REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 316: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om indsamling m.v. (Undtagelse af belønningsbaseret crowdfunding, ændring af Indsamlingsnævnets sammensætning, øgede kontrolmuligheder m.v.), fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 316
Offentligt

UDKAST

Retsudvalget 2021-22

REU Alm.del - Bilag 316

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om indsamling m.v.

(Undtagelse af belønningsbaseret crowdfunding, ændring af Indsamlings-

nævnets sammensætning, øgede kontrolmuligheder m.v.)

§1

I lov om indsamling m.v., jf. lov nr. 511 af 26. maj 2014, som ændret ved §

1 i lov nr. 81 af 30. januar 2019 og lov nr. 105 af 4. februar 2020, foretages

følgende ændringer:

§ 2, stk. 1,

indsættes som

nr. 6:

»6)

Indsamlinger med erhvervsmæssigt formål, når bidragyder får en be-

lønning til gengæld for bidraget (belønningsbaseret crowdfunding).«

§ 3

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Indsamlingsnævnet kan afslå en ansøgning om tilladelse efter stk.

1, hvis forhold ved tidligere indsamlinger giver anledning til at formode, at

loven eller bestemmelser udstedt i medfør af loven ikke vil blive fulgt. Ind-

samlingsnævnet kan desuden tilbagekalde en tilladelse efter stk. 1, hvis Ind-

samlingsnævnet efter tilladelsen er givet, bliver bekendt med forhold, som

kan føre til afslag efter 1. pkt.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 9, stk. 1, 3. pkt.,

affattes således:

»1 af de yderligere medlemmer beskikkes efter indstilling fra Indsam-

lingsorganisationernes Brancheorganisation, 1 medlem beskikkes efter ind-

stilling fra Dansk Erhverv, 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Forbru-

gerrådet Tænk, 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Rigspolitiet, og 1

medlem beskikkes efter indstilling fra Erhvervsministeriet.«

§ 9, stk. 1,

indsættes som

5. pkt.:

»Det medlem, der beskikkes efter indstilling fra Erhvervsministeriet, skal

have særlig viden inden for IT og digital udvikling.«

§ 10, stk. 5,

indsættes som nyt

nr. 1:

»1) hvorvidt en indsamling er omfattet af lovens anvendelsesområde,«

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 316: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om indsamling m.v. (Undtagelse af belønningsbaseret crowdfunding, ændring af Indsamlingsnævnets sammensætning, øgede kontrolmuligheder m.v.), fra justitsministeren

UDKAST

Nr. 1-4 bliver herefter nr. 2-5.

§ 11, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »3« til: »4«.

§ 12

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Indsamlingsnævnet kan endvidere pålægge revisorer, pengeinsti-

tutter m.v. at udlevere oplysninger, når det findes nødvendigt af hensyn til

belysning af en ansøgning, afgørelse eller klage eller gennemførelse af næv-

nets tilsyn efter lovens § 10, stk. 1 og 2.«

Efter § 13 indsættes i

kapitel 5:

»§

13 a.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov skal være an-

lagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.«

§ 15, stk. 1,

affattes således:

»Justitsministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved

indsamlinger og om den kontrol, som skal udøves med anvendelsen af de

indsamlede midler. Justitsministeren fastsætter endvidere regler om, hvor-

dan ansøgning og indsendelse af regnskab skal ske. Justitsministeren fast-

sætter herudover nærmere regler om indhold og dokumentation i forbindelse

med ansøgninger efter §§ 5 og 6.«

10.

§ 16

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Undladelse af at efterkomme pålæg om udlevering af oplysninger

efter § 12, stk. 2, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt

efter den øvrige lovgivning.«

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

§2

I lov nr. 81 af 30. januar 2019 om ændring af lov om indsamling m.v. og lov

om fonde og visse foreninger foretages følgende ændring:

§ 1, nr. 15,

indsættes efter »indgives«: »samt regnskaber skal indsen-

des«.

§ 3, stk. 2,

affattes således:

»§ 1, nr. 15, træder i kraft den 1. januar 2023.«

§3

UDKAST

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Stk. 2.

§ 1, nr. 8, har virkning for afgørelser truffet efter lovens ikrafttræden.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord-

ning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de

grønlandske forhold tilsiger.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Undtagelse af belønningsbaseret crowdfunding

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Afslag på ansøgning om og tilbagekaldelse af tilladelse efter indsam-

lingslovens § 3

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Ændring af Indsamlingsnævnets sammensætning og opgaver

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

2.3.2.1. Indsamlingsnævnets sammensætning

2.3.2.2. Indsamlingsnævnets opgaver

2.3.2.3. Søgsmålsfrist for indbringelse af Indsamlingsnævnets afgørelser for

domstolene

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.3.3.1. Indsamlingsnævnets sammensætning

2.3.3.2. Indsamlingsnævnets opgaver

UDKAST

2.3.3.3. Søgsmålsfrist for indbringelse af Indsamlingsnævnets afgørelser for

domstolene

2.4. Øgede kontrolmuligheder

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser

2.4.2.1. Indhentning af oplysninger hos tredjemand

2.4.2.2. Digital indberetning af regnskaber

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.4.3.1. Indhentning af oplysninger hos tredjemand

2.4.3.2. Digital indberetning af regnskaber

2.5. Afskaffelse af krav om flere ansvarlige og medansvarlige

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Justitsministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Den digitale udvikling ændrer løbende spillereglerne for myndigheder, der

skal navigere på områder, der konstant påvirkes af de nye muligheder, frem-

gangsmåder m.v. På indsamlingsområdet foregår en stor del af indsamlin-

gerne f.eks. nu på internettet. Udviklingen stiller nye krav, herunder i for-

hold til lovens anvendelsesområde og til Indsamlingsnævnets varetagelse af

nævnets opgaver.

På denne baggrund foreslås en række ændringer af lov om indsamling m.v.

(herefter indsamlingsloven), som dels skal tage højde for tilkomsten af en

ny indsamlingsmetode, dels skal understøtte kontrollen på indsamlingsom-

rådet i lyset af den teknologiske udvikling.

