Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 34
Offentligt
2470306_0001.png
Justitsministeriet
Straffefuldbyrdelseskontoret
Att.: Lars Solskov Lind, kontorchef
København, den 24. marts 2020
Vedr.
DIGNITYs bidrag til Justitsministeriets overvejelser om brug af
alternative former for disciplinærstraffe i Danmark
DIGNITY
–
Dansk Institut mod Tortur (DIGNITY) takker venligst for det konstruktive
møde med Straffuldbyrdelseskontoret afholdt d. 6. marts og for muligheden for
yderligere at bidrage med DIGNITYs ekspertise på dette område forud for
Justitsministeriets overvejelser om brug af mere effektive og tidssvarende
disciplinærsanktioner, jf. flerårsaftalen for Kriminalforsorgen 2018-21.
I lyset af den markante stigning i brug af strafcelle i danske fængsler over de seneste
år, herunder langvarig strafcelle, sammenholdt med modsatrettede tendenser i
andre europæiske lande (se nedenfor) bifalder vi Justitsministeriets og
Kriminalforsorgens bestræbelser på i henhold til flerårsaftalen at se på
mulighederne for at indføre nye former for disciplinærstraffe, reaktioner og
incitamentsløsninger i danske fængsler.
Vi har fulgt debatten om anvendelse af isolation i Danmark siden den store reform
af brugen af isolationsfængsling med hjemmel i retsplejeloven, som blev skudt i
gang af en række rapporter i 1990erne,
1
og som har ført til et historisk lavt antal
tilfælde. Til gengæld savner vi en tilsvarende kursændring vedrørende strafcelle
med hjemmel i straffuldbyrdelsesloven og en erkendelse blandt alle nuværende
danske politikere af de alvorlige helbredsmæssige konsekvenser af isolation, og at
isolation som disciplinærstraf ikke er en effektiv løsning på nogle af de
underliggende problemer i fængsler.
2
1
Isolationsundersøgelsen (grundundersøgelse offentliggjort i 1994 og efterundersøgelse i 1997) og Betænkning
1358 om isolation under varetægtsfængsling (1998).
2
Se nærmere Jules Lobel og Peter Scharff Smith, Solitary Confinement: Effects, Practices, and Pathways towards
Reforms (2019).
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Henvendelse af 27/10-21 fra Dignity, vedrørende brug af disciplinærstraffe i danske fængsler og arresthuse
2470306_0002.png
Efter et kort resumé af den sundhedsfaglige evidens og de menneskeretlige
standarder vedrørende brug af strafcelle (afsnit 1 og 2) opridser dette notat
erfaringer fra andre lande fordelt på:
•
a) lande, som har afskaffet strafcelle som disciplinærstraf og nu bruger mere
tidssvarende sanktioner (afsnit 3 (a)).
•
b) lande, som foretrækker alternativer til at regulere de indsattes adfærd og
sikre sikkerheden i fængslerne (afsnit 3 (b)).
•
c) lande, som afbøder skadevirkningerne af isolation (afsnit 3 (c)).
Dette notat drøfter ikke isolation i form af udelukkelse fra fællesskabet, jf.
straffuldbyrdelsesloven § 68. Det er dog vores erfaring, at det i en politisk kontekst
er værd at understrege sondringen mellem isolation som en pønal og som en
forebyggende reaktion. Afskaffelse af strafcelle
–
eller en begrænsning heraf -
udelukker ikke, at fængselspersonalet kan bruge isolation som en beskyttende eller
forebyggende foranstaltning af sikkerhedsmæssige grunde.
Notatet fokuser på sammenlignelige lande. Hvis vi alene ser på de nordiske lande,
er det tankevækkende, at Danmark har det absolut strengeste disciplinærsystem.
