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som selskabet til-

hører, eller af det eller de selskaber i den koncern, som det er en del af.

Det følger af § 12 i lov om finansiel virksomhed, at forsikringsselskaber skal

være aktieselskaber, gensidige selskaber eller tværgående pensionskasser.

Efter forslaget skal den forhøjede selskabsskat omfatte de forsikringsselska-

ber, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, som er skattepligtige

efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 5. Selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1, omhandler aktieselskaber, mens selskabsskattelovens § 1, stk.

1, nr. 5, omhandler visse gensidige forsikringsselskaber.

Forsikringsselskaber i form af tværgående pensionskasser vil efter forslaget

ikke blive omfattet af den foreslåede forhøjede selskabsskat. Dette beror på,

at tværgående pensionskasser er skattefrie i medfør af reglerne i selskabs-

skattelovens § 3, stk. 1, nr. 9.

Det forhold, at den foreslåede bestemmelse ud over forsikringsselskaber,

der har tilladelse, også vil omfatte forsikringsselskaber, der skal have tilla-

delse, betyder, at et selskab, der driver i forsikringsvirksomhed, vil være

omfattet, også hvis det skulle forekomme, at selskabet har drevet forsik-

ringsvirksomheden uden fornøden tilladelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ovenfor under pkt.

2.1.3.1.

Efter forslaget til selskabsskattelovens § 17 A, stk. 3,

nr. 5,

vil fondsmæg-

lerselskaber, der har eller skal have tilladelse efter § 13, stk. 1 og 2, i lov om

fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, skulle anses

for finansielle selskaber og vil dermed skulle pålægges den foreslåede for-

højede selskabsskat.

Henvisningen til § 13, stk. 1 og 2, i lov om lov om fondsmæglerselskaber

og investeringsservice og -aktiviteter betyder, at der ved fondsmæglersel-

skaber forstås virksomheder, der hverken er pengeinstitutter, realkreditinsti-

tutter eller investeringsforvaltningsselskaber, og som for tredjemand udøver

værdipapirhandelsaktiviteter som nævnt i lovens bilag 1, afsnit A, med

UDKAST

finansielle instrumenter omfattet af lovens bilag 2. Endvidere betyder hen-

visning til § 13, stk. 1 og 2, i lov om lov om fondsmæglerselskaber og inve-

steringsservice og -aktiviteter, at der skal være tale om udøvelse af en sådan

virksomhed, at det kræver en tilladelse som værdipapirhandler.

De aktiviteter, som er nævnt i bilag 1, afsnit A i lov om fondsmæglerselska-

ber og investeringsservice og -aktiviteter, er bl.a. investeringsrådgivning og

skønsmæssig porteføljepleje. De finansielle instrumenter, der indgår i lo-

vens bilag 2, er omsættelige værdipapirer, der kan handles på et kapitalmar-

ked, som f.eks. aktier, obligationer, andele i kollektive investeringsinstitut-

ter og derudover bl.a. finansielle kontrakter så som optioner og futures.

Det følger af § 26 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og

-aktiviteter, at fondsmæglerselskaber skal være aktieselskaber.

Fondsmæglerselskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, er

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det forhold, at den foreslåede bestemmelse ud over fondsmæglerselskaber,

der har tilladelse, også vil omfatte fondsmæglerselskaber, der skal have til-

ladelse, betyder, at et selskab, der driver værdipapirhandelsvirksomhed, vil

være omfattet, også hvis det skulle forekomme, at selskabet har drevet virk-

somheden uden fornøden tilladelse.

Efter forslaget til selskabsskattelovens § 17 A, stk. 3,

nr. 6,

vil e-pengeinsti-

tutter, der har eller skal have tilladelse efter § 8 i lov om betalinger, skulle

anses for finansielle selskaber og vil dermed skulle pålægges den foreslåede

forhøjede selskabsskat.

