SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: Publikation fra Skattestyrelsen: Virksomhedernes skattebetaling

Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 124
Offentligt

ANALYSE

Januar 2022

Virksomhedernes

skattebetaling

Vejledning og kontrol af

nystartede selvstændigt erhvervsdrivende

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: Publikation fra Skattestyrelsen: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 1

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................ 2

1. Nøgletal om virksomhedernes skattebetaling .................................................. 4

Virksomheder har indbetalt over 400 mia. kr. ..................................................................... 5

87 pct. af provenuet kommer fra selskaber........................................................................... 7

Mere end halvdelen af virksomhederne begår fejl ............................................................. 9

Selvstændigt erhvervsdrivende begår ofte fejl .................................................................. 12

2. Vejledning og kontrol af nystartede selvstændigt erhvervsdrivende ......14

Mange nye virksomheder hvert år .......................................................................................... 15

Flere former for selvstændigt erhvervsdrivende............................................................... 16

Kontrol og vejledning af nystartede virksomheder .......................................................... 17

Ikke alle nye virksomheder godkendes ................................................................................ 18

Gode vaner fra start ...................................................................................................................... 20

Fra fysiske møder til digitale løsninger.................................................................................. 20

Målrettet indsats sikrer yderligere indberetning af skyldig moms ............................ 22

Nye virksomheder kræver ekstra kontrol ............................................................................. 23

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: Publikation fra Skattestyrelsen: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 2

Indledning

Virksomheder indbetalte over 400 mia. kr. i skatter og afgifter i 2019. Provenuet

fra virksomhederne udgør mere end en tredjedel af det samlede skatte- og af-

giftsprovenu på knap 1.100 mia. kr., som bidrager til finansieringen af det dan-

ske velfærdssamfund.

Skattestyrelsen er ansvarlig for at sikre, at virksomhederne indbetaler korrekte

skatter og afgifter til tiden. Det sker blandt andet gennem målrettede vejled-

nings- og kontrolindsatser.

Virksomhedernes skattebetaling

er en årligt tilbagevendende publikation, der

sætter fokus på virksomhedernes skattebetaling. Det gøres i to dele

–

faste nøg-

letal og et udvalgt tema.

I nøgletallene præsenteres en række nøgletal om virksomhedernes skattebeta-

ling

–

herunder provenuet fra forskellige skatter og afgifter samt virksomheder-

nes regelefterlevelse.

I temaet sættes der fokus på vejledning og kontrol af nystartede selvstændigt

erhvervsdrivende. Skattestyrelsen vejleder og kontrollerer virksomheder gen-

nem hele virksomhedens levetid. Allerede ved registrering vejleder Skattestyrel-

sen de nystartede virksomheder i at komme godt fra start. Skattestyrelsen kon-

trollerer samtidig, at virksomheder indberetter korrekt.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: Publikation fra Skattestyrelsen: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 3

37 %

Nøgletal om

virksomhedernes skattebetaling

Virksomheder indbe-

taler en stor del af

det samlede provenu

Moms og lønsumsafgift

udgør størstedelen af

indbetalingerne

Virksomheder

begår ofte fejl

230 mia. kr.

I 2019 indbetalte virksomheder

mere end 230 mia. kr. i moms og

lønsumsafgift.

68 %

Over halvdelen af virksomhederne

angiver ikke deres skatteoplysninger

korrekt. 68 pct. begår fejl.

I 2019 indbetalte virksomheder

knap 37 pct. af det samlede

skatte- og afgiftsprovenu.

Vejledning og kontrol af

nystartede selvstændigt erhvervsdrivende

Mange nye

virksomheder

Virksomheder får

tilbud om vejledning

Nægtede

registreringer

80.000

Hvert år oprettes knap 80.000

nye virksomheder.

87 %

I 2020 modtog 87 pct. af alle

nystartede selvstændigt erhvervs-

drivende tilbud om vejledning.

3.650

Fra 2015 til 2020 er 3.650 potenti-

elle svigsvirksomheder nægtet regi-

strering for skatter, moms og afgifter.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: Publikation fra Skattestyrelsen: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 4

Nøgletal om

virksomhedernes

skattebetaling

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: Publikation fra Skattestyrelsen: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 5

Virksomheder har indbetalt over 400 mia. kr.

Skatter og afgifter indbetalt af virksomheder udgør en stor indtægtskilde for den

danske stat. Det gælder fx moms, lønsumsafgift, selskabsskat og personskat af

overskud fra selvstændigt erhvervsdrivende.

I 2019 indbetalte virksomhederne godt 406 mia. kr. i skatter og afgifter,

jf. figur

Det er en stigning på 5 pct. i forhold til 2018, og svarer til 37 pct. af det sam-

lede skatte- og afgiftsprovenu i Danmark på knap 1.100 mia. kr.

Fra 2015 til 2019 er skatte- og afgiftsprovenuet steget med 49 mia. kr.,

jf. figur

Stigningen kan ses i lyset af den generelle prisudvikling og den økonomiske

udvikling. I perioder med økonomisk fremgang i samfundet producerer og sæl-

ger virksomheder flere varer. På den måde øges virksomhedernes skatte- og af-

giftsindbetalinger.

Figur 1. Udvikling i virksomhedernes skatte- og afgiftsprovenu, 2015-2019

Mia. kr.

450

400

350

300

250

200

150

100

2015

2016

2017

2018

2019

389

357

364

386

406

37 %

Skatte- og afgiftsprovenu

Skatte- og afgiftsprovenuet fra virk-

somheder udgør 37 pct. af det sam-

lede provenu i 2019.

Kilde: Skattestyrelsen.

Provenuet fra moms og lønsumsafgift udgjorde den største andel af det sam-

lede provenu fra virksomheder i perioden fra 2015 til 2019,

jf. figur 2.