Lovforslaget har til formål at gennemføre den nødvendige ændring af ind-

samlingsloven til implementering af medieaftalen for 2022-2025, som rege-

ringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, En-

hedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne blev enige om

i foråret 2022. Aftalen indebærer bl.a., at det skal være lettere for nye me-

dieiværksættere og start-ups at benytte sig af belønningsbaseret crowdfun-

ding, og der lægges således med lovforslaget op til at undtage belønnings-

baseret crowdfunding fra indsamlingslovens anvendelsesområde.

Lovforslaget har desuden til formål at gennemføre en række ændringer, der

skal understøtte kontrollen og tilsynet på indsamlingsområdet.

For det første gives Indsamlingsnævnet mulighed for at meddele afslag på

en ansøgning om en etårig indsamlingstilladelse efter indsamlingslovens §

3, hvis forhold ved tidligere indsamlinger giver anledning til at formode, at

loven eller bestemmelser udstedt i medfør af loven ikke vil blive fulgt. Mu-

ligheden for at meddele afslag skal forhindre, at den samme indsamler gen-

tagne gange overtræder indsamlingsloven. Indsamlingsnævnet vil desuden

kunne tilbagekalde allerede meddelte tilladelser under de samme omstæn-

digheder.

For det andet udvides Indsamlingsnævnets kompetence, så nævnet kan

træffe afgørelse, om en indsamling er omfattet af indsamlingsloven, hvilket

forventes at smidiggøre nævnets sagsbehandling til gavn for borgerne, lige-

som nævnet får mulighed for at fastlægge praksis for lovens anvendelses-

område.

For det tredje ændres Indsamlingsnævnets sammensætning, så nævnet tilfø-

res særlig viden inden for IT og digital udvikling. En meget stor del af ind-

samlingerne sker udelukkende eller næsten udelukkende på internettet,

UDKAST

f.eks. gennem sociale medier, indsamlingsplatforme og streamingtjenester,

og der er behov for at tilpasse nævnets sammensætning, så den afspejler

denne udvikling og tager højde for, at nævnet er sammensat af de rette kom-

petencer på indsamlingsområdet.

For det fjerde lettes Indsamlingsnævnets adgang til og behandling af oplys-

ninger. Det indebærer, at nævnet får mulighed for at pålægge revisorer, pen-

geinstitutter m.v. at udlevere oplysninger, når det er nødvendigt af hensyn

til nævnets sagsbehandling, ligesom det gøres muligt at indføre regler om

obligatorisk brug af en digital løsning til indsendelse af ansøgninger og

regnskaber. Adgangen til oplysninger vil styrke kontrollen og tilsynet med

indsamlingerne i tilfælde, hvor indsamler ikke har evne eller vilje til at op-

lyse sagen tilstrækkeligt, mens muligheden for en øget automatiseret be-

handling af oplysningerne i regnskabet vil kvalificere og understøtte en ri-

sikobaseret efterfølgende manuel kontrol af regnskaberne.

Endelig indeholder lovforslaget en ny bestemmelse om, at søgsmål til prø-

velse af afgørelser efter indsamlingsloven skal være anlagt inden for en 6

måneders frist. Forslaget har til formål at sikre hensynet til, at der efter en

periode ikke kan rejses tvivl om rigtigheden af en afgørelse truffet efter ind-

samlingsloven.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Undtagelse af belønningsbaseret crowdfunding

2.1.1. Gældende ret

Efter indsamlingslovens § 1, stk. 1, finder loven anvendelse på indsamlin-

ger, hvorved forstås enhver form for opfordring til at yde bidrag til et forud

angivet formål.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at begrebet bør fortolkes

udvidende. En opfordring kan således foreligge såvel i mundtlig som i

skriftlig form, og der skal ved vurderingen af, om der er tale om en opfor-

dring til at yde bidrag, lægges vægt på, hvad formålet med opfordringen er,

dvs. om der reelt er tale om en indsamling, jf. Folketingstidende 2013-14,

A, L 142 som fremsat, side 31.

Den brede definition af indsamlingsbegrebet betyder i praksis, at visse for-

mer for crowdfunding omfattes af indsamlingsloven, hvilket indebærer, at

der skal ansøges om

–

og betales for

–

en tilladelse, inden crowdfundingen

kan iværksættes, jf. indsamlingslovens § 3, stk. 1. Det er ligeledes et krav,

at der aflægges regnskab, når crowdfundingen er afsluttet, jf. § 3, stk. 4.

UDKAST

Crowdfunding er en finansieringsform, hvor en række mindre bidrag samlet

kan være med til at finansiere f.eks. opstart af virksomheder eller projekter.

Crowdfunding har i praksis vist sig at være et vigtigt redskab for bl.a. iværk-

sættere og kunstnere, som ønsker et finansielt alternativ til f.eks. at låne

penge i banken.

Der findes flere forskellige former for crowdfunding, men særligt beløn-

ningsbaseret crowdfunding og donationsbaseret crowdfunding er relevante

i relation til indsamlingsloven.

Belønningsbaseret crowdfunding er kendetegnet ved, at bidragyderen får

noget (en belønning) til gengæld for sit bidrag. Der stilles ikke krav til stør-

relse, værdi, karakter eller egenskab af den belønning, som ydes for bidra-

get.

Efter Indsamlingsnævnets praksis er det ved vurderingen af, om en konkret

belønningsbaseret crowdfunding er omfattet af indsamlingsloven afgø-

rende, om der er en vis rimelighed i forholdet mellem betalingen og det, der

ydes til gengæld. Hvis modydelsen er af ringe eller ingen værdi, vil indsam-

lingen som udgangspunkt være omfattet af indsamlingsloven. Hvis der der-

imod er rimelighed i forholdet mellem betalingen og modydelsen, vil beta-

lingen ikke kunne betragtes som et bidrag, og der vil i så fald ikke være tale

om en indsamling.

Donationsbaseret crowdfunding er kendetegnet ved, at bidragyder ikke får

noget til gengæld for sit bidrag. Efter Indsamlingsnævnets praksis vil denne

form for crowdfunding som udgangspunkt være omfattet af indsamlingslo-

ven, forudsat der foreligger en opfordring til at yde bidrag til et forud angivet

formål, og at indsamlingen ikke omfattes af lovens undtagelser i § 2, stk.1.

