REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 361: Justitsministerens svar på brev fra Retsudvalget af 1. september 2022 om forhandlingerne om flerårsaftalen for domstolenes økonomi

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 361
Offentligt

Folketinget

Retsudvalg

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Sagsnr.:

Dok.:

5. september 2022

2022-020-1404

2558877

Til Retsudvalget

Tak for henvendelsen vedrørende en kommende flerårsaftale for domsto-

lene, hvor der spørges til det videre forløb.

Som det fremgår af henvendelsen, blev der den 24. august afholdt det første

møde om domstolenes kommende flerårsaftale, hvor alle Folketingets par-

tier var inviteret. De politiske forhandlinger om en kommende flerårsaftale

er således i gang, og jeg ser meget frem til det store arbejde, som ligger foran

os.

Domstolene er en grundpille i retssamfundet og i velfærdsstaten. Det er af-

gørende for både ofret og den anklagede

–

og for de borgere og virksomhe-

der, som bliver parter i en retssag

–

at vi har velfungerende, upartiske dom-

stole, der behandler sagerne inden for rimelig tid.

Lige nu oplever vi imidlertid, at sagsbehandlingstiderne er alt for høje. Det

er mit indtryk, at der bredt i Folketinget er en erkendelse af, at den situation

er uholdbar, og at der er behov for, at vi får taget grundlæggende fat om

problemerne. Det kræver, at vi ser på, om domstolene har de rette økonomi-

ske rammer, men også om der er anledning til at justere de retlige rammer

for at lette presset på domstolene.

Jeg oplever, at der politisk er en parathed til at tage ansvar. Derfor har rege-

ringen også, som noget nyt, lagt op til, at domstolenes flerårsaftale skal for-

handles i en politisk proces og ikke som tidligere i en administrativ proces.

Det skal selvfølgelig ske i fuld respekt for domstolenes uafhængighed og på

baggrund af et solidt fagligt beslutningsgrundlag.

Side 1/2

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 361: Justitsministerens svar på brev fra Retsudvalget af 1. september 2022 om forhandlingerne om flerårsaftalen for domstolenes økonomi

Derfor vil regeringen også nedsætte et udvalg under ledelse af nuværende

højesteretspræsident Thomas Rørdam, der løbende skal komme med forslag

til konkrete tiltag til at lette presset på domstolene.

Min ambition er, at vi i de politiske drøftelser, bl.a. med input fra udvalget,

fordomsfrit overvejer alle relevante greb for at nedbringe sagsbehandlings-

tiderne og komme til bunds i domstolenes udfordringer.

Men det er ikke realistisk, at vi når i mål med at få forhandlet hele økono-

mien og vedtaget alt ny lovgivning, så det kan træde i kraft fra 1. januar

2023. Det bliver vanskeligt, hvis arbejdet skal gøres grundigt og ordentligt

–

og det skal det, når vi har at gøre med så vigtig en samfundsbærende in-

stitution som domstolene.

Derfor har regeringen på den korte bane lagt op til at videreføre bevillinger

på omkring 150 millioner i 2023, som ellers stod til at udløbe. Det indebærer

bl.a., at vi dropper domstolenes omprioriteringsbidrag i 2023 og forlænger

den ekstrabevilling, som domstolene fik til bunkebekæmpelse i 2021. Der-

med undgår vi, at domstolene skal gennemgå store besparelser, imens vi har

politiske forhandlinger.

Det er min klare ambition, at en samlet aftale for domstolenes økonomi vil

skulle træde i kraft senest 1. januar 2024. Men jeg er naturligvis også åben

for at implementere tiltag undervejs, hvis vi kan nå til politisk enighed om

delaftaler.

Med venlig hilsen

Mattias Tesfaye

Side 2/2