REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 82: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Styrket indsats mod menneskeudnyttelse) og høringsliste, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 82
Offentligt

UDKAST

Retsudvalget 2021-22

REU Alm.del - Bilag 82

Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven

(Styrket indsats mod menneskeudnyttelse)

§1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1851 af 20. september 2021, foreta-

ges følgende ændringer:

Efter § 262 a indsættes i

kapitel 26:

»§ 262 b.

For menneskeudnyttelse straffes med fængsel indtil 6 år den,

som ved udnyttelse af en anden persons betydelige økonomiske eller per-

sonlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhæn-

gighedsforhold rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterføl-

gende modtager den pågældende til arbejde under åbenlyst urimelige for-

hold.«

§2

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1835 af 15. september 2021, fo-

retages følgende ændringer:

I § 741 a, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., ændres »§§ 260-262 a« til: »§§ 260-

262 b«.

I § 783, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§§ 262 a«: », 262 b«.

I § 799, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 262 a, «: »§ 262 b,«.

§3

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1910 af 26. september 2021,

som ændret ved lov nr. 2055 af 16. november 2021, foretages følgende

ændring:

I § 9 j, stk. 7, indsættes efter »262 a«: », 262 b «

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 82: Lovudkast til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Styrket indsats mod menneskeudnyttelse) og høringsliste, fra justitsministeren

UDKAST

§4

Loven træder i kraft den 1. juni 2022.

§5

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens § 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft

for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske

og grønlandske forhold tilsiger.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning................................................................................................ 4

2. Lovforslagets hovedpunkter .................................................................... 5

2.1. Selvstændig bestemmelse om udnyttelse af andre til arbejde under

åbenlyst urimelige forhold ...................................................................... 5

2.1.1. Gældende ret ............................................................................. 5

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser .................................................. 9

2.1.3. Den foreslåede ordning ........................................................... 10

2.2. Beskikkelse af bistandsadvokat ...................................................... 10

2.2.1. Gældende ret ........................................................................... 10

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser ................................................ 11

2.2.3. Den foreslåede ordning ........................................................... 11

2.3. Politiets mulighed for indgreb i meddelelseshemmeligheden og

hemmelig ransagning i sager om menneskeudnyttelse ......................... 12

2.3.1. Gældende ret ........................................................................... 12

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser ................................................ 15

2.3.3. Den foreslåede ordning ........................................................... 15

2.4. 10-årig karensperiode ved ansøgning om au pair-opholdstilladelse

............................................................................................................... 16

2.4.1. Gældende ret ........................................................................... 16

2.4.2. Udlændige- og Integrationsministeriets overvejelser .............. 17

2.4.3. Den foreslåede ordning ........................................................... 17

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål .............................. 18

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige ................................................................................................... 18

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ... 18

6. Administrative konsekvenser for borgerne ........................................... 18

7. Klimamæssige konsekvenser ................................................................ 18

UDKAST

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser .................................................. 19

9. Forholdet til EU-retten .......................................................................... 19

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ......................................... 19

11. Sammenfattende skema ....................................................................... 19

1. Indledning

Der skal være ordenlige løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked,

og derfor har regeringen sat bredt ind mod social dumping. Det er særligt

vigtigt, at der sættes ind over for situationer, hvor sårbare udenlandske ar-

bejdstagere udnyttes groft og i værste tilfælde bliver handlet til tvangsar-

bejde. Regeringen vil ikke acceptere, at denne form for udnyttelse finder

sted på danske arbejdspladser.

Derfor besluttede regeringen sammen med de øvrige aftalepartier bag afta-

len om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 at styrke ind-

satsen mod tvangsarbejde, herunder seksuel udnyttelse og arbejde under sla-

velignende forhold, ved at tilføre 6 ekstra politiårsværk i 2023 til arbejdet i

politikredsene med at gennemføre et passende kontroltryk mod restauratio-

ner, byggepladser, kiosker, prostitutionsmiljøet mv. Det skal øge sandsyn-

ligheden for at identificere og opdage tvangsarbejde. Herudover er der med

aftalen besluttet at etablere en ny national efterforskningsenhed (National

enhed for Særlig Kriminalitet), som bl.a. vil skulle understøtte politikred-

sene i deres indsatser mod tvangsarbejde.

Endvidere besluttede regeringen efter sin tiltræden i juni 2019 på baggrund

af en række eksempler på grov udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft på det

danske arbejdsmarked at videreføre den tværministerielle arbejdsgruppe om

beskyttelse af sårbare arbejdstagere med et nyt opdrag. Arbejdsgruppen har

i september 2021 afgivet en fælles afrapportering med den tværministerielle

arbejdsgruppe om bekæmpelse af menneskehandel.

Det fremgår bl.a. af rapporten, at det i dag er vanskeligt at retsforfølge bag-

mænd bag menneskehandel til tvangsarbejde, da det er svært at løfte bevis-

byrden for, at der reelt har været tale om tvangsarbejde. Der er således aldrig

faldet dom for menneskehandel til tvangsarbejde, særligt fordi domstolene

på grund af konkrete omstændigheder ikke har fundet grundlag for at fastslå,

at der har foreligget tvang med henblik på udnyttelse af de pågældende til

tvangsarbejde. I en række af sagerne er gerningsmændene i stedet blevet

dømt for åger efter straffelovens § 282.

UDKAST

På den baggrund foreslås det i rapporten, at der indføres en ny selvstændig

bestemmelse i straffeloven, der kriminaliserer udnyttelse af andre til arbejde

under åbenlyst urimelige forhold. Dette lovforslag følger op på denne anbe-

faling.

Lovforslaget har således til formål at beskytte sårbare arbejdstagere mod

udnyttelse til arbejde under åbenlyst urimelige forhold ved at indføre en ny

selvstændig bestemmelse om menneskeudnyttelse i straffeloven. Det skal

styrke det strafferetlige værn mod udnyttelse af sårbare arbejdstagere – såvel

udenlandske som danske.

Derudover foreslås det med lovforslaget for det første, at der i sager om

menneskeudnyttelse efter den foreslåede bestemmelse indføres regler om

beskikkelse af bistandsadvokat for forurettede. For det andet foreslås det, at

politiet i sager om menneskeudnyttelse efter den foreslåede bestemmelse får

samme mulighed for at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden samt

hemmelige ransagninger som i sager om bl.a. menneskehandel efter straffe-

lovens § 262 a. For det tredje foreslås det, at den foreslåede bestemmelse

om menneskeudnyttelse omfattes af § 9 j, stk. 7, i udlændingeloven om en

10-årig karensperiode, der gælder ved ansøgninger om au pair-ophold.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Selvstændig bestemmelse om udnyttelse af andre til arbejde under

åbenlyst urimelige forhold

2.1.1. Gældende ret

Straffeloven indeholder en række bestemmelser, der kan være relevante i

forbindelse med udnyttelse af sårbare arbejdstagere. Det drejer sig bl.a. om

straffelovens § 262 a om menneskehandel og § 282 om åger.

2.1.1.1. Straffelovens § 262 a om menneskehandel

Det fremgår af straffelovens § 262 a, stk. 1, at den, der rekrutterer, transpor-

terer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person, hvor der an-

vendes eller har været anvendt

1) ulovlig tvang efter § 260,

2) frihedsberøvelse efter § 261,

3) trusler efter § 266,

4) retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse

eller

5) anden utilbørlig fremgangsmåde

med henblik på udnyttelse af den pågældende ved prostitution, optagelse af

pornografiske fotografier eller film, forestilling med pornografisk optræden,

UDKAST

tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold, strafbare forhold eller

fjernelse af organer, straffes med fængsel indtil 10 år.

Efter straffelovens § 262 a, stk. 2, straffes på samme måde den, der med

henblik på udnyttelse af den pågældende ved prostitution, optagelse af por-

nografiske fotografier eller film, forestilling med pornografisk optræden,

tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold, strafbare handlinger el-

ler fjernelse af organer

1) rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende mod-

tager en person under 18 år eller

2) yder betaling eller anden fordel for at opnå samtykke til udnyttelsen

fra en person, som har myndighed over den forurettede, og den, der

modtager sådan betaling eller anden fordel.