I 2019

indbetalte virksomheder mere end 230 mia. kr. i moms og lønsumsafgift, hvilket

er en stigning på knap 6 mia. kr. i forhold til året forinden,

jf. figur 2.

Moms er en afgift, som virksomheder skal opkræve af deres salg af varer og

ydelser. Det er dog ikke alle virksomheder, der er momspligtige, og det er ikke al

salg, der er momspligtigt. Virksomheder, der sælger visse former for ydelser, fx

den finansielle sektor, dagblade og taxakørsel, er fritaget for moms. De skal der-

imod som regel betale lønsumsafgift. Lønsumsafgift betales som en andel af

virksomhedens samlede lønudgifter, omsætning og/eller overskud.

Langt størstedelen af afgifter og moms betales af forbrugerne, når de køber va-

rer og ydelser. Det er dog virksomhedernes ansvar efterfølgende at indbetale

moms og afgifter til Skattestyrelsen

Provenuet fra selskabsskat er steget fra godt 63 mia. kr. i 2018 til knap 74 mia.

kr. i 2019. Stigningen udgør over halvdelen af den samlede stigning i provenuet

fra virksomhederne. Provenuet fra personskat af overskud fra selvstændigt

230 mia.

Provenu fra moms og lønsumsafgift

I 2019 indbetalte virksomheder mere

end 230 mia. kr. i moms og lønsums-

afgift.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: Publikation fra Skattestyrelsen: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 6

erhvervsdrivende er samtidig steget fra 30 mia. kr. i 2018 til knap 34 mia. kr. i

2019, mens virksomheders afgiftsbetalinger har været på et stabilt niveau fra

2015 til 2019,

jf. figur 2.

Figur 2. Udvikling i provenu fra skatter og afgifter, 2015-2019

Mia. Kr.

450

400

350

300

250

200

150

100

2015

Afgifter

2016

2017

2018

2019

Selskabsskat

199

207

217

226

231

Moms og lønsumsafgift

Skat af overskud fra selvstændigt erhvervsdrivende

Anm.: 1) Provenuet fra personskat af overskud fra selvstændigt erhvervsdrivende er opgjort som et skøn

på 40 pct. af virksomhedens skattemæssige resultat. 2) Selskabsskatter omfatter selskabsskat og

kulbrinteskat. Selskabsskattesatsen udgjorde 24,5 pct. for 2014, 23,5 pct. for 2015 og 22 pct. for de øvrige

år. 3) Refusion af energiafgifter er fratrukket i det samlede afgiftsprovenu. Tallene er opgjort 30. juni 2021.

Der kan forekomme afrundingsdifferencer.

Kilde: Skattestyrelsen.

Boks 1. Satser for skatter og afgifter

•

Selskabsskat

- satsen var i 2019 på 22 pct. af overskuddet i selskabet.

Personskat af overskud

- selvstændigt erhvervsdrivende (ejerne) skal som udgangspunkt

betale skat af virksomhedens nettoresultat, hvor satsen afhænger af personlige skattefor-

hold. I tillæg kan selvstændigt erhvervsdrivende vælge at anvende virksomhedsordningen

eller kapitalafkastordningen, der giver skattemæssige vilkår, som til en vis grad kan sidestil-

les med selskabernes.

•

Moms

–

satsen udgør 25 pct. af værdien af de solgte varer (salgsmoms), hvor

virksomheden

kan fratrække den moms, virksomheden selv har betalt ved køb af varer (købsmoms).

Lønsumsafgift -

der findes i lønsumsafgiftsloven fire forskellige metoder, hvor satser og af-

giftsgrundlag varierer. Satsen var i 2019 på mellem 3,54 pct. og 15 pct. Afgiftsgrundlaget

afhænger af metode og omfatter lønsum, omsætning og/eller overskud.

•

Afgifter

- indbetales af virksomheder, der handler med eller forbruger en række produkter,

som er afgiftsbelagte. Afgiftssatsen og -grundlaget varierer mellem forskellige typer af afgif-

ter.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: Publikation fra Skattestyrelsen: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 7

87 pct. af provenuet kommer fra selskaber

I Danmark var der mere end 910.000 registrerede virksomheder i 2019. Det er

10.000 flere end i 2018. Virksomhederne varierer både i størrelse og driftsform.

Nogle er små selvstændigt erhvervsdrivende, mens andre er store multinatio-

nale selskaber. I denne publikation er virksomhederne grupperet i to ejerformer:

•

Selskaber

dækker over den type virksomhed, hvor ejerne fx ejer anpar-

ter eller aktier i selskabet. Typiske eksempler på selskaber er aktie- og

anpartsselskaber, men betegnelsen dækker også over fonde og for-

eninger mv.

Selvstændigt erhvervsdrivende

dækker over alle de driftsformer, hvor

ejeren hæfter personligt. Det kan være enkeltmandsvirksomheder, som

fx en tømrermester eller en frisør.

•

Hovedparten af selskaberne er registreret som anpartsselskaber. Anpartssel-

skaber er ofte mindre selskaber, da der i forbindelse med etableringen af sel-

skabet er et kapitalkrav på 40.000 kr. Aktieselskaber er derimod typisk større

selskaber, da der er et kapitalkrav på 400.000 kr. For en uddybende gennem-

gang af de særlige forhold, som knytter sig til selskaber, kan der henvises til

publikationen

Selskabernes skattebetaling.

Selvstændigt erhvervsdrivende er typisk enkelte personer, der ejer og driver en

virksomhed alene eller med få ansatte. Mange selvstændigt erhvervsdrivende

driver ofte virksomhed, der knytter sig til serviceerhverv, såsom håndværksvirk-

somhed og detailhandel. I temaet i denne publikation rettes fokus mod nystar-

tede selvstændigt erhvervsdrivende.

