Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 87
Offentligt
Henvendelse om ændring af reglerne om
sagsomkostninger i straffesager
Henvendelse fra Den Sociale Retshjælps Fond, samt medunderskrivere
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 87: Henvendelse af 9/12-21 fra Den Sociale Retshjælps Fond m.fl. om ændring af reglerne om sagsomkostninger i straffesager
2498285_0002.png
Kære folketingsmedlemmer.
Den Sociale Retshjælps Fond, samt nævnte medunderskriverorganisationer, vil i forbindelse med
finanslovens flerårsaftale af kriminalforsorgen, endnu en gang understrege vigtigheden af, at der
tages initiativ til ændring af reglerne om sagsomkostninger i straffesager. Vi håber, at Folketinget
og regeringen vil følge op på beslutningsforslag B 273 om ændring af reglerne om
sagsomkostninger i straffesager, med henblik på at understøtte den resocialiserende indsats og
mindske kriminalitet i fremtiden.
De danske fængsler er presset til det yderste. To ud af tre af de løsladte begår ny kriminalitet
inden for to år efter løsladelse, og er dermed med til at presse de danske fængsler yderligere. Det
er derfor ikke uden grund, at vi igen vil understrege vigtigheden af, at folketinget ændrer reglerne
på området således, at individets mulighed for en succesfuld resocialisering styrkes, og risikoen for
tilbagefald til kriminalitet mindskes.
Det er vores klare holdning, samt konklusionen i adskillige studier på området, at den nuværende
metode til inddrivelse af gæld hos straffede er en væsentlig barriere for succesfuld resocialisering.
Løsladte har ofte stor gæld, samt ingen eller næsten ingen betalingsevne.
Gælden medvirker til, at løsladte som oftest ikke har nævneværdigt incitament til at uddanne sig
eller søge arbejde.
1
Den manglende motivation skyldes den høje gældsbyrde, samt en høj rente på
denne gæld, hvilket gør udsigterne til tilbagebetaling svært eller endda umuligt.
2
Samtidig giver
uddannelse og arbejde ikke udsigt til nævneværdige personlige gevinster, grundet brugen af
lønindeholdelse.
3
Denne uheldige kombination er en af de mange årsager til, at løsladte ender på
overførselsindkomst, og/eller vender tilbage til deres kriminelle levemåde.
4
Konsekvensen ved mislykket resocialisering er blandt andet øgede statslige udgifter i form af flere
indsatte, flere borgere på overførselsindkomst i stedet for arbejde, samt større udgifter til
domstolene. Samtidig har staten ikke udsigt til at indhente størstedelen af den gæld, som de
løsladte skylder, grundet de løsladtes oftest dårlige betalingsevne.
1
2
3
4
Olesen et al., (2020) Sagsomkostninger i straffesager - ny viden om et gammelt problem s. 62
Olesen et al., (2020) Sagsomkostninger i straffesager - ny viden om et gammelt problem s. 92
Olesen et al., (2020) Sagsomkostninger i straffesager - ny viden om et gammelt problem s. 105
Justitsministeriet (2014) Betænkning om sagsomkostninger i straffesager s. 73
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 87: Henvendelse af 9/12-21 fra Den Sociale Retshjælps Fond m.fl. om ændring af reglerne om sagsomkostninger i straffesager
2498285_0003.png
De værste konsekvenser ved en mislykket resocialisering er dog konsekvenserne for dem, som er
berørte af den kriminelle handling. Både den, som var udsat for den kriminelle handling, den som
har begået handlingen og begges pårørende får deres livskvalitet varigt forringet.
Udformningen af nye regler om sagsomkostninger i straffesager bør derfor først og fremmest
medvirke til mindskelsen af kriminalitet, af hensyn til borgernes sikkerhed. Derudover bør reglerne
også tage hensyn til de økonomiske, sundhedsmæssige og sociale konsekvenser som pålæg af
sagsomkostninger har for ofre, samfundet og tidligere indsatte, som ønsker at leve en
kriminalitetsfri tilværelse.
Underskriverne af denne henvendelse anbefaler på baggrund af ovenstående, og med
udgangspunkt
i ’Betænkning om sagsomkostninger i straffesager’
5
og rapporten
’Sagsomkostninger i straffesager – Ny viden om et gammelt problem’
6
, at modellen for pålæg af
sagsomkostninger bør inkludere følgende:
1. Pålæg af sagsomkostninger bør alene inkludere forsvarssalæret og bør, som minimum,
tage højde for en vurdering af løsladtes betalingsevne. Dette vil således betyde at gældens
størrelse ikke overstiger, hvad løsladte har mulighed for at afbetale over en rimelig
periode. Se betalingsevnemodellen
7
.
2. Modellen bør inkludere muligheden for hel eller delvis eftergivelse af gæld til
sagsomkostninger, hvor det vurderes, at dette gavner resocialiseringen, eksempelvis efter
en periode på 2 år efter løsladelse, hvis den løsladte ikke har begået kriminalitet.
3. Reglerne for pålæg af sagsomkostninger bør være klare, gennemsigtige og ens i hele
landet.
4. Reglerne for pålæg af sagsomkostninger bør være retfærdige, og bør understøtte tiltaltes
mulighed for appel og klageadgang.
Den Sociale Retshjælps fond, samt medunderskriverne håber, at Folketinget vil ændre de
nuværende regler for sagsomkostninger i straffesager, til gavn for alle.
5
6
Justitsministeriet (2014) Betænkning om sagsomkostninger i straffesager.
Olesen et al., (2020) Sagsomkostninger i straffesager - ny viden om et gammelt problem.
7
Justistministeret (2014) Betænkning om sagsomkostninger i straffesager. s. 13
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 87: Henvendelse af 9/12-21 fra Den Sociale Retshjælps Fond m.fl. om ændring af reglerne om sagsomkostninger i straffesager
2498285_0004.png
Underskrifter
Underskrivere underskriver på vegne af dem selv
og
deres organisation (universitetsansatte undtaget)
Sandy Madar, Direktør for Den Sociale Retshjælps Fond
Annette Olesen, ph.d., lektor, Aalborg Universitet
Mads Bilstrup, Formand for Dansk Socialrådgiverforening
Bodil Philip, Formand for Den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsete
Karen Klemmed Hviid, Projektleder for Økonomisk Rådgivning, Blå Kors Danmark
John Hatting, Formand for Kriminalforsorgsforeningen
Anne Okkels Birk, Kriminolog og konsulent
Flemming Balvig, Professor Emeritus, Københavns Universitet
Mariam Zaher, Jurist og Projektleder ved Krims Retshjælp
Pernille Brændbyge, Jurist og daglig leder ved Krims Retshjælp
Marianne Jensen, FH Nordjylland Økonomi
–
og gældsrådgivning
Vibe Klarup, Formand for Rådet For Socialt Udsatte
Elisabeth Toft Rasmussen, Sekretariatsleder i SAVN
Ole Hessel, Direktør for High Five
Peter Dexters, Organisationschef for Café Exit
June Crondahl, Projekleder og konsulent ved KFUM’s Sociale Arbejde
Samira Khan Thrane, Sekretariatschef hos Fængselsforbundet
Benedikte Havskov Hansen, Vicedirektør for Danske Advokater
Stine Relsted Fahnøe, Projektleder hos Gældsrådgivning Sydsjælland
Jan Berg, Jurist, Settlementet
Helle Achilles, Administrerende direktør i Tiponi ApS og Tiponi Familie
Peter Achilles, Administrerende direktør i Tiponi Rehab og Tiponi Botilbud
Younes Dahdouh, Administrerende direktør i Tiponi Street