I indsamlingslovens § 2, stk. 1, opregnes en række former for indsamlinger,

der ikke er omfattet af loven. Bestemmelsen undtager ikke crowdfunding.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

De gældende regler betyder, at bl.a. iværksættere og kunstnere, som ønsker

at benytte sig af belønningsbaseret crowdfunding

–

som er kendetegnet ved,

at bidragyderen får noget (en belønning) til gengæld for sit bidrag

–

kan

blive omfattet af indsamlingsloven, hvis modydelsen ikke vurderes at stå i

rimeligt forhold til bidraget. Det indebærer, som anført under pkt. 2.1, at der

skal ansøges om

–

og betales for

–

en tilladelse, inden crowdfundingen kan

iværksættes. Der skal ligeledes aflægges regnskab, når crowdfundingen er

afsluttet.

UDKAST

Den gældende retsstilling kan virke hæmmende for iværksættere og kunst-

nere, som bliver underlagt de krav, der er forbundet med at skulle indhente

tilladelse, udarbejde regnskab m.v.

Det kan endvidere efter de gældende regler i praksis give anledning til tvivl,

hvornår en modydelse står i rimeligt forhold til bidraget, hvilket komplicerer

brugen af belønningsbaseret crowdfunding yderligere.

Kunstnere og iværksættere, som benytter sig af belønningsbaseret crowd-

funding, kan desuden efter omstændighederne være undergivet anden regu-

lering, herunder forbrugeraftaleloven og markedsføringsloven.

Det fremgår af medieaftalen for 2022-2025, som regeringen (Socialdemo-

kratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie

Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne er blevet enige om, at det skal

være lettere for nye medieiværksættere og start-ups at benytte sig af beløn-

ningsbaseret crowdfunding.

På den baggrund finder Justitsministeriet, at indsamlingsloven bør ændres,

således at belønningsbaseret crowdfunding med et erhvervsmæssigt formål

undtages fra lovens anvendelsesområde.

Justitsministeriet finder endvidere, at donationsbaseret crowdfunding, hvor

der ikke ydes en modydelse for bidraget, fortsat bør være omfattet af ind-

samlingslovens anvendelsesområde. Hvis indsamlingsloven ikke skulle

finde anvendelse ved donationsbaseret crowdfunding, ville enhver kunne

starte en sådan crowdfunding, uden at der ville blive ført kontrol med, at de

donerede penge rent faktisk bruges på det oplyste projekt. En sådan undta-

gelse ville efter Justitsministeriets opfattelse medføre en øget risiko for om-

gåelse af indsamlingslovens regler samt hensynene bag. En donationsbase-

ret crowdfunding må sidestilles med enhver anden indsamling, som omfat-

tes af indsamlingsloven.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at undtagelserne i indsamlingslovens § 2, stk. 1, udvides til

også at omfatte indsamlinger med erhvervsmæssigt formål, når bidragyde-

ren får en belønning til gengæld for sit bidrag.

Det foreslås, at begrebet »belønning« fortolkes udvidende, hvilket indebæ-

rer, at der ikke stilles krav til størrelse, værdi, karakter eller egenskab ved

den belønning, der ydes til gengæld for bidraget. Det indebærer f.eks., at det

betragtes som en belønning, når en podcast stilles til rådighed for brugerne

mod betalinger via abonnementsløsninger til udviklingen af podcasten.

UDKAST

Det foreslås endvidere, at crowdfundingen skal have et erhvervsmæssigt

formål. Om et formål kan siges at være erhvervsmæssigt, vil bero på en kon-

kret vurdering. Ved vurderingen vil det bl.a. være relevant at se på, om ind-

samleren har udsigt til at opnå et økonomisk afkast på baggrund af det, der

samles ind til. Det kan desuden indgå i vurderingen, om indsamleren har

uddannelsesmæssig baggrund eller beskæftigelse, der knytter sig til formå-

let med crowdfundingen. F.eks. vil aktiviteter, som kunstnere foretager sig

for at promovere udviklingen af en ny idé eller kunstværk, være undtaget

indsamlingsloven.

Der lægges ikke med den foreslåede ændring op til at undtage donationsba-

seret crowdfunding fra indsamlingslovens anvendelsesområde. Ved donati-

onsbaseret crowdfunding modtager bidragyderen ikke noget til gengæld for

bidraget, og crowdfundingen må derfor sidestilles med enhver anden ind-

samling.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.2. Afslag på ansøgning om og tilbagekaldelse af tilladelse efter ind-

samlingslovens § 3

2.2.1. Gældende ret

Efter indsamlingslovens § 3, stk. 1, kan en indsamling først iværksættes, når

Indsamlingsnævnet har givet tilladelse til indsamlingen. Ved ansøgning om

tilladelse skal formålet med indsamlingen anføres. Ansøgningen skal desu-

den indeholde en række oplysninger, som er nærmere beskrevet i bekendt-

gørelse nr. 160 af 26. februar 2020 om indsamling m.v. (herefter indsam-

lingsbekendtgørelsen).

Indsamlingsnævnet kan hos en indsamler eller hjælpeorganisation kræve

yderligere oplysninger til belysning af en ansøgning, jf. indsamlingslovens

§ 12.

I forbindelse med indgivelse af en ansøgning om tilladelse til indsamling

skal der betales et beløb på 1.200 kr. (2022-niveau), jf. indsamlingslovens §

14, stk. 1, nr. 1. Beløbet tilbagebetales, hvis ansøgningen ikke imødekom-

mes, jf. stk. 2.

Indsamlingsnævnet foretager herefter en vurdering af, om de formelle be-

tingelser for meddelelse af tilladelse er opfyldt. Hvis betingelserne er op-

fyldt, meddeler Indsamlingsnævnet indsamleren en tilladelse.

UDKAST

Indsamlingsnævnets tilladelse til en indsamling har gyldighed i 1 år, med-

mindre det fremgår af tilladelsen, at den er afgrænset til en kortere periode,

jf. indsamlingslovens § 3, stk. 2.

