Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 330
Offentligt
2610141_0001.png
Justitsministeriets
FORSKNINGSKONTOR
Tryghedsundersøgelse
2021
En måling af trygheden og tilliden til politiet i hele Danmark, de 12
politikredse, de 98 kommuner og de særligt udsatte boligområder
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
Justitsministeriets
FORSKNINGSKONTOR
Tryghedsundersøgelse 2021
En måling af trygheden og tilliden til politiet i hele
Danmark, de 12 politikredse, de 98 kommuner og
de særligt udsatte boligområder
2
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
Resumé
Justitsministeriet har i 2021 fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse om tryghed og til-
lid til politiet blandt borgerne i Danmark. Undersøgelsen er en videreførelse af Politiets Tryg-
hedsundersøgelse, som Rigspolitiet gennemførte syv gange i perioden fra 2013 til 2019.
Spørgeskemaundersøgelsen, der er besvaret af 27.510 personer, er baseret på de samme
spørgsmål, som blev stillet i undersøgelserne i 2013-2019 om borgernes grundlæggende tryg-
hed i deres nabolag og deres tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det.
Undersøgelsen er derudover udvidet med en række spørgsmål vedrørende typer af steder og
adfærd, som de adspurgte kan føle sig utrygge ved.
Undersøgelsen viser blandt andet følgende om borgernes tryghed i deres nabolag:
•
88,1 pct. af borgerne i hele Danmark angiver i 2021, at de grundlæggende føler sig
trygge i deres nabolag. 7,4 pct. angiver, at de føler sig utrygge i deres nabolag,
mens 4,3 pct. angiver, at de hverken føler sig trygge eller utrygge.
•
Andelen af borgere i hele Danmark, der føler sig trygge i deres nabolag, er større i
2021 end i 2019 og i de tre foregående år (2016-2018 samlet set), men adskiller sig
ikke fra de tre første år i undersøgelsesperioden (2013-2015 samlet set).
•
Andelen af borgere, der føler sig trygge i deres nabolag, er større i Bornholms
politikreds og Midt- og Vestjyllands politikreds end i resten af Danmark, mens den
er mindre i Københavns Vestegns politikreds end i resten af Danmark.
•
Andelen af borgere, der føler sig trygge i deres nabolag, er større i 2021 end i 2019
i følgende politikredse: Midt- og Vestjyllands politikreds, Syd- og Sønderjyllands
politikreds, Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, Midt- og Vestsjællands
politikreds og Nordsjællands politikreds. Der er en tendens til det samme i Nord-
jyllands politikreds og Sydøstjyllands politikreds, mens der ikke ses nogen stati-
stisk signifikant udvikling i de øvrige politikredse.
•
70,0 pct. af borgerne i de særligt udsatte boligområder (SUB-områderne) angiver i
2021, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, hvilket er mindre end
blandt borgere i resten af Danmark og på samme niveau som i SUB-områderne i
2019. Blandt de øvrige borgere i SUB-områderne angiver 10,3 pct. i 2021, at de
hverken føler sig trygge eller utrygge i deres nabolag, mens 19,0 pct. angiver, at
de grundlæggende føler sig utrygge i deres nabolag. Der er desuden stor forskel på
andelen af borgere i de enkelte SUB-områder, der føler sig trygge i deres nabolag.
•
Undersøgelsen indeholder også opgørelser over andelen af borgere i hele Danmark,
der er utrygge på bestemte typer af steder. Borgere, der har angivet, at de givne
typer af steder ikke findes i deres nabolag, indgår ikke i disse opgørelser.
o
Blandt de typer af steder, der spørges til, er flest utrygge på stationer og ved
stoppesteder, hvor 21,2 pct. af borgerne angiver at føle sig utrygge, samt på
stier, hvor 20,7 pct. af borgerne angiver at føle sig utrygge.
•
Nogle typer af potentielt utryghedsskabende adfærd opleves af mange borgere,
mens andre opleves af få, og de leder ikke alle til samme grad af utryghed.
o
Over halvdelen af borgerne angiver, at de i deres nabolag har oplevet hensyn-
sløs kørsel eller kriminalitet, der ikke er personfarlig. Omtrent to tredjedele af
dem, der har oplevet disse typer adfærd, angiver, at det gjorde dem
lidt
utrygge.
3
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
o
Godt en tiendedel af borgerne angiver, at de i deres nabolag har oplevet
rocker/bandeaktiviteter eller personfarlig kriminalitet. Omtrent halvdelen af
dem, der har oplevet disse typer adfærd, angiver, at det gjorde dem
meget
utrygge.
•
Undersøgelsen belyser også, om der er forskel i omfanget af tryghed set ud fra
karakteristika ved borgerne.
o
Det er en lidt mindre andel af kvinder end af mænd, der angiver at føle sig
trygge i deres nabolag. Forskellene mellem mænd og kvinder er mere udtalte,
når der spørges til utryghed på bestemte typer af steder, herunder særligt på
stier, i opgange og i grønne områder m.v., samt utryghed ved bestemte typer
af adfærd.
o
Andelen af borgere, der grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, stiger
med alderen. Andelen af borgere, der er 65 år eller ældre, som føler sig trygge,
er større end den tilsvarende andel blandt borgere i de yngre aldersgrupper.
Andelen af 30-64-årige, der føler sig trygge, er også større end den tilsvarende
andel blandt 15-29-årige.
o
Undersøgelsen indeholder også analyser vedrørende andelen, der føler sig
trygge i deres nabolag, opdelt ud fra de adspurgtes beskæftigelse og uddan-
nelse.
Undersøgelsen viser blandt andet følgende om borgernes tillid til, at politiet vil hjælpe dem,
hvis de har brug for det.
•
•
84,7 pct. af borgerne i hele Danmark angiver i 2021, at de har tillid til, at politiet
vil hjælpe dem, hvis de har brug for det.
Andelen af borgere, der i 2021 angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem,
er statistisk signifikant større end ved målingen i 2019, samt i forhold til de tre år
forinden (2016-2018 samlet set) og de første tre år i undersøgelsesperioden (2013-
2015 samlet set).
•
Andelen af borgere, der har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for
det, er større i Bornholms politikreds, Midt- og Vestjyllands politikreds og Syd-
østjyllands politikreds end i resten af Danmark, mens den er mindre i Midt - og
Vestsjællands politikreds og i Københavns Vestegns politikreds end i resten af
Danmark.
•
Andelen af borgere, der har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for
det, er større i 2021 end i 2019 i følgende politikredse: Sydøstjyllands politikreds,
Syd- og Sønderjyllands politikreds, Fyns politikreds, Sydsjællands og Lolland -
Falsters politikreds og Nordsjællands politikreds. Der ses ikke nogen statistisk sig-
nifikant udvikling i de øvrige kredse.
•
82,1 pct. af borgerne i SUB-områderne angiver, at de har tillid til, at politiet vil
hjælpe dem, hvilket er en lidt mindre andel end blandt borgerne i resten af Dan-
mark. Andelen i 2021 er desuden lidt mindre end den tilsvarende andel i SUB-
områderne i 2019, hvor den målte andel dog var særligt stor, men ligger fortsat på
et højere niveau end i den forudgående periode. Det bemærkes desuden, at der er
en vis grad af forskel på andelen af borgere i de enkelte SUB-områder, der har tillid
til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det.
•
Undersøgelsen belyser også, om der er forskel i omfanget af tillid til politiet set ud
fra karakteristika ved borgerne.
4
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
o
o
Det er en større andel af kvinder end af mænd, der har tillid til, at politiet vil
hjælpe dem, hvis de har brug for det.
Det er en større andel af de borgere, der er 65 år eller ældre, end af borgere i
de yngre aldersgrupper, som har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har
brug for det.
o
Undersøgelsen indeholder også analyser vedrørende andelen, der har tillid til,
at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, opdelt ud fra de adspurgtes
beskæftigelse og uddannelse.
5
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
Indhold
1
2
Indledning
Måling og afgrænsning
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
Spørgeskema
Stikprøve
Indsamling af besvarelser
Beregninger og statistiske tests
Særligt udsatte boligområder (SUB-områder)
8
9
9
10
10
11
12
3
Borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag
3.1
3.2
Hele Danmark
Karakteristika ved borgere og tryghed
3.2.1 Køn
3.2.2 Alder
3.2.3 Beskæftigelse
3.2.4 Uddannelse
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
3.8
3.9
3.10
3.11
3.12
3.13
3.14
3.15
3.16
SUB-områderne samlet set
Grundlæggende tryghed på tværs af politikredse og SUB-områder
Nordjyllands politikreds
Østjyllands politikreds
Midt- og Vestjyllands politikreds
Sydøstjyllands politikreds
Syd- og Sønderjyllands politikreds
Fyns politikreds
Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds
Midt- og Vestsjællands politikreds
Nordsjællands politikreds
Københavns Vestegns politikreds
Københavns politikreds
Bornholms politikreds
14
15
22
22
29
34
35
37
43
45
52
59
66
73
80
87
94
101
108
115
122
4
Borgernes tillid til politiet
4.1
4.2
Hele Danmark
Karakteristika ved borgere og tillid til politiet
4.2.1 Køn
4.2.2 Alder
4.2.3 Beskæftigelse
4.2.4 Uddannelse
4.3
4.4
4.5
4.6
4.7
4.8
SUB-områderne samlet set
Tillid på tværs af politikredse og SUB-områder
Nordjyllands politikreds
Østjyllands politikreds
Midt- og Vestjyllands politikreds
Sydøstjyllands politikreds
127
128
129
129
130
131
132
133
134
136
138
140
142
6
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
4.9
4.10
4.11
4.12
4.13
4.14
4.15
4.16
Syd- og Sønderjyllands politikreds
Fyns politikreds
Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds
Midt- og Vestsjællands politikreds
Nordsjællands politikreds
Københavns Vestegns politikreds
Københavns politikreds
Bornholms politikreds
144
146
148
150
152
154
156
158
5
6
Litteratur
Bilag
6.1
6.2
6.3
6.4
6.5
Bilag 1: Følgebrev i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen
Bilag 2: Spørgeskema
Bilag 3: Stikprøve og svar
Bilag 4: Vægte
Bilag 5: SUB-områder
159
160
160
161
168
170
171
7
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
1
Indledning
Justitsministeriet har i 2021 fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse om tryghed og til-
lid til politiet blandt borgerne i Danmark. Undersøgelsen er en videreførelse af Politiets Tryg-
hedsundersøgelse, som Rigspolitiet gennemførte syv gange i perioden fra 2013 til 2019. Spør-
geskemaundersøgelsen indeholder tilsvarende spørgsmål om borgernes grundlæggende tryg-
hed i deres nabolag og deres tillid til politiet som Politiets Tryghedsundersøgelser i perioden
2013-2019. Undersøgelsen er derudover udvidet med en række spørgsmål vedrørende typer
af steder og adfærd, som de adspurgte kan føle sig utrygge ved. Selve spørgeskemaundersø-
gelsen, der er gennemført af Danmarks Statistik i perioden fra d. 7. oktober til d. 31. december
2021, er blevet udsendt til 63.338 personer og har modtaget 27.510 besvarelser.
Internationale undersøgelser tyder på, at det i sammenligning med andre europæiske lande er
en ganske stor del af danskerne, der er trygge, og at det ligeledes er en stor andel af borgerne,
der har tillid til politiet (Ribe 2021). Samtidig viser Rigspolitiets tidligere undersøgelser, at
en høj grad af tillid og tryghed ikke er lige udbredt i alle dele af landet. Rigspolitiets Tryg-
hedsundersøgelse fra 2019 viser blandt andet, at andelen af borgere, der angiver grundlæg-
gende at føle sig trygge i deres nabolag, er statistisk signifikant mindre i SUB -områderne
samlet set end i resten af Danmark (Rigspolitiet 2020). Andre undersøgelser har også påvist,
at der er forskelle i tryghed, når analyserne opdeles efter borgernes køn (særligt i aften- og
nattetimerne), alder og uddannelse (Epinion 2021, Andersen et al. 2021, Pedersen et al. 2021,
Ribe 2021). Lignende analyser fremgår af denne undersøgelse.
Spørgeskemaundersøgelsens resultater vedrørende tryghed og tillid præsenteres med ud-
gangspunkt i fire typer af geografiske områder: hele Danmark, de 12 politikredse, de 98 kom-
muner samt de særligt udsatte boligområder (SUB-områderne). På baggrund af besvarelserne
fra hele Danmark foretages der også analyser af forskelle i tryghed og tillid på baggrund af
borgernes køn, alder, beskæftigelse og uddannelse.
8
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0009.png
2
Måling og afgrænsning
Borgernes tryghed og tillid er målt ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse, som er gen-
nemført af Danmarks Statistik på vegne af Justitsministeriet i perioden fra d. 7. oktober til d.
31. december 2021.
2.1
Spørgeskema
Borgernes tryghed og tillid måles med udgangspunkt i de samme spørgsmål, som Rigspolitiet
i deres undersøgelser fra 2013 til 2019 stillede borgerne. Disse er formuleret på følgende
måde:
•
Grundlæggende tryghed i nabolag:
”På
en skala fra 1-7,
hvor 1 er ’jeg føler mig
grundlæggende tryg i mit nabolag’
og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i
mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område,
der umiddelbart omgiver din bopæl.”
o
Spørgsmålet besvares som indikeret på en skala fra 1-7, og svarene grupperes
i rapporten, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at
borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres nabolag, og 5 -7 angiver, at
borgerne er utrygge i deres nabolag.
•
Tillid til hjælp fra politiet:
”Er
du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at
politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”
o
Spørgsmålet kan besvares med et ja eller et nej.
Det bemærkes, at besvarelserne af spørgsmålet om tillid i undersøgelserne frem til og med
2018 ikke kan anses for at være fuldt sammenlignelige med besvarelserne af samme spørgs-
mål i 2019 og 2021. Dette skyldes, at den undersøgelse, der blev gennemført i 2019, anvendte
en forkortet version af spørgeskemaet. En række spørgsmål om forekomsten af specifikke
former for kriminalitet, utryghedsskabende adfærd og borgernes egen udsathed for krimina-
litet indgik i undersøgelserne til og med 2018 i spørgeskemaet
efter
spørgsmålet om tryghed
og
før
spørgsmålet om tillid til politiet. Idet disse spørgsmål udgik fra og med undersøgelsen
i 2019, ændres den kontekst, som borgerne besvarer spørgsmålet om tillid til politiet ud fra,
hvilket kan have betydning for de svar, borgerne afgiver (Olsen 1998).
Spørgeskemaet er igen ændret i 2021, idet der er tilføjet en række spørgsmål, som skal belyse
mulige årsager til eventuel utryghed. Spørgsmålene er stillet
efter
de allerede nævnte hoved-
spørgsmål og påvirker således ikke tolkningen af disse. Spørgsmålene omhandler typer af
steder, hvor de adspurgte kan angive, om de føler sig trygge eller utrygge, samt typer af
adfærd, som de adspurgte kan angive, om de har oplevet i deres nabolag, og i så fald om det
er noget, der gør dem utrygge. Visse af disse spørgsmål har kunnet besvares uden brug af
faste svarkategorier, men ved hjælp af åbne tekstfelter/svarmuligheder. Danmarks Statistik
har sløret personhenførbare oplysninger i disse besvarelser. Medarbejdere fra Justitsministe-
riet har læst og kodet indholdet, så det fremgår, hvilke temaer og forhold der nævnes i de
9
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0010.png
enkelte besvarelser.
1
Kodningerne af foretaget under hensyn til, at den enkelte besvarelse kan
indeholde flere temaer og forhold. Det er forsøgt at opnå stringens i kodningen af b esvarel-
serne, men idet der er tale om fritekstbesvarelser, som varierer meget i forhold til, hvor (lidt)
udfoldet og (u)tydelige de er, vil kodningen i nogle tilfælde være forbundet med usikkerhed.
Dette betyder, at omfanget af disse kodede temaer ikke kan betragtes som en nøjagtig angi-
velse men en omtrentlig størrelse.
Det har været muligt at deltage i spørgeskemaundersøgelsen via internettet eller telefon på
enten dansk, engelsk eller arabisk.
Se i øvrigt Bilag 2, hvoraf undersøgelsens dansksprogede spørgeskema fremgår.
2.2
Stikprøve
Undersøgelsen indeholder resultater for alle landets kommuner og SUB-områder. For at opnå
tilstrækkeligt mange svar i alle disse områder til, at der kan foretages meningsfuld, statistisk
analyse af besvarelserne, er deltagerne i undersøgelsen udtrukket på baggrund af en stratifi-
ceret stikprøve, der indeholder et givent antal personer i hvert område.
I hvert område er det tilstræbt, at der opnås mindst 200 besvarelser. For at opnå dette antal
svar er der udtrukket godt 500 respondenter i hver kommune. I SUB-områderne er svarpro-
centen erfaringsmæssigt lavere, hvorfor der er udtrukket flere respondenter i hver af disse.
2
Undervejs i indsamlingsperioden blev stikprøven endvidere udvidet i ni SUB -områder med i
alt 1.703 personer, idet det viste sig vanskeligt at opnå tilstrækkeligt mange svar i disse om-
råder. Der blev i alt udtrykket 63.338 personer i hele Danmark. Stikprøvestørrelserne fremgår
af Bilag 3.
Anvendelsen af en stratificeret stikprøve medfører, at personer fra områder med få indbyg-
gere har en relativt stor sandsynlighed for at blive udtrukket til undersøgelsen, mens det om-
vendte gør sig gældende for personer i områder med mange indbyggere. Resultaterne vægtes
for at kompensere for denne skævhed.
2.3
Indsamling af besvarelser
Selve gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen blev foretaget af Danmarks Statistik og
deres underleverandør Norstat på vegne af Justitsministeriet. Personer i stikprøven blev først
kontaktet via en besked i e-Boks med en invitation til at deltage i undersøgelsen, inklusive et
1
Det bemærkes, at det i en del af besvarelserne er uklart, hvilken type af sted eller adfærd borgeren
refererer til. Disse besvarelser indgår ikke i analyserne.
2
Ligeledes oplyste Danmarks Statistik, at der tidligere i 2021 var gennemført en større unders øgelse i
SUB-områderne, der også belyste bl.a. tryghed. Dette kunne forventes at påvirke svarprocenten i en
yderligere negativ retning i disse områder. Se også afsnit 2.3 om indsamling af besvarelser.
10
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0011.png
link til webbesvarelse. Udfyldte personerne ikke spørgeskemaet modtog de op til tre breve
med påmindelser og blev kontaktet telefonisk adskillige gange.
3
Fra og med slutningen af
november blev indsamlingen af besvarelser via telefon målrettet de områder, hvor der endnu
ikke var opnået 200 svar.
Svarprocenten for undersøgelsen i 2021 ligger på 43,4 pct. Bortfaldet, der er forbundet med,
at godt halvdelen af personerne i stikprøven ikke har besvaret undersøgelsen, er imidlertid
ikke tilfældigt, jf. Bilag 3. Dette påvirker undersøgelsens repræsentativitet for den samlede
befolkning. Danmarks Statistik har udarbejdet vægte, der tager højde for skævheden i bort-
faldet. For besvarelserne fra de 98 kommuner er vægtene udarbejdet på baggrund af oplys-
ninger om kommune, herkomst, uddannelse, alder, familietype og familieindkomst. For be-
svarelserne fra de 18 SUB-områder er vægtene udarbejdet på baggrund af oplysninger om
køn, alder, uddannelse og herkomst. Danmarks Statistik oplyser, at anvendelse af vægtene
bidrager til at genskabe repræsentativiteten, så det er muligt at udtale sig om befolkningen
generelt. Yderligere analyse af bortfaldet og betydningen af at anvende vægte til at tage højde
for skævheden i bortfaldet fremgår af Bilag 3 og 4.
Svarprocenten i 2021 er imidlertid noget mindre end i Rigspolitiets tidligere undersøgelser,
hvor den ligger mellem 48,8 og 58,5 pct. Dette påvirker sammenligneligheden mellem un-
dersøgelsen i 2021 og undersøgelserne i de tidligere år. En del af forklaringen på den relativt
lave overordnede svarprocent i 2021 er, at der i visse SUB-områder blev opnået ganske få
svar. Dette kan bl.a. skyldes, at en forholdsvis stor del af borgerne i flere af disse områder
kort tid før også havde været udtrukket til at deltage i en anden undersøgelse, der bl.a. belyste
tryghed. Derudover kan en del af forklaringen også være den generelle tendens til faldende
svarprocenter i spørgeskemaundersøgelser, der er iagttaget over de seneste mange år (se ek-
sempelvis Massey & Tourangeau 2013; Stedman et al. 2019; Koen et al. 2018).
Sammenligneligheden mellem undersøgelsen i 2021 og Rigspolitiets tidligere tryghedsun-
dersøgelser kan også være påvirket af den årstid, hvor undersøgelsen er gennemført. Indsam-
lingen af besvarelserne af Rigspolitiets tryghedsundersøgelser i 2014 til 2019 foregik fra juni
måned og frem til september/oktober i de pågældende år.
4
Spørgeskemaundersøgelsen i 2021
blev gennemført i perioden 7. oktober til 31. december. Det er muligt, at indsamlingen i må-
neder med mindre dagslys har påvirket borgernes besvarelser.
2.4
Beregninger og statistiske tests
I rapporten foretages opgørelser for flere typer af geografiske områder: hele Danmark, poli-
tikredsene, kommunerne og SUB-områderne. Opgørelserne for hele Danmark er baseret på
3
De personer, der blev udtrukket til udvidelsen af stikprøven i SUB-områderne, jf. afsnit 2.2, blev dog
kun kontaktet med brev en enkelt gang.
4
Besvarelserne for Politiets Tryghedsundersøgelse fra 2013 blev dog indsamlet fra november 2012 til
februar 2013.
11
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
alle besvarelserne. Opgørelserne for politikredsene er baseret på besvarelser fra alle kommu-
ner og eventuelle SUB-områder i kredsen. Opgørelserne for kommuner er baseret på svar for
kommunen selv og eventuelle SUB-områder i kommunen.
Resultaterne af undersøgelser baseret på stikprøver er forbundet med statistisk usikkerhed.
Der anvendes statistiske t-test til at afgøre, om observerede forskelle er udtryk for reelle for-
skelle over tid eller mellem områder, eller hvorvidt de kan være udtryk for statistiske tilfæl-
digheder. I de statistiske tests tages der højde for, at der er anvendt en stratificeret stikprøve,
jf. afsnit 2.1. Der foretages dog ikke statistiske tests i analyserne af de spørgsmål, som bor-
gerne har kunnet besvare frit.
Hvis sandsynligheden for, at forskellen mellem to resultater er en tilfældighed, er mindre end
5 pct., så betragtes forskellen som statistisk signifikant. Hvis sandsynligheden for, at forskel-
len mellem to resultater er en tilfældighed, er mindst 5 pct. og mindre end 10 pct., så omtales
forskellen som en tendens.
Det bemærkes, at rapporten indeholder et stort antal statistiske test. Ved et stort antal signi-
fikanstest er der en øget risiko for, at nogle af de resultater, der anses for statistisk signifikante
og udtryk for reelle forskelle, i virkeligheden blot skyldes stikprøveusikkerhed. Dette omtales
som massesignifikans, og der er ikke foretaget korrektion for dette.
Muligheden for at påvise, at en given forskel er statistisk signifikant, afhænger af forskellens
størrelse og af antallet af besvarelser, idet små forskelle kan påvises at være statistisk signi-
fikante, hvis de er baseret på mange besvarelser. Ved undersøgelserne i 2013-2018 blev der
indsamlet ca. 11.000-12.300 besvarelser pr. år. Ved undersøgelsen i 2019 blev der indsamlet
ca. 41.700 svar, mens der ved undersøgelsen i 2021 blev indsamlet 27.510 svar. Det større
antal svar gør det nemmere at påvise signifikante forskelle ved sammenligning af r esultater
mellem 2021 og 2019 end mellem 2021 og årene 2013-2018. Sammenligninger over tid fo-
retages mellem 2021 og henholdsvis 2019, de tre foregående år (2016 -2018) og de tre første
år (2013-2015). Ligeledes vil det være nemmere at påvise forskelle mellem kommuner og
SUB-områder i politikredse med mange kommuner og SUB-områder, da disse grundet stik-
prøvedesignet vil have fået flere besvarelser.
U
ndersøgelsesdesignet spiller desuden en rolle
for muligheden for at påvise statistisk signifikans, idet stratificeret udvælgelse gør det svæ-
rere at påvise statistisk signifikans end simpel tilfældig udvælgelse (Sturgis 2004).
2.5
Særligt udsatte boligområder (SUB-områder)
Politikredsene udpeger hvert år særligt udsatte boligområder. Rigspolitiet har oplyst, at disse
udpeges på baggrund af analyser og politifaglige vurderinger af,
”hvilke boligområder der
er mest belastede af kriminalitet og utryghedsskabende adfærd. Analysen tager udgangspunkt
i kvantitative data, der vedrører kriminalitet, uro og utryghedsskabende hændelser samt en
kvalitativ vurdering baseret på politikredsens lokale kendskab til boligområdet.”.
Rigspolitiet har fremsendt oplysninger om de 18 SUB-områder, som politikredsene udpegede
i 2021, og som alle indgår i undersøgelsen. Af Bilag 5 fremgår en oversigt over de boligom-
råder, der har indgået i mindst en af undersøgelserne 2013-2019 og 2021.
12
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
De enkelte områder kan have ændret deres geografiske afgrænsning mellem de enkelte runder
af undersøgelsen.
Den årlige udskiftning af SUB-områder og deres ændrede geografiske afgrænsning har be-
tydning for tolkningen af forskelle over tid. Sådanne forskelle kan ikke udelukkende tolkes
som udviklinger, idet de også kan afspejle den ændrede sammensætning af SUB -områder.
13
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
3
Borgernes grundlæggende tryghed i
deres nabolag
I dette kapitel foretages der analyser af borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag, af
borgernes utryghed på bestemte typer af steder og af borgernes utryghed ved bestemte typer
af adfærd.
Borgernes grundlæggende tryghed er belyst på baggrund af et spørgsmål, der lyder som føl-
ger:
”På
en skala fra 1-7,
hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er
’jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med
nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.”
I
analyserne grupperes sva-
rene, så 1-3 angiver, at borgerne grundlæggende er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at bor-
gerne hverken er trygge eller utrygge i deres nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge
i deres nabolag.
Borgernes tryghed på bestemte steder belyses med følgende spørgsmål:
”Hvor tryg eller
utryg føler du dig de følgende steder i dit nabolag?”.
Borgerne har derefter kunnet besvare
spørgsmålet for følgende typer af steder: 1) borgerens bolig, 2) på gaden, 3) på stier, 4) på
pladser og torve, 5) i opgange, 6) i grønne områder, parker, legepladser, 7) på stationer og
ved stoppesteder samt 8) andre steder i borgerens nabolag. Borgere, der har svaret, at de er
utrygge ’andre steder’, er blevet spurgt til, hvilke
steder der er tale om. Opfølgende er de, der
har svaret, at de føler sig utrygge ét eller flere typer af steder, blevet spurgt, hvad der er de
væsentligste årsager til, at de føler sig utrygge.
For at belyse borgernes utryghed ved bestemte typer af adfærd er borgerne først blevet spurgt
til, om de har oplevet bestemte typer af adfærd i deres nabolag. Hvis borgerne bekræfter, at
de har oplevet disse typer adfærd i deres nabolag, er de efterfølgende blevet spurgt, i hvilken
grad det gør dem utrygge. Der er spurgt til: 1) hensynsløs kørsel i bil eller på scooter, knallert
m.v., 2) grupper af børn og unge, der hænger ud, 3) rocker- og bandeaktiviteter, 4) tilstede-
værelse af misbrugere, hjemløse og/eller psykisk syge, 5) personfarlig kriminalitet (f.eks.
vold, trusler, seksualforbrydelser), 6) anden kriminalitet (f.eks. indbrud, tyveri, hærværk, salg
af euforiserende stoffer), 7) andre typer af adfærd i borgerens nabolag. Borgere, der har sva-
ret, at de er utrygge ved ’andre typer af adfærd’, er blevet spurgt
til, hvilke typer af adfærd
der er tale om.
14
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0015.png
3.1
Hele Danmark
Figur 3.1.1 viser, hvor stor en andel af borgerne i hele Danmark, der ved målingerne i 2013 -
2019 og 2021 svarer, at de grundlæggende føler sig trygge eller utrygge i deres nabolag.
Figuren viser, at 88,1 pct. af de adspurgte i 2021 angiver at være trygge i deres nabolag.
Andelen, der i 2021 angiver, at de grundlæggende er trygge i deres nabolag, er statistisk
signifikant større end i den forrige måling (2019) og end i de tre år forinden (2016 -2018
samlet set). Der er dog ingen statistisk signifikant forskel mellem 2021 og periodens første
tre målinger (2013-2015 samlet set).
Betragtes i stedet utrygheden, viser en sammenligning mellem de seneste år, at andelen af
borgere, der i 2021 angiver, at de grundlæggende er utrygge i deres nabolag, er statistisk
signifikant mindre end ved målingen i 2019.
Figur 3.1.1
Borgerens grundlæggende tryghed i deres nabolag, hele Danmark, 2013-2019 og 2021, procent.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
88,4 86,8 89,3 89,1
85,7 86,5 85,6
88,1
4,3 4,5 4,9 4,4 4,9 4,4 5,4
4,3
7,1 8,5 5,6 6,4
9,2
8,8 9,0
7,4
Tryg
2013
2014
2015
Hverken/eller
2016
2017
2018
2019
2021
Utryg
Spørgsmål:
”På en skala fra 1-7,
hvor 1 er
’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg
i mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I fi
guren er
svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres
nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.
15
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0016.png
De adspurgte personer er også blevet spurgt, om de føler sig trygge eller utrygge på bestemte
typer af steder i deres nabolag.
5
Figur 3.1.2 viser, at de adspurgte hyppigst angiver at føle sig utrygge på stationer og ved
stoppesteder samt på stier i deres nabolag. Omvendt er det relativt få, der angiver, at de er
utrygge i deres egen bolig. Samlet set er det omtrent en tredjedel af borgerne, der angiver, at
de føler sig utrygge på mindst én type af sted.
Figur 3.1.2
Andel, der føler sig utrygge på forskellige typer af steder, hele Danmark, 2021, procent
25
20,7
20
15
11,6
10
7,4
2,0
I din bolig
På gaden
På stier
På pladser og
torve
I opgange
I grønne
områder,
parker,
legepladser
På stationer Andre steder i
og ved
dit nabolag
stoppesteder
8,4
11,7
21,2
9,3
5
0
Spørgsmål: De syv første kategorier er belyst på baggrund af spørgsmålet
”Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende steder i dit
nabolag?”. Dette
spørgsmål har været
muligt at besvare med ”Meget tryg”, ”Tryg”, ”Utryg”, ”Meget utryg”, ”Ved ikke” eller ”Ikke
relevant (findes ikke i mit nabolag)”.
Figuren viser andelen, der har svaret ”Utryg” eller ”Meget utryg”.
Den sidste kategori er belyst på
baggrund af spørgsmålet ”Er
der andre steder i dit nabolag, hvor du føler dig utryg?”
og dette spørgsmål kan besvares med
et ja eller et
nej.
Note: Andelene i de syv første kategorier i figuren er beregnet blandt de personer, der ikke har markeret, at den givne type af sted ikke er
relevant.
De 9,3 pct. af de adspurgte, der angiver, at de finder
andre typer af steder
i deres nabolag
utrygge, er blevet spurgt, hvilke typer af steder der er tale om. Respondenterne har kunnet
besvare dette spørgsmål via åbne tekstfelter/svarmuligheder, hvor det har været muligt at
nævne flere typer af steder, se også afsnit 2.1. Der er relativ stor spredning i besvarelserne,
idet de enkelte typer af steder nævnes af maksimalt godt 10 pct. af de respondenter, som har
5
Det har i denne sammenhæng været muligt for respondenten at angive, om det er relevant eller ej at
svare på
–
ud fra om den pågældende type af sted findes i personens nabolag. Personer, der har angivet,
at typen af sted ikke findes i deres nabolag, indgår ikke i beregningerne af utryghed for den pågældende
type af sted.
16
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0017.png
angivet, at de er utrygge andre typer af steder i deres nabolag. En del af disse respondenter
nævner typer af steder, der falder under én af de i forvejen eksisterende kategorier, som også
fremgår af figur 3.1.2
–
i særdeleshed gader, grønne områder m.v., stationer og stoppesteder
samt stier. Derudover nævnes forholdsvis hyppigt steder med en ringe grad af naturlig over-
vågning (som tunneler, baggårde, P-kældre og gyder). Relativt mange nævner også butikker
og centre eller offentlige steder som strande, havne eller sportspladser. Det hænder også, at
borgerne nævner belastede boligområder eller områder i relation til skoler, biblioteker, klub-
ber eller øvrige institutioner, hvor unge ofte færdes.
Den tredjedel af borgerne, der har givet udtryk for, at de finder mindst en type af sted utrygt,
er blevet spurgt, hvad der er de væsentligste årsager til, at de føler sig utrygge. Også dette
spørgsmål kunne besvares via åbent tekstfelt/svarmulighed med mulighed for angivelse af
flere årsager. Borgerne har her oplyst om blandt andet karakteristika ved stederne, forekom-
sten af kriminalitet eller anden adfærd, tilstedeværelse af grupper, forhold ved borgerne selv
eller samfundsforhold. Det bemærkes, at der også er relativ stor spredning i disse besvarelser.
Boks 3.1 viser en oversigt over, hvilke typer af årsager borgerne har angivet for, at de føler
sig utrygge på bestemte steder.
Boks 3.1.
Borgernes årsager til, at de føler sig utrygge
6
Mange borgere besvarer spørgsmålet om årsager til utryghed ved at
beskrive karakteristika ved stederne.
Bor-
gerne nævner hyppigst, at mørke eller dårlig belysning spiller en rolle for, at de føler sig utrygge på de givne
steder, ligesom en del borgere også fremhæver steder, der forekommer øde, eller hvor man færdes alene. En
mindre gruppe af borgere fremhæver også karakteristika ved stederne såsom en ringe grad af naturlig overvåg-
ning, eller at der ikke findes flugtveje.
Borgerne nævner også
forekomsten af kriminalitet.
En del af disse borgere omtaler personfarlig kriminalitet som
vold, trusler, røveri, knivstikkeri og skyderier. Nogle borgere nævner personlige erfaringer med at være udsat for
personfarlig kriminalitet. Andre borgere nævner, at personfarlig kriminalitet er forekommet i deres nabolag, uden
at de personligt har været udsat. Forekomsten af sådan kriminalitet kan i sig selv lede til utry ghed, men flere
borgere angiver også, at de frygter, at det i fremtiden vil ramme dem selv eller deres nærmeste . En mindre andel
af de personer, der omtaler personfarlig kriminalitet, omtaler specifikt risikoen for seksua lforbrydelser såsom
voldtægt m.v. Der er også en del af de borgere, der nævner forekomsten af kriminalitet som utryghedsskabende,
som beskriver kriminalitet, der ikke er personfarlig. Her nævnes typisk risikoen for eller forekomsten af indbrud
og/eller hærværk, samt at der foregår salg af euforiserende stoffer i nabolaget.
6
Det er ikke muligt at knytte de oven for nævnte årsager til utryghed til de enkelte typer af steder, jf. figur 3.1.2.
Det skyldes, at de enkelte personer kan have angivet utryghed på mere end én type af sted. Der er alene still et ét
åbent spørgsmål om årsager til utryghed, og besvarelsen af dette kan derfor vedrøre flere forskellige typer af steder.
17
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0018.png
Boks 3.2. - fortsat
Borgernes årsager til, at de føler sig utrygge
Borgerne nævner derudover
typer af adfærd, der ikke nødvendigvis er kriminaliserede,
men som kan være det i
visse tilfælde. Hyppigt nævnes personer, der
–
typisk ved festlige lejligheder og lignende
–
er påvirkede af enten
alkohol eller narkotika, herunder i nogle tilfælde også disses utilregnelige, hensynsløse eller larmende adfærd.
Omtrent ligeså mange nævner hensynsløs eller farlig kørsel. En del borgere nævner også forekomsten af larm fra
eksempelvis fester, skænderier eller ukendte lyde, eksempelvis brag der kunne tænkes at være skud. Nogle bor-
gere nævner chikanerende adfærd, som tilråb og provokationer, mens andre også nævner decideret aggressiv eller
truende adfærd, som i nogle tilfælde stammer fra grupper af personer. Nogle nævner at blive antastet eller blive
fulgt efter.
Mange borgere nævner også
tilstedeværelsen af visse personer.
Ofte er der tale om, at borgerne omtaler grupper
af personer, typisk yngre mænd, der mødes i det offentlige rum. Grupperne beskrives i visse tilfælde som, at de
blot hænger ud, men nogle borgere fremhæver også, at visse grupper har aggressiv eller chik anerende adfærd,
eller at de har kendskab til/en antagelse om, at grupperne begår kriminalitet. En andel af borgerne fremhæver
også utryghed ved udlændinge eller personer med anden etnisk herkomst end dansk, udsatte borgere såsom mis-
brugere, hjemløse og/eller psykisk syge, unge mennesker, rocker- og bandegrupperinger, ukendte personer i na-
bolaget, personer der antages at være kriminelle eller bestemte naboer/andre personer i lokalområdet og konflik-
ter med disse.
En mindre andel af
borgerne har fremhævet egne personkarakteristika,
som forklaring på deres utryghed, idet
de ofte angiver, at det er forhold, der gør dem sårbare eller udsatte. Hyppigt fremhæver borgerne forhold relateret
til køn, idet nogle borgere angiver, at de føler sig udsatte i kraft af, at de er kvinder, eller at de føler sig utrygge
ved mænd/mænds adfærd.
7
Andre borgere fremhæver, at de føler sig udsatte i kraft af eksempelvis deres alder,
et handikap eller en sygdom, eller fordi de føler sig udsat for diskrimination.
Desuden nævner nogle borgere en række
forhold relateret til samfundet og samfundsinstitutioner.
Nogle borgere
nævner, at de ikke har tillid til, at politiet kan eller vil løse de problemer med kriminalitet m.v., som borgerne
oplever.
8
En mindre gruppe nævner også, at de ikke føler, at de har kendskab til, sammenhold med eller tillid til
mennesker omkring dem, mens nogle også nævner, at man ikke kan have tillid til, at fremmede vil gribe ind, hvis
de er vidner til kriminalitet. En gruppe af borgere nævner også, at de er utrygge grundet historier, som de hører
om i medierne.
