REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 93: Rapport om tryghed og tillid til politi og retssystem, Danmark i forhold til andre europæiske lande, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 93
Offentligt

Justitsministeriets

FORSKNINGSKONTOR

Tryghed og tillid til politi

og retssystem

Danmark i forhold til andre europæiske lande

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 93: Rapport om tryghed og tillid til politi og retssystem, Danmark i forhold til andre europæiske lande, fra justitsministeren

Tryghed og tillid til politi og retssystem

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 93: Rapport om tryghed og tillid til politi og retssystem, Danmark i forhold til andre europæiske lande, fra justitsministeren

Justitsministeriets

FORSKNINGSKONTOR

Resumé

Denne rapport omhandler tryghed og tillid til politiet og til retssystemet i Danmark og i andre

Tryghed

og tillid til

politi og

retssystem

Danmark i

forhold til

andre

europæiske

lande

europæiske lande. Der findes allerede en række tryghedsundersøgelser i Danmark (se f.eks.

Christensen et al. 2019, Rigspolitiet 2020, Københavns Kommune 2021). Denne undersø-

gelse udmærker sig ved muligheden for at sammenligne mellem lande. Rapporten bygger på

resultater fra den seneste runde af European Social Survey (ESS) fra 2018, hvor 49.519 per-

soner fra 29 europæiske lande deltog, samt på resultater fra 2010, 2012, 2014, 2016 og 2018

for de nordiske lande. Undersøgelsen viser overordnet set, at trygheden og tilliden til politi et

og til retssystemet er høj i Danmark sammenlignet med de fleste andre europæiske lande, og

at trygheden og tilliden til politiet og til retssystemet har været høj i en årrække.

Tryghed belyses i undersøgelsen ved at spørge, hvor trygge eller utrygge borgerne i de en-

kelte lande er ved at færdes alene i deres lokalområde efter mørkets frembrud.



56 pct. af danskerne angav i 2018 at være meget trygge ved at færdes alene i

deres lokalområde efter mørkets frembrud. Dette er en større andel end i 2014,

som var sidst Danmark deltog i undersøgelsen.



I 2018 var Danmark det land i undersøgelsen, hvor den tredjestørste andel angav

at være meget trygge. Kun i Island og Norge var denne andel større, hvilket blandt

andet hænger sammen med, at der i disse lande var en større andel trygge kvin-

der.

Utryghed belyses med det samme spørgsmål ved at se på, hvor stor en andel af borgerne,

der er utrygge eller meget utrygge ved at færdes alene i deres lokalområde efter mørkets

frembrud.



9 pct. af danskerne angav at være utrygge eller meget utrygge ved at færdes

alene i deres lokalområde efter mørkets frembrud. Andelen af utrygge og meget

utrygge i 2018 var dermed på niveau med andelen i 2014 og 2012 men lavere end

i 2010.



I 2018 havde kun Norge og Slovenien en mindre andel end Danmark, der angav

at være utrygge eller meget utrygge ved at færdes alene i deres lokalområde efter

mørkets frembrud. I disse lande var andelen af kvinder, der er utrygge eller meget

utrygge, lavere end i Danmark, mens der ikke var forskel på andelen af mænd,

der er utrygge, i de tre lande.

Tillid til politiet belyses ved at spørge borgerne, hvor meget tillid de har til politiet på en skala

fra 0 til 10, hvor 0 betyder ’slet ingen tillid’, og 10 betyder ’fuld tillid’.



I 2018 angav borgerne i Danmark i gennemsnit, at deres grad af tillid til politiet

var på 8,0 på en skala fra 0 til 10. Den gennemsnitlige grad af tillid til politiet i

Danmark var dermed højere i 2018 end i 2014 og 2010 og på niveau med graden

af tillid i 2012.



Den gennemsnitlige grad af tillid til politiet i Danmark i 2018 var på niveau med

Finland og større end i alle de øvrige deltagende lande.

Tillid til retssystemet belyses ved at spørge borgerne, hvor stor tillid de har til retssystemet

på en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder ’slet ingen tillid’, og 10 betyder ’fuld tillid’.