Indsamlingsloven regulerer ikke adgangen til at tilbagekalde en allerede

meddelt tilladelse til indsamling. Det følger af almindelige forvaltningsret-

lige grundsætninger, at en begunstigende afgørelse, f.eks. en tilladelse til

indsamling, kan tilbagekaldes uden udtrykkelig lovhjemmel. Om der i et

konkret tilfælde er grundlag for tilbagekaldelse til ugunst for afgørelsens

adressat, beror på en afvejning af henholdsvis adressatens berettigede for-

ventninger om, at den oprindelige afgørelse (tilladelse, dispensation m.v.)

står ved magt, og modstående

–

almindeligvis offentlige

–

interesser i at få

afgørelsen tilbagekaldt.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Indsamlingsnævnet giver tilladelse til indsamling for 1 år eller kortere, hvis

det angivne formål er lovligt, og de formelle betingelser, herunder betaling

af gebyr efter lovens § 14, stk. 1, nr. 1, er opfyldt.

Indsamlingsnævnet har imidlertid ikke mulighed for at afslå en ansøgning

om tilladelse i situationer, hvor ansøgeren ved tidligere indsamlinger har

overtrådt indsamlingsloven eller -bekendtgørelsen, f.eks. ved ikke at ind-

sende regnskab eller ved at anvende indsamlede midler i strid med det for-

mål, der er angivet i ansøgningen.

Indsamlere, der gentagne gange er politianmeldt for manglende indsendelse

af regnskab i forbindelse med tidligere indsamlinger, kan derfor opnå ny

indsamlingstilladelse, ligesom en indsamler, der tidligere er blevet politian-

meldt for at have anvendt indsamlede midler i strid med det tilladte indsam-

lingsformål, har mulighed for at få en ny tilladelse til indsamling.

Indsamlingsnævnet bør have mulighed for at meddele afslag på en ansøg-

ning om tilladelse, når forhold vedrørende en tidligere indsamling indikerer,

at indsamlingslovgivningen ikke vil blive overholdt i forbindelse med frem-

tidige indsamlinger.

Indsamlingsnævnet bør tilsvarende have en lovbestemt adgang til at tilba-

gekalde allerede meddelte tilladelser i alle tilfælde, hvor Indsamlingsnævnet

efterfølgende bliver bekendt med sådanne forhold. Det bemærkes i den for-

bindelse, at Indsamlingsnævnet ofte først kan konstatere, at indsamlingslov-

givningen er overtrådt, når regnskabet for den pågældende indsamling mod-

tages op til 6 måneder efter indsamlingens afslutning. Det betyder, at Ind-

samlingsnævnet ikke nødvendigvis vil have kendskab til ansøgeren tidligere

UDKAST

overtrædelser af lovgivningen, når nævnet modtager en ansøgning om tilla-

delse til en ny indsamling fra samme ansøger.

Ændringerne skal samlet set bidrage til, at den samme indsamler

–

eller

kreds af indsamlere

–

ikke gentagne gange overtræder indsamlingslovgiv-

ningen.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Indsamlingsnævnet kan afslå en ansøgning om tilladelse,

hvis forhold ved tidligere indsamlinger giver anledning til at formode, at

loven eller bestemmelser udstedt i medfør af loven ikke vil blive fulgt.

Det foreslås endvidere, at Indsamlingsnævnet kan tilbagekalde en allerede

tildelt tilladelse, når der foreligger sådanne forhold, der vil kunne begrunde

et afslag på en ansøgning om tilladelse.

Det forudsættes i den forbindelse, at indsamlinger, hvis tilladelse er blevet

tilbagekaldt, vil blive fjernet fra Indsamlingsnævnets offentlige tilgængelige

liste over godkendte indsamlinger.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.3. Ændring af Indsamlingsnævnets sammensætning og opgaver

2.3.1. Gældende ret

Indsamlingsnævnets sammensætning og opgaver fremgår af indsamlingslo-

vens kapitel 5 (§§ 9-13) og bekendtgørelse nr. 895 af 18. juli 2014 med se-

nere ændringer om forretningsorden for Indsamlingsnævnet (herefter Ind-

samlingsnævnets forretningsorden).

Indsamlingsnævnet består af en formand, der skal være jurist, og yderligere

fem medlemmer. 2 af medlemmerne beskikkes efter indstilling fra Indsam-

lingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), 1 medlem beskik-

kes efter indstilling fra Dansk Erhverv, 1 medlem beskikkes efter indstilling

fra Forbrugerrådet (nu Forbrugerrådet Tænk), og 1 medlem beskikkes efter

indstilling fra Rigspolitiet, jf. lovens § 9, stk. 1. Det medlem, der beskikkes

efter indstilling fra Rigspolitiet, skal have særlig indsigt i forebyggelse og

bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Medlemmerne og stedfor-

trædere for disse, der udpeges efter samme regler, beskikkes for 4 år. Gen-

beskikkelse kan finde sted, jf. stk. 2.

Indsamlingsnævnet blev oprettet ved indsamlingsloven fra 2014, hvor op-

gaverne på indsamlingsområdet blev overført fra politiet til nævnet. Udval-

get om revision af reglerne om offentlige indsamlinger (herefter udvalget)

UDKAST

fandt det på baggrund af nævnets foreslåede arbejdsopgaver ikke nødven-

digt, at formanden skulle være dommer. Udvalget lagde herudover afgø-

rende vægt på, at indsamlingsorganisationerne selv blev repræsenteret i

nævnet. Udvalget fandt det endvidere af væsentlig betydning, at offentlig-

heden og erhvervslivet blev repræsenteret på lige fod med indsamlingsorga-

nisationerne, idet lovens ordning i høj grad er udtryk for en afvejning af

hensynene til indsamlingsorganisationerne, befolkningen og erhvervslivet.

Endelig fandt udvalget, at nævnet burde have en begrænset størrelse for at

sikre en smidig sagsbehandling og undgå en for dyr drift, jf. betænkning nr.

1532/2012 om indsamlinger, side 112-113.

På baggrund af kritik fra The Financial Action Task Force (herefter FATF)

blev Indsamlingsnævnets sammensætning ændret i 2020, således at nævnet

blev udvidet med et ekstra medlem indstillet af Rigspolitiet. Ændringen blev

gennemført for at styrke nævnets kompetencer og gøre Indsamlingsnævnet

bedre i stand til at varetage opgaven med at identificere mulige tilfælde af

hvidvask eller terrorfinansiering.