7
Det kan i tillæg til dette bemærkes, at det i ingen tilfælde er mænd, der angiver nogle af de forhold, som
tolkes som relevante for denne kategori. Desuden er det helt overvejende kvinder, der jf. det ovenstående
angiver risikoen for seksualforbrydelser såsom voldtægt, og disse forbrydelser nævnes ofte i en kontekst
af køn.
8
Nogle borgere forklarer deres manglende tillid til politiet med egne eller andres erfaringer, mens andre
på mere generel vis tilkendegiver, at deres utryghed skyldes politiets manglende evne eller vilje til at
håndtere problemer med kriminalitet m.v. Borgerne nævner eksempelvis, at politiet ikke er synligt, at
politiet er for langt væk/for lang tid om at komme, at politiet mangler ressourcer eller ikke vil prioritere de
opgældende problematikker.
18
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0019.png
Der er også spurgt til, om respondenterne har oplevet bestemte typer af adfærd i deres nabo-
lag, og
–
hvis de har
–
i hvilken grad den givne type af adfærd gør dem utrygge.
Figur 3.1.3 viser andelen af de adspurgte, der angiver, at de har oplevet visse typer af adfærd
i deres nabolag. Mere end halvdelen af de adspurgte angiver, at de har oplevet hensynsløs
kørsel i bil eller på scooter, knallert. Tilsvarende gælder for anden, ikke -personfarlig krimi-
nalitet i nabolaget. Omtrent to ud af fem borgere angiver også at have oplevet grupper af børn
og unge, der hænger ud i deres nabolag, mens cirka tre ud af ti angiver, at de har oplevet til-
stedeværelse af misbrugere, hjemløse og/eller psykisk syge i deres nabolag. Færrest angiver,
at de i deres nabolag har oplevet personfarlig kriminalitet, rocker - og bandeaktiviteter eller
andre typer af adfærd, der gør dem utrygge.
Figur 3.1.3
Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, hele Danmark, 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Hensynsløs kørsel Grupper af børn
i bil eller på
og unge, der
scooter, knallert
hænger ud
mv.
Rocker- og
Tilstedeværelse af
bandeaktiviteter
misbrugere,
hjemløse og/eller
psykisk syge
Personfarlig
kriminalitet
Anden
kriminalitet
60,1
52,3
41,7
29,5
11,3
12,5
7,9
Andre typer af
adfærd , der gør
dig utryg
Spørgsmål: ”Utryghed og frygt for kriminalitet kan også skyldes forskellige typer af adfærd. Nu kommer der nogle spørgsmål ti
l typer
af adfærd, der kan forekomme i dit nabolag. Har du oplevet [type af adfærd] i dit
nabolag?”
De borgere, der angiver, at de havde oplevet
andre typer af adfærd,
der gør dem utrygge, har
haft mulighed for i åbne tekstfelter/svarmuligheder at angive, hvilke typer af adfærd det dre-
jer sig om. Borgerne kan her angive flere typer af adfærd.
9
Forholdsvis ofte nævner respon-
denterne typer af adfærd, der falder under én af de i forvejen eksisterende kategorier i figur
9
Kodningen af disse besvarelser svarer i store træk til kodningen af det allerede belyste spørgsmål om,
hvad der var årsagen til, at borgerne følte sig utrygge, jf. også Boks 3.1.
19
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0020.png
3.1.3
–
herunder i særdeleshed såvel personfarlig som anden kriminalitet, men også hensyn-
sløs kørsel, grupper af børn og unge
10
, der hænger ud, samt tilstedeværelsen af misbrugere,
hjemløse og psykisk syge. Respondenterne nævner også i flere tilfælde typer af adfærd, der
ikke nødvendigvis er kriminaliserede, men som kan være det i visse tilfælde. Dette er hyppigt
larm og personer, der
–
typisk ved festlige lejligheder og lignende
–
er påvirket af alkohol
eller narkotika, men kan også være chikanerende eller aggressiv adfærd, ligesom uvedkom-
mende kørsel ved borgerens bolig (evt. i biler med udenlandsk indregistrering) nævnes, h vil-
ket typisk sker i en kontekst af risiko for indbrud. Det hænder også, at der i besvarelserne
nævnes tilstedeværelsen af bestemte personer eller grupper af personer. Ofte nævnes i disse
besvarelser udlændinge eller personer med anden etnisk herkomst end dansk, bestemte na-
boer/andre personer i lokalområdet og konflikter med disse samt ukendte personer i nabola-
get.
10
Det fremgår ikke i alle tilfælde klart, hvor gamle de personer, der hænger ud, menes at være. I en del
tilfælde angives, at der er tale om unge. Det antages, at størsteparten af personerne vil kunne karakteri-
seres som børn og unge.
20
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0021.png
Figur 3.1.4 viser, i hvilket omfang personer, der, jf. figur 3.1.3, angiver at have oplevet visse
typer af adfærd i deres nabolag, føler sig utrygge ved disse typer af adfærd. Figuren viser, at
de typer af adfærd, som typisk opleves
meget utrygt,
er personfarlig kriminalitet og rocker-
og bandeaktiviteter.
Figur 3.1.4 viser også, at borgerne typisk angiver, at det gør dem
lidt utrygge,
hvis de har
oplevet hensynsløs kørsel, anden kriminalitet, tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse, og/el-
ler psykisk eller grupper af børn og unge, der hænger ud i deres nabolag.
Betragtes de forskellige typer af oplevet adfærd ud fra andelen af borgere, som angiver, at
det
slet ikke gør dem utrygge,
er denne andel relativt stor, for så vidt angår børn og unge, der
hænger ud og tilsvarende gælder
–
dog i knap så udtalt grad
–
for tilstedeværelse af misbru-
gere, hjemløse og/eller psykisk syge.
Figur 3.1.4
Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, hele Danmark, 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
67,0
56,8
48,8
42,0
25,9
15,8
7,0
27,4
9,2
59,9
51,7
43,2
21,1
64,9
18,9
5,1
Personfarlig
kriminalitet
25,9
9,0
Anden kriminalitet
Hensynsløs kørsel Grupper af børn og
Rocker- og
Tilstedeværelse af
i bil eller på
unge, der hænger bandeaktiviteter
misbrugere,
scooter, knallert
ud
hjemløse og/eller
mv.
psykisk syge
Meget utryg
Lidt utryg
Slet ikke
Spørgsmål:
”I hvilken grad gør det dig utryg?”. Svarmulighederne er ”
I meget høj grad”,
”I
høj grad”
(i figuren grupperet i kategorien
”Meget utryg”), ”I
nogen grad”,
”I
mindre grad”
(i figuren grupperet i kategorien ”Lidt utryg”), og ”Slet
ikke”.
Note: Spørgsmålene er alene stillet til de personer, der har angivet, at den givne type af adfærd forekommer i deres nabolag.
21
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0022.png
3.2
Karakteristika ved borgere og tryghed
I dette afsnit belyses, om der er nogle borgere
–
ud fra opdeling efter køn, alder, efter be-
skæftigelse eller uddannelse
–
som i større omfang end andre er trygge eller utrygge.
3.2.1
Køn
Figur 3.2.1 viser andelen af mænd og kvinder i hele Danmark, der har angivet, at de grund-
læggende føler sig trygge eller utrygge i deres nabolag. Figuren viser, at det er 89,8 pct. af
mænd, der angiver, at de føler sig trygge i deres nabolag, mens det gælder 86,9 pct. af kvin-
derne. Denne forskel er statistisk signifikant. Omvendt er det en større andel af kvinder end
mænd, der angiver, at de hverken føler sig trygge eller utrygge i deres nabolag, mens der ikke
er en statistisk signifikant forskel på andelen af kvinder og mænd, der angiver, at de grund-
læggende føler sig utrygge i deres nabolag.
11
Figur 3.2.1
Borgerens grundlæggende tryghed i deres nabolag, fordelt efter køn, hele Danmark, 2021, procent.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
89,8
86,9
3,3
5,2
6,9
7,7
Tryg
Hverken eller
Mænd
Kvinder
Utryg
Spørgsmål:
”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i
mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I figuren er
svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres
nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.
Den målte forskel mellem mænd og kvinders grundlæggende tryghed i deres nabolag er for-
holdsvis lille sammenlignet med de forskelle i mænd og kvinders tryghed, der findes i andre
undersøgelser, ligesom disse undersøgelser typisk også finder statistisk signifikante forskelle
11
32 respondenter har angivet, at deres køn er et andet end mand eller kvinde. Denne gruppe er karak-
teriseret ved, at en betydeligt mindre andel er trygge og en betydeligt større andel er utrygge, sammen-
lignet med henholdsvis mænd og kvinder.
22
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
på andelen af mænd og kvinder, der føler sig utrygge (Ribe 2021; Andersen et al. 2021; Pe-
dersen et al. 2021). Forskellen mellem resultater i de enkelte spørgeskemaundersøgelser er
antageligvis i et vist omfang påvirket af, at der anvendes forskellige spørgsmålsformulerin-
ger, som vedrører andre typer af situationer eller steder. I andre undersøgelser belyses bor-
gerens utryghed eksempelvis ved at spørge til, om de er trygge eller utrygge ved at færdes
alene efter mørkets frembrud, eller om de bekymrer sig om deres personlige risiko for at blive
udsat for kriminalitet. I Københavns Kommunes Tryghedsundersøgelse spørges borgerne til,
hvor trygge eller utrygge de er i deres nabolag, og her ses ikke en forskel mellem mænd og
kvinders utryghed, mens der ses en forskel, når et tilsvarende spørgsmål stilles i relation til
tryghed og utryghed ved at færdes i nabolagets udendørsarealer i aften- og nattetimerne (Epi-
nion 2021).
23
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0024.png
Forskellene mellem mænd og kvinder er da også større i denne undersøgelse, når de spørges
til utryghed på bestemte steder, se også figur 3.2.2.
12
Figuren viser, at andelen af kvinder, der føler sig utrygge, er større end andelen af mænd på
alle de nævnte typer af steder med undtagelse af borgerens egen bolig. For nogle typer af
steder er denne forskel meget markant. Det gælder blandt andet for stier, opgange og grønne
områder m.v., hvor andelen af kvinder, der føler sig utrygge, er mindst dobbelt så stor som
andelen af mænd, der føler sig utrygge.
Figur 3.2.2
Andel, der føler sig utrygge på forskellige typer af steder fordelt efter køn, hele Danmark, 2021, procent
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
28,3
26,2
15,2
6,7
9,8
7,5
7,2
15,6
15,5
11,3
6,9
1,8 2,2
I din bolig
5,8
8,8
11,9
På gaden
På stier
På pladser og
torve
I opgange
I grønne
områder,
parker,
legepladser
På stationer Andre steder i
og ved
dit nabolag
stoppesteder
Mænd
Kvinder
Spørgsmål: De syv første kategorier er belyst på baggrund af spørgsmålet
”Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende steder i dit
nabolag?”. Dette
spørgsmål har været
muligt at besvare med ”Meget tryg”, ”Tryg”, ”Utryg”, ”Meget utryg”, ”Ved ikke” eller ”Ikke
relevant (findes ikke i mit nabolag)”.
Figuren viser andelen, der har svaret ”Utryg” eller ”Meget utryg”.
Den sidste kategori er belyst på
baggrund af spørgsmålet ”Er
der andre steder i dit nabolag, hvor du føler dig utryg?”
og dette spørgsmål kan besvares med et ja eller et
nej.
Note: Andelene i de syv første kategorier i figuren er beregnet blandt de personer, der ikke har markeret, at den givne type af sted ikke er
relevant.
Personer, der, jf. figur 3.2.2, angiver, at der er
andre steder
i deres nabolag, hvor de er
utrygge, har haft mulighed for at beskrive, hvilke typer af steder det drejer sig om. Både
mænd og kvinder nævner her forholdsvis ofte typer af steder, der er omfattet af de i forvejen
eksisterende kategorier i figur 3.2.2, herunder utryghed på gaden, i grønne områder m.v., ved
12
Det har været muligt for respondenten at angive, om spørgsmålet er relevant eller ej at svare på, ud
fra om den pågældende type af sted findes i personens nabolag. Personer, der har angivet , at typen af
sted ikke findes i deres nabolag, indgår ikke i beregningerne.
24
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
stationer og stoppesteder samt for kvinder også stier. Derudover nævner kvinder hyppigt
utryghed på steder med ringe naturlig overvågning som tunneler, baggårde, P-kældre og gy-
der, utryghed på andre offentlige steder som strande, havne eller sportspladser, samt utryghed
i butikker og centre. De mænd, der siger, at de er utrygge på andre steder, nævner hyppigt
utryghed i butikker og centre, at deres utryghed er generel og ikke vedrører konkrete typer a f
steder, samt utryghed på steder med ringe naturlig overvågning, på andre offentlige steder og
i belastede boligområder.
De adspurgte, der har givet udtryk for, at de finder mindst en type af sted utrygt, er blevet
spurgt, hvad der er årsagen til, at de føler sig utrygge. Mænd og kvinder nævner her overord-
net set typisk de samme typer af forhold, men i noget forskelligt omfang. Kvinder nævner
hyppigt, at de er utrygge på steder, der er mørke eller dårligt belyste. Kvinder nævner også
forekomsten af kriminalitet, hvor personfarlig kriminalitet nævnes lidt oftere end anden kri-
minalitet. Endelig nævner kvinder også tilstedeværelsen af visse personer, her typisk grupper
af personer, der hænger ud. Mænd nævner hyppigt tilstedeværelse af visse personer, herunder
særligt udlændinge eller personer med anden etnisk herkomst end dansk, samt grupper af
personer, der hænger ud. Dernæst nævnes også forholdsvis ofte forekomsten af kriminalitet,
hvor personfarlig kriminalitet og anden kriminalitet nævnes omtrent lige ofte . Desuden næv-
ner relativt mange mænd også forekomsten af adfærd, der ikke nødvendigvis er kriminalise-
ret, herunder eksempelvis hensynsløs kørsel.
25
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0026.png
Figur 3.2.3 viser andelen af mænd og kvinder, der angiver, at de har oplevet visse typer af
adfærd i deres nabolag. I store træk er fordelingen ens i forhold til, hvilke typer af adfærd
mænd og kvinder angiver at have oplevet i deres nabolag. Det er dog en større andel af kvin-
der end af mænd, der angiver at have oplevet tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse og/eller
psykisk syge i deres nabolag samt andre typer af adfærd, der gør dem utrygge. Der er også
en tendens til, at en større andel af kvinder end af mænd angiver at have oplevet hensynsløs
kørsel, mens der omvendt er en tendens til, at en større andel af mænd end af kvinder angiver
at have oplevet rocker- og bandeaktiviteter.
Figur 3.2.3
Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag fordelt efter køn, hele Danmark, 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
59,2
61,0
40,8 42,5
26,3
12,2 10,6
32,2
12,0 12,8
51,4 53,2
6,2 9,3
Anden
kriminalitet
Andre typer af
adfærd , der gør
dig utryg
Hensynsløs kørsel Grupper af børn
i bil eller på
og unge, der
scooter, knallert
hænger ud
mv.
Rocker- og
Tilstedeværelse af
bandeaktiviteter
misbrugere,
hjemløse og/eller
psykisk syge
Personfarlig
kriminalitet
Mænd
Kvinder
Spørgsmål: ”Utryghed og frygt for kriminalitet kan også
skyldes forskellige typer af adfærd. Nu kommer der nogle spørgsmål til typer
af adfærd, der kan forekomme i dit nabolag. Har du oplevet [type af adfærd] i dit nabolag?”
Blandt både de kvinder og mænd, der har angivet, at de har oplevet
andre typer af adfærd
i
deres nabolag, der gør dem utrygge, angives hyppigt, at der er tale om typer af adfærd, der
hører under én af de i forvejen eksisterende kategorier, jf. figur 3.2.3, herunder ofte person-
farlig og anden kriminalitet (begge angives noget hyppigere af kvinder end af mænd) samt
hensynsløs kørsel og grupper af børn og unge, der hænger ud. Derudover angiver både mænd
og kvinder forholdsvist hyppigt typer af adfærd, der ikke nødvendigvis er kriminaliserede,
men som kan være det, herunder larm fra eksempelvis fester, skænderier eller ukendte lyde
samt personer, der
–
typisk ved festlige lejligheder og lignende
–
er påvirkede af alkohol eller
narkotika. Blandt disse typer af adfærd angiver kvinder også forholdsvist ofte chikanerende
adfærd, eller at nogen er fulgt efter dem. Både kvinder og mænd angiver også utryghed ved
tilstedeværelsen af visse personer. For kvinder er disse personer ofte naboer eller personer,
der er ukendte i nabolaget, mens det for mænd ofte er udlændinge eller personer med anden
etnisk herkomst end dansk.
26
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0027.png
Figur 3.2.4 viser, i hvilket omfang mænd, der, jf. figur 3.2.3, angiver at have oplevet visse
typer af adfærd i deres nabolag, føler sig utrygge ved disse typer af adfærd. Figur 3.2.5 viser
tilsvarende for kvinder.
Figur 3.2.4
Andel af mænd, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, hele Danmark, 2021, pro-
cent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
68,4
53,1
33,4
22,5
9,1
13,5
12,3
25,5
15,9
8,9
Personfarlig
kriminalitet
58,6
46,0
41,7
47,4
43,7
67,2
19,4
13,3
Hensynsløs kørsel Grupper af børn og
Rocker- og
Tilstedeværelse af
i bil eller på
unge, der hænger bandeaktiviteter
misbrugere,
scooter, knallert
ud
hjemløse og/eller
mv.
psykisk syge
Meget utryg
Lidt utryg
Slet ikke
Anden kriminalitet
Figur 3.2.5
Andel af kvinder, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, hele Danmark, 2021,
procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
66,0
59,8
51,5
42,4
60,9
58,1
40,1
63,0
28,7
17,7
5,2
22,5
6,1
24,8
31,2
14,2
1,8
Personfarlig
kriminalitet
5,4
Anden kriminalitet
Hensynsløs kørsel Grupper af børn og
Rocker- og
Tilstedeværelse af
i bil eller på
unge, der hænger bandeaktiviteter
misbrugere,
scooter, knallert
ud
hjemløse og/eller
mv.
psykisk syge
Meget utryg
Lidt utryg
Slet ikke
Spørgsmål:
”I hvilken grad gør det dig utryg?”. Svarmulighederne er ”I meget høj grad”, ”I høj grad” (i figuren grupperet i kategorien
”Meget utryg”), ”I nogen grad”, ”I mindre grad” (i figuren grupperet i kategorien ”Lidt utryg”), og ”Slet ikke”.
Note: Spørgsmålene er alene stillet til de personer, der har angivet, at den givne type af adfærd forekommer i deres nabolag.
27
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
Figur 3.2.4 og 3.2.5 viser, at det overordnet set er de samme tendenser, der gør sig gældende
med hensyn til, hvilke typer af adfærd der henholdsvis hyppigt og sjældent leder til, at mænd
og kvinder føler sig meget utrygge, lidt utrygge eller slet ikke utrygge derved.
Mænd og kvinder, der har oplevet de nævnte typer af adfærd, adskiller sig dog fra hinanden
ved, at:
•
flere kvinder end mænd angiver at være meget utrygge ved
hensynsløs kørsel,
mens
færre kvinder end mænd angiver slet ikke at være utrygge derved. Der er også en
tendens til, at flere kvinder end mænd angiver at være lidt utrygge ved hensynsløs
kørsel.
•
flere kvinder end mænd angiver at være meget utrygge eller lidt utrygge ved
grup-
per af børn og unge, der hænger ud.
Omvendt angiver færre kvinder end mænd, at
de slet ikke er utrygge derved.
•
•
der er en tendens til, at flere mænd end kvinder angiver slet ikke at være utrygge
ved
rocker- og bandeaktiviteter.
flere kvinder end mænd angiver at være meget utrygge ved tilstedeværelsen af
mis-
brugere, hjemløse og/eller psykisk syge,
mens færre kvinder end mænd angiver slet
ikke at være utrygge derved.
•
flere kvinder end mænd angiver at være meget utrygge ved
personfarlig krimina-
litet,
mens færre kvinder end mænd angiver slet ikke at være utrygge derved. Der
er også en tendens til, at flere kvinder end mænd angiver at være lidt utrygge ved
personfarlig kriminalitet.
•
flere kvinder end mænd angiver at være meget utrygge ved
anden kriminalitet,
mens færre kvinder end mænd angiver at være lidt utrygge eller slet ikke utrygge
derved.
28
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0029.png
3.2.2
Alder
Figur 3.2.6 viser andelen af borgere i hele Danmark, der har angivet, at de grundlæggende
føler sig trygge eller utrygge i deres nabolag, fordelt efter alder. Figuren viser, at det er en
større andel af de ældre end de yngste, der angiver, at de føler sig trygge i deres nabolag, idet
det gælder 84,7 pct. af de 15-29-årige, 88,2 pct. af de 30-49-årige og 91,1 pct. af de borgere,
der er 65 år eller ældre. Forskellene er statistisk signifikante.
Betragtes i stedet utrygheden, så er andelen af personer, der er 65 år eller ældre, som grund-
læggende er utrygge i deres nabolag, statistisk signifikant mindre end den tilsvarende andel
blandt borgere i aldersgrupperne 15-29 år og 30-64 år. På dette punkt adskiller de 15-29-årige
og de 30-64-årige sig ikke statistisk signifikant fra hinanden.
Figur 3.2.6
Borgerens grundlæggende tryghed i deres nabolag fordelt efter alder, hele Danmark, 2021, procent.
100
90
80
70
60
84,7
88,2
91,1
50
40
30
20
10
0
Tryg
15-29 år
Hverken/eller
30-64 år
65 år eller ældre
Utryg
6,8
4,1
2,5
8,4
7,6
6,0
Spørgsmål:
”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg
i mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I figuren er
svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres
nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.
Figur 3.2.7 angår andelen af personer i de enkelte aldersgrupper, der angiver, at de føler sig
utrygge på bestemte typer af steder. Figuren viser samlet set følgende:
•
•
Der er en tendens til, at flere 30-64-årige er utrygge i deres
egen bolig,
end det er
tilfældet blandt personer, som er 65 år eller ældre.
Det er en større andel af de 15-29-årige end personerne i de øvrige aldersgrupper,
der angiver, at de føler sig utrygge
på gaden, på stier
samt i
grønne områder, par-
ker og legepladser.
•
Det er en større andel af de 15-29-årige end af dem, der er 65 år eller ældre, som
angiver, at de føler sig utrygge
på pladser og torve.
Der er også en tendens til, at
flere 15-29-årige end 30-64-årige føler sig utrygge på pladser og torve.
29
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0030.png
•
Det er en større andel af de 15-29-årige end personerne i de øvrige aldersgrupper,
der angiver, at de føler sig utrygge
på stationer og ved stoppesteder.
Der er også
en tendens til, at flere 30-64-årige end personer, der er 65 år eller ældre, føler sig
utrygge på stationer og ved stoppesteder.
•
Det er en mindre andel af de personer, der er 65 år eller ældre, som er utrygge på
andre steder
i deres nabolag, end det er tilfældet for de 15-29-årige og de 30-64-
årige.
Figur 3.2.7
Andel, der føler sig utrygge på forskellige typer af steder fordelt efter alder, hele Danmark, 2021, procent
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
26,6
18,619,8
10,7
6,6 6,2
24,0
20,9
19,2
10,3
11,311,512,1
8,2 7,1
14,3
10,611,6
10,9 9,8
6,9
2,3
2,1 1,6
I din bolig
På gaden
På stier
På pladser og
torve
I opgange
I grønne
områder,
parker,
legepladser
På stationer Andre steder i
og ved
dit nabolag
stoppesteder
15-29 år
30-64 år
65 år eller ældre
Spørgsmål: De syv første kategorier er belyst på baggrund af spørgsmålet
”Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende steder i dit
nabolag?”. Dette
spørgsmål har været
muligt at besvare med ”Meget tryg”, ”Tryg”, ”Utryg”, ”Meget utryg”, ”Ved ikke” eller ”Ikke
relevant (findes ikke i mit nabolag)”.
Figuren viser andelen, der har svaret ”Utryg” eller ”Meget utryg”.
Den sidste kategori er belyst på
baggrund af spørgsmålet ”Er
der andre steder i dit nabolag, hvor du føler dig utryg?”
og dette spørgsmål kan besvares med et ja eller et
nej.
Note: Andelene i de syv første kategorier i figuren er beregnet blandt de personer, der ikke har markeret, at den givne type af sted ikke e r
relevant.
Personer, der jf. figur 3.2.7 angiver, at der er
andre steder
i deres nabolag, hvor de er utrygge,
har haft mulighed for at beskrive, hvilke typer af steder det drejer sig om. Uanset aldersgruppe
nævnes her forholdsvist ofte typer af steder, der er omfattet af de i forvejen eksisterende
kategorier, jf. figur 3.2.7, herunder oftest utryghed på gaden, i grønne områder m.v., på sta-
tioner og stoppesteder samt særligt for de 15-29-årige også stier. De 15-29-årige nævner der-
udover hyppigt, at dette er steder med ringe naturlig overvågning som tunneler, baggårde, P-
kældre og gyder, på andre offentlige steder som strande, havne og sportspladser samt områder
i relation til skoler, biblioteker, klubber eller øvrige institutioner, hvor unge ofte færdes. De
30-64-årige, der angiver, at de er utrygge på andre steder, nævner hyppigt utryghed på steder
med ringe naturlig overvågning, i butikker og centre samt på andre offentlige steder. De bor-
gere, der er 65 år eller ældre, nævner typisk, at utrygheden er ge nerel og ikke vedrører en
konkret type af sted, samt utryghed i butikker og centre og på steder med ringe naturlig over-
vågning.
30
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0031.png
De adspurgte, der har givet udtryk for, at de finder mindst en type af sted utrygt, er blevet
spurgt, hvad der er årsagen til, at de føler sig utrygge. De 15-29-årige nævner hyppigt fore-
komsten af kriminalitet, hvorunder personfarlig kriminalitet nævnes oftere end anden krimi-
nalitet. De 15-29-årige nævner ofte også tilstedeværelsen af visse personer, her typisk grup-
per af personer, der hænger ud. Endeligt nævnes utryghed ved steder, der er mørke eller dår-
ligt belyste. De 30-64-årige og de borgere, der er 65 år eller ældre, nævner hyppigt tilstede-
værelse af visse personer, herunder særligt grupper af personer, der hænger ud, men også
udlændinge eller personer med anden etnisk herkomst end dansk. Dernæst nævnes også for-
holdsvis ofte forekomsten af kriminalitet, hvor personfarlig kriminalitet og anden kriminalitet
angives omtrent lige ofte. Endeligt nævner borgerne i disse aldersgrupper også utryghed på
steder, der er mørke eller dårligt belyste.
Figur 3.2.8 angår andelen af borgere i de enkelte aldersgrupper, der har oplevet visse typer
af adfærd i deres nabolag. Figuren viser følgende:
•
Andelen af borgere, der har oplevet
grupper af børn og unge, som hænger ud i
deres nabolag,
tilstedeværelse af
misbrugere, hjemløse og/eller psykisk syge
samt
personfarlig kriminalitet,
er størst blandt de 15-29-årige, mindre blandt de 30-64-
årige og mindst blandt personer, der er 65 år eller ældre. Forskellene er i alle til-
fælde statistisk signifikante.
•
Det er en mindre andel af personer, som er 65 år eller ældre, end af personer i de
øvrige aldersgrupper, der har oplevet
hensynsløs kørsel, rocker- og bandeaktivite-
ter
samt
andre typer af adfærd,
der gør dem utryg, i deres nabolag.
•
Andelen af borgere, der har oplevet
anden kriminalitet
i deres nabolag, er størst
blandt de 50-64-årige, mindre blandt personer, der er 65 år eller ældre og mindst
blandt 15-29-årige. Forskellene er i alle tilfælde statistisk signifikante.
Figur 3.2.8
Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, fordelt efter alder, hele Danmark, 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
62,2 63,4
52,0
59,1
44,7
37,2
21,0
13,8 13,1
5,6
31,5
19,0
18,0
13,3
5,9
45,4
56,9
49,5
9,7 8,8
4,7
Hensynsløs kørsel Grupper af børn
i bil eller på
og unge, der
scooter, knallert
hænger ud
mv.
Rocker- og
Tilstedeværelse af
bandeaktiviteter
misbrugere,
hjemløse og/eller
psykisk syge
Personfarlig
kriminalitet
Anden
kriminalitet
Andre typer af
adfærd , der gør
dig utryg
15-29 år
30-64 år
65 år eller ældre
Spørgsmål: ”Utryghed og frygt for kriminalitet kan også skyldes forskellige typer af adfærd. Nu kommer der nogle
spørgsmål til typer
af adfærd, der kan forekomme i dit nabolag. Har du oplevet [type af adfærd] i dit nabolag?”
31
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
De borgere, der har angivet, at
andre typer af adfærd
gør dem utrygge, angiver uanset alders-
gruppe oftest, at der er tale om typer af adfærd, der hører under én af de i forvejen eksiste-
rende kategorier, jf. figur 3.2.8, herunder ofte personfarlig og anden kriminalitet (personfarlig
kriminalitet nævnes dog forholdsvist sjældent af personer, der er 65 år eller ældre, mens
denne gruppe ofte nævner indbrud) samt hensynsløs kørsel og grupper af børn og unge, der
hænger ud. Derudover angiver personer i alle tre aldersgrupper forholdsvist hyppigt typer af
adfærd, som ikke nødvendigvis er kriminaliserede, men som kan være det. Borgere i alle
aldersgrupper angiver, at dette kan være larm fra fester, skænderier eller ukendte lyde. Bor-
gere i alle aldersgrupper angiver også, at der kan være tale om personer, som
–
typisk ved
festlige lejligheder og lignende
–
er påvirkede af alkohol eller narkotika, men dette nævnes
hyppigst blandt de 15-29-årige og dem, der er 65 år eller ældre. De 15-29-årige nævner i
modsætning til de øvrige aldersgrupper også forholdsvist ofte udsathed for chikanerende ad-
færd. Omvendt nævner de 30-64-årige, og dem, der er 65 år eller ældre, forekomsten af uved-
kommende kørsel, typisk i en kontekst af risiko for indbrud. Endelig nævner borgerne uanset
aldersgruppe ofte tilstedeværelsen af visse personer, herunder udlændinge eller personer med
anden etnisk herkomst end dansk. De 30-64-årige nævner også relativt ofte utryghed ved
naboer eller andre personer, der bor i umiddelbar nærhed.
32
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0033.png
Figur 3.2.9 viser, i hvilket omfang borgere i alderen 15-29 år, der, jf. figur 3.2.8, angiver at
have oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag, føler sig utrygge ved disse typer af adfærd.
Figur 3.2.10 og 3.2.11 viser tilsvarende for de 30-64-årige og dem, der er 65 år eller ældre.
Figur 3.2.9
Andel af 15-29-årige, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, hele Danmark, 2021,
procent
100
80
60
40
20
0
72,3
17,2
10,5
49,839,5
10,7
50,5
37,5
12,0
58,5
24,0
17,5
57,0
39,5
3,5
Personfarlig
kriminalitet
57,8
32,4
9,8
Hensynsløs kørsel Grupper af børn og
Rocker- og
Tilstedeværelse af
i bil eller på
unge, der hænger bandeaktiviteter
misbrugere,
scooter, knallert
ud
hjemløse og/eller
mv.
psykisk syge
Meget utryg
Lidt utryg
Slet ikke
Anden kriminalitet
Figur 3.2.10
Andel af 30-64-årige, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, hele Danmark,
2021, procent
100
80
60
40
20
0
65,1
29,2
5,6
59,3
18,3
22,3
49,642,5
7,9
60,7
21,2
18,1
51,443,2
5,3
Personfarlig
kriminalitet
66,1
26,0
7,6
Hensynsløs kørsel Grupper af børn og
Rocker- og
Tilstedeværelse af
i bil eller på
unge, der hænger bandeaktiviteter
misbrugere,
scooter, knallert
ud
hjemløse og/eller
mv.
psykisk syge
Meget utryg
Lidt utryg
Slet ikke
Anden kriminalitet
Figur 3.2.11
Andel af personer, der er 65 år eller ældre, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge der-
ved, hele Danmark, 2021, procent
100
80
60
40
20
0
66,3
26,7
6,7
62,8
17,8
19,3
41,749,2
9,1
59,9
16,0
24,0
53,0
39,1
7,9
Personfarlig
kriminalitet
67,8
20,4
11,7
Hensynsløs kørsel Grupper af børn og
Rocker- og
Tilstedeværelse af
i bil eller på
unge, der hænger bandeaktiviteter
misbrugere,
scooter, knallert
ud
hjemløse og/eller
mv.
psykisk syge
Meget utryg
Lidt utryg
Slet ikke
Anden kriminalitet
Spørgsmål:
”I hvilken grad gør det dig utryg?”. Svarmulighederne er ”I meget høj grad”, ”I høj grad” (i figuren grupperet i kategorien
”Meget utryg”), ”I nogen grad”, ”I mindre grad” (i figuren grupperet i kategorien ”Lidt utryg”), og ”Slet ikke”.
Note: Spørgsmålene er alene stillet til de personer, der har angivet, at den givne type af adfærd forekommer i deres nabolag.
33
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
Samlet set viser figur 3.2.9, 3.2.10 og 3.2.11 følgende om de enkelte typer af aktiviteter:
•
Andelen af de 15-29-årige, der er meget utrygge ved
hensynsløs kørsel,
er mindre
end den tilsvarende andel blandt de øvrige aldersgrupper, ligesom det omvendt er
en større andel af de 15-29-årige end de øvrige aldersgrupper, der er lidt utrygge
eller slet ikke utrygge derved. Der er også en tendens til, at det er en større andel
af de 30-64-årige end af de, der er 65 år eller ældre, som er meget utrygge ved
hensynsløs kørsel.
•
Andelen af de 15-29-årige, der er meget utrygge ved
grupper af børn og unge, der
hænger ud,
er mindre end den tilsvarende andel blandt de øvrige aldersgrupper.
Det samme er tilfældet vedrørende andelen, der er lidt utrygge derved. Omvendt er
det en større andel af de 15-29-årige end de øvrige aldersgrupper, der slet ikke
utrygge derved.
•
•
Der er en tendens til, at det er en mindre andel af de 15-29-årige end af de, der er
65 år eller ældre, som er lidt utrygge ved
rocker- og bandeaktiviteter.
Andelen af de, der er 65 år eller ældre, der er meget utrygge ved
tilstedeværelsen
af misbrugere, hjemløse og/eller psykisk syge,
er mindre end den tilsvarende andel
blandt de øvrige aldersgrupper. Omvendt er det en større andel af de, der er 65 år
eller ældre, end af de øvrige aldersgrupper, der slet ikke er utrygge derved.
•
Andelen af de, der er 65 år eller ældre, der er meget utrygge ved
personfarlig kri-
minalitet,
er mindre end den tilsvarende andel blandt de øvrige aldersgrupper. Med
hensyn til andelen, der er lidt utrygge ved personfarlig kriminalitet, er den større
blandt personer, der er 65 år eller ældre, end blandt de 15-29-årige og den tenderer
til at være større end blandt de 30-64-årige. Det er også en større andel af de, der
er 65 år eller ældre, end af de 15-29-årige, der slet ikke er utrygge derved.
•
Andelen af 15-29-årige, der er meget utrygge ved
anden kriminalitet,
er større end
blandt de øvrige aldersgrupper, ligesom andelen af de 15-29-årige, der er lidt
utrygge ved anden kriminalitet, er mindre end blandt de øvrige aldersgrupper. Det
er også en større andel af de 30-64-årige end af de, der er 65 år eller ældre, som er
meget utrygge ved anden kriminalitet, mens det omvendt er en mindre andel af de
30-64-årige end af de, der er 65 år eller ældre, som slet ikke er utrygge ved anden
kriminalitet.
3.2.3
Beskæftigelse
Der kan konstateres forskelle i den oplevede tryghed ud fra de adspurgtes beskæftigelsessta-
tus, opdelt i henholdsvis personer i beskæftigelse, arbejdsløse m.v., studerende m.v. og pen-
sionister m.v. For studerende og pensionister er variationen dog i høj grad aldersbetinget og
sammenfaldende med resultaterne i det ovenstående afsnit, idet 91 pct. af de studerende m.v.
er 15-29 år, mens 83 pct. af pensionister m.v. er 65 år eller ældre. Resultaterne vedrørende
de studerende minder derfor i høj grad om resultaterne vedrørende de 15-29-årige, ligesom
resultaterne vedrørende pensionister i høj grad minder om resultaterne for personer, der er 65
år eller ældre, jf. afsnit 3.2.2.
Hovedparten af både personer i beskæftigelse og af de arbejdsløse m.v. er i aldersgruppen
30-64 år. En sammenligning af de to grupper viser, at det generelt set er en større andel af de
arbejdsløse m.v. end af personer i beskæftigelse, der angiver, at de føler sig utrygge, og en
34
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0035.png
tilsvarende mindre andel, der angiver at være trygge. Mere detaljeret viser en sammenligning
af de to grupper følgende:
•
Grundlæggende tryghed i nabolag: En mindre andel af de arbejdsløse m.v. end af
personer i beskæftigelse angiver, at de generelt føler sig trygge i deres nabolag.
Det modsatte gør sig gældende vedrørende utryghed.
•
Tryghed/utryghed bestemte typer af steder: En større andel af de arbejdsløse m.v.
end af personer i beskæftigelse angiver, at de føler sig utrygge i deres bolig, på
gaden, på stier, i grønne områder m.v. samt andre steder i deres nabolag. Der er
desuden tendens til det samme vedrørende utryghed på pladser og torve.
•
Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag: Det er en større andel af
de arbejdsløse m.v. end af personer i beskæftigelse, der har oplevet personfarlig
kriminalitet i deres nabolag. Tilsvarende tendens ses ved anden kriminalitet, tilste-
deværelse af misbrugere, hjemløse og/eller psykisk syge samt anden adfærd, der
gør borgerne utrygge i deres nabolag.
•
Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig
utrygge derved: Blandt personer i beskæftigelse og de arbejdsløse, der har oplevet
de typer af adfærd, der spørges til, er det en mindre andel af personerne i beskæf-
tigelse end af de arbejdsløse m.v., der er meget utrygge ved anden kriminalitet,
mens det omvendt er en større andel, der er lidt utrygge derved.