Tryghed og tillid til politi og retssystem

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 93: Rapport om tryghed og tillid til politi og retssystem, Danmark i forhold til andre europæiske lande, fra justitsministeren



I 2018 angav borgerne i Danmark i gennemsnit, at deres grad af tillid til retssyste-

met var på 7,5 på en skala fra 0 til 10. Den gennemsnitlige grad af tillid til retssy-

stemet i Danmark var ligesom tilliden til politiet højere i 2018 end i 2014 og 2010

og på niveau med graden af tillid i 2012.



Den gennemsnitlige grad af tillid til retssystemet i Danmark i 2018 var på niveau

med Norge og større end i alle de øvrige deltagende lande.

Dataindsamlingen til den 10. runde af European Social Survey skulle have været gennemført

i 2020, men blev udskudt grundet COVID-19 pandemien og gennemføres i stedet fra septem-

ber 2020 til begyndelsen af 2022. Danmark indgår ikke i den 10. runde af ESS.

Tryghed og tillid til politi og retssystem

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 93: Rapport om tryghed og tillid til politi og retssystem, Danmark i forhold til andre europæiske lande, fra justitsministeren

Indhold

Undersøgelsens materiale

1.1

Datamateriale og metode

Tryghed

2.1

2.2

Tryghed blandt borgere i europæiske lande

Utryghed blandt borgere i europæiske lande

Tillid til politi og retssystem

3.1

3.2

Tillid til politiet

Tillid til retssystemet

Bilag 1: Kortillustrationer

Litteratur

Tryghed og tillid til politi og retssystem

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 93: Rapport om tryghed og tillid til politi og retssystem, Danmark i forhold til andre europæiske lande, fra justitsministeren

Undersøgelsens materiale

I 2001 blev European Social Survey (ESS) etableret med midler fra Europa-Kommissionen,

European Science Foundation og en række nationale forskningsråd. ESS gennemfører ensar-

tede spørgeskemaundersøgelser i europæiske lande med henblik på at kortlægge ændrin ger i

det sociale, politiske og moralske klima i Europa.

Den første komparative undersøgelse fra ESS blev gennemført i 2002 blandt repræsentative

udsnit af befolkningerne i europæiske lande, og undersøgelsen er siden foretaget hvert andet

år. Der indgår faste grundmoduler af spørgsmål i undersøgelsen samt nogle skiftende temaer.

Blandt de faste spørgsmål hører blandt andet spørgsmål om tryghed og tillid til politi et og til

retssystemet, og det er resultaterne vedrørende disse spørgsmål, som denne rapport omhand-

ler. Der findes allerede en række tryghedsundersøgelser i Danmark (se f.eks. Christensen et

al. 2019, Rigspolitiet 2020, Københavns Kommune 2021).

Denne undersøgelse udmærker sig

ved muligheden for at sammenligne mellem lande.

Der fokuseres på Danmarks placering i

forhold til de andre europæiske lande, og i det omfang det er muligt, belyses udviklingen i de

danske besvarelser sammenlignet med besvarelserne i de øvrige nordiske lande i 2010-2018.

Knap 40 lande har deltaget i undersøgelsen. Det er dog ikke alle lande, der har deltaget i

samtlige ni runder, der er gennemført på nuværende tidspunkt. Danmark deltog ikke i den

ottende spørgerunde i 2016, men har derudover deltaget i alle runderne. Undersøgelsen anses

for at være meget solid og af høj standard, og muligheden for at sammenligne resultaterne

over tid og de deltagende lande imellem er derfor god. Alle respondenter stilles ensartede

spørgsmål, men kulturelle forskelle, forskellige betydninger af de sproglige begreber m.v.

kan indebære, at forståelsen af de enkelte spørgsmål kan variere.

Justitsministeriet har tidligere udarbejdet tre rapporter på baggrund af spørgeskemabesvarel-

serne fra ESS (Kyvsgaard og Pedersen 2012, Justitsministeriets Forskningskontor 2014,

Justitsministeriets Forskningskontor 2016). Alle de tidligere rapporter indeholder de faste

spørgsmål om tryghed og tillid til politiet og retssystemet samt spørgsmål om generel tillid

til andre mennesker. Den første rapport, som er baseret på 2010-undersøgelsen, indeholder

også resultater vedrørende en række ekstra spørgsmål om kriminalitet, politi og domstole

samt spørgsmål om lykke (Kyvsgaard og Pedersen 2012). Den tredje rapport vedrørende un-

dersøgelsen i 2014 indeholder desuden spørgsmål om tilfredshed med tilværelsen og lykke

(Justitsministeriets Forskningskontor 2016).

