REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 372: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om tinglysning (Smidiggørelse af registreringen af bygninger på fremmed grund og justering af opgavefordelingen mellem Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen), fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 372
Offentligt

UDKAST

Retsudvalget 2021-22

REU Alm.del - Bilag 372

Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. september 2022

Formueretskontoret

Abulfaz Melikov

2022-709-0359

2548725

Forslag

til

Lov om ændring af lov om tinglysning

(Smidiggørelse af registreringen af bygninger på fremmed grund og juste-

ring af opgavefordelingen mellem Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen)

§1

I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 30. september 2014,

som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 80 af 24. januar 2017 og senest ved § 3 i

lov nr. 1722 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

§ 19, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Bygningsblade oprettes og opdateres

efter anmodning fra Geodatastyrelsen.«

§ 19, stk. 2

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk.

Bygninger på grunden, som tilhører den samme ejer, kan regi-

streres på samme bygningsblad.

Stk. 3.

Får en bygning og en grund samme ejer, nedlægges bygningsbla-

det, og eventuelle tinglyste rettigheder overføres til grundens ejendomsblad.

Retten underretter Geodatastyrelsen herom.

Stk. 4.

Forinden der første gang tinglyses en rettighed på et bygningsblad,

jf. stk. 1, 1. pkt., skal bygningen være noteret hos Geodatastyrelsen med eget

identifikationsnummer, og bygningens placering på grunden skal være sted-

fæstet ved en erklæring udarbejdet af en landinspektør med beskikkelse.

Stk. 5.

Er bygningen opført på forstranden eller i øvrigt på søterritoriet,

skal bygningen forinden tinglysning af en rettighed på et bygningsblad, jf.

stk. 1, 2. pkt., være registreret hos Geodatastyrelsen med eget identifika-

tionsnummer, og bygningens placering skal være stedfæstet«

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 372: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om tinglysning (Smidiggørelse af registreringen af bygninger på fremmed grund og justering af opgavefordelingen mellem Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen), fra justitsministeren

UDKAST

§ 23, stk. 1,

indsættes efter »ejerlejligheder«: »samt ved oprettelse, sam-

menlægning og nedlæggelse af bygningsblade.«, og

stk. 2

ophæves.

§2

I lov nr. 80 af 24. januar 2017 om ændring af lov om udstykning og anden

registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og for-

skellige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning

m.v.), som ændret ved § 15 i lov nr. 278 af 17. april 2018, foretages følgende

ændring:

§ 3, nr. 2,

ophæves.

§3

Stk. 1.

Justitsministeren fastsætter efter forhandling med klima-, energi-,

og forsyningsministeren tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2.

Loven finder ikke anvendelse på sager, som er indgivet til hen-

holdsvis Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen før lovens ikrafttræden.

For sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Tinglysningslovens regler om stiftelse af rettigheder over bygninger på

fremmed grund

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Opgavefordelingen mellem Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Lovforslaget er en del af udmøntningen af Grunddataprogrammets delaftale

1 om ejendomsdata. Grunddataprogrammet skal effektivisere og forenkle

den offentlige registrering af fast ejendom og bygninger. Det nødvendige

lovgrundlag til udmøntning af aftalen blev tilvejebragt ved lov nr. 80 af 24.

januar 2017 om ændring af bl.a. tinglysningsloven (Effektivisering af ejen-

domsregistrering og -forvaltning m.v.). En del af loven har imidlertid ikke

kunnet sættes i kraft, fordi der har været udfordringer med at sikre samspil-

let mellem IT-systemerne hos relevante myndigheder.

Disse udfordringer har været drøftet mellem de relevante myndigheder, som

har fundet frem til anvendelige løsninger. Med henblik på at tilvejebringe

det nødvendige grundlag for at få den udestående del af aftalen sat i kraft,

foreslås det herefter at tilpasse de endnu ikke ikraftsatte ændringer af ting-

lysningsloven.

Hovedformålet med lovforslaget er at sikre, at en bygning, der tilhører en

anden end ejeren af den grund, som bygningen er beliggende på (en bygning

på fremmed grund), kan registreres hensigtsmæssigt i både tinglysningssy-

stemet og Geodatastyrelsens IT-systemer. Det samme gælder bygninger, der

er opført på forstanden eller i øvrigt på søterritoriet. Med lovforslaget vil der

således blive etableret mulighed for, at flere bygninger, som er opført på

fremmed grund og tilhører samme ejer, kan registreres på ét bygningsblad i

tinglysningssystemet.

Et andet formål med lovforslaget er at understøtte en mere hensigtsmæssig

opgavefordeling mellem Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen i forhold

til opgaven med at notere præcise geografiske data om sådanne bygninger

og fast ejendom i øvrigt.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Tinglysningslovens regler om stiftelse af rettigheder over bygninger

på fremmed grund

2.1.1. Gældende ret

Efter tinglysningslovens § 19 kan en bygning, der tilhører en anden end

grundens ejer, registreres som en selvstændig fast ejendom og således ikke

som en del af den grund, som bygningen er beliggende på.

Det følger således af tinglysningslovens § 19, stk. 1, at en sådan bygning på

fremmed grund får sit eget bygningsblad med fornøden henvisning til og fra

grundens ejendomsblad. Bygningen behandles i disse situationer i det hele

efter tinglysningsloven som en selvstændig fast ejendom. Det samme gælder

UDKAST

bygninger, der er opført på forstranden eller i øvrigt på søterritoriet, når byg-

ningen er bestemt til varig forbliven på stedet.

Hvis ejeren af en bygning på fremmed grund efterfølgende også bliver ejer

af grunden – såkaldt konfusion – følger det af Tinglysningsrettens praksis,

at bygningsbladet nedlægges.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Som led i vedtagelsen af lov nr. 80 af 24. januar 2017 om ændring af bl.a.

tinglysningsloven (Effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning

m.v.), som udmøntede Grunddataprogrammets delaftale 1, var det bl.a. in-

tentionen at samle opgaven med registrering af alle typer af fast ejendom i

matriklen, som administreres af Geodatastyrelsen. I den forbindelse blev

tinglysningslovens § 19 om stiftelse af rettigheder over bygninger på frem-

med grund ændret, men disse ændringer er endnu ikke sat i kraft på grund

af udfordringer med samspillet mellem IT-systemerne hos hhv. Tinglys-

ningsretten og Geodatastyrelsen, for så vidt angår den del af ændringerne,

der vedrører registrering af flere bygninger på fremmed grund, som tilhører

den samme ejer, på samme bygningsblad.

