REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 363: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed), fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 363
Offentligt

UDKAST

Retsudvalget 2021-22

REU Alm.del - Bilag 363

Offentligt

UDKAST

Forslag

til

lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven

(Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje

med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed)

§1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1851 af 20. september 2021, som

ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 226 af 15. februar 2022, § 1 i lov nr. 696 af 24.

maj 2022 og senest ved § 1 i lov nr. 897 af 21. juni 2022, foretages følgende

ændringer:

§ 216, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Det samme gælder den, der tilsniger sig samleje med en person, der for-

veksler gerningspersonen med en anden.«

§ 216, stk. 3,

indsættes efter »stk. 1«: », 1. pkt.,«.

§ 220

indsættes som

2. pkt.:

»På tilsvarende vis straffes en religiøs leder, som groft misbruger et mel-

lem den pågældende og et medlem af dennes menighed bestående afhæn-

gighedsforhold til at opnå samleje med det pågældende medlem.«

§ 221

ophæves.

§ 223, stk. 1,

indsættes efter »samleje med«: »eller ved uanstændigt for-

hold krænker blufærdigheden hos«, og efter »straffes med« indsættes: »bøde

eller«.

§ 225

indsættes efter »samleje«: », herunder hvor gerningspersonen for-

mår forurettede til at udføre sådanne seksuelle handlinger på sig selv«.

§ 226

ændres »pornografiske fotografier, film el.lign.« til: »seksuelt ma-

teriale, herunder fotografier, film eller lignende,«.

§ 227, stk. 1,

ændres »pornografisk« til: »seksuel«.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 363: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt og udnyttelse af religiøs afhængighed), fra justitsministeren

UDKAST

§ 228

ændres »eller § 227, stk. 1« til: », § 227, stk. 1, eller § 231«.

10.

Efter

§ 228

indsættes:

»§ 231.

Den, som systematisk eller ved manipulation under udnyttelse af

en på alder og erfaring beroende overlegenhed opbygger en relation til en

person under 18 år med forsæt til at udsætte den pågældende for en seksuel

krænkelse, straffes for grooming med bøde eller fængsel indtil 2 år.«

11.

§ 235, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 2,

ændres »pornografiske fotografier eller

film, andre pornografiske visuelle gengivelser eller lignende« til: »seksuelt

materiale, herunder fotografier, film, andre visuelle gengivelser eller lig-

nende,«.

12.

§ 235, stk. 3,

ændres »fotografier, film el.lign.« til: »seksuelt materi-

ale«.

13.

§ 262 a, stk. 1 og 2,

§ 262 b, 2. pkt.,

ændres »pornografiske« til:

»seksuelt materiale, herunder«, og »pornografisk« ændres til: »seksuel«.

§2

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1835 af 15. september 2021, som

ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 2600 af 28. december 2022, ved § 2 i lov nr.

226 af 15. februar 2022, ved § 2 i lov nr. 696 af 24. maj 2022 og senest ved

§ 2 i lov nr. 897 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

§ 334 a, stk. 1, § 741 a, stk. 4,

§ 741 c, stk. 4, 3. pkt.,

indsættes efter

»jf. §§ 216-223,«: »§ 231«.

§ 741 a, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt.,

ændres »§ 232« til: »§§ 231 og 232«.

§3

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Grooming

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Beskikkelse af bistandsadvokat og vederlagsfri rådgivning til ofre for

grooming forud for eventuel politianmeldelse

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Udvidelse af straffelovens § 225 til ufrivillige seksuelle handlinger

på sig selv

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Blufærdighedskrænkelse af personer under 18

gerningspersonen er betroet til undervisning, opdragelse mv.

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Modernisering af straffelovens §§ 226, 227, 235, 262 a og 262 b

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Justitsministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.6. Sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt

2.6.1. Gældende ret

år,

som

UDKAST

2.6.2. Justitsministeriets overvejelser

2.6.3. Den foreslåede ordning

2.7. Groft misbrug af religiøs afhængighed

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Justitsministeriets overvejelser

2.7.3. Den foreslåede ordning

Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Digitale overgreb som f.eks. deling af seksuelt eller andet krænkende mate-

riale er i takt med den digitale udvikling blevet et stigende problem og noget,

som alt for mange, særligt børn og unge, udsættes for. Samtidig har inter-

nettet skabt platforme, der har gjort det meget nemmere for voksne at

komme i kontakt med sårbare børn og unge med det formål at krænke dem

seksuelt. Herudover ses der eksempler på, at især børn og unge udsættes for

såkaldt sextortion, hvor de afpresses gennem trusler om deling af nøgenbil-

leder eller lignende.

Partierne bag

”Aftale for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-

2023” var enige om at styrke indsatsen mod den

digitale kriminalitet, her-

under at igangsætte en undersøgelse af, om de nuværende regler i straffelo-

ven på området for digitale overgreb er tilstrækkelige.

På den baggrund blev der i juni 2021 nedsat en arbejdsgruppe med delta-

gelse af repræsentanter fra Justitsministeriet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,

universiteterne, Dommerforeningen, Advokatsamfundet og Danske Advo-

kater, Red Barnet, Digitalt Ansvar og Børns Vilkår.

Arbejdsgruppen har vurderet behovet for at ændre straffeloven som følge af

den digitale udvikling og er kommet med følgende anbefalinger til ændrin-

ger af straffeloven:

Der indføres en særskilt bestemmelse om grooming.

Straffelovens § 223, stk. 1, der forbyder seksuelle relationer med perso-

ner under 18 år, som er betroet gerningspersonen til undervisning, opdra-

gelse eller lignende, udvides, så den fremover også kommer til at omfatte

blufærdighedskrænkelse.

Straffelovens definition af andet seksuelt forhold end samleje udvides, så

det fremover også kommer til at omfatte seksuelle handlinger, som ger-

ningspersonen formår den forurettede til at udføre på sig selv, herunder

såkaldt sextortion.

Terminologien i straffeloven ændres, så ”pornografisk” materiale frem-

over betegnes som ”seksuelt” materiale.

Ved aftale af 29. juni 2022 om initiativer mod digitale krænkelser tilkende-

gav Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedsli-

sten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Karina Adsbøl (UFG)

og Peter Skaarup (UFG), at parterne kunne tilslutte sig arbejdsgruppens an-

befalinger.

UDKAST

Aftaleparterne bemærkede i den forbindelse bl.a., at de fandt, at aldersgræn-

sen for, hvornår en person kan udsættes for grooming, bør fastsættes til 18

år. Parterne var samtidig enige om, at der i sager, hvor den forurettede er

over den seksuelle lavalder, skal lægges særlig vægt på aldersforskellen og

det manipulerende element, idet hensigten ikke er at kriminalisere alminde-

lig kontakt med unge over den seksuelle lavalder. Parterne var endvidere

enige om, at anvendelsen af groomingbestemmelsen skal evalueres, når be-

stemmelsen har været i kraft i 2 år.

Formålet med dette lovforslag er navnlig at gennemføre arbejdsgruppens

anbefalinger til ændring af straffeloven i overensstemmelse med aftalen af

29. juni 2022 om initiativer mod digitale krænkelser.

Det foreslås således, at der indføres en ny bestemmelse i straffeloven, som

kriminaliserer grooming. Grooming defineres i bestemmelsen som det for-

hold, at gerningspersonen systematisk eller ved manipulation under udnyt-

telse af en på alder og erfaring beroende overlegenhed opbygger en relation

til en person under 18 år med forsæt til at udsætte den pågældende for en

seksuel krænkelse. Der lægges med forslaget op til, at strafferammen for

overtrædelse af den nye bestemmelse om grooming skal være bøde eller

fængsel indtil 2 år.

I forlængelse af forslaget om indførelse af en ny groomingbestemmelse fo-

reslås det endvidere, at forurettede i sager om grooming skal have mulighed

for at få beskikket en bistandsadvokat, ligesom de skal have adgang til en

vederlagsfri samtale med en advokat både før politianmeldelse og efter sa-

gens afslutning.

Herudover foreslås det, at straffelovens § 225 om andet seksuelt forhold end

samleje udvides, så bestemmelsen fremover også kommer til at omfatte sek-

suelle handlinger, som gerningspersonen formår den forurettede til at fore-

tage på sig selv. Udvidelsen vil bl.a. indebære, at tilfælde af såkaldt sextor-

tion, hvor gerningspersonen

–

f.eks. under trussel om deling af nøgenbille-

der eller andet seksuelt materiale

–

får den forurettede til at foretage seksu-

elle handlinger på sig selv, fremover vil kunne straffes efter § 225 om andet

seksuelt forhold end samleje. Sådanne handlinger straffes i dag i alminde-

lighed som ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelse.

Det foreslås endvidere, at straffelovens § 223, stk. 1, der forbyder seksuelle

relationer med personer under 18 år, som er betroet gerningspersonen til

UDKAST

undervisning, opdragelse eller lignende, udvides, så den fremover også

kommer til at omfatte blufærdighedskrænkelse. Ændringen vil indebære, at

f.eks. en elev fremover ikke med diskulperende virkning vil kunne samtykke

til, at vedkommendes lærer udsætter eleven for en blufærdighedskrænkende

handling.

Endelig foreslås det at modernisere sprogbrugen i en række af straffelovens

bestemmelser, så det, der i dag betegnes som

”pornografisk

materiale”,

fremover i

almindelighed vil skulle betegnes som ”seksuelt materiale” eller

–

for så vidt angår materiale med personer under 15 år

– ”overgrebsmateri-

ale”.

Ud over de ovenstående forslag til ændringer, som gennemfører eller på an-

den måde relaterer sig til anbefalingerne fra arbejdsgruppen om digitale

krænkelser, har lovforslaget endvidere til formål af gennemføre to øvrige

ændringer af bestemmelser i straffelovens 24. kapitel om seksualforbrydel-

ser.

For det første foreslås det, at tilsnigelse af samleje med en person, der for-

veksler gerningspersonen med en anden, sidestilles med voldtægt, således

at tilsnigelse af samleje fremover også karakteriseres som voldtægt. Dermed

sikres det, at strafferammen for voldtægt ved tilsnigelse fremover vil være

den samme som for voldtægt ved samleje uden samtykke. Samtidig foreslås

det, at straffen for tilsnigelse af samleje skærpes til det dobbelte af, hvad der

i dag efter retspraksis fastsættes for tilsnigelse af samleje.

For det andet foreslås det at udvide det strafbare område i straffelovens §

220 og § 225, jf. § 220, om groft misbrug af en persons arbejdsmæssige,

økonomiske eller behandlings- eller plejemæssige afhængighed til at skaffe

sig samleje eller andet seksuelt forhold med vedkommende.

Efter regeringens opfattelse er det således ligeledes uacceptabelt, hvis en

religiøs leder groft misbruger sin særlige rolle og autoritet i menigheden til

at skaffe sig samleje med personer, som er afhængige af relationen. Der bør

kunne fæstnes den samme tillid til en religiøs leder som til en behandler eller

psykolog.

Der er derfor behov for en særskilt bestemmelse, som kriminaliserer de for-

hold, hvor en religiøs leder groft misbruger det afhængighedsforhold, som

kan bestå mellem en religiøs leder og et medlem af dennes menighed, til at

opnå samleje med det pågældende medlem.

UDKAST

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Grooming

2.1.1. Gældende ret

Ved grooming forstås den situation, at en person opbygger et tillidsforhold

til et barn eller en ung med det formål at begå seksuelle overgreb mod den

pågældende eller at lokke barnet eller den unge til at sende nøgenbilleder

eller billeder af seksuel karakter.

Straffeloven indeholder ikke i dag en særskilt bestemmelse om grooming.

Grooming vil dog efter omstændighederne kunne straffes efter andre be-

stemmelser i straffeloven, f.eks. som forsøg på seksuelle overgreb, blufær-

dighedskrænkelse eller optagelse, besiddelse eller udbredelse af seksuelt

materiale med en person under 18 år.

Grooming vil således eksempelvis efter omstændighederne kunne være

strafbart som forsøg på overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2, eller §

222, som kriminaliserer samleje med et barn under 15 år. Efter straffelovens

§ 225 finder bestemmelserne i § 216, stk. 2, og § 222 tilsvarende anvendelse

med hensyn til andet seksuelt forhold end samleje.

En person, der aftaler at mødes med et barn under 15 år for at opnå samleje

eller andet seksuelt forhold med barnet, vil således efter omstændighederne

kunne straffes efter reglerne om forsøg på overtrædelse af de nævnte be-

stemmelser, jf. straffelovens § 21. Har gerningspersonen kommunikeret

med et barn under 15 år med den hensigt at begå et seksuelt overgreb, vil

der således allerede tidligt i groomingprocessen kunne være tale om forsøg

på seksuel omgang med en mindreårig, som vil kunne straffes, hvis der kan

føres bevis for gerningspersonens forsæt til en efterfølgende seksuel kræn-

kelse af barnet.

Herudover vil grooming efter omstændighederne f.eks. også kunne være

strafbart som blufærdighedskrænkelse, jf. straffelovens § 232. Efter denne

bestemmelse kan den, som ved uanstændigt forhold krænker blufærdighe-

den, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller, hvis forholdet er begået

over for et barn under 15 år, med bøde eller fængsel indtil 4 år.

Hvis gerningspersonen f.eks. i forbindelse med korrespondancen med bar-

net eller den unge formår denne til at sende nøgenbilleder eller andet mate-

riale af seksuel karakter, vil det efter omstændighederne kunne straffes efter

straffelovens § 235, stk. 2. Efter denne bestemmelse straffes den, som be-

sidder eller mod vederlag eller gennem internettet eller et lignende system

UDKAST

til spredning af information gør sig bekendt med pornografiske fotografier

eller film, andre pornografiske visuelle gengivelser eller lignende af perso-

ner under 18 år, med bøde eller fængsel indtil 1 år.

Straf for overtrædelse af straffelovens bestemmelser, herunder bestemmel-

serne i straffelovens 24. kapitel om seksualforbrydelser, kræver som ud-

gangspunkt forsæt. Hvis den forurettedes alder er en betingelse for, at ger-

ningsindholdet er opfyldt, hvilket bl.a. er tilfældet for straffelovens § 216,

stk. 2, og § 222, skal gerningspersonen således også som udgangspunkt have

forsæt med hensyn til, at den forurettede var under en given alder.

