Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 9
Offentligt
2459685_0001.png
Anklagemyndigheden fremfører falske anklager imod offentligt ansatte
I flere retssager har det vist sig, at anklagemyndigheden fremfører påstande om brud på
tavshedspligt, selvom anklagemyndigheden er i besiddelse af oplysninger, der modbeviser dette.
Vi har et retssikkerhedsproblem, når anklagemyndigheden sigter offentligt ansatte for
overtrædelser af straffelovens bestemmelser om tavshedspligt. Anklagemyndigheden lader sig
bruge som redskab af arbejdsgiveren og rejser sigtelse imod offentligt ansatte vel vidende, at
sigtelserne er grundløse. I straffesager må Anklagemyndigheden ikke skjule overfor retten, at de
har kendskab til, at sigtelserne er grundløse. Og anklagemyndigheden må selvfølgelig ikke rejse
sigtelse i de tilfælde.
I den seneste sag imod drabschef Jens Møller Jensen gentages dette mønster, hvor Byretten med de
fleste af anklagerens påstande må konkludere:
“Efter
bevisførelsen lægger retten til grund, at oplysningen har været omtalt i medierne, og
at oplysningen var offentligt tilgængelig, før tiltalte udgav sin bog.
Under disse omstændigheder finder retten det ikke godtgjort, at oplysningen var fortrolig
og omfattet af tiltaltes tavshedspligt på det tidspunkt, hvor tiltalte udgav sin bog.”
I visse tilfælde fremgår oplysningerne fra åbne retsmøder i tidligere retssager. Og alligevel
fremfører anklagemyndigheden påstande om brud på tavshedspligten.
Den omvendte bevisbyrde
Den anklagede bliver stillet i en position, hvor han skal bevise ved hjælp af avisudklip og
retsprotokoller, at oplysningerne allerede var kendte, da han udgav sin bog. Alt sammen
oplysninger, som anklagemyndigheden er bekendt med
–
eller som de burde have undersøgt
grundigt - inden retssagen starter.
Fremsættelse af anklager, hvor anklagemyndigheden er bevidst om, at påstandene om brudt
tavshedspligt, er falske, strider imod dansk retspraksis og svækker retssikkerheden.
Det er ikke første gang, at anklagemyndigheden fremfører sådanne falske anklager. I retssagen
imod Jakob Scharf, led anklagemyndigheden tilsvarende nederlag i landsretten, efter at havde
fremført en meget lang række anklager om brud på tavshedspligt.
Det er i strid med retsplejeloven, at anklagemyndigheden fremfører påstande, som de er klar over,
er ubegrundede.
Dommen kan læses her:
https://domstol.dk/koebenhavn/aktuelt/2021/9/dom-i-sag-om-embedsmisbrug-og-kraenkelse-af-
tavshedspligt-i-forbindelse-med-udgivelse-af-en-bog-om-en-raekke-straffesager/
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 9: Henvendelse af 4/10-21 fra Mogens Nygaard Christoffersen, København K, vedrørende retsbeskyttelse af offentligt ansattes ytringsfrihed
2459685_0002.png
Offentligt ansattes ytringsfrihed bør beskyttes
Folketingets ombudsmand har netop pointeret vigtigheden af at beskytte ytringsfriheden for
offentligt ansatte.
https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/specifikke_sagsomraader/offentligt_ansatte
s_ytringsfrihed/#cp-title
“
Krænkelser af ytringsfriheden for offentligt ansatte går ud over både den enkelte ansatte
og offentlighedens viden om de reelle forhold i myndighederne.”
Politiets ledelse bør indse vigtigheden af, at tidligere drabschefer og efterretningschefer - i
den udstrækning som de orker det - beskriver deres arbejde. I stedet for at misbruge
anklagemyndigheden og misbruge domstolene med fingerede anklager om brud på
tavshedspligten, burde de understøtte offentlige ansattes ytringsfrihed.
Der findes i dag en række fremragende bøger, der leverer det perspektiv, der skal til, for at
vi kan handle velovervejet og føle os trygge i en tid, hvor vold og terrorisme fylder meget
på den sikkerhedspolitiske dagsorden og i mediebilledet. Anja Dalgaard-Nielsen har som
tidligere chef i Politiets Efterretningstjeneste skrevet fremragende forskningsformidling.
Jakob Scharf, tidligere chef for politiets efterretningstjeneste har indgående beskrevet de
terrorrister, der blev fanget i opløbet inden, de begik deres ugerninger. Hans skildringer er
med til at gøre os trygge og bedre i stand til at kunne forstå og handle imod den terror,
som er opstået herhjemme.
De værste mordsager optager mange menneskers bevidsthed og præger mediebilledet.
Det er Efterforskningschefer som Jens Møller Jensen, der har leveret et væsentligt bidrag
til at gøre frygten mindre, så vi kan føle os trygge og handle politisk velovervejet.
Mvh
Mogens Nygaard Christoffersen, pensionist
Tordenskjoldsgade 31, 5
1055 Kh K
30130248