Den nævnte samspilsudfordring skyldes, at den endnu ikke ikraftsatte æn-

dring til tinglysningsloven ville indebære et krav om, at flere bygninger på

samme fremmed grund tilhørende den samme ejer, skal registreres samlet

på ét bygningsblad. Hensigten hermed var at imødegå uklarheder og mis-

forståelser med hensyn til oprettelsen af flere bygningsblade, hvor en byg-

ning bliver om- eller tilbygget, herunder nedrevet og genopført, fordi opret-

telsen af de mange bygningsblade har gjort området uønsket fragmenteret

og uoverskueligt. En ikrafttræden af de pågældende regler ville kunne imø-

degå dette, men samtidig afskære muligheden for at oprette særskilte byg-

ningsblade, hvor det måtte være ønskeligt. Et eksempel herpå kunne være,

at en ejer af to eller flere selvstændige bygninger beliggende på samme

fremmed grund ønsker en særskilt belåning af disse. Tinglysningsrettens IT-

systemer, der bygger på enhedsprincippet i tinglysningslovens § 10, forud-

sætter imidlertid, at hvert bygningsblad udgør én bestemt fast ejendom i sig

selv. I en situation, hvor flere bygninger registreres på samme blad, ville den

enkelte bygning således ikke kunne belånes særskilt som ellers ønsket i ek-

semplet.

Med henblik på en løsning heraf har Geodatastyrelsen og Tinglysningsretten

været i løbende dialog om, hvordan de nævnte uklarheder og misforståelser

med hensyn til om- og tilbygninger, herunder nedrivninger og genopførel-

ser, kan imødegås samtidig med, at IT-systemerne taler sammen.

UDKAST

Justitsministeriet har i forlængelse af dialogen modtaget en række anbefa-

linger fra de nævnte myndigheder.

For sikre klare rammer for registrering af bygninger på fremmed grund og

for at sikre, at sidste del af Grunddataprogrammet kan sættes i kraft, er det

Justitsministeriets opfattelse, at de vedtagne – men endnu ikke ikraftsatte –

ændringer af tinglysningsloven i forhold til oprettelse af bygningsblade for

bygninger på fremmed grund bør tilpasses. En væsentlig tilpasning er, at det

ikke skal være obligatorisk at registrere flere bygninger, som tilhører den

samme ejer, på samme bygningsblad.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Ordet »bygning« i tinglysningslovens § 19, har hidtil været fortolket som en

konkret fysisk bygning, hvilket har medført, at der er blevet oprettet flere

bygningsblade, hvis samme ejer ejede flere bygninger på en fremmed grund,

ligesom der er blevet oprettet nye bygningsblade, hvis bygningen blev om-

eller tilbygget, herunder nedrevet og genopført. Dette har givet anledning til

misforståelser og uklarheder i praksis.

Med henblik på at sikre en entydig og klar retstilstand foreslås det, at byg-

ninger på en fremmed grund, som tilhører den samme ejer, kan registreres

på samme bygningsblad. Forslaget indebærer også en mulighed for senere

at udskille sådanne bygninger, der registreres på samme bygningsblad, til

særskilte bygningsblade samt overførsel af bygninger mellem bygnings-

blade.

En ejer vil herefter have fleksibilitet i forhold til muligheden for at registrere

bygninger på samme fremmed grund, alt efter hvad der i situationen må an-

ses for mest hensigtsmæssigt. Flere bygninger på samme fremmed grund vil

således kunne noteres samlet hos Geodatastyrelsen i matriklen med ét iden-

tifikationsnummer (et såkaldt BFE-nummer) og registreres på ét bygnings-

blad i tingbogen, der omfatter flere bygninger. Alternativt kan hver bygning

noteres enkeltvis, hvor hver bygning får sit eget identifikationsnummer og

sit eget bygningsblad i tingbogen. En ejer af flere bygninger på samme frem-

med grund vil endvidere kunne vælge at registrere nogle bygninger samlet

på ét bygningsblad og nogle på særskilte bygningsblade.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

2.2. Opgavefordelingen mellem Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen

2.2.1. Gældende ret

Som det fremgår ovenfor under pkt. 2.1.1, følger det af tinglysningslovens

§ 19, stk. 1, at en bygning, der tilhører en anden end grundens ejer, registre-

UDKAST

res som en selvstændig fast ejendom. En sådan bygning på fremmed grund

får som nævnt sit eget bygningsblad med fornøden henvisning til og fra

grundens ejendomsblad. Også bygninger, der er opført på forstranden eller

i øvrigt på søterritoriet, behandles som selvstændig fast ejendom og får et

bygningsblad, når bygningen er bestemt til varig forbliven på stedet.

Oprettelsen af bygningsblade sker ved henvendelse til Tinglysningsretten.

Med indførelsen af den digitale tinglysning, jf. lov nr. 539 af 8. juni 2006

om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love (Digital ting-

lysning), blev det i tinglysningslovens § 19, stk. 2, fastsat, at den geografiske

placering af nye bygninger på fremmed grund skal noteres i tingbogen, in-

den der første gang sker tinglysning af en rettighed på en sådan bygnings

blad i tingbogen. I medfør af tinglysningslovens § 19, stk. 2, 2. pkt., kan

Tinglysningsretten som grundlag for at notere en bygning på fremmed grund

i tingbogen forlange en erklæring udarbejdet af en landinspektør med be-

skikkelse om bygningens geografiske placering på grunden.

I medfør af § 19, stk. 2, 3. pkt., kan justitsministeren fastsætte nærmere reg-

ler om registrering af den geografiske placering af bygninger på fremmed

grund, hvilket er sket ved § 18 i bekendtgørelse nr. 834 af 3. september 2009

om tinglysning i tingbogen (fast ejendom) med senere ændringer. Heraf føl-

ger det, at bygningens geografiske placering på grunden skal noteres i ting-

bogen senest samtidig med tinglysning af den første rettighed over en byg-

ning på fremmed grund.

Det fremgår af tinglysningslovens § 19, stk. 3, at der gøres henvisning fra

det ene ejendomsblad til det andet, hvis en ret tinglyses som omhandlende

flere ejendomme.

De dele af Grunddataprogrammet, som blev vedtaget ved lov nr. 80 af 24.

januar 2017 om ændring af bl.a. tinglysningsloven (Effektivisering af ejen-

domsregistrering og -forvaltning m.v.), men som endnu ikke har kunnet sæt-

tes i kraft (lovens § 3, nr. 2), indebærer bl.a. et ufravigeligt krav om, at byg-

ningens placering på grunden skal være stedfæstet ved en erklæring udar-

bejdet af en landinspektør med beskikkelse, forinden der kan tinglyses ret-

tigheder over den. Også ved tinglysningen af nye rettigheder over bygninger

på eksisterende bygningsblade ville et sådant krav gælde.

Tinglysningslovens regler om fordeling af tinglyste rettigheder ved matri-

kulære ændringer fremgår af lovens §§ 21-23, der senest er ændret ved

ikrafttræden af § 3, nr. 3, i lov nr. 80 af 24. januar 2017 om ændring af bl.a.

tinglysningsloven (Effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning

UDKAST

m.v.) den 1. juni 2018. Heraf følger det bl.a., at Tinglysningsretten skal god-

kende, at der ikke i tingbogen er rettigheder, der er til hinder for udstykning,

matrikulering, arealoverførsel, sammenlægning eller fraskillelse af fæl-

leslod, inden Geodatastyrelsen kan notere sådanne matrikulære ændringer.