Tryghed og tillid til politi og retssystem

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 93: Rapport om tryghed og tillid til politi og retssystem, Danmark i forhold til andre europæiske lande, fra justitsministeren

1.1

Datamateriale og metode

I den seneste ESS-undersøgelse fra 2018 deltog 49.519 personer fra 29 europæiske lande.

1.572 af disse personer er fra Danmark. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter

for Velfærd og Danmarks Statistik stod for at gennemføre undersøgelsen i Danmark blandt

et repræsentativt udsnit af befolkningen i aldersgruppen 15 år og derover. I alt 3.212 danskere

blev bedt om at deltage i undersøgelsen, hvilket betyder, at svarprocenten er 49 pct. Datama-

terialet er vægtet, således at den skævhed, som bortfaldet kan have medført, reduceres mest

muligt på baggrund af oplysninger om alder, køn, uddannelse og region (The ESS Data

Archive 2021).

Desuden tages der i analyserne af datamaterialet højde for, at nogle lande

anvender stratificeret og/eller klyngebaseret udvælgelse frem for simpel, tilfældig udvælgelse

af deltagere til undersøgelsen (Kaminska 2020).

I figur 2.1, 2.4, 3.1, og 3.3 fremgår gennemsnitsværdierne for landenes besvarelser. Disse

værdier er gennemsnittet af de enkelte landes resultater. Der er ikke vægtet for befolknings-

størrelsen i de enkelte lande. Den lille mørke streg øverst på søjlerne i de nævnte figurer

angiver størrelsen på den statistiske usikkerhed – det såkaldte sikkerhedsinterval. Når for-

skelle mellem lande er statistisk signifikante, dvs. at der er mindst 95 pct. sandsynlighed for,

at resultaterne reelt er forskellige fra hinanden og ikke et udslag af tilfældigheder, vil sikker-

hedsintervallerne almindeligvis ikke overlappe, men det kan forekomme, hvis forskellen kun

lige netop er statistisk signifikant. Det bemærkes, at selv om forskelle er statistisk signifi-

kante, behøver der ikke at være en stor variation i de målte resultater, idet statistisk signifi-

kans også afhænger af antallet af svar på spørgeskemaundersøgelsen. Det gælder især for de

spørgsmål, der besvares ved hjælp af en skala fra 0 til 10.

Den 10. runde af ESS-undersøgelsen skulle have været gennemført i 2020, men den blev udskudt

grundet COVID-19 pandemien og gennemføres fra september 2020 til begyndelsen af 2022. Danmark

deltager ikke i ESS-undersøgelsens 10. runde.

Dette er de såkaldte analysevægte.

Tryghed og tillid til politi og retssystem

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 93: Rapport om tryghed og tillid til politi og retssystem, Danmark i forhold til andre europæiske lande, fra justitsministeren

Tryghed

European Social Survey inkluderer et spørgsmål om tryghed i lokalområdet. Spørgsmålet

lyder: ’Hvor tryg føler du dig ved at gå alene her i området efter mørkets frembrud?’ Hertil

kan personerne i undersøgelsen svare ‘meget tryg’, ‘tryg’, ‘utryg’ eller ‘meget utryg’.

I det følgende redegøres der først for andelen, der føler sig meget tryg, og dernæst for ande-

len, der føler sig utryg eller meget utryg.

2.1

Tryghed blandt borgere i europæiske lande

Figur 2.1 viser, at det på tværs af de deltagende lande i gennemsnit var 32 pct., der tilkende-

gav, at de er meget trygge ved at færdes alene i deres lokalområde efter mørkets frembrud,

men også at der var stor variation i andelen mellem de forskellige lande. Det gjaldt 6 pct. af

de adspurgte i Bulgarien (som det laveste) og 64 pct. af de adspurgte i Island (som det høje-

ste).

Figuren viser også, at de nordiske lande var blandt de lande i Europa med den største andel,

der angav, at de er meget trygge ved at færdes alene i deres lokalområde efter mørkets frem-

brud. Dette gjaldt 56 pct. af de adspurgte i Danmark. Danmark var det land efter Norge og

Island, hvor tredje flest angav, at de er meget trygge. Se også bilagsfigur 1, hvor oplysnin-

gerne i figur 2.1 er illustreret på et kort.