Den kommende politiske proces kan skele til f.eks. Norge, som afskaffede isolation
som disciplinærstraf i 2001 (se nedenfor), og som for nyligt har taget yderligere
skridt i retning af en anerkendelse af isolationens skadevirkninger, jf. Høring i det
norske Storting d. 14. januar 2020. Forinden offentliggjorde Sivilombudsmanden sin
menneskeretlige kritik af brugen af isolation (bilag 5) og anbefalede bl.a. at:
•
•
•
Etablere en nasjonal standard som sikrer at innsatte hver dag har mulighet til å tilbringe
minst åtte timer i sosialt fellesskap med meningsfulle aktiviteter.
Endre straffegjennomføringslovens bestemmelser, slik at disse sikrer at: isolasjon kun skal
benyttes i ekstraordinære tilfeller og for så kort tid som mulig.
Isolasjon i 22 timer eller mer i døgnet forbys i de tilfeller som angis i Mandelareglerne.
Flerårsaftalens ønske om tidssvarende disciplinærstraffe er i øvrigt efter vores
mening et vigtigt skridt på vejen til at imødekomme den alvorlige internationale
kritik af Danmarks praksis fra FNs Torturkomité
3
og senest fra Europarådet/CPT:
The Committee reiterates its view that, given the potentially very damaging effects of solitary
confinement, disciplinary confinement should be imposed only in exceptional cases and for the
shortest possible duration
–
no more than 14 days, and preferably less ... Any offences
committed by a prisoner which might call for more severe sanctions should be dealt with
through the criminal justice system… In this connection, there should be a rethink of disciplinary
policy in prisons and, in particular, the cases in which solitary confinement may be imposed and
the duration of such confinement.
4
3
4
Anbefaling om at afskaffe brugen af strafcelle, jf. Concluding Observations februar 2016.
CPT rapport af 7. januar 2020, para 81.
2
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Henvendelse af 27/10-21 fra Dignity, vedrørende brug af disciplinærstraffe i danske fængsler og arresthuse
2470306_0003.png
1. Sundhedsfaglig evidens
Sundhedsvidenskabelig forskning har konkluderet, at isolation ofte har alvorlige
negative sundhedsmæssige konsekvenser, jf. nærmere herom i DIGNITYs
diskussionsoplæg og konferencerapport 2017 (bilag 1 og 2) og DIGNITYs faktaark om
isolation.
5
Der er dokumentation for, at isolation kan medføre angst, depressioner
og en øget risiko for selvskade og selvmord, jf. seneste forskning som viser en højere
dødelighed blandt indsatte, der har været i strafcelle.
6
Skadevirkninger kan opstå
allerede efter kun et par dage og stige for hver dag i isolation. Forskningen har også
vist, at indsatte efter isolation har alvorlige fysiske, psykiske og sociale problemer.
7
En international ekspertgruppe, ledt af DIGNITY, er ved at udvikle et evidensbaseret
værktøj til dokumentation af skadevirkningerne af isolation. Vi holder gerne
ministeriet orienteret om dette arbejde.
2. Menneskeretlige standarder og kritik
Fremtidige disciplinærstraffe skal afspejle forskellige hensyn, og der er brug for at
finde løsninger, der fungerer i Kriminalforsorgen. Vi ønsker dog at understrege, at
der ikke må herske tvivl om, at det danske disciplinærsystem skal overholde klare
menneskeretlige krav, herunder i forhold til følgende syv hovedproblemstillinger:
1)
Brugen af langvarig strafcelle over 14 dage (705 sager i 2019 mod kun 7 i
2015) er i strid med forbuddet i FNs standardminimumsregler (Mandela-
reglerne), Europarådets torturkomités standarder og går imod tendenserne
i vores nabolande (se nedenfor).
8
Ministeriet har erkendt, at Mandela-
reglerne ikke fuldt ud følges i Danmark.
9
I Danmarks nabolande bliver
Mandela-reglerne citeret i domme vedrørende isolation (se f.eks. Norges
Høyesterett dom af 7. november 2019, bilag 3).
