Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
22. december 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del
Spørgsmål 406
Kan ministeren redegøre for, hvorfor der ikke direkte i retningslinjerne for opbevaring
af mails står beskrevet, hvordan man som myndighed skal indrette sit system, således
medarbejdere ikke selv kan slette deres e-mails helt – f.eks. står der i retningslinjerne,
at det er e-mails, der er ”slettemarkerede”, der skal gemmes. Men ordet ”slettemarkeret”
er ikke klart defineret i retningslinjerne. Det fremgår blot, at en e-mail, der er ”flyttet til
mappen med slettet post” skal betegnes som en ”slettemarkeret e-mail”. Det kan betyde,
at hvis ministre og embedsmænd tømmer mappen med slettet post (eller blot holder
”shift” nede, mens de sletter), vil de slettemarkerede mails imidlertid forsvinde fra mappen
med slettet post. Dvs. ved på den måde at dobbelt- eller ligesom trippel-slette en e-mail,
kan man derfor tilsyneladende komme uden om retningslinjernes krav om at gemme,
eftersom det rent sprogligt kun omhandler ”slettemarkerede” mails?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
På udvalgets vegne
Morten Dahlin
formand
1/1