REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 318: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og forældelsesloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt m.v.), fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 318
Offentligt

UDKAST

Retsudvalget 2021-22

REU Alm.del - Bilag 318

Offentligt

UDKAST

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

7. juli 2022

Forvaltningsretskontoret

Morten Pilgaard Pedersen

2021-7610-0012

2470642

Forslag

til

Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven

og forældelsesloven

(Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt m.v.)

§1

I lov om offentlighed i forvaltningen, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 24.

februar 2020, foretages følgende ændringer:

§ 9, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter »retsstridigt«: »eller chikanøst«.

§ 21, stk. 3,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Der meddeles dog ikke indsigt i oplysninger om den ansattes navn, hvis

væsentlige hensyn til den ansattes tryghed taler herimod.«

§2

I forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, som æn-

dret ved § 2 i lov nr. 503 af 23. maj 2018, foretages følgende ændring:

§ 9 a

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter § 9 kan, uan-

set at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, afslås, i det omfang anmodningen må

antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål el.lign.«

§3

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 318: Lovudkast - forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og forældelsesloven (Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

I lov om forældelse af fordringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. no-

vember 2015, som ændret ved lov nr. 140 af 28. februar 2018, foretages

følgende ændring:

§ 21, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »Ombudsmandens udtalelse« til: »ombuds-

mandens afslutning af sagen«.

§4

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

§5

Stk. 1.

§§ 1 og 2 gælder ikke for sager om færøske og grønlandske for-

hold, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for sådanne sager med

de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Dette gælder

dog kun for sager, der er eller har været under behandling af rigsmyndighe-

der.

Stk. 2.

§ 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig

anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de ændringer,

som de grønlandske forhold tilsiger.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning................................................................................................ 4

2. Lovforslagets hovedpunkter .................................................................... 5

2.1. Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt ......... 5

2.1.1. Gældende ret ................................................................................. 5

2.1.1.1. Anmodninger om aktindsigt, der tjener et retsstridigt formål

el.lign. ...................................................................................................... 5

2.1.1.1.1. Offentlighedslovens bestemmelser ......................................... 5

2.1.1.1.2. Forvaltningslovens bestemmelser ......................................... 12

2.1.1.2. Offentlighedslovens regler om aktindsigt i personalesager ..... 13

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser .................................................... 16

2.1.3. Den foreslåede ordning ............................................................... 18

2.2. Præcisering af forældelseslovens § 21, stk. 2, om foreløbig afbrydelse

af forældelse .......................................................................................... 21

2.2.1. Gældende ret ............................................................................... 21

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser .................................................... 22

2.2.3. Den foreslåede ordning ............................................................... 24

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige ................................................................................................... 25

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ... 25

5. Administrative konsekvenser for borgerne ........................................... 25

6. Klimamæssige konsekvenser ................................................................ 25

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser .................................................. 25

8. Forholdet til EU-retten .......................................................................... 25

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ........................................... 25

10. Sammenfattende skema ....................................................................... 26

UDKAST

1. Indledning

Der er i de senere år sket en stigning i antallet af sager, hvor offentligt an-

satte udsættes for vold, trusler eller chikane i forbindelse med deres arbejde.

Det rammer især ansatte med borgernære funktioner, som udfører arbejds-

opgaver, der indebærer en risiko for konflikt med borgere, f.eks. ansatte i

politiet, kriminalforsorgen og psykiatrien samt på det sociale område.

En undersøgelse udarbejdet af Fængselsforbundet i 2020 viste, at mere end

en fjerdedel af de adspurgte medlemmer havde oplevet chikane i deres fritid

begået af tidligere indsatte. Undersøgelsen viste også, at over halvdelen af

de adspurgte havde oplevet, at deres navn var blevet udleveret til en indsat

i forbindelse med en aktindsigtssag, og at mange af de adspurgte oplevede

de indsattes aktindsigt som et stort og voksende problem.

Der er desværre

–

på tværs af den offentlige forvaltning

–

eksempler på, at

borgere benytter reglerne om aktindsigt til at få udleveret oplysninger om

offentligt ansattes navne, som efterfølgende udnyttes til at chikanere de på-

gældende ansatte.

Oplysninger om den ansattes navn kan i den forbindelse

–

ved hjælp af so-

ciale medier eller internettet i øvrigt

–

anvendes til at fremsøge andre oplys-

ninger om den ansatte, f.eks. om den pågældendes private bopæl, familie-

forhold eller fritidsinteresser, som kan misbruges til at udøve pression eller

chikane m.v. over for den ansatte. Det er med til at øge utrygheden blandt

offentligt ansatte.

De nuværende regler om aktindsigt tager efter regeringens opfattelse ikke i

tilstrækkelig grad hensyn til offentligt ansattes tryghed og sikkerhed.

Lovforslaget indeholder på den baggrund for det første et forslag om æn-

dring af offentlighedsloven og forvaltningsloven, så det i videre omfang bli-

ver muligt at afslå at behandle en anmodning om aktindsigt, der er motiveret

af retsstridige eller chikanøse hensigter. Med forslaget sænkes tærsklen for,

hvornår en anmodning må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chika-

nøst formål eller lignende, betydeligt. Forslaget har ikke til formål at be-

grænse pressens eller forskeres adgang til at søge aktindsigt i forvaltningen.

For det andet indeholder lovforslaget et forslag om ændring af offentlig-

hedslovens regler om aktindsigt i personalesager, så der i videre omfang

tages hensyn til offentligt ansattes tryghed ved vurderingen af, om den an-

sattes navn skal udleveres i forbindelse med en aktindsigtssag.

UDKAST

Begge ændringer har til formål at styrke beskyttelsen af offentligt ansatte i

sager om aktindsigt.

Lovforslaget indeholder derudover et forslag om ændring af forældelseslo-

vens regler om foreløbig afbrydelse af forældelse, sådan at reglerne kommer

til at afspejle ombudsmandens sagsgange. Det kan medvirke til at undgå,

at fordringshavere kan se sig nødsaget til at anlægge retssag med det for-

mål at afbryde forældelsesfristen.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Styrket beskyttelse af offentligt ansatte i sager om aktindsigt

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Anmodninger om aktindsigt, der tjener et retsstridigt formål

el.lign.

2.1.1.1.1. Offentlighedslovens bestemmelser

Det fremgår af offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, at behandlingen af en

anmodning om aktindsigt efter § 7 kan afslås, uanset at betingelserne i stk.

1 er opfyldt, i det omfang anmodningen må antages at skulle tjene et rets-

stridigt formål eller lignende.

Med udtrykket »el.lign.« sigtes til den form for intimidering, som ikke med

sikkerhed kan karakteriseres som retsstridig, men som offentligt ansatte ef-

ter, hvad der må antages at være den almindelige opfattelse i samfundet,

ikke bør tåle. Det er forudsat, at indholdet af denne standard vil kunne ændre

sig i takt med en ændret opfattelse i samfundet.

Bestemmelsen i § 9, stk. 2, nr. 2, blev indsat ved lov nr. 606 af 12. juni 2013

om offentlighed i forvaltningen og havde baggrund i Offentlighedskommis-

sionens betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven.

Bestemmelsen var i vidt omfang en videreførelse af, hvad der allerede fulgte

af gældende ret, idet det i forarbejderne til den dagældende offentlighedslov,

jf. lov nr. 572 af 19. december 1985, var anført, at der kunne meddeles afslag

på en anmodning om aktindsigt, hvis der var tale om klare tilfælde af mis-

brug, f.eks. chikanøse aktindsigtsanmodninger, jf. Offentlighedskommissi-

onens betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, kapitel 12, pkt. 5

og 8.2, samt betænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision, ka-

pitel 6, side 20 og 129.

UDKAST

Bestemmelsen kan anvendes bl.a., hvor en anmodning om aktindsigt har til

formål at skabe grundlag for retsstridige forhold eller har til formål at for-

følge eller på lignende måde genere myndighedens ansatte eller privatper-

soner (chikane).

Ved vurderingen af, om det kan lægges til grund, at en anmodning om akt-

indsigt må antages at skulle tjene et retsstridigt formål eller lignende, skal

myndighederne tage udgangspunkt i de konkrete omstændigheder ved an-

modningen. Det kan i den forbindelse f.eks. indgå, om ansøgeren selv har

givet udtryk for, at anmodningen fremsættes med det formål at genere eller

forfølge en person m.v., ligesom der kan lægges vægt på, om ansøgeren tid-

ligere har benyttet oplysninger, som den pågældende har fået aktindsigt i, til

at begå retsstridige forhold. Der kan endvidere lægges vægt på, om ansøge-

ren ved møder eller telefonisk har optrådt truende.

Anvendelsesområdet for offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, ses i praksis

at være fortolket restriktivt.

I Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB 2016-14 havde Udenrigsmi-

nisteriet med henvisning til offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, afvist en

borgers anmodning om at få oplyst navnet på en lokalt ansat medarbejder,

der havde ekspederet ham på en dansk repræsentation udlandet. Ministeriet

begrundede afslaget med, at indsigt i medarbejderens navn efter ministeriets

vurdering kunne bringe medarbejderen i de lokale myndigheders søgelys,

hvilket kunne få negative følger for medarbejderen og hendes familie. Mi-

nisteriet lagde vægt på det forudgående forløb, herunder borgerens adfærd,

og på de samfundsmæssige forhold i det pågældende land. Ombudsmanden

fandt imidlertid, at Udenrigsministeriet ikke havde påvist, at aktindsigtsan-

modningen måtte antages at skulle tjene et retsstridigt formål, herunder at

en udlevering af medarbejderens navn ville kunne medføre chikane af med-

arbejderen, jf. offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2 (eller § 33, nr. 5). Om-

budsmanden lagde til grund, at borgeren i forbindelse med et besøg på re-

præsentationen var ophidset og bankede på glasruden, og at medarbejdere

på repræsentationen i forbindelse med denne episode og borgerens efterføl-

gende besøg opfattede borgeren som vred, aggressiv og opfarende. Om-

budsmanden fandt desuagtet ud fra praksis på området, at Udenrigsministe-

riet ikke havde påvist, at udlevering af medarbejderens navn ville kunne

medføre chikane m.v. i den normale forstand af dette udtryk.

Efter offentlighedslovens § 33, nr. 5, kan retten til aktindsigt begrænses, i

det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til private

UDKAST

og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige ka-

rakter er påkrævet.

Bestemmelsen, der er en videreførelse af § 13, stk. 1, nr. 6, i den tidligere

offentlighedslov, har karakter af en opsamlingsbestemmelse og er tiltænkt

et snævert anvendelsesområde.

Bestemmelsen skal i første række tilgodese beskyttelsesinteresser, der som

sådan er anerkendt i lovens øvrige undtagelsesbestemmelser, men hvor de

udtrykkelige bestemmelser har vist sig at være utilstrækkelige. Bestemmel-

sen kan imidlertid også i særlige tilfælde anvendes til at varetage beskyttel-

sesinteresser, der ikke har en snæver sammenhæng med de interesser, der er

kommet til udtryk i undtagelsesbestemmelserne. Om bestemmelsens bag-

grund og anvendelsesområde henvises til Offentlighedskommissionens be-

tænkning nr. 1510/2009, kapitel 17, pkt. 5.6.5.

Det må lægges til grund, at offentlighedslovens § 33, nr. 5, har mistet sin

betydning i chikanetilfælde i kraft af indførelsen af lovens § 9, stk. 2, nr. 2,

jf. herom ovenfor. Det må dog antages, at § 33, nr. 5, vil kunne finde anven-

delse i tilfælde, hvor der ikke er tale om egentlig chikane, men hvor hensynet

til den offentligt ansattes tryghed alligevel taler for at undtage de pågæl-

dende oplysninger fra aktindsigt. Rummet herfor må imidlertid være særde-

les snævert. Se hertil FOB 2014-18, jf. nedenfor. Bestemmelsen vil desuden

undtagelsesvis kunne finde anvendelse i chikanetilfælde i sager om egenac-

ces efter offentlighedslovens § 8, som ikke omfattes af anvendelsesområdet

for § 9, stk. 2, nr. 2. Se hertil FOB 2015-24, jf. nedenfor.