I Danmark er der flere selskaber end selvstændigt erhvervsdrivende,

jf. figur 3.

Størstedelen af virksomhedernes skatte- og afgiftsprovenu indbetales af selska-

ber, der i 2019 stod for 87 pct. af det samlede provenu fra virksomheder.

I 2019 indbetalte selskaber over 350 mia. kr. i skatter og afgifter, mens selv-

stændigt erhvervsdrivende indbetalte godt 54 mia. kr.,

jf. figur 3.

Figur 3. Antal virksomheder og skatte- og afgiftsprovenu fordelt på ejerform, 2019

87 %

Andel af provenu fra selskaber

I 2019 indbetalte selskaberne skatter

og afgifter for mere end 350 mia. kr.

Det svarer til godt 87 pct. af det sam-

lede provenu fra virksomheder.

Selskaber

Selvstændigt

erhvervsdrivende

540.401

Antal:

372.098

Antal:

Skatte- og afgiftsprovenu:

351

mia. kr.

nu: enu:

Anm.: 1) Provenuet for gruppen af selvstændigt erhvervsdrivende omfatter både selvstændige

erhvervsvirksomheder med SE-numre og dem uden SE-numre, såsom mindre udlejningsvirksomheder.

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: Publikation fra Skattestyrelsen: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 8

Selskaber betaler selskabsskat, som betales af selskabernes skattepligtige over-

skud. I 2019 indbetalte selskaber knap 74 mia. kr. i selskabsskat,

jf. tabel 1.

Selskaber betaler også en række afgifter. Det gælder blandt andet punktafgifter

som fx chokoladeafgift, tobaksafgifter samt emballage- og elafgifter. I 2019 ind-

betalte selskaber knap 69 mia. kr. i afgifter og knap 209 mia. kr. i moms og løn-

sumsafgift,

jf. tabel 1.

Selvstændigt erhvervsdrivende indbetaler primært personskat af overskud samt

moms og lønsumsafgift. I 2019 indbetalte selvstændigt erhvervsdrivende knap

34 mia. kr. i personskat af overskud og knap 23 mia. kr. i afgifter,

jf. tabel 1.

Selvstændigt erhvervsdrivende betaler ofte færre afgifter end selskaber, da de

typisk er servicevirksomheder, hvis ydelser ikke i samme omfang er afgiftsbe-

lagt.

Tabel 1. Samlet skatte- og afgiftsprovenu fordelt på ejerform og skatte- og afgiftstyper, 2019

Mia. kr. (løbende priser)

Selskabsskat

Personskat af overskud

Moms og lønsumsafgift

Afgifter

Selskaber

73,9

208,7

68,8

Selvstændigt

erhvervsdrivende

33,6

22,8

-2,0

Samlet

73,9

33,6

231,5

66,8

Samlet

351,4

54,4

405,8

Anm.: 1) For selvstændigt erhvervsdrivende er provenuet for personskat af overskud opgjort

som et skøn på 40 pct. af virksomhedens skattemæssige resultat. 2) Det samlede provenu for

”afgifter” ved selvstændigt erhvervsdrivende er negativt, fordi de selvstændigt erhvervsdrivende

samlet set har modtaget mere i refusion af elafgifter og andre energiafgifter, end de har betalt i

punktafgifter. 3) For selskaber inkluderer tabellen det samlede skatteprovenu indbetalt af aktie-

og anpartsselskaber, fonde og foreninger samt øvrige selskaber. Selskabsskatter omfatter sel-

skabsskat og kulbrinteskat. Refusion af energiafgifter er fratrukket i det samlede afgiftsprovenu.

4) Der kan forekomme afrundingsdifferencer.

Kilde: Skattestyrelsen.

Boks 2: Sådan er tallene opgjort

Alle tal og data, der danner grundlag for analysen om virksomhedernes samlede skatte- og af-

giftsprovenu, er baseret på virksomhedernes angivelser i perioden 2015-2019. Alle oplysninger

er opgjort den 30. juni 2021, og der kan forekomme ændringer, da virksomhederne og Skattefor-

valtningen har mulighed for at foretage ændringer tre år tilbage i tiden. Hertil kommer de transak-

tioner, som er omfattet af den forlængede ligningsfrist, som betyder, at der kan ske ændringer

seks år tilbage i tid.

Normalt er det muligt at opgøre det samlede skatte og afgiftsprovenu godt 11 måneder efter

regnskabsåret. For denne publikation betyder det, at data om virksomhedernes skatte- og af-

giftsindbetalinger 2019 ville være tilgængelige i november/december 2020. Men på grund af

COVID-19 har virksomhederne fået udskudt fristerne for angivelse af moms og skat, hvorfor data

for 2019 først har været tilgængelig i juni 2021.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: Publikation fra Skattestyrelsen: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 9

Mere end halvdelen af virksomhederne begår fejl

Mange virksomheder begår fejl ved angivelsen af skatte- og momsoplysninger.

Det viser Skattestyrelsens undersøgelser af regelefterlevelsen blandt små og

mellemstore virksomheder med under 250 ansatte. Undersøgelserne danner et

billede af virksomheders vilje og evne til at efterleve skatte- og momsreglerne.

Det giver Skattestyrelsen mulighed for at målrette vejlednings- og kontrolindsat-

ser mod de virksomheder, hvor risikoen for at begå fejl eller svindel er størst,

jf.

boks 3.

I undersøgelserne af virksomhedernes regelefterlevelse inddeler Skattestyrelsen

fejl i to typer; simple fejl og grove fejl. Simple fejl begås uagtsomt og kan fx skyl-

des misforståelser. Grove fejl begås groft uagtsomt eller forsætligt og kan være

strafbare.