Det er en betingelse for at kunne anvende straffelovens § 262 a, stk. 1, at

gerningspersonen har foretaget en handling over for den forurettede ved en-

ten at rekruttere, transportere, overføre, huse eller efterfølgende modtage

den pågældende, at gerningspersonen senest i forbindelse med denne hand-

ling har anvendt et tvangsmiddel i form af ulovlig tvang, frihedsberøvelse,

trusler, retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse

eller anden utilbørlig fremgangsmåde, og at tvangsmidlet er anvendt med

forsæt til udnyttelse af den handlede person ved prostitution, optagelse af

pornografiske fotografier eller film, forestillinger med pornografisk optræ-

den, tvangsarbejde, slaveri, eller slaverilignende forhold, strafbare handlin-

ger eller fjernelse af organer.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2001-2002,

tillæg A, side 2957, at ”udnyttelse” indebærer et krav om, at menneskehand-

len skal være foretaget med henblik på at opnå en økonomisk vinding eller

med henblik på gerningspersonens egen udnyttelse af ofret.

Det følger endvidere af forarbejderne, jf. Folketingstidende 2001-2002, til-

læg A, side 2925, at ”tvangsarbejde” skal fortolkes i overensstemmelse med

de gældende internationale instrumenter, heriblandt ILO konvention nr. 29

af 28. juni 1930 og nr. 105 af 5. juni 1957. Ifølge disse omfatter tvangsar-

bejde ”ethvert arbejde eller enhver bistandsydelse, der kræves af en person

under trussel om en hvilken som helst straf, og til hvilket den pågældende

ikke har tilbudt sig frivilligt”. Tvangsarbejde omfatter også udnyttelse til

tiggeri.

UDKAST

Rigspolitiet har oplyst, at det er politiets erfaring, at mulige ofre for menne-

skehandel typisk skal findes blandt udlændinge uden opholds- og arbejds-

tilladelse. I politiets efterforskning af sager om menneskehandel til tvangs-

arbejde ses det dog ofte, at mulige udenlandske ofre har en lovlig arbejds-

tilladelse, og at udnyttelsen bl.a. kommer til udtryk ved ringe eller ingen løn,

lange arbejdsdage, dårlige arbejds- og boligforhold og manglende adgang

til lægehjælp.

2.1.1.2. Straffeloven § 282 om åger

Det følger af straffelovens § 282, at for åger straffes den, som udnytter en

anden persons betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder,

manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til i et

aftaleforhold at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentlig misforhold

til modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for.

Efter straffelovens § 285, stk. 1, straffes åger med fængsel indtil 1 år og 6

måneder. Straffen kan dog stige til fængsel indtil 6 år, når forbrydelsen er af

særligt grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 286, stk. 1.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, at åger er en berigelsesforbrydelse,

hvorved forstås, at gerningspersonen uberettiget opnår vinding ved en rets-

stridig tilføjelse af et tilsvarende formuetab for forurettede, jf. Rigsdagsti-

dende 1924/25, tillæg A, s. 3393.

Bestemmelsen om åger blev indført i straffeloven ved lov nr. 126 af 15. april

1930. Det fremgik dengang bl.a. af bestemmelsen, at den, som udnytter no-

gens nød, enfoldighed, uerfarenhed eller et over for ham bestående afhæn-

gighedsforhold til i en retshandel at opnå eller betinge en ydelse, der står i

åbenbart misforhold til modydelsen, kunne straffes for åger.

Bestemmelsen blev ændret ved lov nr. 250 af 12. juni 1975, da det blev

vurderet nødvendigt at gennemføre et øget strafferetligt værn mod skadelig

økonomisk virksomhed. Ved ændringen blev udtrykket ”nød” ændret til

”betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder”, hvorved det blev

tydeliggjort, hvilke momenter loven på dette punkt lægger vægt på. Derud-

over blev ordene ”enfoldighed” og ”uerfarenhed” ændret til ”manglende

indsigt”, og ordet ”letsind” blev tilføjet til bestemmelsen. Endvidere blev

udtrykket ”et over for ham bestående afhængighedsforhold” ændret, således

at bestemmelsen også blev anvendelig i tilfælde, hvor gerningspersonen ud-

nytter sin medkontrahents afhængighedsforhold til tredjemand. Ændringen

UDKAST

indebar således en vis udvidelse af bestemmelsens område, jf. Folketingsti-

dende 1974/75 (2. samling), tillæg A, s. 787 f, jf. Straffelovrådets udtalelse

om økonomisk kriminalitet af 1974, s. 22-23.

2.1.1.4. Afrapportering fra den tværministerielle arbejdsgruppe om sårbare

udenlandske arbejdstagere

Som anført i afsnit 1 har den tværministerielle arbejdsgruppe om sårbare

udenlandske arbejdstagere i september 2021 afgivet en fælles afrapportering

med den tværministerielle arbejdsgruppe om bekæmpelse af menneskehan-

del. Af afrapporteringens del II vedrørende retsforfølgning af bagmænd

fremgår det bl.a., at det i dag er vanskeligt at retsforfølge bagmænd bag

menneskehandel til tvangsarbejde. Det skyldes bl.a., at det kan være svært

at løfte bevisbyrden for, at der har været anvendt tvangsmidler, hvilket er en

betingelse for, at et forhold er omfattet af straffelovens § 262 a. De bevis-

mæssige udfordringer knytter sig navnlig til det faktum, at der er tale om en

arbejdsmæssig aktivitet, der som udgangspunkt er lovlig. Denne udfordring

går ikke på samme måde igen i forhold til andre former for udnyttelse, f.eks.

sager om menneskehandel med henblik på udnyttelse til prostitution. I sager

om menneskehandel med henblik på udnyttelse til eksempelvis prostitution

vil den blotte eksistens af et ”arbejdstagerforhold” således betyde, at bag-

manden kan dømmes for overtrædelse af straffelovens § 233 om rufferi. Til-

svarende vil andre straffelovsbestemmelser kunne bruges i forhold til de øv-

rige udnyttelsesformål.

Arbejdsgruppen anfører i rapporten, at der allerede i dag findes et strafferet-

ligt værn mod udnyttelse af sårbare udenlandske arbejdstagere, men at der

er behov for at styrke dette værn, sådan at det sikres, at grov udnyttelse af

sårbare arbejdstagere retsforfølges og straffes på en måde, som modsvarer

forbrydelsens alvor. Arbejdsgruppen bemærker i den forbindelse, at straffe-

lovens bestemmelse om åger ikke i tilstrækkelig grad synes at rumme eller

afspejle alvoren af udnyttelse af andre til arbejde under åbenlyst urimelige

forhold.

Arbejdsgruppen vurderer, at en lempelse af betingelserne for, at der kan ske

domfældelse for menneskehandel efter straffelovens § 262 a, ved helt at af-

skaffe betingelsen om, at der skal være anvendt tvangsmidler, risikerer at

udvande menneskehandelsbegrebet.

Arbejdsgruppen anbefaler på den baggrund, at der indsættes en ny bestem-

melse i straffeloven, som omhandler udnyttelse af mennesker til arbejde un-

der åbenlyst urimelige forhold. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en sær-

lig bestemmelse om menneskeudnyttelse vil kunne bidrage til at styrke det

UDKAST

strafferetlige værn mod de alvorlige krænkelser af de forurettede og den

trussel mod den danske samfundsmodel, som udnyttelse af mennesker ud-

gør. Arbejdsgruppen vurderer således, at der også er en vis signalværdi for-

bundet med indsættelsen af en selvstændig bestemmelse herom i straffelo-

ven.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Som det fremgår af afsnittet om gældende ret, eksisterer der allerede i dag

et strafferetligt værn mod udnyttelse af sårbare arbejdstagere.

Praksis viser dog, at det i sager, hvor der er rejst tiltale for menneskehandel

til tvangsarbejde, kan være en særlig udfordring at bevise det tvangselement,

der er en forudsætning for, at der kan ske domfældelse. Gerningspersonerne

er i en række sager i stedet blevet dømt for åger af særligt grov beskaffenhed

efter straffelovens § 282, jf. § 286, stk. 1.

