Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 324
Offentligt
UDKAST
Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del - Bilag 324
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om etnisk ligebehandling
(Ændring af godtgørelsesniveauet ved forskelsbehandling, i nattelivet)
§1
I lov om etnisk ligebehandling, jf. lovbekendtgørelse nr. 438 af 16. maj
2012, som ændret ved § 14 i lov nr. 553 af 18. juni 2012, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 9
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Det kan ved fastsættelse af godtgørelsen for overtrædelser af lo-
vens § 3 tillægges vægt, om forskelsbehandlingen er udøvet i forbindelse
med adgang til restaurationer i nattelivet.«
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse på klager efter § 3, der er indgivet
for Ligebehandlingsnævnet før lovens ikrafttræden. For sådanne klager fin-
der de hidtil gældende regler anvendelse.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord-
ning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om etnisk ligebehandling (Ændring af godtgørelsesniveauet ved forskelsbehandling i nattelivet), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forslag til ændring af lov om etnisk ligebehandling
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN-verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om etnisk ligebehandling (Ændring af godtgørelsesniveauet ved forskelsbehandling i nattelivet), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
1. Indledning
Lovforslaget indeholder endvidere et forslag til ændring af lov om etnisk ligebe-
handling. Det foreslås, at Ligebehandlingsnævnet ved udmåling af godtgørelse for
ikkeøkonomisk skade i sager om forskelsbehandling på baggrund af race eller et-
nisk oprindelse kan lægge vægt på, om forskelsbehandlingen har fundet sted i for-
bindelse med adgang til restaurationer i nattelivet.
2. Lovforslagets hovedpunkt
2.1. Forslag til ændring af lov om etnisk ligebehandling
2.1.1. Gældende ret
Det er i dansk ret et grundlæggende erstatningsretligt princip, at der som
udgangspunkt alene kan tilkendes erstatning for en skade, som har medført
et økonomisk tab. Herudover er der i visse tilfælde fastsat regler om godt-
gørelse for ikkeøkonomisk skade. En ikkeøkonomisk skade er karakteriseret
ved, at vurderingen af skaden beror på mere subjektivt prægede kriterier
som lidelse, tort, ubehag m.v., hvor der ikke uden videre kan opstilles en
objektiv økonomisk målestok for skadens omfang og tabets størrelse.
Godtgørelsernes størrelse kan ikke sammenlignes med de beløb, der fast-
sættes som erstatning for økonomiske tab, idet disse erstatninger fastsættes
på grundlag af dokumenterede opgørelser af det økonomiske tab, som hæn-
delsen har medført for den skadelidte.
Godtgørelsesreglerne omfatter bl.a. erstatningsansvarslovens § 3 (godtgø-
relse for svie og smerte), § 4 (godtgørelse for varigt mén), § 26 (godtgørelse
for tort), § 26 a (godtgørelse til efterladte), ophavsretslovens § 83, ligebe-
handlingslovens §§ 14-16, retsplejelovens § 639 (ulovlig arrest) og retsple-
jelovens §§ 1018 a - 1018 d (uberettiget strafferetlig forfølgning).
Det fremgår af § 9 i lov om etnisk ligebehandling, at personer, der er kræn-
ket ved overtrædelse af lovens § 3 (direkte eller indirekte forskelsbehandling
på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprin-
delse) og § 8 (forbud mod repressalier), kan tilkendes en godtgørelse for
ikkeøkonomisk skade.
Adgangen til godtgørelse omfatter som udgangspunkt enhver overtrædelse
af forbuddet mod forskelsbehandling og forbuddet mod repressalier efter
lovens §§ 3 og 8, jf. Folketingstidende 2002-03, A, L 155 som fremsat, side
3876.
3
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om etnisk ligebehandling (Ændring af godtgørelsesniveauet ved forskelsbehandling i nattelivet), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at der ved den nærmere
vurdering af, om der kan tilkendes en godtgørelse for ikkeøkonomisk skade,
særligt kan lægges vægt på den krænkelse, som må antages at være påført
den pågældende person, og på karakteren af skadevolderens handling, jf.
