Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del Bilag 100
Offentligt
2508600_0001.png
Privat og offentligt ansatte Øresundspendlere beskattes forskelligt: Urimelige og
uhensigtsmæssige regler må laves om.
Claus Hedegaard Sørensen, 1. januar 2022
Sammenfatning
Skattereglerne gør det meget besværligt for offentlig ansatte lønmodtagere og deres arbejdsgivere at
arbejde på den ene side af Øresund og bo på den anden. Reglerne for privat-ansatte er mere
hensigtsmæssige.
Jeg har i den forbindelse skrevet til skatteministeren og bl.a. spurgt hvad det skattemæssigt
hensigtsmæssige er i den eksisterende ordning; hvad ministerens politiske holdning er; samt om
ministeren vil arbejde på at fjerne problemerne. En e-mail fra Skatteministeriet besvarer imidlertid
ikke på mine spørgsmål.
Jeg vil derfor bede medlemmer af Skatteudvalget om at rejse spørgsmålene om den urimelige og
uhensigtsmæssige forskelsbehandling mellem privat og offentligt ansatte overfor ministeren og
arbejde på at få reglerne ændret.
Skatteregler for Øresundspendlere
Den nordiske dobbeltbeskatningsaftale fra 1996 regulerer beskatningsforholdene for borgere i de
nordiske lande, der bor i et land og arbejder i et andet. I dobbeltbeskatningsaftalen skelnes mellem
privat og offentligt ansatte grænsegængere. Artikel 15 vedrører således privat ansatte, mens artikel
19 vedrører offentligt ansatte
1
.
I 2003 indgik Danmark og Sverige en supplerende aftale (ofte benævnt ”Øresundsaftalen”), som
bl.a. vedrører grænsegængere mellem netop de to lande. Sigtet med aftalen var at udnytte den nylige
etablering af Øresundsbroen og skabe et integreret arbejdsmarked. I lovforslagets bemærkninger
stod der bl.a. at ”Aftalen fjerner en række af de problemer, som grænsegængerne og deres
arbejdsgivere har oplevet i dagligdagen. Med aftalen vil grænsegængeren skattemæssigt blive
behandlet som sin kollega på arbejdspladsen”.
Det fremgik imidlertid ikke eksplicit af lovforslaget eller folketingets behandlinger, at
Øresundsaftalen udspringer af artikel 15 i den nordiske dobbeltbeskatningsaftale og dermed alene
gælder for privat ansatte grænsegængere. For offentligt ansatte grænsegængere er der fortsat masser
af problemer og skattemæssigt behandles man ikke som sin kollega.
Uhensigtsmæssigt besvær – egne erfaringer
Dette har jeg erfaret på egen krop. Jeg har i godt fem år arbejdet i Lund, Sverige og haft bopæl i
Roskilde, Danmark. Jeg er i Sverige ansat på en offentlig forskningsinstitution, og som hovedregel
har jeg arbejdet tre dage om ugen i Sverige og to dage om ugen i Danmark. Ved ansættelsens start
1
Den nordiske dobbeltbeskatningsaftale er inspireret af OECD's modeloverenskomst for beskatning af indkomt og
formue. I modeloverenskomstens bemærkninger begrundes særlige regler for offentlig ansatte i relation til lokalt
ansatte på ambassader m.m. Tilsvarende formuleringer anvendes i lovbemærkningerne til den nordiske
dobbeltbeskatningsaftale, hvor der står at ”bestemmelsen har betydning for ambassadepersonale o.lign”. Ikke desto
anvendes disse regler for alle offentligt ansatte grænsegængere. Man får således det indtryk, at både OECD
modeloverenskomsten og den nordiske dobbeltbeskatningsaftale fra 1996 i dette spørgsmål er forældet og ikke tager
højde for en digitaliseret verden, hvor offentligt ansatte kan arbejde hjemme i bopælslandet for en arbejdsgiver i
udbetalingslandet. Jeg har overfor Skattestyrelsen påpeget, at en regel som begrundes med henvisning
til ”ambassadepersonale o.lign” næppe bør gælde for alle andre offentligt ansatte, men det har Skattestyrelsen afvist.
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 100: Henvendelse af 1/1-22 fra Claus Hedegaard Sørensen, Roskilde, om urimelige og uhensigtsmæssige skatteregler for offentligt ansatte Øresundspendlere må laves om
var jeg i kontakt med både Skattestyrelsen og Skatteverket og konklusionen blev, at jeg skulle
beskattes efter Øresundsaftalen. Det indebar, at uanset om jeg fysisk befandt mig i Danmark eller
Sverige, så skulle jeg beskattes i Sverige af hele indtægten. Sommeren 2020 gjorde en vaks
medarbejder i Skattestyrelsen mig imidlertid opmærksom på, at Øresundsaftalen ikke gjaldt for mig
som offentligt ansat. Jeg skulle i stedet beskattes efter artikel 19 i den nordiske
dobbeltbeskatningsaftale, hvilket konkret betyder, at de arbejdsdage hvor jeg fysisk befinder mig i
Danmark beskattes jeg her, mens de arbejdsdage hvor jeg fysisk befinder mig i Sverige beskattes
jeg der.