Det bemærkes endvidere, at straffelovens § 262 a ikke yder beskyttelse mod

udnyttelse – uanset vilkårene det måtte foregå under – hvis den, der udnyt-

tes, frivilligt lader sig udnytte. I sådanne tilfælde vil forholdet i stedet efter

omstændighederne kunne henføres under straffelovens § 282 om åger.

Justitsministeriet er enig i arbejdsgruppens vurdering af, at straffelovens be-

stemmelse om åger ikke i tilstrækkelig grad synes at rumme eller afspejle

alvoren af udnyttelse af andre til arbejde under åbenlyst urimelige forhold.

Dette skal bl.a. ses i lyset af, at straffelovens § 282 om åger hører under

straffelovens kapitel om formueforbrydelser. Bestemmelsens primære sigte

er således at beskytte personer mod økonomisk udnyttelse og ikke at be-

skytte mennesker mod udnyttelse til arbejde under åbenlyst urimelige for-

hold.

Justitsministeriet finder på den baggrund i lighed med arbejdsgruppen, at

der er behov for at styrke det strafferetlige værn, således at grov udnyttelse

af sårbare arbejdstagere retsforfølges og straffes på en måde, som modsvarer

forbrydelsens alvor.

Det er derfor Justitsministeriets vurdering, at menneskeudnyttelse bør kri-

minaliseres i en selvstændig bestemmelse i straffeloven.

Det bemærkes, at der ikke lægges op til, at den forslåede bestemmelse, der

har til formål at beskytte sårbare arbejdstagere mod udnyttelse til arbejde

under åbenlyst urimelige forhold, skal finde anvendelse i sager om udnyt-

telse til prostitution. Det skyldes, at udnyttelse til prostitution allerede i dag

UDKAST

er strafbart efter straffelovens § 233 om rufferi, og at der således efter om-

stændighederne vil kunne dømmes efter denne bestemmelse i sager, hvor

betingelserne for at dømme for menneskehandel efter straffelovens § 262 a

ikke er tilstede.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Justitsministeriet foreslår, at der indsættes en bestemmelse om udnyttelse af

andre til arbejde under åbenlyst urimelige forhold i straffelovens 26. kapitel

om forbrydelser mod den personlige frihed.

Det foreslås, at den, som ved udnyttelse af en anden persons betydelige øko-

nomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et

bestående afhængighedsforhold rekrutterer, transporterer, overfører, huser

eller modtager den pågældende til arbejde under åbenlyst urimelige forhold,

straffes for menneskeudnyttelse. Det foreslås endvidere, at strafferammen

skal være fængsel indtil 6 år.

Den foreslåede bestemmelse skal omfatte tilfælde af udnyttelse af andre til

arbejde under åbenlyst urimelige forhold, som på grund af et manglende

tvangselement eller mangel på økonomisk vinding for gerningspersonen

ikke falder under straffelovens § 262 a om menneskehandel. Den foreslåede

bestemmelse skal endvidere omfatte tilfælde af udnyttelse af andre til ar-

bejde under åbenlyst urimelige forhold, som på grund af et manglende afta-

leforhold mellem gerningspersonen og forurettede ikke falder under straffe-

lovens § 282 om åger.

Fastsættelsen af straffen i den enkelte sag vil bero på domstolenes konkrete

vurdering af alle sagens relevante omstændigheder. Domstolene skal i for-

bindelse med straffens fastsættelse tage højde for bl.a. varigheden af udnyt-

telsen og de forhold personen, der udnyttes, har arbejdet eller befundet sig

under.

Det er forudsat, at straffen for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse

skal forhøjes med en tredjedel i forhold til den straf for åger, der hidtil har

været fastsat af domstolene i sager om udnyttelse af sårbare arbejdstagere.

Dette indebærer eksempelvis, at der i en sag om menneskeudnyttelse efter

den foreslåede § 262 b, hvor der i dag udmåles en straf på fængsel i 1 år og

6 måneder efter straffelovens § 282, jf. § 286, stk. 1, fremover vil skulle

udmåles en straf på 2 års fængsel.

UDKAST

2.2. Beskikkelse af bistandsadvokat

2.2.1. Gældende ret

Det følger af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, at i sager, der vedrører overtræ-

delse af straffelovens § 119 (vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste

mv.), § 119 b (angreb med genstand på personer i offentlig tjeneste), § 123

(vidnetrusler), § 210 (incest), §§ 216-223 (voldtægt mv.), § 225, jf. §§ 216-

223 (voldtægt mv. ved andet seksuelt forhold end samleje), § 232 (blufær-

dighedskrænkelse), § 237, jf. § 21 (forsøg på manddrab), §§ 243-246 (psy-

kisk vold og vold), § 249 (uagtsom legemsbeskadigelse), § 250 (hensættelse

i hjælpeløs tilstand mv.), § 252, stk. 2 (hensynsløs forvoldelse af fare for

smitte med livstruende eller uhelbredelig sygdom), §§ 260-262 a (ulovlig

tvang, frihedsberøvelse mv.) eller § 288 (røveri), beskikker retten en advo-

kat for den, der er forurettet ved lovovertrædelsen, når den pågældende

fremsætter begæring om det.

I sager om overtrædelse af straffelovens § 119, § 119 b, § 123, §§ 218-221,

§ 222, stk. 1, § 223, stk. 2, § 232, § 237, jf. § 21, §§ 243-246, §§ 249 og 250,

§ 252, stk. 2, §§ 260-262 a eller § 288, kan beskikkelse af advokat dog af-

slås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og advokatbistand

må anses for åbenbart unødvendig, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 3, 1. pkt.

Er den forurettede afgået ved døden som følge af forbrydelsen, kan retten

efter anmodning beskikke en advokat for den forurettedes nære pårørende,

når særlige hensyn taler for det, og betingelserne efter stk. 1, 2 eller 4 er

opfyldt, jf. bestemmelsens stk. 5.

Hvis den forurettede ikke har fremsat begæring om beskikkelse af advokat,

kan der efter politiets begæring beskikkes en advokat for den forurettede

under efterforskningen.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Som det nærmere fremgår af pkt. 2.1.3 ovenfor, foreslås det med lovforsla-

get, at der indsættes en ny bestemmelse i straffeloven som § 262 b om men-

neskeudnyttelse.

Justitsministeriet finder, at der i sager om menneskeudnyttelse efter den fo-

reslåede straffelovsbestemmelse – i lighed med bl.a. sager om overtrædelse

af straffelovens § 262 a om menneskehandel – bør indføres regler om be-

skikkelse af bistandsadvokat for forurettede.

UDKAST

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i retsplejelovens § 741 a, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., ind-

sættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 262 b

om menneskeudnyttelse.

De foreslåede udvidelser af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt.,

vil indebære, at der efter begæring fra forurettede kan beskikkes en bistands-

advokat i sager om overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i straffelo-

vens § 262 b. Retten vil dog i sådanne sager kunne afslå at beskikke en bi-

standsadvokat, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og ad-

vokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.

Med den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for retsplejelovens be-

stemmelse om bistandsadvokater sikres der en retsstilling for forurettede i

sager om menneskeudnyttelse efter den foreslåede bestemmelse i straffelo-

vens § 262 b, der svarer til retsstillingen for forurettede i sager om overtræ-

delser af bl.a. straffelovens § 262 a om menneskehandel.

Der er ikke med lovforslaget i øvrigt tilsigtet nogen ændringer af retstilstan-

den efter den pågældende bestemmelse.

2.3. Politiets mulighed for indgreb i meddelelseshemmeligheden og

hemmelig ransagning i sager om menneskeudnyttelse

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Retsplejelovens § 783, stk. 2 om indgreb i meddelelseshemmelig-

heden

Politiet kan efter reglerne i kapitel 71 foretage indgreb i meddelelseshem-

meligheden som led i efterforskningen af strafbare forhold.