Indsamlingsnævnet fører tilsyn og træffer afgørelser i sager om tilladelse til

at foretage indsamlinger, tilladelse til anvendelse af indsamlede midler til

andre formål end angivet i ansøgningen, overtrædelse af god indsamlings-

skik, og ændring af navnet på en indsamling eller angivelse af et andet navn

på den indsamler, der står bag indsamlingen, hvis navnet giver anledning til

forveksling med en eksisterende indsamling, jf. lovens § 10, stk. 5.

De nærmere regler om Indsamlingsnævnets sammensætning og opgaver er

udmøntet i Indsamlingsnævnets forretningsorden, som er fastsat af justits-

ministeren efter forhandling med nævnet i medfør lovens § 13, stk. 2.

Det fremgår af forretningsordenens § 11, stk. 3, at nævnet er beslutnings-

dygtigt, når mindst 3 af dets medlemmer er til stede. Nævnets beslutninger

træffes efter stemmeflertal, og i tilfælde af stemmelighed er formandens

stemme afgørende, jf. forretningsordenens § 11, stk. 4.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

2.3.2.1. Indsamlingsnævnets sammensætning

Den løbende digitale udvikling har medført, at indsamlinger i et stort om-

fang foregår på internettet. Indsamlinger foregår ofte gennem forskellige di-

gitale tjenester som f.eks. sociale medier, indsamlingsplatforme og stre-

amingtjenester.

Den praktiske anvendelse af indsamlingslovgivningen fordrer på den bag-

grund en mere indgående teknologisk forståelse. Anvendelsen af digitale

UDKAST

tjenester til indsamlinger rejser spørgsmål i forhold til f.eks. forståelsen af,

hvordan opfordringen til at yde bidrag fremsættes, af hvem opfordringen

fremsættes, samt hvordan indsamlingen foregår.

Indsamlingsnævnets behandling af sager, der kræver teknologisk indsigt og

forståelse, vil kunne lettes ved tilføjelse af kompetencer på det teknologiske

område, ligesom kompetencerne vil bidrage til kontrollen på området.

På den baggrund finder Justitsministeriet det hensigtsmæssigt at styrke Ind-

samlingsnævnets kompetencer på det teknologiske område.

Indsamlingsnævnet er i dag sammensat ud fra et hensyn til en smidig sags-

behandling i nævnet, og at der skal være en ligelig repræsentation af ind-

samlingsorganisationerne, offentligheden og erhvervslivet henset til, at lo-

vens ordning i høj grad er udtryk for en afvejning af hensynene til indsam-

lingsorganisationerne, befolkningen og erhvervslivet. Der er på nuværende

tidspunkt en ubalance i nævnets sammensætning, idet indsamlingsorganisa-

tionerne er repræsenteret med 2 medlemmer, mens offentligheden og er-

hvervslivet alene er repræsenteret med 1 medlem hver.

Justitsministeriet finder derfor, at der samtidig med styrkelsen af Indsam-

lingsnævnets kompetencer bør skabes en balance i nævnets sammensæt-

ning, der i højere grad tager hensyn til den ligelige repræsentation af de for-

skellige interesser. Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at

et af de medlemmer, der er beskikket efter indstilling fra ISOBRO, i stedet

bør være et medlem, der er beskikket efter indstilling fra Erhvervsministe-

riet, idet det samtidig forudsættes, at medlemmet har særlig viden inden for

IT og teknologi.

2.3.2.2. Indsamlingsnævnets opgaver

Indsamlingsnævnet træffer afgørelser i bl.a. sager om tilladelse til at fore-

tage indsamlinger, men nævnet har ikke kompetence til at træffe afgørelse,

om indsamlinger er omfattet af lovens anvendelsesområde. Indsamlings-

nævnet kan således alene vejlede om lovens anvendelsesområde.

Den generelle retssikkerhed for de borgere, organisationer m.v., som fore-

tager indsamlinger, kan dog styrkes, hvis Indsamlingsnævnet får afgørelses-

kompetence og med heri kan udmønte praksis for lovens anvendelsesom-

råde. På denne måde skabes der mulighed for, at der kan træffes bindende

(civilretlige) afgørelser om lovens anvendelsesområde. Behovet for at fast-

lægge lovens anvendelsesområde gennem straffesager ved domstolene bli-

ver dermed mindsket.

UDKAST

Det er derfor Justitsministeriets vurdering, at Indsamlingsnævnet bør tillæg-

ges kompetence til at træffe afgørelse, om en indsamling er omfattet af lo-

vens anvendelsesområde.

2.3.2.3. Søgsmålsfrist for indbringelse af Indsamlingsnævnets af-

gørelser for domstolene

Indsamlingsloven indeholder ikke i dag en søgsmålsfrist for indbringelse af

afgørelser truffet af Indsamlingsnævnet for domstolene. Det er dog hensigts-

mæssigt, at der efter en vis periode ikke kan rejses tvivl om rigtigheden af

en afgørelse truffet af Indsamlingsnævnet.

Justitsministeriet finder derfor, at der

–

sammen med udvidelsen af Indsam-

lingsnævnets kompetencer til at træffe afgørelser

–

bør indsættes en søgs-

målsfrist i indsamlingsloven. Denne kan passende fastsættes til 6 måneder

efter, at afgørelsen er meddelt. Dette vil være i overensstemmelse med rets-

tilstanden på en række andre områder, f.eks. miljøområdet, planområdet,

byggereguleringen og skatteområdet.

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.3.3.1. Indsamlingsnævnets sammensætning

Det foreslås, at Indsamlingsnævnets sammensætning ændres, så nævnets

medlemmer

–

ud over formanden

–

beskikkes efter indstilling fra henholds-

vis Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, Dansk Erhverv,

Forbrugerrådet Tænk, Rigspolitiet og Erhvervsministeriet. Det medlem, der

beskikkes efter indstilling fra Erhvervsministeriet, skal have særlig viden

inden for IT og digital udvikling.

Det nye medlem skal være sagkyndig inden for digitale udviklinger og ten-

denser, herunder eksempelvis digitale betalingsløsninger og digital valuta,

f.eks. kryptovaluta, samt håndteringen af disse. Medlemmet kan også be-

sidde teknisk indsigt i opbygningen og funktionerne på forskellige typer af

internetplatforme, herunder særligt på sociale medier og streamingtjenester.

