REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 96
Offentligt

Justitsministeriets Forskningskontor

Rigspolitiet

•

Københavns Universitet

•

Det Kriminalpræventive Råd

Udsathed for vold og andre

former for kriminalitet

Offerundersøgelserne 2005-2020

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Indhold

Resumé

Indledning

2.1

2.2

Undersøgelsens data og metode

Om statistisk signifikans

Tyveri

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

Udsathed for tyveri

Karakteristika ved ofre

Tyveriets genstand og skadevirkning

Anmeldelsestilbøjelighed

3.4.1 Økonomisk mørketal for tyveri

Indbrud i private hjem

Hærværk

4.1

4.2

4.3

Udsathed for hærværk

4.1.1 Hærværk som hadforbrydelse

Hærværkets genstand og skadevirkning

Anmeldelsestilbøjelighed

4.3.1 Økonomisk mørketal for hærværk

Vold

5.1

5.2

5.3

5.4

Udsathed for vold

Karakteristika ved ofre

Voldens grovhed og alvorlighed

Gerningssituationen

5.4.1 Voldens tidsmæssige fordeling

5.4.2 Alkohol og stoffer

5.5

5.6

5.7

Årsager til vold

5.5.1 Vold som hadforbrydelse

Anmeldelsestilbøjelighed

Partnervold

5.7.1 Karakteristika ved ofre for partnervold

5.7.2 Alvorlighedsgraden af partnervold

5.7.3 Karakteren af partnervold

5.7.4 Anmeldelsestilbøjelighed

5.8

Psykisk vold

5.8.1 Karakteristika ved ofre for psykisk vold

5.8.2 Karakteren af psykisk vold

5.8.3 Anmeldelsestilbøjelighed

Voldtægt og øvrige seksuelle krænkelser

6.1

Udsathed for voldtægt

100

101

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

6.2

6.3

6.4

6.5

6.6

Ofre og gerningspersoner

Gerningssituationen

Voldtægtens grovhed og alvorlighed

Anmeldelsestilbøjelighed

Øvrige seksuelle krænkelser

105

109

113

118

121

Kriminalitet begået på internettet

7.1

7.2

Udsathed for kriminalitet begået på internettet

Misbrug af betalingskortoplysninger

7.2.1 Karakteristika ved ofre

7.2.2 Gerningspersonens metode

7.2.3 Økonomisk tab

7.2.4 Anmeldelsestilbøjelighed

7.3

Bedrageri ved samhandel på internettet

7.3.1 Karakteristika ved ofre

7.3.2 Transaktionens art

7.3.3 Økonomisk tab

7.3.4 Anmeldelsestilbøjelighed

7.4

Andre former for kriminalitet begået på internettet

7.4.1 Kontaktbedrageri

7.4.2 Misbrug af personoplysninger

7.4.3 Hadefulde ytringer på internettet

124

126

129

130

132

133

134

135

136

137

138

139

140

142

Samlet udvikling: vold, tyveri og/eller hærværk

8.1

8.2

Samlet udsathed: tyveri, vold og/eller hærværk

Anmeldelsestilbøjelighed

143

147

151

Bekymring for kriminalitet

9.1

Personlig bekymring for kriminalitet

9.1.1 Demografi og personlig bekymring for kriminalitet

9.1.2 Udsathed og personlig bekymring for kriminalitet

9.2

Bekymring for kriminalitet i samfundet

9.2.1 Demografi og bekymring for kriminalitet i samfundet

9.2.2 Udsathed og bekymring for kriminalitet i samfundet

152

154

155

156

160

161

Litteraturliste

Spørgeskema

Bilagstabeller

162

165

184

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Resumé

De første landsdækkende offerundersøgelser af danskernes udsathed for kriminalitet blev

gennemført i begyndelsen af 1970’erne. Siden 2005 er der årligt gennemført landsdækkende,

repræsentative undersøgelser af 16-74-åriges udsathed for tyveri, hærværk, vold og trusler

om vold.

Fra 2008 blev disse offerundersøgelser suppleret med spørgsmål om udsathed for voldtægt

(tidligere

’tvangssamleje’).

Fra og med 2018 indgår desuden spørgsmål vedrørende udsathed

for kriminalitet begået på internettet. Fra 2019 indgår også spørgsmål vedrørende de adspurg-

tes udsathed for andre former for seksuelle krænkelser end voldtægt. Fra 2020 indgår tillige

spørgsmål omhandlende psykisk vold. Det er disse undersøgelser, der er i centrum i denne

rapport, hvor der også

–

når det er muligt

–

sammenlignes med tidligere, tilsvarende under-

søgelser.

Foreløbige resultater vedrørende udvalgte hovedtendenser fra offerundersøgelserne 2005-

2020 er offentliggjort tidligere i år (Pedersen, Okholm & Balvig 2021), mens mere omfat-

tende analyser følger i denne rapport. De overordnede resultater fra disse analyser kan sam-

menfattes på følgende måde:

Tyveri og indbrud

Otte pct. angav i 2020 at have været udsat for tyveri inden for det seneste år, hvilket er stati-

stisk signifikant færre end både den samlede andel udsatte i perioden 2005-2019 og det for-

udgående år alene. Med sikkerhedsintervaller på 95 pct. er der tale om mellem cirka 330.000

og 390.000 ofre for tyveri.

Betragtes perioden siden 2005, har anmeldelsestilbøjeligheden for tyveri ligget på et lavere

niveau de senere år. Blandt de adspurgte i 2020 var det 55 pct. af tyveriofrene, der havde

anmeldt forholdet til politiet, eller hvor politiet havde fået kendskab om forholdet på anden

måde. Denne andel er ikke signifikant forskellig fra andelen i 2019, men er statistisk signifi-

kant lavere end andelen for den tidligere periode fra 2005 -2019 samlet set. Anmeldelsestil-

bøjeligheden er mindre blandt unge end blandt ældre og er størst for store værdier af det

stjålne.

Omfanget af indbrudstyveri er behandlet selvstændigt fra og med offerundersøgelsen fra

2012. I 2020 angav 2,4 pct. af danskerne i alderen 16-74 år, at de havde været udsat for

indbrud i deres private hjem det seneste år, hvilket svarer til mellem 86.000 og 117.000 per-

soner i alderen 16-74 år.

Røveri indgik tidligere som en del af offerundersøgelsen, men udgik i 2015, da det viste sig, at besvarelsen af

spørgsmålet kom til at omfatte mange andre former for kriminalitet end røveri.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Anmeldelsestilbøjeligheden ved indbrud er samlet set en del højere end for tyveri generelt.

Knap tre ud af fire indbrud og indbrudsforsøg er i 2020 anmeldt til politiet. Som for tyveri

generelt stiger anmeldelsestilbøjelighed ved indbrud i takt med værdien af det stjålne.

Hærværk

Fire pct. angav i 2020 at have været udsat for hærværk inden for det seneste år, hvilket svarer

til mellem cirka 160.000 og 200.000 personer. Fra 2005 til 2020 er andelen, der har oplevet

sig udsat for hærværk, halveret, og denne ændring er statistisk signifikant, mens andelen i

2020 ikke er forskellig fra det forudgående år.

Anmeldelsestilbøjeligheden vedrørende hærværk svarer i 2020 til den, der er set i de tidligere

år. Den er mindst blandt personer under 25 år og størst i tilfælde, hvor det ødelagte er af stor

værdi.

Vold

I 2020 angav 1,3 pct., at de havde været udsat for vold inden for det seneste år. Denne andel

adskiller sig ikke statistisk signifikant fra 2019, men er signifikant mindre end den tilsvarende

andel for perioden 2005-2019. Dette svarer til, at mellem 47.000 og 64.000 personer i alderen

16-74 år har været udsat for vold inden for det seneste år. Set over et længere tidsperspektiv

udvikler volden sig i bølger. Ved fortolkning af udviklingen skal man være opmærksom på,

at der kan være sket ændringer i, hvad befolkningen oplever og opfatter som vold. Det er

påvist, at der over et længere tidsforløb er sket ændring heri, således at relativt flere af de

faktisk forekommende fysiske overgreb i dag opleves og opfattes som vold.

Flere af indikatorerne på voldens grovhed udviser fluktuationer, men ikke entydige udvik-

lingstendenser, i perioden 2005-2020. Sammenlignet med det forudgående år er der i 2020

hverken sket statistisk signifikante ændringer i den oplevede alvorlighedsgrad , i andelen af

ofre, der vurderer voldsepisoden som værende en kriminel handling, eller i andelen af volds-

episoder, der har ført til synlige skader eller mærker, målt over de seneste fem år (2016-2020)

sammenlignet med den tidligere femårige periode (2011-2015).

Anmeldelsestilbøjeligheden for vold har varieret gennem undersøgelsesperioden uden en en-

tydig udviklingstendens. I 2020 ses der ingen statistisk signifikant ændring i anmeldelsestil-

bøjeligheden i forhold til det forudgående år.

Godt hvert femte offer for vold angiver i 2020, at forbrydelsen mod dem helt sikkert var

motiveret af racisme, homo- eller transfobi eller offerets (formodede) religiøse overbevis-

ning.

Partnervold

Af det samlede antal voldsofre i perioden 2005-2020 angiver syv pct., at volden var begået

af en nuværende eller tidligere partner. I 85 pct. af tilfældene er det kvinder, der har været

udsat herfor. Partnervolden er karakteriseret ved, at den relativt oftere fører til skader, at den

oftere opfattes som meget alvorlig, og at reviktimiseringsandelen er større end for de øvrige

voldsofre.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Psykisk vold

Fra 2020 er der i offerundersøgelsen spurgt ind til psykisk vold. Andelen, der angiver at have

været udsat for psykisk vold inden for de seneste 5 år fra besvarelsestidspunktet, var 6,8 pct.

Andelen af de adspurgte 16-74-årige i 2020, der havde oplevet sig udsat for psykisk vold

inden for det seneste år forud for besvarelsestidspunktet, var 2,5 pct. Dette svarer til, at mel-

lem 97.000 og 120.000 af de 16-74-årige i 2020 havde oplevet sig udsat for psykisk vold

inden for det seneste år

Voldtægt og øvrige seksuelle krænkelser

Andelen af de adspurgte kvinder, der i 2020 angav at have været udsat for voldtægt eller

forsøg herpå inden for det seneste år, var på 0,4 pct., mens andelen, der oplyser at have været

udsat herfor inden for de seneste 5 år, var 2,4 pct. Set over en periode på tre år (2018-2020)

er det gennemsnitlig set 0,5 pct. af kvinder, der angiver at have været udsat for voldtægt eller

forsøg herpå inden for det seneste år, svarende til cirka 11.800 pr. år. Med sikkerhedsinter-

valler på 95 pct. er der tale om mindst 9.400 og højst 14.000 kvindelige ofre for voldtægt pr.

år i denne periode.

Ved fortolkning af udviklingen skal man især være opmærksom på, at der ligesom ved vold

kan være sket ændringer i, hvad kvinder oplever og opfatter som voldtægt.

Ofrene for voldtægt er gennemgående temmelig unge. Mere end halvdelen er under 25 år. To

tredjedele af voldtægterne er foregået i en privat bolig, mens hvert sjette tilfælde af voldtægt

er foregået udendørs på et offentligt tilgængeligt sted.

Knap fire ud af ti gerningsmænd er ifølge ofrene for voldtægt en nuværende eller tidligere

partner, hvilket kan være med til at forklare den relativt lave anmeldelsesprocent. Det er knap

hver fjerde voldtægt, der er blevet anmeldt til politiet. Næsten halvdelen af dem, der ikke

anmelder, begrundede det med, at de ikke syntes, der var grund til det, at de ikke anså hæn-

delsen for at være kriminel, at de ikke troede, det ville hjælpe noget, eller at de bare ikke

havde lyst til at anmelde det.

Øvrige seksuelle krænkelser

Andelen af befolkningen, der i 2020 har været udsat for andre former for seksuelle krænkelser

end voldtægt, var 1,2 pct., hvilket svarer til mellem 44.000 og 60.000 personer i alderen 16-

74 år. Seksuelle krænkelser begås i knap otte ud af ti tilfælde mod kvinder. I knap halvdelen

af tilfældene angår den seksuelle krænkelse berøring intime steder på kroppen. 93 pct. ofre

for andre former for seksuelle krænkelser end voldtægt har ikke anmeldt hændelsen til poli-

tiet.

Kriminalitet begået på internettet

Andelen af de adspurgte, der i 2020 angav at have været udsat for kriminalitet begået på

internettet inden for det seneste år, var fem pct. Dette svarer til, at mellem 178.000 og 208.000

personer var udsat for kriminalitet begået på internettet. Inkluderes forsøg på kriminalitet

begået på internettet, var andelen af udsatte 12 pct.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Størstedelen af kriminaliteten begået på internettet

–

eksklusive forsøg

–

angår misbrug af

betalingskortoplysninger. Godt halvdelen af ofrene har oplevet at være udsat herfor. Desuden

har knap en tredjedel været udsat for bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet, me ns

færre har oplevet sig udsat for kontaktbedrageri og/eller misbrug af personoplysninger.

Samlet: vold, tyveri og/eller hærværk

I 2020 angav 12 pct., at de havde været udsat for vold, tyveri og/eller hærværk det seneste år,

mens denne andel var 14 pct. i 2019. Set over et længere tidsrum er denne andel faldet mar-

kant. Andelen, der havde været udsat for vold, tyveri og/eller hærværk i 2020, er både stati-

stisk signifikant mindre end andelen i 2019 og end andelen for den tidligere periode fra 2005-

2019 samlet set.

Bekymring for kriminalitet

I 2020 var det 10 pct., der angav, at de ofte eller næsten hele tiden tænkte på risikoen for

selv

at blive udsat for kriminalitet.

Denne andel er statistisk signifikant mindre end andelen i det

forudgående år, men der er ikke klare udviklingstendenser set over hele perioden. Bekymrin-

gen for selv at blive udsat for kriminalitet hænger sammen med, om personen tidligere har

været udsat for kriminalitet og med køn, idet flere kvinder end mænd er bekymret herfor.

Med hensyn til alder er der en større andel af 25-74-årige, der sjældent eller aldrig bekymrer

sig for selv at blive udsat for kriminalitet, sammenlignet med den yngste aldersgruppe. For-

skellen er statistisk signifikant.

I 2020 er andelen, der er meget

bekymret for vold og kriminalitet i samfundet,

14 pct., hvilket

er statistisk mindre end andelen i 2019 samt andelen for 2015-2019 samlet. Befolkningens

bekymring for kriminalitet i samfundet hænger sammen med køn, da kvinder er mere bekym-

rede herfor end mænd. Desuden har det betydning, om personen selv har været udsat for

kriminalitet. Endvidere er en signifikant større andel af de 25-74-årige, end af de yngre, me-

get bekymret for vold og kriminalitet i samfundet.

Covid-19 og nedlukning af samfundet

Hovedparten af undersøgelsens spørgsmål omhandler udsathed for kriminalitet inden for de

seneste 12 måneder forud for udspørgningstidspunktet, og undersøgelserne foretages løbende

gennem året. Undersøgelsen i 2020 vil dermed også omfatte perioder med nedlukning af

samfundet grundet COVID-19. Disse nedlukninger kan have præget den kriminalitetsudvik-

ling, der er belyst i indeværende undersøgelse. Det gælder blandt andet forekomsten af tyve-

rier og indbrud, som er på det laveste niveau, der er målt i offerundersøgelserne . Desuden er

andelen af voldstilfælde, der er foregået i private hjem, på det højeste niveau målt. Hvad

angår andelen, der er bekymret for vold og kriminalitet i samfundet, ses i 2020 den laveste

andel målt i offerundersøgelserne. Disse resultater kan alle været påvirket af, at mængden af

tid tilbragt hjemme er steget under nedlukningerne, mens mængden af tid tilbragt ude i det

offentlige rum er faldet. Lignende tendenser ses i andre undersøgelser (Mannov et al. 2020

og Gerell et al. 2020).

Det er dog ikke alle resultater i indeværende undersøgelse, som peger i den retning, man

kunne forvente. Eksempelvis findes ikke en stigning i udsatheden for kriminalitet begået på

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

internettet, når der sammenlignes med 2019, mens dette er set i Storbritannien, hvor en un-

dersøgelse viser en markant stigning i registrerede tilfælde af forskellige typer af internetre-

lateret kriminalitet i forlængelse af nedlukningen af samfundet (Kemp et al. 2021).

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Opsummerende tal

I tabelform kan de vigtigste tal for udsathed for kriminalitet i den aktuelt gennemførte under-

søgelse sammenlignet med tidligere tilsvarende undersøgelser sammenfattes således:

Tabel 1.1

Oversigt over udviklingen i danskernes risiko for at blive udsat for kriminalitet, anmeldelsestilbøjelighed og bekymring for krimi-

nalitet frem til 2020.

Første sammen-

lignelige måling

foretaget år

Udvikling

fra første

måling til

2020

†

–

Udvikling

fra 2005-

2019 sam-

menlignet

med 2020

†

–

††

–

††

–

12 %

55 %

73 %

43 %

42 %

2020

Andel udsat for tyveri, hærværk og/eller vold

Andel udsat for tyveri

Anmeldelsestilbøjelighed for tyveri

Andel udsat for indbrud

Anmeldelsestilbøjelighed for indbrud

Andel udsat for hærværk

Anmeldelsestilbøjelighed for hærværk

Andel udsat for vold

Anmeldelsestilbøjelighed for vold

Andel kvinder udsat for voldtægt eller forsøg

herpå inden for de sidste 5 år

Anmeldelsestilbøjelighed for voldtægt

Andel udsat for kriminalitet begået på internet-

tet

††††

Bekymring for kriminalitet

†††††

1987 (25 %)

1972 (13 %)

1972 (62 %)

2012 (3 %)

2012 (87 %)

1972 (7 %)

1972 (32 %)

(1971) / 1987 (3 %)

1971 (19 %)

23 %

†††

1976 (18 %)

–

10 %

†

Tegnforklaring: + = statistisk signifikant stigning, 0 = uændret,

–

= statistisk signifikant fald.

††

Ved udsathed og anmeldelsestilbøjelighed for indbrud sammenlignes med perioden 2014 -2019

†††

Tallene er et gennemsnit for 2008-2020, idet antallet af anmeldelser for voldtægter er meget lille og dermed

forbundet med relativ stor statistisk usikkerhed.

†††† Udsatheden for kriminalitet begået på internettet er i tabellen ikke sammenlignet med tidligere år, da opgø-

relsesmetoderne har været forskellige i de enkelte år, hvilket gør sammenligninger kompliceret. Se afsnittet om

kriminalitet begået på internettet for mere.

†††††

Her angives den andel, der svarer, at de ofte eller næsten hele tiden er bekymret for selv at blive offer for

kriminalitet.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Indledning

I forlængelse af en handlingsplan vedrørende bekæmpelse af vold fra den daværende regering

(Bekæmpelse

af vold,

1993) blev der gennemført en voldsofferundersøgelse i 1995 og 1996

(Balvig, 1995; 1998).

Med henblik på fortsat at bidrage til belysning af voldsudviklingen blev der i 2004 taget

initiativ til at gentage voldsofferundersøgelsen. Offerundersøgelsen blev samtidig udvidet, så

den fra og med 2005 også inkluderer spørgsmål om udsathed for tyveri og for hærværk samt

spørgsmål om bekymring for kriminalitet, der tidligere var stillet i separate undersøgelser.

Tabel 2.1 giver et overblik over forskellige tilføjelser og ændringer til Offerundersøgelsen.

Tabel 2.1

Årlige ændringer/tilføjelser angående kriminalitetens art i offerundersøgelsen

Tilføjet i

år

Kriminalitetens art og bekymring for kriminalitet

Senere ændringer

Vold

Vold som hadforbrydelse på baggrund af racisme,

offerets seksuelle orientering tilføjet i 2008

Vold som hadforbrydelse på baggrund af offerets

kønsidentitet tilføjet i 2019

Vold som hadforbrydelse på baggrund af offerets re-

ligion tilføjet i 2020

2005

Tyveri (indbrud)

Hærværk

Spørgsmål om indbrud tilføjet i 2012.

Hærværk som hadforbrydelse på baggrund af ra-

cisme, offerets seksuelle orientering, kønsidentitet

samt religion tilføjet i 2020

2005

2008

2015

2018

2019

2020

Bekymring for at blive personligt udsat for kriminalitet

Voldtægt (oprindeligt

’tvangssamleje’)

Røveri

Bekymring for kriminalitet og vold i samfundet

Kriminalitet begået på internettet

Øvrige seksuelle krænkelser end voldtægt

Psykisk vold

Hadefulde ytringer på internettet tilføjet i 2020

Sextortion/Sexafpresning tilføjet i 2020

Udgået i 2015.

Hovedparten af undersøgelsens spørgsmål omhandler udsathed for kriminalitet inden for de

seneste 12 måneder forud for udspørgningstidspunktet. Undersøgelserne er foretaget løbende

gennem året. Undersøgelsen i 2020 vil dermed også omfatte perioder med nedlukning af

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

samfundet grundet COVID-19. Det vides fra andre undersøgelser, at kriminalitetsbilledet har

forandret sig i denne periode (se for eksempel Mannov et al. 2020 og Gerell et al. 2020).

Offerunderundersøgelsen er finansieret af Det Kriminalpræventive Råd, Justitsministeriet og

Rigspolitiet og er gennemført i et samarbejde med Københavns Universitet.

2.1

Undersøgelsens data og metode

En ikke ubetydelig del af den kriminalitet, der forekommer i samfundet, anmeldes ikke til

politiet og kommer heller ikke til politiets kendskab på anden vis. Man kalder denne ikke-

politiregistrerede kriminalitet for den skjulte kriminalitet og taler om kriminalitetens mørke-

tal. Gennemførelse af offerundersøgelser er en af de få muligheder, man har for at skønne

dels over den faktisk forekommende kriminalitet i samfundet og dels mørketallets størrelse.

I offerundersøgelser udspørges befolkningen via webbaserede spørgeskemaer eller telefoni-

ske interviews, om de har været udsat for forskellige former for kriminalitet. I be kræftende

fald spørges, om det er blevet anmeldt, eller om politiet har fået nys om forholdet på an den

vis; en oplysning som muliggør estimeringer af mørketallet.

Offerundersøgelser kan yde et bidrag til beskrivelse og forståelse af vold og anden krimina-

litet i samfundet og mørketallets størrelse, men også kun et bidrag. Der er således en række

problemer forbundet med gennemførelse af denne form for undersøgelser. Disse problemer

betyder, at oplysningerne bliver forbundet med en vis usikkerhed og en række begrænsninger,

som bør tages i betragtning, når tallene fortolkes og forklares. Blandt de vigtigste er:

•

Det er befolkningens

oplevelse,

der aflæses. Denne oplevelse er ikke nødvendigvis

i overensstemmelse med den juridiske afgrænsning af kriminalitet. Forskellige

mennesker har givetvis forskellige opfattelser af, hvad voldtægt eller vold er (jf.

f.eks. Balvig 1978), og disse opfattelser kan ændre sig over tid. Et skub i en skole-

gård kan i én tidsperiode blive oplevet som drilleri, i en anden som mobning og i

en tredje som vold. Konsekvensen heraf er blandt andet, at forskellige måder at

spørge og formulere spørgsmålene på udløser forskellige svar og giver forskellige

hyppigheder (Balvig 1995; Kyvsgaard 2015). Man må derfor være særdeles op-

mærksom på den anvendte spørgsmålsformulering og på, at konstaterede forskelle

mellem selv ensartet gennemførte undersøgelser over tid kan bero på ændrede op-

fattelser af, hvad vold og andre former for kriminalitet er.

•

Det er aldrig hele befolkningen, der udspørges. Der er f.eks. altid en nedre og ofte

en øvre aldersgrænse. I denne undersøgelse er den nedre aldersgrænse 16 år og den

øvre 74 år. Det er desuden næsten altid alene et mindre udsnit af den del af befolk-

ningen, undersøgelsen omfatter, der udspørges. I 2020 udgøres nettostikprøven af

25.122 personer. Det betyder, at tallene er forbundet med statistisk stikprøveusik-

kerhed.

•

Nogle af de former for kriminalitet, der spørges om

–

vold og voldtægt

–

er relativt

sjældne hændelser. Det betyder, at stikprøveudvalget helst skal være meget stort

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

for nærmere at kunne analysere de hændelser, der berettes om. Med stigende ud-

valgsstørrelse øges imidlertid også omkostningerne og andre praktiske problemer

med at gennemføre undersøgelsen, således at det kan være svært at realisere det

undersøgelsesmæssigt mest ideelle.

•

Der er forskellige måder at finde frem til dem, man ønsker skal indgå i undersø-

gelsen. Disse måder har hver deres fordele og ulemper. En af mulighederne er et

fuldstændigt tilfældigt udvalg (lodtrækningsprincip) baseret på CPR-registret,

hvilket er tilfældet i omnibusundersøgelsen, hvor personer til deltagelse udvælges

tilfældigt via Danmarks Statistiks CPR-register.

•

Det lykkes aldrig at få besvarelser fra alle, der er med i det endelige udvalg. Der er

nogen, det ikke lykkes at træffe, og andre, der ikke ønsker at deltage. 13.255 per-

soner har i 2020 besvaret spørgsmål om udsathed for vold og andre former for

kriminalitet, jf. også nedenfor. Der er en betydelig risiko for, at de, man ikke får

med, udgør et skævt udsnit af alle, og at tallene derfor forvrides i den ene eller den

anden retning. Dette kompenseres der dog i hvert fald i nogen grad for ved vægt-

ning af besvarelserne, jf. herom længere fremme.

•

Der er forskellige måder at udspørge på. De fire standardmetoder er det personlige

interview, telefoninterviewet, postspørgeskemaet og internetspørgeskemaet. Hver

af disse metoder har deres fordele og ulemper, f.eks. med hensyn til svarvillighed

(se det følgende punkt). I 2020 har hovedparten af respondenterne i offerundersø-

gelsen svaret gennem et internetspørgeskema.

•

Der kan være et problem med svarvillighed. Der kan være nogen, der ikke ønsker

at berette i et spørgeskema eller over for en interviewer om den kriminalitet, de har

været udsat for. Denne svarvillighed kan tænkes at variere med forskellige om-

stændigheder ved kriminaliteten. F.eks. kan der være grund til at tro, at svaruvil-

lighed er et større problem ved kortlægning af partnervold end ved kortlægning af

tasketyverier udført af fremmede i gademiljøet.

•

Der kan være hukommelsesproblemer. Også kriminalitet glemmes i en eller anden

udstrækning, igen formentlig afhængig af dens karakter, tid siden hændelsen, og

hvem man i øvrigt er m.v. Hukommelsesfaktorens indvirkning på undersøgelsens

resultater søges begrænset ved alene at spørge om hændelser inden for en forholds-

vis kort periode forud for undersøgelsen. I denne undersøgelse spørges der typisk

ind til udsathed for vold og andre former for kriminalitet inden for det seneste år.

Ved et 1-års perspektiv er risikoen for fremadteleskopering (se det følgende punkt)

desuden mindre.

•

Ved introduktion af en afgrænset tidsperiode, hvori kriminaliteten søges kortlagt,

introduceres det såkaldte teleskoperingsproblem, dvs. at man ganske vist husker

selve hændelsen, men fejlhusker tidspunktet. Man taler om fremadteleskopering

for de tilfælde, som reelt er sket forud for tidsperioden, og bagudteleskopering for

de tilfælde, man ikke beretter om, fordi man fejlagtigt tidsmæssigt placerer dem

uden for tidsperioden. Problemet er, at bagudteleskopering og fremadteleskopering

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

ikke nødvendigvis går lige op i sidste ende, hverken antalsmæssigt eller med hen-

syn til type af hændelse (f.eks. med hensyn til alvorlighed, anmeldelse/ikke-anmel-

delse m.v.).

•

Der er forskel på ofre (personer) og episoder (handlinger). Mennesker risikerer at

blive udsat for kriminalitet mere end én gang inden for den tidsperiode, der spørges

til. Offerundersøgelserne er ikke altid velegnede til at udsige noget om alle de epi-

soder, der har fundet sted, idet det forudsætter, at de udspurgte spørges detaljeret

om hver hændelse (f.eks. om anmeldelse, ikke-anmeldelse). I denne undersøgelse

spørges der typisk ind til den seneste hændelse.

•

Der kan endelig også opstå fejl i forbindelse med registrering af svar, databehand-

ling m.v.

Den aktuelle offerundersøgelse er gennemført som et led i Danmarks Statistiks omnibusun-

dersøgelser. Omnibusundersøgelser er undersøgelser, hvori der samles flere emner.

De personer, der er omfattet af omnibusundersøgelsen, udvælges tilfældigt via Danmarks

Statistiks CPR-register, således at de udgør et tilsigtet repræsentativt udsnit af befolkningen

på 16-74 år. Danmarks Statistik sender digitalt en invitation til at deltage i undersøgelsen. I

denne invitation indgår et link til webbesvarelse. Der sendes efterfølgende, både digitalt og

med papirpost, remindere om deltagelse i undersøgelsen. Har personen efter disse remindere

fortsat ikke udfyldt spørgeskemaet, tager Danmarks Statistik kontakt telefonisk (typisk op til

fem gange) med henblik på at gennemføre undersøgelsen som telefoninterview.

I hvert af årene fra 2005-2015 er det således cirka 18.000 personer, der er blevet anmodet om

at deltage i undersøgelsen, mens nettostikprøven som nævnt i årene 2016-2020 er noget

større. Således udgøres nettostikprøven i 2020 af 25.122 personer, jf. tabel 2.2. Sammenlagt

drejer det sig over hele perioden om 311.666 personer. Heraf har 186.230 valgt at deltage i

undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 60 pct. I hele perioden ligger svarprocenten

mellem 50 og 65

–

med den laveste svarprocent i 2019.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Tabel 2.2

Stikprøvestørrelse, antal besvarelser og svarprocent fordelt efter år, 2005-2020, pct.

Nettostikprøve

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2005-2020

18.238

17.996

17.796

17.947

18.268

18.442

18.185

18.251

17.750

18.910

18.845

20.441

21.169

21.412

22.894

25.122

311.666

Antal besvarelser

11.668

11.588

11.653

11.716

11.521

11.585

11.745

11.568

10.446

11.441

11.492

12.162

11.710

11.295

11.385

13.254

186.229

Svarprocent

64 %

65 %

63 %

65 %

63 %

59 %

61 %

59 %

55 %

53 %

50 %

53 %

60 %

Først fra juli 2010 blev det muligt at besvare spørgeskemaet via internettet. Flere har med

tiden anvendt denne mulighed frem for telefoninterviews. Over perioden 2010-2020 har knap

seks ud af ti respondenter besvaret spørgeskemaet via internettet, mens de resterende har

besvaret via telefoninterviews. Der viser sig at være en skævhed i, hvem der deltager i inter-

netundersøgelserne frem for de telefoniske interviews, men det er overraskende nok de ældre

respondenter, der i højere grad udfylder internetspørgeskemaerne, end det er de unge. Denne

forskel er statistisk signifikant.

Indførelsen af internetbaseret spørgeskemaundersøgelse indebærer imidlertid ikke en syste-

matisk skævhed i svarprocent og heller ikke i bortfald i relation til alder. De unge deltager

nemlig i højere grad end de ældre i undersøgelsen telefonisk.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Årsagen til, at nogle ikke har deltaget i undersøgelsen, fremgår af tabel 2.3. I en stor del af

tilfældene

–

39 pct.

–

skyldes det, at personen ikke har kunnet træffes til trods for, at de som

beskrevet ovenfor bliver forsøgt kontaktet via flere breve og telefoniske henvendelser. En

anden hyppig årsag til ikke at deltage er manglende telefonnummer (25 pct.). Selv om Dan-

marks Statistik skriftligt henvender sig i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at finde et tele-

fonnummer til personen/husstanden via en mekanisk og manuel telefonnummersøgning, så

er det kun en mindre del af disse tilfælde, der fører til, at personen reagerer på henvendelsen.

Der er også en del, der har nægtet at deltage i undersøgelsen, nemlig knap en tiendedel af

samtlige adspurgte, svarende til godt en femtedel af bortfaldet. For den resterende del af

bortfaldet er der ikke angivet en specifik årsag til, at undersøgelsen ikke er gennemført.

Tabel 2.3

Årsager til bortfald, 2005-2020.

Antal

Manglende telefonnummer

Nægtet at deltage

Ikke truffet

Anden bortfaldsårsag

Uoplyst

I alt

31.428

26.192

49.230

18.077

510

125.437

Andel

25 %

21 %

39 %

14 %

0,4 %

100 %

Andel af hele stikprøven

10 %

16 %

0,2 %

40 %

Danmarks Statistik har udarbejdet en personvægt for hver enkelt af de personer, der har be-

svaret spørgsmålene og således indgår i undersøgelsen, for hermed at tage højde for eventu-

elle skævheder i materialet. I løbet af undersøgelsesperioden har personvægtene været udar-

bejdet på lidt varierende typer af oplysninger, blandt andet foranlediget af indførslen af den

såkaldte forskerbeskyttelsesordning, se mere herom i Pedersen, Kyvsgaard & Balvig 2017.

De aktuelle personvægte er baseret på oplysninger om personernes køn, alder, familietype,

indkomst (familiens), socioøkonomisk klassificering, region (5 områder), etnicitet og uddan-

nelse. Variationen i personvægtene er større med de nyeste vægte sammenlignet med de

vægte, der anvendtes før 2007: Mens de tidligere vægte i to tredjedele af tilfældene var på

mellem 0,75 og 1,25, altså ganske tæt på tallet 1, drejer det sig om knap halvdelen af tilfæl-

dene (47 pct.) med de nyeste vægte.

Det er tidligere undersøgt, om ændring i vægtningen influerer på sammenligneligheden over

årene. Forskellene viser sig at være meget små og ikke statistisk signifikante, og peger yder-

mere ikke i en bestemt retning. Indførelsen af nye vægte synes således ikke at påvirke mu-

lighederne for at sammenligne med tidligere offerundersøgelser. Det har dog medført, at der

er blevet en større forskel mellem de vægtede og de uvægtede frekvenser.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Af tabel 2.4 kan man se, hvor mange af de deltagende der har været udsat for de forskellige

former for kriminalitet afhængig af, om tallene er vægtede eller ej.

Tabel 2.4

Antal ofre for henholdsvis vold, trusler om vold, tyveri, indbrud, hærværk, voldtægt, øvrige seksuelle krænkelser og kriminalitet

begået på internettet 2005-2020. Vægtede og uvægtede tal.

Uvægtet

Vold

Trusler om vold

Psykisk vold (siden 2020)

Tyveri

Indbrud (siden 2012)

Hærværk

Voldtægt (siden 2008)*

Øvrige seksuelle krænkelser (siden 2019)

Kriminalitet begået på internettet (siden 2018)

2.399

5.966

769

9.905

2.119

4.555

908

252

3.595

Vægtet

2.899

6.597

906

10.417

2.077

4.872

1202

303

3.585

*Angår fra og med 2019 både mænd og kvinder udsat for voldtægt inden for fem år før interviewet. I perioden

2008-2018 blev udelukkende kvinder spurgt til udsathed for voldtægt.

Som det ses, er der flere, der har været udsat for de forskellige former for kriminalitet i det

vægtede materiale end i det uvægtede, bortset fra kriminalitet begået på internettet og ind-

brud. Dette indikerer, at der eksisterer en generel tendens til, at det er vanskeligere at opnå

besvarelser fra mennesker, der har været udsat for kriminalitet, end med mennesker, der ikke

har været udsat for kriminalitet.

2.2

Om statistisk signifikans

For at vurdere, om en forskel i resultater fra forskellige år må betragtes som et tilfældigt

udsving eller som en reel forskel, anvendes sædvanlige tests for statis tisk signifikans. Disse

indebærer, at der stilles krav om, at sandsynligheden for, at de fundne forskelle beror på

tilfældigheder frem for at afspejle reelle forandringer, skal være mindre end 5 pct., før for-

skellene betragtes som reelle. Hvorvidt dette bliver resultatet af testen, afhænger naturligvis

af, hvor stor en forskel der er mellem resultaterne, men det afhænger i høj grad også af antallet

af observationer, der ligger til grund for beregningerne. Er der vældig mange observationer,

skal forskellen mellem resultaterne ikke være særlig stor for at være statistisk signifikant. Og

omvendt forholder det sig, hvis antallet af observationer er ringe. Relativt få observationer

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

skaber en større statistisk usikkerhed og betyder også, at forholdsvist store variationer mellem

årene let kan forekomme. I visse tabeller og figurer opgøres flere år samlet set, hvis antallet

af observationer er for småt til at kunne beskrive udviklingen fra år til år.

I den periode, hvor der hver måned blev spurgt om udsathed for tyveri og hærværk, jf. det

tidligere, har der således kun skullet små ændringer til i andel udsatte, før ændringen er sta-

tistisk signifikant. Det gælder især tyveri, idet det er den form for kriminalitet, flest udsættes

for. For forbrydelser som vold og voldtægt, hvor antallet af ofre er lille, er det straks vanske-

ligere at påvise signifikante forskelle. Såfremt analyserne ydermere angår en delpopulation,

f.eks. alene dem der har været udsat for partnervold, bliver det

–

selv ved meget store for-

skelle mellem resultater fra forskellige år

–

næsten umuligt at opnå statistisk signifikans.

Man skal være opmærksom på, at der heri ligger, at graden af statistisk signifikans ikke er

identisk med forandringens størrelse. En lille procentvis ændring af et hyppigt forekommende

fænomen kan være statistisk signifikant, mens det på samme tid ikke er tilfældet for selv en

betragtelig procentvis ændring af et sjældent forekommende fænomen.

I rapporten angives, når resultaterne er statistisk signifikante. Når dette

ikke

er angivet, er de

viste forskelle altså ikke med sikkerhed udtryk for reelle forskelle. Såfremt de årlige målinger

tyder på konsekvente forandringer, udtrykkes dette i rapporten som en

tendens,

idet der så

kan være grund til at antage, at der er tale om reelle forskelle, som blot er baseret på for få

observationer til at blive signifikante.

For alle de undersøgte kriminalitetsformer beregnes det årlige antal ofre med angivelse af

statistiske sikkerhedsintervaller. Når forskelle mellem årene er statistisk signifikante, vil

disse sikkerhedsintervaller

almindeligvis

ikke overlappe, men det

kan

forekomme, hvis for-

skellen kun lige netop er statistisk signifikant. Om baggrunden herfor henvises til litter atur

om statistisk signifikans.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Tyveri

Talmæssigt er det tyverierne, der betyder mest i kriminalstatistikken i Danmark. Omkring

fem ud af ti politiregistrerede straffelovsovertrædelser drejer sig om tyveri.

Antallet af politiregistrerede tyverier begyndte at stige i 1960’erne og nåede et toppu

nkt i

slutningen

af 1980’erne. Fra slutningen af 1980’erne til midt i 1990’erne stagnerede antallet

af anmeldte tyverier, og fra omkring 1995 og den følgende halve snes år skete der et fald, jf.

figur 3.1. I 2007 vendte udviklingen igen, og antallet af anmeldte tyverier steg. Siden 2010

er antallet af anmeldte tyverier på ny faldet og var i 2020 på sit laveste niveau i et halvt

århundrede.

Figur 3.1

Antal tyverier der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kendskab i Danmark, 1960-2020.

500000

450000

400000

350000

300000

250000

200000

150000

100000

50000

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Figuren inkluderer anmeldelser vedrørende både tyveri og indbrud, se forklaring i fodnote ni.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Figur 3.2 viser befolkningens udsathed for tyveri. Den første undersøgelse af, hvor stor en

del af befolkningen der har været udsat for tyveri inden for de seneste 12 måneder forud for

interviewtidspunktet, blev foretaget i 1972. Undersøgelsen viste, at det drejede sig om 13

pct., altså et sted mellem hver syvende og hver ottende dansker. Procentandelen, der har været

udsat for tyveri, steg herefter frem til årtusindeskiftet, hvorefter tendensen generelt har været

faldende. Det bemærkes, at tyveri i indeværende undersøgelse ligeledes inkluderer indbrud.

I afsnit 3.5 analyseres indbrud særskilt.

Figur 3.2

Ofre for tyveri, 1960-2020, pct. af befolkningen.

1414

121212

1010

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Den stigningstendens, offerundersøgelserne viser vedrørende tyveri i hovedparten af den sid-

ste fjerdedel af 1900-tallet, er langt svagere og varer ved i længere tid, end tilfældet er for de

politianmeldte tyverier. Helt eller delvist kan denne forskel bero på, at der er sket ændringer

i, hvor mange gange de enkelte ofre har været udsat. Det gennemsnitlige antal gange, de

enkelte ofre har været udsat, steg således fra et niveau omkring 1,2-1,4 i

1970’erne til

niveau omkring 1,6-1,7 i

1980’erne.

I undersøgelserne fra 2005-2020 er niveauet 1,4-1,9.

Andre undersøgelser bekræfter, at

der fra 1970’erne og frem til engang i 1980’erne har været

tale om en stigning i befolkningens udsathed for tyveri, samt at der findes en senere opbrems-

ning i udviklingen

fra slutningen af 1980’erne til midt i 1990’erne.

(Balvig & Høigård 1988;

Morgenavisen Jyllands-Posten 1979; Morgenavisen Jyllands-Posten 1984; Politiken 1988;

Politiken 1994).

Det er bemærkelsesværdigt, at stigningen i de politianmeldte tyverier fra 2007 til 2009 ikke

genfindes i, hvor mange der udsættes for tyveri. Det er for hvert af årene 11 -12 pct.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Selv om flere af hovedtendenserne fra 1972 til 2020 synes at pege i samme retning for antallet

af politiregistrerede tyverier som for befolkningens rapporterede udsathed for tyveri, så ses

der et markant større fald i de politiregistrerede tyverier fra 2009-2020 end for befolkningens

rapporterede udsathed. Noget af forskellen kan antageligvis forklares med ændringer i an-

meldelsestilbøjeligheden, idet der kan ses en faldende tendens de seneste år, jf. figur 3.3. I

denne tabel vedrører anmeldelsestilbøjeligheden både de sager, som offeret selv har anmeldt

til politiet og de sager, som politiet har fået kendskab om på anden vis. Det bemærkes, at

anmeldelsesprocenten i 2005-2020 angår andelen af de tyveritilfælde, som ofrene senest har

været udsat for (inden for det seneste år), der er blevet anmeldt til politiet eller som er kommet

til politiets kendskab på anden vis. Omvendt er anmeldelsesprocenten for 1972 beregnet ud

fra, om mindst ét tyveritilfælde (der har fundet sted inden for det seneste år) er kommet til

politiet kendskab gennem anmeldelse eller på anden måde. Den reelle procentforskel mellem

disse målinger er som følge heraf nogle få procentpoint mindre end den viste.

