REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 360
Offentligt

Vejledning om

advokatundersøgelser

September 2022

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser

Indholdsfortegnelse

1. Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3

2. Definitioner og begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

3. Overvejelser inden advokaten påtager sig opdraget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

4. Kommissoriets indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

5. Behandling af personoplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

6. Oplysning som led i undersøgelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

7. Berørtes og involveredes rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

8. Konklusioner, afrapportering og offentliggørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser

Vejledning om advokatundersøgelser

1. Indledning

Advokatundersøgelser er et godt værktøj til at indsamle og systematisere en stor mængde information

for at fastlægge et begivenhedsforløb kombineret med en retlig vurdering af begivenhedsforløbet. Det

er netop dette arbejde, som advokater er uddannet i og har erfaring med. Det betyder, at advokatunder-

søgelser er en hurtig, effektiv og smidig måde at opnå forståelse af et forløb og samtidig tilvejebringe

et beslutningsgrundlag.

I løbet af 2021 var der debat i medierne og blandt befolkningen om anvendelsen af advokatundersøgelser

og advokaternes rolle i de sager, der blev undersøgt. Der var særligt fokus på advokatundersøgelser, der

vedrørte påstande om seksuelle krænkelser.

Debatten viste, at der mangler viden om, hvad advokatundersøgelser egentlig er. Debatten viste også,

at der kan være behov for klarere og mere opdaterede rammer for advokater, når de udfører advoka-

tundersøgelser, og en tydeligere forventningsafstemning for alle berørte og involverede i en advoka-

tundersøgelse.

Advokatrådet har derfor udarbejdet denne vejledning til advokater om advokatundersøgelser. Formålet er

at vejlede om de eksisterende advokatetiske rammer for advokatundersøgelser, ligesom Advokatrådet har

fundet det relevant at udarbejde retningslinjer, der har karakter af

best practice

for advokatundersøgelser.

En advokatundersøgelse fordrer høj saglighed og objektivitet i udførelsen, og der må tages særlige

hensyn til de personer, som inddrages i en advokatundersøgelse.

Den advokat, som udfører en advokatundersøgelse, skal iagttage god advokatskik, og selvom implika-

tionerne heraf ikke er autoritativt fastlagt, indebærer god advokatskik pligter for advokaten særligt i

forhold til opdragsgiver, men også i forhold de berørte og involverede i en advokatundersøgelse.

Hensigten med vejledningen er derfor også at medvirke til at styrke forventningsafstemningen over

for de berørte og involverede i advokatundersøgelsen, herunder ved at skabe større gennemsigtighed

om processen.

Advokatundersøgelser omfatter undersøgelser af vidt forskellig karakter for så vidt angår formålet

med undersøgelsen, typen af undersøgelse, opdragsgivere og processerne. På grund af denne store

forskellighed er det vanskeligt at udarbejde meget detaljerede retningslinjer. Derfor har Advokatrådet

besluttet at udarbejde en vejledning, som indeholder mere overordnede og generelle retningslinjer for

til gengæld at dække alle former for advokatundersøgelser.

Vejledningen er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Advokatrådet bestående af advokat Martin La-

vesen (formand), advokat Charlotte Krarup, advokat Karen Wung-Sung, advokat Karoline Normann,

advokat Nikolaj Linneballe og advokat Ole Spiermann. Arbejdsgruppen er blevet sekretariatsbetjent af

fagdirektør Nicolai Pii.

Vejledningen er blevet til med stor hjælp fra den følgegruppe, som Advokatrådet nedsatte, da arbejdet

blev igangsat. Fra Advokatrådet skal der lyde en stor tak til følgegruppen for værdifulde input og god

sparring undervejs i processen.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser

Vejledning om advokatundersøgelser

Vejledningen er i øvrigt udarbejdet med inspiration fra Danske Advokaters praktiske vejledning om

udførelse af advokatundersøgelser fra 2012 med de tilpasninger, som de seneste 10 års udvikling i

praksis og brugen af advokatundersøgelser har nødvendiggjort.

Ved siden af denne vejledning til advokaterne vil der blive udarbejdet en folder målrettet de personer,

som på den ene eller anden måde er inddraget i en advokatundersøgelse. Advokater, som skal gennem-

føre en advokatundersøgelse, kan med fordel henvise de relevante personer til denne folder.

Det er Advokatrådets håb, at vi med vejledningen og folderen er med til at skabe større forståelse, viden

og bedre vejledning om brugen af advokatundersøgelser for fremtiden.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser

Vejledning om advokatundersøgelser

2. Definitioner og begreber

2.1. Advokatundersøgelser

Det er næppe muligt entydigt at definere

advokatundersøgelser.

Sprogligt kan udtrykket dække over en

lang række af de opgaver, som advokater hver dag bistår deres klienter med, men vejledningen omfatter

ikke almindelige dagligdags rådgivningsopgaver.

Advokatundersøgelser er kendetegnet ved, at en eller flere advokater af en opdragsgiver (klient) får i

opdrag at undersøge og fastlægge et faktisk begivenhedsforløb som regel på baggrund af oplysninger

indsamlet af advokaten selv til brug for opdraget. Sammenlignet med en juridisk vurdering fylder ad-

vokatens egen indsamling af oplysninger typisk langt mere, når der er tale om en advokatundersøgelse.

Advokatundersøgelser er desuden kendetegnet ved, at undersøgelsen udføres på baggrund af et skriftligt

kommissorium og afsluttes med en skriftlig afrapportering.

På baggrund af fastlæggelsen af et begivenhedsforløb eller et faktum kan advokaten for eksempel have

fået til opgave at komme med anbefalinger til ændringer af sagsgange eller at foretage en retlig vurdering

af, hvorvidt der er grundlag for, at nogen kan søges draget til ansvar ansættelsesretligt, erstatningsretligt

eller strafferetligt. Disse konklusioner vil altid have karakter af rådgivning til den opdragsgiver, som

er ansvarlig for at træffe beslutning om, hvilke konsekvenser der eventuelt skal drages af advokatun-

dersøgelsen.

Private virksomheder, offentlige myndigheder, organisationer, Folketinget og andre kan være opdrags-

giver til en advokatundersøgelse.

Vejledningens retningslinjer kan efter omstændighederne også finde anvendelse på andre opdrag,

som udføres af advokater, selvom disse opdrag ikke fuldt ud lever op til ovennævnte kendetegn for ad-

vokatundersøgelser, og uanset om betegnelsen ”advokatundersøgelse” anvendes. Vejledningen finder

anvendelse, hvis advokaten selv betegner produktet af sit arbejde som en ”advokatundersøgelse”, uanset

om opdraget lever op til ovennævnte kendetegn for advokatundersøgelser.

2.2. Uvildige advokatundersøgelser

En række advokatundersøgelser er af opdragsgivere – og også af advokater og medier – blevet betegnet

som ”uvildige advokatundersøgelser”. For eksempel fremgår det af Folketingets forretningsorden, at

Granskningsudvalget kan indstille, at der iværksættes en uvildig advokatundersøgelse.

Det er ikke fuldstændig korrekt at betegne en advokatundersøgelse som ”uvildig”, fordi advokatens helt

grundlæggende rolle er at varetage sin klients interesser og være klientens rådgiver. En advokatundersø-

gelse hviler altid på et opdrag fastsat af opdragsgiver (klienten). Advokaten vil derfor som udgangspunkt

have en forpligtelse til at varetage opdragsgivers interesser.