Ved e-pengeinstitutter forstås virksomheder, der udsteder elektroniske

penge. Ved elektroniske penge forstås en elektronisk eller magnetisk lagret

pengeværdi, der repræsenterer et krav mod udstederen, som udstedes ved

modtagelse af betaling med henblik på at gennemføre betalingstransaktio-

ner, og som accepteres af andre end udstederen af elektroniske penge, jf. §

7, nr. 6, i lov om betalinger.

Henvisningen til § 8 i lov om betalinger betyder, at der skal være tale om

udøvelse af en sådan virksomhed, at det kræver en tilladelse som e-penge-

institut.

Efter § 10, stk. 1, nr. 1, i lov om betalinger er det et krav for at opnå tilladelse

som e-pengeinstitut efter lovens § 8, at virksomheden drives i et aktiesel-

skab, et anpartsselskab, et andelsselskab med begrænset ansvar eller en

UDKAST

forening med begrænset ansvar, og at virksomheden har en bestyrelse og

direktion.

E-pengeinstitutter, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, vil

være skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1.

Virksomheder, hvis samlede forpligtelser hidrørende fra udestående elek-

troniske penge på intet tidspunkt overstiger et beløb, der modsvarer værdien

af 5 mio. euro, er undtaget fra tilladelseskravet i § 8 i lov om betalinger.

Sådanne virksomheder skal dog have en begrænset tilladelse efter § 50 i lov

om betalinger. Der kan i den forbindelse henvises til bemærkningerne neden

for til forslaget til selskabsskattelovens § 17 A, stk. 3, nr. 8.

Det forhold, at den foreslåede bestemmelse ud over e-pengeinstitutter, der

har tilladelse, også vil omfatte e-pengeinstitutter, der skal have tilladelse,

betyder, at et selskab, der driver en sådan virksomhed, vil være omfattet,

også hvis det skulle forekomme, at selskabet har drevet virksomheden uden

fornøden tilladelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ovenfor under pkt.

2.1.3.1.

Efter forslaget til selskabsskattelovens § 17 A, stk. 3,

nr. 7,

vil betalingsin-

stitutter, der har eller skal have tilladelse efter § 9 i lov om betalinger, skulle

anses for finansielle selskaber og vil dermed skulle pålægges den foreslåede

forhøjede selskabsskat.

Ved betalingsinstitutter forstås virksomheder, der udbyder betalingstjene-

ster i henhold til bilag 1 i lov om betalinger, jf. § 9 i lov om betalinger.

Bilag 1 i lov om betalinger indeholder i alt 8 numre. Lovens bilag 1, nr. 1-

7, omfatter tjenester, der muliggør placering på og hævninger fra en beta-

lingskonto, tjenester, der er nødvendige for driften af en betalingskonto,

gennemførelse af betalings- og kredittransaktioner, udstedelse eller indløs-

ning af betalingsinstrumenter, pengeoverførselsvirksomhed samt betalings-

initieringstjenester. Lovens bilag 1, nr. 8, omfatter kontooplysningstjene-

ster.

Den forslåede bestemmelse omfatter kun betalingsinstitutter, der efter § 9 i

lov om betalinger skal have en tilladelse som betalingsinstitut. Det følger af

§ 9 i lov om betalinger, at tilladelse som betalingsinstitut efter denne be-

stemmelse alene omfatter institutter, som udbyder en eller flere at de beta-

lingstjenester, der er opregnet i bilag 1, nr. 1-7, i lov om betalinger. Virk-

somheder, der kun udbyder kontooplysningstjenester (bilag 1, nr. 8), skal

UDKAST

ikke have tilladelse efter § 9 i lov om betalinger, men efter § 60 i lov om

betalinger.

Virksomheder, der kun udbyder kontooplysningstjenester, vil således ikke

være omfattet af den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 17 A,

stk. 3, nr. 7, og vil dermed heller ikke blive omfattet af den foreslåede for-

højede selskabsskat.

