REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 385
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. september 2022

Internationalt kontor

Mads Vigsø Bendsen

2022-3051-0087

2438780

Samlenotat vedrørende de sager på Justitsministeriets område, der for-

ventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-

14. oktober 2022

Side:

3-5

Punkt 1

Kampen mod straffrihed i forhold til begåede

forbrydelser i Ukraine

Statsorientering

e-Beviser: Forordning om europæiske editi-

ons- og sikringskendelser om elektronisk be-

vismateriale i straffesager

Statusorientering

e-Beviser: Direktiv om harmoniserede regler

for udpegning af retlige repræsentanter med

henblik på indsamling af bevismateriale i straf-

fesager

Statusorientering

Direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet

Politisk drøftelse/statusorientering

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)

Statusorientering

Uddannelse af dommere mv. og betydningen

heraf for adgangen til domstolene i regi af rets-

statsprincippet

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

6-13

Punkt 2a

14-23

Punkt 2b

24-29

Punkt 3

30-32

Punkt 4

33-35

Punkt 5

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

36-38

Punkt 6

Meningsudveksling

Opretholdelse af grundlæggende rettigheder i

en krisetid

Meningsudveksling

Rådskonklusioner om styrkelse af Det Euro-

pæiske Retlige Cybercrime Netværks kapaci-

teter

Godkendelse

39-41

Punkt 7

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 1: Kampen mod straffrihed i forhold til begåede for-

brydelser i Ukraine

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er ikke i sig selv omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. oktober 2022 med henblik på en statusopdatering vedrørende kam-

pen mod straffrihed i forhold til begåede forbrydelser i Ukraine. Det vides

ikke på dette stadie, hvad dagsordenspunktet konkret dækker over, men det

forventes, at der vil være tale om en opfølgning, som bl.a. vil berøre arbejdet

med at indsamle beviser for potentielt begåede krigsforbrydelser i Ukraine

som tidligere drøftet på rådsmødet i juni 2022. Sagen er ikke i sig selv om-

fattet af retsforbeholdet, men emnet vil også kunne vedrøre lovgivningsini-

tiativer, som er omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprin-

cippet er ikke relevant. Sagen har i sig selv hverken lovgivningsmæssige

eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side imødeser man en statusop-

datering af situationen i Ukraine med fokus på justitsområdet, ligesom man

anser det for vigtigt, at det sikres, at indsatsen med hensyn til indsamling af

beviser for potentielt begåede krigsforbrydelser i Ukraine er effektiv og vel-

koordineret.

2. Baggrund

Rusland indledte den 24. februar 2022 en invasion af Ukraine. Sidenhen har

der på tværs af de forskellige rådsformationer været afholdt en række møder

for bl.a. at koordinere et fælles svar på Ruslands handlinger.

På justitsområdet har der således været afholdt en række møder, der har an-

gået forskellige koordinationstiltag samt relevante lovgivningsinitiativer i

lyset af situationen i Ukraine.

Drøftelserne om koordination har indtil videre hovedsageligt angået, hvor-

dan medlemsstaterne kan bidrage til arbejdet med at indsamle beviser for

potentielt begåede krigsforbrydelser i Ukraine.

Med hensyn til lovgivningsinitiativer er forordningen om ændring af Euro-

just-forordningen (forordning (EU) nr. 2018/1727) for så vidt angår

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

Eurojusts indsamling, opbevaring og analyse af bevismateriale vedrørende

folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser trådt i

kraft den 1. juni 2022. Forordningen har til formål at åbne op for, at Eurojust

kan indsamle, opbevare og dele beviser for krigsforbrydelser og skal i et

bredere perspektiv bane vejen for, at Eurojust mere effektivt kan understøtte

medlemsstaternes indsatser på området. Det bemærkes, at forordningen er

omfattet af retsforbeholdet, men at Danmark har en samarbejdsaftale med

Eurojust.

Endvidere kan det i forhold til lovgivningsinitiativer nævnes, at der i regi af

Rådet, herunder forskellige Koordinationsudvalg, har været en indledende

drøftelse om behovet for at indføre EU-regler om straf for manglende over-

holdelse af såkaldte EU-sanktioner i form af indefrysning af aktiver. Denne

drøftelse vil også kunne blive taget op på rådsmødet.

Kommissionen har endvidere fremsat forslag til en rådsafgørelse, der skal

udvide listen over EU-kriminalitetsområder i TEUF artikel 83, stk. 1, med

henblik på at tilvejebringe traktathjemmel til at indføre de omtalte EU-sank-

tionsregler, som forventes at blive vedtaget på et kommende rådsmøde.

Kommissionen forventes efter vedtagelsen af rådsafgørelsen at fremsætte et

direktivforslag, som tilnærmer definitionen af strafbare handlinger og sank-

tioner på EU-plan. Det bemærkes, at forslaget til rådsafgørelse er omfattet

af retsforbeholdet, ligesom et kommende direktiv forventes at være det.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. oktober 2022 med henblik på en statusopdatering vedrørende kam-

pen mod straffrihed i forhold til begåede forbrydelser i Ukraine. Formand-

skabet har på nuværende tidspunkt ikke offentliggjort yderligere om, hvad

statusopdateringen nærmere skal gå ud på.

Det forventes dog, at der vil være tale om en generel orientering, som navn-

lig vil berøre indsamling af beviser for begåede krigsforbrydelser i Ukraine,

Eurojusts rolle på området, koordination af nationale bidrag og spørgsmålet

om behov for EU-regler om straf for manglende overholdelse af EU-sankti-

oner, herunder sanktioner indført som svar på Ruslands invasion af Ukraine.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til, at sagen skal drøftes på rådsmødet. Mere generelt for-

ventes der dog bred enighed på EU-plan om at støtte op om kampen mod

straffrihed i forhold til begåede forbrydelser i Ukraine.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen fordømmer på det kraftigste det russiske angreb på Ukraine, li-

gesom regeringen udtrykker sin fulde solidaritet med Ukraine og den ukra-

inske befolkning.

Fra dansk side tager man positivt imod en bredere politisk drøftelse om si-

tuationen i Ukraine med fokus på justitsområdet. Derudover anser man det

for vigtigt, at det sikres, at indsatsen med hensyn til indsamling af beviser

for potentielt begåede krigsforbrydelser i Ukraine er effektiv og velkoordi-

neret, herunder på EU-plan.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for en

lignende drøftelse i Rådet for Retlige og Indre Anliggender den 9.-10. juni

2022.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 2a): e-Beviser: Forordning om europæiske editions-

og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2018) 225 endelig

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. oktober 2022 med henblik på en statusorientering om forhandlin-

gerne med Europa-Parlamentet om forslaget til en forordning om europæi-

ske editions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesa-

ger. Rådet vedtog en generel indstilling til forordningsforslaget på rådsmø-

det (retlige og indre anliggender) den 7. december 2018 og til direktivfor-

slaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019.

Europa-Parlamentet vedtog en endelig position til forslagene den 14. de-

cember 2020, hvorefter der har pågået trilogforhandlinger om forslagene.

Formandskabet lægger for nuværende op til endelige trilogforhandlinger i

efteråret 2022 med henblik på indgåelse af en politisk aftale inden udgangen

af 2022. Forordningsforslaget har overordnet til formål at lette indsamlin-

gen af elektronisk bevismateriale på tværs af landegrænser i straffesager.

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Forordningsforslaget er omfattet af retsforbeholdet, og forslaget har derfor

i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Det

vurderes dog umiddelbart, at en vedtagelse af forordningsforslaget sam-

menholdt med en vedtagelse af det samtidigt fremsatte direktivforslag vil

have konsekvenser for Danmark. Det forventes, at man fra dansk side kan

tage statusorienteringen til efterretning.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 17. april 2018 en pakke bestående af et forslag

til forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk

bevismateriale i straffesager samt et forslag til direktiv om harmoniserede

regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af

bevismateriale i straffesager.

De to forslag supplerer de eksisterende EU-regler om retligt samarbejde,

herunder konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem EU’s

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

medlemsstater, samt den europæiske efterforskningskendelse. Danmark del-

tager ikke i sidstnævnte på grund af retsforbeholdet.

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82, stk. 1. I

henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet

vedrørende retlige og indre anliggender) deltager Danmark ikke i en kom-

mende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, der således ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 og 62. Direk-

tivforslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet, og Danmark deltager derfor

i en kommende vedtagelse af det foreliggende direktivforslag, der således

vil være bindende for og finde anvendelse i Danmark. Begge forslag skal

vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).