Straffelovens § 228 supplerer imidlertid de pågældende bestemmelser ved

at kriminalisere uagtsomhed i relation til den forurettedes alder.

Det følger således af straffelovens § 228, at overtrædelse af §§ 218 eller

222-224, § 225, jf. §§ 218 eller 222-224, § 226 eller § 227, stk. 1, der som

følge af gerningspersonens ukendskab til forurettedes tilstand eller alder

ikke kan tilregnes gerningspersonen som forsætlig, straffes med en forholds-

mæssig mindre straf, hvis gerningspersonen dog har handlet uagtsomt.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Internettet er i dag en integreret del af børns og unges sociale verden, og det

bruges både til at holde kontakten med personer, man allerede kender, og til

at møde nye mennesker. Den teknologiske udvikling og den udbredte an-

vendelse af internettet har imidlertid også givet flere muligheder for, at per-

soner, som vil begå seksuelle overgreb mod børn, kan komme i kontakt med

dem bl.a. under dække af falske identiteter.

Et barn eller en ung, der udsættes for et overgreb af en person, som det til-

syneladende allerede har en nær relation til, vil sjældent opdage, at der er

tale om et overgreb, før sent i forløbet. Det kan skyldes, at barnet eller den

unge kan have været udsat for en forførelsesproces, hvor gerningspersonen

har forsøgt at etablere en nær relation gennem løgne, anerkendelse og ro-

sende ord. Dermed manipuleres barnet eller den unge til at tro, at vedkom-

mende selv frivilligt er gået med til den seksuelle aktivitet.

Justitsministeriet noterer sig, at arbejdsgruppen om digitale krænkelser har

beskrevet, hvordan en sådan manipulationsproces typisk vil foregå i faser,

hvoraf en række af de enkelte skridt ikke isoleret set virker problematiske.

Processen kan starte med, at gerningspersonen tager kontakt til barnet eller

den unge, uden at henvendelsen har seksuel karakter. Gerningspersonen vil

UDKAST

så herefter typisk forsøge at udvikle relationen, så barnet eller den unge an-

ser gerningspersonen som en fortrolig og nær ven.

Det er således karakteristisk for grooming, at fænomenet foregår over en

periode, hvor barnet eller den unge ikke er klar over, at der foregår en kræn-

kelse. Barnet eller den unge vil derfor ofte bagefter føle skam over sig selv

og situationen samt føle, at den tillid, der var opbygget mellem parterne, er

blevet brudt.

Krænkelsen vil dermed ikke alene bestå i det fysiske eller digitale seksuelle

overgreb, som er gerningspersonens ultimative mål. Krænkelsen vil også

kunne bestå i, at barnet eller den unge narres til at tro, at vedkommende selv

var indforstået med overgrebet, og i at der er sket en grov udnyttelse af den

tillid, som barnet eller den unge har vist gerningspersonen.

Et flertal i arbejdsgruppen for digitale krænkelser anbefaler på den bag-

grund, at der indføres en selvstændig bestemmelse, der kriminaliserer den

proces, hvor en person opbygger en relation til et barn eller en ung med

henblik på at begå digitale eller fysiske seksuelle overgreb mod barnet eller

den unge.

Flertallet er opmærksom på, at det ved udformningen af en bestemmelse om

grooming skal sikres, at bestemmelsen alene omfatter utilbørlig kontakt

mellem et barn eller en ung og en person, der er ældre end barnet eller den

unge, og ikke hindrer helt legitime relationer.

Flertallet finder samtidig, at der er behov for særskilt at kriminalisere den

selvstændige krænkelse, der består i, at gerningspersonen udnytter et barns

eller en ung persons tillid til at opbygge en relation, som barnet eller den

unge opfatter som venskabelig og loyal, men som gerningspersonen indgår

i med det formål at krænke barnet eller den unge seksuelt.

Flertallet lægger i den forbindelse vægt på, at en sådan kriminalisering, som

sender et klart signal om, at groomingforløbet i sig selv er strafværdigt, vil

kunne bidrage til at fjerne den følelse af skyld og skam, som børn eller unge,

der har været udsat for grooming, ofte efterfølgende oplever, fordi de føler

sig medansvarlige for, at relationen har udviklet sig.

Flertallet finder derfor, at det ikke er tilstrækkeligt, at en groomingproces

efter omstændighederne kan straffes som forsøg på et seksuelt overgreb.

UDKAST

Hertil kommer, at det

–

selv om et seksuelt tema er introduceret i relationen

–

i praksis ofte vil kunne være vanskeligt at fastlægge forsæt, herunder fordi

det ikke er klart, hvilken konkret forbrydelse gerningspersonen har forsæt

til at begå.

Flertallet er opmærksom på, at det vil kunne gøres gældende, at risikoen for,

at gerningspersonens incitament til at træde tilbage fra den fuldbyrdede for-

brydelse, vil kunne svækkes ved at indføre en selvstændig groomingbestem-

melse med et fremrykket fuldbyrdelsesmoment.

Flertallet finder dog, at gerningspersonen fortsat vil have et incitament til

ikke at begå et fuldbyrdet seksuelt overgreb, herunder henset til at straffen

for grooming vil skulle være betydeligt lavere end straffen for et fuldbyrdet

seksuelt overgreb.

Flertallet bemærker i øvrigt, at domstolene i forbindelse med strafudmålin-

gen vil kunne tage hensyn til, om gerningspersonen af egen drift har afstået

fra at begå grovere forbrydelser end grooming. Endvidere vil anklagemyn-

digheden kunne gøre brug af muligheden for at meddele tiltalefrafald i groo-

mingtilfælde, hvis en samlet vurdering af sagens konkrete omstændigheder

taler derfor, herunder hvis gerningspersonen af egen drift har stoppet groo-

mingen, og der er sikre holdepunkter for at antage, at gerningspersonen ikke

igen vil begå lignende handlinger, f.eks. fordi gerningspersonen har opsøgt

og modtager relevant medicinsk eller terapeutisk behandling.

Flertallet er endvidere opmærksom på, at der ved indførelsen af en groo-

mingbestemmelse, som har en lavere strafferamme end f.eks. straffelovens

§ 222, kan opstå en risiko for, at sagerne vil blive ført efter den nye bestem-

melse, som følge af at bevisbyrden for overtrædelse af groomingbestemmel-

sen kan være lettere at løfte end bevisbyrden for forsøg på et seksuelt over-

greb.

Flertallet lægger dog i den forbindelse vægt på, at en særskilt bestemmelse

om grooming vil skulle omfatte de sager, hvor der ikke vurderes at være

tilstrækkeligt bevis til at kunne dømme for forsøg på en nærmere konkreti-

seret forbrydelse. Såfremt anklagemyndigheden ud fra det almindelige ob-

jektivitetsprincip vurderer, at der vil kunne ske domfældelse for forsøg på

et seksuelt overgreb, vil anklagemyndigheden således fortsat skulle ned-

lægge påstand herom, eventuelt med en subsidiær påstand om, at der døm-

mes for overtrædelse af groomingbestemmelsen.

UDKAST

Justitsministeriet kan tilslutte sig flertallets overvejelser om behovet for en

selvstændig kriminalisering af grooming.

Særligt for så vidt angår aldersgrænsen for, hvornår en straffelovsbestem-

melse om grooming skal kunne finde anvendelse, bemærkes det, at det fler-

tal i arbejdsgruppen, som anbefaler en særskilt kriminalisering af grooming,

er delt på dette spørgsmål. Et flertal anbefaler således en aldersgrænse på 15

år svarende til den seksuelle lavalder, mens et mindretal anbefaler en alders-

grænse på 18 år svarende til den almindelige myndighedsalder.

Justitsministeriet bemærker, at der både kan anføres argumenter, som taler

for at fastsætte aldersgrænsen til 15 år, og argumenter, som taler for at fast-

sætte den til 18 år.

På den ene side kan det således anføres, at det med en aldersgrænse på 15

år svarende til den seksuelle lavalder anerkendes, at det er almindeligt fore-

kommende, at unge mellem 15 og 17 år opbygger relationer til andre med

henblik på ligeværdige og gensidigt ønskede seksuelle forhold

–

også un-

dertiden med personer, der er væsentligt ældre end den unge. Det kan end-

videre anføres, at der også i de groomingbestemmelser, som findes i hhv.

norsk, svensk og nederlandsk ret, er fastsat en aldersgrænse, som svarer til

den seksuelle lavalder i det respektive land.

På den anden side kan det anføres, at der er et væsentligt hensyn til også at

beskytte 15-17-årige, som fortsat er under udvikling, uagtet at disse er sek-

suelt myndige, og at en groomingbestemmelse derfor også bør omfatte situ-

ationer, hvor en gerningsperson udnytter sin modenhed over for en person,

som er under den alder, hvor man i øvrigt anses for at være voksen.

I lyset af det ovenstående foreslås det, at aldersgrænsen fastsættes til 18 år.

Justitsministeriet bemærker dog samtidig, at det skal sikres, at bestemmel-

sen ikke kriminaliserer almindelig kontakt med unge over den seksuelle lav-

alder. Det indebærer bl.a., at der i sager, hvor den forurettede er over den

seksuelle lavalder, i almindelighed vil skulle lægges større vægt på det ma-

nipulerende element end i sager, hvor den forurettede er under 15 år. Tilsva-

rende vil der også skulle stilles større krav til forskellen mellem gernings-

personen og den forurettede i forhold til alder, erfaring eller udvikling.

UDKAST

Det bemærkes i øvrigt, at det i almindelighed vil være meget vanskeligt at

bevise, at en person, der indgår i en flirtende eller seksuelt ladet kommuni-

kation med en person over den seksuelle lavalder, gør det med den hensigt

at udsætte modparten for en seksuel krænkelse.

Justitsministeriet noterer sig samtidig, at det ved aftalen af 29. juni 2022 om

initiativer mod digitale krænkelser er forudsat, at anvendelsen af bestem-

melsen skal evalueres, når bestemmelsen har været i kraft i 2 år.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i straffeloven § 231, hvor-

efter den, som systematisk eller ved manipulation under udnyttelse af en på

alder og erfaring beroende overlegenhed opbygger en relation til en person

under 18 år med forsæt til at udsætte den pågældende for en seksuel kræn-

kelse, straffes for grooming med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Det vil efter den foreslåede bestemmelse være en forudsætning for straf, at

gerningspersonen opbygger en relation til en person under 18 år. Herved

forstås, at der etableres en kontakt mellem parterne, som enten kan være

personlig, skriftlig eller digital, og som udvikler sig over tid.

Opbygningen af en relation til barnet eller den unge vil typisk foregå i faser,

hvor gerningspersonen gradvist forsøger at udvikle relationen, så barnet el-

ler den unge anser gerningspersonen som en fortrolig og nær ven, og hvor

gerningspersonen først senere i forløbet introducerer det seksuelle tema i

relationen.

Der vil som udgangspunkt skulle være tale om flere tilfælde af kontakt mel-

lem gerningspersonen og personen under 18 år, for at bestemmelsen kan

finde anvendelse. Det er dog ikke afgørende for anvendelsen af den foreslå-

ede bestemmelse, om gerningspersonen har taget initiativ til alle tilfælde af

kontakt mellem parterne. Der kan således være tale om flere på hinanden

følgende henvendelser fra barnet eller den unge til gerningspersonen, som

fortsat vil være omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde.

Da børn under 15 år ikke kan samtykke til et seksuelt forhold, er barnets

hensigter med kontakten uden betydning for, om gerningsindholdet er op-

fyldt. I forhold til børn under den seksuelle lavalder vil den foreslåede be-

stemmelse således omfatte tilfælde, hvor gerningspersonen er ansvarlig for,

at relationen mellem parterne udvikler sig i seksuel retning, også selv om

UDKAST

det måtte være barnet under 15 år, der har taget initiativ til at stille gernings-

personen spørgsmål med seksuelt indhold.

Unge over 15 år er derimod seksuelt myndige og vil dermed også kunne

indgå i frivillige seksuelle relationer med en person, der er ældre end den

pågældende selv. Der vil derfor i sager, hvor den forurettede er over 15 år,

skulle lægges vægt på, hvad der er forurettedes hensigt med kontakten. Det

forhold, at den forurettede har spillet en aktiv rolle i, at relationen har ud-

viklet sig, vil dog ikke udelukke, at bestemmelsen efter omstændighederne

vil kunne finde anvendelse, f.eks. hvis gerningspersonen har udvist groft

manipulerende adfærd, som har været bestemmende for, at forurettede er

indgået i relationen.

Det vil være en betingelse, at opbygningen af relationen sker systematisk

eller ved manipulation af personen under 18 år. Herved forstås, at gernings-

personen f.eks. kontakter flere børn og unge efter samme systematiske mo-

dus, f.eks. ved at tage kontakt gennem internettet, på bestemte sociale me-

dier eller lignende og/eller opbygger kontakten under falske forudsætninger

med det formål at krænke barnet eller den unge seksuelt.

Et eksempel på manipulation vil kunne være, at gerningspersonen foregiver

at være et barn på alder med det barn, der kommunikeres med, herunder ved

direkte at omtale sin alder eller ved f.eks. at ændre sit sprogbrug for derved

at kunne skabe en illusion hos barnet om, at de to er jævnaldrende. Et andet

eksempel på manipulerende adfærd vil kunne være, at gerningspersonen fo-

regiver at være f.eks. fotograf eller personlig træner med det formål at få

barnet eller den unge til at fremsende nøgenfotos eller lignende.

Det vil desuden være en betingelse for anvendelse af den foreslåede bestem-

melse, at opbygningen af relationen er sket under udnyttelse af en på alder

og erfaring beroende overlegenhed.

Herved skal forstås, at bestemmelsen alene finder anvendelse på tilfælde,

hvor gerningspersonen er ældre end forurettede. Hvis parterne står hinanden

nær i alder, erfaring og udvikling, vil det efter omstændighederne kunne

udelukke strafansvar.