Resultaterne i figur 3.3 dækker over to modsatrettede tendenser. Mens der i perioden fra

2005-2020 ses statistisk signifikante fald i andelen af ofre, der selv har anmeldt sagen til

politiet, vokser andelen af sager, som politiet har fået kendskab om på anden vis end gennem

anmeldelse fra offeret. Andelen af sager, som politiet har fået kendskab om på anden vis, er

således vokset fra en pct. i 2005 til seks pct. i 2020.

Figur 3.3

Procent af ofre for tyveri der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab om forholdet på anden vis, 1960-

2020

100

646464

6364

69 68

5859 57 57

55 55 55

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

3.1

Udsathed for tyveri

I tabel 3.1 er der givet en mere detaljeret beskrivelse af, hvor stor en andel af de 16 -74-årige

der har været udsat for tyveri i årene 2005 til 2020. I 2020 er andelen, der har oplevet at være

udsat for tyveri inden for det seneste år forud for interviewtidspunktet, otte pct., hvilket er

statistisk signifikant lavere end både den tidligere periode (2005-2019) og det forudgående

år. Det ses også af tabellen, at det estimerede antal ofre varierer mellem 362.000 og 507.000,

og at det laveste antal findes i 2020.

Tabel 3.1

Ofre for tyveri, 2005-2020, andel og estimeret antal med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller

Andel

ofre

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

13 %

12 %

11 %

12 %

11 %

12 %

11 %

10 %

11 %

10 %

95 % sikkerhedsinter-

val

(11 % - 14 %)

(10 % - 13 %)

(10 % - 12 %)

(11 % - 13 %)

(10 % - 11 %)

(9 % - 10 %)

(10 % - 12 %)

(9 % - 11 %)

(9 % - 10 %)

(9 % - 11 %)

(8 % - 9 %)

Estimeret

antal ofre

507.000

489.000

446.000

474.000

431.000

485.000

498.000

492.000

447.000

431.000

406.000

453.000

411.000

401.000

436.000

362.000

95 % sikkerhedsinter-

val

(448.000 - 566.000)

(441.000 - 537.000)

(391.000 - 502.000)

(416.000 - 532.000)

(391.000 - 470.000)

(456.000 - 515.000)

(474.000 - 522.000)

(466.000 - 518.000)

(422.000 - 472.000)

(400.000 - 465.000)

(373.000 - 438.000)

(423.000 - 490.000)

(380.000 - 445.000)

(371.000 - 436.000)

(401.000 - 468.000)

(332.000 - 389.000)

Uvægtede antal

237

329

222

210

377

893

1366

1285

1151

573

534

595

542

507

542

Ved fortolkningen af antallet af ofre for tyveri skal man være opmærksom på, at et tyveri ofte

har flere ofre. F.eks. vil ét indbrudstyveri i en bolig ofte blive oplevet af alle beboerne. Man

Denne store variation i det uvægtede antal skyldes hovedsageligt, at antallet af måneder, hvori der indgår spørgs-

mål vedrørende udsathed for tyveri, varierer mellem 6 og 12 måneder gennem perioden.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

taler om en “husstandseffekt”, som indebærer, at der vil være færre

husstande end individer,

der har været udsat for tyveri.

Hovedparten af de personer, der har været udsat for tyveri, har alene været udsat én gang i

løbet af et år, jf. tabel 3.2. Relativt få

–

to til ni pct. af ofrene

–

har været udsat for tyveri

mere end tre gange inden for det seneste år. I gennemsnit har tyveriofrene været udsat for

tyveri 1,4-1,9 gange årligt. Gennemsnittet for 2020 er ikke statistisk signifikant forskelligt

fra gennemsnittet for den tidligere periode.

Tabel 3.2

Tyveriofre fordelt efter antal gange udsat inden for seneste år, pct., samt det årlige antal tyveritilfælde i gennemsnit,

2005-2020.

Udsat én gang

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

71 %

73 %

78 %

74 %

82 %

72 %

69 %

72 %

73 %

68 %

65 %

66 %

70 %

64 %

67 %

Udsat to-tre gange

26 %

24 %

20 %

23 %

15 %

24 %

26 %

23 %

22 %

25 %

26 %

28 %

23 %

29 %

27 %

Udsat mere end tre

gange

Gennemsnitligt antal

gange udsat

1,4

1,5

1,4

1,5

1,6

1,5

1,6

1,7

1,9

1,7

1,6

1,8

1,7

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

3.2

Karakteristika ved ofre

I 2020 er der ikke statistisk signifikant forskel mellem mænd og kvinders risiko for at blive

udsat for tyveri. Dette er ikke i overensstemmelse med tendensen inden for de seneste fem

år, hvor der, med undtagelse af 2017, har været statistisk signifikante forskelle mellem mænd s

og kvinders risiko for at blive udsat for tyveri, jf. figur 3.4.

Figur 3.4

Tyveriofre fordelt efter køn, 2005-2020, pct.

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Kvinder

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Mænd

De præcise procentandele fremgår af bilagstabel 3.1

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Af figur 3.5 fremgår, at risikoen for at blive udsat for tyveri i de fleste år har været størst i

den yngste aldersgruppe, og at risikoen gradvist aftager med stigende alder.

For de 16-24-

årige har udsatheden udviklet sig lidt i bølger, men sammenlignes starten af perioden (2005-

06) med 2020, er der sket et statistisk signifikant fald.

Figur 3.5

Tyveriofre fordelt efter alder, 2005-2020, pct.

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

16-24 år

25-39 år

40-74 år

De præcise procentandele fremgår af bilagstabel 3.2

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Udsatheden for tyveri varierer i forhold til, hvor ofte ofrene går ud om aftenen, jf. tabel 3.3.

I 2020 var personer, der gik ud mindst tre aftener i løbet af ugen, signifikant oftere udsat for

tyveri end øvrige. Lignende tendens gør sig gældende blandt de personer, der går ud for at

feste eller more sig med andre mennesker, venner eller bekendte mindst én gang ugentligt.

Tabel 3.3

Ofre for tyveri fordelt efter hvorvidt personen går ud om aftenen, 2020, pct.

Går ud om aftenen

De fleste aftener i ugens løb

3-4 aftener om ugen

1-2 aftener om ugen

Ikke hver uge

I alt

Andel ofre i gruppen

11 %

Fordeling af ofre

18 %

37 %

39 %

100 %

Sammenlignes den laveste indkomstgruppe (første kvartil) med de øvrige, ses at den laveste

indkomstgruppe i 2020 var statistisk signifikant mere udsatte for tyveri end de højere ind-

komstgrupper, jf. tabel 3.4. For de øvrige indkomstgrupper, er der ingen entydige tendenser

vedrørende udsathed for tyveri.

Tabel 3.4

Ofre for tyveri fordelt efter indkomst (kvartiler), 2020, pct.

Indkomstgruppe

Første kvartil

Andet kvartil

Tredje kvartil

Fjerde kvartil

I alt

Andel ofre i indkomstgruppen

11 %

Fordeling af ofre

33 %

22 %

23 %

100 %

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

3.3

Tyveriets genstand og skadevirkning

Spørgsmålet om, hvilken form for tyveri ofrene har været udsat for, belyses i tabel 3.5. Cy-

keltyveri forekommer hyppigst. Også relativt mange af tyverierne var enten tyveri af noget

fra beboelsen (17 pct.) eller tyveri af noget, respondenten havde på sig (17 pct.). Derimod er

det relativt sjældent, at nogen får stjålet motorcykel, knallert eller båd, hvilket givetvis især

er betinget af, at få har disse ejendele.

’Biltyverier’ omfatter formodentlig også en del til-

fælde, hvor der er stjålet ejendele fra en bil. Knap en tredjedel af dem, der har været udsat

herfor, angiver således et tab på under 1.000 kr. Det skal bemærkes at respondenterne har

mulighed for at vælge flere ejendele. I de tilfælde, hvor ofrene har angivet, at de fik stjålet

’andet’, drejer det sig ofte om penge, kreditkort eller elektronisk

udstyr og i en del af tilfæl-

dene også om genstande fra biler eller cykler. De øvrige former for ejendele, som kategorien

’andet’ omfatter, er meget forskelligartede, lige fra værktøj til smykker.

Tabel 3.5

Ejendel udsat for tyveri af samlet antal tyverier, 2020, pct.

Ejendel udsat for tyveri

Intet. Det var kun forsøg

Bil

Motorcykel

Knallert

Cykel

Båd/skib

Noget fra hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor

Noget fra garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopæl

Noget fra min arbejdsplads

Noget fra mit sommerhus/fritidshus

Noget jeg havde på mig (tasketyveri/lommetyveri)

Andet

Andel

10 %

20 %

17 %

11 %

17 %

18 %

Den form for mulig skadevirkning, man umiddelbart forbinder med tyveri, er af materiel og

økonomisk art. Det er her vigtigt at sondre mellem de umiddelbare og de langsigtede omkost-

ninger eller skader, idet en betydelig del af de umiddelbare skader restitueres gennem, at det

stjålne eller ødelagte helt eller delvist genfindes eller erstattes. I offerundersøgelsen er alene

de umiddelbare økonomiske skader belyst, jf. tabel 3.6. Tabellen viser, at det gennemsnitlige

tab pr. tyveritilfælde i 2020 lå på et lavere niveau end det foregående år, men forskellen er

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

ikke statistisk signifikant.

Der knytter sig en betydelig usikkerhed til disse gennemsnitsbe-

regninger, og de forholdsvist store variationer mellem årene må derfor tages med forbehold.

Udregnet i 2005-priser var det umiddelbare økonomiske tab i 2020 8.400 kr. pr. tyveritil-

fælde. Det skal påpeges, at biltyverier indgår med bilens fulde værdi i denne beregning. Stør-

stedelen af de stjålne biler genfindes imidlertid forholdsvis hurtigt og returneres til ejerne (i

mere eller mindre oprindelig tilstand), og som tidligere nævnt, dækker biltyverier formodent-

lig også over nogle tilfælde, hvor der er stjålet ejendele

fra

bil.

Tabel 3.6

Tyverier fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader, 2005-2020.

Gennemsnitligt tab pr. tyveritilfælde (kr.)

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

13.300

12.600

11.400

14.500

15.400

12.000

14.300

12.400

11.500

13.400

8.600

14.200

9.400

9.900

12.400

10.400

Gennemsnitligt tab pr. indbygger 16- 74 år (kr.)

1.700

1.500

1.200

1.700

1.600

1.400

1.700

1.400

1.200

1.400

800

1.500

900

1.200

800

En undersøgelse af de enkelte år viser, at der i nogle af de tidligere år var enkelte tyveritilfælde på meget høje

beløb, hvilket øger gennemsnittet betragteligt. Når beløb over 100.000 kr. fjernes for alle år, viser beregningen

fortsat et fald i 2017, som dog er mindre end det, tabellen angiver. Det gennemsnitlige beløb i 2020 placerer sig på

et højere niveau sammenlignet med 2019, når beløb over 100.000 kr. fjernes. Det tyder på at det høje gennemsnit i

2019 i høj grad er drevet af få tyveritilfælde med meget høje beløb.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Hvorvidt offeret har fået noget tilbage, har en stærk sammenhæng med værdien af det stjålne,

jf. tabel 3.7. For tab af værdier under 3.000 kr. er det under halvdelen, der har fået noget af

det stjålne tilbage, og for tab af værdier på mindst 3.000 kr. stiger denne andel i takt med

værdien af det stjålne. Ved tab på mere end 10.000 kr. er andelen 73 pct.

Tabel 3.7 viser desuden, at 50 pct. af ofrene ikke har fået noget tilbage og heller ingen erstat-

ning. Dette skal ses i sammenhæng med, at en meget stor del af tyverierne har medført ret

beskedne økonomiske tab, idet 40 pct. af tyverierne drejer sig om en umiddelbar økonomisk

skade på mindre end 500 kr. Desuden skal det bemærkes, at 82 pct. af de tyveriofre, som ikke

har fået noget tilbage og ingen erstatning, ikke har anmeldt tyveriet til forsikringen.

Tabel 3.7

Tyveriofre (eksklusive forsøg) fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader, set i forhold til om ofrene genvandt det stjålne/fik

erstatning, 2020, pct.

Tyveriofferet fik noget tilbage

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

48 %

27 %

41 %

60 %

73 %

50 %

Tyveriofferet fik intet tilbage

52 %

73 %

59 %

40 %

27 %

50 %

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

3.4

Anmeldelsestilbøjelighed

Anmeldelsestilbøjeligheden for tyveri udviser, som beskrevet i kapitlets indledning, et lavere

niveau de seneste år end tidligere i perioden, jf. figur 3.6. Blandt de udspurgte i 2020 var det

55 pct. af tyveriofrene, der havde anmeldt forholdet til politiet, eller hvor politiet havde fået

kendskab til forholdet på en anden måde end ved anmeldelse. Denne andel er ikke statistisk

signifikant forskellig fra andelen i 2019, men er signifikant lavere end andelen for den tidli-

gere periode fra 2005-2019.

Figur 3.6

Andel af ofre for tyveri der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab om forholdet på anden vis end ved

anmeldelse, 2005-2020, med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller, pct.

100

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Der er ikke statistisk signifikant forskel mellem mænd og kvinders tilbøjelighed til at anmelde

tyveri i 2020. Hvis man ser på hele perioden, er der statistisk signifikant forskel på anmel-

delsestilbøjeligheden for tyveri, således at mænd har mindre tilbøjelighed til at anmelde ty-

veri end kvinder.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Alle offerundersøgelserne viser, at anmeldelsestilbøjeligheden for tyveri stiger med alderen.

Dette var også tilfældet i 2020, jf. figur 3.7.

De 40-74-årige er således statistisk signifikant

mere tilbøjelige til at anmelde tyveritilfælde end den yngste aldersgruppe.

Figur 3.7

Andelen af tyverier, der er blevet politianmeldt, fordelt efter offerets alder, 2005-2020, pct.

100

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

40-74 år

2015

2016

2017

2018

2019

2020

16-24 år

25-39 år

Det bemærkes, at figuren udelukkende inkluderer de tyverier, som offeret selv har anmeldt til politiet, hvorfor

tyveritilfælde, som politiet har fået kendskab om på anden vis end gennem offerets egen anmeldelse, ikke er inklu-

deret i figuren.

De præcise procentandele fremgår af bilagstabel 3.3.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Der er en stærk og klart statistisk signifikant sammenhæng mellem anmeldelsestilbøjelighed

og det umiddelbare økonomiske tab ved et tyveri: Jo større beløb, der er stjålet for, desto

højere anmeldelsesprocent, jf. figur 3.8. Af dem, der har fået stjålet værdier for mindre end

500 kr., anmelder 43 pct. tyveriet. I sager, hvor skaden overstiger 10.000 kr., har godt ni ud

af ti anmeldt tyveriet.

Figur 3.8

Procent af tyveriofre der har anmeldt tyveriet til politiet fordelt efter, hvor meget der er stjålet for, 2020, pct.

100

Forsøg

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 eller mere

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

At anmeldelsestilbøjeligheden er størst blandt den ældste aldersgruppe og mindst blandt den

yngste kan således hænge sammen med, at værdien af det stjålne er lavere for de 16-24-årige

ofre end for ofre i den ældste aldersgrupper, jf. figur 3.9. De unges incitament for at anmelde

er dermed sandsynligvis ikke lige så stort som i den ældste aldersgruppe.

Figur 3.9

Tyveriofre (eksklusive forsøg) fordelt efter alder og de umiddelbare økonomiske skader, 2020, pct.

100

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

16-24 år

3.000 - 4.999 kr.

25-39 år

40-74 år

5.000 - 9.999 kr.

10.000 eller mere

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

3.4.1

Økonomisk mørketal for tyveri

Det unikke ved offerundersøgelser er, at de kan give os et indblik i mørketallet, dvs. den

andel af kriminaliteten, som ikke anmeldes og registreres hos politiet. Dette er allerede berørt

gennem angivelser af, hvor mange af ofrene der har anmeldt, og hvor mange der ikke har

anmeldt. I tillæg til disse offerorienterede mørketal muliggør opgørelsen af de umiddelbare

økonomiske skader, at vi tillige kan beregne økonomiske mørketal, dvs. hvor stor en del af

den samlede mængde skader, målt i kroner, som ikke anmeldes og registreres.

Tages der udgangspunkt i de tyverier, som ikke er anmeldt, og som politiet heller ikke har

fået kendskab om på anden vis, angår mere end 80 procent af disse værdier for mindre end

3.000 kr., jf. også bilagstabel 3.4. Det økonomiske mørketal, altså den økonomiske andel af

tyverier der ikke anmeldes til politiet, kan på denne baggrund beregnes til ni pct. Denne andel

er i 2020 lavere end i 2019, men højere end det, der er set de tidligere år. Tyverier kan natur-

ligvis være belastende for den enkelte, men set i den store samfundsmæs sige sammenhæng

må man på baggrund af disse beregninger konkludere, at det økonomiske mørketal på tyve-

riområdet er et forholdsvis beskedent problem.

Hvorvidt offeret har anmeldt tyveriet til forsikringsselskabet eller ej, er også undersøgt. I alt

har 45 pct. af ofrene anmeldt tyveriet til forsikringsselskabet, 13 pct. har ikke anmeldt tyve-

riet, fordi de ikke er tyveriforsikrede, mens 42 pct. ikke har gjort det, selv om de er forsikrede.

For sidstnævnte gruppe er årsagen oftest, at de ikke tror, at de ville få erstatning, jf. bilagsta-

bel 3.5.

Der er ligeledes en sammenhæng mellem beløbet, der er stjålet for, og om offeret har anmeldt

tyveriet til forsikringsselskabet. Over en tredjedel af de tyverier, der er anmeldt til forsikring,

angår tilfælde, hvor der er stjålet for beløb over 10.000 kr., se også bilagstabel 3.6. Omvendt

vedrører godt halvdelen af alle tyverier, som ikke er anmeldt, beløb på mindre end 500 kr.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

3.5

Indbrud i private hjem

Siden 2012 er de 16-74-åriges udsathed for indbrud undersøgt særskilt. Ved indbrud forstås,

at gerningspersonen uden tilladelse forsøger at opnå eller opnår adgang til privat hjem med

henblik på tyveri. Andre tyverier fra hjemmet eller tyveri fra eksempelvis garager, parkerede

biler, lofts- eller kælderrum, sommerhuse o.l. er ikke omfattet af denne definition af indbrud.

Fra 2014 er spørgsmål om udsathed for tyveri og indbrud stillet hver anden måned i omni-

busundersøgelsen, mens de er stillet hver måned i de forudgående år. Eftersom andelen af

personer, der har været udsat for indbrud, begrænser sig til nogle få pct., er der fra og med

2014 tale om relativt få observationer, hvilket skaber en større statistisk usikkerhed i forhold

til de tidligere år. Det betyder, at der skal større forskelle til mellem årene, for at forskellene

er statistisk signifikante, jf. afsnit 2.2.

I offerundersøgelserne foretaget før 2012 indgår indbrud i opgørelserne over tyveri. På baggrund af de tillægs-

spørgsmål, der siden er inkluderet i undersøgelsen, viser det sig, at en overvejende del af tyverierne fra respon-

denternes bolig er sket via indbrud. 86 pct. af de respondenter, der angiver at have fået stjålet genstande fra deres

bopæl, svarer således, at der var tale om indbrud. For at sikre sammenlignelighed med tidligere år og undgå data-

brud er disse tilfælde af indbrud indeholdt i beregningerne vedrørende tyveri, hvorfor der vil være et overlap mel-

lem kategorierne tyveri og indbrud. Herudover er de respondenter, som ikke har rapporteret tyverier fra deres bo-

lig, blevet spurgt særskilt om, hvorvidt de har været udsat for indbrud eller forsøg herp å i deres hjem.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Samlet set har 2,4 pct. af de adspurgte i 2020 angivet, at de har været udsat for indbrud inden

for det seneste år forud for interviewtidspunktet, jf. tabel 3.8. Andelen af indbrudsofre er

statistisk signifikant mindre i 2020 end perioden fra 2014-2019. Andelen af indbrudsofre i

2020 er derudover også statistisk signifikant mindre end andelen i 2019.

Tabel 3.8

Ofre for indbrud, 2012-2020, andel og estimeret antal med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.

Andel

ofre

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

3,6 %

3,5 %

3,0 %

3,6 %

2,9 %

2,8 %

3,2 %

2,4 %

95 % sikkerhedsinter-

val

(3,3 % - 4,0 %)

(3,2 % - 3,9 %)

(3,1 % - 4,0 %)

(2,5 % - 3,4 %)

(3,1 % - 4,0 %)

(2,5 % - 3,4 %)

(2,4 % - 3,2 %)

(2,7 % - 3,6 %)

(2,0 % - 2,7 %)

Estimeret

antal ofre

149.000

148.000

147.000

128.000

149.000

125.000

119.000

138.000

102.000

95 % sikkerhedsinter-

val

(135.000 - 163.000)

(134.000 - 162.000)

(127.000 - 166.000)

(107.000 - 144.000)

(130.000 - 170.000)

(106.000 - 143.000)

(101.000 - 139.000)

(118.000 - 156.000)

(86.000 - 117.000)

Uvægtede antal

423

425

212

182

204

177

158

181

157

At 2,4 pct. af befolkningen i undersøgelsen fra 2020 havde været udsat for indbrud eller

forsøg herpå svarer til mellem 86.000 og 117.000 danskere i alderen 16-74 år. Ved en tilnær-

melsesvis beregning i forhold til husstande svarer det til, at 51.000 husstande har oplevet at

have været udsat for indbrud.

Det store fald, i det uvægtede antal udsatte for indbrud fra 2013 til 2014, skyldes i høj grad at der i 2012 og 2013

blev spurgt til indbrud i alle 12 måneder af undersøgelsen, mens der siden 2014 kun er spurgt 6 måneder om året.

Husstandseffekten er her beregnet ved, at det samlede antal indbrudsofre i befolkningen i 2020 er divideret med

det gennemsnitlige antal beboere pr. husstand, som i 2020 var omtrent to beboere pr. husstand.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Udsatheden for indbrud varierer noget mellem familietyperne, jf. tabel 3.9.

Tabel 3.9

Ofre for indbrud fordelt efter familietype, 2012-2020, pct.

Familietype

Enlig uden børn

Enlig med børn

Par uden børn

Par med børn

Anden familietype

I alt

Andel ofre blandt familie type

3,0 %

3,8 %

2,8 %

3,6 %

2,9 %

3,3 %

Fordeling af ofre

18 %

53 %

100 %

Ses der samlet på perioden 2012-2020, er familier med børn statistisk signifikant oftere udsat

end andre familietyper. Dette kan skyldes, at familier med børn oftere end familier uden børn

bor i et hus, der i højere grad end lejligheder udsættes for indbrud.

Indbrud sigter ikke mod bestemte personer, men mod boliger, som så i forskellig grad kan

være attraktive for indbrud. Nogle kan være attraktive, fordi de er lette at trænge ind i, mens

andre er attraktive, fordi de signalerer mulighed for stort udbytte.

En undersøgelse af indbrudsniveauet i Danmark sammenlignet med Sverige, Tyskland, Hol-

land og England/Wales peger således på, at niveauet af indbrud ligger noget højere i Danmark

i forhold til de øvrige lande, og at noget af forklaringen herpå er, at der i Danmark findes

relativt mange enfamilieshuse, særligt parcelhuse, hvor indbrudsrisikoen er større, end tilfæl-

det er for lejligheder og rækkehuse (Kruize & Sorensen 2017). Offerundersøgelsen viser, at

personer, der bor i et parcelhus, i 2020 statistisk signifikant oftere har været udsat for indbrud,

end personer, der bor i etageejendom eller række-/dobbelthus.

Der er ingen entydige tendenser vedrørende udsatheden for indbrud på tværs af indkomst-

grupperne i 2020, jf. bilagstabel 3.7.

I perioden 2012-2020 var personer, der gik ud mindst tre aftener i løbet af ugen, statistisk

signifikant oftere udsat for indbrud end øvrige. Tilsvarende sammenhæng ses for personer,

der går ud for at feste eller more sig med andre mennesker, venner eller bekendte mindst én

gang ugentligt.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

I tabel 3.10 er de økonomiske skader i forbindelse med indbrud beregnet med husstandsef-

fekt, hvor der tages hensyn til, at der bor flere personer i samme husstand.

Disse tal er

sammenlignet med skaderne fra simpelt tyveri, dvs. den del af tyveritilfældene, som ikke

inkluderer tyveri i privat bolig. Det estimeres, at der i 2020 blev stjålet for 0,8 mia. kr. i

forbindelse med indbrud, jf. tabel 3.10. Dette betyder, at de økonomiske skader ved indbrud

udgør godt en fjerdedel af de samlede tyveriskader. Samtidig er de økonomiske skadevirk-

ninger omtrent tre gange højere ved et gennemsnitligt indbrud end ved simpelt tyveri.

Tabel 3.10

Økonomiske skader i forbindelse med indbrud og i forbindelse med simpelt tyveri, 2012 -2020.

Økonomiske skader ved

indbrud, i alt. Medregnet

husstandseffekt (mia. kr.)

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2,2

1,7

1,4

1,3

1,9

1,2

1,5

1,4

0,8

Økonomiske skader

ved simpelt tyveri, i alt

(mia. kr.)

3,1

3,7

2,0

3,2

1,8

2,2

3,1

1,8

Gennemsnitligt tab

pr. indbrud (kr.)

Gennemsnitligt tab pr.

simpelt tyveri (kr.)

30.000

24.100

19.300

21.000

26.100

20.200

26.000

21.600

27.500

7.700

8.000

11.000

6.200

9.100

5.400

6.700

9.400

6.700

Husstandseffekten er beregnet ved, at det samlede tab for indbrud er divideret med det gennemsnitlige antal

beboere pr. husstand, som i 2020 var omtrent to beboere pr. husstand.

Nogle af de ’simple tyverier’ kan dog være indbrud i sommerhuse eller andre

steder, jf. fodnote ni.

Disse resultater er behæftet med væsentlig usikkerhed, da få respondenter, der har oplevet meget omfattende

økonomiske skadesvirkninger af et indbrud eller et simpelt tyveri, hæver det samlede gennemsnit for det pågæl-

dende år betragteligt.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Anmeldelsestilbøjeligheden ved indbrud er betydeligt højere, end tilfældet er for tyveri ge-

nerelt. Af tabel 3.11 fremgår det, at blandt de adspurgte i 2020 havde 84 pct. af ofrene for

fuldbyrdet indbrudstyveri anmeldt forholdet til politiet, eller politiet havde fået kendskab til

forholdet på anden måde. Selv når der alene er tale om et indbrudsforsøg, anmeldes det i godt

seks ud af ti tilfælde. I 2020 er tilbøjeligheden til at anmelde indbrud og indbrudsforsøg sam-

let set statistisk signifikant lavere end i perioden fra 2014 til 2019, dog er der ikke nogen

statistisk signifikant forskel på anmeldelsestilbøjeligheden i 2019 og 2020.

Tabel 3.11

Pct. af ofre for indbrud der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab om forholdet på anden v is end

ved anmeldelse, 2014-2020 fordelt efter indbrud og indbrudsforsøg.

2014

Procent af indbrud anmeldt til politiet

Procent af indbrudsforsøg anmeldt til

politiet

Procent af alle indbrud og indbruds-

forsøg anmeldt til politiet.

83 %

65 %

91 %

2015

90 %

2016

90 %

2017

89 %

2018

93 %

2019

90 %

2020

84 %

57 %

49 %

57 %

62 %

60 %

58 %

81 %

78 %

80 %

83 %

79 %

73 %

Data for 2012 og 2013 er ikke inkluderet i tabellen, da det i disse år ikke var muligt at skelne mellem indbruds-

forsøg og fuldbyrdede indbrud.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Af figur 3.10 ses forholdet mellem anmeldelsestilbøjeligheden og værdien af det stjålne ved

indbrudstyveriet. Det ses, at anmeldelsestilbøjeligheden for indbrud, der har medført relativt

små økonomiske tab, er ganske høj. Otte ud af ti indbrudstyverier med økonomiske skader

på mellem 500 kr. og 4.999 kr. er blevet anmeldt til politiet, knap ni ud af ti indbrud med

økonomiske skader på mellem 5.000-9.999 kr. er blevet anmeldt, mens det gælder for stort

set alle indbrud med økonomiske skader på mindst 10.000 kr.

Figur 3.10

Ofre for indbrud der har anmeldt indbrudstyveriet til politiet fordelt efter, hvor meget der er stjålet for, 2012-2020, pct.

100

0 - 499 kr.

500 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

Den høje anmeldelsestilbøjelighed ved indbrud betyder, at det økonomiske mørketal på dette

område er lavt. De 16 pct. af de fuldbyrdede indbrud i 2020, der ikke anmeldtes, og som

politiet ikke fik kendskab til på anden vis, svarede således i økonomisk værdi til mindre end

én pct. af det stjålne.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Af tabel 3.12 fremgår det, at langt størstedelen af dem, der i 2012-2020 anmeldte indbruds-

tyveriet til forsikringsselskabet, fik hel eller delvis erstatning herfor eller genvandt det stjålne.

Kun ti pct. af de ofre for indbrud, der havde anmeldt til forsikringsselskabet, fik hverken

erstatning eller det stjålne tilbage, hvorimod det gælder 80 pct. af de ikke-forsikringsanmeldte

indbrud.

Ud af alle indbrud i 2020 blev 68 pct. anmeldt til forsikringsselskabet, jf. bilagstabel 3.8.

Tabel 3.12

Ofre for indbrud fordelt efter, om de fik erstatning i forbindelse med indbrud og efter, om de anmeldte det til forsikr ings-

selskabet eller ej, 2012-2020

Anmeldt

Jeg fik det hele ubeskåret tilbage

Jeg fik noget tilbage og/eller erstatning (hel eller delvis) for resten

Jeg fik intet tilbage, men fik erstatning (hel eller delvis)

Jeg fik intet tilbage og heller ingen erstatning

I alt

17 %

23 %

50 %

10 %

100 %

Ikke anmeldt

12 %

80 %

100 %

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Hærværk

Udviklingen i politiregistreret hærværk har det til fælles med tyveriudviklingen, at der i en

periode har været tale om en meget kraftig stigning i politianmeldte tilfælde. For hærværk

indtræffer stigningen imidlertid senere, end tilfældet er for tyverier, og den sker under en

kortere periode, fra midt i 1970’erne til midt i 1980’erne. Til gengæld er den kraftigere. I

midten

af 1980’erne nåede man op på omkring 40.000 politianmeldte hærværkstilfælde

årligt,

og dette niveau holdt sig frem til 2009, jf. figur 4.1. Efter 2009 er der sket et markant fald i

antal anmeldte hærværkstilfælde, selvom der i 2020 ses en lille stigning til omtrent 23.900

tilfælde af hærværk.

Figur 4.1

Hærværk der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kendskab i Danmark, 1960-2020.

50000

45000

40000

35000

30000

25000

20000

15000

10000

5000

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Offerundersøgelserne viser, at der sker tæt ved en fordobling af befolkningens risiko for at

blive udsat for hærværk fra begyndelsen af 1970’erne og frem til 1980’erne, jf. figur 4.2.

Denne stigning er statistisk signifikant. Andre undersøgelser bekræfter, at

der fra 1970’erne

og frem til i hvert fald engang i 1980’erne har været tale om en vækst i be

folkningens risiko

for at blive udsat for hærværk (Balvig & Høigård 1988).

Figur 4.2

Ofre for hærværk, 1960-2020, pct. af befolkningen.

100

7 97

877 9 66

555444444

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Fra

midten af 1980’erne skiller vandene sig med hensyn til udviklingen i de politiregistrerede

hærværkstilfælde og befolkningens faktiske udsathed for hærværk. Sidstnævnte udviser nem-

lig en klart faldende tendens fra 13 pct. til 7-9 pct. omkring årtusindskiftet. Dette niveau holdt

sig frem til 2008, mens det de sidste ti år har været statistisk signifikant lavere

–

fra 4-6 pct.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Figur 4.3

Ofre for hærværk der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab om forholdet på anden vis, 1960-2020, pct.

100

1960

1965

1970

39 40

50 51 47

42 41 44 43

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Ved den første undersøgelse af anmeldelsestilbøjeligheden, foretaget i 1972, var det 32 pct.

af dem, der havde været udsat for hærværk, der havde anmeldt det til politiet , jf. figur 4.3. I

årene efter 2005 svinger denne andel fra 40 til ca. 50 pct. Som ved tyveri (se bemærkningerne

i afsnit 3) er den reelle forskel mellem anmeldelsesprocenterne i de første undersøgelser sam-

menholdt med de senere reelt lidt større end det, tallene umiddelbart udviser. Anmeldelses-

procenten i 2020 adskiller sig ikke statistisk signifikant fra den, der ses i 2019 eller i den

forudgående periode fra 2005-2019.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

4.1

Udsathed for hærværk

I tabel 4.1 gengives mere detaljerede oplysninger om andelen af udsatte i perioden 2005-

2020. I 2020 oplyste fire pct., at de havde været udsat for hærværk inden for det seneste år,

hvilket svarer til mellem 159.000 og 200.000 personer. Med hensyn til det estimerede antal

hærværksofre bør man erindre sig, at disse

–

som ved afsnit 3.1 vedrørende tyveri

–

kan være

påvirket af den såkaldte husstandseffekt. Fra 2005 til 2020 er andelen, der har oplevet sig

udsat for hærværk, halveret, og denne ændring er statistisk signifikant, mens andelen i 2020

ikke er forskellig fra det forudgående år.

Tabel 4.1

Ofre for hærværk, 2005-2020, andel og estimeret antal med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.

Andel

ofre

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

95 % sikkerhedsinter-

val

(7 % - 9 %)

(6 % - 8 %)

(8 % - 10 %)

(5 % - 6 %)

(6 % - 7 %)

(4 % - 5 %)

(3 % - 5 %)

(4 % - 5 %)

(3 % - 4 %)

(4 % - 5 %)

Estimeret

antal ofre

318.000

279.000

265.000

355.000

211.000

234.000

249.000

199.000

194.000

191.000

187.000

189.000

186.000

165.000

174.000

180.000

95 % sikkerhedsinter-

val

(270.000 - 366.000)

(242.000 - 316.000)

(221.000 - 308.000)

(304.000 - 405.000)

(182.000 - 240.000)

(213.000 - 255.000)

(232.000 - 267.000)

(184.000 - 216.000)

(178.000 - 210.000)

(168.000 - 213.000)

(164.000 - 209.000)

(168.000 - 212.000)

(163.000 - 208.000)

(143.000 - 187.000)

(152.000 - 196.000)

(159.000 - 200.000)

Uvægtede an-

tal

149

186

124

152

188

435

662

513

506

251

243

244

225

207

220

250

Denne store variation i det uvægtede antal skyldes hovedsageligt, at antallet af måneder, hvori der indgår spørgs-

mål vedrørende udsathed for hærværk, varierer mellem 6 og 12 måneder gennem perioden.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

De fleste af de personer, der har været udsat for hærværk, har været udsat for det én gang i

løbet af det seneste år forud for interviewtidspunktet, jf. tabel 4.2. Det ses også af tabellen,

at det er et fåtal, der har været udsat mere end tre gange.

Tabel 4.2

Ofre for hærværk fordelt efter antal gange udsat inden for seneste år, pct., samt det årlige antal hærværkstilfælde i gennem-

snit, 2005-2020.

Udsat én gang

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

77 %

79 %

76 %

75 %

74 %

66 %

70 %

74 %

75 %

72 %

78 %

74 %

71 %

73 %

Udsat to-tre gange

18 %

17 %

21 %

22 %

20 %

30 %

25 %

23 %

22 %

21 %

24 %

19 %

23 %

24 %

23 %

Udsat mere end tre

gange

Gennemsnitligt antal

gange udsat

1,5

1,4

1,3

1,5

1,6

1,7

1,5

1,4

1,5

1,4

1,5

1,7

1,4

Andelen, der er blevet udsat for hærværk mere end én gang, er i 2020 ikke statistisk signifi-

kant forskellig fra de foregående år. Tilsvarende er det gennemsnitlige antal gange, ofrene

har været udsat for hærværk, ikke signifikant anderledes i 2020 end gennemsnittet for hele

undersøgelsesperioden.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

4.1.1

Hærværk som hadforbrydelse

Fra og med 2020 stilles der i offerundersøgelserne spørgsmål til, i hvilket omfang hærværket,

som offeret har været udsat for, kan opfattes som en hadforbrydelse, dvs. en forbrydelse mo-

tiveret af had over for en gruppe af personer, som offeret tilhører eller antages at tilhøre. Der

er således spurgt, i hvilket omfang hærværket

–

efter offerets egen opfattelse

–

skyldes ra-

cisme, offerets (formodede) seksuelle orientering, kønsidentitet eller religiøse overbevisning.

Der kan være andre former for hadforbrydelser, eksempelvis politisk motiveret hærværk eller

på baggrund af handicap, men disse former er der ikke spurgt til i offerundersøgelserne.

Af dem, der har været udsat for hærværk, angiver fem pct., at det helt sikkert har været på

baggrund af en eller flere af de nævnte former for hadforbrydelser. Ud over dem, der angiver,

at de helt sikket har være udsat for en hærværk som en hadforbrydelse, angiver syv pct. , at

de måske har været udsat for hærværk, hvor motivet har været racisme, religion, kønsidentitet

eller seksuel orientering. Det bemærkes, at der er tale om et meget spinkelt datagrundlag,

hvorfor resultaterne er behæftet med stor usikkerhed, og der er derfor ikke udført yderligere

analyser.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

4.2

Hærværkets genstand og skadevirkning

Af tabel 4.3 fremgår det, hvilke ejendele offeret fik ødelagt ved hærværket. Tabellen viser,

at de ødelagte eller beskadigede genstande i 2020 i 59 pct. af tilfældene angik offerets bil.

Desuden vedrørte en del af ødelæggelserne

–

12 pct.

–

offerets bopæl, mens det i 15 pct. af

tilfældene er gået ud over offerets cykel. Der er mellem aldersgrupperne store forskelle med

hensyn til, hvilke ejendele hærværket har rettet sig imod. Mens 62 pct. af hærværkstilfældene

for de 25-74-årige var rettet mod offerets bil, var dette tilfældet for 46 pct. for de 16-24-årige.

Denne forskel er statistisk signifikant. Omvendt var en statistisk signifikant større andel af

de hærværkstilfælde, som de unge mellem 16 og 24 år blev udsat for, rettet mod offerets

cykel, nemlig godt en fjerdedel af tilfældene mod kun 12 pct. af tilfældene for de ældre al-

dersgrupper.

Tabel 4.3

Ejendel udsat for hærværk af samlet antal hærværk, 2020, pct.

Ejendel udsat for hærværk

Bil

Motorcykel

Knallert

Cykel

Båd/skib

Noget fra hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor

Noget fra garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopæl

Noget fra min arbejdsplads

Noget fra mit sommerhus/fritidshus

Andet

Andel

59 %

15 %

12 %

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

De umiddelbare økonomiske omkostninger ved hærværk fremgår af tabel 4.4. Det gennem-

snitlige økonomiske tab pr. hærværkstilfælde var i 2020 8.200 kr., og omkostningerne har i

perioden 2005-2020 beløbet sig til mellem 5.400 kr. og 8.200 kr.

Udregnet i 2005-priser

var det umiddelbare skadesbeløb i 2020 6.700 kr. pr. hærværkstilfælde.

Tabel 4.4

De umiddelbare økonomiske skader ved hærværk, 2005-2020.

Gennemsnitligt tab pr. hærværkstilfælde (kr.)

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

5.800

5.700

7.100

7.900

8.200

6.400

7.800

7.500

5.400

7.900

6.700

6.000

7.200

7.900

7.600

8.200

Gennemsnitligt tab pr. indbygger 16- 74 år (kr.)

400

300

400

700

400

300

400

300

200

300

200

300

Ligesom i tabel 3.4 vedrører de gennemsnitlige omkostninger her alene det seneste hærværkstilfælde, idet der

ikke foreligger oplysninger om de økonomiske omkostninger ved eventuelt yderligere hærværkstilfælde i løbet af

året.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Hvorvidt offeret har fået erstatning, har en vis sammenhæng med værdien af det ødelagte, jf.

tabel 4.5. For skader under 3.000 kr. er det en mindre andel, der har fået erstatning, mens

andelen generelt er stigende i takt med værdien af ødelagte. Ved skader på mere end 10.000

kr. er andelen 71 pct.

Tabel 4.5 viser, at 56 pct. af hærværksofrene ikke har fået erstatning.

Dette til trods for at

blot 14 pct. af hærværkstilfældene har medført skader for mindre end 500 kr. Det skal hertil

bemærkes, at 88 pct. af de hærværksofre, som ikke har fået erstatning, heller ikke har anmeldt

hærværket til forsikringsselskab.

Tabel 4.5

Hærværksofre fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader, set i forhold til om ofrene fik erstatning, 2020, pct.

Hærværksofferet fik (hel eller delvis) erstat-

ning

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

38 %

20 %

47 %

46 %

71 %

44 %

Hærværksofferet fik ikke erstatning

62 %

80 %

53 %

54 %

29 %

56 %

Seks pct. af respondenterne har angivet, at de var udsat for forsøg på hærværk, og at der derfor ikke blev ødelagt

noget ved hændelsen. Disse er ikke medtaget i tabel 4.5.

Andelen af hærværksofre, der har fået erstatning for det ødelagte, tæller både respondenter der har fået delvis og

fuld erstatning. 26 pct. har angivet, at de har fået fuld erstatning, mens 15 pct. angiver at have fået delvis erstatning.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

4.3

Anmeldelsestilbøjelighed

I 2020 var det 43 pct. af hærværksofrene, der havde anmeldt hærværksforholdet til politiet,

eller hvor politiet havde fået kendskab herom på anden vis, jf. figur 4.4. Fra 2005 til 2020

har der været en vis variation i anmeldelsestilbøjeligheden for hærværk, men der er ikke sket

nogen statistisk signifikant ændring i tilbøjeligheden til at anmelde hærværk.

Figur 4.4

Pct. af ofre for hærværk der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab om forholdet på anden vis en d ved

offerets anmeldelse, 2005-2020, med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.

100

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Figur 4.5 viser, at der over langt det meste af perioden er en tendens til, at den ældste alders-

gruppe har en større anmeldelsestilbøjelighed end de yngre aldersgrupper.

Figur 4.5

Andelen af hærværkstilfælde, der er blevet politianmeldt, fordelt efter offerets alder, 2005-2020, pct.

