REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 387
Offentligt

Vestre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet, Departementet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

29. marts 2022

J.nr.: 22/07032-2

Sagsbehandler: Dorte Stilling

Justitsministeriet har ved brev af 25. marts 2022 (sagsnr. 2017-704-0001) anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring til brug for evaluering af fremtidsfuldmagtsordningen.

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig i anledning af høringen.

Med venlig hilsen

Jens Røn

Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]

CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Østre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Sendt pr. mail til [email protected] og [email protected]

25. april 2022

J.nr.: 22/06835-2

Sagsbehandler: CRJ

Justitsministeriet har ved brev af 25. marts 2022 (sagsnr. 2017-704-0001) anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring til brug for evaluering af fremtidsfuldmagtsordningen.

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig i anledning af høringen.

Med venlig hilsen

Carsten Kristian Vollmer

Ellen Busck Porsbo

Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Advokatrådet

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.: 33 96 97 98

DATO: 2. maj 2022

SAGSNR.: 2022 - 1335

ID NR.: 815259

[email protected] og [email protected]

Høring til brug for evaluering af lov nr. 618 af 8. juni 2016 om

fremtidsfuldmagter (fremtidsfuldmagtsloven) - j.nr. 2017-704-0001.

Ved høringsbrev af 25. marts 2022 har Justitsministeriet anmodet om

Advokatrådets bemærkninger vedrørende erfaringerne med fremtidsfuldmagts-

ordningen.

Advokatrådet har følgende bemærkninger:

Dispositionen for bemærkningerne vil følge den af Justitsministeriet afstukne

ramme.

Oprettelse af fremtidsfuldmagt

Oprettelsen i det digitale fremtidsfuldmagtsregister fungerer hensigtsmæssigt.

Det er betryggende, at det er muligt – udover at indsætte fremtidsfuldmagten som

digital tekst – at oploade et af fuldmagtsgiveren underskrevet (med kuglepen)

eksemplar af fremtidsfuldmagten.

Vedkendelse for notaren er den retssikkerhed, der er for, at det er fuldmagtsgiver,

som har vedstået indholdet af fremtidsfuldmagten.

Ikraftsættelse af fremtidsfuldmagt

Der medvirker næppe advokater på dette stade i processen, da anmodning om at

sætte fremtidsfuldmagten i kraft indgives af fuldmagtsgiveren eller af

fremtidsfuldmægtigene i forening, efter en forudgående underretning af

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Advokatrådet

fuldmagtsgiverens nærmeste pårørende med oplysning om deres mulighed for at

gøre

indsigelse

imod

fremtidsfuldmagtens

ikraftsættelse

overfor

Familieretshuset, jf. § 4, stk. 1 og 3.

Der er endvidere krav om drøftelse af indgivelse af anmodning om ikraftsættelse

med

fuldmagtsgiveren,

hvis

anmodning

ikraftsættelse

indgives

fremtidsfuldmægtigen(e), se § 4, stk. 2.

Advokatrådet har derfor ingen bemærkninger til dette punkt.

Anvendelse af fremtidsfuldmagt

I forhold til dispositioner over fuldmagtsgiverens faste ejendom fungerer

fremtidsfuldmagten og digital signatur hensigtsmæssigt.

Forbuddet mod at indgå aftaler med sig selv i § 13 kunne skærpes således at, ”…

eller i øvrigt anvende fremtidsfuldmagten i forhold, hvor der kan foreligge risiko

for modstridende interesser.” Herved undgås sondringen om der både generelt og

konkret er tale om ”modstridende interesser”. Af hensyn til retssikkerheden findes

det hensigtsmæssigt, at der anvendes en generel vurdering af, hvornår der er tale

om ”modstridende interesser”.

Tilbagekaldelse, ændring og ophør af fremtidsfuldmagt

Lovens alder og inertien fra en fremtidsfuldmagts oprettelse til ikrafttræden giver

en formodning for, at erfaringerne på dette område må være minimale. ”Faste

værger” fremstår som relevante bidragsydere på dette punkt.

Klage til Civilstyrelsen

Klager til Civilstyrelsen over afgørelser truffet af Familieretshuset skal ske via

digital selvbetjening, og eventuelle partsrepræsentanter skal udfylde de digitale

skemaer sammen med parten.

Der er således både en formulartvang og et krav om digital indgivelse af klagen.

Sådanne krav – selvom de måtte være praktiske – fremmer efter Advokatrådets

opfattelse ikke en fri klageadgang og et to instansprincip i forvaltningen.

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Advokatrådet

Advokatrådet finder således, at klagesystemet burde være det samme som ved

klage over fremtidsfuldmægtigen, hvor der ikke er særlige krav til klagen.

Med venlig hilsen

Andrew Hjuler Crichton

Generalsekretær

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

København, den 2. maj 2022

Vedr.: Høring til brug for evaluering af fremtidsfuldmagtsordningen

Alzheimerforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar om erfaringerne med frem-

tidsfuldmagtsordningen.

Mulighed for på et tidligt tidspunkt i et demensforløb at kunne give fuldmagt til en anden per-

son, når demenssygdommen er så fremskreden, at demenspatienten ikke længere selv er i stand

til at varetage egne interesser, er for mange en afgørende forudsætning for en rettidig forbere-

delse og tilrettelæggelse af hverdagen efter demensdiagnosen. Alzheimerforeningen hilste derfor

loven om fremtidsfuldmagter - bl.a. med intentionerne om at fremtidsfuldmagt blev et enkelt og

privatretligt alternativ til værgemål – velkommen.

Vi noterede os, at formålet med loven ifølge lovbemærkningerne bl.a. var at styrke retten til

selvbestemmelse og gøre det muligt under betryggende former at påvirke eget liv og fremtidige

forhold, samt at det ikke var hensigten, at ordningen skulle have karakter af (mini)værgemål,

men at adgangen til at oprette fremtidsfuldmagter skulle være enkel og let tilgængelig. Alzhei-

merforeningen kunne derfor helt tilslutte sig bemærkningerne til lovforslag om at

”Tanken bag

dette er, at når fuldmagtsgiver har tillid til, at fremtidsfuldmægtigen kan varetage opgaven, så bør

samfundet også have tillid til fuldmægtigen.”

Det er stadig Alzheimerforeningens vurdering, at fremtidsfuldmagter kan være et en-

kelt og privatretligt alternativ til værgemål. Men det er samtidig Alzheimerforeningens

vurdering, at der i praksis stadig er for mange problemer forbundet med fremtidsfuld-

magtsordningen, til at den samlet set lever op til formålet om at styrke retten til selvbe-

stemmelse og under betryggende former være en ordning, der gør det muligt for men-

nesker med en demenssygdom at påvirke eget liv og fremtidige forhold.

Alzheimerforeningens vurdering bygger dels på vores løbende dialog med personer med de-

menssygdom og deres pårørende lokalt, dels på en konkret analyse af flere end 30.000 samtaler

på vores telefonrådgivning Demenslinien før og efter fremtidsfuldmagtsordningen trådte i kraft.

Knapt 4.000 af disse henvendelser har handlet om værgemål og/eller fremtidsfuldmagter – heraf

godt 1.100 alene om fremtidsfuldmagter siden ordningen trådte i kraft.

Vores analyser viser overordnet set, at spørgsmål om værgemål og/eller (fremtids)fuldmagter

fylder forholdsvis mere på Demenslinien i perioden efter fremtidsfuldmagtsordningen trådte i

kraft end før. Vi kan samtidig se, at der er forholdsvis flere samtaler på Demenslinien, der hand-

ler om problemer med værgemål og/eller (fremtids)fuldmagter efter ordningen trådte i kraft end

før. (se diagram 1)

Alzheimerforeningen, Løngangstræde 25, 4. sal 1468 København K

tlf.: 3940 0488, e-mail: [email protected]; hjemmeside: www.alzheimer.dk

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Ser man alene på samtaler, der handler om fremtidsfuldmagter efter ordningen trådte i kraft,

handler langt de fleste henvendelser (44,3%) om information og oplysning om fremtidsfuld-

magtsordningen, mens ca. hver syvende (14,9%) handler om problemer forbundet med ordnin-

gen. Men mens andelen af henvendelser om information har været nogenlunde konstant i hele

perioden efter ordningen trådte i kraft, er andelen af henvendelser med problemer steget. I de

første 12 måneder var det således hver tiende samtale om fremtidsfuldmagter, der omhandlede

problemer med ordningen. I de seneste 12 måneder, er andelen af samtaler med problemer om

fremtidsfuldmagtsordningen fordoblet, således at det nu er hver fjerde. (se diagram 2)

Det er ikke i sig selv et problem, at der i takt med at fremtidsfuldmagter bliver mere

udbredt også vil opstå problemer med disse. Men når hver fjerde samtale om fremtids-

fuldmagter på Alzheimerforeningens telefonrådgivning omhandler problemer forbun-

det med fremtidsfuldmagtsordningen, er der noget, der tyder på, at ordningen ikke

(endnu) er blevet et enkelt og let tilgængeligt alternativ til værgemål.

Problemer med fremtidsfuldmagtsordninger opstår både i forbindelse med oprettelse af en

fremtidsfuldmagt og især i forbindelse med åbning/aktivering af en fremtidsfuldmagt. Ca. 15

procent af alle samtaler med problemer om fremtidsfuldmagter, handler om oprettelse. Det er fx

problemer med den vejledning/mangel på samme som fuldmagtsgiver og pårørende har oplevet

fx i Familieretshuset eller hos kommunen. Det kan også være uvidenhed hos læger, advokater,

demenskoordinatorer og notarer om hvad en fremtidsfuldmagt er, eller hvad den kan/skal inde-

holde.

40 procent af alle samtale med problemer om fremtidsfuldmagter, handler om åbning/delvis

åbning af en fremtidsfuldmagt. Problemerne handler både om indholdet - fx familieretshuset

fortolkning af hvor detaljeret en fremtidsfuldmagt skal være – fejlagtig information om hvad en

fremtidsfuldmagt er – fx når læger i forbindelse med anmodning om lægeerklæring ved åbning

ikke vil ”umyndiggøre” en fuldmagtsgiver – eller manglende viden om demenssygdom i forbin-

delse med Familieretshusets sagsbehandling. Der er således flere eksempler på, at familieretshu-

sets sagsbehandling i forbindelse med åbningen går langt videre, end hvad der var tiltænkt i

bemærkningerne til loven – fx i spørgsmålet om gaver. Tanken med fremtidsfuldmagterne var jo

netop, at når fuldmagtsgiver har tillid til, at fremtidsfuldmægtigen kan varetage opgaven, så bør

samfundet også have tillid til fuldmægtigen. En selvstændig sagsbehandling i Familieretshuset,

der går udover hvad der var lovens intentioner, vil således være med til at undergrave den tillid,

som hele fuldmagtsgiverordningen bygger på.

Underkendelse eller delvis åbning af en fremtidsfuldmagt er især et problem, når pårørende

og/eller den/de fremtidsfuldmægtige har fået en opfattelse af, at fremtidsfuldmagten ville kunne

anvendes i en given situation, og når denne situation opstår, får at vide, at den ikke kan anven-

des alligevel. Da fuldmagtsgiver på det pågældende tidspunkt pga en fremskreden demenssyg-

dom ofte ikke vil være i stand til at give samtykke eller handle i forhold til den bestemte situati-

on, efterlades fuldmagtsgiver og pårørende i et juridisk tomrum, der stiller dem ringere end, hvis

de ikke havde oprettet en fremtidsfuldmagt, idet de i tillid til at den ville være gyldig ikke har

handlet i tide i forhold til den/de problemer, som fuldmagten skulle have hjulpet dem med. Til-

liden til fremtidsfuldmagter som en enkelt og let tilgængeligt alternativ bliver dermed undermi-

neret.

Kigger man nærmere på i hvilke sammenhænge problemerne med fremtidsfuldmagter fore-

kommer, viser det sig, at det ofte er i forbindelse med digitale forhold – fx brug af NemID – og

Alzheimerforeningen, Løngangsstræde 25, 4. sal, 1468 København K

tlf.: 3940 0488, e-mail: [email protected]; hjemmeside: www.alzheimer.dk

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

plejehjem – fx indflytning - at henvenderne oplever problemer. Hver tredje samtale med pro-

blemer vedr. fremtidsfuldmagter handler således om et problem i forbindelse med digitale for-

hold og hver tredje handler om plejehjem. Hver femte samtale med problemer om fremtids-

fuldmagter handler om værgemål, mens det ”kun” er hver sjette samtale vedr. problemer med

fremtidsfuldmagter, der handler om økonomi. (se diagram 3).

Problemerne vedr. digitale forhold handler, foruden de generelle problemer mennesker med

nedsat kognitiv funktion og pårørende har med fuldmagter til de mange offentlige og private

digitale løsninger, især om Familieretshusets underkendelse/delvis åbning af fremtidsfuldmag-

ter, der ofte med hjælp fra advokater, giver den fremtidsfuldmægtige adgang til at benytte fuld-

magtsgivers NemID. Problemer vedr. plejehjem handler især om uvidenhed om at en aktiv frem-

tidsfuldmagt, der omhandler dette forhold, kan anvendes i forbindelse med indflytning på ple-

jehjem såfremt fuldmagtsgiveren ikke modsætter sig indflytningen. Plejehjemsledere og/eller

demenskoordinatorer informerer således pårørende om, at der skal oprettes værgemål selvom

en fremtidsfuldmagt ville være gyldig, når en fuldmagtsgiver skal flytte på plejehjem.

Især Justitsministeriets skiftende vejledninger vedrørende denne bestemmelse har givet anled-

ning til misforståelser især blandt kommunale ansatte, demenskoordinatorer og plejehjemsper-

sonale. Den første vejledning var direkte forkert, idet der stod: ”En

fremtidsfuldmægtig vil f.eks.

ikke kunne indgå ægteskab eller oprette testamente på vegne af dig eller bestemme, at du skal flyt-

te på plejehjem”

(Justitsministeriet 2017), mens den seneste vejledning kan give anledning til

misforståelser, idet der nu står: ”En

fremtidsfuldmægtig vil f.eks. ikke kunne indgå ægteskab eller

oprette testamente på vegne af dig, ligesom denne ikke kan flytte dig på plejehjem imod dit ønske.”

(Justitsministeriet gældende vejledning).

Spørgsmålet om habilitet – herunder især Familieretshusets manglende viden om eller forståelse

for hvordan habilitetsspørgsmålet vurderes i forhold til mennesker med demenssygdom – udgør

et selvstændigt problem. Hver sjette samtale om problemer med fremtidsfuldmagter handler om

fuldmagtsgivers habilitet og hver tredje af disse om familieretshuset underkendelse/ophævelse

af en fremtidsfuldmagt pga Familieretshusets vurdering af fuldmagtsgivers habilitet på tids-

punktet for fuldmagtens oprettelse. I nogle tilfælde – at dømme ud fra de oplysninger, der er

givet i telefonsamtalen – med god grund. Men der er også tilfælde, hvor Familieretshuset under-

kender fremtidsfuldmagter, hvor fuldmagten er givet – og habilitetsspørgsmål vurderet af en

notar – lang tid før anmodning om åbning sker. Der er også tilfælde, hvor Familieretshuset un-

derkender en fremtidsfuldmagt, der er underskrevet af en notar, og hvor fremtidsfuldmagten er

givet på et tidspunkt, hvor den læge, der er ansvarlig for demensudredning af den pågældende,

har vurderet at vedkommende var i stand til at forstå betydningen af fremtidsfuldmagten, og

derfor har været habil i lovens forstand.

Der er i disse tilfælde tale om at Familieretshuset påtager sig en rolle, som denne instans ikke

var tiltænkt ved lovens vedtagelse, og som det er tvivlsomt om Familieretshuset har demensfag-

lig kompetence til at kunne varetage. Demenssygdom udvikler sig meget forskellig, og kan i lø-

bet af ganske kort tid – fx i forbindelse med en tilstødende begivenhed (dødsfald hos rask ægte-

fælde) pludselig forværres markant. Det er således meget vanskeligt ”på afstand” og uden speci-

fikt kendskab til fuldmagtsgivers helt konkrete situation at kunne vurdere spørgsmålet om habi-

litet hos en person med en demenssygdom. (Se diagram 4)

Familieretshusets selvstændige demensfaglige sagsbehandling er således med til at un-

dergrave tilliden til fremtidsfuldmagtsordningen ikke kun hos fuldmagtsgivere og pårø-

Alzheimerforeningen, Løngangsstræde 25, 4. sal, 1468 København K

tlf.: 3940 0488, e-mail: [email protected]; hjemmeside: www.alzheimer.dk

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

rende, men også hos det demensfaglige personale, der rådgiver og informerer om frem-

tidsfuldmagter i forbindelse med udredning og behandling af demenssygdom.