3.2.4
Uddannelse
Der kan også konstateres forskelle i tryghed på baggrund af, om borgerne har en videregående
uddannelse, en erhvervsuddannelse
13
, eller om de ikke har en kompetencegivende uddan-
nelse. Det bemærkes, at knap halvdelen af de borgere, der ikke har en kompetencegivende
uddannelse, er i aldersgruppen 15-29 år. Blandt de, der har en videregående uddannelse eller
en erhvervsuddannelse, er hovedparten i aldersgruppen 30-64 år. Resultaterne kan således i
et vist omfang også afspejle forskelle i gruppernes aldersfordelinger.
Overordnet set er der en tendens til, at en større andel af borgere uden en kompetencegivende
uddannelse end de øvrige grupper angiver, at de føler sig utrygge, mens det modsatte gør sig
gældende for borgere med videregående uddannelse. Mere detaljeret viser en sammenligning
af de tre grupper følgende:
•
Grundlæggende tryghed i nabolag: Det er en mindre andel af de borgere, der ikke
har en kompetencegivende uddannelse, end af de øvrige grupper, som angiver, at
de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Det er også en større andel af
borgere, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, end borgere, der har en
videregående uddannelse, som grundlæggende er utrygge i deres nabolag, ligesom
det er en tendens til det samme, når borgere uden kompetencegivende uddannelse
13
Kategorien omfatter i denne analyse også borgere med andre kompetencegivende uddannelser end
erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Det omfatter f.eks. uddannelser i forsvaret, politi,
kørelærer, lokomotivfører mm.
35
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0036.png
sammenlignes med borgere med erhvervsuddannelse, og når borgere med er-
hvervsuddannelse sammenlignes med borgere med videregående uddannelse.
•
Tryghed/utryghed bestemte typer af steder: Det er en større andel af borgere uden
kompetencegivende uddannelse end borgere med erhvervsuddannelse eller videre-
gående uddannelse, der angiver, at de føler sig utrygge i egen bolig, på gaden, på
stier samt på pladser og torve. Ligeledes er det en større andel af dem, der har
erhvervsuddannelse end af de personer, der har videregående uddannelse, der er
utrygge på gaden, på stier og på pladser og torve. Det er en mindre andel af borgere,
der har en videregående uddannelse end af andre borgere, der angiver, at de føler
sig utrygge i opgange, i grønne områder m.v. samt på stationer og ved stoppesteder.
Desuden er det en mindre andel af borgere, der har en erhvervsuddannelse end af
andre borgere, der angiver, at de føler sig utrygge på andre steder i deres nabolag.
•
Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag: Uddannelsesgrupperne
varierer også med hensyn til, hvilke typer af adfærd de angiver at have oplevet i
deres nabolag. Generelt set er det en forholdsvis stor andel af de borgere, der har
videregående uddannelse, som angiver, at de har oplevet de nævnte typer af adfærd.
•
Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føle r sig
utrygge derved: For flere typer af adfærd er det en mindre andel af borgere, der
ikke har en kompetencegivende uddannelse end af andre borgere, som føler sig
utrygge. Dette er ulig resultatet for den grundlæggende tryghed, hvor det er en
større andel af borgere uden kompetencegivende uddannelse generelt end borgere
med erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse, der er utrygge, jf. ovenfor.
36
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0037.png
3.3
SUB-områderne samlet set
Figur 3.3.1 viser, hvor stor en andel af borgerne i SUB-områderne samlet set der ved målin-
gerne i 2013-2019 og 2021 har svaret, at de grundlæggende føler sig trygge eller utrygge i
deres nabolag. Figuren viser, at det i 2021 er 70,0 pct. af borgerne i SUB -områderne, der
angiver, at de grundlæggende er trygge i deres nabolag. Denne andel er statistisk signifikant
mindre end blandt borgere i resten af Danmark, hvor det er 88,3 pct. af befolkningen, der
angiver, at de grundlæggende er trygge i deres nabolag.
Andelen af borgere i SUB-områderne, der er trygge i deres nabolag, ligger på samme niveau
i 2021 som ved målingen i 2019. Det samme gælder, når 2021 sammenlignes med resultaterne
fra de tidligere målinger inddelt i tre års intervaller (årene 2016-2018 samlet set samt årene
2013-2015 samlet set).
Betragtes i stedet utrygheden, viser en sammenligning mellem de seneste år, at andelen af
borgere i SUB-områderne, der i 2021 angiver, at de grundlæggende føler sig utrygge i deres
nabolag, ikke adskiller sig statistisk signifikant fra målingen i 2019.
Figur 3.3.1
Borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag, SUB-områderne, 2013-2019 og 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Tryg
2013
2014
2015
Hverken/eller
2016
2017
2018
2019
2021
Utryg
18,8
18,5
11,4
11,1 11,0 10,6 12,1 11,6 10,8
10,3
16,0 16,5
23,2
19,1 17,9
19,0
69,5 69,9
72,7 72,4
64,3
68,4
70,9
70,0
Spørgsmål:
”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i
mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I figuren er
svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres
nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.
Det bemærkes, at det ikke uden forbehold kan tolkes som en udvikling, når der observeres
forskelle over tid i andelen af borgere i SUB-områderne samlet set, der er trygge eller utrygge
i deres nabolag. Det skyldes, at det varierer fra år til år, hvilke områder der udgør SUB-
områder, ligesom den geografiske afgrænsning af de enkelte SUB -områder i visse tilfælde
ændrer sig. Forskelle over tid kan således også skyldes en ændret sammensætning af SUB -
områderne.
37
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0038.png
Figur 3.3.2 viser, hvor stor en del af borgerne i SUB-områderne og i resten af Danmark der
føler sig utrygge på bestemte typer af steder i deres nabolag.
14
Figur 3.3.2
Andel, der føler sig utrygge på forskellige typer af steder, SUB-områderne samlet set og resten af Danmark, 2021, procent
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
26,4
18,2
7,3
20,7
15,8
8,3
11,612,8
15,7
11,7
21,2 20,6
13,6
9,2
2,0
4,7
I din bolig
På gaden
På stier
På pladser og
torve
I opgange
I grønne
områder,
parker,
legepladser
På stationer Andre steder i
og ved
dit nabolag
stoppesteder
Resten af Danmark
SUB-områderne
Spørgsmål: De syv første kategorier er belyst på baggrund af spørgsmålet
”Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende steder i dit
nabolag?”. Dette
spørgsmål har været
muligt at besvare med ”Meget tryg”, ”Tryg”, ”Utryg”, ”Meget utryg”, ”Ved ikke” eller ”Ikke
relevant (findes ikke i mit nabolag)”.
Figuren viser andelen, der har svaret ”Utryg” eller ”Meget utryg”.
Den sidste kategori er belyst på
baggrund af spørgsmålet ”Er
der andre steder i dit nabolag, hvor du føler dig utryg?”
og dette spørgsmål kan besvares med et ja eller et
nej.
Note: Andelene i de syv første kategorier i figuren er beregnet blandt de personer, der ikke har markeret, at den givne type af sted ikke er
relevant.
For de fleste typer af steder gælder det, at der er en statistisk signifikant større andel af bor-
gerne i SUB-områderne end borgerne i resten af Danmark, som angiver, at de er utrygge. Det
gælder både i egen bolig, på gaden, på stier, på pladser og torve, i grønne områder, parker og
legepladser samt andre steder i nabolaget, mens der ikke er statistisk signifikant forskel for
de øvrige steder, dvs. i opgange og på stationer og ved stoppesteder.
De borgere i SUB-områderne, der har angivet, at de er utrygge på
andre steder,
angiver over-
ordnet set de samme typer af steder som borgerne i resten af Danmark, men i noget forskelligt
omfang. Borgerne i SUB-områderne angiver hyppigt, at de føler sig utrygge på steder med
ringe naturlig overvågning som tunneler, baggårde, P-kældre og gyder samt i butikker og
14
Det har været muligt at angive, om det er relevant eller ej for respondenten at svare på, ud fra om den
pågældende type af sted findes i personens nabolag. Personer, der har angivet at typen af sted ikke
findes i deres nabolag, indgår ikke i beregningerne af utryghed for den pågældende type af sted.
38
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0039.png
centre. Begge disse typer af steder nævnes af en noget større andel af borgere i SUB -områ-
derne end af borgere i resten af Danmark.
De adspurgte, der har givet udtryk for, at de finder mindst en type af sted utrygt, er blevet
spurgt, hvad de finder utrygt ved stedet. Svarene på dette fra borgerne i SUB-områderne
adskiller sig ikke markant fra svarene fra borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit 3.1. Bor-
gerne i SUB-områderne nævner hyppigt tilstedeværelsen af bestemte personer eller grupper,
herunder oftest grupper af personer, der hænger ud. Derudover nævnes også ofte forekomsten
af kriminalitet, herunder særligt personfarlig kriminalitet.
Figur 3.3.3 viser andelen af borgere i SUB-områderne og i resten af Danmark, der angiver,
at de har oplevet visse typer af adfærd. Det er en større andel af borgere i SUB-områderne
end i resten af Danmark, der har oplevet grupper af børn og unge, der hænger ud, rocker - og
bandeaktiviteter, tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse og/eller psykisk syge, personfarlig
kriminalitet og andre typer af adfærd, der gør dem utrygge. Forskellene er i alle disse tilfælde
statistisk signifikante. Omvendt er det en statistisk signifikant mindre andel af borgerne i
SUB-områderne end i resten af Danmark, der angiver, at de har oplevet andre former for
kriminalitet i deres nabolag.
Figur 3.3.3
Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, SUB-områderne samlet set og resten af Danmark, 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
71,4
60,1 61,4
52,4
41,5
32,4
11,1
29,4
12,4
38,9
23,5
7,9
Anden
kriminalitet
44,8
13,9
Hensynsløs kørsel Grupper af børn
i bil eller på
og unge, der
scooter, knallert
hænger ud
mv.
Rocker- og
Tilstedeværelse af
bandeaktiviteter
misbrugere,
hjemløse og/eller
psykisk syge
Personfarlig
kriminalitet
Andre typer af
adfærd , der gør
dig utryg
Resten af Danmark
SUB-områderne
Spørgsmål: ”Utryghed og frygt for kriminalitet kan også skyldes
forskellige typer af adfærd. Nu kommer der nogle spørgsmål til typer
af adfærd, der kan forekomme i dit nabolag. Har du oplevet [type af adfærd] i dit nabolag?”
De borgere, der angiver, at de har oplevet
andre typer af adfærd,
der gør dem utrygge, har i
åbne tekstfelter/svarmuligheder haft mulighed for at angive, hvilke typer af adfærd det drejer
sig om. Borgerne i SUB-områderne angiver her hyppigt typer af adfærd, der hører under én
af de allerede eksisterende kategorier, jf. figur 3.3.3, herunder ofte personfarlig og anden
39
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
kriminalitet (særligt personfarlig kriminalitet) samt grupper af børn og unge, der hænger ud.
Derudover angiver borgerne i SUB-områderne forholdsvis hyppigt typer af adfærd, der ikke
nødvendigvis er kriminaliserede, men som kan være det, herunder utryghed ved larm fra ek-
sempelvis fester, skænderier eller ukendte lyde, samt utryghed ved personer, der
–
typisk ved
festlige lejligheder og lignende
–
er påvirkede af alkohol eller narkotika. Desuden nævnes
utryghed ved tilstedeværelsen af visse personer, herunder udlændinge eller personer med an-
den etnisk herkomst end dansk.
40
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0041.png
Figur 3.3.4 viser, i hvilket omfang borgere i SUB-områder, der, jf. figur 3.3.3, angiver at
have oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag, føler sig utrygge ved disse typer af adfærd.
Figur 3.3.5 viser tilsvarende for borgere i resten af Danmark.
Figur 3.3.4
Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, SUB-områderne samlet set,
2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
56,5
33,6
49,3
23,6
9,7
26,8
56,9
36,9
53,4
31,4
15,2
6,1
59,0
45,247,1
35,3
5,4
Personfarlig
kriminalitet
7,6
Anden kriminalitet
Hensynsløs kørsel Grupper af børn og
Rocker- og
Tilstedeværelse af
i bil eller på
unge, der hænger bandeaktiviteter
misbrugere,
scooter, knallert
ud
hjemløse og/eller
mv.
psykisk syge
Meget utryg
Lidt utryg
Slet ikke
Figur 3.3.5
Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, resten af Danmark, 2021,
procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
67,1
56,9
48,6
42,1
25,8
15,7
7,0
27,4
9,3
60,0
51,6
43,4
21,0
18,9
5,1
65,0
25,8
9,0
Anden kriminalitet
Hensynsløs kørsel Grupper af børn og
Rocker- og
Tilstedeværelse af
i bil eller på
unge, der hænger bandeaktiviteter
misbrugere,
scooter, knallert
ud
hjemløse og/eller
mv.
psykisk syge
Meget utryg
Lidt utryg
Slet ikke
Personfarlig
kriminalitet
Spørgsmål:
”I hvilken grad gør det dig utryg?”. Svarmulighederne er ”I meget høj grad”, ”I høj grad” (i figuren grupperet i kategorien
”Meget utryg”), ”I nogen grad”, ”I mindre grad” (i figuren grupperet i kategorien ”Lidt utryg”), og ”Slet ikke”.
Note: Spørgsmålene er alene stillet til de personer, der har angivet, at den givne type af adfærd forek ommer i deres nabolag.
41
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
Figur 3.3.4 og 3.3.5 viser, at det overordnet set er de samme tendenser, der gør sig gældende
i SUB-områderne og i resten af Danmark med hensyn til, hvilke typer af adfærd der hen-
holdsvis hyppigt og sjældent leder til, at borgerne føler sig meget utrygge, lidt utrygge eller
slet ikke utrygge. For alle typer af adfærd er det en forholdsvis stor andel blandt borgere i
både SUB-områder og resten af Danmark, der har oplevet de pågældende typer adfærd i deres
nabolag, som angiver, at det gør dem
lidt utrygge.
En forholdsvis stor del af de borgere i både
SUB-områder og resten af Danmark, der har oplevet rocker- og bandeaktiviteter eller person-
farlig kriminalitet, angiver dog også, at det gør dem
meget utrygge.
Betragtes de forskellige
typer af oplevet adfærd ud fra andelen af borgere, som angiver, at det
slet ikke gør dem
utrygge,
er denne andel både i SUB-områderne og i resten af Danmark relativt stor, for så
vidt angår børn og unge, der hænger ud og tilsvarende gælder
–
dog i knap så udtalt grad
–
for tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse og/eller psykisk syge.
Borgerne i SUB-områderne, der har oplevet de nævnte typer af adfærd, adskiller sig fra bor-
gerne i resten af Danmark ved at:
•
•
•
flere angiver at være meget utrygge ved
hensynsløs kørsel,
færre angiver at være
lidt utrygge derved, og flere angiver slet ikke at være utrygge derved.
flere angiver at være meget utrygge ved grupper af
børn og unge, der hænger ud,
og færre angiver slet ikke at være utrygge derved.
flere angiver at være meget utrygge ved
rocker- og bandeaktiviteter,
at der er en
tendens til, at færre angiver at være lidt utrygge derved, og at færre angiver slet
ikke at være utrygge derved.
•
flere angiver at være meget utrygge ved
tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse,
og/eller psykisk syge
og færre angiver at være lidt utrygge eller slet ikke utrygge
derved.
•
•
flere angiver at være meget utrygge ved
personfarlig kriminalitet,
og færre angiver
at være lidt utryg derved.
flere angiver at være meget utrygge ved
anden kriminalitet,
og færre angiver at
være lidt utrygge derved, mens der også er en tendens til, at færre angiver slet ikke
at være utrygge derved.
42
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0043.png
3.4
Grundlæggende tryghed på tværs af politikredse og SUB-områ-
der
I afsnit 3.1 og 3.3 blev trygheden behandlet samlet for hele landet og for alle SUB-områderne
samlet set. Der er imidlertid forskel på, hvor stor en andel af borgerne i de enkelte politikredse
og SUB-områder der føler sig trygge.
Figur 3.4.1 viser, hvor stor en del af borgerne i de enkelte politikredse der angiver, at de
grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Denne andel varierer fra 85 til 90 pct . i ni af
de tolv politikredse.
I Bornholms politikreds og Midt- og Vestjyllands politikreds er andelen, der grundlæggende
er trygge i deres nabolag, større end 90 pct., hvilket er statistisk signifikant flere end i resten
af Danmark. Der er også en tendens til, at andelen, der er trygge, er statistisk signifikant
større i Sydøstjyllands politikreds og Syd- og Sønderjyllands politikreds end blandt borgere
i resten af Danmark. Omvendt er andelen af borgere, der er trygge i deres nabolag, på 81,2
pct. i Københavns Vestegns politikreds, hvilket er signifikant mindre end i resten af Danmark.
Figur 3.4.1
Andel, der grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, de 12 politikredse, 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
89,1
88,6
91,4
89,7
89,7
87,6
88,9
88,1
88,5
81,2
86,0
93,2
Spørgsmål:
”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i
mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I figu
ren er
svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres
nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.
43
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0044.png
Figur 3.4.2 viser, hvor stor en del af borgerne i de enkelte SUB-områder der angiver, at de
grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Når andelen, der er trygge i de enkelte SUB -
områder, sammenlignes med den tilsvarende andel i alle øvrige SUB -områder, så fremkom-
mer det, at:
•
andelen af borgere, der er trygge i deres nabolag, er statistisk signifikant større i
Mjølnerparken, inklusive Hothers Plads, og Finlandsparken end i de øvrige SUB -
områder. Der er også en tendens til, at andelen af borgere, der er trygge i deres
nabolag, er større i Nivåhøj/Islandshøjparken end i de øvrige SUB -områder.
•
andelen af borgere, der er trygge i deres nabolag, er statistisk signifikant mindre i
Holmbladsgade/Støberigården og Herredsvang end i de øvrige SUB -områder. Der
er også en tendens til, at andelen af borgere, der er trygge i deres nabolag, er mindre
i Hedelundgårdparken end i de øvrige SUB-områder.
Figur 3.4.2
Borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag, de enkelte SUB-områder, 2021, procent
Mjølnerparken inkl. Hothers plads
Finlandsparken
Nivåhøj/Islandshøjparken
Høje Gladsaxe
Korskærparken
Stengårdsvej
Sundparken
Skovparken
Remisevænget og Hørgården
Motalavej
Gellerupparken/Toveshøj
Ringparken
Vollsmose
Vildtbanegård 1 og 2
Bispehaven
Hedelundgårdsparken
Herredsvang
Holmbladsgade/Støberigården
0
10
20
30
40
50
85,0
79,1
76,1
74,8
74,2
74,0
72,8
72,3
70,2
68,9
68,7
67,5
67,5
66,2
65,4
63,3
59,3
57,1
60
70
80
90
100
Spørgsmål:
”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i
mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I figu
ren er
svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres
nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.
44
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0045.png
3.5
Nordjyllands politikreds
Figur 3.5.1 viser, at det i Nordjyllands politikreds er 89,1 pct. af borgerne, der i 2021 angiver,
at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Andelen af borgere, der grundlæggende
er trygge i deres nabolag, adskiller sig ikke statistisk signifikant fra den tilsvarende andel i
resten af Danmark.
Andelen af borgere i Nordjyllands politikreds, der i 2021 angiver, at de føler sig trygge i
deres nabolag, tenderer til at være statistisk signifikant større end i henholdsvis 2019 og de
tre år forinden (2016-2018 samlet set). Der er dog ingen statistisk signifikant forskel mellem
2021 og de første tre år i perioden (2013-2015 samlet set).
Betragtes i stedet utrygheden, viser en sammenligning mellem de seneste år, at andelen af
borgere, der i 2021 angiver, at de grundlæggende føler sig utrygge i deres nabolag, ikke ad-
skiller sig statistisk signifikant fra målingen i 2019.
Figur 3.5.1
Borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag, Nordjyllands politikreds, 2013-2019 og 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
87,8
85,9
90,0 90,0
85,7 83,7 86,2
89,1
5,4 4,1 5,0 4,1 5,9 5,4 5,6
3,9
6,8
9,7
5,0 5,9
8,2
10,6
8,1
6,5
Tryg
Hverken/eller
Utryg
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2021
Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig
grundlæggende utryg i
mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I figu
ren er
svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres
nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.
Figur 3.5.2 viser andelen af borgere, der angiver, at de føler sig trygge i deres nabolag, opdelt
efter de enkelte kommuner i Nordjyllands politikreds. Andelen af borgere i Læsø Kommune,
Brønderslev Kommune og Vesthimmerland Kommune, der føler sig trygge i deres nabolag,
er statistisk signifikant større end i resten af Nordjyllands politikreds.
Andelen af borgere i de øvrige kommuner, der føler sig trygge i deres nabolag, adskiller sig
ikke fra den tilsvarende andel i resten af Nordjyllands politikreds.
45
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0046.png
Figur 3.5.2
Andel, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, kommunerne i Nordjyllands politikreds, 2021, pro-
cent
Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i
mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.”
Figuren viser
andelen af de adspurgte borgere, der har angivet værdierne 1-3, hvilket i ovenstående figur 3.5.1 angiver, at borgeren er tryg.
46
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0047.png
De adspurgte personer er også blevet spurgt, om de føler sig trygge eller utrygge på bestemte
typer af steder i deres nabolag.
15
Figur 3.5.3 viser andelen af borgere i Nordjyllands politikreds og resten af Danmark, der
angiver, at de føler sig utrygge på bestemte steder. Der er statistisk signifikant færre borgere
i Nordjyllands politikreds end i resten af Danmark, der angiver, at de føler sig utrygge på
stationer og ved stoppesteder, mens der også er en tendens til, at færre angiver at føle sig
utrygge andre steder i deres nabolag.
Figur 3.5.3
Andel, der føler sig utrygge på forskellige typer af steder, Nordjyllands politikreds og resten af Danmark, 2021, procent
25
20,9
21,6
20
15
10
5
0
I din bolig
På gaden
2,0 1,9
7,5 6,9
19,0
17,2
12,7
11,6
12,5
9,4
7,6
7,6
11,5
8,5
På stier
På pladser og
torve
I opgange
I grønne
områder,
parker,
legepladser
På stationer Andre steder i
og ved
dit nabolag
stoppesteder
Resten af Danmark
Nordjylland
Spørgsmål: De syv første kategorier er belyst på baggrund af spørgsmålet
”Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende steder i dit
nabolag?”. Dette
spørgsmål har været
muligt at besvare med ”Meget tryg”, ”Tryg”, ”Utryg”, ”Meget utryg”, ”Ved ikke” eller ”Ikke
relevant (findes ikke i mit nabolag)”.
Figuren viser andelen, der har svaret ”Utryg” eller ”Meget utryg”.
Den sidste kategori er belyst på
baggrund af spørgsmålet ”Er
der andre steder i dit nabolag, hvor du føler dig utryg?”
og dette spørgsmål kan besvares med et ja eller et
nej.
Note: Andelene i de syv første kategorier i figuren er beregnet blandt de personer, der ikke har markeret, at den givne type af sted ikke er
relevant.
De borgere i Nordjyllands politikreds, der har angivet, at de er utrygge på
andre steder,
an-
giver typisk de samme typer af steder som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit 3.1. Bor-
gerne i Nordjyllands politikreds, der har besvaret spørgsmålet, angiver typisk her, at der er
tale om typer af steder, der er omfattet af kategorierne i figur 3.5.3, herunder utryghed på
gaden og i grønne områder m.v. Derudover nævner borgerne i Nordjyllands politikreds, at
der er tale om en generel utryghed i deres nabolag, som ikke er begrænset til et specifikt sted.
15
Det har været muligt at angive, om det er relevant eller ej for respondenten at svare på , ud fra om den
pågældende type af sted findes i personens nabolag. Personer, der har angivet at typen af sted ikke
findes i deres nabolag, indgår ikke i beregningerne.
47
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0048.png
De adspurgte, der har givet udtryk for, at de finder mindst en type af sted utrygt, er blevet
spurgt, hvad de finder utrygt ved stedet. Borgerne i Nordjyllands politikreds nævner her ty-
pisk de samme typer af forhold som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit 3.1. Borgerne i
Nordjyllands politikreds angiver ofte her, at de føler sig utrygge, når stederne er mørke eller
dårligt belyste. Derudover nævnes ofte forekomsten af kriminalitet, herunder personfarlig
kriminalitet, samt tilstedeværelsen af visse personer, herunder særligt grupper af børn og
unge, der hænger ud.
Figur 3.5.4 viser andelen af de adspurgte i Nordjyllands politikreds og resten af Danmark,
der angiver, at de har oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag. I store træk er fordelingen
ens i forhold til, hvilke typer af adfærd der opleves at forekomme henholdsvis hyppigt og
sjældent i Nordjyllands politikreds og i resten af Danmark.
Der er dog forskel i omfanget, idet det er en statistisk signifikant mindre andel af borgere i
Nordjyllands politikreds end i resten af Danmark, der i deres nabolag har oplevet grupper af
børn og unge, der hænger ud, rocker- og bandeaktiviteter, tilstedeværelse af misbrugere,
hjemløse og/eller psykisk syge, anden kriminalitet end personfarlig kriminalitet og andre ty-
per af adfærd, der gør dem utrygge. Der er desuden en tendens til, at en mindre andel af
borgere i Nordjyllands politikreds end i resten af Danmark har oplevet hensynsløs kørsel i
deres nabolag, mens der ikke er forskel mellem Nordjyllands politikreds og resten af Dan-
mark vedrørende andelen af borgere, der har oplevet personfarlig kriminalitet i deres nabolag.
Figur 3.5.4
Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, Nordjyllands politikreds og resten af Danmark, 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
60,4 57,2
42,2
36,7
52,7
29,9
11,8
6,5
48,5
25,4
12,5 12,0
8,2 5,5
Anden
kriminalitet
Andre typer af
adfærd , der gør
dig utryg
Hensynsløs kørsel Grupper af børn
i bil eller på
og unge, der
scooter, knallert
hænger ud
mv.
Rocker- og
Tilstedeværelse af
bandeaktiviteter
misbrugere,
hjemløse og/eller
psykisk syge
Personfarlig
kriminalitet
Resten af Danmark
Nordjylland
Spørgsmål: ”Utryghed og frygt for kriminalitet kan også skyldes forskellige typer af adfærd. Nu kommer der nogle spørgsmål ti
l typer
af adfærd, der kan forekomme i dit nabolag. Har du oplevet
[type af adfærd] i dit nabolag?”
48
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
De borgere, der angiver, at de har oplevet
andre typer af adfærd,
der gør dem utrygge, har i
åbne tekstfelter/svarmuligheder haft mulighed for at angive, hvilke typer af adfærd det drejer
sig om. Borgerne i Nordjyllands politikreds nævner her hyppigt, at der er tale om typer af
adfærd, der hører under én af de kategorier, der fremgår af figur 3.5.4, herunder ofte person-
farlig og anden kriminalitet samt hensynsløs kørsel. Derudover angiver borgerne i Nordjyl-
land forholdsvist ofte typer af adfærd, der ikke nødvendigvis er kriminaliserede, men som
kan være det, herunder utryghed ved personer, der
–
typisk ved festlige lejligheder og lig-
nende
–
er påvirkede af alkohol eller narkotika eller larm fra eksempelvis fester, skænderier
eller ukendte lyde. Desuden nævnes også utryghed ved tilstedeværelsen af visse personer,
herunder ukendte personer i nabolaget samt naboer eller andre personer i lokalområdet og
konflikter med disse.
49
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0050.png
Figur 3.5.5 viser, i hvilket omfang borgere i Nordjyllands politikreds, der, jf. figur 3.5.4,
angiver at have oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag, føler sig utrygge ved disse typer
af adfærd. Figur 3.5.6 viser tilsvarende for borgere i resten af Danmark.
Figur 3.5.5
Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, Nordjyllands politikreds,
2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
72,3
61,2
48,1
42,2
28,0
20,6
7,1
10,7
9,7
25,6
16,4
2,8
Tilstedeværelse af
misbrugere, hjemløse
og/eller psykisk syge
Personfarlig
kriminalitet
57,9
50,047,2
64,2
30
20
10
0
26,2
9,3
Anden kriminalitet
Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og
bil eller på scooter, unge, der hænger ud
knallert mv.
Rocker- og
bandeaktiviteter
Meget utryg
Lidt utryg
Slet ikke
Figur 3.5.6
Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, resten af Danmark, 2021,
procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
26,4
27,3
66,5
56,4
49,2
41,6
20,8
19,1
5,3
Tilstedeværelse af
misbrugere, hjemløse
og/eller psykisk syge
Personfarlig
kriminalitet
60,1
51,8
42,9
64,9
25,9
9,0
Anden kriminalitet
16,3
7,0
Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og
bil eller på scooter, unge, der hænger ud
knallert mv.
9,2
Rocker- og
bandeaktiviteter
Meget utryg
Lidt utryg
Slet ikke
Spørgsmål:
”I hvilken grad gør det dig utryg?”. Svarmulighederne er ”I meget høj grad”, ”I høj grad” (i figuren grupperet i kategorien
”Meget utryg”), ”I nogen grad”, ”I mindre grad” (i figuren grupperet i kategorien ”Lidt utryg”), og ”Slet ikke”.
Note: Spørgsmålene er alene stillet til de personer, der har angivet, at den givne type af adfærd forekommer i deres nabolag.
50
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
Figur 3.5.5 og 3.5.6 viser, at det overordnet set er de samme tendenser, der gør sig gældende
i Nordjyllands politikreds og i resten af Danmark med hensyn til, hvilke typer af adfærd der
henholdsvis hyppigt og sjældent leder til, at borgerne føler sig meget utrygge, lidt utrygge
eller slet ikke utrygge. For alle typer af adfærd er det en forholdsvis stor andel af de borgere
i både Nordjyllands politikreds og resten af Danmark, der har oplevet de pågældende typer
adfærd i deres nabolag, som angiver, at det gør dem
lidt utrygge.
En relativ stor del af de
borgere i både Nordjyllands politikreds og resten af Danmark, der har oplevet rocker - og
bandeaktiviteter eller personfarlig kriminalitet, angiver dog også, at det gør dem
meget
utrygge.
Betragtes de forskellige typer af oplevet adfærd ud fra andelen af borgere, som an-
giver, at det
slet ikke gør dem utrygge,
er denne andel både i Nordjyllands politikreds og i
resten af Danmark relativt stor, for så vidt angår børn og unge, der hænger ud og tilsvarende
gælder
–
dog i knap så udtalt grad
–
for tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse og/eller
psykisk syge.
Borgerne i Nordjyllands politikreds, der har oplevet de nævnte typer af adfærd, adskiller sig
fra borgerne i resten af Danmark ved at:
•
•
•
færre angiver at være meget utrygge ved
hensynsløs kørsel,
og flere angiver at være
lidt utrygge derved.
færre angiver at være meget utrygge ved grupper af
børn og unge,
der hænger ud.
der er en tendens til, at færre angiver slet ikke at være utrygge ved
personfarlig
kriminalitet.
51
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0052.png
3.6
Østjyllands politikreds
Figur 3.6.1 viser, at det i Østjyllands politikreds er 88,6 pct. af borgerne, der i 2021 angiver,
at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Andelen af borgere, der grundlæggende
føler sig trygge i deres nabolag, adskiller sig ikke statistisk signifikant fra den tilsvarende
andel i resten af Danmark.
Andelen af borgere i Østjyllands politikreds, der angiver, at de føler sig trygge i deres nabolag
i 2021, adskiller sig ikke statistisk signifikant fra den tilsvarende andel i 2019. Det samme
gælder, når 2021 sammenlignes med resultaterne fra de tidligere målinger inddelt i tre års
intervaller (årene 2016-2018 samlet set samt årene 2013-2015 samlet set)
Betragtes i stedet utrygheden viser en sammenligning mellem de seneste år, at andelen af
borgere, der i 2021 angiver, at de grundlæggende føler sig utrygge i deres nabolag, ikke ad-
skiller sig statistisk signifikant fra målingen i 2019.
Figur 3.6.1
Borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag, Østjyllands politikreds, 2013-2019 og 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
88,5
85,9
88,3
92,0
85,1 86,5
87,5
88,6
4,8 5,1 5,5
6,4 4,3 4,4
2,2
3,3
6,7
9,0
6,2 5,8
8,5 9,0 8,0
8,1
Tryg
Hverken/eller
Utryg
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2021
Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg
i mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I figuren er
svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres
nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.
Figur 3.6.2 viser andelen af borgere, der angiver, at de føler sig trygge i deres nabolag, opdelt
efter de enkelte kommuner og SUB-områder i Østjyllands politikreds. Andelen af borgere,
der angiver, at de føler sig trygge i deres nabolag, er statistisk signifikant større i Randers
Kommune, Odder Kommune og Samsø Kommune end i resten af Østjyllands politikreds,
mens der også er en tendens til det samme for borgerne i Syddjurs Kommune.
Omvendt er andelen af borgere, der angiver, at de føler sig trygge i deres nabolag, statistisk
signifikant mindre i Aarhus Kommune samt specifikt i kommunens tre SUB -områder, Bispe-
haven, Gellerupparken/Toveshøj og Herredsvang, end det er tilfældet i resten af Østjyllands
52
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0053.png
politikreds. Andelen af borgere i de øvrige kommuner, der føler sig trygge i deres nabolag,
adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i resten af Østjyllands politikreds.
Figur 3.6.2
Andel, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, kommunerne og SUB-områderne i Østjyllands poli-
tikreds, 2021, procent
Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i
mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.”
Figuren viser
andelen af de adspurgte borgere, der har angivet værdierne 1-3, hvilket i ovenstående figur 3.6.1 angiver, at borgeren er tryg.
53
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0054.png
Figur 3.6.3 viser, hvor stor en del af borgerne i Østjyllands politikreds, der føler sig utrygge
på bestemte typer af steder i deres nabolag.
16
Andelen af borgere i Østjyllands politikreds, der angiver at føle sig utrygge i deres egen bolig,
på gaden, på pladser og torve, i opgange og på stationer er statistisk signi fikant mindre end
blandt borgere i resten af Danmark.
Figur 3.6.3
Andel, der føler sig utrygge på forskellige typer af steder, Østjyllands politikreds og resten af Danmark, 2021, procent
25
21,0
20
15
10
5
0
I din bolig
På gaden
På stier
På pladser og
torve
I opgange
I grønne
områder,
parker,
legepladser
2,1
7,7
5,1
1,1
8,7
5,3
18,2
12,0
8,2
11,9
9,9
22,1
13,2
9,4
8,2
På stationer Andre steder i
og ved
dit nabolag
stoppesteder
Resten af Danmark
Østjylland
Spørgsmål: De syv første kategorier er belyst på baggrund af spørgsmålet
”Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende steder i dit
nabolag?”. Dette
spørgsmål har været
muligt at besvare med ”Meget tryg”, ”Tryg”, ”Utryg”, ”Meget utryg”, ”Ved ikke” eller ”Ikke
relevant (findes ikke i mit nabolag)”.
Figuren viser andelen, der har svaret ”Utryg” eller ”Meget utryg”.
Den sidste kategori er belyst på
baggrund af spørgsmålet ”Er
der andre steder i dit nabolag, hvor du føler dig utryg?”
og dette spørgsmål kan besvares med
et ja eller et
nej.
Note: Andelene i de syv første kategorier i figuren er beregnet blandt de personer, der ikke har markeret, at den givne type af sted ikke er
relevant.
De borgere i Østjyllands politikreds, der har angivet, at de er utrygge på
andre steder,
angiver
typisk de samme typer af steder som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit 3.1. Borgerne i
Østjyllands politikreds, der har besvaret spørgsmålet, angiver her hyppigt typer af steder, der
er omfattet af kategorierne i figur 3.6.3, herunder utryghed på gaden og i grønne områder
m.v. Derudover nævner borgerne i Østjyllands politikreds typisk, at der er tale om offentlige
steder som strande, havne eller sportspladser eller steder med en ringe grad af naturlig over-
vågning som tunneler, baggårde, P-kældre og gyder.
16
Det har været muligt at angive, om det er relevant eller ej for respondenten at svare på ud fra, om den
pågældende type af sted findes i personens nabolag. Personer, der har angivet at typen af sted ikke
findes i deres nabolag, indgår ikke i beregningerne.
54
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0055.png
De adspurgte, der har givet udtryk for, at de finder mindst en type af sted utrygt, er blevet
spurgt, hvad de finder utrygt ved stedet. Borgerne i Østjyllands politikreds nævner her typisk
de samme typer af forhold som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit 3.1. Borgerne i Øst-
jyllands politikreds angiver ofte her, at de føler sig utrygge, når stederne er mørke eller dårligt
belyste. Derudover nævnes ofte tilstedeværelsen af visse personer, herunder særligt grupper
af børn og unge, der hænger ud. Forekomsten af typer af adfærd, der ikke nødvendigvis er
kriminaliserede, nævnes også forholdsvis ofte, og her nævnes særligt hensynsløs kørsel og
personer, der
–
typisk ved festlige lejligheder og lignende
–
er påvirket af alkohol eller nar-
kotika. Endeligt nævnes også utryghed ved kriminalitet, der kan være såvel personfarlig som
anden kriminalitet.
Figur 3.6.4 viser andelen af de adspurgte i Østjyllands politikreds og resten af Danmark, der
angiver, at de har oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag. I store træk er fordelingen
ens i forhold til, hvilke typer af adfærd der opleves at forekomme henholdsvis hyppigt og
sjældent i Østjyllands politikreds og i resten af Danmark.
Det er dog forskel i omfanget, idet en større andel af borgere i Østjyllands politikreds end i
resten af Danmark har oplevet hensynsløs kørsel, ligesom der også er en tendens til, at en
mindre andel af borgere i Østjyllands politikreds end i resten af Danmark har oplevet anden
kriminalitet. Med hensyn til de øvrige typer af adfærd er der ikke statistisk signifikante for-
skelle eller tendenser dertil mellem Østjyllands politikreds og resten af Danmark.
Figur 3.6.4
Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, Østjyllands politikreds og resten af Danmark, 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
59,7
63,5
41,5 43,2
29,5 29,6
11,4 10,7
12,7 10,6
52,7 49,4
8,1
6,2
Anden
kriminalitet
Andre typer af
adfærd , der gør
dig utryg
Hensynsløs kørsel Grupper af børn
i bil eller på
og unge, der
scooter, knallert
hænger ud
mv.
Rocker- og
Tilstedeværelse af
bandeaktiviteter
misbrugere,
hjemløse og/eller
psykisk syge
Personfarlig
kriminalitet
Resten af Danmark
Østjylland
Spørgsmål: ”Utryghed og frygt for kriminalitet kan også skyldes forskellige typer af adfærd. Nu kommer der nogle spørgsmål ti
l typer
af adfærd, der kan forekomme i dit nabolag. Har du oplevet [type af adfærd] i dit nabolag?”