Efter tinglysningslovens § 21, stk.1, fastlægger retten endvidere eventuelle

rettigheders indbyrdes prioritet. Retten kan i den forbindelse kræve, at der

fremsendes en erklæring fra en landinspektør med beskikkelse om de på

ejendommen tinglyste servitutter, og hvilke grundstykker disse påhviler, jf.

tinglysningslovens § 21, stk. 2. Efter lovens § 21, stk. 3, kan retten godkende

en ændring, jf. stk. 1, selv om der i tingbogen er rettigheder, der er til hinder

for dette, hvis ændringen kan ske uden fare for pantesikkerheden og kun

giver anledning til en ubetydelig formindskelse af ejendommens værdi. Ju-

stitsministeren kan i medfør af § 21, stk. 4, fastsætte nærmere regler om,

hvilke ændringer rettighedshaverne skal tåle, jf. stk. 3, samt om afgivelse af

erklæringer i forbindelse hermed, hvilket er sket ved §§ 43-45 om uskade-

lighedserklæringer mv. i bekendtgørelse nr. 834 af 3. september 2009 om

tinglysning i tingbogen (fast ejendom) med senere ændringer.

Det følger af tinglysningslovens § 22, stk. 1, at der i tilfælde, hvor en rettig-

hed er til hinder for udstykning, matrikulering, arealoverførsel, sammenlæg-

ning eller fraskillelse af fælleslod efter § 21, stk. 1, skal foreligge en accept

fra rettighedshaver som tinglyst påtegning på den pågældende rettighed.

Nægter en rettighedshaver at give påtegning, eller er det umuligt at skaffe

en sådan påtegning, kan Tinglysningsretten dog efter lovens § 22, stk. 2,

godkende ændringen mod en betryggende sikkerhed for den pågældende

rettigheds indfrielse. Sikkerheden fastsættes efter rettens skøn.

Det følger af tinglysningslovens 23, stk. 1, at lovens §§ 21 og 22 finder til-

svarende anvendelse ved opdeling i ejerlejligheder.

Endelig følger det af tinglysningslovens § 23, stk. 2, 1. pkt., at retten skal

godkende, at der ikke i tingbogen er rettigheder, der er til hinder for sam-

menlægning og nedlæggelse af bygningsblade, samt fastlægge eventuelle

rettigheders indbyrdes prioritet. Efter tinglysningslovens § 23, stk. 2, 2. pkt.,

finder lovens § 21, stk. 2 og 3, samt § 22 tilsvarende anvendelse ved sam-

menlægning og nedlæggelse af bygningsblade.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Det er ikke en traditionel kerneopgave for Tinglysningsretten at indsamle

præcise geografiske data om ejendomme. Indsamling af den slags oplysnin-

ger er beslægtet med Geodatastyrelsens øvrige opgaveportefølje og bør der-

for mere naturligt forankres i Geodatastyrelsen. Da dette som nævnt også

UDKAST

var intentionen med Grunddataprogrammet, er det Justitsministeriets opfat-

telse, at de endnu ikke ikraftsatte ændringer af tinglysningslovens regler om

identifikationen og den geografiske stedfæstelse af bygninger på fremmed

grund også bør tilpasses.

Det drejer sig bl.a. om, at kravet om, at en bygnings placering på grunden

skal være stedfæstet ved en erklæring udarbejdet af en landinspektør med

beskikkelse, kun vil gælde forinden der første gang tinglyses en rettighed på

et bygningsblad. Hvis der allerede er tinglyst rettigheder over en bygning,

vil Tinglysningsretten have vurderet, at den pågældende bygning er tilstræk-

keligt identificeret, herunder stedfæstet. Stedfæstelse vil f.eks. kunne være

sket som led i en byggesag. En fornyet stedfæstelse er således overflødig i

tinglysningsmæssig sammenhæng. Hertil kommer, at ved at stille et ubetin-

get krav om landinspektørerklæring forinden tinglysningen af nye rettighe-

der, vil borgere og virksomheder – der allerede har indrettet sig efter at have

korrekt oprettede bygningsblade, hvorpå der tidligere er tinglyst en eller

flere rettigheder – blive mødt med en administrativ og økonomisk byrde,

som de pågældende ikke kunne have forudset. Et ubetinget krav om stedfæ-

stelse ville f.eks. omfatte den situation, hvor et lån, der er sikret ved pant i

bygningen, ønskes refinansieret.

Når det kommer til reglerne om fordelingen af tinglyste rettigheder ved ma-

trikulære forandringer, er det Justitsministeriets vurdering, at en justering af

disse er nødvendig i lyset af de ovenfor under pkt. 2.1.2 og 2.1.3 omtalte

tilpasninger i forhold til de vedtagne – men endnu ikke ikraftsatte – ændrin-

ger af tinglysningsloven om oprettelse af bygningsblade for bygninger på

fremmed grund. Justeringen vil sikre et bedre samspil mellem reglerne.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget lægges der op til at justere opgavefordelingen og sagsgan-

gen mellem Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen. Der lægges således op

til, at opgaven med registrering inkl. stedfæstelse af alle typer af fast ejen-

dom samles hos Geodatastyrelsen. Det nødvendiggør, at reglerne om iden-

tifikationen og den geografiske stedfæstelse af bygninger på fremmed grund

tilpasses, så geografiske data om bygningen fremover skal være noteret hos

Geodatastyrelsen, før der kan lyses rettigheder herover i tingbogen. Kom-

petencen til at foretage vurderingen og prøvelsen af, hvorvidt der er tale om

en bygning, som har en sådan beskaffenhed, at der kan tinglyses rettigheder

over den, vil som hidtil ligge hos Tinglysningsretten.

Som led i den foreslåede opgavefordeling mellem Tinglysningsretten og

Geodatastyrelsen – og den heraf følgende sagsgang – foreslås det, at byg-

UDKAST

ningsblade fremover skal oprettes og opdateres efter anmodning fra Geoda-

tastyrelsen.

Således vil det være Geodatastyrelsen, der som matrikelmyndigheden sted-

fæster en bygning, mens Tinglysningsretten som tinglysningsmyndigheden

står for registreringen af bygningsblade i tingbogen og den tinglysnings-

mæssige prøvelse, der følger heraf.

Det foreslås, at Tinglysningsrettens praksis vedrørende nedlæggelse af byg-

ningsblade i situationer, hvor bygning og grund får samme ejer, lovfæstes

for at skabe klarhed herom. Idet ansvaret for identifikation og notering af

bygninger på fremmed grund overføres til Geodatastyrelsen, foreslås det, at

det fremgår af tinglysningsloven, at Tinglysningsretten skal underrette Geo-

datastyrelsen om sådanne ændringer.