Hvis forurettede er over 15 år, vil der i almindelighed skulle stilles højere

krav til forskellen mellem gerningspersonens og den forurettedes alder, er-

faring eller udvikling end i tilfælde, hvor den forurettede er under 15 år.

UDKAST

Det vil endvidere være en forudsætning for anvendelse af den foreslåede

bestemmelse, at gerningspersonen ved opbygningen af relationen har forsæt

til at udsætte barnet eller den unge for en seksuel krænkelse. Forsættet be-

høver dog ikke at foreligge på det tidspunkt, hvor gerningspersonen først

tager kontakt til barnet eller den unge, men vil også kunne opstå undervejs

i relationen.

I forhold til straffelovens almindelige forsøgsregler indebærer bestemmel-

sen, at der ses bort fra kravet til forsættets konkretisering. Det vil således

alene være en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at gerningsper-

sonen opbygger relationen med forsæt til at begå en handling, som er straf-

bar efter en eller flere bestemmelser i straffelovens 24. kapitel om seksual-

forbrydelser. Det vil derimod ikke være afgørende, om det kan konstateres,

hvilken bestemmelse i straffelovens kapitel 24 gerningspersonen havde for-

sæt til at overtræde.

Hvorvidt der foreligger fornødent forsæt til at overtræde den foreslåede be-

stemmelse, må afgøres ud fra de konkrete omstændigheder i sagen.

Også her vil der skulle sondres mellem, om den person, der udsættes for

grooming, er over eller under den seksuelle lavalder.

Hvis der er tale om et barn under 15 år, vil ethvert seksuelt forhold være

strafbart, uanset om barnet er indforstået hermed eller ej. Der vil således her

bl.a. kunne lægges vægt på, om gerningspersonen f.eks. har sendt beskeder

til barnet med seksuelt indhold eller udtrykt et generelt ønske om på et tids-

punkt at mødes fysisk eller virtuelt i en seksuel kontekst.

Det vil i den forbindelse kunne indgå i vurderingen, om der af gerningsper-

sonens sprogbrug kan udledes seksuelle temaer, uden at det dermed kan

konkretiseres, hvad han eller hun ønsker, at barnet skal foretage sig. Det vil

efter omstændighederne også kunne indgå, om gerningspersonen har kon-

taktet flere børn på samme måde, evt. tidligere har begået overgreb mod et

barn, eller har billeder med seksuelt indhold af børn på sine digitale enheder.

Det vil endvidere kunne indgå i vurderingen, om gerningspersonen har fo-

reslået, at barnet ikke må fortælle sine forældre eller andre om parternes

relation.

Hvis der derimod er tale om en person over 15 år, er det ikke er strafbart at

indgå gensidigt ønskede seksuelle relationer med den pågældende. Det vil

derfor i almindelighed være vanskeligt at bevise, at en person, der indgår i

UDKAST

en flirtende eller seksuelt ladet kommunikation med en person over den sek-

suelle lavalder, gør det med den hensigt at udsætte modparten for en seksuel

krænkelse.

Medmindre gerningspersonen udviser manipulerende adfærd af en vis grov-

hed eller tydeligt udnytter en betydelig forskel i alder, erfaring eller udvik-

ling, vil der således være en formodning for, at relationsopbygningen med

en person over den seksuelle lavalder sker med det formål at indgå et gen-

sidigt seksuelt forhold, som er baseret på frivillighed.

I forhold til personer, som er over den seksuelle lavalder, vil det således ikke

være tilstrækkeligt, at gerningspersonen f.eks. lyver sig nogle få år yngre

eller ældre eller pynter på sit cv for at fremstå mere attraktiv. Derimod vil

der efter omstændighederne kunne foreligge fornødent forsæt til at over-

træde den foreslåede bestemmelse, hvis gerningspersonen f.eks. foregiver at

være fotograf og at kunne hjælpe den forurettede i gang med en modelkar-

riere med det formål at få den unge til at optræde nøgen, fremsende nøgen-

fotos eller lignende.

Den foreslåede groomingbestemmelse tilsigter at ramme tilfælde, hvor der

ikke kan føres bevis for forsøg på et konkret seksuelt overgreb. Tilfælde,

der i dag kan straffes som forsøg på overtrædelse af straffelovens § 216, stk.

2, eller § 222, herunder begge jf. § 225, vil således også fremover skulle

straffes efter de pågældende bestemmelser, eventuelt i sammenstød med den

foreslåede § 231.

Det ligger i groomingens natur, at der sker en manipulation af den foruret-

tede, hvorfor barnet eller den unge ikke nødvendigvis selv vil være klar

over, at den pågældende udsættes for en krænkelse før potentielt længe efter,

den har stået på. Der vil således kunne være tilfælde, hvor barnet eller den

unge ikke selv oplever, at vedkommende har været udsat for en krænkelse.

Dette vil imidlertid ikke være til hinder for straf efter den foreslåede bestem-

melse.

Det foreslås, at strafferammen fastsættes til bøde eller fængsel indtil 2 år.

Bestemmelsens strafferamme og -niveau skal afspejle, at seksualforbrydel-

ser hører til blandt nogle af de mest alvorlige forbrydelser, og at der er et

særligt beskyttelseshensyn, når sådanne forbrydelser begås mod børn og

unge. Samtidig bør strafferammen være lavere end strafferammen for en

fuldbyrdet seksualforbrydelse mod et barn eller en ung.

UDKAST

Det forudsættes, at straffen for førstegangstilfælde af overtrædelse af den

foreslåede bestemmelse som udgangspunkt bør udmåles til omkring 30 da-

ges ubetinget fængsel.

Der vil ved straffens udmåling bl.a. skulle lægges vægt på karakteren, om-

fanget og varigheden af den krænkende adfærd, herunder om gerningsper-

sonen af egen drift har stoppet groomingen.

Domstolene vil således undtagelsesvist, hvis gerningspersonens forhold til-

siger dette, kunne fravige udgangspunktet om, at der skal udmåles en ube-

tinget fængselsstraf, og i stedet fastsætte en betinget dom, eventuelt med

vilkår om f.eks. sexologisk behandling, jf. reglerne om betinget fængsel i

straffelovens kapitel 7.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og de angivne

strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i

den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,

jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens ka-

pitel 10.

Det foreslås endvidere, at den nye bestemmelse i § 231 omfattes af straffe-

lovens § 228, hvorefter der kan straffes for overtrædelse af visse af straffe-

lovens bestemmelser om seksualforbrydelser, selv om gerningspersonen

alene har handlet uagtsomt med hensyn til den forurettedes tilstand eller al-

der.

Den foreslåede ændring vil medføre, at overtrædelse af den foreslåede §

231, der som følge af gerningspersonens ukendskab til forurettedes alder

ikke kan tilregnes gerningspersonen som forsætlig, kan straffes med en for-

holdsmæssig mindre straf, hvis gerningspersonen dog har handlet uagtsomt

med hensyn til den forurettedes alder.

Med henblik på at evaluere anvendelsen af den nye bestemmelse om groo-

ming vil Justitsministeriet, når bestemmelsen har været i kraft i to år, ind-

hente oplysninger fra relevante myndigheder og interessenter om erfarin-

gerne med bestemmelsen. Disse erfaringer vil kunne danne baggrund for

overvejelser om et eventuelt behov for at præcisere eller ændre bestemmel-

sen.

Justitsministeriet forventer at oversende en redegørelse herom til Folketin-

gets Retsudvalg inden udgangen af 2025.

UDKAST

2.2. Beskikkelse af bistandsadvokat og vederlagsfri rådgivning til ofre

for grooming forud for eventuel politianmeldelse

2.2.1. Gældende ret

Retsplejelovens § 334 a indeholder regler om salær og eventuel godtgørelse

til advokater, der vejleder forurettede i sager om seksuelle overgreb forud

for eventuel anmeldelse til politiet.

Efter retsplejelovens § 334 a, stk. 1, tilkommer der den advokat, som forud

for eventuel anmeldelse til politiet vejleder forurettede i sager om overtræ-

delse af straffelovens §§ 210 eller 216-223, § 225, jf. §§ 216-223, eller §

232, et salær og eventuel godtgørelse, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 4.

Det er i bemærkningerne til retsplejelovens § 334 a forudsat, at

samtalen

mellem advokaten og den forurettede som udgangspunkt ikke overstiger

en times varighed, jf.

Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 78 som frem-

sat, side 32.

Retsplejelovens § 741 a indeholder regler om beskikkelse af bistandsadvo-

kater samt vederlagsfri vejledning forud for eventuel anmeldelse til politiet

til forurettede i sager om bl.a. seksuelle overgreb.

Det følger af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, at i sager, der vedrører overtræ-

delse af straffelovens § 119 (vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste

mv.), § 119 b (angreb med genstand på personer i offentlig tjeneste), § 123

(vidnetrusler), § 210 (incest), §§ 216-223 (voldtægt mv.), § 225, jf. §§ 216-

223 (voldtægt mv. ved andet seksuelt forhold end samleje), § 232 (blufær-

dighedskrænkelse), § 237, jf. § 21 (forsøg på manddrab), §§ 242-246 (stal-

king, psykisk vold og vold), § 249 (uagtsom legemsbeskadigelse), § 250

(hensættelse i hjælpeløs tilstand mv.), § 252, stk. 2 (hensynsløs forvoldelse

af fare for smitte med livstruende eller uhelbredelig sygdom), §§ 260-262 b

(ulovlig tvang, frihedsberøvelse mv.) eller § 288 (røveri), beskikker retten

en advokat for den, der er forurettet ved lovovertrædelsen, når den pågæl-

dende fremsætter begæring om det.

Det følger af bestemmelsens stk. 2, at i sager om overtrædelse af straffelo-

vens § 210 (incest), § 216 (voldtægt), § 222, stk. 2 (samleje med person

under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed), eller § 223,

stk. 1 (samleje med en person under 18 år, der er stedbarn, plejebarn eller

betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse), skal beskikkelse

ske, medmindre den pågældende efter at være vejledt om retten til beskik-

kelse af advokat frabeder sig det. Den forurettede skal have lejlighed til at

tale med en advokat før politiets afhøring af forurettede, medmindre den

pågældende efter at være blevet vejledt frabeder sig det. Det samme gælder

UDKAST

i sager om overtrædelse af straffelovens § 225, jf. § 216, § 222, stk. 2, eller

§ 223, stk. 1 (andet seksuelt forhold end samleje).

I sager om overtrædelse af straffelovens § 119, § 119 b, § 123, §§ 218-221,

§ 222, stk. 1, § 223, stk. 2, § 232, § 237, jf. § 21, §§ 242-246, §§ 249 og 250,

§ 252, stk. 2, §§ 260-262 b eller § 288, kan beskikkelse af advokat dog af-

slås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter og advokatbistand

må anses for åbenbart unødvendig, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 3, 1. pkt.

I sager om overtrædelse af straffelovens §§ 210 eller 216-223, § 225, jf. §§

216-223, eller § 232 har den forurettede ret til en vederlagsfri samtale med

en advokat forud for eventuel anmeldelse til politiet, jf. stk. 4.

Når særlige omstændigheder taler for det, kan retten efter anmodning be-

skikke en advokat for den forurettede, selv om lovovertrædelsen ikke er

omfattet af stk. 1, jf. stk. 5.

Hvis den forurettede ikke har fremsat begæring om beskikkelse af advokat,

kan der efter politiets begæring beskikkes en advokat for den forurettede

under efterforskningen. Det samme gælder, når der ikke sker beskikkelse

efter stk. 2, jf. bestemmelsens stk. 7.

Retsplejelovens § 741 c indeholder regler om de beføjelser, som bistands-

advokaten har under sagen.

Det følger af § 741 c, stk. 4, 3. pkt., at den forurettede i sager om overtræ-

delse af straffelovens §§ 210 eller 216-223, § 225, jf. §§ 216-223, eller §

232 har ret til en vederlagsfri samtale med den beskikkede advokat efter

sagens eller retshandlingens afslutning.

Ordningen indebærer, at forurettede i sager om seksuelle overgreb har ret til

en opfølgende samtale med den beskikkede advokat i umiddelbar forlæn-

gelse af en domsafsigelse eller modtagelsen af afgørelse fra anklagemyn-

digheden om påtaleopgivelse efter retsplejelovens § 721 eller tiltalefrafald

efter § 722, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 78 som fremsat, side

34.

Advokaten kan under samtalen forklare forurettede om indholdet og udfal-

det af afgørelsen eller dommen samt forurettedes muligheder og rettigheder,

herunder om mulighederne for eventuelt at klage eller søge erstatning ved

Erstatningsnævnet. Det er forudsat, at samtalen afholdes i umiddelbar for-

længelse af, at der er truffet afgørelse eller afsagt dom i sagen, og at samta-

len ikke overstiger en times varighed, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg

A, L 78 som fremsat, side 34.

UDKAST

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Som det nærmere fremgår af pkt. 2.1.3 ovenfor, foreslås det med lovforsla-

get, at der indsættes en ny bestemmelse om grooming som § 231 i straffelo-

ven.

Justitsministeriet finder, at den nye bestemmelse om grooming bør omfattes

af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, hvorefter retten beskikker en advokat for

den, der er forurettet ved lovovertrædelsen, når den pågældende fremsætter

begæring om det. Beskikkelse af en bistandsadvokat kan dog afslås, hvis

lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og advokatbistand må anses

for åbenbart unødvendig, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 3, 1. pkt. Hermed

sidestilles sager om grooming med eksempelvis sager om blufærdigheds-

krænkelse, når det kommer til den forurettedes adgang til at få beskikket en

bistandsadvokat.

Justitsministeriet finder endvidere, at forurettede i sager om grooming

–

lighed med forurettede i andre sager om seksuelle overgreb

–

bør gives ret

til

en vederlagsfri samtale med en advokat forud for eventuel anmeldelse

til politiet samt ret til en vederlagsfri samtale med den beskikkede advokat

efter sagens eller retshandlingens afslutning.

Justitsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at de særlige forhold,

som gør sig gældende i sager om andre seksuelle overgreb, også gør sig

gældende sager om grooming. Adgangen til at få vejledning fra en advokat

forud for anmeldelse til politiet skal således ses i lyset af, at forurettede kan

være tilbageholdende med at anmelde overgrebet til politiet, fordi overgre-

bet kan være forbundet med skyld og skam, og fordi forurettede måske tror,

at overgrebet kunne være undgået, hvis vedkommende havde handlet på an-

den vis. Forurettede vil derudover kunne være i en tilstand af chok eller for-

virring, som kan gøre det vanskeligt at overskue konsekvenserne ved at an-

melde overgrebet til politiet.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i retsplejelovens § 741 a, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt., ind-

sættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 231

om grooming.

De foreslåede udvidelser af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt.,

vil indebære, at der efter begæring fra forurettede kan beskikkes en bistands-

advokat i sager om overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i straffelo-

vens § 231. Retten vil dog kunne afslå at beskikke en bistandsadvokat, hvis

UDKAST

lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og advokatbistand må anses

for åbenbart unødvendig.

Med den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for retsplejelovens be-

stemmelse om bistandsadvokater sikres der en retsstilling for forurettede i

sager om grooming efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 231,

der svarer til retsstillingen for forurettede i sager om overtrædelser af bl.a.

straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse.

Derudover foreslås det, at der i retsplejelovens § 741 a, stk. 4, indsættes en

henvisning til den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 231 om groo-

ming.

Udvidelsen vil indebære, at forurettede i sager om grooming efter den fore-

slåede bestemmelse i straffelovens § 231 kan få vederlagsfri vejledning fra

en advokat forud for eventuel anmeldelse til politiet. Advokatens vejledning

vil bl.a. kunne bestå i, at advokaten oplyser den forurettede om vedkom-

mendes muligheder og rettigheder, samt hvordan sagen må forventes at for-

løbe, hvis der indgives anmeldelse til politiet. Advokaten vil også kunne

ledsage den forurettede til politiet eller vejlede om muligheden for at rette

henvendelse til myndigheder og organisationer med kontakt til forurettede i

sager om seksuelle overgreb.

Det foreslås i den forbindelse endvidere, at der i retsplejelovens § 334 a, stk.

1, indsættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse i straffelovens §

231 om grooming.

Ændringen vil indebære, at den advokat, som forud for en eventuel anmel-

delse til politiet vejleder forurettede i en sag om overtrædelse af den fore-

slåede bestemmelse i straffelovens § 231, får ret til salær og eventuel godt-

gørelse for udlæg, som advokaten med føje har haft i forbindelse med vare-

tagelsen af hvervet, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 4.

Det foreslås endelig, at der i retsplejelovens § 741 c, stk. 4, 2. pkt., indsættes

en henvisning til den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 231 om groo-

ming.

Udvidelsen vil indebære, at den forurettede i sager om overtrædelse af den

foreslåede bestemmelse i straffelovens § 231 om grooming får ret til en

ve-

derlagsfri samtale med den beskikkede advokat efter sagens eller retshand-

lingens afslutning. Forurettede får således ret til en opfølgende samtale i

umiddelbar forlængelse af en domsafsigelse eller modtagelsen af en afgø-

relse fra anklagemyndigheden om påtaleopgivelse efter retsplejelovens §

UDKAST

721 eller tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722, hvor advokaten vil

kunne forklare den forurettede om indholdet og udfaldet af afgørelsen eller

dommen samt forurettedes muligheder og rettigheder.

2.3. Udvidelse af straffelovens § 225 til ufrivillige seksuelle handlinger

på sig selv

2.3.1. Gældende ret

Efter straffelovens § 225 finder bestemmelserne i §§ 216-224 tilsvarende

anvendelse med hensyn til andet seksuelt forhold end samleje.

Det følger af straffelovens § 216, stk. 1, at den, der har samleje med en per-

son, der ikke har samtykket heri, straffes for voldtægt med fængsel indtil 8

år. Efter bestemmelsens stk. 2 straffes den, der har samleje med et barn un-

der 12 år, for voldtægt med fængsel indtil 12 år. På samme måde straffes

den, som er fyldt 22 år og har samleje med et barn under 15 år.

Efter straffelovens § 218 straffes den, der ved udnyttelse af en persons sinds-

sygdom eller mentale retardering skaffer sig samleje med den pågældende,

med fængsel indtil 4 år.

Efter straffelovens § 219 straffes med fængsel indtil 4 år den, der er 1) ansat

ved kriminalforsorgen, og som har samleje med en person, der er optaget i

en af kriminalforsorgens institutioner, og som er undergivet den pågælden-

des myndighed, 2) ansat ved politiet, og som har samleje med en person, der

er frihedsberøvet og i politiets varetægt eller 3) ansat ved eller tilsynsførende

med døgninstitution eller opholdssted for børn og unge, psykiatrisk afde-

ling, døgninstitution for personer med vidtgående psykiske handicap eller

lignende institution, og som har samleje med nogen, der er optaget i institu-

tionen.

Efter straffelovens § 220 straffes den, som ved groft misbrug af en persons

arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings- eller plejemæssige af-

hængighed skaffer sig samleje med den pågældende, med fængsel indtil 1

år eller, såfremt forholdet er begået over for en person under 18 år, med

fængsel indtil 4 år.

Det følger af straffelovens § 221, at den, der tilsniger sig samleje med en

person, der forveksler gerningsmanden med en anden, straffes med fængsel

indtil 4 år.

UDKAST

Efter straffelovens § 222, stk. 1, straffes den, der har samleje med et barn

under 15 år, med fængsel indtil 8 år, medmindre forholdet er omfattet af §

216, stk. 2.

Efter straffelovens § 223 straffes den, som har samleje med en person under

18 år, der er den skyldiges stedbarn eller plejebarn eller er betroet den på-

gældende til undervisning eller opdragelse, med fængsel indtil 4 år. Efter

stk. 2 anses med samme straf den, som under groft misbrug af en på alder

og erfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til sam-

leje.

Det følger af straffelovens § 224, stk. 1, at den, der medvirker til, at en per-

son under 18 år mod betaling eller løfte om betaling har samleje med en

kunde, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år. Efter stk. 2 straffes den,

der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje med en per-

son under 18 år, med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Mens bestemmelserne i straffelovens §§ 216-224 alene finder direkte an-

vendelse, når der er tale om samleje (analt eller vaginalt), udvider straffelo-

vens § 225 bestemmelsernes anvendelsesområde til også at omfatte andet

seksuelt forhold end samleje.

Bestemmelsen i § 225 fik sin nuværende affattelse ved lov nr. 633 af 12.

juni 2013. Ændringen af bestemmelsens ordlyd fra

”kønslig omgængelse”

til ”andet seksuelt forhold”

var alene udtryk for en sproglig modernisering,

jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 141 som fremsat, side 57.

Det lægges således

til grund, at ”seksuelt forhold” er en videreførelse af

”kønslig omgængelse”. Andet seksuelt forhold end samleje

omfatter dermed

handlinger, der har en samlejelignende karakter, fungerer som surrogat for

samleje eller i øvrigt i forhold til den krænkede eller misbrugte part rummer

et seksualovergreb, der nærmer sig til samleje. Der skal normalt være tale

om direkte berøring mellem i hvert fald den enes kønsdel og den andens

legeme, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 141 som fremsat, side 11.

Som eksempler på andet seksuelt forhold end samleje kan nævnes oralt sam-

leje, kys mv. på kønsdele, indføring af fingre eller genstande i skeden og

manipulation af lem, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 141 som

fremsat, side 11.

UDKAST

Berøring af nøgne kønsdele med hånden uden manipulation eller indtræn-

gen antages i almindelighed at ligge under grænsen for seksuelt forhold, jf.

bl.a. Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser,

side 757 ff.

Disse forhold vil i stedet efter omstændighederne være omfattet af straffe-

lovens § 232 om blufærdighedskrænkelse. Efter denne bestemmelse straffes

den, som ved uanstændigt forhold krænker blufærdigheden, med bøde eller

fængsel indtil 2 år eller, hvis forholdet er begået over for et barn under 15

år, med bøde eller fængsel indtil 4 år.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

Med den teknologiske udvikling er der sket en væsentlig ændring i, hvordan

bl.a. børn og unge opbygger og udvikler relationer. Det betyder samtidig, at

seksuelle krænkelser har ændret karakter. Det er således et relativt nyt pro-

blem, at særligt unge mennesker tvinges til at udføre seksuelle handlinger

på sig selv, undertiden under trussel om at gerningspersonen ellers vil of-

fentliggøre billeder mv. af privat karakter,

såkaldt ”sextortion”.

Sextortion kan bl.a. forekomme ved, at en person truer en anden person med,

at nøgenbilleder eller andet materiale af seksuel karakter offentliggøres, hvis

ikke vedkommende optræder i yderligere seksuelle scener, herunder f.eks.

udfører seksuelle handlinger på sig selv.

Hvis en gerningsperson har tiltvunget sig samleje eller andet seksuelt for-

hold med den forurettede, vil gerningspersonen kunne straffes for overtræ-

delse af straffelovens § 216, stk. 1, herunder jf. § 225. Det er ikke afgørende,

hvordan gerningspersonen har tiltvunget sig samlejet, hvis forurettede ikke

har afgivet gyldigt samtykke hertil. Dermed vil bestemmelsen efter omstæn-

dighederne kunne finde anvendelse, hvis gerningspersonen får forurettede

til at deltage i samleje eller andet seksuelt forhold under trussel om udbre-

delse eller videredeling af billeder.

Gerningspersonen vil desuden, allerede før forurettede eventuelt har haft

samleje eller andet seksuelt forhold med gerningspersonen for at undgå de-

ling af billederne, efter omstændighederne kunne straffes for forsøg på over-

trædelse af straffelovens § 216, stk. 1, evt. jf. § 225, jf. § 21.

Arbejdsgruppen om digitale krænkelser har peget på, at der i visse sager,

hvor en person er blevet tvunget til at udføre seksuelle handlinger på sig

selv, f.eks. ved at gerningspersonen har instrueret forurettede heri gennem

UDKAST

videochat, er dømt for overtrædelse af straffelovens § 216 om voldtægt eller

§ 222 om samleje med et barn under 15 år, jf. § 225, mens der i andre sager

er dømt for overtrædelse af straffelovens § 232 (blufærdighedskrænkelse)

og § 260 (ulovlig tvang).

I forarbejderne til straffelovens § 225, jf. Straffelovrådets betænkning nr.

1534/2012 om seksualforbrydelser, side 438, er det imidlertid forudsat, at

indføring af genstande i eller stimulering af egne kønsdele under tvang ikke

er omfattet af denne bestemmelse, der forudsætter fysisk kontakt mellem to

personer, og at sådanne forhold derfor i stedet er at anse for blufærdigheds-

krænkelse, jf. straffelovens § 232.

Gerningspersonen vil således i stedet efter omstændighederne kunne straffes

for overtrædelse af straffelovens § 260 om ulovlig tvang sammen med straf-

felovens § 232 om blufærdighedskrænkelse i tilfælde af, at gerningsperso-

nen har tvunget forurettede til at foretage seksuelle handlinger på sig selv.

Det vil f.eks. kunne være relevant i sextortion-tilfælde, hvis forurettede tvin-

ges til at fotografere eller filme sådanne handlinger og fremsende materialet

til gerningspersonen.

Arbejdsgruppen har endvidere noteret sig, at Straffelovrådet i betænkning

nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse, side 164-

165, har anført, at den teknologiske udvikling må give anledning til overve-

jelser om, hvorvidt straffelovens § 232 sammen med straffelovens § 260

yder et tilstrækkeligt strafferetligt værn mod tilfælde, hvor en person tvinger

en anden til at udføre seksuelle handlinger på sig selv, og

–

hvis det ikke er

tilfældet

–

om straffelovens § 225 bør ændres, således at sådanne forhold

straffes efter denne bestemmelse.

Straffelovrådet har i den forbindelse henvist til, at det kan synes som en

urimelig forskel, hvis de samme seksuelle handlinger, som en forurettet ufri-

villigt udsættes for f.eks. gennem ulovlig tvang, bedømmes som medvirken

til voldtægt, hvis det foregår mellem to forurettede, der begge tvinges til at

deltage, mens det alene bedømmes som blufærdighedskrænkelse, hvis én

forurettet tvinges til at udføre handlingerne mod sig selv.

Arbejdsgruppen om digitale krænkelser har på den baggrund anbefalet, at et

forhold, hvor en person tvinges til at udføre seksuelle handlinger på sig selv,

fremover henføres under straffelovens § 225 om andet seksuelt forhold end

samleje, frem for under straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse.

UDKAST

Arbejdsgruppen lægger i den forbindelse bl.a. vægt på, at det i højere grad

vil sende et signal om overgrebets alvor, hvis det henføres under bestem-

melserne om andet seksuelt forhold end samleje. Bl.a. i lyset af den tekno-

logiske udvikling er der således efter arbejdsgruppens vurdering behov for

at ændre straffelovens § 225, så tilfælde, hvor gerningspersonen formår for-

urettede til at udføre seksuelle handlinger på sig selv, fremover vil skulle

bedømmes som et seksuelt overgreb på samme måde som overgreb, som

udføres fysisk af en anden person.

Justitsministeriet er enig med arbejdsgruppen i, at straffelovens § 225 bør

ændres, så tilfælde, hvor gerningspersonen under samme omstændigheder,

som i bestemmelserne i §§ 216-224, formår den forurettede til at udføre sek-

suelle handlinger på sig selv, fremover vil kunne straffes efter den relevante

bestemmelse, jf. § 225.

Dette vil bl.a. omfatte tilfælde af sextortion, hvor gerningspersonen under

trussel om at dele nøgenbilleder eller materiale af seksuel karakter af foru-

rettede får den forurettede til at udføre seksuelle handlinger på sig selv.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at straffelovens § 225 ændres, så det kommer til at fremgå af

bestemmelsen, at den også omfatter tilfælde, hvor gerningspersonen formår

den forurettede til at udføre seksuelle handlinger på sig selv.