De borgere, der angiver, at de har oplevet
andre typer af adfærd,
der gør dem utrygge, har i
åbne tekstfelter/svarmuligheder haft mulighed for at angive, hvilke typer af adfærd det drejer
55
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
sig om. Borgerne i Østjyllands politikreds nævner her hyppigt, at der er tale om typer af
adfærd, der hører under én af de kategorier, der fremgår af figur 3.6.4, herunder ofte person-
farlig og anden kriminalitet samt hensynsløs kørsel. Derudover angiver borgerne i Østjylland
forholdsvist ofte typer af adfærd, der ikke nødvendigvis er kriminaliserede, men som kan
være det, herunder utryghed ved chikanerende adfærd samt personer, der
–
typisk ved festlige
lejligheder og lignende
–
er påvirkede af alkohol eller narkotika. Endeligt nævnes også utryg-
hed ved tilstedeværelsen af visse personer, herunder naboer eller andre personer i lokalom-
rådet og konflikter med disse, samt ukendte personer i nabolaget.
56
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0057.png
Figur 3.6.5 viser andelen af de borgere i Østjyllands politikreds, der, jf. figur 3.6.4, angiver
at have oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag, føler sig utrygge ved disse typer af
adfærd. figur 3.6.6 viser tilsvarende for borgere i resten af Danmark.
Figur 3.6.5
Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, Østjyllands politikreds,
2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
67,3
60,1
47,1
41,3
25,7
6,8
13,6
26,2
11,5
13,8
16,2
13,2
43,643,2
25,4
9,4
Anden kriminalitet
70,0
65,1
30
20
10
0
Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og
bil eller på scooter, unge, der hænger ud
knallert mv.
Rocker- og
bandeaktiviteter
Tilstedeværelse af
misbrugere, hjemløse
og/eller psykisk syge
Personfarlig
kriminalitet
Meget utryg
Lidt utryg
Slet ikke
Figur 3.6.6
Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, resten af Danmark, 2021,
procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
25,9
16,1
7,0
Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og
bil eller på scooter, unge, der hænger ud
knallert mv.
67,0
56,3
49,0
42,0
27,5
8,9
Rocker- og
bandeaktiviteter
Tilstedeværelse af
misbrugere, hjemløse
og/eller psykisk syge
58,8
64,8
52,5
43,3
26,0
4,3
Personfarlig
kriminalitet
22,0
19,2
9,0
Anden kriminalitet
Meget utryg
Lidt utryg
Slet ikke
Spørgsmål:
”I hvilken grad gør det dig utryg?”. Svarmulighederne er ”I meget høj grad”, ”I høj grad” (i figuren grupperet i kategorien
”Meget utryg”), ”I nogen grad”, ”I mindre grad” (i figuren grupperet i kategorien ”Lidt utryg”), og ”Slet ikke”.
Note: Spørgsmålene er alene stillet til de personer, der har angivet, at den givne type af adfærd forekommer i deres nabolag.
57
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
Figur 3.6.5 og 3.6.6 viser, at det overordnet set er de samme tendenser, der gør sig gældende
i Østjyllands politikreds og i resten af Danmark med hensyn til, hvilke typer af adfærd der
henholdsvis hyppigt og sjældent leder til, at borgerne føler sig meget utrygge, lidt utrygge
eller slet ikke utrygge. For alle typer af adfærd er det en forholdsvis stor andel af de borgere
i både Østjyllands politikreds og resten af Danmark, der har oplevet de pågældende typer
adfærd i deres nabolag, som angiver, at det gør dem
lidt utrygge.
En forholdsvis stor del af
de borgere i både Østjyllands politikreds og resten af Danmark, der har oplevet rocker - og
bandeaktiviteter eller personfarlig kriminalitet, angiver dog også, at det gør dem
meget
utrygge.
Betragtes de forskellige typer af oplevet adfærd ud fra andelen af borgere, som an-
giver, at det
slet ikke gør dem utrygge,
er denne andel både i Østjyllands politikreds og i
resten af Danmark relativt stor, for så vidt angår børn og unge, der hænger ud og tilsvarende
gælder
–
dog i knap så udtalt grad
–
for tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse og/eller
psykisk syge.
Borgerne i Østjyllands politikreds, der har oplevet de nævnte typer af adfærd, adskiller sig
fra borgerne i resten af Danmark ved at:
•
•
færre angiver at være meget utrygge ved
tilstedeværelsen af misbrugere, hjemløse
og/eller psykisk syge,
og flere angiver at være lidt utrygge derved.
der er en tendens til, at færre angiver slet ikke at føle sig utrygge ved
personfarlig
kriminalitet.
58
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0059.png
3.7
Midt- og Vestjyllands politikreds
Figur 3.7.1 viser, at det i Midt og Vestjyllands politikreds er 91,4 pct. af borgerne, der i 2021
angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Andelen af borgere, der grund-
læggende er trygge i deres nabolag, er større end i resten af Danmark, og forskellen er stati-
stisk signifikant.
Andelen af borgere i Midt- og Vestjyllands politikreds, der i 2021 angiver, at de grundlæg-
gende føler sig trygge i deres nabolag, er statistisk signifikant større end i 2019 og tenderer
ligeledes til at være større end i de tre år forinden (2016-2018 samlet set). Der er dog ingen
statistisk signifikant forskel mellem 2021 og de første tre år i perioden (2013 -2015 samlet
set).
Betragtes i stedet utrygheden viser en sammenligning mellem de seneste år, at andelen af
borgere, der i 2021 angiver, at de grundlæggende føler sig utrygge i deres nabolag, er stati-
stisk signifikant mindre end ved målingen i 2019.
Figur 3.7.1
Borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag, Midt- og Vestjyllands politikreds, 2013-2019 og 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
92,7
86,4
92,0 89,8 91,2
87,9 88,5
91,4
30
20
10
0
Tryg
4,0 5,0 2,2 3,9 4,2
1,6 3,3
3,3
5,7
9,6
6,6 8,0 7,2
4,0 5,0
5,2
Hverken/eller
Utryg
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2021
Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg
i mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I figuren er
svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres
nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.
Figur 3.7.2 viser andelen af borgere, der angiver at de føler sig trygge i deres nabolag, opdelt
efter de enkelte kommuner i Midt- og Vestjyllands politikreds. Andelen af borgere, der angi-
ver, at de føler sig trygge i deres nabolag, er statistisk signifikant større i Silkeborg Kom-
mune, Holstebro Kommune og Lemvig Kommune end i resten af Midt- og Vestjyllands po-
litikreds.
59
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0060.png
Omvendt er andelen af borgere, der angiver, at de føler sig trygge i deres nabolag, statistisk
signifikant mindre i Ikast-Brande Kommune, end det er tilfældet i resten af Midt- og Vestjyl-
lands politikreds. Andelen af borgere i de øvrige kommuner, der føler sig trygge i deres na-
bolag, adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i resten af Midt- og Vestjyllands politikreds.
Figur 3.7.2
Andel, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, kommunerne i Midt- og Vestjyllands politikreds,
2021, procent
Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig
grundlæggende utryg i
mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.”
Figuren viser
andelen af de adspurgte borgere, der har angivet værdierne 1-3, hvilket i ovenstående figur 3.7.1 angiver, at borgeren er tryg.
60
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0061.png
Figur 3.7.3 viser, hvor stor en del af borgerne i Midt- og Vestjyllands politikreds, der føler
sig utrygge på bestemte typer af steder i deres nabolag.
17
Andelen af borgere i Midt- og Vestjyllands politikreds, der er utrygge i deres egen bolig, på
gaden, på stier, på pladser og torve, i grønne områder og på stationer og ved stoppesteder er
statistisk signifikant mindre end blandt borgere i resten af Danmark.
Figur 3.7.3
Andel, der føler sig utrygge på forskellige typer af steder, Midt- og Vestjyllands politikreds og resten af Danmark, 2021, pro-
cent
25
20
21,4
21,7
16,2
11,512,1
12,0
8,9
6,0
9,6
6,2
15
10
5
0
7,7
4,9
2,1
1,2
På gaden
14,7
8,6
I din bolig
På stier
På pladser og
torve
I opgange
I grønne
områder,
parker,
legepladser
På stationer og Andre steder i
ved
dit nabolag
stoppesteder
Resten af Danmark
Midt- og Vestjylland
Spørgsmål: De syv første kategorier er belyst på baggrund af spørgsmålet
”Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende steder i dit
nabolag?”. Dette
spørgsmål har været
muligt at besvare med ”Meget tryg”, ”Tryg”, ”Utryg”, ”Meget utryg”, ”Ved ikke” eller ”Ikke
relevant (findes ikke i mit nabolag)”.
Figuren viser andelen, der har svaret ”Utryg” eller ”Meget utryg”.
Den sidste kategori er belyst på
baggrund af spørgsmålet
”Er
der andre steder i dit nabolag, hvor du føler dig utryg?”
og dette spørgsmål kan besvares med et ja eller et
nej.
Note: Andelene i de syv første kategorier i figuren er beregnet blandt de personer, der ikke har markeret, at den givne type af sted i kke er
relevant.
De borgere i Midt- og Vestjyllands politikreds, der har angivet, at de er utrygge på
andre
steder,
angiver typisk de samme typer af steder som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit
3.1. Borgerne i Midt- og Vestjyllands politikreds, der har besvaret spørgsmålet, angiver her
hyppigt, at der er tale om typer af steder, der er omfattet af kategorierne i figur 3.7.3, herunder
utryghed på gaden og i grønne områder m.v. Derudover nævner borgerne i Midt - og Vestjyl-
lands politikreds forholdsvis ofte, at der er tale om utryghed i belastede boligområder.
17
Det har været muligt at angive, om det er relevant eller ej for respondenten af svare på ud fra, om den
pågældende type af sted findes i personens nabolag. Personer, der har angivet at typen af sted ikke
findes i deres nabolag, indgår ikke i beregningerne.
61
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0062.png
De adspurgte, der har givet udtryk for, at de finder mindst en type af sted utrygt, er blevet
spurgt, hvad de finder utrygt ved stedet. Borgerne i Midt- og Vestjyllands politikreds nævner
her typisk de samme typer af forhold som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit 3.1. Bor-
gerne i Midt- og Vestjyllands politikreds angiver ofte her, at de føler sig utrygge, ved tilste-
deværelsen af visse personer, herunder særligt udlændinge eller personer med anden etnisk
herkomst end dansk samt ved grupper af børn og unge, der hænger ud. Borgerne nævner også
forekomsten af såvel personfarlig som anden kriminalitet, samt utryghed på steder, der er
mørke eller dårligt belyste.
Figur 3.7.4 viser andelen af de adspurgte i Midt- og Vestjyllands politikreds og resten af
Danmark, der angiver, at de har oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag. I store træk er
fordelingen ens i forhold til, hvilke typer af adfærd der opleves at forekomme henholdsvi s
hyppigt og sjældent i Midt- og Vestjyllands politikreds og i resten af Danmark.
Der er dog forskel i omfanget, idet det for alle typerne af adfærd gælder, at det er en statistisk
signifikant mindre andel af borgere i Midt- og Vestjyllands politikreds end i resten af Dan-
mark, der angiver, at de har oplevet dem i deres nabolag.
Figur 3.7.4
Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, Midt- og Vestjyllands politikreds og resten af Danmark, 2021, pro-
cent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
61,0
51,9
42,9
30,9
12,2
3,3
Hensynsløs kørsel Grupper af børn
i bil eller på
og unge, der
scooter, knallert
hænger ud
mv.
Rocker- og
Tilstedeværelse af
bandeaktiviteter
misbrugere,
hjemløse og/eller
psykisk syge
53,0
30,6
20,0
12,9
8,9
46,5
8,2 5,2
Anden
kriminalitet
Andre typer af
adfærd , der gør
dig utryg
Personfarlig
kriminalitet
Resten af Danmark
Midt- og Vestjylland
Spørgsmål: Spørgsmål: ”Utryghed
og frygt for kriminalitet kan også skyldes forskellige typer af adfærd. Nu kommer der nogle spørgs-
mål til typer af adfærd, der kan forekomme i dit nabolag. Har du oplevet [type af adfærd] i dit nabolag?”
De borgere, der angiver, at de har oplevet
andre typer af adfærd,
der gør dem utrygge, har i
åbne tekstfelter/svarmuligheder haft mulighed for at angive, hvilke typer af adfærd det drejer
sig om. Borgerne i Midt- og Vestjyllands politikreds nævner her hyppigt, at der er tale om
typer af adfærd, der hører under én af de kategorier, der fremgår af figur 3.7.4, herunder ofte
personfarlig og anden kriminalitet (i særdeleshed sidstnævnte) og hensynsløs kørsel. Derud-
62
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
over angiver borgerne i Midt- og Vestjylland forholdsvis ofte typer af adfærd, der ikke nød-
vendigvis er kriminaliserede, men som kan være det, herunder utryghed ved personer, der
–
typisk ved festlige lejligheder og lignende
–
er påvirkede af alkohol eller narkotika, og per-
soner, der kigger over hække eller ind ad vinduer, typisk i en kontekst af risiko for indbrud.
Endeligt nævnes også utryghed ved tilstedeværelsen af visse personer, herunder udlændinge
eller personer med anden etnisk herkomst end dansk, samt naboer eller andre personer i lo-
kalområdet og konflikter med disse.
63
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0064.png
Figur 3.7.5 viser andelen af de borgere i Midt- og Vestjyllands politikreds, der, jf. figur 3.7.4,
angiver at have oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag, føler sig utrygge ved disse typer
af adfærd., mens figur 3.7.6 viser tilsvarende for borgere i resten af Danmark.
Figur 3.7.5
Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, Midt- og Vestjyllands politi-
kreds, 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
33,0
22,1
7,7
12,2
16,6
18,8
20,4
7,9
Rocker- og
bandeaktiviteter
Tilstedeværelse af
misbrugere, hjemløse
og/eller psykisk syge
Personfarlig
kriminalitet
70,2
68,7
54,7
42,441,0
60,8
49,9
42,2
30
20
10
0
18,8
12,6
Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og
bil eller på scooter, unge, der hænger ud
knallert mv.
Anden kriminalitet
Meget utryg
Lidt utryg
Slet ikke
Figur 3.7.6
Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, resten af Danmark, 2021,
procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
26,2
16,1
6,9
Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og
bil eller på scooter, unge, der hænger ud
knallert mv.
66,8
56,9
49,0
42,0
26,9
9,0
Rocker- og
bandeaktiviteter
59,9
52,4
64,5
42,7
21,3
26,6
18,8
4,8
Tilstedeværelse af
misbrugere, hjemløse
og/eller psykisk syge
Personfarlig
kriminalitet
8,7
Anden kriminalitet
0
Meget utryg
Lidt utryg
Slet ikke
Spørgsmål:
”I hvilken grad gør det dig utryg?”. Svarmulighederne er ”I meget høj grad”, ”I høj grad” (i figuren grupperet i kategorien
”Meget utryg”), ”I nogen grad”, ”I mindre grad” (i figuren grupperet i kategorien ”Lidt utryg”), og ”Slet ikke”.
Note: Spørgsmålene er alene stillet til de personer, der har angivet, at den givne type af adfærd forekommer i deres nabolag.
64
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
Figur 3.7.5 og 3.7.6 viser, at det overordnet set er de samme tendenser, der gør sig gældende
i Midt- og Vestjyllands politikreds og i resten af Danmark med hensyn til, hvilke typer af
adfærd der henholdsvis hyppigt og sjældent leder til, at borgerne føler sig meget utrygge, lidt
utrygge eller slet ikke utrygge. For alle typer af adfærd er det en forholdsvis stor andel af de
borgere i både Midt- og Vestjyllands politikreds og resten af Danmark, der har oplevet de
pågældende typer adfærd i deres nabolag, som angiver, at det gør dem
lidt utrygge.
En relativ
stor del af de borgere i både Midt- og Vestjyllands politikreds og resten af Danmark, der har
oplevet rocker- og bandeaktiviteter eller personfarlig kriminalitet, angiver dog også, at det
gør dem
meget utrygge.
Betragtes de forskellige typer af oplevet adfærd ud fra andelen af
borgere, som angiver, at det
slet ikke gør dem utrygge,
er denne andel både i Midt- og Vestjyl-
lands politikreds og i resten af Danmark relativt stor, for så vidt angår børn og unge, de r
hænger ud og tilsvarende gælder
–
dog i knap så udtalt grad
–
for tilstedeværelse af misbru-
gere, hjemløse og/eller psykisk syge.
Borgerne i Midt- og Vestjyllands politikreds, der har oplevet de nævnte typer af adfærd, ad-
skiller sig fra borgerne i resten af Danmark ved, at:
•
•
•
•
færre angiver at være meget utrygge ved
hensynsløs kørsel,
og flere angiver at være
lidt utrygge derved.
færre angiver at være meget utrygge ved
grupper af børn og unge, der hænger ud,
og flere angiver slet ikke at være utrygge derved.
færre angiver at være meget utrygge ved
personfarlig kriminalitet.
færre angiver at være meget utrygge ved
anden kriminalitet,
og flere angiver at
være lidt utrygge eller slet ikke utrygge derved.
65
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0066.png
3.8
Sydøstjyllands politikreds
Figur 3.8.1 viser, at det i Sydøstjyllands politikreds er 89,7 pct. af borgerne, der i 2021 angi-
ver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Andelen af borgere, der grundlæg-
gende føler sig trygge i deres nabolag, tenderer til at være statistisk signifikant større end i
resten af Danmark.
Andelen af borgere i Sydøstjyllands politikreds, der angiver, at de grundlæggende føler sig
trygge i deres nabolag, tenderer til at være statistisk signifikant større end i 2019. Der er dog
ingen statistisk signifikant forskel mellem 2021 og de tre år forinden (2016-2018 samlet set)
og de tre første år i perioden (2013-2015 samlet set).
Betragter i stedet utrygheden viser en sammenligning mellem de seneste år, at andelen af
borgere, der i 2021 angiver, at de grundlæggende føler sig utrygge i deres nabolag, ikke ad-
skiller sig statistisk signifikant fra målingen i 2019.
Figur 3.8.1
Borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag, Sydøstjyllands politikreds, 2013-2019 og 2021, procent
100
90
80
70
87,2
91,0
91,6 90,0
90,3
91,4
87,7
89,7
60
50
40
30
20
10
0
Tryg
4,2 3,2 2,4 4,0
2,1
2,6 4,3
3,7
8,1
8,0
5,5 5,2 5,8 7,7 5,4
6,5
Hverken/eller
Utryg
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2021
Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7,
hvor 1 er
’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i
mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I figu
ren er
svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres
nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.
Figur 3.8.2 viser andelen af borgere, der angiver at de føler sig trygge i deres nabolag, opdelt
efter de enkelte kommuner og SUB-områder i Sydøstjyllands politikreds. Andelen af borgere,
der angiver, at de føler sig trygge i deres nabolag, tenderer til at være statistisk signifikant
større i Hedensted Kommune end i resten af Sydøstjyllands politikreds.
Omvendt er andelen af borgere, der angiver, at de føler sig trygge i deres nabolag, statistisk
signifikant mindre i Fredericia Kommune samt i SUB-områderne Korskærparken, Sundpar-
ken, Skovparken og Finlandsparken, end det er tilfældet i resten af Sydøstjyllands politikreds.
66
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0067.png
Andelen af borgere i de øvrige kommuner, der føler sig trygge i deres nabolag, adskiller sig
ikke fra den tilsvarende andel i resten af Sydøstjyllands politikreds.
Figur 3.8.2
Andel, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, kommunerne og SUB-områderne i Sydøstjyllands
politikreds, 2021, procent
Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i
mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.”
Figuren viser
andelen af de adspurgte borgere, der har angivet værdierne 1-3, hvilket i ovenstående figur 3.8.1 angiver, at borgeren er tryg.
67
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0068.png
Figur 3.8.3 viser, hvor stor en del af borgerne i Sydøstjyllands politikreds, der føler sig
utrygge på bestemte typer af steder i deres nabolag.
18
Andelen af borgere i Sydøstjyllands politikreds, der angiver at føle sig utrygge på stier samt
på stationer og ved stoppesteder er statistisk signifikant mindre end den tilsvarende andel
blandt borgere i resten af Danmark.
Figur 3.8.3
Andel, der føler sig utrygge på forskellige typer af steder, Sydøstjyllands politikreds og resten af Danmark, 2021, procent
25
20,9
20
15
10
5
0
I din bolig
På gaden
På stier
På pladser og
torve
I opgange
I grønne
områder,
parker,
legepladser
På stationer Andre steder i
og ved
dit nabolag
stoppesteder
8,4 8,0
18,3
13,4
11,4
7,5
6,4
21,6
16,7
11,8
10,3
9,4
8,0
2,0
1,9
Spørgsmål: De syv første kategorier er belyst på baggrund af spørgsmålet
”Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende steder i dit
nabolag?”. Dette
spørgsmål har været
muligt at besvare med ”Meget tryg”, ”Tryg”, ”Utryg”, ”Meget utryg”, ”Ved ikke” eller ”Ikke
relevant (findes ikke i mit nabolag)”.
Figuren viser andelen, der har svaret ”Utryg” eller ”Meget utryg”.
Den sidste kategori er belyst på
baggrund af spørgsmålet ”Er
der andre steder i dit nabolag, hvor du føler dig utryg?”
og dette spørgsmål kan besvares med et ja eller et
nej.
Note: Andelene i de syv første kategorier i figuren er beregnet blandt de personer, der ikke har markeret, at den givne type af sted ikke er
relevant.
De borgere i Sydøstjyllands politikreds, der har angivet, at de er utrygge på
andre steder,
angiver typisk de samme typer af steder som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit 3.1.
Borgerne i Sydøstjyllands politikreds, der har besvaret spørgsmålet, angiver her hyppigt, at
der er tale om typer af steder, der er omfattet af kategorierne i figur 3.8.3, herunder utryghed
på gaden og i grønne områder m.v. Derudover nævner borgerne i Sydøstjyllands politikreds,
at der er tale om utryghed på steder med ringe grad af naturlig overvågning som tunneler,
18
Det har været muligt at angive, om det er relevant eller ej for respondenten at svare på ud fra, om den
pågældende type af sted findes i personens nabolag. Personer, der har angivet at typen af sted ikke
findes i deres nabolag, indgår ikke i beregningerne.
68
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0069.png
baggårde, P-kældre og gyder samt på andre offentlige steder som strande, havne eller sports-
pladser.
De adspurgte, der har givet udtryk for, at de finder mindst en type af sted utrygt, er blevet
spurgt, hvad de finder utrygt ved stedet. Borgerne i Sydøstjyllands politikreds nævner her
typisk de samme typer af forhold som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit 3.1. Borgerne
i Sydøstjyllands politikreds angiver ofte her, at de føler sig utrygge, når stederne er mørke
eller dårligt belyste. Derudover nævnes ofte forekomsten af kriminalitet, herunder hyppigt
personfarlig kriminalitet, samt tilstedeværelsen af visse personer, herunder særligt udlæn-
dinge eller personer med anden etnisk herkomst end dansk samt grupper af børn og unge, der
hænger ud.
Figur 3.8.4 viser andelen af de adspurgte i Sydøstjyllands politikreds og resten af Danmark,
der angiver, at de har oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag. I store træk er fordelingen
ens i forhold til, hvilke typer af adfærd, der opleves at forekomme he nholdsvis hyppigt og
sjældent i Sydøstjyllands politikreds og i resten af Danmark.
Der er dog forskel i omfanget, idet det for alle typerne af adfærd udover anden kriminalitet
gælder, at det er en statistisk signifikant mindre andel af borgere i Sydøstjyllands politikreds
end i resten af Danmark, der angiver, at de har oplevet dem i deres nabolag.
Figur 3.8.4
Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, Sydøstjyllands politikreds og resten af Danmark, 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
60,6
54,7
42,3
34,8
11,9
30,2
21,2
12,8
5,1
8,8
52,5 50,8
8,1 6,2
Anden
kriminalitet
Andre typer af
adfærd , der gør
dig utryg
Hensynsløs kørsel Grupper af børn
i bil eller på
og unge, der
scooter, knallert
hænger ud
mv.
Rocker- og
Tilstedeværelse af
bandeaktiviteter
misbrugere,
hjemløse og/eller
psykisk syge
Personfarlig
kriminalitet
Resten af Danmark
Sydøstjylland
Spørgsmål:
Spørgsmål: ”Utryghed og frygt for kriminalitet kan også skyldes forskellige typer af adfærd. Nu kommer der nogle spørgs-
mål til typer af adfærd, der kan forekomme i dit nabolag. Har du oplevet [type af adfærd] i dit nabolag?”
De borgere, der angiver, at de har oplevet
andre typer af adfærd,
der gør dem utrygge, har i
åbne tekstfelter/svarmuligheder haft mulighed for at angive, hvilke typer af adfærd det drejer
sig om. Borgerne i Sydøstjyllands politikreds nævner her hyppigt, at der er tale om typer af
69
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
adfærd, der hører under én af de kategorier, der fremgår af figur 3.8.4, herunder ofte person-
farlig og anden kriminalitet (i særdeleshed sidstnævnte) og hensynsløs kørsel. Derudover an-
giver borgerne i Sydøstjylland forholdsvist ofte typer af adfærd, der ikke nødvendigvis er
kriminaliserede, men som kan være det, herunder utryghed ved larm, personer der
–
typisk
ved festlige lejligheder og lignende
–
er påvirket af alkohol eller narkotika samt uvedkom-
mende kørsel, typisk i en kontekst af risiko for indbrud. Endeligt nævnes også utryghed ved
tilstedeværelsen af visse personer, herunder særligt udlændinge eller personer med anden
etnisk herkomst end dansk.
70
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0071.png
Figur 3.8.5 viser andelen af de borgere i Sydøstjyllands politikreds, der, jf. f igur 3.8.4, angi-
ver at have oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag, føler sig utrygge ved disse typer af
adfærd., mens figur 3.8.6 viser tilsvarende for borgere i resten af Danmark.
Figur 3.8.5
Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, Sydøstjyllands politikreds,
2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
31,2
22,7
8,6
10,8
13,5
19,3
16,8
5,0
Rocker- og
bandeaktiviteter
Tilstedeværelse af
misbrugere, hjemløse
og/eller psykisk syge
Personfarlig
kriminalitet
68,7
58,0
46,9
39,6
63,9
52,8
42,2
68,0
30
20
10
0
22,6
9,3
Anden kriminalitet
Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og
bil eller på scooter, unge, der hænger ud
knallert mv.
Meget utryg
Lidt utryg
Slet ikke
Figur 3.8.6
Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, resten af Danmark, 2021,
procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
26,2
16,2
6,9
Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og
bil eller på scooter, unge, der hænger ud
knallert mv.
66,9
56,7
49,2
41,8
27,1
9,0
Rocker- og
bandeaktiviteter
Tilstedeværelse af
misbrugere, hjemløse
og/eller psykisk syge
59,7
51,6
43,3
21,3
64,6
26,2
19,0
5,1
Personfarlig
kriminalitet
9,0
Anden kriminalitet
0
Meget utryg
Lidt utryg
Slet ikke
Spørgsmål:
”I hvilken grad gør det dig utryg?”. Svarmulighederne er ”I meget høj grad”, ”I høj grad” (i figuren grupperet i kategorien
”Meget utryg”), ”I nogen grad”, ”I mindre grad” (i figuren grupperet i kategorien ”Lidt utryg”), og ”Slet ikke”.
Note: Spørgsmålene er alene stillet til de personer, der har angivet, at den givne type af adfærd forekommer i deres nabolag.
71
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
Figur 3.8.5 og 3.8.6 viser, at det overordnet set er de samme tendenser, der gør sig gældende
i Sydøstjyllands politikreds og i resten af Danmark med hensyn til, hvilke typer af adfærd der
henholdsvis hyppigt og sjældent leder til, at borgerne føler sig me get utrygge, lidt utrygge
eller slet ikke utrygge. For alle typer af adfærd er det en forholdsvis stor andel af de borgere
i både Sydøstjyllands politikreds og resten af Danmark, der har oplevet de pågældende typer
adfærd i deres nabolag, som angiver, at det gør dem
lidt utrygge.
En relativ stor del af de
borgere i både Sydøstjyllands politikreds og resten af Danmark, der har oplevet rocker - og
bandeaktiviteter eller personfarlig kriminalitet, angiver dog også, at det gør dem
meget
utrygge.
Betragtes de forskellige typer af oplevet adfærd ud fra andelen af borgere, som an-
giver, at det
slet ikke gør dem utrygge,
er denne andel både i Sydøstjyllands politikreds og i
resten af Danmark relativt stor, for så vidt angår børn og unge, der hænger ud og tilsvarende
gælder
–
dog i knap så udtalt grad
–
for tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse og/eller
psykisk syge.
Borgerne i Sydøstjyllands politikreds, der har oplevet de nævnte typer af adfærd, adskiller
sig fra borgerne i resten af Danmark ved, at:
•
•
•
færre angiver at være meget utrygge ved
hensynsløs kørsel.
færre angiver at være meget utrygge ved
grupper af børn og unge, der hænger ud.
der er en tendens til, at færre angiver at være meget utrygge ved
anden kriminalitet,
ligesom der er en tendens til, at flere angiver at være lidt utrygge derved.
72
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0073.png
3.9
Syd- og Sønderjyllands politikreds
Figur 3.9.1 viser, at det i Syd- og Sønderjyllands politikreds er 89,7 pct. af borgerne, der i
2021 angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Andelen af borgere, der
grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, tenderer til at være statistisk signifikant større
end i resten af Danmark.
Andelen af borgere i Syd- og Sønderjyllands politikreds, der angiver, at de føler sig trygge i
deres nabolag i 2021, er statistisk signifikant større end i henholdsvis 2019 og de tre år for-
inden (2016-2018 samlet set). Der er også en tendens til, at andelen i 2021 er større end i de
første tre år i perioden (2013-2015 samlet set).
Betragtes i stedet utrygheden, viser en sammenligning mellem de seneste år, at andelen af
borgere, der i 2021 angiver, at de grundlæggende føler sig utrygge i deres nabolag, er stati-
stisk signifikant mindre end ved målingen i 2019.
Figur 3.9.1
Borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag, Syd- og Sønderjyllands politikreds, 2013-2019 og 2021, procent
100
90
80
70
89,9
85,7 85,2
89,0
85,3 86,1 85,6
89,7
60
50
40
30
20
10
0
Tryg
2,8 4,8
7,1
3,9
6,5 5,0 5,1
4,0
9,2
6,8 8,3 7,6 7,1 8,0 8,4
6,3
Hverken/eller
Utryg
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2021
Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg
i mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I figuren er
svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres
nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.
Figur 3.9.2 viser andelen af borgere, der angiver at de føler sig trygge i deres nabolag, opdelt
efter de enkelte kommuner og SUB-områder i Syd- og Sønderjyllands politikreds. Andelen
af borgere, der angiver, at de føler sig trygge i deres nabolag, er statistisk signifikant større i
Fanø Kommune, end det er tilfældet i resten af Syd- og Sønderjyllands politikreds.
Omvendt er andelen af borgere, der angiver, at de føler sig trygge i deres nabolag, statistisk
signifikant mindre i SUB-områderne Stengårdsvej og Hedelundgårdparken, end det er tilfæl-
det i resten af Syd- og Sønderjyllands politikreds. Andelen af borgere i de øvrige kommuner,
73
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0074.png
der føler sig trygge i deres nabolag, adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i reste n af
Syd- og Sønderjyllands politikreds.
Figur 3.9.2
Andel, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, kommunerne og SUB-områderne i Syd- og Sønder-
jyllands politikreds, 2021, procent
Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7,
hvor 1 er
’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i
mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.”
Figuren viser
andelen af de adspurgte borgere, der har angivet værdierne 1-3, hvilket i ovenstående figur 3.9.1 angiver, at borgeren er tryg.
74
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0075.png
Figur 3.9.3 viser, hvor stor en del af borgerne i Syd- og Sønderjyllands politikreds, der føler
sig utrygge på bestemte typer af steder i deres nabolag.
19
Andelen af borgere i Syd- og Sønderjyllands politikreds, der angiver at føle sig utrygge i
opgange, er statistisk signifikant større end blandt borgere i resten af Danmark. Omvendt er
andelen af borgere i Syd- og Sønderjyllands politikreds, der angiver at føle sig utrygge på
stationer og ved stoppesteder, statistisk signifikant mindre end blandt borgere i resten af Dan-
mark.
Figur 3.9.3
Andel, der føler sig utrygge på forskellige typer af steder, Syd- og Sønderjyllands politikreds og resten af Danmark, 2021,
procent
25
20
15
10
5
0
2,0 2,2
I din bolig
På gaden
På stier
På pladser og
torve
I opgange
I grønne
områder,
parker,
legepladser
20,8
19,6
15,1
11,3
7,4
7,4
8,4
8,2
11,7
11,7
21,4
18,7
9,4
8,1
På stationer og Andre steder i
ved
dit nabolag
stoppesteder
Resten af Danmark
Syd- og Sønderjylland
Spørgsmål: De syv første kategorier er belyst på baggrund af spørgsmålet
”Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende steder i dit
nabolag?”. Dette
spørgsmål har været
muligt at besvare med ”Meget tryg”, ”Tryg”, ”Utryg”, ”Meget utryg”, ”Ved ikke” eller ”Ikke
relevant (findes ikke i mit nabolag)”.
Figuren viser andelen, der har svaret ”Utryg” eller ”Meget utryg”.
Den sidste kategori er belyst på
baggrund af spørgsmålet ”Er
der andre steder i dit nabolag, hvor du føler dig utryg?”
og dette spørgsmål kan besvares med et ja eller et
nej.
Note: Andelene i de syv første kategorier i figuren er beregnet blandt de personer, der ikke har markeret, at den givne type af sted ikke er
relevant.
De borgere i Syd- og Sønderjyllands politikreds, der har angivet, at de er utrygge på
andre
steder,
angiver typisk de samme typer af steder som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit
3.1. Borgerne i Syd- og Sønderjyllands politikreds, der har besvaret spørgsmålet, angiver her
hyppigt, at der er tale om typer af steder, der er omfattet af kategorierne i figur 3.9.3, herunder
19
Det har været muligt at angive, om det er relevant eller ej for respondenten at svare på ud fra, om den
pågældende type af sted findes i personens nabolag. Personer, der har angivet at typen af sted ikke
findes i deres nabolag, indgår ikke i beregningerne.
75
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0076.png
utryghed på gaden og i grønne områder m.v. Derudover nævner borgerne i Syd - og Sønder-
jyllands politikreds, at der er tale om utryghed på steder med en ringe grad af naturlig over-
vågning som tunneler, baggårde, P-kældre og gyder, på gaden samt på andre offentlige steder
som strande, havne og sportspladser.
De adspurgte, der har givet udtryk for, at de finder mindst en type af sted utrygt, er blevet
spurgt, hvad de finder utrygt ved stedet. Borgerne i Syd- og Sønderjyllands politikreds næv-
ner her typisk de samme typer af forhold som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit 3.1.
Borgerne i Syd- og Sønderjyllands politikreds angiver ofte her, at de føler sig utrygge, når
stederne er mørke eller dårligt belyste. Derudover nævnes ofte tilstedeværelsen af visse per-
soner, herunder særligt udlændinge eller personer med anden etnisk herkomst end dansk.
Forekomsten af kriminalitet, herunder både personfarlig kriminalitet og anden kriminalitet,
nævnes også.
Figur 3.9.4 viser andelen af de adspurgte i Syd- og Sønderjyllands politikreds og resten af
Danmark, der angiver, at de har oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag. I st ore træk er
fordelingen ens i forhold til, hvilke typer af adfærd, der opleves at forekomme henholdsvis
hyppigt og sjældent i Syd- og Sønderjyllands politikreds og i resten af Danmark.
Der er dog forskel i omfanget, idet det for alle typerne af adfærd udover andre typer af adfærd,
der gør borgerne utrygge, gælder, at det er en statistisk signifikant mindre andel af borgere i
Syd- og Sønderjyllands politikreds end i resten af Danmark, der angiver, at de har oplevet
dem i deres nabolag.
Figur 3.9.4
Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, Syd- og Sønderjyllands politikreds og resten af Danmark, 2021,
procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
60,4
56,8
42,6
31,3
11,8
30,1
22,1
5,4
12,8
8,4
52,6
48,7
8,0 7,3
Anden
kriminalitet
Andre typer af
adfærd , der gør
dig utryg
Hensynsløs kørsel Grupper af børn
i bil eller på
og unge, der
scooter, knallert
hænger ud
mv.
Rocker- og
Tilstedeværelse af
bandeaktiviteter
misbrugere,
hjemløse og/eller
psykisk syge
Personfarlig
kriminalitet
Resten af Danmark
Syd- og Sønderjylland
Spørgsmål: Spørgsmål: ”Utryghed og frygt for kriminalitet kan også skyldes forskellige typer af adfærd. Nu kommer der nogle s
pørgs-
mål til typer af adfærd, der kan forekomme i dit nabolag. Har du oplevet [type af adfærd] i dit nabolag?”
De borgere, der angiver, at de har oplevet
andre typer af adfærd,
der gør dem utrygge, har i
åbne tekstfelter/svarmuligheder haft mulighed for at angive, hvilke typer af adfærd det drejer
76
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
sig om. Borgerne i Syd- og Sønderjyllands politikreds nævner her hyppigt, at der er tale om
typer af adfærd, der hører under én af de kategorier, der fremgår af figur 3.9.4, herunder ofte
personfarlig og anden kriminalitet (i særdeleshed sidstnævnte) samt hensynsløs kørsel og
tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse og psykisk syge. Derudover angiver borgerne i Syd-
og Sønderjylland forholdsvist ofte typer af adfærd, der ikke nødvendigvis er kriminaliserede,
men som kan være det, herunder utryghed ved uvedkommende kørsel, typisk i en kontekst af
risiko for indbrud. Endeligt nævnes også utryghed ved tilstedeværelsen af visse personer,
herunder særligt udlændinge eller personer med anden etnisk herkomst end dansk samt na-
boer eller andre personer i lokalområdet og konflikter med disse.
77
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0078.png
Figur 3.9.5 viser andelen af de borgere i Syd- og Sønderjyllands politikreds, der, jf. figur
3.9.4, angiver at have oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag, føler sig utrygge ved
disse typer af adfærd., mens figur 3.9.6 viser tilsvarende for borgere i resten af Danmark.