Den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 3, om henvisning

mellem ejendomsblade følger af almindelige forskrifter og foreslås ikke vi-

dereført, fordi den således vurderes at være overflødig.

Som led i at opgaven med registrering af alle typer af fast ejendom samles

hos Geodatastyrelsen, foreslås det, at en bygning på fremmed grund skal

være noteret hos Geodatastyrelsen og bygningens placering stedfæstet ved

en erklæring fra en landinspektør med beskikkelse, forinden der første gang

kan tinglyses en rettighed over bygningen. Entydig ejendomsidentifikation

og -notering vil således fremover blive foretaget af Geodatastyrelsen. Her-

med tilpasses tinglysningsloven de ændringer af bl.a. udstykningsloven og

ejerlejlighedsloven, som følger af den allerede vedtagne – men ikke fuldt ud

ikraftsatte – del af Grunddataprogrammet, og som indfører et fælles identi-

fikationsnummer (et såkaldt BFE-nummer) til identifikation af ejendomme

på tværs af matriklen, BBR, Ejerfortegnelsen og tingbogen.

Ændringen vedrører alene identifikationen og den geografiske stedfæstelse

af bygninger på fremmed grund. Den tinglysningsmæssige prøvelse og vur-

dering i forbindelse med tinglysningsforretninger vil fortsat alene henhøre

under Tinglysningsretten, som har kompetencen til konkret at tage stilling

til, om en anmeldt rettighed kan tinglyses.

Eksisterende bygningsblade, hvorpå der allerede er tinglyst en eller flere ret-

tigheder, vil ikke som betingelse for tinglysning af nye rettigheder være om-

fattet af kravet i lovforslaget om stedfæstelse ved en erklæring udarbejdet af

en landinspektør med beskikkelse.

UDKAST

Som led i at opgaven med registrering af alle typer af fast ejendom samles

hos Geodatastyrelsen, blev der ved § 1, nr. 13, i lov nr. 80 af 24. januar 2017

om ændring af bl.a. tinglysningsloven (Effektivisering af ejendomsregistre-

ring og -forvaltning m.v.), lagt op til indsættelse af en ny bestemmelse i

udstykningslovens § 45 a, hvorefter Geodatastyrelsen også får til opgave at

registrere bygninger opført på forstranden eller i øvrigt på søterritoriet.

Som følge heraf foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i tinglysnings-

loven, der tager højde herfor. Sådanne bygninger kan ikke noteres i matrik-

len, da de ikke ligger på land, men indføres et i nyt register for bygninger på

forstranden og i øvrigt søterritoriet. Ejendomsidentifikation og -registrering

vil således – ligesom for bygninger på fremmed grund – fremover blive fo-

retaget af Geodatastyrelsen, og det vil fremover være Geodatastyrelsen, der

skal sikre, at den enkelte bygning er entydigt identificeret. Ændringen bi-

drager i øvrigt til at skabe klarhed om samspillet mellem tinglysningsloven

og udstykningsloven.

Ændringen vedrører – på samme måde som ændringen i forhold til bygnin-

ger på fremmed grund – alene identifikationen og den geografiske stedfæ-

stelse af bygninger opført på forstranden eller i øvrigt på søterritoriet. Den

tinglysningsmæssige prøvelse og vurdering vil fortsat alene henhøre under

Tinglysningsretten, som ud fra tinglysningslovgivningen har kompetence til

konkret at tage stilling til, om en anmeldt rettighed kan tinglyses.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.

Som følge af, at der ved nærværende lovforslag som nævnt tidligere foreslås

en fleksibel ordning, hvorefter der er mulighed for, at flere bygninger, der

tilhører den samme ejer på en fremmed grund, både kan registreres på

samme bygningsblad og særskilte bygningsblade, er der også behov for at

justere tinglysningslovens regler om fordeling af tinglyste rettigheder ved

matrikulære ændringer.

Den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 23 – og de lovbemærk-

ninger, der knytter sig til den, jf. § 3, nr. 3, i lov nr. 80 af 24. januar 2017

(Effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.), der trådte i

kraft den 1. juni 2018 – tager således ikke højde for de fleksible muligheder,

som der lægges op til i nærværende lovforslag i forhold til ændringer af

bygningsblade.

Det foreslås derfor at justere tinglysningslovens § 23 således, at det fremgår,

at reglerne finder tilsvarende anvendelse ved oprettelse, sammenlægning og

nedlæggelse af bygningsblade.

UDKAST

Herved sikres, at der ved oprettelse, sammenlægning og nedlæggelse af byg-

ningsblade ikke i tingbogen er rettigheder, der er til hinder herfor, samt at

der finder et opgør sted, hvor eventuelle rettigheders indbyrdes prioritet fast-

lægges.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Det forventes, at loven vil kunne sættes i kraft den 1. juli 2023, idet der i så

fald vil være tilstrækkelig tid til at forberede de relevante myndigheders IT-

systemer til at håndtere de foreslåede ændringer.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske eller administrative kon-

sekvenser af betydning for det offentlige.

Der vurderes endvidere ikke at være implementeringskonsekvenser for det

offentlige.

Lovforslaget vurderes i øvrigt at være i overensstemmelse med principperne

for digitaliseringsklar lovgivning, navnlig principperne om muliggørelse af

automatisk sagsbehandling og sammenhæng på tværs.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet mv.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være rele-

vante for lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

UDKAST

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. september 2022 til den 14.

oktober 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner m.v.:

Vestre Landsret, Østre Landsret, samtlige byretter, Sø- og Handelsretten,

Tinglysningsretten, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Andelsboligforenin-

gernes Fællesrepræsentation, Boligselskabernes Landsforening, Civilstyrel-

sen, CO Industri, Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Dan-

marks Statistik, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk

Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Trans-

port og Logistik, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske

Boligadvokater, Danske Regioner, Danske Udlejere, Datatilsynet, Den Dan-

ske Dommerforening, Den Danske Landinspektørforening, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark,

Ejendomsmæglernes Landsorganisation, Ejerlejlighedernes Landsforening,

Energinet, Finans Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Forsikring & Pension,

Fritidshusejernes Landsforening, Green Power Denmark, Håndværksrådet,

KL, Kolonihaveforbundet, Kommissarius for Jylland, Kommissarius for

Øerne, Kort- og Landmålingsteknikernes Forening, Kommunalteknisk Ch-

efforening, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landinspek-

tøruddannelsen, Landsbyggefonden, Parcelhusejernes Landsforening, Poli-

tiforbundet i Danmark, Praktiserende Landinspektørers Forening, Realda-

nia, Realkreditankenævnet, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rigsar-

kivet, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland,

Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Statens Byggeforskningsinstitut, Syddansk

Universitet (Juridisk Institut), Udbetaling Danmark, Aalborg Universitet

(Juridisk Institut) og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

Ingen

UDKAST

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af tinglysningslovens § 19, stk. 1, at en bygning, der tilhører en

anden end grundens ejer, kan registreres som en selvstændig fast ejendom i

forhold til den grund, som bygningen er beliggende på. I sådanne tilfælde

får bygningen sit eget bygningsblad i tinglysningssystemet med fornøden

henvisning til og fra grundens ejendomsblad. Bygningen behandles i disse

situationer i det hele efter tinglysningsloven som en selvstændig fast ejen-

dom. Det samme gælder bygninger, der er opført på forstranden eller i øvrigt

på søterritoriet, uden at der er sket nogen opfyldning, men således at byg-

ningen er bestemt til varig forbliven på stedet.

