Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 387
Offentligt
2631160_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. september 2022
Formueretskontoret
Lars Møller Haase
2017-704-0001
2387295
EVALUERING
af
lov nr. 618 af 8. juni 2016
om fremtidsfuldmagter
(fremtidsfuldmagtsordningen)
Side 1/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ................................................................................................4
1.1. Ordningen i hovedtræk......................................................................4
1.2. Baggrunden for evalueringen ............................................................6
1.3. Sammenfatning .................................................................................7
2. Statistiske oplysninger .............................................................................8
2.1. Oprettede og ikraftsatte fremtidsfuldmagter .....................................8
2.2. Anmodninger om oprettelse af papirbaserede fremtidsfuldmagter...9
2.3. Anmodninger om ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter ..................10
2.4. Tilsynssager ved Familieretshuset ..................................................10
2.5. Afgørelser om ændring af ikraftsatte fremtidsfuldmagter ..............11
2.6. Afgørelser om ophør af en fremtidsfuldmagt..................................11
2.7. Klagesager over afgørelser om fremtidsfuldmagter........................11
2.8. Ansøgninger om etablering af værgemål ........................................12
3. Høring ....................................................................................................13
3.1. Generelt ...........................................................................................15
3.2. Information og vejledning...............................................................16
3.3. Oprettelse af en fremtidsfuldmagt...................................................18
3.3.1. Generelt om oprettelsesprocessen ............................................18
3.3.2. Antallet af fremtidsfuldmægtige ..............................................22
3.3.3. Sagsbehandlingstid i forbindelse med notarvedkendelse.........23
3.4. Ikraftsættelse af fremtidsfuldmagt ..................................................23
3.4.1. Udarbejdelse af lægeerklæring.................................................24
3.4.2. Familieretshusets behandling af anmodninger om ikraftsættelse
............................................................................................................25
3.4.3. Sagsbehandlingstid i forbindelse med ikraftsættelse af fremtids-
fuldmagter ..........................................................................................30
3.5. Anvendelse af fremtidsfuldmagt .....................................................31
3.5.1. Generelt ....................................................................................32
Side 2/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
3.5.2. Anvendelsen af fremtidsfuldmagten i situationer, hvor der kræ-
ves digital signatur eller identifikation (samspillet med den digitale ud-
vikling) ...............................................................................................33
3.5.3. Forbuddet mod at fremtidsfuldmægtigen indgår aftaler med sig
selv (selvkontrahering).......................................................................33
3.5.4. Samspil med øvrig lovgivning .................................................35
3.5.5. Øvrige erfaringer ......................................................................36
3.6. Tilbagekaldelse, ændring og ophør af fremtidsfuldmagt ................40
3.7. Klage til Civilstyrelsen....................................................................40
3.8. Samspillet med værgemålssager .....................................................43
3.9. Øvrige erfaringer .............................................................................44
3.10. Myndighedernes erfaringer ...........................................................44
4. Justitsministeriets overvejelser...............................................................49
Side 3/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
1. Indledning
Den 1. september 2017 trådte lov nr. 618 af 8. juni 2016 om fremtidsfuld-
magter i kraft. Hermed blev der – som et alternativ til en almindelig aftale-
retlig fuldmagt og som et enkelt og privatretligt alternativ til det offentligt
fastsatte værgemål – etableret et nyt retsinstitut: en fremtidsfuldmagt.
Formålet med at indføre fremtidsfuldmagtsordningen var at styrke retten til
selvbestemmelse og gøre det muligt for borgerne at påvirke eget liv og frem-
tidige forhold på trods af sygdom eller andet tab af mental kapacitet. Ved at
oprette en fremtidsfuldmagt kan borgerne få større indflydelse på, hvordan
deres forhold skal varetages, hvis de på et tidspunkt ikke længere har evne
til at varetage disse selv. Fremtidsfuldmagtsordningen giver således mulig-
hed for, at personer, der f.eks. diagnosticeres med en demenssygdom, under
betryggende former, og mens de pågældende er i stand til det, selv kan ud-
pege den eller de personer, der på et senere tidspunkt eventuelt skal varetage
de pågældendes interesser. Ordningen har dog et bredt sigte, og personer,
der ikke aktuelt er syge, men som ønsker at sikre sig i tilfælde af senere
sygdom eller f.eks. en ulykke, som medfører, at de pågældende midlertidigt
eller varigt ikke kan varetage deres forhold, kan således også benytte ord-
ningen.
Der er tale om en frivillig ordning og et tilbud om øget selvbestemmelse.
Det er således op til den enkelte at beslutte, om vedkommende ønsker at
benytte sig heraf.
Det centrale i fremtidsfuldmagtsordningen er, at der er tale om en formel og
lovreguleret ordning. Det indebærer, at fremtidsfuldmægtigen over for om-
verdenen opnår en lovbestemt legitimation til at repræsentere fuldmagtsgi-
veren, hvilket sikrer tredjeparters tillid til fuldmagtsforholdet. Derved får
fremtidsfuldmægtigen reel mulighed for at varetage fuldmagtsgiverens in-
teresser som tilsigtet.
1.1. Ordningen i hovedtræk
Fremtidsfuldmagtsordningen består af en række elementer, som der er fast-
sat formelle regler om.
For det første er der fastsat regler om
oprettelsen
af en fremtidsfuldmagt,
dvs. om
hvem
der kan oprette en fremtidsfuldmagt, og om
hvordan
en frem-
tidsfuldmagt gyldigt kan oprettes.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 4/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
Således gælder der krav om fremtidsfuldmagtsgiverens alder og habilitet.
Fuldmagtsgiveren skal være fyldt 18 år og være i stand til at handle fornufts-
mæssigt.
Selve oprettelsesprocessen er detaljeret reguleret og består af to trin. Først
skal fuldmagten registreres og underskrives digitalt i Fremtidsfuldmagtsre-
gisteret. Dernæst skal den vedkendes for en notar. Herefter ligger fuldmag-
ten som en ”sovende fuldmagt”, indtil der eventuelt på et senere tidspunkt
bliver behov for at sætte den i kraft. Borgere, der er fritaget for kravet om at
modtage digital post fra det offentlige, kan dog oprette en papirbaseret frem-
tidsfuldmagt. I sådanne tilfælde sker oprettelsen og vedkendelsen samtidig
hos Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen) ved personligt frem-
møde. Familieretshuset forestår i disse tilfælde den digitale registrering af
fremtidsfuldmagten i Fremtidsfuldmagtsregistret.
For det andet er der fastsat regler om, hvad fremtidsfuldmagten kan
omfatte.
Som fremtidsfuldmagtsgiver kan man lade sig repræsentere i både økono-
miske og personlige forhold, men man kan også bestemme, at fremtidsfuld-
magten alene skal angå et bestemt eller flere bestemte forhold. I tråd med
tanken om øget selvbestemmelse er det op til fuldmagtsgiveren i fuldmagten
at bestemme, hvad fremtidsfuldmagten skal omfatte.
For det tredje er der fastsat regler om, hvem der kan være
fremtidsfuldmæg-
tig.
Der kan udpeges en eller flere fremtidsfuldmægtige, herunder subsi-
diære fremtidsfuldmægtige, som kun træder i funktion, hvis den eller de pri-
mære fremtidsfuldmægtige bliver forhindret i at varetage opgaven. Der stil-
les krav til fremtidsfuldmægtigen(e)s alder og habilitet på det tidspunkt (de
skal være myndige), hvor fremtidsfuldmagten sættes i kraft.
For det fjerde er der fastsat regler om
ikraftsættelse og offentliggørelse
af
fremtidsfuldmagten. Fremtidsfuldmagten bliver først virksom, når den sæt-
tes i kraft ved en formel afgørelse, som træffes af Familieretshuset. Afgø-
relsen træffes på baggrund af en anmodning om ikraftsættelse, som indgives
af enten fremtidsfuldmagtsgiveren eller fremtidsfuldmægtigen(e). Anmod-
ningen skal som udgangspunkt vedlægges en lægeerklæring om, at fuld-
magtsgiveren er kommet i den tilstand, som fremtidsfuldmagtens ikraftsæt-
telse er betinget af. Når der træffes afgørelse om ikraftsættelse, bliver frem-
tidsfuldmagten tinglyst i Personbogen, som er offentligt tilgængelig online.
Tredjeparter, f.eks. banker, vil herefter kunne få bekræftet fremtidsfuld-
magtsforholdet og derved opnå sikkerhed for, at fremtidsfuldmægtigen er
Side 5/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
legitimeret og berettiget til at repræsentere fuldmagtsgiveren og f.eks. indgå
aftale på vegne af vedkommende.
For det femte er der fastsat regler om fremtidsfuldmægtigens
pligter og va-
retagelse af hvervet.
Efter ikraftsættelsen er fremtidsfuldmægtigen legitime-
ret til at repræsentere fremtidsfuldmagtsgiveren og kan f.eks. indgå aftaler
på vegne af fuldmagtsgiveren. Fremtidsfuldmægtigen skal som udgangs-
punkt handle, som fuldmagtsgiveren selv ville have gjort. Fremtidsfuld-
mægtigen har pligt til at anvende fuldmagten i fremtidsfuldmagtsgiverens
interesse og følge fuldmagtens anvisninger. Fremtidsfuldmægtigen skal des-
uden så vidt muligt inddrage fuldmagtsgiveren og dennes eventuelle ægte-
fælle eller samlever, før fuldmagten anvendes i vigtigere forhold. Fremtids-
fuldmægtigen kan ikke på fremtidsfuldmagtsgiverens vegne indgå aftaler
med sig selv.
For det sjette er der fastsat regler om
tilsyn
med fremtidsfuldmægtigen. Fa-
milieretshuset fører et ”hvilende tilsyn”. Det betyder, at hvis Familieretshu-
set ved henvendelse eller på anden måde bliver opmærksom på forhold, som
må antages at stride mod fremtidsfuldmagtsgiverens interesser, kan Famili-
eretshuset indlede en tilsynssag. Fremtidsfuldmagtsgiveren kan desuden be-
stemme i fremtidsfuldmagten, at der skal være et privat og mere aktivt tilsyn
med fremtidsfuldmægtigen, og i den forbindelse kan fuldmagtsgiveren be-
stemme, hvem der skal forestå tilsynet, og tilsynets omfang og nærmere ka-
rakter.
For det syvende er der fastsat regler om
tilbagekaldelse, ændring og ophør
af en fremtidsfuldmagt. En fremtidsfuldmagt, der ikke er sat i kraft, kan frit
ændres eller tilbagekaldes af fremtidsfuldmagtsgiveren. Efter ikraftsættel-
sen kan fremtidsfuldmagten kun ændres, hvis fuldmagtsgiveren er i stand til
at forstå betydning heraf. Det er Familieretshuset, som har kompetence til
at træffe afgørelse herom.
Endelig er der fastsat regler om
klage.
Familieretshusets afgørelser kan på-
klages til Civilstyrelsen.
1.2. Baggrunden for evalueringen
Med fremtidsfuldmagtsordningen blev der indført et nyt retsinstitut. I for-
bindelse med udformningen af lovforslaget blev der derfor lagt op til, at ord-
ningen skulle evalueres efter at have været i kraft et stykke tid, sådan at det
sikres, at ordningen lever op til sit formål. Således fremgår det af forarbej-
Side 6/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
derne til loven, at Justitsministeriet vil udarbejde en evalueringsrapport om
erfaringerne med ordningen, og at det vil blive tilstræbt at sende rapporten
til Folketinget 5 år efter ordningens ikrafttræden, jf. Folketingstidende
2015-16, A, L 135 som fremsat, pkt. 2.5.
Til brug for udarbejdelsen af evalueringen har ministeriet indhentet kvanti-
tative oplysninger vedrørende udbredelsen og anvendelsen af ordningen fra
de myndigheder, som administrerer ordningen (Domstolsstyrelsen (herun-
der Tinglysningsretten), Familieretshuset og Civilstyrelsen). Til brug for en
bred høring om borgernes og andre interessenters erfaringer med ordningen
er myndighederne desuden blevet bedt om input til konkrete temaer baseret
på deres erfaringer som led i administrationen af ordningen. Den efterføl-
gende brede høring vedrørende ordningen har taget udgangspunkt i de iden-
tificerede temaer.
1.3. Sammenfatning
Det er Justitsministeriets opfattelse, at høringssvarene er udtryk for, at frem-
tidsfuldmagtsordningens interessenter generelt er tilfredse med ordningen.
Justitsministeriet finder derfor overordnet, at ordningen lever op til sit for-
mål.
De statistiske oplysninger viser, at ordningen i stigende grad bliver mere
udbredt, og det er Justitsministeriets forventning, at udbredelsen vil fort-
sætte i de kommende år.
Høringssvarene indikerer dog, at der er behov for opfølgende tiltag på føl-
gende områder:
•
•
Vejledning og information om ordningen (pkt. 3.2).
Justering af afgrænsningen af den persongruppe, som er undtaget fra
kravet om obligatorisk anvendelse af digital selvbetjening, herunder
ved oprettelse af fremtidsfuldmagt (pkt. 3.10).
Delvis ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter (pkt. 3.4.2).
Selvkontraheringsforbuddet (pkt. 3.5.3).
•
•
Der henvises til de anførte afsnit for en nærmere redegørelse for emnerne,
ligesom der henvises til pkt. 4 for en uddybning af de opfølgende tiltag.
Side 7/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
2631160_0008.png
2. Statistiske oplysninger
Justitsministeriet har til brug for evalueringen indhentet statistiske oplysnin-
ger fra de myndigheder, som administrerer ordningen. Det drejer sig om
Tinglysningsretten og Domstolsstyrelsen vedrørende oprettelsesprocessen
(oprettelse i tinglysningssystemet og efterfølgende vedkendelse for notar),
Familieretshuset, som står for oprettelse af papirbaserede fremtidsfuldmag-
ter og behandler sager om bl.a. ikraftsættelse, og Civilstyrelsen, som be-
handler klager over Familieretshusets afgørelser.
Oplysningerne i de følgende afsnit omfatter perioden fra lovens ikrafttræ-
delse den 1. september 2017 (3. kvartal 2017) til og med fjerde kvartal 2021.
Der er indhentet oplysninger fra 2022 i det omfang, det har været muligt for
de enkelte myndigheder at fremlægge disse.
2.1. Oprettede og ikraftsatte fremtidsfuldmagter
Diagrammet nedenfor viser udviklingen i antallet af oprettede fremtidsfuld-
magter. Tallene omfatter fremtidsfuldmagter, som er oprettet og underskre-
vet digitalt og efterfølgende vedkendt for en notar, samt papirbaserede frem-
tidsfuldmagter, der er oprettet og vedkendt ved fysisk fremmøde i Familie-
retshuset og efterfølgende registreret af Familieretshuset i Fremtidsfuld-
magtsregistret.