100

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

40-74 år

2015

2016

2017

2018

2019

2020

16-24 år

25-39 år

De præcise procentandele fremgår af bilagstabel 4.1.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

At der er en generel tendens til, at anmeldelsestilbøjeligheden stiger med alderen, kan hænge

sammen med, at værdien af det ødelagte generelt er større for de ældre end for de yngre, jf.

figur 4.6. De unges incitament til at anmelde er dermed ikke lige så stor som for de øvrige

aldersgrupper. I 2020 beløb de gennemsnitlige omkostninger pr. hærværkstilfælde sig til

3.600 kr. for de unge mellem 16 og 24 år, 7.100 kr. for de 25-39-årige og 10.300 kr. for ofre

mellem 40 og 74 år.

Figur 4.6

Hærværksofre fordelt efter alder og de umiddelbare økonomiske skader, 2020, pct.

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

16-24 år

3.000 - 4.999 kr.

25-39 år

5.000 - 9.999 kr.

10.000 eller mere

40-74 år

4.3.1

Økonomisk mørketal for hærværk

Som for tyveri og indbrud er det muligt for hærværk at beregne økonomiske mørketal, dvs.

hvor stor en del af den samlede mængde skader, målt i kroner, som ikke anmeldes og regi-

streres. Det viser sig, at det økonomiske mørketal for hærværk er betragteligt større end for

tyveri og indbrud, nemlig 30 pct. i 2020. Det svarer til, at knap hver tredje krone, der øde-

lægges for, ikke anmeldes til politiet. Denne forskel mellem de økonomiske mørketal beror

formentlig først og fremmest på forskelle i, hvad der er forsikret, samt at skaderne ved hær-

værk generelt er mindre end ved tyveri og indbrud, hvorfor en selvrisiko hyppigere vil mind-

ske incitamentet til at anmelde. Muligheden for at få det tabte eller skaden dækket af forsik-

ringen har meget stor betydning for anmeldelsestilbøjeligheden.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Det er da også først og fremmest de større hærværkssager, som ofrene anmelder til politiet,

jf. figur 4.7. Blandt dem, der ved hærværket fik ødelagt for mindre end 500 kr., har 21 pct.

af ofrene fra 2012 til 2020 anmeldt det til politiet, og herefter stiger anmeldelsestilbøjelighe-

den nogenlunde proportionalt med værdien af det beskadigede: jo mere der er ødelagt for,

desto større er anmeldelsestilbøjeligheden.

Figur 4.7

Ofre for hærværk der har anmeldt hærværket til politiet fordelt efter, hvor meget der er ødelagt for, 2012-2020, pct.

100

0 - 499 kr

500 - 2.999 kr

3.000 - 4.999 kr

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

Blandt de hærværkstilfælde, der fra 2012 til 2020 ikke er anmeldt, eller kommet til politiets

kendskab på anden vis, angår 67 pct. tilfælde, hvor der er ødelagt for mindre end 3.000 kr.,

se bilagstabel 4.2. Omvendt har halvdelen af de personer, som selv har anmeldt hærværket

til politiet, fået ødelagt for mindst 5.000 kr.

I 2020 har 43 pct. af ofrene anmeldt hærværket til deres forsikringsselskab, jf. bilagstabel

4.3. Af de øvrige ofre, som også er forsikrede, har de fleste ikke anmeldt det til forsikrings-

selskabet, fordi de har vurderet, at skaden næppe ville blive dækket af deres forsikring.

Hvorvidt ofrene har anmeldt hærværket til forsikringsselskabet, hænger sammen med, hvor

stort et beløb de har fået ødelagt for, se bilagstabel 4.4. Af dem, der har anmeldt til forsik-

ringsselskabet, har knap tre fjerdedele fået ødelagt for 3.000 kr. eller mere, mens tilsvarende

gælder for godt hver tredje af dem, der ikke har anmeldt.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Vold

Udviklingen i den politiregistrerede vold ligner til forveksling udviklingen i de politiregistre-

rede tyverier og andre straffelovsovertrædelser under ét fra 1960 og frem til midten af

1980’erne. Forholdsmæssigt er stigningstaksten også næsten den samme, omkring en fire-

dobling.

Fra sidst i 1980’erne og frem til 2007 er udviklingen i den politiregistrerede vold

unik.

Den hverken falder som tyverierne eller stagnerer som hærværkstilfældene, men sti-

ger. I en kort periode i den sidste halvdel af 1990’erne ser det ud som om,

væksten bremses

op, men som helhed er der tale om en stigning frem til 2007. Fra 2007 til 2015 er der sket et

fald på 17 pct., men fra 2015 til 2020 stiger den politiregistrerede vold igen ganske markant,

med 41 pct., for derefter at falde med 11 pct. fra 2019 til 2020. I en analyse, der omhandler

stigningen i den registrerede vold fra 2015 til 2016, peges på, at noget af væksten formentlig

beror på en øget anmeldelsestilbøjelighed, særligt for så vidt angår vold på arbejdspladsen

og vold mod børn, mens en

–

formentlig

–

mindre del kan skyldes ændret registreringspraksis

hos politiet. Samtidig påpeges i denne analyse, at der også kan være tale om en reel vækst i

udsatheden for vold (Kyvsgaard 2017).

Figur 5.1

Vold der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kendskab i Danmark, 1960-2020.

16000

14000

12000

10000

8000

6000

4000

2000

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Vold vedrører anmeldelser efter straffelovens § 237 og §§ 244-246

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Antallet af fuldbyrdede drab er ringe og påvirker som følge deraf ikke den samlede voldsop-

gørelse i figur 5.1. Derfor er udviklingen i antallet af fuldbyrdede manddrab vist separat i

figur 5.2. Af indlysende grunde indgår drab ikke i offerundersøgelserne, men drabstallet er

den form for vold, der påkalder sig den største samfundsmæssige interesse, og drabstallet

anses ofte for en vigtig indikator for den ”reelle” eller ”faktiske” udvik

ling i den (alvorlige)

vold i samfundet. Det sidste halve århundrede har antallet af fuldbyrdede drab ligget mellem

20 og 80, med store årlige udsving. Der er en stigende tendens fra midt i 1960’erne til om-

kring 1980. Herefter følger en periode præget af stagnation, om end de årlige udsving er

betydelige.

Siden midten af 1990’erne har drabstallet udvist en faldende tendens, dog fortsat

med markante årlige udsving.

Det skal bemærkes, at der i samme periode har været tale om

en markant stigning i befolkningstallet fra 4,6 mio. i 1960, 5,2 mio. i 1995 og til 5,8 mio. i

2020.

Figur 5.2

Forsætlige drab der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kendskab i Danmark, 1960-2020.

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Muligheden for at følge udviklingen via voldsofferundersøgelser forudsætter, at undersøgel-

sernes population, spørgsmålsformulering m.v. er ensartet, således at deres resultater er sam-

menlignelige, jf. også afsnit 2.1. Den første voldsofferundersøgelse blev foretaget allerede i

En gennemgang af politiregistrerede drab 2008-2011 har vist, at det reelle antal drab antagelig er lidt mindre end

det registrerede (Justitsministeriets Forskningskontor 2014).

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

1971, men der foreligger først direkte sammenlignelige tal fra og med offerundersøgelsen fra

1987.

I alt er der i perioden fra 1987 til 2020 foretaget 25 sammenlignelige voldsofferundersøgelser.

Alle viser de, at mellem én og tre pct. årligt udsættes for vold. Vold er et så relativt sjældent

fænomen, at det er nødvendigt at se på decimalerne for at vurdere udviklingen mere præcist.

Fra den første voldsofferundersøgelse blev foretaget i 1971 og frem til 1986 -87 er der sand-

synligvis sket en stigning i den faktiske vold på tilsvarende måde, som vi har konstateret, at

der skete en stigning i tyveri og hærværk. Tidligere undersøgelser, der ikke er indbyrdes

sammenlignelige, og heller ikke kan sammenlignes med de undersøgelser, der er foretaget

efter 1986, udviser alle en stigende tendens i udsatheden for vold i perioden 1971 til 1986-

87 (jf. bl.a. Balvig & Høigaard 1988). Visse af undersøgelserne viser ligeledes, at det ikke

kun er trusler og mildere voldsformer, der synes at have været stigende fra 1980 til 1986,

men også mere alvorlige former for vold, eksempelvis vold der har kræve t lægebehandling

(Andersen 1985b og 1987).

For perioden efter 1986-87 foreligger der resultater fra to voldsofferundersøgelser, som er

indbyrdes sammenlignelige, men ikke direkte sammenlignelige med de undersøgelser, hvis

resultater er præsenteret i 5.3. Undersøgelserne viste, at otte pct. i 1991 havde været udsat

for en eller flere former for fysiske overgreb det seneste år forud for interviewtidspunktet , og

at fem pct. i 2000 havde været udsat for fysiske overgreb (Christensen & Koch-Nielsen 1992;

Kjøller & Rasmussen 2002). Forskellen er statistisk signifikant, hvilket tyder på, at der fra

1991 til 2000 er sket et fald i risikoen for at blive udsat for fys iske overgreb. Samtidig bør

det bemærkes, at flere og flere af disse fysiske aggressioner kan opleves og defineres som

vold. Denne mulige ”voldeliggørelse” af fysiske aggressioner

er behandlet mere udførligt

andetsteds (Balvig 1997; 2000a; 2000b).

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Det kunne se ud som om, at volden i de sidste tre årtier har udviklet sig i bølger: Først en

faldende tendens fra 1987-1991 til 1995-1996, så en stigning frem til årtusindeskiftet efter-

fulgt af et fald frem til 2015. Når de seneste tre år (2018-2020) sammenlignes med de tre år

forinden (2015-2017), ses et uændret niveau i udsathed for vold, jf. figur 5.3. Selv om der er

statistisk signifikante forskelle mellem nogle af disse bevægelser, er det dog vigtigt at påpege,

at de statistiske sikkerhedsintervaller ligger meget tæt på hinanden.

I betragtning af, at un-

dersøgelserne er gennemført af forskellige organisationer med forskellige udvælgel sesmeto-

der og afgrænsninger af, hvem der er interviewet, er det sikreste, der kan siges, at der i hvert

fald ikke er sket en stigning i voldsudsatheden over perioden fra 1987 til 2020, men at der

muligvis er tale om et fald.

Figur 5.3

Ofre for vold, 1987-2020, pct. af befolkningen med angivelse af 95 pct. sikkerhedsinterval.

1987

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

1,7 1,7

2,0

3,2

2,9

2,7

2,6

2,3 2,7

1,8 1,6 1,8

2,0

1,4 1,4

1,6 1,5

1,7

1,3 1,3

1,4

1,5 1,5 1,5

1,3

Som nævnt har anmeldelsestilbøjeligheden stor betydning for omfanget af den

politiregistre-

rede

vold. Af figur 5.4 fremgår det, at der har været en stigning i anmeldelsestilbøjeligheden

for vold fra ca. hvert femte offer i 1971 til op mod halvdelen de seneste år. For en nærmere

analyse af ændringerne i anmeldelsestilbøjeligheden for vold henvises til rapporten “Man

anmelder da vold” (Balvig & Kyvsgaard 2009). Som ved tyveri og hærværk forholder det sig

I bilagstabel 5.1 er anført de præcise værdier af de beregnede sikkerhedsintervaller for udsatheden for vold, som

også danner basis for figur 5.3.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

tillige således, at udviklingen, som vist i figur 5.4, på grund af forskelle i opgørelsesmetoden

snarere underdriver end overdriver den reelle øgning, der er sket i befolkningens an meldel-

sestilbøjelighed

siden 1970’erne. Den med 1971 direkte sammenlignelige anmeldelsespro-

cent er således nogle procentpoint højere.

I perioden 2005-2020 ses fluktuationer i andelen, der selv politianmelder den vold, som de

har været udsat for, og i andelen af sager, som politiet har fået kendskab om på anden vis end

gennem anmeldelse. Der er ingen entydige tendenser til hverken fald eller stigning over hele

perioden i disse andele. I 2020 ses der ingen statistisk signifikant ændring i anmeldelsestil-

bøjeligheden i forhold til det forudgående år.

Figur 5.4

Andel af ofre for vold der selv har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab om hændelsen på anden vis,

1970-2020, pct.

100

49 48

474746

42 42

4140

39 38

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

5.1

Udsathed for vold

I det følgende ses nærmere på de direkte sammenlignelige undersøgelser fra henholdsvis

1995-1996 og 2005-2020 med henblik på at belyse mulige ændringer i voldens karakter m.v.

Tabel 5.1 viser andel udsatte for vold i måleperioderne samt henholdsvis det estimerede antal

ofre, beregningernes sikkerhedsintervaller og det uvægtede antal fra de årlige undersøgelser.

I 2020 blev 1,3 pct. udsat for vold, svarende til 56.000 ofre. Med angivelse af sikkerhedsin-

tervaller ligger voldsofferandelen mellem 1,1 pct. og 1,5 pct., hvilket svarer til mellem 47.000

og 64.000 ofre. Dette adskiller sig ikke statistisk signifikant fra 2019, men det er statistisk

signifikant lavere end for den tidligere periode fra 2005-2019 samlet set.

Tabel 5.1

Ofre for vold, 1995-1996 og 2005-2020, andel og estimeret antal med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.

Andel

ofre

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

1,7 %

1,8 %

1,6 %

1,8 %

2,0 %

1,4 %

1,6 %

1,5 %

1,4 %

1,3 %

1,7 %

1,5 %

1,3 %

95 % sikkerhedsinter-

val

(1,5 - 1,9)

(1,4 - 1,9)

(1,5 - 2,0)

(1,4 - 1,9)

(1,6 - 2,1)

(1,8 - 2,3)

(1,2 - 1,6)

(1,4 - 1,9)

(1,3 - 1,8)

(1,2 - 1,6)

(1,1 - 1,5)

(1,4 - 1,9)

(1,3 - 1,8)

(1,3 - 1,7)

(1,1 - 1,5)

Estimeret

antal ofre

66.000

60.000

69.000

65.000

73.000

82.000

55.000

58.000

67.000

64.000

59.000

55.000

56.000

71.000

66.000

65.000

56.000

95 % sikkerhedsinter-

val

(57.000

–

74.000)

(52.000

–

69.000)

(60.000 - 79.000)

(56.000 - 74.000)

(64.000 - 83.000)

(71.000 - 92.000)

(46.000 - 64.000)

(50.000 - 67.000)

(58.000 - 76.000)

(55.000 - 73.000)

(50.000 - 68.000)

(46.000 - 63.000)

(47.000 - 65.000)

(60.000 - 79.000)

(57.000 - 76.000)

(55.000 - 75.000)

(55.000 - 74.000)

(47.000 - 64.000)

Uvægtede antal

223

182

177

166

174

191

129

152

157

145

142

117

133

166

139

141

134

135

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

For så vidt angår antallet af voldshandlinger, adskiller dette sig fra antallet af voldsofre ved

at være afhængigt af, hvor stor en del af ofrene der udsættes mere end én gang. ”Voldsoffer-

recidivet”, der angiver den

andel af befolkningen,

der udsættes for vold mere end én gang i

løbet af et år, varierer årene imellem, jf. figur 5.5.

Figur 5.5

Ofre for vold fordelt efter antal gange de har oplevet sig udsat for vold inden for det seneste år, 1995 -1996 og 2005-2020,

pct.

100

1995 1996 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

1 gang

2 gange

3+ gange

Inden for de seneste ti år ses dog en tendens til, at andelen, der har været udsat for vold flere

gange i løbet af det seneste år, er større end i de forudgående år. I 1995 og 1996 var det

henholdsvis 26 og 31 pct. af voldsofrene, der havde været udsat for vold mere end én gang i

løbet af de seneste 12 måneder, og i perioden 2005-2010 varierede denne andel mellem 25

og 39 pct. af voldsofrene. I de seneste ti år, 2011-2020, har den tilsvarende andel gennemgå-

ende ligget på et statistisk signifikant højere niveau sammenlignet med 2005-2010, nemlig

på 36-50 pct. Denne udvikling afspejler sig også i det gennemsnitlige antal voldshandlinger

pr. offer, som i årene 1995 og 1996 var henholdsvis 1,8 og 2,0 voldshandlinger, mens det i

2011-2020 var steget til 2,3-3,2 voldshandlinger pr. voldsoffer.

Forskellen mellem 1995-

1996 og 2011-2020 er ikke statistisk signifikant. Det er vanskeligt at beregne et præcist antal

voldshandlinger, dels fordi antallet af voldsofre er lille, dels fordi gruppen, der udsættes

Se bilagstabel 5.2 for procentdele.

Såfremt en person har svaret, at vedkommende ’mange gange’ har været udsat for vold, er antallet sat til 20.

Tilsvarende er det maksimale antal gange, en person kan være udsat for vold i løbet af et år, sat til 20.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

mange gange, er endnu mindre. For nogen kan det endvidere være vanskeligt at angive et

præcist antal gange. En forsigtig beregning

–

hvor der tages højde for udviklingen i andelen

af befolkningen, der udsættes for vold, og i det gennemsnitlige antal voldshandlinger pr. offer

–

tyder ikke på en klar udviklingstendens i hverken opadgående eller nedadgående retning.

Det antal mennesker, der har været udsat for vold flere gange, er betydeligt større, end man

skulle forvente ud fra tilfældighedens love. Der findes således forhold

–

f.eks. arbejde, livs-

stil, familiesituation

–

som i særlig grad disponerer for gentagne gange at blive udsat for vold.

Der er tale om en ganske lille gruppe, der udsættes mange gange, men denne gruppe er af stor

betydning for det samlede voldsbillede: Set over hele måleperioden var 0,2-0,4 pct. af be-

folkningen udsat for vold tre eller flere gange i en 12 måneders periode, jf. bilagstabel 5.3. I

perioderne 1995-1996 og 2005-2010 svarede dette til mellem 9 og 19 pct. af voldsofrene,

men denne lille gruppe var belastet med henholdsvis 45 og 49 pct. af voldsepisoderne. I 2011-

2020 udgjorde den belastede gruppe 19-28 pct. af voldsofrene og var udsat for 64 pct. af

voldsepisoderne.

Forskellen mellem disse perioder er statistisk signifikant.

Det er væsentligt at bemærke, at den ændring i forholdet mellem ofre udsat én gang og ofre

udsat flere gange, som illustreret i figur 5.5, først og fremmest beror på et fald i den andel af

befolkningen, som har været udsat for vold én gang, frem for på en vækst i den andel af

befolkningen, der har været udsat for det mere end én gang.

Forebyggelsesmæssigt er det vigtigt at være opmærksom på, at den strategi, der tilsigter at

mindske befolkningens risiko for at blive udsat for vold, er anderledes end den strategi, d er

tilsigter at mindske antallet af voldsepisoder i samfundet. Ved den første strategi er det mest

rationelt at sætte engangsofrene i fokus, fordi disse repræsenterer de fleste ofre. Ved den

anden strategi er det derimod mest rationelt at sætte flergangsofrene i fokus, fordi disse ud-

sættes for de fleste voldsepisoder. I denne strategi bliver det et centralt diskussionspunkt,

hvordan man

–

det være sig politiet, ofrene selv, netværket omkring ofrene eller andre

–

kan

udnytte den viden, der foreligger i en given voldssituation, til at forebygge, at den involverede

person bliver offer igen.

Ovenstående er vigtigt at gøre opmærksom på som baggrund for den følgende beskrivelse,

der primært er offerorienteret: Det er en beskrivelse af forskellige karakteristika ved de volds-

episoder, som ofrene har været udsat for. Hvis ofrene har været udsat flere gange, drejer

beskrivelsen sig om det sidst oplevede tilfælde.

En tilsvarende tendens til, at personer, der har været udsat én gang for vold, har en stærkt forøget risiko for hurtigt

igen at blive udsat for vold, blev konstateret allerede i de første voldsofferundersø gelser i Danmark (Wolf, 1972),

og lignende resultater er fundet i andre lande.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

5.2

Karakteristika ved ofre

Over årene er der sket ændringer i, hvem der, ifølge ofrene, begår vold, og hvem der udsættes

for den.

Mænds voldsrisiko har i hele perioden været større end kvinders, jf. figur 5.6. Overhyppig-

heden blandt mændene varierer fra at være en sjettedel mere udsatte end kvinder til at være

dobbelt så stor. De årlige forskydninger mellem kønnenes voldsrisiko viser imidlertid ikke

en entydig udviklingstendens.

Figur 5.6

Ofre for vold fordelt efter køn, 1995-1996, 2005-2020, pct. af befolkningsgruppen.

1995 1996 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Mand

Kvinde

Procentandele fremgår af bilagstabel 5.4

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Med hensyn til

gerningspersonens

køn, er kønsfordelingen langt mere skæv, jf. bilagstabel

5.5. Det er i overvejende grad mænd, der optræder som gerningspersoner, idet ofrene i knap

ni ud af ti tilfælde har stået over for en mand. I 2020 var 11 pct. af gerningspersonerne kvin-

der, hvilket er lidt mindre end andelen det forudgående år, dog uden at forskellen er statistisk

signifikant. Mandlige gerningspersoner har generelt flere mandlige end kvindelige ofre, mens

der modsat blandt de kvindelige gerningspersoner i de fleste år findes en relativt større andel

af kvindelige end mandlige ofre.

Figur 5.7 viser det fra mange undersøgelser kendte billede, at risikoen for at blive udsat for

vold er størst i de unge år og frem til midt i 20’erne, hvorefter den falder med stigende alder.

Forskellene er statistisk signifikante. I 2020 var det 3,7 pct. af de 16-24-årige, 1,3 pct. af de

25-39-årige og 0,7 pct. af de 40-74-årige, som var udsat for vold (se også bilagstabel 5.6).

Figur 5.7

Ofre for vold fordelt efter alder, 1995-1996 og 2005-2020, pct. af aldersgruppen

1995 1996 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

16-24 år

25-39 år

40-74 år

Forskellen mellem mænd og kvinders udsathed er i de fleste undersøgelsesår størst blandt

den yngste aldersgruppe, jf. bilagstabel 5.7.

For så vidt angår fordelingen af gerningspersonernes alder

–

sådan som ofrene har vurderet

denne

–

er der ingen klar udviklingstendens, se bilagstabel 5.8.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

I 2020 var personer i den laveste indkomstgruppe, 1. kvartil, statistisk signifikant mere ud-

satte for vold end de højere indkomstgrupper, jf. tabel 5.2.

Tabel 5.2

Ofre for vold fordelt efter indkomst (kvartiler), 2020, pct.

Indkomst

Første kvartil

Andet kvartil

Tredje kvartil

Fjerde kvartil

I alt

Andel ofre i indkomstgruppen

2,4 %

1,0 %

1,1 %

0,7 %

1,3 %

Fordeling af ofre

46 %

19 %

21 %

14 %

100 %

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Til trods herfor viser tabel 5.3, at der ikke var statistisk signifikant forskel i udsatheden for

vold mellem personer uden for arbejdsmarkedet (studerende/skoleelever, arbejdsløse, pensi-

onister/efterlønsmodtagere og personer ude af erhverv i øvrigt) og personer i beskæftigelse i

2020. Den største andel ofre findes inden for beskæftigelsesgruppen lærlinge/elever, hvor

godt fire pct. har været udsat for vold i 2020, mens knap to pct. af arbejdsløse også har været

udsat for vold.

Tabel 5.3

Ofre for vold fordelt efter beskæftigelse, 2020, pct.

Beskæftigelse

Funktionærer/tjenestemænd

Faglærte arbejdere

Ufaglærte arbejdere

Selvstændige/medarbejdende ægtefæller

Lærlinge/elever

Studerende/skoleelever

Arbejdsløse (inkl. kontanthjælpsmodta-

gere og førtidspensionister)

Pensionister/efterlønsmodtagere

Personer ude af erhverv i øvrigt (f.eks

værnepligtige, husmødre, m.v.)

I alt

Andel ofre i beskæftigelsesgruppe

1,1 %

1,0 %

2,2 %

0,9 %

4,4 %

1,7 %

1,9 %

0,2 %

1,2 %

1,3 %

Fordeling af ofre

26 %

12 %

16 %

15 %

100 %

Ser vi alene på personer uden for arbejdsmarkedet, er der imidlertid forskelle i udsatheden.

Det er således særligt de arbejdsløse (inkl. kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister)

og de studerende/skoleelever, som bliver udsat for vold, idet disse to grupper var signifikant

mere udsatte for vold end pensions- og efterlønsmodtagere i 2020. Ufaglærte arbejdere er

statistisk signifikant mere udsatte for vold end øvrige personer i beskæftigelse.

For så vidt angår personers etniske baggrund, er der i 2020 statistisk signifikant forskel i

udsatheden for vold blandt personer med dansk oprindelse (1,0 pct.) og indvandrere/efter-

kommere (2,8 pct.). Det bør i denne sammenhæng bemærkes, at efterkommere er en ung

befolkningsgruppe, og at unge er mere udsatte for vold end ældre, jf. det tidligere.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

5.3

Voldens grovhed og alvorlighed

Spørgsmålet om voldens alvorlighedsgrad er en kompleks problemstilling, fordi alvorlig-

hedsgraden kan måles og vurderes i forhold til en række forskellige indikatorer. I offerunder-

søgelsen er der sat fokus på forekomsten af fysiske skader, anvendelse af våben/redskab,

antal gerningspersoner samt den oplevede alvorlighedsgrad. Sidstnævnte er kun målt siden

2005.

Andelen af voldsepisoder, der har ført til synlige skader eller mærker, har fluktueret noget

uden tydelige forandringer eller tendenser i perioden. Andelen af ofre, der har fået synlige

skader, adskiller sig i 2020 ikke statistisk signifikant fra niveauet i 2019 eller fra den tidligere

periode (1995-1996, 2005-2019) samlet set, jf. figur 5.8. Sammenlignes de seneste fem år

(2016-2020) med den tidligere femårige periode (2011-2015) er der ikke statistisk signifikant

forskel på perioderne.

Figur 5.8

Andel voldsofre hvor volden medførte synlige skader, 1995-1996 og 2005-2020, pct.

100

1995 1996 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Se også bilagstabel 5.9, der viser en opgørelse af andelen af befolkningen, som har været udsat for vold, der har

medført synlige skader, og som ligeledes inkluderer sikkerhedsintervaller.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

De oplevede fysiske skader, der forekommer, er opdelt efter, om de er mindre eller mere

alvorlige. Med mindre alvorlige skader forstås blå mærker, buler, hævelser, rifter o. lign.,

mens mere alvorlige skader omfatter åbne sår, flækket læbe, næseblod, skader på hals og

hoved m.v. Der er en vis variation mellem årene med hensyn til andel skader af mere alvorlig

karakter, hvilket antagelig skyldes, at der i 2013 blev foretaget en teknisk ændring af svarka-

tegorierne til spørgsmålet om skadens alvor.

Andelen, der blev påført ingen, mindre alvor-

lige eller mere alvorlige skader i forbindelse med volden, ændres ikke statistisk signifikant i

2020 sammenlignet med 2019.

Figur 5.9

Alvoren af de skader offeret er blevet påført i forbindelse med vold, 2005-2020, pct.

100

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Ingen skader

Mindre alvorlige skader

Mere alvorlige skader

I 2020 var knap halvdelen af de skadede ofre

–

svarende til knap hver fjerde af alle voldsofre

–

udsat for skader, der krævede besøg hos lægen. Knap halvdelen af de ofre, der besøgte

lægen i forbindelse med skaderne, modtog også lægelig behandling, mens lægen i de reste-

rende tilfælde ikke foretog sig yderligere end at konstatere, hvad der var sket.

Tidligere var svarkategorien til dette spørgsmål helt åbent, og svarene blev under analysearbejdet samlet i ni kategorier.

Et par eksempler på kategorier er ’mærker eller hævelser, såsom blåt øje, buler eller lignende’, ’høre-,

syns- eller tand-

skader’ og ’brækkede legemsdele eller brud på kraniet.’ Siden 2013 har intervieweren skullet inddele respondentens svar

i de ni kategorier under interviewet.

De præcise procentandele fremgår af bilagstabel 5.10.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Ved de fleste voldsepisoder er der ikke anvendt nogen form for våben eller redskaber. Ud-

viklingen i andel voldssager med brug af våben/redskab går i lidt skiftende retning. I 1995 -

1996 var det henholdsvis 11 pct. og 14 pct. af voldstilfældene, hvor der blev anvendt vå-

ben/redskab, mens der samlet set i perioden 2005-2020 er tale om en statistisk signifikant

større andel (17 pct.). Variationen de enkelte år imellem er dog relativ stor

–

8-25 pct.

–

hvilket formentlig især skyldes ”de små tals lov”. Datagrundlaget er af meget begrænset stør-

relse og følgelig behæftet med mange og store talmæssige udsving. Godt hvert femte af alle

voldstilfælde blev i 2020 begået med våben/redskab, hvilket ikke afviger statistisk signifikant

fra den tidligere periode eller det forudgående år.

Ses der på de typer af våben eller redskaber, der i perioderne 1995-1996 og 2005-2020 er

anvendt i de enkelte voldstilfælde, er skydevåben det mindst anvendte, mens kniv og slagvå-

ben forekommer i lidt flere tilfælde. Mest anvendt er dog andre våben eller redskaber end de

nævnte. Generelt er der ikke store forskelle mellem årene i typen af våben eller redskaber,

der er anvendt, og de variationer, der er, angår meget små tal, som let kan ændre sig fra år til

år. Der ses da heller ingen udviklingstendenser, som kan fastslås med statistisk sikkerhed.

Den tredje indikator for voldens alvorlighed er antallet af gerningspersoner. Godt en tredjedel

af voldsofrene har i den undersøgte periode været konfronteret med to eller flere gernings-

personer. Som det fremgår af figur 5.10, har andelen dog varieret fra år til år. I 2020 er denne

andel på 38 pct., hvilket svarer nogenlunde til gennemsnittet for perioden, se også bilagstabel

5.11.

Figur 5.10

Antal aktive gerningspersoner, 1995-1996 og 2005-2020, pct.

100

1995 1996 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

1 person

2 personer

3 personer eller flere

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Den fjerde indikator på voldens alvorlighedsgrad, der er anvendt i undersøgelserne, er, hvor

alvorligt offeret har

oplevet

voldsepisoden. Dette spørgsmål og et beslægtet spørgsmål om

opfattelsen af voldshandlingen som kriminel eller ej er som nævnt ikke med i undersøgelserne

fra 1995-1996. Figur 5.11 viser, at der ikke siden 2005 er klare udviklingstendenser i andelen,

der oplever volden som meget alvorlig. Andelen varierer mellem 15 og 30 pct., med undta-

gelse af 2009, hvor den var 42 pct. Der er ingen statistisk signifikant forskel mellem andelen,

der oplevede hændelsen som meget alvorlig, i 2020 og det forudgående år, men der er stati-

stisk signifikant færre, der i perioden 2012-2020 oplevede handlingen som meget alvorlig,

end i perioden 2005-2011.

Figur 5.11

Offerets oplevelse af alvoren af voldsepisoden, 2005-2020, pct.

100

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Meget alvorlig

Ret alvorlig

Ikke særlig alvorlig

Se bilagstabel 5.12 for de præcise procentandele.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Andelen af ofrene, der ikke er i tvivl om, at der var tale om en kriminel handling, fluktuerer

noget i perioden, men i de fleste år er det mere end halvdelen af ofrene, der vurderer vold-

episoden som en kriminel handling, jf. figur 5.12. Der er ingen signifikant forskel mellem

andelen, der vurderede voldsepisoden som en kriminel handling i 2020 og det forudgående

år.

Over hele perioden har godt en fjerdedel af ofrene for vold angivet, at de anser det, de har

været udsat for, som en ”forkert, men ikke kriminel” handling. Denne vurdering forekommer

særlig hyppigt i tilfælde, hvor gerningspersonen er nuværende ægtefælle, kæreste eller sam-

lever, ven, bekendt eller en person, der står i et afhængighedsforhold til offeret, f.eks. pati-

enter eller klienter. Knap en

femtedel af ofrene anser voldsepisoden for ”bare noget der sker”,

og denne vurdering er også særlig udbredt i de tilfælde, hvor gerningspersonen har indgået i

et afhængighedsforhold til offeret eller var en bekendt af offeret.

Figur 5.12

Offerets vurdering af hvorvidt voldsepisoden var en kriminel handling eller ej, 2005-2020, pct.

100

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Bare noget der sker

De præcise procentandele fremgår af bilagstabel 5.13

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

5.4

Gerningssituationen

Vold kan inddeles på mange måder og efter mange forskellige kriterier: Gadevold, værtshus-

vold, partnervold, ungdomsvold osv. I dette afsnit gives der et overblik over forskellige ka-

rakteristika, der beskriver gerningssituationen omkring voldsepisoden, samt om der er sket

ændringer gennem årene. Dette drejer sig om offerets kendskab og relation til gerningsper-

sonen, gerningsstedet, voldens tidsmæssige fordeling samt sammenhængen mellem volds-

udøvelse og alkoholindtagelse.

En majoritet af ofrene for vold kendte ikke på forhånd gerningspersonen, og som figur 5.13

viser, er situationen ret uændret i den undersøgte periode. I 2020 er andelen af ofre, der kendte

gerningspersonen, ikke statistisk signifikant forskellig fra hverken den tidligere periode sam-

let set eller det forudgående år.

Figur 5.13

Andelen af ofre for vold der kendte gerningspersonen, 1996-1996 og 2005-2020, pct.

1995 1996 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

En undersøgelse foretaget på Statens Institut for Folkesundhed (SDU) viser, at for kvinders

vedkommende er volden oftere udført af en nuværende eller tidligere partner til sammenlig-

ning med mandlige ofre, hvor der oftere er tale om, at volden er udført af en fremmed (SDU

2018:7). I 2020 angik 16 pct. af alle voldstilfælde enten partnere eller familiemedlemmer, jf.

bilagstabel 5.14. Denne andel er ikke statistisk signifikant forskellig i forhold til det forud-

gående år, hvor 12 pct. af alle voldstilfælde angik enten partnere eller familiemedlemmer.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Med hensyn til gerningssted blev det i voldsofferundersøgelsen fra 1995 til 1996 understre-

get, at vold, der sker i tilknytning til arbejde, udgør en væsentlig del af volden (Balvig 1998).

Denne form for vold blev betegnet som “den nye voldsproblematik” i erkendelse af, at tidli-

gere voldsofferundersøgelser (Wolf 1972; Andersen 1985a og 1987; Christensen & Koch -

Nielsen 1992) havde tildelt arbejdsdimensionen en langt mere tilbagetrukken placering i det

samlede voldsbillede. Fra 1995-1996 til 2005-2006 voksede andelen af vold, der var foregået

i tilknytning til arbejds- eller uddannelsessted, yderligere, jf. tabel 5.4. Efter 2006 er andelen

mindre, og der ses ret store årlige variationer. I 2020 var det 19 pct. af dem, der havde været

udsat for vold, der var blevet udsat for det på deres arbejds- eller uddannelsessted, og denne

andel adskiller sig ikke statistisk signifikant fra de andre år i måleperioden siden 2005.

Tabel 5.4

Gerningsstedet for volden, 1995-1996 og 2005-2020, pct.

Privat bolig

Arbejde /ud-

dannelse

Værtshus, bo-

dega m.v.

23 %

26 %

15 %

16 %

12 %

14 %

10 %

11 %

19 %

15 %

11 %

10 %

11 %

13 %

Offentligt sted

Andet sted

I alt

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

14 %

17 %

19 %

13 %

19 %

16 %

17 %

14 %

16 %

17 %

14 %

16 %

17 %

15 %

20 %

14 %

25 %

12 %

19 %

25 %

26 %

18 %

20 %

15 %

23 %

11 %

25 %

21 %

18 %

20 %

16 %

20 %

19 %

42 %

36 %

42 %

47 %

46 %

50 %

48 %

49 %

43 %

44 %

48 %

50 %

54 %

46 %

44 %

37 %

14 %

11 %

100 %

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Siden 2009 har offerundersøgelsen indeholdt et særligt spørgsmål til dem, der har været udsat

for vold på arbejdet, idet der er spurgt om, hvilken type arbejde de har. I hele perioden fra

2009-2020 har samlet set 61 pct. af de ofre, der har været udsat for vold på deres arbejdsplads,

oplyst at arbejde med særligt vanskelige klienter såsom demente, psykisk syge, udsatte unge

m.v. Seks pct. af ofrene havde myndighedsbeføjelser eller sikkerheds- eller kontrolarbejde,

eksempelvis som politibetjent eller dørmand, mens fire pct. havde arbejde inden for person-

transport. 13 pct. oplyste om andre former for risikobetonet arbejde. Sammenlagt ser mere

end otte ud af ti (84 pct.) af ofrene for vold på arbejdspladsen ud til at have et arbejde, der

indebærer en særlig risiko. Vold på arbejdet rammer således ikke befolkningen i flæng eller

tilfældigt. Det er stærkt afhængigt af, hvilken slags arbejde man har.

Den største andel af voldsofrene udsættes for vold på et offentligt tilgængeligt sted, typisk

gader, transportmidler, parker, pladser m.v., idet det i de fleste år angår cirka 40-50 pct. af

ofrene. Denne andel har udviklet sig i bølger over undersøgelsesperioden og var i 2020 på 37

pct., hvilket er statistisk signifikant lavere end for perioden 2005-2019.

Værtshusvolden er blevet såvel absolut som relativt betydeligt sjældnere i den undersøgte

periode i forhold til midten af 1990’erne: I 1995-1996

var det samlet set 24 pct. af volden,

der foregik på et værtshus m.v., mens niveauet i 2005-2020 typisk lå på 10-15 pct., hvilket

er statistisk signifikant lavere. I 2020 var det 13 pct. af volden, der foregik på værtshus eller

lignende sted, og denne andel adskiller sig ikke statistisk signifikant fra den tidligere periode

eller det forudgående år.

Endelig kan nævnes, at det i alle årene fra 1995-1996 og 2005-2019 er maksimalt hvert femte

offer, der har været udsat for volden i en privat bolig. I 2020 drejede dette sig dog om 25 pct.

Denne andel er statistisk signifikant større end både 2019 og gennemsnittet for perioden fra

2005-2019. Den store forskel fra tidligere bunder i en større andel i anden privat bolig end

egen eller voldsudøverens. Denne forskel er statistisk signifikant.

Mens kvinder typisk udsættes for vold i eget eller andres hjem eller på arbejds- eller uddan-

nelsessted, er det typiske gerningssted

–

for så vidt angår mandlige voldsofre

–

offentligt

tilgængelige steder.

Gerningsstedet for den vold, de unge mellem 16 og 24 år er udsat for, adskiller sig på flere

områder fra det generelle billede, der er beskrevet ovenfor. Tydeligst er det, at de unge mel-

lem 16 og 24 år i langt mindre grad end de ældre aldersgrupper er udsat for vold i tilknytning

til arbejde eller uddannelse.

Således udgør denne type vold 12 pct. af alle voldstilfælde for

de 16-24-årige i 2020 over for 22 pct. for de 25-74-årige. Modsat er de unge i højere grad

Kategorien arbejde/uddannelse er en samlet kategori.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

end de ældre udsat for værtshusvold eller vold på offentlige steder, idet dette gælder hen-

holdsvis 21 pct. og 30 pct. af alle voldsepisoder blandt til 16-24-årige i 2020, mens andelene

for de 25-74-årige er henholdsvis 6 pct. og 22 pct.

5.4.1

Voldens tidsmæssige fordeling

Selv om vold kan forekomme på et hvilket som helst tidspunkt, er den især koncentreret

omkring de tidspunkter og perioder, hvor flest har fri fra arbejde, hvor flest går i byen, og

hvor der drikkes mest alkohol.

Set over et

ugeforløb

tegner fredage og lørdage sig for knap halvdelen af volden, jf. figur

5.14.

Figur 5.14

Volden fordelt efter ugedag, 2020, pct.

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lørdag

Søndag

Der er i modsætning hertil

ingen måneder, der markerer sig som markant “farligst” eller “fredeligst”. Tidligere

undersøgelser viser en vis ophobning af vold i december, dvs. i jule(frokost)måneden (Balvig m.fl. 1985b; Døllner

1991; Balvig 1997), men sådan forholder det sig altså ikke længere.

I 22 pct. af voldstilfældene husker ofrene kun, hvorvidt hændelsen foregik i hverdage eller week enden. Disse

besvarelser spredes ud på de forskellige dage i de to kategorier. Tidligere (dvs. før 2012) har disse besvarelser været

fordelt ligeligt inden for hverdagens og weekendens ugedage, mens de nu fordeles, så det afspejler den eksisterende

fordeling mellem dagene, hvilket forklarer mindre variationer i forhold til tidligere resultater. Derudover husker

fem pct. ikke, hvilken ugedag der var tale om. Disse er ikke medregnet i figur 5.14.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Også set over døgnets 24 timer er skævdelingen markant, jf. figur 5.15. Generelt for hele

perioden gælder, at den mest ufredelige fjerdedel af døgnet er mellem midnat og klokken 6

om morgenen, hvor 38 pct. af den samlede vold har fundet sted. I 2016-2020 er der dog en

signifikant mindre andel af volden, der foregår i dette tidsrum, mens andelen, der foregår om

aftenen frem til midnat, modsat er større end i de tidligere år. Den relativt fredeligste fjerdedel

af døgnet er fra kl. 6 om morgenen og frem til kl. 12, hvor godt en tiendedel af den samlede

vold foregår set over hele perioden.

Figur 5.15

Vold fordelt efter det tidspunkt på døgnet, hvor den har fundet sted, 1995-1996 og 2005-2020, pct.

100

1995 1996 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

kl 0:00 indtil 6:00

kl 6:00 indtil kl 12:00

kl 12:00 indtil kl 18:00

kl 18:00 indtil kl 24:00

Voldens tidsmæssige fordeling varierer noget aldersgrupperne imellem, hvilket givetvis er

sammenhængende med, at også voldens art gør det, jf. tidligere. I 2020 foregik godt en tred-

jedel (35 pct.) af de voldsepisoder, som de 16-24-årige var udsat for, mellem midnat og kl. 6

om morgenen, mens denne andel er markant og statistisk signifikant lavere (15 pct.) for de

25-74-årige. Udsatheden for vold varierer ligeledes noget mellem, hvor ofte ofrene går ud

om aftenen. I 2020 var personer, der gik ud 3-4 aftener eller flere i løbet af ugen, signifikant

oftere udsat for vold end personer, der gik ud 1-2 aftener om ugen eller sjældnere. Lignende

tendens gør sig gældende hos personer, der mødes med andre mennesker, venner eller be-

kendte for at feste eller more sig: går man ud minimum én gang ugentligt for at feste eller

more sig, er der således signifikant større risiko for at blive udsat for vold.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

5.4.2

Alkohol og stoffer

Der er i almindelighed en stærk sammenhæng mellem visse former for voldsudøvelse og

alkoholindtagelse. Hvorvidt der er tale om en egentlig årsagssammenhæng, og i givet fald i

hvilken grad, er et kompliceret spørgsmål, som det ligger uden for nærværende undersøgelses

rammer at gå ind på.