Figur 3.9.5
Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, Syd- og Sønderjyllands politi-
kreds, 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
34,6
23,9
8,5
14,2
5,1
Rocker- og
bandeaktiviteter
Tilstedeværelse af
misbrugere, hjemløse
og/eller psykisk syge
67,6
51,1
47,647,3
65,6
46,047,0
67,4
30
20
10
0
17,7
16,6
7,0
Personfarlig
kriminalitet
22,5
10,1
Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og
bil eller på scooter, unge, der hænger ud
knallert mv.
Anden kriminalitet
Meget utryg
Lidt utryg
Slet ikke
Figur 3.9.6
Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, resten af Danmark, 2021,
procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
26,0
15,9
6,9
Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og
bil eller på scooter, unge, der hænger ud
knallert mv.
67,0
57,1
48,9
41,8
27,0
9,3
Rocker- og
bandeaktiviteter
Tilstedeværelse af
misbrugere, hjemløse
og/eller psykisk syge
59,6
52,0
43,0
21,3
64,7
26,2
19,0
5,0
Personfarlig
kriminalitet
9,0
Anden kriminalitet
0
Meget utryg
Lidt utryg
Slet ikke
Spørgsmål:
”I hvilken grad gør det dig utryg?”. Svarmulighederne er ”I meget høj grad”, ”I høj grad” (i figuren grupperet i kategorien
”Meget utryg”), ”I nogen grad”, ”I mindre grad” (i figuren grupperet i kategorien ”Lidt utryg”), og ”Slet ikke”.
Note: Spørgsmålene er alene stillet til de personer, der har angivet, at den givne type af adfærd forekommer i deres nabolag.
78
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
Figur 3.9.5 og 3.9.6 viser, at det overordnet set er de samme tendenser, der gør sig gældende
i Syd- og Sønderjyllands politikreds og i resten af Danmark med hensyn til, hvilke typer af
adfærd der henholdsvis hyppigt og sjældent leder til, at borgerne føler sig meget utrygge, lidt
utrygge eller slet ikke utrygge. For alle typer af adfærd er det en forholdsvis stor andel af de
borgere i både Syd- og Sønderjyllands politikreds og resten af Danmark, der har oplevet de
pågældende typer adfærd i deres nabolag, som angiver, at det gør dem
lidt utrygge.
En relativ
stor del af de borgere i både Syd- og Sønderjyllands politikreds og resten af Danmark, der
har oplevet rocker- og bandeaktiviteter eller personfarlig kriminalitet, angiver dog også, at
det gør dem
meget utrygge.
Betragtes de forskellige typer af oplevet adfærd ud fra andelen
af borgere, som angiver, at det
slet ikke gør dem utrygge,
er denne andel både i Syd- og
Sønderjyllands politikreds og i resten af Danmark relativt stor, for så vidt angår børn og unge ,
der hænger ud og tilsvarende gælder
–
dog i knap så udtalt grad
–
for tilstedeværelse af mis-
brugere, hjemløse og/eller psykisk syge.
Borgerne i Syd- og Sønderjyllands politikreds, der har oplevet de nævnte typer af adfærd,
adskiller sig fra borgerne i resten af Danmark ved, at:
•
•
•
•
færre angiver at være lidt utrygge ved
grupper af børn og unge, der hænger ud,
og
flere angiver slet ikke at være utrygge derved.
der er en tendens til, at færre angiver slet ikke at være utrygge ved
rocker- og
bandeaktiviteter.
der er en tendens til, at flere angiver at være lidt utrygge ved
tilstedeværelse af
misbrugere, hjemløse, og/eller psykisk syge.
der er en tendens til, at færre angiver at være meget utrygge ved
anden kriminalitet.
79
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0080.png
3.10
Fyns politikreds
Figur 3.10.1 viser, at det i Fyns politikreds er 87,6 pct. af borgerne, der i 2021 angiver, at de
grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Andelen af borgere, der grundlæggende føler
sig trygge i deres nabolag, adskiller sig ikke statistisk signifikant fra den tilsvarende andel i
resten af Danmark.
Andelen af borgere i Fyns politikreds, der angiver, at de føler sig trygge i deres nabolag i
2021, adskiller sig ikke statistisk signifikant fra den tilsvarende andel i 2019. Det samme
gælder, når 2021 sammenlignes med resultaterne fra de tidligere målinger inddelt i tre års
intervaller (årene 2016-2018 samlet set samt årene 2013-2015 samlet set)
Betragtes i stedet utrygheden, viser en sammenligning mellem de seneste år, at andelen af
borgere, der i 2021 angiver, at de grundlæggende føler sig utrygge i deres nabolag, ikke ad-
skiller sig statistisk signifikant fra målingen i 2019.
Figur 3.10.1
Borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag, Fyns politikreds, 2013-2019 og 2021, procent
100
90
80
70
89,3 91,2 88,6 90,2
83,8
88,2
85,3
87,6
60
50
40
30
20
10
0
Tryg
4,8 4,1 4,3
4,6
5,4
4,7
1,9
4,1
6,0 6,8 6,6 5,6
11,1
6,9
9,3
7,9
Hverken/eller
Utryg
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2021
Spørgsmål: ”På en skala
fra 1-7,
hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg
i mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I fi
guren er
svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres
nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.
Figur 3.10.2 viser andelen af borgere, der angiver, at de føler sig trygge i deres nabolag,
opdelt efter de enkelte kommuner og SUB-området i Fyns politikreds. Andelen af borgere,
der angiver, at de føler sig trygge i deres nabolag, er statistisk signifikant større i Faaborg -
Midtfyn Kommune, Nordfyns Kommune og Ærø Kommune end i resten af Fyns politikreds.
Omvendt er andelen af borgere, der angiver, at de føler sig trygge i deres nabolag, statistisk
signifikant mindre i Odense Kommune samt specifikt i kommunens SUB-område Vollsmose,
end det er tilfældet i resten af Fyns politikreds. Andelen af borgere i de øvrige kommuner,
80
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0081.png
der føler sig trygge i deres nabolag, adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i resten af
Fyns politikreds.
Figur 3.10.2
Andel, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, kommunerne og SUB-området i Fyns politikreds,
2021, procent
Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i
mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.”
Figuren viser
andelen af de adspurgte borgere, der har angivet værdierne 1-3, hvilket i ovenstående figur 3.10.1 angiver, at borgeren er tryg.
81
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0082.png
Figur 3.10.3 viser, hvor stor en del af borgerne i Fyns politikreds, der føler sig utrygge på
bestemte typer af steder i deres nabolag.
20
Andelen af borgere i Fyns politikreds, der føler sig utrygge i opgange, er statistisk signifikant
større end blandt borgere i resten af Danmark. Med hensyn til alle de øvrige typer af steder
er der ingen statistisk signifikante forskelle mellem andelen af borgere i Fyns politi og i resten
af Danmark, der føler sig utrygge.
Figur 3.10.3
Andel, der føler sig utrygge på forskellige typer af steder, Fyns politikreds og resten af Danmark, 2021, procent
25
20,7 20,7
21,3
20
15
11,3
14,6
11,8
10,7
20,1
10
5
0
I din bolig
2,7
7,4 7,1
8,3 8,7
9,3 8,8
1,9
På gaden
På stier
På pladser og
torve
I opgange
I grønne
områder,
parker,
legepladser
På stationer Andre steder i
og ved
dit nabolag
stoppesteder
Resten af Danmark
Fyn
Spørgsmål: De syv første kategorier er belyst på baggrund af spørgsmålet
”Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende steder i dit
nabolag?”. Dette
spørgsmål har været
muligt at besvare med ”Meget tryg”, ”Tryg”, ”Utryg”, ”Meget utryg”, ”Ved ikke” eller ”Ikke
relevant (findes ikke i mit nabolag)”.
Figuren viser andelen, der har svaret ”Utryg” eller ”Meget utryg”.
Den sidste kategori er belyst på
baggrund af spørgsmålet ”Er
der andre steder i dit nabolag, hvor du føler dig utryg?”
og dette spørgsmål kan besvares med
et ja eller et
nej.
Note: Andelene i de syv første kategorier i figuren er beregnet blandt de personer, der ikke har markeret, at den givne type af sted ikke er
relevant.
De borgere i Fyns politikreds, der har angivet, at de er utrygge på
andre steder,
angiver typisk
de samme typer af steder som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit 3.1. Borgerne i Fyns
politikreds, der har besvaret spørgsmålet, angiver her hyppigt, at der er tale om typer af ste-
der, der er omfattet af kategorierne i figur 3.10.3, herunder utryghed på stier, i grønne områ-
20
Det har været muligt at angive, om det er relevant eller ej for respondenten at svare på ud fra, om den
pågældende type af sted findes i personens nabolag. Personer, der har angivet at typen af sted ikke
findes i deres nabolag, indgår ikke i beregningerne.
82
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0083.png
der m.v. og på gaden. Derudover nævner borgerne i Fyns politikreds, at der er tale om utryg-
hed på steder med en ringe grad af naturlig overvågning som tunneler, baggårde, P-kældre
og gyder.
De adspurgte, der har givet udtryk for, at de finder mindst en type af sted utrygt, er blevet
spurgt, hvad de finder utrygt ved stedet. Borgerne i Fyns politikreds nævner her typisk de
samme typer af forhold som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit 3.1. Borgerne i Fyns
politikreds angiver ofte her, at de føler sig utrygge ved tilstedeværelsen af visse personer,
herunder særligt udlændinge eller personer med anden etnisk herkomst end dansk. Derudover
nævnes ofte forekomsten af kriminalitet, herunder både personfarlig kriminalitet og anden
kriminalitet. Endeligt nævnes også utryghed på steder, der er mørke eller dårligt belyste.
Figur 3.10.4 viser andelen af de adspurgte i Fyns politikreds og resten af Danmark, d er angi-
ver, at de har oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag. I store træk er fordelingen ens i
forhold til, hvilke typer af adfærd, der opleves at forekomme henholdsvis hyppigt og sjældent
i Fyns politikreds og i resten af Danmark.
Der er dog forskel i omfanget, idet det er en statistisk signifikant større andel af borgere i
Fyns politikreds end i resten af Danmark, der har oplevet hensynsløs kørsel i deres nabolag.
Omvendt er det en statistisk signifikant mindre andel, der har oplevet henholdsvis grupper af
børn og unge, der hænger ud, samt rocker- og bandeaktiviteter i deres nabolag. Med hensyn
til de øvrige typer af adfærd er der hverken statistisk signifikante forskelle eller tendenser
dertil mellem Fyns politikreds og resten af Danmark.
Figur 3.10.4
Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, Fyns politikreds og resten af Danmark, 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
59,8
63,5
52,4 51,7
42,0
38,3
29,5 28,9
11,7
6,8
12,5 11,9
7,9
7,6
Anden
kriminalitet
Andre typer af
adfærd , der gør
dig utryg
Hensynsløs kørsel Grupper af børn
i bil eller på
og unge, der
scooter, knallert
hænger ud
mv.
Rocker- og
Tilstedeværelse af
bandeaktiviteter
misbrugere,
hjemløse og/eller
psykisk syge
Personfarlig
kriminalitet
Resten af Danmark
Fyn
Spørgsmål: Spørgsmål: ”Utryghed og frygt for kriminalitet kan også skyldes forskellige typer af adfærd. Nu kommer der nogle s
pørgs-
mål til typer af adfærd, der kan forekomme i dit nabolag. Har du oplevet [type af adfærd] i dit nabolag?”
De borgere, der angiver, at de har oplevet
andre typer af adfærd,
der gør dem utrygge, har i
åbne tekstfelter/svarmuligheder haft mulighed for at angive, hvilke typer af adfærd det drejer
83
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
sig om. Borgerne i Fyns politikreds nævner her hyppigt, at der er tale om typer af adfærd, der
hører under én af de kategorier, der fremgår af figur 3.10.4, herunder ofte personfarlig og
anden kriminalitet (førstnævnte dog forholdsvist sjældent) samt hensynsløs kørsel og udsatte
borgere som misbrugere, hjemløse eller psykisk syge. Derudover angiver borgerne i Fyns
politikreds forholdsvist ofte typer af adfærd, der ikke nødvendigvis er kriminaliserede, men
som kan være det, herunder utryghed ved larm samt personer, der
–
typisk ved festlige lej-
ligheder og lignende
–
er påvirkede af alkohol eller rusmidler. Desuden nævnes også utryghed
ved tilstedeværelsen af visse personer, herunder særligt udlændinge eller personer med anden
etnisk herkomst end dansk.
84
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0085.png
Figur 3.10.5 viser andelen af de borgere i Fyns politikreds, der, jf. figur 3.10.4, angiver at
have oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag, føler sig utrygge ved disse typer af ad-
færd., mens figur 3.10.6 viser tilsvarende for borgere i resten af Danmark.
Figur 3.10.5
Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, Fyns politikreds, 2021, pro-
cent
100
90
80
70
60
50
40
66,5
54,4
49,7
41,5
65,6
52,2
44,0
27,9
17,9
8,8
Rocker- og
bandeaktiviteter
Tilstedeværelse af
misbrugere, hjemløse
og/eller psykisk syge
63,1
30
20
10
0
26,4
16,0
7,0
29,1
16,5
3,8
Personfarlig
kriminalitet
9,1
Anden kriminalitet
Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og
bil eller på scooter, unge, der hænger ud
knallert mv.
Meget utryg
Lidt utryg
Slet ikke
Figur 3.10.6
Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, resten af Danmark, 2021,
procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
25,8
27,2
67,1
57,0
48,8
42,0
21,4
9,2
Rocker- og
bandeaktiviteter
Tilstedeværelse af
misbrugere, hjemløse
og/eller psykisk syge
59,4
65,0
52,4
42,4
25,7
5,2
Personfarlig
kriminalitet
15,8
7,0
Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og
bil eller på scooter, unge, der hænger ud
knallert mv.
19,1
9,0
Anden kriminalitet
0
Meget utryg
Lidt utryg
Slet ikke
Spørgsmål:
”I hvilken grad gør det dig utryg?”. Svarmulighederne er ”I meget høj grad”, ”I høj grad” (i figuren grupperet i kategorien
”Meget utryg”), ”I nogen grad”, ”I mindre grad” (i figuren grupperet i kategorien ”Lidt utryg”), og ”Slet ikke”.
Note: Spørgsmålene er alene stillet til de personer, der har angivet, at den givne type af adfærd f orekommer i deres nabolag.
85
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
Figur 3.10.5 og 3.10.6 viser, at det overordnet set er de samme tendenser, der gør sig gæl-
dende i Fyns politikreds og i resten af Danmark med hensyn til, hvilke typer af adfærd der
henholdsvis hyppigt og sjældent leder til, at borgerne føler sig meget utrygge, lidt utrygge
eller slet ikke utrygge. For alle typer af adfærd er det en forholdsvis stor andel af de borgere
i både Fyns politikreds og resten af Danmark, der har oplevet de pågældende typer adfærd i
deres nabolag, som angiver, at det gør dem
lidt utrygge.
En relativ stor del af de borgere i
både Fyns politikreds og resten af Danmark, der har oplevet rocker - og bandeaktiviteter eller
personfarlig kriminalitet, angiver dog også, at det gør dem
meget utrygge.
Betragtes de for-
skellige typer af oplevet adfærd ud fra andelen af borgere, som angiver, at det
slet ikke gør
dem utrygge,
er denne andel både i Fyns politikreds og i resten af Danmark relativt stor, for
så vidt angår børn og unge, der hænger ud og tilsvarende gælder
–
dog i knap så udtalt grad
–
for tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse og/eller psykisk syge.
Borgerne i Fyns politikreds, der har oplevet de nævnte typer af adfærd, adskiller sig fra bor-
gerne i resten af Danmark ved, at:
•
•
der er en tendens til, at flere angiver at være lidt utrygge ved
tilstedeværelsen af
misbrugere, hjemløse og/eller psykisk syge
i deres nabolag.
der er en tendens til, at flere angiver at være lidt utrygge ved
personfarlig krimi-
nalitet
i deres nabolag.
86
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0087.png
3.11
Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds
Figur 3.11.1 viser, at det i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds er 88,9 pct. af bor-
gerne, der i 2021 angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Andelen af
borgere, der grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, adskiller sig ikke statistis k sig-
nifikant fra andelen blandt borgere i resten af Danmark.
Andelen af borgere i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, der i 2021 angiver, at de
grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, er statistisk signifikant større end i 2019 og
i de tre år forinden (2016-2018 samlet set). Der er dog ingen statistisk signifikant forskel
mellem 2021 og de første tre år i perioden (2013-2015 samlet set).
Betragtes i stedet utrygheden viser en sammenligning mellem de seneste år, at andelen af
borgere, der i 2021 angiver, at de grundlæggende føler sig utrygge i deres nabolag, tenderer
til at være statistisk signifikant mindre end ved målingen i 2019.
Figur 3.11.1
Borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag, Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, 2013-2019 og 2021, pro-
cent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
91,1
88,1 89,4 88,6
83,7 83,1 84,2
88,9
6,4 5,9 5,6
3,4 5,1 5,4 2,6
3,2
5,5 6,5 5,2
8,8 9,5 10,9 10,0
7,9
Tryg
Hverken/eller
Utryg
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2021
Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg
i mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I figuren er
svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres
nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.
Figur 3.11.2 viser andelen af borgere, der angiver at de føler sig trygge i deres nabolag, opdelt
efter de enkelte kommuner og SUB-områder i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds.
Andelen af borgere i Guldborgsund Kommune, der føler sig trygge i deres nabolag, er stati-
stisk signifikant større end i resten af Sydsjællands og Lolland -Falsters politikreds.
Omvendt er andelen, der er trygge i deres nabolag, statistisk signifikant mindre i SUB -områ-
derne Ringparken og Motalavej, end det er tilfældet i resten af Sydsjællands og Lolland-
Falsters politikreds.
87
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0088.png
Andelen af borgere i de øvrige kommuner, der føler sig trygge i deres nabolag, adskiller sig
ikke fra den tilsvarende andel i resten af Sydsjællands og Lolland -Falsters politikreds.
Figur 3.11.2
Andel, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, kommunerne og SUB-områderne i Sydsjællands og
Lolland-Falsters politikreds, 2021, procent
Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i
mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.”
Figuren viser
andelen af de adspurgte borgere, der har angivet værdierne 1-3, hvilket i ovenstående figur 3.11.1 angiver, at borgeren er tryg.
88
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0089.png
Figur 3.11.3 viser, hvor stor en del af borgerne i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds,
der føler sig utrygge på bestemte typer af steder i deres nabolag.
21
Andelen af borgere i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, der angiver at føle sig
utrygge på stier og i opgange, er statistisk signifikant større end blandt borgere i resten af
Danmark. Der er desuden en tendens til, at andelen af borgere i Sydsjællands og Lolland-
Falsters politikreds, der føler sig utrygge på stationer og ved stoppesteder, er større end blandt
borgere i resten af Danmark. Med hensyn til alle de øvrige typer af steder er der ingen stati-
stisk signifikante forskelle mellem borgere i Sydsjællands og Lolland-Falsters politi og bor-
gere i resten af Danmark angående andelen, der føler sig utrygge.
Figur 3.11.3
Andel, der føler sig utrygge på forskellige typer af steder, Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds og resten af Danmark,
2021, procent
25
20
15
10
5
2,0 2,3
I din bolig
På gaden
23,6
20,5
23,6
21,0
14,3
11,4
7,4 7,7
8,3
9,4
12,7
11,6
9,3 9,6
0
På stier
På pladser og
torve
I opgange
I grønne
områder,
parker,
legepladser
På stationer og Andre steder i
ved
dit nabolag
stoppesteder
Resten af Danmark
Sydsjælland og Lolland-Falster
Spørgsmål: De syv første kategorier er belyst på baggrund af spørgsmålet
”Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende steder i dit
nabolag?”. Dette
spørgsmål har været
muligt at besvare med ”Meget tryg”, ”Tryg”, ”Utryg”, ”Meget utryg”, ”Ved ikke” eller ”Ikke
relevant (findes ikke i mit nabolag)”.
Figuren viser andelen, der har svaret ”Utryg” eller ”Meget utryg”.
Den sidste kategori er belyst på
baggrund af spørgsmålet ”Er
der andre steder i dit nabolag, hvor du føler dig utryg?”
og dette spørgsmål kan besvares med et ja eller et
nej.
Note: Andelene i de syv første kategorier i figuren er beregnet blandt de personer, der ikke har markeret, at den givne type af sted ikke e r
relevant.
De borgere i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, der har angivet, at de føler sig
utrygge på
andre steder,
angiver typisk de samme typer af steder som borgerne i resten af
21
Det har været muligt at angive, om det er relevant eller ej for respondenten at svare på ud fra, om den
pågældende type af sted findes i personens nabolag. Personer, der har angivet at typen af sted ikke
findes i deres nabolag, indgår ikke i beregningerne.
89
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0090.png
Danmark, jf. afsnit 3.1. Borgerne i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, der har be-
svaret spørgsmålet, angiver her hyppigt, at der er tale om typer af steder, der er omfattet af
kategorierne i figur 3.11.3, herunder utryghed på gaden samt i deres egen bolig eller i områder
i umiddelbar forbindelse dermed. Derudover nævner borgerne i Sydsjællands og Lolland-
Falsters politikreds, at der er tale om utryghed i belastede boligområder.
De adspurgte, der har givet udtryk for, at de finder mindst en type af sted utrygt, er blevet
spurgt, hvad de finder utrygt ved stedet. Borgerne i Sydsjællands og Lolland-Falsters politi-
kreds nævner her typisk de samme typer af forhold som borgerne i resten af Danmark, jf.
afsnit 3.1. Borgerne i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds angiver ofte her, at de
føler sig utrygge på grund af forekomsten af kriminalitet, herunder særligt personfarlig kri-
minalitet. Derudover nævnes ofte tilstedeværelsen af visse personer, herunder særligt grupper
af børn og unge, der hænger ud. Endeligt nævnes også utryghed på steder, der er mørke eller
dårligt belyste.
Figur 3.11.4 viser andelen af de adspurgte borgere i Sydsjællands og Lolland-Falsters politi-
kreds og i resten af Danmark, der angiver, at de har oplevet visse typer af adfærd i deres
nabolag. Overordnet set er det de samme typer af adfærd, der forekommer henholdsvis hyp-
pigt og sjældent i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds og i resten af Danmark.
Der er dog forskel i omfanget, idet det er en statistisk signifikant mindre andel af borgere i
Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds end i resten af Danmark, der har oplevet grupper
af børn og unge, der hænger ud i deres nabolag. Med hensyn til de øvrige typer af adfærd er
der hverken statistisk signifikante forskelle eller tendenser dertil mellem Sydsjællands og
Lolland-Falsters politikreds og resten af Danmark.
Figur 3.11.4
Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds og resten af Danmark,
2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
60,0 61,9
42,3
32,8
11,4 10,5
Hensynsløs kørsel Grupper af børn
i bil eller på
og unge, der
scooter, knallert
hænger ud
mv.
Rocker- og
Tilstedeværelse af
bandeaktiviteter
misbrugere,
hjemløse og/eller
psykisk syge
52,3 52,3
29,6 27,5
12,6 10,9
7,9 7,8
Anden
kriminalitet
Andre typer af
adfærd , der gør
dig utryg
Personfarlig
kriminalitet
Resten af Danmark
Sydsjælland og Lolland-Falster
Spørgsmål: Spørgsmål: ”Utryghed og frygt for
kriminalitet kan også skyldes forskellige typer af adfærd. Nu kommer der nogle spørgs-
mål til typer af adfærd, der kan forekomme i dit nabolag. Har du oplevet [type af adfærd] i dit nabolag?”
90
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
De borgere, der angiver, at de har oplevet
andre typer af adfærd,
der gør dem utrygge, har i
åbne tekstfelter/svarmuligheder haft mulighed for at angive, hvilke typer af adfærd det drejer
sig om. Borgerne i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds nævner her hyppigt, at der
er tale om typer af adfærd, der hører under én af de kategorier, der fremgår af figur 3.11.4,
herunder ofte personfarlig og anden kriminalitet samt hensynsløs kørsel. Derudover angiver
borgerne i Sydsjælland og på Lolland-Falster forholdsvist ofte typer af adfærd, der ikke nød-
vendigvis er kriminaliserede, men som kan være det, herunder utryghed ved larm fra eksem-
pelvis fester, skænderier eller ukendte lyde. Desuden nævnes også utryghed ved tilstedevæ-
relsen af visse personer, herunder særligt naboer eller andre personer i lokalområdet og kon-
flikter med disse.
91
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0092.png
Figur 3.11.5 viser andelen af de borgere i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, der,
jf. figur 3.11.4, angiver at have oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag, føler sig utrygge
ved disse typer af adfærd., mens figur 3.11.6 viser tilsvarende for borgere i resten af Dan-
mark.
Figur 3.11.5
Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, Sydsjællands og Lolland-
Falsters politikreds, 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
5,9
Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og
bil eller på scooter, unge, der hænger ud
knallert mv.
67,0
54,9
51,8
36,1
27,1
18,3
26,8
12,0
61,0
64,8
57,6
36,6
21,2
27,2
17,8
5,8
8,0
Anden kriminalitet
Rocker- og
bandeaktiviteter
Tilstedeværelse af
misbrugere, hjemløse
og/eller psykisk syge
Personfarlig
kriminalitet
Meget utryg
Lidt utryg
Slet ikke
Figur 3.11.6.
Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, resten af Danmark, 2021,
procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
25,8
15,7
7,1
Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og
bil eller på scooter, unge, der hænger ud
knallert mv.
67,1
56,9
49,6
41,3
27,4
9,0
Rocker- og
bandeaktiviteter
Tilstedeværelse af
misbrugere, hjemløse
og/eller psykisk syge
59,9
51,3
43,7
21,1
64,9
19,0
5,0
Personfarlig
kriminalitet
25,8
9,1
Anden kriminalitet
Meget utryg
Lidt utryg
Slet ikke
Spørgsmål:
”I hvilken grad gør det dig utryg?”. Svarmulighederne er ”I meget høj grad”, ”I høj grad” (i figuren grupperet i kategorie
n
”Meget utryg”), ”I nogen grad”, ”I mindre grad” (i figuren grupperet i kategorien ”Lidt utryg”), og ”Slet ikke”.
Note: Spørgsmålene er alene stillet til de personer, der har angivet, at den givne type af adfærd forekommer i deres nabolag.
92
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
Figur 3.11.5 og 3.11.6 viser, at det overordnet set er de samme tendenser, der gør sig gæl-
dende i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds og i resten af Danmark med hensyn til,
hvilke typer af adfærd der henholdsvis hyppigt og sjældent leder til, at b orgerne føler sig
meget utrygge, lidt utrygge eller slet ikke utrygge. For alle typer af adfærd er det en forholds-
vis stor andel af de borgere i både Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds og resten af
Danmark, der har oplevet de pågældende typer adfærd i deres nabolag, som angiver, at det
gør dem
lidt utrygge.
En relativ stor del af de borgere i både Sydsjællands og Lolland-Falsters
politikreds og resten af Danmark, der har oplevet rocker- og bandeaktiviteter eller personfar-
lig kriminalitet, angiver dog også, at det gør dem
meget utrygge.
Betragtes de forskellige
typer af oplevet adfærd ud fra andelen af borgere, som angiver, at det
slet ikke gør dem
utrygge,
er denne andel både i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds og i resten af
Danmark relativt stor, for så vidt angår børn og unge, der hænger ud og tilsvarende gælder
–
dog i knap så udtalt grad
–
for tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse og/eller psykisk syge.
Borgerne i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, der har oplevet de nævnte typer af
adfærd, adskiller sig fra borgerne i resten af Danmark ved, at:
•
færre angiver at være meget utrygge ved
rocker- og bandeaktiviteter,
og flere an-
giver at være lidt utrygge derved.
93
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0094.png
3.12
Midt- og Vestsjællands politikreds
Figur 3.12.1 viser, at det i Midt- og Vestsjællands politikreds er 88,1 pct. af borgerne, der i
2021 angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Andelen af borgere, der
grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, adskiller sig ikke statistisk signifikant fra
andelen blandt borgere i resten af Danmark.
Andelen af borgere i Midt- og Vestsjællands politikreds, der i 2021 angiver, at de grundlæg-
gende føler sig trygge i deres nabolag, er statistisk signifikant større end i 20 19. Der er dog
ingen statistisk signifikant forskel mellem 2021 og de tre år forinden (2016 -2018 samlet set)
og de tre første år i perioden (2013-2015 samlet set).
Betragtes i stedet utrygheden, viser en sammenligning mellem de seneste år, at andelen af
borgere, der i 2021 angiver, at de grundlæggende føler sig utrygge i deres nabolag, ikke ad-
skiller sig statistisk signifikant fra målingen i 2019.
Figur 3.12.1
Borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag, Midt- og Vestsjællands politikreds, 2013-2019 og 2021, procent
100
90
80
70
88,6 87,5 89,8 89,9
85,4
89,0
85,6
88,1
60
50
40
30
20
10
0
Tryg
4,0 5,3 3,9 4,8 2,9 5,4 5,3
7,4 7,2 5,9 5,3
11,7
5,6
9,0
8,0
3,8
Hverken/eller
Utryg
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2021
Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg
i mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbar t omgiver din bopæl.” I figuren er
svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres
nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.
Figur 3.12.2 viser andelen af borgere, der angiver, at de føler sig trygge i deres nabolag,
opdelt efter de enkelte kommuner i Midt- og Vestsjællands politikreds. Andelen af borgere i
Lejre Kommune og Stevns Kommune, der føler sig trygge i deres nabolag, er stat istisk sig-
nifikant større end i resten af Midt- og Vestsjællands politikreds. Andelen af borgere i Ros-
kilde Kommune, der føler sig trygge i deres nabolag, tenderer til at være større end i resten
af Midt- og Vestsjællands politikreds.
94
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0095.png
Omvendt tenderer andelen af borgere, der føler sig trygge i deres nabolag, til at være statistisk
signifikant mindre i Greve Kommune, end det er tilfældet i resten af Midt - og Vestsjællands
politikreds.
Andelen af borgere i de øvrige kommuner, der føler sig trygge i deres nabolag, adskiller sig
ikke fra den tilsvarende andel i resten af Midt- og Vestsjællands politikreds.
Figur 3.12.2
Andel, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, kommunerne i Midt- og Vestsjællands politikreds,
2021, procent
Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i
mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.”
Figuren viser
andelen af de adspurgte borgere, der har angivet værdierne 1-3, hvilket i ovenstående figur 3.12.1 angiver, at borgeren er tryg.
95
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0096.png
Figur 3.12.3 viser, hvor stor en del af borgerne i Midt- og Vestsjællands politikreds, der føler
sig utrygge på bestemte typer af steder i deres nabolag.
22
Andelen af borgere i Midt- og Vestsjællands politikreds, der føler sig utrygge i opgange samt
på stationer og stoppesteder, er statistisk signifikant større end blandt borgere i resten af
Danmark. Der er desuden en tendens til, at andelen af borgere i Midt- og Vestsjællands poli-
tikreds, der føler sig utrygge på stier samt på pladser og torve, er større end blandt borgere i
resten af Danmark.
Figur 3.12.3
Andel, der føler sig utrygge på forskellige typer af steder, Midt- og Vestsjællands politikreds og resten af Danmark, 2021, pro-
cent
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
29,6
22,5
20,6
8,3 9,8
15,6
11,3
11,612,3
20,5
9,3 8,5
7,3 8,3
2,0 2,5
I din bolig
På gaden
På stier
På pladser og
torve
I opgange
I grønne
områder,
parker,
legepladser
På stationer og Andre steder i
ved
dit nabolag
stoppesteder
Resten af Danmark
Midt- og Vestsjælland
Spørgsmål: De syv første kategorier er belyst på baggrund af spørgsmålet
”Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende steder i dit
nabolag?”. Dette
spørgsmål har været
muligt at besvare med ”Meget tryg”, ”Tryg”, ”Utryg”, ”Meget utryg”, ”Ved ikke” eller ”Ikke
relevant (findes ikke i mit nabolag)”.
Figuren viser andelen, der har svaret ”Utryg” eller ”Meget utryg”.
Den sidste kategori er belyst på
baggrund af spørgsmålet
”Er
der andre steder i dit nabolag, hvor du føler dig utryg?”
og dette spørgsmål kan besvares med et ja eller et
nej.
Note: Andelene i de syv første kategorier i figuren er beregnet blandt de personer, der ikke har markeret, at den givne type af sted i kke er
relevant.
De borgere i Midt- og Vestsjællands politikreds, der har angivet, at de er utrygge på
andre
steder,
angiver typisk de samme typer af steder som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit
3.1. Borgerne i Midt- og Vestsjællands politikreds, der har besvaret spørgsmålet, angiver her
hyppigt, at der er tale om typer af steder, der er omfattet af kategorierne i figur 3.12.3, her-
under utryghed på gaden og i grønne områder m.v. Derudover nævner borgerne i Midt - og
22
Det har været muligt at angive, om det er relevant eller ej for respondenten at svare på ud fra, om den
pågældende type af sted findes i personens nabolag. Personer, der har angivet at typen af sted ikke
findes i deres nabolag, indgår ikke i beregningerne
96
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
Vestsjællands politikreds, at der er tale om utryghed på offentlige steder som strande, havne
eller sportspladser, på steder med en ringe grad af naturlig overvågning som tunneler, bag-
gårde, P-kældre og gyder samt utryghed i butikker og centre.
De adspurgte, der har givet udtryk for, at de finder mindst en type af sted utrygt, er blevet
spurgt, hvad de finder utrygt ved stedet. Borgerne i Midt- og Vestsjællands politikreds næv-
ner her typisk de samme typer af forhold som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit 3.1.
Borgerne i Midt- og Vestsjællands politikreds angiver ofte her, at de føler sig utrygge ved
tilstedeværelsen af visse personer, herunder særligt grupper af børn og unge, der hænger ud,
samt udlændinge eller personer med anden etnisk herkomst end dansk. Derudover n ævnes
også forekomsten af kriminalitet, herunder særligt personfarlig kriminalitet men også anden
kriminalitet. Endeligt nævnes også utryghed på steder, der er mørke eller dårligt belyste.
97
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0098.png
Figur 3.12.4 viser andelen af de adspurgte i Midt- og Vestsjællands politikreds og resten af
Danmark, der angiver, at de har oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag. Overordnet set
er det de samme typer af adfærd, der forekommer henholdsvis hyppigt og sjældent i Midt- og
Vestsjællands politikreds og i resten af Danmark.
Der er dog forskel i omfanget, idet det er en statistisk signifikant større andel af borgere i
Midt- og Vestsjællands politikreds end i resten af Danmark, der har oplevet anden krimina-
litet i deres nabolag. Der er også en tendens til, at borgere i Midt- og Vestsjællands politikreds
har oplevet hensynsløs kørsel oftere end borgere i resten af Danmark. Omvendt er det en
statistisk signifikant mindre andel, der har oplevet tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse
og/eller psykisk syge i deres nabolag. Med hensyn til de øvrige typer af adfærd er der hverken
statistisk signifikante forskelle eller tendenser dertil mellem Midt- og Vestsjællands politi-
kreds og resten af Danmark.
Figur 3.12.4
Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, Midt- og Vestsjællands politikreds og resten af Danmark, 2021,
procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
59,9 62,4
41,6 42,8
52,1 55,3
29,7
26,7
11,3 11,9
12,6 11,1
8,0 7,5
Anden
kriminalitet
Andre typer af
adfærd , der gør
dig utryg
Hensynsløs kørsel Grupper af børn
i bil eller på
og unge, der
scooter, knallert
hænger ud
mv.
Rocker- og
Tilstedeværelse af
bandeaktiviteter
misbrugere,
hjemløse og/eller
psykisk syge
Personfarlig
kriminalitet
Resten af Danmark
Midt- og Vestsjælland
Spørgsmål: Spørgsmål: ”Utryghed og frygt for kriminalitet kan også skyldes forskellige typer af adfærd. Nu kommer der nogle s
pørgs-
mål til typer af adfærd, der kan forekomme i dit nabolag.
Har du oplevet [type af adfærd] i dit nabolag?”
De borgere, der angiver, at de har oplevet
andre typer af adfærd,
der gør dem utrygge, har i
åbne tekstfelter/svarmuligheder haft mulighed for at angive, hvilke typer af adfærd det drejer
sig om. Borgerne i Midt- og Vestsjællands politikreds nævner her hyppigt, at der er tale om
typer af adfærd, der hører under én af de kategorier, der fremgår af figur 3.12.4, herunder
ofte personfarlig og anden kriminalitet samt hensynsløs kørsel. Derudover angiver borgerne
i Midt- og Vestsjælland forholdsvist ofte typer af adfærd, der ikke nødvendigvis er krimina-
liserede, men som kan være det, herunder utryghed ved larm samt uvedkommende kørsel,
typisk i en kontekst af risiko for indbrud. Desuden nævnes også utryghed ved tilstedeværelsen
af visse personer, herunder særligt udlændinge eller personer med anden etnisk herkomst end
dansk.
98
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0099.png
Figur 3.12.5 viser andelen af de borgere i Midt- og Vestsjællands politikreds, der, jf. figur
3.12.4, angiver at have oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag, føler sig utrygge ved
disse typer af adfærd., mens figur 3.12.6 viser tilsvarende for borgere i resten af Danmark.
Figur 3.12.5
Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, Midt- og Vestsjællands politi-
kreds, 2021, procent
100
90
80
70
60
50
64,2
59,4
51,2
39,6
30,4
16,3
5,3
Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og
bil eller på scooter, unge, der hænger ud
knallert mv.
64,0
55,6
54,6
40,2
24,1
9,1
28,5
20,3
5,2
Tilstedeværelse af
misbrugere, hjemløse
og/eller psykisk syge
Personfarlig
kriminalitet
40
30
20
10
0
24,3
7,5
Anden kriminalitet
Rocker- og
bandeaktiviteter
Meget utryg
Lidt utryg
Slet ikke
Figur 3.12.6.
Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, resten af Danmark, 2021,
procent
100
90
80
70
60
67,3
56,5
48,6
42,2
25,5
15,8
7,2
Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og
bil eller på scooter, unge, der hænger ud
knallert mv.