Et andet væsentligt problem er manglende viden om fremtidsfuldmagtsordningen eller mang-

lende anerkendelse af en fremtidsfuldmagts gyldighed. Hver fjerde samtale om problemer med

fremtidsfuldmagter handler om uvidenhed/manglende anerkendelse. Det drejer sig fx om mang-

lende viden hos kommunale sagsbehandlere, plejehjemspersonale eller andre offentlige myn-

digheder fx SKAT og Udbetaling Danmark, der betyder at en fremtidsfuldmagt – der i nogle til-

fælde endda er aktiveret af Familieretshuset – ikke kommer i anvendelse fx i forbindelse med

væsentlige økonomiske forhold eller spørgsmål om sygdomsbehandling. Der er også eksempler

på, at kommuner på trods af aktiveret fremtidsfuldmagt, indgiver ansøgning om værgemål uden

at informere den fremtidsfuldmægtige. Der er endvidere eksempler på at private parter fx alme-

ne boligselskaber, der udfører opgaver for det offentlige - her udlejning af boliger på plejehjem -

ikke anerkender aktiverede fremtidsfuldmagter i forbindelse med beboermøder på plejehjem.

Endeligt er der hos mange private foretagender manglende viden om fremtidsfuldmagter og

derfor en uretmæssig tilbageholdenhed med hensyn til at anerkende fremtidsfuldmagtens gyl-

dighed. (se diagram 4).

Denne uvidenhed eller manglende anerkendelse risikerer således at stille fremtids-

fuldmagtsgiveren i en situation, hvor dennes selvbestemmelsesret, der var et væsentligt

formål med loven om fremtidsfuldmagter, uretmæssigt bliver tilsidesat.

Det er fortsat Alzheimerforeningens håb, at intentionerne med loven om fremtidsfuldmagter,

kan opfyldes, men det er vores vurdering, at der er behov for en langt større og mere målrettet

informationsindsats, hvis kendskabet til fremtidsfuldmagtsordningen skal udbredes til centrale

myndigheder, institutioner og aktører fx læger, kommuner, leverandører mm.

Det er også Alzheimerforeningens vurdering, at der er behov for ændringer i forvaltningen af

fremtidsfuldmagtsordningen samt at det i den forbindelse kan blive nødvendigt at ændre fx på

regelsættet om vurdering af habilitet i forbindelse med oprettelse. En underkendelse af en frem-

tidsfuldmagt mange år efter den er oprettet, stiller både fuldmagtsgiver, fuldmægtige og andre

pårørende i en retsmæssig helt urimelig og ikke selvforskyldt situation.

Har ministeriet spørgsmål eller kommentarer til ovenstående bemærkninger står jeg naturligvis

til rådighed herfor.

Med venlig hilsen

Nis Peter Nissen

Direktør

Alzheimerforeningen

Alzheimerforeningen, Løngangsstræde 25, 4. sal, 1468 København K

tlf.: 3940 0488, e-mail: [email protected]; hjemmeside: www.alzheimer.dk

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Diagram 1: Henvendelser til Demenslinien før/efter fremtidsfuldmagtsordning

Henvendelser til Demenslinien om

værge/fuldmagt/fremtidsfuldmagt før/efter lov om

fremtidsfuldmagt

15,6

Før 1/10-2017

Efter 1/10-2017

20,0

18,0

16,0

14,0

12,0

10,0

8,0

6,0

4,0

2,0

0,0

7,1

3,4

7,9

Værge/fuldmagt/fremtidsfuldmagt*

Problemer om

værge/fuldmagt/fremtidsfuldmagt**

*) Procent af alle samtaler på Demenslinien ; **) Procent af samtaler om værge/fuldmagt/fremtidsfuldmagt

Diagram 2: Spørgsmål om/problemer med fremtidsfuldmagter

Andel af samtaler på Demenslinien om fremtidsfuldmagt efter

ordning trådte i kraft, som handler om information om/problem

med fremtidsfuldmagter (%)

70,0

60,0

50,0

40,0

30,0

20,0

10,0

0,0

50,0

52,3

25,4

10,5

Første 12 mdr

Information

Problem

Seneste 12 mdr

Alzheimerforeningen, Løngangsstræde 25, 4. sal, 1468 København K

tlf.: 3940 0488, e-mail: [email protected]; hjemmeside: www.alzheimer.dk

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Diagram 3: Problemer med fremtidsfuldmagter

Andel af samtale om problemer* med fremtidsfuldmagter

fordelt på emner (%)

50,0

45,0

40,0

35,0

30,0

25,0

20,0

15,0

10,0

5,0

0,0

Digitale forhold fx

Nem-ID mm

Plejehjem fx

indflytning

Værgemål

Økonomiske

forhold

34,8

33,5

22,6

16,5

3,7

Personlige forhold

*) Der kan være flere problemstillinger i hver samtale

Diagram 4: Problemer med fremtidsfuldmagter

Andel af samtale om problemer* med fremtidsfuldmagter

fordelt på "situation" og indhold af problem (%)

50,0

45,0

40,0

35,0

30,0

25,0

20,0

15,0

10,0

5,0

0,0

Oprettelse

Åbning

Delvis åbning

Habilitet

Uvidenhed mm

39,0

24,4

14,7

7,3

15,9

Alzheimerforeningen, Løngangsstræde 25, 4. sal, 1468 København K

tlf.: 3940 0488, e-mail: [email protected]; hjemmeside: www.alzheimer.dk

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

Carolina Magdalene Maier <[email protected]>

04-04-2022 11:47:36 (UTC +02)

Justitsministeriet <[email protected]>; Lars Møller Haase <[email protected]>

Vedr. j.nr. 2017-704-0001

Til Justitsministeriet,

Dansk Folkeoplysnings Samråd takker for muligheden for at indgive erfaringer med fremtidsfuldmagter til

den kommende evaluering. Vi har dog ingen selvstændige erfaringer.

Alt godt,

Carolina Magdalene Maier,

sekretariatschef

Fra:

DFS <[email protected]>

Sendt:

28. marts 2022 09:24

Til:

Carolina Magdalene Maier <[email protected]>

Emne:

VS: Høring til brug for evaluering af lov nr. 618 af 8. juni 2016 om fremtidsfuldmagter

(fremtidsfuldmagtsloven) - j.nr. 2017-704-0001

Med venlig hilsen

Karin Bylov Larsen,

Administrativ medarbejder

Mobil 33 26 03 79

Dansk Folkeoplysnings Samråd

Nytorv 7, 1. sal.

1450 København K.

3315 1466

www.dfs.dk

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

25. marts 2022 10:05

Emne:

Høring til brug for evaluering af lov nr. 618 af 8. juni 2016 om fremtidsfuldmagter

(fremtidsfuldmagtsloven) - j.nr. 2017-704-0001

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Formueretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt til:

[email protected]

Sagsnummer: 2017-704-0001

Vesterbrogade 32

1620 København V

Telefon 33 43 70 00

[email protected]

www.danskeadvokater.dk

Dok.nr. D-2022-014717

28. april 2022

Høringssvar til brug for evaluering af fremtidsfuldmagtsordningen

Danske Advokater takker for muligheden

høringssvar afgives i forening af

Arveretsadvokater, og Danske Advokater,

Danske Boligadvokater også afgav fælles

ikraftsættelse.

Overordnede bemærkninger

Den 1. september 2017 trådte lov nr. 618 af 8. juni 2016 om fremtidsfuldmagter med

tilhørende bekendtgørelse og vejledning i kraft. I henhold til bemærkningerne til

lovforslag L 135 af 24. pkt. 2.5. februar 2016 har Justitsministeriet den 25. marts

2022 igangsat høring til brug for fremsendelse af evalueringsrapport til Folketinget

vedr. erfaringer med loven nu 5 år efter ikraftsættelse.

Indledningsvist

bemærkes,

foreningerne

fortsat

bifalder

fremtidsfuldmagtsordningen på det overordnede niveau. Det er fortsat foreningernes

klare opfattelse, at der er et behov for regulering på området, og at

fremtidsfuldmagterne er et relevant og hensigtsmæssigt alternativ til foranstaltning

af et egentligt værgemål, ligesom det er et relevant alternativt til en generalfuldmagt.

Generelt ses dog en række begrænsninger af fuldmagtsgivers aftalefrihed, jfr.

nærmere nedenfor, der synes uhensigtsmæssige.

Justitsministeriet har i forbindelse med høringen identificeret en række temaer vedr.

den praktiske anvendelse af ordningen. Det er noteret, at der forud for denne høring

skulle have været foretaget en høring af de relevante myndigheder. Det synes

hensigtsmæssigt, om disse erfaringer var blevet delt i forbindelse med nærværende

høring, idet hele grundlaget for en velfungerende fremtidsfuldmagtsordning er et

relevant samarbejde mellem de forskellige aktører på området.

for at afgive høringssvar. Nærværende

Danske Familieadvokater, Danske

hvilke foreninger tillige sammen med

høringssvar i forbindelse med lovens

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Konkrete bemærkninger

De enkelte temaer, jfr. Justitsministeriet skrivelse af 25 marts 2022, giver anledning

til følgende mere specificerede bemærkninger/erfaringer:

Oprettelse af fremtidsfuldmagt, herunder oprettelse i det digitale

fremtidsfuldmagtsregister,

oprettelse

ved

Familieretshuset

vedkendelse for notar

Der opleves en forskelligartet prøvelse i forbindelse med vedkendelse hos

Familieretshuset og ved notaren. Der har vist sig en række tilfælde, hvor fuldmagter

vedkendt for notaren efterfølgende er blevet nægtet ikraftsat ved Familieretshuset på

baggrund af indhentede lægeoplysninger.

Det er foreningernes klare opfattelse, at fremtidsfuldmagten også i de tilfælde, hvor

oprettelse sker af personer undtaget kravet om digital post må indgives, underskrives

og vedkendes for notaren som myndighed.

Det er afgørende, at tilliden til notarfunktionen fastholdes, da denne også har en

afsmittende virkning på testamentsområdet.

Det er retssikkerhedsmæssigt helt afgørende, at oprettelse og vedkendelse ikke - og i

særdeles ikke ved den del af befolkningen, der er undtaget kravet om digital post -

sker ved den samme myndighed, som efterfølgende skal foretage prøvelse

vedrørende igangsættelse. Det er på samme måde uhensigtsmæssigt, at der opleves

en forskelligartet prøvelse.

Bestemmelserne i §§ 3-8 foreslås ændret således, at fremtidsfuldmagter i alle tilfælde

–

også når der er tale om personer, der er fritaget for digital post - skal underskrives

og vedkendes hos byretternes notarer. Det bemærkes i den forbindelse, at det er

afgørende, at der i den forbindelse arbejdes med såvel belastningen hos de enkelte

retter, der medfører et begrænset antal tider for vedkendelse, ligesom der må

arbejdes med den geografiske tilgængelighed i forhold til yderområder. Det

bemærkes videre, der ved nogle retskredse er meget lang ventetid på en notartid,

visse steder op til 1�½ måned. Det kan betyde, at nogle mennesker ikke når at få

underskrevet fuldmagten i tide, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt, at der tilføres

nødvendige ressourcer til notardækningen, så ventetiden kan nedbringes til få dage.

I forhold til det digitale fremtidsfuldmagtsregister vil det være hensigtsmæssigt, hvis

der på samme måde som vedr. ægtepagter kunne uploades bilag, ligesom det ville

være hensigtsmæssigt, hvis der var mulighed for at oprette en gensidig

fremtidsfuldmagt.

2/6

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Ikraftsættelse

fremtidsfuldmagt,

herunder

indhentelse

lægeerklæring,

adgang

til

fremtidsfuldmagtsregistreret,

ansøgningsprocessen, afvisning eller delvis afvisning af ikraftsættelse

pga.

betænkelighed

f.eks.

som

følge

oplysninger

fremtidsfuldmagtsgiverens helbredstilstand på oprettelsestidspunktet

I forbindelse med reglernes ikraftsættelse var det en udtalt bekymring, at tiden fra

indsendelse af anmodning om fuldmagtens ikraftsættelse til selve ikraftsættelse blev

for lang.

Erfaringen har gennem hele forløbet været, at der fra anmodning til ikraftsættelse er

gået mellem 1-3 uger, hvilket er noteret med stor tilfredshed, da dette var og er en

forudsætning for fremtidsfuldmagtsordningens virke og udbredelse, herunder at

denne reelt kan virke som et alternativt til såvel værgemålssystemet som til

generalfuldmagten.

Et problem, der imidlertid i forbindelse med reglernes vedtagelse var begrænset

fokus på, er den manglende hjemmel til en delvis ikraftsættelse af fuldmagten. Dette

har i en række praktiske tilfælde vist sig særdeles problematisk. Som eksempel kan

nævnes en sag, hvor en borger havde oprettet en fremtidsfuldmagt vedrørende såvel

personlige som økonomiske forhold. Borgeren blev efterfølgende ramt af en

blodprop, og der blev på den baggrund anmodet om ikraftsættelse. Lægen oplyste i

lægeerklæringen, at borgeren var ude af stand til at varetage sine økonomiske

forhold, men fortsat kunne varetage sine personlige forhold. Familieretshuset og

efterfølgende Civilstyrelsen nægtede på den baggrund ikraftsættelse, uanset

borgerens ønske om ikraftsættelse, da borgeren ikke var ude af stand til at varetage

de forhold, der var omfattet af fuldmagten, og da der ikke er hjemmel til en delvis

ikraftsættelse. En sådan situation synes uhensigtsmæssigt og i strid med tankerne

bag fuldmagtssystemet.

Det er foreningernes klare opfattelse, at skal indføres hjemmel til en delvis

ikraftsættelse af fuldmagten. Dette gælder uanset, at det må medføre yderligere

prøvelse hos Familieretshuset, såfremt en sådan efterfølgende bliver relevant.

Endelig bemærkes det, at det fortsat er foreningernes opfattelse, at det er

uhensigtsmæssigt og upraktisk, at en anmodning om ikraftsættelse skal indgives af

fremtidsfuldmægtigene i forening. Dette synes ej heller overensstemmende med

kompetencereglen i § 11. Hensynet til øvrige fuldmægtige vil blive varetages derved,

at Familieretshuset i forbindelse med ikraftsættelse, skal tage stilling til evt.

indsigelser mod ikraftsættelse. Det er afgørende, at processen for ikraftsættelse bliver

så enkelt som mulig.

3/6

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Anvendelse

fremtidsfuldmagten,

herunder

anvendelse

fremtidsfuldmagten i situationer, hvor der kræves digital signatur eller

identifikation (samspillet med den digitale udvikling), erfaringer med

anvendelse

fremtidsfuldmagten

øvrigt,

tilsyn

med

fremtidsfuldmagten, forbuddet mod at fremtidsfuldmægtigen indgår

aftaler med sig selv

Der findes efterhånden en række afgørelser med afvisning vedr. fuldmagt til NemID.

På trods af et klart grundlag ses afgørelserne som udtryk for,

at praksis på området ikke offentliggøres

at erfaringer således ikke deles og

at der er behov for at løse/skabe et relevant samspil med den digitale

udvikling.

Aktuelt ses alene et samspil på en række enkeltstående områder. Der er et klart

behov for en mere generel løsning, hvor man som fuldmagtshaver mere generelt kan

anvende eget NemID/MitID i håndteringen af fuldmagtsopgaverne.

I forhold til fuldmagtens omfang har begrænsningen i § 10 vedr. personlige forhold -

som forventet - givet anledning til udfordringer. Som anført i foreningernes

oprindelige høringssvar, er det uforståeligt, hvad baggrunden for denne

aftalemæssige begrænsning er. Udfordringerne har f.eks. vist sig i sondringen

mellem personlige og økonomiske forhold. Uklarheden giver anledning til flere

spørgsmål, herunder er en beslutning om, at en gave skal være særeje et personligt

eller et økonomisk spørgsmål, og afledt heraf; Kan det bestemmes i fuldmagten, at

fuldmægtigen skal kunne videreføre en tradition om afgiftsfrie gaver til børnebørn,

og at gaverne som hidtil skal være modtagerens fuldstændige særeje.

Det er foreningernes opfattelse, at begrænsningen i § 10 bør udgå, således at

fortolkningstvivl på helt sædvanlige ønsker ikke opstår.