Forbedring af grænseoverskridende adgang til e-beviser har indgået i arbej-

det med strafforfølgelse i cyberspace, der bl.a. omfatter spørgsmål om kryp-

tering og e-beviser. Emnet har siden 2015 været drøftet på en række råds-

møder.

Rådet vedtog en generel indstilling til forordningsforslaget i forbindelse

med rådsmødet den 7. december 2018 og til direktivforslaget i forbindelse

med rådsmødet den 7.-8. marts 2019. Europa-Parlamentet vedtog den ende-

lige ordførerrapport den 14. december 2020.

Det bemærkes, at trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet om forslaget

blev indledt den 10. februar 2021, og at formandskabet lægger for nuvæ-

rende op til, at der afholdes endelige trilogforhandlinger i efteråret 2022 med

henblik på indgåelse af en politisk aftale inden udgangen af 2022. Da der

fortsat er en række væsentlige udeståender i forhandlingerne, forventes det

fortsat, at der i forbindelse med de kommende forhandlinger vil blive frem-

sat kompromisforslag.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. oktober 2022 med henblik på en statusorientering om forhandlin-

gerne med Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

Kommissionens oprindelige forordningsforslag har været genstand for en

række drøftelser på arbejdsgruppeniveau. Den følgende gennemgang afspej-

ler Rådets generelle indstilling til forordningsforslaget, der blev vedtaget på

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. december 2018. Det skal i

den forbindelse understreges, at der har pågået trilogforhandlinger, og at der

derfor løbende må forventes at blive fremsat kompromisforslag, der kan af-

vige fra Rådets generelle indstilling.

Forordningsforslaget bygger på princippet om gensidig anerkendelse og

indfører europæiske kendelser om (1) udlevering og (2) sikring af elektro-

nisk bevismateriale, der er lagret af en tjenesteudbyder, der udbyder sine

tjenester i EU. De to typer kendelser kan kun udstedes i forbindelse med

straffesager, herunder i forbindelse med efterforskning.

Begge typer kendelser vil skulle udstedes eller godkendes af en judiciel

myndighed i en medlemsstat (udstedelsesstaten) og fremsendes ved brug af

en særlig attest direkte til tjenesteudbyderen eller dennes retlige repræsen-

tant, som tjenesteudbyderen – i medfør af det samtidigt fremsatte direktiv-

forslag – har udpeget med henblik på indsamling af bevismateriale.

Forslaget adskiller sig fra andre retsakter, der bygger på princippet om gen-

sidig anerkendelse, ved, at myndighederne i den medlemsstat, hvor tjene-

steudbyderen er etableret eller repræsenteret (den fuldbyrdende medlems-

stat), som udgangspunkt ikke inddrages, idet kendelsen sendes direkte til

tjenesteudbyderen eller dennes retlige repræsentant.

Myndighederne i det land, hvor tjenesteudbyderen er etableret eller repræ-

senteret, vil kun blive inddraget i særlige tilfælde, eller hvis tjenesteudby-

deren eller repræsentanten ikke efterkommer kendelsen.

Forslaget finder kun anvendelse i grænseoverskridende situationer, det vil

sige i tilfælde, hvor tjenesteudbyderen er etableret eller repræsenteret i en

anden medlemsstat end udstedelsesstaten. I de tilfælde, hvor tjenesteyderen

er etableret eller repræsenteret i samme medlemsstat som den udstedende

myndighed, vil sikringen eller udleveringen af bevismaterialet skulle ske

efter nationale regler. Forslaget finder ligeledes anvendelse, hvis tjeneste-

udbyderen ikke er etableret eller repræsenteret i EU, men udbyder tjenester

i EU.

Efter forordningsforslaget skal kendelser således sendes direkte fra en myn-

dighed i en medlemsstat til en tjenesteudbyders retlige repræsentant i en an-

den medlemsstat. En sådan ordning ville rejse spørgsmål i henhold til grund-

loven, hvis forordningen havde virkning for og fandt anvendelse i Danmark.

Det skyldes, at danske myndigheder efter grundloven som udgangspunkt

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

anses for at være enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser inden

for det danske territorium (det såkaldte uskrevne grundlovsforbud), herun-

der til at optræde med retligt forbindende virkning direkte over for virksom-

heder og personer i Danmark.

Idet forordningen er omfattet af retsforbeholdet, og dermed ikke finder an-

vendelse i Danmark, vil kendelser efter forordningsforslaget ikke kunne ret-

tes til og fuldbyrdes direkte over for virksomheder etableret i Danmark.

Derimod kan kendelser rettes til sådanne virksomheders retlige repræsen-

tanter, som er udpeget i en anden medlemsstat, ligesom de kan fuldbyrdes,

over for virksomhedens retlige repræsentant, af myndighederne i den på-

gældende medlemsstat. Sådanne kendelser vil derfor ikke få retlig virkning

i Danmark.

På den baggrund vurderes det, at forordningsforslaget ikke i sin nuværende

form rejser spørgsmål i forhold til grundloven.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget til forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om

elektronisk bevismateriale i straffesager behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal

vedtages med Europa-Parlamentet som medlovgiver.

Forslaget behandles i Europa-Parlaments Udvalg for Borgernes Rettigheder

og Retlige og Indre Anliggender (LIBE), som vedtog den endelige

ordførerrapport den 14. december 2020.

Det bemærkes, at kommissionens forslag fra april 2018 ikke definerede må-

den, hvorpå der skulle ske fremsendelse af kendelser til tjenesteudbydernes

retlige repræsentanter, eller udveksling af indsamlet elektronisk bevismate-

riale.

Europa-Parlamentet foreslog i dets rapport en fælles EU-platform til ud-

veksling af indsamlet elektronisk bevismateriale (et IT-system).

Den 14. juni 2022 blev det under trilogforhandlingerne foreløbigt aftalt at

drøfte forslaget om en EU-platform på teknisk niveau, ligesom Kommissi-

onen blev anmodet om at udarbejde udkast til relevante bestemmelser.

Der udestår desuden væsentlige punkter, hvor der endnu ikke er opnået

enighed. Der pågår derfor fortsat trilogforhandlinger om forslaget, som blev

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

indledt den 10. februar 2021. Det forventes således, at der i forbindelse med

de kommende forhandlinger løbende vil blive fremsat kompromisforslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at den grænseoverskridende dimension af de

identificerede problemer betyder, at det er nødvendigt med tiltag på EU-

niveau. Kommissionen har bl.a. anført, at de kriminalitetstyper, der findes

elektroniske beviser for, ofte vedrører situationer, hvor den infrastruktur, de

elektroniske beviser lagres på, samt tjenesteudbyderen, der driver infra-

strukturen, er omfattet af en anden national retlig ramme – inden eller uden

for EU – end den retlige ramme, som ofret og gerningsmanden er omfattet

af. Som følge heraf kan det være meget tidskrævende og vanskeligt for det

kompetente land at få effektiv adgang til elektroniske beviser på tværs af

grænserne uden fælles minimumsregler.

Kommissionen har anført, at medlemsstaterne hver for sig vil have særligt

svært ved at tage højde for den forskelligartede regulering i medlemsstaterne

og ved at forbedre samarbejdet efter den nuværende EU-lovgivning, navnlig

via den europæiske efterforskningskendelse.

På baggrund af de forskellige retlige tilgange, antallet af berørte politikom-

råder (sikkerhed, grundlæggende rettigheder, herunder proceduremæssige

rettigheder og beskyttelsen af personoplysninger, samt økonomiske aspek-

ter) samt den brede vifte af interessenter vurderer Kommissionen således, at

det er mest hensigtsmæssigt med lovgivning på EU-niveau for at kunne

adressere problemerne.

Det er – af de af Kommissionen anførte grunde – regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Danmark har – med enkelte undtagelser – ikke gennemført særlig lovgiv-

ning om gensidig retshjælp i straffesager. Det antages imidlertid med støtte

i retspraksis, at udenlandske begæringer om efterforskningsskridt i Dan-

mark kan imødekommes, uanset om fremsættelsen og behandlingen af rets-

anmodninger er reguleret i en aftale, der finder anvendelse mellem Danmark

og den anmodende stat. De relevante efterforskningsskridt gennemføres i

givet fald på grundlag af en analog anvendelse af de relevante bestemmelser

i retsplejeloven, idet en udenlandsk anmodning om efterforskning, herunder

ransagning, beslaglæggelse samt edition kan imødekommes, hvis det

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

pågældende efterforskningsskridt kunne gennemføres i forbindelse med en

tilsvarende national strafferetlig efterforskning.

Lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske

Union indeholder endvidere en række særlige regler og procedurer for rets-

hjælp til andre medlemsstater for så vidt angår fuldbyrdelse af visse straffe-

retlige afgørelser.

Princippet i reglerne om gensidig retshjælp er, at anmodninger om retshjælp

fremsendes mellem de relevante myndigheder i medlemsstaterne.

Der findes ikke danske regler om fremsendelse af kendelser om udlevering

af bevismateriale i straffesager direkte til en tjenesteudbyder på tværs af lan-

degrænserne.

7. Konsekvenser

Forordningsforslaget er som nævnt fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82,

stk. 1. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordningsforslaget,

ligesom forslaget ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Dan-

mark.

Forslaget har derfor i sig selv ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller

øvrige konsekvenser for Danmark.

Det bemærkes imidlertid, at forordningsforslaget skal ses i sammenhæng

med det samtidig fremsatte direktivforslag, som ikke er omfattet af retsfor-

beholdet, hvorfor det umiddelbart vurderes, at en vedtagelse af forordnings-

forslaget sammenholdt med en vedtagelse af det samtidigt fremsatte direk-

tivforslag vil have konsekvenser for Danmark, herunder for erhvervslivet.

Danmarks stilling i relation til forordningsforslaget er i øjeblikket ved at

blive nærmere afdækket i lyset af Danmarks tilknytning til direktivforslaget.

De mulige konsekvenser af forordningsforslaget vil på baggrund af resulta-

tet af denne undersøgelse kunne fastlægges nærmere.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-

oner mv.:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrådet,

Amnesty International, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet,

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),

Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettighe-

der, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Landsfor-

eningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigs-

advokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg

Universitet (Juridisk Institut), og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Institut for Men-

neskerettigheder, Rigspolitiet, Politiforbundet, Datatilsynet og Domstols-

styrelsen har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til for-

slaget.

IT-Politisk forening, Erhvervsstyrelsen, Dansk Erhverv og Advokatrådet

har afgivet høringssvar med bemærkninger til forslaget.

IT-Politisk forening har bl.a. anført, at det er et grundlæggende problem ved

forordningsforslaget, at det giver myndigheder mulighed for at operere di-

rekte i andre EU-lande, ved at udstede bindende editionskendelser til tjene-

steudbydere, uden at involvere myndighederne i modtagerlandet. Med for-

ordningsforslaget overlades det dermed til private tjenesteudbydere at værne

om borgernes retssikkerhed og grundlæggende rettigheder.

Dansk Erhverv har bl.a. anført, at der på tværs af grænser er behov for en ny

måde at behandle og fremskaffe elektronisk bevismateriale i straffesager -

forudsat at det ikke går ud over tjenesteudbyderes mulighed for at beskytte

brugernes data. Imidlertid ses der med bekymring på den situation, at Dan-

mark står uden for de retslige instrumenter introduceret i forordningsforsla-

get. På den baggrund opfordrer Dansk Erhverv bl.a. til en analyse af even-

tuelle modstridende forpligtelser samt en mulig justering af dansk lovgiv-

ning med henblik på at sikre overensstemmelse med forordningen.

Erhvervsstyrelsen har vurderet, at en vedtagelse af forordningsforslaget

sammenholdt med en vedtagelse af direktivforslaget kan medføre admini-

strative byrder for erhvervslivet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forordningsforslaget har været genstand for en række drøftelser på arbejds-

gruppeniveau i forbindelse med trilogforhandlingerne med Europa-

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

Parlamentet, men der er endnu ikke opnået enighed om en fælles tilgang

mellem Rådet og Parlamentet.

Det forventes, at medlemsstaterne vil tage statusorienteringen til efterret-

ning på rådsmødet den 13.-14. oktober 2022.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet positivt indstillet over for forslaget, der

har til formål at lette det retlige samarbejde i straffesager.

Det bemærkes dog, at Danmark, som følge af retsforbeholdet, ikke vil del-

tage i en kommende vedtagelse af forordningsforslaget, som derfor ikke vil

være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Som følge af det samtidigt fremsatte direktivforslag, som ikke er omfattet

af retsforbeholdet, vil forslagene dog kunne medføre visse konsekvenser for

Danmark, jf. pkt. 7. I forbindelse med forhandlingerne med Europa-Parla-

mentet vil man fra dansk side derfor fortsat være opmærksom på, hvilken

betydning forslaget vil have for Danmark, herunder for danske myndighe-

der, forbrugere og tjenesteudbydere, samt for det fremtidige samarbejde

med de øvrige medlemsstater.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forordningsforslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg

til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10.

juni 2022.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 2b): e-Beviser: Direktiv om harmoniserede regler for

udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af be-

vismateriale i straffesager

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2018) 226 endelig

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. oktober 2022 med henblik på en statusorientering om forhandlin-

gerne med Europa-Parlamentet om forslaget til et direktiv om harmonise-

rede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsam-

ling af bevismateriale i straffesager. Rådet vedtog en generel indstilling til

forordningsforslaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7. de-

cember 2018 og til direktivforslaget på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 7.-8. marts 2019. Europa-Parlamentet vedtog en endelig posi-

tion til forslagene den 14. december 2020, hvorefter der har pågået trilog-

forhandlinger om forslagene. Formandskabet lægger for nuværende op til

endelige trilogforhandlinger i efteråret 2022 med henblik på indgåelse af

en politisk aftale inden udgangen af 2022. Forslaget har overordnet til for-

mål at lette indsamlingen af elektronisk bevismateriale på tværs af lande-

grænser i straffesager. Dertil har direktivforslaget til formål at reducere

hindringer for tjenesteudbydernes frie udveksling af tjenesteydelser. Forsla-

get til direktiv om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsen-

tanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager er ikke

omfattet af retsforbeholdet. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse

med nærhedsprincippet. Direktivforslaget forventes at kræve ændringer i

dansk lovgivning. Fra dansk side er man overordnet positiv over for forsla-

get, og man vil fra dansk side fortsat være opmærksom på, hvilken betydning

forslaget vil have for Danmark, herunder for danske myndigheder, tjeneste-

udbydere og forbrugere samt for det fremtidige samarbejde med de øvrige

medlemsstater. Det forventes, at man fra dansk side kan tage statusoriente-

ringen til efterretning.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 17. april 2018 en pakke bestående af a) et for-

ordningsforslag om europæiske editions- og sikringskendelser om elektro-

nisk bevismateriale i straffesager samt b) et direktivforslag om

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik

på indsamling af bevismateriale i straffesager.

De to forslag supplerer de eksisterende EU-regler om retligt samarbejde,

herunder konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Eu-

ropæiske Unions medlemsstater, samt den europæiske efterforskningsken-

delse. Danmark deltager ikke i sidstnævnte på grund af retsforbeholdet.

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 82, stk. 1. I

henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet

vedrørende retlige og indre anliggender) deltager Danmark ikke i en kom-

mende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, og forordningen

vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 og 62. Direk-

tivforslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet, og Danmark deltager derfor

i en kommende vedtagelse af det foreliggende direktivforslag, der således

vil være bindende for og finde anvendelse i Danmark. Begge forslag skal

vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).

Forbedring af grænseoverskridende adgang til e-beviser har indgået i arbej-

det med strafforfølgelse i cyberspace, der bl.a. omfatter spørgsmål vedrø-

rende kryptering og e-beviser. Emnet har siden 2015 været drøftet på en

række rådsmøder.

Rådet vedtog en generel indstilling til forordningsforslaget i forbindelse

med rådsmødet den 7. december 2018 og til direktivforslaget i forbindelse

med rådsmødet den 7.-8. marts 2019. Europa-Parlamentet vedtog den en-

delige ordførerrapport den 14. december 2020.

Trilogforhandlingerne om både forordningsforslaget og direktivforslaget

blev indledt den 10. februar 2021 ligesom, at der løbende er blevet afholdt

tekniske møder og uformelle drøftelser med Europa-Parlamentet. Forsla-

gene forhandles samlet.

Det bemærkes, at der for nuværende er lagt op til, at der afholdes endelige

trilogforhandlinger i efteråret 2022 med henblik på indgåelse af en politisk

aftale inden udgangen af 2022. For så vidt angår direktivforslaget er der få

udeståender, modsat forordningsforslaget, hvor det er flere væsentlige ude-

ståender, hvor der endnu ikke er opnået enighed.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

Direktivforslaget er modtaget i dansk sprogversion den 25. maj 2018.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. oktober 2022 med henblik på en statusorientering om fremdriften i

forhandlingerne med Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

Kommissionens oprindelige direktivforslag har været genstand for en række

drøftelser på arbejdsgruppeniveau. Den følgende gennemgang afspejler Rå-

dets generelle indstilling til direktivforslaget, der blev vedtaget på rådsmø-

det (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2019. Det skal i den for-

bindelse understreges, at der har pågået trilogforhandlinger, og at der derfor

løbende må forventes at blive fremsat kompromisforslag, der kan afvige fra

Rådets generelle indstilling.