Efter § 10, stk. 1, nr. 1, i lov om betalinger er det et krav for at opnå tilladelse

som betalingsinstitut efter lovens § 9, at virksomheden drives i et aktiesel-

skab, et anpartsselskab, et andelsselskab med begrænset ansvar eller en for-

ening med begrænset ansvar, og at virksomheden har en bestyrelse og di-

rektion.

Betalingsinstitutter, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, vil

være skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1.

Virksomheder, hvor gennemsnittet af de samlede betalingstransaktioner for

de foregående 12 måneder, der er gennemført af den pågældende virksom-

hed, ikke overstiger et beløb, der modsvarer værdien af 3 mio. euro pr. må-

ned, er undtaget fra tilladelseskravet i § 9 i lov om betalinger. Sådanne virk-

somheder skal dog have en begrænset tilladelse efter § 51 i lov om betalin-

ger. Der kan i den forbindelse henvises til bemærkningerne neden for til

forslaget til selskabsskattelovens § 17 A, stk. 3, nr. 8.

Det forhold, at den foreslåede bestemmelse ud over betalingsinstitutter, der

har tilladelse, også vil omfatte betalingsinstitutter, der skal have tilladelse,

betyder, at et selskab, der driver en sådan virksomhed, vil være omfattet,

også hvis det skulle forekomme, at selskabet har drevet virksomheden uden

fornøden tilladelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ovenfor under afsnit

2.1.3.1.

Efter forslaget til selskabsskattelovens § 17 A, stk. 3,

nr. 8,

vil virksomhe-

der, der har eller skal have en begrænset tilladelse til at udstede elektroniske

penge eller til at udbyde betalingstjenester efter § 50 eller § 51 i lov om

betalinger, skulle anses for finansielle selskaber og vil dermed skulle pålæg-

ges den foreslåede forhøjede selskabsskat.

Baggrunden for forslaget er, at selskaber med en begrænset tilladelse til at

udstede elektroniske penge efter § 50 i lov om betalinger, og selskaber med

en begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester efter § 51 i lov om

betalinger, grundlæggende udøver samme aktiviteter som henholdsvis e-

UDKAST

pengeinstitutter omfattet af § 8 i lov om betalinger og betalingsinstitutter

omfattet af § 9 i lov om betalinger, selv om disse aktiviteter har et mindre

omfang.

Virksomheder, der udsteder elektroniske penge, og hvis samlede forpligtel-

ser hidrørende fra udestående elektroniske penge på intet tidspunkt oversti-

ger et beløb, der modsvarer værdien af 5 mio. euro, er undtaget fra tilladel-

seskravet i § 8 i lov om betalinger. Sådanne virksomheder skal dog have en

begrænset tilladelse efter § 50 i lov om betalinger.

En begrænset tilladelse efter § 50 i lov om betalinger giver ikke virksomhe-

den ret til at udøve grænseoverskridende virksomhed med udstedelse af

elektroniske penge. Betingelserne for at opnå en begrænset tilladelse er lem-

peligere end betingelserne for at opnå tilladelse som e-pengeinstitut efter §

8 i lov om betalinger, og der gælder ikke et krav om, at virksomheden ikke

kan udøves af fysiske personer.

Der kan yderligere henvises til bemærkningerne ovenfor til forslaget til sel-

skabsskattelovens § 17 A, stk. 3, nr. 6.

Virksomheder hvor gennemsnittet af de samlede betalingstransaktioner for

de foregående 12 måneder, der er gennemført af den pågældende virksom-

hed, ikke overstiger et beløb, der modsvarer værdien af 3 mio. euro pr. må-

ned, er undtaget fra tilladelseskravet i § 9 i lov om betalinger. Sådanne virk-

somheder skal dog have en begrænset tilladelse efter § 51 i lov om betalin-

ger.

En begrænset tilladelse efter § 51 i lov om betalinger giver ikke virksomhe-

den ret til at udøve grænseoverskridende virksomhed med udbud af beta-

lingstjenester. Betingelserne for at opnå en begrænset tilladelse er lempeli-

gere end betingelserne for at opnå tilladelse som betalingsinstitut efter § 9,

og der gælder ikke et krav om, at virksomheden ikke kan udøves af fysiske

personer.