En stor udfordring i praksis har været sammenstødet mellem § 13 og § 15 og

forbuddet mod selvkontrahering. En ægtefælle er som fremtidsfuldmægtig berettiget

til at blande midlerne fuldstændig sammen. Dette gælder også selvom, der har været

adskilt økonomi tidligere, jf. § 14, 2. pkt. Den selv samme ægtefælle er ikke

–

end

ikke selvom dette er anført klart i fuldmagten- berettiget til at sælge parternes fælles

ejendom og anvende provenuet til at købe noget mindre at bo i. På samme måde kan

moderen, der givet fuldmagt til sit eneste barn ikke bruge fuldmagten til at

bestemme, at når moderen ikke længere kan bruge sommerhuset, skal barnet kunne

overdrage dette til sig. Dette end ikke selvom der ikke er indbygget et gavemoment i

overdragelsen. Også dette ville blive grebet af selvkontraheringsforbuddet.

Endelig medfører sammenstødet mellem § 13 og § 15, at en fuldmagt ikke vil kunne

indeholde det helt sædvanlige ønske, at den skal kunne bruges til f.eks. at fortsætte

en tradition med afgiftsfrie gaver til alle børnene, hvis et af børnene optræder som

fuldmægtig.

Det ses uforståeligt og unødvendigt, at indskrænke den fuldt habile fuldmagtsgivers

bestemmelsesret. Det hensyn der bærer det generelle forbud mod selvkontrahering,

synes ikke at kunne bære denne begrænsning.

4/6

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Det er foreningernes klare opfattelse, at der i § 13 på samme måde, som det fremgår

af den norske § 86 stk. 1, 2. pkt.

”Fullmektigen kan likevel gjennomføre

disposisjoner....som fullmakten særskilt angir att fullmagtsgiver skal kunne

gjennemføre”

må indføres hjemmel til, at der i fuldmagten kan træffes (konkrete)

bestemmelser om dispositioner, som er tilladte, selvom de kunne indeholde et

moment af selvkontrahering.

I praksis har det også været en udfordring og er stedse en udfordring, at der ikke i

forbindelse med, at fremtidsfuldmagtsreglerne trådte i kraft, blev foretaget en

generel samkøring af reglerne alle de steder, hvor værgebegrebet optræder. Der blev

foretaget en samkøring med social- og sundhedsområdet. Der er behov for

samkøring med øvrig lovgivning, herunder arve- og dødsboskifteområdet, hvor der

har været uklarhed i forhold til, om værge og fremtidsfuldmægtig skal fortolkes

enslydende. Eksempelvis kan nævnes anmodning om privat skifte, kompetence

omkring uskiftet bo, hvorvidt der skal beskikkes skifteværge, når der er en

fremtidsfuldmægtig mv. Også på f.eks. lejeområdet har den manglende samkøring

givet problemer. f.eks. er der erfaringer med, at boligselskaber ikke vil anerkende, at

der gives møde/afgives stemme ved generalforsamlinger i henhold til en ikraftsat

fremtidsfuldmagt, men kun hvis den pårørende er beskikket som er værge.

Tilbagekaldelse, ændringer og ophør af fremtidsfuldmagt, herunder

erfaringer med behov for ændring af fremtidsfuldmagter

Også på dette område er der behov for indsigt i praksis vedr. ophør af fuldmagten.

Dels med henblik på fremtidig koncipiering af relevante ophørsbestemmelser i

fuldmagten, dels med henblik på at opnå indblik i hvilke tilfælde Familieretshuset i

stedet vælger at iværksætte et værgemål. Der er i den forbindelse behov for indblik i,

om det, at der f.eks. har været et privatretligt tilsyn i henhold til § 2 stk. 3, har haft

indflydelse på vurderingen.

Klage til Civilstyrelsen, herunder erfaringer med klagesagsprocessen

Henset til den manglende offentliggørelse af Familieretshuset og Civilstyrelsens

afgørelser er der ikke kendskab til, om begrænsningen i § 29 har givet anledning til

problemer. Det er noteret, at der i forbindelse med nærværende høring er blevet

offentliggjort 13 afgørelser på Civilstyrelsens hjemmeside. Der har forud herfor intet

været offentliggjort.

Samspillet med værgemålssager, herunder erfaringer med anvendelse af

en fremtidsfuldmagt frem for værgemål

Henset til den manglende offentliggørelse af Familieretshuset og Civilstyrelsen

afgørelser er der ikke kendskab til grænsefladen mellem ikraftsættelse/fastholdelse

af fremtidsfuldmagt frem for værgemål. Det er som anført i tidligere høringssvar

forhåbningen, at praksis omkring fastholdelse af en velfungerende fuldmagt frem til

ikraftsættelse af værgemål fastholdes.

5/6

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Afsluttende bemærkninger

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vi står altid gerne

til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen

Danielle Løw

Konsulent

Danske Advokater

Anne Kjærhus Mortensen

Bestyrelsesmedlem

Danske Arveretsadvokater

Anne Broksø

Formand

Danske Familieadvokater

6/6

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Til Justitsministeriet

Sendt pr. e-mail

11-05-2022

EMN-2022-00578

1545969

Janne Simonsen

Høring til brug for evaluering af fremtidsfuldmagtsordningen

Justitsministeriet har ved brev af 25. marts 2022 anmodet Danske Regioner om

bemærkninger vedrørende erfaringerne med fremtidsfuldmagtsordningen.

Danske Regioner har ved e-mail af 22. april 2022 anmodet om en forlængelse af

fristen til at komme med høringssvar, og Justitsministeriet har den 22. april 2022

givet Danske Regioner en fristforlængelse til den 11. maj 2022.

Danske Regioner har anmodet de fem regioner om bemærkninger til brug for et

samlet høringssvar.

Sammenfattende kan det på baggrund af regionernes tilbagemeldinger oplyses, at

det overordnede indtryk er, at sygehusene ikke har den store konkrete erfaring med

fremtidsfuldmagter, og at den erfaring, de har, primært omfatter rådgivning og

vejledning til patienter og pårørende vedrørende fremtidsfuldmagtsordningen. Det

kan i forhold til visse patientgrupper, fx patienter med demens, ALS, hjernetumor og

psykiatriske patienter, være relevant at gøre opmærksom på denne mulighed som

alternativ til værgemål.

Rådgivningen kan omfatte oplysning om, hvad en fremtidsfuldmagt er, råd om at

tage stilling til egen situation ”i tide”, vejledning om

hvor patienterne og deres

pårørende kan finde flere oplysninger og få hjælp til at komme videre med

oprettelsen af en fremtidsfuldmagt. Erfaringen er, at det er vigtigt at tage emnet op

men også vigtigt at tage det op på det rette tidspunkt

–

og rettidigt.

Endvidere bemærkes det, at sygehusafdelingerne sjældent er involveret i at

udarbejde lægeerklæringer, idet det typisk er egen/praktiserende læge, som er

involveret heri.

En region har oplyst, at en neurologisk afdeling i regionen har været med til at

udarbejde en video til patienter og pårørende med mistanke om demens, hvori der

også gøres opmærksom på fremtidsfuldmagter.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Psykiatrien i en region har oplyst, at fremtidsfuldmagter typisk afleveres af pårørende

eller patienter i de forløb, hvor patienten ikke længere kan varetage egne forhold på

en fornuftsmæssig måde, og denne skannes ind i patientens journal.

En region har oplyst, at et af regionens hospitaler har bemærket, at det er ganske

omstændeligt både at oprette en fremtidsfuldmagt og sætte den i kraft. Den

adspurgte afdeling har dog ikke konkret erfaring hermed, heller ikke med

udfærdigelse af lægeerklæringer til brug for oprettelsen. Når det kommer til

behandling af inhabile patienter, får afdelingerne typisk samtykke fra nærmeste

pårørende eller værge, så det er hospitalets opfattelse at fremtidsfuldmagter ikke

anvendes så meget i hospitalsregi. Fra Psykiatrien bemærkes det, at ordningen kan

have en social slagside, da der skal påregnes en udgift til dels notar og senere til

Familieretshuset, når fuldmagten skal anvendes.

Afslutningsvis bemærkes, at Danske Regioner og regionerne har lagt til grund, at

Lægeforeningen og PLO, som også fremgår af høringslisten, selv har hørt de

praktiserende læger om erfaringerne med udarbejdelse af lægeerklæringer til brug

for fremtidsfuldmagter.

Venlig hilsen

Janne Simonsen

Seniorkonsulent

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Til Justitsministeriet

Den 29. april 2022

Høring vedrørende evaluering af fremtidsfuldmagtsordningen

Danske Ældreråd kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar til brug for evaluering af

fremtidsfuldmagtsordningen. Danske Ældreråd har følgende bemærkninger vedrørende erfaringer

med ordningen:

Oprettelse af fremtidsfuldmagt

Der kunne med fordel oprettes en tilgængelig skabelon, som er enkel og nem at anvende.

Ikraftsættelse af fremtidsfuldmagt

Det er problematisk, at der ikke er synlighed omkring Familieretshusets afgørelser om ikraftsættelse.

Vi har set eksempler på, at dele af fremtidsfuldmagten er blevet afvist, men det er nødvendigt, at

administrationspraksis bliver gjort offentligt tilgængelig, således at der kan tages højde herfor i

udformning af fuldmagten.

Ydermere opleves der lange sagsbehandlingstider i Familieretshuset.

Anvendelse af fremtidsfuldmagt

Familiens rolle bør træde tydeligere frem i regelsættet. Som oftest vil fremtidsfuldmægtigen være et

familiemedlem eller en anden nærtstående, og det bør skrives ind i lovgivningen, at resten af

familien skal involveres i beslutningerne, selvom fremtidsfuldmagten tildeles én person. I forlængelse

af dette kan forbuddet mod, at fremtidsfuldmægtigen indgår aftaler med sig selv potentielt være en

udfordring, fx i tilfælde hvor en søn eller datter er fremtidsfuldmægtig og gerne vil sidestilles med

eventuelle søskende i forbindelse med gaver, køb/salg af ejendom mv. Der kan eventuelt være en

kattelem for dette ved at tillade indgåelse af aftaler med sig selv under forudsætning af, at resten af

familien involveres i disse tilfælde.

Samspillet med eventuelle andre fuldmagter bør tydeliggøres, så det er helt klart, allerede når

fremtidsfuldmagten udarbejdes, hvordan dette stiller eventuelt andre fuldmagter i det tilfælde, at

fremtidsfuldmagten træder i kraft.

Klage til civilstyrelsen

Civilstyrelsens afgørelser bør kunne indbringes for domstolene, således at eventuelle klager kan

indbringes for to instanser.

Inger Møller Nielsen

Formand

Trine Toftgaard Lund

Direktør

Danske Ældreråd, Jernbane Allé 54, 3. th., 2720 Vanløse

Tlf. 3877 0160, email:

[email protected], www.danske-aeldreraad.dk

Danske Ældreråd er landsorganisation for de lovbefalede ældreråd i kommunerne. Formålet er at varetage ældrerådenes

interesser og at styrke og videreudvikle ældrerådene i deres lokale virke.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

From:

Pia Saxild <[email protected]>

Sent:

25-04-2022 09:56:22 (UTC +02)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>

Cc:

Lars Møller Haase <[email protected]>

Subject:

SV: Høring til brug for evaluering af lov nr. 618 af 8. juni 2016 om

fremtidsfuldmagter (fremtidsfuldmagtsloven) - j.nr. 2017-704-0001

Sagsnummer 2017-704-0001

Forbrugerrådet Tænk har gennemgået høringsmaterialet og har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Kim Fogtmann

JURIST

T +45 7741 7741

taenk.dk

Forbrugerrådet Tænk

Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N

Fra:

Justitsministeriet [mailto:[email protected]]

Sendt:

25. marts 2022 10:05

Emne:

Høring til brug for evaluering af lov nr. 618 af 8. juni 2016 om fremtidsfuldmagter

(fremtidsfuldmagtsloven) - j.nr. 2017-704-0001

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Formueretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

Christian Skovgaard <[email protected]>

02-05-2022 10:56:34 (UTC +02)

Justitsministeriet <[email protected]>; Lars Møller Haase <[email protected]>

Sagsnummer 2017-704-0001

Vi har modtaget jeres brev om Høring til brug for evaluering af fremtidsfuldmagtsordningen.

Vi har ikke nogen bemærkninger vedrørende erfaringer med fremtidsfuldmagter.

Christian Skovgaard

Chefkonsulent, Pension og Velfærd

[email protected]

| +45 41 91 90 78

Philip Heymans Allé 1 | 2900 Hellerup | +45 41 91 91 91

www.fogp.dk

Twitter

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Att: [email protected] og [email protected]

Sagsnr. 2017-704-0001

2. maj 2022

Evaluering af fremtidsfuldmagtsordningen

Hjernesagen takker for muligheden for at komme med bemærkninger vedrørende erfaringer

med fremtidsfuldmagtsordningen.

Hjernesagen er stor tilhænger af, at borgerne kan få større indflydelse på, hvordan deres

forhold skal varetages, hvis de på et tidspunkt ikke længere har evnen til at varetage egne

forhold. Det har været en styrkelse af selvbestemmelsesretten, at borgerne fik mulighed for

selv at pege på, hvem der skal repræsentere dem og varetage deres forhold, når de ikke selv

kan.

Stroke og følger

Hjernesagen repræsentere mennesker som har haft stroke, har følger efter stroke, andre

med erhvervet hjerneskade og deres pårørende.

Stroke kommer pludseligt og ofte uden varsel. Fra det ene øjeblik til det næste ændres livet

og ens livssituation. Mange kommer sig heldigvis uden følger, men ca. 2/3 skal leve med

følger efter stroke, herunder kognitive udfordringer som fx manglende evne til at strukturere

hverdagen, bevare overblikket, huske ting, initiativ, kommunikative vanskeligheder og

hjernetræthed.

I begyndelsen af et strokeforløb kan ovenstående udfordringer være meget massive, men

over tid kan forholdene forberedes, da hjernen er plastisk og kan finde nye forbindelser, der

gør det muligt at forbedre kognitionen. Hvor lang tid der går før den strokeramte opnår bedst

muligt rehabiliteringsniveau vil være meget forskelligt fra person til person og afhænger også

af skadens omfang. Der kan gå fra få uger til mange måneder.

Derfor er det helt essentielt for Hjernesagen, at fremtidsfuldmagter kan iværksættes inden

for kort tid, da det både økonomisk og personligt kan have store konsekvenser for den

enkelte, at de kan have en til at repræsentere dem og handle i deres interesse.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Manglende oprettelse af fremtidsfuldmagt

Hjernesagen oplever desværre, at alt for få mennesker har kendskab til

fremtidsfuldmagtsordningen, så vi møder fortsat mange pårørende i StrokeLinjen –

Hjernesagens rådgivning, som ikke har fået etableret en fremtidsfuldmagt, og som kommer til

at befinde sig i en gråzone, hvor de handler på deres nærmestes vegne uden fuldmagt, ved

brug af borgers NemID og velvillighed fra fx bankansatte.

For mange pårørende er værgemål helt utænkeligt, da det virker som en voldsom indgriben i

den personlige frihed, og virker som et tillidsbrud. Særligt i begyndelsen af et forløb, hvor der

fortsat er håb for fremtiden og håb om bedring af funktionsevnen over tid.

De af Hjernesagens medlemmer, som StrokeLinjen er i kontakt med, og som ikke har

etableret en fremtidsfuldmagt, dem rådgiver vi om etablering af fremtidsfuldmagt.

Nedenfor nævnes nogle af de udfordringer Hjernesagen ser omkring oprettelse af

fremtidsfuldmagter.

Der mangler generel oplysning om pårørendes rettigheder ved pludselig eller svær

sygdom hos nærtstående

Som ovenfor nævnt er der fortsat alt for mange, som ikke har kendskab til

fremtidsfuldmagter. I mødet med medlemmerne oplever vi, at der er en generel opfattelse i

befolkningen om, at man som nærmeste pårørende er selvskreven til at tage hånd om sine

kæres forhold, hvis der opstår pludselig sygdom, særligt når man er gift eller samlevende. Det

kommer derfor som en stor overraskelse for mange, at dette ikke er tilfældet.

Det betyder, at mange ikke tænker over hverken at etablere en generalfuldmagt eller en

fremtidsfuldmagt, da det ikke er relevant for dem.

Hjernesagen må på det kraftigste opfordre til, at befolkningen oplyses bl.a. gennem

undervisningen i fx samfundsfag i både almen skolen og ungdomsuddannelserne om

borgernes rettigheder og ikke kun om deres demokratiske rettigheder.

Endvidere bør den voksne del af befolkningen få langt mere information fx gennem deres

bank, forsikringsselskaber og kommunerne om vigtigheden af, at tage stilling til, hvem der

skal repræsentere en og varetage ens forhold, hvis der indtræffer pludselig eller svær

sygdom. Hjernesagen er opmærksom på at en del banker har afholdt webinarier om

fremtidsfuldmagter, men det kan ikke gøre det alene.