I den seneste undersøgelse af virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne er

retningslinjerne for sagstilskæring ændret, så der ikke længere opereres med en

bagatelgrænse for fejl. Det betyder, at flere fejl afdækkes i undersøgelsen, som

dermed giver et mere retvisende billede af regelefterlevelsen,

jf. boks 4.

Der begås flere fejl blandt virksomheder end på personområdet. Det skyldes

først og fremmest, at det er mere komplekst at lave skatteindberetning for virk-

somheder end for personer. Men det skyldes også, at godt 92 pct. af skatteop-

lysningerne på personområdet automatisk overføres til årsopgørelsen fra tredje-

parter, som fx arbejdsgivere, banker og pensionsselskaber. Virksomheder skal

derimod i langt højere grad selv angive oplysninger om fx indkomst, overskud,

gæld og omkostninger, hvilket øger risikoen for fejl.

Fejl i indberetning af skat

Skattestyrelsens undersøgelser viser, at mere end halvdelen af virksomhederne

ikke angiver deres skatteoplysninger korrekt. Andelen af virksomheder, der be-

går fejl, er således steget fra 51 pct. i 2009 til 68 pct. i 2018,

jf. figur 4.

Figur 4. Udvikling i virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne, 2009-2018

Pct.

100

2009

2011

2013

2015

2018

Virksomheder uden fejl

Virksomheder med simple fejl

Virksomheder med grove fejl

68 %

Virksomheder der begår fejl

I 2018 angav 68 pct. af virksomhe-

derne forkerte skatteoplysninger.

Kilde: Skattestyrelsen.

Alene fra 2015 til 2018 er andelen af virksomheder, der begår fejl, steget fra 58

pct. til 68 pct,

jf. figur 4.

Når der konstateres fejl, kan langt de fleste henføres til

simple fejl, som fx kan skyldes manglende viden, uhensigtsmæssige interne pro-

cesser eller misforståelser. Det skønnes, at ca. halvdelen af stigningen kan for-

klares med, at der ikke længere opereres med en bagatelgrænse for fejl,

jf. boks

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: Publikation fra Skattestyrelsen: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 10

Dermed er der en stigende tendens til, at virksomhederne begår fejl med ind-

beretningen af skat på trods af ændringen i bagatelgrænsen.

Fejl i angivelse af moms

Virksomhederne begår færre fejl på momsområdet end på skatteområdet, men

undersøgelserne viser, at der også bliver begået flere og flere fejl i momsangi-

velsen. I 2009 havde 40 pct. af virksomhederne fejl i momsangivelsen, mens an-

delen var steget til 65 pct i 2018,

jf. figur 5.

Udviklingen i fejlbilledet skyldes særligt, at andelen af virksomheder, der begår

simple fejl, steg fra 39 pct. i 2015 til 51 pct. i 2018. Det skønnes, at ca. en tredje-

del af stigningen skyldes, at der ikke længere opereres med en bagatelgrænse

for fejl,

jf. boks 4.

Dermed er der en stigende tendens til, at virksomhederne be-

går fejl med indberetningen af moms på trods af ændringen i bagatelgrænsen.

Samtidig er andelen af virksomheder, der begår grove fejl, steget fra 9 pct. i

2015 til 14 pct. i 2018,

jf. figur 5.

Figur 5. Udvikling i virksomhedernes efterlevelse af momsreglerne, 2009-2018

Pct.

100

2009

2011

2013

2015

2018

Virksomheder uden fejl

Virksomheder med simple fejl

Virksomheder med grove fejl

65 %

Virksomheder der begår fejl

I 2018 angav 65 pct. af virksomhe-

derne forkerte momsoplysninger.

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: Publikation fra Skattestyrelsen: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 11

Boks 3. Sådan måler Skattestyrelsen små og mellemstore virksomheders regelefterlevelse

Små og mellemstore virksomheders regelefterlevelse måles ved at kontrollere en tilfældigt ud-

valgt stikprøve af virksomhederne. Stikprøven udvælges, så den udgør et repræsentativt udsnit af

alle små og mellemstore virksomheder med under 250 ansatte. Undersøgelsen afdækker ikke

told og afgifter.

Der foretages en grundig gennemgang af virksomhedernes moms- og skattemæssige forhold.

Skattestyrelsen har som hovedregel aflagt virksomheden et besøg. I tilfælde, hvor der ikke er

selvangivet korrekt, registreres de forskellige typer af fejl, og ændringen af beskatningsgrundla-

get opgøres. Ligeledes vurderes virksomhedernes vilje og evne til at angive korrekt baseret på

antallet og karakteren af fejl. Informationer om regelefterlevelsen giver Skattestyrelsen indblik i,

hvilke fejltyper der er hyppigst, og hvilke forhold der karakteriserer virksomheder, som begår sim-

ple og grove fejl.

En bestemt fejltype kan godt være vurderet som grov i en virksomhed, men som simpel i en an-

den. I vurderingen indgår blandt andet størrelsen på den samlede regulering, antallet af fejl for

samme fejltype samt hvorvidt fejlen er enkeltstående eller begået gentagne gange.

På grund af kompleksiteten i store virksomheder med mere end 250 ansatte gennemføres der

ikke de samme regelefterlevelsesundersøger af disse. Dog samler Skattestyrelsen generelt viden

gennem blandt andet målrettede kontroller og international udveksling af oplysninger.