2)
Rutinemæssig brug af strafcelle i danske fængsler (4423 sager i 2019), heraf
mange over 14 dage, er i strid med kravet om, at isolation kun benyttes i
exceptionelle tilfælde, som sidste udvej og i korteste mulige periode
(Mandela-reglerne regel 45, De Europæiske Fængselsregler regel 60 og CPT-
5
6
Se https://dignity.dk/wp-content/uploads/fact-sheet-6-solitary-confinement.pdf
Christopher Wildeman og Lars H Andersen, Solitary confinement placement and post-release mortality risk
among formerly incarcerated individuals: a population based study, Lancet Public Health 2020; 5: e107–13.
7
Se bl.a. Isolationsundersøgelsen 1994 og 1997.
8
Langvarig isolation er blevet underkendt i delstaterne British Columbia og Ontario i Canada, og de sager
verserer pt. ved Højesteret i Canada.
9
Svar
på
spørgsmål
288,
11.
oktober
2019,
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/reu/spm/288/svar/1597563/2088934.pdf
3
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Henvendelse af 27/10-21 fra Dignity, vedrørende brug af disciplinærstraffe i danske fængsler og arresthuse
2470306_0004.png
standarder). Til sammenligning anbefaler den engelske NPM, at isolation skal
anvendes for den korteste mulige periode, og at alternativer til isolation altid
overvejes.
10
3)
Proportionalitetsprincippet
foreskriver,
at
mindst
indgribende
foranstaltning anvendes, og at indgrebet skal stå i rimeligt forhold til målet.
Helbredsmæssige
og
andre
skadevirkninger
indregnes
i
proportionalitetsvurderingen. I de senere år er brugen af strafcelle udvidet
til mindre forseelser, f.eks. rygning på egen celle og dårlig sprogbrug, og
taksten er blevet højere (f.eks. i forhold til besiddelse af mobiltelefon). Det
indebærer en risiko for, at proportionalitetsprincippet ikke er overholdt,
f.eks. ved ikendelse af strafcelle på 10 dage for dårligt sprogbrug. Fratagelse
af forhørslederens skøn om ikendelse af disciplinærstraf og
normalreaktionsskemaerne kan gøre det sværere at implementere
proportionalitetsprincippet.
4)
EMRK artikel 3 indeholder et forbud mod umenneskelig og nedværdigende
behandling. Anvendelse af strafcelle kan i konkrete tilfælde risikere at være
i strid med dette forbud, herunder vedrørende de processuelle
beskyttelsesgarantier.
11
EMRK artikel 8, som rummer en beskyttelse af
enhvers privatliv og familieliv, gælder også i fængsler. EMD har i en sag om
indsattes ret til at stemme understreget, at indsatte generelt nyder alle
EMRKs rettigheder med undtagelse af retten til frihed.
12
Indgreb i privatlivet
kan dog efter de konkrete omstændigheder være lovlig i medfør af de
nærmere bestemte hensyn opregnet i EMRK artikel 8, stk. 2. Indsatte i
strafcelle er i høj grad afskåret fra den almindelige sociale kontakt med andre
(fængselspersonale, andre indsatte, sundhedspersonale m.fl.). Norske
domstole har fortolket omfanget af privatlivsbeskyttelsen, jf. Oslo Tingsret i
10
http://www.nationalpreventivemechanism.org.uk/app/uploads/2017/02/NPM-Isolation-Guidance-FINAL.pdf
11
Se nærmere herom, Peter Vedel Kessing, Strafcelle
–
isolation af indsatte i danske fængsler (Juristen, no. 2,
maj 2019).
12
Hirst mod England (2005), para 69: “prisoners
in general continue to enjoy all the fundamental rights and
freedoms guaranteed under the Convention save for the right to liberty, where lawfully imposed detention
expressly falls within the scope of Article 5 of the Convention. For example, prisoners may not be ill-treated,
subjected to inhuman or degrading punishment or conditions contrary to Article 3 of the Convention (see,
among many authorities, Kalashnikov v. Russia, no. 47095/99, ECHR 2002-VI, and Van der Ven v. the
Netherlands, no. 50901/99, ECHR 2003-II);
they continue to enjoy the right to respect for family life (Płoski
v.