Det følger af retsplejelovens § 780, stk. 1, at politiet kan foretage indgreb i

meddelelseshemmeligheden ved at 1) aflytte telefonsamtaler eller anden til-

svarende telekommunikation (telefonaflytning), 2) aflytte andre samtaler el-

ler udtalelser ved hjælp af et apparat (anden aflytning), 3) indhente oplys-

ning om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater

der sættes i forbindelse med en bestemt telefon eller andet kommunikations-

apparat, selv om indehaveren af dette ikke har meddelt tilladelse hertil (te-

leoplysning), 4) indhente oplysning om, hvilke telefoner eller andre tilsva-

rende kommunikationsapparater inden for et nærmere angivet område der

sættes i forbindelse med andre telefoner eller kommunikationsapparater (ud-

videt teleoplysning), 5) tilbageholde, åbne og gøre sig bekendt med indhol-

det af breve, telegrammer og andre forsendelser (brevåbning) og 6) standse

den videre befordring af forsendelser som nævnt i nr. 5 (brevstandsning).

UDKAST

Indgreb i meddelelseshemmeligheden sker efter rettens kendelse, jf. retsple-

jelovens § 783, stk. 1, 1. pkt. I kendelsen anføres de telefonnumre, lokalite-

ter, adressater eller forsendelser, som indgrebet angår, samt de konkrete om-

stændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er

opfyldt, jf. 2. og 3. pkt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres, jf. 4. pkt.

Som undtagelse til § 783, stk. 1, følger det af bestemmelsens stk. 2, at så-

fremt efterforskningen angår en overtrædelse af straffelovens kapitel 12 el-

ler 13 eller §§ 123 eller 180, § 183, stk. 2, §§ 191 eller 192 a, § 233, stk. 1,

§§ 237 eller 245, § 246, jf. § 245, § 252, stk. 1, § 261, stk. 2, eller §§ 262 a

eller 288, kan der i rettens kendelse i medfør af § 780, stk. 1, nr. 1 eller 3,

ud over bestemte telefonnumre anføres den person, som indgrebet angår

(den mistænkte). Politiet kan således iværksætte aflytning af alle de telefon-

numre, der er bestemte grunde til at antage, at den mistænkte benytter, og

løbende at indhente oplysninger om, hvilke telefonnumre der sættes i for-

bindelse med de telefoner, som der er bestemte grunde til at antage, at den

pågældende benytter, jf. Folketingstidende 2005/06, tillæg A, s. 7189.

Det følger af § 783, stk. 2, 2. pkt., at politiet snarest muligt efter udløbet af

det tidsrum, inden for hvilket indgrebet kan foretages, skal underrette retten

om de telefonnumre, som indgrebet har været rettet imod, og som ikke er

anført i kendelsen. Hvis særlige forhold taler for det, skal denne underret-

ning ske senest 24 timer efter indgrebets iværksættelse, jf. 3. pkt. Underret-

ning efter 2. og 3. pkt. skal indeholde en angivelse af de bestemte grunde,

der er til at antage, at der fra de pågældende telefonnumre gives meddelelser

til eller fra den mistænkte.

Det følger af bestemmelsens 4. og 5. pkt., at retten underretter den beskik-

kede advokat, jf. § 784, stk. 1, der herefter kan indbringe spørgsmålet om

lovligheden af indgrebet for retten, samt at retten træffer afgørelse ved ken-

delse.

Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke være foretaget, skal retten give

meddelelse herom til Rigsadvokaten, og indgreb, der efter rettens opfattelse

ikke burde være foretaget af Politiets Efterretningstjeneste, indberettes til

Justitsministeriet, jf. bestemmelsens 6. og 7. pkt.

Det følger af retsplejelovens § 781, stk. 1, at indgreb i meddelelseshemme-

ligheden kun må foretages, såfremt tre betingelser er opfyldt: 1) der er be-

stemte grunde til at antage, at der på den pågældende måde gives medde-

lelser eller foretages forsendelser til eller fra en mistænkt, 2) indgrebet må

antages at være af afgørende betydning for efterforskningen, og 3) efter-

forskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med

UDKAST

fængsel i 6 år eller derover, en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapit-

ler 12 eller 13 eller en overtrædelse af straffelovens §§ 124, stk. 2, 125, 127,

stk. 1, 233, stk. 1, 235, 266, 281 eller en overtrædelse af udlændingelovens

§ 59, stk. 8, nr. 1-5.

Endvidere må et indgreb i meddelelseshemmeligheden ikke foretages, så-

fremt det efter indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og

ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de personer, som

det rammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb, jf. retsplejelovens §

782, stk. 1.

2.3.1.2. Retsplejelovens § 799, stk. 1 om hemmelig ransagning

Politiet kan efter reglerne i retsplejelovens kapitel 73 foretage ransagninger

som led i efterforskningen af strafbare forhold.

Som udgangspunkt skal den person, der har rådighed over den lokalitet eller

genstand, som ransages, gøres bekendt med ransagningens foretagelse og

grundlaget herfor, jf. retsplejelovens § 798, stk. 2 og 3

Som en undtagelse hertil bestemmer retsplejelovens § 799, stk. 1, 1. pkt., at

såfremt det er af afgørende betydning for efterforskningen, at ransagningen

foretages, uden at den mistænkte eller andre gøres bekendt hermed, kan ret-

ten ved kendelse træffe bestemmelse herom og om, at reglerne i § 798, stk.

2, 1.-4. pkt., og stk. 3, fraviges, hvis efterforskningen angår en forsætlig

overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller en overtrædelse af

straffelovens § 125 a, § 180, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a, § 186, stk. 1, § 187,

stk. 1, § 191, § 192 a, § 192 b, stk. 1-3, § 237, § 262 a, § 286, stk. 1, jf. §

276, § 286, stk. 1, jf. § 276 a, § 288 eller § 289.

Hemmelig ransagning kan dog ikke foretages af husrum, andre lokaliteter

eller genstande, som nogen, der efter reglerne i § 170 er udelukket fra eller

efter reglerne i § 172 er fritaget for at afgive forklaring som vidne i sagen,

har rådighed over, jf. § 799, stk. 1, 2. pkt.

Det følger af bestemmelsens stk. 2, at en række bestemmelser om efter-

forskningsindgreb finder anvendelse på de i stk. 1, nr. 1, omhandlede til-

fælde. Det drejer sig om retsplejelovens § 783, stk. 3 og 4, § 784, § 785 samt

§ 788.

Det betyder bl.a., at retten i ransagningskendelsen skal fastsætte et tids-

punkt, inden for hvilket indgrebet kan foretages, jf. § 783, stk. 3. Dette tids-

rum skal være så kort som muligt og må ikke overstige 4 uger ad gangen.

Forlængelsen sker ved kendelse.

UDKAST

Dog kan politiet i medfør af § 783, stk. 4, foretage indgrebet uden forudgå-

ende retskendelse, hvis indgrebets øjemed ville forspildes, såfremt retsken-

delse skulle afventes. I så fald skal politiet snarest muligt og senest inden 24

timer fra indgrebets iværksættelse forelægge sagen for retten. Retten afgør

ved kendelse, om indgrebet kan godkendes, samt om det kan opretholdes,

og i bekræftende fald for hvilket tidsrum.

Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke være foretaget, skal retten give

meddelelse herom til Rigsadvokaten. Indgreb, der efter rettens opfattelse

ikke burde være foretaget af Politiets Efterretningstjeneste, indberettes til

Justitsministeriet, jf. § 783, stk. 4, 4. og 5. pkt.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

Som det nærmere fremgår af pkt. 2.1.3 ovenfor, foreslås det med lovforsla-

get, at der indsættes en ny bestemmelse i straffeloven som § 262 b om men-

neskeudnyttelse.

Der er tale om en alvorlig kriminalitetstype, der vil kunne forekomme i mere

organiseret form.