Folketingstidende 2002-03, A, L 155 som fremsat, side 3876-3877.
Det fremgår videre af bemærkningerne, at godtgørelsens størrelse skal fast-
sættes ud fra en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder i den en-
kelte sag. Karakteren af skadevolderens handling og den krænkelse, som må
antages at være påført den enkelte, skal også tillægges vægt ved udmålingen
af godtgørelsen. Dette indebærer efter lovens bemærkninger, at der skal fo-
retages en generel vurdering af handlingens »egnethed« til at krænke den
pågældendes selvværd. Der kan i den forbindelse bl.a. lægges vægt på de
nærmere omstændigheder, under hvilke den pågældende person har været
udsat for forskelsbehandling eller repressalier. Desto grovere en krænkelse,
der er tale om, desto større godtgørelse skal der tilkendes den skadelidte.
Det fremgår endvidere af lovens bemærkninger, at der også kan lægges vægt
på, hvilken form for forskelsbehandling som den pågældende krænkelse er
resultatet af, eksempelvis verbal chikane eller indirekte forskelsbehandling.
Der skal derimod ikke efter lovens bemærkninger foretages en vurdering af,
i hvilket omfang den pågældende person rent faktisk er krænket.
Det kan desuden indgå i udmålingen af godtgørelsens størrelse, om den, der
har udøvet forskelsbehandlingen, har været motiveret af et ønske om at ud-
øve forskelsbehandling eller i øvrigt har handlet groft uagtsomt. Det fremgår
endvidere af lovens bemærkninger, at der ved udmåling af godtgørelsens
størrelse også tages hensyn til, hvad der på andre og lignende områder må
anses for en rimelig og passende godtgørelse, herunder særligt med hensyn
til den praksis, der følges i sager ved tilkendelse af godtgørelse for overtræ-
delse af ligestillingslovgivningen i øvrigt. Det skal tilstræbes, at godtgørel-
sens størrelse svarer til størrelsen af den godtgørelse, der ydes efter ligestil-
lingslovgivningen for krænkelser af lignende personlig karakter. Der henvi-
ses til lovforslagets bemærkninger, jf. Folketingstidende 2002-03, A, L 155
som fremsat, side 3876-3877.
Bestemmelsen regulerer ikke, hvem der hæfter for et krav om godtgørelse.
Dette skal afgøres i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler om
hæftelse for erstatningsansvar. Der henvises til lovens bemærkninger, jf.
Folketingstidende 2002-03, A, L 155 som fremsat, side 3876-3877.
4
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om etnisk ligebehandling (Ændring af godtgørelsesniveauet ved forskelsbehandling i nattelivet), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Efter § 10, stk. 2, i lov om etnisk ligebehandling behandles klager over over-
trædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk
oprindelse, jf. § 3, og klager over overtrædelse af forbuddet mod repressa-
lier, jf. § 8, af Ligebehandlingsnævnet.
Ankestyrelsen har som ressortmyndighed for Ligebehandlingsnævnet op-
lyst, at godtgørelsesniveauet for overtrædelser af lov om etnisk ligebehand-
ling i Ligebehandlingsnævnets hidtidige praksis spænder fra 5.000 kr. til
10.000 kr. Ankestyrelsen har ligeledes oplyst, at niveauet har været det
samme, siden Ligebehandlingsnævnets oprettelse i 2009.
Ligebehandlingsnævnet behandler ikke mange sager årligt efter lov om et-
nisk ligebehandling generelt, men nægtelse af adgang i nattelivet er en af de
sagstyper, der fylder mest i Ligebehandlingsnævnets praksis efter denne lov.