Der kan yderligere henvises til bemærkningerne ovenfor til forslaget til sel-

skabsskattelovens § 17 A, stk. 3, nr. 7.

De virksomheder omfattet af § 50 eller § 51 i lov om betalinger, der drives

i selskabsform, og som er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, vil

være skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1.

Det forhold, at den foreslåede bestemmelse ud over virksomheder, der har

en begrænset tilladelse, også vil omfatte virksomheder, der skal have en be-

grænset tilladelse, betyder, at et selskab, der driver en sådan virksomhed, vil

UDKAST

være omfattet, også hvis det skulle forekomme, at selskabet har drevet virk-

somheden uden fornøden tilladelse.

Efter forslaget til selskabsskattelovens § 17 A, stk. 3,

nr. 9,

vil forvaltere af

alternative investeringsfonde, der har eller skal have tilladelse efter § 6 eller

§ 10, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., og som

ikke er selvforvaltende alternative investeringsfonde, skulle anses for finan-

sielle selskaber og vil dermed skulle pålægges den foreslåede forhøjede sel-

skabsskat.

Forvaltere af alternative investeringsfonde er virksomheder, hvis sædvan-

lige erhvervsmæssige virksomhed består i forvaltning af en eller flere alter-

native investeringsfonde, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om forvaltere af alterna-

tive investeringsfonde m.v.

En alternativ investeringsfond er i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om forvaltere af

alternative investeringsfonde m.v. defineret som en kollektiv investerings-

enhed eller investeringsafdelinger deraf, som rejser kapital fra en række in-

vestorer med henblik på at investere den i overensstemmelse med en defi-

neret investeringspolitik til fordel for disse investorer. Et kendetegn ved al-

ternative investeringsfonde er bl.a., at de har adgang til at geare deres inve-

steringer.

Henvisningen til § 6, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investerings-

fonde m.v. betyder, at der skal være tale om en udøvelse af virksomhed som

forvalter af alternative investeringsfonde, som kræver en tilladelse fra Fi-

nanstilsynet.

Efter § 6, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

kræves der kun tilladelse, såfremt aktiverne i de alternative investerings-

fonde, virksomheden forvalter, sammenlagt overstiger en værdi svarende til

100 mio. euro, dog 500 mio. euro såfremt virksomheden udelukkende for-

valter alternative investeringsfonde, der ikke har gearet sine investeringer,

og ingen investorer i fondene har ret til at blive indløst i en periode på mi-

nimum 5 år efter datoen for den oprindelige investering i hver af fondene.

Efter § 10, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde har en

registreret forvalter eller en virksomhed mulighed for af egen drift at an-

mode om tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, selv om vær-

dien af de forvaltede aktiver ikke overstiger grænserne i § 6, stk. 1, i lov om

forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Forvaltere af alternative in-

vesteringsfonde, der på dette grundlag har fået en tilladelse fra

UDKAST

Finanstilsynet, vil efter forslaget skulle anses for et finansielt selskab og vil

dermed skulle pålægges den foreslåede forhøjede selskabsskat.

Selvforvaltende alternative investeringsfonde er omfattet af tilladelseskra-

vene i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Da selvforval-

tende alternative investeringsfonde ikke må udøve virksomhed med forvalt-

ning af andre alternative investeringsfonde, leverer selvforvaltende alterna-

tive investeringsfonde ikke finansielle forvaltningsydelser til eksterne kun-

der og foreslås derfor ikke pålagt den forhøjede selskabsskat.

De forvaltere af alternative investeringsfonde med tilladelse, der foreslås

omfattet af den forhøjede selskabsskat, og som har hjemsted her i landet,

skal være juridiske personer omfattet af selskabsloven, dvs. aktie- eller an-

partsselskaber eller partnerselskaber, jf. § 7, stk. 1, i lov om forvaltere af

alternative investeringsfonde m.v.

