Børsen | DK-1217 | København K | www.danskerhverv.dk
Generationsskifte beskattes hårdere i
Danmark end normen i OECD
En sammenligning på tværs af de 38 OECD-lande viser, at Danmark er én
ud af kun 8 medlemslande, som ikke tager særlige hensyn til beskatningen
i forbindelse med generationsskifte af familieejede virksomheder.
Normen er lempelige vilkår ved generationsskifte
Danmark er sammen med Grækenland, Litauen, Portugal, Slove-
nien, Chile, Island og Tyrkiet et af de få OECD-lande, som ikke ta-
ger særlige hensyn, når det kommer til betaling af bo- og gaveaf-
gift (red. arveafgift) i forbindelse med generationsskifte af familie-
ejede virksomheder. Det viser en ny gennemgang fra OECD.
Selvom der fortsat opkræves bo- og gaveafgift i langt størstedelen
af OECD-landene, så er det meget udbredt, at familieejede virk-
somheder beskattes lempeligere end andre goder som fx penge
eller ejendomme. Formålet er typisk, at sikre bedre rammevilkår
for at virksomhederne kan fortsætte driften i næste generation
–
enten som led i et generationsskifte eller som følge af et pludse-
ligt dødsfald.
Eksempler på lempelige vilkår kan være reduceret trækprocent
(Belgien), beregnet værdiansættelse (e.g. Schweiz, USA og Fin-
land), forhøjet bundfradrag (e.g. Korea og Holland), nedslag i
værdisætningen (e.g. Frankrig, Tyskland og Spanien) eller skatte-
mæssig succession af afgiftens beløb (Japan).
Normalvis opstilles en række krav for at opnå de lempeligere be-
skatningsvilkår. Dette sikrer at formålet: fortsat drift af de familie-
ejede virksomheder, overholdes. Eksemplerne kan være krav om,
at virksomheden ikke må sælges til tredjepart i en årrække (3-10
år) eller, at modtageren skal være aktiv i virksomheden som ansat
eller bestyrelsesmedlem.
Store forskelle på tværs af lande
14 OECD-lande opkræver slet ikke bo- og gaveafgift, hvilket der-
for også gælder generationsskifteskat ved virksomhedsoverdra-
gelse.
Canada og Australien afskaffede den allerede i 1970’erne
mens Sverige og Norge gjorde det hhv. 2004 og 2014. Yderligere
findes medlemslande som aldrig har opkrævet afgiften, f.eks. Let-
land og Estland. Beløbet som skal betales i generationsskifteskat
kan derfor variere meget. Ifølge revisionshuset KPMG (2020) kan
en virksomhed til en værdi af 75 mio. kr. blive udsat for en genera-
tionsskifteskat på ca. 11 mio. kr. i Danmark, 7 mio. kr. i Græken-
land, 2 mio. kr. i Holland og 0 kr. i Sverige. Bemærk at regler, und-
tagelser og bundfradrag er meget forskellige fra land til land.
Arveafgift på familie-
ejede virksomheder i
OECD
1. FULD
Danmark, Grækenland, Litauen,
Portugal, Slovenien, Chile, Island
og Tyrkiet.
37%
21%
2. LEMPELIGERE
Finland, Tyskland, Frankrig, Hol-
land, Spanien, Ungarn, Irland,
Italien, Japan, Sydkorea, Luxem-
burg, Polen, Schweiz, UK, USA og
Belgien.
3. INGEN
Sverige, Norge, Østrig, Canada,
Australien, Tjekkiet, Israel, Me-
xico, New Zealand, Slovakiet,
Letland, Estland, Colombia, og
Costa Rica.
Fuld beskatning
Kilde:
OECD (2021),
Inheritance Taxation in OECD Countries,
behandlet af Dansk Erhverv.
42%
Lempeligere beskatning
Ingen beskatning
KONTAKT: POLITISK KONSULENT FOR FAMILIEEJEDE VIRKSOMHEDER CARL ANDERSEN PÅ [email protected] ELLER PÅ TLF. +45 3374 6232
OM DETTE NOTAT: Arbejdet med notatet er afsluttet den 28-12-2021