Boks 4. Bagatelgrænse

Skattestyrelsen har tidligere opereret med en bagatelgrænse på 4.000 kr. for skat og 2.500 for

moms. I 2016 blev retningslinjerne for sagstilskæring i forbindelse med Skattestyrelsens kontrol-

arbejde ændret. Det betød, at det ikke længere var muligt at fastsætte en beløbsgrænse for, hvor-

når en sag blev registret med fejl. For Skattestyrelsens stikprøveundersøgelser af små og mel-

lemstore virksomheder betød ændringen, at man ikke længere opererede med de hidtidige ba-

gatelgrænser. 2018-undersøgelsen vil således kunne sammenlignes med fremtidige undersø-

gelser uden videre, mens det er nødvendigt at korrigere for bagatelgrænsen i sammenligningen

med tidligere undersøgelser.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: Publikation fra Skattestyrelsen: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 12

Selvstændigt erhvervsdrivende begår ofte fejl

Når selvstændigt erhvervsdrivende begår fejl i moms- og skatteangivelsen, kan

det skyldes manglende kendskab til reglerne, manglende evne til at indberette

korrekt eller simpelthen misforståelser.

Fra 2015 til 2018 er andelen af selvstændigt erhvervsdrivende med simple fejl i

skatteangivelsen steget fra 53 pct. til 59 pct., og i samme periode er antallet af

simple fejl i momsangivelsen steget fra 42 pct. til 52 pct,

jf. figur 6.

Udviklingen

fra 2015 til 2018 skal ses i lyset af afskaffelsen af bagatelgrænsen, men der er

samlet tale om en stigende tendens til fejl fra 2011 og frem.

Figur 6. Udvikling i simple fejl for selvstændigt erhvervsdrivende, 2009-2018

Pct.

2009

2011

2013

2015

2018

Selvstændigt erhvervsdrivende med simple fejl i skatteangivelsen

Selvstændigt erhvervsdrivende med simple fejl i momsangivelsen

Kilde: Skattestyrelsen.

Der er ligeledes en stigende tendens til grove fejl. Andelen af selvstændigt er-

hvervsdrivende, der begår grove fejl i skatteangivelsen, er steget fra 10 pct. i

2009 til 13 pct. i 2018, mens andelen for moms er steget fra 10 pct. til 15 pct. i

samme periode.

Fejl i indberetning af skat

Når selvstændigt erhvervsdrivende begår fejl i skatteangivelsen, hører fejlene

ofte til fejltypen

private udgifter.

Det omfatter udgifter af privat karakter, som er

fratrukket i virksomhedens skattepligtige indkomst. Fx har en erhvervsdrivende

fratrukket udgift til ægtefællens deltagelse i en studietur. I gennemsnit begik

godt 23 pct. af selvstændigt erhvervsdrivende fejl i angivelsen af private udgifter

i perioden fra 2011 til 2018,

jf. tabel 2.

Fejltypen

ikke fradragsberettigede udgifter

omfatter udgifter, der ikke opfylder

dokumentationskrav eller ikke kan fradrages. Fx har en virksomhed opgivet fra-

drag for udokumenterede udgifter til husleje i erhvervslokaler, som ikke er i over-

ensstemmelse med virksomhedens adresse og lejekontrakt. I gennemsnit begik

knap 14 pct. af selvstændigt erhvervsdrivende denne type fejl i perioden 2011 til

2018,

jf. tabel 2.

23 %

Private udgifter

Godt 23 pct. af de selvstændige er-

hvervsdrivende fratrækker fejlagtigt

private udgifter i indberetningen af

skat.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: Publikation fra Skattestyrelsen: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 13

Tabel 2. Hyppige fejltyper i skatteangivelsen for selvstændigt erhvervsdrivende, 2011-2018

Fejltyper

Andel med fejl

(gennemsnit, 2011-2018)

Diverse private udgifter

Ikke fradragsberettigede udgifter

Ikke selvangivne erhvervsmæssige indtægter

23,4 pct.

13,9 pct.

10 pct.

Anm.: Grundet afskaffelsen af bagatelgrænsen er flere fejl medtaget i 2018 end for andre år.

Kilde: Skattestyrelsen.

Fejltypen

ikke selvangivne erhvervsmæssige indtægter

omfatter indtægter, som

ikke er opgivet til Skattestyrelsen. Fx havde en udlejningsvirksomhed større ind-

tægter fra feriehuse end opgivet. I gennemsnit begik 10 pct. af selvstændigt er-

hvervsdrivende denne type fejl i perioden 2011 til 2018,

jf. tabel 2.

Fejl i angivelse af moms

Ved momsangivelsen begår selvstændigt erhvervsdrivende ofte fejl, der handler

om forholdet mellem virksomhedens økonomi og ejerens privatøkonomi.

Der begås flest fejl i fejltypen

diverse private udgifter.

Det omfatter fejlagtigt fra-

drag for købsmoms af udgifter, der kvalificeres som private. Fx har en virksom-

hed fratrukket moms af udgifter til to iPhones, til trods for at der kun er en person

i virksomheden. I gennemsnit har knap 20 pct. af selvstændigt erhvervsdrivende

i perioden 2011 til 2018 begået denne fejltype,

jf. tabel 3.

Tabel 3. Hyppige fejltyper i momsangivelsen for selvstændigt erhvervsdrivende, 2011-2018

Fejltyper

Andel med fejl

(gennemsnit, 2011-2018)

Diverse private udgifter

Privat andel

Manglende dokumentation for købsmomsen

19,8 pct.

15,2 pct.

8,6 pct.

20 %

Private udgifter

Knap 20 pct. af de selvstændige er-

hvervsdrivende fratrækker fejlagtigt

private udgifter i momsangivelsen.

Anm.: Grundet afskaffelsen af bagatelgrænsen er flere fejl medtaget i 2018 end for andre år.

Kilde: Skattestyrelsen.