Politiet kan i dag foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden samt hem-

melige ransagninger som led i efterforskningen af sager om menneskehan-

del efter straffelovens § 262 a. Det må antages, at politiets efterforskning i

sager om menneskeudnyttelse efter den foreslåede § 262 b i straffeloven i

mange tilfælde vil bestå af de samme efterforskningsskridt som i sager om

menneskehandel. Samtidig kan det på et tidligt stadium i efterforskning

være vanskeligt at klarlægge, om de forhold, der efterforskes, vil kunne hen-

føres under straffelovens § 262 a eller § 262 b.

Det vil derfor være uhensigtsmæssigt, hvis politiet bliver afskåret fra at fo-

retage nødvendige efterforskningsskridt på grund af manglende hjemmel i

retsplejelovens § 783, stk. 2, 1. pkt., eller § 799, stk. 1.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at politiet i sager om menneske-

udnyttelse efter den foreslåede § 262 b i straffeloven bør have mulighed for

at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden samt hemmelige ransag-

ninger på tilsvarende vis som i sager om bl.a. menneskehandel efter straffe-

lovens § 262 a.

UDKAST

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at udvide retsplejelovens § 783, stk. 2, 1. pkt., således at be-

stemmelsen også kommer til at omfatte efterforskning af sager om overtræ-

delse af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 262 b om menneske-

udnyttelse.

Den foreslåede udvidelse af retsplejelovens § 783, stk. 2, 1. pkt., vil inde-

bære, at politiet i sager om overtrædelse den foreslåede bestemmelse i straf-

felovens § 262 b om menneskeudnyttelse – når betingelserne i øvrigt er op-

fyldt – vil have mulighed for i en kendelse om telefonaflytning ud over be-

stemte telefonnumre at anføre den person, som indgrebet angår, på samme

måde som der i dag er mulighed for det i sager om overtrædelse af straffe-

lovens § 262 a om menneskehandel.

Det foreslås endvidere at udvide retsplejelovens § 799, stk. 1, om mulighe-

den for at foretage hemmelig ransagning, således at bestemmelsen også

kommer til at omfatte efterforskning af sager om overtrædelse af den fore-

slåede bestemmelse i straffelovens § 262 b om menneskeudnyttelse.

Den foreslåede udvidelse af retsplejelovens § 799, stk. 1, vil indebære, at

retten, hvis efterforskningen angår en overtrædelse af den foreslåede be-

stemmelse i straffelovens § 262 b, og hvis det er af afgørende betydning for

efterforskningen, ved kendelse vil kunne træffe bestemmelse om, at ransag-

ning kan foretages, uden at den mistænkte eller andre gøres bekendt hermed.

Der er ikke med lovforslaget i øvrigt tilsigtet nogen ændringer af reglerne

om telefonaflytning mv. eller i betingelserne for anvendelse af hemmelig

ransagning.

2.4. 10-årig karensperiode ved ansøgning om au pair-opholdstilladelse

2.4.1. Gældende ret

Det følger af udlændingelovens § 9 j, stk. 1, at der efter ansøgning kan gives

opholdstilladelse til en udlænding med henblik på au pair-ophold her i lan-

det. De nærmere regler for meddelelse af opholdstilladelse som au pair-per-

son efter § 9 j, stk. 1, er reguleret i §§ 3-4 i bekendtgørelse nr. 2258 af 29.

december 2020 om meddelelse af opholdstilladelse med henblik på au pair-

ophold. Bekendtgørelsens § 3 indeholder således en række betingelser til au

pair-personen, mens § 4 indeholder en række betingelser til værtsfamilien.

Herudover følger det af udlændingelovens § 9 j, stk. 7, at opholdstilladelse

efter § 9 j, stk. 1 (au pair-ophold), medmindre særlige grunde taler derfor,

ikke kan gives, hvis værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever

inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller

UDKAST

flere forhold begået mod en person, der på gerningstidspunktet var au pair

hos den domfældte, ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget fri-

hedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulig-

hed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en

straf af denne karakter, for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 (vold-

tægt), § 225, jf. § 216, stk. 1 (voldtægt mv. ved andet seksuelt forhold end

samleje), § 233, stk. 1 og 2 (rufferi m.v.), §§ 233 a (forledelse til prostitu-

tion), 237 (drab), 243-246 (psykisk vold og vold), 250 (hensættelse i hjæl-

peløs tilstand m.v.), 260 (ulovlig tvang), 261 (frihedsberøvelse), 262 a

(menneskehandel) eller 266 (trusler).

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 505 af 6. juni 2007 om ændring af

udlændingeloven (Styrkelse af indsatsen mod misbrug af au pair-ordnin-

gen). Det følger af bestemmelsens forarbejder at reglen blev indsat for at

give unge udlændinge, der kommer her til landet som led i et au pair-ophold,

trygge rammer for deres ophold i Danmark ved at mindske risikoen for, at

udlændinge, der kommer her til landet på et au pair-ophold, udsættes for

vold mv. fra en person i værtsfamilien, samt at give værtsfamilier til au

pairs, der allerede er meddelt opholdstilladelse her i landet, en tilskyndelse

til ikke at udsætte en au pair for vold mv., da de ellers risikerer at blive

afskåret fra i en 10-årig periode at være værtsfamilie for en ny au pair, jf.

Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 6975 ff.

Det følger endvidere af forarbejderne, at særlige grunde, der taler for, at der

uanset karensreglen i § 9 j, stk. 7, kan meddeles opholdstilladelse, f.eks. kan

være, hvis den begåede kriminalitet, der danner grundlag for karensperio-

den, kan tilskrives en psykisk lidelse, som værtspersonen eller dennes æg-

tefælle eller samlever i mellemtiden er blevet fuldstændig kureret for, eller

et nu ophørt misbrug af f.eks. alkohol eller narkotika.

2.4.2. Udlændige- og Integrationsministeriets overvejelser

Formålet med karensreglen er at beskytte au pairs fra herboende personer,

som tidligere er idømt frihedsstraf for at have overtrådt visse nærmere an-

givne bestemmelser i straffeloven.

Det udløser i dag normalt en karensperiode på 10 år, bl.a. hvis værtsperso-

nen eller dennes ægtefælle eller samlever idømmes frihedsstraf for straffe-

lovsovertrædelser, der vedrører rufferi og menneskehandel, jf. straffelovens

§ 233 og § 262 a.

UDKAST

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at der også i sager om men-

neskeudnyttelse efter den foreslåede straffelovsbestemmelse i § 262 b, bør

indføres en 10-årig karensperiode.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det skal kunne udløse en karensperiode på 10 år for au pair-

værtsfamilier, så det fremover ikke er muligt at få en au pair til Danmark i

10 år, hvis værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever er idømt

frihedsstraf for menneskeudnyttelse, jf. den foreslåede bestemmelse i straf-

felovens § 262 b, begået mod en tidligere au pair. Det foreslås endvidere, at

dette skal gælde tilsvarende, hvis værtspersonen eller dennes ægtefælle eller

samlever idømmes en anden strafferetlig retsfølge for at have overtrådt den

foreslåede bestemmelse i straffelovens § 262 b og ville være idømt friheds-

straf, hvis ikke der var idømt en anden strafferetligt retsfølge.

Det er ikke med lovforslaget i øvrigt tilsigtet, at der ændres på karensreglen

i udlændingelovens § 9 j, stk. 7, herunder på, hvornår særlige grunde taler

for, at der uanset karensreglen kan meddeles opholdstilladelse.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

En selvstændig bestemmelse om menneskeudnyttelse i straffeloven vurde-

res at understøtte delmål 8.8 om beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder

og at fremme et sikkert og stabilt arbejdsmiljø, herunder for migrantarbej-

dere, især kvindelige migranter, og dem i usikre beskæftigelsesforhold.

Den foreslåede bestemmelse i straffeloven vurderes endvidere at understøtte

delmål 16.2, hvorefter mishandling, udnyttelse og menneskehandel og alle

former for vold og tortur mod børn skal stoppes.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget forventes at medføre begrænsede merudgifter på Justitsmini-

steriets område, som forventes håndteret inden for de eksisterende økono-

miske rammer.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-

kvenser for erhvervslivet mv. af betydning.

UDKAST

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

…

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslaget forventes at medføre

begrænsede merudgifter på Justits-

ministeriets område, som forventes

håndteret inden for de eksisterende

økonomiske rammer.