Figur 2.1.

Andel personer i de forskellige lande, der angav, at de er ’meget trygge’, når de færdes alene i deres lokalområde efter mør-

kets frembrud, ESS 2018.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

56%

Irland

Danmark

Belgien

Litauen

Letland

GENNEMSNIT

Tyskland

Serbien

Finland

Kroatien

Frankrig

Schweiz

Italien

Østrig

Tjekkiet

Storbritannien

Spanien

Bulgarien

Nederlandene

Montenegro

Tryghed og tillid til politi og retssystem

Slovenien

Slovakiet

Portugal

Sverige

Ungarn

Estland

Cypern

Norge

Island

Polen

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 93: Rapport om tryghed og tillid til politi og retssystem, Danmark i forhold til andre europæiske lande, fra justitsministeren

I figur 2.2 er resultaterne opdelt på baggrund af de adspurgtes køn. Andelen af kvinder, der

oplever at være meget trygge ved at færdes alene i deres lokalområde efter mørkets frembrud,

var generelt mindre, end tilfældet var for mænd. Figuren viser endvidere, at lande, hvor en

relativt stor andel mænd angav at være meget trygge, typisk også havde en relativt stor andel

kvinder, der angav høj tryghed – og vice versa.

Danmark var det land efter Norge og Island, hvor tredje flest kvinder angav, at de er meget

trygge ved at færdes alene i deres lokalområde efter mørkets frembrud, idet det gjaldt 41 pct.

af kvinderne. Der er ikke statistisk signifikant forskel på, hvor stor en andel af mændene i de

tre lande, der angav, at de er meget trygge ved at færdes alene i lokalområdet efter mørkets

frembrud, da det gjaldt 72 pct. af mændene i henholdsvis Danmark og Norge og 75 pct. af

mændene i Island.

Figur 2.2.

Andel af mænd og kvinder i de forskellige lande, der angav, at de er ’meget trygge’, når de færdes alene i deres lokalområde

efter mørkets frembrud, ESS 2018.

80%

Danmark

70%

Schweiz

60%

Sverige

Slovenien

Finland

Kroatien

Østrig

Montenegro

Island

Norge

Andel meget trygge mænd

50%

Storbritannien

40%

Frankrig

Cypern

Tyskland

Letland

Spanien

Nederlandene

Belgien

Estland

Irland

Polen

Serbien

Portugal

30%

20%

Italien

Slovakiet

Tjekkiet

Ungarn

10%

Litauen

Bulgarien

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Andel meget trygge kvinder

Tryghed og tillid til politi og retssystem

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 93: Rapport om tryghed og tillid til politi og retssystem, Danmark i forhold til andre europæiske lande, fra justitsministeren

Figur 2.3 viser udviklingen i de nordiske lande i andelen, der angav, at de er meget trygge

ved at færdes alene i deres lokaleområde efter mørkets frembrud. Danmark og Island har ikke

deltaget i alle runder af ESS, og der mangler derfor oplysninger for disse lande i nogle år.

Andelen af de adspurgte, der var meget trygge, var statistik signifikant højere i Danmark i

2018 end i 2010 og 2014, mens forskellen mellem andelene i 2018 og 2012 lige netop ikke

er statistisk signifikant.

I 2010-2018 var andelen af de adspurgte, der er meget trygge ved at færdes alene i deres

lokalområde efter mørkets frembrud, højere i Danmark end i Sverige og Finland. Forskellene

er statistisk signifikante i 2012, 2014 og 2018 men ikke i 2010, hvor forskellen mellem Dan-

mark og Sverige lige netop ikke er statistisk signifikant. I 2018 var andelen af de adspurgte,

der er meget trygge ved at færdes alene i deres lokalområde efter mørkets frembrud, mindre

i Danmark end i Norge og i Island. Dette gjaldt ikke i de tidligere år (med undtagelse af

forskellen mellem Danmark og Norge i 2010). Udviklingen mod, at andelen, der er meget

trygge, er højere i Norge og Island end i Danmark, bygger på, at trygheden er steget mere i

Norge og Island end i Danmark i undersøgelsesperioden.