Direktivforslaget har til formål at forpligte medlemslandene til at pålægge

udbydere af visse elektroniske tjenester, som udbyder tjenester i EU, at ud-

pege en retlig repræsentant, som skal modtage, overholde og håndhæve af-

gørelser fra kompetente myndigheder om indsamling af bevismateriale i

straffesager på vegne af den pågældende tjenesteudbyder. Der vil eksempel-

vis kunne være tale om de kendelser om udlevering og sikring af elektronisk

bevismateriale, der indføres med det samtidigt fremsatte forordningsforslag,

men der kunne for eksempel også være tale om rent nationale anmodninger

eller anmodninger baseret på den europæiske efterforskningskendelse eller

i medfør af reglerne om retshjælp.

Det afgørende for, om en tjenesteudbyder er omfattet er, om tjenesteudby-

deren gør det muligt for juridiske eller fysiske personer i en eller flere med-

lemsstater at anvende sine tjenester. Den blotte tilgængelighed af tjenesten

er dog ikke tilstrækkelig. Der stilles derfor også krav om en ”væsentlig til-

knytning” til den eller de medlemsstater, hvor tjenesterne stilles til rådighed,

hvilket vil skulle afgøres på grundlag af en række momenter. En sådan væ-

sentlig tilknytning anses for at være til stede, hvis tjenesteudbyderen er etab-

leret i EU.

For tjenesteudbydere uden for EU vil det være afgørende for, om kravet om

væsentligt tilknytning er opfyldt, om der er et betydeligt antal brugere i en

eller flere medlemsstater, eller om tjenesteudbyderen målretter sine tjenester

mod en eller flere medlemsstater, f.eks. ved at markedsføre tjenesterne på

det nationale sprog eller ved at udbyde app’s i lokale ”app-butikker”.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

Forslaget finder ikke anvendelse for tjenesteudbydere, der er etableret i en

enkelt medlemsstat og alene udbyder tjenester på denne medlemsstats om-

råde. Danske virksomheder, der alene udbyder tjenester i Danmark, vil så-

ledes ikke blive forpligtet efter direktivet.

Alene udbydere af visse kategorier af tjenester foreslås på nuværende tids-

punkt omfattet af forslaget. Der er foreløbigt opnået enighed om kategori-

erne i trilogforhandlingerne.

En udbyder af sådanne tjenester, som udbyder sine tjenester i EU, jf. det

ovenfor beskrevne, vil skulle udpege mindst én retlig repræsentant inden for

EU. Repræsentanten vil skulle udpeges i en af de medlemsstater, hvor tje-

nesteudbyderen udbyder sine ydelser eller er etableret.

Den retlige repræsentant kan være en fysisk eller juridisk person, herunder

tredjemand. Tjenesteudbyderen vil også kunne udpege et eksisterende for-

retningssted, herunder en juridisk enhed, et agentur, et kontor eller hoved-

sædet.

Direktivforslaget indeholder en bestemmelse om, at hvis en tjenesteudbyder

er forpligtet til at udpege en retlig repræsentant, og hvis tjenesteudbyderen

udbyder sine tjenester i en medlemsstat, der deltager i det retlige samarbejde

på det strafferetlige område (instrumenter vedtaget i henhold til TEUF afsnit

V, kapitel 4), skal tjenesteudbyderen udpege mindst én retlig repræsentant i

en medlemsstat, der deltager i det retlige samarbejde i straffesager. Bag-

grunden for denne bestemmelse er, at Danmark som følge af retsforbeholdet

(samt i et vist omfang også Irland) ikke i alle tilfælde vil være bundet af den

retsakt (f.eks. den europæiske efterforskningskendelse), som ligger til grund

for anmodningen til den retlige repræsentant.

Dette medfører, at en retlig repræsentant udpeget i Danmark (eller i en an-

den medlemsstat, der ikke deltager i et eller flere af de relevante samarbejds-

instrumenter), ikke vil kunne varetage sit hverv fuldt ud, idet vedkommende

ikke vil kunne modtage en kendelse i henhold til det instrument, som med-

lemsstaten ikke deltager i.

For Danmark vil denne bestemmelse i praksis medføre, at en dansk tjene-

steudbyder omfattet af direktivet, der udbyder tjenester i et andet EU-land

end Danmark, ikke vil kunne udpege sin retlige repræsentant i Danmark,

fordi Danmark som følge af retsforbeholdet ikke i alle tilfælde vil være bun-

det af de retsakter, der ligger til grund for anmodningen. Den danske

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

virksomhed vil således skulle udpege sin retlige repræsentant i en medlems-

stat, der deltager i det EU-retlige samarbejde på det strafferetlige område.

Tjenesteudbyderne skal oplyse den centrale myndighed i den medlemsstat,

hvori den retlige repræsentant udpeges, om udpegningen og kontaktoplys-

ninger på den pågældende retlige repræsentant, samt om det eller de sprog,

der kan rettes henvendelse til repræsentanten på. Har en tjenesteudbyder ud-

peget flere retlige repræsentanter, skal tjenesteudbyderen desuden oplyse

om de kriterier, som tjenesteudbyderen har fastsat skal gælde for fordelin-

gen mellem repræsentanterne ved fremsendelsen af henvendelser. Med-

lemslandenes myndigheder vil kunne afvige fra disse kriterier i behørigt be-

grundede tilfælde. Tjenesteudbyderen skal gøre oplysningerne offentligt til-

gængelige og orientere om eventuelle ændringer.

Medlemsstaterne skal ved fastsættelsen af nationale regler sikre bl.a., at så-

vel den retlige repræsentant som tjenesteudbyderen kan gøres ansvarlige for

manglende opfyldelse af de forpligtelser, der udspringer af den retlige

ramme, som gælder ved repræsentantens modtagelse af afgørelser og ken-

delser.

Medlemsstaterne skal bl.a. også indføre sanktioner for tjenesteudbyderens

overtrædelse af nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af direktivet,

herunder hvis en tjenesteudbyder ikke udpeger en retlig repræsentant i over-

ensstemmelse med direktivet eller ikke forsyner repræsentanten med de

nødvendige beføjelser og ressourcer til generelt at kunne efterkomme de

kompetente myndigheders afgørelser. Straffen for ikke at efterkomme en

konkret afgørelse, såsom en kendelse i en konkret sag, vil derimod skulle

følge af andre instrumenter, såsom det samtidigt fremsatte forordningsfor-

slag, eller af national ret.

Direktivforslaget indfører endvidere en række andre forpligtelser for de en-

kelte medlemsstater med henblik på sikring af direktivets effektivitet.

Direktivforslaget indeholder herudover bestemmelser om mekanismer ved-

rørende koordination mellem de centrale myndigheder i medlemsstaterne,

gennemførelse, evaluering og ikrafttræden.

Der henvises for en nærmere gennemgang af forordnings- og direktivforsla-

gene om e-Beviser, herunder i forhold til retssikkerhed og forholdet til det

danske retsforbehold, til justitsministerens besvarelse af 29. januar 2019 af

spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget til direktiv om harmoniserede regler for udpegning af retlige re-

præsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager be-

handles efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294), der

indebærer, at forslaget skal vedtages med Europa-Parlamentet som medlov-

giver.

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg for Borgernes

Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE), som vedtog den

endelige ordførerrapport den 14. december 2020.

Europa-Parlamentet har bl.a. tidligere foreslået at sammenlægge forord-

ningsforslaget om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk

bevismateriale i straffesager med direktivforslaget om harmoniserede regler

for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevis-

materiale i straffesager, så der alene blev lagt op til at vedtage én samlet

forordning om e-beviser.

Endvidere foreslås det, at den forpligtelse, der fremgår af direktivforslaget

til at forpligte tjenesteudbydere af visse elektroniske tjenester, som udbyder

tjenester i EU, til at udpege en retlig repræsentant i et medlemsland omfattet

af forordningen, begrænses til at finde anvendelse for tjenesteudbydere, der

ikke er etableret i EU, og tjenesteudbydere, der er etableret i et medlems-

land, der ikke er bundet af forordningen.