20.000
18.000
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
2
Q 017
4
2
Q 017
1
2
Q 018
2
2
Q 018
3
2
Q 018
4
2
Q 018
1
2
Q 019
2
2
Q 019
3
2
Q 019
4
2
Q 019
1
2
Q 020
2
2
Q 020
3
2
Q 020
4
2
Q 020
1
2
Q 021
2
2
Q 021
3
2
Q 021
4
2
Q 021
1
2
Q 022
2
20
22
3
Q
Kilde: Domstolsstyrelsen.
Der er oprettet i alt 180.035 fremtidsfuldmagter i perioden fra lovens ikraft-
træden til og med 2. kvartal 2022. Det bemærkes, at tallet omfatter både
oprettelse af en ny fremtidsfuldmagt og ændring af en allerede oprettet frem-
tidsfuldmagt. Der kan desuden være fremtidsfuldmagter, som efterfølgende
Side 8/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
2631160_0009.png
er tilbagekaldt eller på anden måde ophørt, f.eks. fordi fremtidsfuldmagts-
giveren er afgået ved døden.
Diagrammet nedenfor viser udviklingen i antallet af ikraftsatte fremtidsfuld-
magter. Tallene omfatter fremtidsfuldmagter, der er sat i kraft af Familie-
retshuset og herefter gjort offentligt tilgængelige ved tinglysning i Person-
bogen.
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
2
Q 017
4
2
Q 017
1
2
Q 018
2
2
Q 018
3
2
Q 018
4
2
Q 018
1
2
Q 019
2
2
Q 019
3
2
Q 019
4
2
Q 019
1
2
Q 020
2
2
Q 020
3
2
Q 020
4
2
Q 020
1
2
Q 021
2
2
Q 021
3
2
Q 021
4
2
Q 021
1
2
Q 022
2
20
22
3
Q
Kilde: Domstolsstyrelsen.
I perioden fra lovens ikrafttræden og til og med 2. kvartal 2022 er i alt 2.659
fremtidsfuldmagter sat i kraft.
2.2. Anmodninger om oprettelse af papirbaserede fremtidsfuldmagter
Diagrammet nedenfor viser udviklingen i antallet af anmodninger om opret-
telse af papirbaserede fremtidsfuldmagter, som Familieretshuset årligt har
modtaget. Da der er tale om antallet af anmodninger, er tallene således ikke
ensbetydende med, at der oprettet et tilsvarende antal papirbaserede frem-
tidsfuldmagter. Det samlede antal oprettelser af papirbaserede fremtidsfuld-
magter er altså reelt lavere.
Side 9/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
2631160_0010.png
2.000
1.800
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
117
2017
2018
2019
2020
799
1.185
1.513
1.745
2021
Kilde: Familieretshuset.
2.3. Anmodninger om ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter
Diagrammet nedenfor viser udviklingen i antallet af anmodninger, som Fa-
milieretshuset årligt har modtaget, om ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter.
Tallene omfatter antallet af afgørelser om ikraftsættelse, som Familierets-
huset har truffet, og indeholder således også afgørelser om afvisning og del-
vise ikraftsættelser.
1.400
1.200
1.000
800
600
394
400
200
3
0
2017
2018
2019
2020
2021
140
781
1.177
Kilde: Familieretshuset.
Tallene viser, at der i takt med, at ordningen er i kraft og virker over tid,
sættes stadig flere fremtidsfuldmagter i kraft.
2.4. Tilsynssager ved Familieretshuset
Tabellen nedenfor viser udviklingen i antallet af tilsynssager ved Familie-
retshuset, dvs. sager hvor Familieretshuset har modtaget en henvendelse el-
Side 10/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
2631160_0011.png
ler i øvrigt er blevet opmærksom på forhold, som har givet anledning til at
indlede en tilsynssag. Sagerne er dateret efter afgørelsesdato.
2017
0
2018
0
2019
3
2020
2
2021
7
I alt
12
Kilde: Familieretshuset.
Udfaldet af de 12 tilsynssager er som følgende: 1 sag blev afsluttet ved, at
klager tilbagekaldte sin klage. 2 sager blev afsluttet ved, at fremtidsfuld-
magtsgiver afgik ved døden. 9 sager blev afsluttet ved, at Familieretshuset
ikke fandt grundlag for at foretage sig yderligere i anledning af klagen.
Der har således ikke været sager, hvor Familieretshuset som led i en tilsyns-
sag har fundet det nødvendigt at sætte en fremtidsfuldmagt ud af kraft i for-
hold til en konkret fremtidsfuldmægtig.
2.5. Afgørelser om ændring af ikraftsatte fremtidsfuldmagter
Familieretshuet har ikke truffet afgørelse om ændring af en fremtidsfuld-
magt, efter at den er sat i kraft.
2.6. Afgørelser om ophør af en fremtidsfuldmagt
Familieretshuset har alene truffet to afgørelser om ophør af en fremtidsfuld-
magt efter ikraftsættelsen. I det ene tilfælde blev fremtidsfuldmagten ophæ-
vet, mens det i det andet tilfælde blev vurderet, at fremtidsfuldmagtsgiveren
ikke var habil til at bringe fremtidsfuldmagten til ophør.
2.7. Klagesager over afgørelser om fremtidsfuldmagter
Diagrammet nedenfor viser antallet af klager til Civilstyrelsen over Famili-
eretshusets afgørelser. Diagrammet omfatter både afgørelser, hvorefter en
fremtidsfuldmagt er sat i kraft, og afgørelser, hvorefter en fremtidsfuldmagt
ikke er sat i kraft. Der er i alt modtaget 80 klagesager i perioden fra den 1.
september 2017 til den 7. september 2022.
De 80 sager fordeler sig på følgende emner:
•
•
•
4 sager vedrører betingelserne for oprettelse af papirbaseret frem-
tidsfuldmagt
17 sager vedrører betingelserne for ikraftsættelse (lovens § 7, stk. 1)
17 sager vedrører betænkelighed ved ikraftsættelse (lovens § 7, stk.
3, 1. pkt.)
Side 11/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
2631160_0012.png
•
•
•
•
30
25
23 sager vedrører betænkelighed ved en bestemt del af fremtidsfuld-
magten (lovens § 7, stk. 3, 2. pkt.)
1 sag vedrører betænkelighed ved en fremtidsfuldmægtig (lovens §
7, stk. 3, 2. pkt.)
4 sager vedrører klageberettigelse eller -frist
14 sager vedrører øvrige spørgsmål
28
21
20
16
15
10
5
0
0
2017
2018
2019
2020
2021
2022
8
7
Kilde: Civilstyrelsen.
2.8. Ansøgninger om etablering af værgemål
Fremtidsfuldmagtsordningen er tænkt som et enkelt og privatretligt alterna-
tiv til bl.a. værgemål. Justitsministeriet har derfor fundet det relevant at un-
dersøge, om ordningens indførelse har haft en effekt på antallet af iværksatte
værgemål. Diagrammet nedenfor viser antallet af indkomne ansøgninger om
etablering af værgemål, som Familieretshuset har modtaget i perioden 2017-
2021. Tallene omfatter samtlige ansøgninger, dvs. både sager, hvor der er
iværksat værgemål, og sager, hvor der ikke er iværksat værgemål.
Side 12/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
2631160_0013.png
7.500
7.000
6.500
6.000
5.500
5.000
4.500
4.009
4.000
3.500
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
4.417
4.631
5.337
5.565
6.864
6.542
Kilde: Familieretshuset.
Tabellen viser, at der er er sket en stigning i antallet af ansøgninger om etab-
lering af værgemål. Det kan indikere, at indførelsen af fremtidsfuldmagts-
ordningen endnu ikke har haft en betydning for udviklingen i antallet af vær-
gemålssager. Det er dog Justitsministeriets opfattelse, at det er for tidligt at
konkludere noget om fremtidsfuldmagtsordningens betydning for udviklin-
gen på værgemålsområdet, ligesom der knytter sig en række usikkerheder
til konklusion på baggrund af tallene. Justitsministeriet vil således fortsat
følge udviklingen på dette område.
3. Høring
Justitsministeriet har til brug for evalueringen iværksat en høring med hen-
blik på at afdække relevante myndigheders og organisationers erfaringer
med fremtidsfuldmagtsordningen. Høringen har været baseret på konkrete
høringstemaer, som er identificereret ved, at Justitsministeriet i forbindelse
med indhentelsen af de statistiske oplysninger, jf. pkt. 2 ovenfor, bad de
myndigheder, som administrerer ordningen (Domstolsstyrelsen, Tinglys-
ningsretten, Familieretshuset og Civilstyrelsen) samt Digitaliseringsstyrel-
sen om input til relevante høringstemaer. Høringsparterne er i øvrigt blevet
opfordret til at oplyse samtlige af deres erfaringer med ordningen.
Følgende myndigheder og organisationer har modtaget høringen, som i øv-
rigt sideløbende har været tilgængelig på høringsportalen.dk:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Byretterne, Advo-
katrådet (Advokatsamfundet), Alzheimerforeningen, Andelsboligforenin-
gens fællesrepræsentation ABF, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Copen-
Side 13/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
hagen Business School, Juridisk Institut, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Kredit Råd, Dansk Revisorforening,
Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske Familieadvokater,
Danske Regioner, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerfor-
ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Ejendomsforeningen Danmark,
Ejendomsmæglernes Landsorganisation, Finans Danmark, Forbrugerom-
budsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forbrugerklagenævnet, Foreningen af
Speciallæger, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Faste Værger i
Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring & Pension,
FSR-danske revisorer, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Investerings-
foreningsrådet, Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Universi-
tet, Det Juridiske Fakultet, Lægeforeningen, Parkinsonforeningen, Pengein-
stitutankenævnet, Praktiserende Lægers Organisation, Realkreditankenæv-
net, Retslægerådet, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på
Færøerne, Syddansk Universitet, Juridisk Institut, Udbetaling Danmark, Æl-
dre Sagen, Aalborg Universitet, Juridisk Institut, Aarhus Universitet, Juri-
disk Institut.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Advokatrådet (Advokatsamfundet),
Alzheimerforeningen, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Danske Advokater,
Danske Arveretsadvokater, Danske Familieretsadvokater, Danske Regio-
ner, Danske Ældreråd, Forbrugerrådet Tænk, Forsikring & Pension, Hjer-
nesagen, KL, Lægeforeningen og Ældre Sagen.
I pkt. 3.1-3.10 nedenfor gennemgås hovedpunkterne i de modtagne hørings-
svar. Justitsministeriets bemærkninger hertil fremgår i
kursiv.
Danske Advokater, Danske Arveretsadvokater og Danske Familieadvokater
har afgivet et fælles høringssvar, som i det følgende benævnes ”Danske Ad-
vokater m.fl.”.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger,
der ikke vedrører selve fremtidsfuldmagtsordningen, indgår ikke i evalue-
ringen.
Side 14/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
3.1. Generelt
Østre Landsret, Vestre Landsret, Dansk Folkeoplysnings Samråd, For-
brugerrådet Tænk
og
Forsikring & Pension
har ikke bemærkninger til
fremtidsfuldmagtsordningen.
Alzheimerforeningen
finder, at fremtidsfuldmagter kan være et enkelt, pri-
vatretligt alternativ til værgemål. Foreningen finder dog, at der pt. i praksis
er for mange problemer forbundet med ordningen, til at den samlet set lever
op til det formål. I den forbindelse peger foreningen på, at hver fjerde sam-
tale på foreningens telefonrådgivning omhandler ordningen. En analyse af
mere end 30.000 samtaler på foreningens telefonrådgivning viser, at hen-
vendelser om fremtidsfuldmagtsordningen primært vedrører digitale for-
hold, generel information om ordningen eller problemstillinger relateret til
plejehjem.
Danske Advokater m.fl.
bifalder overordnet fremtidsfuldmagtsordningen.
Foreningerne er enige i, at der er behov for regulering af området, samt at
fremtidsfuldmagten er et relevant og hensigtsmæssigt alternativ til værge-
mål. Foreningerne mener dog, at ordningen begrænser fremtidsfuldmagts-
giverens aftalefrihed uhensigtsmæssigt og peger i den forbindelse på selv-
kontraheringsforbuddet (forbuddet mod at en fremtidsfuldmægtig indgår af-
taler med sig selv) i lovens § 13.
Danske Regioner
bemærker, at sygehusene ikke har den store konkrete er-
faring med fremtidsfuldmagtsordningen. Den erfaring, sygehusene har, om-
fatter primært rådgivning og vejledning til patienter og pårørende vedrø-
rende ordningen.
Hjernesagen
er stor tilhænger af, at borgerne kan få større indflydelse på,
hvordan deres forhold skal varetages, hvis de på et tidspunkt ikke længere
har evnen til at varetage egne forhold. Det er en styrkelse af selvbestemmel-
sesretten, at borgerne har fået mulighed for selv at pege på, hvem der skal
repræsentere dem og varetage deres forhold, når de ikke selv kan.
KL
anfører, at kommunerne generelt er glade for, at borgerne har mulighed
for selv at tage stilling til, hvem der skal varetage deres interesser, når de
ikke længere selv kan, og oplever også tilfredshed hos borgerne.
Lægeforeningen, Danske Ældreråd
og
Ældre Sagen
har alene afgivet be-
mærkninger til bestemte høringstemaer.
Side 15/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes generelt positive tilken-
degivelser og tager dem som udtryk for, at der er behov for en fremtidsfuld-
magtsordning, og at ordningen har fundet bredt fodfæste og overordnet set
fungerer efter hensigten.
3.2. Information og vejledning
Alzheimerforeningen
finder, at der er behov for en større og målrettet in-
formationsindsats om ordningen.
Danske Regioner
anfører, at en neurologisk afdeling i en region har været
med til at udarbejde en video til patienter og pårørende med mistanke om
demens, hvori der gøres opmærksom på fremtidsfuldmagtsordningen.
Hjernesagen
finder, at alt for få mennesker har kendskab til fremtidsfuld-
magtsordningen, og at der derfor er behov for oplysning af befolkningen,
bl.a. gennem undervisning i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne samt
gennem banker, forsikringsselskaber og kommuner. Foreningen peger på, at
der er usikkerhed om forskellen på en fremtidsfuldmagt og en generalfuld-
magt.
Danske Advokater m.fl.
og
Danske Ældreråd
finder, at der generelt er
behov for en offentliggørelse af Familieretshusets praksis på området, så der
kan tages højde for praksis ved udformningen af en fremtidsfuldmagt.
Justitsministeriet noterer sig, at flere høringsparter peger på, at der er be-
hov for en målrettet indsats for at udbrede kendskabet til ordningen samt
sikre information om ordningens specifikke indhold.
Justitsministeriet er enig i, at tilstrækkelig information og vejledning er af-
gørende for, at fremtidsfuldmagtsordningen bliver udbredt som tilsigtet og
anvendt i overensstemmelse med sit formål. Justitsministeriet har løbende
haft fokus herpå og udarbejdede således i forbindelse med ordningens
ikraftsættelse en vejledning om ordningen, som bl.a. indeholder skabeloner
til udformning af en fremtidsfuldmagt. Vejledningen er bl.a. tilgængelig på
borger.dk.