Fra praksis om offentlighedslovens § 33, nr. 5, kan henvises til følgende

sager:

I sagen gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen for 1988, side 470 H, fandt lands-

retten, at en borger havde krav på at få oplyst af kommunen, hvilke folke-

skolelærere på en skole der havde nedlagt arbejdet som protest mod ind-

skrænkninger i skolevæsenet, idet arbejdsnedlæggelsen ikke kunne opfattes

som »personlige forhold«, jf. den dagældende offentlighedslovs § 2, stk. 1,

nr. 1, jf. lov nr. 280 af 10. juni 1970 (svarende til den nuværende offentlig-

hedslovs § 30, nr. 1), eller som interesser, hvor hemmeligholdelse »efter

forholdets særlige karakter er påkrævet«, jf. den dagældende § 2, stk. 2, nr.

4 (svarende til den nuværende offentlighedslovs § 33, nr. 5). Borgeren havde

oplyst, at formålet med hans begæring om aktindsigt var at søge at forhindre,

at hans datter blev undervist af de pågældende lærere, og

–

ved påvirkning

af forældre, skolenævn, skolekommission og byråd

–

at søge udvirket, at de

UDKAST

pågældende lærere blev afskediget først ved eventuelle fremtidige læreraf-

skedigelser. Landsretten fandt, at der hverken i borgerens formål med be-

gæringen eller i sagens øvrige oplysninger var grundlag for at tilbageholde

de pågældende læreres navne. Højesteret stadfæstede afgørelsen.

I Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB 1996-122 indgav en tidligere

patient klage til Folketingets Ombudsmand over,

at Indenrigsministeriet

havde afvist at pålægge Københavns Amt at udlevere navnene på to syge-

plejersker, der arbejdede på en psykiatrisk afdeling. Klageren ønskede at

indkalde sygeplejerskerne som vidner i en sag anlagt mod tre læger. Køben-

havns Amt havde over for Indenrigsministeriet oplyst, at patienten havde

overfuset adskillige ansatte i amtet og opsøgt den behandlende skadestue-

læge på dennes privatadresse. Patienten havde løbende under sagens be-

handling bestridt disse oplysninger om chikane og trusler. Indenrigsministe-

riet mente ikke, at ministeriet kunne kritisere amtskommunens vurdering af,

at der forelå begrundet mistanke om, at udlevering af de pågældende navne

kunne medføre, at de pågældende blev udsat for chikane fra patienten. Hen-

synet til sygeplejerskerne begrundede således afvisningen af at udlevere

navnene, jf. offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6 (svarende til den nuvæ-

rende offentlighedslovs § 33, nr. 5). Ombudsmanden anerkendte, at der

kunne være tilfælde, hvor hensynet til en medarbejder på en psykiatrisk af-

deling efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde kunne føre til at und-

tage oplysningen om den pågældendes navn efter offentlighedslovens § 13,

stk. 1, nr. 6, men at dette forudsatte, at der var et klart behov herfor. Mini-

steriet burde efter ombudsmandens opfattelse på grundlag af patientens ind-

sigelser have bedt amtskommunen om nærmere oplysninger om patientens

opførsel over for personalet, herunder have søgt tilvejebragt oplysninger di-

rekte fra de personalemedlemmer, som var blevet forulempet, og fra den

læge, som patienten havde opsøgt. Ombudsmanden henstillede derfor til mi-

nisteriet at genoptage sagen med henblik på at søge sagens faktum nærmere

belyst.

Ved Østre Landsrets dom af 20. januar 2004, gengivet i Ugeskrift for Rets-

væsen for 2004, side 1212, blev Beskæftigelsesministeriet pålagt at udlevere

oplysninger om navn og stilling på to medarbejdere i ministeriet, uanset at

den aktindsigtssøgende bl.a. havde betegnet de pågældende medarbejdere

som »usle og løgnagtige« og »pak og ros«. Landsretten fandt, at indholdet

af den aktindsigtssøgendes breve og hans adfærd i øvrigt ikke var af en så-

dan karakter, at ministeriet kunne nægte ham aktindsigt efter den dagæl-

dende offentlighedslovs § 13, stk. 1, nr. 3 og 6 (svarende til den nuværende

offentlighedslovs § 33, nr. 1 og 5). Folketingets Ombudsmand var nået til

samme resultat i sagen og udtalte i forbindelse med klagesagen, at »det er

UDKAST

antaget af chikanehensyn i sig selv kun i helt ekstraordinære situationer kan

begrunde afslag på aktindsigt«.

I Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB 2014-18 havde en journalist

indgivet klage til ombudsmanden over, at Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Integration og Sociale Forhold i forbindelse med behandlingen af journali-

stens aktindsigtsanmodning med henvisning til offentlighedslovens § 33, nr.

5, havde undtaget

navne og initialer på medarbejdere i ministeriets kontor

for puljestyring, der havde behandlet tre bestemte projekter. Ministeriet hen-

viste i den forbindelse til bl.a., at en konkret sag havde medført stort medi-

emæssigt fokus på ministeriets administration af puljer, og at en souschefs

navn i den forbindelse havde været nævnt i en artikel, som var blevet bragt

i flere medier. Som artiklen var formuleret, kunne læseren få det indtryk, at

souschefen havde været involveret i og haft en selvstændig rolle i det påstå-

ede aftalte spil. Det havde skabt en utryghed og usikkerhed blandt ministe-

riets medarbejdere, som offentligt ansatte under kontorchefniveau efter mi-

nisteriets opfattelse ikke skulle tåle. Ministeriets afslag måtte efter ombuds-

mandens opfattelse forstås sådan, at det

–

i lyset af den tidligere sag

–

alene

byggede på en generel vurdering af risikoen for, at de ansatte kunne blive

omtalt i medierne på en måde, som kunne opleves som krænkende. En vur-

dering af denne

–

helt generelle

–

karakter kunne efter ombudsmandens op-

fattelse ikke give grundlag for afslag på aktindsigt. Ombudsmanden bemær-

kede i øvrigt, at formålet med journalistens aktindsigtsanmodning var at un-

dersøge eventuelle habilitetsspørgsmål i forbindelse med ministeriets tilde-

ling af tilskud, hvilket kan siges at ligge i kernen af offentlighedslovens

grundlæggende formål.

Ombudsmanden henstillede til ministeriet at genop-

tage behandlingen af sagen og træffe en ny afgørelse om aktindsigt.

I Folketingets Ombudsmands sag j.nr. 14/01309 havde en borger anmodet

om aktindsigt hos politiet i navnet på den dyrlæge, der havde forestået af-

livningen af en hund. Det fremgik af sagen, at politiet havde haft meget

svært ved at finde en dyrlæge, som ville påtage sig opgaven. Ombudsman-

den fandt derfor, at politiet havde en berettiget frygt for, at det ville blive

særdeles vanskeligt for politiet fremover at få dyrlæger til at medvirke til

aflivning af hunde, hvis navnet blev udleveret. Ombudsmanden lagde også

vægt på oplysninger i sagen om dyrlægens frygt for egen og andres sikker-

hed og materiel skade og konkluderede, at politiet havde været berettiget til

at afslå aktindsigt i navnet med henvisning til offentlighedslovens § 33, nr.

I Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB 2015-24 havde Udenrigsmi-

nisteriet afslået en borgers anmodning om egenacces, jf. offentlighedslovens

UDKAST

§ 8. En dansk ambassade i udlandet havde indgivet politianmeldelse mod

borgeren for chikane, og borgerens anmodning om aktindsigt omfattede

bl.a. ambassadens korrespondance med politimyndighederne i det pågæl-

dende land. Ministeriet havde i første omgang afslået anmodningen med

henvisning til hensynet til at beskytte politiets efterforskningsmetoder. Da

ministeriet ikke havde indhentet en udtalelse fra politiet i det pågældende

land om spørgsmålet om udlevering, henstillede ombudsmanden til ministe-

riet at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse. I en ny afgørelse fastholdt

ministeriet sit afslag, idet ministeriet lagde vægt på, at den første aktind-

sigtsafgørelse havde medført en bølge af grov chikane fra borgeren i form

af bl.a. udtalelser om navngivne medarbejdere på de sociale medier. Mini-

steriet mente, at en udlevering ville føre til mere grov chikane. Ombudsman-

den fandt, at den særlige chikanebestemmelse i offentlighedslovens § 9, stk.

2, nr. 2, ikke kunne bruges ved afslag på anmodninger om egenacces. Ge-

neralklausulen i lovens § 33, nr. 5, kunne benyttes, såfremt der var afgø-

rende hensyn, som talte imod at give borgeren egenacces. Ombudsmanden

var enig med ministeriet i, at der var tale om chikane af særdeles grov ka-

rakter, som lå ud over, hvad en offentligt ansat bør tåle. Ministeriets risiko-

vurdering i tilfælde af udlevering af dokumenterne kunne efter ombudsman-

dens opfattelse give anledning til nogen tvivl, men ombudsmanden mente,

at ministeriet måtte være nærmest til at vurdere spørgsmålet. Ombudsman-

den havde derfor ikke tilstrækkelig grund til at kritisere afgørelsen.

I Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB 2021-35 havde en journalist

klaget over, at Justitsministeriet efter offentlighedslovens § 33, nr. 5, havde

meddelt afslag på aktindsigt i navnet på en læge, der havde udarbejdet en

lægefaglig vurdering af en magtanvendelsesmetode, som politiet kan an-

vende i forbindelse med ledsagede udsendelser. Rigspolitiet og Justitsmini-

steriet havde anført, at der er en generel risiko for chikane og trusler over

for personer, som bistår politiet med opgaver på udsendelsesområdet, og at

en udlevering af navnet kunne indebære, at politiet fremover ville få svært

ved at få nødvendig bistand ved deres opgavevaretagelse på udsendelses-

området. Under ombudsmandens behandling af sagen uddybede myndighe-

derne oplysningerne om trusselsbilledet og tilkendegav

–

under henvisning

til bl.a. en række nyere eksempler på chikane, voldsomme demonstrationer

og afbrudte udsendelser

–

at der aktuelt var et sikkerhedsmæssigt begrundet

behov for at beskytte identiteten på personer og virksomheder, som medvir-

ker ved sådanne udsendelser. Ombudsmanden fandt på den baggrund ikke

grundlag for at kritisere, at journalisten var blevet meddelt afslag på aktind-

sigt i lægens navn under henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 5. Om-

budsmanden fandt dog, at myndighederne allerede på afgørelsestidspunktet

UDKAST

–

og ikke først i forbindelse med ombudsmandens behandling af sagen

–

burde have tilvejebragt de oplysninger om risikoen for chikane m.v., der

efter ombudsmandens opfattelse var nødvendige for at fastslå, at betingel-

serne for at undtage lægens navn fra aktindsigt var opfyldt.

Den ansatte, hvis personalesag der begæres aktindsigt i, er som udgangs-

punkt ikke part i aktindsigtssagen. Der er derfor ikke efter forvaltningsloven

pligt til at partshøre den ansatte eller give vedkommende en begrundelse for,

at dokumenter eller oplysninger fra personalesagen helt eller delvis udleve-

res.

Det fremgår imidlertid af offentlighedslovens § 41, at såfremt der bliver

fremsat anmodning om aktindsigt i sager som nævnt i lovens § 21, stk. 2

(dvs. konkrete personalesager bortset fra sager om ansættelse og forfrem-

melse), underretter myndigheden den ansatte herom med angivelse af, hvem

der har fremsat anmodningen. Det må antages, at myndigheden i sådanne

sager kan stille krav om, at den aktindsigtssøgende oplyser sin identitet med

henblik på at videregive oplysningen til den ansatte som led i underretnin-

gen efter offentlighedslovens § 41. Når der er truffet afgørelse om aktind-

sigt, underretter myndigheden den ansatte om, hvilke oplysninger i sagen

der er udleveret.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 276 af 13. maj 1998 som offentlig-

hedslovens § 16, stk. 3, og blev ved lovrevisionen i 2013, jf. lov nr. 606 af

12. juni 2013, videreført som offentlighedslovens § 41.