Fejltypen

privat andel

omfatter en ændret fordeling af driftsudgifter mellem pri-

vat og erhverv. Fx har en virksomhed fratrukket udgiften til halm til halmfyret, der

producerer varme til både stuehuset og driftsbygningen. I perioden fra 2011 til

2018 begik godt 15 pct. af de selvstændigt erhvervsdrivende denne type fejl,

jf.

tabel 3.

Fejltypen

manglende dokumentation for købsmomsen

omfatter fradrag for

købsmomsen, der ikke er godkendt på grund af manglende dokumentation for

udgiften. Fx har en virksomhed fratrukket moms af kursus og restaurationsydel-

ser uden at kunne fremlægge dokumentation for, at kurset er afholdt. I gennem-

snit begår mere end 8 pct. af de selvstændigt erhvervsdrivende denne type fejl,

jf. tabel 3.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: Publikation fra Skattestyrelsen: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 14

Vejledning og kontrol

af nystartede selv-

stændigt erhvervsdri-

vende

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: Publikation fra Skattestyrelsen: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 15

Mange nye virksomheder hvert år

Skattestyrelsens grundlæggende opgave er at sikre, at borgere og virksomheder

betaler de korrekte skatter og afgifter til tiden. Samtidig er det Skattestyrelsens

opgave at gøre det, så nemt som muligt at gøre det rigtige.

I 2020 blev der oprettet knap 80.000 nye virksomheder. Det svarer til 9 pct. af

alle virksomheder i Danmark. Og er knap 5.000 flere nystartede virksomheder

end i 2015,

jf. figur 7.

Figur 7. Nystartede og ophørte virksomheder i Danmark, 2015-2020

100.000

90.000

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

2015

2016

2017

start

2018

ophør

2019

2020

46.184

74.756

79.739

80.000

Nystartede virksomheder

Hvert år oprettes knap 80.000 virk-

somheder.

77.374

Anm.: Ophørte virksomheder, der har anmodet om genstart, er ikke inkluderet.

Kilde: Skattestyrelsen.

I takt med det stigende antal nye virksomheder er der flere virksomheder, der

skal forholde sig til de gældende pligter og regler. Det kan være en stor opgave

at sætte sig ind i de mange skatte- og afgiftsregler, som gælder uanset virksom-

hedens størrelse. Derfor har Skattestyrelsen fokus på vejledningsindsatser over

for virksomhederne.

Hvert år lukkes mange virksomheder også. Det er også Skattestyrelsens opgave,

at der bliver afregnet skatter og afgifter, når en virksomhed lukker.

I 2019 og 2020 lukkede nogenlunde samme antal virksomheder, som blev regi-

streret,

jf. figur 7.

Siden 2015 er antallet af ophørte virksomheder om året steget

med 68 pct. Det skyldes, at Erhvervsstyrelsen siden 2018 har lukket en række

virksomheder som følge af ny lovgivning. Det drejer sig særligt om lukning af fri-

villige foreninger og anpartsselskaber uden aktivitet. Disse lukninger udgør 40

pct. af det samlede antal ophørte virksomheder.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: Publikation fra Skattestyrelsen: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 16

Flere former for selvstændigt erhvervsdrivende

Nye virksomheder skal vælge virksomhedsform. Valget af virksomhedsform for

selvstændigt erhvervsdrivende afhænger i første omgang af, hvorvidt den for-

ventede momspligtige omsætning for virksomheden vil være over eller under

50.000 kr. årligt.

I 2020 udgjorde nystartede selvstændigt erhvervsdrivende ca. 45 pct af de i alt

ca. 80.000 nystartede virksomheder.

I denne publikation er selvstændigt erhvervsdrivende grupperet i tre virksom-

hedsformer. Fælles for alle tre former er, at der ikke er et kapitalkrav. Dog hæfter

ejeren eller ejerne personligt og ubegrænset for hele virksomhedens gæld.

•

enkeltmandsvirksomhed

er en personligt ejet virksomhed med kun

én ejer, som hæfter personligt for virksomheden. En enkeltmandsvirk-

somhed skal registreres for fx moms eller lønsumsafgift.

personligt ejet mindre virksomhed

er typisk deltids- eller fritidsbe-

skæftigelse med overskud for øje. Virksomhedstypen er kun mulig, hvis

den momspligtige omsætning forventes at være mindre end 50.000 kr.

interessentskab

er ejet af mindst to ejere, som kaldes interessenter.

De kan være fysiske personer og juridiske personer, fx et selskab. Inte-

ressenterne hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk.

•

Fra 2015 til 2020 steg antallet af nystartede selvstændigt erhvervsdrivende fra

ca. 26.000 til godt 35.000. Hovedparten af de nystartede selvstændigt erhvervs-

drivende er registreret som enkeltmandsvirksomheder. Dog er andelen af ny-

startede enkeltmandsvirksomheder faldet fra 71 pct. i 2015 til 68 pct. i 2020,

jf.

figur 8.

Figur 8. Andel af nystartede selvstændigt erhvervsdrivende fordelt på virksomhedsform, 2015-

2020

Pct.

100

2015

2016

Enkeltmandsfirma

2017

2018

Personligt ejet mindre virksomhed

2019

2020

Interessentskab

25 %

Personligt ejet mindre virksomhed

I 2020 udgjorde personligt ejede min-

dre virksomheder 25 pct. af alle ny-

startede virksomheder.

Anm.: 1) Efter implementering af den nye virksomhedsform personligt ejet mindre virksomheder kunne

enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber skifte virksomhedsform med tilbagevirkende kraft. Derfor

rækker data for personligt ejet mindre virksomhed længere tilbage end 2014. 2) Det er ikke registreringen

eller virksomhedsformen, der skatteretligt er afgørende for om en person anses som værende

selvstændigt erhvervsdrivende.