Figur 2.3.

Andel personer i de nordiske lande, der er meget trygge ved at færdes alene i deres lokalområde efter mørkets frembrud,

ESS 2010-2018.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2010

2012

2014

2016

2018

Danmark

Finland

Island

Norge

Sverige

Tryghed og tillid til politi og retssystem

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 93: Rapport om tryghed og tillid til politi og retssystem, Danmark i forhold til andre europæiske lande, fra justitsministeren

2.2

Utryghed blandt borgere i europæiske lande

Figur 2.4 viser andelen, der er utrygge eller meget utrygge ved at færdes alene i deres lokal-

område efter mørkets frembrud. På tværs af de deltagende lande var det i gennemsnit 18 pct.

af de adspurgte, der angav, at de er utrygge elle meget utrygge, når de færdes alene i lokal-

området efter mørkets frembrud. I Danmark var det 9 pct. af de adspurgte, der angav, at de

er utrygge. Niveauet i Danmark svarede til niveauet i Finland, Island, Schweiz, Montenegro,

Polen og Kroatien, mens andelen, der føler sig utrygge, var signifikant lavere i Norge og

Slovenien og højere i Nederlandene og de resterende lande.

Figuren viser også, at Bulgarien var det land, hvor langt den største andel gav udtryk for, at

de er utrygge eller meget utrygge ved at færdes alene i deres lokalområde efter mørkets frem-

brud, idet det gjaldt mere end halvdelen af de adspurgte (51 pct.). Se også bilagsfigur 2, hvor

oplysningerne i figur 2.4 er illustreret på et kort.

Figur 2.4.

Andel personer i de forskellige lande, der angav, at de er ’utrygge’ eller ’meget utrygge’, når de færdes alene i deres lokalom-

råde efter mørkets frembrud, ESS 2018.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

GENNEMSNIT

Tyskland

Belgien

Danmark

Letland

Finland

Serbien

Irland

Litauen

Kroatien

Storbritannien

Schweiz

Sverige

Tjekkiet

Italien

Island

Østrig

Norge

Montenegro

Slovenien

Nederlandene

Tryghed og tillid til politi og retssystem

Bulgarien

Slovakiet

Frankrig

Spanien

Portugal

Estland

Ungarn

Cypern

Polen

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 93: Rapport om tryghed og tillid til politi og retssystem, Danmark i forhold til andre europæiske lande, fra justitsministeren

Figur 2.5 viser andelen af mænd og kvinder i de enkelte lande, der angav, at de er utrygge

eller meget utrygge ved at færdes alene i deres lokalområde efter mørkets frembrud. Andelen

af utrygge kvinder var lavere i Slovenien og Norge end i Danmark, mens der ikke var nogen

statistisk signifikant forskel mellem andelen af utrygge kvinder i Danmark og Montenegro,

Finland, Polen, Schweiz, Island samt Kroatien. Andelen af utrygge mænd var lav i Danmark

og på niveau med andelen i Slovenien, Finland, Norge, Island og Schweiz.

Bulgarien indgår ikke i figur 2.5 af hensyn til figurens dimensioner og dermed til læseven-

ligheden. Dette skyldes, at hele 62 pct. af de adspurgte kvinder i Bulgarien angav at være

utrygge eller meget utrygge, når de færdes alene i deres lokalområde efter mørkets frembrud.

Det samme gjaldt 38 pct. af mændene.

Figur 2.5.

Andel af mænd og kvinder i de forskellige lande, der angav, at de er ’utrygge’ eller ’meget utrygge’, når de færdes alene i

deres lokalområde efter mørkets frembrud, ESS 2018.

40%

35%

30%

Andel utrygge mænd

25%

Litauen

20%

Ungarn

Cypern

Slovakiet

10%

Montenegro

Slovenien

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

Norge

Finland

Polen

Tjekkiet

Portugal

Serbien

Belgien

Irland

Letland

Italien

15%

Storbritannien

Spanien

Frankrig

Tyskland

Sverige

Kroatien

Schweiz Nederlandene

Island

Danmark

Østrig

Estland

Andel utrygge kvinder

Tryghed og tillid til politi og retssystem

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 93: Rapport om tryghed og tillid til politi og retssystem, Danmark i forhold til andre europæiske lande, fra justitsministeren

Udviklingen i utryghed i de nordiske lande fremgår af figur 2.6. I Danmark var andelen, der

angav, at de er utrygge eller meget utrygge, når de færdes alene i deres lokalområde efter

mørkets frembrud, lavest i den seneste måling fra 2018. Det er dog kun forskellen mellem

andelen af utrygge i 2010 og 2018, der er statistik signifikant.