Der er desuden udarbejdet en vejledning til den digitale oprettelse af en
fremtidsfuldmagt på tinglysning.dk. Digitaliseringsstyrelsen og Justitsmini-
steriet har endvidere i samarbejde oprettet en side om fremtidsfuldmagts-
Side 16/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
ordningen på borger.dk, som løbende opdateres, bl.a. på baggrund af bru-
gererfaringer. Justitsministeriet er i øvrigt i løbende dialog med de ansvar-
lige myndigheder for at sikre, at informationen om ordningen er let tilgæn-
gelig og opdateret.
Familieretshuset varetager sagsbehandlingen på området, herunder sager
om ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter, og har således med den praktiske
anvendelse af ordningen at gøre. Borgerne, der anvender ordningen, kom-
mer derfor typisk i kontakt med Familieretshuset, og Justitsministeriet har
derfor indhentet et bidrag fra Familieretshuset vedrørende den konkrete
vejledning af borgere:
”Familieretshuset kan bekræfte, at en betydelig del af den tele-
foniske betjening af borgere i Familieretshuset vedrører frem-
tidsfuldmagter. En del af disse henvendelser vedrører forhold,
som Familieretshuset som myndighed ikke kan eller skal være
behjælpelig med at oplyse om, herunder konkrete forslag til det
nærmere indhold af en konkret fremtidsfuldmagt, formuleringen
heraf, fortolkning og rækkevidden af indholdet af en oprettet
fremtidsfuldmagt, praktiske spørgsmål vedrørende Fremtids-
fuldmagtsregistrets funktionalitet mv. Henvendelsen kommer
fra såvel borgere, pårørende, myndighedspersoner som advoka-
ter.
Familieretshuset er ikke bekendt med baggrunden for disse hen-
vendelser, herunder om det skyldes ukendskab til ordningen hos
andre relevante instanser. Imidlertid er det erfaringen fra opkal-
dene, at spørgeren inden opkaldet ofte ikke har forsøgt at tilegne
sig den viden, som fremgår af bl.a. Justitsministeriets vejled-
ningsmateriale og Civilstyrelsens og Familieretshusets hjem-
mesider.”
Justitsministeriet vil fortsat have fokus på vejledning og information på om-
rådet. Derudover vil ministeriet indlede en dialog med relevante myndighe-
der og interessenter om, hvordan information og vejledning kan målrettes,
så kendskabet til ordningen styrkes.
I forhold til det anførte ønske om offentliggørelse af praksis vedrørende af-
gørelser om fremtidsfuldmagter, kan Justitsministeriet oplyse, at Civilsty-
relsen som klageinstans for Familieretshusets afgørelser på området har
offentliggjort 14 afgørelser, som er tilgængelige på Retsinformation. Ci-
vilstyrelsen vil løbende offentliggøre afgørelser på Retsinformation.
Side 17/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
3.3. Oprettelse af en fremtidsfuldmagt
Det følger af § 1 i lov om fremtidsfuldmagter, at den, der er fyldt 18 år og i
stand til at handle fornuftsmæssigt, kan oprette en fremtidsfuldmagt. Det
betyder, at fremtidsfuldmagtsgiveren skal være i stand til at forstå konse-
kvenserne af det. Man kan f.eks. ikke oprette en fremtidsfuldmagt, hvis man
er under værgemål.
Fremtidsfuldmagten kan gives til en eller flere fremtidsfuldmægtige med
henblik på at varetage fuldmagtsgiverens økonomiske og/eller personlige
forhold, jf. lovens § 2, stk. 1. Fuldmagten kan også afgrænses til at angå et
bestemt eller flere bestemte forhold.
Fremtidsfuldmagten skal efter lovens § 3, stk. 1, oprettes i Fremtidsfuld-
magtsregisteret gennem anvendelse af den digitale selvbetjening på tinglys-
ning.dk. Fuldmagten skal efterfølgende vedkendes for en notar for at være
oprettet gyldigt. Notarvedkendelsen skal ske inden 6 måneder fra fuldmag-
tens oprettelse. Borgere, der er fritaget for kravet om at modtage digital post
fra det offentlige, kan dog oprette en papirbaseret fremtidsfuldmagt, jf. § 3
i bekendtgørelse nr. 1018 af 23. august 2017 om fremtidsfuldmagter (heref-
ter ”bekendtgørelsen”). Oprettelsen og vedkendelsen af papirbaserede frem-
tidsfuldmagter foregår samtidig ved fysisk fremmøde hos Familieretshuset.
3.3.1. Generelt om oprettelsesprocessen
Advokatrådet
bemærker, at oprettelsen i det digitale fremtidsfuldmagtsre-
gister fungerer hensigtsmæssigt. Det er betryggende, at det er muligt – ud-
over at indsætte fremtidsfuldmagten som digital tekst – at uploade et af fuld-
magtsgiveren underskrevet (med kuglepen) eksemplar af fremtidsfuldmag-
ten. Vedkendelse for notaren er den retssikkerhed, der er for, at det er fuld-
magtsgiver, som har vedstået indholdet af fremtidsfuldmagten.
Danske Advokater m.fl.
finder det hensigtsmæssigt at give mulighed for at
uploade bilag ved oprettelsen af fremtidsfuldmagter i Fremtidsfuldmagtsre-
gisteret, ligesom der bør være mulighed for at oprette en gensidig fremtids-
fuldmagt.
Justitsministeriet har noteret sig de positive tilkendegivelser.
Justitsministeriet bemærker, at oprettelsen i Fremtidsfuldmagtsregisteret
sker i to trin. Først udfyldes fremtidsfuldmagten med angivelse af en række
stamoplysninger om fuldmagtsgiver og fuldmægtige samt indhold. Derefter
Side 18/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
underskrives fremtidsfuldmagten ved anvendelse af digital signatur. I den
forbindelse kan der uploades bilag, hvis man f.eks. har udformet fremtids-
fuldmagten i et særskilt dokument. Vejledning om oprettelsen i Fremtids-
fuldmagtsregisteret fremgår af den tekniske vejledning på tinglysning.dk.
For så vidt angår det anførte om oprettelse af en gensidig fremtidsfuldmagt
bemærker Justitsministeriet, at en fremtidsfuldmagt er et personligt doku-
ment, hvorved én person (fremtidsfuldmagtsgiveren) giver en eller flere kon-
krete fuldmægtige adgang til at handle for sig. Habilitetskrav ved oprettel-
sen stilles således til den enkelte fuldmagtsgiver. En oprettelsesproces, hvor
flere fremtidsfuldmagtsforhold kobles sammen, vurderes ikke at hænge sam-
men hermed. Der er dog intet til hinder for, at f.eks. ægtefæller hver især
opretter en fremtidsfuldmagt og indsætter hinanden som fremtidsfuldmæg-
tig.
Alzheimerforeningen
bemærker, at ca. 15 procent af de samtaler på fore-
ningens telefonrådgivning, som vedrører fremtidsfuldmagtsordningen, dre-
jer sig om oprettelse, både i forhold til vejledning og den omstændighed, at
oprettelsen er digital.
Danske Regioner
oplyser, at en region har oplyst, at et af regionens hospi-
taler har bemærket, at det er ganske omstændeligt både at oprette en frem-
tidsfuldmagt og sætte den i kraft. Den adspurgte afdeling har dog ikke kon-
krete erfaringer hermed.
Danske Ældreråd
bemærker, at fremtidsfuldmagter kan oprettes på en til-
gængelig skabelon, som er enkel og nem at anvende.
Hjernesagen
oplever, at oprettelse af en fremtidsfuldmagt er vanskelig for
nogle grupper. Foreningen mener derfor, at der er risiko for, at der skabes
ulighed i samfundet mellem dem, som formår at sikre sig selv gennem en
fremtidsfuldmagt, og dem som ikke formår det. Det skyldes, at nogle grup-
per har svært ved at forstå ordningen, at oprette en fremtidsfuldmagt digitalt
på Tinglysningsrettens hjemmeside eller en papirbaseret fremtidsfuldmagt
eller at finde hjælp til at oprette en fremtidsfuldmagt.
KL
bemærker, at kommunerne oplever, at arbejdet med at oprette en frem-
tidsfuldmagt kan være svært for almindelige borgere. Vejledningen til ske-
maet er vanskelig at forstå, så mange borgere vælger at få en advokat til at
gøre det for dem. Nogle advokater overser dog kravet om tinglysning og
Side 19/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
opretter fremtidsfuldmagten som en generalfuldmagt. KL har supplerende
bemærket, at det bør overvejes, om det er nødvendigt, at fremtidsfuldmagten
skal tinglyses for at være gyldig.
Justitsministeriet har noteret høringsparternes bemærkninger om, at opret-
telsesprocessen for nogle borgere kan virke vanskelig, herunder fordi ord-
ningen er digital.
Det bærende hensyn bag fremtidsfuldmagtsordningen er, at den skal være
så enkel og bredt tilgængelig som mulig. Dertil kommer, at ordningen skal
være anvendelig og velfungerende i praksis, hvilket der allerede i oprettel-
sesfasen tages højde for. Det er således et tungtvejende hensyn, at en frem-
tidsfuldmagt skal kunne anvendes løbende i et stadig mere digitaliseret sam-
fund, bl.a. i forhold til kommunikation med og repræsentation over for det
offentlige, hvilket i dag foregår digitalt. Tilsvarende gælder i udpræget grad
i forhold til private aktører, og f.eks. foregår kommunikation med pengein-
stitutter og foretagelse af bankdispositioner i dag i overvejende grad ved
brug af digital selvbetjening. Dette forudsætter, at fremtidsfuldmagten op-
rettes – og let kan anvendes – digitalt.
En sådan digital løsning er i øvrigt i overensstemmelse med den politiske
aftale om digitaliseringsklar lovgivning fra 2018, hvorefter digitalisering
skal indtænkes systematisk i lovgivningsprocessen, og lovgivningen skal til-
passes den digitale tidsalder.
Justitsministeriet anerkender, at visse borgere kan have vanskeligheder ved
at oprette fremtidsfuldmagten digitalt. På den baggrund omfatter ordningen
en undtagelse til kravet om digitaloprettelser derved, at borgere, som er fri-
taget fra kravet om digital kommunikation med det offentlige, kan oprette
en papirbaseret fremtidsfuldmagt ved personligt møde i Familieretshuset.
Justitsministeriet finder – i lyset af at samfundet i stigende grad digitalise-
res, og borgerne bliver mere og mere digitaliseringsparate – at udfordrin-
gerne skal adresseres via vejledning og information. Hertil kommer, at
fremtidsfuldmagtsordningen er baseret på en nær relation og et tillidsfor-
hold mellem fremtidsfuldmagtsgiveren og fremtidsfuldmægtigen, at frem-
tidsfuldmægtigen i visse tilfælde allerede på oprettelsestidspunktet derfor
yder hjælp og støtte til fuldmagtsgiveren, og at den pågældende om nødven-
digt også vil kunne støtte og hjælpe i oprettelsesfasen.
Side 20/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
For så vidt angår behovet for bistand fra en advokat henviser Justitsmini-
steriet til, at fremtidsfuldmagtsordningen er tænkt som enkel og let tilgæn-
gelig ordning for den enkelte privatperson. Med henblik på at understøtte
dette udarbejdede Justitsministeriet i forbindelse med ordningens ikrafttræ-
den en vejledning til borgerne, som indeholdt skabeloner – standardkoncep-
ter – i form af eksempler på de forventelig mest almindelige fremtidsfuld-
magtsløsninger, som må antages at ville dække de almindelige borgeres be-
hov. Forud for udgivelsen var vejledningen inkl. koncepter i høring hos re-
levante interessenter. Sigtet med materialet – og ordningen – er, at alle bor-
gerne på egen hånd vil have mulighed for at oprette en fremtidsfuldmagt.
Der henvises til det generelle arbejde med information og vejledning henvi-
ses der til pkt. 3.2 ovenfor.
Danske Advokater m.fl. og Ældre Sagen
anfører, at oprettelsen og ved-
kendelsen af papirbaserede fremtidsfuldmagter bør ske hos notaren i stedet
for Familieretshuset. Foreningerne bemærker, at det er uhensigtsmæssigt, at
oprettelse og vedkendelse sker ved den samme myndighed (Familieretshu-
set), som efterfølgende skal foretage prøvelsen ved ikraftsættelsen, ligesom
der opleves en forskelligartet behandling ved henholdsvis Familieretshuset
og notaren.
Adgangen til at oprette en papirbaseret fremtidsfuldmagt skal sikre, at bor-
gere, der ikke er i stand til at oprette en fremtidsfuldmagt digitalt, ikke bliver
afskåret fra at benytte ordningen.
Det er et bærende hensyn bag fremtidsfuldmagtsordningen, at den er så en-
kel, smidig og let tilgængelig som muligt. Omfanget af myndighedsinvolve-
ring er derfor begrænset til situationer, hvor hensynet til fuldmagtsgiverens
retssikkerhed gør det påkrævet. Derfor er oprettelsen som udgangspunkt di-
gital. Formålet med den efterfølgende vedkendelse for notar er at modvirke
misbrug, herunder ved at efterprøve at fuldmagtsgiveren fornuftsmæssigt er
i stand til at oprette fuldmagten og påse, at den pågældende ikke er under-
givet pres. Notarens opgaver er således – i lighed med hvad der gælder ved
oprettelse af testamente – begrænset hertil.
I de undtagelsestilfælde, hvor der gøres brug af adgangen til at oprette en
papirbaseret fremtidsfuldmagt, vil der være behov for, at en myndighed re-
gistrerer fremtidsfuldmagten i det digitale fremtidsfuldmagtsregister, fordi
borgeren ikke selv gør dette. Det blev ved indførelsen af ordningen vurderet,
Side 21/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
at Familieretshuset, som en forvaltningsmyndighed – og den myndighed,
der primært forestår sagsbehandlingen af fremtidsfuldmagter i form af bl.a.
afgørelser om ikraftsættelse – var nærmest til også at oprette fremtidsfuld-
magten i det digitale register. Notaren, der hører under domstolene, er der-
imod ikke en myndighed, der almindeligvis varetager administrative opga-
ver. Det blev fundet hensigtsmæssigt, at vedkendelsen af fuldmagten sker
samtidig med oprettelsen. I den forbindelse påser Familieretshuset, på
samme måde som notaren ved digitalt oprettede fuldmagter, fuldmagtsgive-
rens identitet, evne til at handle fornuftsmæssigt, og at oprettelsen af frem-
tidsfuldmagten er udtryk for den pågældendes egen beslutning.
Det er fortsat Justitsministeriets opfattelse, at det overordnede sigte med
ordningen stemmer bedst overens hermed. Justitsministeriet bemærker, at i
takt med at ordningen fungerer i længere og længere tid, må det antages, at
færre og færre personer vil have behov for at oprette papirbaserede frem-
tidsfuldmagter, fordi generationerne generelt bliver mere og mere digitale.
Lægeforeningen
oplyser, at foreningen – på baggrund af en henvendelse
fra et medlem – er blevet opmærksom på, at der i et tilfælde blev oprettet
fremtidsfuldmagt, selvom fuldmagtsgiver på oprettelsestidspunktet ikke var
i stand til at handle fornuftsmæssigt.