Offerundersøgelserne bekræfter alkoholens fremtrædende rolle i voldssammenhæng. I 2020

angav 32 pct. af ofrene, at gerningspersonen var påvirket af alkohol, jf. bilagstabel 5.15. I

knap hvert femte tilfælde mente ofrene, at gerningspersonen var stærkt påvirket af alkohol.

Selv om vi ikke ved, hvor mange mennesker der på et givet tidspunkt er (meget) påvirket af

alkohol, repræsenterer disse tal utvivlsomt en kraftig forhøjet hyppighed.

Fra 1995-1996 til 2005-2020 er der sket en bemærkelsesværdig udvikling med hensyn til

gerningspersonernes påvirkning af andet end alkohol, dvs. narkotika, medicin el.lign. I 1995 -

1996 var 8 pct. af gerningspersonerne, ifølge ofrenes oplevelse, påvirket af andet end alkohol.

I 2005-2020 har denne andel ligget klart højere, på 12-32 pct. Forskellen mellem de to peri-

oder er statistisk signifikant.

Offerundersøgelsen understreger på den anden side også, at vold langt fra udelukkende er et

spørgsmål om alkohol eller stoffer: I 2020 var godt en tredjedel af gerningspersonerne (36

pct.) således, ifølge ofrene, hverken påvirket af alkohol eller andre stoffer.

Hovedparten af ofrene (70 pct.) angav i 2020, at de ikke selv var påvirket af alkohol el.lign.

Enkelte ofre, 5 pct., angav at havde været påvirket af andre stoffer end alkohol. Andelen af

påvirkede ofre (30 pct.), det være sig af alkohol eller andet, var statistisk signifikant mindre

end andelen af gerningspersoner, der ifølge ofrene var påvirkede (64 pct.).

Set i forhold til de nævnte aldersrelaterede forskelle i voldens art er det ikke uventet, at der

særligt for de unge mellem 16 og 24 år er en stærk sammenhæng mellem indtagelse af alkohol

og voldsudsathed. I 2020 angav 40 pct. af ofrene mellem 16 og 24 år selv at have været

påvirket af alkohol, da voldsepisoden fandt sted. Dette er en statistisk signifikant højere andel

end for de ældre aldersgrupper, hvor 13 pct. af de 25-74-årige angiver, at de selv var påvir-

kede af alkohol ved voldsepisoden. Samtidigt vurderede de 16-24-årige ofre, at gerningsper-

sonen i 39 pct. af hændelserne var påvirket af alkohol, mens de 25-74-årige ofre vurderede,

at dette gjorde sig gældende for 27 pct. af gerningspersonerne. Denne forskel er dog ikke

statistisk signifikant.

Der er, ikke overraskende, en signifikant større andel af de voldstilfælde, hvor offeret var

påvirket af alkohol, som er foregået på barer og værtshuse, i forhold til andelen af tilfælde,

hvor offeret ikke var påvirket. Omvendt var en relativ lille del af dem, der udsættes for vold

i eget hjem eller anden privat bolig, på arbejdspladsen eller i offentlige transportmidler, på-

virkede af alkohol eller andet.

I 70 pct. af alle voldssituationer i 2020 har der været tale om, at enten gerningspersonen,

offeret eller begge parter var påvirkede af alkohol eller andre stoffer, jf. bilagstabel 5.16.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Dette adskiller sig ikke fra det forudgående år, og der er ikke nogen klar udviklingstendens i

den samlede undersøgelsesperiode fra 2005-2020.

5.5

Årsager til vold

Siden 2008 har offerundersøgelsen inkluderet spørgsmål vedrørende de mulige årsager til

volden. Spørgsmålene belyser

offerets opfattelse

af, hvad den oplevede vold skyldtes.

Et af spørgsmålene angår offerets opfattelse af hovedårsagen til, at vedkommende blev udsat

for vold. Knap hvert fjerde offer mente, at den væsentligste årsag var, at gerningspersonen

var psykisk syg eller ude af kontrol, jf. tabel 5.5. En væsentlig del

–

44 pct.

–

af dem, der

angav denne årsag til volden, havde været udsat for vold på deres arbejdsplads eller uddan-

nelsessted. En anden hyppig angiven årsag var uenighed eller skænderi, der udviklede sig til

vold, idet 17 pct. af ofrene oplyste, at dette var årsagen. Der er ikke markante fo rskelle mel-

lem årene i angivelse af årsagen til volden.

Tabel 5.5

Offerets opfattelse af årsagen (den væsentligste) til den vold, vedkommende har været udsat for, 2008-2020, pct.

Andel

Uenighed, skænderi der udviklede sig

Hævn, vrede over noget jeg havde gjort eller ikke ville gøre

Misundelse

Jalousi

Røveri (ville have noget jeg havde)

Seksuelt motiveret

Regulært overfald der ikke havde noget med mig at gøre

Skulle vise sig

Den eller de følte nok, det var mig, der startede

Den eller de følte nok, jeg havde været provokerende

Gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol

Andet

Ved ikke

I alt

17 %

23 %

13 %

100 %

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Mænd og kvinder angiver temmelig forskellige grunde til, at de er blevet udsat for vold.

Kvindelige ofre er således langt mere tilbøjelige end mandlige til at anføre, at volden var

seksuelt motiveret, skyldtes jalousi, eller at gerningspersonen var psykisk syg eller ude af

kontrol. Mænd er væsentligt mere tilbøjelige til at mene, at volden skyldtes hævn eller vrede,

at gerningspersonen havde opfattet ham som provokerende, at personen skulle vise sig, at

gerningspersonen ville have noget, offeret havde (røveri), eller at der var tale om et regulært

overfald, som ikke havde noget med offeret at gøre. Disse afvigelser er alle statistisk signifi-

kante. Mænd og kvinder er omtrent lige tilbøjelige til at mene, at volden mod dem skyldt es

enten uenigheder/skænderier, misundelse eller andet.

5.5.1

Vold som hadforbrydelse

Det er i offerundersøgelserne siden 2008 forsøgt belyst, i hvilket omfang volden kan betegnes

som en hadforbrydelse, dvs. en forbrydelse der er motiveret af had over for en gruppe, som

offeret tilhører eller antages at tilhøre. Der er således spurgt om, i hvilket omfang volden

–

efter offerets opfattelse

–

er motiveret af enten racisme eller offerets (formodede) seksuelle

orientering. Fra og med 2019 er der desuden spurgt om, i hvilket omfang volden

–

efter of-

ferets opfattelse

–

er motiveret af offerets (formodede) kønsidentitet.

Og fra og med 2020

er der yderligere spurgt om, i hvilket omfang

–

der efter offerets opfattelse

–

er tale om vold,

der er motiveret af offerets (formodede) religiøse overbevisning. Der kan være andre former

for hadforbrydelser, eksempelvis politisk motiveret vold, men disse former er der ikke spurgt

til i offerundersøgelserne.

Kønsidentitet og seksuel orientering analyseres samlet, da datagrundlaget for alene kønsidentitet som motiv

endnu er for spinkelt, samt idet spørgsmålsformuleringerne er delvis overlappende for de to motiver.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

I 2020 angav 21 pct. af voldsofrene, at voldshændelsen helt sikkert var en hadforbrydelse,

der var motiveret af en eller flere af de ovenfornævnte former for (formodede) gruppetilhørs-

forhold, hvilket svarer til et estimeret antal på mellem 8.300 og 15.100 personer. Ud over de,

som har angivet, at der helt sikkert var tale om en eller flere former for hadforbrydelser, har

14 pct. angivet, at der måske var tale om en eller flere af de fire former. Det skal bemærkes,

at der er tale om et relativt spinkelt datagrundlag, og resultaterne derfor er behæftet med

betydelig usikkerhed.

Tabel 5.6

Voldsofre fordelt efter ofrenes opfattelse af, om voldshændelsen var en hadforbrydelse, 2020, andel og estimeret antal.

Andel ofre

Estimeret

antal ofre

95 % sikkerhedsinterval

(14,7-26,9)

Ja, helt sikkert

21 %

11.900

(8.300-15.100)

(8,4-18,7)

Ja, måske

14 %

7.800

(4.700-10.500)

(58,5-72,7)

Nej

I alt

66 %

100 %

36.700

(33.000-41.000)

56.400

100 %

I perioden fra 2008-2020 angiver otte pct. af voldsofrene, at voldshændelsen efter deres op-

fattelse var motiveret af racisme. Dette svarer til, at mellem 4.600 og 6.000 mennesker mel-

lem 16 og 74 år årligt udsættes for racistisk motiveret vold. Nogenlunde samme andel angi-

ver, at volden

måske

var motiveret af racisme. Beregningerne er baseret på få observationer,

og resultaterne er derfor behæftet med betydelig usikkerhed. En statistisk signifikant større

andel mandlige end kvindelige voldsofre angiver, at voldsepisoden helt sikkert var motiveret

af racisme. Ydermere angiver en statistisk signifikant mindre andel af de 16-24-årige volds-

ofre, sammenlignet med de 25-74-årige voldsofre, at den vold, som de var udsat for, helt

sikkert var motiveret af racisme.

Voldsforbrydelser, der menes at være motiveret af offerets seksuelle orientering eller køns-

identitet, er sjældnere end dem, der skyldes racisme. I perioden 2008-2020 angiver fire pct.

af voldsofrene, at voldhændelsen helt sikkert var motiveret af offerets (formodede) seksuelle

orientering eller kønsidentitet. Dette svarer til, at mellem 1.900 og 2.900 personer mellem 16

og 74 år årligt udsættes for vold grundet seksuel orientering eller kønsidentitet. Samme andel

angiver, at volden

måske

var motiveret af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, nem-

lig fire pct. Også her er der tale om et spinkelt datagrundlag, som er behæfte t med betydelig

usikkerhed. Der er ikke statistisk signifikant forskel mellem andel kvinder og mænd, der me-

ner, at voldsepisoden helt sikkert var motiveret af offerets seksuelle orientering.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Derudover gør det sig gældende, at knap 11 pct. af voldsofrene i 2020 angiver, at volden mod

dem helt sikkert var motiveret af offerets (formodede) religiøse overbevisning, mens knap

seks pct. mener, at volden

måske

var motiveret af offerets (formodede) religiøse overbevis-

ning. Beregningerne er her baseret alene på et års undersøgelse, og på meget få observationer,

og er derfor behæftet med betydelig usikkerhed. Der er derfor ikke udført yderligere analyser.

En kortlægning fra Rigspolitiet samt undersøgelser fra Finland,

Sverige og Norge peger på,

at forbrydelser motiveret af racisme/fremmedfjendskhed er det mest udbredte motiv (Rigs-

politiet 2020, Brå 2019, Politidirektoratet 2020). Indeværende undersøgelse indikerer der-

imod, at offerets formodede religiøse overbevisning hyppigere er årsagen end racisme, men

det er meget væsentligt at bemærke, at der i tidligere års offerundersøgelser ikke er spurgt til

religion som et muligt motiv. Tallene for religion er således forbundet med relativt større

usikkerhed end tallene for racisme, som baserer sig på et større antal besvarelser fra en læn-

gere årrække. Således tages der heller ikke højde for, at der kan være sket en udvikling over

årrækken, hvad angår udsatheden for racistisk motiveret vold.

Anmeldelsestilbøjeligheden for ofre for hadforbrydelser er hverken lavere eller højere end

for øvrige voldsofre.

34 pct. af ofre for vold motiveret af offerets seksuelle orientering eller

kønsidentitet har selv anmeldt volden, mens tilsvarende gælder for 36 pct. af ofre for vold

motiveret af racisme og 36 pct. blandt voldsofre generelt i den samme periode (2008-2020).

En mere generel beskrivelse af udviklingen i anmeldelsestilbøjelighed blandt ofre for vold

følger i nedenstående afsnit.

En årsrapport om hadforbrydelser findes på finsk på www.polamk.fi/julkaisut

Ved denne beregning af anmeldelsestilbøjelighed for ofre for hadforbrydelser er alene inkluderet personer, der

har svaret ’ja, helt sikkert’ til spørgsmålet om, hvorvidt de oplevede, at volden var motiveret af racisme eller

deres

seksuelle orientering eller kønsidentitet. Desuden omfatter beregningen alene tilfælde, hvor offeret selv har an-

meldt, og ikke tilfælde, hvor hændelsen er kommet til politiets kendskab på anden vis.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

5.6

Anmeldelsestilbøjelighed

Anmeldelsestilbøjeligheden opgøres almindeligvis ved at undersøge, hvor mange der an-

meldte hændelsen til politiet, sidste gang de var udsat for vold. Metodens begrænsning er

naturligvis, at vi ikke får oplysning om, hvorvidt de, der har været udsat flere g ange, er lige

tilbøjelige til at anmelde alle voldsepisoder til politiet. Da der til og med 2008 foreligger

oplysninger om de tre seneste voldstilfælde i undersøgelsen, er det undersøgt, hvad dette

betyder. Der viser sig at være en lidt mindre anmeldelsestilbøjelighed for alle tre seneste

tilfælde end for alene seneste tilfælde. Samtidig viser der sig dog at være en helt ensartet

udviklingstendens for de to målingsmetoder. Eftersom det først og fremmest er udviklings-

tendensen, der er i fokus her, er det besluttet alene at inkludere oplysninger om anmeldelses-

procenten ved seneste voldsepisode. Det bemærkes, at anmeldelse i dette tilfælde også inklu-

derer forhold, som offeret ikke selv har anmeldt, men hvor det er tilkendegivet, at politiet har

fået kendskab om forholdet på anden vis (f.eks. ved at andre end offeret har anmeldt, eller at

politiet selv har opdaget forholdet).

Som det er fremgået af det tidligere, er der totalt set sket en statistisk signifikant stigning i

anmeldelsestilbøjeligheden for vold fra

midt i 1990’erne til perioden

fra 2005 til 2020 samlet

set. I 2020 var andelen af tilfælde, hvor offeret havde anmeldt volden til politiet, eller hvor

politiet har fået kendskab herom på anden vis, 42 pct., jf. figur 5.16. Anmeldelsestilbøjelig-

heden i 2020 afviger ikke signifikant fra perioden 2005-2019 eller fra det forudgående år.

Anmeldelsesprocenten synes at fluktuere over perioden siden 2005 uden en entydig udvik-

lingstendens.

Figur 5.16

Pct. af ofre for vold der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab om forholdet på anden vis end ved an-

meldelse, opgjort ved seneste voldstilfælde, 1995-1996 og 2005-2020, med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.

100

1995 1996 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Der er ingen statistisk forskel mellem mænd og kvinders tilbøjelighed til at anmelde vold set

over hele perioden. Ser man kun på de seneste fem år (2016-2020), er der heller ikke her

forskel på mænds og kvinders tilbøjelighed til at anmelde vold.

Den yngste aldersgruppes anmeldelsestilbøjelighed er statistisk signifikant lavere end både

den midterste og ældste aldersgruppes, når perioden 1995-2020 betragtes, mens der ikke ses

statistiske signifikante forskelle mellem nogen af aldersgrupperne inden for de seneste fem

år (2016-2020).

Af tabel 5.7 fremgår det, at anmeldelsestilbøjeligheden er højere for voldsepisoder, der har

medført synlige skader, hvor 45 pct. af ofrene selv anmelder volden til politiet, end for de

episoder, der ikke har medført synlige skader, hvor denne andel er 25 pct. Forskellen er sta-

tistisk signifikant.

Tabel 5.7

Anmeldelsesprocent i forhold til synlige skader ved vold, 2016-2020, pct.

Skader

Ja, jeg har anmeldt til politiet

Nej, men politiet fik viden om det på anden måde

Nej

I alt

45 %

10 %

44 %

100 %

Ikke skader

25 %

11 %

64 %

100 %

Det bemærkes, at tabel 5.7 afgrænses til at dække en femårsperiode. Dette er gjort for at kunne analysere på

baggrund af et tilstrækkeligt datagrundlag i modsætning til et 1 års perspektiv. For at kunne sammenligne anven-

des denne afgræsning også i tabel 5.8-5.10.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Oplevelsen af voldsepisodens alvorlighed er afgørende for anmeldelsestilbøjeligheden. Af

tabel 5.8 ses således en klar sammenhæng mellem vurderingen af voldsepisoden og tilbøje-

ligheden til at anmelde.

I perioden 2016-2020 var det 60 pct. af de ofre, der fandt episoden

”meget alvorlig”, der foretog en anmeldelse,

mod 39

pct. af dem, der fandt episoden ”ret

alvorlig”,

og 19

pct. af dem, der ”ikke fandt episoden særligt alvorlig”.

Tabel 5.8

Anmeldelsesprocent i forhold til hvor alvorlig voldsepisoden anses at være, 2016-2020, pct.

Meget alvorlig

2016-2020

60 %

Ret alvorlig

39 %

Ikke særlig alvorlig

19 %

Som man kunne forvente, er der også en nær sammenhæng mellem vurderingen af, om en

handling opleves som “kriminel”, og om

den anmeldes, jf. tabel 5.9. I perioden 2016-2020

var det 53 pct. af de ofre, der betragtede episoden som en kriminel handling, der foretog en

anmeldelse, mod 13 pct. af dem, der betragtede episoden som en forkert, men ikke

kriminel handling, og 20 pct. af de ofre, der betragtede episoden som bare noget, der sker.

Der findes gennem perioden fra 2016 til 2020 en del variation i anmeldelsesprocenten for

især de ofre, der vurderer, at voldsepisoden var forkert, men ikke kriminel eller bare noget,

der sker, men der er ikke nogen tydelig udviklingstendens i perioden 2016-2020.

Tabel 5.9

Anmeldelsesprocent i forhold til om voldsepisoden anses for at være en kriminel handling eller ej, 2016-2020, pct.

En kriminel handling

2016-2020

53 %

En forkert, men ikke

kriminel handling

13 %

Bare noget der sker

20 %

Det bemærkes, at tabel 5.8 og 5.9 udelukkende inkluderer de tilfælde, hvor offeret selv har anmeldt voldsepiso-

den til politiet.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

De, der ikke har anmeldt voldsepisoden til politiet, er blevet spurgt om begrundelsen for ikke

at gøre det. Oplysninger herom vedrørende 2016-2020 fremgår af tabel 5.10, som viser, at 23

pct. undlod at anmelde, fordi de fandt voldsepisoden for bagatelagtig at gå til politiet med.

17 pct. angav, at de ikke havde anmeldt, da de mente, at det ikke ville nytte noget. 10 pct.

oplyste, at hensynet til gerningspersonen var væsentligere, typisk fordi der var tale om et

familiemedlem, en kollega, en nær ven, eller at gerningspersonen var psykisk ustabil , mens

9 pct. angav, at de ikke havde anmeldt, fordi de så volden som en risiko ved deres arbejde.

Tabel 5.10

Voldsofres grunde til ikke at anmelde voldsepisoden til politiet, 2016-2020, pct.

For lidt at anmelde

Arbejdsrisiko

Konflikten løst ved mægling/selvforsvar

Hensyn til gerningsperson

For besværligt

Kunne ikke give sikre oplysninger til politiet

Frygt for repressalier

Anmeldt til anden myndighed

Nytter ikke

Selv skyld i volden

Anden grund

Politiet fik kendskab til det først

I alt

23 %

10 %

17 %

100 %

I de tilfælde, hvor volden er anmeldt, har politiet, ifølge offeret, i godt halvdelen af tilfældene

fået fat i den formodede gerningsperson.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

5.7

Partnervold

I dette afsnit vil omfanget, alvorlighedsgraden og karakteren af partnervold blive belyst. Tid-

ligere lignende begreber har været ”hustruvold”, altså vold mod kvinder inden for ægteskab.

I engelsksproget litteratur har begrebet ”domestic violence” også været benyttet, og her har

der således været fokuseret på vold i hjemmet. Partnervold dækker over vold udøvet af en

nuværende eller tidligere partner, uanset køn og gerningssted. Definitionen af begrebet

”vold” er her –

ligesom tilfældet er i resten af rapporten

–

overladt til respondenten selv. I

andre undersøgelser af partnervold er begrebet ofte defineret på forhånd. I Ligestillingsmini-

steriets undersøgelse spørges ind til forekomsten af bestemte typer af voldshandlinger (Hel-

weg-Larsen 2012). Definitionsforhold er givetvis med til at skabe en forskel i det målte om-

fang af partnervold (se også diskussion i Kyvsgaard 2015).

Det bemærkes, at voldsofrene kun er blevet bedt om at identificere gerningspersonen til den

seneste voldshændelse, hvorfor man ikke kan være sikker på, at de ofre for partnervold, der

er blevet udsat for vold flere gange, i alle tilfælde er blevet det i en partnerrelation, ligesom

noget af den vold, de øvrige voldsofre har oplevet ud over det seneste tilfælde, kan være

begået af en partner.

I tabel 5.11 angives, hvor stor en del af de samlede voldsofre der har været udsat for partner-

vold, baseret på samtlige offerundersøgelser foretaget i årene 2005-2020. Det ses af tabellen,

at godt hvert tyvende voldsoffer har været udsat for partnervold. Tallet svarer til, at 0,1 pct.

af befolkningen eller mellem 3.800 og 5.000 personer i alderen 16-74 år årligt udsættes for

partnervold. I undersøgelsesmaterialet er det i perioden 2005-2020 i alt

”kun”

146 personer,

der angiver at have været udsat for partnervold.

Konklusionerne i det følgende er derfor

baseret på et yderst spinkelt talmateriale og følgelig behæftet med stor usikkerhed. Da ofre

for partnervold oftere er udsat mere end én gang i løbet af et år, jf. det senere, vil partnervol-

den udgøre en større andel af det samlede antal

voldstilfælde.

Tabel 5.11

Omfanget af partnervold, 2005-2020.

Andel

Andel af voldsofre udsat for partnervold

Andel af befolkningen udsat for partnervold

Antal udsatte årligt, estimeret

0,1 %

4.400

95 % - sikkerhedsintervaller

(6 % - 8 %)

(0 % - 0,2 %)

(3.800 - 5.000)

Der er her tale om det uvægtede antal ofre i stikprøven.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Det er desuden undersøgt, om der er sket forandringer over årene med hensyn til andelen, der

har været udsat for partnervold. Andelen af voldsofre, der i 2020 angav at have været udsat

for partnervold, var 14 pct. Dette er

–

sammen med 2018

–

den største andel gennem hele

undersøgelsesperioden, og denne er statistisk signikant højere sammenlignet med den tidli-

gere del af perioden (2005-2019), men er ikke statistisk signifikant forskellig fra det forud-

gående år, hvor andelen var 11 pct.

5.7.1

Karakteristika ved ofre for partnervold

Partnervold begås i langt de fleste tilfælde mod kvinder. I 85 pct. af de rapporterede tilfælde

var offeret en kvinde. Set i forhold til andele af befolkningen svarer det til, at omkring 0,3

pct. af kvinderne og 0,1 pct. af mændene i befolkningen angiver at have været udsat for part-

nervold inden for en periode på et år. På grund af det spinkle datamateriale er der stor usik-

kerhed knyttet til disse estimater. Andre nordiske undersøgelser har vist, at kønsfordelingen

blandt ofre for partnervold varierer meget, alt efter undersøgelsens kontekst samt hvilke

spørgsmål der stilles. I undersøgelser, der angår alvorligere vold, er udsatheden størst blandt

kvinder, mens mænd og kvinder synes at være omtrent lige udsatte i undersøgelser, hvor der

fokuseres på vold i meget bred forstand i forbindelse med konflikter i parforholdet. Disse

variationer afspejler også, at der er forskel i typen og alvorlighedsgraden af den partnervold,

som henholdsvis mænd og kvinder udsættes for

–

kvinder udsættes oftere for gentagen vold

og for vold, som kræver behandling efterfølgende (Brå 2009:12; Brå 2014:7). Dette er ikke

muligt at undersøge nærmere i nærværende undersøgelse på grund af materialets størrelse.

I tabel 5.12 ses aldersfordelingen blandt ofre for partnervold og øvrig vold. De 25-39-årige

udgør den største andel af ofrene for partnervold og den mindste blandt øvrige voldsofre.

Andelen af 16-24-årige er større blandt øvrige voldsofre end blandt ofre for partnervold. For-

skellene er statistisk signifikante.

Tabel 5.12

Ofre for partnervold og øvrige voldsofre fordelt efter alder, 2005-2020, pct.

Ofre for partnervold

16-24 år

25-39 år

40-74 år

I alt

30 %

42 %

28 %

100 %

Øvrige voldsofre

39 %

29 %

32 %

100 %

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Med hensyn til familietype viser undersøgelsen, at blandt ofre for partn ervold udgør enlige

uden børn 34 pct. og enlige med børn 34 pct.

Personer, der lever i parforhold med børn,

udgør 19 pct., personer i parforhold uden børn fire pct. og personer i andre familietyper ni

pct.

Enlige med og uden børn udgør således størsteparten af ofre for partnervold. Her vil

der være tale om en del tilfælde, hvor personen er blevet enlig, efter partnervolden fan dt

sted

–

se nærmere herom i det følgende om partnervoldens karakter.

I blandt andet en finsk undersøgelse, der også er baseret på offerdata, findes der forskelle i

udsathed mellem de forskellige socioøkonomiske grupper, idet de økonomisk mest trængte

er overrepræsenteret i forhold til udsathed for partnervold, herunder særligt den alvorlige

vold (Salmi & Danielsson 2014). I den danske offerundersøgelse findes der for perioden

2005-2018 ikke et lignede mønster, idet der ikke er statistisk signifikante forskelle i andelen

af udsatte for partnervold for de forskellige indkomstgrupper beregnet på respondentens

egen

angivelse af bruttoindkomst.

I perioden 2019-2020 er personer tilhørende det laveste ind-

komstkvartil dog statistisk signifikant mere udsat end de andre kvartiler. Fra 2019 anvendes

i stedet

registerdata om familiens ækvivalerede disponible indkomst.

Ændringen i typen af

indkomstdata kan have indflydelse på, at der nu findes en statistisk signifikant forskel mellem

de nævnte grupper.

5.7.2

Alvorlighedsgraden af partnervold

Hvorvidt alvorlighedsgraden for partnervold adskiller sig fra de øvrige voldstilfælde under-

søges via de fire samme parametre, som tidligere anvendt ved vold generelt: Forekomsten af

skader, forekomsten af våben/redskab, antallet af gerningspersoner og offerets oplevelse af

hændelsen.

Af tabel 5.13 ses det, at en markant og statistisk signifikant større andel af ofrene for part-

nervold fik synlige skader end blandt de øvrige voldsofre. Mens det gjaldt for knap halvdelen

af de øvrige ofre, gjorde det sig gældende for syv ud ti af ofre for partnervold. Blandt de

personer, der fik synlige skader, var der for begge grupper en næsten lige stor andel

–

41 pct.

for ofre udsat for partnervold og 44 pct. for øvrige voldsofre

–

der måtte have lægebehand-

ling.

Gruppen af ”enlige” omfatter ugifte, fraskilte, enker, enkemænd og opløste partnerskaber.

Kategorien ”andre familietyper” anvendes ofte af respondenten, når denne person ikke kan se sig selv i katego-

rierne ”enlig med/uden børn” eller ”par med/uden børn”. Personer, der angiver, at de befinder sig i en anden fami-

lietype, er oftest unge mellem 16 og 24 år, og som har angivet, at de bor sammen med andre frem for alene eller

sammen med familie. Det kan eksempelvis være et søskendepar, der bor sammen. Desuden angiver en højere andel

personer med anden etnisk baggrund end dansk, at de tilhører en anden familietype.

De angivne svar vedrørende voldshændelser angår de seneste 12 måneder forud for deltagelsen i undersøgelsen,

mens familietype registreres på tidspunktet for undersøgelsen. Se også tabel 5.17.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Tabel 5.13

Andelen af voldsofre, der fik synlige skader, fordelt efter om der var tale om partnervold eller anden vold, 2005-2020, pct.

Ofre for partnervold

Synlige skader

Ikke synlige skader

I alt

70 %

30 %

100 %

Øvrige voldsofre

49 %

51 %

100 %

Det fremgår af tabel 5.14, at langt størstedelen af partnervolden er begået af en enkelt person.

I knap hvert tiende tilfælde er der tale om to eller flere gerningspersoner. Dette står i mod-

sætning til de øvrige voldsofre, hvor godt 40 pct. af ofrene har stået over for mere end én

gerningsperson.

Tabel 5.14

Andelen af ofre for partnervold og ofre for øvrig vold fordelt efter antallet af gerningsmænd, 2005-2020, pct.

Ofre for partnervold

1 gerningsperson

2 gerningspersoner

3 eller flere gerningspersoner

I alt

92 %

100 %

Øvrige voldsofre

59 %

16 %

25 %

100 %

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Ofrenes vurdering af hændelsens alvorlighed viser også tydelige forskelle mellem dem, der

har været udsat for partnervold, og øvrige voldsofre, jf. tabel 5.15. Knap halvdelen af ofrene

for partnervold vurderer, at der var tale om en meget alvorlig hændelse, mod 23 pct. af de

øvrige ofre. Derudover vurderer 15 pct. af ofrene for partnervold, at hændelsen ikke var sær-

lig alvorlig, mod 44 pct. af de øvrige ofre. Disse forskelle er statistisk signifikante.

Tabel 5.15

Ofrenes vurdering af hændelsens alvorlighed, fordelt efter om der var tale om partnervold eller anden vold, 2005-2020, pct.

Ofre for partnervold

Meget alvorlig

Ret alvorlig

Ikke særlig alvorlig

I alt

44 %

41 %

15 %

100 %

Øvrige voldsofre

23 %

34 %

44 %

100 %

En lignende, men mindre tydelig, tendens kan ses i tabel 5.16, der viser, hvor stor en andel

af de to offergrupper, der mener, at hændelsen var kriminel. Her er der statistisk signifikant

forskel på andelene, der opfatter hændelsen

som ”bare noget der sker”. Det mener

ti pct. af

ofrene for partnervold mod 19 pct. af de øvrige voldsofre. Samtidig er ofre for partnervold

statistisk signifikant oftere af den overbevisning, at voldshandlingen er forkert, men ikke

kriminel, sammenlignet med øvrige voldsofre.

Tabel 5.16

Ofrenes vurdering af hvorvidt hændelsen var kriminel, fordelt efter om der var tale om partnervold eller anden vold, 2005-2020,

pct.

Ofre for partnervold

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Bare noget der sker

I alt

54 %

36 %

10 %

100 %

Øvrige voldsofre

54 %

27 %

19 %

100 %

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Ud over de ovenstående faktorer, der karakteriserer alvorlighedsgraden, er også antallet af

gange, ofrene har været udsat for vold, belyst. Som nævnt indledningsvis er voldsofrene kun

blevet bedt om at identificere gerningspersonen til den seneste voldshændelse, hvilket bety-

der, at man ikke kan være sikker på, at de ofre for partnervold, der er blevet udsat for vold

flere gange, i alle tilfælde er blevet det i en parrelation.

Tabel 5.17 viser, at ofre for partnervold langt oftere end øvrige voldsofre allerede tidligere

har været udsat for vold inden for det seneste år. Lidt mere end hver tredje af ofrene for

partnervold har været udsat én gang, mens dette gør sig gældende for knap to tredjedele af de

øvrige voldsofre. Godt fire ud af ti ofre for partnervold har været udsat for vold mindst tre

gange inden for det seneste år. Den tilsvarende andel for øvrige voldsofre er 18 pct. Disse

forskelle er statistisk signifikante. Som fremhævet er det usikkert, om der i alle tilfælde er

tale om partnervold, men andre undersøgelser har vist, at reviktimiseringsrisikoen er særlig

høj i forbindelse med partnervold (Balvig 1998).

Tabel 5.17

Antal gange det enkelte offer har oplevet sig udsat for vold, fordelt efter om der var tale om partnervold eller anden vold, 2005-

2020, pct.

Ofre for partnervold

1 gang

2 gange

3 eller flere gange

I alt

36 %

21 %

43 %

100 %

Øvrige voldsofre

65 %

18 %

100 %

På en del parametre synes partnervold således at være mere alvorlig end den øvrige vold. En

større andel af volden fører til synlige skader, flere vurderer volden som alvorlig og som

noget, der ikke bare sker, og en større andel udsættes mere end én gang. Andelen af hændelser

med flere gerningspersoner er forudsigeligt nok relativ lille ved partnervold.

Det er sandsynligt, at de nævnte forskelle ikke kun skyldes, at partnervold generelt er grovere,

men også at der er bias i rapportering af partnervold. I andre undersøgelser ses, at ofre for

partnervold i højere grad oplyser om den grove vold, mens mindre grov vold inden for par-

forhold ofte ikke betragtes som vold eller kriminalitet, men blot som en del af en konflikt

(Brå 2009:12).

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

5.7.3

Karakteren af partnervold

Det ses af tabel 5.18, at i godt en tredjedel af tilfældene er gerningspersonen offerets nuvæ-

rende partner. Knap halvdelen af voldstilfældene begås af en person, der på gerningstids-

punktet var offerets partner, men som ikke er det længere, mens volden i godt en femtedel af

tilfældene begås af en på gerningstidspunktet forhenværende partner. Der synes således at

være en ganske stor del af ofrene for partnervold, der forlader et voldeligt forhold.

Tabel 5.18

Ofre for partnervold fordelt efter offerets relation til gerningspersonen, 2005-2020, pct.

Andel

Nuværende partner

En nu forhenværende partner

Forhenværende partner

I alt

33 %

45 %

22 %

100 %

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Langt størstedelen af partnervolden begås i private hjem, jf. tabel 5.19. Således foregår godt

to tredjedele af volden i offerets egen bolig, og alt i alt er 82 pct. af voldstilfældene foregået

i private boliger. Dette adskiller sig markant fra øvrig vold, hvor kun 12 pct.

begås i private

boliger

Tabel 5.19

Ofre for partnervold og øvrig vold fordelt efter gerningssted, 2005-2020, pct.

Ofre for partnervold

Egen bolig

Voldsudøverens bolig

Anden privat bolig

Offentligt tilgængeligt sted som gade, park, vej.

Øvrige steder

I alt

68 %

100 %

Øvrige voldsofre

39 %

49 %

100 %

Det er en statistisk signifikant større andel af partnervolden end af den øvrige vold, der fore-

går på hverdage, dvs. fra mandag til torsdag. Det drejer sig om henholdsvis 51 og 34 pct.

Betragtes tidsrummet for, hvornår volden begås, er der en statistisk signifikant mindre andel

af partnervolden end af den øvrige vold, der foregår i de sene nattetimer. I perioden 2005-

2020 finder 20 pct. af partnervolden versus 39 pct. af den øvrige vold sted fra kl. 24 til kl. 6.

Tallene i tabellen summerer ikke til 12 pct. grundet afrunding.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Der er ikke tydelige forskelle med hensyn til, hvorvidt gerningspersonerne til partnervold i

forhold til andre gerningspersoner har været påvirket af alkohol eller andet i ger ningssituati-

onen, ifølge ofrene, jf. tabel 5.20. For ofrenes vedkommende er der derimod betydelig forskel

i andelen, der var påvirket af alkohol. En femtedel af ofrene for partnervold var påvirkede af

alkohol, mens dette gør sig gældende for statistisk signifikant flere, nemlig 38 pct., blandt de

øvrige voldsofre. Ingen eller kun meget få af ofrene

–

henholdsvis nul pct. og to pct.

–

angiver

at have været påvirket af andet.

Tabel 5.20

Ofre for partnervold og anden vold fordelt efter gerningsperson og offers påvirkning a f alkohol eller andet, 2005-2020, pct.

Partnervold

Gerningsperson

Påvirket af alkohol

Påvirket af andet

Ikke påvirket

I alt

41 %

51 %

100 %

Offer

20 %

80 %

100 %

Øvrig vold

Gerningsperson

44 %

16 %

40 %

100 %

Offer

38 %

60 %

100 %

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

5.7.4

Anmeldelsestilbøjelighed

Betragtes andelen af ofre, der selv har anmeldt volden til politiet, ses det, at anmeldelsestil-

bøjeligheden er større for øvrig vold end for partnervold, jf. tabel 5.21. Forskellen er statistik

signifikant. Den rapporterede partnervold har på flere parametre en større alvorlighedsgrad,

hvilket som vist, jf. tabel 5.7-5.9, generelt er forbundet med en højere anmeldelsestilbøjelig-

hed. Anmeldelsestilbøjeligheden for partnervold er til trods herfor lavere end for den øvrige

vold.

Tabel 5.21

Anmeldelse af partnervold og øvrig vold, 2005-2020, pct.

Ofre for partnervold

Ja, jeg har anmeldt til politiet

Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde

Nej

I alt

29 %

62 %

100 %

Øvrige voldsofre

37 %

56 %

100 %

Ofre, der har været udsat for partnervold af en forhenværende partner, er statistisk signifikant

mere tilbøjelige til at anmelde voldsepisoden end ofre, hvis nuværende partner har begået

volden, jf. tabel 5.22. Dette indikerer, at det fortsatte samliv med partner har indflydelse på

anmeldelsestilbøjeligheden for partnervold.

Tabel 5.22

Anmeldelse af partnervold fordelt efter relation til partner, 2005-2020, pct.

Nuværende partner

begik volden

Ja, jeg har anmeldt til politiet

Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde

Nej

I alt

18 %

10 %

73 %

100 %

Nu forhenvæ-

rende partner

begik volden

29 %

62 %

100 %

Forhenværende

partner begik

volden

44 %

51 %

100 %

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

5.8

Psykisk vold

Psykisk vold er indført som en selvstændig bestemmelse i straffeloven (straffelovens § 243).

Bestemmelsen trådte i kraft d. 1. april 2019. Fra 2020 er der i offerundersøgelsen spurgt ind

til psykisk vold.

Spørgsmålsformuleringen lyder: ”Har du inden for de seneste 5 år været

udsat for psykisk vold? Det vil sige, at en person nært knyttet til din husstand gentagne gange

over en periode har udsat dig for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd

med henblik på at styre dig?”. Andelen, der angiver at have været udsat for psykisk vold

inden for de seneste 5 år fra besvarelsestidspunktet, var 6,8 pct. Andelen af de adspurgte 16-

74-årige i 2020, der havde oplevet sig udsat for psykisk vold inden for det seneste år forud

for besvarelsestidspunktet, var 2,5 pct. Dette svarer til, at mellem 97.000 og 120.000 af de

16-74-årige i 2020 havde oplevet sig udsat for psykisk vold inden for det seneste år. Da 2020

er første år, hvor der indgår spørgsmål om psykisk vold, er det ikke muligt at belyse udvik-

lingen.

Tabel 5.23

Omfanget af psykisk vold, 2020

Andel

Andel udsatte for psykisk vold de seneste 5 år

Andel udsatte for psykisk vold inden for det seneste år

Estimeret antal udsatte inden for det seneste år

95 % - sikkerhedsintervaller

6,8 %

2,5 %

108.200

(97.000 - 120.000)

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

5.8.1

Karakteristika ved ofre for psykisk vold

Af dem, der har været udsat for psykisk vold inden for det seneste år, er knap 60 pct. kvinder.

I tabel 5.24 vises kønsfordelingen for udsathed for psykisk vold. Andelen af kvinder, der har

været udsat for psykisk vold, er statistisk signifikant større end tilsvarende andel for mænd.

Tabel 5.24

Udsathed for psykisk vold inden for det seneste år fordelt efter køn, 2020.

Mænd

Udsat for psykisk vold inden for det seneste år

95 %-sikkerhedsintervaller

(1,8 %-2,5 %)

Kvinder

(2,5 %-3,3 %)

Knap halvdelen af dem, der har været udsat for psykisk vold det seneste år, er mellem 40 og

74 år, mens knap 30 pct. er 25-39 år og godt en fjerdedel er 16-24 år. Med hensyn til fami-

lietype har enlige statistisk signifikant større risiko for at have været udsat for psykisk vold,

end både par og andre familietyper. Enlige med børn har samtidig statistisk signifikant større

risiko for at have været udsat for psykisk vold end enlige uden børn.

5.8.2

Karakteren af psykisk vold

Godt halvdelen af ofre for psykisk vold oplyser, at gerningspersonen var en nuværende eller

tidligere partner, herunder knap 20 pct. en

forhenværende partner, godt en fjerdel en nu-

værende partner og knap én ud af ti var en forhenværende partner. Dette kunne tyde på, at en

del, der har været udsat for psykisk vold af deres partner

–

ligesom ved øvrig vold

–

efterføl-

gende har forladt partneren.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Tabel 5.25 viser fordelingen af ofrenes egen vurdering af alvorlighedsgraden af psykisk vold

og vold. Andelen af ofre for psykisk vold, der vurderer den psykiske vold som enten meget

eller ret alvorligt, adskiller sig ikke statistisk signifikant fra andelen af ofre for vold , der

vurderer volden som meget eller ret alvorlig.

Tabel 5.25

Ofrenes egen vurdering af alvorligheden af den psykiske vold, 2020, pct.

Ofre for psykisk vold

Meget alvorligt

Ret alvorligt

Ikke særlig alvorlig

I alt

23 %

36 %

41 %

100 %

Ofre for vold

17 %

40 %

43 %

100 %

Tabel 5.26 viser, at knap to tredjedele af ofrene vurderer den psykiske vold som en forkert,

men ikke kriminel handling, hvilket er statistisk signifikant flere end ofre for vold generelt.

Andelen af ofre for psykisk vold, som vurderer den psykiske vold som en kriminel handling,

er 25 pct., hvilket er statistisk signifikant lavere end den tilsvarende andel af ofre for vold.

Tabel 5.26

Ofrenes egen vurdering af hvorvidt den psykiske vold var kriminel, 2020, pct.

Ofre for psykisk vold

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Bare noget der sker

I alt

25 %

61 %

14 %

100 %

Ofre for vold

45 %

36 %

19 %

100 %

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Ofrene for psykisk vold bliver spurgt, hvorvidt den psykiske vold er noget, der påvirker deres

liv.

Hertil svarer en fjerdedel, at det i meget høj grad påvirker deres liv, mens 10 pct. svarer,

det slet ikke påvirker deres liv, eller hvordan de har det med sig selv, jf. tabel 5.27.

Tabel 5.27

Ofrenes egen vurdering af i hvilken grad den psykiske vold påvirker deres liv, 2020, p ct.

Ofre for psykisk vold

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

I alt

24 %

20 %

27 %

18 %

10 %

100 %

Af dem, der har været udsat for psykisk vold det seneste år, har syv pct. også været udsat for

øvrig vold. Udsatheden for øvrig vold generelt var, som tidligere bemærket, 1,3 pct. for be-

folkningen som helhed, inden for det seneste år. Der er således en større risiko for at have

været udsat for øvrig vold, hvis man også har været udsat for psykisk vold.