Der er imidlertid typer af advokatundersøgelser, der har til formål at sikre en armslængde mellem

opdragsgiver og advokaten, og hvor der er et behov for at kunne deklarere dette over for opdragsgivere,

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser

Vejledning om advokatundersøgelser

berørte, involverede og offentligheden. I disse tilfælde varetager advokaten netop opdragsgivers interesse

ved at sikre denne armslængde i opdraget.

Derfor findes det – på trods af den ikke helt korrekte advokatetiske betegnelse – mest hensigtsmæssigt at

anvende betegnelsen ”uvildige advokatundersøgelser” til at beskrive denne type af advokatundersøgelser.

For at en advokatundersøgelse skal kunne betegnes som uvildig, skal undersøgelsen – udover at følge

de retningslinjer, som i øvrigt fremgår af vejledningen – opfylde en række supplerende betingelser,

som dels er med til at styrke uafhængigheden mellem opdragsgiveren og advokaten, dels er med til

at styrke objektiviteten i undersøgelsen. Samtidig er der krav om, at advokaten både i kommissoriet

og i afrapporteringen skal tydeliggøre sin rolle i advokatundersøgelsen, herunder sin rolle i forhold til

opdragsgiver.

En advokatundersøgelse må således kun betegnes som en

uvildig advokatundersøgelse,

hvis følgende

betingelser er opfyldt:

Advokaten sikrer, at det i kommissoriet og i afrapporteringen af advokatundersøgelsen fremgår,

at opdragsgiver er advokatens klient.

Advokaten må kun påtage sig undersøgelsen, hvis advokaten eller advokater i samme advokat-

virksomhed ikke har et fast klientforhold til opdragsgiver, og hvis advokaten eller advokater i

samme advokatvirksomhed ikke på tidspunktet for påtagelse af undersøgelsen har verserende

sager for opdragsgiver.

Advokaten eller advokater i samme advokatvirksomhed må ikke under eller efter udførelsen

af advokatundersøgelsen påtage sig sager for opdragsgiver, som udspringer af undersøgelsens

konklusioner.

Advokaten må ikke – selvom det ikke har karakter af en interessekonflikt – have egne interesser

i forhold til undersøgelsens tema.

Hvis der under udførelsen af advokatundersøgelsen foretages væsentlige ændringer af kommis-

soriet, sikrer advokaten, at der redegøres for ændringerne og begrundelsen herfor i afrapporte-

ringen af advokatundersøgelsen.

Advokaten sikrer, at opdragsgiver så vidt muligt stiller alt skriftligt og digitalt materiale, der er

relevant for advokatundersøgelsen, til rådighed for advokaten, og at opdragsgiver erklærer sig

skriftligt herom til advokaten.

Advokaten sikrer, at berørte, som deltager i et interview eller på anden måde afgiver forklaring

til brug for advokatundersøgelsen, forinden får mulighed for at gennemgå relevant materiale,

som indgår i advokatundersøgelsen, vedrørende de berørte.

Advokaten udarbejder skriftligt referat af interviews med berørte og involverede, og de pågæl-

dende får efter interviewet lejlighed til at godkende referatet eller komme med bemærkninger

til det.

Hvis advokaten i sin afrapportering agter at komme med konklusioner, som kan være til ugunst

for berørte, giver advokaten inden den endelige afrapportering af advokatundersøgelsen de be-

rørte lejlighed til at udtale sig om de faktiske og eventuelt retlige forhold, som advokaten agter

at lægge til grund vedrørende de berørte.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser

Vejledning om advokatundersøgelser

Det antages, at det vil være i strid med god advokatskik, hvis en advokat betegner en advokatundersø-

gelse som uvildig, og ovenstående betingelser ikke er opfyldt. Tilsvarende gælder, såfremt advokaten

anvender lignende betegnelser for advokatundersøgelsen som for eksempel ”uafhængig” eller ”objektiv”.

2.3. Opdragsgiver

Som enhver anden advokatopgave hviler en advokatundersøgelse på et opdrag, ofte benævnt kommis-

sorium, fastsat af en opdragsgiver, der er advokatens klient.

2.4. Berørte og involverede

Ved

en berørt

forstås en person, hvis forhold undersøges i en advokatundersøgelse. Det afhænger af en

konkret vurdering af undersøgelsens formål mv., hvem der anses for at være berørt.

Ved

en involveret

forstås en person, som medvirker til en advokatundersøgelse, uden at vedkommen-

des forhold undersøges. Det kan for eksempel være en person, der via interview eller på anden måde

bidrager med konkrete oplysninger om de forhold, der undersøges. Det kan også være en person, som

uden nødvendigvis at bidrage med konkrete oplysninger på anden måde er central for undersøgelsen,

for eksempel en potentielt krænket i en undersøgelse om seksuelle krænkelser.

Ved udførelse af en advokatundersøgelse vil advokaten i nogle tilfælde indhente generelle oplysninger

til baggrund, for eksempel oplysninger om opbygningen af en organisation, om processer eller om

forståelsen af en særlig branche. En person, der udelukkende medvirker til en advokatundersøgelse med

henblik på at give sådanne generelle baggrundsoplysninger, vil ikke være at betragte som en involveret

og vil således ikke have de rettigheder, som en involveret har.

Spørgsmålet om, hvem der er berørt henholdsvis involveret, kan ændre sig undervejs i undersøgelsen,

ikke mindst hvis der kommer nye oplysninger frem. Derfor bør advokaten løbende i forbindelse med

undersøgelsen foretage en vurdering af, hvem der er berørt og involveret med de deraf følgende ret-

tigheder for vedkommende.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt en person er berørt eller involveret, bør advokaten ud fra et forsigtigheds-

princip betragte den pågældende som berørt.

Ikke alle advokatundersøgelser har berørte eller involverede, da det afhænger af undersøgelsens emne

og formål.

2.5. Bør/skal

Når der i vejledningens normerende afsnit anvendes udtrykket ”skal”, er der tale om pligter, som efter

Advokatrådets opfattelse er udtryk for de aktuelle krav til god advokatskik, som stilles til advokaterne.

En tilsidesættelse af disse bestemmelser vil således efter rådets opfattelse være en tilsidesættelse af

god advokatskik.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser

Vejledning om advokatundersøgelser

Når udtrykket ”bør” anvendes i de normerende afsnit, er der tale om

best practice.

Kravene til god advokatskik ændres over tid, og

best practice

kan således på et senere tidspunkt helt eller

delvist modsvare de krav til god advokatskik, som stilles til advokaterne.

Specifik lovregulering kan efter omstændighederne medføre pligter for advokaterne, som ikke er be-

skrevet i denne vejledning, også i tilfælde, hvor et normerende afsnit i denne vejledning er beskrevet

som

best practice.

Det kan for eksempel være særlige krav inden for det ansættelsesretlige område.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser

Vejledning om advokatundersøgelser

3. Overvejelser inden advokaten

påtager sig opdraget

3.1. Advokatundersøgelse eller ej?

En advokat, som overvejer at påtage sig opdraget med at udføre en advokatundersøgelse, bør

mere overordnet vurdere, om opdragsgivers formål med den påtænkte undersøgelse bedst

opnås via en advokatundersøgelse eller på anden vis.