Underretningen af den ansatte efter offentlighedslovens § 41 skal ske snarest

efter, at myndigheden har modtaget aktindsigtsbegæringen. Formålet med

underretningen er bl.a. at give den ansatte lejlighed til at fremkomme med

eventuelle bemærkninger til brug for myndighedens afgørelse af aktind-

sigtsspørgsmålet.

For at kunne træffe afgørelse så hurtigt som muligt bør myndigheden fast-

sætte en kortere frist, inden for hvilken den ansatte kan fremkomme med

sine synspunkter. Når der er truffet afgørelse i sagen, skal myndigheden un-

derrette den ansatte om, hvilke oplysninger i personalesagen der er udleve-

ret. Er der givet fuldstændigt afslag på aktindsigt, underrettes den ansatte

også herom.

Om inddragelse af den ansatte henvises i øvrigt til Offentlighedskommissi-

onens betænkning nr. 1510/2009, kapitel 22, pkt. 5, og betænkning nr.

1349/1997 om aktindsigt i personalesager, kapitel 5, pkt. 4.1.

UDKAST

2.1.1.1.2. Forvaltningslovens bestemmelser

Forvaltningslovens kapitel 4 indeholder regler om partens ret til aktindsigt i

afgørelsessager, dvs. sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en

forvaltningsmyndighed.

Efter forvaltningslovens § 9 a skal en anmodning om aktindsigt angive den

sag, hvis dokumenter den pågældende part ønsker at blive gjort bekendt

med. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 638 af 12. juni 2013 om ændring

af forvaltningsloven og retsplejeloven (Ændringer i lyset af lov om offent-

lighed i forvaltningen).

Forvaltningsloven indeholder ingen bestemmelse svarende til bestemmel-

sen i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2.

Det er dog forudsat i lovbemærkningerne til § 9 a, at en forvaltningsmyn-

dighed, hvis en parts anmodning om aktindsigt helt undtagelsesvist må an-

tages at skulle tjene et retsstridigt formål eller lignende, vil kunne afslå at

behandle den pågældende anmodning. Der henvises til bemærkningerne til

§ 9 a i forslaget til lov nr. 638 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-

13, tillæg A, L 145 som fremsat, side 34.

Efter forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, kan retten til aktindsigt begrænses, i

det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens doku-

menter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn

til private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets

særlige karakter er påkrævet.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 638 af 12. juni 2013 som en parallel til

§ 33, nr. 5, i offentlighedsloven, som viderefører den såkaldte generalklau-

sul i den daværende offentlighedslovs § 13, stk. 1, nr. 6. Bestemmelsen har

også til formål at videreføre gældende ret om, hvilke hensyn der kan be-

grunde, at oplysninger undtages fra partsaktindsigt efter forvaltningsloven,

herunder enkeltpersoners interesse i at hemmeligholde oplysninger om pri-

vate forhold og virksomheders interesse i at hemmeligholde oplysninger om

forretningshemmeligheder m.v.

For at undtage oplysninger omfattet af § 15 b fra partens ret til aktindsigt

skal afgørende hensyn til de interesser, der er opregnet i bestemmelsen, tale

imod udleveringen af oplysningerne til parten. Der skal således

–

i lyset af

en parts behov for at kunne varetage sine interesser under en sag, hvor der

af en forvaltningsmyndighed er eller vil blive truffet afgørelse

–

mere tungt-

vejende hensyn til de pågældende interesser til, for at en myndighed efter en

UDKAST

konkret vurdering kan undtage oplysninger fra en parts ret til aktindsigt, end

når en anmodning om aktindsigt behandles efter offentlighedsloven.

Der henvises til bemærkningerne til § 15 b i forslaget til lov nr. 638 af 12.

juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 145 som fremsat, side

38.

2.1.1.2. Offentlighedslovens regler om aktindsigt i personalesager

Der er i § 21 i offentlighedsloven fastsat særlige regler om retten til aktind-

sigt i offentligt ansattes personalesager.

Det fremgår af offentlighedslovens § 21, stk. 1, at retten til aktindsigt ikke

omfatter sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentlige.

Efter offentlighedslovens § 21, stk. 2, omfatter retten til aktindsigt bortset

fra bestemmelsen i § 8 om egenacces heller ikke andre sager om enkeltper-

soners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste (dvs. konkrete persona-

lesager).

Det fremgår imidlertid af offentlighedslovens § 21, stk. 3, at i sager som

nævnt i stk. 2 skal der i overensstemmelse med lovens almindelige regler

meddeles indsigt i oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse,

arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser. For så vidt angår an-

satte i chefstillinger, gælder lovens almindelige regler endvidere for oplys-

ninger om disciplinære reaktioner i form af advarsel eller derover. Det gæl-

der dog kun for et tidsrum af 2 år efter, at den endelige afgørelse er truffet.

Efter offentlighedslovens § 21, stk. 4, skal der i sager som nævnt i stk. 2 ud

over de oplysninger, der er nævnt i stk. 3, i overensstemmelse med lovens

almindelige regler meddeles indsigt i oplysninger i den øverste ledelseskon-

trakt om de overordnede prioriteringer for den pågældende myndighed m.v.

Justitsministeren kan efter offentlighedslovens § 21, stk. 5, bestemme, at

retten til aktindsigt i sager, der er omfattet af stk. 2, tillige skal gælde for

andre oplysninger end dem, der er nævnt i stk. 3 og 4.

Efter offentlighedslovens § 21, stk. 6, gælder bestemmelsens stk. 1-5 også

for institutioner m.v., der i medfør af lovens §§ 3 og 4 er omfattet af loven.

Det følger således af offentlighedslovens § 21, stk. 2-4, at sager om enkelt-

personers ansættelse i det offentliges tjeneste (konkrete personalesager) er

delvist undtaget fra aktindsigt. Oplysninger om den ansattes navn er dog

omfattet af retten til aktindsigt, jf. § 21, stk. 3, 1. pkt., men kan

–

i kraft af

UDKAST

henvisningen i bestemmelsen til lovens almindelige regler

–

efter omstæn-

dighederne undtages fra aktindsigt efter lovens §§ 30-33.

I de tilfælde, hvor dokumenter og oplysninger fra konkrete personalesager

indgår i generelle personalesager eller i andre sager, vil der normalt

–

på

baggrund af de hensyn, der ligger bag bestemmelsen i § 21, stk. 2

–

kunne

gives afslag på aktindsigt i de nævnte dokumenter eller oplysninger fra den

konkrete sag efter offentlighedslovens § 33, nr. 5, jf. herved vejledning nr.

9847 af 19. december 2013 til lov om offentlighed i forvaltningen, pkt.

5.3.4.

Bestemmelserne i offentlighedslovens § 21, stk. 1-3 og 5, svarer indholds-

mæssigt til § 2, stk. 2-4, som affattet ved lov nr. 276 af 13. maj 1998 om

ændring af lov om offentligheds i forvaltningen (Aktindsigt i personalesa-

ger). Loven havde baggrund i betænkning nr. 1349/1997 om aktindsigt i

personalesager.

Det fremgår af betænkningen, at de hidtil gældende regler om aktindsigt i

personalesager havde givet anledning til betydelig usikkerhed og utryghed

blandt offentligt ansatte, og at det efter arbejdsgruppens opfattelse var af

afgørende betydning for forvaltningens effektivitet m.v., at de ansatte så vidt

muligt kunne arbejde under rammer, der var præget af tryghed, og at de ikke

blev udsat for urimelige psykiske belastninger, f.eks. i form af uvished om,

hvad udleverede personaleoplysninger kunne eller ville blive anvendt til.

Arbejdsgruppen fremhævede endvidere vigtigheden af at sikre, at de ansatte

–

ikke mindst »frontlinjepersonalet«

–

ikke kunne blive udsat for pression i

form af tilkendegivelser om, at der, såfremt den pågældende borger ikke fik

medhold i sin sag m.v., vil blive begæret aktindsigt i personalesagen, her-

under i oplysninger, som den ansatte anså for følsomme. Det kunne efter

arbejdsgruppens opfattelse ikke afvises, at den nævnte usikkerhed og utryg-

hed ville kunne have den yderligere virkning, at kvalificerede ansøgere blev

tilbageholdende med at søge ansættelse i det offentlige, navnlig som såkaldt

»frontlinjepersonale«, herunder som socialrådgiver, skolelærer, pantefoged,

polititjenestemand eller fængselsbetjent. Tilsvarende ville der kunne opstå

vanskeligheder med at fastholde allerede ansatte, kvalificerede medarbej-

dere, navnlig mht. stillinger, som i praksis havde vist sig at være udsatte.

Arbejdsgruppen fandt på den baggrund, at der var behov for en begrænsning

i retten til aktindsigt i personalesager.

Ved vurderingen af, hvilke oplysninger i personalesager der burde være om-

fattet af retten til aktindsigt, tog arbejdsgruppen udgangspunkt i, at der

UDKAST

skulle være tale om oplysninger, »som på den ene side kan være af reel in-

teresse for offentligheden, og som på den anden side kan offentliggøres uden

væsentlige skadevirkninger for de ansatte eller for den pågældende ansæt-

telsesmyndighed«. Arbejdsgruppen fandt i den forbindelse, at retten til akt-

indsigt burde omfatte oplysninger om bl.a. den ansattes navn, idet det herved

var forudsat, at hensynet til de ansatte og til myndighedernes personalemæs-

sige interesser ikke i væsentlig grad talte imod, at oplysninger blev under-

givet aktindsigt. Der henvises til betænkning nr. 1349/1997 om aktindsigt i

personalesager, kapitel 5, pkt. 2 og 3.

Den vedtagne lov nr. 276 af 13. maj 1998 om ændring af lov om offentlighed

i forvaltningen (Aktindsigt i personalesager) svarer i det væsentlige til det

lovudkast, som var indeholdt i arbejdsgruppens betænkning. Det anføres i

lovforslaget, at der for så vidt angår de oplysninger, der efter lovforslagets

ændring til § 2, stk. 3, 1. pkt. (svarende til den nuværende offentlighedslovs

§ 21, stk. 3, 1. pkt.) er undergivet aktindsigt, dvs. oplysninger om den an-

sattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsmæssige opgaver, lønmæssige for-

hold og tjenesterejser, er tale om en række mere »standardmæssige« oplys-

ninger. Det forudsættes endvidere, at disse oplysninger efter omstændighe-

derne vil kunne undtages fra aktindsigt i medfør af lovens øvrige bestem-

melser, f.eks. hvis der er en konkret formodning for, at medarbejderen i gi-

vet fald vil blive udsat for repressalier, forulempelser eller lignende, jf. den

dagældende § 13, stk. 1, nr. 3 (svarende til den nuværende offentlighedslovs

§ 33, nr. 1). Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 1, jf.

Folketingstidende 1997-98 (2. samling), tillæg A, L 33, side 895.

I forbindelse med revisionen af offentlighedsloven i 2013 blev bestemmel-

serne om aktindsigt i personalesager videreført i lovens § 21, jf. lov nr. 606

af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen. Lovrevisionen byggede på

Offentlighedskommissionen betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedslo-

ven og det heri indeholdte lovudkast.

Det fremgår af Offentlighedskommissionens betænkning, at kommissionen

overvejede, om der kunne være grund til at indskrænke anvendelsesområdet

for den dagældende offentlighedslovs § 2, stk. 3 (svarende til den nuværende

offentlighedslovs § 21, stk. 3), således at flere oplysninger end de »stan-

dardprægede« personaleoplysninger, der var omfattet af bestemmelsen,

skulle være offentligt tilgængelige efter lovens almindelige regler. Kommis-

sionen fandt dog

–

efter en afvejning af på den ene side de personaleoplys-

ninger, der kan være af reel interesse for offentligheden, og på den anden

side hensynet til den ansatte og til forvaltningsmyndighedernes personale-

UDKAST

mæssige interesser

–

at der ikke var grundlag for at udvide listen af de op-

lysninger, der var nævnt i bestemmelsen. Der henvises til Offentligheds-

kommissionens betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, kapitel

15, pkt. 6 og 7.3.5.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Offentligt ansatte skal kunne føle sig trygge både på arbejdet og i fritiden.

Det vurderes samtidig at være af stor betydning for offentlige myndigheders

mulighed for at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere, at med-

arbejderne oplever, at der tages hånd om deres tryghed.