Efter den foreslåede ændring af tinglysningslovens

§ 19, stk. 1, 3. pkt.,

op-

rettes og opdateres bygningsblade efter anmodning fra Geodatastyrelsen.

Dette indebærer, at bygningsejere og andre rettighedshavere, der ønsker op-

rettelse eller opdatering af bygningsblade, fremover vil skulle rette henven-

delse til Geodatastyrelsen, som herefter vil anmode Tinglysningsretten om

oprettelsen eller opdateringen. Geodatastyrelsen underretter ligeledes retten,

hvis et BFE-nummer udgår.

Ændringen skal ses som led i nye sagsgange, som følger med den foreslåede

opgavefordeling mellem Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen, hvorefter

Geodatastyrelsen står for identifikationen og den geografiske stedfæstelse

af bygninger på fremmed grund, mens Tinglysningsretten forestår prøvelsen

af de tinglysningsmæssige forhold, herunder hvorvidt der er tale om en byg-

ning, som har en sådan beskaffenhed, at der kan tinglyses rettigheder over

den.

oprettelse

af bygningsblade forudsættes – foruden en sædvanlig første-

gangsoprettelse – også at kunne ske, hvor der ønskes en

udskillelse

en af

flere bygninger på samme fremmed grund, som er registreret på ét bygnings-

blad i medfør af den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk.

2, til et nyoprettet særskilt bygningsblad. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor

der ønskes en særskilt belåning af en af flere bygninger.

opdatering

af bygningsblade kan bl.a. ske, hvor to eller flere bygnings-

blade

sammenlægges,

fordi bygninger, som er beliggende på samme frem-

med grund, får samme ejer, og dermed – såfremt ejeren ønsker det – kan

Side 15/27

UDKAST

registreres på samme bygningsblad, jf. den forslåede bestemmelse i tinglys-

ningslovens § 19, stk. 2. Det forudsættes, at der også vil kunne ske delvise

sammenlægninger i form af

overførsel

af en af flere bygninger, der er regi-

streret på samme bygningsblad, til et andet bygningsblad. Endvidere kan en

opdatering bl.a. ske ved, at en bygning uden bygningsblad ønskes registreret

på et eksisterende bygningsblad.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 2,

at bygningens geografiske placering på grunden skal noteres, forinden der

første gang tinglyses en rettighed på et ejendomsblad (bygningsblad), og at

Tinglysningsretten som grundlag herfor kan forlange en erklæring af en lan-

dinspektør med beskikkelse.

Justitsministeren kan i medfør af § 19, stk. 2, 3. pkt., fastsætte nærmere reg-

ler om registrering af den geografiske placering af de pågældende bygnin-

ger. Bemyndigelsen er udnyttet ved § 18 i bekendtgørelse nr. 834 af 3. sep-

tember 2009 om tinglysning i tingbogen (fast ejendom) med senere ændrin-

ger. Det følger af bekendtgørelsens § 18, stk. 1, at bygningens geografiske

placering på grunden skal noteres i tingbogen senest samtidig med tinglys-

ning af den første rettighed over en bygning på fremmed grund.

Efter den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 3, skal der,

hvis en ret tinglyses som omfattende flere ejendomme, gøres henvisning fra

det ene ejendomsblad til det andet.

Med lovforslaget lægges der op til at nyaffatte disse bestemmelser.

Efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens

§ 19, stk. 2,

kan byg-

ninger på grunden, som tilhører den samme ejer, som noget nyt registreres

på samme bygningsblad.

Den foreslåede ordning indebærer for det første, at flere bygninger på

samme fremmed grund vil kunne noteres samlet i matriklen, med ét ejen-

domsidentifikationsnummer (et såkaldt BFE-nummer) og registreres på ét

bygningsblad i tingbogen, der omfatter flere bygninger.

Det vil f.eks. kunne være relevant at samle flere bygninger på ét bygnings-

blad i tingbogen, når en samlet aktivitet udøves via flere bygninger på

samme grund, og bygningerne ønskes belånt samlet og dermed ens behæftet.

Side 16/27

UDKAST

Det vil i så fald ikke være nødvendigt at oprette nye bygningsblade i ting-

bogen, hvis ejeren opfører yderligere bygninger, foretager om- eller tilbyg-

ning, herunder nedriver og genopfører en bygning.

Bygninger, der registreres på samme bygningsblad, vil senere også enten

kunne udskilles til særskilte bygningsblade eller overføres mellem byg-

ningsblade.

Hvis flere bygninger på en grund får samme ejer, og ejeren efter den fore-

slåede bestemmelse anmoder om, at bygningerne registreres på samme byg-

ningsblad, vil sammenlægningen af bygningsblade ske i henhold til reglerne

i den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 23, jf. §§ 21 og 22.

Ordningen indebærer for det andet, at en ejer vil kunne vælge at lade byg-

ninger notere enkeltvis hos Geodatastyrelsen, hvor hver bygning får sit eget

ejendomsidentifikationsnummer og registreres på eget bygningsblad i ting-

bogen.

En ejer vil f.eks. kunne have et ønske om at lade bygninger registrere en-

keltvis, hvis der skal kunne stiftes rettigheder over hver bygning særskilt,

herunder ved særskilt belåning af hver bygning.

Ordningen indebærer for det tredje, at en ejer af flere bygninger på samme

fremmed grund vil kunne vælge at registrere nogle bygninger samlet på ét

bygningsblad og nogle på særskilte bygningsblade.

Efter forslaget vil en ejer have fleksibilitet i forhold til muligheden for at

registrere bygninger på samme fremmed grund, alt efter hvad der i situatio-

nen må anses for mest hensigtsmæssigt, bl.a. i finansieringsøjemed.

Henvendelser om oprettelse eller opdatering af bygningsblade, herunder

bl.a. registrering af bygninger på samme eller særskilte bygningsblade samt

overførsel mellem bygningsblade, vil skulle rettes til Geodatastyrelsen, der

med en registreringsmeddelelse anmoder Tinglysningsretten herom, jf. den

foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 1, 3. pkt.

Efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens

§ 19, stk. 3, 1. pkt.,

vil bygningsblade blive nedlagt, og eventuelle tinglyste rettigheder overført

til grundens ejendomsblad, hvis en bygning og en grund får samme ejer.

Efter Tinglysningsrettens faste praksis nedlægges bygningsbladet, når der

opstår sammenfald mellem bygningens og grundens ejer. Den gældende

praksis lovfæstes således med den foreslåede bestemmelse.

Side 17/27

UDKAST

Ved nedlæggelsen af bygningsbladet vil Tinglysningsretten skulle god-

kende, at der ikke i tingbogen er rettigheder, der er til hinder herfor, samt

fastlægge eventuelle rettigheders indbyrdes prioritet, efter reglerne i den fo-

reslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 23, jf. §§ 21 og 22.

Efter

2. pkt.

underretter Tinglysningsretten Geodatastyrelsen om nedlæggel-

sen af bygningsbladet, således at styrelsen, der med lovforslaget får ansvaret

for identifikation og stedfæstelse af bygninger på fremmed grund, kan lade

nedlæggelsen indgå i sine systemer.

Det bemærkes, at den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk.

3, om henvisning mellem ejendomsblade, ikke foreslås videreført, idet dette

følger af de almindelige forskrifter for Den Digitale Tingbog og således i

dag sker automatisk i tinglysningssystemet.

Efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens

§ 19, stk. 4,

skal en

bygning være noteret hos Geodatastyrelsen samt få tildelt eget identifika-

tionsnummer (BFE-nummer) og bygningens placering på grunden stedfæ-

stet ved en erklæring udarbejdet af en landinspektør, forinden der første

gang kan tinglyses en rettighed på et bygningsblad.

Ejendomsidentifikation og -notering vil således blive foretaget af Geodata-

styrelsen, og det vil være Geodatastyrelsen, der skal sikre, at den enkelte

bygning er entydigt identificeret med henvisning til det såkaldte BFE-num-

mer. For nærmere oplysninger om BFE-nummeret, henvises der til Folke-

tingstidende 2016-17, A, L 65 som fremsat, side 9.

Med den foreslåede bestemmelse bliver det et tinglysningsmæssigt krav, at

bygningen er noteret hos Geodatastyrelsen. Notering vil ske i matriklen og

bygningens placering på grunden skal være stedfæstet ved en erklæring fra

en landinspektør. Kravet om, at bygninger på fremmed grund skal være no-

teret hos Geodatastyrelsen, indebærer, at der fremover som udgangspunkt

kun kan tinglyses rettigheder over en bygning på fremmed grund, hvis denne

ligger på et matrikuleret areal. Ligger bygningen på et umatrikuleret landa-

real, vil arealet således skulle matrikuleres efter udstykningslovgivningens

regler herom, førend der kan ske tinglysning af rettigheder over bygningen.

Det gælder dog ikke bygninger på offentlige vejarealer mv.

At kravet gælder, forinden der »første gang« kan tinglyses en rettighed på

et bygningsblad, indebærer, at bygninger på eksisterende bygningsblade,

hvorpå der allerede er tinglyst en eller flere rettigheder, ikke vil blive om-

fattet af kravet om stedfæstelse ved en erklæring udarbejdet af en landin-

Side 18/27

UDKAST

spektør med beskikkelse som betingelse for tinglysning af nye rettigheder.

Det forudsættes dog, at en bygning uden bygningsblad – f.eks. en nyopført

bygning – der ønskes registreret på et sådant eksisterende bygningsblad, for-

inden skal være noteret hos Geodatastyrelsen med en simpel stedfæstelse og

tildelt eget BFE-nummer.

Det er ikke med den foreslåede bestemmelse i stk. 4 tilsigtet at flytte kom-

petence fra Tinglysningsretten til Geodatastyrelsen i relation til vurderingen

af, hvornår der er tale om en bygning på fremmed grund, eller hvornår der

kan lyses rettigheder over bygningen. Den foreslåede bestemmelse vedrører

alene kravene til identifikation og geografisk stedfæstelse af bygninger på

fremmed grund.

Når et dokument vedrørende en bygning på fremmed grund anmeldes til

tinglysning, og der ikke tidligere har været lyst rettigheder over bygningen,

vil Tinglysningsretten skulle påse, at bygningen er noteret i overensstem-

melse med den foreslåede bestemmelse i stk. 4. Hvis dette ikke er tilfældet,

vil Tinglysningsretten i medfør af § 31, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 763 af

20. juli 2009 om adgang til tinglysningssystemet og om tinglysningsmåden

skulle afvise dokumentet fra tinglysning, og anmelderen må eventuelt for-

anledige, at der sker den fornødne notering og stedfæstelse af bygningen i

regi af Geodatastyrelsen, inden dokumentet på ny anmeldes til tinglysning.

Hvis bygningen er noteret, vil Tinglysningsretten påse, om der i øvrigt er

hindringer for tinglysning, jf. navnlig bestemmelserne i tinglysningslovens

§ 10 og § 19, stk. 1. Det vil således – i sjældne tilfælde – kunne forekomme,

at der sker en notering og stedfæstelse hos Geodatastyrelsen, men at Ting-

lysningsretten afviser tinglysning, fordi retten f.eks. finder, at der ikke er

tale om en bygning, der er ment til varig forbliven på stedet, og at den derfor

skal behandles efter reglerne om tinglysning af rettigheder over løsøre i per-

sonbogen. Et andet eksempel kunne være, at Tinglysningsretten konstaterer

et ejersammenfald i forhold til grunden.

Efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens

§ 19, stk. 5,

skal en

bygning, der er opført på forstranden eller i øvrigt på søterritoriet, være re-

gistreret hos Geodatastyrelsen med eget identifikationsnummer (BFE-num-

mer), og bygningens placering skal være stedfæstet, før der kan tinglyses

rettigheder over den.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 1, nr. 13, i lov nr. 80 af 24.

januar 2017 om ændring af bl.a. tinglysningsloven (Effektivisering af ejen-

Side 19/27

UDKAST

domsregistrering og -forvaltning m.v.), som ved sin ikrafttræden vil med-

føre indsættelsen af en ny bestemmelse i udstykningslovens § 45 a, hvorefter

Geodatastyrelsen også får til opgave at registrere bygninger opført på for-

stranden eller i øvrigt på søterritoriet. Sådanne bygninger kan ikke noteres i

matriklen, da de ikke ligger på land, men indføres i nyt register for bygnin-

ger opført på forstranden eller i øvrigt på søterritoriet, som Geodatastyrelsen

vil oprette og administrere. Udtrykket »registrering« anvendes på dette sted

alene for at tilpasses sprogbrugen i forhold til den nævnte bestemmelse i

udstykningslovens § 45 a.

