REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 83: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven (Opfølgning på revisionsbestemmelse vedrørende kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring), fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 83
Offentligt

Dato:

8. december 2021

Kontor: Strafferetskontoret

Sagsbeh: Henrik Overgaard Mor-

sing

Sagsnr.: 2021-731-0080

Dok.:

2177554

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ændring af straffeloven

(Opfølgning på revisionsbestemmelse vedrørende kriminalisering af ud-

trykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæ-

ring)

§1

I lov nr. 1723 af 27. december 2016 om ændring af straffeloven (Kriminali-

sering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i reli-

giøs oplæring) foretages følgende ændring:

§ 3

ophæves.

§2

Loven træder i kraft den 1. maj 2022.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 83: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven (Opfølgning på revisionsbestemmelse vedrørende kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring), fra justitsministeren

2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Straffelovens § 136, stk. 3, kriminaliserer udtrykkelig billigelse af visse

strafbare handlinger som led i religiøs oplæring. Bestemmelsen blev indført

ved lov nr. 1723 af 27. december 2016 om ændring af straffeloven (Krimi-

nalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i

religiøs oplæring).

Baggrunden herfor var en politisk aftale om initiativer rettet mod religiøse

forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og understøtte

parallelle retsopfattelser, indgået mellem den daværende regering (Venstre),

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti den

31. maj 2016.

I den forbindelse blev der bl.a. indgået en delaftale mellem den daværende

regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Fol-

keparti og Det Konservative Folkeparti om kriminalisering af udtrykkelig

billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring.

Aftalen indebar bl.a., at der senest i folketingsåret 2021-22 skal fremsættes

et forslag om revision af loven, således at Folketinget kan tage stilling til,

om der fortsat er behov for kriminaliseringen. I overensstemmelse hermed

følger det af § 3 i lov nr. 1723 af 27. december 2016 om ændring af straffe-

loven (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger

som led i religiøs oplæring), at justitsministeren i folketingsåret 2021-22

skal fremsætte forslag om revision af loven.

Folketinget har ved lov nr. 415 af 13. marts 2021 om ændring af straffelo-

ven, lov om pas til danske statsborgere m.v. og udlændingeloven (Styrket

indsats mod negativ social kontrol m.v.) udvidet anvendelsesområdet for

straffelovens § 136, stk. 3. Med loven blev det bl.a. gjort strafbart som led i

religiøs oplæring udtrykkeligt at billige psykisk vold, jf. straffelovens § 243,

og overtrædelser af straffelovens § 260 a om religiøse vielser af mindre-

årige.

Regeringen vil ikke acceptere, at danske love og værdier undergraves gen-

nem religiøs oplæring. Religiøse fora i Danmark skal ikke bruges til at op-

bygge og understøtte parallelle retsopfattelser.

De, der forestår religiøs oplæring, har en særlig position i forhold til at på-

virke deres menighed. Dermed har de også et særligt ansvar – både over for

medlemmerne af det pågældende religiøse fællesskab, men også over for

samfundet.

Det er således regeringens opfattelse, at der fortsat er behov for et skarpt

strafferetligt værn mod de, der misbruger deres særlige position og under-

minerer fællesskabet.

Formålet med lovforslaget er på den baggrund at ophæve revisionsbestem-

melsen i lov nr. 1723 af 27. december 2016, således at straffelovens § 136,

stk. 3, videreføres i uændret form.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

2.1.1.

Straffelovens § 136, stk. 3, blev indført ved lov nr. 1723 af 27. de-

cember 2016 om ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig

billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring). Det føl-

ger af ændringslovens § 3, at justitsministeren i folketingsåret 2021-22 skal

fremsætte forslag om revision af loven.

Det fremgår af bemærkningerne til lovens § 3, jf. Folketingstidende 2016-

17, tillæg A, L 18 som fremsat, side 10, at der i forbindelse med revisionen

vil skulle tages stilling til, om der fortsat er behov for strafbestemmelsen om

kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som

led i religiøs oplæring, eller om bestemmelsen skal ændres eller ophæves.

2.1.2.

Det følger af straffelovens § 136, stk. 3, at den, der som led i religiøs

oplæring udtrykkeligt billiger handlinger, som er omfattet af straffelovens

§§ 114-114 j, 208, 210, 216, 222, 223 og 225, jf. §§ 216, 222 og 223, §§

237, 243-246, 260, 260 a og 261, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Bestemmelsen omfatter ytringer, der fremsættes som led i religiøs oplæring.

Ved religiøs oplæring forstås, at oplæringen er religiøst begrundet og har et

forkyndende element. Det betyder, at formålet med oplæringen er at gøre et

bestemt budskab kendt og at vinde nye tilhængere (eller fastholde eksiste-

rende). Det indebærer bl.a., at almindelig religionsundervisning, der ikke

indeholder et sådant forkyndende element – og hvor formålet således ikke

er at vinde nye tilhængere mv. – ikke er omfattet af bestemmelsen.