Det bemærkes, at trilogforhandlinger om forslaget blev indledt den 10. fe-

bruar 2021, og at formandskabet for nuværende lægger op til, at der afholdes

endelige trilogforhandlinger i efteråret 2022 med henblik på indgåelse af en

politisk aftale inden udgangen af 2022. Det forventes fortsat, at der i forbin-

delse med de kommende forhandlinger vil blive fremsat kompromisforslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at forslaget omfatter tjenesteudbydere, der udby-

der deres tjenester i EU, uanset hvor de er etableret, dvs. både i og uden for

EU.

Kommissionen har i den forbindelse anført, at det i mangel af en fælles EU-

tilgang er sandsynligt, at ukoordinerede nationale løsninger i forhold til

modtagelse, overholdelse og fuldbyrdelse af afgørelser om indsamling af

bevismateriale i straffesager vil føre til en fragmentering og skabe et

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

kludetæppe af forskellige og potentielt konfliktende nationale forpligtelser

for de tjenesteudbydere, der driver virksomhed på flere markeder. Kommis-

sionen har anført, at dette hæmmer leveringen af tjenesteydelser i hele EU.

På baggrund af de forskellige retlige tilgange samt de mange interessenter

vurderer Kommissionen således, at det er mest hensigtsmæssigt med lov-

givning på EU-niveau for at kunne adressere problemerne.

Det er – af de af Kommissionen anførte grunde – regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Der findes ikke i dansk ret regler om tjenesteudbyderes udpegning af en

retlig repræsentant med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesa-

ger.

7. Konsekvenser

Det vurderes, at en vedtagelse af direktivforslaget vil medføre behov for

tilpasning af dansk lovgivning.

Det vurderes endvidere, at en vedtagelse af direktivforslaget vil have kon-

sekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vil være forbundet med, at

danske virksomheder, der er omfattet af direktivet, skal udpege en retlig re-

præsentant, der skal være bosiddende eller etableret i en anden medlemsstat

end Danmark og besvare anmodninger fra andre medlemsstaters retslige

myndigheder vedrørende udlevering af bevismateriale i straffesager. De

nærmere økonomiske konsekvenser for erhvervslivet vil skulle afklares

nærmere i forbindelse med gennemførelsen af direktivet i dansk ret.

8. Høring

Kommissionens forslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer mv.:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrådet,

Amnesty International, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),

Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettighe-

der, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet,

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk For-

ening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut),

Aalborg Universitet (Juridisk Institut), og Aarhus Universitet (Juridisk In-

stitut).

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Institut for Men-

neskerettigheder, Rigspolitiet, Politiforbundet, Datatilsynet og Domstols-

styrelsen har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til for-

slagene.

IT-Politisk forening, Erhvervsstyrelsen og Dansk Erhverv har afgivet hø-

ringssvar med bemærkninger til begge forslag.

IT-Politisk forening har bl.a. anført, at direktivforslaget kan medføre en kon-

kurrencemæssig ulempe for danske tjenesteudbydere, da de modsat tjene-

steudbydere i andre EU-lande ikke nødvendigvis kan nøjes med at udpege

en retlig repræsentant i deres hjemland. Det bør efter dansk ret sikres, at en

dansk tjenesteudbyder kan udlevere de nødvendige oplysninger om danske

borgere til en retlig repræsentant uden for Danmark – med henblik på, at den

retlige repræsentant kan efterleve en europæisk editionskendelse.

Dansk Erhverv har bl.a. anført, at der på tværs af grænser er behov for en ny

måde at behandle og fremskaffe elektronisk bevismateriale i straffesager.

Dog bemærkes det, at konsekvenserne af retsforbeholdet bør undersøges

både for danske virksomheder og globale virksomheders tilskyndelse til at

slå sig ned med hovedsæde i Danmark.

Erhvervsstyrelsen har vurderet, at en vedtagelse af direktivforslaget sam-

menholdt med en vedtagelse af det fremsatte forordningsforslag kan med-

føre væsentlige administrative byrder for erhvervslivet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Direktivforslaget har været genstand for en række drøftelser på arbejdsgrup-

peniveau i forbindelse med trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet

med henblik på at finde kompromisforslag, men der er endnu ikke opnået

enighed om en fælles tilgang mellem Rådet og Parlamentet, idet der fortsat

er væsentlige udeståender i forhandlingerne Det bemærkes, at formandska-

bet for nuværende lægger op til, at der afholdes endelige trilogforhandlinger

i efteråret 2022 med henblik på indgåelse af en politisk aftale inden udgan-

gen af 2022.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

Det forventes, at medlemsstaterne vil tage statusorienteringen til efterret-

ning på rådsmødet den 13.-14. oktober 2022.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet positivt indstillet over for forslaget, der

har til formål at lette det retlige samarbejde i straffesager og reducere hin-

dringer for tjenesteudbydernes frie udveksling af tjenesteydelser i EU.

Danmark er således positivt indstillet over for, at direktivet indebærer, at

danske virksomheder omfattet af direktivet, der udbyder tjenesteydelser i

andre medlemsstater, fremadrettet ikke vil blive mødt med forskellige krav

vedrørende udpegning af retlige repræsentanter i de forskellige medlems-

stater. Der vil f.eks. ikke fremadrettet kunne stilles krav om, at danske virk-

somheder udpeger repræsentanter i alle de medlemsstater, hvori virksomhe-

derne udbyder tjenesteydelser.

Direktivforslaget vil imidlertid medføre visse konsekvenser for Danmark,

jf. pkt. 7. Fra dansk side har der under forhandlingerne været lagt vægt på,

hvilken betydning forordnings- og direktivforslagene vil have for Danmark,

herunder for danske myndigheder, forbrugere og tjenesteudbydere, samt for

det fremtidige samarbejde med de øvrige medlemsstater, herunder særligt

set i lyset af, at forordningsforslaget om europæiske editions- og sikrings-

kendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager ikke finder anven-

delse for eller i Danmark.

Kommissionen har i sammenhæng hermed uformelt tilkendegivet over for

regeringen, at kendelser efter det af Kommissionen fremsatte forordnings-

forslag som udgangspunkt – på samme måde som for tjenesteydere fra lande

uden for EU – tillige vil omfatte bevismateriale, der er lagret i Danmark.

Forordningsforslaget i sammenhæng med direktivforslaget vil også med-

føre, at en repræsentant for en dansk tjenesteudbyder omfattet af direktivet,

der udbyder tjenester i et andet EU-land end Danmark, vil have de samme

rettigheder som repræsentanter for tjenesteydere fra lande uden for EU i for-

hold til håndteringen af editions- og sikringskendelser efter forordningen.

Det gælder bl.a. forordningens regler om håndtering af de situationer, hvor

der måtte gælde særlige nationale regler for udlevering af bevismateriale.

Regeringen afventer i øjeblikket Kommissionens bekræftelse af ovenstå-

ende forståelse af forordningens anvendelse for danske virksomheder.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

I forbindelse med forhandlingerne med Europa-Parlamentet vil man fra

dansk side fortsat være opmærksom på, hvilken betydning forslagene vil

have for Danmark, herunder for danske myndigheder, forbrugere og tjene-

steudbydere, samt for det fremtidige samarbejde med de øvrige medlems-

stater.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Direktivforslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 1. marts

2019 med henblik på forhandlingsoplæg forud for rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) den 7.-8. marts 2019.

Direktivforslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10.

juni 2022.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 3: Direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2021) 851

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13. - 14. oktober 2022. Direktivforslaget har bl.a. til formål at effektivisere

efterforskningen og retsforfølgningen af miljøkriminalitet ved at ajourføre

anvendelsesområdet for det gældende direktiv 2008/99/EF om strafferetlig

beskyttelse af miljøet, sikre effektive, afskrækkende og forholdsmæssige

sanktionstyper og -niveauer for miljøkriminalitet og fremme grænseover-

skridende efterforskning og retsforfølgning. Forslaget er omfattet af rets-

forbeholdet. Danmark deler ønsket om at styrke bekæmpelsen af miljøkri-

minalitet i medlemsstaterne og er derfor umiddelbart positivt indstillet over

for formålet med forslaget.

2. Baggrund

Kommissionen har fremlagt forslag nr. 2021/0422 (KOM (2021) 851) af 15.

december 2021 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig

beskyttelse af miljøet og om erstatning af direktiv 2008/99/EF.

Retsgrundlaget for direktivforslaget er TEUF artikel 83, stk. 2, og behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træf-

fer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Danmark deltager derfor ikke i en

kommende vedtagelse af det foreliggende direktivforslag, der ikke vil være

bindende for eller finde anvendelse i Danmark, jf. også betragtning nr. 38 i

præamblen til Kommissionens forslag.

