Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del - Bilag 267
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. juni 2022
Forvaltningsretskontoret
Morten Pilgaard Pedersen
2022-0092-5030
2449199
Orientering om ajourføring af indholdet på Offentlighedsportalen
Det følger af § 18 i lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven),
at der på internettet skal føres en portal (en hjemmeside), som indeholder
love, administrative forskrifter og lovforslag samt Folketingets Ombuds-
mands udtalelser om aktindsigt.
Det er forudsat i forarbejderne til bestemmelsen (jf. bemærkningerne til §
18 i lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013), at hjemmesiden for det første
skal indeholde love og administrative forskrifter om adgangen til aktindsigt
hos forvaltningsmyndighederne. Det omfatter de almindelige forvaltnings-
retlige regler om adgangen til aktindsigt i bl.a. offentlighedsloven, forvalt-
ningsloven og miljøoplysningsloven samt de tilknyttede administrative for-
skrifter. Det omfatter også regler i særlovgivningen, der indeholder undta-
gelser fra retten til aktindsigt, samt bestemmelser, der har karakter af særlige
tavshedspligtbestemmelser. Derudover skal hjemmesiden indeholde frem-
satte lovforslag om adgangen til aktindsigt, hvilket omfatter forslag til æn-
dringer af gældende love om aktindsigt hos forvaltningsmyndighederne
samt fremsatte forslag til nye bestemmelser om en sådan adgang. Endvidere
skal hjemmesiden indeholde Folketingets Ombudsmands udtalelser om ad-
gangen til aktindsigt hos forvaltningsmyndighederne
–
dvs. de realitetsud-
talelser, der vedrører de almindelige forvaltningsretlige regelsæt, som f.eks.
offentlighedsloven, forvaltningsloven mv. Det er i den forbindelse forudsat,
at det ikke er påkrævet, at samtlige realitetsudtalelser om aktindsigt optages
på hjemmesiden, der således alene bør indeholde udtalelser, som indeholder
mere principielle betragtninger om fortolkningen af aktindsigtsbestemmel-
ser. Det forudsættes desuden, at det skal tilstræbes, at der med hensyn til de
kommunale og regionale tilsynsmyndigheders realitetsudtalelser om
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
Side 1/2