Ankestyrelsen har således til Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyst,
at Ligebehandlingsnævnet i 2019, 2020 og 2021 behandlede henholdsvis
syv, femten og én klage over forskelsbehandling i forbindelse med nægtelse
af adgang i nattelivet på baggrund af race eller etnisk oprindelse. Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet vurderer, at nedlukningerne af samfundet
som følge af Covid-19 epidemien må formodes at have haft indflydelse på
antallet af klagesager i 2021. Det er endvidere uvist, om der er et mørketal,
der dækker over sager om forskelsbehandling, der ikke indbringes for Lige-
behandlingsnævnet, herunder hvor stort et evt. sådant mørketal måtte være.
2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
Forskelsbehandling af en person på baggrund af personens race eller etniske
oprindelse er en krænkelse af den personlige integritet og selvopfattelse.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at det at afvise
eller bortvise en person fra eller ved et diskotek, en natklub, en bar, et værts-
hus eller andre lignende restaurationer i nattelivet på baggrund af race eller
etniske oprindelse er en særligt problematisk måde at udøve forskelsbehand-
ling på i strid med lov om etnisk ligebehandling. Det skyldes, at forskelsbe-
handlingen sker med det offentlige rum som tilskuer og eventuelt også i sel-
skab med venner og bekendte som tilskuere til forskelsbehandlingen. Denne
type af forskelsbehandling er efter ministeriets vurdering ikke alene uhen-
sigtsmæssigt for den enkelte, men kan også være uhensigtsmæssigt i forhold
til at skabe et inkluderende samfund, som alle grupper ønsker at tage del i
og lade sig integrere i. Det gælder både for personer med minoritetsbag-
grund, der er født og opvokset i Danmark eller har været her i mange år,
men også for de udlændinge, som er kommet til landet senere i deres liv, og
5
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om etnisk ligebehandling (Ændring af godtgørelsesniveauet ved forskelsbehandling i nattelivet), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
skal integrere sig i samfundet. Årsagen hertil er, at forskelsbehandling i nat-
telivet i forbindelse med adgang til et diskotek, en natklub, en bar eller et
værtshus er særligt egnet til at skabe en følelse af eksklusion og en følelse
af ikke alene at være udelukket i situationen men også fra fællesskabet i
samfundet i øvrigt.
Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at det
er af væsentlig betydning, at godtgørelsesniveauet for overtrædelser af lov
om etnisk ligebehandling, der vedrører forskelsbehandling udøvet i forbin-
delse med adgang til restaurationer i nattelivet bliver hævet med 1/3 for at
sikre, at sanktionsmulighederne i lov om etnisk ligebehandling er effektive,
står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning i
disse sagstyper, da denne form for forskelsbehandling ofte udøves af er-
hvervsdrivende restauratører m.v., hvilket efter ministeriets vurdering kan
berettige et højere godtgørelsesniveau.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i § 9 i lov om etnisk ligebehandling indsættes et nyt
stk.
2,
hvorefter det ved fastsættelse af godtgørelsen for overtrædelser af lovens
§ 3 kan tillægges vægt, om forskelsbehandling er udøvet i forbindelse med
adgang til restaurationer i nattelivet.
Det foreslås på den baggrund, at godtgørelsesniveauet for forskelsbehand-
ling i strid med lovens § 3 i disse sagstyper hæves med 1/3 i forhold til det
nuværende godtgørelsesniveau på mellem 5.000 – 10.000 kr.
Den foreslåede ændring af § 9 i lov om etnisk ligebehandling vil medføre,
at det ved udmåling af godtgørelse for ikkeøkonomisk skade efter bestem-
melsen ved overtrædelser af lovens § 3 vil kunne tillægges særskilt vægt
som en skærpende omstændighed, at forskelsbehandlingen er sket i forbin-
delse med adgang til restaurationer i nattelivet.
