Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Spørgsmål 119
Offentligt
2468380_0001.png
Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
28. oktober 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del
Spørgsmål 119
Kan ministeren bekræfte, at Den Europæiske Menneskerettighedskommission i sagen
Wakefield mod the United Kingdom (1989) fastslog, at EMRK artikel 8 om retten til
respekt for privatliv og familieliv kræver, at staten hjælper indsatte med at skabe og opret-
holde forbindelse med mennesker uden for fængslet med henblik på at fremme indsattes
resocialisering, og at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i flere sager, blandt
andet Niemetz mod Tyskland (1988) og Bărbulescu mod Rumænien (2017), tilsvarende
har fastslået, at retten til respekt for privatliv omfatter retten til at etablere og udvikle
relationer til andre mennesker, og vil ministeren redegøre for om det i lyset af disse
afgørelser vil være foreneligt med konventionen, at det i dansk ret forbydes livstids- og
forvaringsdømte i 10 år at etablere kontakt med mennesker uden for fængslet, jf. udkast
til lovforslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Indskrænkning af livstids- og
forvaringsdømtes rettigheder)?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Morten Dahlin
formand
1/1