Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 369
Offentligt
Kære Retsudvalget
Jeg skal bede retsudvalget sikre jurister som er ansat ved de danske domstole kan straffes for
deres lovovertrædelser, og evt. love ændres så der udpeges en myndighed som kan sikre det
opretholdes.
Der er noget galt med Danmark, når jeg som privat person gentagende gange kan dokumentere
lovovertrædelser hos de danske domstole. Og både Justitsministeren og Højesteret overtræder
retsplejeloven for at beskytte domstolenes uafhængighed. Meget mildt sagt, så evner de danske
domstole ikke at være fuldstændig uafhængige, i hvertfald ikke når det kommer til undersøgelse
af lovovertrædelser fortaget af domstolenes egne jurister og personale.
Og derfor står der også i Retsplejeloven §49 stk. 2:
“Stk. 2. Finder justitsministeren, at en dommer må antages at have gjort sig skyldig i et forhold,
der må svække eller gøre dommeren uværdig til den agtelse og tillid, som dommerhvervet
forudsætter, beder ministeren rigsadvokaten indbringe sag herom for klageretten.”
Men hvad hjælper det, hvis justitsministeriet afviser at undersøge forholdene, når de bliver
præsenteret for konkrete beviser? Vedhæftet er sådan afvisning. Jeg har 3 gange henvendt mig til
justitsministeren med konkrete eksempler på lovovertrædelser, men afvist hver gang, fordi
ministeriet drejer spørgsmålet hen på der er sket ved dom. Og min henvendelse drejer sig netop
om lovovertrædelser forud for dom. Det må siges at være et brud på tilliden for en dommer ikke at
følge loven, så RPL §49 stk 2 burde være tilstrækkelig til justitsministeren undersøger sagen.
Og det er da også Justitsministeriet som dommerne har indgået ansættelses kontrakt med. I
deres ansættelses kontrakt giver alle dommere en løfteerklæring som lyder:
“Jeg ____________ der har modtaget ansættelsesbrev som ____________ forsikrer herved
højtideligt, at jeg vil holde grundloven.”
På grund af det kontraktuelle forhold til justitsministeriet, vil det da også være oplagt at
justitsministeriet sikre at lovene håndhæves af domstolenes jurister.
Samme lov RPL § 49 bør sikre man som forurettet kan ta sin sag direkte til Den Særlige Klageret,
så domstolene selv kan håndtere de ulovligheder som kan dokumenteres sker hos domstolene.
Men også her bliver loven misbrugt til at beskytte domstolenes egne. Der står ellers at man kan
klage over utilbørlig forhold. Et andet ord for utilbørlig er upassende. Det kan ikke være andet end
upassende, når en dommer overtræder loven eller ikke opretholder loven, når det fremgår af
grundloven §64:
“Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven.”
Men som det fremgår af min Højesterets dom, som er vedhæftet, så modarbejder Højesteret
også, at Den Særlige Klageret skal bruges til at få styr på ulovligheder hos domstolene. Det ville
ellers gøre domstolene uafhængige, hvis man ligesom hos andre myndigheder, havde en
klageinstans. Og det er klart, at Højestrets dom er til fordel for Den Særlige Klageret, når
klagerettens dommere er Højesterets egne.
Danmark er et af de mindst korrupte landet verden. Det skyldes i højere grad at ingen registere
eller behandler korruption hos domstolene, fremfor at påstå der ingen korruption er. Jeg har
dokumentation på dommere som tilsidesætter lovgivningen, jeg har dokumentation på dommere
som overtræder lovgivningen, og jeg har brugt over 2 år på at finde den myndighed som skal sikre
vores domstoles integritet. Der er ingen. Politiet afviser sager fordi:
“Det er vores opfattelse, at det ikke vil være muligt at bevise, at dommeren har haft forsæt”.
Jeg har spurgt Højesteret i forbindelse med retssag, men fik som i kan se ikke svar. Nu spørger
jeg jer: Hvem skal håndhæve loven, når dommere overtræder loven?
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 369: Henvendelse af 7/9-22 fra Daniel Hjortholt, Farum, vedrørende magtens tredeling
I mener måske at man bare kan kære og anke en afgørelse. Men hvordan skal man kunne kære en
afgørelse som en dommer ikke vil lave? Hvordan skal man kunne prissætte en lovovertrædelse
fortaget af en dommer under en retssag, så den ikke først skal i Procesbevillingsnævnet? Det
tager 6 måneder at få en godkendelse hos procesbevillingsnævnet og det er kun sket 1 ud af 10
gange i mit tilfælde. Der står ellers i Grundlovens §71 stk 4.
“Stk. 4. Den kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende straks særskilt indbringes
for højere ret.”
Men det er ikke tilfældet. For den sag har jeg også haft for Højesteret, hvor de stadfæster
Retsplejelovens § 389a.
Og det ved dommere godt. De ved at de kan gøre som det passer dem, for ingen har en jordisk
chance for at bestride deres afgørelser og kendelser eller mangel på samme, så længe det ikke
omhandler en dom. Og også her beskyttes dommerne af loven. I Danmark har vi ingen optagelse
eller uafhængig dokumention på det der sker i retten.
Jeg kan ikke redegør for hvad den enkelte dommer vinder ved at overtræde loven, men jeg kan
fortælle jer hvad Danmark taber. Derfor er det tid til at Folketinget skal ændre retsplejeloven, så de
love som folketinget vedtager, også bliver opretholdt, og straffe også gives til de jurister hos
domstolene som overtræder dem.
Retsplejeloven har lige haft 100 års fødselsdag. Den blev skabt for at beskytte befolkningen fra
overmagten. Siden dengang er den ændret tilpas mange gange til den er gået hen og blevet en
beskyttelse af overmagten.
Der er jer tilbage til at sikre at lov er lov, også for dem som har den dømmende magt. Domstolene
skal sikre alle har lighed for loven og beskytte den enkelte mod magtmisbrug. Men hvem skal
sikre at det magtmisbrug ikke sker hos domstolene?
Der er meget mere dokumentation til den her sag. I skal være velkommen til at modtage en kopi,
dog kan alt ikke komme på jeres website, så derfor begrænser jeg hvad i modtager ved denne
henvendelse.
Med venlig hilsen
Daniel Hjortholt