Disse beskatningsforhold skaber en del besvær både for mig, min svenske arbejdsgiver såvel som
skattemyndighederne. Jeg skal således føre regnskab med, hvilke dage jeg arbejder i hhv. Danmark
og Sverige. I begyndelsen af hver måned skal jeg oplyse arbejdsgiveren, hvor mange dage jeg
forventer at arbejde i Sverige i løbet af måneden, hvilket afgør hvor meget svensk skat som trækkes
i lønnen. Eftersom jeg på forhånd ikke fuldstændig kan forudse hvordan arbejdet fordeles mellem
Sverige og Danmark, så opstår afvigelser, som fx betyder, at det svenske Skatteverket efterfølgende
skal overføre for meget indbetalt skat til Skattestyrelsen (såkaldt trekk) eller til mig, hvilket
imidlertid let kan tage mindst et år. Som offentligt ansat grænsegænger skal jeg endvidere både
forholde mig til Skatteverkets og Skattestyrelsens fortolkninger af reglerne, og de to instanser har
ikke altid samme fortolkning. Det gælder således i spørgsmålet om, hvordan sygedage opgøres og
dermed hvordan løn under sygdom skal beskattes.
Alt dette ville være anderledes, hvis jeg var privat ansat og blev beskattet efter Øresundsaftalen.
Ministeriets svar
På denne baggrund skrev jeg i efteråret til skatteminister Morten Bødskov og spurgte til det
skattemæssigt hensigtsmæssige i den eksisterende ordning; hvad ministerens politiske holdning er;
samt om ministeren vil arbejde på at ændre reglerne (se vedlagt bilag).
Ministeriets reaktion på min henvendelse besvarer desværre ikke mine spørgsmål (se vedlagt bilag).
Ministeriet skriver i sit svar, at ”den nuværende regel er udtryk for en balance mellem på den ene
side udbetalingslandets ønske om at beskatte offentligt ansattes løn og bopælslandets ønske om at
beskatte personer, der ikke kun bor, men også arbejder dér”. Det er sikkert korrekt, men det
besvarer
ikke
mit spørgsmål, om det skattemæssigt hensigtsmæssige (den skattefaglige begrundelse)
for den eksisterende ordning. Hvorfor gælder der to forskellige regelsæt, ét for privat-ansatte (hvor
hele indtægten beskattes i udbetalingslandet) og et andet for offentligt ansatte (hvor indtægten
beskattes efter hvor arbejdet udføres)? Hvorfor er det ikke den samme balance mellem
udbetalingslandets og bopælslandets ønsker, som er fundet for henholdsvis privat og offentligt
ansatte grænsegængere over Øresund?
Hvad angår mit spørgsmål om ministerens politiske holdning og engagement i at løse problemet
skriver ministeriet, at ”forhandlinger med andre lande om dobbeltbeskatningsoverenskomster er
fortrolige, medmindre andet er aftalt med den anden forhandlingspart. Jeg kan derfor ikke oplyse
nærmere om, hvilke lande, der aktuelt forhandles med eller indholdet i forhandlingerne, men
Skatteministeriet er opmærksomme på dine synspunkter, og de vil indgå i overvejelserne ved et
eventuelt kommende eftersyn af Øresundsaftalen”. Jeg forstår naturligvis at de konkrete
forhandlinger med fx Sverige må være fortrolige, men det forhindrer jo
ikke
ministeren i at
tilkendegive sin politiske holdning og oplyse, om han vil arbejde for en ændring af de eksisterende
regler. Det er rart, at Skatteministeriet vil lade mine synspunkter indgå i overvejelser ved et
eventuelt
kommende eftersyn af Øresundsaftalen, men det efterlader mig med et indtryk af, at det er
særdeles tvivlsomt, om ministeren faktisk er enig med mig og virkelig vil arbejde for en ændring.
 SAU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 100: Henvendelse af 1/1-22 fra Claus Hedegaard Sørensen, Roskilde, om urimelige og uhensigtsmæssige skatteregler for offentligt ansatte Øresundspendlere må laves om
Skatteudvalget må få ministeren ud af busken
Efter at have læst lovforslaget om Øresundsaftalen, lovforslagets bemærkninger, Skatteudvalgets
betænkning og Folketingets behandlinger af lovforslaget om Øresundsaftalen tvivler jeg på, at ret
mange folketingspolitikere den gang var opmærksom på, at aftalen ikke gælder for offentligt
ansatte.
En opmuntrende formulering findes imidlertid i Øresundsaftalens næstsidste artikel, hvor der
står: ”Hvis det viser sig, at der er skattemæssige hindringer for den fortsatte integration i
Øresundsregionen, er Danmark og Sverige enige om at indlede forhandlinger for at overveje
indførelse af nye bestemmelser eller ændring af bestemmelser i denne aftale eller at tage initiativ til
ændringer af overenskomsten af 23. september 1996 mellem de nordiske lande til undgåelse af
dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter”.
På den baggrund anmoder jeg Skatteudvalget om at rejse problemet med beskatning af offentligt
ansatte Øresundspendlere overfor ministeren og få ham til at besvare spørgsmålene om det
skattemæssigt hensigtsmæssige ved de eksisterende regler, hans politiske holdning samt hvorvidt
han i overensstemmelse med Øresundsaftalens næstsidste artikel vil arbejde for at ændre disse
uhensigtsmæssige og urimelige regler.
Vedlagt findes såvel mit brev til skatteministeren som ministeriets svar.