Justitsministeriet er ikke bekendt med den konkrete sag, som Lægeforenin-
gen henviser til. Ministeriet bemærker dog, at der – selvom der er indhentet
en lægeerklæring vedrørende fremtidsfuldmagtsgiverens tilstand på tids-
punktet for ikraftsættelse – også kan foreligge oplysninger om fremtidsfuld-
magtsgiverens tilstand på oprettelsestidspunktet, som medfører, at Familie-
retshuset afviser en anmodning om ikraftsættelse. For så vidt angår Fami-
lieretshusets behandling af anmodninger om ikraftsættelse af fremtidsfuld-
magter henvises der til pkt. 7.2 nedenfor.
3.3.2. Antallet af fremtidsfuldmægtige
KL
oplyser bl.a., at kommunerne oplever stor tilfredshed med, at borgeren
kan vælge flere fremtidsfuldmægtige og frit kan formulere, hvad fuldmagten
skal omfatte.
Justitsministeriet har noteret sig den positive tilkendegivelse.
Side 22/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
3.3.3. Sagsbehandlingstid i forbindelse med notarvedkendelse
Danske Advokater m.fl.
bemærker, at der opleves en lang ventetid på en
notartid ved nogle byretter, ligesom der bør arbejdes med den geografiske
tilgængelighed i forhold til yderområder.
Justitsministeriet har indhentet et bidrag fra Domstolsstyrelsen, som er an-
svarlig for administrationen af Danmarks domstole, vedrørende ventetiden
ved notarerne:
”For så vidt angår Justitsministeriets spørgsmål omkring den
gennemsnitlige ventetid ved notarer kan Domstolsstyrelsen op-
lyse, at der ikke gælder værnetingsregler for notarforretninger.
Borgere, virksomheder mv. kan derfor få foretaget notarforret-
ninger ved en hvilken som helst ret, de måtte ønske. Borger,
virksomheder mv. har således mulighed for at vælge notar ud
fra andre hensyn end et nærhedshensyn fx ledig tid.
Til illustration kan det fremhæves, at pr. 30. august 2022 er den
næste ledige tid til bestilling af fremtidsfuldmagt ved Køben-
havns Byret den 8. september 2022. Tilsvarende er den næste
ledige tid til bestilling af fremtidsfuldmagt ved Retten i Svend-
borg den 12. september 2022.”
På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at der er en passende
tilgængelighed i forhold til at få foretaget notarforretninger.
3.4. Ikraftsættelse af fremtidsfuldmagt
Det følger af lovens § 7, stk. 1, at Familieretshuset træffer afgørelse om at
sætte fremtidsfuldmagten i kraft, hvis fuldmagtsgiveren må anses for at
være i en tilstand som omhandlet i § 1. Fremtidsfuldmagten vil alene få virk-
ning efter Familieretshusets afgørelse. En anmodning om at sætte en frem-
tidsfuldmagt i kraft indgives til Familieretshuset af fuldmagtsgiveren eller
af fremtidsfuldmægtigene i forening, jf. lovens § 4, stk. 1. Anmodningen
skal efter lovens § 5, stk. 1, som udgangspunkt vedlægges en lægeerklæring
om, at fuldmagtsgiveren er kommet i den tilstand, jf. § 1, som fremtidsfuld-
magtens ikraftsættelse er betinget af.
Når Familieretshuset skal vurdere, om fremtidsfuldmagten kan sættes i
kraft, påser Familieretshuset for det første, at fremtidsfuldmagten er gyldigt
oprettet, altså at fuldmagten er oprettet i Fremtidsfuldmagtsregisteret, un-
derskrevet digitalt af fuldmagtsgiveren, og at fuldmagten er forsynet med en
notarpåtegning. Familieretshuset ser desuden på, om fuldmagtsgiveren er
Side 23/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
ude af stand til at varetage sine forhold inden for de områder, som er omfat-
tet af fuldmagten. Dette vil som udgangspunkt ske på grundlag af den ved-
lagte lægeerklæring. Familieretshuset kan om nødvendigt – undtagelsesvist
– indhente yderligere oplysninger om fuldmagtsgiverens forhold, jf. lovens
§ 6. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, kan fremtidsfuldmagten ikke sæt-
tes i kraft.
Fremtidsfuldmagten kan ikke sættes i kraft, hvis det på grundlag af de fore-
liggende oplysninger findes betænkeligt. Knytter betænkeligheden sig alene
til en bestemt del af fremtidsfuldmagten eller til en bestemt fremtidsfuld-
mægtig eller subsidiær fremtidsfuldmægtig, kan Statsforvaltningen sætte
fremtidsfuldmagten delvis i kraft, jf. lovens § 7, stk. 3. Det kan også være
tilfældet, hvis der er tvivl om fremtidsfuldmægtigens evner, eller hvis der i
øvrigt er begrundet tvivl om, hvorvidt fuldmagtsforholdet vil kunne fungere
på betryggende vis.
3.4.1. Udarbejdelse af lægeerklæring
Danske Regioner
bemærker, at sygehusene sjældent er involveret i udar-
bejdelsen af lægeerklæringer, da det typisk er praktiserende læger, der er
involveret heri.
KL
bemærker, at kommunerne oplever en meget tilbageholdende tilgang fra
de praktiserende læger i forhold til at vurdere, at en fremtidsfuldmagt skal
sættes i kraft. Ikraftsættelsen er et meget stort indgreb for fremtidsfuld-
magtsgiveren. Kommunerne oplever dog i praksis, at nogle praktiserende
læger – også i sager, hvor borgeren ikke længere kan varetage sine økono-
miske og personlige forhold – er afvisende over for en aktivering og hænger
fast i et gammeldags ”umyndiggørelsesbegreb”. KL foreslår, at der sættes
mere fokus på oplysning af praktiserende læger om reglernes indhold og
hensigt.
Lægeforeningen
vurderer, at processen omkring udfærdigelse af lægeer-
klæring til brug for ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt er velfungerende
og ikke giver anledning til større, praktiske problemer for de praktiserende
læger. Foreningen bemærker, at den var dybt involveret i udformningen af
den lægeerklæring, som skal udfyldes forud for ikraftsættelse af fremtids-
fuldmagten, og det er foreningens opfattelse, at erklæringen opfylder det
formål, som var hensigten med den. Foreningen opfordrer dog til, at frem-
tidsfuldmægtigen medbringer dokumentation af fuldmagtsforholdet, når der
indhentes lægeerklæring til brug for ikraftsættelsen.
Side 24/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes generelle tilfredshed med
den del af processen om ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter, der drejer sig
om udarbejdelse af lægeerklæring.
I forhold til bemærkningen om, at ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt er et
indgreb over for den enkelte, bemærkes det, at ordningen er baseret på fri-
villighed. Det er således fremtidsfuldmagtsgiveren, som selvstændigt har
besluttet at oprette en fremtidsfuldmagt og udpege en eller flere fremtids-
fuldmægtige, som vedkommende har tillid til. Ikraftsættelsen af fremtids-
fuldmagten er således udmøntningen af en beslutning, som fuldmagtsgive-
ren aktivt har truffet selv. Det bemærkes desuden, at selvom fremtidsfuld-
mægtigen(e) ved ikraftsættelsen af en fremtidsfuldmagt får beføjelser til at
handle på vegne af fuldmagtsgiveren, bevarer fuldmagtsgiveren juridisk set
– på samme måde som i et almindeligt fuldmagtsforhold – sin ret til at
handle på egne vegne.
Justitsministeriet er enig i, at det er nødvendigt med oplysning og vejledning
af de involverede aktører, særligt lægerne og fremtidsfuldmægtigene. Det
bemærkes, at der løbende arbejdes på vejledning og information om frem-
tidsfuldmagtsordningen, ligesom Justitsministeriet fortsat vil have fokus på
informationsindsatsen. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 ovenfor.
For så vidt angår Lægeforeningens bemærkning om, at fremtidsfuldmægti-
gen ved indhentelsen af lægeerklæringen skal medbringe en kopi af regi-
streringen af fremtidsfuldmagten, bemærker Justitsministeriet, at det frem-
går af § 14, stk. 1, i bekendtgørelse om fremtidsfuldmager, at fremtidsfuld-
mægtigen sammen med fuldmagtsgiveren eller om nødvendigt fuldmagtsgi-
verens nærmeste pårørende anmoder fuldmagtsgiverens læge om at udar-
bejde lægeerklæringen. Fremtidsfuldmægtigen kan som udgangspunkt ikke
indhente lægeerklæringen uden at inddrage fuldmagtsgiveren. Det er op til
lægen at vurdere, hvorvidt det er nødvendigt, at fuldmagtsgiveren og frem-
tidsfuldmægtigen sammen møder op til en konsultation hos lægen.
3.4.2. Familieretshusets behandling af anmodninger om ikraftsættelse
Alzheimerforeningen
anfører, at 40 procent af de samtaler på dens telefon-
rådgivning, som vedrører fremtidsfuldmagtsordningen, drejer sig om ikraft-
sættelse. Der har været nævnt konkrete tilfælde, hvor Familieretshuset har
afvist at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft ud fra en vurdering af, at frem-
tidsfuldmagtsgiver ikke var i stand til at handle fornuftsmæssigt på oprettel-
Side 25/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
sestidspunktet. Det er foreningens opfattelse, at Familieretshusets sagsbe-
handling i sådanne tilfælde går ud over, hvad der var tiltænkt med fremtids-
fuldmagtsordningen.
Justitsministeriet har noteret sig, at en stor andel af samtalerne på Alzhei-
merforeningens telefonrådgivning drejer sig om spørgsmål i forbindelse
med ikraftsættelse.
Familieretshusets behandling af anmodninger om ikraftsættelse er nærmere
beskrevet i forarbejderne til loven, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 135
som fremsat, pkt. 4.2.4-4.2.6.
Det fremgår heraf, at Familieretshuset for det første skal påse, at fremtids-
fuldmagten er gyldigt oprettet. Det vil sige, at den er oprettet i Fremtids-
fuldmagtsregisteret og efterfølgende vedkendt for en notar inden for den an-
givne tidsfrist på 6 måneder, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1018 af 23.
august 2017 om fremtidsfuldmagter med senere ændringer, og i den forbin-
delse forsynet med en notarpåtegning. Hvis fremtidsfuldmagten undtagel-
sesvis er oprettet uden brug af den digitale selvbetjeningsløsning, skal Fa-
milieretshuset påse, at den er påført en myndighedspåtegning i den forbin-
delse.
For så vidt angår prøvelsen af grundlaget for en ikraftsættelse af fremtids-
fuldmagten, er udgangspunktet, at hvis de lægelige oplysninger dokumente-
rer en sygdomstilstand eller svækkelse, der i almindelighed fører til, at per-
soner ikke har evne til at varetage deres forhold, kan Familieretshuset i al-
mindelighed også lægge til grund, at anmodningens indgivelse er udtryk for,
at tilstanden er indtrådt.
Som det absolutte udgangspunkt, er det forudsat i forarbejderne til loven, at
Familieretshuset skal træffe afgørelse om ikraftsættelse alene på baggrund
af den fremlagte lægeerklæring vedrørende fremtidsfuldmagtsgiverens til-
stand på tidspunktet for ikraftsættelse og kun undtagelsesvist skal foretage
en mere omfattende prøvelse. Af hensyn til fuldmagtsgiverens retssikkerhed
vurderes det hensigtsmæssigt, at hvis der foreligger oplysninger om frem-
tidsfuldmagtsgiverens tilstand på oprettelsestidspunktet, som medfører, at
Familieretshuset finder ikraftsættelsen betænkelig, så kan Familieretshuset
afvise anmodningen om ikraftsættelse. Det kan f.eks. være, fordi de lægelige
oplysninger indikerer, at fuldmagtsgiveren ikke var i stand til at handle for-
nuftsmæssigt på oprettelsestidspunktet, og at habilitetskravet i lovens § 1
Side 26/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
derfor ikke har været opfyldt. Der henvises til Folketingstidende 2015-16,
A, L 135 som fremsat, pkt. 4.2.6. Dette skal ses som en ekstra retsgaranti i
forhold til fuldmagtsgiveren.
Justitsministeriet har indhentet et bidrag fra Familieretshuset, der oplyser
følgende om sagsbehandlingen:
”Familieretshuset foretager i forbindelse med behandlingen af
en ansøgning om ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt som den
altovervejende hovedregel ingen prøvelse af, hvorvidt fremtids-
fuldmagtsgiver var habil på oprettelsestidspunktet og dermed
gyldigt kunne oprette en fremtidsfuldmagt.
Sker ansøgningen om ikraftsættelse imidlertid tidsmæssigt tæt
på oprettelsestidspunktet samtidig med, at der af lægeerklærin-
gen fremgår udførlige oplysninger om opretterens helbreds-
mæssige tilstand forud for oprettelsen af fremtidsfuldmagten, vil
disse oplysninger kunne føre til, at Familieretshuset forholder
sig til opretterens habilitet på oprettelsestidspunktet. Familie-
retshuset har således i relativ få tilfælde afslået at sætte frem-
tidsfuldmagten i kraft, fordi opretteren på baggrund af de læge-
lige udtalelser ikke er vurderet habil på oprettelsestidspunktet
og dermed ikke gyldigt har kunnet oprette en fremtidsfuld-
magt.”
Alzheimerforeningen
bemærker, at der i nogle tilfælde er indhold i en
fremtidsfuldmagt, som efter Familieretshusets vurdering ikke kan sættes i
kraft. Det kan f.eks. være en bestemmelse om, at den fremtidsfuldmægtige
må anvende fremtidsfuldmagtsgivers NemID.
Det fremgår af § 7, stk. 3, 2. pkt., i lov om fremtidsfuldmagter, at Familie-
retshuset kan sætte en fremtidsfuldmagt delvis i kraft, når der knytter sig
betænkelighed til en bestemt del af fremtidsfuldmagten. Det kan f.eks. være
situationer, hvor fremtidsfuldmagten indeholder instruktioner til fremtids-
fuldmægtigen om ulovlige handlinger, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L
135 som fremsat, pkt. 4.2.6. Det kan f.eks. være en bestemmelse om, at frem-
tidsfuldmægtigen må anvende fremtidsfuldmagtsgiverens NemID. En sådan
bestemmelse er i strid med reglerne om NemID og kan derfor ikke sættes i
kraft.
Baggrunden for, at en fremtidsfuldmagt i sådanne tilfælde kan sættes delvist
i kraft – frem for at blive afvist i sin helhed – er, at fuldmagtsgiverens be-
stemmelser og ønsker således efterkommes i videst muligt omfang.
Side 27/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
2631160_0028.png
Det bemærkes, at fremtidsfuldmægtigen i den konkrete situation om NemID
i stedet kan anvende muligheden for at få en Digital Fuldmagt. Justitsmini-
steriet har indhentet et bidrag fra Digitaliseringsstyrelsen vedrørende Di-
gital Fuldmagt:
”Hvis en borger har en fuldt dækkende fremtidsfuldmagt, som
er sat i kraft, kan vedkommende få adgang til en række selvbe-
tjeninger via den fælles offentlige fuldmagtsløsning, Digital
Fuldmagt. På den måde kan borgeren med sit eget NemID/Mit-
ID handle på vegne af fremtidsfuldmagtsgiveren i de tilgænge-
lige selvbetjeningsløsninger. Se yderligere for procesbeskri-
velse på
borger.dk.”
