Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 335
Offentligt
2610930_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. august 2022
Sikkerhedskontor II
Anne Kathrine Bjørklund
2022-614-2275
2524477
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg om af-
givelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag, C-241/22, DX
1. Indledning
Nederlandenes øverste domstol (Hoge Raad der Nederlanden) har forelagt
EU-Domstolen tre præjudicielle spørgsmål i en straffesag, hvor anklage-
myndigheden blev bemyndiget adgang til historiske og fremtidige oplysnin-
ger om en bruger af en kommunikationstjeneste og dennes samtaletrafik
med et nederlandsk mobiltelefonnummer i en kortere periode.
Det første spørgsmål angår, hvorvidt retsforskrifter, der vedrører myndig-
hedernes adgang til trafik- og lokaliseringsdata (herunder identificerede
data) i forbindelse med forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsfor-
følgning i straffesager, er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv
2002/58/EF
1
(herefter ”e-databeskyttelsesdirektivet”), når der er tale om ad-
gang til data, der lagres af teleudbyderne mv. af en anden grund end på
grundlag af retsforskrifter, der pålægger teleudbyderne mv. en lagringspligt
efter direktivets artikel 15, stk. 1.
Det andet spørgsmål er todelt og angår for det første (a), om begreberne
”alvorlige forbrydelser” eller ”alvorlig kriminalitet” udgør selvstændige
EU-retlige begreber, eller om medlemsstaternes kompetente instanser selv
skal udfylde disse begreber, og for det andet (b), hvordan det skal fastslås,
om der er tale om en ”alvorlig forbrydelse” eller ”alvorlig kriminalitet”, hvis
der er tale om selvstændige EU-retlige begreber.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af
personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikations-
sektor.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Orientering om notat vedrørende regeringens afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag, C-241/22, DX, fra justitsministeren
2610930_0002.png
Det tredje spørgsmål angår, hvorvidt der kan meddeles myndighederne ad-
gang til trafik- og lokaliseringsdata (bortset fra udelukkende identificerede
data) med henblik på forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølg-
ning i straffesager som omhandlet i e-databeskyttelsesdirektivet, hvis der
ikke er tale om alvorlige forbrydelser eller alvorlig kriminalitet, navnlig hvis
det må antages, at adgang til disse data i det konkrete tilfælde kun udgør et
mindre indgreb i især retten til beskyttelse af brugerens privatliv som om-
handlet i e-databeskyttelsesdirektivets artikel 2, litra b.
2. Sagens faktiske omstændigheder
Spørgsmålene er rejst i forbindelse med en nederlandsk retssag, hvor den
nederlandske anklagemyndighed har anmodet om udlevering af historiske
og fremtidige oplysninger om en bruger af en kommunikationstjeneste og
dennes samtaletrafik med et nederlandsk mobiltelefonnummer i perioden fra
den 9. til den 12. august 2021. Anmodningen blev indgivet i forbindelse med
efterforskningen af en straffesag om et kvalificeret tyveri af en rendegraver
til en værdi af ca. 18.000 euro begået af to eller flere personer i forening.
Den nederlandske lovgivning pålægger ikke teleudbyderne mv. en lagrings-
pligt.
3. Regeringens interesse og synspunkter i sagen
Regeringen vil afgive indlæg i sagen, da den rejser principielle spørgsmål
om anvendelsesområdet for e-databeskyttelsesdirektivet, herunder artikel
15, stk. 1. Det gælder navnlig det første spørgsmål, om hvorvidt trafik- og
lokaliseringsdata, som teleudbyderne mv. lagrer på et andet grundlag end en
lagringspligt, er omfattet af EU-Domstolens praksis på logningsområdet.
Efter regeringens opfattelse er dette ikke tilfældet, idet denne praksis omfat-
ter oplysninger, der er lagret på grundlag af en lagringspligt, som medlems-
staterne i medfør af e-databeskyttelsesdirektivets artikel 15, stk. 1, pålægger
teleudbyderne mv.
Den danske interesse i sagen skal ses i lyset af, at de danske regler om
tvangsindgreb i strafferetsplejen også giver adgang til trafik- og lokalise-
ringsdata, som teleudbyderne mv. lagrer på andet grundlag end en lagrings-
pligt i medfør af e-databeskyttelsesdirektivets artikel 15, stk. 1, med henblik
på bekæmpelse af grov kriminalitet.
Hverken direktivets ordlyd, præambel eller forarbejder taler efter regerin-
gens opfattelse for den fortolkning, at nationale editionsregler, der giver
kompetente nationale myndigheder adgang til trafik- og lokaliseringsdata,
Side 2/3
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 335: Orientering om notat vedrørende regeringens afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag, C-241/22, DX, fra justitsministeren
som teleudbyderne mv. lagrer på andet grundlag end en lagringspligt, er
omfattet af direktivets artikel 15, stk. 1. Det viser efter regeringens opfat-
telse, at det aldrig har været EU-lovgivers hensigt med direktivet at regulere
statens virksomhed på det strafferetlige område i de tilfælde, hvor staten
udøver straffeprocessuelle aktiviteter, og hvor der ikke er tale om nationale
retsforskrifter, der pålægger teleudbyderne mv. at lagre trafik- og lokalise-
ringsdata.
En sag som den forelagte, hvor kompetente nationale myndigheder har an-
modet om adgang til trafik- og lokaliseringsdata lagret af teleudbyderne mv.
på andet grundlag end en lagringspligt efter direktivets artikel 15, stk. 1,
falder således efter regeringens opfattelse uden for e-databeskyttelsesdirek-
tivets anvendelsesområde, jf. direktivets artikel 1, stk. 3. Dette understøttes
ligeledes af EU-Domstolens praksis, jf. dom af 6. oktober 2020 i de forenede
sager C-511/18, C-512/18, La Quadrature du Net m.fl., og C-520/18, Ordre
des barreaux francophones et germanophone m.fl., præmis 93, 115, 133 og
166 samt dom af 5. april 2022 i sag C-140/20, Commissioner of An Garda
Síochána præmis 65 og 100.
Såfremt EU-Domstolen måtte fortolke e-databeskyttelsesdirektivet således,
at det også omfatter oplysninger, som teleudbyderne mv. råder over på andet
grundlag end en lagringspligt, vil det efter regeringens opfattelse udgøre en
utilsigtet og væsentlig udvidelse af direktivets anvendelsesområde i forhold
til, hvad EU-lovgiver udtrykkeligt har fastlagt i direktivet. En sådan fortolk-
ning vil i øvrigt gøre artikel 1, stk. 3, indholdsløs, ligesom den vil gribe ind
i medlemsstaternes kompetence til at opretholde lov og orden og beskytte
den nationale sikkerhed i medfør af EU-Traktatens artikel 4, stk. 2.
Regeringen afgiver på den baggrund indlæg i sagen med henblik på at ud-
dybe ovennævnte synspunkter og opfordre EU-Domstolen til at fastslå, at e-
databeskyttelsesdirektivet samt EU-Domstolens praksis ikke finder anven-
delse i en situation, som den forelagte.
Side 3/3