Poland, no. 26761/95, 12 November 2002, and X v. the United Kingdom, no. 9054/80, Commission decision of
8 October 1982, DR 30, p. 113); the right to freedom of expression (Yankov v. Bulgaria, no. 39084/97, §§ 126-
45, ECHR 2003-XII, T. v. the United Kingdom, no. 8231/78,
Commission’s report of 12 October 1983, DR 49, p. 5.
4
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Henvendelse af 27/10-21 fra Dignity, vedrørende brug af disciplinærstraffe i danske fængsler og arresthuse
2470306_0005.png
Glattcelledommen (isolation i politiarrest 2014)
13
og Norges Høyesterett
(2019).
14
Vi opfordrer Justitsministeriet til i sine kommende overvejelser at
tage højde for de menneskeretlige krav i EMRK artikel 3 og 8.
5)
Mandela-reglerne henviser til, at unge under 18 år, gravide kvinder, indsatte
med børn i fængslet, ammende kvinder og indsatte med psykisk eller fysisk
funktionsnedsættelse (hvis tilstand vil blive forværret under fuldbyrdelse af
strafcelle) ikke bør isoleres. Vi opfordrer til tilstrækkelig beskyttelse af disse
særligt sårbare grupper.
6)
EMRK artikel 13 opstiller en række krav om effektive nationale retsmidler,
hvis der er sket et brud på en materiel rettighed i EMRK.
15
For at sikre en
effektiv klageadgang kunne det overvejes at give adgang til retshjælp, når
fængselspersonalet træffer en beslutning om strafcelle, og/eller såfremt en
indsat ønsker at klage over en beslutning om strafcelle til Direktoratet for
Kriminalforsorgen eller indbringe sagen for domstolene. Disse modeller ville
styrke procesgarantierne. Inspiration kan hentes fra Norge, hvor en række
advokater har oprettet en pro-bono ordning, således at klager over
beslutninger om isolation nu oftere indbringes for domstolene.
7)
EMRK artikel 6 indeholder en ret til retfærdig rettergang. På vores møde
henviste vi til, at mange forseelser, der sanktioneres med strafcelle, også er
kriminaliseret i straffeloven. Den efterfølgende strafferetlige vurdering
sammenholdt med den tidligere administrative vurdering af samme forhold
rejser spørgsmålet, om sager vedrørende strafcelle lever op til kravet om en
retfærdig rettergang.
16
I lyset af ovenstående opfordrer vi ministeriet til at udarbejde en retlig vurdering af
den danske praksis vedrørende brug af strafcelle, herunder dens overensstemmelse
med Danmarks internationale forpligtelser og praksis i andre lande, evt. i form af en
betænkning.
13
Dom af 2. juni 2014 TOSLO-2013-103468 (Bilag 4).
Domstolen konkluderede, at ”bruken av isolasjon overfor
A i Sentralarresten i Oslo politidistrikt 15. til 20. februar 2013, og 22. til 26. april 2013, krenket hans rettigheter
etter EMK artikkel 14, jfr artikkel 8.”
14
Dom af 7. november 2019 HR-2019-2048-A (Bilag 3).
15
Se nærmere Peter Vedel Kessing: Strafcelle
–
isolation af indsatte i danske fængsler (Juristen, no. 2, maj 2019).
16
Ib.
5
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Henvendelse af 27/10-21 fra Dignity, vedrørende brug af disciplinærstraffe i danske fængsler og arresthuse
2470306_0006.png
3. Alternativer til Strafcelle
Dette afsnit bygger på præmissen om at fastholde et disciplinærsystem i danske
fængsler for at kunne adressere indsattes adfærdsmæssige problemer og samtidig
enten afskaffe isolation (afsnit 3.1), i højere grad bruge andre former for
disciplinærstraf (afsnit 3.2) og/eller begrænse skadevirkningerne af isolation på
forskellig vis (afsnit 3.3).