Forvaltere af alternative investeringsfonde, der er aktie- eller anpartsselska-

ber, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Et partnerselskab er skattemæssigt transparent, således at beskatningen sker

hos den enkelte selskabsdeltager. Hvis en forvalter af alternative investe-

ringsfonde er et partnerselskab, vil de selskabsdeltagere, der er skatteplig-

tige efter selskabsskatteloven således være omfattet den forhøjede selskabs-

skat i relation til den indkomst, der hidrører fra partnerselskabet.

Det forhold, at den foreslåede bestemmelse ud over eksterne forvaltere af

alternative investeringsfonde, der har tilladelse, også vil omfatte eksterne

forvaltere af alternative investeringsfonde, der skal have tilladelse, betyder,

at et selskab, der driver virksomhed med forvaltning af alternative investe-

ringsfonde, vil være omfattet, også hvis det skulle forekomme, at selskabet

har drevet virksomheden uden fornøden tilladelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ovenfor under pkt.

2.1.3.1.

Efter forslaget til selskabsskattelovens § 17 A, stk. 3,

nr. 10,

vil ejendoms-

kreditselskaber, der har eller skal have tilladelse efter § 2 i lov om ejendoms-

kreditselskaber, skulle anses for finansielle selskaber og vil dermed skulle

pålægges den foreslåede forhøjede selskabsskat.

Ved ejendomskreditselskaber forstås selskaber, som erhvervsmæssigt køber

eller sælger pantebreve i fast ejendom, herunder i egen fast ejendom, eller

UDKAST

som erhvervsmæssigt yder boligkreditaftaler, jf. § 1, stk. 2, i lov om ejen-

domskreditselskaber.

Det følger af § 2 i lov om ejendomskreditselskaber, at udøvelse af virksom-

hed i form af ejendomskredit kræver tilladelse, når disse aktiviteter ikke ud-

øves af pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, inve-

steringsforvaltningsselskaber og forsikringsselskaber.

Det følger af § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om ejendomskreditselskaber, at tilladelse

til at udøve virksomhed som ejendomskreditselskab kun kan meddeles til

aktie- og anpartsselskaber.

Ejendomskreditselskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark,

er således skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det forhold, at den foreslåede bestemmelse ud over ejendomskreditselska-

ber, der har tilladelse, også vil omfatte ejendomskreditselskaber, der skal

have tilladelse, betyder, at et selskab, der driver virksomhed som ejendoms-

kreditselskab, vil være omfattet, også hvis det skulle forekomme, at selska-

bet har drevet virksomheden uden fornøden tilladelse.

Efter forslaget til selskabsskattelovens § 17 A, stk. 3,

nr. 11,

vil virksomhe-

der omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut skulle anses for finan-

sielle selskaber og vil dermed skulle pålægges den foreslåede forhøjede sel-

skabsskat.

Det følger af § 1 a, stk. 1, i lov om et skibsfinansieringsinstitut, at instituttet

(Dansk Skibskredit A/S) har til formål at drive skibsfinansieringsvirksom-

hed, hvorved forstås finansiering og dertil knyttede finansielle ydelser i for-

bindelse med nybygning og ombygning af skibe samt køb, salg og refinan-

siering af skibe. Dansk Skibskredit A/S har adgang til helt eller delvis at

udøve sin skibsfinansieringsvirksomhed gennem datterselskaber, jf. § 1 a,

stk. 2, i lov om et skibsfinansieringsinstitut.

Dansk Skibskredit A/S og de datterselskaber, som Dansk Skibskredit A/S

eventuelt udøver sin virksomhed gennem, er skattepligtige efter selskabs-

skattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Efter forslaget til selskabsskattelovens § 17 A, stk. 3,

nr. 12,

vil forbrugs-

lånsvirksomheder, der har eller skal have tilladelse efter § 3 i lov om for-

brugslånsvirksomheder, skulle anses for finansielle selskaber og vil dermed

skulle pålægges den foreslåede forhøjede selskabsskat.