Justitsministeriet vil opdatere vejledningen på dette punkt.
Danske Advokater m.fl.
finder, at det bør gøres muligt at sætte en frem-
tidsfuldmagt delvist i kraft, f.eks. en fremtidsfuldmagt, der omfatter både
personlige og økonomiske forhold, hvis fremtidsfuldmagtsgiveren alene er
ude af stand til at varetage sine økonomiske forhold.
Hjernesagen
bemærker, at foreningen alene har begrænset erfaring med
ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter. Foreningen beskriver dog et enkelt ek-
sempel, hvor det var vanskeligt at få en fremtidsfuldmagt sat i kraft, fordi
fremtidsfuldmagtsgiveren var i stand til at varetage sine personlige forhold,
og fremtidsfuldmagten omfattede både personlige og økonomiske forhold.
KL
opfordrer til, at der gives hjemmel til en delvis ikraftsættelse af frem-
tidsfuldmagten, så der kan ske ikraftsættelse for økonomiske forhold på et
tidspunkt, hvor borgeren fortsat er i stand til at varetage sine personlige for-
hold. Kommunerne oplever, at det er relevant ift. demenssygdom, hvor bor-
geren får et tidligere behov for hjælp ift. økonomien frem for personlige
forhold.
Ældre Sagen
mener, at der bør være mulighed for delvis ikraftsættelse af
en fremtidsfuldmagt, der omfatter både personlige og økonomiske forhold,
når fremtidsfuldmagtsgiver alene er ude af stand til at varetage sine økono-
miske forhold.
Som nævnt ovenfor følger det af § 7, stk. 3, 2. pkt., i lov om fremtidsfuld-
magter, at Familieretshuset kan sætte en fremtidsfuldmagt delvis i kraft, når
Side 28/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
der knytter sig betænkelighed til en bestemt del af fremtidsfuldmagten. Be-
stemmelsen lægger dog efter sin ordlyd ikke op til at omfatte en delvis ikraft-
sættelse i andre tilfælde, f.eks. i forhold til den del af en fremtidsfuldmagt,
som handler om økonomiske forhold, hvis lægeerklæringen viser, at fuld-
magtsgiveren fortsat kan varetage f.eks. personlige forhold.
Justitsministeriet har noteret sig, at flere høringsparter peger på et behov
for at kunne sætte en fremtidsfuldmagt, der omfatter både økonomiske og
personlige forhold, i kraft for så vidt angår den ene del, for at ordningen
kan leve fuldt ud op til sit formål.
Justitsministeriet finder, at problemstillingen bør undersøges yderligere og
vil på denne baggrund indlede en dialog med de relevante interessenter med
henblik på at afdække behovet for en ændring, fordelene og ulemperne ved
en ændring, samt i givet fald hvordan en sådan ændring bør udformes.
Danske Advokater m.fl.
bemærker, at det er uhensigtsmæssigt og uprak-
tisk, at en anmodning om ikraftsættelse skal indgives af fremtidsfuldmægti-
gene i forening, når der er flere fremtidsfuldmægtige. Foreningerne finder,
at hensynet til de øvrige fremtidsfuldmægtige kan varetages ved, at Famili-
eretshuset ved ikraftsættelsen skal tage stilling til eventuelle indsigelser her-
imod.
Det følger af § 4, stk. 1, i lov om fremtidsfuldmagter, at anmodning om
ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt skal indgives af fremtidsfuldmægtigene
i forening. Efter lovens forarbejder, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 135
som fremsat, pkt. 4.2.3, vurderes denne fremgangsmåde hensigtsmæssig,
fordi det er en forudsætning for en enkel og velfungerende fremtidsfuld-
magtsordning, at der er et velfungerende samarbejde mellem fremtidsfuld-
mægtigene. Hvis flere fremtidsfuldmægtige ikke kan opnå enighed om tids-
punktet eller grundlaget for indgivelsen af en ikraftsættelsesanmodning, er
der høj grad af risiko for, at de pågældendes handlinger også efterfølgende
vil være præget af uenighed og modstrid, hvilket kan være til skade for fuld-
magtsgiveren.
Justitsministeriet finder fortsat, at enighed er fundamentalt for, at en frem-
tidsfuldmagt kan fungere, og finder på den baggrund ikke anledning til at
foreslå ordningen justeret på dette punkt.
Side 29/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
3.4.3. Sagsbehandlingstid i forbindelse med ikraftsættelse af fremtidsfuld-
magter
Danske Advokater m.fl.
bemærker, at sagsbehandlingstiden er tilfredsstil-
lende, idet der går mellem 1-3 uger fra anmodning til ikraftsættelse.
Danske Ældreråd
bemærker, at der opleves lange sagsbehandlingstider i
Familieretshuset.
Hjernesagen
finder det vigtigt, at en fremtidsfuldmagt kan iværksættes in-
den for kort tid, da det både økonomisk og personligt har stor betydning for
den enkelte at have en til at repræsentere og handle for sig. Dette skyldes, at
nogle af de sygdomme, der kan nødvendiggøre ikraftsættelsen af fremtids-
fuldmagten, rammer pludseligt og ofte uden varsel, f.eks. stroke.
KL
bemærker, at nogle kommuner oplever, at der til tider kan være en noget
lang sagsbehandlingstid på at få sat en fremtidsfuldmagt i kraft. Den kan
være op mod to måneder i de længste tilfælde.
Justitsministeriet er enig i, at det er en forudsætning for en velfungerende
ordning, at en fremtidsfuldmagt kan blive sat i kraft inden for kort tid, når
behovet opstår. Dette hensyn er endvidere årsag til, at fremtidsfuldmægti-
gen(e) ved indgivelse af ikraftsættelsesanmodningen skal vedlægge de op-
lysninger, som er nødvendige for Familieretshusets vurdering af sagen. Ju-
stitsministeriet har derfor indhentet en udtalelse fra Familieretshuset, der
oplyser følgende om sagsbehandlingstiden:
”Familieretshuset har et servicemål på 4 uger for så vidt angår
sagsbehandlingstiden på ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter.
Dette servicemål overholdes – sagsbehandlingstiden ligger så-
ledes typisk på 2-4 uger. Det bemærkes i den forbindelse, at der
er tale om bruttosagsbehandlingstid. Da ansøgerne typisk ikke
indsender ansøgningen, lægeerklæringen og foretager betaling
af gebyret på samme tid, vil en del af sagsbehandlingstiden gå
med, at Familieretshuset fra ansøger [afventer at] modtage de
nødvendige oplysninger til behandling af sagen om ikraftsæt-
telse. Hertil kommer, at ansøgningsskemaet ofte ikke er udfyldt
korrekt, hvorfor Familieretshuset skal i kontakt med ansøger én
eller flere gange i den anledning. Der henvises til særskilt dialog
med Justitsministeriet om behovet for revision af ansøgnings-
skemaet.”
Side 30/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
På denne baggrund finder Justitsministeriet, at sagsbehandlingstiden ved
Familieretshuset er tilfredsstillende. Justitsministeriet har noteret sig, at
Familieretshuset har opmærksomhed på vigtigheden af en kort sagsbehand-
lingstid og følger sagsbehandlingstiderne nøje.
Der arbejdes – som anført af Familieretshuset – på en revision af blanketten
til brug for anmodning om ikraftsættelse, som er et bilag til bekendtgørelse
nr. 1018 af 23. august 2017 om fremtidsfuldmagter (bilag 2). Arbejdet med
en revideret blanket sker på baggrund af en brugerundersøgelse, som Fa-
milieretshuset har foretaget, og som har til hensigt at gøre ikraftsættelses-
processen nemmere og mere effektiv, så der sikres det bedst mulige grund-
lag for, at en fremtidsfuldmagt kan sættes i kraft inden for kort tid, når be-
hovet opstår. En revideret blanket vil blive implementeret gennem en æn-
dring af bekendtgørelsen.
3.5. Anvendelse af fremtidsfuldmagt
Når en fremtidsfuldmagt er sat i kraft, har fremtidsfuldmægtigen(e) de be-
føjelser til at handle på fuldmagtsgiverens vegne, som er bestemt i fuldmag-
ten. Omfatter fuldmagten økonomiske forhold, bliver fuldmagtsgiveren
umiddelbart berettiget og forpligtet over for tredjemand ved fremtidsfuld-
mægtigens handlinger i fuldmagtsgiverens navn og inden for fuldmagtens
område, jf. lovens § 9, stk. 1. Omfatter fuldmagten personlige forhold, re-
præsenteres fuldmagtsgiveren inden for fuldmagtens område af fremtids-
fuldmægtigen i forhold til offentlige myndigheder og private, når disse ud-
fører opgaver for det offentlige, jf. lovens § 10.
Det følger af lovens § 12, stk. 1, at fremtidsfuldmægtigen(e) skal følge frem-
tidsfuldmagtens anvisninger og inden for fuldmagtens område varetage
fuldmagtsgiverens interesser, herunder så vidt muligt inddrage fuldmagts-
giveren og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever, før fuldmagten an-
vendes i vigtigere forhold.
Fremtidsfuldmægtigen(e)s handlemuligheder er dog begrænset af bl.a.
lovens § 13, hvorefter fremtidsfuldmægtigen(e) ikke på fuldmagtsgiverens
vegne kan indgå retshandler med sig selv eller i øvrigt anvende fremtids-
fuldmagten i forhold, hvor der kan foreligge modstridende interesser (selv-
kontraheringsforbuddet).
Side 31/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
3.5.1. Generelt
Alzheimerforeningen
bemærker, at der mangler viden om fremtidsfuld-
magtsordningen, hvilket giver problemer med anerkendelse af en fremtids-
fuldmagts gyldighed hos offentlige myndigheder, herunder kommuner og
SKAT, samt private aktører.
Danske Regioner
bemærker, at det er et hospitals opfattelse, at fremtids-
fuldmagtsordningen ikke anvendes så meget. Der indhentes samtykke fra
nærmeste pårørende eller værge ved behandlingen af inhabile patienter, hvis
der ikke er udarbejdet en fremtidsfuldmagt.
Hjernesagen
bemærker, at dens medlemmer få gange har oplevet, at anven-
delsen af en fremtidsfuldmagt har været problematisk, fordi en offentlig
myndighed ikke havde tilstrækkeligt kendskab til ordningen.
KL
bemærker, at der hos kommunerne er en opfattelse af, at viden om frem-
tidsfuldmagtsordningen er meget lidt udbredt i samfundet, hvorfor de frem-
tidsfuldmægtige ofte skal forklare og dokumentere. KL opfordrer til at op-
lyse om, at fremtidsfuldmagter kan ses i personbogen.
Justitsministeriet har noteret sig, at høringsparterne påpeger et behov for
information og vejledning om ordningen. Det bemærkes, at der løbende ar-
bejdes på vejledning og information om fremtidsfuldmagtsordningen, lige-
som Justitsministeriet fortsat vil have fokus på informationsindsatsen. Der
henvises i øvrigt til pkt. 3.2 ovenfor.
KL
bemærker, at muligheden for at oprette en fremtidsfuldmagt har haft
positiv betydning for behandling af sager om flytning uden samtykke efter
serviceloven. Det skyldes en væsentlig mere smidig arbejdsgang og en let-
tere sagsbehandling for pårørende og kommunen ift. det administrative ar-
bejde, som en ansøgning om værgemål ville medføre.
Justitsministeriet har noteret sig fremtidsfuldmagtsordningens positive be-
tydning for kommunernes behandling af sager om flytning uden samtykke
efter serviceloven, efter at fremtidsfuldmægtige blev tillagt kompetence efter
denne lov. Det er ministeriets opfattelse, at dette viser, at ordningen funge-
rer som et privatretligt alternativ til værgemål.
Side 32/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
3.5.2. Anvendelsen af fremtidsfuldmagten i situationer, hvor der kræves di-
gital signatur eller identifikation (samspillet med den digitale udvikling)
Advokatrådet
vurderer, at fremtidsfuldmagten og digital signatur fungerer
hensigtsmæssigt ift. dispositioner over fuldmagtsgiverens faste ejendom.
Danske Advokater m.fl.
bemærker, at der alene ses et samspil mellem
fremtidsfuldmagtsordningen og NemID/MitID på en række enkeltstående
områder, og at der er behov for en mere generel løsning, der giver den frem-
tidsfuldmægtige mulighed for at anvende sit eget NemID/MitID.
Det er vigtigt for en velfungerende fremtidsfuldmagtsordning, at den prak-
tiske anvendelse af en fremtidsfuldmagt er så enkel og effektiv som muligt,
herunder særligt i forhold til anvendelsen af digital signatur, når samfundet
bliver stadig yderligere digitaliseret.
Justitsministeriet finder det derfor positivt, at anvendelsen af fremtidsfuld-
magten i situationer, hvor der kræves digital signatur eller identifikation,
fungerer godt på nogle områder.
Der er dog fortsat fokus på samspillet mellem fremtidsfuldmagtsordningen
og den digitale udvikling, og der er en løbende dialog mellem Justitsmini-
steriet og Digitaliseringsstyrelsen herom. Således er der bl.a. arbejde i gang
for at gøre det nemmere for fremtidsfuldmægtigen at oprette en Digital
Fuldmagt.
For så vidt angår muligheden for at få Digital Fuldmagt som fremtidsfuld-
mægtig henvises der til Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger i pkt. 3.4.2
ovenfor.
3.5.3. Forbuddet mod at fremtidsfuldmægtigen indgår aftaler med sig selv
(selvkontrahering)
Advokatrådet
finder, at der bør anlægges en fast generel vurdering af, hvor-
når der er tale om ”modstridende interesser”.
Danske Advokater m.fl., Danske Ældreråd
og
Ældre Sagen
finder, at
selvkontraheringsforbuddet kan give anledning til udfordringer i praksis,
fordi forbuddet er absolut. Det er f.eks. ikke muligt for en ægtefælle som
fremtidsfuldmægtig at sælge parternes fælles bolig og bruge provenuet til at
købe en mindre bolig.
Side 33/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
Ældre Sagen
foreslår, at der i nogle tilfælde bør kunne ses bort fra selvkon-
traheringsforbuddet.
Danske Advokater m.fl.
foreslår at give mulighed for, at det i fremtidsfuld-
magten bestemmes, at fremtidsfuldmægtigen uanset selvkontraheringsfor-
buddet kan foretage bestemte dispositioner. Danske Advokater m.fl. bemær-
ker desuden, at der er konflikt mellem selvkontraheringsforbuddet og ad-
gangen til at give gaver.
Danske Ældreråd
foreslår, at man tillader selvkontrahering, såfremt resten
af familien inddrages.