Forslaget er således et element i, at opgaven med registrering af alle typer

af fast ejendom samles hos Geodatastyrelsen. Ejendomsidentifikation og -

registrering vil således blive foretaget af Geodatastyrelsen, og det vil være

Geodatastyrelsen, der skal sikre, at den enkelte bygning er entydigt identi-

ficeret med henvisning til det såkaldte BFE-nummer. For nærmere om BFE-

nummeret, henvises der til Folketingstidende 2016-17, A, L 65 som fremsat,

side 9.

Det er – ligesom for den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens stk. 4

om bygninger på fremmed grund – ikke med den foreslåede bestemmelse i

stk. 5 tilsigtet at flytte kompetence fra Tinglysningsretten til Geodatastyrel-

sen i relation til vurderingen af, hvornår der er tale om en bygning, eller

hvornår der kan lyses rettigheder over bygningen. Den foreslåede bestem-

melse vedrører alene kravene til identifikation og geografisk stedfæstelse af

bygninger opført på forstranden eller i øvrigt på søterritoriet.

Når et dokument vedrørende en bygning opført på forstranden eller i øvrigt

på søterritoriet anmeldes til tinglysning, og der ikke tidligere har været lyst

rettigheder over bygningen, vil Tinglysningsretten – i lighed med, hvad der

gælder for bygninger på fremmed grund, jf. ovenfor – skulle påse, at byg-

ningen er registreret i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i

stk. 5. Hvis dette ikke er tilfældet, vil Tinglysningsretten i medfør af § 31,

stk. 1, i bekendtgørelse nr. 763 af 20. juli 2009 om adgang til tinglysnings-

systemet og om tinglysningsmåden skulle afvise dokumentet fra tinglys-

ning, og anmelderen må eventuelt foranledige, at der sker den fornødne re-

gistrering og stedfæstelse af bygningen, inden dokumentet på ny anmeldes

til tinglysning.

Hvis bygningen er registreret i overensstemmelse med den foreslåede be-

stemmelse i stk. 5, vil Tinglysningsretten påse, om der i øvrigt er hindringer

for tinglysning, jf. navnlig bestemmelserne i tinglysningslovens § 10 og §

Side 20/27

UDKAST

19, stk. 1. Det vil således – i sjældne tilfælde – kunne forekomme, at der

sker en registrering og stedfæstelse hos Geodatastyrelsen, men at Tinglys-

ningsretten afviser tinglysning, fordi retten f.eks. finder, at der ikke er tale

om en bygning, der er ment til varig forbliven på stedet, og at den derfor

skal behandles efter reglerne om tinglysning af rettigheder over løsøre i per-

sonbogen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 og 2.2.3 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 3

Det følger af tinglysningslovens 23, stk. 1, at lovens §§ 21 og 22 finder til-

svarende anvendelse ved opdeling i ejerlejligheder.

Det fremgår af tinglysningslovens § 21, stk. 1, at Tinglysningsretten skal

godkende, at der ikke i tingbogen er rettigheder, som er til hinder for matri-

kulære forandringer, samt at retten skal fastlæggelse eventuelle rettigheders

indbyrdes prioritet. Efter lovens § 21, stk. 2, kan Tinglysningsretten i for-

bindelse med sin godkendelse kræve fremsendelse af en erklæring fra en

landinspektør med beskikkelse. Det følger af lovens § 21, stk. 3 – samt de i

medfør af stk. 4 nærmere fastsatte regler i §§ 43-45 om uskadelighedserklæ-

ringer mv. i bekendtgørelse nr. 834 af 3. september 2009 med senere æn-

dringer – at retten kan godkende visse matrikulære ændringer, selv om der i

tingbogen er rettigheder, der er til hinder herfor, hvis ændringerne kan ske

uden fare for pantesikkerheden og kun giver anledning til en ubetydelig for-

mindskelse af ejendommens værdi.

Efter tinglysningslovens § 22, stk. 1, skal der i tilfælde, hvor en rettighed er

til hinder for en matrikulær ændring efter § 21, stk. 1, foreligge en accept

fra rettighedshaver som tinglyst påtegning på den pågældende rettighed.

Nægter en rettighedshaver at give påtegning, eller er det umuligt at skaffe

en sådan påtegning, kan Tinglysningsretten dog efter lovens § 22, stk. 2,

godkende ændringen mod en efter rettens skøn fastsat betryggende sikker-

hed for den pågældende rettigheds indfrielse.

Efter tinglysningslovens § 23, stk. 2, 1. pkt., skal Tinglysningsretten god-

kende, at der ikke i tingbogen er rettigheder, der er til hinder for sammen-

lægning og nedlæggelse af bygningsblade, samt fastlægge eventuelle rettig-

heders indbyrdes prioritet. Efter § 23, stk. 2, 2. pkt., finder 21, stk. 2 og 3,

samt § 22 tilsvarende anvendelse ved sammenlægning og nedlæggelse af

bygningsblade.

Side 21/27

UDKAST

Efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens

§ 23

vil reglerne om

fordeling af tinglyste rettigheder i forbindelse med matrikulære ændringer i

tinglysningslovens §§ 21 og 22 finde tilsvarende anvendelse ved oprettelse,

sammenlægning og nedlæggelse af bygningsblade.

Bestemmelsen skal navnlig sikre, at der ved de nævnte dispositioner kan

finde et opgør sted mellem rettighedshaverne.

Det indebærer for det første, at Tinglysningsretten skal godkende, at der ikke

i tingbogen er rettigheder, der er til hinder for oprettelsen, sammenlægnin-

gen eller nedlæggelsen, samt fastlægge eventuelle rettigheders indbyrdes

prioritet, jf. henvisningen til tinglysningslovens § 21, herunder stk. 1. Det

forudsættes at gælde i alle tilfælde, uanset om retten får en forudgående hen-

vendelse fra Geodatastyrelsen om den enkelte disposition.

For det andet indebærer det, at rettighedshavere, hvis rettigheder er til hinder

for en oprettelse, sammenlægning eller nedlæggelse, skal afgive accept i

form af en tinglyst påtegning på rettigheden, jf. henvisningen til tinglys-

ningslovens § 22, herunder stk. 1. Hvis en rettighedshaver nægter at give

påtegning på rettigheden i forbindelse med oprettelsen, sammenlægningen

eller nedlæggelsen af et bygningsblad, vil retten i medfør af henvisningen

til § 22, herunder stk. 2, kunne godkende sammenlægning eller nedlæggelse,

hvis der stilles en betryggende sikkerhed for den pågældende rettigheds ind-

frielse.

Et opgør mellem rettighedshavere i forbindelse med

oprettelsen

af byg-

ningsblade kan f.eks. være relevant, hvor der ønskes en udskillelse af en af

flere bygninger på samme fremmed grund, som er registreret på ét bygnings-

blad i medfør af den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk.

2, til et nyoprettet særskilt bygningsblad.