Ingen

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen af betydning

UDKAST

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering Ja

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Straffeloven indeholder ikke i dag en særskilt bestemmelse om menneske-

udnyttelse.

Straffeloven indeholder imidlertid i dag en række bestemmelser, som om-

fatter udnyttelse af andre, herunder bl.a. straffelovens § 262 a om menne-

skehandel og § 282 om åger.

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 262 b

i straffeloven, hvorefter den,

som ved udnyttelse af en anden persons betydelige økonomiske eller per-

sonlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhæn-

gighedsforhold rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterføl-

gende modtager den pågældende til arbejde under åbenlyst urimelige for-

hold, straffes for menneskeudnyttelse med fængsel i op til 6 år.

Kravet om, at der skal være tale om ”udnyttelse” indebærer, at gerningsper-

sonen skal have benyttet sig af ofrets tilstand af underlegenhed til at opnå

en uretmæssig fordel for sig selv eller andre. Der ligger derfor i begrebet et

krav om årsagssammenhæng mellem ofrets underlegne tilstand og den op-

nåede fordel.

Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse på gerningspersonens udnyt-

telse af en anden persons ”betydelige økonomiske eller personlige vanske-

ligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsfor-

hold”. Disse begreber skal forstås i overensstemmelse med de tilsvarende

begreber i ågerbestemmelsen i straffelovens § 282.

En persons ”personlige eller økonomiske vanskeligheder” kan således være

betydelige, selvom de ikke er velfærdstruende, ligesom det er uden betyd-

ning, om vanskelighederne må karakteriseres som selvforskyldte. Personens

økonomiske eller personlige vanskeligheder skal foreligge på tidspunktet,

hvor rekruttering, transport, husning eller modtagelse af personen til arbejde

under åbenlyst urimelige forhold finder sted.

Udnyttelsen af en anden persons ”manglende indsigt og letsind” omfatter

udnyttelse af personer, som generelt må betegnes som uerfarne, og som på

UDKAST

det aktuelle område mangler kendskab til emnet, eksempelvis forholdene på

det danske arbejdsmarked. Det omfatter endvidere udnyttelse af personer,

der mangler evne til at overskue konsekvenserne af aftalen med eller forhol-

det til gerningspersonen.

Begrebet ”afhængighedsforhold” omfatter ikke alene forurettedes afhæn-

gighedsforhold til gerningspersonen, men ligeledes gerningspersonens ud-

nyttelse af forurettedes afhængighedsforhold til en tredjemand, jf. Straffe-

lovrådets udtalelse om økonomisk kriminalitet af 1974, s. 24. Både forhold

af retlig og faktisk art er omfattet af begrebet, mens afhængighedsforhold til

f.eks. narkotika eller alkohol ikke er omfattet. Efter omstændighederne vil

et sådant dog kunne anses som en ”personlig vanskelighed”.

Kravet om, at den person, der foretager udnyttelsen, skal have rekrutteret,

transporteret, overført, huset eller modtaget forurettede, skal ses i sammen-

hæng med straffeloven § 262 a om menneskehandel, hvoraf samme krav

fremgår.

Straffelovens § 262 a er affattet i overensstemmelse med FN’s konvention

om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet (Palermo-konventio-

nen) vedrørende bekæmpelse af handel med mennesker, herunder særligt

kvinder og børn, og EU-rammeafgørelsen om menneskehandel (bemærk-

ningerne til § 1, nr. 11, LF nr. 118 af 26. februar 2002).

Det foreslås, at menneskeudnyttelse efter den foreslåede § 262 b skal om-

fatte de samme gerningsmomenter som menneskehandel, idet der dog ikke

stilles krav om, at der skal være anvendt tvangsmidler, eller at gerningsper-

sonen personligt skal opnå økonomisk vinding ved udnyttelsen. Personer,

der udnytter andre til arbejde under åbenlyst urimelige forhold, vil herefter

kunne straffes efter den foreslåede bestemmelse, såfremt der er tale om et

forhold, der ikke falder under anvendelsesområdet for § 262 a om menne-

skehandel.

Det arbejde, der udføres af forurettede, skal have været udført over en vis

tid og have karakter af et egentligt arbejde. Der vil således ikke være tale

om ”arbejde” i bestemmelsens forstand, hvis der alene er udført en kortere-

varende opgave, som f.eks. er udført i en periode på én uge. Det er efter

bestemmelsen ikke et krav for, at der er tale om et arbejde, at der foreligger

en ansættelseskontrakt eller anden form for aftaleforhold mellem den per-

son, der udfører arbejdet, og gerningspersonen. Det er heller ikke et krav, at

personen, der udfører arbejdet, modtager løn for dette. Modsat gerningsind-

holdet i straffelovens § 282 om åger gælder der således ikke et krav om, at

udnyttelsen skal være sket som led i et aftaleforhold mellem forurettede og

UDKAST

gerningspersonen. Da det efter den foreslåede bestemmelse er et krav, at det

arbejde, der udføres, skal have karakter af et egentligt arbejde, er udnyttelse

til prostitution ikke omfattet, da et sådant ”arbejdsforhold” ikke lovligt kan

bestå, og allerede eksistensen af et sådant ”arbejdsforhold” er selvstændigt

kriminaliseret i straffelovens § 233 om rufferi.

Det vil bero på en konkret vurdering i hver enkelt sag, om der er tale om

åbenlyst urimelige forhold. Ved denne vurdering vil det bl.a. kunne indgå,

om og hvor meget personen modtager i løn for sit arbejde, hvor mange timer

personen arbejder, samt under hvilke forhold personen huses i forbindelse

med arbejdet. I denne vurdering bør det indgå, hvilke forhold der må anses

som almindelige inden for det relevante brancheområde med udgangspunkt

i f.eks. overenskomster for løn, arbejdstid mv. Såfremt forholdene i væsent-

lig grad adskiller sig fra, hvad der må anses for almindelige arbejdsforhold

i Danmark, vil der være en formodning for, at der er tale om åbenlyst uri-

melige forhold. Det skal endvidere indgå i vurderingen, om der er et væ-

sentligt misforhold mellem det udførte arbejde og den løn, kost og logi mv.,

som personen modtager herfor.

Det er forudsat, at straffen for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse

skal forhøjes med en tredjedel i forhold til den straf for åger, der hidtil har

været fastsat af domstolene i sager om udnyttelse af sårbare arbejdstagere.

Dette indebærer eksempelvis, at der i en sag om menneskeudnyttelse efter

den foreslåede § 262 b, hvor der i dag ville blive udmålt en straf på fængsel

i 1 år og 6 måneder efter straffelovens § 282, jf. § 286, stk. 1, fremover vil

skulle udmåles en straf på 2 års fængsel.

Fastsættelsen af straffen i den enkelte sag vil bero på domstolenes konkrete

vurdering af det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det

angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående ret-

ning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende

omstændigheder, jf. hermed de almindelige regler om straffens fastsættelse

i straffelovens kapitel 10.

Domstolene skal i forbindelse med straffens fastsættelse tage højde for bl.a.

varigheden af udnyttelsen, de forhold, arbejdstageren har befundet sig un-

der, og graden af udnyttelse af den pågældendes betydelige økonomiske el-

ler personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående

afhængighedsforhold.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse, uanset om der er tale om

udnyttelse af personer, som (permanent eller midlertidigt) er bosiddende i

UDKAST

Danmark, eller personer, som løbende (f.eks. dagligt eller ugentligt) rejser

ind i Danmark med henblik på at udføre det pågældende arbejde.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse efter omstændighederne om-

fatter adfærd, der i forvejen er kriminaliseret, herunder åger efter straffelo-

vens § 282. Der vil i et sådant tilfælde ikke skulle straffes i sammenstød med

§ 282, da strafansvaret for overtrædelse af § 282 absorberes af ansvaret for

overtrædelse af den foreslåede § 262 b.