Ved restaurationer i nattelivet henvises der til barer, natklubber, diskoteker,
værtshuse eller andre beværtninger i aften- og nattetimerne. Forskelsbe-
handlingen vil bestå i nægtelse af adgang til disse beværtninger i strid med
loven. Forskelsbehandlingen vil endvidere omfatte andre typer af forskels-
behandling i nattelivet, som relaterer sig til at nægte nogen adgang på bag-
grund af deres race eller etniske oprindelse. Nægtelse af adgang vil således
også omfatte nægtelse af adgang til betjening på de omfattede beværtninger
i nattelivet, for eksempel hvis en bartender ikke vil betjene den pågældende
på baggrund af personens race eller etniske oprindelse, eller hvis en person
6
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om etnisk ligebehandling (Ændring af godtgørelsesniveauet ved forskelsbehandling i nattelivet), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
bliver bortvist fra et diskotek, en bar, natklub eller en lignende type af be-
værtning i nattelivet, alene som følge af den pågældendes race eller etniske
oprindelse.
Forslaget om forhøjelse af godtgørelsesniveauet er et udtryk for et politisk
ønske om at signalere, at forskelsbehandling i nattelivet på baggrund af en
persons race eller etniske oprindelse er en særligt nedværdigende form for
forskelsbehandling.
Hensigten med forslaget er således at forhøje godtgørelsesniveauet i sager
om forskelsbehandling i forbindelse med adgang til restaurationer i natteli-
vet i strid med loven med 1/3 i forhold til det nuværende niveau.
Forslaget vil betyde, at der i sager om forskelsbehandling i forbindelse med
adgang til restaurationer i nattelivet vil kunne blive tilkendt højere godtgø-
relser end i sager om andre former for forskelsbehandling i strid med lov om
etnisk ligebehandling.
Godtgørelsesniveauet i sager omhandlende forskelsbehandling i strid med
loven i forbindelse med eksempelvis køb af varer og tjenesteydelser, sund-
hed, sagsbehandling og uddannelse m.v. forbliver således på samme niveau
som nu, idet der med forslaget ikke lægges op til, at disse områder vil blive
omfattet af den foreslåede ændring.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN-verdensmål
En forøgelse af godtgørelsesniveauet for ikkeøkonomisk skade i forbindelse
med nægtelse af adgang til nattelivet vurderes at understøtte opfyldelsen af
delmål 10.3 om, at alle skal sikres lige muligheder, herunder at samfunds-
forårsagede uligheder skal reduceres. Forslaget vurderes endvidere at un-
derstøtte opfyldelsen af delmål 16 b om ikke-diskriminerende love og pol-
tikker til støtte for en bæredygtig udvikling. Forslaget forventes at kunne
bidrage til at understøtte opfyldelsen af delmålene ved at medvirke til, at
færre personer forskelsbehandles i nattelivet alene på baggrund af deres race
eller etniske oprindelse.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
[Under udarbejdelse]
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
[Under udarbejdelse]
7
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om etnisk ligebehandling (Ændring af godtgørelsesniveauet ved forskelsbehandling i nattelivet), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke nogen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. juli 2022 til den 26. august
2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesti Nu, Amnesty International, AOF
Danmark, Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådet, Børnerådet,
Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fælles-
udvalg CFU, Copenhagen Business Academy, Danes Worldwide, Danmarks Bib-
lioteksforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danner, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp
Ungdom, Dansk Handicaporganisation (DSI), Dansk PEN, Dansk Socialrådgiver-
forening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske
Advokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier –
Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Lederne, Danske Kirkers
Råd, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Dan-
ske Professionshøjskoler, De danske sprogcentre, Den Danske Dommerforening,
Den Danske Europabevægelse, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskeret-
tigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Danske Spejderkorps, Det Kriminal-