UDKAST

Ved forbrugslånsvirksomheder forstås udbydere af kreditaftaler, hvor der er

tale om en kreditaftale, der ydes helt eller delvis med henblik på erhvervelse

af varer eller tjenesteydelser hos en anden virksomhed, eller en kreditaftale,

der ydes uafhængigt af et køb af en vare eller tjenesteydelse, eller hvor der

er tale en situation, hvor ydelsen af kreditaftaler udgør et selvstændigt for-

retningsområde i virksomheder, der yder kreditter med henblik på erhver-

velse af varer eller tjenesteydelser hos virksomheden, jf. § 1, stk. 1, i lov om

forbrugslånsvirksomheder.

Henvisningen til § 3 i lov om forbrugslånsvirksomheder, betyder, at der skal

være tale om forbrugslånsvirksomheder, som skal have tilladelse af Finans-

tilsynet.

Forbrugslånsvirksomhed kan drives som enkeltmandsvirksomhed. De virk-

somheder, der aktuelt har tilladelse til at udøve virksomhed, er dog alle dre-

vet som aktie- eller anpartsselskaber og dermed skattepligtige efter sel-

skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det forhold, at den foreslåede bestemmelse ud over forbrugslånsvirksomhe-

der, der har tilladelse, også vil omfatte forbrugslånsvirksomheder, der skal

have tilladelse, betyder, at et selskab, der driver forbrugslånsvirksomhed, vil

være omfattet, også hvis det skulle forekomme, at selskabet har drevet virk-

somheden uden fornøden tilladelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ovenfor under pkt.

2.1.3.1.

Efter forslaget til selskabsskattelovens § 17 A, stk. 3,

nr. 13,

vil selskaber,

der fra et fast driftssted, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, udøver

virksomhed svarende til den virksomhed, der udøves af selskaber omfattet

af forslaget til § 17 A, stk. 3, nr. 1-12, skulle anses for finansielle selskaber

og vil dermed skulle pålægges den foreslåede forhøjede selskabsskat.

For så vidt angår virksomhed svarende til de former for virksomhed, der

udøves af pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsforvaltningssel-

skaber, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber, e-pengeinstitutter, be-

talingsinstitutter og forvaltere af alternative investeringsfonde, er der i de

relevante love fastsat regler om, på hvilke betingelser udenlandske virksom-

heder kan udøve sådanne typer af virksomhed her i landet.

Det følger af disse regler, at udenlandske virksomheder, der er meddelt til-

ladelse til at udøve finansiel virksomhed i et andet land inden for EU eller i

UDKAST

et land, som EU har indgået aftale med på det finansielle område, kan udøve

tilsvarende virksomhed her i landet gennem en filial og eventuelt en agent.

Udenlandske virksomheder, der er hjemmehørende i lande uden for EU,

som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område, vil derimod

kun kunne udøve de nævnte former for virksomhed i Danmark efter tilla-

delse fra Finanstilsynet

For så vidt ejendomskreditselskaber og forbrugslånsvirksomheder er der

tale om virksomhed, der efter den relevante lovgivning kun kan udøves med

tilladelse fra Finanstilsynet.

Endeligt bemærkes, at lov om et skibsfinansieringsinstitut gælder specielt

for det omfattede institut (Dansk Skibskredit A/S) og dets eventuelle datter-

selskaber. Udenlandske virksomheder, der i Danmark driver tilsvarende

virksomhed, vil være reguleret af reglerne i lov om finansiel virksomhed.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ovenfor under pkt.

2.1.3.1.

Til nr. 2

Efter selskabsskattelovens § 31 A, stk. 1, kan en koncerns ultimative mo-

derselskab vælge, at en sambeskatning også skal omfatte alle koncernens

udenlandske selskaber og udenlandske faste driftssteder af koncernens dan-

ske selskaber (international sambeskatning). Et valg af international sambe-

skatning er bindende for en periode på mindst 10 år, jf. selskabsskattelovens

§ 31 A, stk. 3.