Sammenligninger mellem Sverige og Danmark viser, at en statistisk signifikant større andel

af de adspurgte i Sverige angav at være utrygge i målingerne siden 2012. Der var ingen væ-

sentlige forskelle mellem Danmark og Norge i 2010, 2012 og 2014, men i 2018 er andelen af

utrygge statistisk signifikant større i Danmark end i Norge. Det forholder sig anderledes, når

Danmark sammenlignes med Finland, hvor andelen af de adspurgte, der angav at være

utrygge, var større i Danmark end i Finland i 2010, 2012 og 2014, mens der ikke er nogen

statistisk signifikant forskel mellem landene i 2018. Målingerne i Danmark og Island var

tilnærmelsesvist ens i 2012 og 2018, hvor begge lande deltog i undersøgelsen.

Figur 2.6.

Andel personer i de nordiske lande, der angav, at de er utrygge eller meget utrygge, når de færdes alene i deres lokalområde

efter mørkets frembrud, ESS 2010-2018.

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

2010

2012

2014

2016

2018

Danmark

Finland

Island

Norge

Sverige

I Danmark var det særligt de ældre (80 år og derover), som angav, at de er utrygge ved at

færdes alene i deres lokalområde efter mørkets frembrud. Tidligere var det også en relativt

stor andel af de helt unge adspurgte (under 20 år), der følte sig utrygge i deres lokalområde,

men dette var ikke tilfældet i målingen fra 2018.

Tryghed og tillid til politi og retssystem

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 93: Rapport om tryghed og tillid til politi og retssystem, Danmark i forhold til andre europæiske lande, fra justitsministeren

Tillid til politi og retssystem

Det danske samfund er karakteriseret ved en meget høj grad af tillid. I sammenligning med

befolkningen i andre lande er danskere eksempelvis meget tilbøjelige til at angive, at man i

almindelighed kan stole på andre mennesker (se f.eks. Dinesen og Sønderskov 2012). I det

følgende belyses danskernes tillid til politi og retssystem. I undersøgelsen er de adspurgte

blevet bedt om at angive deres tillid til politi og retssystem på en skala fra 0 til 10, hvor 0

betyder ’slet ingen tillid’, og 10 betyder ’fuld tillid’.

3.1

Tillid til politiet

Figur 3.1 viser, at graden af tillid til politiet varierede ganske meget mellem de europæiske

lande. Fire af de fem lande med den højeste grad af tillid til politiet var nordiske, og Danmark

var det land efter Finland med den allerhøjeste score. Forskellen mellem Danmark og Finland

er ikke statistisk signifikant.

I alle de øvrige europæiske lande i undersøgelsen har befolkningerne statistisk signifikant

lavere tillid til politiet end i Danmark. På en skala fra 0-10 var den gennemsnitlige grad af

tillid til politiet i landene 6,4, hvilket er væsentligt under niveauet i Danmark, hvor værdien

er 8,0. Den laveste tillid til politiet var hovedsageligt at finde i de østeuropæiske lande. Bul-

garien var det land, hvor borgerne havde suverænt lavest tillid til politiet, idet de adspurgte

gennemsnitligt har angivet værdien 3,8. Se også bilagsfigur 3, hvor oplysningerne i figur 3.1

er illustreret på et kort.

Figur 3.1.

Den gennemsnitlige score (fra 0 – ’slet ingen tillid’ – til 10 – ’fuld tillid’) i de forskellige lande på spørgsmål om grad af tillid til

politiet, ESS 2018.