præventive Råd, Det Nationale Integrationsråd, DI (Dansk Industri), DIGNITY –
Dansk Institut Mod Tortur, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
DUI-LEG og Virke, Erhvervsstyrelsen, European Communications Office (ECO),
Familieretshuset, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, For-
eningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, For-
eningen Grønlandske Børn, FrikirkeNet, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd(FTF), Færøernes landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre),
HK/Danmark, HK/Kommunal, HK/Privat, Håndværksrådet, ICORN, Indvandrer-
rådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Community / Er-
hverv Aarhus, International Organization for Migration (IOM), Journalistforbun-
det, Kirkernes Integrationstjeneste, KL – Kommunernes Landsforening, Knud
Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kvindernes In-
ternationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns Byret,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfol-
keligt Samvirke, Mino Danmark, Next, Niels Brock, OMEP, Parliamentary As-
8
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om etnisk ligebehandling (Ændring af godtgørelsesniveauet ved forskelsbehandling i nattelivet), fra udlændinge- og integrationsministeren
2607278_0009.png
UDKAST
sembly of the Organization for Security and Cooperation in Europe, Politiforbun-
det i Danmark, PROSA – Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest, Præsidenten
for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, RED Rådgivning,
Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Retten i Esbjerg, Retten i Glostrup,
Retten i Helsingør, Retten i Herning, Retten i Hillerød, Retten i Hjørring, Retten i
Holbæk, Retten i Holstebro, Retten i Horsens, Retten i Kolding, Retten i Lyngby,
Retten i Nykøbing Falster, Retten i Næstved, Retten i Odense, Retten i Randers,
Retten i Roskilde, Retten i Svendborg, Retten i Sønderborg, Retten i Viborg, Retten
i Aalborg, Retten i Århus, Retten på Bornholm, Retten på Frederiksberg, Rigsad-
vokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, SOS Racisme, Sø- og Handelsretten, Trykkefri-
hedsselskabet, Udlændingenævnet, Ungdommens Røde Kors, UNHCR (Regional
Representation for Northern Europe), UNICEF Danmark, United Nations Office
for Project Services (UNOPS), 3 F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F
PSHR).
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
før »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Implemente-
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative Ingen.
konsekvenser for
borgerne
Ingen.
9
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om etnisk ligebehandling (Ændring af godtgørelsesniveauet ved forskelsbehandling i nattelivet), fra udlændinge- og integrationsministeren
2607278_0010.png
UDKAST
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen.
Ingen.
Miljø- og natur- Ingen.
mæssige konse-
kvenser
Forholdet til EU-
retten
Er i strid med de
principper
for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ingen.
Ja
Nej
10
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om etnisk ligebehandling (Ændring af godtgørelsesniveauet ved forskelsbehandling i nattelivet), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 9 i lov om etnisk ligebehandling, at personer, der er kræn-
ket ved overtrædelse af lovens § 3 (direkte eller indirekte forskelsbehandling
på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprin-
delse) og § 8 (forbud mod repressalier), kan tilkendes en godtgørelse for
ikkeøkonomisk skade.
Det foreslås, at der i lovens § 9 indsættes et nyt
stk. 2,
hvorefter det ved
fastsættelse af godtgørelsen for overtrædelser af lovens § 3 kan tillægges
vægt, om forskelsbehandlingen er udøvet i forbindelse med adgang til re-
staurationer i nattelivet.
Den foreslåede bestemmelse i § 9 vil medføre, at der i klagesager efter lo-
vens § 3, hvori klageren får medhold, ved udmåling af godtgørelsen skal
tages højde for, om forskelsbehandlingen er foretaget i forbindelse med ad-
gang til restaurationer i nattelivet.
Såfremt forskelsbehandlingen er foretaget i forbindelse med adgang til re-
staurationer i nattelivet, vil dette kunne tillægges vægt af Ligebehandlings-
nævnet som en skærpende omstændighed.