Af selskabsskattelovens § 31 A, stk. 1, 3. pkt., fremgår, at reglerne om nati-

onal sambeskatning i selskabsskattelovens § 31 finder tilsvarende anven-

delse ved valg af international sambeskatning, medmindre disse regler er

fraveget i selskabsskattelovens § 31 A. Et valg af international sambeskat-

ning indebærer derfor, at der skal opgøres en sambeskatningsindkomst efter

reglerne i selskabsskattelovens § 31 for samtlige selskaber og faste drifts-

steder, der er omfattet af den internationale sambeskatning.

Valg af international sambeskatning indebærer, at eventuelle underskud, der

i sambeskatningsperioden er konstateret i udenlandske selskaber eller uden-

landske faste driftssteder, vil kunne fradrages i overskud, der i sambeskat-

ningsperioden er konstateret i danske selskaber og danske faste driftssteder.

Vælges den internationale sambeskatning ikke fortsat ved bindingsperio-

dens udløb, skal der ske genbeskatning efter selskabsskattelovens § 31, stk.

UDKAST

10 (ordinær genbeskatning). Ordinær genbeskatning skal også ske, hvis et

udenlandsk selskab eller fast driftssted ikke længere indgår i sambeskatnin-

gen i bindingsperioden, f.eks. fordi koncernforbindelsen til det ultimative

moderselskab afbrydes, jf. selskabsskattelovens § 31 A, stk. 10, 6. pkt. En

sådan genbeskatning skal dog ikke ske, hvis det udenlandske selskab eller

danske selskab med et udenlandsk fast driftssted, der ikke længere indgår i

sambeskatningen, ophører, og aktiverne og passiverne ved fusion eller spalt-

ning indskydes i et selskab, som indgår i sambeskatningen, jf. selskabsskat-

telovens § 31 A, stk. 10, 6. pkt. Genbeskatningen sker ved, at administrati-

onsselskabets indkomst for det indkomstår, hvor sambeskatningen ophører,

forhøjes med et beløb svarende til den fortjeneste, som det udenlandske sel-

skab eller det faste driftssted ville have opnået ved ophør af virksomheden

og salg til handelsværdi af aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet

henholdsvis det faste driftssted ved ophøret. Der sker således en beskatning

svarende til den beskatning, der ville være udløst ved likvidation af det på-

gældende selskab eller faste driftssted, uden at det var udtrådt af den inter-

nationale sambeskatning.

Den ordinære genbeskatning er dog begrænset således, at administrations-

selskabets indkomst højst kan forhøjes med et beløb svarende til den så-

kaldte genbeskatningssaldo. Denne genbeskatningssaldo opgøres land-for-

land og består af det beløb, som er fratrukket som underskud fra det pågæl-

dende land i andre selskaber eller faste driftssteder, der indgår i den interna-

tionale sambeskatning, jf. nærmere selskabsskattelovens § 31, stk. 10, 2.-5.

pkt.

Det foreslås, at der indsættes to nye punktummer som selskabsskattelovens

§ 31, stk. 10, 3. og 4. pkt.,

hvorefter administrationsselskabets indkomst kun

vil skulle forhøjes med 22/26 af det beløb, der følger af bestemmelsens 1.

og 2. pkt., når administrationsselskabet er et finansielt selskab omfattet af

den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens

§ 17 A, samt at administrationsselskabets indkomst dog kun vil skulle for-

højes med 22/25,2 af det nævnte beløb i indkomstår påbegyndt i perioden

fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023.

Virkningen af de foreslåede bestemmelser vil være, at genbeskatningen ikke

vil kunne indebære en beskatning, der overstiger den beskatning, der ville

være udløst ved likvidation af det pågældende selskab eller faste driftssted,

uden at det var udtrådt af den internationale sambeskatning.