Forslaget indebærer, at de handlinger, der efter gældende praksis er omfattet

af § 225, hvis gerningspersonen eller andre udfører dem på den forurettede,

under visse omstændigheder også vil være omfattet af bestemmelsen, hvis

forurettede udfører handlingerne på sig selv. Der er ikke i øvrigt tilsigtet

ændringer af anvendelsesområdet for straffelovens § 225.

Som et eksempel på tilfælde, der efter omstændighederne fremover vil

kunne være omfattet af § 225, kan nævnes, at gerningspersonen, f.eks. under

trussel om at udbrede nøgenbilleder af forurettede, formår forurettede til at

indføre fingre eller genstande i egen kønsdel eller endetarm.

Bestemmelsen vil finde anvendelse, uanset om gerningspersonen befinder

sig i samme fysiske rum som forurettede eller f.eks. instruerer forurettede i

at udføre de pågældende handlinger via videochat.

UDKAST

Det er efter den foreslåede bestemmelse en betingelse, at gerningspersonen

har formået den forurettede til at udføre en handling omfattet af straffelo-

vens §§ 216-224 på sig selv. Betingelsen skal ses i sammenhæng med de

almindelige krav til gerningsindholdet i straffelovens §§ 216-224, der tillige

vil skulle være opfyldt. Kravene til gerningspersonens handlinger vil endvi-

dere afhænge af gerningsindholdet i den bestemmelse, der henvises til.

Betingelsen om, at gerningspersonen skal formå forurettede til at udføre den

pågældende handling har til formål at udelukke tilfælde, hvor forurettede på

eget initiativ uden nogen form for direkte eller indirekte påvirkning fra en

anden person udfører den seksuelle handling på sig selv i overværelse af den

anden person. Med betingelsen understreges det således, at der skal være en

vis kausalitet mellem gerningspersonens involvering og de handlinger, som

den forurettede udfører.

Af bl.a. bevismæssige hensyn vil anvendelse af det foreslåede andet led i

straffelovens § 225 som det klare udgangspunkt forudsætte, at gerningsper-

sonen overværer eller modtager et foto, en video eller lignende af den sek-

suelle handling.

Forholdet vil skulle henføres under den relevante bestemmelse, såfremt det

er begået under de omstændigheder, som bestemmelsen i øvrigt betinger.

Det betyder, at hvis gerningspersonen formår en forurettet, som er ældre end

15 år, til at indføre genstande i egen kønsdel, vil forholdet skulle henføres

under straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225. Hvis forurettede er under 15 år,

vil forholdet skulle henføres under straffelovens § 222, jf. § 225, og hvis

den forurettede er under 18 år og gerningspersonens plejebarn, elev eller

lignende, vil forholdet skulle henføres under straffelovens § 223, stk. 1, jf.

§ 225.

Tvinger gerningspersonen forurettede til at udføre mindre grove handlinger

på sig selv, f.eks. berøre egne bryster, vil forholdet efter omstændighederne

kunne være omfattet af straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse el-

ler § 260 om ulovlig tvang.

Det forhold, at det er forurettede, som har begået den pågældende handling

på sig selv, vil ikke i sig selv kunne begrunde en lavere strafudmåling, sam-

menlignet med tilfælde hvor gerningspersonen har udført handlingerne på

forurettede. Fastsættelsen af straffen vil dog fortsat bero på domstolenes

konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sa-

gen. Ved strafudmålingen vil domstolene skulle lægge vægt på de samme

UDKAST

omstændigheder, som i øvrigt gælder for udmåling af straf for seksualfor-

brydelser.

2.4. Blufærdighedskrænkelse af personer under 18 år, som gernings-

personen er betroet til undervisning, opdragelse mv.

2.4.1. Gældende ret

Efter straffelovens § 223, stk. 1, straffes den, som har samleje med en person

under 18 år, der er den skyldiges stedbarn eller plejebarn eller er betroet den

pågældende til undervisning eller opdragelse, med fængsel indtil 4 år. Be-

stemmelsen finder anvendelse, uanset om der måtte være givet samtykke fra

personen under 18 år.

Efter straffelovens § 225 finder § 223 også anvendelse på andet seksuelt

forhold end samleje. Bestemmelsen i straffelovens § 223, stk. 1, finder der-

imod ikke anvendelse ved blufærdighedskrænkelse.

Den, som ved uanstændigt forhold krænker blufærdigheden, straffes efter

straffelovens § 232, stk. 1, med bøde eller fængsel indtil 2 år eller, hvis for-

holdet er begået over for et barn under 15 år, med bøde eller fængsel indtil

4 år. Efter bestemmelsens stk. 2 skal der ved fastsættelse af straffen lægges

vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med lovovertrædelsen.

Bestemmelsen fungerer i realiteten som en generalklausul, der kan bringes

i anvendelse på enhver seksuel handling af en vis grovere karakter, som ikke

er omfattet af de øvrige bestemmelser i straffelovens kapitel 24, men som

dog af domstolene findes at burde kunne mødes med straf, jf. Folketingsti-

dende 2012-13, tillæg A, L 141 som fremsat, side 27.

I bemærkningerne til bestemmelsen antages det, at videregivelse af oplys-

ninger af seksuel karakter om nogen til andre i sig selv kan udgøre en blu-

færdighedskrænkelse, forudsat at forholdet har den grovhed, som kræves for

anvendelsen af straffelovens § 232, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A,

L 141 som fremsat, side 27. Har en person sendt beskeder eller billeder med

seksuelt indhold til et barn, vil situationen dermed efter omstændighederne

kunne være omfattet.

Som anført ovenfor under pkt. 2.3.1 er det antaget, at berøring af nøgne

kønsdele med hånden uden manipulation eller indtrængen i almindelighed

vil ligge under grænsen for seksuelt forhold, jf. bl.a. Straffelovrådets be-

tænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser, side 757 ff. Disse forhold

UDKAST

vil i stedet efter omstændighederne være omfattet af straffelovens § 232 om

blufærdighedskrænkelse.

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser

Arbejdsgruppen om digitale krænkelser bemærker, at der efter straffelovens

§ 223, stk. 1, gælder en særlig beskyttelse af personer under 18 år mod sek-

suelle overgreb begået af bl.a. sted- eller plejeforældre, skolelærere mv. Ef-

ter bestemmelsen, herunder jf. § 225, gælder der således et absolut forbud

mod at have samleje eller andet seksuelt forhold med en person under 18 år,

som man er betroet til undervisning, opdragelse mv., uanset om den unge

samtykker i forholdet. Det skyldes bl.a., at den unge kan være særligt sårbar

over for personer, der har en sådan opdragende funktion for dem, og derfor

kan den voksne have en særlig adgang til at påvirke den unge i seksuel ret-

ning.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at risikoen for, at den unge udsættes for

handlinger, som er omfattet af straffelovens § 232, er den samme, som risi-

koen for at gerningspersonen udnytter sin position til samleje eller anden

seksuel omgang end samleje med den unge.

På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen, at straffelovens § 223, stk. 1,

udvides til også at omfatte blufærdighedskrænkelse.

Arbejdsgruppen er opmærksom på, at straffelovens § 232 om blufærdig-

hedskrænkelse fungerer som en form for generalklausul, som har til formål

at omfatte tilfælde af seksuelle krænkelser, som ikke vil være omfattet af

andre bestemmelser i straffelovens kapitel 24. En henvisning til blufærdig-

hedskrænkelse i straffelovens § 223, stk. 1, vil derfor indebære, at barren

for, hvad der er strafbar adfærd efter bestemmelsen, vil blive sat relativt lavt.

Det er imidlertid arbejdsgruppens opfattelse, at straffelovens § 223, stk. 1,

er udtryk for, at der i relationer mellem f.eks. plejeforældre og -børn, skole-

lærere og elever og lignende per definition er ulighed i magtforholdet. Det

betyder efter arbejdsgruppens opfattelse også, at en person under 18 år, som

er i en sådan ulige relation til en anden, ikke bør kunne samtykke til hand-

linger omfattet af straffelovens § 232 med diskulperende virkning.

Justitsministeriet tilslutter sig arbejdsgruppens overvejelser.

2.4.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

Det foreslås, at blufærdighedskrænkelse tilføjes til straffelovens § 223, stk.

Den foreslåede ændring vil indebære, at anvendelsesområdet for bestem-

melsen udvides til også at omfatte blufærdighedskrænkelse. Adfærd, der ud-

gør en overtrædelse af straffelovens § 232, vil dermed fremover skulle straf-

fes efter § 223, stk. 1, hvis gerningspersonens og forurettedes relation er

omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde.

Den foreslåede ændring indebærer, at en person under 18 år ikke vil kunne

give diskulperende samtykke til adfærden, hvis gerningspersonen er den på-

gældendes sted- eller plejeforælder, eller hvis forurettede er betroet ger-

ningspersonen til undervisning eller opdragelse. Strafansvaret vil dermed

være uafhængigt af, hvordan forurettede forholder sig til de pågældende

handlinger, og det vil således f.eks. ikke have betydning for strafansvaret,

om den blufærdighedskrænkende adfærd sker på den unges opfordring.

Der er ikke med lovforslaget tilsigtet nogen ændringer i den personkreds,

som i dag er omfattet af straffelovens § 223, stk. 1.

Det betyder, at en plejeforælder, skolelærer, håndboldtræner mv., som frem-

sender sms-beskeder med seksuelt indhold til en elev, der ikke er fyldt 18

år, vil kunne ifalde strafansvar efter § 223, stk. 1. Det samme vil gøre sig

gældende for andre handlinger omfattet af § 232, f.eks. berøringer, der ikke

er omfattet af straffelovens § 225 om andet seksuelt forhold end samleje,

blottelse af kønsorganer o.l.

Er der tale om blufærdighedskrænkelse, vil anvendelse af bestemmelsen i §

223, stk. 1, være betinget af, at handlingen har relation til seksuelle forhold

og er af en vis grovhed. Hvorvidt der er tale om en strafbar blufærdigheds-

krænkelse i bestemmelsens forstand, beror på de nærmere omstændigheder,

herunder karakteren af forholdet mellem de involverede personer.

Som eksempel på adfærd, der i almindelighed vil falde uden for anvendel-

sesområdet, kan nævnes en sted- eller plejeforælders omfavnelse og kys af

et sted- eller plejebarn, hvis omstændighederne i øvrigt taler for, at adfærden

er et udtryk for almindelig omsorg for barnet eller den unge. Ligeledes vil

berøringer som led i en pædagogs eller lærers almindelige omsorg for et

mindre barn f.eks. et kram, et kys på panden, eller det at en pædagog tager

barnet op på sit skød i forbindelse med trøst, i almindelighed anses som be-

rettiget adfærd, der ikke vil være omfattet af bestemmelsen.

UDKAST

Der foreslås samtidig at udvide strafferammen i straffelovens § 223 til også

at omfatte bødestraf, så strafferammen fremover bliver bøde eller fængsel

indtil 4 år. Dette skal ses i sammenhæng med, at barren for, hvad der er

strafbar adfærd efter bestemmelsen, som anført ovenfor vil blive sat relativt

lavt, og at strafferammen for blufærdighedskrænkelser efter straffelovens §

232, stk. 1, også indeholder bødestraf.

Det forudsættes dog, at straffen for førstegangstilfælde af overtrædelse af

den foreslåede udvidelse af § 223 om blufærdighedskrænkelse som ud-

gangspunkt bør være ubetinget fængsel. Der vil ved straffens udmåling bl.a.

skulle lægges vægt på karakteren, omfanget og varigheden af den kræn-

kende adfærd.

Domstolene vil undtagelsesvist, hvis gerningspersonens forhold tilsiger

dette, kunne fravige udgangspunktet om, at der skal udmåles en ubetinget

fængselsstraf, og i stedet fastsætte en betinget dom, eventuelt med vilkår om

f.eks. sexologisk behandling, jf. reglerne om betinget fængsel i straffelovens

kapitel 7, eller bøde.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og de angivne

strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i

den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,

jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens ka-

pitel 10.

2.5. Modernisering af straffelovens §§ 226, 227, 235, 262 a og 262 b

2.5.1. Gældende ret

Efter straffelovens § 226, straffes den, der optager pornografiske fotografier,

film eller lignende af en person under 18 år med forsæt til at sælge eller på

anden måde udbrede materialet, med bøde eller fængsel indtil 6 år.

Bestemmelsens ordlyd blev senest ændret ved lov nr. 633 af 12. juni 2013

om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om tilhold, opholdsforbud

og bortvisning og lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.

(seksualforbrydelser),

hvor ”pornografiske” erstattede ”utugtige” som led i

en sproglig modernisering af bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2012-13,

tillæg A, L 141 som fremsat, side 57. Det fremgår endvidere, at der ikke var

tilsigtet nogen ændringer i bestemmelsens gerningsindhold.

UDKAST

Det lægges

til grund, at forståelsen af ”pornografiske” fotografier mv. er en

videreførelse af ”utugtige” fotografier mv.

Ved pornografiske fotografier,

film eller lignende forstås således billedoptagelser, hvor personen under 18

år har samleje eller andet seksuelt forhold end samleje, hvor der i forhold til

personen under 18 år anvendes genstande på en måde, der svarer til samleje

eller andet seksuelt forhold, eller hvor personen under 18 år anvendes som

model for fotografering af kønsdele eller seksuelt prægede berøringer. Lyd-

optagelser og tegninger falder uden for bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2012-13, tillæg A, L 141, side 20.

Efter straffelovens § 227, stk. 1, straffes den, der medvirker til, at en person

under 18 år deltager i en forestilling med pornografisk optræden, med bøde

eller fængsel indtil 6 år. Efter stk. 2 straffes den, der som tilskuer overværer

en forestilling som nævnt i stk. 1 med deltagelse af en person under 18 år,

med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Bestemmelsens ordlyd blev ændret ved lov nr. 633 af 12. juni 2013 om æn-

dring af straffeloven, retsplejeloven, lov om tilhold, opholdsforbud og bort-

visning og lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. (sek-

sualforbrydelser),

hvor ”pornografisk” erstattede ”utugtig” som led i

sproglig modernisering, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 141 som

fremsat, side 57. Det fremgår endvidere, at der med den sproglige moderni-

sering ikke er tilsigtet nogen ændringer i bestemmelsens gerningsindhold.