Justitsministeriet har gennemført en høring af samtlige ministerier med un-

derliggende myndigheder samt af Kommunernes Landsforening og Danske

Regioner med henblik på at undersøge, hvilke personalegrupper inden for

den offentlige forvaltning der er i særlig risiko for at blive udsat for vold,

trusler eller chikane m.v., og hvorvidt der er konkrete eksempler på, at der i

sådanne sager har været en forbindelse til udlevering af medarbejderens

navn som led i aktindsigt.

Høringen viser, at visse grupper af offentligt ansatte jævnligt oplever at

blive udsat for vold, trusler, chikane eller anden intimiderende adfærd, her-

under digitalt, fra borgere. Problemstillingen berører offentligt ansatte på

tværs af de statslige myndigheder, kommunerne og regionerne, men gør sig

særligt gældende for ansatte med borgernære funktioner, som udfører ar-

bejdsopgaver, der indebærer risiko for konflikt med borgere, herunder an-

satte i politiet, kriminalforsorgen og psykiatrien samt på det sociale område.

Høringens resultat er i overensstemmelse med den generelle stigning, der i

de seneste år har været i antallet af sager, hvor offentligt ansatte er blevet

udsat for vold, trusler, chikane og anden intimiderende adfærd i forbindelse

med deres arbejde.

Der er i de senere år iværksat en række tiltag med henblik på at øge tryghe-

den for offentlige ansatte, herunder skærpelse af straffen for visse overtræ-

delser af straffelovens § 119 og for overtrædelse af § 119 a, indførelse af

identifikations- og medarbejdernumre, som f.eks. kan anvendes i offentlige

journalsystemer m.v. i stedet for den ansattes navn, samt udfasning af nav-

neskilte og legitimationskort med angivelse af den pågældendes fulde navn

for offentligt ansatte i særligt udsatte stillinger.

Den gennemførte høring viser imidlertid også, at aktindsigtsreglerne under-

tiden udnyttes til at få udleveret oplysninger om en offentligt ansats identi-

tet, f.eks. den pågældendes navn, som efterfølgende benyttes til at chikanere

UDKAST

den ansatte. Flere myndigheder oplever således, at offentligt ansatte udsæt-

tes for chikanøs adfærd efter, at borgeren på baggrund af en anmodning om

aktindsigt har fået udleveret oplysninger om den ansattes navn. Aktindsigts-

anmodningen kan vedrøre den ansattes personalesag, f.eks. derved at der

anmodes om aktindsigt i myndighedens personalesager vedrørende alle an-

satte, som var på arbejde på et nærmere angivet sted og tidspunkt. Der kan

også være tale om aktindsigtsanmodninger, der tager sigte på andre sager,

hvori oplysninger om den ansattes navn optræder, f.eks. en anmodning om

aktindsigt i myndighedens korrespondance med en anden myndighed i en

bestemt anledning.

Der ses endvidere eksempler på, at chikanen m.v. er udøvet i forbindelse

med borgerens fremsættelse af en anmodning om aktindsigt i den ansattes

personalesag. Enkelte myndigheder har endvidere peget på, at offentligt an-

satte i chikanesager kan føle sig utrygge ved at skulle underskrive forvalt-

ningsafgørelser, idet borgeren herved får kendskab til den ansattes navn.

Reglerne om aktindsigt i personalesager bygger på en forudsætning om, at

offentliggørelse af den ansattes navn kan ske uden væsentlige skadevirkning

for den ansatte eller for ansættelsesmyndigheden. Der henvises til pkt. 2.1.1

ovenfor. Den samfundsmæssige udvikling og udbredelsen af de sociale me-

dier betyder imidlertid, at udlevering af oplysninger om en offentligt ansats

navn i dag kan være forbundet med væsentligt større skadevirkninger for

den ansatte end tidligere. Oplysninger om den ansattes navn kan således

–

ved hjælp af sociale medier eller internettet i øvrigt

–

anvendes til at frem-

søge yderligere oplysninger om den ansatte, f.eks. om den pågældendes pri-

vate bopæl, familieforhold eller fritidsinteresser, som kan misbruges til at

udøve pression eller chikane m.v. over for den ansatte. Hertil kommer, at de

sociale medier kan anvendes som platform til at hænge navngivne offentligt

ansatte ud eller udbrede urigtige beskyldninger om dem. Denne udvikling

bidrager til at øge utrygheden blandt offentligt ansatte.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at anvendelsesområdet for offent-

lighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, bør udvides, således at det i videre omfang

bliver muligt at afslå at behandle en anmodning om aktindsigt, der er moti-

veret af retsstridige eller chikanøse hensigter. Tærsklen for, hvornår en an-

modning må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål, bør

i den forbindelse sænkes betydeligt. Det gælder, hvad enten anmodningen

vedrører aktindsigt efter offentlighedsloven eller forvaltningsloven. Justits-

UDKAST

ministeriet finder i den sammenhæng, at der bør ske en lovfæstelse af ad-

gangen til efter forvaltningsloven at afslå en anmodning om aktindsigt, der

må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende.

Justitsministeriet finder endvidere, at der også uden for de egentlige chika-

netilfælde, som omfattes af offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, i videre

omfang bør tages hensyn til offentligt ansattes tryghed ved vurderingen af,

om en offentligt ansats navn bør udleveres i forbindelse med en aktindsigts-

sag. I den forbindelse bør den ansattes egen opfattelse af, hvorvidt udleve-

ring bør ske, tillægges betydelig vægt.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, så det tydeliggø-

res, at chikanøse aktindsigtsanmodninger kan afslås efter bestemmelsen,

uanset at formålet ikke nødvendigvis er retsstridigt. Ændringen har samtidig

til formål at udvide bestemmelsens anvendelsesområde, så tærsklen for,

hvornår en anmodning må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chika-

nøst formål, sænkes betydeligt. Dermed vil myndighederne i videre omfang

kunne afslå at behandle sådanne anmodninger.

Forslaget indebærer navnlig, at bestemmelsens anvendelsesområde ikke

længere vil være begrænset til »klare tilfælde af misbrug«, men vil omfatte

ethvert tilfælde, hvor der efter de foreliggende oplysninger er grundlag for

at antage, at anmodningen om aktindsigt helt eller delvis er motiveret af den

aktindsigtssøgendes retsstridige eller chikanøse hensigter. Ved vurderingen

af, om det kan lægges til grund, at en anmodning om aktindsigt må antages

at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende, vil myn-

digheden som hidtil skulle tage udgangspunkt i de konkrete omstændighe-

der ved anmodningen. Det forudsættes dog, at myndigheden fremover vil

skulle lægge betydelig vægt på den aktindsigtssøgendes eventuelle tidligere

retsstridige eller chikanøse adfærd over for myndigheden eller dens ansatte.

Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for offentlighedslovens §

9, stk. 2, nr. 2, har ikke til formål at afskære anmodninger om aktindsigt, der

søger at afdække ulovligheder eller uregelmæssigheder i den offentlige for-

valtning, eller som ledsages af kritik af myndigheden eller dens ansatte.

Dette skal ses i lyset af formålet med reglerne om aktindsigt, som bl.a. er at

understøtte offentlighedens kontrol med den offentlige forvaltning, herun-

der at afdække eventuel inhabilitet eller ulovlige forhold i forvaltningen. En

sådan anmodning vil dog kunne afslås efter bestemmelsen, såfremt de kon-

krete omstændigheder ved anmodningen giver myndigheden grundlag for at

UDKAST

antage, at anmodningen tillige skal tjene et retsstridigt eller chikanøst formål

eller lignende.

Ligeledes har forslaget ikke til formål at begrænse pressens eller forskeres

adgang til at søge aktindsigt i forvaltningen. Det forudsættes således, at be-

handlingen af aktindsigtsanmodninger fra massemedier omfattet af medie-

ansvarsloven eller forskere tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut kun helt

undtagelsesvist vil kunne afslås med henvisning til bestemmelsen i offent-

lighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere at ændre offentlighedslovens § 21, stk. 3, så der i

forbindelse med aktindsigt i personalesager ikke længere vil skulle medde-

les indsigt i oplysninger om den ansattes navn, hvis væsentlige hensyn til

den ansattes tryghed taler herimod.

Den foreslåede ændring har til formål at sikre, at der tages hensyn til den

ansattes tryghed ved vurderingen af, om den ansattes navn skal udleveres i

forbindelse med en sag om aktindsigt i en personalesag.

Ændringen sigter i første række til gruppen af offentligt ansatte med borger-

nære funktioner, hvis arbejdsopgaver indebærer en høj risiko for konflikt

med borgere, f.eks. ansatte i politiet, kriminalforsorgen og psykiatrien samt

på det sociale område. Bestemmelsen vil efter omstændighederne kunne

finde anvendelse på andre offentligt ansatte med borgernære funktioner,

hvor der findes at være et tilsvarende beskyttelsesbehov. Udlevering af op-

lysninger om den ansattes navn vil alene kunne nægtes, såfremt der forelig-

ger væsentlige hensyn til den ansattes tryghed.

Vurderingen heraf forudsættes at skulle foretages på baggrund af den ansat-

tes eventuelle bemærkninger om udleveringsspørgsmålet, som indhentes

ved myndighedens underretning af den ansatte om aktindsigtsanmodningen

efter offentlighedslovens § 41. Det forudsættes i den forbindelse, at såfremt

den ansatte udtaler sig imod udlevering af den pågældendes navn, og dette

er nærmere begrundet, vil myndigheden som udgangspunkt skulle nægte at

udlevere oplysninger om den ansattes navn.

Såfremt aktindsigtsanmodningen er indgivet af et massemedie omfattet af

medieansvarsloven eller en forsker tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut,

forudsættes myndigheden dog at skulle meddele indsigt i oplysningerne om

UDKAST

den ansattes navn efter princippet om meroffentlighed, jf. offentlighedslo-

vens § 14. Det gælder imidlertid ikke, hvis der foreligger meget tungtve-

jende hensyn til den ansattes tryghed. Det vil f.eks. kunne være tilfældet,

hvis der er konkrete grunde til at antage, at offentliggørelse af den ansattes

navn i medierne indebærer en risiko for, at den ansatte vil blive udsat for

vold, trusler eller chikane m.v. fra personer, der via medierne får kendskab

til den pågældendes identitet.

Den foreslåede ændring vedrører alene adgangen til aktindsigt i konkrete

personalesager. Det forudsættes dog, at oplysninger om offentligt ansattes

navne

–

ud fra samme beskyttelseshensyn

–

tillige vil kunne undtages fra

aktindsigt, når oplysningen indgår i en anden sag omfattet af offentligheds-

loven, eller når der er tale om en anmodning om partsaktindsigt efter for-

valtningsloven. Hvis oplysningen om den offentligt ansattes navn skal und-

tages efter forvaltningslovens regler, forudsættes det dog, at afgørende

–

ikke blot væsentlige

–

hensyn til den ansattes tryghed taler herfor.

Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer af offentligheds-

lovens § 21, herunder udgangspunktet efter bestemmelsens stk. 3, 1. pkt.,

hvorefter der i konkrete personalesager i overensstemmelse med lovens al-

mindelige regler meddeles indsigt i en række oplysninger, herunder oplys-

ninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæs-

sige forhold og tjenesterejser. Disse oplysninger vil således

–

forudsat, at

der ikke er grundlag for at undtage oplysningerne efter lovens almindelige

regler

–

skulle udleveres i anonymiseret form.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Endelig foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i forvaltningslovens § 9

a, som giver mulighed for at afslå at behandle anmodninger om partsaktind-

sigt, som må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål eller

lignende.

Bestemmelsens anvendelsesområde vil være identisk med offentlighedslo-

vens § 9, stk. 2, nr. 2, som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 1, jf. herom

ovenfor.

Ændringen har til formål at lovfæste den i forvaltningsloven forudsatte ad-

gang til at afslå at behandle anmodninger om partsaktindsigt, der må antages

at skulle tjene et retsstridigt formål eller lignende, og at tilpasse anvendel-

sesområdet herfor til den tilsvarende bestemmelse i offentlighedslovens § 9,

stk. 2, nr. 2.