8,0

Tryghed og tillid til politi og retssystem

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 93: Rapport om tryghed og tillid til politi og retssystem, Danmark i forhold til andre europæiske lande, fra justitsministeren

ESS-undersøgelsen indeholder ikke oplysninger om, hvad de adspurgte baserer deres vurde-

ringer på, men en tidligere undersøgelse af danskernes tillid til politiet viser, at vurderingen

relaterer sig til flere forhold, såsom borgernes kontakt til politiet (b åde borger- og politiiniti-

eret kontakt) samt graden af tilfredshed med politiets arbejde, særligt i lokalområdet (Balvig

et al. 2011). Den danske måling fra 2018 viser en sammenhæng med køn, idet tilliden til

politiet generelt var højest for kvinder, mens der ikke ses forskel på graden af tillid i forskel-

lige aldersgrupper.

Figur 3.2 viser udviklingen i borgernes grad af tillid til politiet i de nordiske lande. Graden

af tillid til politiet i Danmark var i 2018 gennemsnitligt højere end i 2010 og 2014 og på

niveau med graden af tillid til politiet i 2012.

Fra 2010 til 2014 var den gennemsnitlige grad af tillid til politiet i Finland højere end i Dan-

mark, men i 2018 var forskellen mellem de to lande ikke statistisk signifikant. Den gennem-

snitlige grad af tillid til politiet i Norge og Sverige var i alle runder af undersøgelsen siden

2010 lavere end i Danmark. Graden af tillid til politiet i Danmark var ikke statistisk signifi-

kant forskellig fra tilliden til politiet i Island i 2012, men i 2018 var tilliden til politiet højere

i Danmark end i Island.

Figur 3.2.

Den gennemsnitlige score (fra 0 – ’slet ingen tillid’ – til 10 – ’fuld tillid’) i de nordiske lande på spørgsmål om grad af tillid til

politiet, ESS 2010-2018.

2010

2012

2014

2016

2018

Danmark

Finland

Island

Norge

Sverige

Tryghed og tillid til politi og retssystem

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 93: Rapport om tryghed og tillid til politi og retssystem, Danmark i forhold til andre europæiske lande, fra justitsministeren

3.2

Tillid til retssystemet

Danmark var det europæiske land i undersøgelsen med den højeste grad af tillid til retssyste-

met. Dette fremgår af figur 3.3, idet de adspurgte i gennemsnit har angivet værdien 7,5 på en

skala fra 0-10, hvor 0 betyder ’slet ingen tillid’, og 10 betyder ’fuld tillid’. Der var ikke

forskel på graden af tillid til retssystemet for mænd og kvinder i Danmark, ligesom der heller

ikke var forskel på tilliden til retssystemet i forskellige aldersgrupper.

Danskernes tillid til retssystemet var på niveau med tilliden til retssystemet i Norge og stati-

stisk signifikant højere end i alle de øvrige lande. Tilliden til retssystemet var generelt høj i

de nordiske lande, mens det hovedsageligt var i de østeuropæiske lande, at befolkningen an-

gav den laveste grad af tillid. Tilliden til retssystemet var dog allerlavest i Kroatien og Bul-

garien, hvor de adspurgte i gennemsnit har angivet værdierne 2,6 og 3,0. Se også bilagsfigur

4, hvor oplysningerne i figur 3.3 er illustreret på et kort.

Figur 3.3.

Den gennemsnitlige score (fra 0 – ’slet ingen tillid’ – til 10 – ’fuld tillid’) i de forskellige lande på spørgsmål om grad af tillid til

retssystemet, ESS 2018.

7,5

Tryghed og tillid til politi og retssystem

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 93: Rapport om tryghed og tillid til politi og retssystem, Danmark i forhold til andre europæiske lande, fra justitsministeren

Figur 3.4 viser udviklingen i tilliden til retssystemet i de nordiske lande. I Danmark steg

tilliden til retssystemet fra 2010 til 2012, men tilliden faldt tilsvarende i 2014. I 2018 var

danskernes tillid til retssystem igen på niveau med tilliden i 2012 og statistisk signifikant

højere end i 2010 og 2014.

Figuren viser også, at de adspurgte i Danmark har angivet en højere grad af tillid til retssy-

stemet end befolkningen i de øvrige nordiske lande i alle de år siden 2010, hvor Danmark har

deltaget i undersøgelsen. I 2014 og 2018 var tilliden til retssystemet i Norge ikke statistisk

signifikant lavere men på niveau med tilliden til retssystemet i Danmark.

Figur 3.4.