Når den opgjorte indkomst ved en fiktiv likvidation af det udenlandske sel-

skab eller faste driftssted skal medregnes til indkomsten i et

UDKAST

administrationsselskab, der er omfattet af den i lovforslagets § 1, nr. 1, fo-

reslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 17 A, vil det medføre, at den

således medregnede indkomst vil indgå i den samlede årsindkomst i det fi-

nansielle selskab. Denne årsindkomst vil herefter skulle forhøjes med en

faktor på 26/22 (i indkomstår påbegyndt i 2023 dog 25,2/22), før skatten

beregnes efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1.

De foreslåede bestemmelser skal således hindre, at indkomsten ved en fiktiv

likvidation af et selskab, der ikke beskattes efter den i lovforslagets § 1, nr.

1, foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 17 A, som følge af med-

regningen i indkomsten hos et administrationsselskab omfattet af den fore-

slåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 17 A utilsigtet vil blive forhø-

jet, før skatten beregnes.

I tilfælde, hvor det udenlandske selskab eller faste driftssted også selv er

omfattet af den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede bestemmelse i selskabs-

skattelovens § 17 A, vil indkomsten ved en fiktiv likvidation skulle faktor-

forhøjes efter selskabsskattelovens § 17 A, stk. 1. De foreslåede bestemmel-

ser vil i sådanne tilfælde hindre, at samme indkomst utilsigtet vil blive for-

højet to gange.

Til nr. 3-5

Som følge af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorved der foreslås indsat nye punk-

tummer som selskabsskattelovens § 31 A, stk. 10, 3. og 4. pkt., foreslås der

konsekvensændringer i selskabsskattelovens § 31 A, stk. 10, 3. og 5.-7. pkt.

Selskabsskattelovens § 31 A, stk. 10, 3. pkt., vedrører opgørelse af de gen-

beskatningssaldi, der opgøres pr. land, og det fremgår af bestemmelsen bl.a.,

at der skal medregnes skatteværdien af eventuel genbeskatning efter 6. pkt.

Selskabsskattelovens § 31 A, stk. 10, 7. pkt., fastsætter, at reglen i 6. pkt.

om genbeskatning, når et udenlandsk selskab m.v. eller et dansk selskab

m.v. med et fast driftssted i udlandet ikke længere indgår i koncernen, ikke

finder anvendelse, hvis selskabet ophører og aktiverne og passiverne ved

fusion eller spaltning indskydes i et selskab, som indgår i sambeskatningen.

Det foreslås ved lovforslagets § 1, nr. 3, at ændre selskabsskattelovens

§ 31

A, stk. 10, 3. pkt.,

der bliver 5. pkt., og

§ 31 A, stk. 10, 7. pkt.,

der bliver 9.

pkt., derved, at henvisningerne til 6. pkt. ændres, så der henvises til 8. pkt.

Selskabsskattelovens § 31 A, stk. 10, 5. pkt., fastsætter, at den skatteværdi,

der efter 3. pkt. skal anvendes ved opgørelsen af genbeskatningssaldi, be-

regnes med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent. Det

UDKAST

foreslås ved lovforslagets § 1, nr. 4, at ændre selskabsskattelovens

§ 31 A,

stk. 10, 5. pkt.,

der bliver 7. pkt., derved, at henvisningen til 3. pkt. ændres,

så der henvises til 5. pkt.

Selskabsskattelovens § 31 A, stk. 10, 6. pkt., fastsætter, at reglerne i 1.-5.

pkt. om genbeskatning, når international sambeskatning ikke vælges ved

bindingsperiodens udløb, finder tilsvarende anvendelse, hvis et udenlandsk

selskab m.v. eller et dansk selskab m.v. med et fast driftssted i udlandet ikke

længere indgår i koncernen. Det foreslås ved lovforslagets § 1, nr. 4, at æn-

dre selskabsskattelovens

§ 31 A, stk. 10, 6. pkt.,

der bliver 8. pkt., derved, at

henvisningen til 1.-5. pkt. ændres, så der henvises til 1.-7. pkt.

Til nr. 6