Det lægges til grund, at forståelsen

af ”pornografisk optræden” er en vide-

reførelse af ”utugtig optræden”. Pornografisk optræden

omfatter således en

række forskellige former for optræden af seksuel karakter, herunder til-

fælde, hvor den pågældende optræder med striptease eller andre former for

nøgendans, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 141 som fremsat, side

21.

Efter straffelovens § 235, stk. 1, straffes den, som udbreder pornografiske

fotografier eller film, andre pornografiske visuelle gengivelser eller lig-

nende af personer under 18 år, med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under

særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som særligt

skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes

for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig

skade, eller hvor der er tale om udbredelse af mere systematisk eller organi-

seret karakter.

UDKAST

Efter § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod vederlag eller gen-

nem internettet eller et lignende system til spredning af information gør sig

bekendt med pornografiske fotografier eller film, andre pornografiske visu-

elle gengivelser eller lignende af personer under 18 år, med bøde eller fæng-

sel indtil 1 år. Ifølge § 235, stk. 3, gælder dette dog ikke besiddelse af foto-

grafier, film eller lignende af en person, der er fyldt 15 år, hvis den pågæl-

dende samtykker i besiddelsen.

Bestemmelsens ordlyd blev ændret ved lov nr. 633 af 12. juni 2013 om æn-

dring af straffeloven, retsplejeloven, lov om tilhold, opholdsforbud og bort-

visning og lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. (sek-

sualforbrydelser),

hvor ”pornografske” erstattede ”utugtige”

som led i en

sproglig modernisering, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 141 som

fremsat, side 62. Der var med moderniseringen ikke tilsigtet nogen ændrin-

ger i bestemmelsens gerningsindhold.

Det lægges til grund, at forståelsen af

”pornografiske” fotografier eller film,

andre pornografisk visuelle gengivelser eller lignende er videreførelse af

»utugtige« fotografier, film eller lignende. Ved pornografiske fotografier,

film eller lignende forstås billedoptagelser, hvor personen under 18 år har

samleje eller anden kønslig omgængelse end samleje, hvor der i forhold til

personen under 18 år anvendes genstande på en måde, der svarer til samleje

eller andet seksuelt forhold end samleje, eller hvor personen under 18 år

anvendes som model for fotografering af kønsdele eller seksuelt prægede

berøringer. Lydoptagelser og tegninger falder uden for bestemmelsen, jf.

Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 141 som fremsat, side 36.

Ved andre pornografiske visuelle gengivelser forstås navnlig computerge-

nerede billeder, der ikke afbilder en virkelig person under 18 år, men bortset

fra det fiktive har fuld lighed med et fotografi. Den fiktive fremstilling skal

således fremtræde på tilnærmelsesvis samme måde som fotografier og lig-

nende, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 141 som fremsat, side 36.

Det fremgår af straffelovens § 262 a, stk. 1, at for menneskehandel straffes

med fængsel indtil 10 år den, der rekrutterer, transporterer, overfører, huser

eller efterfølgende modtager en person, hvor der anvendes eller har været

anvendt 1) ulovlig tvang efter § 260, 2) frihedsberøvelse efter § 261, 3) trus-

ler efter § 266, 4) retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en

vildfarelse eller 5) anden utilbørlig fremgangsmåde med henblik på udnyt-

telse af den pågældende ved prostitution, optagelse af pornografiske foto-

grafier eller film, forestilling med pornografisk optræden, tvangsarbejde,

UDKAST

slaveri eller slaverilignende forhold, strafbare handlinger eller fjernelse af

organer.

Efter § 262 a, stk. 2, straffes på samme måde den, der med henblik på ud-

nyttelse af den pågældende ved prostitution, optagelse af pornografiske fo-

tografier eller film, forestilling med pornografisk optræden, tvangsarbejde,

slaveri eller slaverilignende forhold, strafbare handlinger eller fjernelse af

organer 1) rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende

modtager en person under 18 år eller 2) yder betaling eller anden fordel for

at opnå samtykke til udnyttelsen fra en person, som har myndighed over den

forurettede, og den, der modtager sådan betaling eller anden fordel.

Ved lov nr. 633 af 12. juni 2013 om ændring af straffeloven, retsplejeloven,

lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning og lov om restaurationsvirk-

somhed og alkoholbevilling m.v. (Seksualforbrydelser) blev straffelovens §

262 a om menneskehandel moderniseret sprogligt, så »kønslig usædelig-

hed« blev ændret til »prostitution, optagelse af pornografiske fotografier el-

ler film, forestilling med pornografisk optræden«. Der var ikke tilsigtet no-

gen ændring i bestemmelsens gerningsindhold, jf. Folketingstidende 2012-

13, tillæg A, L 141 som fremsat, side 69.

Med »prostitution« menes seksuelt forhold til en kunde mod betaling eller

løfte om betaling. »Optagelse af pornografiske fotografier eller film« skal

forstås på samme måde som »optagelse af pornografiske fotografier, film

eller lignende« i § 226, uanset at »eller lignende« ikke er medtaget i § 262

a. »Forestilling med pornografisk optræden« skal forstås på samme måde

som det tilsvarende udtryk i § 227, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A,

L 141 som fremsat, side 69.

Det fremgår af straffelovens § 262 b, at for menneskeudnyttelse straffes med

fængsel indtil 6 år den, der ved udnyttelse af en anden persons betydelige

økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind el-

ler et bestående afhængighedsforhold rekrutterer, transporterer, overfører,

huser eller efterfølgende modtager vedkommende til arbejde under åbenlyst

urimelige forhold. På samme måde straffes den, der under de i 1. pkt. nævnte

omstændigheder udnytter en person til prostitution, optagelse af pornogra-

fiske fotografier eller film eller forestilling med pornografisk optræden.

Ifølge bemærkningerne forstås begreberne »optagelse af pornografiske fo-

tografier eller film« og »forestilling med pornografisk optræden« på samme

måde som »optagelse af pornografiske fotografier, film eller lignende« i

straffelovens § 226, uanset at »eller lignende« ikke foreslås medtaget i § 262

UDKAST

b, og som »forestilling med pornografisk optræden« i straffelovens § 227,

jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg B, betænkning over L 111, s. 3.

2.5.2. Justitsministeriets overvejelser

Arbejdsgruppen om digitale krænkelser peger på, at der de senere år inter-

nationalt har været stigende fokus på anvendelsen af begrebet

”børneporno-

grafi”.

Betegnelsen ”pornografisk”

anvendes om film, billeder eller andre fremstil-

linger, der har til formål at virke seksuelt ophidsende på tilskueren.

I betegnelsen synes dog også at ligge en forudsætning om, at der i alminde-

lighed er tale om materiale med voksne, der frivilligt medvirker i seksuelle

fotografier, film eller lignende for at udbrede dette til offentligheden.

Ved at anvende betegnelsen ”pornografisk” er der

efter arbejdsgruppens op-

fattelse en risiko for at bagatellisere alvoren af det pågældende materiale,

der kan være bevis på seksuelle overgreb mod børn og/eller seksualisering

af børn. Betegnelsen ”pornografisk” kan desuden være med til at insinuere,

at de seksuelle overgreb er sket efter barnets samtykke og dermed er legitimt

seksuelt materiale.

Arbejdsgruppen bemærker endvidere, at

betegnelsen ”seksuelt overgrebs-

materiale med børn” i stigende grad

anvendes til at beskrive seksuelle re-

præsentationer af børn.

En ændring af terminologien i lovgivningen vil desuden kunne have en ef-

fekt på, hvordan fænomenet betegnes i andre sammenhænge. Betegnelsen

”børnepornografi” anvendes ikke i straffeloven, men dog betegnes det som

”pornografi” og i sammenhæng med personer under 18 år.

Arbejdsgruppen bemærker, at såfremt der er tale om billeder, film mv., der

forestiller et barn under 15 år, vil der per definition være tale om overgrebs-

materiale, da barnet ikke gyldigt kan samtykke til den seksuelle handling.

Arbejdsgruppen er dog opmærksom på, at bestemmelserne også omfatter

udbredelse, besiddelse mv. af materiale, der forestiller personer over 15 år,

men under 18 år. Er der f.eks. tale om billeder af en person over 15 år, som

frivilligt deltager i samleje, kan betegnelser ”overgrebsmateriale”

således

være misvisende, da materialet ikke nødvendigvis i sig selv forestiller et

overgreb.

UDKAST

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at terminologien bør illustrere, at bestem-

melserne i §§ 226, 227 og 235 både omfatter seksuelt overgrebsmateriale og

andet seksuelt materiale, der forestiller en person, der er under 18 år, men

over den seksuelle lavalder.

Arbejdsgruppen anbefaler således, at straffelovens §§ 226, 227 og 235 æn-

dres, så ”pornografiske” udgår, og det i stedet

kommer til at fremgå af be-

stemmelsernes ordlyd, at der er tale om materiale med seksuelt indhold.

Arbejdsgruppen bemærker i den forbindelse, at den terminologiske forskel

på materiale, der forestiller personer under henholdsvis 18 og 15 år, bør

fremgå tydeligt af bemærkningerne til bestemmelserne. Det bør således i

bemærkningerne præciseres, at såfremt der er tale om materiale omfattet af

bestemmelserne, som forestiller et barn under 15 år, vil der under alle om-

stændigheder være tale om overgrebsmateriale, mens dette ikke nødvendig-

vis vil være tilfældet, hvis materialet forestiller en person over 15 år.

Justitsministeriet tilslutter sig overvejelserne fra arbejdsgruppen om digitale

krænkelser.

Derudover finder Justitsministeriet, at det på tilsvarende måde er uhensigts-

mæssigt at anvende begrebet ”pornografisk” i relation til seksuelt materiale

mv., der er fremkommet i forbindelse med menneskehandel efter straffelo-

vens § 262 a eller menneskeudnyttelse efter § 262 b. Det må således formo-

des, at de medvirkende ofte ikke har deltaget frivilligt i optagelse mv. af det

seksuelle materiale, og der kan således også i disse tilfælde være grund til

at sondre mellem seksuelt materiale og pornografi, som forestiller personer,

der har samtykket i deltagelsen.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at straffelovens §§ 226 (optagelse af pornografisk materiale af

en person under 18 år), 227 (medvirken til pornografisk forestilling med en

person under 18 år), 235 (besiddelse og udbredelse af pornografisk materi-

ale af en person under 18 år), 262 a (menneskehandel) og 262 b (menneske-

udnyttelse)

ændres således, at ”pornografiske” udgår, og det i stedet fremgår

af bestemmelsernes ordlyd, at der er tale om materiale med seksuelt indhold.

UDKAST

De foreslåede ændringer af ordlyden af bestemmelserne skal understrege, at

materiale, der er omfattet af bestemmelserne, ikke er at forveksle med por-

nografiske film, billeder mv., der forestiller voksne, der har samtykket i del-

tagelsen.

Det præciseres i den forbindelse, at der, såfremt der er tale om materiale

omfattet af § 235, som forestiller et barn under 15 år, under alle omstændig-

heder vil være tale om seksuelt overgrebsmateriale. Såfremt materialet fo-

restiller en person over 15 år, vil materialet derimod ikke nødvendigvis

kunne karakteriseres som ”overgrebsmateriale”,

idet en person over 15 år

vil kunne have givet gyldigt samtykke til at medvirke.

Sondringen mellem seksuelt overgrebsmateriale og materiale med seksuelt

indhold vil tilsvarende skulle anvendes i forbindelse med §§ 226, 227, 262

a og 262 b.

Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen ændringer i bestemmelsernes ger-

ningsindhold.

2.6. Sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt

2.6.1. Gældende ret

Efter straffelovens § 216, stk. 1, straffes for voldtægt med fængsel indtil 8

år den, der har samleje med en person, der ikke har samtykket heri.

Straffelovens § 216, stk. 1, fik sin nuværende affattelse ved lov nr. 2208 af

29. december 2020 om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret vold-

tægtsbestemmelse).

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til bestemmelsen, at et samtykke skal

gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes frie vilje, bedømt ud fra

omstændighederne ved den konkrete situation. Samtykke kan komme til ud-

tryk gennem ord eller handling. Der stilles ikke krav om, at samtykke skal

være udtrykt direkte eller i øvrigt på nogen bestemt måde. Samtykke efter

voldtægtsbestemmelsen skal således vurderes uformaliseret og ud fra en

konkret og samlet vurdering. Det afgørende er, om personen har haft mulig-

hed for at tage stilling til, om vedkommende vil deltage i samlejet, jf. Fol-

ketingstidende 2020-21, tillæg A, L 85 som fremsat, side 14 og 15.

Desuden fremgår det af bemærkningerne, at et samtykke

–

navnlig ud fra

retssikkerhedsmæssige hensyn

–

må vurderes objektivt ud fra oplysningerne

UDKAST

om personens deltagelse i samlejet, herunder personens ord og handlinger,

og ikke ud fra personens indre overbevisning.

Dette indebærer efter bemærkningerne, at det forhold, at en person ikke har

haft fuld viden om eller indsigt i en række forhold, der kan have haft betyd-

ning for, at vedkommende valgte at deltage i samlejet, ikke udelukker, at

der er samtykket i samlejet. Det fremgår i den forbindelse, at i de tilfælde,

hvor en person f.eks. er blevet ”snydt” til samleje gennem usande påstande

om, at den anden person var en berømthed eller havde en særlig alder, status,

beskæftigelse eller lignende, må samlejet anses for gennemført med sam-

tykke. Er der tale om tilsnigelse af samleje med en person, som forveksler

gerningspersonen med en anden, vil forholdet dog kunne være strafbart efter

straffelovens § 221.

Straffen for voldtægt i mildere tilfælde, f.eks. i visse passivitetssituationer,

forudsættes som udgangspunkt fastsat til fængsel i 1 år og 2 måneder. I atter

mildere tilfælde vil der kunne være grundlag for at udmåle en straf under

dette niveau, f.eks. hvor parterne har indledt et frivilligt samleje eller et sam-

leje med samtykke, og hvor den ene part undervejs fortryder og siger fra,

hvorefter gerningspersonen alligevel fortsætter samlejet, jf. Folketingsti-

dende 2020-21, tillæg A, L 85 som fremsat, side 15.