Justitsministeriet har noteret sig, at flere høringsparter peger på, at det bør
overvejes at justere selvkontraheringsforbuddet for at sikre, at fremtidsfuld-
magtsordningen kan leve fuldt op til sit formål.
Selvkontraheringsforbuddet indebærer, at fremtidsfuldmægtigen ikke på
fuldmagtsgivers vegne kan indgå retshandler med sig selv eller i øvrigt an-
vende fremtidsfuldmagten i forhold, hvor der kan foreligge modstridende
interesser. Forbuddet er indført af hensyn til fuldmagtsgiverens retssikker-
hed, herunder risikoen for misbrug af fuldmagten i forhold til, at fremtids-
fuldmægtigen kan disponere for at begunstige sig selv.
Da formålet med evalueringen af lov om fremtidsfuldmagter netop er at
identificere områder med behov for justering, og da høringssvarene tyder
på, at der er behov for en justering af selvkontraheringsforbuddet, vil Ju-
stitsministeriet under inddragelse af relevante parter overveje behovet for
justering. Herom henvises der til pkt. 4 nedenfor.
For så vidt angår bemærkningerne om en ægtefælles mulighed for at sælge
parternes fælles bolig og anvende provenuet til køb af en mindre bolig, be-
mærkes det, at selvkontraheringsforbuddet i almindelighed ikke er til hinder
for, at en fremtidsfuldmægtig, der tillige er fuldmagtsgiverens ægtefælle, af-
hænder en ejendom, som ægteparret ejer i sameje. Når fuldmagtsgiveren og
fremtidsfuldmægtigen ejer en ejendom i sameje, vil de pågældendes interes-
ser i forbindelse med et salg normalt være sammenfaldende. Dette gælder
også, hvis ejendommen afhændes til et fælles barn, jf. Folketingstidende
2015-16, A, L 135 som fremsat, bemærkninger til § 13.
Side 34/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
For så vidt angår bemærkningen om samspillet mellem selvkontraherings-
forbuddet og muligheden for at give gaver som bestemt i fremtidsfuldmag-
ten, bemærker Justitsministeriet, at selvkontraheringsforbuddet ikke er til
hinder for, at fremtidsfuldmagten kan indeholde bestemmelser om gaver til
f.eks. fremtidsfuldmagtsgiverens børn, også selvom de (eller nogle af dem)
virker som fremtidsfuldmægtige. Fremtidsfuldmagtsgiveren kan således ved
udtrykkelig bestemmelse i fremtidsfuldmagten sikre gennemførelse af plan-
lagte gaveoverdragelser. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor fuldmagtsgive-
ren på et langt tidligere tidspunkt har besluttet, at vedkommendes barn skal
overtage et sommerhus eller en båd, når fuldmagtsgiveren ikke længere be-
nytter sig heraf.
3.5.4. Samspil med øvrig lovgivning
Danske Advokater m.fl. og Ældre Sagen
bemærker, at der er behov for en
afklaring af, om en fremtidsfuldmægtig skal ligestilles med en værge efter
den øvrige lovgivning, idet
Danske Advokater m.fl.
dog bemærker, at der
er foretaget en samkøring på social- og sundhedsområdet.
Som det fremgår af forarbejderne til lov om fremtidsfuldmagter, er frem-
tidsfuldmægtigens beføjelser i personlige forhold baseret på de almindelige
regler om repræsentation i forhold til offentlige myndigheder, jf. Folketing-
stidende 2015-16, A, L 135 som fremsat, pkt. 4.3.2. I det omfang der i anden
lovgivning er fastsat særlige regler om repræsentation, som begrænser den
almindelige adgang til at lade sig repræsentere, vil fremtidsfuldmægtigens
beføjelser således blive begrænset tilsvarende. Det er f.eks. tilfældet efter
visse bestemmelser i social- og sundhedslovgivningen, hvor personer, der
på en andens vegne kan samtykke til f.eks. behandling, er udtrykkeligt op-
regnet.
Fremtidsfuldmagtsordningen er således en bred og generel ordning, som
man falder tilbage på, hvis der ikke på særlige områder foreligger sådanne
særlige hensyn, der begrunder en særlig repræsentationsadgang. Hvis re-
præsentationsadgangen i særlovgivningen er begrænset, vil det være op til
myndighederne på det respektive område at vurdere, om de særlige hensyn,
der ligger til grund for en snæver repræsentationsadgang, spiller sammen
med fremtidsfuldmagtsordningen.
Det bemærkes, at der både i sundhedsloven og serviceloven er foretaget æn-
dringer som følge af fremtidsfuldmagtsordningens indførelse, så en frem-
tidsfuldmægtig i medfør af disse regler har visse beføjelser.
Side 35/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
Ældre Sagen
mener, at det bør afklares, om standardteksterne i Justitsmi-
nisteriets vejledning om fremtidsfuldmagter giver den fremtidsfuldmægtige
tilstrækkelige beføjelser, f.eks. til at tilslutte sig afgørelser efter service-
lovens §§ 136 e og 136 f samt muligheden for at give stedfortrædende
samtykke efter sundhedslovens § 18.
Det følger af servicelovens § 136 e, stk. 1, at personalet på et bo- og dagtil-
bud som led i omsorgen kan anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi
for at sikre personens tryghed, værdighed og omsorg, medmindre den på-
gældende modsætter sig anvendelsen. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at
en fremtidsfuldmægtig kan modsætte sig anvendelsen på vegne af fremtids-
fuldmagtsgiveren, når fuldmagten omfatter forholdet.
Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter indeholder fire kon-
cepter. Koncepterne er tænkt som en hjælp til personer, der ønsker at op-
rette en fremtidsfuldmagt, og er rettet mod de forventelige typetilfælde. Det
første koncept giver fuldmagt til alle personlige og økonomiske forhold,
mens det andet og tredje alene giver fuldmagt til alle personlige forhold
henholdsvis økonomiske forhold. Det fjerde giver alene fuldmagt til ét eller
flere specifikke forhold. Koncepterne er udformet med henblik på at dække,
hvad der almindeligvis vil være behov for.
Ordningen bygger dog på princippet om aftalefrihed, og det er derfor i sid-
ste ende op til fuldmagtsgiveren, hvad fremtidsfuldmagten skal omfatte.
Hvorvidt en given beslutning er omfattet af fremtidsfuldmagten, vil afhænge
af den konkrete fremtidsfuldmagts indhold.
3.5.5. Øvrige erfaringer
Danske Advokater m.fl.
finder, at lovens § 10 om afgræsning af, hvad der
kan gives fremtidsfuldmagt til i personlige forhold, giver anledning til ud-
fordringer. Udfordringerne har f.eks. vist sig i sondringen mellem person-
lige og økonomiske forhold. Det kan f.eks. være uklart, om en beslutning
om, at en gave skal være særeje, er et personligt eller økonomisk spørgsmål.
Efter lovens § 10 repræsenteres den, som har givet en anden fremtidsfuld-
magt i personlige forhold, inden for fuldmagtens område af fremtidsfuld-
mægtigen i forhold til offentlige myndigheder og private, når disse udfører
opgaver for det offentlige.
Side 36/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
Sondringen mellem personlige og økonomiske forhold må i reglen foretages
ud fra karakteren af dispositionen set fra fremtidsfuldmagtsgiverens side.
Ved en fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold forstås, at fremtidsfuldmæg-
tigen kan indgå alle aftaler inden for formueretsområdet, herunder give ga-
ver. Ved personlige forhold forstås, at fremtidsfuldmægtigen kan repræsen-
tere fuldmagtsgiveren inden for rammerne af, hvad der er muligt efter de
almindelige regler om repræsentation i forhold til offentlige myndigheder.
Det kan herefter anføres, at en beslutning om, at en gave skal være særeje,
er et udpræget økonomisk spørgsmål. Det bør dog bemærkes, at der – med-
mindre andet er bestemt i fuldmagten – alene kan gives sædvanlige gaver.
Spørgsmålet om særeje vil derfor næppe være aktuelt for gaver, der ikke er
udtrykkeligt bestemt i fuldmagten, som i givet kan indeholde evt. vilkår for
gaven, herunder bestemmelse om særeje.
Danske Ældreråd
mener, at det bør fremgå af loven, at fremtidsfuldmagts-
giverens familie skal involveres i beslutninger i henhold til fremtidsfuld-
magten, selvom fremtidsfuldmagten alene er tildelt én person.
Efter lovens § 12 skal fremtidsfuldmægtigen så vidt muligt inddrage fuld-
magtsgiveren og dennes ægtefælle eller samlever, før fuldmagten anvendes
i vigtigere forhold. Kravet skal sikre, at vigtigere dispositioner, der vil be-
røre ægtefællen eller samleveren, gennemføres med den pågældendes ind-
dragelse. Der kan være tale om dispositioner, der vedrører fællesboet, eller
over parrets faste bopæl.
Justitsministeriet bemærker, at der ved fastsættelsen af pligtens rækkevidde
er foretaget en afvejning mellem hensynet til, at fremtidsfuldmagten er nem
og enkel at anvende, og hensynet til, at de familiemedlemmer og andre, som
bliver berørte af fremtidsfuldmægtigens dispositioner, bliver inddraget i vi-
dest muligt omfang med henblik på at understøtte ordningens effektivitet og
funktionsdygtighed, idet tvister i et vist omfang vil kunne undgås. Det må
desuden indgå i afvejningen, at fremtidsfuldmagtsgiveren har vist fremtids-
fuldmægtigen tillid ved at vælge denne.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at det ville være upraktisk og byrde-
fuldt, hvis fremtidsfuldmægtigen – ud over hvad der allerede gælder – skulle
inddrage flere af fuldmagtsgiverens familiemedlemmer, og ministeriet fin-
der derfor, at pligten alene bør omfatte fuldmagtsgiveren og dennes ægte-
fælle eller samlever, da øvrige familiemedlemmer oftest vil være mere indi-
rekte berørt af fremtidsfuldmægtigens dispositioner.
Side 37/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
Danske Ældreråd
påpeger desuden, at samspillet med eventuelle andre
fuldmagter bør tydeliggøres, så det er helt klart, allerede når fremtidsfuld-
magten udarbejdes, hvordan dette stiller eventuelt andre fuldmagter i det
tilfælde, at fremtidsfuldmagten træder i kraft.
Ældre Sagen
finder, at der bør være mulighed for tilbagekaldelse af fuld-
magter i personlige forhold på lige fod med fuldmagter i økonomiske for-
hold efter lovens § 20.
Efter lovens § 20 kan en fremtidsfuldmægtig i økonomiske forhold tilbage-
kalde andre fuldmagter, der er meddelt af fuldmagtsgiveren inden for fuld-
magtens område. Fuldmagter, som ikke tilbagekaldes, vedbliver derimod
med at være i kraft. Det gælder, uanset om de er meddelt af fuldmagtsgive-
ren før eller efter fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse, jf. Folketingstidende
2015-16, A, L 135 som fremsat, bemærkninger til § 20. Der er tale om en
lovbestemt kompetence for fremtidsfuldmægtigen, og det er således ikke
nødvendigt, at der er truffet bestemmelse herom i fremtidsfuldmagten.
Bestemmelsen skal ses i lyset af, at det vil være uhensigtsmæssigt, hvis andre
fuldmagter i økonomiske forhold – som ofte er givet for at kunne anvendes
uden en udløbsdato – fortsat eksisterer uden mulighed for tilbagekaldelse,
efter at fremtidsfuldmagten er sat i kraft, fordi der vil være både en almin-
delig fuldmægtig og en fremtidsfuldmægtig, som kan foretage økonomiske
dispositioner på vegne af fremtidsfuldmagtsgiveren. Det kan give anledning
til tvivl om det indbyrdes forhold mellem de fuldmægtige. Det er Justitsmi-
nisteriets opfattelse, at en allerede gældende fuldmagt typisk vil omfatte
økonomiske forhold, f.eks. en betalingsserviceaftale.
På denne baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at forholdet til an-
dre fuldmagter er tilstrækkeligt tydeliggjort.
I forhold til fremtidsfuldmagt i personlige forhold bemærkes det, at reglerne
bygger på de almindelige forvaltningsretlige regler om partsrepræsenta-
tion, hvorefter en borger – medmindre der er fastsat særlige regler på et
givent område – kan lade sig repræsentere i forhold til offentlige myndighe-
der. I sådanne tilfælde vil fremtidsfuldmægtigen være umiddelbart legitime-
ret som partsrepræsentant, og der er således ikke samme behov for tilbage-
kaldelse. Det er Justitsministeriets opfattelse, at sådanne repræsentation-
serklæringer oftest vil være givet i forhold til enkeltstående sager.
Side 38/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
Ældre Sagen
anfører, at arvinger skal have ret til at se indholdet af en frem-
tidsfuldmagt og dokumentation for brugte midler.
Det fremgår af lovens § 3, stk. 1, at en fremtidsfuldmagt for at være gyldig
skal oprettes skriftligt i Fremtidsfuldmagtsregisteret og vedkendes for en
notar. Det er alene fremtidsfuldmagtsgiveren, Familieretshuset og domsto-
lene, der har adgang til fuldmagten på dette tidspunkt. Når fuldmagten sæt-
tes i kraft – og dermed får virkning – tinglyser Familieretshuset afgørelsen
om ikraftsættelse i Personbogen. Fremtidsfuldmagten vil herefter være of-
fentlig tilgængelig ved opslag i Personbogen. Baggrunden herfor er, at of-
fentlige myndigheder og private aftaleparter herefter kan se fuldmagten og
dermed sikre sig, at fremtidsfuldmægtigen har den fornødne fuldmagt til at
kunne handle på fuldmagtsgiverens vegne.
Da fremtidsfuldmagten med tinglysningen bliver offentlig tilgængelig, kan
arvinger således også gøre sig bekendt med indholdet af fuldmagten.
For så vidt angår dokumentation for anvendte midler, bemærkes det, at det
kan bestemmes i fremtidsfuldmagten, at en tredjepart skal have indseende
med, hvordan den, der har fremtidsfuldmagt, varetager sit hverv, jf. lovens
§ 2, stk. 3. Det betyder, at fuldmagtsgiveren kan bestemme i fremtidsfuld-
magten, at f.eks. en advokat, en revisor eller en person, som vedkommende
har tillid til, skal føre tilsyn med fremtidsfuldmægtigen. Et sådan privat til-
syn indebærer, at fremtidsfuldmægtigen på anmodning skal meddele den på-
gældende tilsynsperson oplysninger om forvaltningen af fuldmagtsforhol-
det. Det private tilsyns karakter og omfang beror i øvrigt på, hvad fuld-
magtsgiver nærmere har bestemt i fremtidsfuldmagten.
Familieretshuset fører desuden et ”hvilende tilsyn” med fremtidsfuldmæg-
tigen. Det betyder, at hvis Familieretshuset ved henvendelse eller på anden
måde bliver opmærksom på forhold, som må antages at stride mod fuld-
magtsgiverens interesser, kan Familieretshuset indlede en tilsynssag. Fami-
lieretshuset kan på baggrund af tilsynssagen meddele fremtidsfuldmægtigen
pålæg om f.eks. at føre regnskab og at foretage eller undlade at foretage
bestemte dispositioner m.v. Desuden kan Familieretshuset om nødvendigt
træffe afgørelse om fremtidsfuldmagtens ophør.