UDKAST

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.2. Præcisering af forældelseslovens § 21, stk. 2, om foreløbig afbry-

delse af forældelse

2.2.1. Gældende ret

Forældelse af fordringer er reguleret i forældelsesloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1238 af 9. november 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 140 af 28.

februar 2018. Forældelsesloven bygger på betænkning nr. 1460/2005 om

revision af forældelseslovgivningen, som er afgivet af Justitsministeriets

Forældelsesudvalg.

Efter forældelseslovens § 1 forældes fordringer på penge eller andre ydelser

efter lovens regler, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om for-

ældelse i anden lov. Loven bygger på det almindelige fordringsbegreb og

omfatter derfor alle tilfælde, hvor en person har ret til at kræve en ydelse

betalt, herunder krav på erstatning og godtgørelse uden for kontrakt fra en

forvaltningsmyndighed for tilsidesættelse af lovbestemte forpligtelser. Det

fremgår af bemærkningerne til forslag om lov nr. 522 af 6. juni 2007 om

forældelse af fordringer, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 5577

ff., at det generelle formål med forældelsesreglerne er at tilskynde til, at for-

dringer afvikles eller bringes på det rene inden for rimelig tid.

I forældelsesloven sondres mellem »egentlig« og foreløbig afbrydelse af

forældelse. En »egentlig« afbrydelse, f.eks. ved skyldnerens erkendelse af

fordringen eller ved sagsanlæg, indebærer, at der løber en ny forældelses-

frist, mens en foreløbig afbrydelse medfører, at der udløses en tillægsfrist,

inden for hvilken »egentlig« afbrydelse vil kunne finde sted.

En foreløbig afbrydelse af forældelsen indebærer, at forældelse »tidligst«

indtræder 1 år efter en »foreløbig« foranstaltnings ophør. Hvis den almin-

delige forældelsesfrist fører til, at forældelse indtræder på et senere tids-

punkt, end hvad der ville følge af tillægsfristen, er det den almindelige frist,

der gælder.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til forslaget til lov nr. 522

af 6. juni 2007 om forældelse af fordringer, jf. Folketingstidende 2006-07,

tillæg A, side 5602

er hensynet bag reglerne om foreløbig afbrydelse af for-

ældelse, at der kan forekomme en række situationer, hvor det på den ene

side ikke synes rimeligt over for skyldner at tillægge foranstaltningen virk-

UDKAST

ning som en »egentlig« afbrydelse, der medfører, at en helt ny forældelses-

frist begynder at løbe, men hvor det på den anden side heller ikke synes

rimeligt over for fordringshaver, at forældelse indtræder, mens foranstalt-

ningen pågår eller umiddelbart efter dens ophør.

Forældelsesloven § 21, stk. 2, er en regel om foreløbig afbrydelse af for-

ældelse.

Det fremgår af forældelseslovens § 21, stk. 2, 1. pkt., at foreløbig afbry-

delse af forældelse efter bestemmelsen grundlæggende er betinget af, at

der er tale om indbringelse af en sag om fordringens eksistens eller stør-

relse eller en sag, som er afgørende herfor, for en administrativ myndighed

inden forældelsesfristens udløb. Forældelse indtræder tidligst 1 år efter, at

myndigheden har givet meddelelse om sin afgørelse. Ifølge lovens § 21,

stk. 2, 2. pkt., gælder dette, uanset om fordringen gøres gældende af den,

der har indbragt sagen, eller af den anden part, herunder det offentlige.

Såfremt en sådan sag inden for en i lov fastsat frist eller i øvrigt inden for

rimelig tid indbringes for en højere administrativ myndighed eller for om-

budsmanden, følger det af forældelseslovens § 21, stk. 2, 3. pkt., at tillægs-

fristen på 1 år regnes fra

”meddelelsen

om denne myndigheds afgørelse,

henholdsvis Ombudsmandens udtalelse”.

Det følger af bemærkningerne til forslaget til lov nr. 522 af 6. juni 2007 om

forældelse af fordringer, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 5638,

at forældelseslovens § 21, stk. 2, 3. pkt., kun kan påberåbes i det omfang,

ombudsmandens udtalelse kan få betydning for fordringens eksistens eller

omfang, f.eks. fordi udtalelsen kan få betydning for bedømmelsen af gyl-

digheden af en administrativ afgørelse.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Ombudsmanden træffer ikke afgørelser, men kan afgive en udtalelse, hvori

ombudsmanden kan fremsætte kritik, afgive henstillinger samt i øvrigt

fremsætte sin opfattelse af en sag, jf. ombudsmandslovens § 22. Ombuds-

mandens udtalelser er ikke bindende for myndighederne.

Ombudsmanden er ikke forpligtet til at undersøge og afgive en udtalelse i

sager, hvor betingelserne for at klage til ombudsmanden er opfyldt. Det

følger således af ombudsmandslovens § 16, stk. 1, at ombudsmanden selv

afgør, om en sag giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse.

UDKAST

I praksis bliver et betydeligt antal af de sager, hvor betingelserne for at

klage til ombudsmanden er opfyldt, afsluttet med henvisning til ombuds-

mandslovens § 16, stk. 1. Det vil ofte skyldes, at ombudsmanden vurderer,

at der ikke er udsigt til, at en egentlig ombudsmandsundersøgelse vil kunne

hjælpe borgeren til et bedre resultat. Ombudsmanden har også mulighed

for at afvise sager med henvisning til en prioritering af ombudsmandens

ressourcer.

Forældelseslovens § 21, stk. 2, 3. pkt., omhandler efter sin ordlyd den si-

tuation, hvor ombudsmanden afgiver en ”udtalelse”. Det

kan på den bag-

grund give anledning til tvivl, om bestemmelsen tillige omfatter de sager,

hvor betingelserne for at klage til ombudsmanden er opfyldt, men hvor

ombudsmanden afslutter sagen med henvisning til f.eks. ombudsmandslo-

vens § 16, stk. 1,

og dermed ikke afgiver en ”udtalelse” i ombudsmands-

lovens forstand.

Denne usikkerhed om retstilstanden kan indebære, at en fordringshaver

kan se sig nødsaget til at indbringe en sag, der er under behandling ved

ombudsmanden, for domstolene med det formål at sikre sit krav. Hvis en

fordringshaver indbringer en sag for domstolene, afslutter ombudsmanden

efter fast praksis sin behandling af sagen. Det sker i lyset af, at ombuds-

mandens virksomhed efter ombudsmandslovens § 7, stk. 2, ikke omfatter

domstolene.

Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er muligt at kortlægge, i hvil-

ket omfang denne usikkerhed om fortolkningen af forældelseslovens § 21,

stk. 2, har givet anledning til, at sager indbringes for domstolene, men at

det ikke kan afvises, at bestemmelsen i sin nuværende form vil kunne føre

til, at sager indbringes for domstolene med det formål at afbryde forældel-

sesfristen, uden forudgående indbringelse for eller afventning af sagens

behandling ved ombudsmanden.

Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til lov nr. 522 af 6. juni 2007

om forældelse af fordringer, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side

5604, at baggrunden for, at 1-årsfristen skulle gælde i sager indbragt for

ombudsmanden, var, at kreditor i modsat fald uanset indbringelsen af det

pågældende spørgsmål for ombudsmanden ville kunne være nødt til at an-

lægge retssag alene med det formål at afbryde forældelsesfristen.

Efter Justitsministeriets opfattelse er der behov for at gøre det klart, at sa-

ger om fordringens eksistens eller størrelse eller sager, som er afgørende

UDKAST

herfor, omfattes af forældelseslovens § 21, stk. 2, når der er klaget til om-

budsmanden, hvor ombudsmandens behandling af sagen kan få betydning

for fordringens eksistens eller omfang, og hvor betingelserne for at klage

til ombudsmanden er opfyldt.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at forældelseslovens § 21, stk. 2, 3. pkt., præciseres således,

at »Ombudsmandens udtalelse« ændres til »ombudsmandens afslutning af

sagen«, så det tydeliggøres, at bestemmelsen omfatter alle sager om for-

dringens eksistens eller størrelse, hvor betingelserne for at klage til om-

budsmanden er opfyldt.

Bestemmelsen omfatter ikke den situation, hvor betingelserne for at klage

til ombudsmanden ikke er opfyldt. Det gælder bl.a., hvis klagen er indgivet

for sent, jf. ombudsmandslovens § 13, stk. 3, hvis ombudsmanden ikke er

kompetent til at behandle sagen efter ombudsmandslovens § 7, eller hvis

klageren ikke har udnyttet de administrative klagemuligheder, jf. ombuds-

mandslovens § 14.

Bestemmelsen omfatter således alene den situation, hvor der er klaget til

ombudsmanden, og betingelserne herfor er opfyldt. Det forhold, at om-

budsmanden behandler

–

eller kan behandle

–

en sag af egen drift, selvom

den er indgivet for sent, jf. § 13, stk. 3, eller de administrative klagemulig-

heder ikke er udnyttet, jf. § 14, indebærer ikke, at sagen bliver omfattet af

bestemmelsen.

Tillægsfristen på 1 år regnes fra den dag, hvor ombudsmanden har givet

meddelelse om sin afslutning af sagen.

Der udløses ikke en ny tillægsfrist efter bestemmelsen i de tilfælde, hvor en

afsluttet sag på ny indbringes for ombudsmanden.

Bestemmelsen kan kun påberåbes i det omfang, ombudsmandens behand-

ling af sagen kan få betydning for fordringens eksistens eller omfang,

f.eks. fordi behandlingen kan få betydning for bedømmelsen af gyldighe-

den af en administrativ afgørelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

UDKAST

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske eller administrative kon-

sekvenser af betydning for det offentlige. Der vurderes endvidere ikke at

være implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke relevante for

lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. juli 2022 til den 18. august

2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Amnesty Interna-

tional, Ankenævnet for Patienterstatningen, Ankestyrelsen, Berlingske Me-

dia, BUPL, Civilstyrelsen, Dagbladet Information, Danmarks Jurist- og

Økonomforbundet (DJØF), Danmarks Lærerforening, Danmarks Medie- og

Journalisthøjskole, Danmarks Radio, Danmarks Tekniske Universitet,

Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk IT,

Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Syge-

plejeråd, Danske Advokater, Danske Medier, Danske Regioner, Danske Pa-

tienter, Datatilsynet, Dataetisk Råd, Den Danske Dommerforening, Den

Uafhængige Politiklagemyndighed, Det Juridiske Fakultet

–

Københavns

Universitet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Domstolsstyrelsen, Fagbe-

vægelsens Hovedorganisation (FH), Fag og Arbejde (FOA), Forsvarsmini-

steriets Auditørkorps, Fængselsforbundet, Gymnasieskolernes Lærerfor-

UDKAST

ening (GL), Handelshøjskolen

–

Aarhus Universitet, HK Kommunal, Insti-

tut for Menneskerettigheder, IT-Branchen, Juridisk Institut

–

Copenhagen

Business School, Juridisk Institut

–

Syddansk Universitet, Juridisk Institut

–

Aalborg Universitet, Juridisk Institut

–

Aarhus Universitet, Justitia, Jyl-

lands-Posten, Kommunernes Landsforening (KL), Kristeligt Dagblad, Læ-

geforeningen, Patienterstatningen, Patientforeningen, Politiforbundet, Poli-

tiken, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færø-

erne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigspolitiet, Rådet for Digital Sik-

kerhed, samtlige byretter, samtlige kommuner, Socialpædagogernes Lands-

forbund, Sø- og Handelsretten, TV2 DANMARK A/S, Vestre Landsret og

Østre Landsret.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Ingen

UDKAST

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Ingen

Nej X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, at behandlingen af en

anmodning om aktindsigt efter § 7 kan afslås, uanset at betingelserne i stk.

1 er opfyldt, i det omfang anmodningen må antages at skulle tjene et rets-

stridigt formål eller lignende.

Det foreslås, at der i offentlighedslovens

§ 9, stk. 2, nr. 2,

indsættes ordet

»chikanøst«, således at behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter §

7 fremover vil kunne afslås, uanset at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, hvis

anmodningen må antages at tjene et retsstridigt eller chikanøst formål eller

lignende.

Den foreslåede ændring vil tydeliggøre, at aktindsigtsanmodninger, der tje-

ner et chikanøst formål, kan afslås efter bestemmelsen, uanset at formålet

ikke nødvendigvis er retsstridigt.