Den nuværende EU-lovgivning, der fastsætter fælles minimumsregler for at

kriminalisere miljøkriminalitet, er direktiv 2008/99/EF om strafferetlig be-

skyttelse af miljøet.

Kommissionen evaluerede direktivet i 2019 og 2020 og offentliggjorde sine

konklusioner i oktober 2020. Kommissionen fandt, at direktivet ikke havde

nogen større virkning i praksis. I løbet af de seneste 10 år har antallet af

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

sager om miljøkriminalitet, der er blevet efterforsket og afsluttet med dom-

fældelse, således været meget lavt. Desuden var de pålagte sanktionsni-

veauer ifølge Kommissionen for lave til at have afskrækkende virkning, og

det grænseoverskridende samarbejde fandt ikke sted på en systematisk

måde.

I evalueringen blev der derudover konstateret betydelige håndhævelses-

mangler i medlemsstaterne og på alle niveauer i håndhævelseskæden samt

mangler med hensyn til ressourcer, specialiseret viden, kendskab, priorite-

ring, samarbejde og informationsudveksling samt pålidelige, nøjagtige og

fuldstændige statistiske data om sager om miljøkriminalitet.

Formålet med direktivforslaget er på den baggrund at ajourføre anvendel-

sesområdet for det gældende direktiv 2008/99/EF om strafferetlig beskyt-

telse af miljøet, at sikre effektive, afskrækkende og forholdsmæssige sank-

tionstyper og -niveauer for miljøkriminalitet og at fremme grænseoverskri-

dende efterforskning og retsforfølgning.

Forslaget har siden fremsættelsen været behandlet på rådsarbejdsgruppeni-

veau i Gruppen vedrørende Retligt Samarbejde i Straffesager (COPEN).

Sagen var på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

9.-10. juni 2022 med henblik på vedtagelse af en delvis generel indstilling

til forslaget.

3. Formål og indhold

Direktivforslaget er foreløbigt på dagsordenen for rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) med henblik på enten en politisk drøftelse eller en status-

opdatering. Det vides på nuværende tidspunkt ikke, hvad drøftelsen nær-

mere vil fokusere på, og hvordan den eventuelt vil spille ind i forhandlin-

gerne om forslaget.

4. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra

Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet, jf. TEU artikel 5, stk. 3. Kommissionen har i den forbindelse

bl.a. henvist til kriminelle aktiviteter i forbindelse med miljøet ofte har en

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

grænseoverskridende dimension, mens visse miljøforbrydelser normalt

rammer flere lande (f.eks. ulovlig handel med affald, beskyttede arter eller

produkter fremstillet af vilde dyr og planter) eller har grænseoverskridende

virkninger (f.eks. i tilfælde af grænseoverskridende forurening af luft, vand

og jord). Grænseoverskridende samarbejde mellem retshåndhævende og ret-

lige myndigheder er derfor af afgørende betydning.

Kommissionen har videre henvist til, at medlemsstaterne på trods af de

fremskridt, der er gjort med at skabe et fælles sæt definitioner af miljøkri-

minalitet i hele EU og kræve mere afskrækkende sanktionsniveauer, ikke i

sig selv forenet deres respektive opfattelser af miljøkriminalitet inden for

det råderum, som direktivet giver. På samme måde forhindrer de utilstræk-

kelige sanktionsniveauer i en række medlemsstater ifølge Kommissionen

lige konkurrencevilkår i hele EU og anvendelsen af instrumenter til gensidig

anerkendelse (såsom den europæiske arrestordre og den europæiske efter-

forskningskendelse).

Danmark deler Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet anses for

at være overholdt.

6. Gældende dansk ret

I direktiv 2008/99/EF om strafferetlig beskyttelse af miljøet er der fastsat

fælles minimumsregler for at kriminalisere miljøkriminalitet.

Direktivet er gennemført i dansk ret ved en række love og bekendtgørelser

inden for miljøområdet, herunder om miljøbeskyttelsesloven, havmiljølo-

ven, naturbeskyttelsesloven, jordforureningsloven og kemikalieloven. De

pågældende miljølove med tilhørende bekendtgørelser er karakteriseret ved,

at de regulerer en række miljøskadelige handlinger og fastsætter strafferet-

lige sanktioner, der spænder fra bødestraf til fængsel i op til 2 år.

Herudover følger det af straffelovens § 196, at særligt grove overtrædelser

af miljølovgivningen, der indebærer betydelig skade på miljøet eller frem-

kalder nærliggende fare derfor, eller er af mere systematisk karakter, kan

straffes med fængsel i op til 6 år. Handlinger, der forårsager dødsfald eller

alvorlig personskade, kan efter omstændighederne straffes efter straffelo-

vens 25. kapitel om forbrydelser mod liv og legeme, herunder eksempelvis

§ 241 om uagtsomt manddrab eller § 249 om uagtsom legemsbeskadigelse.

Straffelovens § 75 vedrører konfiskation. Efter § 75, stk. 1, kan udbyttet ved

en strafbar handling eller et hertil svarende beløb helt eller delvis

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

konfiskeres. Det følger af § 75, stk. 2, at såfremt det må anses for påkrævet

for at forebygge yderligere lovovertrædelser, eller særlige omstændigheder

i øvrigt taler derfor, kan der ske konfiskation af bl.a. genstande, der har væ-

ret brugt eller bestemt til at bruges ved en strafbar handling, samt af gen-

stande, med hensyn til hvilke, der i øvrigt er begået en strafbar handling.

Straffelovens regler om konfiskation suppleres af særregler herom. Bl.a.

fremgår det af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 6, jordforureningslovens

§ 88, stk. 5, og kemikalielovens § 59, stk. 7, at der kan ske konfiskation af

en ved en overtrædelse opnået økonomisk fordel, selv om der ved overtræ-

delsen ikke er voldt skade på miljøet eller er fremkaldt fare derfor.

Retsplejeloven indeholder regler, der giver mulighed for at foretage beslag-

læggelse med henblik på konfiskation, jf. lovens § 802.

Efter straffelovens § 79, stk. 1, kan den som udøver en virksomhed, som

kræver særlig offentlig autorisation eller godkendelse frakendes retten til at

udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse former,

såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af

stillingen. Det samme gælder efter § 79, stk. 2, når særlige omstændigheder

taler derfor, om udøvelse af en anden virksomhed. Efter samme regel kan

der ske frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksom-

hed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for

virksomhedens forpligtelser. Særregler om frakendelse af retten til at drive

virksomhed findes bl.a. i miljøbeskyttelseslovens § 110 b.

I en dom i en straffesag kan det bestemmes, at nogen under anvendelse af

tvangsbøder skal opfylde en forpligtelse mod det offentlige, jf. retsplejelo-

vens § 997, stk. 3. Det kan efter omstændighederne omfatte forpligtelser,

der følger af miljølovgivningen. Denne almindelige regel suppleres af sær-

regler i miljølovgivningen, der giver myndighederne mulighed for at ud-

stede forbud og påbud med henblik på at sikre, at lovene overholdes, se

f.eks. miljøbeskyttelseslovens §§ 68 og 69, havmiljølovens §§ 45 b og 45 d,

naturbeskyttelseslovens §§ 73 og 74, jordforureningslovens § 39 og kemi-

kalielovens § 48.

Efter straffelovens 5. kapitel kan juridiske personer straffes med bøde, når

det er bestemt ved eller i medfør af lov. Hjemmel til strafansvar for juridiske

personer findes bl.a. i miljøbeskyttelsesloven, havmiljøloven, naturbeskyt-

telsesloven, jordforureningsloven og kemikalieloven.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

Forældelsesfristen for strafansvar er efter straffelovens § 93, stk. 1, 2 år, når

der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for lovovertrædelsen. For-

ældelsesfristen er 5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4

år, jf. § 93, stk. 1, nr. 2. Overtrædelser af straffelovens § 196 om særligt

grove overtrædelser af miljølovgivningen er undergivet en forældelsesfrist

på 10 år.

Efter straffelovens § 6, stk. 1, vil der kunne straffes for handlinger, der fo-

retages i den danske stat eller på et dansk fartøj. Efter lovens § 9, stk. 1, 1.

pkt., anses handlinger for foretaget, hvor gerningsmanden befandt sig ved

handlingens foretagelse. Efter § 9, stk. 1, 2. pkt., anses handlinger, for så

vidt angår juridiske personer, for foretaget, hvor den eller de handlinger,

som medfører ansvar for den juridiske person, er foretaget.