Straffelovens § 216, stk. 3, indeholder en skærpet strafferamme, hvorefter

straffen for voldtægt efter stk. 1 kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten

har haft en særligt farlig karakter, eller der i øvrigt foreligger særligt skær-

pende omstændigheder. Som eksempel på, hvornår den skærpede straffe-

ramme finder anvendelse, kan fra retspraksis nævnes Højesterets dom af 19.

december 1984 (UfR1985.150/2H), hvor en person blev fundet skyldig i

voldtægt og forsøg herpå af særlig farlig karakter og under særligt skær-

pende omstændigheder ved bl.a. at have presset en kniv mod offerets hals.

Efter straffelovens § 221 straffes den, der tilsniger sig samleje med en per-

son, der forveksler gerningspersonen med en anden, med fængsel indtil 4 år.

Bestemmelsen omfatter tilfælde, hvor forurettede forveksler gerningsperso-

nen med en anden, hvilket f.eks. kan ske, hvis forurettede tager fejl af, hvil-

ken person forurettede er sammen med. Anvendelse af anden form for svig

er derimod ikke omfattet af § 221. Det forhold, at gerningspersonen f.eks.

opnår samleje ved at lyve om sin identitet eller ved at foregive at være vel-

UDKAST

havende eller kendt, er dermed ikke strafbart efter bestemmelsen, jf. Straf-

felovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret voldtægts-

bestemmelse, side 43.

Subjektivt kræves det, at gerningspersonen har handlet med forsæt til at ud-

nytte den bestemmende vildfarelse hos forurettede om, at gerningspersonen

er en anden.

For tilsnigelse af samleje ses straffen i praksis at blive udmålt til fængsel

mellem 60 dage og 6 måneder. Den lave ende af spektret ses at være blevet

anvendt i sager om andet seksuelt forhold end samleje ved tilsnigelse efter

straffelovens § 225, mens den øvre ende af spektret ses anvendt ved tilsni-

gelse af fuldbyrdet samleje, herunder hvor der foreligger skærpende om-

stændigheder.

2.6.2. Justitsministeriets overvejelser

Straffelovens § 221 blev opretholdt uændret i forbindelse med indførelsen

af den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse. Baggrunden var bl.a., at

Straffelovrådet fandt, at tilsnigelse af samleje med en person, som forveksler

gerningspersonen med en anden, ikke nødvendigvis ville være udtryk for, at

samlejet var ufrivilligt eller gennemført uden samtykke.

Som bemærkningerne til den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse er

affattet, er det sådan i dag, at der skal straffes for tilsnigelse af samleje (og

ikke voldtægt), når den forurettede objektivt ud fra oplysningerne om per-

sonens adfærd umiddelbart i sammenhæng med og på tidspunktet for sam-

lejet må anses for at samtykke til samlejet, dog i den tro at samlejet sker med

en anden fysisk person.

Tilsnigelse af samleje er kendetegnet ved, at gerningspersonen udnytter for-

urettedes vildfarelse om, at gerningspersonen er en anden. Tilsnigelse af

samleje kan dermed opfattes som at være i modstrid med hensigten med den

samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse, hvorefter en person skal have

mulighed for at tage stilling til, om vedkommende vil deltage i samleje, idet

gerningspersonen ved tilsnigelse fratager den forurettede muligheden for

selv at bestemme, hvem vedkommende vil have samleje med. Tilsnigelse af

samleje udgør dermed en grov krænkelse af den seksuelle selvbestemmel-

sesret, der kan sidestilles med visse typer af voldtægt efter den samtykkeba-

serede bestemmelse. Udover samtykke til selve samlejet, bør der således

også stilles krav om samtykke til samleje med den person, det foregår med,

hvis der ikke skal straffes for voldtægt.

UDKAST

På den baggrund finder Justitsministeriet, at tilsnigelse af samleje fremover

bør sidestilles med voldtægt.

Som det fremgår ovenfor, er der i dag en betydelig forskel på straffen for

henholdsvis mildere tilfælde af voldtægt efter den samtykkebaserede be-

stemmelse og tilsnigelse af samleje. Straffen for voldtægt i visse passivitets-

tilfælde efter den samtykkebaserede bestemmelse forudsættes således som

udgangspunkt fastsat til fængsel i 1 år og 2 måneder og i mildere tilfælde til

mindre end 1 år og 2 måneders fængsel. Straffen for et grovere tilfælde af

tilsnigelse af samleje ses at blive fastsat til omkring 6 måneders fængsel, jf.

bl.a. Vestre Landsrets dom af 10. november 2021 (UfR2022.307).

Justitsministeriet finder, at det nuværende strafniveau for tilsnigelse af sam-

leje ikke afspejler den krænkelse af den seksuelle selvbestemmelsesret, som

tilsnigelse af samleje udgør. Der er derfor efter Justitsministeriets vurdering

behov for en markant skærpelse af straffen for tilsnigelse af samleje. Justits-

ministeriet finder i den forbindelse, at straffen for tilsnigelse af samleje bør

skærpes til det dobbelte i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af

domstolene i sådanne sager. Det vil indebære, at straffen for de grovere til-

fælde af tilsnigelse af samleje sidestilles med strafniveauet for de mildere

tilfælde af voldtægt efter den samtykkebaserede bestemmelse.

Som det fremgår ovenfor, indeholder straffelovens § 216, stk. 3, en forhøjet

strafferamme på fængsel i 12 år for voldtægt, hvis voldtægten har haft en

særligt farlig karakter, eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende om-

stændigheder. Det er Justitsministeriets vurdering, at der ikke er grundlag

for, at tilsnigelse af samleje skal kunne henføres under den forhøjede straf-

feramme, idet tilsnigelse af samleje hvor der således ikke er tale om vold-

tægt efter den samtykkebaserede bestemmelse, pr. definition ikke vil have

en særlig farlig karakter eller i øvrigt vil blive begået under særligt skær-

pende omstændigheder.

2.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der tilføjes et nyt punktum i straffelovens § 216, stk. 1, hvor-

efter den, der tilsniger sig samleje med en person, der forveksler gernings-

personen med en anden, på samme måde som efter den samtykkebaserede

bestemmelse straffes for voldtægt med fængsel indtil 8 år.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at tilsnigelse af samleje med en

person, der forveksler gerningspersonen med en anden, sidestilles med vold-

tægt efter den samtykkebaserede bestemmelse, således at tilsnigelse af sam-

leje fremover karakteriseres som voldtægt. Desuden vil det sikre, at straffe-

rammen for voldtægt ved tilsnigelse fremover vil være den samme som for

voldtægt efter den samtykkebaserede bestemmelse.

Med den foreslåede ændring er der ikke tilsigtet nogen ændring i gernings-

indholdet for tilsnigelse af samleje. Tilfælde, hvor forurettede som følge af

en vildfarelse forveksler gerningspersonen med en anden, vil dermed frem-

over være omfattet af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 216 om

voldtægt. Forhold, hvor gerningspersonen f.eks. opnår samleje ved at lyve

om sin identitet eller foregiver at være velhavende eller kendt, vil derimod

fortsat ikke være strafbart efter den foreslåede ændring.

Ændringen vil desuden ikke berøre den nugældende samtykkebaserede

voldtægtsbestemmelse i straffelovens § 216, stk. 1, og det allerede fastlagte

samtykkebegreb.

Det foreslås endvidere at ophæve straffelovens § 221, idet gerningsindhol-

det efter den gældende § 221 fremover vil være omfattet af den foreslåede

bestemmelse om tilsnigelse af samleje i straffelovens § 216, stk. 1, 2. pkt.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at den foreslåede løsning vil betyde en

forbedret retstilling for forurettede i sager om tilsnigelse af samleje, som

fremover får samme rettigheder som forurettede i sager om voldtægt ved

samleje uden samtykke.

Eksempelvis har forurettede i sager om samleje ved tilsnigelse i dag mulig-

hed for i medfør af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, at få beskikket en bi-

standsadvokat efter begæring. Fremover vil de

–

som følge af den foreslåede

sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt efter den samtykkebase-

rede bestemmelse

–

i medfør af § 741 a, stk. 2, få beskikket en bistandsad-

vokat, medmindre de (udtrykkeligt) frabeder sig dette. Et andet eksempel er,

at muligheden for at afgive forklaring i retten for lukkede døre efter retsple-

jelovens § 29 a fremover også kommer til at gælde for forurettede i sager

om tilsnigelse af samleje.

Lovforslaget betyder desuden, at forældelsesfristen for tilsnigelse af samleje

forhøjes fra 5 år til 10 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 2, som følge af

den forhøjede strafferamme.

UDKAST

Med hensyn til strafniveauet bemærkes det generelt, at sager om seksuelle

overgreb er af meget varierende karakter og grovhed. For tilsnigelse af sam-

leje og tilsnigelse af andet seksuelt forhold end samleje ses straffen i praksis

at blive udmålt til fængsel mellem 60 dage og 6 måneder.

Det forudsættes med lovforslaget, at straffen for tilsnigelse af samleje skær-

pes til det dobbelte af, hvad der efter retspraksis fastsættes for tilsnigelse af

samleje og tilsnigelse af andet seksuelt forhold end samleje i dag.

Det betyder f.eks., at en person, der efter gældende praksis efter straffelo-

vens § 221 vil blive idømt en fængselsstraf på 6 måneder, med lovforslaget

fremover vil skulle idømmes en fængselsstraf på 1 år for overtrædelse af den

foreslåede bestemmelse om tilsnigelse af samleje i straffelovens § 216, stk.

1, 2. pkt.

Fastsættelse af straffen vil dog fortsat bero på domstolenes konkrete vurde-

ring i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det an-

givne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning,

hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn-

digheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffe-

lovens kapitel 10.

Endelig foreslås det at ændre straffelovens § 216, stk. 3, der indeholder en

skærpet strafferamme på fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særligt

farlig karakter, eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændighe-

der, således at den skærpede strafferamme fortsat kun finder anvendelse for

voldtægt efter den samtykkebaserede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt., og derfor

fortsat ikke vil kunne finde anvendelse for tilsnigelse af samleje.

2.7. Groft misbrug af religiøs afhængighed

2.7.1. Gældende ret

Efter straffelovens § 220 straffes den, som ved groft misbrug af en persons

arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings- eller plejemæssige af-

hængighed skaffer sig samleje med den pågældende, med fængsel indtil 1

år eller, såfremt forholdet er begået over for en person under 18 år, med

fængsel indtil 4 år.

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at der består et afhængighedsfor-

hold af den i bestemmelsen anførte karakter mellem gerningspersonen og

den forurettede, og at dette forhold groft misbruges til at opnå samleje (eller

UDKAST

andet seksuelt forhold, jf. § 225) med den pågældende. Der er ved vurderin-

gen af, om et sådant misbrug foreligger, overladt domstolene et meget frit

skøn, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 141 som fremsat, s. 15.

Groft misbrug af behandlingsmæssig afhængighed omfatter personer, der er

i længerevarende behandling med afhængighedsskabende lægemidler, hvis

der foreligger et stærkt afhængighedsforhold mellem den behandlende læge

og den pågældende, og lægen groft har misbrugt denne afhængighed til at

opnå samleje med patienten. Groft misbrug af behandlingsmæssig af-

hængighed omfatter endvidere andre tilfælde af tilsvarende stærk afhængig-

hed mellem en læge eller en anden behandler og en patient samt tilsvarende

groft misbrug fra lægens eller behandlerens side.

Groft misbrug af plejemæssig afhængighed omfatter personer, der modtager

(omfattende) plejemæssig bistand i eget hjem eller på en behandlingsinsti-

tution eller et botilbud mv., hvis der foreligger et stærkt afhængighedsfor-

hold mellem plejepersonalet og den pågældende, og denne afhængighed er

blevet groft misbrugt til at opnå samleje med den pågældende.

Udnyttelse af en økonomisk afhængighed, som følger af et ægteskab eller

samlivsforhold, som pressionsmiddel til at opnå samleje anses som ud-

gangspunkt ikke som et ”groft misbrug” i bestemmelsens forstand. Opnåelse

af samleje ved hjælp af en trussel om skilsmisse eller samlivsophævelse an-

ses således ikke som groft misbrug, hvilket gælder, selv om en ægtefælle

eventuelt yderligere truer med at ville trække en bodeling i langdrag eller

med en øjeblikkelig udsættelse af den fælles bolig ved fogedrettens bistand,

og den anden ægtefælle vil være meget vanskeligt stillet, hvis der gøres al-

vor af sådanne trusler.

Opnåelse af samleje ved hjælp af en specifik trussel om ikke at ville betale

pligtige underholdsbidrag til forfaldstid eller om udsættelse af den fælles

bolig ved ulovlig selvtægt, udgør imidlertid i

almindelighed et ”groft mis-

brug” i bestemmelsens forstand og vil kunne straffes, hvis den anden ægte-

fælle er stærkt afhængig af at modtage bidragene fra ægtefællen til forfalds-

tid, henholdsvis at blive boende i det fælles hjem, og ægtefællen har forsæt

med hensyn til, at den anden ægtefælle indvilger i samleje som følge heraf.

Det beror på en konkret vurdering, om opnåelse af samleje med en ægtefælle

(eller ugift samlever), som behandlings- eller plejemæssigt er stærkt af-

hængig af sin ægtefælle eller samlever,

udgør et ”groft misbrug” af behand-

lings-

og plejemæssig afhængighed i straffelovens § 220’s forstand.

UDKAST

Subjektivt er det en forudsætning for strafansvar efter straffelovens § 220,

at der er handlet med forsæt i relation til alle led i gerningsindholdet.

For voldtægt straffes efter straffelovens § 216, stk. 1, med fængsel indtil 8

år den, der har samleje med en person, der ikke har samtykket heri.

Om der er samtykket i et samleje beror på, om personen deltager i samlejet

af egen fri vilje. Det afgørende er, at personen har haft mulighed for at tage

stilling til, om vedkommende vil deltage i samlejet.