Advokater er særligt uddannet til og har erfaring med at kunne indsamle og bedømme en stor mæng-

de information og ud fra det fastlægge et begivenhedsforløb eller et faktum, og eventuelt foretage en

retlig vurdering på baggrund heraf. Hvis undersøgelsen ikke omfatter nogle af disse elementer, bør

det overvejes, om undersøgelsen i stedet bør udføres på anden måde end ved en advokatundersøgelse.

I denne forbindelse bør advokaten også overveje, om der – hvis advokaten beslutter at påtage sig sagen

– er behov for at inddrage andre fagkompetencer end advokatens, for eksempel en revisor, IT-kyndig,

psykolog, arbejdsmiljøekspert eller andre faggrupper. I givet fald skal en sådan inddragelse af andre

personer aftales med opdragsgiver, og der skal tages stilling til blandt andet honorering, tavshedspligt

og ansvar for de pågældendes arbejde.

Der henvises i øvrigt til artikel 5 i de advokatetiske regler, hvoraf fremgår, at en advokat ikke må påtage

sig en sag, til hvis udførelse advokaten savner fornøden kompetence, medmindre advokaten efter aftale

med klienten sikrer sig tilstrækkelig kvalificeret bistand til at udføre sagen.

3.2. Interessekonflikter

En advokat skal i forbindelse med en advokatundersøgelse sikre sig mod at bistå en klient i

situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor der foreligger nærliggende risiko

for, at en sådan konflikt opstår.

Bestemmelserne om interessekonflikter i de advokatetiske regler gælder også ved advokatundersøgelser.

Det betyder, at advokaten, inden vedkommende påtager sig sagen, i rimeligt omfang skal sikre sig mod,

at der kan opstå interessekonflikter. Desuden skal advokaten løbende i forbindelse med advokatunder-

søgelsen ved modtagelse af nye oplysninger eller anden udvikling, som er advokaten bekendt, vurdere,

om der er risiko for interessekonflikter. Der henvises til kapitel 4 i de advokatetiske regler.

Ved en

uvildig advokatundersøgelse

må advokaten ikke – selvom det ikke har karakter af en interesse-

konflikt – have egne interesser i forhold til undersøgelsens tema. Dette krav skal sikre, at der ikke vil

kunne rejses spørgsmål om, hvorvidt advokaten kan undersøge emnet helt nøgternt.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser

Vejledning om advokatundersøgelser

3.3. Tidsplan og økonomi

Advokaten bør sikre sig, at tidsplanen og de økonomiske rammer for advokatundersøgelsen

understøtter en forsvarlig udførelse af advokatundersøgelsen.

Det bør mellem opdragsgiver og advokaten drøftes, om der er behov for en tidsplan for udførelsen

af advokatundersøgelsen, herunder om muligt med en forventet frist for undersøgelsens afslutning.

Advokaten bør være opmærksom på, at tidsplanen bliver realistisk, så undersøgelsen kan udføres på

en forsvarlig måde, herunder i forhold til de berørtes og involveredes rettigheder.

Advokaten bør desuden sikre sig, at de økonomiske rammer for udførelsen af advokatundersøgelsen er

tilstrækkelige til, at undersøgelsen kan udføres på en forsvarlig måde, herunder i forhold til de berørtes

og involveredes rettigheder.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser

Vejledning om advokatundersøgelser

4. Kommissoriets indhold

Advokaten bør sikre, at kommissoriet for advokatundersøgelsen indeholder så mange oplys-

ninger, at der ikke senere opstår tvivl om advokatens opdrag eller processen for undersøgelsen.

Kommissoriet for en advokatundersøgelse fastlægger advokatens opdrag. Kommissoriet bestemmes

af opdragsgiver, men udarbejdes som oftest i samarbejde mellem opdragsgiver og den advokat, som

skal udføre undersøgelsen. Det er hensigtsmæssigt at få så mange oplysninger om undersøgelsen

med i kommissoriet, således at der ikke på et senere tidspunkt opstår tvivl om advokatens opdrag eller

processen.

Generelt er det afgørende for en hensigtsmæssig udførelse af en advokatundersøgelse, at der over for

opdragsgiver såvel som over for berørte og involverede er transparens i forhold til advokatundersøgel-

sen. Et detaljeret kommissorium kan understøtte dette, og også derfor bør kommissoriet gengives i

afrapporteringen af advokatundersøgelsen.

Nedenfor beskrives kort nogle af de elementer, som det bør overvejes at medtage i kommissoriet.

4.1. Afgrænsning og formål

Det er helt afgørende for en hensigtsmæssig udførelse af en advokatundersøgelse, at afgrænsningen af

undersøgelsen og formålet med undersøgelsen er beskrevet præcist og fyldestgørende i kommissoriet.

Det er som udgangspunkt opdragsgiver, der fastlægger afgrænsningen af og formålet med advokatun-

dersøgelsen, men advokaten bør sikre sig, at der ikke kan opstå tvivl om advokatens opdrag.

4.2. Type af advokatundersøgelse

Det bør fremgå af kommissoriet, om der er tale om en

uvildig advokatundersøgelse,

og hvordan under-

søgelsen i så fald lever op til betingelserne herfor.

4.3. Advokatens tilknytning til klienten før, under og

efter advokatundersøgelsen

Advokatens rolle bør beskrives i kommissoriet, for eksempel om advokaten er fast advokat for op-

dragsgiver, eller om advokaten under eller efter undersøgelsen må påtage sig sager for opdragsgiver,

som udspringer af advokatundersøgelsen. Ved vurderingen af, om der foreligger et fast klientforhold,

henvises der til artikel 8, stk. 3, nr. 1, i de advokatetiske regler.

Hvis der er tale om en

uvildig advokatundersøgelse,

må advokaten eller advokater i samme advokatvirk-

somhed ikke på tidspunktet for opdragets påtagelse have et fast klientforhold til opdragsgiver eller have

verserende sager for opdragsgiver. Desuden må advokaten eller advokater i samme advokatvirksomhed

ikke under eller efter udarbejdelsen af advokatundersøgelsen påtage sig sager for opdragsgiver, som

udspringer af undersøgelsen.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser

Vejledning om advokatundersøgelser

Desuden vil det i en

uvildig advokatundersøgelse

fremgå af kommissoriet, at opdragsgiver er advokatens

klient.

4.4. Metode og proces

Kommissoriet bør desuden indeholde oplysninger om, hvilken metode advokaten skal anvende i advo-

katundersøgelsen, herunder om undersøgelsen udelukkende skal udarbejdes på grundlag af eksiste-

rende skriftligt og digitalt materiale, eller om undersøgelsen også skal udarbejdes på grundlag af en

indberetningsordning eller på grundlag af interviews med berørte og involverede.

Desuden bør kommissoriet indeholde en overordnet plan for processen for udførelsen af undersøgelsen.

4.5. Inddragelse af anden sagkundskab

Det bør fremgå af kommissoriet, hvis advokaten kan eller skal inddrage anden sagkundskab i sin

undersøgelse, for eksempel en revisor, IT-kyndig, psykolog eller arbejdsmiljøekspert. Desuden bør

ansvarsforholdene og rollerne for disse sagkyndige beskrives.

