Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Spørgsmål 201
Offentligt
2475390_0001.png
Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
9. november 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del
Spørgsmål 201
Vil ministeren redegøre for hændelserne i oktober måned 2021, som er beskrevet i
de nævnte artikler nedenfor, herunder evt. i fortrolig form redegøre for politiets
efterforskning i de enkelte sager, og vil ministeren samtidig redegøre for, hvorvidt
politiet har de fornødne ressourcer til rådighed til efterforskningen og til at beskytte
borgerne mod lignende hændelser:
7. oktober 2021: To mænd, der talte gebrokkent engelsk, i rødbrun bil med tonede
ruder, greb fat i og forsøgte at bortføre 12-årig pige i Næstved, jf. artiklen ”Politiet:
Nye oplysninger i sag om overfald på 12-årig pige”, www.sn.dk/Naestved den 8.
oktober 2021.
9. oktober 2021: 20-årig kvinde fastholdt og forsøgt gruppevoldtaget på Torvet på
Adelgade i Hobro af tre mænd i dunjakker, hvoraf to beskrives som mørke, jf.
artiklen ”Tre mænd fastholdt og afklædte kvinde midt i Hobro: Politiet efterlyser
vidner” fra www. tv2nord.dk den 11. oktober 2021.
10. oktober 2021: 15-årig pige overfaldet på Ejners Sti mellem Lillerød og
Blovstrød af 25-30 årig mand, der talte dansk med udenlandsk accent, jf. artiklen
”15-årig overfaldet af maskemand på sti i Allerød” fra tv2.dk den 10. oktober 2021.
12. oktober 2021: Kvindelig løber forsøgt voldtaget på Hestehavevej ved
Kidnakken i Maribo kl. 14.30 af sorthåret mand, som beskrives som værende i
midt-tyverne og af anden etnisk herkomst end dansk, jf. artiklen ”Politi søger
vidner til voldtægtsforsøg” fra ekstrabladet.dk den 15. oktober 2021.
28. oktober 2021: En niårig dreng bliver antastet i Eskilstrup på vej hjem på cykel
fra Eskilstrup Skole, af to mænd der beder drengen om at stige af cyklen, da de
skal tale med ham. Mændene i bilen beskrives som mørke i huden, og varebilen
var sort, jf. artiklen ”Dreng blev antastet af mænd i bil” fra folketidende.dk den 29.
oktober 2021.
31. oktober 2021: Tre piger i niårs alderen bliver antastet af tre mænd i en hvid
personbil på Ermelundsvej i Gentofte. Ifølge pigernes beskrivelse var det tre
mænd af anden etnisk herkomst end dansk på mellem 20 og 30 år, der antastede
dem, jf. artiklen ”Tre piger fik sig en yderst ubehagelig oplevelse halloween-aften”
fra bt.dk den 1. november 2021.
Side 1 | 2
REU, Alm.del - 2021-22 - Spørgsmål 201: MFU spm. om redegørelse for politiets efterforskning i en række hændelser med overgreb i oktober måned 2021, og, om politiet har ressourcerne til efterforskningen og til at beskyttelse borgerne, til justitsministeren
2475390_0002.png
Spørgsmålene er stillet af ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Messerschmidt
(DF).
Svarene bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og
til [email protected].
På udvalgets vegne
Morten Dahlin (V)
formand
Side 2 | 2