Det forudsættes med ændringen af § 9, stk. 2, nr. 2, at tærsklen for, hvornår

en anmodning må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål

eller lignende, sænkes betydeligt. Bestemmelsens anvendelsesområde vil

fremover ikke være begrænset til »klare tilfælde af misbrug«, men vil om-

fatte ethvert tilfælde, hvor der efter de foreliggende oplysninger er grundlag

for at antage, at anmodningen er helt eller delvis motiveret af den aktind-

sigtssøgende retsstridige eller chikanøse hensigt m.v.

Side 28/45

UDKAST

Udtrykket »chikanøst« omfatter for det første chikanøs kontakt, hvad enten

denne sker mundtligt eller skriftligt. Der kan f.eks. være tale om tilfælde,

hvor en borger foretager et uforholdsmæssigt stort antal telefonopkald eller

fremsender et uforholdsmæssigt stort antal breve eller e-mails inden for kort

tid til den samme person eller offentligt ansatte. Der kan endvidere være tale

om, at en borger under møder med en myndigheds ansatte har udvist en ag-

gressiv eller intimiderende adfærd, f.eks. ved at være fysisk opfarende eller

fremkomme med grove verbale udfald mod de ansatte.

Udtrykket omfatter for det andet chikanøs forfølgelse, f.eks. tilfælde, hvor

en borger følger efter, iagttager eller overvåger en offentligt ansat eller op-

søger denne på den ansattes private bopæl.

Udtrykket omfatter endelig andre former for chikane, f.eks. hadefulde op-

slag på sociale medier eller på internettet i øvrigt om navngivne personer,

videooptagelse eller fotografering af en person i privat sammenhæng eller

videregivelse, herunder offentliggørelse, af private personoplysninger. Op-

regningen er ikke udtømmende. Bestemmelsen i § 9, stk. 2, nr. 2, vil således

omfatte alle former for chikanøs adfærd, og vil

–

som hidtil

–

finde anven-

delse, uanset om adfærden retter sig mod offentligt ansatte eller andre per-

soner uden tilknytning til den offentlige forvaltning.

Den foreslåede ændring af § 9, stk. 2, nr. 2, indebærer, at en række af de

tilfælde, som hidtil har været omfattet af udtrykket »el.lign.« i bestemmel-

sen, fremover vil skulle kvalificeres som anmodninger, der må antages at

tjene et chikanøst formål. Der vil dog fortsat kunne forekomme tilfælde,

som hverken kan kvalificeres som retsstridige eller chikanøse i bestemmel-

sens forstand, men hvor der desuagtet er tale om en adfærd, som offentligt

ansatte ikke bør tåle. Udtrykket »el.lign.« vil dermed fremover sigte til den

form for intimidering, som ikke med sikkerhed kan karakteriseres som rets-

stridig eller chikanøs, men som offentligt ansatte efter, hvad der må antages

at være den almindelige opfattelse i samfundet, ikke bør tåle. Det forudsæt-

tes, at indholdet af denne standard vil kunne ændre sig i takt med en ændret

opfattelse i samfundet.

Ved vurderingen af, om det kan lægges til grund, at en anmodning om akt-

indsigt må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål eller

lignende, vil myndigheden som hidtil skulle tage udgangspunkt i de kon-

krete omstændigheder ved anmodningen. Det kan i den forbindelse f.eks.

indgå, om ansøgeren selv har givet udtryk for, at anmodningen fremsættes

Side 29/45

UDKAST

med det formål at genere eller forfølge en person m.v., ligesom der kan læg-

ges vægt på, om ansøgeren tidligere har benyttet oplysninger, som den på-

gældende har fået aktindsigt i, til at begå retsstridige forhold. Der kan end-

videre

–

som hidtil

–

lægges vægt på, om ansøgeren ved møder eller telefo-

nisk har optrådt truende.

Det forudsættes imidlertid med den foreslåede ændring af § 9, stk. 2, nr. 2,

at myndigheden fremover vil skulle lægge betydelig vægt på den aktind-

sigtssøgendes eventuelle tidligere retsstridige eller chikanøse adfærd. Myn-

digheden vil i den forbindelse skulle hense til den tid, der er hengået, siden

den retsstridige eller chikanøse adfærd er udvist.

Såfremt myndigheden har kendskab til, at den aktindsigtssøgende tidligere

har udvist en retsstridig eller chikanøs adfærd m.v., og aktindsigtsanmod-

ningen har sammenhæng med det sagsforløb, hvorunder denne adfærd er

udøvet, vil myndigheden kunne afslå at behandle anmodningen efter § 9,

stk. 2, nr. 2, medmindre det står klart, at anmodningen ikke tjener et retsstri-

digt eller chikanøst formål eller lignende.

Tilsvarende vil myndigheden kunne afslå at behandle en anmodning efter §

9, stk. 2, nr. 2, hvis den aktindsigtssøgende gentagne gange tidligere har

udvist en retsstridig eller chikanøs adfærd m.v. i forbindelse med andre sa-

ger, f.eks. andre sager om aktindsigt, medmindre det står klart, at den aktu-

elle anmodning ikke tjener et retsstridigt eller chikanøst formål eller lig-

nende.

Den omstændighed, at den aktindsigtssøgende bestrider at have udvist en

retsstridig eller chikanøs adfærd, er ikke til hinder for, at myndigheden kan

afslå at behandle anmodningen efter § 9, stk. 2, nr. 2, med henvisning til

denne adfærd, såfremt myndigheden finder oplysningerne herom tilstræk-

keligt underbyggede.

Det er imidlertid ikke en betingelse for at afslå en anmodning efter bestem-

melsen i § 9, stk. 2, nr. 2, at den aktindsigtssøgende tidligere har udvist en

retsstridig eller chikanøs adfærd. Såfremt aktindsigtsanmodningen eller om-

stændighederne i øvrigt, f.eks. myndighedens korrespondance med den akt-

indsigtssøgende i forbindelse med aktindsigtssagen, giver myndigheden

grundlag for at antage, at anmodningen tjener et retsstridig eller chikanøst

formål eller lignende, vil myndigheden også kunne afslå at behandle anmod-

ningen.

Side 30/45

UDKAST

Ændringen af offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, har ikke til formål at

afskære anmodninger om aktindsigt, der søger at afdække ulovligheder eller

uregelmæssigheder i den offentlige forvaltning, eller som ledsages af kritik

af myndigheden eller dens ansatte. Dette skal ses i lyset af formålet med

reglerne om aktindsigt, som bl.a. er at understøtte offentlighedens kontrol

med den offentlige forvaltning, herunder at afdække eventuel inhabilitet el-

ler ulovlige forhold i forvaltningen. En sådan anmodning vil dog kunne af-

slås efter bestemmelsen, såfremt de konkrete omstændigheder ved anmod-

ningen giver myndigheden grundlag for at antage, at anmodningen tillige

skal tjene et retsstridigt eller chikanøst formål eller lignende.

Ligeledes har ændringen ikke til formål at begrænse pressens eller forskeres

adgang til at søge aktindsigt i forvaltningen. Det forudsættes således, at be-

handlingen af aktindsigtsanmodninger fra for massemedier omfattet af me-

dieansvarsloven eller forskere tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut kun

helt undtagelsesvist vil kunne afslås med henvisning til bestemmelsen i of-

fentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.1.1 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger og til bemærkningerne til lovforslaget § 2 om den foreslåede bestem-

melse i forvaltningslovens § 9 a, stk. 2.

Til nr. 2

Det følger af offentlighedslovens § 21, stk. 1, at retten til aktindsigt ikke

omfatter sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentlige.

Efter offentlighedslovens § 21, stk. 2, omfatter retten til aktindsigt bortset

fra bestemmelsen i § 8 om egenacces heller ikke andre sager om enkeltper-

soners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste (konkrete personalesa-

ger).

Det fremgår imidlertid af lovens § 21, stk. 3, 1. pkt., at i sager som nævnt i

stk. 2 skal der i overensstemmelse med lovens almindelige regler meddeles

indsigt i oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsop-

gaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser.

Det foreslås, at der i offentlighedslovens § 21, stk. 3, indsættes et nyt

2. pkt.,

hvorefter der ikke meddeles indsigt i oplysninger om den ansattes navn, hvis

væsentlige hensyn til den ansattes tryghed taler herimod.

Side 31/45

UDKAST

Bestemmelsen sigter i første række til offentligt ansatte med borgernære

funktioner, hvis arbejdsopgaver indebærer en høj risiko for konflikt med

borgere, og som derfor er særligt udsatte for repressalier, trusler, chikane

m.v. Gruppen omfatter navnlig

–

men er ikke begrænset til

–

ansatte i poli-

tiet, kriminalforsorgen og i psykiatrien og ansatte på det sociale område.

Bestemmelsen vil efter omstændighederne kunne finde anvendelse på andre

offentligt ansatte med borgernære funktioner, hvor der findes at være et til-

svarende beskyttelsesbehov.

Den foreslåede bestemmelse omfatter derimod som det klare udgangspunkt

ikke offentligt ansatte i departementer, styrelser, regioner, kommuner m.v.,

der i deres daglige arbejde har meget begrænset eller ingen borgerkontakt.

Det forudsættes endvidere, at bestemmelsen kun helt undtagelsesvist finder

anvendelse med hensyn til ansatte i chefstillinger.

Efter den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., skal myndigheden foretage en vur-

dering af, om »væsentlige hensyn« til den ansattes tryghed taler imod udle-

vering af oplysninger om den ansattes navn.

Denne vurdering forudsættes at skulle foretages på baggrund af den ansattes

eventuelle bemærkninger om udleveringsspørgsmålet.

Det følger af offentlighedslovens § 41, at myndigheden i forbindelse med

en anmodning om aktindsigt i en

konkret personalesag skal underrette den

ansatte om anmodningen med angivelse af, hvem der har fremsat denne. Det

må antages, at myndigheden i disse sager kan stille krav om, at den aktind-

sigtssøgende oplyser sin identitet med henblik på at kunne videregive op-

lysningen til den ansatte i forbindelse med underretningen efter § 41. For-

målet med underretningen er bl.a. at give den ansatte lejlighed til at frem-

komme med eventuelle bemærkninger til brug for myndighedens afgørelse

af aktindsigtsspørgsmålet.

Det forudsættes, at myndigheden i sager, hvor der er særlig anledning hertil,

i forbindelse med underretningen efter offentlighedslovens § 41 gør den an-

satte opmærksom på adgangen til efter den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., at

undtage den ansattes navn fra aktindsigt, hvis væsentlige hensyn til dennes

tryghed taler imod meddelelse af indsigt.

Det forudsættes endvidere, at såfremt den ansatte udtaler sig imod udleve-

ring af den pågældendes navn, og dette er nærmere begrundet, jf. nedenfor,

Side 32/45

UDKAST

vil myndigheden som udgangspunkt skulle nægte at udlevere oplysninger

om den ansattes navn.

At der skal være tale om »væsentlige hensyn« til den ansattes tryghed inde-

bærer navnlig, at ikke ethvert hensyn til den ansattes tryghed kan medføre,

at udlevering nægtes. En helt generel og ubegrundet tilkendegivelse fra den

ansatte om, at udlevering af den pågældendes navn vil udløse en følelse af

utryghed hos den ansatte, vil således ikke vil være tilstrækkelig. Tilsvarende

vil den omstændighed, at den aktindsigtssøgende tidligere har udtalt sig i en

lidt hård eller ubehagelig tone over for den ansatte, eller at der foreligger en

uoverensstemmelse mellem den ansatte og den aktindsigtssøgende, normalt

ikke være tilstrækkeligt til at nægte indsigt i den ansattes navn.

Såfremt den ansatte tidligere har været udsat for vold, repressalier, trusler,

chikane eller anden intimiderende adfærd fra den aktindsigtssøgende eller

fra personer med tilknytning til denne, vil der derimod som det klare ud-

gangspunkt foreligge væsentlige hensyn til den ansattes tryghed. Bestem-

melsen vil endvidere i helt særlige tilfælde kunne anvendes, hvor den ansatte

som følge af trusler, chikane m.v. fra andre end den aktindsigtssøgende har

udviklet en arbejdsrelateret psykisk belastningsreaktion eller lignende, og

det må frygtes, at udlevering af den ansattes navn til den aktindsigtssøgende

vil medføre en forværring af den ansattes helbredsmæssige tilstand.