5.8.3

Anmeldelsestilbøjelighed

Seks pct. af dem, der har været udsat for psykisk vold inden for det seneste år, har selv an-

meldt det til politiet, mens politiet har fået det at vide på en anden måde i yderligere fire pct.

tilfældene. Dette er en markant mindre anmeldelsestilbøjelighed end for vold generelt, jf. det

tidligere. Respondenterne er blevet spurgt på forskellige tidspunkter i løbet af 2020, om de

har været udsat for psykisk vold de seneste 12 måneder. Nogle af ofrene kan have været udsat

for psykisk vold før april 2019 og derfor også før psykisk vold blev kriminaliseret. Dette kan

have indflydelse på anmeldelsestilbøjeligheden.

Af dem, som vurderer den psykiske vold som værende meget alvorlig, har knap 20 pct. selv

anmeldt det til politiet, hvorimod der er tale om tre pct. for både dem, der vurderer det som

ret alvorligt og ikke særlig alvorlig. Af dem, der har været ofre for psykisk vold begået af en

Spørgsmålsformuleringen

lyder: ”Synes du, at det er noget, der påvirker, hvordan du har det med dig selv og

dit liv i dag?”.

Spørgsmålet er ikke stillet til personer, der har været udsat for vold. Derfor kan psykisk vold og vold ikke sam-

menlignes, som det er gjort i de forudgående tabeller.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

nuværende eller tidligere partner, har seks pct. selv anmeldt det til politiet, mens tilsvarende

gør sig gældende for syv pct. af dem, hvor gerningspersonen hverken er en nuværende eller

tidligere partner. 17 pct. af de ofre, der ser det som en kriminel handling, har selv anmeldt

det til politiet, hvorimod der er tale om henholdsvis to og otte pct. af dem, der anser den

psykiske vold som noget forkert, men ikke kriminelt, og dem, som anser det som noget, der

bare sker. Anmeldelsestilbøjeligheden for psykisk vold hænger ikke entydigt sammen med, i

hvilken grad volden har påvirket offerets liv.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Voldtægt og øvrige seksuelle krænkel-

ser

Af figur 6.1 ses udviklingen i politianmeldte voldtægter. Fra midten af 1980’erne og indtil

for fem år siden har antallet ligget mellem knap 400 og 600 tilfælde.

Siden 2015 er der sket

en meget markant stigning i antallet af politianmeldte voldtægter, fra 480 i 2015 til 1.144 i

2020. Denne markante stigning skal ses i lyset af, at Rigsrevisionen i 2015 udgav en beret-

ning om politiets henlæggelse af straffesager,

herunder brugen af ’undersøgelsessager’ på

sædelighedsområdet. Det foranledigede, at Rigspolitiet og Rigsadvokaten iværksatte initiati-

ver med henblik på at sikre klare retningslinjer for politiets brug af undersøgelsessager, hvil-

ket har indebåret, at der siden slutningen af 2015 stort set ikke længere er sager, der registre-

res som en undersøgelsessag. Næsten alle sager registreres nu som en anmeldelse og tælles

derfor med i anmeldelsesstatistikken. Desuden iværksatte politiet i 2017 en kampagne med

henblik på at få flere ofre for voldtægt m.v. til at anmelde det til politiet.

Figur 6.1

Politianmeldte voldtægter, 1960-2020.

1400

1200

1000

800

600

400

200

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

I 2013 blev definitionen af voldtægt ændret, således at den i dag også omfatter samleje med børn under 12 år.

Her er dog

–

i lighed med Danmarks Statistiks afgrænsning

–

anvendt den definition, der

–

ud over voldtægt, som

svarer til straffelovens § 216, stk. 1 og straffelovens § 225, jf. § 216

–

også omfatter tilsnigelse til samleje (straf-

felovens § 221). De nævnte bestemmelser vedrørende voldtægt i straffeloven gjorde sig gæld ende til og med

2020, hvorefter en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse trådte i kraft.

100

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Offerundersøgelsen omfatter fra og med 2008 spørgsmål om udsathed for voldtægt. Tidligere

har termen ’tvangssamleje’ været anvendt om det, respondenterne angiver at have været udsat

for, men fra og med 2019 er der ændret i spørgsmålsformuleringen i offerundersøgelsen,

således at der nu spørges direkte til udsathed for voldtægt. Spørgsmålet lyder: “Har du inden

for de seneste 5 år været udsat for voldtægt eller forsøg herpå, altså at en person ved brug af

vold, eller trusler om vold, har forsøgt at tvinge dig til eller rent faktisk har tvunget dig til

samleje?”. Tidligere lød spørgsmålsformuleringen: ”Har du inden for de seneste fem år været

udsat for, at en mand ved brug af vold, eller trusler om vold, har forsøgt at tvinge dig til eller

rent faktisk har tvunget

dig til samleje?” Denne ændring i spørgsmålsformuleringen synes

ikke at have haft betydning for besvarelserne. På den baggrund og for at øge læsevenligheden

anvendes betegnelsen voldtægt i indeværende rapport om hele perioden siden 2008. Det skal

understreges, at det uanset betegnelsen kan være usikkert, om det, der er oplevet som vold-

tægt, også er voldtægt i juridisk forstand.

Spørgsmålsformuleringen anvendt i indeværende undersøgelse lægger sig op af voldtægtsbe-

stemmelsen i straffeloven, som gjorde sig gældende til og med 2020, hvor anvendelsen af

vold eller trusler om vold m.v. var en del af definitionen. Næste års offerundersøgelse om-

fatter en spørgsmålsformulering, der lægger sig op af den nye samtykkebaserede voldtægts-

bestemmelse.

Yderligere er spørgsmålet fra og med 2019 også stillet til mænd, mens det førhen alene blev

stillet til kvinder. I alt 46 mandlige respondenter i stikprøven angav i 2019 og 2020 at have

været udsat for voldtægt.

Et spørgsmål om voldtægt er også indgået i tidligere danske offerundersøgelser, men da

spørgsmålene i disse undersøgelser samt undersøgelseskonteksten ikke uden videre er sam-

menlignelige, vil der kun i begrænset omfang blive sammenlignet med tidligere undersøgel-

ser.

6.1

Udsathed for voldtægt

Det skal understreges, at tallene vedrørende voldtægt er baseret på forholdsvis få observati-

oner. I undersøgelsesmaterialet er det i alt 1.200 respondenter i perioden 2008 til 2020, som

angiver at have været udsat for voldtægt eller forsøg herpå inden for de seneste fem år. Heraf

angiver 260 respondenter, at det skete inden for de seneste 12 måneder. Konklusionerne i det

følgende er derfor baseret på et ret spinkelt materiale og følgelig behæftet med betydelig

usikkerhed.

Pr. den 1. januar 2021 trådte en ændring af voldtægtsbestemmelsen i straffeloven i kraft, så der nu er tale om

voldtægt, hvis der ikke er samtykket til samleje. Det er således ikke længere end forudsætning, at der er anvendt

vold eller trusler om vold m.v.”

Der henvises til omtalen heraf i rapporten “Vold og overgreb mod kvinder” (Balvig & Kyvsgaard 2006), som er

tilgængelig på Justitsministeriets hjemmeside.

101

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

På spørgsmålet om udsathed for voldtægt inden for de seneste

fem

år er det i gennemsnit, for

alle årene 2008-2020, 1,5 pct. af de kvindelige respondenter, der svarer bekræftende herpå.

Den gennemsnitlige andel for perioden svarer til, at cirka 31.800 kvinder tilkendegiver, at de

inden for de seneste fem år har været udsat for voldtægt eller forsøg herpå. Med sikkerheds-

intervaller på 95 pct. er der tale om mindst 30.000 og højst 33.000 kvinder.

Som det ses i tabel 6.1, varierer andelen, der oplyser at have været udsat for voldtægt, noget

over årene. I 2020 angav 2,4 pct. at have været udsat for voldtægt eller forsøg herpå inden

for de seneste fem år. Denne andel er statistisk signifikant større end gennemsnittet for hele

den tidligere undersøgte periode (2008-2019), men på samme niveau som undersøgelserne i

2016-2019. Det vil sige, at andelen af kvinder, der svarer bekræftende på at have været udsat

for voldtægt eller forsøg herpå inden for de seneste fem år, har ligget højere i de seneste års

i undersøgelser til sammenligning med tidligere. Dette tyder dermed på en stigning i udsat-

heden, men idet spørgsmålet dækker en periode på fem år, er det ikke muligt på denne bag-

grund at komme det konkrete tidspunktfor denne stigning nærmere. Det skal igen understre-

ges, at udregningerne er baseret på meget få observationer, hvilket betyder, at udsving let kan

forekomme.

Tabel 6.1

Ofre for voldtægt inden for den seneste

femårige

periode, 2008-2020, pct.

Andel ofre

(mænd og kvinder)

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

I alt

1,3 %

1,4 %

(N=183)

Andel ofre

(kvinder)

0,7 %

1,0 %

0,9 %

1,3 %

0,9 %

1,2 %

1,4 %

1,9 %

2,0 %

1,8 %

2,2 %

2,4 %

1,5 %

(N=1154)

102

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Som følge af fremadteleskopering hos respondenterne kan antallet af ofre gennem de seneste

fem år være misvisende, hvorfor der også er set på, hvor mange der har været udsat inden for

det seneste år forud for interviewtidspunktet. Ved et 1-års perspektiv frem for et 5-års per-

spektiv er risikoen for fremadteleskopering mindre. Gennemsnitligt set over perioden 2008

til 2020 er 0,3 pct. af kvinderne blevet udsat for voldtægt eller forsøg herpå inden for det

seneste år. I 2020 var denne andel 0,4 pct. af kvinderne, hvilket ikke adskiller sig statistisk

signifikant fra gennemsnittet for hele den tidligere periode fra 2008-2019. Den gennemsnit-

lige procentandel for de seneste tre år (2018-2020) er 0,5 pct. af kvinderne, hvilket svarer til

cirka 11.800 kvindelige ofre pr. år. Med sikkerhedsintervaller på 95 pct. er der tale om mindst

9.400

og højst 14.000 kvindelige ofre for voldtægt pr. år i denne periode. Det er ikke muligt

at foretage denne analyse år for år, da materialet er for lille, og usikkerhederne dermed bliver

for store. Samlet set tyder det på, at der igennem den målte periode er sket en stigning i

andelen, der angiver at have været udsat for voldtægt inden for det seneste år, men det er

vigtigt at understrege, at der er tale om estimerede andele på baggrund af relativt få besva-

relser.

Hidtil er forekomsten af voldtægter i denne undersøgelse opgjort på baggrund af besvarelser

fra samtlige undersøgelsesår (gennemsnittet 2008-2020). Dette er gjort med henblik på at

reducere resultaternes usikkerhed ud fra det eksisterende datagrundlag. Som nævnt har der

de senere år været en tendens i retning af, at flere kvinder end tidligere svarer, at de har været

udsat for voldtægt inden for de seneste 12 måneder. Ved at opgøre voldtægter på baggrund

af besvarelser fra de tre seneste år (2018-2020) gives et mere aktuelt billede af niveauet, men

det indebærer også en større usikkerhed ved estimatet.

Ved fortolkning af udviklingen skal man være særligt opmærksom på, at der kan være

–

givetvis også er

–

sket ændringer i den generelle samfundsmæssige opfattelse af voldtægt,

herunder hvad de personer, der indgår i undersøgelserne, oplever og opfatter som voldtægt.

I 1969 blev et udsnit af befolkningen stillet følgende spørgsmål: ”En kvinde og en mand

mødes på en restauration. Manden inviterer kvinden med hjem. Han siger, at han venter nogle

gæster til fest. I lejligheden sætter de sig i sofaen og kysser og krammer hinanden. Da manden

prøver at trække kvindens trusser af, afviser hun ham. Han giver hende nogle lussinger og

gennemfører samlejet. Kan dette efter Deres mening betegnes som voldtægt?”

I 1969 var det

13 pct., der svarede bekræftende herpå (ni pct. af mændene og 17 pct. af kvinderne). I en

tilsvarende undersøgelse i 1978 var andelen, der svarede bekræftende, vokset til 53 pct. (46

pct. af mændene og 61 pct. af kvinderne), og i den seneste undersøgelse, som er foretaget i

2013, var den vokset til 95 pct. (96 pct. af mændene og 94 pct. af kvinderne) (Balvig, 2015

s. 18-19). Det er således grund til at antage, at flere og flere af de seksuelle overgreb med

tiden opleves og opfattes som voldtægt.

Det bemærkes, at den nedre grænse for intervallet af årligt udsatte er korrigeret i denne rapport, sammenlignet

med en tidligere rapport. Ændringen skyldes en fejl i databehandlingen. Fejlen er nu rettet.

103

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

De gennemførte analyser, hvis resultater gengives i det følgende, omfatter alle, der har været

udsat for voldtægt eller forsøg herpå inden for den seneste femårige periode, blandt respon-

denterne i årene fra 2008 til 2020. Idet spørgsmål om udsathed for voldtægt først er stillet til

mænd i 2019, vil de af analyserne nedenfor, som har fokus på udvikling, alene inkludere

kvinder.

Begrebet ‘voldtægt’ dækker her over både fuldbyrdet voldtægt og forsøg herpå.

Figur 6.2

Kvindelige ofre for voldtægt inden for den seneste femårige periode fordelt efter forsøg eller fuldbyrdet, 2008-2020, pct.

100

2008-2011

2012-2014

Forsøg på voldtægt

2015-2017

Fuldbyrdet voldtægt

2018-2020

For knap halvdelen

–

44 pct.

–

af kvindelige ofre, der fra 2018 til 2020 angiver, at de har

været udsat for voldtægt inden for de seneste fem år, drejer det sig om forsøg, mens der i de

resterende tilfælde er tale om fuldbyrdet voldtægt, jf. figur 6.2. Denne andel fluktuerer lidt

igennem perioden, men uden en entydig udviklingstendens.

Blandt de ofre, der i 2018-2020 angiver, at de er blevet udsat for voldtægt inden for de seneste

fem år, er størstedelen

–

54 pct.

–

blevet udsat for voldtægt én gang i løbet af fem årsperioden,

mens 28 pct. er blevet udsat 2-3 gange og 18 pct. 4 gange eller flere.

104

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

6.2

Ofre og gerningspersoner

Ofrene for voldtægt er relativt unge. Beregninger ud fra hele perioden 2008 -2020 viser, at

godt en fjerdedel var 18 år eller yngre på gerningstidspunktet, mere end halvdelen var 24 år

eller yngre, og tre fjerdedele var højst 35 år. Bemærk, at der i o fferundersøgelserne er en

nedre aldersgrænse på 16 år blandt respondenterne, og at der spørges til udsathed inden for

en femårsperiode. Det yngste offer var 11 år, mens det ældste var 74 år. Gennemsnitsalderen

for kvindelige ofre i perioden fra 2018-2020 adskiller sig ikke statistisk signifikant fra gen-

nemsnitsalderen tidligere i perioden.

Figur 6.3

Gennemsnitsalder (år) for kvindelige ofre for voldtægt, 2008-2020.

Gennemsnitsalder

2008-2011

2012-2014

2015-2017

2018-2020

105

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Forholdet mellem ofrenes og gerningspersonens alder fremgår af tabel 6.2.

Der er en tydelig

sammenhæng, idet de yngre gerningspersoner primært har udsat yngre personer for voldtægt,

mens det for ældre gerningspersoner typisk drejer sig om personer i den lidt ældre alders-

gruppe.

Tabel 6.2

Ofre for voldtægt inden for den seneste femårige periode fordelt efter offerets og gerningspersonens alder, 2008-2020, pct..

Gerningspersonens alder

Indtil 24 år

32 %

0,3 %

35 %

25-39 år

23 %

16 %

41 %

Over 39 år

14 %

24 %

I alt

59 %

24 %

17 %

100 %

Offerets alder

25-39 år

Over 39 år

I alt

Tre personer har angivet, at gerningspersonens alder var under 15 år. Disse er ikke medregnet i tabellen, da an-

delen er for lille til at kunne foretage en meningsfuld statistisk analyse.

106

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

I knap tre ud af ti tilfælde kendte offeret ikke gerningspersonen, jf. tabel 6.3. I de fleste af de

øvrige tilfælde

–

knap fire ud af ti

–

var gerningspersonen en nuværende eller tidligere part-

ner, og langt de fleste af disse voldtægter er begået under samlivet. Det er bemærkelsesvær-

digt, at kun en relativ lille del af voldtægterne i offerundersøgelsen har karakter af at være

kontaktvoldtægter, idet kun nogle få procent angiver, at gerningspersonen var én, de lige

havde mødt eller havde kendt under 24 timer.

Sandsynligvis er der dog nogle af de ofre, der

har været udsat for denne form for voldtægt, der har svaret nej til et indledende spørgsmål i

spørgeskemaet om, hvorvidt de kendte personen.

Tabel 6.3

Ofre for voldtægt inden for den seneste femårige periode fordelt efter offerets kendskab og relation til gerningspersonen, 2008-

2020, pct.

Andel

Ukendt

Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste

En tidligere ægtefælle/samlever/kæreste. Voldtægt begået inden forholdets ophør

En tidligere ægtefælle/samlever/kæreste. Voldtægt begået efter forholdets ophør

Andet familiemedlem

En (tidligere) ven/kammerat

Bekendt > 24 timer

Bekendt < 24 timer

En man lige havde mødt på værtshus eller lign.

En man lige havde mødt gennem Internettet

En offeret var i et afhængighedsforhold til (f.eks. chef, lærer, læge, taxachauffør el.lign.)

Anden person

I alt

28 %

23 %

14 %

10 %

100 %

Procentfordelingerne af voldtægt begået af en tidligere ægtefælle/samlever/kæreste tyder på,

at voldtægt i et parforhold ofte får offeret til at afbryde og forlade forholdet. Tilsvarende

tendens ses også for vold jf. tidligere afsnit om partnervold.

Kontaktvoldtægt er et begreb, der dækker over voldtægter begået i forbindelse med en kortvarig social relation,

f.eks. hvor offer og gerningsperson har mødt hinanden i byen, været på date o.l. Det engelske udtryk for fænomenet

er ’date rape’.

107

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

I figur 6.4 er kategorierne, vist i tabel 6.3, samlet i færre kategorier for at kunne analysere

udviklingen. Der synes at være en udvikling siden 2012-2014, idet andelen af ukendte ger-

ningspersoner er mindsket,

mens andelen af ”Andre” gerningspersoner

er øget.

”Andre” ger-

ningspersoner dækker her over gerningspersoner, der hverken var nuværende/tidlig ere part-

ner eller helt ukendt for offeret, f.eks. (tidligere) venner og bekendte m.v.

Figur 6.4

Kvindelige ofre for voldtægt inden for den seneste femårige periode fordelt efter relation til gerningsperson, 2008-2020, pct.

2008-2011

2012-2014

Nuværende/tidligere partner

2015-2017

Ukendt

Andre

2018-2020

108

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

6.3

Gerningssituationen

Som det ses af tabel 6.4, er 34 pct. af voldtægterne foregået i offerets bolig, herunder fælles

bolig, og knap hvert fjerde er foregået i gerningspersonens bolig. Yderligere er otte pct. af

voldtægterne foregået i anden privat bolig, hvilket indebærer, at det sammenlagt er to tredje-

dele af voldtægterne, der er foregået i en privat bolig. Knap hver sjette er foregået udendørs

på et offentligt tilgængeligt sted som en gade eller en park.

Tabel 6.4

Ofre for voldtægt inden for den seneste femårige periode fordelt efter gerningsstedets art, 2008-2020, pct.

Andel

Egen bolig

Gerningspersonens bolig

Anden privat bolig

På arbejdsplads/skole/uddannelsesinstitution

På værtshus, cafe, bodega m.m.

Offentligt tilgængeligt sted såsom gade, park m.v.

Offentligt transportmiddel

Andet offentligt tilgængeligt sted

Udlandet

Andet

I alt

34 %

24 %

14 %

100 %

109

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

I figur 6.5 er kategorierne, vist i tabel 6.4, samlet i færre kategorier for at kunne analysere

udviklingen. Analysen omhandler alene kvindelige ofre. I perioden 2018-2020 angiver 68

pct. af ofrene, at voldtægten foregik i privat bolig, jf. figur 6.5. Denne andel adskiller sig ikke

fra hverken andelen i 2015-2017 eller hele den forudgående periode fra 2008-2017.

Figur 6.5

Kvindelige ofre for voldtægt inden for den seneste femårige periode fordelt efter, hvorvidt gerningsstedet var en privat bolig

eller et andet sted, 2008-2020, pct.

100

2008-2011

2012-2014

Privat bolig

2015-2017

Andet sted

2018-2020

Tidsmæssigt er 70 pct. af voldtægterne foregået torsdag til lørdag, og 43 pct. af dem er fore-

gået om aftenen i tidsrummet mellem kl. 18 og kl. 24.

De otte pct. af ofrene, der har svaret ’ved ikke’ eller har nægtet at svare,

er ikke med i beregningen.

110

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Tabel 6.5 viser andelen af henholdsvis ofre og gerningspersoner, der var påvirkede i ger-

ningsøjeblikket. Dette er baseret på ofrenes opfattelse, og ifølge dem var gerningspersonerne

hyppigere påvirkede end ofrene selv. I øvrigt ses af tabellen, at i godt fire ud af ti tilfælde

vurderes hverken offer eller gerningsperson at være påvirkede. Det betyder samtidig, at i

cirka seks ud af ti tilfælde er der, ifølge ofrene, alkohol eller euforiserende stoffer indblandet,

hyppigst alkohol.

Tabel 6.5

Ofre for voldtægt inden for den seneste femårige periode fordelt efter andel ofre og gerningsmænd påvirket af alkohol eller

andet, 2008-2020, pct.

Gerningsperson

Påvirket af alkohol

Påvirket af andet

28 %

0,5 %

16 %

44 %

Påvirket af andet

10 %

Ikke påvirket

0,4 %

41 %

46 %

I alt

37 %

61 %

100 %

Offer

Ikke påvirket

I alt

Der er visse tilfælde, hvor offeret ikke har en klar opfattelse af, om gerningspersonen har været påvirket eller ej

(fem pct.), og også enkelte tilfælde hvor offeret ikke ved eller ikke har svaret på, om de selv var påvirket (to pct.).

Disse er ikke inkluderet i tabellen.

111

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

I figur 6.6 er kategorierne, vist i tabel 6.5, samlet i færre kategorier for at kunne analysere

udviklingen. Nedenstående omfatter alene kvinder. Blandt de ofre, der i perioden fra 2018 til

2020 angiver at have været udsat for voldtægt inden for de seneste fem år, var 46 pct. af

ofrene

–

ifølge deres eget udsagn

–

påvirket, hvilket er statistisk signifikant flere end tidligere

i den målte periode. Tilsvarende ses i perioden en tendens til, at en større andel blandt ger-

ningspersonerne, ifølge ofrene, var påvirket af enten alkohol eller andet.

Figur 6.6

Kvindelige ofre for voldtægt inden for den seneste femårige periode fordelt efter, hvorvidt offer og gerningsperson var påvir-

ket, ifølge offerets eget udsagn, 2008-2020, pct.

100

2008-2011

2012-2014

Gerningsperson påvirket

2015-2017

Offer påvirket

2018-2020

112

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

6.4

Voldtægtens grovhed og alvorlighed

Halvdelen af ofrene har fået synlige skader eller mærker som følge af voldtægten fra 2008 -

2020. 32 pct. af disse ofre er efterfølgende blevet lægebehandlet for skaderne. Skaderne be-

stod typisk af blå mærker eller hudafskrabninger, men i enkelte tilfælde var der tale om bræk-

kede ribben, en brækket arm eller øjenskader. I perioden fra 2018-2020 drejer det sig om 54

pct. af de kvindelige ofre for voldtægt, der angiver at have fået synlige skader, jf. figur 6.7.

Denne andel adskiller sig ikke statistisk signifikant fra perioden 2015-2017 eller 2008-2017.

Andelen af kvindelige ofre med synlige skader, der havde brug for lægebehandling i perioden

fra 2018-2020, er 28 pct., hvilket heller ikke adskiller sig statistisk signifikant fra perioden

fra 2008-2017.

Figur 6.7

Andel kvindelige ofre for voldtægt inden for den seneste femårige periode, der angiver, at voldtægten førte til synlige mærker

eller skader på deres krop, 2008-2020, pct.

100

2008-2011

2012-2014

2015-2017

2018-2020

113

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Knap en fjerdedel af de kvindelige ofre for voldtægt angiver i perioden 2008-2020, at de

følte, de var i livsfare, mens denne andel er godt en femtedel i perioden fra 2018-2020, jf.

figur 6.8. Dette adskiller sig hverken statistisk signifikant fra 2015-2017 eller fra 2008-2017.

Figur 6.8

Andel af kvindelige ofre for voldtægt inden for den seneste femårige periode, der følte sig i livsfare under hændelsen, 2008-

2020, pct.

2008-2011

2012-2014

2015-2017

2018-2020

Der er endvidere spurgt, om offeret mener, at der er anvendt bedøvende middel, sovemiddel

eller andet, som gjorde, at offeret ikke vidste, hvad der foregik. Fire pct. af ofrene i perioden

fra 2008-2020 er helt sikre på, at det er tilfældet, mens fem pct. svarer, at det måske var

tilfældet.

114

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Med hensyn til voldtægter, hvor der har været mere end en gerningsperson, angår disse syv

pct. blandt de kvinder, som i 2018-2020 angiver at have været udsat for voldtægt inden for

de seneste fem år, mens der i de restende 93 pct. af tilfældene er tale om én gerningsperson.

Disse andele adskiller sig ikke statistisk signifikant fra 2015-2017 eller perioden fra 2008-

2017.

Figur 6.9

Andel kvindelige ofre for voldtægt inden for den seneste femårige periode, der angiver, at der var mere end én gerningsper-

son, 2008-2020, pct.

2008-2011

2012-2014

2015-2017

2018-2020

115

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Andelen af kvindelige ofre, der i 2018-2020 angav at have været udsat for voldtægt inden for

de seneste fem år, og som vurderede episoden som værende meget alvorlig, er 36 pct., hvilket

ikke adskiller sig statistisk signifikant fra gennemsnittene i perioderne 2015-2017 og 2008-

2017.

Figur 6.10

Kvindelige ofre for voldtægt inden for den seneste femårige periode fordelt efter ofrenes egen vurdering af hændelsens alvor-

lighed, 2008-2020, pct.

2008-2011

2012-2014

2015-2017

2018-2020

Meget alvorligt

Ret alvorligt

Ikke særlig alvorligt

116

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

I perioden 2008-2020 er det godt halvdelen blandt de kvindelige ofre for voldtægt inden for

de seneste fem år, der mener, at hændelsen var en kriminel handling. Der har ikke været

nogen entydig udvikling i andelen af kvindelige ofre, der opfatter hændelsen som henholdsvis

”en kriminel handling”, ”en forkert, men ikke kriminel handling” eller ”bare noget der sker”,

jf. figur 6.11.

Blandt de ofre, der vurderede hændelsen som kriminel, var det to tredjedele, der kendte ger-

ningspersonen, mens denne andel var 80 pct. blandt de ofre, der vurderede handlingen som

”forkert, men ikke kriminel”.

Denne forskel er statistisk signifikant. Dette indikerer, at offe-

rets relation til gerningspersonen kan have betydning for vurderingen af hændelsen.

Figur 6.11

Kvindelige ofre for voldtægt inden for den seneste femårige periode fordelt efter ofrenes egen vurdering af, hvorvidt hændel-

sen var kriminel, 2008-2020, pct.

100

2008-2011

En kriminel handling

2012-2014

2015-2017

2018-2020

Bare noget der sker

En forkert, men ikke kriminel handling

117

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

I perioden 2018-2020 angiver 42 pct. af de kvindelige ofre for voldtægt inden for de seneste

fem år, at de i meget høj eller høj grad er blevet påvirket af hændelsen, mens 30 pct. angiver

kun at være påvirket i mindre grad eller slet ikke, jf. figur 6.12. Disse andele adskiller sig

signifikant fra tidligere, ved at andelen, der er påvirket i meget høj eller høj grad, er statistisk

signifikant større end tidligere i perioden, mens andelen, der slet ikke eller kun er påvirket i

mindre grad, er statistisk signifikant mindre.

59 pct. af de ofre for voldtægt, som har følt sig i livsfare under hændelsen, angiver, at deres

liv efterfølgende har været påvirket i høj eller meget høj grad.

Figur 6.12

Kvindelige ofre for voldtægt inden for den seneste femårige periode fordelt efter offerets vurdering af, i hvilken grad deres liv

er påvirket af voldtægten, 2008-2020, pct.

2008-2011

I meget høj grad

2012-2014

I høj grad

I nogen grad

2015-2017

I mindre grad

Slet ikke

2018-2020

6.5

Anmeldelsestilbøjelighed

Voldtægt anmeldes relativt sjældent til politiet. Det er således kun knap hver fjerde voldtægt,

som offeret har anmeldt til politiet, eller som politiet har fået kendskab til på anden vis. I tre

pct. af det samlede antal er det ikke offeret selv, der har anmeldt sagen til politiet.

Der er ikke markante forskelle årene imellem med hensyn til anmeldestilbøjelig heden.

Det bemærkes, at med hensyn til den del af voldtægterne, som ofrene anser for at være kri-

minelle, er hændelsen i 32 pct. af tilfældene anmeldt til politiet af offeret selv. Som forventet

er det også oftest de tilfælde af voldtægt, der opleves som mest alvorlige, der anmeldes til

politiet. I hvor høj grad voldtægtshændelsen har påvirket offerets liv efterfølgende, er ligele-

des relateret til anmeldelsestilbøjeligheden, således at ofre, der har været meget påvirkede af

hændelsen, også i højere grad anmelder hændelsen til politiet.

118

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Der er en klar statistisk signifikant sammenhæng mellem, hvorvidt offeret kendte gernings-

personen eller ej, og om offeret har anmeldt voldtægten til politiet. Der er en større tilbøje-

lighed til at anmelde voldtægten, hvis det er en gerningsperson, offeret ikke kender. Således

anmeldte 32 pct. af ofrene selv de voldtægtstilfælde eller forsøg herpå, hvor gerningsperso-

nen ikke var kendt af offeret, mens dette kun gjaldt i 16 pct. af de tilfælde, hvor offeret kendte

gerningspersonen.

Der er ikke statistisk signifikant forskel i anmeldelsestilbøjeligheden for henholdsvis fuld-

byrdede voldtægt og forsøg på voldtægt. 22 pct. af forsøgene er anmeldt af offeret selv, mod

19 pct. af de fuldbyrdede voldtægter. Der er ligeledes ingen statistisk signifikant forskel mel-

lem forsøgene og de fuldbyrdede voldtægter, som er kommet til politiets kendskab på anden

vis end gennem anmeldelse fra offeret selv.

Til spørgsmålet om, hvorfor voldtægten ikke er anmeldt til politiet, svarer knap hver fjerde

af ofrene, at de ikke syntes, der var grund til det, og/eller at de ikke mente, det var noget

kriminelt, jf. tabel 6.10. Samme andel svarer, at det ikke ville hjælpe at anmelde, og/eller at

de ikke havde lyst til det. 11 pct. begrundede den manglende anmeldelse med, at de var bange

eller blev truet, mens 16 pct. begrundede det med, at voldtægten var begået af en kæreste,

partner eller ven, eller med, at det kunne gå udover egne eller voldtægtsmandens børn. Hver

tiende af ofrene undlod anmeldelse, fordi de følte skyld eller skam eller mente, de selv havde

lagt op til det. 16 pct. har angivet andre årsager til ikke at anmelde hændelsen, eksempelvis

at offeret ikke havde overskud til at anmelde det, havde fået hjælp på anden vis til at håndtere

hændelsen, følte sig for chokeret over hændelsen eller selv ønskede at håndtere situationen

uden at indblande politiet.

Tabel 6.10

Ofre for voldtægt inden for den seneste femårige periode fordelt efter grunde til ikke at anmelde voldtægten til politiet, 2008-

2020, pct.

Andel

Syntes ikke, der var grund til det/mente ikke, det var noget kriminelt

Troede ikke, det ville hjælpe eller havde ikke lyst

Var bange eller blev truet

Det var en kæreste, partner, ven eller kunne gå ud over børnene

Følte skyld, skam eller lagde selv op til det

Andet

I alt

23 %

11 %

16 %

10 %

16 %

100 %

119

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

I de sager, som politiet har fået kendskab til, enten via anmeldelse fra offeret eller på anden

vis, er det, ifølge offeret, langt fra altid, politiet får fat i gerningspersonen. 49 pct. af de ofre,

hvor sagen er anmeldt til politiet, har oplevet, at gerningspersonen blev pågrebet, mens 51

pct. ikke har.

At mange ofre ikke har anmeldt voldtægten til politiet, betyder ikke nødvendigvis, at de ikke

har talt med nogen om hændelsen. 16 pct. af ofrene har ikke talt med nogen som helst om

hændelsen, men de fleste ofre

–

51 pct.

–

har talt med deres familie om det skete, ligesom de

fleste

–

73 pct.

–

har talt med venner og bekendte om det. I 23 pct. af tilfældene har kvinderne

også talt med nogen på deres arbejdsplads om hændelsen. 13 pct. har haft kontakt til krise-

centre eller lignende steder i forlængelse af det skete, og 36 pct. har været hos læge, psykolog

og/eller psykiater. Endelig er der nogle

–

17 pct.

–

som har haft kontakt med andre myndig-

heder end politiet, eksempelvis det sociale system, som følge af det skete.

120

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

6.6

Øvrige seksuelle krænkelser

Tabel 6.11 angiver, hvor stor en del af befolkningen der i perioden 2019-2020 har været udsat

for andre former for seksuelle krænkelser end voldtægt inden for det seneste år forud for

tidspunktet for spørgeskemaundersøgelsen.

1,2 pct. af befolkningen

–

svarende til mellem

44.000 og 60.000 personer i alderen 16-74 år

–

angav at have været udsat for øvrige former

for seksuelle krænkelser end voldtægt inden for det seneste år. I undersøgelsesmaterialet er

det i alt 135 personer, der i 2020 angiver at have været udsat for andre former for seksuelle

krænkelser end voldtægt.

Beregninger er derfor baseret på et ganske spinkelt talmateriale

og følgelig behæftet med betydelig usikkerhed.

Tabel 6.11

Ofre for andre former for seksuelle krænkelser, 2019-2020.

Andel ofre

95 % - sikkerhedsintervaller

Estimeret

antal ofre

95 % - sikkerhedsintervaller

2019

2020

1,2 %

(1,0 % - 1,4 %)

53.400

52.400

(44.000-62.000)

(44.000-60.000)

Godt halvdelen af ofrene

–

52 pct.

–

er blevet udsat for øvrige seksuelle krænkelser én gang

inden for det seneste år, mens 20 pct. er blevet udsat to gange. Knap tre ud af ti af ofrene for

øvrige seksuelle krænkelser har været udsat tre gange eller flere.

De seksuelle krænkelser begås i langt de fleste tilfælde mod kvinder ; knap 80 pct. af ofrene

var kvinder. Følgende gør sig gældende for 2020: i knap halvdelen af de seksuelle krænkelser

drejer det sig om berøring intime steder på kroppen, en femtedel vedrører blottelse, en fem-

tedel har været udsat for uberettiget videredeling af billeder, videoer eller meddelelser af

seksuel karakter, mens den seksuelle krænkelse har været af typen oralsex i en ottendedel af

tilfældene. Fra og med august 2020 har det været

muligt at svare ”Tvunget til at sende bille-

der, videoer eller meddelelser af seksuel karakter under trussel om videredeling af andre pri-

vate oplysninger/informationer”, hvilket en tiendedel af ofrene i perioden august til december

Spørgsmålsformuleringen lyder: ”Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for andre former for sek-

suelle krænkelser end voldtægt? Dette kan f.eks være blottelse, at du er blevet tvunget til berøri ng intime steder på

egen eller andres kroppe, oralsex, at nogen har videregivet meddelelser, videoer eller billeder af seksuel karakter,

eller lignende seksuel krænkelse, hvor det var imod din vilje?”. Det bemærkes, at den del af spørgsmålet, der angår

videregivelse af meddelelser, videoer eller billeder af seksuel karakter, også indgik i undersøgelsen i 2018, men

som en del af spørgsmål vedrørende kriminalitet begået på internettet.

Der er her tale om det uvægtede antal ofre i stikprøven.

121

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

2020 har været udsat for. Tallene for 2019 og 2020 er derfor ikke fuldstændigt sammenlig-

nelige. Det skal bemærkes, at respondenterne har mulighed for at vælge flere typer af seksu-

elle krænkelser.

Fra og med august 2020 er der stillet spørgsmål om sexafpresning, hvilket

dækker over offentliggørelse, eller trussel herom, af billeder/videomateriale af seksuel ka-

rakter, hvis ikke offeret sender flere billeder/videomateriale eller penge . I alt har kun tre per-

soner svaret bekræftende på disse spørgsmål, og der foretages derfor ikke a nalyser af denne

type kriminalitet.

Knap halvdelen af ofrene for øvrige seksuelle krænkelser angiver, at de ikke kendte gernings-

personen. 14 pct. af ofrene angiver, at gerningspersonen var en (tidligere) ven/kammerat,

mens 10 pct. oplyser, at gerningspersonen var en bekendt, som offeret havde kendt i mere

end 24 timer.

Tabel 6.12

Udsathed for øvrige seksuelle krænkelser inden for det seneste år periode fordelt efter offerets kendskab og relation til ger-

ningspersonen, 2019-2020, pct.

Andel

Ukendt

Nuværende/tidligere ægtefælle/samlever/kæreste

En (tidligere) ven/kammerat

Bekendt man har kendt i mere 24 timer

En man lige havde mødt gennem Internettet

Bekendt man har kendt i mindre end 24 timer

En offeret var i et afhængighedsforhold til (f.eks. chef, lærer, læge, taxachauffør el.lign.)

Anden person

I alt

49 %

14 %

10 %

100 %

Godt en tredjedel af ofrene mener, at gerningspersonen var påvirket af alkohol i større eller

mindre grad.

Kun få ofre for øvrige seksuelle krænkelser har anmeldt overgrebet til politiet, idet 93 pct. af

ofrene ikke har anmeldt hændelsen. Dette kan skyldes, at størstedelen af ofrene ikke har anset

hændelsen for at være kriminel (80 pct.) eller vurderet den som ikke særlig alvorlig (64 pct.).

De angivne andele for de forskellige typer af øvrige seksuelle krænkelser i dette afsnit kan ikke sammenlignes

med tallene fra offerundersøgelsen 2019, da der har været fejl i både dataleverancen og databearbejdelsen. Fejlen

er nu rettet.

122

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Andre hyppige begrundelser for ikke at anmelde er, at ofrene ikke tror, at politiet har tid og

ressourcer til at håndtere/følge op på en anmeldelse, eller at politiet ikke vil tage anmeldelsen

seriøst. Derudover angiver mange af ofrene, at de ikke har anmeldt episoden, fordi gernings-

personen var en ven/bekendt eller nuværende/tidligere partner.

123

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Kriminalitet begået på internettet

Offerundersøgelsen har siden 2018 omfattet spørgsmål vedrørende udsathed for kriminalitet

begået på internettet. Da spørgsmålene alene har indgået i undersøgelsen i tre år, er materialet

relativt spinkelt, særligt når det kommer til analyser vedrørende de enkelte former for krimi-

nalitet begået på internettet, hvorfor resultaterne skal tolkes varsomt.

Internettet skaber nye muligheder for kriminalitet, som på nogle måder har andre karakteri-

stika end mange andre typer af kriminalitet. Det er eksempelvis muligt at begå kriminalitet

uden egentlig fysisk kontakt mellem gerningsperson og offer. Derudover kan de kriminelles

rækkevidde siges at være større; geografisk ved at kriminaliteten i mindre udstrækning er

lokalt forankret, men også forstået ved, at det er muligt for gerningspersonerne at udsætte

flere ofre på samme tid. Kriminalitet begået på internettet dækker over en række forskellige

former for kriminalitet, f.eks hacking, bedrageri og uberettiget videredeling af personlige

billeder, meddelelser eller videoer. Politiet opererer i denne forbindelse med følgende tredelte

definition af kriminalitet begået på internettet:

IT-afhængig kriminalitet

er kriminalitet, som udelukkende har kunnet finde sted ved

brug af en computer, et computernetværk eller andre former informationskommunika-

tionsteknologier (IKT). Dette kunne eksempelvis være hacking (hvor gerningspersonen

skaffer sig ulovlig adgang til offerets computer) eller distribuering af malware (compu-

tervira, trojanske heste, etc.).

IT-faciliteret kriminalitet,

hvor traditionelle former for kriminalitet nu begås med hjælp

fra og via internettet. Dette angår f.eks. bedrageri gennem forskellige onlineplatforme,

som i særdeleshed inkluderer penge og varer.

IT-facilitering af kriminelt indhold

minder på flere måder om IT-faciliteret kriminalitet,

men fokus er i højere grad på indholdet af det, der videresendes, downloades eller læg-

ges op. Dette gælder eksempelvis uberettiget videredeling af billeder (Rigspolitiet

2017a).

I nærværende undersøgelse belyses 1) misbrug af kortoplysninger, 2) bedrageri ved køb af

varer/ydelser på internettet, 3) kontaktbedrageri og 4) misbrug af personoplysninger. Disse

kriminalitetstyper kan overordnet karakteriseres

IT-faciliteret kriminalitet,

f.eks. misbrug af

kortoplysninger eller kontaktbedrageri.

Siden 2020 er der også spurgt til 5) udsathed for

hadefulde ytringer på nettet.

Det skal bemærkes, at uberettiget videredeling af billeder, meddelelser eller videoer

–

der kan karakteriseres som

IT-facilitering af kriminelt indhold

–

tidligere indgik i offerundersøgelsen som en del af spørgsmål vedrørende

kriminalitet begået på internettet. Denne kriminalitetstype indgår nu som en del af spørgsmålet om udsathed for

øvrige seksuelle krænkelser. Fra og med 2020 angår spørgsmål vedrørende kriminalitet begået på internettet også

udsathed for hadefulde ytringer på internettet, som indeholdt trusler eller var nedværdigende, samt spørgsmål om,

hvorvidt disse ytringer skyldtes offerets (formodede) etniske baggrund, religiøse tilhørsforhold, seksuelle oriente-

ring og/eller kønsidentitet.

124

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Idet det er tredje år, at denne undersøgelse omfatter spørgsmål vedrørende udsathed for kri-

minalitet begået på internettet, vil det i højere grad være et øjebliksbillede, analyserne kan

tegne på nuværende tidspunkt. Det vides dog fra andre undersøgelser, at en stigende del af

den begåede kriminalitet i dag finder sted på nettet (Rigspolitiet 2017a; Kruize 2018; Rigs-

politiet 2017b). Tilsvarende viser andre offerundersøgelser en vækst på dette område, herun-

der, at antallet af betalingskortmisbrug er tredoblet i perioden 2009 -2017, og at antallet af

identitetsmisbrug er fordoblet inden for samme periode (Kruize 2018).