Der er alene tale om oplæring i bestemmelsens forstand, hvis den pågæl-

dende har en særlig (religiøs) autoritet i forhold til modtageren eller modta-

gergruppen, således at den person eller disse personer kan anses for særligt

sårbare over for forkynderens påvirkning. Der skal således være et autori-

tetsspring mellem de pågældende. En tilfældigt sammensat modtager-

gruppe, som f.eks. ikke udspringer af en religiøs menighed eller lignende, i

forhold til hvilken forkynderen mv. har en sådan autoritet, falder som ud-

gangspunkt uden for det kriminaliserede område. Det gælder også i forhold

til grupper og indlæg på sociale medier mv.

Både religiøse forkynderes virksomhed og aktiviteter udøvet af andre, der i

situationen ytrer sig som led i religiøs oplæring i den nævnte forstand, er

omfattet.

Religiøs oplæring kan bl.a. – udover ”gudstjenester” og andre religiøse

handlinger – omfatte den undervisning, instruktion eller vejledning (oplæ-

ring), der finder sted på koranskoler, bibelskoler, i visse religiøse studie-

kredse mv., men også i forbindelse med almindelig konfirmationsforbere-

delse.

Bestemmelsen retter sig mod udtrykkelig billigelse af visse bestemte straf-

bare handlinger. Omfattet er straffelovens bestemmelser om terror (§§ 114-

114 j), drab (§ 237), voldtægt (§ 216), voldshandlinger, herunder psykisk

vold (§§ 243-246), incest (§ 210), pædofili (§§ 222 og 223), andet seksuelt

forhold end samleje (§ 225, jf. §§ 216, 222 og 223), frihedsberøvelse (§

261), tvang (§ 260), bigami (§ 208) og religiøse vielser mv. af mindreårige

(§ 260 a). Afgrænsningen indebærer bl.a., at udtrykkelig billigelse af speci-

fikke strafbare handlinger som stening, piskning, korporlig afstraffelse af

børn, håndsafhugning, tvangsomskæring af kvinder, indgåelse af tvangsæg-

teskab og flerkoneri mv. er omfattet.

Både den udtrykkelige billigelse af en strafbar handling, som allerede er be-

gået, og billigelsen af en strafbar handling, som ikke er begået (uanset om

den rent faktisk senere begås), er omfattet af bestemmelsen.

Det er endvidere en betingelse, at ytringen – for at være strafbar som billi-

gelse – må have en sådan karakter, at den kan være med til at legitimere den

form for strafbare handling, som ytringen angår. Dette indebærer, at ytringer

om på demokratisk vis at ændre retstilstanden ikke er omfattet.

Den blotte oplæsning eller gengivelse af et skriftsted eller af religiøse for-

skrifter, hvori der gives udtryk for en opfordring eller støtte til strafbare

handlinger, er ikke omfattet af bestemmelsen, medmindre den pågældende

tilslutter sig (billiger) det oplæste eller gengivne i en eller anden form.

Den kontekst, som en ytring indgår i, har betydning for vurderingen af, om

den er strafbar. Det gælder både i forhold til, om der foreligger billigelse

(eller om der derimod f.eks. er tale om, at et skriftsted gengives, men ikke

billiges), men også i forhold til, om der er tale om en ytring fremsat som led

i religiøs oplæring (eller derimod f.eks. som led i den offentlige eller politi-

ske debat).

Både ytringer fremsat i offentlige og ikke-offentlige (lukkede) sammen-

hænge er omfattet af bestemmelsen. Offentlige ytringer omfatter ytringer

fremsat i forbindelse med en prædiken eller anden mødeaktivitet, hvortil der

er almindelig adgang for en menighed eller en bredere offentlighed. Det

samme gælder ytringer på internettet og i medierne mv. Ikke-offentlige yt-

ringer er ytringer, der fremsættes i lukkede sammenhænge og ikke er til-

tænkt at skulle udbredes til en videre kreds. Eksempelvis kan ytringer, der

fremsættes af en religiøs forkynder under en (fortrolig) samtale med en per-

son, der har søgt religiøs vejledning, være omfattet af bestemmelsen.

Der henvises i det hele til bemærkningerne til forslag nr. L 18 til Lov om

ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse

strafbare handlinger som led i religiøs oplæring) som fremsat den 5. oktober

2016, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 18.

2.1.3.

Den 25. maj 2020 fremsendte justitsministeren en rapport om erfarin-

gerne med straffelovens § 136, stk. 3, til Folketingets Retsudvalg (Retsud-

valget 2019-20 (Alm. del) – Bilag 416).

Det fremgår af rapporten, at Rigsadvokaten havde oplyst, at der på davæ-

rende tidspunkt i politiets sagsstyringsysstem (POLSAS) var registreret én

sag om overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 3. Den pågældende sag blev

afgjort i 1. instans ved Københavns Byret den 26. marts 2019, hvor tiltalte

blev fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 3, og § 266 b,

stk. 1, ved i sin egenskab af imam under en prædiken i en moské den 31.

marts 2017 udtrykkeligt at have billiget drab efter straffelovens § 237. Til-

talte blev af byretten idømt 6 måneders betinget fængsel, hvilket blev stad-

fæstet ved Østre Landsrets dom af 30. januar 2020.