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: Publikation fra Skattestyrelsen: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 17

Kontrol og vejledning af nystartede virksomheder

Gennem proaktiv vejledning kan Skattestyrelsen hjælpe nystartede virksomhe-

der med at opbygge gode regnskabsrutiner fra start, og gennem kontrol sikrer

Skattestyrelsen, at der sker så få fejl som muligt.

Gennem en virksomheds levetid vejleder og kontrollerer Skattestyrelsen løbende

virksomheden,

jf. figur 9.

Figur 9. Eksempel på kontrol og vejledning af en selvstændig erhvervsdrivende

Kilde: Skattestyrelsen.

En ny virksomhed skal som det første registrere sig på virk.dk. Registreringsan-

modningen kontrolleres af Skattestyrelsen, som skal godkende, at virksomheden

kan registreres for moms, A-skat, punktafgifter mv. Skattestyrelsen sikrer blandt

andet, at virksomhederne bliver registreret korrekt. Derudover forebygges tab

ved konkursryttere, dårlige betalere samt svigsvirksomheder. Bliver virksomhe-

den godkendt, kontakter Skattestyrelsen virksomheden via mail med tilbud om

relevante vejledninger og informationer. På den måde får virksomheden mulig-

hed for at få nogle gode vaner fra start i forhold til at indberette og betale de kor-

rekte skatter og afgifter.

Skattestyrelsen laver løbende stikprøvekontroller af nystartede virksomheder for

at sikre, at reglerne overholdes. I kontrollen er Skattestyrelsen blandt andet op-

mærksom på forkert eller manglende indberetning af skat og moms. Opdages

en fejl eller manglende indberetning laver Skattestyrelsen en skønsmæssig fore-

løbig fastsættelse af det manglende beløb. Desuden får virksomheden besked

på at rette fejlen eller bliver kontaktet af Skattestyrelsen med henblik på en kon-

trol af regnskabet.

Når nystartede virksomheder lukker, foretager Skattestyrelsen ligeledes stikprø-

vekontroller for at sikre, at der bliver indbetalt korrekt skat og moms, fx ved over-

dragelse til ejeren privat.

I 2020 blev Folketingets partier enige om at styrke og reformere skattekontrollen

i Danmark. Reformen implementeres i fire etaper og tilfører i alt 1.000 ekstra

medarbejdere til Skatteforvaltningen frem mod 2024. En del af disse medarbej-

dere skal understøtte arbejdet med en styrket kontrol og vejledning af små- og

mellemstore virksomheder.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: Publikation fra Skattestyrelsen: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 18

Ikke alle nye virksomheder godkendes

Skattestyrelsen kontrollerer registreringer af nye virksomheder for at forhindre

virksomheder i at blive oprettet med henblik på svig. Det kan fx være med hen-

blik på kædesvig, momskarruselsvig og svig med indberetninger af indkomst.

Skattestyrelsen identificerer potentielle svigsvirksomheder gennem digital og ma-

nuel kontrol. Indikerer den indledende digitale og manuelle kontrol tegn på svig,

udtages virksomheden til nærmere kontrol og sagsbehandling. Hvis kontrollen

styrker mistanken om svig, vil Skattestyrelsen nægte virksomheden at blive regi-

streret,

jf. figur 10.

Figur 10. Proces ved digital udsøgning

Kilde: Skattestyrelsen.

I 2020 nægtede Skattestyrelsen knap 930 potentielle svigsvirksomheder i at

blive registreret, hvoraf knap halvdelen var selvstændigt erhvervsdrivende,

jf. fi-

gur 11.

Mellem 2015 og 2020 har Skattestyrelsen i alt nægtet registrering af godt 3.650

potentielle svigsvirksomheder. Selvstændigt erhvervsdrivende udgjorde 45 pct.

af de afviste registreringer,

jf. figur 11.

Figur 11.

Antal nægtede registreringer af nystartede virksomheder, 2015-2020

4.000

3.500

3.000

2.500

1.981

2.000

1.500

1.000

500

253

107

2015

2016

Nægtede registreringer

Nægtede registreringer akkumuleret

2017

2018

2019

2020

821

568

215

571

269

589

294

740

344

1.392

927

421

2.721

3.648

3.650

Nægtede registreringer

Fra 2015 til 2020 har Skattesty-

relsen nægtet ca. 3.650 virksom-

heder i at blive registreret for

skatter, moms og afgifter.

heraf selvstændigt erhvervsdrivende

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: Publikation fra Skattestyrelsen: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 19

Det stigende antal potentielle svigsvirksomheder, der bliver nægtet registrering,

skyldes blandt andet, at Skattestyrelsen siden 2015 har intensiveret bekæmpel-

sen af svig i registreringsfasen. Det sker blandt andet gennem flere kontroller

samt udvikling af bedre digitale udsøgningsværktøjer.

Hvis en svigsvirksomhed bliver momsregistreret, vil det efter Skattestyrelsens

skøn i gennemsnit medføre et tab for staten på ca.1,4 mio. kr. i skatter, moms og

afgifter. Dermed har Skattestyrelsen med registreringskontrollen forhindret po-

tentielle tab for et milliardbeløb fra 2015 til 2020.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: Publikation fra Skattestyrelsen: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 20

Gode vaner fra start

For at sikre, at virksomheder opbygger gode vaner fra start, igangsætter Skatte-

styrelsen løbende initiativer for at støtte de nye virksomheder. Skattestyrelsen

inviterer nystartede virksomheder til at deltage i både webinarer, videoguides

og fysiske informationsmøder. Her får virksomheder brancherelevante råd til op-

start samt viden om gældende regler og pligter som fx moms, lønsum, bogfø-

ring, oplysningsskemaer og forskud.