LCIK (politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet) oplyser i en

årsrapport fra 2020, at centret modtog 29.905 anmeldelser om it-relateret økonomisk krimi-

nalitet, hvoraf hovedparten angår samhandel på internettet, misbrug af betalingskortoplys-

ninger, kreditbedrageri samt misbrug af adgang til netbank m.v. (LCIK 2021). Den type it-

kriminalitet, LCIK’s rapport dækker over, matcher ikke 1:1 afgrænsningen af kriminalitet

begået på internettet, som avendes i indeværende offerundersøgelse.

125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

7.1

Udsathed for kriminalitet begået på internettet

Andelen af de adspurgte 16-74-årige, der i 2020 angav at have været udsat for kriminalitet

begået på internettet inden for det seneste år, var fem pct., jf. tabel 7.1. I absolutte tal svarer

det til mellem 178.000 og 208.000 personer. Det skal bemærkes, at 2020 ikke er direkte sam-

menlignelig med de forudgående år, da de forudgående år ikke inkluderer hadefulde ytrin-

ger.

60 61

Tabel 7.1

Ofre for kriminalitet begået på internettet, eksklusive forsøg, 2018 -2020, andel og estimeret antal med angivelse af stati-

stiske sikkerhedsintervaller.

Andel ofre

95 % sikkerhedsinterval

Estimeret

antal ofre

95 % sikkerhedsinterval

2018

2019

2020

(3 % - 4 %)

(4 % - 4 %)

(4 % - 5 %)

131.000

171.000

194.000

(117.000 - 144.000)

(156.000 - 186.000)

(178.000 - 208.000)

12 pct. angiver i 2020 at have været udsat for kriminalitet begået på internettet, hvis forsøg

inkluderes, hvilket svarer til mellem 483.000 og 531.000 personer. Her er det dog værd at

bemærke, at flere af de adspurgte personer kan have været udsat for forsøg på kriminalitet

begået på internettet, uden at de har været opmærksomme herpå, eller uden at have vurderet

forsøget som en kriminel handling og derfor ikke har svaret bekræftende på spørgsmålet.

Dette kan eksempelvis være modtagelse af mail med forsøg på kontaktbedrageri.

Fem pct. af mændene har været udsat for kriminalitet begået på internettet i 2020, mens

samme gælder for fire pct. af kvinderne. Det er en lille forskel, men den er statistisk signifi-

kant. Der findes ikke nogen statistisk signifikant forskel blandt de forskellige aldersgrupper

i udsatheden for kriminalitet begået på internettet.

Beregnes andel udsatte alene for mindst en af de fire typer, der tidligere har været med i spørgeskemaet (misbrug

af betalingsoplysninger, bedrageri ved varekøb, kontaktbedrageri samt identitetstyveri), og ved brug af samme

praksis som tidligere, er denne fire pct. Sammenlignes denne andel udsatte i 2020 (det vil sige fratrukket de resp on-

denter, som udelukkende har været udsat for hadefulde ytringer), med tilsvarende andel i 2019, er der ikke signifi-

kant forskel på andelen af udsatte de to år.

En ændret praksis omkring databearbejdelse gør også, at tallene fra 2020 ikke kan sammenlign es med tidligere.

I tallet for 2020 indgår nu de respondenter, der har svaret ”ja” til udsathed for IT

-kriminalitet i det hele taget, men

som har svaret ”nej” til udsathed for samtlige af de enkelttyper af IT-kriminalitet,

som indeværende rapport be-

skæftiger sig med. I tidligere år indgik disse respondenter ikke i det samlede tal for udsathed for IT -kriminalitet.

126

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Blandt de personer, der blev ofre for kriminalitet begået på internettet, angår størstedelen

misbrug af betalingskortoplysninger

–

hvilket svarer til, at lidt mere end to pct. af befolknin-

gen i alderen 16-74 år i 2020 angiver at have været udsat for dette inden for det seneste år,

jf. tabel 7.2

–

mens også en relativt stor andel angiver at have været udsat for bedrageri ved

køb af varer/ydelser på internettet (svarende til 1,4 pct. af befolkningen). I forlængelse heraf

kan det nævnes, at mere end halvdelen af anmeldelser fra private aktører til politiets Lands-

dækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK) vedrører sager om samhan-

del på internettet og misbrug af kortoplysninger (LCIK 2021).

Tabel 7.2

Ofre for kriminalitet begået på internettet, eksklusive forsøg, 2020, fordelt efter type af kriminalitet.

Andel

95 % sikker-

hedsinterval

Estimeret

antal ofre

100.200

60.700

14.500

95 % sikkerheds-

interval

(87.000 - 111.000)

(52.000 - 69.000)

(10.000 - 18.000)

Misbrug af betalingskortoplysninger

Samhandel på internettet

Kontaktbedrageri (dvs. overført penge til en

person, som viste sig at være en bedrager)

Misbrug af personoplysninger

Hadefulde ytringer

2,3 %

1,4 %

0,3 %

(2,1 % - 2,6 %)

(1,2 % - 1,6 %)

(0,2 % - 0,4 %)

0,4 %

0,5 %

(0,3 % - 0,5 %)

(0,4 % - 0,6 %)

17.200

21.100

(13.000 - 22.000)

(16.000 - 26.000)

127

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

I offerundersøgelsen er ofrene også blevet spurgt om, hvor mange gange de har været udsat

for de forskellige typer af kriminalitet begået på internettet. Der skelnes i denne sammenhæng

ikke mellem de enkelte former for internetkriminalitet. Tabel 7.3 viser, at ofrene for krimi-

nalitet begået på internettet i godt halvdelen af tilfældene i 2020 har været udsat én gang

17 pct. har været udsat to gange, mens 28 pct. har været udsat tre gange eller flere. 13 pct.

blandt de ofre, der har været udsat tre gange eller flere, angiver at have været udsat mere end

ti gange i løbet af det seneste år. I gennemsnit har ofrene for kriminalitet begået på internettet

været udsat tre gange.

Tabel 7.3

Antal gange det enkelte offer har oplevet sig udsat for kriminalitet begået på internettet inden for det seneste år, eksklusive

forsøg, 2020, pct.

Andel

1 gang

2 gange

3 eller flere gange

I alt

55 %

17 %

28 %

100 %

Det er undersøgt, i hvilket omfang personer, der har været ofre for kriminalitet begået på

internettet, samtidig er ofre for andre typer af kriminalitet. 22 pct. af de ofre, der har været

udsat for kriminalitet begået på internettet i 2020, har også oplevet at være udsat for vold,

tyveri (indbrud) og/eller hærværk inden for det seneste år, hvilket er cirka dobbelt så mange

som generelt set, jf. kapitel 8. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at der kan være et

overlap mellem udsatte for tyveri og udsatte for kriminalitet begået på internettet, idet perso-

ner, der f.eks. har fået stjålet et dankort, som efterfølgende er misbrugt på internettet, kan

vælge at svare bekræftende på begge spørgsmål om samme hændelse. Umiddelbart tyder ana-

lyser dog på, at dette overlap er af begrænset omfang.

I det nedenstående er der foretaget enkelte mere dybdegående analyser af de specifikke for-

mer for kriminalitet begået på internettet, som ofrene har været udsat for. Disse analyser

vedrører den seneste gang, ofrene har været udsat for kriminalitet begået på internettet. I 2020

har i alt 597 svarpersoner angivet, at de rent faktisk har været udsat for

–

og ikke alene forsøgt

udsat for

–

kriminalitet begået på internettet inden for det seneste år. De følgende analyser

Nogle respondenter angiver at have været udsat for kriminalitet på internettet, men angiver ikke én af de fem

typer, som offerundersøgelsen analyserer. Disse er sorteret fra.

Visse respondenter har svaret ’Ved ikke’ til, hvor mange gange de har været udsat for kriminalitet begået på

internettet. Disse er medregnet som værende udsat én gang.

128

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

og beregninger baserer sig således på et relativt spinkelt datagrundlag, hvorfor statistisk sig-

nifikante sammenhænge sjældent påvises.

7.2

Misbrug af betalingskortoplysninger

Cirka halvdelen af dem, der i 2020 har angivet at været udsat for kriminalitet begået på in-

ternettet, har angivet, at de inden for det seneste år har været udsat for misbrug af betalings-

kortoplysninger. Dette betyder, at 2,3 pct. af befolkningen i alderen 16-74 år i 2020 har været

udsat for misbrug af betalingskortoplysninger inden for det seneste år, hvilket svarer til mel-

lem 89.000 og 111.000 personer. Denne andel adskiller sig ikke fra hverken 2019 eller 2018 -

2019. Ved misbrug af betalingskortoplysninger forstås, at offerets kortoplysninger er blevet

misbrugt til at købe varer/ydelser på internettet. Der findes flere forskellige metoder, som

gerningspersoner kan anvende for at tilegne sig ofrenes oplysninger. F.eks kan gerningsper-

sonen sende en e-mail eller SMS, hvor afsenderen ved første øjekast lader til at være en

virksomhed eller organisation, som offeret har tillid til, og heri opfordres modtageren til at

oplyse dennes betalingskortoplysninger. Denne metode kaldes

phishing/smishing. Pharming

er en anden metode, hvorved gerningspersonen opretter en falsk hjemmeside, der nemt kan

forveksles med en ægte, og brugeren anvender sine kortoplysninger til at købe varer/ydelser

på denne hjemmeside. Yderligere kan der være tale om hacking eller afluring af PIN-kode.

Tabel 7.4

Ofre for misbrug af betalingskortoplysninger, 2018-2020, andel og estimeret antal med angivelser af statistiske sikker-

hedsintervaller.

Andel

95 % sikkerhedsinterval

Estimeret

antal ofre

95 % sikkerhedsinterval

2018

2019

2020

2,0 %

2,6 %

2,3 %

(1,8 % - 2,3 %)

(2,3 % - 2,9 %)

(2,1 % - 2,6 %)

87.000

111.000

100.000

(75.000 - 98.000)

(98.000 - 123.000)

(89.000 - 111.000)

129

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

7.2.1

Karakteristika ved ofre

Ud af den samlede gruppe af ofre for kriminalitet begået på internettet er det nogenlunde

ensartede andele, nemlig 51 pct. af mændene og 53 pct. af kvinderne, der angiver at have

været udsat for misbrug af betalingskortoplysninger.

Blandt ofre for kriminalitet begået på internettet er de ældre aldersgrupper samlet set statist isk

signifikant mere udsatte for misbrug af deres betalingskortoplysninger e nd de 16-24-årige,

jf. tabel 7.5.

Tabel 7.5

Andel af ofre for kriminalitet begået på internettet udsat for misbrug af kortoplysninger fordelt efter offerets alder, 2020, pct.

Andel

16 - 24 år

25 - 39 år

40 - 74 år

I alt

33 %

52 %

56 %

52 %

7.2.2

Gerningspersonens metode

Som beskrevet kan gerningspersoner anvende en række forskellige metoder for at tilegne sig

ofrenes kortoplysninger. 57 pct. af ofrene har ingen idé om, hvordan gerningspersonen har

fået fat i deres kortoplysninger, 25 pct. har en formodning om det, mens 18 pct. af ofrene

angiver, at de ved, hvordan gerningspersonen har fået fat i deres betalingskortoplysninger.

Se bilagstabel 7.1 for præcise procentandele.

130

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Blandt de ofre, der ved, hvordan gerningspersonen har fået fat i deres betalingskortoplysnin-

ger, angiver 27 pct., at gerningspersonen har fået fat i betalingskortoplysningerne ge nnem en

hjemmeside eller forretning, hvor offeret har anvendt betalingskortet, og hvorfra oplysninger

er blevet stjålet, jf. tabel 7.6. Godt hver femte angiver at have oplyst deres kortoplysninger

gennem en falsk hjemmeside (pharming), knap hver sjette har oplyst disse gennem svar på e-

mail eller SMS, der viste sig at være falsk/fup (phishing/smishing). I en mindre andel af

tilfældene har gerningspersonen tilegnet sig oplysninger ved at hacke sig ind på offerets com-

puter, ved at aflure/kopiere kortoplysningerne eller ved at stjæle kortet.

Tabel 7.6

Andel af ofre for misbrug af kortoplysninger fordelt efter gerningspersonens metode for at tilegne sig betalingskortoplysning er,

2020, pct.

Andel

Oplyst gennem svar på e-mail eller SMS, der viste sig at være falsk (phishing/smishing)

Oplyst gennem en falsk hjemmeside (pharming)

Oplyst gennem en hjemmeside eller forretning m.v., hvorfra oplysningerne blev stjålet

Nogen brød ind i offerets computer via hacking/spyware

Ved at aflure/kopiere kortoplysninger, f.eks ved en hæveautomat (skimming)

Kortet blev stjålet (indbrud, trick- eller lommetyveri, røveri, etc.)

Andet

I alt

14 %

21 %

27 %

22 %

100 %

131

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

7.2.3

Økonomisk tab

58 pct. af ofrene for betalingskortsmisbrug har oplevet, at der blev trukket penge fra deres

konto ved, at gerningspersonen har lejet eller købt varer/ydelser på internettet. I 26 pct. af

tilfældene er der blevet overført penge fra offerets bankkonto til en anden konto, mens syv

pct. af ofrene har oplevet, at der er blevet hævet penge rent fysisk. Den resterende andel (otte

pct.) ved ikke, hvordan de penge, de har mistet, er blevet taget fra deres konto.

Misbrug af betalingskortoplysningerne, der er oplyst om i 2020, har ført til et gennemsnitligt

økonomisk tab på 4.600 kr. Tabel 7.7 viser, at 23 pct. af de økonomiske tab har en størrelse

på mindre end 500 kr., mens 40 pct. af tabene ligger mellem 500 - 2.999 kr., og knap fire ud

af ti ofre har fået misbrugt deres betalingskort for mere end 3.000 kr.

Tabel 7.7

Misbrug af kortoplysninger fordelt efter det umiddelbare økonomiske tab, 2020, pct.

Andel

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

23 %

40 %

12 %

16 %

100 %

I de fleste tilfælde hæfter ofrene ikke for det økonomiske tab, der er en konsekvens af kort-

misbruget. Godt en tredjedel af ofrene for misbrug af kortoplysninger angiver, at de selv helt

eller delvist har betalt det økonomiske tab, svarende til 20 pct. af det samlede økonomiske

tab, mens det resterende er dækket af f.eks. bank eller kreditkortselskab.

132

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

7.2.4

Anmeldelsestilbøjelighed

Ikke alle ofre for misbrug af betalingskortoplysninger anmelder forholdet til politiet. Det kan

f.eks. skyldes, at ofrene ikke anser hændelsen for at være kriminel eller alvorlig nok til at

anmelde, eller at en relativ lille andel af disse ofre selv helt eller delvist har dækket det øk o-

nomiske tab.

Ofrene opdager typisk, at deres kortoplysninger er blevet misbrugt, ved at betalingskortet

bliver spærret, og offeret bliver kontaktet af Nets/vedkommendes bank eller gennem konto-

udskrifter på papir eller netbank. Som tabel 7.8 viser, er det blot 16 pct. af ofrene, som selv

har anmeldt forholdet til politiet. Denne andel adskiller sig ikke statistisk signifikant fra 2019.

I 2020 har politiet fået kendskab om forholdet på anden vis end ved offerets egen anmeldelse,

f.eks. gennem offerets bank eller kreditkortselskab, i en fjerdedel af tilfældene, mens ofrene

i over halvdelen af tilfældene ikke har anmeldt forholdet til politiet.

Tabel 7.8

Pct. af ofre for misbrug af kortoplysninger, der selv har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab om forholdet

på anden vis end ved anmeldelse, 2020.

Andel

Offeret har selv anmeldt

Politiet fik kendskab på anden vis, f.eks. gennem bank/kreditkortselskab

Ingen af delene

I alt

16 %

25 %

59 %

100 %

Der er ingen statistisk signifikant forskel mellem mænd og kvinders anmeldelsestilbøjelig-

hed.

Der er en tendens til, at anmeldelsestilbøjeligheden falder med alderen, jf. tabel 7.9., men

disse forskelle er dog ikke statistisk signifikante. Det bemærkes, at tabel er opgjort ud fra de

tilfælde, hvor offeret selv har anmeldt hændelsen til politiet. Dette drejer sig om

”kun”

ofre for misbrug af betalingskortoplysninger. Beregninger er således, endnu engang, foretaget

ud fra et spinkelt datagrundlag.

De præcise procentandele fremgår af bilagstabel 7.3

133

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Tabel 7.9

Andelen af misbrug af kortoplysninger, der er blevet politianmeldt af offeret selv, fordelt efter offerets alder, 2020, pct.

Andel

16 - 24 år

25 - 49 år

50 - 74 år

I alt

22 %

16 %

15 %

16 %

Overraskende nok er der ikke en umiddelbar konsekvent sammenhæng mellem anmeldelses-

tilbøjelighed og det økonomiske tab ved misbrug af kortoplysninger i 2020 .

Tages der udgangspunkt i de misbrug af kortoplysninger, som ofrene ikke selv har anmeldt,

angår godt tre fjerdedele af disse tab beløb på mindre end 5.000 kr., mens en nogenlunde

tilsvarende andel ses for ofre, som selv har anmeldt.

7.3

Bedrageri ved samhandel på internettet

Der handles i langt højere grad end tidligere med varer og ydelser på internettet. Samhandel

på internettet foregår via webbutikker, men også ved at privatpersoner sælger eller køber

varer/ejendele gennem købs- og salgsannoncer på websider som Den Blå Avis (DBA), Gul

& Gratis og eBay.

Knap en tredjedel af ofrene for kriminalitet begået på internettet angiver i 2020 at have været

udsat for bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet inden for det seneste år, dvs. 1,4

pct. af befolkningen i alderen 16-74 år

–

svarende til mellem 52.000 og 69.000 personer.

Denne andel adskiller ikke fra de tidligere år. Bedrageri ved køb af varer/ydelser på internet-

tet vil sige, at offeret ikke har modtaget den vare, som vedkommende har betalt for, eller at

den leverede vare viste sig at være en kopivare.

Hermed menes ikke varer, der er blevet væk i posten, og som derefter er blevet gensendt eller erstattet.

134

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Tabel 7.10

Ofre for bedrageri ved samhandel på internettet, 2018-2020, andel og estimeret antal med angivelser af statistiske sikker-

hedsintervaller.

Andel

95 % sikkerhedsinterval

Estimeret

antal ofre

95 % sikkerhedsinterval

2018

2019

2020

1,0 %

1,5 %

1,4 %

(0,8 % - 1,1 %)

(1,3 % - 1,7 %)

(1,2 % - 1,6 %)

41.000

65.000

61.000

(33.000 - 48.000)

(55.000 - 74.000)

(52.000 - 69.000)

7.3.1

Karakteristika ved ofre

Af de kvinder, der har været udsat for kriminalitet begået på internettet inden for det seneste

år, har 34 pct. været udsat for bedrageri ved samhandel over internettet, mens dette gør sig

gældende for 30 pct. af mændene. Forskellen er ikke statistisk signifikant.

De yngre aldersgrupper er mindre udsatte for bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet

end de 40-74 årige, jf. tabel 7.11, men forskellene er ikke statistisk signifikante.

Tabel 7.11

Andel af ofre for kriminalitet begået på internettet udsat for bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet fordelt efte r offerets

alder, 2020, pct.

Andel af aldersgruppe

16 - 24 år

25 - 39 år

40 - 74 år

I alt

27 %

34 %

31 %

135

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

7.3.2

Transaktionens art

Det ses af tabel 7.12, at bedrageriet i syv ud af ti af tilfældene bestod i, at offeret ikke har

modtaget den betalte vare eller ydelse. I 12 pct. af tilfældene var varen en kopivare, var defekt

eller på anden måde ikke i overensstemmelse med det, sælger havde beskrevet, mens tre pct.

af ofrene havde oplevet, at sælger ikke returnerede penge i forbindelse med bytning.

Tabel 7.12

Andel af ofre for bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet fordelt efter bedrageriets karakter, 2020, pct.

Andel

Varen/ydelsen blev ikke leveret/ankom aldrig

Varen var en kopivare, var defekt eller på anden måde ikke som beskrevet

Sælger returnerede ikke penge i forbindelse med bytning

Andet

I alt

70 %

12 %

15 %

100 %

Knap tre fjerdedele af ofrene for bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet har foreta-

get deres køb gennem en internetbutik: 11 pct. af de adspurgte vidste ikke, hvorvidt dette var

en dansk eller udenlandsk internetbutik. 23 pct. angav, at det drej ede sig om en dansk inter-

netbutik, mens 38 pct. af ofrene var blevet udsat for bedrageri gennem en udenlandsk inter-

netbutik. Tendensen er således, at bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet forekom-

mer hyppigst gennem køb på udenlandske internetbutikker.

Derudover har 28 pct. af ofrene angivet, at de har oplevet at være udsat for bedrageri i for-

bindelse med en privathandel. Af disse er ofrene hyppigst kommet i kontakt med sælgeren

gennem Den Blå Avis og Facebook. Dette gør sig gældende for henholdsvis 40 pct. og 38

pct. af de ofre, der er blevet bedraget gennem samhandel med en privatperson. Ni pct. angiver

at være kommet i kontakt med gerningspersonen gennem Gul & Gratis, mens otte pct. kom i

kontakt med gerningspersonen gennem Trendsales eller andre sociale medier.

136

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

7.3.3

Økonomisk tab

De økonomiske tab ved bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet er mindre end ved

misbrug af betalingskortoplysninger. Som tabel 7.13 viser, drejer 85 pct. af tilfældene sig om

tab for mindre end 3.000 kr. Det gennemsnitlige tab ved samhandel på internettet er 5.000 kr.

pr. tilfælde af bedrageri. Dette gennemsnit er i høj grad drevet af nogle få personer med et

tab på 100.000 kr., hvilket er det maksimale, man har mulighed for at svare. Hvis disse få

tilfælde ikke inkluderes i beregningen, er det gennemsnitlig tab ved samhandel på internettet

2.400 kr. pr. tilfælde.

Tabel 7.13

Bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet fordelt efter det umiddelbare økonomiske tab, 2020, pct.

Andel

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

39 %

46 %

100 %

85 pct. af ofrene for bedrageri ved køb af varer/ydelser, som har lidt tab gennem handlen, har

selv helt eller delvist betalt det økonomiske tab. I alt har ofrene selv betalt 88 pct. af det

samlede økonomiske tab. Denne andel er således betydeligt større e nd den, der er beregnet

for misbrug af kortoplysninger.

137

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

7.3.4

Anmeldelsestilbøjelighed

Tabel 7.14 viser, at godt en fjerdedel af ofrene for bedrageri ved køb af varer/ydelser på

internettet selv har anmeldt forholdet til politiet, mens politiet har fået kendskab om forholdet

på anden vis, f.eks. gennem offerets bank eller kreditkortselskab, i syv pct. af tilfældene. I

godt to tredjedele af tilfældene er forholdet ikke blevet anmeldt til politiet.

I 2020 er der ikke statistisk signifikant forskel på mændenes tilbøjelighed til at anmelde (24

pct.) sammenlignet med kvindernes (28 pct.). Der er heller ingen entydige tendenser på tværs

af aldersgrupperne.

Tabel 7.14

Ofre for bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet, der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab

om forholdet på anden vis end ved anmeldelse, 2020, pct.

Andel

Offeret har selv anmeldt

Politiet fik kendskab på anden vis, f.eks. gennem bank/kreditkortselskab

Ingen af delene

I alt

26 %

67 %

100 %

Når ofrene ikke har anmeldt, har det isæt beroet på, at det økonomiske tab har været af be-

skeden størrelse. Tages der udgangspunkt i de tilfælde, som ofrene ikke har anmeldt, beløber

88 pct. af disse tab sig til mindre end 3.000 kr., jf. bilagstabel 7.5

138

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

7.4

Andre former for kriminalitet begået på internettet

En mindre andel af ofrene for kriminalitet begået på internettet har været udsat for kontakt-

bedrageri (syv pct.) og/eller misbrug af personoplysninger (ni pct.). Datagrundlaget er der-

med ikke tilstrækkeligt stort til at kunne foretage statistiske analyser af udsatheden for disse

to typer af kriminalitet begået på internettet, på tilsvarende måde som ved analyserne af mis-

brug af betalingskort og bedrageri ved samhandel. I det nedenstående beskrives den samlede

udsathed for de enkelte typer af kriminalitet begået på internettet for 2020, mens de øvrige

uddybende analyser laves for perioden 2018-2020. Det skal bemærkes, at resultaterne skal

tolkes varsomt, da der er tale om et meget spinkelt datagrundlag.

7.4.1

Kontaktbedrageri

Kontaktbedrageri over internettet betegner i denne sammenhæng overførsel af penge til en

person, som offeret fik kontakt til over internettet, og som senere viste sig at være en bedra-

ger. Dette kan f.eks. være rejseudgifter eller udgifter i forskud for at modtage et større beløb,

f.eks. en arv fra et ukendt familiemedlem, lotterigevinst eller glemte konti. Bedrageren kan

både være en person, offeret ikke kender, en person, der udgiver sig for at være én, offeret

kender, eller en person, offeret har mødt online, f.eks. på en datingside.

De syv pct. af ofrene for kriminalitet begået på internettet, der i 2020 angiver i at have været

udsat for kontaktbedrageri inden for det seneste år, svarer til 0,3 pct. af befolkningen i alderen

16-74 år. I absolutte tal er det mellem 10.000 og 18.000 personer.

Ud af den samlede gruppe af ofre for kriminalitet begået på internettet er det nogenlunde

samme andel blandt mænd og kvinder, der angiver at have været udsat for ko ntaktbedrageri,

og der er heller ikke statistisk signifikante aldersforskelle.

139

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

I knap fire ud af ti af tilfældene fra 2018-2020 er ofrene for kontaktbedrageri på internettet

blevet kontaktet på sociale medier, i knap en fjerdedel via e-mail og i ti pct. af tilfældene via

en dating side jf. tabel 7.15.

Tabel 7.15

Andel ofre for kontaktbedrageri fordelt efter kontaktform, 2018-2020, pct.

Andel

Via e-mail

Sociale medier

Via datingside

Andet

I alt

23 %

38 %

10 %

29 %

100 %

Knap tre fjerdele af ofrene for kontaktbedrageri angiver, at de umiddelbare økonomiske tab

er mindre end 3.000 kr., mens godt en femtedel angiver at have mistet mere end 10.000. Det

gennemsnitlige økonomiske tab for kontaktbedrageri angivet i 2018-2020 var 8.300 kr.

70 pct. af ofrene for kontaktbedrageri i perioden fra 2018-2020 angiver, at de kun var udsat

én gang, før de opdagede, at der var tale om bedrageri. Knap en femtedel var udsat tre gange

eller flere, før de opdagede bedrageriet.

I knap en tredjedel af tilfældene af kontaktbedrageri i perioden 2018-2020 anmeldte offeret

det selv til politiet, mens politiet fik kendskab til forholdet på anden vis i yderligere ni pct.

af tilfældene.

7.4.2

Misbrug af personoplysninger

Ved misbrug af personoplysninger forstås, at en anden person har anvendt offerets personop-

lysninger, f.eks. navn, cpr-nummer eller mailkonto, eller identitetsbeviser, f.eks. kørekort

eller sygesikringsbevis, med henblik på at opnå en økonomisk gevinst. Dette kan f.eks. ske

ved at bestille varer/ydelser på nettet eller ved at oprette abonnementer i offerets navn. Mis-

brug af person- og identitetsoplysninger omfatter ikke misbrug af betalingskortoplysninger

over internettet.

Som nævnt er det ni pct. af ofrene for kriminalitet begået på internettet i 2020, som angiver

at have været udsat for misbrug af personoplysninger over internettet inden for det seneste

år. Dette svarer til, at 0,4 pct. af befolkningen i alderen 16-74 år i 2020 angiver at have være

udsat for denne form for kriminalitet begået på internettet inden for det seneste år; i absolutte

tal mellem 13.000 og 22.000 personer.

140

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Ud af den samlede gruppe af ofre for kriminalitet begået på internettet er det nogenlunde

samme andel blandt mænd og kvinder, der angiver at have været udsat for, at deres person-

oplysninger er blevet misbrugt. Blandt ofre for kriminalitet begået på internettet har de 16 -

24-årige statistisk signifikant større risiko for at blive udsat for misbrug af personoplysninger

end de ældre aldersgrupper. Sidstnævnte er beregnet på basis af undersøgelserne fra 2018-

2020.

En gerningsperson kan tilegne sig adgang til andres personoplysninger på flere forskellige

måder, f.eks. gennem hacking, pharming, ved at offeret handler på internettet eller ved ind-

brud og tyveri. Godt en tredjedel af ofrene for misbrug af personoplysninger i perioden fra

2018-2020 ved ikke, hvordan gerningspersonen har fået adgang til deres oplysninger, mens

størstedelen af de ofre, der ved det, angiver, at gerningspersonen brød ind i deres private

computer, f.eks. via hacking eller malware, eller fik adgang til deres oplysninger gennem

handel på internettet.

Knap to tredjedele af ofrene for misbrug af personoplysninger fra 2018-2020 har mistet min-

dre end 500 kr., mens 12 pct. har mistet mere end 10.000 jr. tabel 7.16.

Tabel 7.16

Misbrug af personoplysninger fordelt efter det umiddelbare økonomiske tab, 2018-2020, pct.

Andel

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

65 %

13 %

12 %

100 %

Det gennemsnitlige økonomiske tab i forbindelse med misbrug af personoplysninger var cirka

4.000 kr. i perioden fra 2018-2020. Ofrene selv har betalt en fjerdedel af det samlede økono-

miske tab, mens det resterende er dækket af f.eks. bank eller forsikringsselskab.

29 pct. af ofrene for misbrug af personoplysninger har ikke selv opdaget, at deres oplysninger

er blevet misbrugt, men er blevet gjort opmærksom herpå via f.eks. venner, familie eller bank,

jf. tabel 7.17. En mindre andel har opdaget det gennem kontoudskrift (17 pct.) eller en reg-

ning/opkrævning (19 pct.). Godt en tredjedel af ofrene (36 pct.) angiver, at være blevet gjort

opmærksom på misbruget på anden vis.

141

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Tabel 7.17

Andel ofre for misbrug af personoplysninger fordelt efter, hvordan de opdagede misbruget, 2018-2020, pct.

Andel

Gennem kontoudskrifter (på papir eller netbank)

Regning/opkrævning fra en virksomhed for en vare/ydelse

Blev kontaktet af en tredjeperson (f.eks. venner, familie, bank)

Andet

I alt

17 %

19 %

29 %

36 %

100 %

Knap en fjerdedel af ofrene for misbrug af personoplysninger angiver, at de selv har anmeldt

det til politiet, mens knap én ud af ti angiver, at politiet har fået kendskab til forholdet på

anden vis.

7.4.3

Hadefulde ytringer på internettet

Godt én ud af ti af dem, der i 2020 svarer, at de har været udsat for kriminalitet begået på

internettet, har været udsat for hadefulde ytringer. Der spørges til hadefulde ytringer, som

angår racisme, diskrimination i forhold seksuel orientering eller kønsidentitet samt diskrimi-

nation i forhold til religion. Den umiddelbart mest udbredte type af hadefulde ytringer er

racistiske ytringer, dernæst diskriminerende ytringer om seksuel orientering eller kønsiden-

titet, mens diskriminerende ytringer om religion udgør den mindste kategori.

Ud af den samlede gruppe af ofre for kriminalitet begået på internettet er det nogenlunde

samme andel blandt mænd og kvinder, der angiver at have været udsat hadefulde ytringer på

internettet. Blandt ofre for kriminalitet begået på internettet er de 40 -74-årige statistisk sig-

nifikant sjældnere udsat for hadefulde ytringer på internettet end de yngre aldersgrupper.

142

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Samlet udvikling: vold, tyveri og/eller

hærværk

I det følgende anskues udviklingen i tyverier (herunder indbrud), hærværk og vold samlet.

Kriminalitet begået på internettet og voldtægt m.v. indgår ikke i denne analyse, da tidligere

offerundersøgelser typisk alene har omfattet de tre nævnte former for kriminalitet (tyverier

(herunder indbrud), hærværk og vold), og det derfor ikke er muligt at analysere udviklingen

over en længere tidsperiode, hvis også kriminalitet begået på internettet og voldtægt m.v. skal

inkluderes. Det skal bemærkes, at særligt kriminalitet begået på internettet i et vist omfang

kan afspejle, at der er sket en forskydning af en del af kriminaliteten fra det fysiske til det

digitale rum, og i så fald vil det have betydning for opgørelsen i dette kapitel.

1986 var et mærkeår i kriminalitetens historie i Danmark. Da årsopgørelsen fra Rigspoliti-

chefen for dette år blev offentliggjort, måtte man notere sig, at antallet af anmeldte straf fe-

lovsovertrædelser oversteg en halv million. Helt præcist var der i 1986 registreret 512.850

anmeldelser for overtrædelse af straffeloven. I et tilbageblik kunne man konstatere, at der var

tale om ikke mindre end en femdobling i forhold til begyndelsen af 1960’erne, jf. figur 8.1. I

Interpols internationale kriminalstatistikker fremstod Danmark

–

med 1 anmeldt straffelovs-

overtrædelse for hver 10 indbyggere

–

nu som et af de mest kriminalitetsbelastede samfund i

verden. Samtidig viste analyser, at vold og kriminalitet bekymrede to ud af tre dansker e me-

get (Thulstrup m.fl. 2005).

Figur 8.1

Straffelovsovertrædelser der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til poli tiets kendskab, 1960-1986.

600000

500000

400000

300000

200000

100000

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

143

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Væksten i kriminaliteten i det forudgående tiår, fra 1976 til 1986, havde været langt stærkere

end det tidligere tiår

–

1966 til 1976

–

der igen havde oplevet en stærkere vækst end fra 1956

til 1966. Igennem de forudgående 30 år

–

fra 1956 til 1986

–

havde der været en generel

vækst i kriminaliteten. Denne tilsyneladende katastrofekurs og katastrofeplacerin g for krimi-

naliteten i Danmark inspirerede flere til at kigge fremad: Hvordan ville det se ud ved årtu sin-

deskiftet? Den daværende rigspolitichef spåede, at antallet af straffelovsovertrædelser i år

2000 ville være steget til mere end én million om året, altså en fordobling i forhold til 1986.

Sociologer foretog en række fremskrivninger af kriminalitetens udvikling fra 1986 til år 2000,

blandt andet en fremskrivning baseret på den forudsætning, at den gennemsnitlige stignings-

takst fra 1960 til 1986 ville fortsætte (Blum & Porsager 1987). Samlet betød denne frem-

skrivning, ligesom Rigspolitichefens, en fordobling af de anmeldte straffelovsovertrædelser.

Fra kriminologisk hold blev der udarbejdet en konsekvensanalyse. Denne analyserede de mu-

lige konsekvenser af ændringer i befolkningens størrelse, befolkningens alderssammensæt-

ning og samfundets urbaniseringsgrad

–

forhold som hidtil havde vist sig at have stærk sam-

menhæng med kriminalitetsniveauet (Balvig 1985a; 1987). Denne konsekvensanalyse førte

til et anderledes resultat end de to vækstbaserede fremskrivninger, idet dens bud på udviklin-

gen var, at der i år 2000 ville være færre snarere end flere anmeldte straffelovsovertrædelser

end i 1986.

Det faktisk antal anmeldte straffelovsovertrædelser i 2000 var 504.250

–

et lille fald på 2 pct.

i forhold til 1986. I perioden fra 1986 blev den stadige vækst afløst af først stagnation og

senere et fald i de anmeldte straffelovsovertrædelser. Som det ses af figur 8.2, stagnerede

antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser

i perioden fra midt i 1980’erne til midt i

1990’erne på et niveau med mellem 500.000 og 550.000 årlige anmeldelser, hvorefter der fra

midt i 1990’erne og frem til 2006 var en faldende tendens. Fra 2007 til 2009 steg antallet af

anmeldte straffelovsovertrædelser på ny

–

en stigning på 16 pct. Fra 2009 til 2020 er der

samlet set sket et fald på 34 pct. Med undtagelse af år 2000 har antallet af anmeldte straffe-

lovsovertrædelser i alle årene i det nye årtusinde været under en halv million.

144

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Figur 8.2

Straffelovsovertrædelser der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til poli tiets kendskab, 1960-2020.

600000

500000

400000

300000

200000

100000

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

I 1987 blev der for første gang gennemført en undersøgelse af, hvorvidt dan skerne inden for

det seneste år forud for interviewtidspunktet havde været udsat for tyveri, hærværk og/eller

vold. Som det er fremgået af det tidligere, er der før 1987 foretaget andre offerunder søgelser

–

den første i 1971

–

men i 1987 var det første gang, man i samme undersøgelse spurgte om

udsatheden for tre af de mest typiske og talrige traditionelle straffelovsovertrædelser

–

tyveri,

hærværk og vold.

Undersøgelsen i 1987 viste, at en fjerdedel af befolkningen i løbet af et år blev udsat for

tyveri, hærværk og/eller vold. Siden da er denne undersøgelse gentaget flere gange, jf. figur

8.3.

For en estimering af situationen forud for 1987 baseret på offerundersøgelserne 1971 -1986 se Balvig, 2015

145

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Fra 1987 til 2002 holdt den årlige andel, der havde været udsat for kriminalitet, sig på om-

kring de 25 pct., mens tendensen siden 2002 har været faldende. Niveauet i de seneste år

ligger således markant under tidligere tiders relativt høje niveau.

Figur 8.3

Procent af befolkningen der har været udsat for tyveri, vold og/eller hærværk inden for det seneste år forud for interviewtid s-

punktet, 1960-2020, pct.

100

15141314

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

146

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

8.1

Samlet udsathed: tyveri, vold og/eller hærværk

Som angivet i figur 8.3, har 12 pct. af de adspurgte 16-74-årige i 2020 oplyst, at de i løbet af

de seneste 12 måneder forud for undersøgelsen har været udsat for tyveri, vold og/eller hær-

værk. Denne andel er statistisk signifikant mindre end andelen for 2019 og for den tidligere

periode fra 2005-2019 samlet set. I absolutte tal svarer det til 530.000 mennesker (mellem

497.000 og 564.000 med 95%-sikkerhedsintervaller).

Af de 530.000 personer, der har været ofre for kriminalitet, har 39 pc t. været det mere end én

gang i løbet af det seneste år forud for undersøgelsen. Denne reviktimiseringsandel angår

langt flere, end man skulle forvente, hvis kriminaliteten ramte tilfældigt. Den forøgede risiko

for reviktimisering gør sig gældende såvel med hensyn til risikoen for at blive udsat for en

anden type forbrydelse som for at blive udsat for samme type forbrydelse flere gange.

Selv om der er en overrisiko for at blive udsat for andre typer af forbrydelser, når man er

blevet udsat for én, er det dog langt de fleste af ofrene, der i løbet af et år alene udsættes for

enten

tyveri

eller

hærværk

eller

vold, nemlig 90 pct. af ofrene.

Ni ud af ti af ofrene udsættes altså ”kun” for én type kriminalitet, mens en væsentlig andel –

jf. ovenstående

–

udsættes flere gange for den samme. For de, der udsættes for flere typer af

kriminalitet, er den mest udbredte ”kombination” tyveri og hærværk.

147

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Det fremgår af figur 8.4, at reviktimiseringsrisikoen er stor for alle tre former for kriminalitet.

Risikoen for at blive udsat for vold i løbet af et år er én pct., men hvis man har været udsat

én gang, er der 42 procents risiko for, at man udsættes for vold igen inden for de samme 12

måneder.

Figur 8.4

Procentvis risiko for i løbet af et år at blive udsat for en forbrydelse afhængig af, om man tidligere er blevet udsat for den samme

forbrydelse, 2020, pct.

Hvis ikke tidligere udsat, udsat

Tyveri

Hærværk

Vold

Hvis udsat én gang, udsat igen

148

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Risikoen for at blive udsat for kriminalitet er størst for de unge, mens de ældre aldersgrupper

i mindre grad udsættes for kriminalitet. Blandt de 16-24-årige drejer det sig i 2020 om 17

pct., der er blevet udsat for kriminalitet i løbet af det forudgående år, mens det er 14 pct. af

de 25-39-årige og 11 pct. af de 40-74-årige, jf. figur 8.5. De 16-24-årige har en statistisk

signifikant større risiko for at blive udsat for kriminalitet end de ældre aldersgrupper. Fra den

første del af perioden til den sidste del ses desuden et betydeligt og signifikant fald i udsat-

heden for kriminalitet blandt de 16-24-årige.

Figur 8.5

Ofre for kriminalitet fordelt efter alder, 2005-2020, pct.

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

16-24 år

25-39 år

40-74 år

Se bilagstabel 8.1 for angivelse af de præcise andele.

149

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

I 2020 blev 13 pct. af mændene udsat for kriminalitet over for 11 pct. kvinderne, jf. figur

8.6, og denne forskel er statistisk signifikant. Bortset fra 2014 har der også tidligere år været

en signifikant mindre andel af kvinder end mænd, der har været udsat for kriminalitet.

Figur 8.6

Ofre for kriminalitet fordelt efter køn, 2005-2020, pct.

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Mænd

Kvinder

Se bilagstabel 8.2 for angivelse af de præcise andele.

150

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

8.2

Anmeldelsestilbøjelighed

Sammenlagt er det 47 pct. af ofrene, der har anmeldt mindst én af de former for kriminalitet,

de har været udsat for, til politiet, eller som politiet

–

ifølge ofret

–

har fået kendskab om på

anden vis. Ser vi alene på de ofre, som selv har anmeldt mindst én af de former for krimina-

litet, de har været udsat for, er der ingen statistisk signifikant forskel mellem mænd og kvin-

ders tilbøjelighed til at anmelde kriminaliteten til politiet. Deri mod stiger anmeldelsestilbø-

jeligheden med alderen, jf. figur 8.7. Hvor 32 pct. af de 16-24-årige selv har anmeldt forhol-

det til politiet, er det 44 pct. af de 25-39-årige og 46 pct. af de 40-74-årige. Anmeldelsestil-

bøjeligheden blandt de 16-24-årige er statistisk signifikant lavere end for de ældre alders-

grupper.

Figur 8.7

Andelen af den samlede kriminalitet, der er blevet politianmeldt af ofret selv, fordelt efter ofrets alder, 2020, pct.

16-24 år

25-39 år

40-74 år

151

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Bekymring for kriminalitet

Ved gennemgangen af de enkelte former for kriminalitet er det omtalt, i hvilket omfang kri-

minaliteten har medført fysiske eller økonomiske skader, og

–

i forhold til voldtægt

–

hvorvidt

hændelsen har haft betydning for ofrets liv. Det er imidlertid også af interesse at vide, hvo r

stor en del af befolkningen der er bekymrede for kriminalitet, uanset om de har været udsat

for kriminalitet eller ej, og hvordan udviklingen i bekymringen er.