60,3
51,5
43,5
65,0
50
40
30
20
10
0
27,7
20,9
9,2
25,7
18,8
5,1
9,2
Rocker- og
bandeaktiviteter
Tilstedeværelse af
misbrugere, hjemløse
og/eller psykisk syge
Personfarlig
kriminalitet
Anden kriminalitet
Meget utryg
Lidt utryg
Slet ikke
Spørgsmål:
”I hvilken grad gør det dig utryg?”. Svarmulighederne er ”I meget høj grad”, ”I høj grad” (i figuren grupperet i kategorien
”Meget utryg”), ”I nogen grad”, ”I mindre grad” (i figuren grupperet i kategorien ”Lidt utryg”), og ”Slet ikke”.
Note: Spørgsmålene er alene stillet til de personer, der har angivet, at den givne type af adfærd forekommer i deres nabolag.
99
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
Figur 3.12.5 og 3.12.6 viser, at det overordnet set er de samme tendenser, der gør sig gæl-
dende i Midt- og Vestsjællands politikreds og i resten af Danmark med hensyn til, hvilke
typer af adfærd der henholdsvis hyppigt og sjældent leder til, at borgerne fø ler sig meget
utrygge, lidt utrygge eller slet ikke utrygge. For alle typer af adfærd er det en forholdsvis stor
andel af de borgere i både Midt- og Vestsjællands politikreds og resten af Danmark, der har
oplevet de pågældende typer adfærd i deres nabolag, som angiver, at det gør dem
lidt utrygge.
En relativ stor del af de borgere i både Midt- og Vestsjællands politikreds og resten af Dan-
mark, der har oplevet rocker- og bandeaktiviteter eller personfarlig kriminalitet, angiver dog
også, at det gør dem
meget utrygge.
Betragtes de forskellige typer af oplevet adfærd ud fra
andelen af borgere, som angiver, at det
slet ikke gør dem utrygge,
er denne andel både i Midt-
og Vestsjællands politikreds og i resten af Danmark relativt stor, for så vidt angår børn og
unge, der hænger ud og tilsvarende gælder
–
dog i knap så udtalt grad
–
for tilstedeværelse
af misbrugere, hjemløse og/eller psykisk syge.
Borgerne i Midt- og Vestsjællands politikreds, der har oplevet de nævnte typer af adfærd,
adskiller sig fra borgerne i resten af Danmark ved, at:
•
•
•
•
flere angiver at være meget utrygge ved
hensynsløs kørsel,
at tendere til sjældnere
at være lidt utrygge derved, samt at de sjældnere slet ikke er utrygge derved.
der er en tendens til, at færre angiver slet ikke at være utrygge ved
grupper af børn
og unge, der hænger ud.
der er en tendens til, at færre angiver at være lidt utrygge ved
tilstedeværelsen af
misbrugere, hjemløse og psykisk syge.
der er en tendens til, at færre angiver at være meget utrygge ved
anden kriminalitet,
ligesom der er en tendens til, at færre angiver slet ikke at være utrygge derved.
100
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0101.png
3.13
Nordsjællands politikreds
Figur 3.13.1 viser, at det i Nordsjællands politikreds er 88,5 pct. af borgerne, der i 2021
angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Andelen af borgere, der grund-
læggende føler sig trygge i deres nabolag, adskiller sig ikke statistisk signifikant fra andelen
blandt borgere i resten af Danmark.
Andelen af borgere i Nordsjællands politikreds, der i 2021 angiver, at de grundlæggend e føler
sig trygge i deres nabolag, er statistisk signifikant større end i 2019. Der er dog ingen stati-
stisk signifikant forskel mellem 2021 og de tre år forinden (2016 -2018 samlet set) og de tre
første år i perioden (2013-2015 samlet set).
Betragtes i stedet utrygheden viser en sammenligning mellem de seneste år, at andelen af
borgere, der i 2021 angiver, at de grundlæggende føler sig utrygge i deres nabolag, er stati-
stisk signifikant mindre end ved målingen i 2019.
Figur 3.13.1
Borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag, Nordsjællands politikreds, 2013-2019 og 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
87,1 88,0 89,0
90,1
86,0 85,5 84,4
88,5
5,9
6,4
3,6 4,1 4,3 5,6 2,7
3,8
7,1 8,4 6,3 5,6 8,4
11,8
9,1
7,6
Tryg
Hverken/eller
Utryg
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2021
Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg
i mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I figuren er
svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres
nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.
Figur 3.13.2 viser andelen af borgere, der angiver at føle sig trygge i deres nabolag, opdelt
efter de enkelte kommuner og SUB-området i Nordsjællands politikreds. Andelen af borgere
i Egedal Kommune, der føler sig trygge i deres nabolag, er statistisk signifikant større end i
resten af Nordsjællands politikreds.
Omvendt er andelen af borgere, der føler sig trygge i deres nabolag, statistisk signifikant
mindre i SUB-området Nivåhøj/Islandsparken, end det er tilfældet i resten af Nordsjællands
politikreds.
101
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0102.png
Andelen af borgere i de øvrige kommuner, der føler sig trygge i deres nabolag, adskiller sig
ikke fra den tilsvarende andel i resten af Nordsjællands politikreds.
Figur 3.13.2
Andel, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, kommunerne og SUB-området i Nordsjællands poli-
tikreds, 2021, procent
Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende
utryg i
mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.”
Figuren viser
andelen af de adspurgte borgere, der har angivet værdierne 1-3, hvilket i ovenstående figur 3.13.1 angiver, at borgeren er tryg.
102
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0103.png
Figur 3.13.3 viser, hvor stor en del af borgerne i Nordsjællands politikreds, der føler sig
utrygge på bestemte typer af steder i deres nabolag.
23
Andelen af borgere i Nordsjællands politikreds, der føler sig utrygge på stationer og stoppe-
steder, er statistisk signifikant større end blandt borgere i resten af Danmark. Omvendt er
andelen af borgere i Nordsjællands politikreds, der føler sig utrygge i grønne områder, mindre
end blandt borgere i resten af Danmark. Endeligt er der også en tendens til, at andelen af
borgere i Nordsjællands politikreds, der føler sig utrygge på pladser og torve, er mindre end
blandt borgere i resten af Danmark.
Figur 3.13.3
Andel, der føler sig utrygge på forskellige typer af steder, Nordsjællands politik reds og resten af Danmark, 2021, procent
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
7,5 6,6
8,5 7,3
25,5
20,9
19,4
11,710,3
20,7
11,9
9,7
9,3 8,7
2,0
2,0
I din bolig
På gaden
På stier
På pladser og
torve
I opgange
I grønne
områder,
parker,
legepladser
På stationer og Andre steder i
ved
dit nabolag
stoppesteder
Resten af Danmark
Nordsjælland
Spørgsmål: De syv første kategorier er belyst på baggrund af spørgsmålet
”Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende steder i dit
nabolag?”. Dette
spørgsmål har været
muligt at besvare med ”Meget tryg”, ”Tryg”, ”Utryg”, ”Meget utryg”, ”Ved ikke” eller ”Ikke
relevant (findes ikke i mit nabolag)”.
Figuren viser andelen, der har svaret ”Utryg” eller ”Meget utryg”.
Den sidste kategori er belyst på
baggrund af spørgsmålet ”Er
der andre steder i dit nabolag, hvor du føler dig utryg?”
og dette spørgsmål kan besvares med et ja eller et
nej.
Note: Andelene i de syv første kategorier i figuren er beregnet blandt de personer, der ikke har markeret, at den givne type af sted ikke e r
relevant.
De borgere i Nordsjællands politikreds, der har angivet, at de er utrygge på
andre steder,
angiver typisk de samme typer af steder som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit 3.1.
Borgerne i Nordsjællands politikreds, der har besvaret spørgsmålet, angiver her hyppigt, at
23
Det har været muligt at angive, om det er relevant eller ej for respondenten at svare på ud fra, om den
pågældende type af sted findes i personens nabolag. Personer, der har angivet at typen af sted ikke
findes i deres nabolag, indgår ikke i beregningerne.
103
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
der er tale om typer af steder, der er omfattet af kategorierne i figur 3.13.3, herunder utryghed
på gaden, på stationer og ved stoppesteder og i grønne områder m.v. Derudover nævner bor-
gerne i Nordsjællands politikreds, at der er tale om utryghed i butikker og centre samt på
steder med en ringe grad af naturlig overvågning som tunneler, baggårde, P-kældre og gyder.
De adspurgte, der har givet udtryk for, at de finder mindst en type af sted utrygt, er blevet
spurgt, hvad de finder utrygt ved stedet. Borgerne i Nordsjællands politikreds nævner her
typisk de samme typer af forhold som borgerne i resten af Danmark, jf. a fsnit 3.1. Borgerne
i Nordsjællands politikreds angiver ofte her, at de føler sig utrygge ved tilstedeværelsen af
visse personer, herunder særligt grupper af børn og unge, der hænger ud samt udlændinge
eller personer med anden etnisk herkomst end dansk. Derudover nævnes også forekomsten
af kriminalitet, herunder både personfarlig kriminalitet og anden kriminalitet, særligt ind-
brud. Endeligt nævnes også utryghed på steder, der er mørke eller dårligt belyste.
104
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0105.png
Figur 3.13.4 viser andelen af de adspurgte i Nordsjællands politikreds og resten af Danmark,
der angiver, at de har oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag. Overordnet set er det de
samme typer af adfærd, der forekommer henholdsvis hyppigt og sjældent i Nordsjællands
politikreds og i resten af Danmark.
Der er dog forskel i omfanget, idet det er en statistisk signifikant større andel af borgere i
Nordsjællands politikreds end i resten af Danmark, der har oplevet anden kriminalitet end
personfarlig kriminalitet i deres nabolag. Omvendt er det en statistisk signifikant mindre an-
del, der har oplevet hensynsløs kørsel samt tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse og/eller
psykisk syge i deres nabolag. Med hensyn til de øvrige typer af adfærd er der hverken stati-
stisk signifikante forskelle eller tendenser dertil mellem Nordsjællands politikreds og resten
af Danmark.
Figur 3.13.4
Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, Nordsjællands politikreds og resten af Danmark, 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
60,4 57,9
41,7 42,2
29,9
11,3 11,1
25,7
12,6 11,4
51,8
57,4
8,0
7,1
Anden
kriminalitet
Andre typer af
adfærd , der gør
dig utryg
0
Hensynsløs kørsel Grupper af børn
i bil eller på
og unge, der
scooter, knallert
hænger ud
mv.
Rocker- og
Tilstedeværelse af
bandeaktiviteter
misbrugere,
hjemløse og/eller
psykisk syge
Personfarlig
kriminalitet
Resten af Danmark
Nordsjælland
Spørgsmål: Spørgsmål: ”Utryghed og frygt for
kriminalitet kan også skyldes forskellige typer af adfærd. Nu kommer der nogle spørgs-
mål til typer af adfærd, der kan forekomme i dit nabolag. Har du oplevet [type af adfærd] i dit nabolag?”
De borgere, der angiver, at de har oplevet
andre typer af adfærd,
der gør dem utrygge, har i
åbne tekstfelter/svarmuligheder haft mulighed for at angive, hvilke typer af adfærd det drejer
sig om. Borgerne i Nordsjællands politikreds nævner her hyppigt, at der er tale om typer af
adfærd, der hører under én af de kategorier, der fremgår af figur 3.13.4, herunder ofte per-
sonfarlig og anden kriminalitet samt hensynsløs kørsel. Derudover angiver borgerne i Nord-
sjælland forholdsvist ofte typer af adfærd, der ikke nødvendigvis er kriminaliserede, men som
kan være det, herunder utryghed ved larm samt uvedkommende kørsel, typisk i en kontekst
af risiko for indbrud. Desuden nævnes også utryghed ved tilstedeværelsen af visse personer,
herunder særligt udlændinge eller personer med anden etnisk herkomst end dansk.
105
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0106.png
Figur 3.13.5 viser andelen af de borgere i Nordsjællands politikreds, der, jf. figur 3.13.4,
angiver at have oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag, føler sig utrygge ved disse typer
af adfærd., mens figur 3.13.6 viser tilsvarende for borgere i resten af Dan mark.
Figur 3.13.5
Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, Nordsjællands politikreds,
2021, procent
100
90
80
70
60
50
67,5
65,2
65,5
50,2
45,1
27,1
15,6
6,6
Rocker- og
bandeaktiviteter
Tilstedeværelse af
misbrugere, hjemløse
og/eller psykisk syge
58,5
47,9
45,2
26,2
26,5
40
30
20
10
0
6,2
Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og
bil eller på scooter, unge, der hænger ud
knallert mv.
15,1
19,2
4,6
Personfarlig
kriminalitet
7,4
Anden kriminalitet
Meget utryg
Lidt utryg
Slet ikke
Figur 3.13.6
Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, resten af Danmark, 2021,
procent
100
90
80
70
60
67,0
56,6
59,4
64,8
51,8
43,1
21,7
9,5
25,8
18,9
5,1
Tilstedeværelse af
misbrugere, hjemløse
og/eller psykisk syge
Personfarlig
kriminalitet
50
40
30
20
10
0
7,1
Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og
bil eller på scooter, unge, der hænger ud
knallert mv.
48,9
41,6
25,9
15,9
27,5
9,2
Rocker- og
bandeaktiviteter
Anden kriminalitet
Meget utryg
Lidt utryg
Slet ikke
Spørgsmål:
”I hvilken grad gør det dig utryg?”. Svarmulighederne er ”I meget høj grad”, ”I høj grad” (i figuren grupperet i kategorien
”Meget utryg”), ”I nogen grad”, ”I mindre grad” (i figuren grupperet i kategorien ”Lidt utryg”), og ”Slet ikke”.
Note: Spørgsmålene er alene stillet til de personer, der har angivet, at den givne type af adfærd forekommer i deres nabolag.
106
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
Figur 3.13.5 og 3.13.6 viser, at det overordnet set er de samme tendenser, der gør sig gæl-
dende i Nordsjællands politikreds og i resten af Danmark med hensyn til, hvilke typer af
adfærd der henholdsvis hyppigt og sjældent leder til, at borgerne føler sig meget utrygge, lidt
utrygge eller slet ikke utrygge. For alle typer af adfærd er det en forholdsvis stor andel af de
borgere i både Nordsjællands politikreds og resten af Danmark, der har oplevet de pågæl-
dende typer adfærd i deres nabolag, som angiver, at det gør dem
lidt utrygge.
En relativ stor
del af de borgere i både Nordsjællands politikreds og resten af Danmark, der har oplevet
rocker- og bandeaktiviteter eller personfarlig kriminalitet, angiver dog også, at det gør dem
meget utrygge.
Betragtes de forskellige typer af oplevet adfærd ud fra andelen af borgere,
som angiver, at det
slet ikke gør dem utrygge,
er denne andel både i Nordsjællands politikreds
og i resten af Danmark relativt stor, for så vidt angår børn og unge, der hænger ud og tilsva-
rende gælder
–
dog i knap så udtalt grad
–
for tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse og/eller
psykisk syge.
Borgerne i Nordsjællands politikreds, der har oplevet de nævnte typer af adfærd, adskiller sig
fra borgerne i resten af Danmark ved, at:
•
•
færre angiver at være meget utrygge ved
tilstedeværelsen af misbrugere, hjemløse
og psykisk syge,
men flere angiver at være lidt utrygge derved.
der er en tendens til, at flere angiver slet ikke at være utrygge ved
anden krimina-
litet.
107
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0108.png
3.14
Københavns Vestegns politikreds
Figur 3.14.1 viser, at det i Københavns Vestegns politikreds er 81,2 pct. af borgerne, der i
2021 angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Andelen af borgere, der
grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, er statistisk signifikant mindre end den til-
svarende andel blandt borgere i resten af Danmark.
Andelen af borgere i Københavns Vestegns politikreds, der angiver, at de føler sig trygge i
deres nabolag i 2021, adskiller sig ikke statistisk signifikant fra den tilsvarende andel i 20 19.
Det samme gælder, når 2021 sammenlignes med resultaterne fra de tidligere målinger inddelt
i tre års intervaller (årene 2016-2018 samlet set samt årene 2013-2015 samlet set).
Betragtes i stedet utrygheden, viser en sammenligning mellem de seneste år, at andelen af
borgere, der i 2021 angiver, at de grundlæggende føler sig utrygge i deres nabolag, ikke ad-
skiller sig statistisk signifikant fra målingen i 2019.
Figur 3.14.1
Borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag, Københavns Vestegns politikreds, 2013-2019 og 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
86,1
86,2
78,3
81,8 81,2
84,9
80,6
81,2
5,0
8,3
7,5
8,6
7,6
5,0 6,0
6,4
8,9
13,1
6,2
13,8
9,2
9,1
11,7
12,2
Tryg
Hverken/eller
Utryg
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2021
Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg
i mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I figuren er
svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres
nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.
Figur 3.14.2 viser andelen af borgere, der angiver at føler sig trygge i deres nabolag, opdelt
efter de enkelte kommuner og SUB-områder i Københavns Vestegns politikreds. Andelen af
borgere i Glostrup Kommune, der føler sig trygge i deres nabolag, er statistisk signifikant
større end i resten af Københavns Vestegns politikreds.
Omvendt er andelen af borgere, der føler sig trygge i deres nabolag, statistisk signifikant
mindre i SUB-områderne Høje Gladsaxe og Vildtbanegård 1 og 2, end det er tilfældet i resten
af Københavns Vestegns politikreds. Desuden tenderer andelen, der føler sig trygge i deres
108
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0109.png
nabolag, til at være statistisk signifikant mindre i Albertslund Kommune og Ishøj Kommune,
end det er tilfældet i resten af Københavns Vestegns politikreds.
Andelen af borgere i de øvrige kommuner, der føler sig trygge i deres nabolag, adskiller sig
ikke fra den tilsvarende andel i resten af Københavns Vestegns politikreds.
Figur 3.14.2
Andel, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, kommunerne og SUB-områderne i Københavns
Vestegns politikreds, 2021, procent
Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i
mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.”
Figuren viser
andelen af de adspurgte borgere, der har angivet værdierne 1-3, hvilket i ovenstående figur 3.14.1 angiver, at borgeren er tryg.
109
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0110.png
Figur 3.14.3 viser, hvor stor en del af borgerne i Københavns Vestegns politikreds, der føler
sig utrygge på bestemte typer af steder i deres nabolag.
24
Andelen af borgere i Københavns Vestegns politikreds, der føler sig utrygge på gaden, på
stier, på pladser og torve, i grønne områder, på stationer og stoppesteder samt på andre typer
af steder i deres nabolag, er statistisk signifikant større end blandt borgere i resten af Dan-
mark.
Figur 3.14.3
Andel, der føler sig utrygge på forskellige typer af steder, Københavns Vestegns politikreds og resten af Danmark, 2021, pro-
cent
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
1,9
3,2
I din bolig
På gaden
På stier
På pladser og
torve
I opgange
I grønne
områder,
parker,
legepladser
På stationer og Andre steder i
ved
dit nabolag
stoppesteder
34,2
28,2
20,1
12,2
7,0
8,0
12,6
15,9
11,512,5
11,4
12,4
9,0
20,1
Resten af Danmark
Københavns Vestegn
Spørgsmål: De syv første kategorier er belyst på baggrund af spørgsmålet
”Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende steder i dit
nabolag?”. Dette
spørgsmål har været
muligt at besvare med ”Meget tryg”, ”Tryg”, ”Utryg”, ”Meget utryg”, ”Ved ikke” eller ”Ikke
relevant (findes ikke i mit nabolag)”.
Figuren viser andelen, der har svaret ”Utryg” eller ”Meget utryg”.
Den sidste kategori er belyst på
baggrund af spørgsmålet ”Er
der andre steder i dit nabolag, hvor du føler dig utryg?”
og dette spørgsmål kan besvares med et ja eller et
nej.
Note: Andelene i de syv første kategorier i figuren er beregnet blandt de personer, der ikke har markeret, at den givne type af sted ikke e r
relevant.
De borgere i Københavns Vestegns politikreds, der har angivet, at de er utrygge på
andre
steder,
angiver typisk de samme typer af steder som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit
3.1. Borgerne i Københavns Vestegns politikreds, der har besvaret spørgsmålet, angiver her
hyppigt, at der er tale om typer af steder, der er omfattet af kategorierne i figur 3.14.3, her-
under utryghed på stationer og ved stoppesteder og på gaden. Derudover nævner borgerne i
24
Det har været muligt at angive, om det er relevant eller ej for respondenten at svare på ud fra, om den
pågældende type af sted findes i personens nabolag. Personer, der har angivet at typen af sted ikke
findes i deres nabolag, indgår ikke i beregningerne.
110
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
Københavns Vestegns politikreds, at der er tale om utryghed på steder med en ringe grad af
naturlig overvågning som tunneler, baggårde, P-kældre og gyder samt i butikker og centre.
De adspurgte, der har givet udtryk for, at de finder mindst en type af sted utrygt, er blevet
spurgt, hvad de finder utrygt ved stedet. Borgerne i Københavns Vestegns politikreds nævner
her typisk de samme typer af forhold som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit 3.1. Bor-
gerne i Københavns Vestegns politikreds angiver ofte her, at de føler sig utrygge ved tilste-
deværelsen af visse personer, herunder særligt grupper af børn og unge, der hænger ud, men
også udlændinge eller personer med anden etnisk herkomst end dansk. Derudover nævnes
også forekomsten af kriminalitet, herunder både personfarlig kriminalitet o g anden krimina-
litet. Endeligt nævnes også utryghed på steder, der er mørke eller dårligt belyste.
111
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0112.png
Figur 3.14.4 viser andelen af de adspurgte i Københavns Vestegns politikreds og resten af
Danmark, der angiver, at de har oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag. Overordnet set
er det de samme typer af adfærd, der forekommer henholdsvis hyppigt og sjældent i Køben-
havns Vestegns politikreds og i resten af Danmark.
Der er dog forskel i omfanget, idet det for alle de typer af adfærd, der spørges til, g ælder, at
det er en statistisk signifikant større andel af borgere i Københavns Vestegns politikreds end
i resten af Danmark, der har oplevet dem i deres nabolag.
Figur 3.14.4
Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, Københavns Vestegns politikreds og resten af Danmark, 2021,
procent
100
90
80
70
60
50
40
30
23,4
10,4
59,8
65,0
55,6
40,7
29,3
32,4
12,1
17,0
7,6
Anden
kriminalitet
62,9
51,5
20
10
0
Hensynsløs kørsel Grupper af børn
i bil eller på
og unge, der
scooter, knallert
hænger ud
mv.
12,3
Rocker- og
Tilstedeværelse af
bandeaktiviteter
misbrugere,
hjemløse og/eller
psykisk syge
Personfarlig
kriminalitet
Andre typer af
adfærd , der gør
dig utryg
Resten af Danmark
Københavns Vestegn
Spørgsmål: Spørgsmål: ”Utryghed og frygt for kriminalitet kan også skyldes forskellige typer af adfærd. Nu kommer der nogle s
pørgs-
mål til typer af adfærd, der kan forekomme i dit nabolag. Har du oplevet
[type af adfærd] i dit nabolag?”
De borgere, der angiver, at de har oplevet
andre typer af adfærd,
der gør dem utrygge, har i
åbne tekstfelter/svarmuligheder haft mulighed for at angive, hvilke typer af adfærd det drejer
sig om. Borgerne i Københavns Vestegns politikreds nævner her hyppigt, at der er tale om
typer af adfærd, der hører under én af de kategorier, der fremgår af figur 3.14.4, herunder
ofte personfarlig og anden kriminalitet samt grupper af børn og unge, der hænger ud. Derud-
over angiver borgerne på Københavns Vestegn forholdsvist ofte typer af adfærd, der ikke
nødvendigvis er kriminaliserede, men som kan være det, herunder utryghed ved larm samt
aggressiv eller truende adfærd. Desuden nævnes også utryghed ved tilstedeværelsen af visse
personer, herunder særligt udlændinge eller personer med anden etnisk herkomst end dansk
samt personer, der er ukendte i nabolaget.
112
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0113.png
Figur 3.14.5 viser andelen af de borgere i Københavns Vestegns politikreds, der, jf. figur
3.14.4, angiver at have oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag, føler sig utrygge ved
disse typer af adfærd., mens figur 3.14.6 viser tilsvarende for borgere i resten af Danmark.
Figur 3.14.5
Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, Københavns Vestegns politi-
kreds, 2021, procent
100
90
80
70
60
50
62,8
57,8
55,2
39,6
56,5
58,1
38,7
57,4
40
30
20
10
0
31,2
23,9
6,1
Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og
bil eller på scooter, unge, der hænger ud
knallert mv.
34,3
26,5
18,2
17,0
5,2
Rocker- og
bandeaktiviteter
Tilstedeværelse af
misbrugere, hjemløse
og/eller psykisk syge
3,2
Personfarlig
kriminalitet
8,2
Anden kriminalitet
Meget utryg
Lidt utryg
Slet ikke
Figur 3.14.6
Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, resten af Danmark, 2021,
procent
100
90
80
70
60
67,4
56,6
60,2
65,6
51,0
43,7
25,1
5,3
9,1
50
40
30
20
10
0
7,1
Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og
bil eller på scooter, unge, der hænger ud
knallert mv.
47,7
42,4
25,5
15,0
28,3
20,7
9,8
19,1
Rocker- og
bandeaktiviteter
Tilstedeværelse af
misbrugere, hjemløse
og/eller psykisk syge
Personfarlig
kriminalitet
Anden kriminalitet
Meget utryg
Lidt utryg
Slet ikke
Spørgsmål:
”I hvilken grad gør det dig utryg?”. Svarmulighederne er ”I meget høj grad”, ”I høj grad” (i figuren grupperet i kategorien
”Meget utryg”), ”I nogen grad”, ”I mindre grad” (i figuren grupperet i kategorien ”Lidt utryg”), og ”Slet ikke”.
Note: Spørgsmålene er alene stillet til de personer, der har angivet, at den givne type af adfærd forekommer i deres nabolag.
113
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
Figur 3.14.5 og 3.14.6 viser, at det overordnet set er de samme tendenser, der gør sig gæl-
dende i Københavns Vestegns politikreds og i resten af Danmark med hensyn til, hvilke typer
af adfærd der henholdsvis hyppigt og sjældent leder til, at borgerne føler sig meget utrygge,
lidt utrygge eller slet ikke utrygge. For alle typer af adfærd er det en forholdsvis stor andel af
de borgere i både Københavns Vestegns politikreds og resten af Danmark, der har oplevet de
pågældende typer adfærd i deres nabolag, som angiver, at det gør dem
lidt utrygge.
En relativ
stor del af de borgere i både Københavns Vestegns politikreds og resten af Danmark, der har
oplevet rocker- og bandeaktiviteter eller personfarlig kriminalitet, angiver dog også, at det
gør dem
meget utrygge.
Betragtes de forskellige typer af oplevet adfærd ud fra andelen af
borgere, som angiver, at det
slet ikke gør dem utrygge,
er denne andel både i Københavns
Vestegns politikreds og i resten af Danmark relativt stor, for så vidt angår børn og unge, der
hænger ud og tilsvarende gælder
–
dog i knap så udtalt grad
–
for tilstedeværelse af misbru-
gere, hjemløse og/eller psykisk syge.
Borgerne i Københavns Vestegns politikreds, der har oplevet de nævnte typer af adfærd, ad-
skiller sig fra borgerne i resten af Danmark ved, at:
•
•
•
•
•
•
flere angiver at være meget utrygge ved
hensynsløs kørsel,
og færre angiver at være
lidt utrygge derved.
flere angiver at være meget utrygge ved
grupper af børn og unge, der hænger ud,
og færre angiver slet ikke at være utrygge derved.
flere angiver at være meget utrygge ved
rocker- og bandeaktiviteter,
og færre an-
giver slet ikke at være utrygge derved.
flere angiver at være meget utrygge ved
tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse,
og/eller psykisk syge.
flere angiver at være meget utrygge ved
personfarlig kriminalitet.
Der er også en
tendens til, at færre angiver slet ikke at være utrygge derved.
flere angiver at være meget utrygge ved
anden kriminalitet,
og færre angiver at
være lidt utrygge derved.
114
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0115.png
3.15
Københavns politikreds
Figur 3.15.1 viser, at det i Københavns politikreds er 86,0 pct. af borgerne, der i 2021 angiver,
at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Andelen af borgere, der grundlæggende
føler sig trygge i deres nabolag, adskiller sig ikke statistisk signifikant fra andel en blandt
borgere i resten af Danmark.
Andelen af borgere i Københavns politikreds, der angiver, at de føler sig trygge i deres na-
bolag i 2021, adskiller sig ikke statistisk signifikant fra den tilsvarende andel i 2019. Det
samme gælder, når 2021 sammenlignes med resultaterne fra de tidligere målinger inddelt i
tre års intervaller (årene 2016-2018 samlet set samt årene 2013-2015 samlet set).
Betragtes i stedet utrygheden, viser en sammenligning mellem de seneste år, at andelen af
borgere, der i 2021 angiver, at de grundlæggende føler sig utrygge i deres nabolag, ikke ad-
skiller sig statistisk signifikant fra målingen i 2019.
Figur 3.15.1
Borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag, Københavns politikreds, 2013-2019 og 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
84,9 85,5
89,8
86,8
83,5
85,3 84,1
86,0
5,3 5,5 5,5 5,4
6,8
4,5 5,9
6,9
9,3 9,0
4,7
10,0
7,8 9,7 9,8
6,7
Tryg
Hverken/eller
Utryg
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2021
Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg
i mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.”
I figuren er
svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres
nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.
Figur 3.15.2 viser andelen af borgere, der angiver at være trygge i deres nabolag, opdelt efter
de enkelte kommuner og SUB-områder i Københavns politikreds.
Andelen af borgere, der angiver, at de føler sig trygge i deres nabolag, er statistisk signifikant
mindre i SUB-området Remisevænget og Hørgården samt i SUB-området Holmblads-
gade/Støberigården, end det er tilfældet i resten af Københavns politikreds.
115
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0116.png
Andelen af borgere i de øvrige kommuner samt i SUB-området Mjølnerparken, der føler sig
trygge i deres nabolag, adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i resten af Københavns
politikreds.
Figur 3.15.2
Andel, der angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag, kommunerne og SUB-områderne i Københavns
politikreds, 2021, procent
Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg i
mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.”
Figuren viser
andelen af de adspurgte borgere, der har angivet værdierne 1-3, hvilket i ovenstående figur 3.15.1 angiver, at borgeren er tryg.
116
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0117.png
Figur 3.15.3 viser, hvor stor en del af borgerne i Københavns politikreds, der føler sig utrygge
på bestemte typer af steder i deres nabolag.
25
Andelen af borgere i Københavns politikreds, der føler sig utrygge på stier og på andre steder
i deres nabolag er statistisk signifikant større end blandt borgere i resten af Danmark. Der er
også en tendens til, at andelen af borgere i Københavns politikreds, der føler sig utrygge i
grønne områder, er større end blandt borgere i resten af Danmark. Omvendt er andelen af
borgere i Københavns politikreds, der føler sig utrygge i opgange, mindre end blandt borgere
i resten af Danmark.
Figur 3.15.3
Andel, der føler sig utrygge på forskellige typer af steder, Københavns politikreds og resten af Danmark, 2021, procent
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
2,0 1,9
I din bolig
På gaden
På stier
På pladser og
torve
I opgange
I grønne
områder,
parker,
legepladser
På stationer og Andre steder i
ved
dit nabolag
stoppesteder
25,4
20,0
9,8
10,4
12,5
7,2
14,8
11,2
21,022,3
14,7
8,4
7,0
8,0
Resten af Danmark
København
Spørgsmål: De syv første kategorier er belyst på baggrund af spørgsmålet
”Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende steder i dit
nabolag?”. Dette
spørgsmål har været
muligt at besvare med ”Meget tryg”, ”Tryg”, ”Utryg”, ”Meget utryg”, ”Ved ikke” eller ”Ikke
relevant (findes ikke i mit nabolag)”.
Figuren viser andelen, der har svaret ”Utryg” eller ”Meget utryg”.
Den sidste kategori er belyst på
baggrund af spørgsmålet ”Er
der andre steder i dit nabolag, hvor du føler dig utryg?”
og dette spørgsmål kan besvares med et ja eller et
nej.
Note: Andelene i de syv første kategorier i figuren er beregnet blandt de personer, der ikke har markeret, at den givne type af sted ikke er
relevant.
De borgere i Københavns politikreds, der har angivet, at de er utrygge på
andre steder,
angi-
ver typisk de samme typer af steder som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit 3.1. Borgerne
i Københavns politikreds, der har besvaret spørgsmålet, angiver her hyppigt, at der er tale om
25
Det har været muligt at angive, om det er relevant eller ej for respondenten at svare på ud fra, om den
pågældende type af sted findes i personens nabolag. Personer, der har angivet at typen af sted ikke
findes i deres nabolag, indgår ikke i beregningerne.
117
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
typer af steder, der er omfattet af kategorierne i figur 3.15.3, herunder utryghed på stationer
og stoppesteder, på gaden og i grønne områder m.v. Derudover nævner borgerne i Køben-
havns politikreds, at der er tale om utryghed på steder med en ringe grad af naturlig overvåg-
ning som tunneler, baggårde, P-kældre og gyder samt andre offentlige områder som strande,
havne og sportspladser.
De adspurgte, der har givet udtryk for, at de finder mindst en type af sted utrygt, er blevet
spurgt, hvad de finder utrygt ved stedet. Borgerne i Københavns politikreds nævner her typisk
de samme typer af forhold som borgerne i resten af Danmark, jf. afsnit 3.1. Borgerne i Kø-
benhavns politikreds angiver ofte her, at de føler sig utrygge ved tilstedeværelsen af visse
personer, herunder særligt grupper af børn og unge, der hænger ud, sa mt ved udsatte borgere
som misbrugere, hjemløse og psykisk syge. Derudover nævnes også utryghed på steder, der
er mørke eller dårligt belyste. Borgerne i København nævner også relativt ofte adfærd, der
ikke nødvendigvis er kriminaliserede. Der er tale om mange forskellige typer adfærd som
chikanerende eller aggressiv adfærd, larm, hensynsløs kørsel eller personer, der
–
typisk ved
festlige lejligheder og lignende
–
er påvirket af alkohol eller narkotika, som hver især ikke
nævnes af meget store andele af borgerne, men som samlet optræder i en forholdsvis stor
andel af besvarelserne. Endeligt nævnes forekomsten af kriminalitet, herunder både person-
farlig kriminalitet og anden kriminalitet.
118
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0119.png
Figur 3.15.4 viser andelen af de adspurgte i Københavns politikreds og resten af Danmark,
der angiver, at de har oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag. Overordnet set er det de
samme typer af adfærd, der forekommer henholdsvis hyppigt og sjældent i Københavns po-
litikreds og i resten af Danmark.
Der er dog forskel i omfanget, idet det for alle typer af adfærd med undtagelse af anden
kriminalitet, gælder, at det er en statistisk signifikant større andel af borgere i Københavns
politikreds end i resten af Danmark, der har oplevet dem i deres nabolag.
Figur 3.15.4
Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, Københavns politikreds og resten af Danmark, 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
30
66,4
59,1
38,7
25,0
9,1
Hensynsløs kørsel Grupper af børn
i bil eller på
og unge, der
scooter, knallert
hænger ud
mv.
Rocker- og
Tilstedeværelse af
bandeaktiviteter
misbrugere,
hjemløse og/eller
psykisk syge
60,7
52,7
51,8
55,5
25,8
11,0
21,7
7,1
Anden
kriminalitet
20
10
0
13,3
Personfarlig
kriminalitet
Andre typer af
adfærd , der gør
dig utryg
Resten af Danmark
København
Spørgsmål: Spørgsmål: ”Utryghed og frygt for kriminalitet kan også skyldes forskellige typer af adfærd. Nu kommer der nogle s
pørgs-
mål
til typer af adfærd, der kan forekomme i dit nabolag. Har du oplevet [type af adfærd] i dit nabolag?”
De borgere, der angiver, at de har oplevet
andre typer af adfærd,
der gør dem utrygge, har i
åbne tekstfelter/svarmuligheder haft mulighed for at angive, hvilke typer af adfærd det drejer
sig om. Borgerne i Københavns politikreds nævner her hyppigt, at der er tale om typer af
adfærd, der hører under én af de kategorier, der fremgår af figur 3.15.4, herunder ofte per-
sonfarlig og anden kriminalitet samt hensynsløs kørsel og grupper af børn og unge, der hæn-
ger ud. Derudover angiver borgerne i København forholdsvist ofte typer af adfærd, der ikke
nødvendigvis er kriminaliserede, men som kan være det, herunder utryghed ved larm, perso-
ner der
–
typisk ved festlige lejligheder og lignende
–
er påvirket af alkohol eller narkotika
samt chikanerende eller provokerende adfærd. Desuden nævnes også utryghed ved tilstede-
værelsen af visse personer, herunder særligt udsatte borgere som misbrugere, hjemløse og/el-
ler psykisk syge samt personer, der er ukendte i nabolaget.
119
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0120.png
Figur 3.15.5 viser andelen af de borgere i Københavns politikreds, der, jf. figur 3.15.4, angi-
ver at have oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag, føler sig utrygge ved disse typer af
adfærd., mens figur 3.15.6 viser tilsvarende for borgere i resten af Danmark.
Figur 3.15.5
Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, Københavns politikreds,
2021, procent
100
90
80
70
60
50
64,9
53,9
51,4
38,9
27,8
18,5
7,3
Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og
bil eller på scooter, unge, der hænger ud
knallert mv.
65,2
52,2
57,9
39,6
25,5
9,7
2,5
Rocker- og
bandeaktiviteter
Tilstedeværelse af
misbrugere, hjemløse
og/eller psykisk syge
Personfarlig
kriminalitet
40
30
20
10
0
27,6
22,3
25,2
8,7
Anden kriminalitet
Meget utryg
Lidt utryg
Slet ikke
Figur 3.15.6
Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, resten af Danmark, 2021,
procent
100
90
80
70
60
67,4
57,5
47,7
43,3
25,5
15,1
6,9
Hensynsløs kørsel i Grupper af børn og
bil eller på scooter, unge, der hænger ud
knallert mv.
62,5
49,7
44,4
64,8
50
40
30
20
10
0
27,3
19,7
8,9
26,0
17,8
5,9
Tilstedeværelse af
misbrugere, hjemløse
og/eller psykisk syge
Personfarlig
kriminalitet
9,1
Rocker- og
bandeaktiviteter
Anden kriminalitet
Meget utryg
Lidt utryg
Slet ikke
Spørgsmål:
”I hvilken grad gør det dig utryg?”. Svarmulighederne er ”I meget høj grad”, ”I høj grad” (i figuren grupperet i kategorien
”Meget utryg”), ”I nogen grad”, ”I mindre grad” (i figuren grupperet i kategorien ”Lidt utryg”), og ”Slet ikke”.