Det forudsættes som hidtil, at Indsamlingsnævnets sekretariat sikrer, at der

i sekretariatet er de fornødne faglige kompetencer, således at sekretariatets

kontrol med indsamlinger styrkes, herunder kontrol med, at indsamlede

midler anvendes i overensstemmelse med de angivne (lovlige) formål.

De nærmere regler for Indsamlingsnævnets opgaver, herunder afstemnings-

regler, forudsættes fortsat fastlagt i Indsamlingsnævnets forretningsorden.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, og bemærkningerne hertil.

UDKAST

2.3.3.2. Indsamlingsnævnets opgaver

Det foreslås endvidere at ændre Indsamlingsnævnets opgaver, således at

nævnet fremover kan træffe afgørelse, om en indsamling er omfattet af lo-

vens anvendelsesområde.

Afgørelseskompetencen vil have den effekt, at den pågældende indsamler

forpligtes til at søge en indsamlingstilladelse efter indsamlingsloven, når

Indsamlingsnævnet har truffet afgørelse om, at en indsamling er omfattet af

lovens anvendelsesområde. Hvis indsamleren ikke søger indsamlingstilla-

delsen, eller hvis indsamleren ikke sender de relevante oplysninger med ind-

samlingen, så der ikke kan meddeles en tilladelse, kan Indsamlingsnævnet

anmelde indsamleren til politiet for overtrædelse af indsamlingslovens § 3,

stk. 1, og § 4, stk. 1. Det vil herefter være op til domstolene som led i straf-

fesagen at vurdere, om indsamlingsloven er overtrådt. Det forventes dog, at

indsamlere i vidt omfang vil følge Indsamlingsnævnets afgørelse, og at der

som følge heraf vil være færre straffesager om overtrædelse af indsamlings-

loven.

Forslaget indebærer, at Indsamlingsnævnet vil have mulighed for at fast-

lægge praksis for, hvilke indsamlinger der vurderes at være omfattet af ind-

samlingsloven. Dette står i modsætning til i dag, hvor praksis fastsættes af

domstolene som led i prøvelsen af straffesager. Dette skal ses i sammen-

hæng med den foreslåede regel i lovforslagets § 1, nr. 1, om undtagelse af

belønningsbaseret crowdfunding fra indsamlingsloven, hvor Indsamlings-

nævnet forudsættes at skulle fastsætte kommende praksis.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

2.3.3.3. Søgsmålsfrist for indbringelse af Indsamlingsnævnets af-

gørelser for domstolene

Det foreslås endvidere at indføre en søgsmålsfrist i indsamlingsloven såle-

des, at søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven skal være anlagt senest

6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.

Søgsmålsfristen fastsættes til 6 måneder, da det forventes at give borgere og

virksomheder tilstrækkelig tid til at overveje, hvorvidt der er et ønske om at

indbringe Indsamlingsnævnets afgørelse for domstolene. Søgsmålsfristen

vil gælde for samtlige afgørelser, som Indsamlingsnævnet træffer efter lo-

ven. Den foreslåede søgsmålsfrist skal særligt ses i lyset af, at en indsam-

lingstilladelse efter indsamlingslovens § 3 maksimalt gælder i 1 år.

Søgsmålsfristen beregnes fra tidspunktet, hvor afgørelsen er meddelt den

pågældende borger eller virksomhed.

UDKAST

Indsamlingsnævnet skal oplyse i selve afgørelsen, hvis afgørelsen er omfat-

tet af en søgsmålsfrist, jf. forvaltningslovens § 26. Dette gælder uanset om

afgørelsen meddeles mundtligt eller skriftligt.

Overskridelse af søgsmålsfristen vil som udgangspunkt medføre, at sagen

afvises ved domstolene.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

2.4. Øgede kontrolmuligheder

2.4.1. Gældende ret

Indsamlingsnævnet fører tilsyn med, at indsamlinger foretages i overens-

stemmelse med indsamlingsloven, og nævnet fører en offentligt tilgængelig

fortegnelse over godkendte indsamlinger efter § 3, stk. 1, og de organisati-

oner, der er omfattet af § 4, stk. 1, samt godkendte hus- og gadeindsamlin-

ger, jf. lovens § 10, stk. 1. Indsamlingsnævnet fører tilsyn med, at de ind-

samlede midler er anvendt i overensstemmelse med det formål, der er angi-

vet i ansøgningen, og at formålet er lovligt, jf. stk. 2.

I det omfang Indsamlingsnævnet får mistanke om strafbare forhold, skal

nævnet anmelde forholdet til politiet, jf. § 10, stk. 3. Indsamlingsnævnet skal

desuden omgående underrette Hvidvasksekretariatet, hvis nævnet er vi-

dende om, har mistanke om eller har rimelig grund til at formode, at midler

fra en indsamling har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering

af terrorisme, jf. stk. 4.

Indsamlingsnævnet kan hos en indsamler eller hjælpeorganisation kræve

yderligere oplysninger til belysning af en ansøgning, afgørelse eller klage

eller af, om et forhold giver anledning til nærmere undersøgelse, jf. indsam-

lingslovens § 12. Indsamlingsnævnet kan endvidere, når det anses for nød-

vendigt, indkalde den, der forestår indsamlingen eller dennes repræsentant,

eller andre, der har kendskab til sagen, til at afgive forklaring til et nævns-

møde, jf. Indsamlingsnævnets forretningsorden § 15, stk. 3.

Indsamlingsnævnet kan kræve yderligere oplysninger fra en indsamler eller

en indsamlende organisation i forbindelse med kontrol af et regnskab, jf.

indsamlingsbekendtgørelsens § 8, stk. 6, § 9, stk. 4, og § 10, stk. 5.

Ved lov nr. 81 af 30. januar 2019 om ændring af lov om indsamling m.v. og

lov om fonde og visse foreninger (Indsamlinger blandt juridiske personer,

testamentariske dispositioner m.v.) blev der indført mulighed for, at justits-

ministeren kan fastsætte regler om, at ansøgning om tilladelse til at foretage

UDKAST

indsamling skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som Civil-

styrelsen stiller til rådighed, jf. lovens § 1, nr. 15. Bestemmelsen er ikke sat

i kraft.