4.6. Bisiddere

Den berørte og de involverede i en advokatundersøgelse har mulighed for at have en bisidder, jf. pkt.

7.1. Det bør på et tidligt tidspunkt besluttes, om opdragsgiver – helt eller delvist – afholder udgiften til

bisiddere, og denne oplysning bør fremgå af kommissoriet.

4.7. Tavshedspligt

Det vil være hensigtsmæssigt at beskrive advokatens tavshedspligt i kommissoriet for at skabe transpa-

rens herom både i forhold til opdragsgiver og i forhold til berørte og involverede.

Det følger af de advokatetiske reglers artikel 16, at tavshedspligten gælder alle oplysninger, som advoka-

ten har modtaget under sit virke for klienten. Det betyder, at de oplysninger, som advokaten modtager

fra klienten eller om klienten som led i udførelsen af advokatundersøgelsen, er underlagt tavshedspligt.

Der er ikke noget i vejen for, at advokaten og opdragsgiver aftaler en mere vidtgående tavshedspligt,

hvis der er behov for det.

Samtidig bør advokaten være opmærksom på den retlige betydning af, at andre end opdragsgiver inddra-

ges i en undersøgelse og for eksempel får adgang til materiale eller dokumenter udarbejdet af advokaten.

Dette kan være særlig relevant, hvis sagen omhandler internationale forhold og andre jurisdiktioner.

4.8. Offentliggørelse

Opdragsgiveren og advokaten bør allerede ved udarbejdelsen af kommissoriet tage stilling til, om

afrapporteringen af advokatundersøgelsen skal offentliggøres. Det kan besluttes at offentliggøre den

fulde afrapportering eller et uddrag heraf.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser

Vejledning om advokatundersøgelser

Hvis det besluttes at offentliggøre afrapporteringen – uanset om det er helt eller delvist – kan der være

en orienteringspligt inden offentliggørelse, jf. afsnit 8.3. I disse tilfælde bør advokaten gøre opdragsgiver

opmærksom på orienteringspligten.

4.9. Advokatens vurderinger

Det bør fremgå af kommissoriet, at konklusionerne i advokatundersøgelsen er advokatens vurderinger

og anbefalinger til opdragsgiver og ikke er at betragte som en afgørelse.

4.10. Ændringer af opdraget

Der kan i forløbet med udarbejdelse af en advokatundersøgelse opstå behov for at ændre kommissoriet,

hvis der under processen kommer nye oplysninger, som gør det hensigtsmæssigt at udvide eller ind-

skrænke formålet med undersøgelsen.

Hvis der under udførelsen af en

uvildig advokatundersøgelse

foretages væsentlige ændringer af kommis-

soriet, er det en betingelse, at advokaten redegør for ændringerne og begrundelsen herfor i afrapporte-

ringen af advokatundersøgelsen. For at styrke transparensen vil dette tilsvarende være hensigtsmæssigt

i almindelige advokatundersøgelser.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser

Vejledning om advokatundersøgelser

5. Behandling af personoplysninger

Advokaten skal i processen med advokatundersøgelsen – fra opstart til afslutning – være sig bevidst om

og løbende forholde sig til de databeskyttelsesretlige regler – særligt efter databeskyttelsesforordningen

og databeskyttelsesloven. Derudover kan der i konkrete advokatundersøgelser være et samspil med

andre regler, for eksempel i whistleblowerloven.

For en nærmere gennemgang af de relevante regler om behandling af personoplysninger i forbindelse

med udførelse af en advokatundersøgelse henvises der til bilag 1 til denne vejledning.

Desuden henvises mere overordnet til Datatilsynets vejledninger såvel som til Advokatsamfundets og

Danske Advokaters vejledninger om advokatens håndtering af personoplysninger. Disse vejledninger

retter sig ikke specifikt mod advokatundersøgelser.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser

Vejledning om advokatundersøgelser

6. Oplysning som led i undersøgelsen

En advokatundersøgelse vil blive udført på grundlag af eksisterende skriftligt materiale, skriftlige indbe-

retninger indhentet til brug for advokatundersøgelsen og/eller interviews med berørte og involverede.

Advokaten skal i forbindelse med oplysning af advokatundersøgelsen være saglig og må ikke

medvirke til at undertrykke oplysninger.

Uanset hvilket grundlag advokatundersøgelsen udføres på, skal advokaten i forbindelse med indsam-

lingen af oplysninger være særlig opmærksom på behandlingen af personoplysninger, jf. pkt. 5.

6.1. Eksisterende skriftligt materiale

Det er væsentligt, at advokaten sammen med opdragsgiver identificerer, hvilke skriftlige oplysninger

der er relevante for udarbejdelsen af advokatundersøgelsen, samt i relevant omfang får bevissikret

oplysninger.

Udover egentlige papirdokumenter kan det skriftlige materiale for eksempel bestå af digitalt materiale

som e-mails, SMS’er eller anden elektronisk kommunikation eller data. Som det fremgår i bilag 1 om

behandling af personoplysninger, skal advokaten være særlig opmærksom på kommunikation, der

fremstår som eller som er privat.

Det vil være meget usædvanligt, såfremt opdragsgiver nægter at udlevere bestemte oplysninger til brug

for undersøgelsen, men skulle det ske, bør advokaten gøre en bemærkning herom i sin afrapportering

af advokatundersøgelsen.

Hvis advokaten udarbejder en

uvildig advokatundersøgelse,

er det en betingelse, at opdragsgiver så vidt

muligt stiller alt skriftligt og digitalt materiale, der er relevant for advokatundersøgelsen, til rådighed

for advokaten.

6.2. Indberetninger

Udover eksisterende skriftligt materiale er der i en række advokatundersøgelser eksempler på, at advo-

katen som led i advokatundersøgelsen etablerer en indberetningsordning, hvor personer kan indsende

beretninger, som har relevans for advokatundersøgelsens tema, for eksempel om krænkende adfærd.

Typisk kan sådanne indberetninger ske både med og uden anonymitet.

Advokaten skal være opmærksom på, at indberetninger, der er omfattet af whistleblowerloven, er un-

dergivet særlige regler, jf. vejledningens bilag 1.

6.3. Interviews

I en række advokatundersøgelser gennemføres interviews med berørte og involverede. Brugen af in-

terviews rejser spørgsmål om transparens og rettigheder i forhold til de berørte og involverede, som

behandles i afsnit 7.2.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser

Vejledning om advokatundersøgelser

7. Berørtes og involveredes rettigheder

En advokat, der udfører en advokatundersøgelse, skal sikre berørte og involverede

relevant mulighed for at varetage deres interesser.

Det er afgørende for en hensigtsmæssig udførelse af en advokatundersøgelse, at der over for berørte

og involverede er transparens om advokatundersøgelsen og de pågældendes rolle heri, således at de

pågældende har relevant mulighed for at varetage deres interesser. I dette afsnit beskrives advokatens

pligter over for berørte og involverede.

Advokatrådet vil udarbejde en folder målrettet de personer, som på den ene eller anden måde er ind-

draget i en advokatundersøgelse. Advokater, som skal gennemføre en advokatundersøgelse, kan med

fordel henvise de pågældende til denne folder.