Endvidere kan et opgør i forbindelse med en

sammenlægning

af bygnings-

blade f.eks. blive aktuel i de tilfælde, hvor to eller flere bygningsblade læg-

ges sammen, fordi bygninger, som er beliggende på samme fremmed grund,

får samme ejer, og dermed kan registreres på samme bygningsblad, jf. den

forslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 2.

Endelig kan et opgør i forbindelse med en

nedlæggelse

af bygningsblade

f.eks. være relevant, hvor en bygning på fremmed grund og grunden, som

bygningen er beliggende på, får samme ejer, jf. den foreslåede bestemmelse

i tinglysningslovens § 19, stk. 3, idet bygningsbladet i disse tilfælde ned-

lægges, og eventuelle tinglyste rettigheder overføres til grundens ejendoms-

Side 22/27

UDKAST

blad. Herudover kan en nedlæggelse af bygningsblade blive aktuel i tilfælde,

hvor en bygning, som er beliggende på fremmed grund, rives ned og dermed

ikke længere eksisterer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Ændringer til tinglysningslovens § 19, som følger af § 3, nr. 2, i lov nr. 80

af 24. januar 2017 om ændring af bl.a. tinglysningsloven (Effektivisering af

ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.), og som ikke er sat i kraft, indgår

i nærværende lovforslag med de fornødne tilpasninger. § 3, nr. 2, i den

nævnte lov foreslås derfor ophævet.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at justitsministeren efter forhandling med klima-,

energi-, og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræ-

den.

Det foreslås i

stk. 2,

at loven ikke finder anvendelse på sager, som er indgivet

til henholdsvis Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen før lovens ikrafttræ-

den. For sådanne sager vil de hidtil gældende regler finde anvendelse.

Det bemærkes, at loven ikke gælder for Færøerne eller Grønland, og heller

ikke kan sættes i kraft for disse dele af Rigsfællesskabet.

Side 23/27

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om tinglysning, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1075 af 30. sep-

tember 2014, som ændret bl.a. ved

§ 3 i lov nr. 80 af 24. januar 2017

og senest ved § 3 i lov nr. 1722 af

27. december 2018, foretages føl-

gende ændringer:

§ 19.

Hvor en bygning tilhører en

anden end grundens ejer, får

bygningen sit eget bygningsblad

med fornøden henvisning til og

fra grundens ejendomsblad - og be-

handles i det hele efter denne

lov som en selvstændig fast ejen-

dom. Det samme gælder bygninger,

der er opført på forstranden eller i

øvrigt på søterritoriet, uden at

der er sket nogen opfyldning, men

således at bygningen er bestemt

til varig forbliven på stedet.

Stk. 2.

Forinden der første gang

tinglyses en rettighed på et sådant

ejendomsblad, skal bygningens

geografiske placering på grunden

noteres. Som grundlag for denne

notering kan retten forlange en

erklæring af en landinspektør med

beskikkelse. Justitsministeren

kan fastsætte nærmere regler om re-

gistrering af den geografiske

§ 19, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Bygningsblade

oprettes og opda-

teres efter anmodning fra Geodata-

styrelsen.«

§ 19, stk. 2 og 3,

ophæves, og i

stedet indsættes:

»Stk.

Bygninger på grunden,

som tilhører den samme ejer, kan

registreres på samme bygnings-

blad.«

Side 24/27

UDKAST

placering af de pågældende bygnin-

ger.

Stk. 3.

Hvis en ret tinglyses som

omfattende flere ejendomme, tilhø-

rende samme ejer, gøres der henvis-

ning fra det ene ejendomsblad til

det andet.

»Stk.

Får en bygning og en

grund samme ejer, nedlægges byg-

ningsbladet, og eventuelle tinglyste

rettigheder overføres til grundens

ejendomsblad. Retten underretter

Geodatastyrelsen herom.«

»Stk. 4.

Forinden der første gang

tinglyses en rettighed på et byg-

ningsblad, jf. stk. 1, 1. pkt., skal

bygningen være noteret hos Geoda-

tastyrelsen med eget identifika-

tionsnummer, og bygningens pla-

cering på grunden skal være sted-

fæstet ved en erklæring udarbejdet

af en landinspektør med beskik-

kelse.«

»Stk.

5. Er bygningen opført på

forstranden eller i øvrigt på søterri-

toriet, skal bygningen forinden

tinglysning af en rettighed på et

bygningsblad, jf. stk. 1, 2. pkt.,

være registreret hos Geodatastyrel-

sen med eget identifikationsnum-

mer, og bygningens placering skal

være stedfæstet.«

§ 23.

§§ 21 og 22 finder tilsvarende

I §

23, stk. 1,

indsættes efter

anvendelse ved opdeling i

»ejerlejligheder.«:

»samt ved opret-

telse, sammenlægning og nedlæg-

ejerlejligheder.

gelse af bygningsblade«,

Stk. 2.

Ved sammenlægning og og

stk. 2

ophæves.

nedlæggelse af bygningsblade skal

retten godkende, at der ikke i ting-

bogen er rettigheder, der er til

hinder for dette, samt fastlægge

eventuelle rettigheders indbyrdes

Side 25/27

UDKAST

prioritet. § 21, stk. 2 og 3, samt § 22

finder tilsvarende anvendelse ved

sammenlægning og nedlæggelse af

bygningsblade.

§2

I lov nr. 80 af 24. januar 2017 om

ændring af lov om udstykning og

anden registrering i matriklen, lov

om Geodatastyrelsen, lov om ting-

lysning og forskellige andre love

(Effektivisering af ejendomsregi-

strering og -forvaltning m.v.), som

ændret ved § 15 i lov nr. 278 af 17.

april 2018, foretages følgende æn-

dring:

§ 3.

1. ---

§ 19, stk. 2 og 3, ophæves, og i

§ 3, nr. 2,

ophæves.

stedet indsættes:

»Stk. 2. Bygninger på grunden,

som tilhører den samme ejer, regi-

streres på samme bygningsblad.

Stk. 3. Får en bygning og en

grund samme ejer, nedlægges byg-

ningsbladet, og eventuelle tinglyste

rettigheder overføres til grundens

ejendomsblad. Retten underretter

Geodatastyrelsen herom.

Stk. 4. Forinden der tinglyses en

rettighed på et bygningsblad, jf. stk.

1, skal bygningen af Geodatastyrel-

sen være noteret i matriklen med

eget identifikationsnummer, og

bygningens placering på grunden

skal være stedfæstet ved en erklæ-

Side 26/27

UDKAST

ring udarbejdet af en landinspektør

med beskikkelse.

Stk. 5. Er bygningen opført på

forstranden eller på søterritoriet i

øvrigt, skal bygningen før tinglys-

ning af en rettighed være registreret

hos Geodatastyrelsen med eget

identifikationsnummer, og bygnin-

gens placering skal være stedfæ-

stet.«

3-5. ---

Side 27/27