Note: Spørgsmålene er alene stillet til de personer, der har angivet, at den givne type af adfærd forekommer i deres nabolag.
120
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
Figur 3.15.5 og 3.15.6 viser, at det overordnet set er de samme tendenser, der gør sig gæl-
dende i Københavns politikreds og i resten af Danmark med hensyn til, hvilke typer af adfærd
der henholdsvis hyppigt og sjældent leder til, at borgerne føler sig meget utrygge, lidt utrygge
eller slet ikke utrygge. For alle typer af adfærd er det en forholdsvis stor andel af de borgere
i både Københavns politikreds og resten af Danmark, der har oplevet de pågældende typer
adfærd i deres nabolag, som angiver, at det gør dem
lidt utrygge.
En relativ stor del af de
borgere i både Københavns politikreds og resten af Danmark, der har oplevet rocker - og ban-
deaktiviteter eller personfarlig kriminalitet, angiver dog også, at det gør dem
meget utrygge.
Betragtes de forskellige typer af oplevet adfærd ud fra andelen af borgere, som angiver, at
det
slet ikke gør dem utrygge,
er denne andel både i Københavns politikreds og i resten af
Danmark relativt stor, for så vidt angår børn og unge, der hænger ud og tilsvarende gælder
–
dog i knap så udtalt grad
–
for tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse og/eller psykisk syge.
Borgerne i Københavns politikreds, der har oplevet de nævnte typer af adfærd, adskiller sig
fra borgerne i resten af Danmark ved, at:
•
•
færre angiver at være lidt utrygge ved
tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse,
og/eller psykisk syge.
færre angiver slet ikke at være utrygge ved
personfarlig kriminalitet.
121
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0122.png
3.16
Bornholms politikreds
Figur 3.16.1 viser, at det i Bornholms politikreds er 93,2 pct. af borgerne, der i 2021 angiver,
at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Andelen af borgere, der grundlæggende
føler sig trygge i deres nabolag, er statistisk signifikant større end i resten af Danmark .
Andelen af borgere i Bornholms politikreds, der angiver, at de føler sig trygge i deres nabolag
i 2021, adskiller sig ikke statistisk signifikant fra den tilsvarende andel i 2019. Det samme
gælder, når 2021 sammenlignes med resultaterne fra de tidligere målinger inddelt i tre års
intervaller (årene 2016-2018 samlet set samt årene 2013-2015 samlet set).
Betragtes i stedet utrygheden, viser en sammenligning mellem de seneste år viser, at andelen
af borgere, der i 2021 angiver, at de grundlæggende føler sig utrygge i deres nabolag, ikke
adskiller sig statistisk signifikant fra målingen i 2019.
Figur 3.16.1
Borgernes grundlæggende tryghed i deres nabolag, Bornholms politikreds, 2013-2019 og 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
97,0 95,6 96,2 96,7
94,9 93,9 93,5
93,2
30
20
10
0
Tryg
1,5
1,2 1,5 1,0 1,2 1,4 1,2
2,4
3,9 4,7 5,3
1,5 2,5 2,3 2,3
4,4
Hverken/eller
Utryg
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2021
Spørgsmål: ”På en skala fra 1-7, hvor 1 er ’jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg føler mig grundlæggende utryg
i mit nabolag’, hvor tryg eller utryg føler du dig så? Med nabolag menes det område, der umiddelbart omgiver din bopæl.” I figuren er
svarene grupperede, så 1-3 angiver, at borgerne er trygge i deres nabolag, 4 angiver, at borgerne hverken er trygge eller utrygge i deres
nabolag, og 5-7 angiver, at borgerne er utrygge i deres nabolag.
Da Bornholms politikreds alene indeholder én kommune
26
, udarbejdes der ikke opgørelser
over trygheden fordelt efter geografisk område.
26
Beboere på Ertholmene (Christiansø og Frederiksø), der ikke hører under en kommune, kan indgå i
stikprøven for Bornholms kommune.
122
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0123.png
Figur 3.16.3 viser, hvor stor en del af borgerne i Bornholms politikreds, der føler sig utrygge
på bestemte typer af steder i deres nabolag.
27
Andelen af borgere i Bornholms politikreds, der føler sig utrygge på gaden, på stier, i grønne
områder, på stationer og ved stoppesteder samt på andre steder, er mindre end blandt borgere
i resten af Danmark. Derudover er der også en tendens til, at andelen af borgere i Bornholms
politikreds, der føler sig utrygge på pladser og torve, er mindre end blandt borgere i resten af
Danmark.
Figur 3.16.3
Andel, der føler sig utrygge på forskellige typer af steder, Bornholms politikreds og resten af Danmark, 2021, procent
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
2,0 2,0
I din bolig
20,8
11,610,5
5,0
1,5
På gaden
På stier
På pladser og
torve
I opgange
I grønne
områder,
parker,
legepladser
21,3
11,7
8,2
4,8
7,5
9,8
8,4
9,3
2,0
På stationer og Andre steder i
ved
dit nabolag
stoppesteder
Resten af Danmark
Bornholm
Spørgsmål: De syv første kategorier er belyst på baggrund af spørgsmålet
”Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende steder i dit
nabolag?”. Dette
spørgsmål har været
muligt at besvare med ”Meget tryg”, ”Tryg”, ”Utryg”, ”Meget utryg”, ”Ved ikke” eller ”Ikke
relevant (findes ikke i mit nabolag)”.
Figuren viser andelen, der har svaret ”Utryg” eller ”Meget utryg”.
Den sidste kategori er belyst på
baggrund af spørgsmålet ”Er
der andre steder i dit nabolag, hvor du føler dig utryg?”
og dette spørgsmål kan besvares med et ja eller et
nej.
Note: Andelene i de syv første kategorier i figuren er beregnet blandt de personer, der ikke har markeret, at den givne type af sted ikke er
relevant.
Det er ganske få borgere i Bornholms politikreds, der har angivet, at de er utrygge på
andre
steder
i deres nabolag. Derfor er det ikke muligt at foretage analyser af, hvilke typer af steder,
der nævnes særligt ofte. De adspurgte, der har givet udtryk for, at de finder mindst en type af
sted utrygt, er blevet spurgt, hvad de finder utrygt ved stedet. Her er det ligeledes forholdsvis
27
Det har været muligt at angive, om det er relevant eller ej for respondenten at svare på ud fra, om den
pågældende type af sted findes i personens nabolag. Personer, der har angivet at typen af sted ikke
findes i deres nabolag, indgår ikke i beregningerne.
123
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0124.png
få borgere i Bornholms politikreds, der har besvaret spørgsmålet, og analyser af disse besva-
relser er derfor behæftet med stor usikkerhed. For begge spørgsmål skyldes det lille antal
svar, at Bornholms politikreds alene består af én kommune, og at stikprøven for kredsen
derfor er forholdsvist lille, samt derudover også, at relativt få borgere har angivet utryghed
på de enkelte typer af steder.
Figur 3.16.4 viser andelen af de adspurgte i Bornholms politikreds og i resten af D anmark,
der angiver, at de har oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag. Overordnet set er det de
samme typer af adfærd, der forekommer henholdsvis hyppigt og sjældent i Bornholms poli-
tikreds og i resten af Danmark.
Det er en statistisk signifikant mindre andel af borgere i Bornholms politikreds end i resten
af Danmark, der har oplevet hensynsløs kørsel, grupper af børn og unge, der hænger ud,
rocker- og bandeaktiviteter, tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse og/eller psykisk syge,
anden kriminalitet og andre typer af adfærd, der gør dem utrygge, i deres nabolag. Med hen-
syn til personfarlig kriminalitet er der ikke statistisk signifikante forskelle mellem Bornholms
politikreds og resten af Danmark.
Figur 3.16.4
Andel, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, Bornholms politikreds og resten af Danmark, 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Hensynsløs kørsel Grupper af børn
i bil eller på
og unge, der
scooter, knallert
hænger ud
mv.
60,3
52,6
42,1
41,9
23,2
11,4
1,5
Rocker- og
Tilstedeværelse af
bandeaktiviteter
misbrugere,
hjemløse og/eller
psykisk syge
Personfarlig
kriminalitet
Anden
kriminalitet
29,6
18,6
12,5
18,1
9,0
7,9
3,5
Andre typer af
adfærd , der gør
dig utryg
Resten af Danmark
Bornholm
Spørgsmål: Spørgsmål: ”Utryghed og frygt for kriminalitet kan også skyldes forskellige typer af adfærd. Nu kommer der nogle s
pørgs-
mål til typer af adfærd, der kan
forekomme i dit nabolag. Har du oplevet [type af adfærd] i dit nabolag?”
De borgere, der angiver, at de har oplevet
andre typer af adfærd,
der gør dem utrygge, har i
åbne tekstfelter/svarmuligheder haft mulighed for at angive, hvilke typer af adfærd det drejer
sig om. Det er dog ikke muligt at foretage analyser heraf, da der er ganske få besvarelser af
dette spørgsmål i Bornholms politikreds.
124
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0125.png
Figur 3.16.5 viser andelen af de borgere i Bornholms politikreds, der, jf. figur 3.16.4, angiver
at have oplevet visse typer af adfærd i deres nabolag, føler sig utrygge ved disse typer af
adfærd, mens figur 3.16.6 viser det samme for borgere i resten af Danmark. Det bemærkes,
at andelene for Bornholms politikreds vedrørende rocker- og bandeaktiviteter og personfarlig
kriminalitet ikke afrapporteres, da de er baseret på ganske få svar og derfor er behæftet med
stor usikkerhed. Det bemærkes videre, at resultaterne for de øvrige typer af adfærd også er
baseret på forholdsvis få besvarelser og derfor bør anses for forholdsvist usikre.
Figur 3.16.5
Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, Bornholms politikreds, 2021,
procent
100
90
80
70
60
50
40
30
37,6
18,8
64,9
61,2
67,7
55,6
40,4
20,7
11,6
20
10
0
14,7
1,2
4,0
Tilstedeværelse af misbrugere,
hjemløse og/eller psykisk syge
Hensynsløs kørsel i bil eller på
scooter, knallert mv.
Grupper af børn og unge, der
hænger ud
Anden kriminalitet
Meget utryg
Lidt utryg
Slet ikke
Figur 3.16.6
Andel af dem, der har oplevet visse typer adfærd i deres nabolag, som føler sig utrygge derved, resten af Danmark, 2021,
procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
25,9
15,9
7,0
Hensynsløs kørsel i bil eller på
scooter, knallert mv.
Grupper af børn og unge, der
hænger ud
Tilstedeværelse af misbrugere,
hjemløse og/eller psykisk syge
67,1
56,7
60,0
64,9
27,3
21,2
25,9
18,8
9,0
Anden kriminalitet
Meget utryg
Lidt utryg
Slet ikke
Spørgsmål:
”I hvilken grad gør det dig utryg?”. Svarmulighederne er ”I meget høj grad”, ”I høj grad” (i figuren grupperet i kategorien
”Meget utryg”), ”I nogen grad”, ”I mindre grad” (i figuren grupperet i kategorien ”Lidt utryg”), og ”Slet ikke”.
Note: Spørgsmålene er alene stillet til de personer, der har angivet, at den givne type af adfærd forekommer i deres nabolag.
125
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
Figur 3.16.5 og 3.16.6 viser, at det overordnet set er de samme tendenser, der gør sig gæl-
dende i Bornholms politikreds og i resten af Danmark med hensyn til, hvilke typer af adfærd
der henholdsvis hyppigt og sjældent leder til, at borgerne føler sig meget utrygge, lidt utrygge
eller slet ikke utrygge. For alle typer af adfærd er det en forholdsvis stor andel af de borgere
i både Bornholms politikreds og resten af Danmark, der har oplevet de pågældende typer
adfærd i deres nabolag, som angiver, at det gør dem
lidt utrygge.
Betragtes de forskellige
typer af oplevet adfærd ud fra andelen af borgere, som angiver, at det
slet ikke gør dem
utrygge,
er denne andel både i Bornholms politikreds og i resten af Danmark relativt stor, for
så vidt angår børn og unge, der hænger ud og tilsvarende gælder
–
dog i knap så udtalt grad
–
for tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse og/eller psykisk syge.
Borgerne i Bornholms politikreds, der har oplevet de nævnte typer af adfærd, adskiller sig
fra borgerne i resten af Danmark ved, at:
•
•
•
•
der er en tendens til, at færre angiver at være meget utrygge ved
hensynsløs kørsel,
ligesom der er en tendens til, at flere angiver slet ikke at være utrygge derved.
færre angiver at være meget utrygge ved
grupper af børn og unge, der hænger ud.
færre angiver at være meget utrygge ved
tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse
og/eller psykisk syge
og flere angiver slet ikke at være utrygge derved.
færre angiver at være meget utrygge ved
anden kriminalitet.
Der er også en tendens
til at flere angiver slet ikke at være utrygge derved.
126
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
4
Borgernes tillid til politiet
I dette kapitel foretages der analyser af borgernes tillid til politiet.
Borgernes tillid til politiet er belyst på baggrund af et spørgsmål, der lyder som følger:
”Er
du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for
det.”
De borgere, der erklærer sig enige i udsagnet, omtales i det følgende, som dem, der har
tillid til politiet. De borgere, der ikke erklærer sig enige i udsagnet, omtales i det følgende,
som dem, der ikke har tillid til politiet.
Det bemærkes, at besvarelserne af spørgsmålet om tillid til politiet i undersøgelserne i 2018
og tidligere ikke kan anses for fuldt sammenlignelige med besvarelserne af samme spørgsmål
i 2019 og 2021, idet en række spørgsmål, der i spørgeskemaet blev stillet før spørgsmålet om
tillid til politiet, udgik i 2019, hvilket kan have påvirket konteksten for borgernes besvarelser.
Se evt. afsnit 2.1 for yderligere.
127
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0128.png
4.1
Hele Danmark
Figur 4.1.1 viser, hvorvidt borgerne i hele Danmark angiver, at de har tillid til, at politiet vil
hjælpe dem, hvis de har brug for det, i årene 2013-2019 og i 2021. Figuren viser, at 84,7 pct.
af de adspurgte borgere i 2021 angiver at have tillid til, at politiet ville hjælpe dem, hvis de
har brug for det.
Andelen, der i 2021 har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, er statistisk signifikant større end
ved målingen i 2019, samt i forhold til de tre år forinden (årene 2016-2018 samlet set) og de
første tre år i perioden (årene 2013-2015 samlet set).
Figur 4.1.1
Borgernes tillid til politiet i hele Danmark, 2013-2019 og 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Tillid til politiet
2013
2014
2015
Ikke tillid til politiet
2016
2017
2018
2019
Ved ikke/ønsker ikke at svare
2021
14,7 15,1 15,6
17,6 19,3
15,1 16,2
14,7
1,0 2,9 1,9 1,3
1,5
1,4 1,2
84,3
82,0 82,6 81,1
79,2
83,5 82,6
84,7
0,6
Spørgsmål:
”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for
figuren er
svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid ti l politiet” svarer
til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.
Note: Bemærk at resultaterne for 2021 og 2019 ikke er fuldt sammenlignelige med det tidligere, se også afsnit 2.1
128
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0129.png
4.2
Karakteristika ved borgere og tillid til politiet
I dette afsnit belyses, om der er en større andel af nogle borgere end af andre
–
ud fra opdeling
efter køn, alder, beskæftigelse og uddannelse
–
der har tillid eller ikke har tillid til, at politiet
vil hjælpe dem, hvis de har brug for det.
4.2.1
Køn
Figur 4.2.1 viser andelen af mænd og kvinder, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil
hjælpe dem, hvis de har brug for det, samt andelen, der ikke har tillid til dette. Figuren viser,
at det er en statistisk signifikant større andel af kvinder end af mænd, der angiver, at de har
tillid til, at politiet vil hjælpe dem, idet det gælder 87,1 pct. af kvinder og 82,2 pct. af mænd.
28
Det omvendte gør sig gældende vedrørende andelen, der ikke har tillid til, at politiet vil
hjælpe dem, idet denne er 12,4 pct. for kvinder og 17,3 pct. for mænd.
Figur 4.2.1
Borgerens tillid til politiet fordelt efter køn, hele Danmark, 2021, procent.
100
90
80
70
82,2
87,1
60
50
40
30
20
10
0
Tillid til politiet
Ikke tillid til politiet
Mand
Kvinde
Ved ikke/ønsker ikke at svare
17,3
12,4
0,5
0,6
Spørgsmål:
”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren
er
svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikk e tillid til politiet” svarer
til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.
28
32 respondenter har angivet, at deres køn er et andet end mand eller kvinde. Det er en væsentligt
mindre andel af disse personer end af henholdsvis mænd og kvinder, der angiver, at de har tillid til, at
politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det.
129
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0130.png
4.2.2
Alder
Figur 4.2.2 viser andelen af borgere i aldersgrupperne 15-29 år, 30-64 år og 65 år eller ældre,
der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, samt ande-
len, der ikke har tillid til dette. Figuren viser, at det er 88,9 pct. af borgere, der er 65 år eller
ældre, som har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvilket er en statistisk signifikant større
andel end blandt borgere i aldersgrupperne 15-29 år og 30-64 år, hvor det for begge grupper
gælder 83,3 pct.
Det omvendte gør sig gældende vedrørende andelen, der angiver, at de ikke har tillid til, at
politiet vil hjælpe dem, idet denne andel er 10,6 pct. for borgere, der er 65 år eller ældre,
hvilket er statistisk signifikant mindre end de 16,3 pct. for de 30-64-årige og de 16,0 pct. for
de 15-29-årige.
Figur 4.2.2
Borgerens tillid til politiet fordelt efter alder, hele Danmark, 2021, procent.
100
90
83,3
83,3
88,9
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Tillid til politiet
Ikke tillid til politiet
16,0
16,3
10,6
0,7
0,4
0,6
Ved ikke/ønsker ikke at svare
15-29 år
30-64 år
65+ år
Spørgsmål:
”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren
er
svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikk e tillid til politiet” svarer
til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.
130
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0131.png
4.2.3
Beskæftigelse
Figur 4.2.3 viser andelen af borgere med forskellig beskæftigelsesstatus, der angiver, at de
har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, samt andelen, der ikke har
tillid til dette. Det bemærkes, at resultaterne for studerende og pensionister i høj grad er al-
dersbetingede og sammenfaldende med resultaterne i det ovenstående afsnit 4.2.2, idet 91
pct. af de studerende m.v. er 15-29 år, mens 83 pct. af pensionister m.v. er 65 år eller ældre.
Figuren viser, at det er 79,3 pct. af de arbejdsløse m.v., som angiver, at de har tillid til, at
politiet vil hjælpe dem, hvilket er en statistisk signifikant mindre andel end blandt borgere ,
der er i beskæftigelse (83,7 pct.), studerende m.v. (85,7 pct.) og pensionister m.v. (87,3 pct.).
Forskellen mellem personer i beskæftigelse og pensionister m.v. er også statistisk signifikant.
Omvendt er andelen, der angiver, at de ikke har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, statistisk
signifikant større for de arbejdsløse m.v. end for studerende m.v. og pensionister m.v., mens
der også er en tendens til det samme, når arbejdsløse m.v. sammenlignes med personer i
beskæftigelse. Det er desuden en statistisk signifikant større andel af personer i beskæftigelse
end af pensionister m.v., der angiver, at de ikke har tillid til, at politiet vil hjælpe dem.
Figur 4.2.3
Borgerens tillid til politiet fordelt efter beskæftigelsesstatus, hele Danmark, 2021, procent.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Tillid til politiet
I beskæftigelse
Ikke tillid til politiet
Arbejdsløs m.v.
Studerende m.v.
15,9
19,9
13,3
83,7
85,7
79,3
87,3
12,2
0,4
0,7
1,0
0,5
Ved ikke/ønsker ikke at svare
Pensionist m.v.
Spørgsmål:
”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren
er
svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid til politiet” svarer
til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.
131
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0132.png
4.2.4
Uddannelse
Figur 4.2.4 viser andelen af borgere med forskellige uddannelser, der angiver, at de har tillid
til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, samt andelen, der ikke har tillid til
dette. Der er meget begrænsede forskelle mellem uddannelsesgrupperne med hensyn til an-
delen, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, idet det gælder 84,3 pct. af
de borgere, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, 84,1 pct. af de borgere, der har
en erhvervsuddannelse
29
og 85,5 pct. af dem, der har en videregående uddannelse. Der ses
ingen statistisk signifikante forskelle mellem grupperne.
Med hensyn til andelen, der ikke har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, kan der alene spores
en tendens til, at det vedrører en større andel af de borgere, der har erhvervsuddannelse, end
af de borgere, der har en videregående uddannelse.
Figur 4.2.4
Borgerens tillid til politiet fordelt efter uddannelse, hele Danmark, 2021, procent.
100
90
84,3
84,1
85,5
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Tillid til politiet
Ikke tillid til politiet
14,9
15,5
14,0
0,8
0,3
0,5
Ved ikke/ønsker ikke at svare
Ingen kompetencegivende udd.
Erhvervsuddannelse og anden udd.
Videregående uddannelse
Spørgsmål:
”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug
for figuren er
svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid ti l politiet” svarer
til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.
29
Kategorien omfatter også borgere med andre kompetencegivende uddannelser end erhvervsuddan-
nelser og videregående uddannelser. Det omfatter f.eks. uddannelser i forsvaret, politi, kørelærer, loko-
motivfører m.v.
132
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0133.png
4.3
SUB-områderne samlet set
Figur 4.3.1 viser, hvor stor en andel af borgerne i SUB-områderne der ved undersøgelserne i
2013-2019 samt 2021 angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug
for det. Figuren viser, at det i 2021 er 82,1 pct. af borgerne i SUB -områderne, der angiver, at
de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem. Denne andel er statistisk signifikant mindre end
blandt borgerne i resten af Danmark, hvor det er 84,7 pct. af befolkningen, der angiver, at de
har tillid til, at politiet vil hjælpe dem.
Andelen af borgere i SUB-områderne, der i 2021 angiver, at de har tillid til, at politiet vil
hjælpe dem, er statistisk signifikant mindre end i 2019. Omvendt er andelen statistisk signi-
fikant større end i både de første tre år i perioden (2013-2015 samlet set) og de efterfølgende
tre år (2016-2018 samlet set).
Figur 4.3.1
Borgernes tillid til politiet i SUB-områderne, 2013-2019 og 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
18,8 19,2 20,0 20,6 20,8 17,8
17,1
1,3
79,9
84,6
76,7 77,9 77,4 77,0
79,5
82,1
14,3
4,0
2,1 2,0 2,2 2,7
1,1
0,9
Tillid til politiet
2013
2014
2015
Ikke tillid til politiet
2016
2017
2018
2019
Ved ikke/Ønsker ikke at svare
2021
Spørgsmål:
”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren
er
svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikk e tillid til politiet” svarer
til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.
Note: Bemærk at resultaterne for 2021 og 2019 ikke er fuldt sammenlignelige med det tidligere, se også afsnit 2.1
Det bemærkes, at det ikke uden forbehold kan tolkes som en udvikling, når der observeres
forskelle over tid i andelen af borgere i SUB-områderne samlet set, der angiver, at de har
tillid eller ikke har tillid til, at politiet vil hjælpe dem. Det skyldes, at det varierer fra år til år,
hvilke områder der udgør SUB-områder, ligesom den geografiske afgrænsning af de enkelte
SUB-områder i visse tilfælde ændrer sig. Forskelle over tid kan således også skyldes en æn-
dret sammensætning af SUB-områderne.
133
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0134.png
4.4
Tillid på tværs af politikredse og SUB-områder
I afsnit 4.1 og 4.3 behandles borgernes tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug
for det, samlet for hele landet og for alle SUB-områderne samlet set. Der er imidlertid forskel
på, hvor stor en andel af borgerne i de enkelte politikredse og SUB -områder der angiver, at
de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem.
Figur 4.4.1 viser, hvor stor en del af borgerne i de enkelte politikredse, der angiver, at de har
tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Figuren viser, at andelen af
borgere, der angiver at have tillid til, at politiet vil hjælpe dem, varierer fra 85 til 89,9 pct. i
de seks politikredse vest for Storebælt. I politikredsene øst for Storebælt (med undtagelse af
Bornholms politikreds) spænder andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet
vil hjælpe dem, fra 80 til 84,9 pct. I Bornholms politikreds er andelen, der angiver, at de har
tillid til, at politiet vil hjælpe dem, godt 90 pct.
I Bornholms politikreds, Midt- og Vestjyllands politikreds og Sydøstjyllands politikreds er
andelen, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, statistisk signifikant større
end i resten af Danmark. Der er også en tendens til, at andelen af borgere, der angiver, at de
har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, er større i Syd- og Sønderjyllands politikreds end
blandt borgere i resten af Danmark. Omvendt er andelen af borgere, der angiver, at de har
tillid til, at politiet vil hjælpe dem, signifikant mindre i Midt- og Vestsjællands politikreds og
i Københavns Vestegns politikreds end i resten af Danmark.
Figur 4.4.1
Andel, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, de 12 politikredse, 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
85,5
86,4
86,9
87,6
86,4
85,0
84,2
81,8
83,9
81,3
82,4
90,2
Spørgsmål:
”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren
er
svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid til politiet” svarer
til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.
134
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0135.png
Figur 4.4.2 viser andelen af borgere i de enkelte SUB-områder, der angiver, at de har tillid
til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Når andelen af borgere i de enkelte
SUB-områder, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, sammenlignes med
den tilsvarende andel i alle øvrige SUB-områder, så fremkommer det, at:
•
andelen, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug
for det, er statistisk signifikant større i Korskærparken end i de øvrige SUB -områ-
der.
•
der er en tendens til, at andelen, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe
dem, er større i Sundparken end i de øvrige SUB-områder.
Figur 4.4.2
Andel, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, de enkelte SUB-områder, 2021, procent
Korskærparken
Sundparken
Skovparken
Finlandsparken
Motalavej
Stengårdsvej
Gellerupparken/Toveshøj
Ringparken
Bispehaven
Høje Gladsaxe
Remisevænget og Hørgården
Vollsmose
Mjølnerparken inkl. Hothers plads
Holmbladsgade/Støberigården
Herredsvang
Vildtbanegård 1 og 2
Nivåhøj/Islandshøjparken
Hedelundgårdsparken
0
10
20
30
40
50
60
70
87,8
86,6
85,6
85,1
84,0
83,7
83,4
82,7
82,7
82,5
82,0
81,8
80,7
79,0
78,9
78,6
78,5
78,4
80
90
100
Spørgsmål:
”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren
er
svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikk e tillid til politiet” svarer
til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.
135
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0136.png
4.5
Nordjyllands politikreds
Figur 4.5.1 viser, at det i Nordjyllands politikreds er 85,5 pct. af borgerne, der i 2021 angiver,
at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Andelen af borgere, der
angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, adskiller sig ikke statistisk signifikant
fra den tilsvarende andel blandt borgere i resten af Danmark.
Andelen af borgere i Nordjyllands politikreds, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil
hjælpe dem, er i 2021 på niveau med den tilsvarende andel i 2019 og i periodens tre første år
(2013-2015 samlet set). Andelen i 2021 er dog statistisk signifikant større end i 2016 -2018
samlet set.
Figur 4.5.1
Borgernes tillid til politiet i Nordjyllands politikreds, 2013-2019 og 2021, procent
100
90
80
85,9 84,0 86,5
82,3 80,1 83,1 83,5
85,5
70
60
50
40
30
20
10
0
Tillid til politiet
Ikke tillid til politiet
13,6 14,0 12,7
16,9
18,8 15,2 15,3
14,2
0,5 2,1 0,8 0,8 1,1 1,6 1,3
0,3
Ved ikke/Ønsker ikke at svare
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2021
Spørgsmål:
”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren
er
svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid ti l politiet” svarer
til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.
Note: Bemærk at resultaterne for 2021 og 2019 ikke er fuldt sammenlignelige med det tidligere, se også afsnit 2.1.
Figur 4.5.2 viser andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem,
hvis de har brug for det, opdelt efter de enkelte kommuner i Nordjyllands politikreds. Ande-
len af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, er statistisk signifikant
større i Læsø Kommune end i resten af Nordjyllands politikreds.
Omvendt tenderer andelen, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, til at
være statistisk signifikant mindre i Hjørring Kommune, end det er tilfældet i resten af Nord-
jyllands politikreds. Andelen af borgere i de øvrige kommuner, der har tillid til, at politiet vil
hjælpe dem, hvis de har brug for det, adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i resten af
Nordjyllands politikreds.
136
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0137.png
Figur 4.5.2
Andel, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, i hver af kommunerne i Nordjyllands politikreds, 2021, procent
Spørgsmål:
”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg
har brug for det.”. Til brug for figuren er
svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid ti l politiet” svarer
til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.
137
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0138.png
4.6
Østjyllands politikreds
Figur 4.6.1 viser, at det i Østjyllands politikreds er 86,4 pct. af borgerne, der i 2021 angiver,
at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Andelen af borgere, der
angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, adskiller sig ikke statistisk signifikant
fra den tilsvarende andel blandt borgere i resten af Danmark.
Andelen af borgere i Østjyllands politikreds, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil
hjælpe dem, er i 2021 på samme niveau som i 2019, de tre år forinden (2016-2018 samlet set)
og som i periodens tre første år (2013-2015 samlet set).
Figur 4.6.1
Borgernes tillid til politiet i Østjyllands politikreds, 2013-2019 og 2021, procent
100
90
80
70
60
88,0
83,0
80,6
85,1 83,1 86,1 86,0
86,4
50
40
30
20
10
0
Tillid til politiet
Ikke tillid til politiet
10,9 12,9
17,5
13,3
16,1
12,5 13,3
13,5
1,1
4,1 1,9
1,6 0,7 1,4 0,6
0,1
Ved ikke/Ønsker ikke at svare
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2021
Spørgsmål:
”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren
er
svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikk e tillid til politiet” svarer
til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.
Note: Bemærk at resultaterne for 2021 og 2019 ikke er fuldt sammenlignelige med det tidligere, se også afsnit 2.1.
Figur 4.6.2 viser andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem,
hvis de har brug for det, opdelt efter de enkelte kommuner og SUB -områder i Østjyllands
politikreds. Andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, er
statistisk signifikant større i Aarhus Kommune end i resten af Østjyllands politikreds. Desu-
den tenderer andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, til
at være større i Samsø Kommune end i resten af Østjyllands politikreds.
30
30
Det bemærkes, at kategorien ”resten af Østjyllands politikreds” har forskelligt indhold alt afhængig af,
hvilken kommune eller hvilket SUB-område sammenligningen vedrører. Det bemærkes desuden, at mu-
ligheden for at påvise statistisk signifikans er større i Aarhus Kommune end i de øvrige kommuner i
politikredsen, idet beregningerne for Aarhus Kommune omfatter tre SUB-områder og derfor er baseret
på en større stikprøve, jf. afsnit 2.2.
138
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0139.png
Omvendt er andelen, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, statistisk sig-
nifikant mindre i Randers Kommune og i SUB-området Herredsvang, end det er tilfældet i
resten af Østjyllands politikreds. Andelen af borgere i de øvrige kommuner og SUB-områder,
der har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, adskiller sig ikke fra den
tilsvarende andel i resten af Østjyllands politikreds.
Figur 4.6.2
Andel, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, i hver af kommunerne og SUB-områderne i Østjyllands politi-
kreds, 2021, procent
Spørgsmål:
”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren
er
svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid ti l politiet” svarer
til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.
139
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0140.png
4.7
Midt- og Vestjyllands politikreds
Figur 4.7.1 viser, at det i Midt- og Vestjyllands politikreds er 86,9 pct. af borgerne, der i 2021
angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Andelen af
borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, e r statistisk signifikant
større end den tilsvarende andel blandt borgere i resten af Danmark.
Andelen af borgere i Midt- og Vestjyllands politikreds, der angiver, at de har tillid til, at
politiet vil hjælpe dem, er i 2021 på samme niveau som i 2019, de tre år forinden (2016-2018
samlet set) og som i periodens første tre år (2013-2015 samlet set).
Figur 4.7.1
Borgernes tillid til politiet i Midt- og Vestjyllands politikreds, 2013-2019 og 2021, procent
100
90
80
70
60
87,3 86,2 86,8 85,1
84,7
87,1 85,5
86,9
50
40
30
20
10
0
Tillid til politiet
Ikke tillid til politiet
11,7 12,2 12,0
13,4
13,7 12,2 13,3
12,8
1,0
1,6
1,2 1,4 1,6 0,7 1,1
0,3
Ved ikke/Ønsker ikke at svare
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2021
Spørgsmål:
”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren
er
svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikk e tillid til politiet” svarer
til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.
Note: Bemærk at resultaterne for 2021 og 2019 ikke er fuldt sammenlignelige med det tidligere, se også afsnit 2.1.
Figur 4.7.2 viser andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem,
hvis de har brug for det, opdelt efter de enkelte kommuner i Midt- og Vestjyllands politikreds.
Andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, er statistisk
signifikant større i Skive Kommune end i resten af Midt- og Vestjyllands politikreds.
Andelen af borgere i de øvrige kommuner, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe
dem, hvis de har brug for det, adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i resten af Midt- og
Vestjyllands politikreds.
140
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0141.png
Figur 4.7.2
Andel, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, i hver af kommunerne i Midt- og Vestjyllands politikreds, 2021,
procent
Spørgsmål:
”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren
er
svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikk e tillid til politiet” svarer
til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.
141
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0142.png
4.8
Sydøstjyllands politikreds
Figur 4.8.1 viser, at det i Sydøstjyllands politikreds er 87,6 pct. af borgerne, der i 2021 angi-
ver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Andelen af borgere,
der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, er statistisk signifikant større end
den tilsvarende andel blandt borgere i resten af Danmark.
Andelen af borgere i Sydøstjyllands politikreds, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil
hjælpe dem, er i 2021 statistisk signifikant større end i 2019 og i de tre år forinden (2016 -
2018 samlet set). Andelen i 2021 adskiller sig dog ikke statistisk signifikant fra den tilsva-
rende andel i periodens første tre år (2013-2015 samlet set).
Figur 4.8.1
Borgernes tillid til politiet i Sydøstjyllands politikreds, 2013-2019 og 2021, procent
100
90
80
85,3
87,6
84,6
89,0
81,2
76,4
84,5
87,6
70
60
50
40
30
20
10
0
Tillid til politiet
Ikke tillid til politiet
14,2
10,7
14,2
17,8
21,0
10,5
14,5
12,1
0,5 1,7 1,3 0,9 2,6 0,4 1,0
0,3
Ved ikke/Ønsker ikke at svare
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2021
Spørgsmål:
”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren
er
svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikk e tillid til politiet” svarer
til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.
Note: bemærk at resultaterne for 2021 og 2019 ikke er fuldt sammenlignelige med det tidligere, se også afsnit 2.1.
Figur 4.8.2 viser andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem,
hvis de har brug for det, opdelt efter de enkelte kommuner og SUB -områder i Sydøstjyllands
politikreds. Andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem,
tenderer til at være statistisk signifikant større i Hedensted Kommune end i resten af Syd-
østjyllands politikreds.
Andelen af borgere i de øvrige kommuner og SUB-områder, der angiver, at de har tillid til,
at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel
i resten af Sydøstjyllands politikreds.
142
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0143.png
Figur 4.8.2
Andel, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, i hver af kommunerne og SUB-områderne i Sydøstjyllands poli-
tikreds, 2021, procent
Spørgsmål:
”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren
er
svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid ti l politiet” svarer
til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.
143
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0144.png
4.9
Syd- og Sønderjyllands politikreds
Figur 4.9.1 viser, at det i Syd- og Sønderjyllands politikreds er 86,4 pct. af borgerne, der i
2021 angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Andelen
af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, tenderer til at være
statistisk signifikant større end den tilsvarende andel blandt borgere i resten af Danmark.
Andelen af borgere i Syd- og Sønderjyllands politikreds, der angiver, at de har tillid til, at
politiet vil hjælpe dem, er i 2021 statistisk signifikant større end i 2019, de tre år forinden
(2016-2018 samlet set) og end i periodens første tre år (2013-2015 samlet set).
Figur 4.9.1
Borgernes tillid til politiet i Syd- og Sønderjyllands politikreds, 2013-2019 og 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
86,6
82,0 81,6 81,6 81,5
84,7 83,2
86,4
11,9
14,4
17,0 17,2 17,3
13,2 15,1
13,4
1,5 3,6 1,4 1,2 1,2 2,2 1,7
0,2
Tillid til politiet
Ikke tillid til politiet
Ved ikke/Ønsker ikke at svare
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2021
Spørgsmål:
”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren
er
svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikk e tillid til politiet” svarer
til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.
Note: Bemærk at resultaterne for 2021 og 2019 ikke er fuldt sammenlignelige med det tidligere, se også afsnit 2.1.
Figur 4.9.2 viser andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem,
hvis de har brug for det, opdelt efter de enkelte kommuner og SUB -områder i Syd- og Søn-
derjyllands politikreds. Andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil
hjælpe dem, er statistisk signifikant større i Varde Kommune og Fanø Kommune end i resten
af Syd- og Sønderjyllands politikreds.
Omvendt er andelen, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, statistisk sig-
nifikant mindre i Aabenraa Kommune og i SUB-området Hedelundgårdparken, end det er
tilfældet i resten af Syd- og Sønderjyllands politikreds. Andelen af borgere i de øvrige kom-
muner og i SUB-området Stengårdsvej, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe
dem, hvis de har brug for det, adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i resten af Syd - og
Sønderjyllands politikreds.
144
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0145.png
Figur 4.9.2
Andel, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, i hver af kommunerne og SUB-områderne i Syd- og Sønderjyl-
lands politikreds, 2021, procent
Spørgsmål:
”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren
er
svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid ti l politiet” svarer
til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.
145
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0146.png
4.10
Fyns politikreds
Figur 4.10.1 viser, at det i Fyns politikreds er 85,0 pct. af borgerne, der i 2021 angiver, at de
har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Andelen af borgere, der
angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, adskiller sig ikke statistisk sign ifikant
fra den tilsvarende andel blandt borgere i resten af Danmark.
Andelen af borgere i Fyns politikreds, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe
dem, er i 2021 statistisk signifikant større end i 2019 og end i de tre år forinden (2016-2018
samlet set), men adskiller sig ikke statistisk signifikant fra den tilsvarende andel i periodens
første tre år (2013-2015 samlet set).