Det er værd at bemærke, at en læsning af CPTs rapporter fra Europarådets 47
medlemslande afslører, at kun meget få lande, inklusiv Danmark, har modtaget en
meget streng vurdering af deres brug af isolation som disciplinærstraf.
17
Mange
sammenlignelige lande bruger en eller flere af nedenstående mere tidssvarende
løsninger.
3.a Afskaffelse af isolation som disciplinærstraf og brug af alternativer
I de videre politiske drøftelser bør det fremhæves, at afskaffelse af strafcelle som
disciplinærstraf
ikke vil ændre ved, at den indsatte retsforfølges ved domstolene for
forseelser, som tillige er strafferetligt sanktioneret (f.eks. vold, groft hærværk,
besiddelse af våben eller narko og besiddelse af mobiltelefoner i lukkede fængsler),
og at dette sker under strafskærpende omstændigheder, jf. L 2016 1728. Et politisk
ønske om at slå hårdt ned på disse forseelser kunne således imødekommes ved
kriminalisering eller yderligere skærpelse af strafferammen.
Sverige
18
har afskaffet brugen af strafcelle som disciplinærstraf og anvender
følgende to foranstaltninger over for indsatte, som ikke overholder
fængselsreglementet
19
:
•
•
Advarsel.
Udskydelse af prøveløsladelsen (udskydelse kan ske i max. 6 mdr. og er den
mest indgribende foranstaltning. Den anvendes ikke, hvis der rejses
almindelig straffesag for samme handling).
20
I øvrigt anvender
Kriminalvården
i Sverige forskellige incitamenter til at fremme god
opførsel og overholdelse af fængselsreglerne, herunder hurtigere mulighed for at
17
18
Der henvises til CPTs rapporter vedrørende Estland, Ireland, Letland, Slovakiet og Tyrkiet.
Vi henviser til DIGNITYs notat om Norge og Sverige til Folketingets Retsudvalg af 26. november 2018 (Bilag 6).
19
Fängelslag (2010:610), kap. 12.
20
En dom for strafbart forhold udelukker disciplinær reaktion (udskydelse af prøveløsladelsen) for samme
forhold, jf. Hans Jørgen Engbo og Peter Scharff Smith, Fængsler og menneskerettigheder (2012), s. 223.
6
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Henvendelse af 27/10-21 fra Dignity, vedrørende brug af disciplinærstraffe i danske fængsler og arresthuse
2470306_0007.png
blive overflyttet fra et lukket fængsel (udgangspunkt) til et åbent fængsel med bedre
vilkår.
Norge
21
har også afskaffet brugen af strafcelle som disciplinærstraf og anvender
følgende administrative straffe
22
:
•
•
•
•
•
En skriftlig irettesættelse.
Fratagelse af retten til udgang i en periode (max. 4 måneder).
Fratagelse af dagpenge i en given periode.
Fratagelse af andre privileger i given en periode.
Udelukkelse fra fællesskab med andre indsatte i op til 20 dage (tab af
fritidsfællesskab).
Udelukkelse fra fællesskabet indebærer, at den indsatte er udelukket fra fællesskab
med andre indsatte i fritiden (dvs. tab af fritidsfællesskab), men han/hun har fortsat
mulighed for at deltage i arbejde, undervisning eller programaktiviteter. Den
indsatte indgår således i relationer med fængselsansatte, sundhedsarbejdere,
præster, skolelærere, sociale konsulenter, bibliotekarer m.fl.
Halden fængsel i Norge er et godt eksempel på, hvorledes sikkerheden i fængsler
kan tilgodeses uden anvendelse af strafcelle. Hovedfokus er på forholdet mellem
ansat og indsat og på at støtte og motivere de indsatte, som involveres i mange
aktiviteter og får ansvaret for visse fængselsforhold. Tankegangen understøtter
princippet om dynamisk sikkerhed.