Efter bestemmelsen kan justitsministeren fastsætte regler om obligatorisk

brug af digital selvbetjening ved indgivelse af ansøgning om tilladelse til at

foretage indsamling. Reglerne forudsættes at skulle gælde for både fysiske

og juridiske personer, der ansøger om tilladelse til at foretage indsamling,

og forudsættes desuden at gælde enhver form for indsamling. Den digitale

løsning, som skal anvendes, vil skulle stilles til rådighed af Civilstyrelsen.

Bemyndigelsen vil kunne blive udnyttet til at fastsætte nærmere regler for

brugen af den digitale selvbetjening i lighed med, hvad der kendes fra alle-

rede eksisterende ordninger om obligatorisk digital selvbetjening på andre

forvaltningsområder. Som eksempel på sådanne ordninger henvises til lov

nr. 710 af 8. juni 2018 om ændring af retsplejeloven (Vidneudelukkelse for

patentrådgivere, obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om fri pro-

ces m.v.).

Det er forudsat, at der i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen eksempelvis

vil kunne blive fastsat nærmere regler om, at ansøgninger, som ikke indgi-

ves ved digital selvbetjening, afvises af Indsamlingsnævnet, og regler om,

hvornår Indsamlingsnævnet kan dispensere fra kravet om anvendelse af di-

gital selvbetjening.

Det er navnlig forudsat, at reglerne om dispensation vil skulle tage højde for

de situationer, hvor en person som følge af særlige forhold, f.eks. et fysisk

eller psykisk handicap eller manglende it-kompetencer, ikke kan eller må

forventes at kunne anvende en digital selvbetjeningsløsning. Indsamlings-

nævnet vil skulle foretage en konkret vurdering af, om der foreligger så-

danne særlige forhold i hvert enkelt tilfælde, hvor en person anmoder om

dispensation. Indsamlingsnævnet vil i givet fald skulle informere vedkom-

mende om mulighederne for at indgive ansøgningen på anden vis eller om

muligheden for at lade andre ansøge via fuldmagt.

Det er desuden forudsat, at der vil skulle fastsættes regler om, at Indsam-

lingsnævnet i andre ekstraordinære situationer vil kunne beslutte at be-

handle en ansøgning, som ikke er indgivet via den digitale selvbetjening.

Hermed sigtes til situationer, hvor det eksempelvis som følge af omstændig-

hederne ved ansøgningen, herunder beskaffenhed eller omfanget af materi-

alet i ansøgningen, eller Indsamlingsnævnets forhold efter en konkret vur-

dering findes mest hensigtsmæssigt af fravige kravet om digital selvbetje-

ning.

UDKAST

Endelig er det forudsat, at Indsamlingsnævnet i overensstemmelse med reg-

lerne i databeskyttelsesforordningen, som trådte i kraft den 25. maj 2018,

vil være forpligtet til at stille en sikker digital løsning til rådighed.

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser

2.4.2.1. Indhentning af oplysninger hos tredjemand

Den nuværende lovgivning indeholder ikke hjemmel til, at Indsamlingsnæv-

net kan kræve, at andre end indsamleren eller hjælpeorganisationen medde-

ler oplysninger til brug for nævnets sagsbehandling og tilsyn i henhold til

indsamlingsloven.

Med den gældende ordning er der tilfælde

–

særligt i forbindelse med kon-

trollen af regnskaber

–

hvor sagsbehandlingen og tilsynet ikke kan gennem-

føres tilfredsstillende, da der ikke har været mulighed for at indhente oplys-

ninger fra andre end indsamleren eller hjælpeorganisationen selv. Dette er

særligt problematisk, når indsamleren ikke indsender de ønskede oplysnin-

ger, eller hvor der er tvivl om, hvorvidt de indsendte oplysninger er korrekte.

I nogle tilfælde kan hensynet til forbuddet mod selvinkriminering vanske-

liggøre oplysning af en sag.

Efter de gældende regler har Indsamlingsnævnet ikke mulighed for at belyse

en evt. mistanke om en overtrædelse af indsamlingsloven, hvidvask eller

terrorfinansiering, hvis indsamleren ikke ønsker eller evner at bidrage til sa-

gens oplysning. Nævnet er derfor henvist til at politianmelde eller foretage

underretning af Hvidvasksekretariatet. Der er derfor en risiko for, at der sker

unødvendige politianmeldelser eller underretninger af Hvidvasksekretaria-

tet, hvilket er uhensigtsmæssigt for både myndighederne og indsamleren.

Ved indførelsen af en mulighed for at indhente oplysninger ved tredjemand,

vil flere sager kunne blive behandlet mere dybdegående ved Indsamlings-

nævnet, og nogle sager vil kunne blive belyst tilstrækkeligt til, at ugrundet

politianmeldelse eller underretning af Hvidvasksekretariatet vil kunne und-

gås, ligesom de foretagne politianmeldelser og underretninger vil kunne un-

derbygges bedre.

På den baggrund finder Justitsministeriet det hensigtsmæssigt at give Ind-

samlingsnævnet mulighed for at anmode om oplysninger hos tredjemand, så

nævnet på bedre vis kan belyse sager om potentielle lovovertrædelser.

2.4.2.2. Digital indberetning af regnskaber

Muligheden for at fastsætte regler om obligatorisk brug af digital selvbetje-

ning ved indgivelse af ansøgning om tilladelse til at foretage indsamling vil

UDKAST

sikre en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling af ansøgningerne. Det

samme vil kunne opnås ved digital indsendelse af regnskaber.

Indførelse af en digital løsning forventes desuden at medføre, at flere af

regnskaberne vil indeholde de påkrævede oplysninger og derved lette admi-

nistrationen hos Civilstyrelsen, der stiller sekretariatsbetjening til rådighed

for Indsamlingsnævnet. Ligeledes vil indsendelse af regnskaber via en digi-

tal løsning kunne styrke den efterfølgende kontrol med indsamlinger ved at

give mulighed for en øget maskinel behandling af oplysningerne i regnska-

bet, hvilket vil kvalificere og understøtte en risikobaseret manuel kontrol af

regnskaberne.