Den gennemsnitlige score (fra 0 – ’slet ingen tillid’ – til 10 – ’fuld tillid’) i de nordiske lande på spørgsmål om grad af tillid til

retssystemet, ESS 2010-2018.

2010

2012

2014

2016

2018

Danmark

Finland

Island

Norge

Sverige

Tryghed og tillid til politi og retssystem

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 93: Rapport om tryghed og tillid til politi og retssystem, Danmark i forhold til andre europæiske lande, fra justitsministeren

Bilag 1: Kortillustrationer

Bilagsfigur 1.

Andel personer i de forskellige lande, der angav, at de er ’meget trygge’, når de færdes alene i deres lokalområde efter mør-

kets frembrud, kort, ESS 2018.

Tryghed og tillid til politi og retssystem

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 93: Rapport om tryghed og tillid til politi og retssystem, Danmark i forhold til andre europæiske lande, fra justitsministeren

Bilagsfigur 2.

Andel personer i de forskellige lande, der angav, at de er ’utrygge’ eller ’meget utrygge’, når de færdes alene i deres lokalom-

råde efter mørkets frembrud, kort, ESS 2018.

Tryghed og tillid til politi og retssystem

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 93: Rapport om tryghed og tillid til politi og retssystem, Danmark i forhold til andre europæiske lande, fra justitsministeren

Bilagsfigur 3.

Den gennemsnitlige score (fra 0 – ’slet ingen tillid’ – til 10 – ’fuld tillid’) i de forskellige lande på spørgsmål om grad af tillid til

politiet,

kort, ESS 2018.

Tryghed og tillid til politi og retssystem

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 93: Rapport om tryghed og tillid til politi og retssystem, Danmark i forhold til andre europæiske lande, fra justitsministeren

Bilagsfigur 4.

Den gennemsnitlige score (fra 0 – ’slet ingen tillid’ – til 10 – ’fuld tillid’) i de forskellige lande på spørgsmål om grad af tillid til

retssystemet,

kort, ESS 2018.

Tryghed og tillid til politi og retssystem

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 93: Rapport om tryghed og tillid til politi og retssystem, Danmark i forhold til andre europæiske lande, fra justitsministeren

Litteratur

Balvig, F., L. Holmberg og M. P. H. Nielsen

(2011). Verdens bedste politi, Jurist-og

økonomforbundets forlag.

Christensen, G., M. L. Christensen, L. Mehlsen,

M. H. Enemark og V. Jakobsen (2019). Tryghed

og trivsel i de udsatte boligområder – Evaluering

af Landsbyggefondens boligsociale indsatser

finansieret af 2015-18-midlerne. København, Vive

og Statens Byggeforskningsinstitut

Dinesen, P. T. og K. M. Sønderskov (2012).

"Hvorfor stiger tilliden?" Politica

44(1):

87-110.

Justitsministeriets Forskningskontor (2014).

"Tryghed og holdning til politi og retssystem - En

sammenligning mellem Danmark og andre

europæiske lande." København:

Justitsministeriet.

Justitsministeriets Forskningskontor (2016).

"Tryghed og holdning til politi og retssystem -

Danmark i forhold til andre europæiske lande."

København: Justitsministeriet.

Kaminska, O. (2020). "Guide to using weights

and sample design indicators with ESS data."

European Social Survey.

Kyvsgaard, B. og A.-J. B. Pedersen (2012).

Danskernes holdning til kriminalitet, straf, politi og

domstole mv En sammenligning med andre

europæere, Justitsministeriets Forskningskontor,

Justitsministeriet, København.

Københavns Kommune (2021). Københavns

Kommunes Tryghedsundersøgelse 2021.

København, Københavns Kommune

Rigspolitiet (2020). Politiets

Tryghedsundersøgelse 2019. København,

Rigspolitiet

The ESS Data Archive (2021). ESS9 - 2018

Documentation Report, version 3.1, The

European Social Survey

Tryghed og tillid til politi og retssystem

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 93: Rapport om tryghed og tillid til politi og retssystem, Danmark i forhold til andre europæiske lande, fra justitsministeren

Forfatter

Malthe Øland Ribe

Dato

Oktober 2021

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

grænser på kort i bilag.

Telefon

72 26 84 00

[email protected]

ISBN

978-87-93469-64-8

Tryghed og tillid til politi og retssystem