23
Et andet eksempel på god fængselspraksis er HMP Grendon & Springhill fængsel i
England, hvor indsatte afsoner alvorlige fængselsstraffe. Tilgangen er
psykoterapeutisk og med fokus på at inkludere de indsatte i aktiviteter og på
dynamisk sikkerhed som det bærende princip. På DIGNITYs Konference om Isolation
i 2017 understregede den daværende fængselsdirektør på Grendon, at isolation ikke
virker efter hensigten, men er skadeligt for resocialiseringsprocessen, og derfor slet
ikke anvendes i HMP Grendon & Springhill.
24
21
22
Vi henviser til DIGNITYs notat til Folketingets Retsudvalg af 26. november 2018 (Bilag 6).
Straffegjennomføringsloven § 40.
23
Se Konferencerapport 2017 (bilag 2). Se også Linda Kjær Minkes sammenligning mellem Nyborg og Halden
fængsel, https://www.tv2fyn.dk/nyborg/ekspert-om-problemer-i-nyborg-faengsel-i-finder-loesningen-i-norge
24
Se også Joseph Lucas og Matthew Jones: An Analysis of the Deterrent Effects of Disciplinary Segregation on
Institutional Rule Violation Rates (2017), Criminal Justice Policy Review 1.
7
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Henvendelse af 27/10-21 fra Dignity, vedrørende brug af disciplinærstraffe i danske fængsler og arresthuse
2470306_0008.png
3.b Andre former for disciplinærstraf
Det er vigtigt at understrege, at andre sammenlignelige lande i stil med Danmark
også har oplevet en ændret fængselspopulation over de seneste år med flere
voldsparate bandemedlemmer i fængslerne. Det har dog ikke ført til øget brug af
isolation som disciplinærstraf, og i lande som Norge og Sverige løses problemerne
som nævnt uden brug af isolation som disciplinærstraf.
I tillæg til de former for disciplinærstraf som anvendes i Sverige og Norge (se
ovenfor) og de to nuværende mildere former for disciplinærsanktion i det danske
system (bøde og advarsel) kan følgende eksempler fremhæves:
-
-
-
England:
Fratagelse af visse privileger, udelukkelse fra fællesskabet og
fratagelse eller
reduktion af indtægter (”earnings”).
25
Holland:
Begrænsning af retten til at se TV.
Island:
Reprimande, reduktion af betaling for arbejde (normalt 1
–
3 uger),
skærmede besøg fremfor åbne besøg og fratagelse af visse privileger (f.eks.
retten til at opbevare forskellige ikke-standard genstande i cellen).
Skotland:
Fratagelse af visse privileger i op til 14 dage.
-
3.c Lempelser i brug af strafcelle for at afbøde skadevirkninger af isolation
En gennemgang af praksis i europæiske lande viser, at skadevirkningerne af isolation
kan begrænses på følgende måde:
1) Længden af Isolation begrænses
a. Kortvarigt: Skotland (3 dage).
b. Max. 14 dage: Finland, Island, Holland og England.
c. Krav om altid at anvende den korteste mulige isolationsperiode.
26
2) Begrænsning af kategorien af indsatte som må isoleres
27
a. Forbud mod isolation af børn og mindreårige: Sverige og Norge (se
ovenfor); Skotland (dog 3 dage for unge mellem 16-18 år) og
England.
28
25
Se UK Prison Rules (Rules 51-61), tilgængelig på
http://www.legislation.gov.uk/uksi/1999/728/contents/made
26
Se anbefaling fra NPM England (2017):
http://www.nationalpreventivemechanism.org.uk/app/uploads/2017/02/NPM-Isolation-Guidance-FINAL.pdf
27
I tillæg til de nævnte kategorier henvises til forbud mod isolation af kvinder og psykiske syge indsatte i staten
Colorado i USA.
28
Forbud mod isolation af børn gælder også i staten Colerado i USA.
8
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Henvendelse af 27/10-21 fra Dignity, vedrørende brug af disciplinærstraffe i danske fængsler og arresthuse
2470306_0009.png
b. Alternativer til isolation skal overvejes: England.
29
3) Begrænsning af forseelser i forhold til hvilke isolation må anvendes: England.