Figur 4.10.1
Borgernes tillid til politiet i Fyns politikreds, 2013-2019 og 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
15,6 15,7
16,1
15,9
18,2 19,1 18,3
83,5 82,7
81,2 82,5
78,5 80,1 80,6
85,0
14,5
3,3
0,9 1,6 2,7 1,6
0,9 1,1
0,5
0
Tillid til politiet
Ikke tillid til politiet
Ved ikke/Ønsker ikke at svare
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2021
Spørgsmål:
”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren
er
svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikk e tillid til politiet” svarer
til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.
Note: Bemærk at resultaterne for 2021 og 2019 ikke er fuldt sammenlignelige med det tidligere, se også afsnit 2.1.
Figur 4.10.2 viser andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe
dem, hvis de har brug for det, opdelt efter de enkelte kommuner og SUB -området i Fyns
politikreds. Andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at po litiet vil hjælpe dem, er
statistisk signifikant mindre i Langelands Kommune, end det er tilfældet i resten af Fyns
politikreds.
Andelen af borgere i de øvrige kommuner og i SUB-området Vollsmose, der angiver, at de
har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, adskiller sig ikke fra den
tilsvarende andel i resten af Fyns politikreds.
146
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0147.png
Figur 4.10.2
Andel, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, i hver af kommunerne og SUB-området i Fyns politikreds,
2021, procent
Spørgsmål:
”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren
er
svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid ti l politiet” svarer
til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.
147
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0148.png
4.11
Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds
Figur 4.11.1 viser, at det i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds er 84,2 pct. af bor-
gerne, der i 2021 angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for
det. Andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, adskiller
sig ikke statistisk signifikant fra den tilsvarende andel blandt borgere i resten af Danmark.
Andelen af borgere i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, der angiver, at de har tillid
til, at politiet vil hjælpe dem, er i 2021 statistisk signifikant større end i 2019 og i de tre år
forinden (2016-2018 samlet set), men adskiller sig ikke statistisk signifikant fra den tilsva-
rende andel i periodens første tre år (2013-2015 samlet set).
Figur 4.11.1
Borgernes tillid til politiet i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, 2013-2019 og 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Tillid til politiet
Ikke tillid til politiet
20,4
16,8 14,7
20,3
23,6
20,3 19,2
15,3
0,2
3,2
0,8 0,3 0,0 0,9 1,4
0,5
79,4 80,0
84,5
79,4
76,4
78,8 79,4
84,2
Ved ikke/Ønsker ikke at svare
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2021
Spørgsmål:
”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren
er
svarene
kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid til poli tiet” svarer
til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.
Note: Bemærk at resultaterne for 2021 og 2019 ikke er fuldt sammenlignelige med det tidligere, se også afsnit 2.1.
Figur 4.11.2 viser andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe
dem, hvis de har brug for det, opdelt efter de enkelte kommuner og SUB -områder i Sydsjæl-
lands og Lolland-Falsters politikreds. Andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at
politiet vil hjælpe dem, er statistisk signifikant større i Næstved Kommune end i resten af
Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds.
Omvendt tenderer andelen, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, t il at
være statistisk signifikant mindre i Sorø Kommune og Lolland Kommune, end det er tilfældet
i resten af Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds. Andelen af borgere i de øvrige kom-
muner og SUB-områder, der har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det,
adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i resten af Sydsjællands og Lolland -Falsters poli-
tikreds.
148
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0149.png
Figur 4.11.2
Andel, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, i hver af kommunerne og SUB-områderne i Sydsjællands og
Lolland-Falsters politikreds, 2021, procent
Spørgsmål:
”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren
er
svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid ti l politiet” svarer
til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.
149
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0150.png
4.12
Midt- og Vestsjællands politikreds
Figur 4.12.1 viser, at det i Midt- og Vestsjællands politikreds er 81,8 pct. af borgerne, der i
2021 angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Andelen
af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, er statistisk signifikant
mindre end den tilsvarende andel blandt borgere i resten af Danmark.
Andelen af borgere i Midt- og Vestsjællands politikreds, der angiver, at de har tillid til, at
politiet vil hjælpe dem, er i 2021 på niveau med den tilsvarende andel i 2019 og i periodens
første tre år (2013-2015 samlet set). Andelen er dog statistisk signifikant større end i 2016-
2018 samlet set.
Figur 4.12.1
Borgernes tillid til politiet i Midt- og Vestsjællands politikreds, 2013-2019 og 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
20,6
23,6 24,5
17,7
16,6
15,2
78,5 79,2
81,9
83,3 81,1
81,8
75,3
74,0
17,7
17,8
0,9 3,1 1,6 1,2 1,5
1,5 1,2
0,4
0
Tillid til politiet
Ikke tillid til politiet
Ved ikke/Ønsker ikke at svare
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2021
Spørgsmål:
”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren
er
svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ” Ikke tillid til politiet” svarer
til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.
Note: Bemærk at resultaterne for 2021 og 2019 ikke er fuldt sammenlignelige med det tidligere, se også afsnit 2.1.
Figur 4.12.2 viser andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe
dem, hvis de har brug for det, opdelt efter de enkelte kommuner i Midt - og Vestsjællands
politikreds. Andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, er
statistisk signifikant større i Lejre Kommune end i resten af Midt- og Vestsjællands politi-
kreds. Desuden tenderer andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil
hjælpe dem, til at være statistisk signifikant større i Køge Kommune end i resten af Midt- og
Vestsjællands politikreds.
Andelen af borgere i de øvrige kommuner, der har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de
har brug for det, adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i resten af Midt- og Vestsjællands
politikreds.
150
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0151.png
Figur 4.12.2
Andel, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, i hver af kommunerne i Midt- og Vestsjællands politikreds,
2021, procent
Spørgsmål:
”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren
er
svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid ti l politiet” svarer
til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.
151
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0152.png
4.13
Nordsjællands politikreds
Figur 4.13.1 viser, at det i Nordsjællands politikreds er 83,9 pct. af borgerne, der i 2021
angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Andelen af
borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, adskiller sig ikke statistisk
signifikant fra den tilsvarende andel blandt borgere i resten af Danmark.
Andelen af borgere i Nordsjællands politikreds, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil
hjælpe dem, er i 2021 statistisk signifikant større end i 2019, de tre år forinden (2016-2018
samlet set) og end i periodens første tre år (2013-2015 samlet set).
Figur 4.13.1
Borgernes tillid til politiet i Nordsjællands politikreds, 2013-2019 og 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
85,4
78,6 77,9 78,2 78,2
78,3
79,9
83,9
13,3
17,1 18,9
19,7 20,4 19,3 19,1
15,4
1,3
4,3 3,2
2,1 1,4 2,4
1,0
0,7
Tillid til politiet
Ikke tillid til politiet
Ved ikke/Ønsker ikke at svare
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2021
Spørgsmål:
”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren
er
svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikk e tillid til politiet” svarer
til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.
Note: Bemærk at resultaterne for 2021 og 2019 ikke er fuldt sammenlignelige med det tidligere, se også afsnit 2.1.
Figur 4.13.2 viser andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe
dem, hvis de har brug for det, opdelt efter de enkelte kommuner og SUB-området i Nordsjæl-
lands politikreds. Andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe
dem, er statistisk signifikant større i Furesø Kommune end i resten af Nordsjællands politi-
kreds.
Omvendt tenderer andelen, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, til at
være statistisk signifikant mindre i SUB-området Nivåhøj/Islandshøjparken, end det er til-
fældet i resten af Nordsjællands politikreds. Andelen af borgere i de øvrige kommuner, der
har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, adskiller sig ikke fra den
tilsvarende andel i resten af Nordsjællands politikreds.
152
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0153.png
Figur 4.13.2
Andel, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, i hver af kommunerne og SUB-områderne i Nordsjællands poli-
tikreds, 2021, procent
Spørgsmål:
”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren
er
svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikk e tillid til politiet” svarer
til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.
153
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0154.png
4.14
Københavns Vestegns politikreds
Figur 4.14.1 viser, at det i Københavns Vestegns politikreds er 81,3 pct. af borgerne, der i
2021 angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Andelen
af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, er statistisk signifikant
mindre end den tilsvarende andel blandt borgere i resten af Danmark.
Andelen af borgere i Københavns Vestegns politikreds, der angiver, at de har tillid til, at
politiet vil hjælpe dem, er i 2021 på samme niveau som i 2019, de tre år forinden (2016 -2018
samlet set) og i periodens første tre år (2013-2015 samlet set).
Figur 4.14.1
Borgernes tillid til politiet i Københavns Vestegns politikreds, 2013-2019 og 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
82,5
77,9 79,4 79,4 76,5
83,5
80,9
81,3
15,9
18,0
18,5
19,6
21,4
15,0
18,3
18,4
4,2 2,1
0,9 2,1 1,4 0,8
1,6
0,3
Tillid til politiet
Ikke tillid til politiet
Ved ikke/Ønsker ikke at svare
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2021
Spørgsmål:
”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren
er
svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid ti l politiet” svarer
til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.
Note: Bemærk at resultaterne for 2021 og 2019 ikke er fuldt sammenlignelige med det tidligere, se også afsnit 2.1.
Figur 4.14.2 viser andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe
dem, hvis de har brug for det, opdelt efter de enkelte kommuner og SUB -områder i Køben-
havns Vestegns politikreds. Andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil
hjælpe dem, er statistisk signifikant større i Ballerup Kommune og Brøndby Kommune end i
resten af Københavns Vestegns politikreds. Desuden tenderer andelen, der angiver, at de har
tillid til, at politiet vil hjælpe dem, til at være statistisk signifikant større i Vallensbæk Kom-
mune, end det er tilfældet i resten af Københavns Vestegns politikreds
Omvendt er andelen, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, statistisk sig-
nifikant mindre i Høje-Taastrup Kommune, end det er tilfældet i resten af Københavns Vest-
egns politikreds. Andelen af borgere i de øvrige kommuner og SUB -områder, der har tillid
til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, adskiller sig ikke fra den tilsvarende
andel i resten af Københavns Vestegns politikreds.
154
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0155.png
Figur 4.14.2
Andel, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, i hver af kommunerne og SUB-områderne i Københavns Vest-
egns politikreds, 2021, procent
Spørgsmål:
”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren
er
svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid ti l politiet” svarer
til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.
155
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0156.png
4.15
Københavns politikreds
Figur 4.15.1 viser, at det i Københavns politikreds er 82,4 pct. af borgerne, der i 2021 angiver,
at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Andelen af borgere, der
angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, adskiller sig ikke sta tistisk signifikant
fra den tilsvarende andel blandt borgere i resten af Danmark.
Andelen af borgere i Københavns politikreds, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil
hjælpe dem, er i 2021 på samme niveau som i 2019, de tre år forinden (2016-2018 samlet set)
og som i periodens tre første år (2013-2015 samlet set).
Figur 4.15.1
Borgernes tillid til politiet i Københavns politikreds, 2013-2019 og 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
82,0
79,8
82,7
79,8 78,3
82,9 81,9
82,4
16,7 17,1 14,7 18,4
20,2
15,1 16,5
15,5
1,3 3,1 2,6 1,8 1,5 2,0 1,6
2,0
Tillid til politiet
Ikke tillid til politiet
Ved ikke/Ønsker ikke at svare
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2021
Spørgsmål:
”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren
er
svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid ti l politiet” svarer
til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.
Note: Bemærk at resultaterne for 2021 og 2019 ikke er fuldt sammenlignelige med det tidligere, se også afsnit 2.1.
Figur 4.15.2 viser andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe
dem, hvis de har brug for det, opdelt efter de enkelte kommuner og SUB -området i Køben-
havns politikreds. Andelen af borgere, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe
dem, er statistisk signifikant større i Frederiksberg Kommune end i resten af Københavns
politikreds.
Omvendt er andelen, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, statistisk sig-
nifikant mindre i Københavns Kommune, end det er tilfældet i resten af Københavns politi-
kreds. Andelen af borgere i de øvrige kommuner og SUB-områder, der har tillid til, at politiet
vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i resten
af Københavns politikreds.
156
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0157.png
Figur 4.15.2
Andel, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, i hver af kommunerne og SUB-områderne i Københavns politi-
kreds, 2021, procent
Spørgsmål:
”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren
er
svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikk e tillid til politiet” svarer
til de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.
157
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0158.png
4.16
Bornholms politikreds
Figur 4.16.1 viser, at det i Bornholms politikreds er 90,2 pct. af borgerne, der i 2021 angiver,
at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Andelen af borgere, der
angiver, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, er statistisk signifikant større end den
tilsvarende andel blandt borgere i resten af Danmark.
Andelen af borgere i Bornholms politikreds, der angiver, at de har tillid til, at politiet vil
hjælpe dem, er i 2021 på samme niveau som i 2019, de tre år forinden (2016-2018 samlet set)
og som i periodens tre første år (2013-2015 samlet set).
Figur 4.16.1
Borgernes tillid til politiet i Bornholms politikreds, 2013-2019 og 2021, procent
100
90
80
70
60
50
40
93,4
89,9
88,3
90,8 89,5 91,4
92,8
90,2
30
20
10
0
Tillid til politiet
6,0
8,8
10,3
7,0 9,2
8,6
6,1
9,5
0,7 1,3
1,3
2,2 1,3 0,0 1,0
0,3
Ikke tillid til politiet
Ved ikke/Ønsker ikke at svare
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2021
Spørgsmål:
”Er du enig i følgende udsagn? Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg har brug for det.”. Til brug for figuren
er
svarene kategoriseret, så ”Tillid til politiet” svarer til de borgere, som har svaret ”ja” på spørgsmålet, og ”Ikke tillid til politiet” svarer til
de borgere, som har svaret ”nej” på spørgsmålet.
Note: Bemærk at resultaterne for 2021 og 2019 ikke er fuldt sammenlignelige med det tidligere, se også afsnit 2.1.
Da Bornholms politikreds alene indeholder én kommune
31
, udarbejdes der ikke kort over
borgernes tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, fordelt efter geografisk
område.
31
Beboere på Ertholmene (Christiansø og Frederiksø), der ikke hører under en kommune, kan indgå i
stikprøven for Bornholms kommune.
158
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
5
Litteratur
Andersen, J., Andersen, J. G., & Hede, A. (2021).
Tryghed og utryghed i Danmark 2021:
TrygFondens
Tryghedsmåling 2021.
Epinion 2021:
Københavns Kommunes Tryghedsundersøgelse 21: De dybdegående analyser.
Københavns Kommune
Koen, B., Loosveldt, G., Vandenplas, C., & Stoop, I. (2018). ”Response rates in the
European Social
Survey: Increasing, decreasing, or a matter of fieldwork efforts?”.
Survey methods: Insights from the field,
s. 1-12.
Massey, Douglas S., and Tourangeau, R. 2018. "Where do we go from here? Nonresponse and social
measurement."
The ANNALS of the American Academy of Political and Social Science 645,
nr. 1, s. 222-
236.
Olsen, H. (1998). Tallenes talende tavshed: måleproblemer i surveyundersøgelser. København,
Akademisk Forlag.
Pedersen, A.-J. B.., Okholm, M. M., Balvig, F. (2021).
Udsathed for vold og andre former for
kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2020.
Justitsminsiteriets Forskningskontor
Ribe, M. Ø. (2021). Tryghed og tillid til politi og retssystem - Danmark i forhold til andre europæiske lande.
København, Justitsministeriet
Rigspolitiet (2020). Politiets Tryghedsundersøgelse 2019. København, Rigspolitiet
Stedman, R. C., Connelly, N. A., Heberlein, T. A., Decker, D. J., & Allred, S. B. (2019). ”The end of the
(research) world as we know it? Understanding and coping with declining response rates to mail
surveys.”
Society & Natural Resources,
nr. 32, vol. 10, s. 1139-1154.
Sturgis, P. (2004). Analysing complex survey data: Clustering, stratification and weights,
Social Research
Update,
Nr. 43. University of Surrey.
159
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0160.png
6
6.1
Bilag
Bilag 1: Følgebrev i forbindelse med spørgeskemaundersøgel-
sen
160
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0161.png
6.2
Bilag 2: Spørgeskema
Spørgeskemaet er opdelt i blokke, der vedrører forskellige temaer.
Når der i spørgeskemaet er angivet CAWI, henviser det til, at det er en tekst, der fremgår af
det webbaserede spørgeskema. Når der står CATI, henviser det til, at det er en tekst, der læses
op ved telefoninterviews.
Svarmulighederne ”Ønsker ikke at svare” og ”Ved ikke” har i det webbaserede spørgeskema
ikke været umiddelbart tilgængelige for respondenterne, hvorfor de i spørgeskemaet neden
for er markeret med parenteser. Disse svarmuligheder er blevet tilgængelige, hvis responden-
ten har forsøgt at klikke sig videre fra spørgsmålet uden at besvare det.
Bilagstabel 6.2.1
Spørgeskema til Tryghedsundersøgelse 2021
Blok A
Sprog
Baggrundsspørgsmål
Ønsker du at svare på dansk, engelsk eller på ara-
bisk?
Svarmuligheder
1 Dansk
2 English
3
ةيبرعلا
Intro
CAWI
Først nogle spørgsmål om dig selv.
Kon
CATI
Jeg skal lige høre:
1 Mand
2 Kvinde
3 Andet
CATI/CAWI
Er du en mand eller en kvinde?
Alder
Hvor gammel er du?
Angiv venligst din alder i år:
8 (Ønsker ikke at svare)
9 (Ved ikke)
1 [Åbent svar]
8 (Ønsker ikke at svare)
9 (Ved ikke)
A1
Hvem bor du sammen med?
1 Jeg bor alene
2 Ægtefælle/samlever
3 Ægtefælle/samlever samt barn/børn
4 Barn/børn
5 Forældre
6 Hos søn eller datter med dennes familie
7 Hos venner
8 Andre
98 (Ønsker ikke at svare)
99 (Ved ikke)
161
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0162.png
Bilagstabel 6.2.1
–
fortsat
Spørgeskema til Tryghedsundersøgelse 2021
A2
Hvad er din nuværende hovedbeskæftigelse?
1 Lønmodtager
2 Selvstændig erhvervsdrivende
3 Medarbejdende ægtefælle
4 Værnepligtig
5 Arbejdsløs
6 Hjemmegående uden erhvervsarbejde
7 Pensionist (pga. alder)
8 Førtidspensionist
9 Efterløns- eller fleksydelsesmodtager
10 Langtidssyg
11 Skoleelev, studerende, kursist
12 Ude af erhverv i øvrigt
98 (Ønsker ikke at svare)
99 (Ved ikke)
A3
Hvad er din højeste gennemførte uddannelse?
1 Folkeskole
2 Gymnasial uddannelse
3 Erhvervsuddannelse (fx håndværker, gartner,
kontor- og butiksuddannelse, SOSU mm.)
4 Kort videregående uddannelse, 2-2�½ år (fx da-
tamatiker, akademi-uddannelse, tandplejer, byg-
getekniker mm.)
5 Mellemlang videregående uddannelse, 3-4�½ år
(fx bachelor, diplomuddannelse, HA, HD, lærer,
pædagog, sygeplejerske, bygningskonstruktør
mm.)
6 Lang videregående uddannelse eller forskerud-
dannelse, 5-8 år (fx kandidat, master, ph.d.,
læge mm.)
7 Anden uddannelse (fx uddannelser i forsvaret,
politi, kørelærer, lokomotivfører mm.)
8 Ingen uddannelse
98 (Ønsker ikke at svare)
99 (Ved ikke)
A4
Hvor længe har du boet på din nuværende
adresse?
1 Mindre end �½ år
2 �½-1 år
3 1-2 år
4 2-3 år
5 3-5 år
6 Mere end 5 år
8 (Ønsker ikke at svare)
162
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0163.png
Bilagstabel 6.2.1
–
fortsat
Spørgeskema til Tryghedsundersøgelse 2021
9 (Ved ikke)
Blok B
Intro_B
Frygt for kriminalitet
CATI
Nu kommer der et spørgsmål om frygt for krimi-
nalitet.
Svarmuligheder
CAWI
Frygt for kriminalitet
B1
På en skala fra 1-7,
hvor 1 er ’jeg føler mig
grundlæggende tryg i mit nabolag’ og 7 er ’jeg fø-
ler mig grundlæggende utryg i mit nabolag’, hvor
tryg eller utryg føler du dig så?
Med nabolag menes det område, der umiddelbart
omgiver din bopæl
1 Jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag
2
3
4
5
6
7 Jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabo-
lag
8 (Ønsker ikke at svare)
9 (Ved ikke)
Blok F
Intro_F
Tillid til politiet
CATI
Nu kommer der et spørgsmål om tillid til politiet.
Svarmuligheder
CAWI
Tillid til politiet
F5
Er du enig i følgende udsagn?
1 Ja
2 Nej
Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe mig, hvis jeg
har brug for det.
8 (Ønsker ikke at svare)
9 (Ved ikke)
163
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0164.png
Bilagstabel 6.2.1
–
fortsat
Spørgeskema til Tryghedsundersøgelse 2021
Blok G
Intro_G
Årsager til utryghed
Utryghed og frygt for kriminalitet kan forekomme
forskellige steder.
Svarmuligheder
G1
Hvor tryg eller utryg føler du dig de følgende ste-
der i dit nabolag?
G1_1
I din bolig
1 Meget tryg
2 Tryg
3 Utryg
4 Meget utryg
5 Ikke relevant
6 (Ved ikke)
G1_2
På gaden
1 Meget tryg
2 Tryg
3 Utryg
4 Meget utryg
5 Ikke relevant (findes ikke i mit nabolag)
6 (Ved ikke)
G1_3
På stier
1 Meget tryg
2 Tryg
3 Utryg
4 Meget utryg
5 Ikke relevant (findes ikke i mit nabolag)
6 (Ved ikke)
G1_4
På pladser og torve
1 Meget tryg
2 Tryg
3 Utryg
4 Meget utryg
5 Ikke relevant (findes ikke i mit nabolag)
6 (Ved ikke)
G1_5
I opgange
1 Meget tryg
2 Tryg
3 Utryg
4 Meget utryg
5 Ikke relevant (findes ikke i mit nabolag)
6 (Ved ikke)
G1_6
I grønne områder, parker, legepladser
1 Meget tryg
2 Tryg
3 Utryg
164
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0165.png
Bilagstabel 6.2.1
–
fortsat
Spørgeskema til Tryghedsundersøgelse 2021
4 Meget utryg
5 Ikke relevant (findes ikke i mit nabolag)
6 (Ved ikke)
G1_7
På stationer og ved stoppesteder
1 Meget tryg
2 Tryg
3 Utryg
4 Meget utryg
5 Ikke relevant (findes ikke i mit nabolag)
6 (Ved ikke)
G1_8_1
Er der andre steder i dit nabolag, hvor du føler
dig utryg?
1 Ja
2 Nej
3 (Ved ikke)
G1_8_2
G2
Hvis ja: Hvilke andre steder føler du dig utryg?
Hvis respondenten har svaret 3 Utryg eller 4 Me-
get utryg til mindst et af spørgsmålene G1_1-
G1_7 eller 1 Ja til G1_8_1:
Hvad er de væsentligste årsager til, at du føler
dig utryg?
G3
Utryghed og frygt for kriminalitet kan også skyl-
des forskellige typer af adfærd.
Nu kommer der nogle spørgsmål til typer af ad-
færd, der kan forekomme i dit nabolag.
G3_1_1
Har du oplevet hensynsløs kørsel i bil eller på
scooter, knallert mv. i dit nabolag?
1 Ja
2 Nej
3 (Ved ikke)
G3_1_2
Hvis ja: I hvilken grad gør det dig utryg?
1 I meget høj grad
2 I høj grad
3 I nogen grad
4 I mindre grad
5 Slet ikke
6 (Ved ikke)
G3_2_1
Har du oplevet grupper af børn og unge, der
hænger ud i dit nabolag?
1 Ja
2 Nej
3 (Ved ikke)
Åbent tekstfelt
Åbent tekstfelt
165
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0166.png
Bilagstabel 6.2.1
–
fortsat
Spørgeskema til Tryghedsundersøgelse 2021
G3_2_2
Hvis ja: I hvilken grad gør det dig utryg?
1 I meget høj grad
2 I høj grad
3 I nogen grad
4 I mindre grad
5 Slet ikke
6 (Ved ikke)
G3_3_1
Har du oplevet rocker- og bandeaktiviteter i dit
nabolag?
1 Ja
2 Nej
3 (Ved ikke)
G3_3_2
Hvis ja: I hvilken grad gør det dig utryg?
1 I meget høj grad
2 I høj grad
3 I nogen grad
4 I mindre grad
5 Slet ikke
6 (Ved ikke)
G3_4_1
Har du oplevet tilstedeværelse af misbrugere,
hjemløse og/eller psykisk syge i dit nabolag?
1 Ja
2 Nej
3 (Ved ikke)
G3_4_2
Hvis ja: I hvilken grad gør det dig utryg?
1 I meget høj grad
2 I høj grad
3 I nogen grad
4 I mindre grad
5 Slet ikke
6 (Ved ikke)
G3_5_1
Har du oplevet personfarlig kriminalitet i dit na-
bolag? (f.eks. vold, trusler, seksualforbrydelser)
1 Ja
2 Nej
3 (Ved ikke)
G3_5_2
Hvis ja: I hvilken grad gør det dig utryg?
1 I meget høj grad
2 I høj grad
3 I nogen grad
4 I mindre grad
5 Slet ikke
6 (Ved ikke)
G3_6_1
Har du oplevet anden kriminalitet i dit nabolag?
(f.eks. indbrud, tyveri, hærværk, salg af euforise-
rende stoffer)
1 Ja
2 Nej
3 (Ved ikke)
166
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0167.png
Bilagstabel 6.2.1
–
fortsat
Spørgeskema til Tryghedsundersøgelse 2021
G3_6_2
Hvis ja: I hvilken grad gør det dig utryg?
1 I meget høj grad
2 I høj grad
3 I nogen grad
4 I mindre grad
5 Slet ikke
6 (Ved ikke)
G3_7_1
Har du oplevet andre typer af adfærd i dit nabo-
lag, der gør dig utryg?
1 Ja
2 Nej
3 (Ved ikke)
G3_7_2
Hvis ja: Hvilke andre typer af adfærd gør dig
utryg?
Åbent tekstfelt
167
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0168.png
6.3
Bilag 3: Stikprøve og svar
Bilagstabel 6.3.1 viser antallet af besvarelser, netto- og bruttostikprøvestørrelsen og befolk-
ningsstørrelsen i 12 politikredse, der indgår i undersøgelsen.
Befolkningen i hvert område er opgjort af Danmarks Statistik på baggrund af CPR-registeret.
En person skal have dansk CPR-nummer, og være fyldt 15 år pr. 1. oktober 2021 for at indgå
i populationen. Populationen opdeles efter bopælsadresse.
For populationen i hver kommune og hvert SUB-område i de enkelte politikredse er der ud-
trukket en bruttostikprøve. Bruttostikprøven rettes til kort før undersøgelsens start, og der
dannes en nettostikprøve, hvor personer frasorteres, hvis de i mellemtiden er døde eller ud-
vandrede, hvis de har adressebeskyttelse, eller hvis de ikke har en fast adresse.
Antallet af besvarelser vedrører alene komplette besvarelser og omfatter således ikke respon-
denter, der alene har færdiggjort dele af spørgeskemaet.
Bilagstabel 6.3.1
Antal besvarelser, netto- og bruttostikprøvestørrelse og befolkningsstørrelse for politikredse i undersøgelsen
Område
Nordjyllands politikreds
Østjyllands politikreds
Midt- og Vestjyllands politikreds
Sydøstjyllands politikreds
Syd- og Sønderjyllands politikreds
Fyns politikreds
Sydsjælland- og Lolland-Falsters politikreds
Midt- og Vestsjællands politikreds
Nordsjællands politikreds
Københavns Vestegns politikreds
Københavns politikreds
Bornholms politikreds
I alt
Antal besvarel-
ser
2.052
2.359
2.662
2.562
2.434
2.772
2.023
2.388
3.481
2.997
1.536
244
27.510
Nettostikprøve
4.540
5.885
5.548
6.596
5.613
6.238
5.249
5.045
7.221
6.893
4.006
504
63.338
Bruttostik-
prøve
4.545
5.894
5.555
6.600
5.615
6.255
5.259
5.050
7.240
6.905
4.008
505
63.431
Befolkning
447.421
512.682
491.643
407.570
368.666
424.495
322.411
390.841
498.562
344.441
678.943
34.564
4.922.239
168
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0169.png
Bilagstabel 6.3.2 viser bortfaldet fordelt på baggrund af karakteristika ved personerne i stik-
prøven. Tabellen viser, at bortfaldets størrelse varierer i forhold til karakteristika ved perso-
nerne i stikprøven.
Bilagstabel 6.3.2
Oversigt over bortfald
Kategori
Køn
Udfald
Mænd
Kvinder
Dansk oprindelse
Svaret
41,2 %
45,5 %
49,2 %
24,1 %
33,3 %
45,4 %
55,1 %
52,1 %
27,8 %
41,5 %
51,6 %
57,4 %
61,6 %
45,1 %
43,0 %
42,5 %
42,8 %
44,3 %
45,5 %
45,4 %
30,6 %
29,8 %
53,7 %
27,8 %
Bortfald
58,8 %
54,5 %
50,8 %
75,9 %
66,7 %
54,6 %
44,9 %
47,9 %
72,2 %
58,5 %
48,4 %
42,6 %
38,4 %
54,9 %
57,1 %
57,6 %
57,2 %
55,7 %
54,6 %
54,6 %
69,4 %
70,2 %
46,4 %
72,2 %
I alt
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
Herkomst
Indvandrere/efterkommere
Grundskole
Gymnasial, erhvervsfaglig
Uddannelse
KVU, MVU
Bachelor, LVU, PH.D.
1.000-150.000
150.000-250.000
Indkomst
250.000-350.000
350.000-500.000
500.000+
Nordjylland
Midtjylland
Region
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden
Selvstændige
Lønmodtagere
Arbejdsløse
Beskæftigelse
Studerende
Pensionister/efterlønsmodtagere
Øvrige uden for arbejdsstyrken
169
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0170.png
6.4
Bilag 4: Vægte
Bilagstabel 6.4.1 illustrerer betydningen af at anvende vægte til at korrigere for undersøgel-
sesdesignet og for bortfaldet. Tabellen viser flere af undersøgelsens overordnede resultater
fra afsnit 3.1 og 4.1 om hele Danmark med og uden anvendelse af vægte.
Bilagstabel 6.4.1
Betydningen af at anvende vægte, hele Danmark, 2021
Uvægtet
Andel, der grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag
Andel, der er utrygge
i deres egen bolig
på gaden
på stier
på pladser og torve
i opgange
i grønne områder, parker, legepladser
på stationer og ved stoppesteder
andre steder i deres nabolag
Andel, der har oplevet
hensynsløs kørsel
heraf meget utryg derved
grupper af børn og unge, der hænger ud
heraf meget utryg derved
rocker- og bandeaktiviteter
heraf meget utryg derved
tilstedeværelse af misbrugere, hjemløse og/eller psykisk syge
heraf meget utryg derved
personfarlig kriminalitet
heraf meget utryg derved
anden kriminalitet
heraf meget utryg derved
andre typer af adfærd, der gør dem utrygge
Andel, der har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det
87,3 %
2,2 %
7,5 %
19,3 %
8,5 %
12,0 %
11,0 %
20,7 %
8,4 %
59,3 %
26,9 %
39,7 %
17,4 %
11,7 %
50,1 %
25,2 %
20,7 %
11,4 %
50,7 %
47,0 %
25,9 %
7,5 %
85,1 %
Vægtet
88,1 %
2,0 %
7,4 %
20,7 %
8,4 %
11,6 %
11,7 %
21,2 %
9,3 %
60,1 %
25,9 %
41,7 %
15,8 %
11,3 %
48,8 %
29,5 %
21,1 %
12,5 %
51,7 %
52,3 %
25,9 %
7,9 %
84,7 %
170
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0171.png
6.5
Bilag 5: SUB-områder
Af Bilagstabel 6.5.1 fremgår alle de boligområder, hvorfra der igennem årene har været
indsamlet data til undersøgelsen.
Hvis boligområdet er markeret med et X, så har det været et SUB -område i det givne år, og
der har været indsamlet data i boligområdet.
Hvis boligområdet er markeret med en -, så var boligområdet ikke et SUB-område i det
givne år, men der har alligevel været indsamlet data for området i dette år.
Bilagstabel 6.5.1
Boligområder, hvorfra der har været indsamlet data til undersøgelsen
Område
Sebbersundvej/Agger-
sundvej/Feggesundvej
Sallingsundvej
Saltumvej
Kildeparken
Løvvangen
Bispehaven
Gellerupparken/Toveshøj
Herredsvang
Havrevej
Politikreds
Nordjyllands politikreds
Nordjyllands politikreds
Nordjyllands politikreds
Nordjyllands politikreds
Nordjyllands politikreds
Østjyllands politikreds
Østjyllands politikreds
Østjyllands politikreds
Midt- og Vestjyllands po-
litikreds
Midt- og Vestjyllands po-
litikreds
Midt- og Vestjyllands po-
litikreds
Midt- og Vestjyllands po-
litikreds
Sydøstjyllands politikreds
Sydøstjyllands politikreds
Sydøstjyllands politikreds
Sydøstjyllands politikreds
Sydøstjyllands politikreds
Sydøstjyllands politikreds
Sydøstjyllands politikreds
2013
X
2014
X
2015
X
2016
X
2017
-
2018
2019
2021
X
X
X
X
-
X
X
X
X
X
X
X
X
X
-
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
-
Houlkærvænget
X
-
Gullestrup
X
-
-
-
-
Resedavej/Nørrevang II
Munkebo
Skovparken
Korskærparken
Søndermarksvej/Sønder-
parken
Sundparken
Løget By
Finlandsparken
-
-
X
X
X
X
-
X
X
X
-
X
X
-
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
-
X
-
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
-
X
X
171
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0172.png
Bilagstabel 6.5.1 - fortsat
Boligområder, hvorfra der har været indsamlet data til undersøgelsen
Område
Stengårdsvej
Politikreds
Syd- og Sønderjyllands
politikreds
Syd- og Sønderjyllands
politikreds
Syd- og Sønderjyllands
politikreds
Fyns politikreds
Fyns politikreds
Sydsjællands og Lolland-
2013
X
2014
-
2015
2016
-
2017
X
2018
X
2019
X
2021
X
Hedelundgårdparken
-
-
-
X
X
Kærhaven og Nørager
Vollsmose
Solbakken
X
X
-
X
X
X
X
X
X
-
X
Ringparken
Falsters politikreds
Sydsjællands og Lolland-
X
X
X
X
X
X
X
X
Motalavej
Falsters politikreds
Sydsjællands og Lolland-
X
X
X
X
X
X
X
X
Sydbyen
Falsters politikreds
Sydsjællands og Lolland-
-
-
-
Parkvej
Falsters politikreds
Sydsjællands og Lolland-
-
-
-
Lindholm
Falsters politikreds
Midt- og Vestsjællands
X
X
X
X
X
-
-
Askerød
politikreds
Midt- og Vestsjællands
X
X
Ellemarken
politikreds
Midt- og Vestsjællands
X
X
X
X
X
X
X
Karlemosen
Æblehaven/Rønnebær-
parken
politikreds
Midt- og Vestsjællands
politikreds
Midt- og Vestsjællands
X
X
X
X
X
X
X
-
-
-
-
Agervang
politikreds
Midt- og Vestsjællands
-
Ladegårdsparken
Farum Midtpunkt****
Egedalsvænge og engene
Nivåhøj/Islandshøjparken
Østervang
politikreds
Nordsjællands politikreds
Nordsjællands politikreds
Nordsjællands politikreds
Nordsjællands politikreds
X
X
-
X
X
-
X
X
X
-
X
-
X
-
-
-
-
-
X
-
X
172
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0173.png
Bilagstabel 6.5.1 - fortsat
Boligområder, hvorfra der har været indsamlet data til undersøgelsen
Område
Nøjsomhed
Vapnagaard
Heimdalsvej
Politikreds
Nordsjællands politikreds
Nordsjællands politikreds
Nordsjællands politikreds
Københavns Vestegns
2013
X
2014
X
X
X
2015
X
X
-
X
2016
X
X
2017
X
X
2018
X
X
2019
X
-
-
2021
Gadehavegård
politikreds
Københavns Vestegns
X
X
X
X
X
-
Avedøre Stationsby
politikreds
Københavns Vestegns
X
-
X
X
X
-
-
Friheden
politikreds
Københavns Vestegns
X
X
-
Værebroparken
politikreds
Københavns Vestegns
-
Høje Gladsaxe
politikreds
Københavns Vestegns
X
X
X
X
X
X
X
X
Hjortegården
Hedeparken/Maglepar-
ken
politikreds
Københavns Vestegns
politikreds
Københavns Vestegns
X
X
X
X
-
-
-
Kærene
politikreds
Københavns Vestegns
-
Vildtbanegård 1 og 2
Indre Nørrebro/Blågår-
den*
politikreds
Københavns politikreds
X
X
X
X
X
X
X
X
Ydre Nørrebro/Mjølner-
parken inkl. Hothers
plads*
Tingbjerg - Husum Nord
Folehaven
Remisevænget/Remise-
vænget og Hørgården*
Københavns politikreds
Københavns politikreds
Københavns politikreds
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Københavns politikreds
X
X
X
X
X
X
X
X
173
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
2610141_0174.png
Bilagstabel 6.5.1 - fortsat
Boligområder, hvorfra der har været indsamlet data til undersøgelsen
Område
Holmbladsgade/Støberi-
gården
Politikreds
Københavns politikreds
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2021
X
Note: De områder, der er markeret med asterisker, fik ændret deres geografiske afgrænsning betydeligt i 2017. Der er meget stor for skel
på områdernes geografi og indbyggertal før og efter denne ændring. Det bemærkes, at der også derudover kan forekomme ændringer af
den geografiske afgrænsning af de enkelte områder fra år til år.
174
Tryghedsundersøgelse 2021
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Tryghedsundersøgelse 2021, fra justitsministeren
Tryghedsundersøgelse 2021
En måling af trygheden og tilliden til politiet i hele
Danmark, de 12 politikredse, de 98 kommuner og
de særligt udsatte boligområder
Forfatter
Malthe Øland Ribe
Dato
Maj 2022
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon
72 26 84 00
Email
[email protected]
ISBN
978-87-93469-87-7
174
Tryghedsundersøgelse 2021