Rækkevidden af generalfuldmagt versus fremtidsfuldmagt

I samtaler mellem medlemmer høre vi om usikkerhed om forskellen på, hvor vidtrækkende

en generalfuldmagt er versus en fremtidsfuldmagt. En del medlemmer sværger til

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

generalfuldmagten, fordi den ikke skal sættes i kraft af nogen myndighed og de mener, at den

er ligeså vidtrækkende som en fremtidsfuldmagt.

Ressourcesvage er dårligere stillet

Hjernesagen oplever, at etableringen af en fremtidsfuldmagt for nogle grupper er vanskelig.

Der er udfordringer med



at forstå ordningen – for nogle er det svært at forstå, hvorfor man skal etablere en

fremtidsfuldmagt, andre har vanskeligt ved at læse om ordningen og hvordan den

virker, hvis man skal bruge den.

at skulle oprette den i Tinglysning.dk – det er en udfordring at finde

fremtidsfuldmagten hos Tinglysning.dk.

at være ikke-digital - En del af Hjernesagens medlemmer kan ikke længere anvende

NemID eller MitID eller har kommunikationsproblemer fx i form af

læse/skrivevanskeligheder. De oplever, at vejledningen om deres muligheder for

oprettelsen af en fremtidsfuldmagt ofte er uklare eller ringe. Det gør, at de ikke får

rettet henvendelse til Familieretshuset, og når de finder frem til Familieretshuset, har

vi hørt fra enkelte, at vejledningen herfra ligeledes er ringe.

at skulle have hjælp til at etablere ordningen – mange finder det vanskeligt selv at

overskue at oprette en fremtidsfuldmagt og vil gerne have hjælp til dette fx fra en

advokat. Dette forhold medfører, at en stor gruppe ikke får oprettet en

fremtidsfuldmagt, da de ikke har ressourcerne til at skaffe sig hjælpen, fordi de er

presset i den aktuelle rehabiliteringsproces, at de ikke har økonomiske ressourcer til

at få advokatbistand og de kan have vanskeligt ved at møde op hos en notar. Det

bliver derfor de ressourcestærke, som får sikret sig og de ressourcesvage og mest

udsatte får ikke oprettet ordningen.



Hjernesagen ser derfor, at der er en risiko for at der sker en ulighed i samfundet mellem dem

som formår at sikre sig selv og hinanden, og dem som ikke får sikret sig.

Blandt mennesker med stroke er der en overvægt med ingen eller lav uddannelse. Der er kort

sagt ulighed i sundhed også på dette område. En fremtidsfuldmagt kan være med til at

forbedre denne gruppes vilkår, da det bliver klart, hvilken rolle den fremtidsfuldmægtige har.

Samtidig viser forskning, at når du først har haft ét stroke, så kommer der ofte flere stroke

over tid. Det er vigtigt for mennesker med stroke at få etableret en fremtidsfuldmagt, hvis de

er i stand til det, da risikoen for et nyt stroke er større hos dem end hos resten af

befolkningen.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Iværksættelse, anvendelse og ophør af fremtidsfuldmagter

Hjernesagen har kun hørt fra få om erfaringerne med iværksættelse og anvendelse af

fremtidsfuldmagter og har ingen erfaring med ændringer, tilbagekaldelse eller ophør af

fremtidsfuldmagter.

Iværksættelse af fremtidsfuldmagter

Vi har kun hørt om få, som har iværksat fremtidsfuldmagter. Af disse har kun få oplevet

vanskeligheder og de har ofte være iværksat som direkte følge af et stort stroke med

omfattende kognitive udfordringer.

Vi har dog et enkelt eksempel, hvor det har vist sig mere vanskeligt at få iværksat en

fremtidsfuldmagt, som vi vil forsøge at beskrive kort nedenfor:

Ægtepar har etableret fremtidsfuldmagt, da manden har en progredierende neurovaskulær

lidelse, som forårsager mange mindre blodpropper i hjernen. Hustru har hidtil varetaget

mange af ægteparrets forhold, herunder økonomi uden iværksættelse af fremtidsfuldmagt,

da de også har en generalfuldmagt. Hustru dør pludselig, og datter er sat ind som

fremtidsfuldmægtig i mandens fremtidsfuldmagt og tænker, at hun må iværksætte

fremtidsfuldmagten, da manden ikke kan administrere egen økonomi. Her begynder

problemerne:



Der går 5 uger før en speciallæge kan udarbejde en lægeerklæring til Familieretshuset

Datter informeres om, at der kan gå op til 6 ugers ekspeditionstid i Familieretshuset

Det er uklart for datter, hvor langt hendes kompetence vil gå, hvis hun bliver

fremtidsfuldmægtig. Hun modtager en meget juridisk forklaring – hun har brug for en

konkret guide med lavt lixtal.

Hun får afslag på iværksættelse af fremtidsfuldmagten, da faderen vurderes fortsat,

at kunne tage sig af personlige forhold. Hans fremtidsfuldmagt gælder både

personlige og økonomiske forhold. Hun får oplyst, at en fremtidsfuldmagt kan ikke

iværksættes delvist til at varetage fx de økonomiske forhold, som hendes far ikke

magter.

Hun oplyses efterfølgende i Familieretshuset om, at hun kan gøre indsigelse og så

kunne de måske godt finde en løsning, hvor hun administrerer de økonomiske

forhold. Hun får ikke oplyst, at når hun gør indsigelse, er det det samme som at klage.

Hun får afslag på sin indsigelse og får oplyst at klagesagen er sendt til Civilstyrelsen

uden yderligere vejledning om, hvad det betyder, og hvilken proces der nu går i gang.

Hun føler sig efterladt uden vejledning om, hvad hun ellers kan gøre, mens de

ubetalte regninger hober sig op hos sin far, og som hun ikke kan handle på. Hun føler

sig svigtet, da hun oplever, at de som familie havde gjort alt for at sikre sig, men at

virkeligheden er, at de er blevet ”snydt”.



REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Anvendelse af fremtidsfuldmagt

Hjernesagen har fra få medlemmer hørt om anvendelse af fremtidsfuldmagten. Her har der

været oplevet problemer med, at myndighederne fx kommunen eller sygehuset ikke kendte

til fuldmagten og rækkevidden af den, hvilket har forsinket sagsbehandlingen, da

myndighederne i første omgang afviste fremtidsfuldmagten. Fremtidsfuldmægtige var i den

ene sag nødt til at have Familieretshuset ind over for at overbevise sagsbehandler om, at

personen var fremtidsfuldmægtige og kunne forvalte sin nærtståendes personlige og

økonomiske forhold.

Hjernesagen uddyber gerne ovenstående. Hjernesagens leder af StrokeLinjen Maja Klamer

Løhr kan kontaktes på tlf. 21 82 30 03 eller på e-mail:

[email protected]

Med venlig hilsen

Maja Klamer Løhr

Leder af StrokeLinjen

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til til [email protected] og [email protected]

Høringssvar vedr. evaluering af lov om fremtidsfuldmagter —

sagsnr. 2017-704-0001

KL har den 25. marts 2022 modtaget en anmodning fra Justitsministeriet

om bemærkninger vedrørende erfaringerne med fremtidsfuldmagtsord-

ningen, jf. lov om fremtidsfuldmagter. Erfaringerne skal indgå i ministeri-

ets evaluering af loven.

Justitsministeriet har anmodet om bemærkninger i forhold til følgende te-

maer:

— Oprettelse af fremtidsfuldmagt

— Ikraftsættelse af fremtidsfuldmagt

— Anvendelse af fremtidsfuldmagt

— Tilbagekaldelse, ændring og ophør af fremtidsfuldmagt

— Klage til Civilstyrelsen

— Samspillet med værgemålssager

Det har ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk behandlet inden

svarfristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar, og vil frem-

sende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk

behandlet.

Generelle kommentarer

Kommunerne er generelt glade for, at borgerne har mulighed for selv at

tage stilling til, hvem der skal varetage deres interesser, når de ikke læn-

gere selv kan, og oplever også tilfredshed hos borgerne.

Kommunerne bruger dette i dialogen med nydiagnosticerede med de-

mens og overvejer at inddrage det som emne ved forebyggende hjemme-

besøg hos ældre.

Oprettelse af fremtidsfuldmagt

Manglende tinglysning

Kommuner oplever, at arbejdet med at oprette en fremtidsfuldmagt kan

være svært for almindelige borgere. Vejledningen til skemaet er vanske-

lig at forstå, så mange borgere vælger at få en advokat til at gøre det for

dem.

Kommuner har i den sammenhæng oplevet, at advokater overser, at

fremtidsfuldmagter skal tinglyses for at være gyldige. Advokaterne opret-

Dato: 29. april 2022

Sags ID: SAG-2022-01580

Dok. ID: 3210767

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3238

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 3

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

1(1

ter dem som almindelige generalfuldmagter. Det opdages, når fremtids-

fuldmagten skal aktualiseres, og da er det for sent for borgeren at ved-

kende sig den for notar.

Uklarheder ved valg af flere fremtidsfuldmægtige

Kommuner oplever stor tilfredshed med, at borgeren kan vælge flere

fremtidsfuldmægtige og frit kan formulere, hvad fuldmagten skal omfatte.

Kommuner har desværre også oplevet, at ordlyden omkring subsidiære

fremtidsfuldmægtige var forkert eller uklart beskrevet, hvilket gav anled-

ning til uklarhed, da den principære fuldmægtig selv blev kognitivt udfor-

dret og ikke længere kunne håndtere at være fremtidsfuldmægtig.

Ikraftsættelse af fremtidsfuldmagt

Lang sagsbehandlingstid

Nogle kommuner oplever, at der til tider kan være en noget lang sagsbe-

handlingstid på at få sat fremtidsfuldmagten i kraft, op mod to måneder i

de værste tilfælde.

Det vil være ønskeligt, hvis sagsbehandlingstiden blev kortere, da der for

eksempel i forbindelse med flytning til plejebolig ofte kan være et presse-

rende behov for, at en fremtidsfuldmægtig kan handle på borgerens

vegne.

Tilbageholdende tilgang fra praktiserende læger

Kommuner oplever en meget tilbageholdende tilgang fra de praktise-

rende læger i forhold til at vurdere, at fremtidsfuldmagten skal aktiveres.

Kommunerne anerkender, at det er et meget stort indgreb at aktivere en

fremtidsfuldmagt, men oplever i praksis, at nogle praktiserende læger;

også i sager, hvor borgeren ikke længere kan varetage sine økonomiske

og personlige forhold; er afvisende over for en aktivering og hænger fast i

et gammeldags "umyndiggørelsesbegreb".

Det kan overvejes at sætte mere fokus på oplysning af praktiserende læ-

ger om reglerne om fremtidsfuldmagter og om lovens hensigter i det hele

taget.

Anvendelse af fremtidsfuldmagt

Manglende kendskab til ordningen

Ifølge kommuner er erfaringen fra fremtidsfuldmægtige, at viden om ordnin-

gen generelt er meget lidt udbredt i samfundet, hvorfor de fremtidsfuldmæg-

tige ofte skal forklare og dokumentere. Konkret ville det være en hjælp, hvis

der var mere viden om, at fremtidsfuldmagter kan ses i Personbogen.

Lettere sagsbehandling vedr, flytning uden samtykke

Muligheden for, at borgeren kan oprette en fremtidsfuldmagt har haft po-

sitiv betydning for behandling af sager om flytning uden samtykke, jf. ser-

viceloven.

Kommuner oplever en væsentlig mere smidig arbejdsgang og en lettere

sagsbehandling for pårørende og kommunen ift. det administrative ar-

bejde, som en ansøgning om værgemål medfører.

Dato: 29. april 2022

Sags ID: SAG-2022-01580

Dok. ID: 3210767

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3238

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 3

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

1(1

Dato: 29. april 2022

Førend løsningen med fremtidsfuldmagter kom, kunne det tage op til

seks måneder før en borger fik tildelt et værgemål — og dermed en flyt-

ning. Hvilket i mange situationer var uhensigtsmæssigt for borgeren og

de pårørende.

Den mere smidige og hurtige arbejdsgang ved flytninger uden samtykke

giver naturligvis, og vigtigst af alt, borgeren og dennes pårørende en me-

get bedre og mere behagelig oplevelse.

Aktivering af fremtidsfuldmagten

Kommuner kan opleve udfordringer relateret til, at de ikke ved, om en

fremtidsfuldmagt er aktiveret eller ej, og med at få adgang til en aktiveret

fremtidsfuldmagt. Herunder kunne det være relevant, at det blev muligt

for kommuner at slå op, om den enkelte borger har en fremtidsfuldmagt,

som endnu ikke er aktiveret.

Delvis aktivering af fuldmagten

Nogle kommuner oplever, at borgere med demens får et tidligere behov

for hjælp i forhold til økonomien fremfor i forhold til personlige forhold.

Fordelen ved en fremtidig fuldmagt udebliver i starten af sygdommen;

selvom der er et behov for så vidt angår den økonomiske del; da borge-

ren oftest ikke er syg nok til at få aktiveret fuldmagten for så vidt angår

den personlige del. Det skyldes, at fuldmagten kun kan aktiveres i sin

helhed.

Det kan overvejes at man ser på muligheden for at adskille fremtidsfuld-

magterne, så der fremover kan ske en delvis aktivering af fuldmagten

(f.eks. kun i forhold til økonomien).

På den måde vil man kunne hjælpe borgeren og dennes pårørende også

i starten af en demenssygdom, hvor borgeren allerede har behov for

hjælp til økonomiske forhold, men ikke endnu til personlige forhold.

Som reglerne er i dag, kan borgeren ikke få hjælp til de økonomiske for-

hold, hvis vedkommende ikke er ramt af sygdommen i en grad, der kan

retfærdiggøre en aktivering af fremtidsfuldmagten, også for så vidt angår

personlige forhold.

Sags ID: SAG-2022-01580

Dok. ID: 3210767

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3238

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

mnnw.kl.dk

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Aktinformation

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-

version (ikke vedlagt)

Udskrevet

29. apr 2022

21-04-2022

Lægerne Rasmussen ([email protected])

Dadl officiel post (Medarbejder, Medlemmer og Karriere)

Att.: Attestudvalget

4387457

Mette Amstrup Larsen

Att. Attestudvalget

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

-- AKT 4387457 -- BILAG 1 -- [ Att. Attestudvalget ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Dadl officiel post ([email protected])

Lægerne Rasmussen ([email protected])

Att.: Attestudvalget

21-04-2022 13:37

Kære kolleger.

Skriver med en bekymring vedr. fremtidsfuldmagter og den aktuelle forvaltning af loven som ligger bag disse.

Vi oplever aktuelt en stigning i henvendelser vedr. disse og særligt én gruppe er overrepræsenteret. Borgere

diagnosticeret med demens opretter i stigende omfang fremtidsfuldmagter, hvor vores opgave er at lave

lægeerklæring når værgemålet skal iværksættes.

Vi har imidlertid oplevet flere tilfælde, hvor borgeren indiskutabelt har været så svær præget af demens på

oprettelsestidspunktet at habilitetsvurderingen ingenlunde kan have været retvisende, men hvor værgemålet

alligevel går igennem grundet en problematik i selve sagsgangen.

Konkret er der eksempelvis lavet oprettelse og vurdering af habilitet 3 år efter diagnosticeret svær demens,

hvor der på oprettelsestidspunktet er sygehusnotat, hvoraf det fremgår at han grundet sin demenslidelse ikke

kan medvirke til journaloptagelse (ikke indlagt grundet feber / delir).

Hver for sig tænker jeg ikke de enkelte aktører kan klandres for deres adærd :

1 . Dommer / notar vurderer med baggrund i 20-30 min samtale habilitet i forhold til oprettelse af

fremtidsfuldmagt (uden indsigt i helbredsmæssige forhold)

2. Læge vurderer ved ønske om ikrafttræden af værgemål om pt. på undersøgelsestidspunktet er ude af stand

til at træffe valide beslutninger på egne vegne , ligesom ved værgemål. Ved udfyldelse af denne fremgår ikke

hvornår fremtidsfuldmagten er oprettet - og selvom vi i erklæringen tilkendegiver at demenslidelsen er kendt

gennem lang tid er det ikke vores erfaring at denne oplysning bruges i forbindelse med

Familieretshusets videre sagsbehandling.

3. Familieretshuset iværksætter på baggrund af notarens vurdering på oprettelsestidspunktet og lægens

vurdering på iværksættelsestidspunktet aktivering af fremtidsfuldmagten.