Initiativerne skal sikre, at nye virksomheder nemt har adgang til information om

gældende regler, så de kan opbygge gode regnskabsrutiner fra start og dermed

mindske antallet af fejl. De proaktive vejledningsinitiativer er baseret på erfarin-

ger og viden om nye virksomheders typiske fejl.

Figur 12. Eksempel på vejledning til nystartede virksomheder

Kilde: Skattestyrelsen.

I 2020 modtog mere end 28.000 ud af 32.000 selvstændigt erhvervsdrivende

vejledningstilbud på mail. Det svarer til 87 pct. af alle nystartede selvstændigt er-

hvervsdrivende. Størstedelen af virksomhederne, der modtog tilbuddet, var

momspligtige enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber.

Skattestyrelsens erfaring er, at virksomheder, der har deltaget i vejledningsakti-

viteter, har bedre styr på de områder, hvor der oftest begås fejl.

87 %

Tilbud om vejledning

I 2020 modtog 87 pct. af alle nystar-

tede selvstændigt erhvervsdrivende

tilbud om vejledning.

Fra fysiske møder til digitale løsninger

Fysiske informationsmøder har tidligere været det bærende element i den gene-

relle vejledning. Disse blev suppleret med vejledningsmøder, som dækker over al

personlig vejledning af den enkelte virksomhed, herunder telefoniske og fysiske

møder.

De seneste år er interessen for digitale tilbud steget, og Skattestyrelsen har gjort

det nemmere for virksomhederne at deltage. I 2015 deltog knap 5.700 virksom-

heder på Skattestyrelsens fysiske informationsmøder, mens kun ca. 300 deltog i

2020. Til gengæld deltager flere og flere virksomheder i de digitale tilbud, som

indebærer video-on-demand og webinars. I 2016 deltog godt 1.000 virksomhe-

der i de digitale vejledningstilbud. I 2020 var antallet steget til mere end 6.000,

jf.

figur 13.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: Publikation fra Skattestyrelsen: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 21

Figur 13. Deltagerstatistik fordelt på vejledningsindsatser, 2015-2020

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1.033

1000

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Fysisk vejledning

Digitale vejledningstilbud

5.684

4.841

3.939

3.298

2.239

1.209

859

303

5.032

6.030

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: Publikation fra Skattestyrelsen: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 22

Målrettet indsats sikrer yderligere indberetning

af skyldig moms

I 2020 igangsatte Skattestyrelsen en særlig indsats målrettet selvstændigt er-

hvervsdrivende, der havde indberettet for lidt moms.

Inden virksomhederne indkaldes til kontrol, laver Skattestyrelsen en indledende

risikobaseret udsøgning efter aktiviteter, der ofte betyder fejl i indberetningerne.

Det giver Skattestyrelsen mulighed for at gøre virksomhederne opmærksomme

på eventuelle manglende indberetninger, inden de indkaldes til kontrol.

På den baggrund gennemførte Skattestyrelsen i 2020 en indsats målrettet virk-

somheder, der havde indberettet for lidt moms. Over 2.300 virksomheder mod-

tog et brev, der oplyste om problemet. Virksomhederne fik således mulighed for

at indberette korrekt, inden Skattestyrelsen ville gennemføre en egentlig kontrol.

Indsatsen resulterede i, at knap 930 virksomheder rettede deres manglende

momsindberetning fra i alt 160 mio. kr. til i alt 116 mio. kr. En måned efter bre-

vene var sendt, var der indberettet yderligere moms for 44 mio. kr.,

jf. figur 14.

Figur 14. Resultat for indsats målrettet virksomheder der har indberettet for lidt moms, 2020

Mio. kr.

200

180

160

140

120

100

Før brevudsendelse

Efter brevudsendelse

160

116

44 mio.

Yderligere indberettet moms

Som resultat af brevudsendelsen ind-

berettede virksomhederne yderligere

moms for i alt 44 mio. kr. på blot en

måned.

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: Publikation fra Skattestyrelsen: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 23

Nye virksomheder kræver ekstra kontrol

Skattestyrelsen har særligt fokus på virksomheder, der er under to år gamle, da

mange af virksomhederne ikke oplyser deres skattemæssige resultat, og en del

virksomheder lukker i første leveår.

Når en nystartet enkeltmandsvirksomhed lukker, er der risiko for, at aktiver i virk-

somheden overdrages til ejeren, uden der betales skatter og afgifter. Virksomhe-

den kan være oprettet med henblik på svindel.

Skattestyrelsen foretager derfor kontroller ud fra en risikovurdering, som blandt

andet er baseret på virksomhedens momsoplysninger.

Som led i reformen af en styrket skattekontrol er der tilført flere ressourcer til

kontrol af virksomheder med en levealder under to år, herunder virksomheder

med ophør inden for første leveår.

Skattestyrelsen foretog i 2020 i alt 240 kontroller af nye enkeltmandsvirksomhe-

der. Kontrollerne omfattede virksomheder, der manglende at oplyse deres skat-

temæssige resultat, og virksomheder der ophørte indenfor det første leveår. Der

blev fundet fejl i godt 200 af kontrollerne, hvilket giver en træfprocent på 85 pct.,

jf. figur 15.

Kontrollerne resulterede efterfølgende i opkrævninger for ca. 9 mio.

kr. På baggrund af resultaterne i 2020 er indsatsen styrket i 2021.

Figur 15. Træfprocent for kontroller af nystartede virksomheder med en levealder under to år,

2020

15%

85%

Kontroller med træf

Kontroller uden træf

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: Publikation fra Skattestyrelsen: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 24

www.sktst.dk

Skattestyrelsen er en

del af Skatteforvaltningen