Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. december 2021
Formueretskontoret
Terese Trangbæk Døssing
2021-72-0361
2223998
Notat til Europaudvalget, Retsudvalget og Erhvervsudvalget om inter-
vention i sag for EU-Domstolen C-540/21, Kommissionen mod Slova-
kiet
Indledning og baggrund
Kommissionen har den 27. august 2021 anlagt sag mod Slovakiet ved EU-
Domstolen med påstand om, at Slovakiet ved vedtagelsen af § 33 a i lov nr.
170/2018 (om pakkerejser, tilknyttede turismetjenester og visse betingelser
for turismeerhverv), indsat ved lov nr. 136 af 20. maj 2020, har tilsidesat
sine forpligtelser i henhold til artikel 12, stk. 2, artikel 12, stk. 3, litra b), og
artikel 12, stk. 4, i pakkerejsedirektivet
1
, sammenholdt med direktivets arti-
kel 4.
Dette skyldes, at § 33 a, stk. 7, i den pågældende lov bestemmer, at rejsear-
rangøren inden den 31. august 2021 skal indgå aftale med den rejsende om
ombytning af pakkerejsen. Hvis rejsearrangøren ikke inden nævnte dato når
til enighed med den rejsende om ombytning, anses rejsearrangøren i hen-
hold til § 33 a, stk. 9, for at have trukket sig fra aftalen om pakkerejsen og
skal betale den rejsende hele den betaling, som rejsearrangøren modtog i
medfør af aftalen om pakkerejsen, snarest muligt og senest den 14. septem-
ber 2021.
Ved ovennævnte lovgivning får rejsearrangøren tilsyneladende en længere
frist for tilbagebetaling til forbrugeren, end den 14-dages frist, der følger af
1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2302 af 25. november 2015 om pak-
kerejser og sammensatte rejsearrangementer samt om ændring af forordning (EF) nr.
2006/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU og om ophævelse af
Rådets direktiv 90/314/EØF
Side 1/3