Problemet er blot at denne sagsbehandling gør at fremtidsfuldmagtens formål - at man opretter fuldmagt

MENS MAN ER RASK med henblik på værgemål HVIS /NÅR MAN BLIVER SYG grundlæggende

tilsidesættes på denne måde - og vi bliver som de attestudstedende læger ufrivillig aktør i en sagsbehandling

som har stor risiko for at ende med tildeling af værgemål på et forkert grundlag.

Eftersom Familieretshuset er den effektuerende instans og dermed i mine øjne den primært

ansvarspådragende instans i forhold til hele sagsgangen har jeg kontaktet dem og anmodet om at man ændrer

procedure , således at personer som beviseligt er demente på tegningstidspunktet bliver vejledt i anden retning

(værgemål) primært - og at deres praksis med at opfordre kommunerne til at bede demente borgere om at

oprette fremtidsfuldmagt bliver taget op til revision.

Familieretshuset er imidlertid af den opfattelse at sålænge de enkelte instanser hver for sig kan have "ryggen

fri" i situationen, så er de ikke indstillet på dialog og ændring desangående - selvom de medgiver (efter jeg

har givet eksempler på konkrete tilfælde) at aktuelle sagsbehandling rummer en stor risiko for at relevante

oplysninger i sagsbehandlingen ikke kommer til de rette personers vidende - men sålænge man hver især

handler i god tro - ser man ikke noget formål i at ændre praksis.

Derfor henvender jeg mig til Jer med en opfordring til at ændre på erklæringens ordlyd, så ikke nogle af vores

kolleger uforvarende kommer til at stå i en situation, hvor vi har medvirket til en sagsbehandling, hvor

værgemålet ender et forkert sted - og hvor man skal bruge ressourcer på retslige efterspil som kunne være

undgået.

Jeg vil foreslå at erklæringen vedr. iværksættelse af fremtidsfuldmagt suppleres med en rubrik, hvori vi kan

tilkendegive f.eks. :

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

- Sæt kryds hvis den tilstand som giver anledning til pt.´s nedsatte kognitive formåen også var tilstede på

tegningstidspunktet, som var xx.xx.xxxx

eller

- Hvis demens er årsag til iværksættelse af værgemål, anfør da diagnosetidspunkt for denne (i så fald behøver

vi ikke kende tidspunkt for oprettelse).

Jeg hører gerne hvis I har input eller indvendinger til min bekymring vedr. disse erklæringer.

Mvh.

Claus Rasmussen

Venlig Hilsen

Lægerne Rasmussen

Rædersgade 7

8700 Horsens

Telefon: 75625633

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Justitsministeriet

[email protected]

28. april 2022 • DBE

Høringssvar vedrørende evaluering af fremtidsfuldmagtsordningen

Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. evalueringen af fremtids-

fuldmagtsordningen. Ældre Sagen har siden ikrafttrædelsen af lov om fremtidsfuldmagter

via vores medlemmer fået kendskab til utallige sager om ordningen med fremtids-

fuldmagter. Vores bidrag til evalueringen baseres dermed på anvendelsen af loven i praksis

og de udfordringer, som loven i den nuværende form kan medføre for både fuldmagtsgivere

og fremtidsfuldmægtige.

Ny lovregel om selvindtræde

Efter Ældre Sagens opfattelse bør der indsættes en regel i lov om fremtidsfuldmagter om

mulighed for selvindtræde. Reglerne er på nuværende tidspunkt for kategoriske med det

absolutte forbud mod selvindtræde. Efter Ældre Sagens opfattelse bør det være muligt

konkret at fravige hovedreglen om selvindtræde, da det i praksis skaber store problemer.

Standardtekster om personlige forhold bør omfatte servicelov og sundhedslov

Ældre Sagen mener, at det bør afklares, om standardteksterne vedrørende personlige

forhold i bilaget til Justitsministeriets vejledning er tilstrækkelige til at give fremtids-

fuldmægtigen adgang til at tilslutte sig kommunale afgørelser om anvendelse af bl.a.

velfærdsteknologi efter servicelovens § 136e og flytning uden samtykke efter servicelovens §

136f, samt om fremtidsfuldmægtigen har adgang til at give stedfortrædende samtykke efter

sundhedslovens § 18.

Lovgivning om værger og om fremtidsfuldmagter bør harmoniseres

Ældre Sagen mener, at de handlemuligheder, man har som værge efter værgemålsloven,

bør man også have som fremtidsfuldmægtig. Det vil sige, at en fremtidsfuldmægtig skal

kunne handle på vegne af fuldmagtsgiveren, både angående økonomiske og personlige

forhold.

Der bør således foretages en generel gennemgang af gældende love og regler om værgemål

og regler om fremtidsfuldmagter med henblik på harmonisering. Dette gælder ikke mindst

fremtidsfuldmagtslovens regler om tinglysning og om helbredskriterium. Helbredskriteriet

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86

[email protected]

www.aeldresagen.dk

Protektor:

Hendes Majestæt Dronning

Margrethe II

Gavebeløb til Ældre Sagen

kan fratrækkes efter gældende

skatteregler · Giro 450-5050

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

bør således være det samme i værgemålsloven og i fremtidsfuldmagtsloven, så læger ikke

skal anvende forskellige terminologier.

Også i særlovgivningen er der behov for en gennemgang af, om ordet ”fremtidsfuldmægtig”

skal indføjes som en parallel til ordet ”værge” i diverse

sammenhænge.

Der bør skabes mulighed for tilbagekaldelse af fuldmagter om personlige

forhold

Ældre Sagen mener, at lov om fremtidsfuldmagter bør indeholde mulighed for

tilbagekaldelse af fuldmagter om personlige forhold på lige fod med økonomiske forhold,

som der er hjemmel til efter fremtidsfuldmagtslovens § 20.

Der bør være mulighed for delvis ikraftsættelse af fuldmagter om økonomiske

og personlige forhold

Ældre Sagen har erfaret, at Familieretshuset i praksis har afslået at sætte en fuldmagt i

kraft, fordi fuldmagten omfattede både økonomiske og personlige forhold, og fuldmagts-

giveren alene var ude af stand til at varetage sine økonomiske forhold. Denne praksis

forekommer uhensigtsmæssig

–

her bør der være mulighed for delvis ikraftsættelse vedr. de

økonomiske forhold.

Henvendelser om oprettelse af fremtidsfuldmagt bør foregå til notaren

Alle henvendelser vedrørende oprettelse af en fremtidsfuldmagt bør foregå ved notaren og

ikke i Familieretshuset for de ikke-digitale. Dette skyldes primært, at det kan være svært for

både ældre og andre at forstå den dobbeltrolle, som Familieretshuset har, hvis den samme

myndighed skal påse, om betingelserne om habilitet mv. er opfyldt i forbindelse med

oprettelsen og siden, at betingelserne for ikraftsættelse er til stede. Endelig er afstanden til

notaren ofte kortere end til Familieretshuset.

Kredsen af klageberettigede bør udvides

Efter Ældre Sagens opfattelse forekommer kredsen af klageberettigede for snæver. Der bør

derfor foretages en udvidelse af kredsen af klageberettigede til også at omfatte fuldmagts-

givers voksne børn.

Følgende forhold bør desuden afklares i forbindelse med evalueringen af

loven:

•

Det bør afklares, om der skal indgives meddelelse til Familieretshuset/ske ny

tinglysning, hvis en subsidiær fuldmægtig skal bruge fuldmagten til en enkelt

opgave. Det bør samtidig afklares, om der er formelle barrierer for uformelle skift

mellem den primære og den sekundære fuldmægtig.

•

Det bør afklares, om arvinger skal have ret til efterfølgende at se indholdet af en

eventuel fremtidsfuldmagt og dokumentationen for forbrugte midler. Dette er et

stort ønske fra arvinger, så der kan føres kontrol med fremtidsfuldmægtigen, og

hvad denne har foretaget af økonomiske transaktioner under fuldmagtsforholdet.

Side 2 af 3

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

•

Ældre Sagen har hørt om tilfælde, hvor Familieretshuset har afvist at behandle

kritik af fremtidsfuldmægtigen ved det passive tilsyn. Vi mener derfor, at det bør

sikres, at Familieretshuset ikke uden nærmere begrundelse kan afvise at behandle

klager eller kritik.

Venlig hilsen

Bjarne Hastrup

Adm. direktør

Side 3 af 3

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmgade 10

1216 København K

Dato:

25. januar 2022

Kontor: Fonde & Ejendomme

Sagsbeh.: Jeppe Jessen

Sagsnr.: 22-0810-00113

Sendt med digital post til

[email protected]

Jeres ref.: 2019-704-0001

Evaluering af lov om fremtidsfuldmagter

Departementet har ved e-mail af 13. januar 2022 anmodet Civilstyrelsen om

bidrag i forbindelse med høring over evaluering af lov om fremtidsfuldmag-

ter.

Vedrørende klagesager

Departementet har anmodet Civilstyrelsen om at fremsende oplysninger om:

•

antallet og karakteren af klagesager på fremtidsfuldmagtsområdet

Tallene skal bidrage til belysningen af udviklingen på området.

Departementet har anmodet om, at oplysningerne opgøres periodevis (f.eks.

på kvartals- eller årsbasis) med henblik på at illustrere udviklingen på om-

rådet fra ordningens ikraftsættelse til dato.

Civilstyrelsen har til og med udgangen af 2021 modtaget samlet

52 klage-

sager

over Familieretshusets afgørelser efter lov om fremtidsfuldmagter.

Styrelsen har henset til det relativt beskedne antal klagesager derfor opgjort

oplysningerne på årsbasis. Nedenstående tabel viser udviklingen i antal

modtagne klager:

Toldboden 2, 2. sal,

8800 Viborg

Telefon: +45 33 92 33 34

www. civilstyrelsen.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Nye klagesager

2017

2018

2019

2020

2021

I alt

Opgørelsen er foretaget manuelt, idet Civilstyrelsen ikke fører automatiske

opgørelser eller statistikker, der kan tjene til belysningen af udviklingen i

fremtidsfuldmagtssagerne.

Det bemærkes, at ved udgangen af 2021 er fire af klagesagerne fortsat ver-

serende. Disse er medtaget i opgørelsen for 2021 og vil således ikke fremgå

af en opgørelse for 1. kvartal 2022, selvom de forventes afsluttet i perioden.

Civilstyrelsen har i sin gennemgang identificeret følgende kategorier, der

kan beskrive karakteren af de modtagne klagesager:

Kategorier

Oprettelse ved personligt fremmøde

Betingelser for ikraftsættelse § 7, stk. 1

Betænkelighed ikraftsættelse § 7, stk. 3, 1.

pkt.

Betænkelighed delvis ikraftsættelse § 7, stk.

3, 2. pkt.

Betænkelighed fremtidsfuldmægtig § 7, stk.

3, 2. pkt.

Klageberettigelse/klagefrist

Øvrige

2017 2018 2019 2020 2021

Civilstyrelsen vil i det følgende uddybe de enkelte kategorier.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Oprettelse ved personligt fremmøde

Oprettelse ved personligt fremmøde drejer sig om tilfælde, hvor oprettelse

af fremtidsfuldmagten sker uden anvendelse af den digitale løsning. Opret-

telsen sker da ved personligt fremmøde i Familieretshuset efter reglerne om

papirbaserede fremtidsfuldmagter i bekendtgørelse nr. 1018 af 23. august

2017 med senere ændringer.

Klagesagerne drejer sig om situationer, hvor Familieretshuset ikke har fun-

det betingelserne i bekendtgørelsens §§ 4 og 5 for opfyldt.

Betingelser for ikraftsættelse § 7, stk. 1

Kategorien drejer sig overordnet om klager vedrørende afgørelser truffet ef-

ter lov om fremtidsfuldmagter § 7, stk. 1. Klagesagerne drejer sig om til-

fælde, hvor helbredsforholdene på tidspunktet for anmodningen om ikraft-

sættelse ikke udgør en sådan tilstand som omhandlet i § 1, herunder hvor

fremtidsfuldmagtsgiveren vurderes fortsat at kunne tage vare på eksempel-

vis sine personlige forhold, men ikke sine økonomiske forhold.

Betænkelighed ikraftsættelse § 7, stk. 3, 1. pkt.

Kategorien drejer sig om tilfælde, hvor det efter sagens omstændigheder kan

findes betænkeligt at sætte fremtidsfuldmagten i kraft.

Klagesagerne drejer sig navnlig om tilfælde, hvor Familieretshuset har fun-

det det betænkeligt at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft med den begrun-

delse, at det på baggrund af sagens oplysninger, herunder de helbredsmæs-

sige, er yderst tvivlsomt, at fremtidsfuldmagtsgiveren var i stand til at handle

fornuftsmæssigt på tidspunktet for oprettelsen af fremtidsfuldmagten efter

lovens § 1.

Betænkelighed delvis ikraftsættelse § 7, stk. 3, 2. pkt.

Kategorien drejer sig om tilfælde, hvor betænkeligheden alene knytter sig

til en bestemt del af fremtidsfuldmagten, hvorefter den pågældende del næg-

tes at blive sat i kraft. Fremtidsfuldmagten sættes dermed delvis i kraft.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Klagesagerne kan overordnet inddeles i tilfælde, hvor fremtidsfuldmagten

indeholder bemyndigelse til at benytte fremtidsfuldmagtsgivers NemID, og

tilfælde hvor der i fremtidsfuldmagten er indsat bestemmelser, der findes i

strid med lov om fremtidsfuldmagter §§ 13 og 15 (forbuddet mod selvkon-

trahering og gavebestemmelsen).

Betænkelighed fremtidsfuldmægtig § 7, stk. 3, 2. pkt.

Kategorien drejer sig om tilfælde, hvor der er foretaget en vurdering af, om

der kan knyttes betænkelighed til en bestemt fremtidsfuldmægtig mv.

Klageberettigelse/klagefrist

Kategorien drejer sig om tilfælde, hvor klagen må afvises som følge af, at

klageren enten ikke er klageberettiget i medfør af lov om fremtidsfuldmagter

§ 29, stk. 1, eller hvor klagen ikke er indgivet inden for fristen i lov om

fremtidsfuldmagter § 29, stk. 2.

Øvrige

Enkeltstående tilfælde, som ikke passer ind i en overordnet kategori.

Vedrørende høringstemaer

Departementet anmoder endvidere om Civilstyrelsens bemærkninger til ud-

kast til de høringstemaer, som skal danne grundlag for høringen af de rele-

vante interessenter.

Civilstyrelsen skal bemærke, at punktet vedrørende klage til Civilstyrelsen

ikke i praksis har vist sig relevant i relation til høringstemaet

tilbagekaldelse,

ændring og ophør af fremtidsfuldmagt.

Under henvisning til forrige afsnit

vedrørende antal klagesager og disses karakter, er det styrelsens vurdering,

at punktet vedrørende klage til Civilstyrelsen alene er relevant i relation til

høringstemaet

ikraftsættelse af fremtidsfuldmagt.

Civilstyrelsen foreslår alternativt, at klager til Civilstyrelsen eventuelt kan

udgøre et selvstændigt høringstema. Styrelsen kan i den forbindelse gøre

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

opmærksom på samspillet mellem fremtidsfuldmagtsordningen og værge-

målsordningen. Fremtidsfuldmagtsordningen udgør et privatretligt alterna-

tivt til værgemål. Styrelsen bestræber sig derfor på at behandle klagesager

inden for 3 måneder, henset til at der kan være et behov for en afklaring, idet

alternativet kan være etablering af et værgemål.

Det bemærkes, at hvis en fremtidsfuldmagtsgiver kommer under værgemål,

ophører fremtidsfuldmagten, jf. fremtidsfuldmagtslovens § 24. Familierets-

huset kan i medfør af værgemålslovens § 16, stk. 2, endvidere iværksætte en

sag om værgemål uden anmodning herom i tilfælde, hvor en fremtidsfuld-

magt ikke sættes i kraft. Herudover indeholder fremtidsfuldmagtslovens §

29 regler om kredsen af klageberettigede og klagefrist. Kredsen af klagebe-

rettigede ikke er identisk med kredsen af personer med initiativret til at an-

mode om etablering af værgemål.

Det kunne efter styrelsens opfattelse i forlængelse af ovenstående være re-

levant at modtage høringssvar fra de relevante interessenter om klagesags-

processen, herunder samspillet med værgesager.

Civilstyrelsen har ingen øvrige bemærkninger til udkastet til høringstemaer.

Særlig problemstilling

Civilstyrelsen skal under henvisning til kategorien

Betænkelighed ikraftsæt-

telse § 7, stk. 3, 1. pkt.,

henlede opmærksomheden på denne særskilte pro-

blemstilling.