Hvis betingelserne for at undtage oplysninger om den ansattes navn er op-

fyldt, jf. den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., vil disse oplysninger kunne und-

tages fra aktindsigt alle steder, hvor de optræder i personalesagen. Indgår

den ansattes navn i andre oplysninger, f.eks. i en e-mailadresse, vil den del

af oplysningen, som omfatter den ansattes navn, kunne undtages fra aktind-

sigt efter bestemmelsen.

Hvis aktindsigtsanmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt eller

chikanøst formål eller lignende, vil myndigheden helt kunne afslå at be-

handle anmodningen i medfør af offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, som

foreslået ændret ved lovforslagets § 1, nr. 1. Der henvises til bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

Såfremt aktindsigtsanmodningen er indgivet af et massemedie omfattet af

medieansvarsloven eller en forsker tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut,

forudsættes myndigheden at skulle meddele indsigt i oplysningerne om den

ansattes navn efter princippet om meroffentlighed, jf. offentlighedslovens §

Side 33/45

UDKAST

14. Det gælder dog ikke, hvis der foreligger meget tungtvejende hensyn til

den ansattes tryghed. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis der er konkrete

grunde til at antage, at offentliggørelse af den ansattes navn i medierne in-

debærer en risiko for, at den ansatte vil blive udsat for vold, trusler eller

chikane m.v. fra personer, der via medierne får kendskab til den pågælden-

des identitet.

Såfremt den ansatte ikke på baggrund af myndighedens underretning efter

offentlighedslovens § 41 fremkommer med bemærkninger om udleverings-

spørgsmålet, vil der som udgangspunkt ikke være grundlag for at nægte ind-

sigt i oplysninger om den ansattes navn efter den foreslåede § 21, stk. 3, 2.

pkt. Det gælder dog ikke, hvis det fremgår klart af sagens oplysninger eller

omstændighederne i øvrigt, at der foreligger væsentlige hensyn til den an-

sattes tryghed. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis den ansatte på grund af den

aktindsigtssøgendes tidligere chikanøse adfærd er sygemeldt og som følge

heraf er ude af stand til at afgive bemærkninger i forbindelse med aktind-

sigtssagen.

Den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., giver alene hjemmel til at undtage op-

lysninger om den ansattes navn fra aktindsigt. Myndigheden kan således

ikke med henvisning til bestemmelsen undtage andre oplysninger i den an-

sattes personalesag, som efter bestemmelsens 1. pkt. omfattes af retten til

aktindsigt, herunder oplysninger om den ansattes stilling, uddannelse, ar-

bejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser. Disse oplysninger vil

således

–

forudsat, at der ikke er grundlag for at undtage oplysningerne efter

lovens almindelige regler

–

skulle udleveres i anonymiseret form.

Når myndigheden har truffet afgørelse i aktindsigtssagen, skal myndigheden

i overensstemmelse med ordningen i offentlighedslovens § 41 underrette

den ansatte om, hvilke oplysninger i personalesagen, der er udleveret, her-

under om myndigheden har udleveret oplysninger om den ansattes navn. Er

der givet fuldstændigt afslag på aktindsigt, underrettes den ansatte også om

dette.

Den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., omfatter alene anmodninger om aktind-

sigt i konkrete personalesager som nævnt i bestemmelsens stk. 2. Oplysnin-

ger om ansattes navne vil dog ofte indgå i andre sager end personalesager.

Eksempelvis vil den ansattes navn kunne fremgå af en mailkorrespondance

i en tilsynssag hos myndigheden eller optræde i en afgørelsessag. De be-

skyttelseshensyn, som begrunder den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., vil også

kunne gøre sig gældende i disse situationer.

Side 34/45

UDKAST

Det forudsættes, at oplysninger om ansattes navne vil kunne undtages fra

aktindsigt i samme omfang, uanset om oplysningerne indgår i en konkret

personalesag omfattet af offentlighedslovens § 21, stk. 2 og 3 eller en anden

sag omfattet af offentlighedsloven, eller anmodningen vedrører partsaktind-

sigt efter forvaltningslovens regler.

Indgår oplysningerne i en anden sag omfattet af offentlighedsloven, forud-

sættes oplysningerne at kunne undtages fra aktindsigt i medfør af offentlig-

hedslovens § 33, nr. 5, jf. hensynet i den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt. i

offentlighedsloven. Er der tale om en anmodning om partsaktindsigt efter

forvaltningsloven, forudsættes oplysningerne om den ansattes navn at kunne

undtages fra aktindsigt efter forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, jf. hensynet i

den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt. i offentlighedsloven. Det bemærkes, at

undtagelse af oplysninger efter forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, forudsætter,

at afgørende

–

og ikke blot væsentlige

–

hensyn til den ansattes tryghed taler

herfor, idet der i videre omfang skal tages hensyn til partens (den aktind-

sigtssøgendes) behov for at kunne varetage sine interesser i sagen. Der hen-

vises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det forudsættes, at myndigheden i tilfælde, hvor det overvejes at undtage

oplysninger om den ansattes navn fra aktindsigt i medfør af offentligheds-

lovens § 33, nr. 5, eller forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, underretter den

ansatte om aktindsigtsanmodningen, jf. princippet i offentlighedslovens §

41, og følger den ovenfor beskrevne procedure. Det forudsættes endvidere,

at myndigheden i disse tilfælde vil tillægge det betydelig vægt i vurderingen,

såfremt den ansatte udtaler sig imod udlevering, og dette er nærmere be-

grundet.

Det bemærkes, at der ikke vil være anledning til at underrette den ansatte

om aktindsigtsanmodningen i alle sager, hvor der anmodes om aktindsigt i

oplysninger om en offentligt ansats navn eller i sager eller dokumenter,

hvori sådanne oplysninger indgår. Underretning vil således alene være rele-

vant i sager, hvor myndigheden overvejer at undtage oplysningerne om den

ansattes navn fra aktindsigt efter den foreslåede § 21, stk. 3, 2. pkt., i offent-

lighedsloven.

Det følger af forvaltningslovens § 32 b, stk. 1, at i en sag, hvori der er eller

vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal de dokumenter,

der udgår fra myndigheden til borgere, virksomheder m.v., være forsynet

med en personlig underskrift eller være udformet på en måde, der i øvrigt

sikrer en entydig identifikation af den, som er afsender af dokumentet, og at

Side 35/45

UDKAST

dokumentet er endeligt. I afgørelsessager, hvor der er grundlag for at afslå

partens anmodning om indsigt i navnet på en offentligt ansat efter forvalt-

ningslovens § 15 b, nr. 5, jf. hensynet i den foreslåede bestemmelse i offent-

lighedslovens § 21, stk. 3, 2. pkt., forudsættes det, at underskriftskravet i

forvaltningslovens § 32 b, stk. 1, opfyldes ved, at den ansattes overordnede

underskriver

–

og dermed godkender

–

afgørelsen.

Det bemærkes, at et afslag på aktindsigt i den ansattes navn efter forvalt-

ningslovens § 15 b, nr. 5, jf. hensynet i den foreslåede bestemmelse i offent-

lighedslovens § 21, stk. 3, 2. pkt., indebærer, at parten efter omstændighe-

derne ikke vil få oplyst navnet på samtlige medarbejdere, som har været

involveret i behandlingen af partens sag. Parten vil dog altid få oplyst navnet

på den overordnede medarbejder, der forudsættes at underskrive (og dermed

godkende) afgørelsen i sagen, jf. ovenfor.

Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer af offentligheds-

lovens § 21, herunder udgangspunktet efter bestemmelsens stk. 3, 1. pkt.,

hvorefter der i konkrete personalesager i overensstemmelse med lovens al-

mindelige regler meddeles indsigt i oplysninger om den ansattes navn, stil-

ling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser.

Der henvises til pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af forvaltningslovens § 9 a, at en anmodning om partsaktindsigt

skal angive den sag, hvis dokumenter den pågældende part ønsker at blive

gjort bekendt med.

Forvaltningsloven indeholder ingen bestemmelse svarende til bestemmel-

sen i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2. Dog er det forudsat i bemærknin-

gerne til § 9 a, at en forvaltningsmyndighed, hvis en parts anmodning om

aktindsigt helt undtagelsesvist må antages at skulle tjene et retsstridigt for-

mål eller lignende, vil kunne afslå at behandle anmodningen. Der henvises

til lovbemærkningerne til § 9 a i forslaget til lov nr. 638 af 12. juni 2013, jf.

Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 145 som fremsat, side 34.

Det foreslås, at der i forvaltningslovens § 9 a indsættes et nyt

stk. 2,

hvorefter

behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter § 9 kan afslås, uanset at

Side 36/45

UDKAST

betingelserne i stk. 1 er opfyldt, i det omfang anmodningen må antages at

skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål el. lign.

Med ændringen lovfæstes den i loven forudsatte adgang til at afslå at be-

handle anmodninger om partsaktindsigt, der må antages at skulle tjene et

retsstridigt formål eller lignende.

Anvendelsesområdet for den foreslåede § 9 a, stk. 2, vil være identisk med

anvendelsesområdet for offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, som ændret

ved lovforslagets § 1, nr. 1. Det følger heraf, at den foreslåede § 9 a, stk. 2,

bl.a. vil kunne anvendes, hvor en parts anmodning om aktindsigt i en afgø-

relsessag efter forvaltningslovens § 9 har til formål at skabe grundlag for

retsstridige forhold eller har til formål at forfølge eller på lignende måde

genere myndighedens ansatte eller privatpersoner (chikane).

Med udtrykket »chikanøst« sigtes for det første til chikanøs kontakt, hvad

enten denne sker mundtligt eller skriftligt. Der kan f.eks. være tale om til-

fælde, hvor parten foretager et uforholdsmæssigt stort antal telefonopkald

eller fremsender et uforholdsmæssigt stort antal breve eller e-mails inden

for kort tid til den samme person eller offentligt ansatte. Der kan endvidere

være tale om, at parten under møder med en myndigheds ansatte har udvist

en aggressiv eller intimiderende adfærd, f.eks. ved at være fysisk opfarende

eller fremkomme med grove verbale udfald mod de ansatte.

Udtrykket omfatter for det andet chikanøs forfølgelse, f.eks. tilfælde, hvor

parten følger efter, iagttager eller overvåger en offentligt ansat eller opsøger

denne på den ansattes private bopæl.

Udtrykket omfatter endelig andre former for chikane, f.eks. hadefulde op-

slag på sociale medier eller på internettet i øvrigt om navngivne personer,

videooptagelse eller fotografering af en person i privat sammenhæng eller

videregivelse, herunder offentliggørelse af private personoplysninger. Op-

regningen er ikke udtømmende. Den foreslåede § 9 a, stk. 2, vil omfatte alle

former for chikanøs adfærd, og vil finde anvendelse, uanset om adfærden

retter sig mod offentligt ansatte eller andre personer uden tilknytning til den

offentlige forvaltning.

Med udtrykket »el.lign.« sigtes til den form for intimidering, som ikke med

sikkerhed kan karakteriseres som retsstridig eller chikanøs, men som offent-

ligt ansatte efter, hvad der må antages at være den almindelige opfattelse i

Side 37/45

UDKAST

samfundet, ikke bør tåle. Det forudsættes, at indholdet af denne standard vil

kunne ændre sig i takt med en ændret opfattelse i samfundet.

Den foreslåede § 9 a, stk. 2, omfatter ethvert tilfælde, hvor der efter oplys-

ningerne i sagen er grundlag for at antage, at partens anmodning altoverve-

jende er motiveret af den aktindsigtssøgendes retsstridige eller chikanøse

hensigt m.v.