For så vidt angår dokumentation for anvendte midler fremgår det af lovens
§ 12, stk. 2, at fremtidsfuldmægtigen skal opbevare fornøden dokumentation
Side 39/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
for de dispositioner, som er foretaget på fuldmagtsgiverens vegne. Opbeva-
ringen skal sikre, at den pågældende kan redegøre for sine dispositioner i
forhold til tilsynet, hvis der måtte blive rejst en tilsynssag.
Ældre Sagen
anfører, at det bør afklares, om der skal indgives meddelelse
til Familieretshuset eller ske ny tinglysning, hvis en subsidiær fremtidsfuld-
mægtig skal bruge fremtidsfuldmagten til en enkelt opgave.
Som nævnt ovenfor er en fremtidsfuldmagt offentlig tilgængelig i Personbo-
gen efter ikraftsættelsen. Der er herefter ikke behov for ny tinglysning, når
en subsidiær fremtidsfuldmægtig skal anvende fremtidsfuldmagten, da den-
nes legitimation vil fremgå af fremtidsfuldmagten.
3.6. Tilbagekaldelse, ændring og ophør af fremtidsfuldmagt
En fremtidsfuldmagt, der ikke er sat i kraft, kan tilbagekaldes i overensstem-
melse med reglerne om oprettelse af fremtidsfuldmagt, jf. lovens § 22, stk.
2. Det vil sige, at fremtidsfuldmagten kan tilbagekaldes gennem anvendelse
af den digitale selvbetjeningsløsning på tinglysning.dk (eller undtagelsesvist
gennem henvendelse til Familieretshuset).
En fremtidsfuldmagt, der er sat i kraft, kan tilbagekaldes eller ændres, hvis
fuldmagtsgiveren er i stand til at forstå betydningen heraf. Familieretshuset
træffer efter anmodning fra fuldmagtsgiveren afgørelse herom, jf. lovens §
22, stk. 3.
I lovens §§ 24-26 er de grunde opregnet, der kan føre til en fremtidsfuld-
magts ophør, herunder fuldmagtsgiverens død eller fremtidsfuldmægti-
gen(e)s frasigelse af hvervet.
Ingen af høringsparterne har haft bemærkninger til dette emne.
3.7. Klage til Civilstyrelsen
Familieretshusets afgørelser efter loven, herunder afgørelser om ikraftsæt-
telse, ændring, tilbagekaldelse eller ophør af en fremtidsfuldmagt, kan på-
klages til Civilstyrelsen af fuldmagtsgiveren, fuldmagtsgiverens ægtefælle
eller samlever, fremtidsfuldmægtige og subsidiære fremtidsfuldmægtige, jf.
lovens § 29, stk. 1. Klagefristen er som udgangspunkt 4 uger, efter at klage-
ren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. lovens § 29, stk. 2.
Side 40/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
Herudover kan Civilstyrelsens afgørelser indbringes for domstolene efter de
almindelige regler om domstolskontrol med forvaltningen, jf. grundlovens
§ 63, stk. 1.
Advokatrådet
bemærker, at klager til Civilstyrelsen over afgørelser truffet
af Familieretshuset skal ske via digital selvbetjening, og at eventuelle part-
srepræsentanter skal udfylde de digitale skemaer sammen med parten. Efter
Advokatrådets opfattelse fremmer dette ikke en fri klageadgang og et to-
instansprincip i forvaltningen. Advokatrådet mener, at klagesystemet burde
være det samme som ved klage over den fremtidsfuldmægtige, hvor der ikke
er særlige krav til klagen.
Det fremgår af § 8, stk. 2, i lov om fremtidsfuldmagter, at justitsministeren
fastsætter regler om, at anmodninger om ikraftsættelse, der indgives til Fa-
milieretshuset i medfør af denne lov, og skriftlig kommunikation til og fra
Familieretshuset i forbindelse med behandlingen af anmodninger om ikraft-
sættelse skal foregå digitalt. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer,
særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
Bestemmelsen er udmøntet i § 20 i bekendtgørelse om fremtidsfuldmagt,
hvorefter skriftlig kommunikation med Familieretshuset skal foregå digitalt.
Det gælder dog ikke for personer, der er fritaget for kravet om at modtage
digital post fra det offentlige, jf. bekendtgørelse om fritagelse af fysiske per-
soner fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v.
Som beskrevet i pkt. 3.3.1 sker der en stigende digitalisering af samfundet.
Det gælder bl.a. i forhold til kommunikation med og repræsentation over
for det offentlige, der i dag foregår digitalt. Tilsvarende gælder i udpræget
grad i forhold til private aktører, og f.eks. foregår kommunikation med pen-
geinstitutter og foretagelse af bankdispositioner i dag i overvejende grad
ved brug af digital selvbetjening. Det er derfor hensigtsmæssigt, at også
kommunikation med Familieretshuset i relation til fremtidsfuldmagtsord-
ningen i vidt omfang foregår digitalt.
Justitsministeriet bemærker dog, at der hverken i loven eller bekendtgørel-
sen er fastsat formkrav til indgivelse af klage, herunder krav om anvendelse
af digital selvbetjening. Man er således ikke afskåret fra at indgive en klage
på papir.
Side 41/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
Danske Ældreråd
anfører, at Civilstyrelsens afgørelser bør kunne indbrin-
ges for domstolene, så eventuelle klager kan indbringes for to instanser.
Justitsministeriet bemærker, at adgangen til at indbringe Civilstyrelsens af-
gørelser for domstolene ikke er begrænset efter loven. Indbringelse kan så-
ledes ske efter de almindelige regler for domstolskontrol med forvaltningen,
jf. grundlovens § 63, stk. 1.
Ældre Sagen
anfører, at kredsen af klageberettigede også bør omfatte frem-
tidsfuldmagtsgiverens børn.
I forbindelse med udarbejdelsen af loven fandt Justitsministeriet, at der –
som følge af de retsvirkninger, der er forbundet med en fremtidsfuldmagts
ikraftsættelse – burde være klageadgang til Civilstyrelsen for de personer,
der direkte berøres af fuldmagtsforholdet, dvs. fuldmagtsgiveren, fremtids-
fuldmægtigene og eventuelle subsidiære fuldmægtige samt ligeledes fuld-
magtsgiverens ægtefælle eller samlever, som fuldmagtsforholdet ligeledes
vil have stor betydning for. Personer, som ikke er klageberettigede, men som
bliver opmærksomme på forhold, der kan rejse tvivl om fuldmagtsforholdets
hensigtsmæssighed, kan rette henvendelse til Familieretshuset som tilsyns-
myndighed, men de pågældende vil ikke kunne klage over Familieretshusets
afgørelse i tilsynssagen, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 135, som frem-
sat, bilag 1, pkt. 10.
I forbindelse med ikraftsættelsen af en fremtidsfuldmagt varetages hensynet
til de af fremtidsfuldmagtsgiverens børn, som ikke er fremtidsfuldmægtige
eller subsidiære fuldmægtige, gennem lovens § 4, stk. 3, hvorefter fuld-
magtsgiverens nærmeste pårørende skal underrettes af fremtidsfuldmægti-
gene om anmodningens indgivelse og om deres adgang til at gøre indsigelse
imod fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse over for Familieretshuset.
På denne baggrund finder Justitsministeriet ikke anledning til at foreslå æn-
dringer i kredsen af klageberettigede i lovens § 29, stk. 1.
Justitsministeriet har desuden noteret sig, at afgrænsningen af kredsen af
klageberettigede ikke ses at udgøre nogen væsentlig problemstilling i prak-
sis.
Side 42/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
3.8. Samspillet med værgemålssager
Fremtidsfuldmagtsordningen er indført med det formål at skabe et enkelt og
privatretligt alternativ til værgemål. Borgerne skal hermed få større indfly-
delse på, hvordan deres forhold skal varetages, hvis de på et tidspunkt ikke
længere har evne til at varetage disse selv, hvilket skal styrke selvbestem-
melsesretten.
Fremtidsfuldmagtsgiveren skal derfor i et vist omfang kunne give fremtids-
fuldmægtigen de samme beføjelser, som en værge har efter værgemålslo-
ven.
Ældre Sagen
peger på, at en fremtidsfuldmægtig skal have de samme hand-
lemuligheder, som en værge har efter værgemålsloven. Det vil sige, at en
fremtidsfuldmægtig skal kunne handle på vegne af fuldmagtsgiveren, både
angående økonomiske og personlige forhold. De to lovgivninger bør har-
moniseres, særligt i forhold til helbredskriteriet og tinglysning.
Som det fremgår af pkt. 1.1, er formålet med indførelsen af fremtidsfuld-
magtsordningen at skabe et enkelt og privatretligt alternativ til værgemål.
Ved udformningen af reglerne har Justitsministeriet lagt vægt på, at ordnin-
gen af hensyn til fuldmagtsgiverens selvbestemmelsesret skal være så ind-
holdsmæssigt bred som muligt. Ordningen omfatter derfor både økonomiske
og personlige forhold.
For så vidt angår afgrænsningen af personlige forhold over for værgemåls-
området fremgår det af bemærkningerne til lov om fremtidsfuldmagter, jf.
Folketingstidende 2015-16, A, L 135 som fremsat, pkt. 4.3.2, at det er vur-
deret, at værgens beføjelser i personlige forhold er ganske vidtgående –
navnlig i forhold til mere private forhold, som f.eks. spørgsmål om at af-
skære besøg fra familiemedlemmer, religiøse forhold m.v. Udøvelsen af så-
danne beføjelser kan efter omstændighederne være meget konfliktskabende
og vil dermed være vanskelige at forene med en ordning, der skal fungere
som et enkelt og privatretligt alternativ til værgemål. Efter Justitsministeri-
ets opfattelse er denne afgrænsning fortsat hensigtsmæssig i forhold til at
sikre en velfungerende, enkel og smidig ordning.
Som det fremgår af forarbejderne til loven, er det forudsat, at kriterierne i
lovens § 1 svarer til helbreds- og evnemangelskriterierne i værgemålslovens
§ 5, stk. 1 og 2. Afvigelsen i ordlyden af § 1 fra de nævnte bestemmelser i
værgemålsloven er alene begrundet i redaktionelle årsager og hensynet til
Side 43/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
en sproglig modernisering, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 135 som
fremsat, bemærkninger til § 1.
For så vidt angår tinglysning bemærker Justitsministeriet, at Familierets-
husets afgørelse om at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft – i lighed med æg-
tepagter og afgørelser om værgemål med fratagelse af retlig handleevne –
skal tinglyses i Personbogen, jf. lovens § 27, stk. 1. Formålet hermed er at
sikre, at fuldmagten er offentlig tilgængelig, således at tredjeparter kan gøre
sig bekendt med fuldmagten. Dermed er der ikke tvivl om fremtidsfuldmæg-
tigens legitimation til at handle på vegne af fuldmagtsgiveren.
Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at foreslå juste-
ringer vedrørende dette emne.
3.9. Øvrige erfaringer
KL
bemærker, at kommunerne kan opleve udfordringer i forhold til, om en
fremtidsfuldmagt er sat i kraft eller ej, og med at få adgang til en fremtids-
fuldmagt, der er sat i kraft. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis kommunerne
fik adgang til oplysninger om, hvorvidt en borger har oprettet en fremtids-
fuldmagt, men som endnu ikke er sat i kraft.
En fremtidsfuldmagt bliver først virksom, når Familieretshuset træffer af-
gørelse om at sætte den i kraft. Det er således første på dette tidspunkt, at
kendskab til fuldmagten er relevant for tredjeparter. Ved afgørelsen om
ikraftsættelse bliver fremtidsfuldmagten tinglyst i Personbogen, som er of-
fentligt tilgængelig, og derved kan enhver se fremtidsfuldmagten i dens hel-
hed. Kommunerne vil således gennem opslag i Personbogen til enhver tid
kunne se, om en borger har en ikraftsat fremtidsfuldmagt.
Med henblik på at afdække, hvilke udfordringer som kommunerne aktuelt
måtte møde i forhold til afklare, om en borger har en ikraftsat fremtidsfuld-
magt, vil Justitsministeriet gå i dialog med KL herom.
3.10. Myndighedernes erfaringer
I forbindelse med, at Justitsministeriet indledningsvis indhentede statistiske
oplysninger samt input til konkrete høringstemaer fra myndighederne, jf.
pkt. 3, har nogle myndigheder delt nogle generelle betragtninger om ordnin-
gen, baseret på deres erfaringer. Disse betragtninger og Justitsministeriets
bemærkninger hertil gennemgås nedenfor.
Side 44/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
Civilstyrelsen
bemærker, at Familieretshuset i nogle sager har afvist at
sætte en fremtidsfuldmagt i kraft på grund af oplysninger om fremtidsfuld-
magtsgiverens helbred på oprettelsestidspunktet. Det er særligt i situationer,
hvor der anmodes om ikraftsættelse kort tid efter fremtidsfuldmagtens op-
rettelse. Det kan være uhensigtsmæssigt, fordi der måske kun foreligger læ-
gelige oplysninger fra tiden før eller omkring oprettelsen i nogle tilfælde,
fordi borgerne har en forventning om, at en formgyldig fremtidsfuldmagt
kan sættes i kraft.
Civilstyrelsen henviser i den forbindelse til, at når Familieretshuset afviser
at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft, bygger det på en betænkelighedsvurde-
ring. Vurderingen af fremtidsfuldmagtens gyldighed afviger dermed fra den,
som foretages af testamenters gyldighed i forbindelse med en bodeling, hvor
der sker en traditionel bevisvurdering.
En fremtidsfuldmagt skal for at være gyldig som hovedregel oprettes skrift-
ligt i Fremtidsfuldmagtsregisteret ved anvendelse af den digitale selvbetje-
ning på tinglysning.dk, og efterfølgende vedkendes for en notar, jf. lovens §
3, stk. 1. Som nævnt i afsnit 3.3.1 kan borgere, som er fritaget fra kravet om
digital kommunikation med det offentlige, undtagelsesvist oprette en papir-
baseret fremtidsfuldmagt ved personligt møde i Familieretshuset.
Notaren afgiver ved sin påtegning af fremtidsfuldmagten bl.a. erklæring om,
hvorvidt fuldmagtsgiveren er i stand til fornuftsmæssigt at oprette fremtids-
fuldmagten, jf. lovens § 3, stk. 2, nr. 2. Hvis notaren er i tvivl om fuldmagts-
giverens evne til at handle fornuftsmæssigt, kan notaren afvise at påtegne
fuldmagten eller lade tvivlen fremgå af påtegningen, jf. bemærkningerne til
bestemmelsen i § 3, stk. 2, nr. 2. Notarens opgave er således at medvirke til
at sikre, at fremtidsfuldmagten er gyldigt oprettet. Hvis notaren har påteg-
net fremtidsfuldmagten uden bemærkninger, må det således som det helt
klare udgangspunkt antages, at fremtidsfuldmagtsgiveren har været i stand
til at oprette fremtidsfuldmagten.