Der kan endvidere være tilfælde, hvor gerningsindholdet for både straffelo-

vens § 262 a om menneskehandel og den foreslåede § 262 b er opfyldt. I

sådanne tilfælde vil forholdet skulle henføres under § 262 a, der absorberer

ansvaret for overtrædelse af den foreslåede § 262 b.

Der kan herudover være tale om andre former for kriminalitet, som begås

som led i menneskeudnyttelsen, f.eks. ulovlig tvang eller frihedsberøvelse

efter straffelovens §§ 260 og 261 eller trusler efter straffelovens § 266. I de

nævnte tilfælde vil den foreslåede bestemmelse skulle anvendes i sammen-

stød med andre strafbestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 og 2.1.2 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Retsplejelovens § 741 a vedrører beskikkelse af bistandsadvokater for foru-

rettede i straffesager. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at retten i sager,

der vedrører overtrædelse af straffelovens § 119 (vold og trusler mod perso-

ner i offentlig tjeneste mv.), § 119 b (angreb med genstand på personer i

offentlig tjeneste), § 123 (vidnetrusler), § 210 (incest), §§ 216-223 (voldtægt

mv.), § 225, jf. §§ 216-223 (voldtægt mv. ved andet seksuelt forhold end

samleje), § 232 (blufærdighedskrænkelse), § 237, jf. § 21 (forsøg på mand-

drab), §§ 243-246 (psykisk vold og vold), § 249 (uagtsom skadetilføjelse)

og § 250 (hensættelse i hjælpeløs tilstand mv.), § 252, stk. 2 (hensynsløs

forvoldelse af fare for smitte med livstruende eller uhelbredelig sygdom),

§§ 260-262 a (ulovlig tvang, frihedsberøvelse mv.) eller § 288 (røveri), be-

skikker en advokat for den, der er forurettet ved lovovertrædelsen, når den

pågældende fremsætter begæring om det. Det fremgår af bestemmelsens stk.

3, 1. pkt., at beskikkelse af advokat kan afslås i sager om overtrædelse af

straffelovens § 119, § 119 b, § 123, §§ 218-221, § 222, stk. 1, § 223, stk. 2,

§ 232, § 237, jf. § 21, §§ 243-246, §§ 249 og 250, § 252, stk. 2, §§ 260-262

UDKAST

a eller § 288, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og advo-

katstand må anses for åbenbart unødvendig.

Det foreslås, at der i retsplejelovens

§ 741 a, stk. 1,

indsættes en henvisning

til den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 262 b, jf. lovforslagets § 1,

nr. 1.

Den foreslåede udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde vil have

den konsekvens, at der på samme måde som for overtrædelser af bl.a. straf-

felovens § 262 a om menneskehandel efter begæring fra forurettede kan be-

skikkes en bistandsadvokat i sager om menneskeudnyttelse.

Det foreslås endvidere, at der i retsplejelovens

§ 741 a, stk. 3, 1. pkt.,

ind-

sættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 262 b,

jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Den foreslåede ændring vil sammen med ændringen af § 741 a, stk. 1, inde-

bære, at retten kan afslå at beskikke en bistandsadvokat i sager om overtræ-

delse af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 262 b, hvis lovover-

trædelsen er af mindre alvorlig karakter, og advokatbistand må anses for

åbenbart unødvendig.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af retsplejelovens § 799, stk. 1, at såfremt det er af afgørende

betydning for efterforskningen, at ransagningen foretages, uden at den mis-

tænkte eller andre gøres bekendt hermed, kan retten, hvis efterforskningen

angår en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller en

overtrædelse af straffelovens § 125 a, § 180, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a, §

186, stk. 1, § 187, stk. 1, § 191, § 192 a, § 192 b, stk. 1-3, § 237, § 262 a, §

286, stk. 1, jf. § 276, § 286, stk. 1, jf. § 276 a, § 288 eller § 289, ved kendelse

træffe bestemmelse herom og om, at reglerne i § 798, stk. 2, 1.-4. pkt., og

stk. 3, fraviges. Dette gælder dog ikke med hensyn til ransagning af husrum,

andre lokaliteter eller genstande, som nogen, der efter reglerne i § 170 er

udelukket fra eller efter reglerne i § 172 er fritaget for at afgive forklaring

som vidne i sagen, har rådighed over.

Det foreslås, at der i retsplejelovens

§ 799, stk. 1,

indsættes en henvisning

til den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 262 b om menneskeudnyt-

telse, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

UDKAST

Det indebærer, at retten, hvis efterforskningen angår en overtrædelse af den

foreslåede bestemmelse i straffelovens § 262 b, og hvis det er af afgørende

betydning for efterforskningen, ved kendelse kan træffe bestemmelse om, at

ransagning kan foretages, uden at den mistænkte eller andre gøres bekendt

hermed.

Der foreslås ingen ændringer i de øvrige betingelser for anvendelse af hem-

melig ransagning efter retsplejelovens § 799 eller i reglerne om fastsættelse

af en frist for indgrebet, om indgreb uden retskendelse i hastende tilfælde

(på øjemedet) med efterfølgende indbringelse for retten inden 24 timer, om

beskikkelse af advokat og om efterfølgende underretning om ransagningen,

jf. § 799, stk. 2, jf. § 783, stk. 3 og 4, og §§ 784, 785 og 788.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af retsplejelovens § 783, stk. 1, at indgreb i meddelelseshemme-

ligheden i medfør af retsplejelovens § 781, stk. 1, sker efter rettens kendelse,

hvori der skal anføres de telefonnumre, lokaliteter, adressater eller forsen-

delser, som indgrebet angår. Endvidere anføres de konkrete omstændighe-

der i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt. Ken-

delsen kan til enhver tid omgøres.

Som undtagelse til stk. 1 fremgår det af bestemmelsens stk. 2, at såfremt

efterforskningen angår en overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13

eller §§ 123 eller 180, § 183, stk. 2, §§ 191 eller 192 a, § 233, stk. 1, §§ 237

eller 245, § 246, jf. § 245, § 252, stk. 1, § 261, stk. 2, eller §§ 262 a eller

288, kan der i rettens kendelse i medfør af § 780, stk. 1, nr. 1 eller 3, ud over

bestemte telefonnumre anføres den person, som indgrebet angår (den mis-

tænkte). I så fald skal politiet snarest muligt efter udløbet af det tidsrum,

inden for hvilket indgrebet kan foretages, underrette retten om de telefon-

numre, som indgrebet har været rettet imod, og som ikke er anført i kendel-

sen. Hvis særlige forhold taler for det, skal underretning efter 2. pkt. ske

senest 24 timer efter indgrebets iværksættelse. Underretning efter 2. og 3.

pkt. skal indeholde en angivelse af de bestemte grunde, der er til at antage,

at der fra de pågældende telefonnumre gives meddelelser til eller fra den

mistænkte. Retten underretter den beskikkede advokat, jf. § 784, stk. 1, der

herefter kan indbringe spørgsmålet om lovligheden af indgrebet for retten.

Det foreslås, at der i retsplejelovens

§ 783, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes en hen-

visning til den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 262 b, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 1.

UDKAST

Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for § 783, stk. 2, vil om-

fatte alle de indgreb i meddelelseshemmeligheden, der er omfattet af rets-

plejelovens § 780, stk. 1, nr. 1 og 3. Den foreslåede udvidelse vil dermed

indebære, at der fremover i sager om overtrædelse af den foreslåede bestem-

melse i straffelovens § 262 b – såfremt betingelserne i retsplejelovens § 781,

stk. 1 er opfyldt – vil være mulighed for i en kendelse om telefonaflytning

ud over bestemte telefonnumre at anføre den person, som indgrebet angår.

Dette svarer til det, der i dag gælder i sager om overtrædelse af straffelovens

§ 262 a om menneskehandel.

Der foreslås ingen ændringer i de øvrige betingelser for indgreb i meddelel-

seshemmeligheden, jf. retsplejelovens regler herom.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Efter udlændingelovens § 9 j, stk. 7, kan opholdstilladelse efter § 9 j, stk. 1

(au pair-ophold), medmindre særlige grunde taler derfor, ikke gives, hvis

værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på

10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod

en person, der på gerningstidspunktet var au pair hos den domfældte, ved

endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden straf-

feretlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse,

for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, for

overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, § 225, jf. § 216, stk. 1, § 233, stk.