7.1. Den indledende kontakt

Advokaten skal i forbindelse med den første reelle kontakt til de berørte eller involverede oplyse

de pågældende om rammerne for og hovedelementerne i advokatundersøgelsen, herunder

formål, metode mv. samt de pågældendes og advokatens rolle i undersøgelsen. Blandt andet

skal det oplyses, at advokaten ikke repræsenterer de berørte eller involverede.

Både opdragsgiver og advokaten har en interesse i, at de berørte og involverede har kendskab til ram-

merne og temaet for undersøgelsen og deres egen rolle heri. Denne forventningsafstemning skal ske

i forbindelse med den første reelle kontakt med de berørte eller involverede, således at de pågældende

ikke agerer på en fejlagtig opfattelse af advokatundersøgelsen og dens rammer.

Særligt vigtigt er det, at advokaten over for de pågældende redegør for sin egen rolle i advokatundersø-

gelsen, herunder specifikt, at advokaten virker på grundlag af et opdrag fra opdragsgiver, og at advokaten

ikke repræsenterer de berørte og involverede.

Medmindre særlige forhold gør sig gældende, bør advokaten overveje at udlevere advokatundersøgelsens

kommissorium – eller et relevant uddrag heraf – til de berørte og involverede, idet kommissoriet typisk

vil indeholde de fleste af de relevante oplysninger.

Hvis advokatundersøgelsen alene udføres på skriftligt grundlag uden kontakt til berørte eller involverede,

skal advokaten tage behørigt hensyn hertil i forbindelse med udførelsen af undersøgelsen.

Advokaten bør oplyse berørte henholdsvis involverede om de potentielle konsekvenser, som un-

dersøgelsens konklusioner henholdsvis deltagelse i undersøgelsen kan have for de pågældende.

Så vidt muligt bør det gøres klart over for den berørte, hvilke konsekvenser advokatundersøgelsen kan

have for den pågældende. Det kunne for eksempel være oplysning om, at formålet med advokatunder-

søgelsen er at foretage en vurdering af, hvorvidt der over for den pågældende kan gøres et ansættelses-

retligt, erstatningsretligt eller strafferetligt ansvar gældende.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser

Vejledning om advokatundersøgelser

Tilsvarende bør advokaten så vidt muligt oplyse de involverede om potentielle konsekvenser for dem

ved at deltage i undersøgelsen. Det kunne for eksempel være relevant at oplyse en involveret om, at den

pågældendes forklaring vil blive forelagt for den berørte, hvis det er tilfældet, eller at oplysninger givet

af den pågældende vil blive delt med opdragsgiver.

Desuden bør både berørte og involverede oplyses om – hvor det er relevant – at udtalelser og oplys-

ninger, som kommer frem som led i advokatundersøgelsen, for eksempel kan have ansættelsesretlige

konsekvenser, selvom der er tale om forhold, som ikke er omfattet af undersøgelsens formål.

Advokaten skal oplyse de berørte og involverede om, hvorvidt de pågældende, for eksempel i

medfør af ansættelsesretlige regler, er forpligtet til at medvirke i advokatundersøgelsen, eller

om det er frivilligt at medvirke.

Som led i denne oplysningspligt skal advokaten, hvor det er relevant, oplyse den pågældende om, at

en eventuel pligt til at medvirke er begrænset af forbuddet mod selvinkriminering, jf. princippet i

retssikkerhedslovens § 10.

Desuden kan det være relevant at orientere den pågældende om konsekvenserne ved ikke at medvirke

i advokatundersøgelsen. Konsekvensen for undersøgelsen vil typisk være, at undersøgelsen i så fald

udelukkende vil basere sig på de øvrige oplysninger, der foreligger i sagen. I visse advokatundersøgel-

ser kan der måske være ansættelsesmæssige konsekvenser for den pågældende ved ikke at medvirke.

Advokaten skal oplyse de berørte og involverede om, at de pågældende har mulighed for at have

en bisidder samt oplyse, hvem der afholder eventuelle udgifter hertil.

Allerede i forbindelse med udarbejdelsen af kommissoriet er det hensigtsmæssigt at beslutte, om op-

dragsgiver (helt eller delvist) afholder udgiften til bisiddere. Denne information skal videreformidles

af advokaten til de pågældende.

7.2. Forberedelse og afvikling af interview

I det omfang, en advokatundersøgelse helt eller delvist bliver udarbejdet på grundlag af interviews, er

der en række forhold, som advokaten skal være opmærksom på.

De berørte og involverede skal have relevant mulighed for at forberede sig til interview.

Advokaten skal varsle et interview i rimelig tid, så de berørte og involverede får den fornødne mulighed

for at forberede sig, herunder mulighed for at vælge en bisidder og tage en forberedende drøftelse af

sagen med vedkommende. En forudsætning for at kunne forberede sig er også, at de berørte og invol-

verede er oplyst om, hvad temaet for interviewet er.

Det afhænger af de konkrete omstændigheder, hvad rimelig tid er – for eksempel den pågældendes

rolle, kompleksiteten af spørgetemaet og mængden af materiale.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser

Vejledning om advokatundersøgelser

Hvis advokaten under interviewet vil bede en berørt om at forholde sig til forklaringer afgivet

af andre under tidligere interviews eller indberetninger og lignende, bør den berørte have

lejlighed til at gennemgå de pågældende indberetninger eller referater fra interviews i rimelig

tid inden interviewet.

Som led i sin forberedelse af et interview bør en berørt – ud over oplysninger om temaet for inter-

viewet – have adgang til at læse indberetninger eller referater fra interviews, som advokaten vil bede den

berørte om at forholde sig til under interviewet. Denne gennemgang af materialet kan tilrettelægges

uden udlevering af materialet, hvis det af fortrolighedshensyn ikke er hensigtsmæssigt at overdrage

materialet til den berørte.

Hvis der er tale om en

uvildig advokatundersøgelse,

er det en betingelse, at en berørt inden et interview

– eller før afgivelse af forklaring på anden måde – altid får mulighed for at gennemgå det relevante

materiale, som indgår i advokatundersøgelsen, vedrørende den berørte.

En advokat bør imødekomme en forespørgsel fra berørte og involverede, som inden et inter-

view – eller før afgivelse af forklaring på anden måde – anmoder om adgang til oplysninger,

som de pågældende tidligere har haft adgang til, medmindre væsentlige hensyn taler imod.

Der kan være tilfælde, hvor berørte og involverede tidligere – for eksempel som led i et ansættelsesfor-

hold – har haft adgang til oplysninger og dokumenter, som i forbindelse med en advokatundersøgelse

kan understøtte de pågældendes forklaring. Da adgangen til sådanne oplysninger og dokumenter kan

medvirke til en hensigtsmæssig udførelse af en advokatundersøgelse, bør advokaten imødekomme en

forespørgsel herom, medmindre væsentlige hensyn – for eksempel til fortrolighed – taler imod.

De berørte og involverede skal så vidt muligt inden interviewet oplyses om, hvad de oplysninger,

der gives under interviewet, forventes anvendt til, herunder i hvilket omfang oplysningerne

videregives og i givet fald, hvem oplysningerne videregives til.

For at skabe transparens og forventningsafstemning i forhold til de berørte og involverede skal de

pågældende oplyses om, hvad oplysningerne fra interviewet bliver anvendt til, og hvem oplysningerne

bliver videregivet til. Det vil for eksempel være relevant over for en berørt eller involveret at oplyse, hvis

oplysninger, som potentielt er til ugunst for en anden person, vil blive forelagt denne.