Fremtidsfuldmagten kan sættes i kraft af Familieretshuset efter anmodning
fra fuldmagtsgiveren eller fremtidsfuldmægtigene i forening, hvis fuld-
magtsgiveren kommer i en tilstand som beskrevet i lovens § 1.
Fremtidsfuldmagten kan dog ikke sættes i kraft, hvis det på grundlag af de
foreliggende oplysninger findes betænkeligt, jf. lovens § 7, stk. 3, 1. pkt. Det
kan være situationer, hvor det – på trods af notarens påtegning – er betæn-
Side 45/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
keligt at sætte fremtidsfuldmagten i kraft, f.eks. fordi de lægelige oplysnin-
ger, som Familieretshuset har adgang til i forbindelse med ikraftsættelsen,
giver anledning til usikkerhed om enten grundlaget for ikraftsættelse eller
fremtidsfuldmagtens gyldighed. Bestemmelsen skal sikre, at en fremtidsfuld-
magt ikke sættes i kraft, hvis der er usikkerhed om, hvorvidt den er udtryk
for fuldmagtsgiverens vilje. Bestemmelsen er således udtryk for en balance-
ring af hensynet til at holde fremtidsfuldmagtsordningen enkel og privat
over for hensynet til fuldmagtsgiverens retssikkerhed derved, at det offent-
lige kan gribe ind i sådanne tilfælde.
Der henvises til Familieretshusets bidrag i pkt. 3.4.2 ovenfor for en beskri-
velse af prøvelsen af fuldmagtsgiverens helbred på oprettelsestidspunktet.
For så vidt angår Civilstyrelsens bemærkning om forskellen mellem prøvel-
sen af gyldigheden af fremtidsfuldmagter og testamenter bemærker Justits-
ministeriet, at en fremtidsfuldmagt og et testamente grundlæggende er to
forskellige ting. En fremtidsfuldmagt skal kunne virke til gavn for fuldmagts-
giveren i den pågældendes dagligdag. Tvivl om fuldmagtsforholdets legiti-
mitet strider i sagens natur derimod. Endvidere er det en forudsætning for
en velfungerende fremtidsfuldmagtsordning, at en fremtidsfuldmagt kan
blive sat i kraft inden for kort tid, når behovet opstår. Formålet med de fast-
satte regler om ikraftsættelsen er bl.a. at sikre, at sagsbehandlingen er ef-
fektiv og kort, og omfanget af Familieretshusets prøvelse er fastsat i over-
ensstemmelse hermed, herunder også ud fra det grundlæggende hensyn, at
ordningen er enkel og privatretlig. Et testamente angår derimod fordelingen
af en persons aktiver efter dennes død. Alene det tidsmæssige hensyn er så-
ledes markant anderledes i dette tilfælde.
Civilstyrelsen
bemærker desuden, at fremtidsfuldmagter i nogle tilfælde in-
deholder bestemmelser, som ikke kan sættes i kraft. Det kan være, fordi en
bestemmelse om gave overlader fuldmagtsgiveren et skøn med hensyn til
gavens indhold, og hvem gaven ydes til. Det kan desuden være en bestem-
melse om, at fremtidsfuldmægtigen skal anvende fremtidsfuldmagtsgive-
rens NemID. Problemstillingerne kan dog oftest løses ved, at fremtidsfuld-
magten sættes delvist i kraft, men at dette ikke nødvendigvis svarer til fuld-
magtsgiverens vilje.
Det fremgår af lovens § 7, stk. 3, 1. pkt., at en fremtidsfuldmagt ikke kan
sættes i kraft, hvis det på grundlag af de foreliggende oplysninger findes
betænkeligt. Familieretshuset kan dog sætte en fremtidsfuldmagt delvis i
Side 46/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
kraft, når betænkeligheden alene knytter sig til en bestemt del af fremtids-
fuldmagten eller til en bestemt fremtidsfuldmægtig eller subsidiær fremtids-
fuldmægtig, jf. § 7, stk. 3, 2. pkt.
Muligheden for delvis ikraftsættelse sikrer, at fuldmagtsgiverens selvbe-
stemmelse og vilje gennemføres i videst muligt omfang.
Delvis ikraftsættelse kan f.eks. ske, når fremtidsfuldmagten indeholder in-
struktioner til fremtidsfuldmægtigen om ulovlige handlinger, jf. Folketing-
stidende 2015-16, A, L 135 som fremsat, pkt. 4.2.6. Det kan eksempelvis
være en bestemmelse om, at den fremtidsfuldmægtige må anvende fremtids-
fuldmagtsgiverens NemID, fordi en sådan bestemmelse er i strid med reg-
lerne om NemID.
For så vidt angår bestemmelse om gaver følger det af lovens § 15, 2. pkt.,
at fremtidsfuldmægtigen – ud over sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i
misforhold til fuldmagtsgiverens kår – kan give gaver, der er bestemt i frem-
tidsfuldmagten. Det er en betingelse, at fuldmagtsgiveren udtrykkeligt har
truffet bestemmelse om gaven i fremtidsfuldmagten. Fuldmagtsgiveren vil
således ikke kunne overlade fremtidsfuldmægtigen et skøn med hensyn til
gavens indhold, og hvem gaven ydes til, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L
135 som fremsat, bemærkninger til § 15. Overlader fremtidsfuldmagten et
skøn til fremtidsfuldmægtigen, kan bestemmelsen således ikke sættes i kraft.
Fremtidsfuldmagtsordningen bygger på princippet om aftalefrihed, og det
er derfor op til fremtidsfuldmagtsgiveren at bestemme, hvad fremtidsfuld-
magten skal omfatte, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 135 som fremsat,
pkt. 2.4.2. Det er dog en kendsgerning, at aftalefriheden ikke er ubetinget.
Aftaler skal således respektere offentligretlige regler, herunder reglerne om
NemID. Derudover kan det være nødvendigt at stille krav til visse aftaler,
f.eks. krav til fuldmagtens udformning på områder, hvor der er hensyn til
undgå misbrug el.lign., herunder i forhold til gaver.
Justitsministeriet er opmærksom på, at det kan være vanskeligt for den en-
kelte borger at overskue de muligheder og faldgruber. Ministeriet finder
bedst, at dette imødegås gennem vejledning, og vil derfor fortsat have fokus
på dette. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 ovenfor.
Civilstyrelsen
oplyser, at styrelsen i en enkelt sag har stadfæstet Familie-
retshusets afgørelse om afvisning af en anmodning om ikraftsættelse,
Side 47/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
selvom det i klagen var anført, at der fandtes en tidligere fremtidsfuldmagt.
Den tidligere fremtidsfuldmagt var dog tilbagekaldt, da den nye fremtids-
fuldmagt blev oprettet.
Det følger af lovens § 22, stk. 1, at en fremtidsfuldmagt, der endnu ikke er
sat i kraft, kan ændres af fuldmagtsgiveren. Ændringen sker efter samme
proces, som gælder for oprettelse af fremtidsfuldmagter, jf. nærmere herom
i pkt. 3.3. Fuldmagtsgiveren opretter således en ny fuldmagt i Fremtidsfuld-
magtsregisteret. Ved den efterfølgende notarialforretning tilbagekaldes den
tidligere oprettede fuldmagt samtidig med vedkendelse af den nye fuldmagt.
Den tidligere fremtidsfuldmagt, som er tilbagekaldt, vil herefter ikke kunne
sættes i kraft, hvis fuldmagtsgiveren kommer i en tilstand som beskrevet i
lovens § 1. Baggrunden herfor er, at fuldmagten, der er erstattet af en ny
fuldmagt, ikke længere kan betragtes som værende udtryk for fuldmagtsgi-
verens vilje og selvbestemmelse.
Digitaliseringsstyrelsen
har peget på, at der kan være borgere, som ikke er
fritaget for kravet om at modtage digital post fra det offentlige, men som
alligevel ikke er i stand til at anvende digital selvbetjening og derfor bør
gives adgang til at oprette papirbaserede fremtidsfuldmagter. Styrelsen op-
fordrer til, at der foretages et skøn over, om en borger er i stand til at benytte
den obligatoriske selvbetjeningsløsning.
Efter § 3 i bekendtgørelse om fremtidsfuldmagter kan personer, der er fri-
taget for kravet om at modtage digital post fra det offentlige, jf. bekendtgø-
relse om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital
Post m.v., oprette en papirbaseret fremtidsfuldmagt. En tilsvarende bestem-
melse findes i bekendtgørelsens § 22 om anvendelse af digital kommunika-
tion.
Justitsministeriet har noteret sig Digitaliseringsstyrelsens bemærkning om,
at der kan være borgere, som ikke er omfattet af de gældende §§ 3 og 22 i
bekendtgørelsen, men som alligevel ikke er i stand til at anvende digital selv-
betjening.
Justitsministeriet vil herefter sammen med Digitaliseringsstyrelsen over-
veje, om bestemmelserne bør justeres.
Side 48/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
Domstolsstyrelsen
bemærker, at retternes erfaringer overordnet er, at det
fungerer godt med notarialforretninger angående fremtidsfuldmagter, da
fremtidsfuldmagten er overskuelig og godkendelsesprocessen klar. Der er
dog – i tilfælde hvor notarkunden har glemt eller er uvidende om, hvilket
sagsnummer fremtidsfuldmagten er oprettet under – problemer med at frem-
finde fremtidsfuldmagten i det digitale fremtidsfuldmagtsregister. Dom-
stolsstyrelsen og Tinglysningsretten er i dialog om en ændring af systemet
med henblik på at imødekomme udfordringerne med at søge i fremtidsfuld-
magtsregisteret.
Justitsministeriet har noteret sig, at retterne overordnet er positive omkring
vedkendelsen af fremtidsfuldmagter ved notaren. Ministeriet har desuden
noteret sig, at der er et samarbejde mellem Domstolsstyrelsen og Tinglys-
ningsretten med henblik på at løse evt. praktiske udfordringer relateret til
notarialforretningerne, og vil følge op på drøftelserne.
4. Justitsministeriets overvejelser
Det er Justitsministeriets opfattelse, at høringssvarene er udtryk for, at frem-
tidsfuldmagtsordningens interessenter generelt er tilfredse med ordningen.
Justitsministeriet finder derfor overordnet, at ordningen lever op til sit for-
mål.
De statistiske oplysninger vedrørende anvendelsen af ordningen viser end-
videre, at ordningen i stigende grad benyttes af borgerne, da der er sket en
betydelig årlig stigning i antallet af oprettede og ikraftsatte fremtidsfuld-
magter siden ordningens indførelse i 2017. Ordningen har dermed en stor
udbredelse, og det er Justitsministeriets forventning, at udbredelsen vil fort-
sætte i de kommende år.
Det er på baggrund af oplysningerne om oprettede og ikraftsatte fremtids-
fuldmagter Justitsministeriets vurdering, at der er flest erfaringer med op-
rettelsen af fremtidsfuldmagter, mens der alene er begrænsede erfaringer
med anvendelsen af fremtidsfuldmagter. Justitsministeriet vil derfor lø-
bende følge op på erfaringerne med ordningen, herunder særligt anvendel-
sen af fremtidsfuldmagter. Opfølgningen vil ske ved afholdelse af et årligt
statusmøde med myndighederne på området.
Som det også fremgår af bemærkningerne til de enkelte høringssvar i pkt. 3
ovenfor, er det Justitsministeriets opfattelse, at høringssvarene giver anled-
ning til at foretage en række opfølgende tiltag.
Side 49/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
For det første peger flere høringsparter på, at der er behov for en målrettet
indsats for at udbrede kendskabet til fremtidsfuldmagtsordningen samt sikre
information om ordningens specifikke indhold, jf. pkt. 3.2. Tilstrækkelig in-
formation og vejledning er afgørende for, at fremtidsfuldmagtsordningen
bliver udbredt som tilsigtet og anvendt i overensstemmelse med sit formål,
og Justitsministeriet vil derfor invitere interessenterne på området til en
drøftelse af, hvordan information og vejledning kan målrettes, og kendska-
bet til ordningen udbredes.
For det andet peges der på, at den nuværende afgrænsning af, hvem der und-
tagelsesvist kan oprette en papirbaseret fremtidsfuldmagt, er for snæver. Der
kan være borgere, som ikke er omfattet af de gældende §§ 3 og 22 i be-
kendtgørelse om fremtidsfuldmagter (papirbaseret oprettelse), fordi de ikke
er fritaget fra kravet om obligatorisk digital kommunikation med det offent-
lige, men som alligevel ikke er i stand til at anvende digital selvbetjening,
jf. pkt. 3.10. Der kan f.eks. være tale om borgere, som er i besiddelse af
NemID/
MitID, men som har benyttet adgangen til at give f.eks. pårørende en Digital
Fuldmagt. Justitsministeriet vil derfor sammen med Digitaliseringsstyrelsen
overveje, om afgræsningen af bekendtgørelsens §§ 3 og 22 bør justeres.
For det tredje opfordrer flere høringsparter til at give mulighed for en delvis
ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt i forhold til enten økonomiske eller
personlige forhold, hvis den fremlagte lægeerklæring på ikraftsættelsestids-
punktet viser, at fuldmagtsgiveren fortsat kan varetage f.eks. personlige for-
hold, men ikke økonomiske, jf. pkt. 3.4.2. Det er Justitsministeriets opfat-
telse, at problemstillingen overvejende vedrører den lægefaglige vurdering
af fremtidsfuldmagtsgiverens tilstand, og ministeriet finder derfor, at pro-
blemstillingen bør undersøges yderligere, herunder ved inddragelse af de
lægefaglige interessenter på området, med henblik på at vurdere, om der er
behov for en ændring af lov om fremtidsfuldmagter, samt i givet fald hvor-
dan en sådan ændring mest hensigtsmæssigt kan udformes.
Endelig foreslår flere høringsparter at ændre selvkontraheringsforbuddet, jf.
pkt. 3.5.4. Forbuddet er dog indført af hensyn til fuldmagtsgiverens retssik-
kerhed, herunder risikoen for misbrug af fuldmagten i forhold til, at frem-
tidsfuldmægtigen kan disponere for at begunstige sig selv. De statistiske op-
lysninger indikerer, at der alene er begrænsede erfaringer med anvendelsen
af fremtidsfuldmagter, herunder i forhold til selvkontraheringsforbuddet.
Side 50/51
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Evalueringsrapport om erfaringerne af lov om fremtidsfuldmagtsordningen, fra justitsministeren
Justitsministeriet finder derfor, at behovet for at justere selvkontraherings-
forbuddet bør afdækkes nærmere, herunder hvilke praktiske problemstillin-
ger forbuddet måtte give anledning til. Justitsministeriet vil med henblik
herpå invitere de relevante interessenter til en drøftelse af spørgsmålet. Af-
hængig af resultatet af drøftelserne, vil Justitsministeriet overveje, hvorvidt
– og i givet fald hvordan – det måtte være hensigtsmæssigt at justere reg-
lerne.
Justitsministeriet vil herefter iværksætte ovennævnte tiltag.
Side 51/51