Ved restaurationer i nattelivet henvises der til barer, natklubber, diskoteker,
værtshuse eller andre beværtninger i aften- og nattetimerne. Forskelsbe-
handlingen vil bestå i nægtelse af adgang til disse beværtninger i strid med
loven. Forskelsbehandlingen vil endvidere omfatte andre typer af forskels-
behandling i nattelivet, som relaterer sig til at nægte nogen adgang på bag-
rund af deres race eller etniske oprindelse. Nægtelse af adgang vil således
også omfatte nægtelse af adgang til betjening på de omfattede beværtninger
i nattelivet, for eksempel hvis en bartender ikke vil betjene den pågældende
på baggrund af personens race eller etniske oprindelse eller hvis en person
bliver bortvist fra et diskotek, en bar, natklub eller en lignende type af be-
værtning i nattelivet, alene som følge af den pågældendes race eller etniske
oprindelse.
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om etnisk ligebehandling (Ændring af godtgørelsesniveauet ved forskelsbehandling i nattelivet), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Godtgørelsen for forskelsbehandling i nattelivet i strid med lov om etnisk
ligebehandling ligger efter Ligebehandlingsnævnets nuværende praksis
mellem 5.000-10.000 kr.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Ligebehandlingsnævnet vil få mu-
lighed for at udmåle en godtgørelse, som er 1/3 højere i sager, der vedrører
forskelsbehandling i forbindelse med adgang til restaurationer i nattelivet,
end den godtgørelse på mellem 5.000-10.000 kr. som aktuelt udmåles af
Ligebehandlingsnævnet i sager om overtrædelse af § 3 i lov om etnisk lige-
behandling.
Godtgørelsesniveauet i sager omhandlende forskelsbehandling i strid med
loven i forbindelse med eksempelvis køb af varer og tjenesteydelser, sund-
hed, sagsbehandling og uddannelse m.v. forbliver således på samme niveau
som nu, idet der med forslaget ikke lægges op til, at disse områder vil blive
omfattet af den foreslåede ændring.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2023, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i
stk. 2,
at loven ikke skal finde anvendelse på klager over over-
trædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk
oprindelse, jf. § 3 i lov om etnisk ligebehandling, som er indgivet til Lige-
behandlingsnævnet før lovens ikrafttræden, idet det foreslås, at sådanne kla-
ger skal behandles efter de hidtil gældende regler.
Det vil betyde, at klager efter § 3 i lov om etnisk ligebehandling over for-
skelsbehandling i nattelivet indgivet inden lovens ikrafttræden skal behand-
les i overensstemmelse med gældende regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 438
af 16. maj 2012 om etnisk ligebehandling.
Til § 3
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at
lovens § 9, stk. 2, ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes
i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
12
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om etnisk ligebehandling (Ændring af godtgørelsesniveauet ved forskelsbehandling i nattelivet), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Baggrunden for, at loven ikke skal finde anvendelse for Færøerne og Grøn-
land, er, at lov om etnisk ligebehandling ikke finder anvendelse for Færø-
erne og Grønland. Lov om etnisk ligebehandling kan dog ved kongelig an-
ordning helt eller delvist sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,
som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger, hvorfor det foreslås,
at den foreslåede ændring til lovens § 9 også vil kunne sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske og
færøske forhold tilsiger.
13
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 324: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om etnisk ligebehandling (Ændring af godtgørelsesniveauet ved forskelsbehandling i nattelivet), fra udlændinge- og integrationsministeren
2607278_0014.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om etnisk ligebehandling, jf.
lovbekendtgørelse nr. 438 af 16.
maj 2012, som ændret ved § 14 i
lov nr. 553 af 18. juni 2012, foreta-
ges følgende ændring:
§ 9.
Personer, der er krænket ved
1.
I § 9 indsættes efter stk. 1 som
overtrædelse af §§ 3 og 8, kan til- nyt stykke:
kendes en godtgørelse for ikkeøko-
nomisk skade.
»Stk. 2.
Det kan ved fastsættelse af
godtgørelsen for overtrædelser af
lovens § 3 tillægges vægt, om for-
skelsbehandlingen er udøvet i for-
bindelse med adgang til restaurati-
oner i nattelivet.«
14