1 og 2, §§ 233 a, 237, 243-246, 250, 260, 261, § 262 a eller 266.

Det foreslås, at § 9 j, stk. 7, ændres således, at bestemmelsen også omfatter

den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 262 b om menneskeudnyttelse.

Forslaget indebærer, at der som udgangspunkt ikke kan gives opholdstilla-

delse til en au pair, hvis værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever

inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller

flere forhold begået mod en person, der på gerningstidspunktet var au pair

hos den domfældte, ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget fri-

hedsstraf for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i straffelovens §

262 b om menneskeudnyttelse. Tilsvarende gælder, hvis den pågældende

idømmes en anden strafferetlig retsfølge for at have overtrådt den foreslåede

bestemmelse i straffelovens § 262 b og ville være idømt frihedsstraf, hvis

ikke der var idømt en anden strafferetlig retsfølge.

UDKAST

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§4

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juni 2022.

Til § 5

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde.

Det følger af stk. 1 at loven ikke vil gælde for Færøerne og Grønland, jf. dog

stk. 2. Færøerne har således pr. 1. marts 2010 overtaget lovgivningskompe-

tencen på det strafferetlige område, mens der for Grønland gælder en særlig

kriminallov.

Det følger af

stk. 2,

at lovens § 3 ved kongelig anordning helt eller delvis

kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de fæ-

røske henholdsvis grønlandske forhold tilsiger.

Det fremgår således af udlændingelovens § 66, at udlændingeloven ikke

gælder for Færøerne og Grønland men ved kongelig anordning helt eller

delvis kan sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de hen-

holdsvis færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1851 af 20. september 2021, fo-

retages følgende ændringer:

Efter § 262 a indsættes i

kapitel

26:

»§

262 b.

For menneskeudnyttelse

straffes med fængsel indtil 6 år den,

som ved udnyttelse af en anden per-

sons betydelige økonomiske eller

personlige vanskeligheder, mang-

lende indsigt, letsind eller et bestå-

ende afhængighedsforhold rekrut-

terer, transporterer, overfører, hu-

ser eller efterfølgende modtager

den pågældende til arbejde under

åbenlyst urimelige forhold.«

§2

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1835 af 15. september

2021, foretages følgende ændrin-

ger:

UDKAST

Lovforslaget

§ 741 a, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt.,

§ 741 a

Stk. 1.

I sager, der vedrører over- ændres »§§ 260-262 a« til: »§§

trædelse af straffelovens § 119, § 260-262 b«.

119 b, § 123, § 210, §§ 216-223, §

225, jf. §§ 216-223, § 232, § 237,

jf. § 21, §§ 243-246, §§ 249 og 250,

§ 252, stk. 2, §§ 260-262 a eller §

288, beskikker retten en advokat for

den, der er forurettet ved lovover-

trædelsen, når den pågældende

fremsætter begæring om det, jf. dog

stk. 2 og 3.

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Stk. 3.I sager om overtræ-

delse af straffelovens § 119, § 119

b, § 123, §§ 218-221, § 222, stk. 1,

§ 223, stk. 2, § 232, § 237, jf. § 21,

§§ 243-246, §§ 249 og 250, § 252,

stk. 2, §§ 260-262 a eller § 288 kan

beskikkelse af advokat dog afslås,

hvis lovovertrædelsen er af mindre

alvorlig karakter og advokatbistand

må anses for åbenbart unødvendig.

Det samme gælder i sager, der ved-

rører overtrædelse af straffelovens

§ 225, jf. §§ 218-221, § 222, stk. 1,

eller § 223, stk. 2.

Stk. 4-6. ---

Gældende formulering

UDKAST

§ 783, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes

§ 783.

Stk. 1. ---

efter »§§ 262 a«: », 262 b«.

Stk. 2.

Angår efterforskningen en

overtrædelse af straffelovens kapi-

tel 12 eller 13 eller §§ 123 eller 180,

§ 183, stk. 2, §§ 191 eller 192 a, §

233, stk. 1, §§ 237 eller 245, § 246,

jf. § 245, § 252, stk. 1, § 261, stk. 2,

eller §§ 262 a eller 288, kan der i

rettens kendelse i medfør af § 780,

stk. 1, nr. 1 eller 3, ud over bestemte

telefonnumre anføres den person,

som indgrebet angår (den mis-

tænkte). I så fald skal politiet sna-

rest muligt efter udløbet af det tids-

rum, inden for hvilket indgrebet

kan foretages, underrette retten om

de telefonnumre, som indgrebet har

været rettet imod, og som ikke er

anført i kendelsen. Hvis særlige for-

hold taler for det, skal underretning

efter 2. pkt. ske senest 24 timer ef-

ter indgrebets iværksættelse. Un-

derretning efter 2. og 3. pkt. skal in-

deholde en angivelse af de bestemte

grunde, der er til at antage, at der fra

de pågældende telefonnumre gives

meddelelser til eller fra den mis-

tænkte. Retten underretter den be-

skikkede advokat, jf. § 784, stk. 1,

der herefter kan indbringe spørgs-

målet om lovligheden af indgrebet

for retten. Retten træffer afgørelse

ved kendelse. Burde indgrebet efter

rettens opfattelse ikke være foreta-

get, skal retten give meddelelse

herom til Rigsadvokaten. Indgreb,

der efter rettens opfattelse ikke

burde være foretaget af Politiets Ef-

terretningstjeneste, indberettes til

Justitsministeriet.

UDKAST

Gældende formulering

Lovforslaget

Stk. 3-5. --

§ 799.

Såfremt det er af afgørende

§ 799, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes

betydning for efterforskningen, at efter »§ 262 a, «: »§ 262 b,«.

ransagningen foretages, uden at den

mistænkte eller andre gøres be-

kendt hermed, kan retten, hvis ef-

terforskningen angår en forsætlig

overtrædelse af straffelovens kapi-

tel 12 eller 13 eller en overtrædelse

af straffelovens § 125 a, § 180, §

183, stk. 1 og 2, § 183 a, § 186, stk.

1, § 187, stk. 1, § 191, § 192 a, §

192 b, stk. 1-3, § 237, § 262 a, §

286, stk. 1, jf. § 276, § 286, stk. 1,

jf. § 276 a, § 288 eller 289, ved ken-

delse træffe bestemmelse herom og

om, at reglerne i § 798, stk. 2, 1.-4.

pkt., og stk. 3, fraviges. Dette gæl-

der dog ikke med hensyn til ransag-

ning af husrum, andre lokaliteter el-

ler genstande, som nogen, der efter

reglerne i § 170 er udelukket fra el-

ler efter reglerne i § 172 er fritaget

for at afgive forklaring som vidne i

sagen, har rådighed over.

Stk. 2-3. ---

§3

I udlændingeloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1910 af 26. september

2021, som ændret ved lov nr. 2055

af 16. november 2021, foretages

følgende ændringer:

UDKAST

Gældende formulering

§9j

Stk. 1-6. ---

Stk. 7. Opholdstilladelse efter stk. 1

kan, medmindre særlige grunde ta-

ler derfor, ikke gives, hvis værts-

personen eller dennes ægtefælle el-

ler samlever inden for en periode på

10 år inden tidspunktet for afgørel-

sen for et eller flere forhold begået

mod en person, der på gerningstids-

punktet var au pair hos den dom-

fældte, ved endelig dom er idømt

betinget eller ubetinget frihedsstraf

eller anden strafferetlig retsfølge,

der indebærer eller giver mulighed

for frihedsberøvelse, for en lov-

overtrædelse, der ville have med-

ført en straf af denne karakter, for

overtrædelse af straffelovens § 216,

stk. 1, § 225, jf. § 216, stk. 1, § 233,

stk. 1 og 2, §§ 233 a, 237, 243-246,

250, 260, 261, 262 a eller 266.

Stk. 8-10. ---

Lovforslaget

I § 9 j, stk. 7, indsættes efter

»262 a«: », 262 b «