Efter straffelovens §§ 7, 7 a, 8, 8 a og 8 b kan en række handlinger straffes,

hvis de er begået uden for Danmark, f.eks. hvis de er begået af en dansk

statsborger, eller der er tale om handlinger, der krænker en forpligtelse, som

det ifølge lov påhviler gerningsmanden at iagttage i udlandet.

Mange regler i miljølovgivningen vil dog være territorialt begrænset til kun

at gælde i Danmark, hvorfor reglerne almindeligvis ikke finder anvendelse

på handlinger foretaget i udlandet.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vil have økonomiske konsekvenser i form af indvirkningen på

EU’s budget, navnlig som følge af forslagets mål nr. 5 (forbedre beslut-

ningstagningen på et velinformeret grundlag om miljøkriminalitet gennem

bedre indsamling og formidling af statistiske data). Forslaget medfører en

engangsudgift på EU’s budget på 560.000 EUR (ca. 4.200.000 kr.) i 2025

samt tilbagevendende årlige omkostninger på 45.000 EUR (ca. 337.600

kr.), jf. pkt. 4 i bemærkningerne til Kommissionens forslag. Danmark be-

taler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig engangsudgift ved

forslaget på knap 84.000 kr. i 2025 og 6.750 kr. i tilbagevendende, årlige

omkostninger.

Direktivforslaget vil ikke i sig selv have økonomiske konsekvenser for

Danmark.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget forventes ikke i sig selv at medføre andre konsekvenser.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt og

Retligt Samarbejde.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen, men medlemsstaterne ses at være generelt positivt

indstillet over for formålet med forslaget.

Direktivforslaget har været drøftet på møder i COPEN-arbejdsgruppen,

hvor de øvrige medlemsstater generelt har været positivt indstillet og udtrykt

opbakning til formålet med direktivet. Der udestår dog fortsat endelig afkla-

ring af flere elementer, herunder fsva. forslagets bestemmelser om, hvilke

sanktioner der skal fastsættes for de krænkelser, der er omfattet af direktiv-

forslaget.

Direktivforslaget blev ligeledes drøftet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gende) den 9.-10. juni 2022 i Luxembourg, hvor der blev opnået enighed

om en delvis generel indstilling vedrørende de artikler, der definerer de

strafbare handlinger. Ministrene drøftede også en harmonisering af straffe-

rammen for at udstikke retningslinjer for det videre arbejde.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark deler ønsket om at styrke bekæmpelsen af miljøkriminalitet i med-

lemsstaterne og er derfor umiddelbart positivt indstillet over for formålet

med forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2022 i Luxembourg.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 4: Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. oktober 2022 med henblik på en statusdrøftelse om Den Europæiske

Anklagemyndighed (EPPO). Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Spørgs-

målet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgiv-

ningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Det forventes, at man fra

dansk side kan tage statusorienteringen til efterretning.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte i juli 2013 med hjemmel i TEUF artikel 86 et for-

ordningsforslag om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed

(EPPO). Forordningen blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 12.-13. oktober 2017. Det er på nuværende tidspunkt alene 22

medlemsstater, som deltager i samarbejdet om EPPO som led i et såkaldt

forstærket samarbejde.

Forordningen er omfattet af retsforbeholdet, hvilket indebærer, at den ikke

er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Der er løbende gjort status på implementeringen af EPPO på RIA-rådsmø-

derne, hvor spørgsmålet om fremdrift i implementeringen og udpegelsen af

en europæisk chefanklager har været tilbagevendende punkter. På rådsmø-

det den 7.-8. oktober 2019 blev den nye europæiske chefanklager, Laura

Codruţa Kövesi (Rumænien), udpeget. EPPO indledte den 1. juni 2021 sit

arbejde.

Ved rådsmødet den 9.-10. december 2021 blev medlemsstaterne orienteret

om status på etableringen af EPPO, herunder i forhold til samarbejdet med

tredjelande og ikke-deltagende medlemsstater. Det er umiddelbart forvent-

ningen, at statusorienteringen ved rådsmødet den 13.-14. oktober 2022 bl.a.

vil kunne følge bredt op på oprettelses- og gennemførelsesarbejdet.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

Fra dansk side arbejdes der aktuelt på snarest muligt at indgå en samarbejds-

aftale (Working Arrangement) med EPPO. Aftalen vil være af teknisk/ope-

rationel karakter. Aftalen skal – sammen med en lov, der blev vedtaget som-

meren 2022, og som indeholder en præcisering af retsgrundlaget for danske

myndigheders og domstoles samarbejde med EPPO (lov nr. 897 af 21. juni

2022) – sikre klare rammer for det danske samarbejde med EPPO.

3. Formål og indhold

Formålet med punktet er at give en statusopdatering om EPPO.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen er vedtaget med hjemmel i TEUF artikel 86 og er således om-

fattet af retsforbeholdet. Sagen har derfor ikke i sig selv haft lovgivnings-

mæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har af samme årsag ikke haft statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne vil tage statusorienteringen til efterret-

ning.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark deler målsætningen om at sikre bedst mulig beskyttelse af EU’s

finansielle midler. Derfor er man fra dansk side opmærksom på at sikre

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

grundlaget for et effektivt samarbejde mellem den danske anklagemyndig-

hed og EPPO.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. december

2021.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 5: Uddannelse af dommere mv. og betydningen heraf

for adgangen til domstolene i regi af retsstatsprincippet

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. oktober 2022 med henblik på en meningsudveksling om spørgsmålet

om uddannelse af dommere mv. og betydningen heraf for adgangen til dom-

stolene i regi af retsstatsprincippet. Det vides ikke på dette stadie, hvad

dagsordenspunktet konkret omhandler, men det er muligt, at drøftelsen

kommer til at tage afsæt i den årlige retsstatsrapport. Som led i styrkelse af

retsstatsprincippets overholdelse i EU besluttede Kommissionen således i

2019 at udarbejde en årlig rapport om udviklingen af retsstatsprincippet i

medlemsstaterne. Den tredje retsstatsrapport blev offentliggjort i juli 2022.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincip-

pet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser. Fra dansk side støtter man generelt Kommissionens ind-

sats for at øge monitorering af retsstatsforholdene i medlemsstaterne og ser

positivt på en drøftelse af spørgsmålet om uddannelse af dommere mv. og

betydningen heraf for adgangen til domstolene i regi af retsstatsprincippet.

2. Baggrund

Som led i indsatsen for at styrke retsstatsprincippet i EU’s medlemsstater

lagde EU-Kommissionen i en meddelelse fra juni 2019 (KOM(2019) 343

endelig) op til, at Kommissionen på årlig basis skulle udarbejde en retsstats-

rapport. Formålet med rapporten er at monitorere efterlevelsen af retsstats-

princippet på tværs af medlemsstaterne for bedre rettidigt at kunne identifi-

cere problematiske tendenser og dermed forebygge, at de udvikler sig til

deciderede problemer. Forslaget fik bred opbakning blandt medlemssta-

terne.

Den tredje årlige retsstatsrapport blev offentliggjort den 13. juli 2022

(KOM(2022) 500 endelig) og redegør for retsstatsforholdene på tværs af EU

samt i de enkelte medlemsstater. Rapporten baserer sig på skriftlige bidrag

fra samtlige medlemsstater, virtuelle landebesøg fra Kommissionen samt på

anerkendte kilder, herunder Venedig-Kommissionen og GRECO. I det

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

skriftlige bidrag blev medlemsstaterne bedt om at redegøre for bl.a. forhol-

dene for træning af dommere, anklagere, advokater og personale ved dom-

stolene. Drøftelser af rapporten er en del af den årlige dialog om retsstats-

princippet.

Der blev på rådsmødet for almindelige anliggender (GAC) den 20. septem-

ber 2022 afholdt en årlig horisontal drøftelse af retsstatssituationen på tværs

af EU. Der vil hertil også senere (forventeligt i november 2022) blive afholdt

landespecifikke drøftelser i regi af GAC med afsæt i de landespecifikke ka-

pitler i rapporten. Idet Danmark – sammen med Belgien, Bulgarien, Tjekkiet

og Estland – var genstand for en sådan landespecifik drøftelse i november

2020 i forbindelse med offentliggørelsen af den første retsstatsrapport, vil

Danmark ikke være genstand for en sådan landedrøftelse i år.