Problemstillingen indebærer, at en fremtidsfuldmagtsgiver, der har oprettet

en fremtidsfuldmagt med vedkendelse for en notar, kan risikere, at der gives

afslag på at sætte fremtidsfuldmagten i kraft, selvom fremtidsfuldmagten er

gyldigt oprettet.

Afslag gives, hvor det på baggrund af sagens oplysninger om fremtidsfuld-

magtsgiverens helbredsforhold, der først fremkommer i forbindelse med an-

modning om ikraftsættelse, findes betænkeligt at sætte fremtidsfuldmagten

i kraft. Betænkeligheden drejer sig om, at det efter oplysningerne er yderst

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

tvivlsomt, at fremtidsfuldmagtsgiveren var i stand til at handle fornuftsmæs-

sigt på tidspunktet for oprettelsen af fremtidsfuldmagten efter lovens § 1.

Betænkeligheden foreligger efter praksis navnlig, hvor det på baggrund af

lægerklæringen må lægges til grund, at fremtidsfuldmagtsgiveren havde

fremskreden demens eller lignende på tidspunktet for oprettelsen. Efter

praksis inddrages tillige den tidsmæssige periode mellem oprettelsen og an-

modningen om ikraftsættelse, idet et kort tidsforløb sammenholdt med op-

lysninger om eksempelvis fremskreden demens kan bestyrke, at det vil være

betænkeligt at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft.

Det er efter styrelsens opfattelse en uhensigtsmæssig retsstilling for både

fremtidsfuldmagtsgivere, fremtidsfuldmagtshavere, pårørende m.fl., at en

fremtidsfuldmagtsgiver, der ved notarforretningen i forbindelse med opret-

telsen ingen anmærkninger har fået, senere kan risikere et afslag på ikraft-

sættelse, idet Familieretshuset og Civilstyrelsen - i modsætning til notaren -

kommer i besiddelse af ovennævnte oplysninger.

Civilstyrelsen skal anbefale, at det i forbindelse med evalueringen af lov om

fremtidsfuldmagter overvejes, om notarforretningen i forbindelse med op-

rettelsen af fremtidsfuldmagter fortsat er en hensigtsmæssig fremgangs-

måde, herunder om der eventuelt bør foreligge en lægeerklæring i forbin-

delse med oprettelsen af en fremtidsfuldmagt.

For sparring eller yderligere oplysninger kan henvendelse ske til specialkon-

sulent Jeppe Jessen, telefonnummer 72 68 82 68.

Med venlig hilsen

Birthe V. Jespersen

Kontorchef

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Justitsministeriet, Departementet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Dato:

8. september 2022

Kontor: Fonde og Ejendomme

Sagsbeh.: Jakob F. Harritz

Sagsnr.: 22-0811-00060

Jeres ref.: 2017-704-0001

Revideret besvarelse af høringsbrev vedrørende evaluering af

fremtidsfuldmagtsordningen

Departementet har ved brev af 25. marts 2022 sendt en række temaer til

brug for evaluering af fremtidsfuldmagtsordningen i høring hos blandt an-

dre Civilstyrelsen.

Ved brev af 2. maj 2022 afgav Civilstyrelsens sit høringssvar til Departe-

mentet.

Civilstyrelsen ønsker med dette brev at afgive et opdateret høringssvar

med ny statistik for udviklingen af antal fremtidsfuldmagtssager i styrel-

sen. Samtidig vil Civilstyrelsen benytte lejligheden til at revidere hørings-

varet af 2. maj 2022 på visse punkter. Dette høringssvar erstatter således i

sin helhed Civilstyrelsens brev af 2. maj 2022.

***

Civilstyrelsen er klageinstans for Familieretshusets afgørelser efter lov om

fremtidsfuldmagter og behandler i den egenskab sager om fremtidsfuld-

magter.

Civilstyrelsen vil i det følgende komme med nogle bemærkninger, som ud-

springer af styrelsens erfaringer med behandling af klagesager.

Toldboden 2, 2. sal,

8800 Viborg

Telefon: +45 33 92 33 34

www. civilstyrelsen.dk

[email protected]

1 af 6

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

I den forbindelse henledes opmærksomheden på, at Civilstyrelsen har of-

fentliggjort relevante afgørelser på Retsinformation. De fleste sager – såvel

offentliggjorte som ikke offentliggjorte – omhandler Familieretshusets af-

gørelser om ikraftsættelsen af fremtidsfuldmagter.

Civilstyrelsens bemærkninger er søgt tematiseret efter samme overordnet

struktur, som departementet har anvendt, selvom styrelsens erfaringer

overordnet set kunne begrænses til temaerne ”Ikraftsættelse

af fremtids-

fuldmagt”

”Klage til Civilstyrelsen”.

Oprettelse af fremtidsfuldmagter

Civilstyrelsen kan konstatere, at en stor del af de påklagede afgørelser an-

går spørgsmål om fremtidsfuldmagtsgivers evne til at oprette en fremtids-

fuldmagt. Dette spørgsmål aktualiseres i forbindelse med anmodning om

ikraftsættelse. Alene i de tilfælde, hvor fremtidsfuldmagtsgiver undtagel-

sesvist er fritaget fra lovkravet om brug af Digital Post, forestår Familie-

retshuset notarforretningen, hvorfor Familieretshusets eventuelle afslag på

oprettelse kan påklages til Civilstyrelsen. Påtegning, anmærkninger eller

afvisning fra notaren i byretten kan ikke påklages til Civilstyrelsen.

En fremtidsfuldmagt kan ikke sættes i kraft, hvis det på baggrund af de fo-

religgende oplysninger findes betænkeligt. I flere sager har Familieretshu-

set afvist at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft på grund af oplysninger om

fremtidsfuldmagtgivers helbred på oprettelsestidspunktet. Der er fastslået

både i lovens forarbejder og i praksis, at betænkelighedsvurderingen også

omfatter forhold, der relaterer sig til fremtidsfuldmagtens oprettelse (gyl-

dighed).

Denne – potentielt meget sene – efterfølgende prøvelse af en fremtidsfuld-

magtsgiver evne til at oprette en fremtidsfuldmagt, kan vise sig uhensigts-

mæssigt af især to grunde.

For det første er det vanskeligere at vurdere fremtidsfuldmagtsgivers evne

efterfølgende, hvor der måske kun foreligger sporadiske lægelige oplysnin-

ger fra tiden før eller omkring oprettelsen. Sådanne oplysninger kan dog

gøre det betænkeligt at sætte fremtidsfuldmagten i kraft, selvom der er op-

2 af 6

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

rettet en formgyldig fremtidsfuldmagt ved fremtidsfuldmagtsgivers frem-

møde hos notaren. Med det gældende betænkelighedskriterium kan der op-

stå den situation, at den der anmoder om ikraftsættelse reelt skal godtgøre,

at fremtidsfuldmagtsgiver var i stand til at oprette en fremtidsfuldmagt.

Dette kan være meget vanskeligt, såfremt der ikke findes relevant læ-

gejournaler eller lignende fra oprettelsestidspunktet.

For det andet forventer brugerne af fremtidsfuldmagtsordningen, at man

kan have tillid til, at en formgyldig fremtidsfuldmagt både er gyldig og kan

sættes i kraft, når/hvis situationen aktualiseres. Det kommer ofte bag på

brugerne af fremtidsfuldmagtsordningen, at en fremtidsfuldmagt afvises

fra ikraftsættelse på grund af forhold, der relaterer sig til oprettelsestids-

punktet.

Når et testamente er underskrevet for notar, er det i første række bobestyre-

ren, der skal afklare spørgsmål om gyldighed og virkning af testamentet.

Kun hvis der gøres indsigelse mod testamentet, vil der opstå spørgsmål om

testators evne til at oprette testamentet på oprettelsestidspunktet. Afklaring

heraf vil ikke bero på et betænkelighedskriterium, men en traditionel bevis-

vurdering.

Ved ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt er det alene Familieretshuset, der

skal tage stilling til, om fremtidsfuldmagten kan sættes i kraft. Dette sker

altid på baggrund af en lægeerklæring og ud fra en betænkelighedsvurde-

ring.

I praksis har det vist sig, at de svære situationer opstår hos en fremtidsfuld-

magtgiver med påbegyndt demens. Hvis der kort efter oprettelsen anmodes

om ikraftsættelse af fremtidsfuldmagten, vil det ikke sjældent give anled-

ning til betænkeligheder at sætte fremtidsfuldmagtens i kraft, fordi man

kan stille spørgsmålstegn ved, hvor fremskreden/udpræget sygdommen var

på oprettelsestidspunktet.

Ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter

Særligt to problematikker har vist sig at skabe udfordringer i praksis, ud

over dem, der er er nævnt ovenfor under oprettelsen, når anmodning om

3 af 6

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

ikraftsættelse indgives. De to problemstillinger adskiller sig dog ved ofte at

kunne løses ved, at fremtidsfuldmagten alene sættes delvist i kraft. Løsnin-

gen svarer dog ikke nødvendigvis til fremtidsfuldmagtsgivers vilje.

Den ene problematik er, hvis der i fremtidsfuldmagten er angivet særlige

bestemmelser om muligheden for at give gave. Praksis er, at en bestem-

melsen om, at der kan gives gave, ikke må overlade fremtidsfuldmagtsha-

ver et skøn over gavens indhold og størrelse. Ønsker fremtidsfuldmagtgi-

ver at udvide muligheden for, at fremtidsfuldmagthaverkan give gaver ud

over

sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til fuldmagtsgi-

verens kår, er det således afgørende, at der træffes klare bestemmelser i

fremtidsfuldmagten om indhold, størrelse og kredsen af modtagere. I

modsat fald er der risiko for, at bestemmelsen ikke sættes i kraft.

Den anden problematik angår anvendelse af NemID. I praksis ses Famili-

eretshuset at afslå at sætte bestemmelser om, at fremtidsfuldmagtshaver

skal anvende fremtidsfuldmagtsgivers NemID, i kraft. Tanken er, at

fremtidsfuldmagtshaver skal anvende sit eget NemID på vegne af frem-

tidsfuldmagtsgiver for at sikre dokumentation for, hvem der har handlet i

det konkrete tilfælde. Kravet om fuldmagtshavers brug af eget NemID

ses dog at skabe nogen forvirring i praksis.

Tilbagekaldelse, ændring og ophør af fremtidsfuldmagter

Civilstyrelsen har ikke set mange problemstillinger, der omhandler disse

problemstillinger i praksis, og styrelsen kan derfor ikke komme med gene-

relle bemærkninger fra praksis til evaluering heraf.

I en enkelt sag har Civilstyrelsen dog fastholdt en afgørelse fra Familierets-

huset om, at en fremtidsfuldmagt ikke kunne sættes i kraft på grund af

fremtidsfuldmagtsgivers forhold på tidspunktet for oprettelsen af fremtids-

fuldmagten. Det blev i klagen fremført, at der fandtes en gyldigt oprettet

fremtidsfuldmagt, som lå forud for den, der ikke kunne sættes i kraft. Den

tidligere fremtidsfuldmagt blev tilbagekaldt, da den nye fremtidsfuldmagt

blev oprettet. Dette fandtes hos begge instanser uden betydning i forhold

til, om den nye fremtidsfuldmagt kunne sættes i kraft.

4 af 6

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Klage til Civilstyrelsen

Til brug for evaluering af fremtidsfuldmagtordningen kan Civilstyrelsen

oplyse, at styrelsen bestræber sig på at behandle klager inden for 3 måne-

der. Behovet for, at en fremtidsfuldmagt sættes i kraft aktualiseres ofte i en

tidskritisk situation, og styrelsen prioriterer derfor disse sager. Formålet

med fremtidsfuldmagtsordningen er netop, at den skal være smidigere og

hurtigere end en potentiel langvarig og indgribende værgemålssag.

Endeligt har det været hensigtsmæssigt hurtigst muligt at få fastslagt prak-

sis på dette nye retsområde.

Civilstyrelsen har af de nævnte grunde en ambition om at fastholde priori-

tering af klager efter lov om fremtidsfuldmagter.

Generelt er det Civilstyrelens opfattelse, at klagesagsbehandlingen funge-

rer tilfredsstillende og er naturligt placeret i Civilstyrelsen, der også be-

handler klager på værgemålsområdet, som har visse lighedstræk med frem-

tidsfuldmagtsområdet.

Siden ordningens start er antallet af klagesager steget markant hvert år.

Dette antages at hænge sammen med ordningens udbredelse. Det forventes

derfor, at denne tendens vil fortsætte i en vis årrække, hvorefter antallet af

klagesager må forventes at finde et stabilt leje.

Klagesager

Stigning

2017

2018

2019

2020

2021

2022

I alt

14%

100%

31%

33%

Afgræsningen af kredsen af klageberettigede ses ikke i praksis at udgøre

nogen væsentligt problemstilling, hvilket må tages som udtryk for den

klare lovfastsatte afgræsning.

Civilstyrelsen har ikke i øvrigt bemærkninger til høringstemaerne.

5 af 6

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Med venlig hilsen

Lene Volke Roesen

direktør

6 af 6

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

Importance:

Sophia Riazi <[email protected]>

11-02-2022 11:46:21 (UTC +02)

Lars Møller Haase <[email protected]>

VS: Høring: Evaluering af lov om fremtidsfuldmagter

High

Kære Lars

Tak for snakken.

Jeg kan oplyse, at der fra loven trådte i kraft den 1. september 2017 og frem til den 31. december 2021 er

registreret og tinglyst i alt 144.205 fremtidsfuldmagter.

Der er i samme periode aktualiseret 1.858 fremtidsfuldmagter. Tallene fordeler sig som anført i vedhæftede

bilag.

Ved opgørelsen er der ikke taget højde for de tilfælde, hvor en fremtidsfuldmagt er oprettet, men afvist af

Tinglysningsretten ved registrering eller ikraftsættelse.

Jeg kan samtidig oplyse, at udkastet til høringstemaer fremsendt ved mail af 13. januar 2022 ikke giver

anledning til bemærkninger.

Som aftalt forventer vi at kunne fremsende et høringssvar vedrørende erfaringer med vedkendelsen af

fremtidsfuldmagten for notaren i primo april 2022.

God weekend.

Med venlig hilsen

Sophia Riazi

Fuldmægtig

Direkte: 30 45 65 09

[email protected]

Domstolsstyrelsen

Center for Forretning og Udvikling

Jura og Forretning

St. Kongensgade 1-3

1264 København K

Tlf. (hovednr.): + 45 70 10 33 22

www.domstol.dk

Fra:

Sophia Riazi

Sendt:

11. februar 2022 09:16

Til:

'Lars Møller Haase' <[email protected]>

Emne:

SV: Høring: Evaluering af lov om fremtidsfuldmagter

Prioritet:

Høj

Kære Lars

Vi er i færd med at udarbejde vores høringssvar til brug for evalueringsrapporten til Folketinget om

erfaringerne med lov om fremtidsfuldmagter.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Fremtidsfuldmagter

Tinglyste

Aktualiserede

126

134

167

179

212

235

212

254

1.858

2017

3. kvartal

4. kvartal

1. kvartal

379

1.966

3.707

4.320

4.298

5.891

6.715

7.067

7.251

8.873

9.060

8.503

10.285

12.327

10.903

14.028

13.212

15.420

144.205

2018

2019

2020

2021

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

I alt

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Fremtidsfuldmagter

Tinglyste

Aktualiserede

126

134

167

179

212

235

212

254

374

427

2017

3. kvartal

4. kvartal

1. kvartal

379

1.966

3.707

4.320

4.298

5.891

6.715

7.067

7.251

8.873

9.060

8.503

10.285

12.327

10.903

14.028

13.212

15.420

17.920

17.910

2018

2019

2020

2021

2022

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

I alt

180.035

2.659

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Formueretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

2. maj 2022

Dok.nr.: 22/07294-13

Sagsbehandler: Sophia Riazi

Mail: [email protected]

Domstolsstyrelsens høringssvar

Justitsministeriet har ved mail af 25. marts 2022 anmodet Domstolsstyrelsen om bemærkninger

vedrørende erfaringerne med fremtidsfuldmagtordningen til brug for evalueringsrapporten til

Folketinget i medfør af pkt. 2.5 i bemærkningerne til lovforslag L 135 af 24. februar 2016.

Domstolsstyrelsen har i den anledning følgende bemærkninger:

Der er registreret og tinglyst i alt 144.205 fremtidsfuldmagter fra loven trådte i kraft den 1.

september 2017 og frem til den 31. december 2021. Der er i samme periode registreret og

ikraftsat 1.858 fremtidsfuldmagter.