De pågældende bør – såfremt det er relevant - orienteres om berørtes og andres indsigtsret efter de

databeskyttelsesretlige regler.

Advokaten bør inden interviewet oplyse de berørte og involverede om, hvem der er til stede

under interviewet, herunder hvad deres roller i interviewet er.

For mange berørte og involverede, der skal deltage i et interview, vil det være første gang, at de medvirker

i en advokatundersøgelse. For at skabe transparens og trygge rammer for afviklingen af interviewet,

bør den berørte eller involverede oplyses om, hvem der er til stede, og hvad de tilstedeværendes rolle

i interviewet er.

Opdragsgiver bør som udgangspunkt ikke være til stede under interviews, da det kan virke intimide-

rende og rejse tvivl om undersøgelsens karakter.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser

Vejledning om advokatundersøgelser

Advokaten skal gennemføre interviews på en saglig og respektfuld måde og må ikke gå videre,

end hensynet til varetagelsen af klientens interesser tilsiger. Advokaten bør overveje, om der i

visse situationer er behov for, at personer med særlig fagkundskab bistår under interviewet –

eller undtagelsesvist gennemfører selve interviewet.

Advokaten skal under interviews være saglig og opføre sig respektfuldt over for de berørte og involverede,

da det er afgørende for udbyttet af et interview, at der er tillid til advokaten. Advokaten har dog ret til at

spørge kritisk ind til de forklaringer, som en berørt eller involveret kommer med, da det ofte vil være

advokatens opgave at fastlægge et faktisk begivenhedsforløb og som led heri vurdere troværdigheden

af de forklaringer, som afgives.

I forhold til interviews af for eksempel unge under 18 år og personer i en særlig sårbar situation bør

advokaten udvise særlig agtpågivenhed. I sager om seksuelle krænkelser kan der være behov for særlig

sagkundskab med ekspertise inden for traumereaktioner for at kunne gennemføre interviews med

potentielt krænkede personer på en hensigtsmæssig måde. Desuden kan der efter omstændighederne

være behov for tolkning.

Der skal udarbejdes skriftligt referat af de centrale interviews, som har betydning for advoka-

tundersøgelsens konklusioner, medmindre væsentlige hensyn taler imod. Den person, som er

blevet interviewet, skal i givet fald have lejlighed til enten at godkende referatet eller komme

med bemærkninger hertil.

Det er væsentligt, at der så vidt muligt er enighed om det faktuelle grundlag for en advokatundersøgelse.

Derfor skal den berørte og involverede, der deltager i interviewet, have tilstrækkelig tid til at varetage

sine interesser i forbindelse med godkendelse af referatet. Det betyder blandt andet, at den pågældende

skal have tid til at drøfte referatet med sin bisidder. Det bør fremgå af referatet, hvis den berørte eller

involverede kommer med rettelser eller bemærkninger til referatet, som ikke bliver indarbejdet direkte

i referatet.

I en

uvildig advokatundersøgelse

udarbejder advokaten skriftligt referat af alle interviews, og de berørte og

involverede får efter interviewet lejlighed til at godkende eller komme med bemærkninger til referatet.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser

Vejledning om advokatundersøgelser

8. Konklusioner, afrapportering

og offentliggørelse

8.1. Advokatundersøgelsens konklusioner

Advokaten skal i sine vurderinger i advokatundersøgelsens konklusioner være saglig og må

ikke medvirke til at undertrykke oplysninger.

Advokaten indtager en særlig rolle i samfundet, og advokaten skal ikke blot varetage klientens interesser,

men skal tillige fremme retfærdighed og modvirke uret. Derfor vil det være i strid med god advokatskik,

hvis advokaten i sine vurderinger er usaglig eller undertrykker væsentlige oplysninger, som kan have

betydning for tredjemands retsstilling.

Advokaten bør sikre, at opdragsgiver ikke medvirker ved udfærdigelsen af bevisvurdering eller konklu-

sioner, da det kan rejse spørgsmål om undersøgelsens karakter.

Advokaten bør sikre, at der er transparens om de vurderinger, der ligger til grund

for konklusionerne.

Advokaten bør i sin afrapportering af en advokatundersøgelse, hvori der bliver foretaget bevisvurdering

redegøre for de overordnede principper for den bevisvurdering, som advokaten har anvendt. Det kan

være relevant at redegøre for, hvordan for eksempel andenhåndsberetninger og anonyme beretninger

er blevet behandlet bevismæssigt.

Advokaten bør i den forbindelse overveje, om der skal anvendes et forsigtighedsprincip i bevisvurde-

ringen. Dette kan være særlig relevant, hvis der er tale om en advokatundersøgelse, hvor oplysningen

af sagen udelukkende er sket på skriftligt grundlag eller vurderinger, der baserer sig på interviews om

hændelser, der er foregået mange år tilbage i tid.

En advokatundersøgelses konklusioner er advokatens vurderinger til brug for opdragsgivers videre over-

vejelser. Derfor bør der redegøres nøje for vurderingerne, herunder de tvivlsspørgsmål af bevismæssig

karakter, som måtte være til stede ved foretagelsen af vurderingerne.

Advokaten bør i sin afrapportering tilsvarende redegøre for, hvis der er andre forhold – for eksempel

snævre økonomiske eller tidsmæssige rammer eller manglende adgang til oplysninger – som har haft

betydning for de foretagne vurderinger.

Advokaten bør desuden fremhæve, at advokatens vurderinger ikke har karakter af en afgørelse.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser

Vejledning om advokatundersøgelser

8.2. Afslutning af advokatundersøgelsen

Hvis advokaten i sin afrapportering agter at komme med konklusioner, som kan være til ugunst

for den berørte, bør advokaten inden den endelige afrapportering af advokatundersøgelsen

til opdragsgiver give den berørte lejlighed til at udtale sig om de faktiske og eventuelt retlige

forhold, som advokaten agter at lægge til grund vedrørende den berørte.

En berørt bør således få mulighed for kontradiktion, inden den endelige afrapportering af advokatun-

dersøgelsen afleveres til opdragsgiver. Derved sikres bedst muligt, at konklusionerne i undersøgelsen

er korrekte. Dette har både opdragsgiver, den berørte og advokaten en interesse i.

Som led i denne kontradiktion bør den berørte have adgang til de faktiske og eventuelt retlige forhold

– for eksempel bevisvurderinger – som advokaten agter at lægge til grund om den berørte i sine kon-

klusioner.

Jo stærkere kritik, der er af den berørte i undersøgelsens konklusioner, jo større behov er der for kon-

tradiktion.

Der kan være tilfælde, hvor advokaten efter en konkret interesseafvejning kommer frem til, at den

berørtes interesser i at komme med en udtalelse bør vige, da væsentlige hensyn til andre interesser

taler imod dette.

Hvis der er tale om en

uvildig advokatundersøgelse,

gives den berørte altid mulighed for kontradiktion

i disse tilfælde.

Såfremt en berørt som følge af kontradiktionen fremkommer med et indlæg, bør advokaten i den en-

delige afrapportering have forholdt sig til de oplysninger, der er fremkommet.