Drøftelsen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. oktober

2022 forventes – formentlig med afsæt i den seneste retsstatsrapport – at

fokusere på spørgsmålet om uddannelse af dommere mv. og betydningen

heraf for adgangen til domstolene i regi af retsstatsprincippet.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. oktober 2022 som en meningsudveksling. Det vides ikke på dette

stadie, hvad dagsordenspunktet konkret omhandler, men det er muligt, at

drøftelsen kommer til at tage afsæt i den årlige retsstatsrapport.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høringer vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemsstater, herunder Danmark, har løbende udtrykt støtte til

Kommissionens øgede monitorering af retsstatsforholdene på tværs af EU

og i de enkelte medlemsstater.

Enkelte medlemsstater har modsat været mere kritiske over for Kommissi-

onens øgede monitorering.

Der forventes imidlertid generelt at være bred opbakning til, at EU-Kom-

missionen fortsætter sit arbejde med udarbejdelse af en årlig retsstatsrap-

port, samt en årlig horisontal og landespecifik drøftelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det afgørende, at alle medlemsstater lever op til EU’s

grundlæggende værdier, herunder demokrati og retsstatsprincippet. Efterle-

velse af retsstatsprincippet er afgørende for både legitimiteten og effektivi-

teten af samarbejdet mellem EU’s medlemsstater.

Regeringen bakker derfor op om Kommissionens initiativ om løbende at

monitorere retsstatsprincippets overholdelse i medlemsstaterne og ser posi-

tivt på en meningsudveksling om spørgsmålet om uddannelse af dommere

mv. og betydningen heraf for adgangen til domstolene i regi af retsstatsprin-

cippet. Retsstatsrapporten er et nyttigt redskab til at identificere mulige, ne-

gative tendenser og til rettidigt at forebygge, at de udvikler sig til deciderede

problemer, som det efterfølgende er vanskeligt at rette op på. Regeringen

finder samtidig, at retsstatsrapporten er et nyttigt supplement til artikel 7-

procedurerne, EU-domstolens virke og retsstatsmekanismen, der muliggør

tilbageholdelse af EU-midler.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 6: Opretholdelse af grundlæggende rettigheder i en

krisetid

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. oktober 2022 med henblik på en meningsudveksling om spørgsmålet

om opretholdelsen af de grundlæggende rettigheder i en krisetid med direk-

tøren for EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA). Drøftelsen

forventes at tage udgangspunkt i FRA’s årlige rapport om grundlæggende

rettigheder. Rapporten fra 2022 sammenfatter og analyserer udviklingen på

menneskerettighedsområdet i EU i 2021. Det forventes, at drøftelsen kom-

mer til at dreje sig om de udfordringer på menneskerettighedsområdet, som

rapporten for 2022 peger på. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lov-

givningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side støtter

man generelt FRA’s arbejde med løbende at monitorere udviklingen på

menneskerettighedsområdet i EU og ser positivt på at drøfte bl.a. de udfor-

dringer, som FRA har identificeret i rapporten fra 2022.

2. Baggrund

EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) udarbejder årligt en

rapport om grundlæggende rettigheder, som sammenfatter og analyserer ud-

viklingen på menneskerettighedsområdet i EU det seneste år. Rapporten gi-

ver således indsigt i de hovedemner, der danner grundlag for debatten om

grundlæggende rettigheder i hele EU, herunder både resultater og områder,

der forsat giver anledning til bekymring. Fokuskapitlet i rapporten for 2022

er covid-19’s følger for borgernes sociale rettigheder, navnlig hvad angår

uddannelse, beskæftigelse og sundhedsydelser. FRA ser bl.a. på erfarin-

gerne hos børn, unge, ældre, personer med handicap og andre personer i

sårbare situationer. FRA ser endvidere på, hvordan EU-medlemslandene

planlægger at anvende de EU-midler, der er øremærket genopretning efter

pandemien, til at fremme sociale rettigheder. Ifølge FRA bør regeringerne

fremover inddrage nationale menneskerettigheds- eller ligestillingsorganer

i overvågningen for at sikre, at EU-finansierede genopretningstiltag respek-

terer de grundlæggende rettigheder.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

De øvrige kapitler i rapporten for 2022 omhandler EU’s charter om grund-

læggende rettigheder, ligestilling og ikke-forskelsbehandling, racisme,

fremmedhad og den hermed forbundne intolerance, integration af romaer,

asyl og migration, informationssamfundet, privatlivets fred og databeskyt-

telse, børns rettigheder, adgang til domstolsprøvelse og status for gennem-

førelsen af FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.

Det forventes, at drøftelsen på rådsmødet den 13.-14. oktober 2022 navnlig

kommer til at dreje sig om covid-19’s følger for borgernes sociale rettighe-

der, og at drøftelsen tager afsæt i FRA’s rapport om grundlæggende rettighe-

der fra 2022.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. oktober 2022 som en meningsudveksling.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høringer vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

Der forventes generelt at være bred opbakning til, at FRA fortsætter sit ar-

bejde med at monitorere udviklingen på menneskerettighedsområdet i EU.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at den årlige rapport om grundlæggende rettigheder er et

nyttigt redskab til bl.a. at identificere og imødegå de udfordringer på men-

neskerettighedsområdet, som EU og dets medlemslande står over for. Rege-

ringen bakker derfor op om FRA’s arbejde med løbende at monitorere ud-

viklingen på menneskerettighedsområdet i EU og ser positivt på en me-

ningsudveksling om de bekymringsområder, som FRA har identificeret i

rapporten fra 2022.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

Dagsordenpunkt 7: Rådskonklusioner om styrkelse af Det Europæiske

Retlige Cybercrime Netværks kapaciteter

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

1. Resumé

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 13.-14. oktober 2022 med henblik på godkendelse af rådskonklusio-

nerne om styrkelse af Det Europæiske Retlige Cybercrime Netværks kapa-

citeter. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærheds-

princippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller

økonomiske konsekvenser. Det forventes, at man fra dansk side vil kunne

støtte rådskonklusionerne.

2. Baggrund

Det Europæiske Retlige Cybercrime Netværk (EJCN) blev etableret i 2016

med henblik på at fremme kontakten mellem eksperter på cyber-området

samt styrke samarbejdet mellem de kompetente myndigheder i Europa ved

bl.a. at muliggøre udvekslingen af ekspertise, erfaringer og anden relevant

viden vedrørende efterforskning og retsforfølgning af cyberkriminalitet. Si-

den 2016 har netværket afholdt to årlige plenarmøder. Derudover har net-

værket etableret fem undergrupper, som beskæftiger sig med e-beviser, vir-

tuelle valutaer, case-building, dataopbevaring og træning.

EJCN har ikke sit eget sekretariat, som kan organisere og koordinere arbej-

det i netværket. Arbejdet varetages derfor i praksis af Eurojust, som yder

logistisk og organisatorisk støtte til EJCN gennem en særlig ”support

group”, der består af en fasttilknyttet national ekspert samt fire medarbej-

dere, som kun er delvist tilknyttet organisationen. Eurojust er desuden vært

for møderne i netværket, ligesom Eurojust står for udvekslingen af informa-

tioner mellem medlemmerne og andre interessenter.

Rådet udgav den 18. juni 2019 en rapport om samspillet mellem Eurojust

og de netværk, som er nedsat af Rådet på området for retligt samarbejde i

straffesager. I rapporten fremhæves bl.a. behovet for at etablere et fast

EJCN-sekretariat, der kan understøtte det arbejde, som netværket varetager.

Der er efterfølgende ikke blevet fulgt op på Rådets anbefalinger, og det tjek-

kiske formandskab har derfor udarbejdet tre sæt rådskonklusioner, som

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

tager sigte på at anerkende EJCN’s rolle og styrke netværkets kapaciteter på

cyber-området ved at foreslå oprettelsen af et fast sekretariat.

3. Formål og indhold

Initiativet har til formål at styrke EJCN’s kapaciteter gennem oprettelsen af

et fast sekretariat.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, da rådskonklusionerne

ikke er bindende. Såfremt Kommissionen følger op med konkrete forslag

som følge af opfordringerne i rådskonklusionerne, vil de eventuelle økono-

miske konsekvenser heraf skulle vurderes særskilt.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige medlems-

stater om deres holdning til sagen. Medlemsstaterne forventes dog generelt

at støtte op om rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for at styrke EJCN’s

kapaciteter. Det forventes derfor, at man fra dansk side vil kunne støtte råds-

konklusionerne. Såfremt Kommissionen følger op med et forslag, vil

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 385: Samlenotat til rådsmøde om retlige og indre anliggender 13.-14. oktober 2022, fra justitsministeren

regeringens endelige stillingtagen afhænge af en nærmere vurdering af for-

slagets lovgivningsmæssige, økonomiske og andre konsekvenser.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.