Der er i opgørelsen ikke taget højde for tilfælde, hvor en fremtidsfuldmagt er oprettet, men afvist

af Tinglysningsretten ved registrering eller ikraftsættelse.

Retternes erfaringer er overordnet, at det fungerer godt med notarforretninger angående

fremtidsfuldmagter, da fremtidsfuldmagten er overskuelig og godkendelsesprocessen klar.

Retterne har dog samtidig peget på følgende udfordringer:

Udfordring 1

Notaren kan ikke søge fuldmagten frem på notarkundens cpr-nr. i Tinglysningssystemet. Notaren

kan i visse tilfælde bruge lang tid på at gætte, hvad fuldmagten kan være oprettet under eller på

at scrolle listen igennem for at se, om fuldmagten kan findes på den måde. Notarkunden kan have

glemt eller være uvidende om, hvilket navn eller sagsnummer fuldmagten er oprettet under. Nogle

gange må notarkunden sendes hjem, fordi notaren ikke kan finde dokumentet.

Mulige løsninger på denne udfordring er at afklare, om der systemmæssigt kan indføres en

mulighed for, at fuldmagten kan søges frem på notarkundens cpr-nr. Alternativt skal det fremgå

ved oprettelsen at fuldmagten, at det navn, dokumentet oprettes med, er vigtigt og skal

medbringes til notaren, som ellers ikke kan søge fremtidsfuldmagten frem.

Tinglysningsretten bemærker i den forbindelse, at fremtidsfuldmagter oprettes på

www.tinglysning.dk

og behandles af notaren på

www.tinglysning.dk

under ”Dokumenter, der kan

anmeldes”.

DOMSTOLSSTYRELSEN • STORE KONGENSGADE 1-3 • 1264 KØBENHAVN K • TELEFON 70 10 33 22 • [email protected]

CVR-NR. 21659509 • EAN.NR. 5798000161184

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Samme side anvendes af alle, der foretager anmeldelse på

www.tinglysning.dk,

hvorfor det vil

give risiko for sikkerhedsbrud, hvis cpr-nr. anvendes som sagsnummer. Sikkerhedsmæssigt er

det derfor ikke muligt at benytte cpr-nr. som søgbart sagsnummer.

For at kunne søge på cpr-nr. skal der være adgang til at søge på dette ned i dokumentet, hvilket

på nuværende tidspunkt ikke er muligt.

Tinglysningsretten har med henblik på at imødekomme udfordringerne relateret til at fremsøge

fremtidsfuldmagten været i dialog med den nuværende IT-leverandør om at ændre

sagsnummerfeltet, så det klart fremgår, at sagsnummeret skal være fuldmagtsgivers fulde navn.

Dette giver en mere entydig identifikation af brugeren og sagsnummeret.

Skifteretterne vil kunne søge på både for- og/eller mellem- og efternavn. Der er endvidere

mulighed for at begrænse søgningen til en specifik retskreds.

Tinglysningsretten har oplyst, at der pr. 21. marts 2022 er foretaget en ændring i systemet, så der

ved ”Sagsnummer” er angivet følgende hjælpetekst:

”Af

sikkerhedsmæssige grunde må sagsnummer ikke indeholde cpr-nr. I stedet angives

fuldmagtsgivers fulde navn.”

Samtidig er det med grå baggrundsskrift i feltet ”Sagsnummer” angivet, at det skal være

fuldmagtsgivers fulde navn. Tinglysningsretten forventer, at denne ændring vil afhjælpe

udfordringerne med at fremsøge fremtidsfuldmagten.

Tinglysningsretten har endvidere oplyst, at man i øjeblikket er ved at overgå til ny leverandør på

Tinglysningssystemet. Der var deadline den 21. marts 2022 for ændringer i systemet hos den

nuværende leverandør. Grundet stand-still-periode er det herefter ikke muligt at foretage

ændringer i systemet før primo 2023.

Tinglysningsretten adspurgte forinden deadline den 21. marts 2022 leverandøren om muligheden

for, at skifteretterne kunne få adgang til at søge ned i dokumentet på cpr-nr. Ifølge leverandøren

kan dette teknisk lade sig gøre, men det er en større ændring, der ikke kunne nås inden stand-

still-perioden.

Tinglysningsretten har på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at oplyse, om der i det

kommende budget er ressourcer til at foretage denne ændring. Det skyldes, at det fremtidige

budget og priserne hos den nye leverandør endnu ikke er afklaret. Dette vil blive afklaret

nærmere, når overgangen til ny leverandør er sket.

Udfordring 2

Notaren skal ved sin påtegning af fremtidsfuldmagten afgive erklæring 1) om fuldmagtsgiverens

identitet, 2) om, hvorvidt fuldmagtsgiveren er i stand til fornuftsmæssigt at oprette

fremtidsfuldmagten, 3) om, hvilke personer der er til stede under notarialforretningen, og 4) om

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

andre omstændigheder, som kan være af betydning for fremtidsfuldmagtens gyldighed, jf. § 3,

stk. 2, i lov om fremtidsfuldmagter. Notaren har indtil nu ikke haft mulighed for at afgive denne

erklæring, da der mangler et tekstfelt at skrive i.

Tinglysningsretten har oplyst, at erklæringen nu er autoindsat og lyder således:

”Nærværende fremtidsfuldmagt er vedstået for notar, der ved sin underskrift har bekræftet

fuldmagtsgiverens identitet, samt at denne var i stand til fornuftsmæssigt at oprette en

fremtidsfuldmagt”.

Tinglysningsretten har endvidere oplyst, at notaren angiver eventuelle oplysninger om pkt. 3 og

4 i underskriftsmappen under oplysninger til Tinglysningsretten.

Tinglysningsretten har forespurgt den nuværende leverandør, om det vil være muligt at indsætte

en følgetekst som en del af retursvaret, så oplysningerne fra underskriftsmappen fremgår af

svaret (dvs. oplysninger om pkt. 3 og 4, hvis der er sådanne).

Tinglysningsretten peger desuden på, at en anden løsning kunne være en ekstra fane i

underskriftsmappens ret-funktion for skifteretterne og Familieretshuset, som kunne navngives

”Notarpåtegning”, og ved opdatering kunne tilføre dokumentet en tekst under den allerede

autoindsatte notartekst.

Tinglysningsretten har af leverandøren fået oplyst, at der godt kan indsættes en yderligere fane

ved navn ”Notarpåtegning” i underskriftsmappen, som alene vil være synlig for dokumenttypen

”Fremtidsfuldmagt”. Her kan indsættes et tekstfelt, hvor notaren har mulighed for at angive

yderligere oplysninger fra notarforretningen.

Oplysningerne, der indtastes i underskriftsmappens ret-funktion, vil herefter være en del af

anmelderoplysninger og vil blive vist i anmeldelsen under anmelderoplysningerne. Ændringen var

af en størrelse, der ikke kunne nås før deadline. Grundet stand-still-perioden nævnt ovenfor kan

denne ændring derfor tidligst iværksættes primo 2023.

Tinglysningsretten har ikke mulighed for at oplyse, om i det kommende budget er ressourcer til

at foretage ændringen. Det skyldes, at det fremtidige budget og priserne hos den nye leverandør

endnu ikke er afklaret.

Udfordring 3

Notaren støder indimellem på fuldmagter, som er enten indholdsløse eller alene indeholder

angivelse af fuldmagtshaver. Det kan give udfordringer i forhold til, at notaren ikke har en

vejledningsforpligtelse.

Herudover støder notaren af og til på praktiske udfordringer i forhold til, at fuldmagtsgiver ikke har

underskrevet fremtidsfuldmagten digitalt forud for mødet, eller at billedlegitimation glemmes.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

En mulig løsning på disse udfordringer er at indsætte nogle oplysende ”info-knapper”, som

brugeren kan klikke på og udfolde, når denne opretter fuldmagten.

Tinglysningsretten har i forhold til de indholdsløse fuldmagter oplyst, at det ikke er muligt at

komme videre i systemet uden at have tilføjet fuldmagtsgiver, fuldmagtshaver, retskreds samt

indhold af fuldmagten. Det kan ikke undgås, at nogle personer måske alene indsætter et punktum

eller lignende i tekstfeltet, men det vil være usædvanligt. Det må håndteres i skifteretterne på

samme måde, som hvis personer vil underskrive et ”tomt” testamente.

Tinglysningsretten har endvidere oplyst, at der pr. 21. marts 2022 blev indsat følgende

hjælpetekst ved feltet ”Fuldmagtens indhold”:

”Her

skal det angives, hvilke forhold fuldmagtsgiver ønsker at give fuldmagt til. Det kan være

fuldmagt til økonomiske og/eller personlige forhold. Evt. begrænsninger i fremtidsfuldmagten skal

også anføres under indhold, fx hvis fremtidsfuldmagten er begrænset til at angå enkelte forhold

eller er afgrænset til en del af fuldmagtsgivers forhold. Der må ikke anføres personnumre i

tekstfeltet, alene fulde navn og fødselsdato.”

Tinglysningsretten har i forhold til manglende underskrift af fremtidsfuldmagten oplyst, at der på

sidste side i oprettelsen er anført følgende tekst øverst:

”Der skal vælges underskriftsmappe for fuldmagtsgiver. Efter valg af "Til underskrift", skal

fuldmagtsgiver gå til underskriftsmappen og skrive under med digital signatur. Samtidig angiver

vi i vores vejledning følgende: ”Fremtidsfuldmagten skal underskrives digitalt inden fremmødet

hos notaren”.

Tinglysningsretten har endvidere oplyst, at der pr. 21. marts 2022 på forsiden under typen

”Fremtids-fuldmagt for notar” som hjælpetekst nu er angivet:

”Fremtidsfuldmagter skal oprettes og underskrives digitalt. Herefter skal den vedstås ved

personligt fremmøde hos en notar i den byret, der vælges på næste trin. Der skal foretages

tidsbestilling forud for mødet.”

Tinglysningsretten har desuden oplyst, at der pr. 21. marts 2022 er tilføjet yderligere

hjælpetekster/infotekster på forskellige funktioner. Alle ”spørgsmålstegn” er således blevet

opdateret med en hjælpetekst, der forklarer, hvilken betydning udfyldelsen af feltet har. Teksten

kan ses ved at klikke på spørgsmålstegnet.

Udfordring 4

Notaren oplever jævnligt udfordringer med notarkundens forståelse af den efterfølgende

procedure efter mødet med notaren, herunder hvad der sker med fuldmagten efter mødet med

notaren, og hvordan fuldmagten aktiveres.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

En mulig løsning på denne udfordring er, at der fra centralt hold udarbejdes en vejledning med

svar på disse spørgsmål, som notaren kan udlevere til notarkunden på møderne.

Tinglysningsretten deltager gerne i samarbejdet om udarbejdelse af en sådan vejledning.

Udfordring 5

Der synes at være forskel på Justitsministeriets og Tinglysningsrettens retningslinjer for

tilbagekaldelse af fremtidsfuldmagter. Af Tinglysningsrettens vejledning til notaren fremgår det, at

notaren ved en tilbagekaldelse skal udfylde kontaktformularen. Fuldmagtsgiver skal efter denne

vejledning ikke selv udfylde noget.

Af Justitsministeriets vejledning pkt. 10.1, 2. afsnit, sidste pkt., fremgår det, at der ved ”en

ændring” af en fremtidsfuldmagt skal oprettes en ny fuldmagt forud for besøget hos notaren. Efter

denne vejledning skal fuldmagtsgiver altså selv oprette et dokument. Endvidere er det uklart, om

”en ændring” relaterer sig til såvel en ændring som en tilbagekaldelse.

En mulig løsning på denne udfordring er at tage en drøftelse af, hvordan retningslinjerne for

tilbagekaldelse af fremtidsfuldmagter kan ensrettes.

Tinglysningsretten indgår gerne i en drøftelse om retningslinjerne for tilbagekaldelse.

Tinglysningsretten har endvidere oplyst, at der pr. 21. marts 2022 er foretaget forskellige

ændringer i systemet, der skal medvirke til at forbedre tinglysning af fremtidsfuldmagter fra

Familieretshuset.

Domstolsstyrelsen har været i dialog i dialog med præsidenten for Tinglysningsretten og

byretspræsidenterne om ovenstående udfordringer og løsningsforslag og indgår også gerne i en

konstruktiv drøftelse med Justitsministeriet og andre af, hvordan ovenstående udfordringer bedst

imødekommes til gavn for rettens medarbejdere og brugere.

Med venlig hilsen

Laila Lindemark

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Høringssvar

Evaluering af lov om fremtidsfuldmagter

Bemærkninger fra sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning

Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning påser efterlevelse af de syv princip-

per for digitaliseringsklar lovgivning. Princip 2 omhandler digital kommunikation

og skal sikre, at der ved indførelse af obligatorisk digital selvbetjening findes alter-

nativer for de borgere, som ikke er digitale.

I bekendtgørelse om fremtidsfuldmagter (BEK nr. 1018 af 23/08/2017) er det i §

1, stk. 1 fastsat, at en fremtidsfuldmagt oprettes digitalt i Fremtidsfuldmagtsregi-

steret. Der er dermed tale om en obligatorisk digital selvbetjening, som borgerne

skal bruge.

Der er i § 3 givet mulighed for at indlevere en papirbaseret fremtidsfuldmagt, hvis

borgeren er fritaget for Digital Post.

Sekretariatet skal dog gøre opmærksom på, at der kan være borgere, som er til-

meldt Digital Post, men som ikke kan benytte en selvbetjeningsløsning. Disse bor-

gere har ikke mulighed for at benytte den alternative papirbaserede fremtidsfuld-

magt og kan således ikke få den fornødne hjælp.

Bestemmelsen i § 3 bør udformes efter det paradigme, som blev fastsat ved de fire

bølgelove om obligatorisk digital selvbetjening. Herefter skal der foretages et skøn

over, hvorvidt en borgere kan benytte den obligatoriske selvbetjeningsløsning.

Hvis det ikke er tilfældet, skal borgeren tilbydes et passende alternativ. Dette skal

tilbydes uagtet, om borgeren er tilmeldt Digital Post eller ej.

Sekretariatet anbefaler derfor, at undtagelse for obligatorisk digital selvbetjening

medtages som et høringstema.

Bemærkninger fra Digitaliseringsstyrelsen

Ad) Generelle betragtninger

Digitaliseringsstyrelsen har fokus på at inkludere it-udfordrede borgere. Dette ar-

bejde foregår blandt andet i samarbejde med Netværk for digital inklusion, der be-

står af organisationer, der repræsenterer it-udfordrede borgere, fx ældreorganisati-

oner og forskellige patient- og handicaporganisationer.

Flere af Netværk for digital inklusions medlemsorganisationer repræsenterer bor-

gere, for hvem fremtidsfuldmagter er meget relevant. Netværkets medlemmer har

ved flere lejligheder givet udtryk for følgende udfordringer:

2. februar 2022

JUR/MOJAL

J.nr. 2022 - 854

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Side 2 af 3

Det er svært

at oprette en fremtidsfuldmagt. Hvis man ikke har en res-

sourcestærk person til at hjælpe sig, kan processen opleves som komplice-

ret og uoverskuelig.

Det er dyrt

at oprette en fremtidsfuldmagt. Flere af de ikke ressource-

stærke borgere må hyre en advokat til at hjælpe sig, hvilket ikke alle har

råd til.

Der mangler mere

opmærksomhed om muligheden

for at oprette en

fremtidsfuldmagt. Mange opdager det for sent.

For at bistå med udbredelse af kendskabet til fremtidsfuldmagter har Digitalise-

ringsstyrelsen i samarbejde med Justitsministeriet i 2021 udarbejdet en

oplysnings-

pjece om fremtidsfuldmagter.

Pjecen er målrettet it-udfordrede borgere og deres

pårørende og har fokus på at informere om muligheden for at oprette en frem-

tidsfuldmagt. Pjecen er blevet taget godt imod og flere, særligt kommuner og bib-

lioteker, beder løbende om flere eksemplarer. Til dato er ca. 7.000 stk. ude.

I foråret 2021 samarbejdede Justitsministeriets formueretskontor og Digitalise-

ringsstyrelsen (Kontor for borger.dk og kontor for digital inklusion) om at lave en

gennemgribende opdatering af indholdssiden

borger.dk: fremtidsfuldmagter.

For-

målet var at gøre det nemmere for borgerne at oprette en fremtidsfuldmagt uden

brug af advokat.