I sjældne tilfælde vil en sådan kontradiktion være umulig, idet det for eksempel ikke har været muligt

at skaffe kontaktinformation på den berørte. I sådanne tilfælde skal advokaten kunne dokumentere, at

der er gjort de fornødne bestræbelser på at fremskaffe kontaktoplysninger.

Advokaten bør overveje, om den berørte kan orienteres om undersøgelsens konklusioner

vedrørende den pågældende i forbindelse med afgivelsen af den endelige afrapportering af

advokatundersøgelsen til opdragsgiver.

Konklusionerne i en advokatundersøgelse kan potentielt have store og vidtgående konsekvenser for

den berørte, hvorfor det ofte kan være hensigtsmæssigt at orientere den berørte om undersøgelsens

konklusioner vedrørende den pågældende.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser

Vejledning om advokatundersøgelser

8.3. Offentliggørelse af advokatundersøgelsen

Hvis en advokat medvirker til offentliggørelse af afrapporteringen af en advokatundersøgelse

for eksempel ved rådgivning, skal advokaten være opmærksom på ikke at gå videre, end beret-

tigede hensyn til varetagelsen af opdragsgivers interesser tilsiger.

Det er opdragsgivers beslutning, om der skal ske offentliggørelse af afrapporteringen. Advokaten må i

sin rådgivning herom afveje eventuelle berørtes og involveredes interesser i, at der ikke sker offentlig-

gørelse, over for opdragsgivers interesse i, at der sker offentliggørelse.

Det er muligt at offentliggøre et uddrag af afrapporteringen, ligesom det er muligt at anonymisere

afrapporteringen. Der er dog flere eksempler på, at disse tiltag ikke har bevirket, at berørte er forblevet

anonyme i offentligheden.

Advokaten skal desuden ved offentliggørelse af en afrapportering være opmærksom på reglerne om

behandling af personoplysninger, jf. pkt. 5.

Hvis afrapporteringen offentliggøres, og konklusionerne heri må antages at være til ugunst

for den berørte, skal den pågældende orienteres om konklusionerne senest umiddelbart inden

offentliggørelsen. Hvis afrapporteringen i øvrigt indeholder oplysninger, som må antages at

være til ugunst for berørte eller involverede, bør de pågældende orienteres om disse oplysninger

senest umiddelbart inden offentliggørelsen.

Ved offentliggørelse af afrapporteringen af en advokatundersøgelse skal den berørte – uanset om den

berørte er anonymiseret i den offentliggjorte udgave eller ej – orienteres om konklusionerne senest

umiddelbart inden offentliggørelsen, således at den pågældende ikke skal læse om konklusionerne i

pressen.

I sjældne tilfælde vil en sådan orientering være umulig, idet det for eksempel ikke har været muligt at

skaffe kontaktinformation på berørte. I sådanne tilfælde skal advokaten kunne dokumentere, at der er

gjort de fornødne bestræbelser på at fremskaffe kontaktoplysninger.

På samme måde bør en advokat altid overveje, om der andre steder end i konklusionerne i afrapporte-

ringen af en advokatundersøgelse er oplysninger, som må antages at være til ugunst for berørte eller

involverede – også selvom dette ikke er i relation til advokatundersøgelsens emne og formål. Hvis der

er sådanne oplysninger, bør de pågældende orienteres herom inden offentliggørelsen.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser

Vejledning om advokatundersøgelser

BILAG 1:

Behandling af personoplysninger

En advokatundersøgelse omfatter stort set altid behandling af personoplysninger. Advokaten skal der-

for i processen med udarbejdelse af advokatundersøgelsen være sig bevidst om og løbende forholde

sig til de databeskyttelsesretlige regler, særligt reglerne i databeskyttelsesforordningen (GDPR) og

databeskyttelsesloven.

Som følge af advokatundersøgelsens selvstændige karakter vil en advokat typisk være dataansvarlig

for den behandling af personoplysninger, der sker som led i advokatundersøgelsens udførelse, hvilket

derfor forudsættes i det følgende.

Det følgende er ikke en udtømmende vejledning om de databeskyttelsesretlige reglers betydning for advoka-

tundersøgelser, men alene en overordnet vejledning til brug for advokatens overvejelser på centrale punkter.

Der kan findes yderligere oplysninger i Datatilsynets vejledninger såvel som i Advokatsamfundets og

Danske Advokaters vejledninger om advokatens håndtering af personoplysninger. Disse vejledninger

er dog ikke specifikt rettet mod advokatundersøgelser.

Tilrettelæggelse af advokatundersøgelsen i et databeskyttelsesretligt perspektiv

I forbindelse med, at advokaten påtager sig opdraget, i tilrettelæggelse af advokatundersøgelsen og

forinden selve undersøgelsen påbegyndes, bør advokaten sikre sig:

• at den fornødne erfaring om databeskyttelsesret er til rådighed,

• at der indhentes de relevante politikker, der allerede er gældende for den undersøgte virksomhed/

organisation, for eksempel databeskyttelsespolitik, e-mail og internetpolitik, privatlivspolitik og

– hvis undersøgelsen er led i opfølgning på en whistleblowerhenvendelse – whistleblowerpolitik,

• at kende behandlingsprincipperne, jf. GDPR artikel 5,

• at der er et behandlingsgrundlag til at behandle personoplysninger,

• at oplysningspligten iagttages, jf. GDPR artikel 14,

• at der ved tilrettelæggelsen af undersøgelsen og indsamlingen af personoplysninger tages højde

for databeskyttelse gennem design, jf. GDPR artikel 25,

• at der foretages en fortegnelse over behandlingsaktiviteter, der er dækkende for advokatunder-

søgelsen, jf. GDPR artikel 30, stk. 1,

• at risikoen for de registreredes rettigheder kortlægges, og at der foretages en kategorisering med

henblik på en afvejning af disse risici i forhold til de forholdsregler, der skal træffes for at beskytte

rettighederne, herunder skal det overvejes, om der skal udarbejdes en konsekvensanalyse, jf.

GDPR artikel 35, og

• at det vurderes, hvad der konkret er passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, jf.

GDPR artikel 32, idet advokaten for eksempel bør overveje, hvordan der er adgangsbegrænsning

til sagsakterne for advokatundersøgelsen og hvordan det sikres, at elektronisk fremsendelse af

personoplysninger som led i advokatundersøgelsen sker under iagttagelse af de til enhver tid

gældende sikkerhedsstandarder.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser

Vejledning om advokatundersøgelser

Behandlingsgrundlag

Behandling af personoplysninger som led i en advokatundersøgelse forudsætter et behandlingsgrund-

lag. Behandlingsreglerne findes i GDPR kapitel II (særligt artikel 6 og 9) og i databeskyttelseslovens

afsnit II, kapitel 3. Advokaten bør som led i tilrettelæggelsen af undersøgelsen overveje det databeskyt-

telsesretlige behandlingsgrundlag både i forhold til advokatens behandling af personoplysninger og

opdragsgivers behandling af personoplysninger.

Hvis der i en advokatundersøgelse er et behandlingsgrundlag for én kategori personoplysninger, men

ikke for en anden, må undersøgelsen søges tilrettelagt på en måde, så der ikke behandles oplysninger,

hvortil der ikke er et behandlingsgrundlag. Advokaten skal være opmærksom på, at der skal være et

behandlingsgrundlag for den behandling af personoplysninger, der finder sted, dels for advokaten selv

og dels for opdragsgiver.