Ved vurderingen af, om det kan lægges til grund, at anmodning om parts-

aktindsigt må antages at skulle tjene et retsstridigt eller chikanøst formål

eller lignende, vil myndighederne skulle tage udgangspunkt i de konkrete

omstændigheder ved anmodningen. Det kan i den forbindelse f.eks. indgå,

om parten selv har givet udtryk for, at anmodningen fremsættes med det

formål at genere eller forfølge en person m.v., ligesom det kan lægges vægt

på, om parten tidligere har benyttet oplysninger, som den pågældende har

fået aktindsigt i, til at begå retsstridige forhold. Der kan endvidere lægges

vægt på, om parten ved møder eller telefonisk har optrådt truende.

Det forudsættes, at myndigheden vil skulle lægge betydelig vægt på partens

eventuelle tidligere retsstridige eller chikanøse adfærd. Myndigheden vil i

den forbindelse skulle hense til den tid, der er hengået, siden den retsstridige

eller chikanøse adfærd er udvist.

Såfremt myndigheden har kendskab til, at parten tidligere har udvist en rets-

stridig eller chikanøs adfærd m.v., og partens aktindsigtsanmodning har

sammenhæng med det sagsforløb, hvorunder denne adfærd er udøvet, vil

myndigheden kunne afslå at behandle anmodningen efter den foreslåede §

9 a, stk. 2, medmindre det står klart, at anmodningen ikke tjener et retsstri-

digt eller chikanøst formål eller lignende.

Hvis parten gentagne gange har udvist en retsstridig eller chikanøs adfærd

m.v., herunder i forbindelse med tidligere aktindsigtssager, vil myndigheden

tilsvarende kunne afslå at behandle anmodningen efter § 9, stk. 2, nr. 2,

medmindre det står klart, at anmodningen ikke tjener et retsstridigt eller chi-

kanøst formål eller lignende.

Den omstændighed, at parten bestrider at have udvist en retsstridig eller chi-

kanøs adfærd, er ikke til hinder for, at myndigheden kan afslå at behandle

Side 38/45

UDKAST

anmodningen efter § 9, stk. 2, nr. 2, med henvisning til denne adfærd, så-

fremt myndigheden finder oplysningerne herom tilstrækkeligt underbyg-

gede.

Det er imidlertid ikke en betingelse for at afslå en parts anmodning efter den

foreslåede § 9 a, stk. 2, at parten tidligere har udvist en retsstridig eller chi-

kanøs adfærd. Såfremt partens anmodning eller omstændighederne i øvrigt,

f.eks. myndighedens korrespondance med parten, giver myndigheden

grundlag for at antage, at anmodningen tjener et retsstridig eller chikanøst

formål eller lignende, vil myndigheden også kunne afslå at behandle anmod-

ningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af forældelseslovens § 21, stk. 2, 1. pkt., at foreløbig afbrydelse

af forældelse efter bestemmelsen grundlæggende er betinget af, at der er

tale om indbringelse af en sag om fordringens eksistens eller størrelse eller

en sag, som er afgørende herfor, for en administrativ myndighed inden

forældelsesfristens udløb. Forældelse indtræder tidligst 1 år efter, at myn-

digheden har givet meddelelse om sin afgørelse. Ifølge lovens § 21, stk. 2,

2. pkt., gælder dette, uanset om fordringen gøres gældende af den, der har

indbragt sagen, eller af den anden part, herunder det offentlige.

Såfremt en sådan sag inden for en i lov fastsat frist eller i øvrigt inden for

rimelig tid indbringes for en højere administrativ myndighed eller for om-

budsmanden, følger det af forældelseslovens § 21, stk. 2, 3. pkt., at tillægs-

fristen på 1 år regnes fra

”meddelelsen

om denne myndigheds afgørelse,

henholdsvis Ombudsmandens udtalelse”.

Det foreslås, at forældelseslovens

§ 21, stk. 2, 3. pkt.,

præciseres således,

at »Ombudsmandens udtalelse« ændres til »ombudsmandens afslutning af

sagen«. Hermed tydeliggøres det, at bestemmelsen omfatter alle sager om

fordringens eksistens eller størrelse eller sager, som er afgørende herfor,

hvor betingelserne for at klage til ombudsmanden er opfyldt.

Side 39/45

UDKAST

Ud over, at der skal være tale om en sag om fordringens eksistens eller

størrelse eller en sag, som er afgørende herfor, jf. forældelseslovens § 21,

stk. 2, 1. pkt., er det en betingelse for påberåbelse af forældelseslovens §

21, stk. 2, 3. pkt., at ombudsmandens behandling af sagen kan få betydning

for fordringens eksistens eller omfang, f.eks. fordi behandlingen kan få

betydning for bedømmelsen af gyldigheden af en administrativ afgørelse.

Bestemmelsen omfatter herefter både situationer, hvor ombudsmanden

gennemfører en fuld realitetsbehandling af sagen og afgiver en udtalelse,

og situationer, hvor ombudsmanden afslutter sagen efter ombudsmandslo-

vens § 16.

Bestemmelsen omfatter ligeledes situationer, hvor ombudsmanden afslut-

ter sagen med at oversende den til myndigheden med henvisning til prin-

cippet i ombudsmandslovens § 14 kombineret med ombudsmandslovens §

16, stk. 1.

Derimod omfatter bestemmelsen ikke den situation, hvor betingelserne for

at klage til ombudsmanden ikke er opfyldt. Det kan være tilfældet bl.a.,

hvis klagen er indgivet for sent, jf. ombudsmandslovens § 13, stk. 3, hvis

ombudsmanden ikke er kompetent til at behandle sagen efter ombuds-

mandslovens § 7, eller hvis klageren ikke har udnyttet de administrative

klagemuligheder, jf. ombudsmandslovens § 14.

Bestemmelsen omfatter således alene den situation, hvor der er klaget til

ombudsmanden, og betingelserne herfor er opfyldt. Det forhold, at om-

budsmanden behandler

–

eller kan behandle

–

en sag af egen drift, selvom

den er indgivet for sent, jf. ombudsmandslovens § 13, stk. 3, eller de ad-

ministrative klagemuligheder ikke er udnyttet, jf. ombudsmandslovens § 14,

indebærer ikke, at sagen bliver omfattet af bestemmelsen.

Tillægsfristen på 1 år regnes fra den dag, hvor ombudsmanden har givet

meddelelse om sin afslutning af sagen.

Der udløses ikke en ny tillægsfrist efter bestemmelsen i de tilfælde, hvor en

afsluttet sag på ny indbringes for ombudsmanden. Det gælder også, hvis en

sag, der er afsluttet med henvisning til princippet i ombudsmandslovens §

14 kombineret med ombudsmandslovens § 16, stk. 1, indbringes for om-

budsmanden på ny.

Side 40/45

UDKAST

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2023.

Fra dette tidspunkt vil §§ 1 og 2 kunne anvendes i sager om aktindsigt, uan-

set på hvilket tidspunkt de dokumenter m.v., som begæringen om aktindsigt

vedrører, er oprettet eller indgået til den pågældende forvaltningsmyndig-

hed.

Det forudsættes, at §§ 1 og 2 finder anvendelse på anmodninger om aktind-

sigt, der er indgivet før tidspunktet for lovens ikrafttræden, men som der

ikke inden ikrafttrædelsestidspunktet er truffet afgørelse om. Såfremt en af-

gørelse om aktindsigt er truffet inden lovens ikrafttræden, men først påkla-

ges efter lovens ikrafttræden, skal klagen afgøres efter de (på det tidspunkt)

tidligere gældende regler. Tilsvarende gælder i de tilfælde, hvor en klage

indgives inden lovens ikrafttræden, men endnu ikke er færdigbehandlet ved

lovens ikrafttræden. Klageren vil i det omhandlede tilfælde ved at fremsætte

en ny anmodning efter lovens ikrafttræden kunne få sin ret til aktindsigt be-

dømt efter de nye regler.

Til § 5

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Det foreslås i bestemmelsens

stk. 1,

at §§ 1 og 2 ikke skal gælde for sager

om færøske og grønlandske forhold, men at bestemmelserne ved kongelig

anordning vil kunne sættes i kraft for sådanne sager med de ændringer, som

de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Dette vil dog kun gælde for sa-

ger, der er eller har været under behandling af rigsmyndigheder.

Offentlighedsloven og forvaltningsloven gælder ikke for sager om færøske

eller grønlandske forhold, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

sådanne sager med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold

tilsiger. Dette gælder kun for sager, der er eller har været under behandling

af rigsmyndigheder. Ændringerne af offentlighedsloven og forvaltningslo-

ven vil dermed have samme territoriale gyldighedsområde som hovedlo-

vene.

Det foreslås videre i bestemmelsens

stk. 2,

at § 3 ikke skal gælde for Færø-

erne og Grønland, men at bestemmelsen ved kongelig anordning vil kunne

Side 41/45

UDKAST

sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-

landske forhold tilsiger.

Forældelsesloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kon-

gelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,

som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. Færøerne har med

virkning fra den 1. januar 2010 overtaget formueretten som hjemmestyre-

område. Forældelseslovgivning på Færøerne hører som følge heraf under

hjemmestyreområdet. Ændringen af forældelsesloven skal derfor ikke

gælde

–

eller ved en kongelig anordning kunne sættes i kraft

–

for Færøerne.

Side 42/45

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om offentlighed i forvaltnin-

gen, jf. lovbekendtgørelse nr. 145

af 24. februar 2020, foretages føl-

gende ændringer:

§ 9. ---

§ 9, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter

Stk. 2.

Behandlingen af en anmod- »retsstridigt«: »eller chikanøst«.

ning om aktindsigt efter § 7 kan,

uanset at betingelserne i stk. 1 er

opfyldt, afslås, i det omfang

1) ---

2) anmodningen må antages at

skulle tjene et retsstridigt formål

el.lign.

§ 21. ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

I sager som nævnt i stk. 2

skal der i overensstemmelse med

lovens almindelige regler meddeles

indsigt i oplysninger om den ansat-

tes navn, stilling, uddannelse, ar-

bejdsopgaver, lønmæssige forhold

og tjenesterejser. For så vidt angår

ansatte i chefstillinger, gælder lo-

vens almindelige regler endvidere

for oplysninger om disciplinære re-

aktioner i form af advarsel eller der-

over. Det gælder dog kun for et

tidsrum af 2 år efter, at den endelige

afgørelse er truffet.

§ 21, stk. 3,

indsættes efter 1.

pkt. som nyt punktum:

»Der meddeles dog ikke indsigt i

oplysninger om den ansattes navn,

hvis væsentlige hensyn til den an-

sattes tryghed taler herimod.«

Side 43/45

UDKAST

Gældende formulering

Lovforslaget

§2

I forvaltningsloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 433 af 22. april 2014,

som ændret ved § 2 i lov nr. 503 af

23. maj 2018, foretages følgende

ændringer:

§ 9 a.

En anmodning om aktindsigt

skal angive den sag, hvis doku-

menter den pågældende part øn-

sker at blive gjort bekendt med.

§ 9 a

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Behandlingen af en anmod-

ning om aktindsigt efter § 9 kan,

uanset at betingelserne i stk. 1 er

opfyldt, afslås, i det omfang an-

modningen må antages at skulle

tjene et retsstridigt eller chikanøst

formål el.lign.«

§3

I lov om forældelse af fordringer,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9.

november 2015, som ændret ved

lov nr. 140 af 28. februar 2018, fo-

retages følgende ændring:

Side 44/45

UDKAST

Gældende formulering

§ 21

---

Stk. 2.

Er en sag om fordringens ek-

sistens eller størrelse eller en sag,

som er afgørende herfor, inden for-

ældelsesfristens udløb indbragt for

en administrativ myndighed, ind-

træder forældelse tidligst 1 år efter,

at myndigheden har givet medde-

lelse om sin afgørelse. Dette gæl-

der, uanset om fordringen gøres

gældende af den, der har indbragt

sagen, eller af den anden part, her-

under det offentlige. Indbringes sa-

gen inden for den i loven fastsatte

frist eller i øvrigt inden for rimelig

tid for en højere administrativ myn-

dighed eller for Folketingets Om-

budsmand, regnes fristen på 1 år fra

meddelelsen om denne myndigheds

afgørelse, henholdsvis Ombuds-

mandens udtalelse.

Lovforslaget

§ 21, stk. 2, 3. pkt.,

ændres

»Ombudsmandens udtalelse« til:

»ombudsmandens afslutning af

sagen«.

Side 45/45