Det fremgår endvidere af rapporten, at der ved en søgning i POL-

SAS/QlikView den 30. januar 2020 var identificeret to anmeldelser om

overtrædelse af straffelovens § 136, stk. 3. Af disse to anmeldelser blev der

afsagt fældende dom i den ene (Østre Landsrets dom af 30. januar 2020, der

er omtalt ovenfor), og i den anden blev det besluttet ikke at indlede efter-

forskning, idet det var tvivlsomt, hvorvidt der var dansk værneting.

Rigspolitiet har efterfølgende oplyst, at der ved søgning i POL-

SAS/QlikView pr. 12. august 2021 er identificeret én yderligere anmeldelse

om overtrædelse af bestemmelsen. Rigspolitiet har endvidere oplyst, at der

er foretaget sigtelse i sagen. Rigsadvokaten har oplyst, at der pr. 7. septem-

ber 2021 ved søgning i POLSAS ikke er registreret yderligere påtaleopgi-

velser, tiltaler eller domme vedrørende bestemmelsen.

2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De, der forestår religiøs oplæring, har en særlig position i deres menighed

eller religiøse fællesskab. De fremstår med en særlig autoritet og indsigt,

ligesom deres råd og vejledning tillægges særlig vægt. Hertil kommer, at de

er i kontakt med mennesker, der kan være særligt sårbare over for forkyn-

derens mv. påvirkning, når de f.eks. opsøger og deltager i et fællesskab om

religiøse handlinger og/eller søger religiøs vejledning.

Forud for indførelsen af straffelovens § 136, stk. 3, var det lovligt for reli-

giøse forkyndere mv. i deres menighed mv. at udtrykke støtte til eller billige

f.eks. stening af kvinder eller korporlig afstraffelse af børn, så længe den

pågældende ikke offentligt tilskyndede til en forbrydelse, jf. straffelovens §

136, stk. 1, eller medvirkede til et konkret strafbart forhold, jf. straffelovens

§ 23.

Sådanne ytringer må i kraft af forkynderens mv. særlige position anses som

skadelige for samfundet, demokratiet og respekten for gældende love og

regler, uanset om de konkret udgør tilskyndelse til en forbrydelse eller med-

virken til et strafbart forhold.

Justitsministeriet finder således, at det vil være uhensigtsmæssigt at lovlig-

gøre sådanne ytringer. Det er således Justitsministeriets opfattelse, at der

fortsat er behov for et strafferetligt værn mod udtrykkelig billigelse af visse

strafbare handlinger som led i religiøs oplæring.

På den baggrund foreslås det, at revisionsbestemmelsen i lov nr. 1723 af 27.

december 2016 ophæves, således at straffelovens § 136, stk. 3, videreføres

i uændret form.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementerings-

konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Udkastet til lovforslag har i perioden fra den 8. december 2021 til den 5.

januar 2022 været i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Amnesty

International, Copenhagen Business School (CBS) – CBS LAW – Institut

for Ledelse, Politik og Filosofi, Danske Advokater, Danske Regioner, Den

Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for

Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Foreningen af Offentlige Anklagere, Institut for Menneskerettigheder, Justi-

tia, KL, Københavns Universitet – Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen

af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Politiforbundet, Retspolitisk

Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet – Juridisk In-

stitut, Aalborg Universitet – Juridisk Institut og Aarhus Universitet – Juri-

disk Institut.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske

konse- Ingen

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Implementeringskonse- Ingen

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Økonomiske

konse- Ingen

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse- Ingen

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse- Ingen

kvenser for borgerne

Klima- og miljømæs- Ingen

sige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Negative konsekven-

ser/merudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspek-

ter.

Er i strid med de

fem principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-regu-

lering

/Går

videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det følger af straffelovens § 136, stk. 3, at den, der som led i religiøs oplæ-

ring udtrykkeligt billiger handlinger, som er omfattet af straffelovens §§

114-114 j, 208, 210, 216, 222, 223 og 225, jf. §§ 216, 222 og 223, § 237,

243-246, 260, 260 a og 261, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Straffelovens § 136, stk. 3, blev indført ved lov nr. 1723 af 27. december

2016 om ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse

af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring). Det følger af æn-

dringslovens § 3, at justitsministeren i folketingsåret 2021-22 skal fremsætte

forslag om revision af loven.

Det foreslås at ophæve revisionsbestemmelsen i § 3 i lov nr. 1723 af 27.

december 2016 om ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig

billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring). Der læg-

ges således op til ikke at foretage ændringer i straffelovens § 136, stk. 3.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2022.

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland. Færøerne har således pr. 1.

marts 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det strafferetlige område,

mens der for Grønland gælder en særlig kriminallov.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 1723 af 27. december 2016

om ændring af straffeloven (Krimi-

nalisering af udtrykkelig billigelse

af visse strafbare handlinger som

led i religiøs oplæring) foretages

følgende ændring:

§3

Justitsministeren fremsætter for-

§ 3

ophæves.

slag om revision af loven i folke-

tingsåret 2021-22.