Almindelige personoplysninger

Som udgangspunkt er det for advokatundersøgelser relevante behandlingsgrundlag for almindelige

personoplysninger GDPR artikel 6, stk. 1, litra f, hvorefter behandlingen kan foretages, når denne:

1) forfølger den dataansvarlige eller tredjemands legitime interesser, 2) behandlingen er nødvendig i

forhold til formålet, og 3) når en afvejning af den registreredes interesser og grundlæggende friheds-

rettigheder ikke går forud for den dataansvarliges legitime interesser.

Hvis der allerede forinden advokatundersøgelsen foreligger en mistanke om for eksempel et retsstri-

digt, pligtstridigt eller i øvrigt kritisabelt forhold, vil betingelserne efter GDPR artikel 6, stk. 1, litra f, i

almindelighed være opfyldt. Hvis der ikke foreligger en sådan mistanke, skal advokaten og opdragsgiver

kunne påvise, at betingelserne er opfyldt. Alt afhængig af undersøgelsens karakter kan der konkret

være andre relevante behandlingsgrundlag.

Behandling af særlige kategorier af personoplysninger

Behandling af særlige kategorier af personoplysninger (i daglig tale omtalt som ”følsomme personop-

lysninger”) er som udgangspunkt ikke tilladt, jf. GDPR artikel 9, stk. 1, men oplysningerne kan dog

behandles, hvis et af forholdene i artikel 9, stk. 2, gør sig gældende.

Ofte vil udførelse af en advokatundersøgelse ikke indebære behandling af følsomme oplysninger.

Advokaten skal løbende overveje dataminimering, således at der ikke behandles personoplysninger

omfattet af GDPR artikel 9, stk. 1, hvis det ikke er nødvendigt, eller der ikke er et behandlingsgrundlag

for at behandle oplysninger som led i undersøgelsen.

Hvis advokaten i en advokatundersøgelse skal behandle oplysninger omfattet af artikel 9, gælder der

skærpede krav til nødvendigheden af at inddrage og behandle sådanne oplysninger, og der skal i tillæg

til GDPR artikel 6, stk. 1, identificeres et behandlingsgrundlag i medfør af GDPR artikel 9, stk. 2. Efter

GDPR artikel 9, stk. 2, litra f, kan oplysninger omfattet af artikel 9, stk. 1, behandles, når behandling

er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Dette kan for eksempel

være relevant for at afdække, om et ansættelsesforhold skal ophøre, eller om der er grundlag for at rejse

eller imødekomme et erstatningskrav. Alt afhængig af undersøgelsens karakter kan der konkret være

andre relevante behandlingsgrundlag.

Andre kategorier af personoplysninger og andre behandlingsgrundlag

Advokaten skal være opmærksom på, at databeskyttelseslovens §§ 8 og 11 fastsætter regler for, hvornår

der kan ske behandling af henholdsvis oplysninger om strafbare forhold og personnumre. Derudover

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser

Vejledning om advokatundersøgelser

er der efter whistleblowerlovens § 22 hjemmel til at behandle indberetninger modtaget som led i en

whistleblowerordning efter loven.

Der kan for opdragsgiver i særlige tilfælde være retlige forpligtelser/handlepligter til at iværksætte en

undersøgelse af et givent forhold, hvilket alene eller i samspil med GDPR og databeskyttelsesloven kan

udgøre det konkrete behandlingsgrundlag for en undersøgelse.

De registreredes rettigheder

De registrerede har en række rettigheder i medfør af GDPR kapitel III og databeskyttelseslovens afsnit

III. Advokaten skal i forbindelse med advokatundersøgelsen som dataansvarlig være opmærksom på

de registreredes rettigheder.

Advokaten må ikke kompromittere sin tavshedspligt i relation til oplysninger, der ikke er indsamlet

hos den registrerede selv, jf. GDPR artikel 14, stk. 5, litra d. Advokatundersøgelsens karakter gør, at

begrænsningerne i de registreredes rettigheder, der følger efter databeskyttelseslovens § 22, kan være

relevante, idet der for eksempel kan være afgørende hensyn, der tilsiger, at oplysningspligten først skal

iagttages på et senere tidspunkt end normalt. Det samme kan gøre sig gældende efter GDPR artikel 14,

stk. 5, litra b, hvis iagttagelsen af oplysningspligten medfører en konkret mistanke eller formodning

om, at den registrerede kan søge at påvirke andre med kendskab til de forhold, der undersøges, eller

en mistanke om, at den registrerede vil søge at destruere beviser.

I forhold til oplysningspligten vil advokatundersøgelsens karakter ofte tilsige, at der skal udarbejdes en

for undersøgelsen særskilt oplysningsskrivelse, hvor oplysningerne efter GDPR artikel 13 og 14 gives

samlet i en kortfattet, transparent og letforståelig form ved brug af klart og enkelt sprog. Hvis advoka-

ten også iagttager oplysningspligten for opdragsgiver, stiller dette særlige krav til oplysningspligtens

transparens og forståelighed.

Advokaten skal håndtere anmodninger og indsigelser, der måtte komme i forbindelse med advokatun-

dersøgelsen, for eksempel i forhold til indsigt og sletning efter GDPR artikel 15-22, og advokaten skal

være opmærksom på sin tavshedspligt over for opdragsgiver.

Sikkerhed

Advokaten har pligt til at sikre sig, at de indsamlede oplysninger behandles og opbevares ansvarligt

og sikkert. Denne pligt adskiller sig ikke fra den pligt, der i øvrigt gælder for advokatens håndtering af

oplysninger som led i advokathvervet.

Visse advokatundersøgelser forudsætter adgang til og behandling af en meget stor mængde person-

oplysninger, og advokaten må overveje, hvilke tekniske og organisatoriske foranstaltninger der skal

gennemføres for at sikre et passende sikkerhedsniveau for at sikre den nødvendige fortrolighed. Ad-

vokaten bør desuden sikre sig sikker transmission af oplysninger, der indgår i advokatundersøgelsen,

og af oplysninger til involverede eller berørte personer.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser

Vejledning om advokatundersøgelser

Forholdet til andre regelsæt

Advokaten skal ved iagttagelsen af de databeskyttelsesretlige regler være opmærksom på (samspillet

med) øvrige regelsæt. Hvis advokatundersøgelsen for eksempel er led i en opfølgning på en indbe-

retning til en lovpligtig whistleblowerordning, er det væsentligt, at advokaten er opmærksom på de

særlige regler, der gælder i whistleblowerloven, for eksempel om behandlingsgrundlag og beskyttelse

af whistleblowerens identitet.

Advokaten skal ved gennemgang af materiale være opmærksom på, om andre regelsæt begrænser

adgangen til at gennemgå oplysninger. Dette kan for eksempel være tilfældet ved gennemgang af

kommunikation, der fremstår som eller som er privat.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 360: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser

Vejledning om advokatundersøgelser

Vejledning advokarundersøgelser

Udgiver: Advokatsamfundet

Kronprinsessegade 28

1306 København K

Telefon 33 96 97 98

[email protected]

Advokatsamfundet.dk

1. udgave, 1. oplag, 2022

Layout: Bilgrav Design

Tak til Dreyers Fond, som har støttet arbejdet med at udarbejde vejledningen.