Der henvises også til praksis fra Maine i USA, hvor isolation som disciplinær
sanktion kun anvendes overfor ”an extremely serious offence such as a fight
involving weapons”.
30
4) Tiltag til at bløde isolationsregimet op:
a. Adgang til fællesskab under isolation med andre.
31
b. Mere skånsom model med adgang til at følge et arbejdsforløb eller
weekend-arrest.
32
c. Længere gåture og mere end 1 time dagligt.
d. Mere kontakt med fængselspersonale som kan holde fast i det vigtige
relationsarbejde.
5) Bedre retsgarantier og kontrolforanstaltninger
a. Adgang til en forsvarsadvokat i sager om disciplinærstraffe (Frankrig).
Der henvises også til forebyggende tiltag i stater i USA, som har ført til mindre brug
af isolation, inklusiv Colorado som indførte særlige afdelinger for indsatte med
psykiske sygdomme
33
og New York.
34
Konklusionen er således, at der er brug for en grundlæggende gennemtænkning af
det danske disciplinærsystem med øget fokus på, hvad der virker fra en
fængselsfaglig vinkel, og på at undgå alvorlige sundhedsfaglige konsekvenser og
brud på menneskeretlige standarder. Ny viden og læring fra andre lande bør
inspirere til at foretage de nødvendige ændringer og til at fremme en forståelse
blandt samtlige Folketingets partier om behovet for en kursændring.
29
Se retningslinjer fra den nationale NPM (2017): ”Evidence should be provided to demonstrate that alternatives
to isolation have been considered”.
http://www.nationalpreventivemechanism.org.uk/app/uploads/2017/02/NPM-Isolation-Guidance-FINAL.pdf
30
Se Konferencerapport s. 14.
31
Der henvises til praksis i staten Maine i USA og til de seneste ændringer i brugen af strafcelle overfor
mindreårige i Danmark (2018).
32
Se Hans Jørgen Engbo i Marte Rua og Peter Scharff Smith (red.), Isolasjon
–
et fengsel i fengselet (2019), kapitel
10: Normalisering og isolation s. 246.
33
Se nærmere Jules Lobel og Peter Scharff Smith, Solitary Confinement: Effects, Practices, and Pathways towards
Reforms, Kapitel 18: Colorado Ends Prolonged, Indeterminate Solitary Confinement, by Rick Raemisch, s. 311.
34
Se Konferencerapport 2017, s. 14.
9
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Henvendelse af 27/10-21 fra Dignity, vedrørende brug af disciplinærstraffe i danske fængsler og arresthuse
2470306_0010.png
Fængselsforbundet og DIGNITY har i øvrigt anmodet Folketingets Retsudvalg om et
foretræde med henblik på at fremføre vores synspunkter om brugen af strafcelle i
danske fængsler, og vi afventer pt. en dato for foretrædet.
35
Afslutningsvis vil vi gerne minde om vores og Institut for Menneskerettigheders
fælles konference på Christiansborg. I indikerede på vores møde et ønske om at
deltage i konferencen, og at I ville foreslå et gunstigt tidspunkt for afholdelse af
konferencen afhængig af forløbet i forligskredsen. Det hører vi gerne nærmere om.
Med venlig hilsen
Elna Søndergaard
Seniorjuridisk rådgiver, DIGNITY
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
Bilag 5
Bilag 6
DIGNITY Diskussionsoplæg Konference 2017.
DIGNITY Konferencerapport 2017.
Norges Høyesterett dom af 7. november 2019 (HR-2019-2048-A).
Glattcelledommen, Norges Høyesteret dom af 2. juni 2013.
Norges Sivilombudsmand: Særskilt melding til Stortinget om isolasjon
og mangel på menneskelig kontakt i norske fengsler (2019).
DIGNITYs notat til Folketingets Retsudvalg af 26. november 2018.
35
Der henvises også til DIGNITYs foretræde for Folketingets Retsudvalg d. 27. april 2017.
10