9.1

Personlig bekymring for kriminalitet

Figur 9.1. viser udviklingen i befolkningens bekymring for

personligt

at blive udsat krimina-

litet. De tre første målinger, der er foretaget i Danmark

– det var i 1970’erne og begyndelsen

af 1980’erne –

viste, at 15-19 pct. var bekymret, dvs. tænkte ofte eller næsten hele tiden på

risikoen for at blive udsat for kriminalitet. I perioden fra 1987 til 2020 har andelen af æng-

stelige danskere ligget på et signifikant lavere niveau, idet det ved langt de fleste målinger er

mellem 10 og 13 pct. af den voksne befolkning, der har angivet at være bekymret for at blive

udsat for kriminalitet.

Figur 9.1

Procent af befolkningen der næsten hele tiden eller ofte tænker på deres personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet,

1975-2020, pct.

100

12 12

13 12

12 14 1212

1010

10 10

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Stigningen i 2008 er antagelig relateret

til dels nogle sociale uroligheder og dels den ’rockerkrig’, der startede

det år. I 2008 blev respondenterne kun spurgt om angst for kriminalitet to gange årligt

–

netop på tidspunkter i

forlængelse af de nævnte hændelser. Siden da er spørgsmålet om angst for kriminalitet indgået i alle månedlige

undersøgelser.

152

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Spørgsmålet om borgernes personlige bekymring for kriminalitet er belyst i undersøgelsen

ved, at de interviewede er blevet spurgt, om deres personlige risiko for at blive udsat for

kriminalitet er noget, de ofte tænker på. De, der svarer, at de næsten hele tiden eller ofte

tænker på denne risiko, er dem, der traditionelt og også i det følgende anses for at være be-

kymret for kriminalitet. Blandt de adspurgte i 2020 var det 10 pct., der ofte eller næsten hele

tiden bekymrede sig om deres personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet, mens an-

delen, der sjældent eller aldrig bekymrede sig om denne risiko, var 65 pct., jf. tabel 9.1. Begge

andele adskiller sig statistisk signifikant fra det forudgående år, 2019, ved at en statistisk

signifikant færre bekymrer sig ofte eller næsten hele tiden, samt en statistisk signifikant større

andel der sjældent eller aldrig bekymrer sig. Hvis der sammenlignes med de ti forudgående

år (2010-2019), er der statistisk signifikant færre, der næsten hele tiden eller ofte be kymrer

sig i 2020, mens andelen, der sjældent eller aldrig bekymrer sig, ikke adskiller sig.

Tabel 9.1

Fordeling af svarpersoner efter bekymring for personligt at blive udsat for kriminalitet, 2005-2020, pct.

Næsten hele

tiden

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Ofte

11 %

10 %

16 %

10 %

11 %

10 %

11 %

12 %

10 %

Af og til

26 %

21 %

20 %

24 %

18 %

17 %

18 %

24 %

25 %

29 %

28 %

26 %

Sjældent

40 %

39 %

35 %

34 %

35 %

39 %

40 %

42 %

40 %

41 %

42 %

43 %

46 %

Aldrig

22 %

27 %

29 %

22 %

36 %

37 %

25 %

24 %

22 %

17 %

16 %

19 %

17 %

18 %

Alle

100 %

1.941

2.843

1.988

1.941

7.552

11.611

11.734

11.549

11.393

11.487

11.465

12.142

11.674

11.234

11.295

13.202

153

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

9.1.1

Demografi og personlig bekymring for kriminalitet

Der er ses en klar statistisk signifikant forskel mellem andelen af mænd og kvinder, som er

bekymret for deres personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet, idet det drejer sig om

12 pct. af kvinderne over for otte pct. af mændene, jf. tabel 9.2. 13 pct. af kvinderne siger, at

de aldrig er bekymret for at blive udsat for kriminalitet, mens dette gør sig gældende for 24

pct. af mændene.

Tabel 9.2

Svarpersoner fordelt efter køn og i hvilket omfang de tænker på deres personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet, 2020,

pct.

Mand

Næsten hele tiden

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

I alt

20 %

47 %

24 %

100 %

Kvinde

10 %

36 %

45 %

13 %

100 %

I alt

26 %

46 %

18 %

100 %

154

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Af tabel 9.3 fremgår det, at forskellene mellem aldersgrupperne er relativt store med hensyn

til den personlige bekymring for kriminalitet. De 16-24-årige er således statistisk signifikant

mere bekymret for kriminalitet (13 pct.) end de ældre aldersgrupper (9 pct.) , ligesom der er

en statistisk signifikant større andel af dem mellem 25 og 74 år, der aldrig eller sjældent er

bekymret for kriminalitet, set i forhold til den yngste aldersgruppe.

Tabel 9.3

Svarpersoner fordelt efter alder og i hvilket omfang de tænker på deres personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet, 2020,

pct.

–

24 år

Næsten hele tiden

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

I alt

11 %

25 %

40 %

21 %

100 %

–

39 år

23 %

47 %

20 %

100 %

–

74 år

29 %

47 %

17 %

100 %

I alt

26 %

43 %

18 %

100 %

9.1.2

Udsathed og personlig bekymring for kriminalitet

155

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

De, der har været udsat for kriminalitet

inden for det seneste år, tænker generelt mere på

risikoen for (på ny) at blive udsat for kriminalitet, end andre gør, jf. tabel 9.4. Mens syv pct.

af dem, der ikke har været udsat for kriminalitet, næsten hele tiden eller ofte tænker på denne

risiko, drejer det sig om 17 pct. af dem, der har været udsat for kriminalitet, hvilket er en

statistisk signifikant større andel. Det skal dog understreges, at det på det foreliggende grund-

lag ikke kan vides, i hvilken udstrækning sammenhængen eventuelt (også) går den anden vej:

At det især er de mennesker, der med mere eller mindre god grund er bekymret for at blive

udsat for kriminalitet, som faktisk udsættes. En dansk undersøgelse finder, at begge forkla-

ringer kan understøttes: personer, der udsættes for kriminalitet, er mere utrygge i udgangs-

punktet, inden de udsættes for kriminalitet, men udsathed for kriminalitet øger ligeledes

utrygheden (Scherg og Ejrnæs 2020).

Tabel 9.4

Svarpersoner fordelt efter udsathed for kriminalitet og i hvilket omfang de tænker på deres personlige risiko for at blive udsat

for kriminalitet, 2020, pct.

Ikke udsat

Næsten hele tiden

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

I alt

24 %

49 %

20 %

100 %

Udsat

14 %

28 %

41 %

14 %

100 %

Det er desuden undersøgt, om forskellen mellem de udsattes og de ikke udsattes grad af be-

kymring varierer i forhold til arten af den kriminalitet, de har været udsat for. Det viser sig

ikke at være tilfældet, da alle, der har været udsat for en af de forskellige former for krimi-

nalitet, signifikant hyppigere er bekymret sammenlignet med dem, der ikke har været udsat

for disse forbrydelser.

9.2

Bekymring for kriminalitet i samfundet

Kriminalitet er her defineret som samtlige typer af kriminalitet, der spørges ind til i indeværende un-

dersøgelse.

156

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

I 1985 påbegyndte Institut for Konjunktur-Analyse en måling af danskernes bekymringer og

inkluderede et spørgsmål, der lyder:

Hvor meget bekymrer du dig for vold og kriminalitet i sam-

fundet?

Målingen, der blev foretaget fire gange årligt, er senere overtaget af andre analyseinsti-

tutter.

Frem til midten af år 2000 omfattede hver måling 600 respondenter, men siden da cirka

1.100 pr. måling, hvilket vil sige omkring 4.400 respondenter på årsbasis.

Da disse målinger ikke længere gennemføres af analyseinstitutter på en måde, der er sammen-

lignelig med de tidligere, blev det i 2015 besluttet at lade spørgsmålet indgå i omnibusundersø-

gelsen. Det indgik første gang i oktober 2015 og er siden indgået i hver af de månedlige under-

søgelser. Spørgsmålet er altså stillet i samtlige måneder i 2020, hvilket betyder, at godt 13.000

personer har besvaret spørgsmålet om bekymring for samfundsmæssig kriminalitet i 2020.

Det er vigtigt at påpege, at resultaterne fra år 2015-2020 næppe er direkte sammenlignelige med

tidligere års resultater, da udvælgelsen af respondenter, vægtning af bortfald samt konteksten for

spørgsmålet er anderledes end i de tidligere undersøgelser.

Det er dog sikret, at spørgsmålet

stilles adskilt fra spørgsmålet om de adspurgtes personlige risiko for at blive udsat kriminalitet,

jf. afsnittet ovenfor, samt adskilt fra spørgsmål om udsathed for kriminalitet. Selve spørgsmålets

formulering og konstruktionen er den samme som i tidligere år.

Figur 9.2 viser de samlede resultater inklusive sikkerhedsintervaller fra de enkelte år. I 2020 ses

den hidtil laveste andel, der er meget bekymret for vold og kriminalitet (14 pct.). Dette er også

signifikant færre end i det forudgående år, 2019 og for perioden 2015-2019.

I 2009 gik Institut for Konjunktur-Analyse sammen med Catinét og blev til Canitét-IFKA. I juli 2010 overtog

Voxmeter denne analysevirksomhed.

I de tidligere undersøgelser blev respondenterne stillet en lang række spørgsmål om bekymring for forskellige

samfundsmæssige forhold, såsom forurening og arbejdsløshed.

157

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Figur 9.2

Andel, der bekymrer sig meget for vold og kriminalitet i samfundet, 1985 -2020, pct. Samlede resultater for de enkelte år, med

sikkerhedsintervaller.

100

64 65

63 62

57 56 55

43 44

37 37

39 38

32 31

21 20

18 18

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Det er også værd at fokusere på den anden ende af skalaen, nemlig andelen der siger, at de slet

ikke bekymrer sig for vold og kriminalitet i samfundet. Denne svarkategori var ikke inkluderet i

analyseinstitutternes undersøgelser de første år. I 1990 kom svarmuligheden med, og det viste

sig da også i starten kun at være ganske få, som sagde, at de slet ikke bekymrede sig for vold og

kriminalitet i samfundet, jf. figur 9.3. Først i slutningen af 1990’erne kom denne andel op på

omkring fem pct. og voksede derefter til mere end ti pct. i 2003. I 2014 var andelen vokset til

hele 21 pct. Med de nye målinger i 2015-2020 er andelen af personer, der slet ikke bekymrer sig

for vold og kriminalitet, faldet til mellem 11 og 16 pct. Også dette resultat må tages med forbe-

hold, jf. de omtalte problematikker vedrørende ændringen i dataindsamlingen i 2015. I 2020 er

andelen, der slet ikke er bekymret for vold og kriminalitet, 16 pct., hvilket er statistisk signifikant

større end andelen i 2019.

Samlet set tyder denne og den ovennævnte afvigelse, i forhold til resultaterne fra de tidligere

undersøgelser af befolkningens bekymring for vold og kriminalitet, på, at de respondenter, der

Værdierne er fra og med 2015 markeret med gul for at indikere usammenligneligheden med tidligere år, jf. den

omtalte problematik omkring dataindsamlingen.

158

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

indgår i Danmarks Statistiks undersøgelse, er mere moderate i deres angivelser af deres bekym-

ringer. Dette kan som nævnt både bero på selve stikprøvens udvælgelse og konteksten for spørgs-

målet.

Figur 9.3

Andel, der slet ikke bekymrer sig for vold og kriminalitet i samfundet, 1990-2020, pct. Samlede resultater for de enkelte år, med

sikkerhedsintervaller.

12 11 12

11 11

15 16

12 11 13 12

159

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Af andelen, der slet ikke er bekymrede for kriminalitet i samfundet, oplyser 53 pct., at de

heller aldrig bekymrer sig for deres personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet, jf.

tabel 9.5. 36 pct. af dem, der er meget bekymret for kriminalitet i samfundet, er også n æsten

hele tiden eller ofte bekymret for personligt at blive udsat for kriminalitet.

Tabel 9.5

Svarpersoner fordelt efter i hvilket omfang de tænker på deres personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet og deres

bekymring for kriminalitet i samfundet, 2020, pct.

Bekymring for

kriminalitet i

samfundet

Meget bekymret

En del bekymret

Kun lidt bekymret

Slet ikke bekymret

I alt

Personlig risiko for at blive udsat for kriminalitet

Næsten hele

tiden

0,9 %

0,3 %

0,5 %

Ofte

29 %

12 %

0,7 %

Af og til

36 %

42 %

20 %

26 %

Sjældent

20 %

39 %

61 %

40 %

46 %

Aldrig

17 %

53 %

18 %

I alt

100 %

9.2.1

Demografi og bekymring for kriminalitet i samfundet

Den kønsmæssige fordeling af den samfundsmæssige bekymring for kriminalitet ligner for-

delingen for den personlige bekymring for at blive udsat for kriminalitet. En statistisk signi-

fikant større andel af kvinder (16 pct.) end af mænd (12 pct.) er meget bekymrede for vold

og kriminalitet i samfundet, jf. tabel 9.6. Mens godt hver femte mand slet ikke bekymrer sig

for vold og kriminalitet, gør det samme sig kun gældende for godt hver tiende kvinde.

Tabel 9.6

Svarpersoner fordelt efter køn og i hvilket omfang de er bekymrede for vold og krim inalitet i samfundet, 2020, pct.

Mand

Meget bekymret

En del bekymret

Kun lidt bekymret

Slet ikke bekymret

I alt

12 %

24 %

43 %

21 %

100 %

Kvinde

16 %

30 %

44 %

11 %

100 %

I alt

14 %

27 %

44 %

16 %

100 %

160

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Også aldersmæssigt er der statistisk signifikante forskelle, idet de 16 -24-årige er mindre be-

kymrede for kriminalitet i samfundet end de ældre aldersgrupper. Det modsatte gør sig gæl-

dende, hvad angår bekymringen for personligt at blive udsat for kriminalitet, jf. tabel 9.7.

Tabel 9.7

Svarpersoner fordelt efter alder og i hvilket omfang de er bekymrede for vold og kriminalitet i samfundet, 2020, pct.

–

24 år

Meget bekymret

En del bekymret

Kun lidt bekymret

Slet ikke bekymret

I alt

19 %

49 %

24 %

100 %

–

39 år

10 %

22 %

46 %

22 %

100 %

–

74 år

17 %

31 %

41 %

11 %

100 %

I alt

14 %

27 %

44 %

16 %

100 %

9.2.2

Udsathed og bekymring for kriminalitet i samfundet

I tabel 9.8 er bekymringen for kriminalitet i samfundet sat i forhold til, om man har været

udsat for kriminalitet. Mens 12 pct. af dem, der ikke havde været udsat for kriminalitet, var

meget bekymrede for kriminalitet, så er det noget flere, 17 pct., af d em, der har været udsat

for kriminalitet. Forskellen er statistisk signifikant.

Tabel 9.8

Svarpersoner fordelt efter udsathed for kriminalitet og i hvilket omfang de er bekymrede for vold og kriminalitet i samfundet ,

2020, pct.

Ikke udsat

Meget bekymret

En del bekymret

Kun lidt bekymret

Slet ikke bekymret

I alt

12 %

26 %

46 %

16 %

100 %

Udsat

17 %

28 %

41 %

14 %

100 %

161

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Litteraturliste

Andersen, Ole Ejnar (1985a):

Ofre for vold og overfald, 2. halvår 1980, 1982 og 1984.

AIM Media- og Sociale Undersøgelser, (stencil).

Andersen, Ole Ejnar (1985b):

Ofre for vold og overfald i Danmark 1971-1984,

Forsknings-

rapport nr. 27, Justitsministeriet: Kriminalpolitisk Forskningsgruppe.

Andersen, Ole Ejnar (1887):

Ofre for vold og overfald,

2. halvår 1986. AIM Media- og So-

ciale Undersøgelser, (stencil).

Balvig, Flemming (1978):

Angst for kriminalitet. Lov-og-orden tendenser i en dansk pro-

vinsby.

København: Gyldendal.

Balvig, Flemming (1985a):

Befolkningssammensætningen og den fremtidige kriminalitets-

udvikling,

i Rapport fra 27. nordiske forskerseminar i Ljusterö, Sverige,

Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi, s. 41-88.

Balvig, Flemming m.fl. (1985b):

Gadevold.

København: Det Kriminalpræventive Råd.

Balvig, Flemming (1987):

Den tyvagtige dansker. Brudstykker af kriminalitetens udvikling

gennem tre århundreder, fra 1725 til 2025.

København: Borgens Forlag.

Balvig, Flemming (1995): Ungdom oplever

mere vold! En oversigt over danske voldsoffer-

undersøgelser 1970-94.

København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Balvig, Flemming (1997):

En rundrejse i voldens nutidshistorie.

København: Det Kriminal-

præventive Råd.

Balvig, Flemming (1998):

Vold på gaden, i hjemmet og på arbejdet. Oversigt over resulta-

ter fra voldsofferundersøgelsen 1995/96.

København: Information fra Rigs-

politichefen, Rigspolitichefens trykkeri.

Balvig, Flemming (2000a):

Det voldsomme samfund. Om vold som problem og fængslet

som løsning.

Bind II: USA og Danmark. København: Jurist- og Økonomfor-

bundets Forlag.

Balvig, Flemming (2000b): Det

voldsomme samfund. Om vold som problem og fængslet

som løsning.

Bind I: Fortid og nutid. København: Jurist- og Økonomforbun-

dets Forlag.

Balvig, Flemming (2015):

Kriminalitetsudviklingen.

København: Det Kriminalpræventive

Råd.

Balvig, Flemming og Cecilie Høigård: Kriminalitets og straf i tal og tekst. København: Bor-

gens Forlag, 1988.

Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard (2006):

Vold og overgreb mod kvinder. Dansk rap-

port vedrørende deltagelse i International Violence Against Women Survey

(IVAWS).

København: Københavns Universitet/Justitsministeriets Forsk-

ningsenhed.

Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard (2009):

Man anmelder da vold.

Københavns Uni-

versitet/Justitsministeriet/Det Kriminalpræventive Råd/Rigspolitiet.

Blum, Jacques og Michael Porsager (1987):

Det andet Danmark.

Social Årbog 87/88. Kø-

benhavn: Politikens Forlag.

Brå (2009): Våld mot kvinnor och män i nära relationer. Rapport 2009:12.

Brå (2014): Brott i nära relationer. En nationell kartläggning. Rapport 2014:8.

Brå (2019): Hatbrott 2018. Statistik över polisanmälda brott med identifierade hatbrottsmotiv.

Rapport 2019:13.

162

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Christensen, Else og Inger Koch-Nielsen (1992):

Vold ude og hjemme. En undersøgelse af

fysisk vold mod kvinder og mænd.

København: Socialforskningsinstituttet,

Rapport 92:4.

Danielsson, Petri, Venla, Salmi (2014): “Intimate partner violence victimization and house-

hold financial strain”,

Journal of Scandinavian Studies,

vol. 15 no. 2, 159-

66.

Danmarks Statistisk (2020): “Stigning i anmeldt bedrageri”,

Nyt fra Danmarks Statistisk:

Kriminalitet 2019,

København: Danmarks Statistisk.

Døllner, Leise (1991):

Gadevold - overfald eller sammenfald?

København: Kriminalistisk

Institut, Københavns Universitet.

Gerell, M., Kardell, J., & Kindgren, J. (2020). Minor covid-19 association with crime in

Sweden. Crime Science, 9(1),

Helweg-Larsen, K. (2012).

Vold i Nære Relationer: omfanget, karakteren og udviklingen

samt indsatsen mod partnervold blandt kvinder og mænd-2010.

Syddansk

Universitet. Statens Institut for Folkesundhed.

Justitsministeriets Forskningskontor (2014):

Drab i Danmark

2008-2011. Justitsministeriet.

Kemp, S. Buil-Gil, D., Moneva, A., Miró-Llinares, F., & Díaz-Castaño, N. (2021):”Empty

streets, busy internet: A time-series analysis of cybercrime and fraud trends

during COVID-19”,

Journal of Contemporary Criminal Justice.

Kjøller, Mette og Niels Kr. Rasmussen (2002):

Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 &

udviklingen siden 1987.

København: Statens Institut for Folkesundhed.

Kruize, Peter (2018):

Internetkriminalitet 2017. Offerundersøgelse om identitetstyveri, be-

drageri, afpresning og chikane i cyberspace.

Købehavn: Det Kriminalpræ-

ventive Råd.

Kruize, Peter og David W.M. Sorensen (2017):

Det danske indbrudsniveau set fra et inter-

nationalt perspektiv.

København: Det Kriminalpræventive Råd.

Kyvsgaard, Britta (2015): ”Jo større jo bedre?” i

Kriminalistiske Pejlinger - Festskrift til

Flemming Balvig.

København: Jurist- og økonomforbundets forlag.

Kyvsgaard, Britta (2017):

Udviklingen i anmeldelser for vold og trusler.

København:

Justitsministeriet.

Mannov, J., Østergård, C., & Kjær Minke, L. (2020). Kriminalitetsudviklingen i Danmark

under Covid-19 pandemien. Det Kriminalpræventive Råd.

Morgenavisen Jyllands-Posten (1979).

Hver syvende dansker rammes af ulykker og forbry-

delser årligt.

Morgenavisen Jyllands-Posten d. 30. april 1979.

Morgenavisen Jyllands-Posten (1984).

Observa: Stadig flere kvinder er udsat for vold.

Morgenavisen Jyllands-Posten d. 13. maj 1984.

Pedersen, Anne-Julie B., Kyvsgaard, Britta

& Balvig, Flemming (2017): ”Udsathed for vold

og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016”.

Justits-

ministeriet, Københavns Universitet, Det Kriminalpræventive Råd og Rigs-

politiet.

Pedersen, Anne-Julie B., Okholm,

Mikkel Møller & Balvig, Flemming (2021): ”Udsathed

for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005 -2020.

Hovedtal”. Justitsministeriet, Københavns Universitet, Det Kriminalpræ-

ventive Råd og Rigspolitiet.

Politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK) (2021):

LCIK årsrapport 2020. En rapport om it-relateret økonomisk kriminalitet

anmeldt i 2020.

København: Rigspolitiet.

163

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Politidirektoratet (2018):

Hatkriminalitet. Anmeldelser 2017.

Politiken (1988):

Mænd får tæv og kvinder bestjæles.

Politiken d. 18. december 1988.

Politiken (1994):

Kriminaliteten er gået i stå.

Politiken d. 23. januar 1994.

Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter (NFC) (2019):

Hadforbrydelser i 2018. Rigspo-

litiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser.

Rigspolitiet.

Rigspolitiet (2017a):

National Strategisk Analyse 2017.

København. Rigspolitiet.

Rigspolitiet (2017b):

Styrket indsats mod økonomisk it-kriminalitet. Hovedpunkter i politi-

ets strategi for indsatsen mod økonomisk it-kriminalitet frem mod 2020.

Kø-

benhavn. Rigspolitiet.

Scherg, R. H., & Ejrnæs, A. (2020). De utryghedsmæssige konsekvenser af udsathed for

kriminalitet i Danmark.

Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab,

107, 41–

Syddansk Universitet (SDU), Statens institut for Folkesundhed (2018):

Vold og seksuelle

krænkelser.

SDU.

Thulstrup, Jørn m.fl. (2005):

Danskerne 2006 … derfor holder opsvinget.

København: Insti-

tut for Konjunktur-Analyse.

Wolf, Preben (1972):

Vold i Danmark og Finland 1970/71.

En sammenligning af voldsofre.

Projekt Noxa. Forskningsrapport nr. 1 til Nordisk Samarbejdsråd for Krimi-

nologi (stencil).

164

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Spørgsmål

Spørgeskema

Svarkategori

Meget bekymret

En del bekymret

Kun lidt bekymret

Slet ikke bekymret

De fleste aftener i ugens løb

3-4 aftener om ugen

1-2 aftener om ugen

Ikke hver uge

Typisk flere gange om ugen

Typisk én gang om ugen

1-3 gange om måneden

Nogle gange i løbet af et halvt år

Sjældnere

Stort set aldrig

Næsten hele tiden

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

I hvilken grad er du bekymret for vold og kriminalitet i samfun-

det?

Hvor ofte er du ikke hjemme om aftenen, fordi du f.eks. er til

idræt, på besøg hos andre, i biografen eller lignede?

Hvor ofte mødes du med andre mennesker, venner eller be-

kendte for at feste eller more dig? Her tænkes både på samvær,

der foregår i byen, hjemme hos venner eller bekendte eller hos

dig selv?

Hvor ofte tænker du på risikoen for at blive offer for kriminalitet,

det vil sige at blive overfaldet, udsat for tyveri, hærværk eller lig-

nede?

Vold

Forekomsten af vold diskurteres meget for tiden. Har du inden

for de sidste 12 måneder været udsat for vold eller trusler, som

var så alvorlige, at du blev bange?

Hvor mange gange har du været udsat for vold i de seneste 12

måneder?

Sidste gange du var udsat for vold, førte det da til synlige mær-

ker eller skader på kroppen?

Hvilke skader eller mærke medførte volden?

Hvis volden medførte flere skader, bedes du angive den, som

var mest alvorlig.

Hvilket andet?

Har du været hos lægen eller på skadestuen som følge af vol-

den?

Blev du behandler for dine skader eller konstaterede lægen

alene, hvad der var sket?

Nej

Ja, blev behandler for mine skader

Nej, lægen konstaterede alene hvad der var

sket

Nej

Mærker eller hævelser såsom blåt øje, buler og

lignede

Rifter eller flænger i huden, blodudtrækninger

eller skrammer

Sår, snitsår, ar, ydre blødninger eller brænde-

mærker

Indre blødninger

Forstuvning, fibersprængning, hjernerystelse

eller trykkede ribben

Brækkede legemsdele eller brud på kraniet

høre-, syns- eller tandskader

Andre skader på hoved, nakke eller hals

Andet

Ja, både vold og trusler

Ja, vold

Ja, trusler

Nej

165

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Hvor forgik volden

Egen bolig

Voldsudøverens bolig

Anden privat bolig

På arbejdsplads/skole/uddannelsesinstitution

På værtshus, cafe, bodega m.m.

Offentligt tilgængeligt sted, gade, vej, plads,

torv, park, skov

Offentligt transportmiddel

Anden offentligt tilgængeligt sted

Udlandet

Andet

Angiv hvor?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord.

Hvor mange personer deltog aktivt i volden imod dig?

Var det under udførelse af dit arbejde?

Hvad var det for et arbejde du havde, da du blev udsat for vold

eller trusler om vold under udførelsen af dit arbejde?

Hvilket arbejde?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord

Hvad tror du er hovedgrunden til, at du blev udsat for det?

Hvilken anden grund?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord

Uenighed, skænderi der udviklede sig

Hævn, vrede over noget jeg havde gjort eller

ikke ville gøre

Misundelse

Jalousi

Røveri (ville have noget jeg havde)

Seksuelt motiveret

Regulært ’overfald’ der ikke havde noget med

mig at gøre (men ikke røveri, tvungen sex)

Skulle vise sig

Den eller de følte nok, det var mig der startede

Den eller de følte nok, jeg havde været provo-

kerende

Personen var psykisk syg eller ude af kontrol

(f.eks. pga. alkohol, piller el.lign.)

Andet

1 person

2 personer

3 personer

4 personer

5 personer eller flere

Nej

Arbejde med særligt belastede klienter (fx de-

mente unge på døgninstitution, psykisk syge)

Har kontrol-/overvågningsarbejde (fx politibe-

tjent, dørvogter, p-vagt, billetkontrollør)

Arbejder med transport af mennesker (fx bus-

chauffør, taxachauffør)

Har anden form for risikobetonet arbejder

Har ikke et særligt risikobetonet arbejde

166

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Hvornår skete det?

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lørdag

Søndag

Hverdag

Weekend

Kl. 06

–

Morgen

Kl. 07

–

Morgen

Kl. 08

–

Morgen

Kl. 09

–

Morgen

Kl. 10

–

Formiddag

Kl. 11

–

Formiddag

Kl. 12 - Midt på dagen

Kl. 13

–

Eftermiddag

Kl. 14

–

Eftermiddag

Kl. 15

–

Eftermiddag

Kl. 16

–

Eftermiddag

Kl. 17

–

Eftermiddag

Kl. 18

–

Aften

Kl. 19

–

Aften

Kl. 20

–

Aften

Kl. 21

–

Aften

Kl. 22

–

Aften

Kl. 23

–

Aften

Kl. 24

–

Midnat

Kl. 01

–

Nat

Kl. 02

–

Nat

Kl. 03

–

Nat

Kl. 04

–

Nat

Kl. 05

–

Nat

Ja, lidt påvirket af alkohol

Ja, meget påvirket af alkohol

Ja, påvirket af alkohol

Ja, påvirket af euforiserende stoffer

Påvirket af andet

Nej

Mand

Kvinde

Hvilken ugedag skete det på?

På cirka hvilket tidspunkt af døgnet skete det?

Var du påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer, såsom nar-

kotika, medicin eller lignende?

Kan du give en nærmere beskrivelse af voldsudøveren/den mest

aktive i volden

–

var det en mand eller en kvinde?

167

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Hvor gammel var denne person?

Under 15 år

15-24 år

25-39 år

40-64 år

65 år eller derover

Nej

Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste

En nu forhenværende ægtefælle/samlever/kæ-

reste, som begik volden inden forholdets ophør

Forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste,

som begik volden efter forholdets ophør

Barn/barnebarn/stedbarn

Forældre/bedsteforældre

Andet familiemedlem

(Tidligere) ven/kammerat

En bekendt, som man havde kendt i mere en

24 timer

En bekendt, som man havde kendt under 24 ti-

mer

Person i afhængighedsforhold

Anden person

Ja, lidt påvirket af alkohol

Ja, meget påvirket af alkohol

Ja, påvirket af alkohol

Ja, påvirket af euforiserende stoffer

Påvirket af andet

Nej

Brugt mod mig

Alene truet med det

Begge dele (både truet og brugt)

Nej

Meget alvorlig

Ret alvorlig

Ikke særlig alvorlig

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Bare noget der sker

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

Kendte du denne person?

Hvem var det?

Var personen påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer, så-

som narkotika, medicin eller lignede?

Blev der anvendt våden/redskaber ved overfaldet?

Blev våbnet eller redskabet brugt mod dig eller alene anvendt til

at true med?

Blev der anvendt skydevåben?

Blev der anvendt kniv?

Blev der anvendt slagsvåden? (køller, jernstænger m.m.)

Blev der anvendt andre våden? (flasker, sten m.m.)

Alt taget i betragtning, hvor alvorlig var denne hændelse for dig,

da du blev udsat for den? Var den…?

Synes du hændelsen var…

Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes racisme?

Med racisme menes, at man udsættes fordi man har en bestemt

etnisk baggrund

168

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes seksuel oriente-

ring?

Hermed menes, at man udsættes fordi man f.eks. er homosek-

suel eller transseksuel eller fordi gerningsmanden tror man er

det

Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes din kønsidenti-

tet?

Hermed menes, at man udsættes, fordi man f.eks. er transkøn-

net, transvestit eller LGBTI-person i øvrigt, eller fordi gernings-

manden tror, at man er det

Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes din religion?

Hermed menes, at man udsættes på grund af ens religiøse til-

hørsforhold eller tro

Har du anmeldt volden til politiet?

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

Nej, men politiet fik det at vide på anden måde

Nej

Hvorfor har du ikke anmeldt overfaldet til politiet?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord

Fik politiet fat i voldsudøveren?

Psykisk vold

Har du inden for de seneste 5 år været udsat for psykisk vold?

Det vil sige, at en person nært knyttet til din husstand genta-

gende gange over er periode har udsat dig for groft nedværdi-

gende, forulempende eller krænkende adfærd med henblik på at

styre dig.

Hvornår skete det

Hvem var det?

Alt taget i betragtning, hvor alvorlig var den psykiske vold for dig,

da du blev udsat for den? Var den…?

Synes du, at den psykiske vold var…

Synes du, at det er noget, der påvirker, hvordan du har det med

dig selv og dit liv i dag?

Inden for de seneste 12 måneder

Mellem 1 år og 2 år siden

Mellem 2 år og 3 år siden

Mere end 3 år siden

Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste

En nu forhenværende ægtefælle/samlever/kæ-

reste, som begik volden inden forholdet ophør

Forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste,

som begik volden efter forholdets ophør

Barn/barnebarn/stedbarn

Forældre/bedsteforældre

Andet familiemedlem

(Tidligere) ven/kammerat

Meget alvorlig

Ret alvorlig

Ikke særlig alvorlig

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Bare noget der sker

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Nej

169

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Har du anmeldt den psykiske vold til politiet?

Hvorfor har du ikke anmeldt den psykiske vold til politiet?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord

Tyveri og indbrud

Er der

–

så vidt du ved

–

inden for de seneste 12 måneder no-

gen, der har stjålet eller forsøgt at stjæle penge eller ting, som

tilhørte dig?

Det næste spørgsmål handler specifikt om indbrud i private

hjem:

Er der

–

så vidt du ved

–

inden for de sidste 12 måneder nogen,

der har brudt ind eller forsøgt at bryde ind i dit hjem?

Her tænkes kun på beboelsesrum, og ikke på udhus, garage,

loft og kælder

Hvor mange gange har du været udsat for det?

Omtrent hvor meget blev der stjålet for?

Hvis flere tyverier, tag udgangspunkt i det sidst forekomne.

(Tast 0 for ’Ingenting’ –

kun forsøg på

tyveri. Tast 1 for ’Det

stjålne uden værdi’)

Anmeldte du tyveriet til politiet?

Hvis flere tyverier, tag udgangspunkt i det sidst forekomne.

Hvilket af dine ejendele blev udsat for tyveri eller forsøg på tyveri

(sidste gang)?

(Gerne flere svar)

Nej

Nej, men politiet fik det at vide på anden måde

Nej

Intet. Det var kun forsøg

Bil

Motorcykel

Knallert

Cykel

Båd/skib

Noget fra hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor

Noget fra garage/kælder/loftsrum/udhus/have

ved min bopæl

Noget fra/på min arbejdsplads

Noget fra mit sommerhus/fritidshus

Noget jeg havde på mig (tasketyveri/lommety-

veri)

Andet

Hvilket andet?

Skete tyveri eller forsøget herpå ved, at der blev brudt ind i dit

hjem, eller var det gæster eller andre, som var blevet lukket ind,

der gjorde det?

Drejede det sig om et forsøg på at bryde ind i dit hjem?

Der hvor du bor, og ikke dit udhus, garage, loft eller kælder

Er der nogen af de andre/det andet tyveri, du har været udsat for

inden for de seneste 12 måneder, der skete ved at der blev

brudt ind i eller forsøgt at bryde ind i dit hjem?

Nej

Det skete ved indbrud eller forsøg herpå

Det var gæster/nogen der var lukket ind

170

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Omtrent hvor meget blev der stjålet for ved indbruddet?

Hvis flere tyverier, tag udgangspunkt i det sidst forekomne.

(Tast

0 for ’Ingenting’ – kun forsøg på tyveri. Tast 1 for ’Det

stjålne uden værdi’)

Anmeldte du det til dit forsikringsselskab?

Fik du det stjålne tilbage eller erstattet?

Hærværk

Har du været udsat for hærværk f.eks. rudeknusning, at dine bil-

dæk er blevet skåret op eller at andre ting er blevet ødelagt in-

den for de seneste 12 måneder?

Hvor mange gange har du været udsat for det?

Omtrent hvor meget beløb skaderne ved hærværket sig til?

Hvis flere hærværk, tag udgangspunkt i det sidste

Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes racisme?

Med racisme menes, at man udsættes fordi man har en bestemt

etnisk baggrund

Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes seksuel oriente-

ring?

Hermed menes, at man udsættes fordi man f.eks. er homosek-

suel eller transseksuel eller fordi gerningsmanden tror man er

det

Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes din kønsidenti-

tet?

Hermed menes, at man udsættes, fordi man f.eks. er transkøn-

net, transvestit eller LGBTI-person i øvrigt, eller fordi gernings-

manden tror, at man er det

Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes din religion?

Hermed menes, at man udsættes på grund af ens religiøse til-

hørsforhold eller tro

Anmeldte du skaderne til politiet?

Hvis flere hærværk, tag udgangspunkt i det sidst

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

Nej, men politiet fik det af vide på anden måde

Nej

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

Nej, men jeg er forsikret, og jeg ville nok have

fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det

Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke

jeg ville få erstatning

Nej, for jeg har ikke en tyveriforsikring

Jeg fik det hele ubeskåret tilbage

Jeg fik noget tilbage og erstatning (hel eller del-

vis) for resten

Jeg fik intet tilbage, men fik erstatning (hel eller

delvis)

Jeg fik intet tilbage og heler ikke erstatning

Jeg fik det hele beskåret tilbage

Jeg fik noget tilbage

Jeg fik ikke noget tilbage eller nogen erstatning

171

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Hvilken af dine ejendele blev udsat for hærværk (sidste gang)?

(Gerne flere svar)

Bil

Motorcykel

Knallert

Cykel

Båd/skib

Hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor

Garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min

bopæl

Min arbejdsplads

Mit sommerhus/fritidshus

Andet

Hvilket andet?

Anmeldte du det til dit forsikringsselskab?

Fik du det ødelagte erstattet?

Voldtægt

Det næste spørgsmål handler om nogle andre ubehagelige ople-

velser, du måske har haft.

Har du inden for de seneste 5 år været udsat for voldtægt eller

forsøg herpå, altså at en person ved brug af vold, eller trusler

om vold, har forsøgt at tvinge dig til eller rent faktisk har tvunget

dig til samleje?

Forsøg på og tvungne samlejer fra kærester, ægtefæller og an-

dre seksuelle partnere tæller også med

Hvor mange gange inden for de seneste 5 år har du været udsat

for voldtægt eller forsøg herpå?

De følgende spørgsmål drejer sig om sidste gang

Hvornår skete det?

Var det fuldbyrdet voldtægt eller forsøg på voldtægt?

Hvor foregik det?

Inden for de seneste 12 måender

Mellem 1 år og 2 år siden

Mellem 2 år og 3 år siden

Mere end 3 år siden

Forsøg på voldtægt

Fuldbyrdet voldtægt

Egen bolig

I personen bolig

Anden privat bolig

På arbejdsplads/skole/uddannelsesinstitution

På værtshus, cafe, bodega m.m.

Offentligt tilgængeligt sted, gade, vej, plads,

torv, park, skov

Offentligt transportmiddel

Andet offentligt tilgængeligt sted

Udlandet

Andet

Nej

Nej, men jeg er forsikret, og jeg ville nok have

fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det

Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke

jeg ville få erstatning

Nej, for jeg har ikke en forsikring det dækker

hærværk

Der blev ikke ødelagt noget, det var kun forsøg

Jeg fik fuld erstatning

Jeg fik delvis erstatning

Jeg fik ingen erstatning

172

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Angiv hvor?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord

Var der flere end én, der tvang dig?

Hvor mange personer tvang dig?

Hvilken ugedag skete det på?

På cirka hvilket tidspunkt af døgnet skete det?

Var du påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer, såsom nar-

kotika, medicin eller lignende?

Var personen påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer, så-

som narkotika, medicin eller lignende?

Nej

2 personer

3 personer

4 personer

5 personer eller flere

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lørdag

Søndag

Hverdag

Weekend

Kl. 06

–

Morgen

Kl. 07

–

Morgen

Kl. 08

–

Morgen

Kl. 09

–

Morgen

Kl. 10

–

Formiddag

Kl. 11

–

Formiddag

Kl. 12 - Midt på dagen

Kl. 13

–

Eftermiddag

Kl. 14

–

Eftermiddag

Kl. 15

–

Eftermiddag

Kl. 16

–

Eftermiddag

Kl. 17

–

Eftermiddag

Kl. 18

–

Aften

Kl. 19

–

Aften

Kl. 20

–

Aften

Kl. 21

–

Aften

Kl. 22

–

Aften

Kl. 23

–

Aften

Kl. 24

–

Midnat

Kl. 01

–

Nat

Kl. 02

–

Nat

Kl. 03

–

Nat

Kl. 04

–

Nat

Kl. 05

–

Nat

Ja, lidt påvirket af alkohol

Ja, meget påvirket af alkohol

Ja, påvirket af alkohol

Ja, påvirket af euforiserende stoffer

Påvirket af andet

Nej

Ja, lidt påvirket af alkohol

Ja, meget påvirket af alkohol

Ja, påvirket af alkohol

Ja, påvirket af euforiserende stoffer

Påvirket af andet

Nej

173

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Kan du give en nærmere beskrivelse af person der gjorde det

(den mest aktive)

Hvor gammel var denne person?

under 15 år

15-24 år

25-39 år

40-64 år

65 år og derover

Omtrent hvor gammel var du selv, da det skete?

Kendte du denne person?

Du svarede, at du ikke kendte personen.

Betyder det, at I slet ikke har haft kontakt eller samvær forud for

selve overgrebet?

Hvor længe varede jere kontakt eller samvær forud for selve

overgrebet?

Skriv antal timer

Hvordan mødte I hinanden?

Hvilket andet sted?

Hvem var det?

Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste

En nu forhenværende ægtefælle/samlever/kæ-

reste, som begik volden inden forholdets ophør

Forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste,

som begik volden efter forholdets ophør

Barn/barnebarn/stedbarn

Forældre/bedsteforældre

Andet familiemedlem

(Tidligere) ven/kammerat

En bekendt, som man havde kendt i mere end

24 timer

En, som man netop har mødt på et værtshus til

en fest el.lign.

En, som man netop har mødt gennem internet-

tet

En bekendt, som man havde kendt under 24 ti-

mer

Person i afhængighedsforhold (f.eks. plejebarn,

patient eller lignede)

Person man selv var i et afhængighedsforhold

til (f.eks. chef, læge, politimand, taxachauffør

eller lignede)

Anden person

Nej

Ja, jeg blev truet med våben/redskab

–

med

det blev ved truslen

Våben/redskab blev direkte brugt imod mig

Nej

På et værtshus, til en fest eller ligende

Gennem internettet/dating app

Et offentligt tilgængeligt sted (gade, vej, plads,

torv, park eller lignede)

Andet sted

Nej, overhovedet ikke

Ja, vi har ikke haft kontakt

Nej, vi har haft kontakt

Blev du slået eller sparket eller blev der anvendt anden form for

fysisk vold mod dig?

Blev du truet med våben/redskaber ved overfaldet?

Var det skydevåben, der blev anvendt?

Var det kniv?

174

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Var det slagvåben? (køller, jernstænger m.m.)

Var det andre våben eller redskaber såsom flakser, sten, møbler

el.lign.?

Førte den vold, du har været ude for, til synlige mærker eller

skader på kroppen?

