Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 50
Offentligt
2478888_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
12. november 2021
Kontor:
Politikontoret
Sagsbeh: Martine Cecilie Lund Fre-
deriksen
Sagsnr.: 2017-730-0001
Dok.:
2184462
1.
Justitsministeriet modtog den 15. oktober 2021 Rigsadvokatens udtalelse
om tilbageholdelse og enerumsanbringelser af mistænke personer under 15
år i 2020.
Rigsadvokatens udtalelse indeholder en gennemgang af udviklingen i tilba-
geholdelse og enerumsanbringelse af mistænkte personer under 15 år i 2020.
Udtalelsen er baseret på udtalelser fra statsadvokaterne i henholdsvis Kø-
benhavn og Viborg.
2.
Rigsadvokaten har oplyst, at der i 2020 har været foretaget 117 tilbage-
holdelser af mistænkte personer under 15 år med henblik på afhøring eller
fastlæggelse af identitet, og at antallet af tilbageholdelser i 2020 set over en
5-årig periode er på niveau med de foregående år. 86 ud af 117 tilbagehol-
delser ses at være foretaget i overensstemmelse med reglerne i retsplejelo-
vens kapitel 75 b om indgreb over for personer under 15 år.
De resterende 31 tilbageholdelser omfatter tilfælde, hvor der ikke har været
grundlag for tilbageholdelse (f.eks. pga. manglende mistankegrundlag) samt
tilfælde, hvor der har været grundlag for indledende og kortvarig tilbagehol-
delse med henblik på fastlæggelse af identitet mv., men hvor det er vurderet,
at der ikke har været grundlag for en efterfølgende afhøring på stedet eller
indtransport til politistationen.
Tilbageholdelserne er primært foretaget i sager med mistanke om grov kri-
minalitet, herunder (forsøg på) manddrab, røveri, vold, brandstiftelse mv.,
og der var alene fem tilbageholdelser, der strakte sig ud over seks timer. Det
bemærkes i øvrigt, at visse af tilbageholdelserne kunne være foretaget i
medfør af politiloven.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsadvokatens udtalelse for 2020 om tilbageholdelse og enerumsanbringelse af mistænkte personer under 15 år, fra justitsministeren
Rigsadvokaten har endvidere oplyst, at der i 2020 alene har været 5 ene-
rumsanbringelser af mistænkte personer under 15 år, som set over en 5-årig
periode er det laveste antal siden 2016. De 5 enerumsanbringelser ses dog
ikke at være foretaget i overensstemmelse med retsplejelovens kapitel 75 b
om indgreb over for personer under 15 år. Statsadvokaterne har bemærket,
at de meget få enerumsanbringelser har været kortvarige, og at enerumsan-
bringelserne i fire ud af fem tilfælde havde en varighed fra 11 minutter til
én time.
Som det også fremgår af Rigsadvokatens udtalelse, har de regionale stats-
advokater i det løbende tilsyn med politikredsene i 2020 haft fokus på om-
rådet og drøftet politikredsenes eventuelle tilbageholdelser og enerumsan-
bringelser af mistænkte personer under 15 år. Statsadvokaterne har indskær-
pet betingelserne for, i hvilke tilfælde der kan foretages tilbageholdelse eller
enerumsanbringelse af mistænkte personer under 15 år. Flere politikredse
har derfor også gennemført eller planlagt undervisning af relevant fagperso-
nale, indskærpet reglerne overfor relevante medarbejdere samt revideret
procedurerne for dokumentation på området. Statsadvokaterne har desuden
faciliteret erfaringsudveksling og udbredelse af ”best practice” mellem po-
litikredsene.
De politikredse, der i 2020 har foretaget tilbageholdelser eller enerumsan-
bringelser, som ikke er i overensstemmelse med reglerne, er af statsadvoka-
terne anmodet om at have et øget fokus på, at der kun sker tilbageholdelse
og enerumsanbringelser i de sager, hvor det er nødvendigt, og at indgrebet
ikke udstrækkes i længere tid end absolut nødvendigt.
Jeg har noteret mig, at det fremgår af Rigsadvokatens udtalelse, at de regio-
nale statsadvokater i løbet af 2020 har sikret et øget fokus på området med
henblik på at understøtte, at tilbageholdelser og enerumsanbringelser af mis-
tænkte personer under 15 år alene foretages i de sager, hvor det er nødven-
digt, og at de ikke udstrækkes i længere tid end absolut nødvendigt. Jeg for-
venter, at statsadvokaterne – som det også fremgår af Rigsadvokatens udta-
lelse – også i 2021 har et skarpt fokus på dette område.
3.
Afslutningsvis kan det oplyses, at dette er den sidste årlige udtalelse, som
Justitsministeriet oversender til Retsudvalget. Udviklingen på området of-
fentliggøres fremover på anklagemyndighedens hjemmeside i lighed med
øvrige udtalelser, redegørelser mv. på tilsynsområdet. Dette sikrer fortsat, at
udtalelsen vil være tilgængelig for interesserede parter.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsadvokatens udtalelse for 2020 om tilbageholdelse og enerumsanbringelse af mistænkte personer under 15 år, fra justitsministeren
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Side 3/3