Et samtykke må

–

navnlig ud fra retssikkerhedshensyn

–

vurderes objektivt

ud fra oplysningerne om personens deltagelse i samlejet, herunder perso-

nens ord og handlinger, og ikke ud fra personens indre overbevisning. Dette

indebærer f.eks., at en person, som efter sin indre overbevisning ikke ønsker

et samleje, men som alligevel vælger at gå med til samlejet, vil skulle anses

for at have samtykket i samlejet.

Efter straffelovens § 223, stk. 1, straffes den, som har samleje med en person

under 18 år, der er den skyldiges stedbarn eller plejebarn eller er betroet den

pågældende til undervisning eller opdragelse, med fængsel indtil 4 år. Det

følger desuden af bestemmelsens § 223, stk. 2, at med samme straf (som i

stk. 1) anses den, som under groft misbrug af en på alder og erfaring bero-

ende overlegenhed forfører en person under 18 år til samleje.

Bestemmelserne i straffelovens § 216, stk. 1, § 220 og § 223 finder i medfør

af straffelovens § 225 tilsvarende anvendelse med hensyn til andet seksuelt

forhold end samleje.

De eksisterende bestemmelser i straffeloven kriminaliserer således ikke for-

hold, hvor en religiøs leder groft misbruger det afhængighedsforhold, som

kan bestå mellem en religiøs leder og et medlem af dennes menighed, til at

opnå samleje med det pågældende medlem, hvis begge parter af egen fri

vilje har samtykket i samlejet.

2.7.2. Justitsministeriets overvejelser

Præster og andre religiøse ledere besidder i nogle tilfælde en helt central

rolle og autoritet i deres menighed. I kraft af den rolle kan de opnå en særlig

tillid og loyalitet fra medlemmer af menigheden. Det kan i nogle tilfælde

medføre, at der opstår et egentligt afhængighedsforhold.

UDKAST

Et sådant tillids- og afhængighedsforhold kan være særlig udtalt i sjæle-

sorgssituationer, idet det pågældende medlem da befinder sig i en meget

sårbar situation og derfor kan være mere modtagelig for manipulation. Der-

udover kan medlemmer af en menighed i visse miljøer frygte for at blive

udstødt af såvel det religiøse som det sociale fællesskab, hvis ikke de føjer

den religiøse leder. I bl.a. disse situationer kan der forekomme tilfælde, hvor

et medlem

–

som følge af den religiøse leders grove misbrug af afhængig-

hedsforholdet

–

samtykker i samlejet.

Det er efter regeringens opfattelse uacceptabelt, hvis en religiøs leder groft

misbruger sin særlige rolle og autoritet i menigheden til at skaffe sig samleje

med personer, som er afhængige af relationen. Der bør kunne fæstnes den

samme tillid til en religiøs leder som til en behandler eller psykolog.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at der er behov for en bestem-

melse, som særskilt kriminaliserer forhold, hvor en religiøs leder groft mis-

bruger det afhængighedsforhold, som kan bestå mellem en religiøs leder og

et medlem af dennes menighed, til at opnå samleje med det pågældende

medlem.

2.7.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at udvide straffelovens § 220 til også at omfatte en religiøs le-

ders grove misbrug af et mellem den pågældende og et medlem af dennes

menighed bestående afhængighedsforhold.

Udvidelsen vil omfatte personer, der modtager sjælesorg eller på anden vis

har opbygget et særligt tillids- og fortrolighedsforhold med den religiøse

leder, hvis der foreligger et stærkt afhængighedsforhold mellem den religi-

øse leder og det pågældende medlem af menigheden, og den religiøse leder

groft misbruger afhængigheden til at opnå samleje med det pågældende

medlem. En religiøs leders grove misbrug af et mellem den pågældende og

et medlem af dennes menighed bestående afhængighedsforhold vil endvi-

dere omfatte andre tilfælde af tilsvarende stærk afhængighed mellem en re-

ligiøs leder og et medlem af dennes menighed, hvor denne afhængighed

groft misbruges af den religiøse leder. Det kan f.eks. være situationer, hvor

det pågældende medlem

–

af frygt for at blive ekskluderet fra det religiøse

fællesskab

–

føjer den religiøse leder.

Forslaget vil ikke ændre på, at det fortsat skal være muligt for en religiøs

leder at indgå i et forhold med en partner, også selvom denne måtte være

medlem af den pågældendes menighed. Det vil således i disse situationer

UDKAST

bero på en konkret vurdering, om opnåelsen af samleje er begrundet i, at den

religiøse leder groft har misbrugt afhængighedsforholdet til det pågældende

medlem.

Hvorvidt en person kan karakteriseres som en ”religiøs leder” vil bero på,

om den pågældende har en forkyndende rolle eller på anden måde besidder

en særlig religiøs autoritet. Det vil derimod ikke være en betingelse, at den

pågældende er en del af et anerkendt trossamfund eller menighed. Begrebet

menighed skal forstås bredt og dækker over ethvert religiøst fællesskab, som

er centreret om en religiøs leder eller en fælles religiøs overbevisning. Den

foreslåede udvidelse vil således omfatte både præster, imamer, rabbinere og

andre åndelige ledere, mens et menighedsrådsmedlem eller en kordegn

f.eks. vil falde udenfor. Ved vurderingen af, om en person udgør et medlem

af menigheden, kan der f.eks. lægges vægt på, hvor ofte den pågældende

deltager i menighedens religiøse eller sociale arrangementer, om der betales

kontingent, om den pågældende er en del af menighedens ledelse eller om

den pågældende deltager i menighedens sociale arbejde.

Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Indførelsen af en selvstændig bestemmelse om grooming i straffeloven og

udvidelsen af straffelovens § 223, der forbyder seksuelle relationer med per-

soner under 18 år, som er betroet gerningspersonen til undervisning, opdra-

gelse eller lignende, vurderes at understøtte delmål 16.2, hvorefter mishand-

ling, udnyttelse, menneskehandel og alle former for vold og tortur mod børn

skal stoppes. Ligeledes vurderes udvidelsen af straffelovens § 225 om andet

seksuelt forhold, så bestemmelsen fremover også vil omfatte seksuelle

handlinger, som gerningsperson formår forurettede til at foretage på sig selv,

herunder såkaldt sextortion, også at understøtte delmål 16.2, hvorefter mis-

handling, udnyttelse, menneskehandel og alle former for vold og tortur mod

børn skal stoppes.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre merudgifter på Justitsministeriets område

i omegnen af 11,4 mio. kr. årligt. Udgifterne afholdes inden for de relevante

myndigheders eksisterende økonomiske rammer.

I forhold til principperne for digitaliseringsklar lovgivning er det Justitsmi-

nisteriets vurdering, at lovforslaget efterlever princippet om sammenhæng

på tværs

–

ensartede begreber og genbrug af data (princip 4). Lovforslaget

UDKAST

er således udformet sådan, at der i videst muligt omfang er en ensartet be-

grebsanvendelse på tværs af bl.a. øvrige straffelovsbestemmelser. De øvrige

principper er efter Justitsministeriets vurdering ikke relevante.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige konsekvenser.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget vurderes at medføre

merudgifter på Justitsministeriets

område i omegnen af 11,4 mio. kr.

årligt.

Ingen

UDKAST

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

retten

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

NEJ

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter straffelovens § 216, stk. 1, straffes for voldtægt med fængsel indtil 8

år den, der har samleje med en person, der ikke har samtykket heri.

Med lovforslaget indsættes et nyt

2. pkt.

i straffelovens § 216, stk. 1, hvor-

efter det samme gælder den, der tilsniger sig samleje med en person, der

forveksler gerningspersonen med en anden.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at tilsnigelse af samleje sidestil-

les med voldtægt ved samleje uden samtykke, således at tilsnigelse af sam-

leje fremover også karakteriseres som voldtægt. Desuden vil det sikre, at

strafferammen for voldtægt ved tilsnigelse fremover vil være den samme

som for voldtægt efter den samtykkebaserede bestemmelse.

Med den foreslåede ændring er der ikke tilsigtet nogen ændring i gernings-

indholdet for tilsnigelse af samleje. Tilfælde, hvor offeret som følge af en

vildfarelse forveksler gerningspersonen med en anden, vil dermed fremover

være omfattet af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 216, stk. 1, 2.

pkt., mens forhold, hvor gerningspersonen f.eks. opnår samleje ved at lyve

om sin identitet eller foregiver at være velhavende eller kendt, fortsat ikke

vil være strafbart efter den foreslåede ændring.

Ændringen vil desuden ikke berøre den nugældende bestemmelse om sam-

tykkebaseret voldtægt i straffelovens § 216, stk. 1, og det allerede fastlagte

samtykkebegreb.

Med forslaget forudsættes det, at straffen for tilsnigelse af samleje skærpes

til det dobbelte af, hvad der efter retspraksis fastsættes for tilsnigelse af sam-

leje og tilsnigelse af andet seksuelt forhold end samleje i dag.

Det betyder f.eks., at en person, der efter gældende praksis efter straffelo-

vens § 221 vil blive idømt en fængselsstraf på 6 måneder, med lovforslaget

fremover vil skulle idømmes en fængselsstraf på 1 år for overtrædelse af

straffelovens § 216, stk. 1, 2. pkt.

UDKAST

Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i

det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis

der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændig-

heder, jf. hermed de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-

vens kapitel 10.

Til nr. 2

Det følger af straffelovens § 216, stk. 3, at straffen efter stk. 1 kan stige til

fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særlig farlig karakter, eller der i

øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.

Det foreslås at indsætte en henvisning til § 216, stk. 1, 1. pkt., i

stk. 3,

således

at det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at straffen efter stk. 1, 1. pkt.,

kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særligt farlig karak-

ter, eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.

Den foreslåede ændring vil indebære, at den forhøjede strafferamme i stk. 3

fortsat kun vil finde anvendelse for voldtægter efter den samtykkebaserede

bestemmelse i § 216, stk. 1, 1. pkt.

Til nr. 3

Efter straffelovens § 220 straffes den, som ved groft misbrug af en persons

arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings- eller plejemæssige af-

hængighed skaffer sig samleje med den pågældende, med fængsel indtil 1

år eller, såfremt forholdet er begået over for en person under 18 år, med

fængsel indtil 4 år.

Efter straffelovens § 225 finder § 220 tilsvarende anvendelse på andet sek-

suelt forhold end samleje.

Straffeloven indeholder i dag ikke en bestemmelse, som kriminaliserer en

religiøs leders grove misbrug af det afhængighedsforhold, som kan bestå

mellem en religiøs leder og et medlem af dennes menighed, til at opnå sam-

leje med det pågældende medlem.

UDKAST

Med lovforslaget foreslås det, at der indsættes et

2. pkt.

i straffelovens § 220,

hvorefter en religiøs leder, som groft misbruger et mellem den pågældende

og et medlem af dennes menighed bestående afhængighedsforhold til at

opnå samleje med det pågældende medlem, straffes på tilsvarende vis (som

efter 1. pkt.).

Den foreslåede ændring indebærer en udvidelse af det strafbare område i

straffelovens § 220.

Udvidelsen vil omfatte personer, der modtager sjælesorg eller på anden vis

har opbygget et særligt tillids- og fortrolighedsforhold med den religiøse

leder, hvis der foreligger et stærkt afhængighedsforhold mellem den religi-

øse leder og det pågældende medlem af menigheden, og den religiøse leder

groft misbruger afhængigheden til at opnå samleje med det pågældende

medlem. Det kan f.eks. være situationer, hvor den religiøse leder udnytter

en psykisk sårbarhed hos et medlem af menigheden, der gennem længere tid

har betroet sig til eller har delt personlige oplysninger med den religiøse

leder.

En religiøs leders grove misbrug af et mellem den pågældende og et medlem

af dennes menighed bestående afhængighedsforhold vil endvidere omfatte

andre tilfælde af tilsvarende stærk afhængighed mellem en religiøs leder og

et medlem af menigheden, hvor denne afhængighed groft misbruges af den

religiøse leder. Det kan f.eks. være situationer, hvor det pågældende medlem

–

af frygt for at blive ekskluderet fra det religiøse fællesskab

–

føjer den

religiøse leder.

Groft misbrug vil bl.a. kunne foreligge i de situationer, hvor den religiøse

leder udnytter medlemmets psykiske sårbarhed gennem manipulerende ad-

færd, såsom påvirkning af medlemmets tanker, holdninger og adfærd ved

udspekulerede, vildledende, agiterende eller forførende handlinger. Det på-

gældende medlem vil f.eks. kunne opleve, at den religiøse leder fordrejer en

situation, sådan at den religiøse leders seksuelle tilnærmelser opleves som

en naturlig del af f.eks. en sorgbearbejdningsproces eller iklæder tilnærmel-

serne et religiøst islæt. Begrebet manipulerende adfærd skal forstås i over-

ensstemmelse med det tilsvarende begreb i straffelovens § 243 om psykisk

vold.

Groft misbrug vil også kunne foreligge i de situationer, hvor den religiøse

leder udnytter medlemmets afhængighed ved at true med ”udstødelse” af

UDKAST

menigheden eller fremsættelse af urimelig kritik, hentydninger eller ankla-

ger, som har til formål at få medlemmet til at underkaste sig vedkommende.

Det bemærkes, at de nævnte eksempler ikke er udtømmende, samt at det i

forhold til flere af de nævnte handlinger vil afhænge af de foreliggende om-

stændigheder, om der er tale om groft misbrug af et bestående afhængig-

hedsforhold. Det vil således i alle tilfælde bero på en konkret vurdering, om

opnåelse af samleje med et medlem af en religiøs leders menighed, som er i

et afhængighedsforhold med den religiøse leder, udgør et groft misbrug af

afhængighedsforholdet i bestemmelsens forstand.

Forslaget vil ikke ændre på, at det fortsat skal være muligt for en religiøs

leder at indgå i et forhold med en partner, også selvom denne måtte være

medlem af den pågældendes menighed. Det vil således også i disse situati-

oner bero på en konkret vurdering, om opnåelsen af samleje er begrundet i,

at den religiøse leder groft har misbrugt det pågældende medlems afhæn-

gighedsforhold.