Der er lagt vægt på grundig og klar formidling og svar på de mange spørgsmål, der

kan opstå på det komplicerede område, som fremtidsfuldmagter er. Der linkes til

Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter for supplerende informatio-

ner (eksempler på fremtidsfuldmagter). Når brugerne har orienteret sig, kan de na-

vigere videre til Tinglysningsrettens selvbetjeningsside for oprettelse af fuldmag-

ten via startknappen på siden. Indholdet er brugertestet i Netværk for digital in-

klusion (bl.a. af Ældresagen).

Ad) Lovtekniske bemærkninger mv.:

Det bemærkes, at der i medfør af § 3, stk. 4, § 8, § 19, § 28 og § 30 i

lov nr. 618 af

8. juni 2016

om fremtidsfuldmagter er udstedt bekendtgørelse nr. 1018 af 23. au-

gust 2017 om fremtidsfuldmagter med senere ændringer.

Bekendtgørelsens § 3 lyder således: "Personer, der er fritaget for kravet om at

modtage digital post fra det offentlige, jf. bekendtgørelse om fritagelse af fysiske

personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v., kan oprette en papirbaseret

fremtidsfuldmagt efter reglerne i §§ 4-5.” Tilsvarende gælder § 22.

Digitaliseringstyrelsen kan i den forbindelse oplyse, at bekendtgørelse om frita-

gelse af fysiske personer er ophævet, og at bestemmelsen om fritagelse af fysiske

personer nu findes i § 6 i bekendtgørelse nr. 2017 af 29. oktober 2021 om forvalt-

ning af Digital Post fra offentlige afsendere. Desuden er "Offentlig Digital Post"

ændret til "Digital Post fra offentlige afsendere" i medfør af lov nr. 633 af 8. juni

2016 om ændring af lov om Offentlig Digital Post.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Side 3 af 3

Det skal herudover bemærkes, at der ikke er ændret noget materielt i forhold til

fritagelse af fysiske personer for Digital Post. Det er imidlertid præciseret i kriteri-

erne, at der også kan ske fritagelse "Efter en konkret vurdering, hvis der foreligger

ganske særlige forhold”, jf. § 7, nr. 9, i bekendtgørelse nr. 2017 af 29. oktober

2021 om forvaltning af Digital Post fra offentlige afsendere. Kriteriet for at kunne

kommunikere papirbaseret om fremtidsfuldmagter baserer sig på, om borgeren er

fritaget for Digital Post, hvorfor bekendtgørelsens præcisering af retstilstanden

kun kan siges at være til borgerens gunst, også hvad angår reguleringen af frem-

tidsfuldmagter.

Digitaliseringsstyrelsen vil i øvrigt foreslå, at den 1. dot i 3. høringstema ”Anven-

delse af fremtidsfuldmagt”

udvides med digital identifikation, så dotten kommer til at

lyde således:

Anvendelsen af fremtidsfuldmagten i situationer, hvor der kræves digital

signatur

eller identifikation

(samspillet med den digitale udvikling)

Med den tilføjelse vil høringen lægge op til, at eventuelle problemer for fuldmagt-

shavere med for eksempel at bruge NemID eller MitID på fuldmagtsgivers vegne

også kan belyses.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Att. Lars Møller Hasse

[email protected]

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2022 - 363

Doknr.

525694

Dato

31-01-2022

Svar på høring af Familieretshuset vedrørende evaluering af lov om

fremtidsfuldmagter

Justitsministeriet har ved e-mail af 13. januar 2022 anmodet Social- og

Ældreministeriet om en høring til Familieretshuset vedrørende evaluering af lov

om fremtidsfuldmagter.

Social- og Ældreministeriet har indhentet høringssvar fra Familieretshuset.

Familieretshusets høringssvar er vedlagt.

Social- og Ældreministeriets departement er optaget af, at finansieringen

af Familieretshusets stigende udgifter til håndtering af papirbaserede

fremtidsfuldmagter, som Familieretshuset redegør for i vedlagte høringssvar,

tages med i den aktuelle evaluering af loven. Departementet bemærker

samtidigt, at det er væsentligt, at ældre borgere og borgere med handicap, som

ikke er digitale, også fremadrettet har mulighed for at etablere en

fremtidsfuldmagt, og at adgangen hertil derfor ikke bør begrænses unødvendigt

fx ved en øget brugerbetaling.

Vi ser frem til en videre dialog og inddragelse i evalueringen af området, og

anmoder fsva. finansieringsspørgsmålet Justitsministeriet om at kontakte

Social- og Ældreministeriets departement herom snarest muligt

Med venlig hilsen

Camilla Lawaetz Lorentsen

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Social- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

2019 - 37584

Familieretshuset

Storetorv 10

6200 Aabenraa

Telefon: 7256 7000

Skriv til os via borger.dk

familieretshuset.dk

EAN-Nr. 5798000362222

Svar på henvendelse af 19. januar 2022 om Justitsministeriets evaluering af

lov om fremtidsfuldmagter

Vedhæftet Familieretshusets notat af 25. januar 2022, hvoraf de udbedte statisti-

ske oplysninger og Familieretshusets foreløbige bemærkninger fremgår.

Endvidere vedhæftes Familieretshusets svar af 12. oktober 2021 vedrørende

fremtidsfuldmagter, idet det anbefales, at svaret (gen)fremsendes til Justitsmini-

steriet i forbindelse med besvarelse af nærværende henvendelse.

Dato:

27-01-2022

Direktion

Sagsbehandler:

Sandra Rieder Snitgaard

Med venlig hilsen

Rie Thoustrup Sørensen

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Evaluering af fremtidsfuldmagtsloven – statistiske oplysninger og

foreløbige bemærkninger (Justitsministeriets høring af 13. januar 2022)

Familieretshuset, den 25. januar 2022

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

1. Antallet af fremtidsfuldmagter

Antallet af oprettede fremtidsfuldmagter fremgår af Tinglysningsrettens hjemmeside -

www. tinglysningsretten.dk

2. Antallet af oprettede papirbaserede fremtidsfuldmagter efter § 3

Antallet af indkomne ansøgninger om oprettelse af

papirbaserede fremtidsfuldmagter efter § 3

2000

1800

1745

1513

Antal indkomne ansøgninger

1600

1400

1200

1000

800

600

400

200

117

2017

2018

2019

799

1185

2020

2021

Årstal

3. Antallet af ikraftsatte fremtidsfuldmagter

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Antallet af indkomne ansøgninger om

ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter

1400

1200

1177

Antal indkomne ansøgninger

1000

800

600

400

200

781

394

140

2017

2018

2019

2020

2021

Årstal

4. Antallet af tilsynssager, baggrund og udfald

Familieretshuset har i perioden 2019-2021 truffet afgørelse i i alt 12 sager vedrørende klager over

fremtidsfuldmægtige. Afgørelserne fordeler sig med 3 sager i 2019, 2 sager i 2020 og 7 sager i

2021.

Resultatet af de 12 klagesager:

•

1 sag er afsluttet ved at klager har tilbagekaldt sin ansøgning

•

2 sager ved at fuldmagtsgiver er død, og

•

9 sager ved at Familieretshuset ikke har fundet grundlag for at foretage sig videre i

anledning af klagen.

5. Antallet af afgørelser om ændring af en fremtidsfuldmagt

Justitsministeriet har præciseret, at det man ønsker oplyst er antallet af afgørelser, hvor

fremtidsfuldmagten er ændret (eller søgt ændret) efter, at den er sat i kraft.

Familieretshuset har i intet tilfælde truffet afgørelse om ændring af en fremtidsfuldmagt efter, at

den er sat i kraft.

6. Antallet af afgørelser om ophør af en fremtidsfuldmagt og årsagen hertil

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Justitsministeriet har præciseret, at det man ønsker oplyst er antallet af de afgørelser, hvor

fremtidsfuldmagten er ophævet (eller søgt ophævet) efter, at den er sat i kraft.

Familieretshuset har i 2 tilfælde truffet afgørelse efter, at fremtidsfuldmagten var sat i kraft. I det

ene tilfælde blev fremtidsfuldmagten ophævet, hvorimod det i det andet tilfælde blev vurderet, at

fuldmagtsgiver ikke var habil til at ophæve fuldmagten.

7. Antallet og karakteren af klagesager

Antallet af klagesager om ikraftsættelse af

fremtidsfuldmagter

Antal klager vedrørende ikraftsættelser

2017

2018

2019

2020

2021

Årstal

Det samlede resultat

af de i alt 49 klagesager er således:

Stadfæstelse: 32

Hjemvist: 5

Henlagt: 2

Uafsluttede: 7

Afvist: 3

Indholdet/karakteren

af klagerne har været følgende:

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

* Familieretshuset har ikke anset de helbredsmæssige betingelser for at sætte fremtidsfuldmagten

i kraft for opfyldt

* Familieretshuset har ikke anset fremtidsfuldmagten for gyldig oprettet grundet manglende

habilitet på oprettelsestidspunktet

* Familieretshuset har undtaget afsnit i fremtidsfuldmagten om fuldmægtigens brug af

fuldmagtsgivers NemID, gavegivning i ubestemt omfang, lån og selvkontrahering

* Familieretshuset har afslået at ikraftsætte fremtidsfuldmagten f.s.v.a. alene økonomiske forhold,

hvor det af lægeerklæringen er fremgået, at fuldmagtsgiver kan varetage sine personlige forhold.

Derudover har der været en enkelt sag, som Familieretshuset har afslået at sætte i kraft, da

fuldmagten ikke havde noget indhold samt et par sager, hvor der generelt er klaget over, at

fremtidsfuldmagten er sat i kraft.

Det bemærkes, at ud over klager over afgørelser om

ikraftsættelse

af fremtidsfuldmagter, har der

været nogle ganske få klager i sager om

oprettelse

af fremtidsfuldmagter. Der har været tale om

klager over Familieretshusets afslag på oprettelse af fremtidsfuldmagten, da vi har vurderet

fuldmagtsgiver inhabil til oprettelse af en fremtidsfuldmagt.

8. Udviklingen i antallet af sager på værgemålsområdet

Udviklingen i antallet af indkomne

ansøgninger om etablering af værgemål

7500

Antal indkomne ansøgninger om etablering

7000

6500

6000

5500

5000

4500

4000

4631

5565

5337

6542

6864

2017

2018

2019

2020

2021

Årstal

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Udviklingen i antallet af indkomne

ansøgninger om ændring/ophævelse af

værgemål

Antal indkomne ansøgninger om etablering

1100

1066

1000

912

866

800

721

900

700

702

600

500

2017

2018

2019

2020

2021

Årstal

9. Antallet af fremtidsfuldmagter oprettet med privat tilsyn

Familieretshuset er ikke i besiddelse af oplysninger om indholdet af de oprettede eller ikraftsatte

fremtidsfuldmagter, herunder hvorvidt fremtidsfuldmagterne indeholder bestemmelser om privat

tilsyn.

Udkast til høringstemaer

Familieretshuset har ingen bemærkninger til det fremsendte udkast til høringstemaer.

Familieretshusets bemærkninger til antal sager om oprettelse af papirbaserede

fremtidsfuldmagter og ressourceforbruget hertil

Som det fremgår ovenfor er antallet af ansøgninger om oprettelse af papirbaserede

fremtidsfuldmagter steget siden lovens ikrafttrædelse. Fra 2018 til 2021 er stigningen således på

118 %.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Samtidig er der i samme periode sket en betragtelig stigning i antallet af ansøgninger om

etablering og ændring/ophævelse af værgemål. Således steg antallet af ansøgninger om etablering

af værgemål fra 2017 til 2021 med 48 % og antallet af ansøgninger om ændring/ophævelse af

værgemål med 52 %.

Som bekendt blev ansøgninger om ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter gebyrfinansieret i

forbindelse med lovens vedtagelse. Hvorimod Familieretshusets sagsbehandling i forbindelse med

oprettelse af papirbaserede fremtidsfuldmagter ikke blev finansieret.

Familieretshuset har siden lovens ikrafttræden haft et stadigt stigende ressourceforbrug på

behandling af sager om oprettelse af fremtidsfuldmagter. Et ressourceforbrug der må forventes at

stige også de kommende år, idet der ikke er noget der tyder på, at der inden for den nærmeste

årrække vil ske en opbremsning i antallet af ansøgninger om hjælp til oprettelse af

fremtidsfuldmagter.

Hertil kommer, at den aktuelle ordning betyder en forskelsbehandling mellem den gruppe

borgere, der selv opretter fremtidsfuldmagten i Fremtidsfuldmagtsregistret og som i den

forbindelse skal betale gebyr for notarpåtegningen, og den gruppe borgere, som gratis får

Familieretshusets hjælp til indlæggelse af fremtidsfuldmagten i Fremtidsfuldmagtsregistret.

Familieretshuset skal således opfordre til, at en finansiering af Familieretshusets opgave i

forbindelse med oprettelser af papirbaserede fremtidsfuldmagter tages med i forbindelse med

evaluering af loven.

En nærliggende mulighed kunne være at gebyrbelægge oprettelsen analog til gebyret for

ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter. Gebyret vil på baggrund af det gennemsnitlige estimerede

tidsforbrug skulle sættes til ca. 1.100 kr.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

Social- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

2019 - 37584

Familieretshuset

Storetorv 10

6200 Aabenraa

Telefon: 7256 7000

Skriv til os via borger.dk

www.familieretshuset.dk

EAN-Nr. 5798000362222

Svar på høring af Familieretshuset vedr. fremtidsfuldmagter (SIM Id nr.:

474257)

Familieretshuset har følgende bemærkninger til ovenstående høring vedrørende

§ 3 i bekendtgørelse nr. 1018 af 23. august 2017 om fremtidsfuldmagter:

Antallet af ansøgninger om Familieretshusets hjælp til indlæggelse af en papirba-

seret fremtidsfuldmagt fra personer, der er fritaget for at modtage digitalpost fra

det offentlige, har været hastigt stigende siden lov om fremtidsfuldmagter trådte i

kraft den 1. september 2017. I 2021 forventer Familieretshuset at modtage ca.

1.700 ansøgninger om oprettelse af en papirbaseret fremtidsfuldmagt.

Familieretshuset fører ikke statistik over indholdet af den telefoniske rådgivning,

som vi giver i anledning af fremtidsfuldmagtsloven. Men disse udgør en ikke ube-

tydelig del af de ca. 35.000 årlige telefoniske henvendelser på værgemålsområ-

det.

Det er derfor ikke muligt at give et eksakt tal for hvor mange gange Familierets-

huset yder rådgivning om betingelserne for at få Familieretshusets hjælp til ind-

læggelse af en papirbaseret fremtidsfuldmagt.

Såfremt der gives mulighed for, at personer, der ikke efter de gældende regler

opfylder betingelsen i bekendtgørelsens § 3, kan få Familieretshuset hjælp til ind-

læggelse af en papirbaseret fremtidsfuldmagt, vil antallet af ansøgninger til Fami-

lieretshuset forventeligt stige væsentligt ud over den løbende stigning, som er set

siden 2017.

I forbindelse med revision af fremtidsfuldmagtsområdet, herunder indførelse af

en videre adgang til at anmode om Familieretshusets hjælp til indlæggelse af en

papirbaseret fremtidsfuldmagt, vil det være relevant at vurdere, hvordan den

samlede aktivitetsstigning på området bedst muligt imødekommes. Her under

hvordan en yderligere aktivitetsstigning i forbindelse med ovenstående ændring

kan håndteres.

Familieretshuset deltager gerne i dette arbejde, hvor også data for stigningen i

antallet af oprettelsesager og tidsforbrug til denne aktivitet kan stilles til rådighed.

Med venlig hilsen

Dato:

12-10-2021

Direktion

Sagsnr.:

2021-85338

Sagsbehandler:

Ingelise Folmer

Rie Thoustrup Sørensen

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

Amanda Østerby <[email protected]>

21-04-2022 10:33:58 (UTC +02)

Justitsministeriet <[email protected]>; Lars Møller Haase <[email protected]>

Louise Kastfelt <[email protected]>; Katrine Lapp <[email protected]>

Svar til høring til brug for evaluering af fremtidsfuldmagtsordningen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 25. marts 2022 modtaget Justitsministeriets høring til brug for

evaluering af fremtidsfuldmagtsordningen (sagsnummer 2017-704-0001).

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgør sammen med Konkurrencerådet en uafhængig

konkurrencemyndighed. De følgende høringsbemærkninger afgives udelukkende som

konkurrencemyndighed.

På det foreliggende grundlag har styrelsen ikke bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Amanda Østerby

Student

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen/

Danish Competition and Consumer Authority

Direkte +45 4171 5046

E-mail

[email protected]

Følg os:

Twitter

Facebook

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. +45 4171 5000

Vi arbejder for velfungerende markeder.

Se vores privatlivspolitik på

kfst.dk.