DA
E-002560/2022
Svar afgivet på Kommissionens vegne
af Didier Reynders
(26.8.2022)
Med forbehold af Kommissionens beføjelser i sin egenskab af traktaternes vogter henhører
tilsynet med og håndhævelsen af databeskyttelsesforordningen
1
under de nationale
databeskyttelsesmyndigheders og domstoles kompetence. Kommissionen har derfor ikke
kompetence til at vurdere spørgsmål om overholdelse af databeskyttelsesforordningen i
individuelle sager eller til at foretage undersøgelser af sådanne spørgsmål. Dette er en opgave
for den irske databeskyttelseskommission (DPC) i dens rolle som ledende tilsynsmyndighed
for Google. DPC er i øjeblikket ved at undersøge Googles praksis med hensyn til afgivelse af
onlinereklametilbud i realtid
2
.
DPC's budget er steget betydeligt i de seneste år. Dens budget for 2022 er på 23 200 000 EUR
sammenlignet med 4 700 000 EUR i 2016, da den generelle forordning om databeskyttelse
blev vedtaget. I samme periode er dens menneskelige ressourcer næsten femdoblet fra 52
fuldtidsansatte til 257. For yderligere at forbedre sin interne organisation bestilte DPC en
uafhængig revision
3
, der resulterede i en række anbefalinger.
Forordningen om digitale markeder
4
omhandler gatekeeperes anvendelse af
personoplysninger til onlinereklame. Den indeholder bestemmelser, der kræver slutbrugernes
samtykke til onlinereklame og andre formål. Gatekeepere skal give en uafhængigt revideret
beskrivelse af deres profileringsteknikker, herunder hvilke typer personoplysninger der
anvendes. Forordningen om digitale tjenester
5
øger gennemsigtigheden i forbindelse med
reklamer og forbyder udbydere af onlineplatforme at vise reklamer for børn baseret på
profilering ud fra personoplysninger samt for enhver bruger baseret på profilering ud fra
særlige kategorier af personoplysninger.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer
i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om
ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
2
DPC's årsrapport 2021, s. 62:
https://www.dataprotection.ie/sites/default/files/uploads/2022-
02/Data%20Protection%20Commision%20AR%202021%20English%20FINAL_0.pdf
3
https://www.dataprotection.ie/en/news-media/latest-
news/Data%20Protection%20Commission%20publish%20independent%20KOSI%20audit%20report%20into%
20resource%20allocation
4
COM(2020) 842 final.
5
COM(2020) 825 final.
1