Hvilke skader eller mærker medførte det?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord

Krævede skaderne/mærkerne lægebehandling?

Følte du, at du var i livsfare (under hændelsen)?

Blev der anvendt bedøvende middel, sovemiddel eller andet

som gjorde, at du ikke vidste, hvad der foregik, eller ikke kunne

forsvare dig?

Alt taget i betragtning, hvor alvorlig var denne hændelse for dig,

da du blev udsat for den? Var den…?

Synes du, at det er noget, der påvirker hvordan du har det med

dig selv og dit liv i dag?

Nej

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

Meget alvorlig

Ret alvorlig

Ikke særlig alvorlig

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Bare noget der sker

Nej, men politiet fik det at vide på anden måde

Nej

Synes du at hændelsen var …

Har ud anmeldt det til politiet?

Hvorfor har du ikke anmeldt overfaldet til politiet?

Vigtigt at dette bliver nøje beskrevet

Fik politiet fat i personen der gjorde det?

Har du været til undersøgelse på et center for voldtægtsofre el-

ler tilsvarende center?

Har du fortalt om det skete til andre:

Til familie?

Til venner/bekendte?

Til nogen på din arbejdsplads/studie?

Til krisecenter el.lign.?

Til læger/behandlere/psykologer/psykiatere (ikke krisecenter)?

Til myndigheder/autoriteter uden for politiet, f.eks. skolelærer,

socialrådgiver el.lign.?

Nej

175

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Har ud fortalt det til nogen andre i det hele taget?

Hvad er hovedgrunden til, at du ikke har fortalt det til nogen?

Nej, ingen

Ja, men ingen af de nævnte

Det var ikke så alvorligt

Følte skyld/skam/flov/pinligt

Bange for hævn/angst

For at beskytte personen der gjorde det

Ingen ville tro mig

Andet

Hvilken anden grund?

Var der nogen der opdagende det eller fortalte de det til nogen

umiddelbart efter, at det var sket?

Ja, nogen opdagede det /fortalte det umiddel-

bart efter (inden for 24 timer) til nogen

Nej, fortalt det først senere eller det blev først

opdaget af andre senere (mere end 24 timer ef-

ter).

Øvrige seksuelle krænkelser

Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for andre

former for seksuelle krænkelser end voldtægt? Dette kan fx

være blottelse, at du er blevet tvunget til berøring intime steder

på egen eller andres kroppe, oralsex, at nogen har videregivet

eller truet med at videregive meddelelser, videoer eller billeder

af seksuel karakter, at du selv har oplevet dig tvunget til at dele

sådanne billeder m.v., eller lignende seksuel krænkelse, hvor

det var imod din vilje?

Hvor mange gange har du været udsat for andre former for sek-

suelle krænkelser inden for de sidste 12 måneder?

De følgende spørgsmål drejer sig om sidste gang , det vil sige

den seneste hændelse.

Hvilken seksuel krænkelse blev du udsat for?

Blottelse

Berøring intime steder på kroppen (egen krop

eller en andens)

Oralsex

Videregivelse af billeder, videoer eller medde-

lelser af seksuel karakter eller trussel herom

Tvundet til at sende billeder, videoer eller med-

delelser af seksuel karakter under trussel om

videredeling af andre private oplysninger/infor-

mationer

Andet

Nej

Hvilken anden type?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord

Var der efter din opfattelse knyttet et motiv til denne videredeling

eller trussel herom?

Hvilken form for afpresning blev du udsat for?

Ja, hævnmotiv

Ja, mobning

Ja, afpresning

Ja, andet motiv end hævn, mobning eller af-

presning.

Ved ikke (kender ikke personens motiv)

Ved ikke (kender ikke personen)

Personen krævede, at jeg overførte penge

Personen krævede, at jeg sendte billeder, vide-

oer eller meddelelser af seksuel karakter

Personen bad mig optræde i grænseoverskri-

dende og ydmygende situationer

Personen ville mødes for at have seksuel om-

gang

Andet

176

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Hvilken anden form?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord

Hvordan kom du i kontakt med denne person?

Hvilken anden måde?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke stikord

Kan du give en nærmere beskrivelse af personen der gjorde det

(hvis flere, den mest aktive)

Hvor gammel var denne person?

Kendte du denne person?

Hvem var det?

Under 15 år

15-24 år

25-39 år

40-64 år

65 år eller derover

Nej, overhovedet ikke

Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste

En nu forhenværende ægtefælle/samlever/kæ-

reste, som begik volden inden forholdets ophør

Forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste,

som begik volden efter forholdets ophør

Barn/barnebarn/stedbarn

Forældre/bedsteforældre

Andet familiemedlem

(Tidligere) ven/kammerat

En bekendt, som man havde kendt i mere end

24 timer

En, som man netop har mødt på et værtshus til

en fest el.lign.

En, som man netop har mødt gennem internet-

tet

En bekendt, som man havde kendt under 24 ti-

mer

Person i afhængighedsforhold (f.eks. plejebarn,

patient eller lignede)

Person man selv var i et afhængighedsforhold

til (f.eks. chef, læge, politimand, taxachauffør

eller lignede)

Anden person

Nej

Ja, lidt påvirket af alkohol

Ja, meget påvirket af alkohol

Ja, påvirket af alkohol

Ja, påvirket af euforiserende stoffer

Påvirket af andet

Nej

Meget alvorlig

Ret alvorlig

Ikke særlig alvorlig

Facebook/Messenger

Chatroulette

Skype

E-mail

Tiktok

Andre sociale medier

Andet

Udgav denne person sig for at være en anden?

Var personen påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer, som

narkotika, medicin eller lignende?

Alt taget i betragtning, hvor alvorlig var denne hændelse for dig,

da du blev udsat for den? Var den …?

177

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Synes du, at det er noget, der påvirker, hvordan du har det med

dig selv og dit liv i dag?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Bare noget der sker

Nej, men politiet fik at vide om det på anden

måde

Nej

Synes du hændelsen var…

Har du anmeldt det til politiet?

Hvorfor har du ikke anmeldt krænkelsen til politiet?

Kriminalitet begået på internettet

Har du inden for de seneste 12 måneder personligt, som privat-

person, været udsat for internet relateret kriminalitet eller forsøg

herpå:

Misbrug af betalingskortoplysninger på internettet

Bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet

Kontaktbedrageri over internettet (dvs. overført penge til en

person, som senere viste sig at være en bedrager)

Identitetstyveri på internettet?

Hadefulde ytringer

Nej

Ved

misbrug af betalingskortoplysninger

forstås, at dine be-

talingskortoplysninger er blevet misbrugt til at købe varer/ydelser

på internettet.

Ved

kontaktbedrageri

over internettet forstås overførsel af

penge til en person, du fik kontakt til over internettet, som senere

viste sig at være en bedrager. Det kan fx være rejseudgifter eller

udgifter i forskud for at modtage et større beløb (fx arv fra et

ukendt familiemedlem, lotterigevinst eller glemte konti). Bedrage-

ren kan både være en person, du ikke kendte, en person der ud-

gav sig for at være én du kender, eller være en person, du havde

mødt online, fx på et datingsite.

Ved

identitetstyveri

forstås, at en anden person har anvendt

dine personoplysninger (fx navn, cpr-nummer eller mailkonto) el-

ler identitetsbeviser (fx kørekort eller sygesikringsbevis) uden din

tilladelse for at opnå en økonomisk gevinst. Fx ved at bestille va-

rer/ydelser på nettet eller ved at oprette abonnementer i dit navn.

Var du offer for internetrelateret kriminalitet, eller var du udsat

for forsøg på internetrelateret kriminalitet, der ikke lykkedes?

De følgende spørgsmål handler om forskellige typer af internet-

relateret kriminalitet. Du bedes udelukkende besvare spørgsmå-

lene ud fra de tilfælde, hvor du var offer for typen af kriminalitet,

og ikke de tilfælde, hvor der alene var tale om forsøg, der ikke

lykkedes.

Jeg var alene udsat for

forsøg

på internetrelate-

ret kriminalitet, som

ikke

lykkedes

Jeg har

både

været offer

udsat for forsøg på

internetrelateret kriminalitet

Jeg var alene offer for internetrelateret krimina-

litet

178

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Har du de seneste 12 måneder været udsat for:

Misbrug af dine betalingskortoplysninger på internettet?

Det vil sige, at en anden person har anvendt dit Dankort eller an-

det betalingskort, uden din tilladelse, til at købe en vare/ydelse

på internettet, herunder også mobilepay

Hvor mange gange har du være udsat for det inden for de sene-

ste 12 måneder?

Hvis du har oplevet det det flere gange inden for de seneste 12

måneder, bedes du besvare de følgende spørgsmål i forbindelse

med den seneste begivenhed.

Hvordan opdagede du, at dit betalingskort, herunder også beta-

lingsservices som mobilepay, blev misbrugt?

Andet

–

angiv venligst.

Har du en idé om, hvordan gerningspersonen har fået fat i dine

betalingskortoplysninger?

Hvordan tror du, at gerningspersonen har fået fat i dine beta-

lingskortoplysninger?

Nej

Jeg belv kontaktet af Nets/banken eller beta-

lingskort blev spærret af Nets/banken

Gennem udskrifter (på papir eller netbank)

Andet

Ja, jeg ved det

Ja, jeg har en formodning

Nej, ingen idé om det

Jeg har oplyst dem gennem svar på en e-mail

eller sms, der viste sig at være falsk/fup

(phishing, smishing)

Jeg har oplyst dem gennem en falsk hjemme-

side (pharming)

Jeg hr oplyst dem gennem en hjemmeside eller

en forretning m.v., hvorfra de er blevet stjålet

Nogen brød ind i min computer via hack-

ing/spyware

Ved afluring/kopiering af kortoplysninger f.eks.

ved en hæveautomat (skimming)

Kortet er blevet stjålet (indbrud, tricktyveri, rø-

veri, kommetyveri osv.)

Andet

–

angiv venligst

Hvordan blev der trukket penge?

Hvilket beløb blev der trukket fra dit kort, før det blev spærret?

Hvor stor en del af dette beløb, har du selv betalt? (f.eks. hvis

din bank eller kreditkortselskab kun har dækket noget af belø-

bet?)

Har du anmeldt kortmisbruget til politiet eller har politiet fået det

at vide på anden vis?

Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for:

Bedrageri ved køb af varer/ydelser over internettet,

det vil

sige, at du ikke har modtaget det, du har betalt for (hermed me-

nes ikke varer eller ydelser, der er blevet væk i posten og deref-

ter gensendt eller erstattet), eller at den leverede vare viste sig

at være en kopivare.

Der blev lejet eller købt varer/ydelser på nettet

Der blev overført penge fra min konto til en an-

den konto

Der blev hævet penge rent fysisk

Jeg har anmeldt det

Politiet fik viden om det på anden måde. F.eks.

vis bank/kreditkortselskab

Nej, ingen af delene

Nej

179

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Hvor mange gange har du været udsat for det inden for de sene-

ste 12 måneder?

1 gang

2 gange

3 gange

4 gange

5 gange

6 gange

7 gange

8 gange

9 gange

10 gange eller flere

Varen/ydelsen aldrig ankom/ikke blev leveret

Varen/ydelsen var en kopivare, var defekt eller

på anden måde ikke som beskrevet

Sælger ikke returnerede penge i forbindelse

med bytning

Andet

Hvis du har oplevet det flere gange inden for de seneste 12 må-

neder, bedes du besvare følgende spørgsmål i forbindelse med

den seneste begivenhed

Bestod bedrageriet i, at:

Andet- angiv venligst

Har du købt denne vare/ydelse ved en dansk eller udenlandsk

internetbutik eller fra en privatperson?

Internetbutik: Dansk

Internetbutik: Udenlandsk

Internetbutik: Ukendt om det er dansk eller

udenlandsk

Privatperson

Den Blå Avis (dbs.dk)

Gul og Gratis

Trendsales

eBay-sælgere eller andre sider, der er målrettet

”privat gensalg”

Facebook

Andre sociale medier

Spilleportal/-netværk

Andet

Hvordan kom du i kontakt med denne person?

For hvilket beløb blev du bedraget

Hvor stor en del af dette beløb, har du selv betalt? (f.eks. hvis

din bank eller kreditkortselskab kun har dækket noget af belø-

bet?)

Har ud anmeldt bedrageriet til politiet eller har politiet fået det at

vide på anden vis?

Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for:

Kontaktbedrageri på internettet,

det vil sige, at du har overført

et pengebeløb til en person, du fik kontakt til over internettet,

som senere viste sig at være en bedrager. Det kan fx være rej-

seudgifter eller udgifter i forskud for at modtage et større beløb

(fx arv fra et ukendt familiemedlem, lotterigevinst eller glemte

konti). Bedrageren kan både være en person, du ikke kendte, en

person der udgav sig for at være én du kender, eller være en

person, du havde mødt online, fx på et datingsite.

Jeg har anmeldt det

Politiet fik viden om det på anden måde. F.eks.

via bank/kreditkortselskab

Nej, inden af delene

Nej

180

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Hvis du har oplevet det flere gange inden for de seneste 12 må-

neder, bedes du besvare de følgende spørgsmål i forbindelse

med den seneste begivenhed.

Hvilken slags kontaktbedrageri er du blevet udsat for?

Jeg troede, at jeg have vundet et lotteri

Jeg troede, at jeg var arving til et ukendt fami-

liemedlem eller lignede

Ved at betale udgifter for et online-bekendtskab

(f.eks. rejseudgifter)

Jeg modtog mail om, at familie, ven eller be-

kendt var i nød, f.eks. fordi vedkommende var

strandet i udlandet og manglede penge

Andet

–

angiv venligst

Hvordan blev du kontaktet af bedrageren?

Andet

–

angiv venligst

Hvor mange gange overførte du penge, før du opdagende, at

der var tale om bedrageri?

For hvilket beløb blev du bedraget?

Har du anmeldt bedrageriet til politiet eller har politiet fået det at

vide på anden vis?

Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for:

Misbrug af dine personoplysninger/identitetsbeviser

(herun-

der hører ikke misbrug af betalingskortoplysninger) på internettet

Hvor mange gange har du været udsat for det inden for de sene-

ste 12 måneder?

Hvis du har oplevet det flere gange inden for de seneste 12 må-

neder, bedes du besvare de følgende spørgsmål i forbindelse

med den seneste begivenhed

Til hvilket formål misbrugte gerningspersonen dine personoplys-

ninger eller identitetsbeviser

Angiv gerne flere svar

Andet

–

angiv venligst

Via e-amil

Social medier

Via datingsite

Andet

1 gang

2 gange

3 gange

4 gange

5 gange

6 gange

7 gange

8 gange

9 gange

10 gange eller flere

Jeg har anmeldt det

Politiet fik viden om det på anden måde. F.eks.

via bank/kreditkortselskab

Nej, ingen af delene

Nej

1 gang

2 gange

3 gange

4 gange

5 gange

6 gange

7 gange

8 gange

9 gange

10 gange eller flere

At leje eller købe varer/ydelser på internettet på

kredit

At overføre penge fra min konto til en anden

konto

At lokke andre til at overføre penge (f.eks.

’strandet i udlandet’ e-mails)

Andet

181

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Hvordan opdagede du, at dine oplysninger blev misbrug?

Gennem kontoudskrifter (på papir eller net-

bank)

Regning/opkrævning fra en virksomhed for en

vare/ydelse

Blev kontaktet af en tredjeperson (f.eks. ven-

ner, familie, bank)

Andet

–

angiv venligst

Hvordan tror du at gerningspersonen har fået fat i dine identi-

tetsoplysninger?

En/flere af mine identitetsbeviser er blevet stjå-

let (indbrud, tricktyveri, røveri, lommetyveri

mm)

Jeg har modtaget en sms eller en mail med link

til en side, hvor jeg har indtastet fortrolige op-

lysninger, eller har ringer til et telefonnummer

og oplyst mine fortrolige oplysninger (oplysnin-

ger om f.eks. cpr-nummer, bruger-id, adgangs-

kode og NemID nøglekort) (smishing og

phishing)

Jeg har oplyst identitetsoplysninger gennem en

falsk hjemmeside (pharming)

Nogen brød ind i min computer via hack-

ing/spyware

Ved at handle på internettet (internetbutik

m.m.)

Andet

–

angiv venligst

Hvor stort et beløb er der blevet trukket fra din eller andres konto

eller opkrævet pga. misbrug af dine personoplysninger/ identi-

tetsbeviser?

Hvor stor en del af dette beløb, har du selv betalt? (Fx hvis ban-

ken eller dit forsikringsselskab kun har dækket noget af belø-

bet?)

Har du anmeldt misbruget til politiet eller har politiet fået det at

vide på anden vis?

Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for:

Hadefulde ytringer på internettet som indeholdt trusler eller var

nedværdigende?

Jeg har anmeldt det

Politiet fik viden om det på anden måde. F.eks.

via bank/kreditkortselskab

Nej, ingen af delene

Nej

Ja, og det skyldtes racisme (at man udsættes

fordi man har en bestemt etnisk baggrund)

Ja, og det skyldtes seksuel orientering (at man

udsættes fordi man f.eks. er homoseksuel eller

transseksuel)

Ja, og det skyldtes kønsidentitet (at man ud-

sættes for man er transkønnet, transvesti eller

LGBTI-person i øvrigt)

Ja, og det skyldtes religion (at man udsættes

på grund af ens religiøse tilhørsforholde eller

tro)

Ja, og det skyldtes andet

Andet

–

angiv venligst

182

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Hvor mange har du været udsat for det inden for de seneste 12

måneder?

1 gang

2 gange

3 gange

4 gange

5 gange

6 gange

7 gange

8 gange

9 gange

10 gange eller flere

Jeg har anmeldt det

Politiet fik viden om det på anden måde

Nej, ingen af delene

Har du anmeldt hændelsen til politiet eller har politiet fået det at

vide på anden vis?

183

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Bilagstabeller

Bilagstabel 3.1

Tyveriofre fordelt efter køn, 2005-2020, pct.

Mænd

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

15 %

12 %

11 %

13 %

11 %

12 %

10 %

11 %

12 %

Kvinder

11 %

13 %

10 %

12 %

10 %

11 %

10 %

Alle

13 %

12 %

11 %

12 %

11 %

12 %

11 %

10 %

11 %

10 %

184

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Bilagstabel 3.2

Tyveriofre fordelt efter alder, 2005-2020, pct.

16-24 år

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

21 %

24 %

15 %

16 %

14 %

17 %

18 %

16 %

12 %

10 %

13 %

11 %

25-39 år

14 %

12 %

14 %

12 %

10 %

11 %

14 %

11 %

12 %

40-74 år

10 %

Alle

13 %

12 %

11 %

12 %

11 %

12 %

11 %

10 %

11 %

10 %

185

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Bilagstabel 3.3

Andelen af tyverianmeldelser fordelt efter alder, 2005-2020, pct.

16-24 år

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

53 %

48 %

45 %

32 %

51 %

45 %

52 %

48 %

46 %

40 %

41 %

47 %

35 %

41 %

40 %

39 %

25-39 år

62 %

63 %

67 %

65 %

70 %

64 %

67 %

61 %

52 %

57 %

61 %

52 %

49 %

51 %

47 %

48 %

40-74 år

75 %

72 %

64 %

72 %

71 %

69 %

66 %

60 %

62 %

60 %

57 %

56 %

57 %

58 %

55 %

Alle

66 %

63 %

61 %

62 %

67 %

63 %

64 %

60 %

54 %

56 %

57 %

54 %

50 %

53 %

51 %

50 %

186

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Bilagstabel 3.4

Tyveriofre fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader og om tyveriet er anmeldt til politiet eller ej, 2020, pct.

Anmeldt af offeret selv

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

Over 10.000 kr.

I alt

35 %

13 %

14 %

33 %

100 %

Ikke anmeldt

58 %

24 %

11 %

100 %

Alle

45 %

18 %

20 %

100 %

Bilagstabel 3.5

Tyveriofre fordelt efter anmeldelse til forsikringsselskab, 2020, pct.

Andel

Nej, men jeg er forsikret og ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det

Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke, jeg ville få erstatning

Nej, for jeg har ikke en tyveriforsikring

I alt

45 %

10 %

32 %

13 %

100 %

187

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Bilagstabel 3.6

Tyveriofre fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader og om tyveriet er anmeldt til forsikringsselskab eller ej, 2020, pct.

Anmeldt til forsikring

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

Over 10.000 kr.

I alt

25 %

10 %

11 %

18 %

36 %

100 %

Ikke anmeldt til forsikring

53 %

27 %

100 %

Alle

40 %

19 %

11 %

21 %

100 %

Bilagstabel 3.7

Ofre for indbrud fordelt efter indkomst (kvartiler), 2020, pct.

Indkomst

Første kvartil

Andet kvartil

Tredje kvartil

Fjerde kvartil

I alt

Andel ofre i indkomstgruppen

3,1 %

2,0 %

1,6 %

2,8 %

2,4 %

Fordeling af ofre

33 %

21 %

17 %

30 %

100 %

188

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Bilagstabel 3.8

Ofre for indbrud fordelt efter anmeldelse til forsikringsselskab, 2020, pct.

Andel

Nej, men jeg er forsikret og ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det

Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke, jeg ville få erstatning

Nej, for jeg har ikke en tyveriforsikring

I alt

68 %

15 %

10 %

100 %

189

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Bilagstabel 4.1

Andelen af anmeldelser af hærværk fordelt efter alder, 2005-2020, pct.

16-24 år

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

30 %

54 %

52 %

24 %

31 %

29 %

36 %

29 %

24 %

39 %

32 %

24 %

28 %

26 %

25 %

33 %

25-39 år

48 %

34 %

38 %

52 %

35 %

43 %

40 %

36 %

31 %

35 %

34 %

32 %

26 %

41 %

47 %

40 %

40-74 år

53 %

55 %

54 %

50 %

48 %

51 %

46 %

44 %

43 %

49 %

43 %

40 %

49 %

43 %

39 %

40 %

Alle

47 %

49 %

45 %

42 %

44 %

42 %

39 %

35 %

42 %

38 %

35 %

38 %

40 %

39 %

190

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Bilagstabel 4.2

Ofre for hærværk fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader og om hærværket er anmeldt til politiet eller ej, 2012-2020,

pct.

Anmeldt af offeret selv

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

Over 10.000 kr.

I alt

25 %

15 %

19 %

31 %

100 %

Ikke anmeldt

25 %

42 %

10 %

12 %

10 %

100 %

Alle

18 %

35 %

12 %

15 %

19 %

100 %

Bilagstabel 4.3

Ofre for hærværk fordelt efter anmeldelse til forsikringsselskab, 2020, pct.

Andel

Nej, men jeg er forsikret og ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det

Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke, jeg ville få erstatning

Nej, for jeg har ikke en tyveriforsikring

I alt

43 %

14 %

31 %

12 %

100 %

191

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Bilagstabel 4.4

Ofre for hærværk fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader og om hærværket er anmeldt til forsikringsselskab eller ej,

2020, pct.

Anmeldt til forsikring

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

Over 10.000 kr.

I alt

12 %

15 %

23 %

42 %

100 %

Ikke anmeldt til forsikring

28 %

36 %

12 %

13 %

11 %

100 %

Alle

20 %

26 %

13 %

17 %

24 %

100 %

192

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.1

Ofre for vold, 1987-2020, pct. af befolkningen med angivelse af 95 % sikkerhedsintervaller

År

1987

1991

1995

1996

1998

2000

2001

2002

2003

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Øvre grænse

3,3 %

3,2 %

1,9 %

2,9 %

4,3 %

3,9 %

3,1 %

3,5 %

2,0 %

1,9 %

2,1 %

2,3 %

1,6 %

1,9 %

1,8 %

1,6 %

1,5 %

1,9 %

1,8 %

1,7 %

1,5 %

Nedre grænse

2,1 %

2,0 %

1,5 %

1,4 %

1,1 %

2,1 %

1,9 %

1,5 %

1,9 %

1,5 %

1,4 %

1,6 %

1,8 %

1,2 %

1,4 %

1,3 %

1,2 %

1,1 %

1,4 %

1,3 %

1,1 %

Middel

2,7 %

2,6 %

1,7 %

2,0 %

3,2 %

2,9 %

2,3 %

2,7 %

1,8 %

1,6 %

1,8 %

2,0 %

1,4 %

1,6 %

1,5 %

1,4 %

1,3 %

1,7 %

1,5 %

1,3 %

193

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.2

Antal gange 16-74-årige i Danmark har oplevet sig udsat for vold inden for det seneste år forud for interviewtidspunktet, 1995 -

1996, 2005-2020, pct.

Antal gange

udsat

1 gang

2 gange

Mere end 2 gange

Alle

Gennemsnitligt

antal gange udsat

pr. voldsoffer

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

1995-2020

74 %

69 %

66 %

65 %

75 %

72 %

71 %

61 %

62 %

60 %

64 %

55 %

62 %

59 %

63 %

50 %

53 %

54 %

64 %

15 %

16 %

20 %

21 %

12 %

19 %

13 %

20 %

19 %

18 %

15 %

21 %

14 %

18 %

12 %

26 %

22 %

18 %

11 %

15 %

14 %

13 %

16 %

19 %

21 %

20 %

23 %

22 %

25 %

28 %

18 %

100 %

1,8

2,0

2,2

1,7

1,8

1,9

2,5

2,4

2,6

2,3

2,4

2,9

2,5

2,7

3,2

3,1

2,3

Ved beregning af gennemsnittet er det maksimale antal årlige voldstilfælde sat til 20. Det indebærer, at perso-

ner, der har svaret ”mange gange” og lignende, registreres ligeledes med 20 tilfælde af vold.

194

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.3

Andel af befolkningen, der har oplevet sig udsat for vold det seneste år forud for interviewtidspunktet, 2005-2020, pct.

Antal gange udsat

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

1 gang

1,1 %

1,0 %

1,4 %

1,5 %

1,0 %

0,9 %

1,0 %

0,9 %

0,7 %

0,8 %

1,0 %

0,9 %

0,7 %

0,8 %

0,7 %

2 gange

0,2 %

0,3 %

0,2 %

0,3 %

0,2 %

0,4 %

0,3 %

0,2 %

Mere end 2 gange

0,2 %

0,3 %

0,4 %

0,3 %

195

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.4

Ofre for vold fordelt efter køn, 1995-1996, 2005-2020, pct.

Mand

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2,2 %

2,1 %

2,4 %

1,5 %

1,7 %

2,1 %

2,0 %

1,7 %

1,4 %

1,7 %

2,1 %

1,8 %

1,9 %

1,6 %

Kvinde

1,2 %

1,4 %

1,2 %

1,6 %

1,2 %

1,1 %

1,2 %

1,0 %

1,3 %

1,1 %

196

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.5

Kønsfordeling for ofre og gerningspersoner, 1995-1996 og 2005-2020, pct.

Gerningsperson

Offer

Mand

1995

Mand

Kvinde

1996

Mand

Kvinde

2005

Mand

Kvinde

2006

Mand

Kvinde

2007

Mand

Kvinde

2008

Mand

Kvinde

2009

Mand

Kvinde

2010

Mand

Kvinde

2011

Mand

Kvinde

2012

Mand

Kvinde

2013

Mand

Kvinde

2014

Mand

Kvinde

2015

Mand

Kvinde

2016

Mand

Kvinde

2017

Mand

Kvinde

2018

Mand

64 %

60 %

63 %

66 %

59 %

54 %

57 %

59 %

61 %

57 %

47 %

57 %

54 %

57 %

Kvinde

30 %

29 %

30 %

28 %

32 %

38 %

29 %

12 %

31 %

29 %

32 %

39 %

29 %

23 %

14 %

34 %

197

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Kvinde

2019

Mand

Kvinde

25-39 år

2020

Mand

Over 39 år

Kvinde

58 %

55 %

27 %

34 %

Bilagstabel 5.6

Ofre for vold fordelt efter alder, 1995-1996, 2005-2020, pct.

16-24 år

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

4,6 %

4,9 %

5,2 %

4,8 %

6,3 %

6,1 %

3,4 %

4,1 %

4,0 %

4,2 %

3,9 %

3,2 %

3,0 %

3,2 %

3,5 %

3,7 %

25-39 år

1,7 %

1,8 %

2,0 %

1,9 %

2,4 %

1,8 %

1,1 %

2,0 %

1,6 %

1,5 %

1,4 %

1,5 %

2,1 %

2,3 %

1,7 %

2,4 %

1,3 %

40-74 år

0,8 %

0,7 %

0,9 %

0,7 %

0,8 %

0,9 %

0,7 %

0,9 %

0,8 %

0,7 %

0,8 %

1,1 %

0,9 %

1,0 %

0,6 %

0,7 %

198

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.7

Ofre for vold fordelt efter køn og alder, 1995-1996, 2005-2020, pct.

16-24 år

1995

Mand

Kvinde

1996

Mand

Kvinde

2005

Mand

Kvinde

2006

Mand

Kvinde

2007

Mand

Kvinde

2008

Mand

Kvinde

2009

Mand

Kvinde

2010

Mand

Kvinde

2011

Mand

Kvinde

2012

Mand

Kvinde

2013

Mand

Kvinde

2014

Mand

Kvinde

2015

Mand

Kvinde

2016

Mand

Kvinde

2017

Mand

Kvinde

2018

Mand

Kvinde

Mand

6,7 %

2,6 %

7,1 %

2,5 %

6,5 %

3,9 %

7,1 %

2,5 %

8,7 %

3,8 %

8,4 %

3,6 %

4,3 %

2,6 %

5,7 %

2,5 %

6,0 %

1,9 %

5,4 %

2,8 %

4,8 %

2,9 %

3,3 %

3,1 %

4,0 %

2,5 %

3,4 %

2,5 %

3,7 %

2,3 %

4,3 %

2,2 %

4,3 %

25-39 år

1,9 %

1,4 %

1,9 %

1,5 %

2,2 %

1,4 %

2,4 %

1,6 %

2,5 %

1,3 %

2,8 %

2,0 %

1,9 %

1,7 %

1,1 %

1,0 %

2,1 %

1,9 %

2,0 %

1,3 %

2,0 %

1,0 %

1,8 %

1,1 %

2,0 %

1,8 %

2,6 %

1,8 %

2,7 %

1,9 %

2,2 %

1,2 %

3,1 %

40-74 år

0,9 %

0,7 %

1,1 %

0,8 %

0,7 %

1,0 %

0,6 %

0,8 %

1,0 %

0,6 %

0,7 %

0,9 %

0,8 %

1,0 %

0,6 %

0,8 %

0,7 %

0,8 %

0,9 %

0,8 %

1,5 %

0,8 %

1,0 %

0,8 %

1,1 %

0,8 %

199

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

2019

Kvinde

Mand

2,8 %

4,7 %

2,6 %

1,8 %

1,0 %

1,6 %

0,4 %

0,9 %

0,4 %

2020

Kvinde

200

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.8

Aldersfordeling for ofre og gerningspersoner, 1995-1996 og 2005-2020, pct.

Offer

Under 24 år

1995

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

1996

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2005

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2006

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2007

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2008

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2009

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2010

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2011

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2012

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

16-24 år

34 %

29 %

12 %

31 %

29 %

12 %

32 %

10 %

31 %

10 %

22 %

15 %

33 %

18 %

27 %

11 %

14 %

30 %

10 %

24 %

Gerningsperson

25-39 år

12 %

20 %

14 %

18 %

14 %

13 %

15 %

11 %

12 %

13 %

17 %

10 %

16 %

11 %

10 %

12 %

14 %

11 %

12 %

10 %

Over 39 år

201

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

2013

25-39 år

Over 39 år

11 %

21 %

10 %

28 %

19 %

12 %

18 %

13 %

25 %

13 %

12 %

25 %

11 %

32 %

10 %

13 %

12 %

17 %

13 %

16 %

14 %

15 %

14 %

11 %

25 %

14 %

13 %

11 %

13 %

15 %

11 %

15 %

12 %

2014

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2015

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2016

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2017

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2018

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

2019

16-24 år

25-39 år

Over 39 år

16-24 år

2020

25-39 år

Over 39 år

Grundet ændringer i omkodningspraksis varierer de her oplyste procenttal fra 2015 en smule fra de procenttal,

der blev oplyst i forrige års rapport udgivet i september 2016.

I 1995-96 er gerningspersonens alder inddelt i to kategorier og kun op til 64 år.

202

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.9

Ofre for vold, der har medført synlige skader, 1995-1996 og 2005-2020, pct. af befolkningen og estimeret antal.

År

Andel

95% sikkerheds-

intervaller

Antal ofre

95% sikkerhedsin-

tervaller

Uvægtet antal ofre for

vold, der har medført

synlige skader, i stikprø-

ven

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

1,0 %

0,9 %

1,0 %

0,7 %

0,8 %

0,7 %

0,6 %

0,8 %

0,7 %

0,8 %

0,7 %

0,6 %

(0,8-1,1)

(0,7-1,1)

(0,9-1,2)

(0,8-1,2)

(0,5-0,8)

(0,7-1,0)

(0,6-0,9)

(0,4-0,7)

(0,6-0,9)

(0,5-0,7)

38.000

32.000

35.000

34.000

41.000

40.000

27.000

28.000

34.000

32.000

30.000

24.000

33.000

30.000

33.000

31.000

26.000

(32.000-44.000)

(26.000-38.000)

(28.000-42.000)

(28.000-41.000)

(34.000-49.000)

(33.000-47.000)

(21.000-33.000)

(22.000-34.000)

(27.000-41.000)

(25.000-38.000)

(23.000-36.000)

(18.000-30.000)

(26.000-39.000)

(23.000-36.000)

(26.000-40.000)

(24.000-38.000)

(20.000-32.000)

128

203

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.10

Alvoren af de skader offeret er blevet påført i forbindelse med vold, 2005-2020, pct.

Ingen skader

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

49 %

45 %

44 %

51 %

53 %

51 %

47 %

49 %

57 %

55 %

57 %

49 %

53 %

56 %

Mindre alvorlige skader

34 %

36 %

35 %

29 %

23 %

35 %

30 %

26 %

42 %

43 %

29 %

33 %

31 %

41 %

36 %

37 %

Mere alvorlige skader

17 %

19 %

21 %

20 %

25 %

13 %

19 %

28 %

11 %

13 %

12 %

10 %

12 %

I alt

100 %

204

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.11

Antal aktive gerningspersoner, 1995-1996 og 2005-2020, pct.

1 person

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

64 %

70 %

68 %

60 %

57 %

56 %

65 %

62 %

55 %

56 %

64 %

69 %

64 %

66 %

63 %

65 %

60 %

61 %

2 personer

16 %

12 %

10 %

17 %

14 %

12 %

15 %

16 %

19 %

17 %

15 %

14 %

11 %

15 %

22 %

18 %

3 personer eller flere

20 %

18 %

21 %

23 %

26 %

30 %

24 %

22 %

29 %

26 %

19 %

16 %

22 %

23 %

22 %

26 %

18 %

20 %

I alt

100 %

205

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.12

Offerets oplevelse af alvoren af voldsepisoden, 2005-2020, pct.

Meget alvorlig

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

30 %

27 %

25 %

27 %

42 %

23 %

30 %

24 %

19 %

21 %

19 %

23 %

24 %

20 %

15 %

17 %

Ret alvorlig

27 %

30 %

33 %

40 %

23 %

34 %

36 %

34 %

36 %

33 %

38 %

33 %

36 %

40 %

Ikke særlig alvorlig

44 %

43 %

42 %

33 %

35 %

43 %

36 %

40 %

47 %

43 %

48 %

39 %

43 %

44 %

45 %

43 %

I alt

100 %

206

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.13

Offerets vurdering af hvorvidt voldsepisoden var en kriminel handling eller ej, 2005-2020, pct.

En kriminel handling

En forkert, men ikke kri-

minel handling

Bare noget der sker

I alt

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

55 %

59 %

63 %

58 %

56 %

55 %

58 %

56 %

44 %

47 %

50 %

55 %

53 %

50 %

52 %

45 %

23 %

24 %

18 %

26 %

28 %

26 %

17 %

28 %

34 %

33 %

27 %

29 %

34 %

28 %

36 %

22 %

17 %

19 %

15 %

17 %

19 %

25 %

16 %

22 %

20 %

17 %

18 %

17 %

16 %

20 %

19 %

100 %

207

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.14

Ofre for vold fordelt efter offerets relation til gerningspersonen, 2005-2020, pct.

Helt

uken

Nuv.

ægte-

fælle/

samle-

ver

Tidl.

ægte-

fælle

/sam-

lever

Barn/

bar-

ne-

barn

An-

den

fami-

lie

Tidl.

/nuv.

ven/

kam-

merat

Be-

kendt,

kendt

> 24

timer

Be-

kendt,

kendt

< 24

timer

Pers.

i af-

hæn

g-ig-

heds

for-

hold

An-

den

”ken

dt”

Alle

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

64 %

60 %

63 %

65 %

67 %

65 %

66 %

63 %

65 %

66 %

60 %

65 %

71 %

66 %

61 %

66 %

63 %

10 %

12 %

11 %

14 %

12 %

16 %

13 %

12 %

18 %

11 %

14 %

15 %

13 %

10 %

100 %

208

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.15

Fordeling af gerningspersoner og ofre påvirket af alkohol eller andet, 1995-1996 og 2005-2020, pct.

Meget påvir-

ket af alkohol

1995

10 %

33 %

14 %

41 %

16 %

26 %

10 %

28 %

15 %

31 %

10 %

24 %

12 %

33 %

10 %

32 %

12 %

24 %

11 %

24 %

14 %

28 %

15 %

25 %

16 %

21 %

13 %

19 %

15 %

Påvirket af

alkohol

33 %

23 %

30 %

21 %

25 %

19 %

23 %

16 %

28 %

20 %

30 %

27 %

26 %

17 %

30 %

15 %

28 %

24 %

27 %

19 %

30 %

19 %

20 %

22 %

24 %

33 %

18 %

27 %

19 %

27 %

20 %

24 %

22 %

21 %

17 %

Påvirket af

stoffer

22 %

11 %

13 %

16 %

12 %

15 %

12 %

13 %

14 %

20 %

25 %

32 %

Ikke påvirket

Offer

Gerningsperson

56 %

36 %

55 %

30 %

59 %

34 %

65 %

45 %

56 %

37 %

59 %

33 %

59 %

38 %

61 %

47 %

59 %

40 %

61 %

42 %

54 %

40 %

62 %

39 %

65 %

47 %

60 %

47 %

64 %

48 %

66 %

46 %

66 %

35 %

70 %

36 %

1996

Offer

Gerningsperson

2005

Offer

Gerningsperson

2006

Offer

Gerningsperson

2007

Offer

Gerningsperson

2008

Offer

Gerningsperson

2009

Offer

Gerningsperson

2010

Offer

Gerningsperson

2011

Offer

Gerningsperson

2012

Offer

Gerningsperson

2013

Offer

Gerningsperson

2014

Offer

Gerningsperson

2015

Offer

Gerningsperson

2016

Offer

Gerningsperson

2017

Offer

Gerningsperson

2018

2019

Offer

Gerningsperson

Offer

Gerningsperson

2020

Offer

Gerningsperson

209

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.16

Fordeling af gerningspersoner og ofre påvirket af alkohol eller andet, 1995-1996 og 2005-2020, pct..

Offer

Påvirket

Ikke påvirket

I alt

Gerningsperson

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Påvirket

34 %

43 %

36 %

27 %

38 %

33 %

35 %

33 %

37 %

43 %

32 %

31 %

25 %

28 %

31 %

27 %

Ikke påvirket

Påvirket

30 %

27 %

31 %

28 %

25 %

29 %

23 %

20 %

25 %

23 %

18 %

22 %

21 %

26 %

34 %

37 %

Ikke påvirket

28 %

26 %

29 %

39 %

33 %

29 %

35 %

41 %

34 %

35 %

34 %

31 %

44 %

39 %

42 %

39 %

30 %

100 %

210

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Bilagstabel 7.1

Ofre for misbrug af kortoplysninger fordelt efter køn, 2020, pct.

Andel

Mænd

Kvinder

I alt

51 %

53 %

52 %

Bilagstabel 7.2

Ofre for misbrug af kortoplysninger fordelt efter uddannelsesniveau, 2020, pct.

Andel

Ingen uddannelse, folkeskole, gymnasial-, erhvervs- og kort videregående uddannelse

Mellemlang- og lang videregående uddannelse

I alt

53 %

49 %

52 %

Bilagstabel 7.3

Andelen af misbrug af kortoplysninger der er blevet politianmeldt fordelt efter offerets køn, 2020, pct.

Andel

Mænd

Kvinder

I alt

18 %

14 %

16 %

211

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Bilagstabel 7.4

Procent af ofre for misbrug af kortoplysninger der har anmeldt tyveriet til politiet fordelt efter, hvor meget der er stjålet for, 2020,

pct.

Anmeldt

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

39 %

17 %

28 %

100 %

Ikke anmeldt

26 %

39 %

11 %

10 %

14 %

100 %

Bilagstabel 7.5

Procent af ofre for bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet der har anmeldt og ikke har anmeldt tyveriet til politiet

fordelt efter, hvor meget der er stjålet for, 2020, pct.

Anmeldt

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

20 %

54 %

16 %

100 %

Ikke anmeldt

46 %

42 %

100 %

212

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Bilagstabel 8.1

Ofre for kriminalitet fordelt efter alder, 2005-2020, pct.

16-24 år

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

32 %

33 %

26 %

31 %

21 %

25 %

26 %

25 %

23 %

22 %

19 %

18 %

16 %

20 %

17 %

25-39 år

23 %

22 %

19 %

24 %

20 %

19 %

17 %

16 %

20 %

16 %

15 %

16 %

14 %

40-74 år

16 %

15 %

14 %

15 %

12 %

14 %

13 %

12 %

13 %

12 %

11 %

Alle

20 %

19 %

17 %

20 %

16 %

17 %

18 %

16 %

15 %

14 %

15 %

14 %

13 %

14 %

12 %

213

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Bilagstabel 8.2

Ofre for kriminalitet fordelt efter køn, 2005-2020, pct.

Mænd

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

22 %

19 %

18 %

20 %

16 %

19 %

18 %

16 %

15 %

16 %

18 %

15 %

16 %

13 %

Kvinder

18 %

19 %

16 %

19 %

15 %

16 %

15 %

14 %

12 %

13 %

12 %

11 %

Alle

20 %

19 %

17 %

20 %

16 %

17 %

18 %

16 %

15 %

14 %

15 %

14 %

13 %

14 %

12 %

214

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 96: Offerundersøgelserne 2005-2020: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, fra justitsministeren

Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.

Offerundersøgelserne 2005-2020.

Forfatter

Anne-Julie Boesen Pedersen

Mikkel Møller Okholm

Flemming Balvig

Dato

December 2021

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon

72 26 84 00

[email protected]

ISBN

978-87-93469-73-0

ISSN

2245-8425

215