Indførelse af obligatorisk digital indberetning af regnskaber vil også være i

overensstemmelse med den fælles offentlige digitaliseringsstrategi, som

bl.a. indebærer, at skriftlig kommunikation mellem borgere og det offentlige

som udgangspunkt skal overgå til digital kommunikation.

På den baggrund finder Justitsministeriet, at der bør kunne fastsættes regler

om obligatorisk brug af en digital tjeneste til indberetning af regnskaber.

Justitsministeriet finder endvidere, at bemyndigelsen til at fastsætte regler

om obligatorisk brug af digital selvbetjening ved indgivelse af ansøgninger

–

som ikke er sat i kraft

–

bør videreføres.

Der er ikke ved den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om obli-

gatorisk brug af digital løsning hjemmel til at fravige grundlæggende for-

valtningsretlige regler eller principper om eksempelvis notatpligt, myndig-

hedernes vejledningspligt, pligt til at oplyse en sag tilstrækkeligt, adgang til

partsrepræsentation mv.

Et krav om obligatorisk brug af digital løsning ved indsendelse af regnska-

ber er derimod en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige udgangs-

punkt om, at der er frihed for borgeren til at henvende sig til offentlige myn-

digheder på den måde, som borgeren ønsker, og en sådan ordning antages

derfor at kræve en klar hjemmel.

Efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, skal en forvaltningsmyndighed i fornø-

dent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse

om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Den foreslåede bemyn-

digelse til at fastsætte regler om obligatorisk brug af digital løsning ændrer

ikke denne pligt. Indsamlingsnævnets sekretariat vil således have pligt til at

informere om, at regnskaber skal indsendes til Indsamlingsnævnet på en be-

stemt måde, og til som hidtil i fornødent omfang at yde vejledning og bi-

stand til personer, der retter henvendelse til Indsamlingsnævnets sekretariat

UDKAST

herom. Det vil i den forbindelse påhvile sekretariatet at hjælpe borgere, der

ikke har mulighed for at kommunikere digitalt, herunder vejlede om mulig-

hederne for dispensation.

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.4.3.1. Indhentning af oplysninger hos tredjemand

Det foreslås, at Indsamlingsnævnet kan pålægge revisorer, pengeinstitutter

m.v. at udlevere oplysninger, når det findes nødvendigt af hensyn til belys-

ning af en ansøgning, afgørelse eller klage eller gennemførelse af nævnets

tilsyn efter indsamlingslovens § 10, stk. 1 og 2.

Bestemmelsen omfatter først og fremmest revisorer og pengeinstitutter, men

modtageren af de indsamlede midler, betalingsløsnings- og pengeoverfør-

selsudbydere, indsamlingsplatforme, indsamlerens nuværende eller tidli-

gere samarbejdspartnere og lignende kan også være omfattede. Der er ikke

tale om en udtømmende opregning, idet det i nogle tilfælde kan være nød-

vendigt at indhente oplysninger fra andre tredjemænd.

Det er en betingelse, at det er nødvendigt at indhente oplysninger hos revi-

sorer, pengeinstitutter m.v. Dette indebærer, at indsamler som udgangspunkt

skal anmodes om oplysningerne først

–

medmindre konkrete forhold taler

herimod

–

og at der i øvrigt skal være forhold i sagen, der taler for, at revi-

sorer, pengeinstitutter m.v. involveres. Sådanne forhold kan f.eks. være tid-

ligere overtrædelser af indsamlingsloven begået af indsamler, kritiske eller

undrende henvendelser vedrørende indsamlingen, klager over indsamlin-

gen, begrundet tvivl om de modtagne oplysninger (f.eks. hvis der er modta-

get modstridende oplysninger), eller at de modtagne oplysninger strider mod

andre offentligt tilgængelige oplysninger på indsamlers hjemmeside, sociale

medier m.v.

Bestemmelsen indebærer, at tredjemand er forpligtet til at udlevere oplys-

ningerne til Indsamlingsnævnet, også selvom oplysningerne er tavshedsbe-

lagte efter anden lovgivning.

Det foreslås endvidere, at undladelse af at efterkomme et pålæg om udleve-

ring af oplysninger straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt

efter den øvrige lovgivning.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 og 10, og bemærkningerne hertil.

2.4.3.2. Digital indberetning af regnskaber

UDKAST

Det foreslås endvidere, at justitsministeren skal kunne fastsætte regler om,

at regnskaber skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som Ci-

vilstyrelsen stiller til rådighed (digital selvbetjening).

Reglerne om obligatorisk brug af digital løsning ved indsendelse af regn-

skaber til Indsamlingsnævnet forudsættes at gælde for både fysiske og juri-

diske personer, der er forpligtet til at indsende et regnskab i henhold til ind-

samlingsloven, og forudsættes desuden at gælde enhver form for indsam-

ling.

Den digitale løsning, som skal anvendes til indsendelse af regnskaber, vil

skulle anvises af Civilstyrelsen. Der vil således være mulighed for, at Civil-

styrelsen kan anvise allerede eksisterende digitale løsninger, f.eks. virk.dk,

såvel som udvikle egne digitale løsninger. Det vil endvidere være muligt at

anvise forskellige løsninger til de forskellige typer af regnskaber.

Det forudsættes, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet til at fast-

sætte nærmere regler for brugen af den digitale løsning i lighed med, hvad

der kendes fra allerede eksisterende ordninger om obligatorisk digitale løs-

ninger på andre forvaltningsområder. Som eksempel på sådanne løsninger

henvises til lov nr. 1535 af 19. december 2017 (omskrivning og modernise-

ring af skattekontrolloven, herunder øget digitalisering og brug af digitale

selvbetjeningsløsninger).

Det forudsættes således, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse ek-

sempelvis vil blive fastsat nærmere regler om, at regnskaber, som ikke ind-

gives via den digitale løsning, ikke anses for korrekt indsendt i henhold til

indsamlingsloven, og regler om, hvornår Indsamlingsnævnet kan dispensere

fra kravet om anvendelse af den digitale løsning.

Reglerne om dispensation forudsættes navnlig at skulle tage højde for de

situationer, hvor en person som følge af særlige forhold, f.eks. et fysisk eller

psykisk handicap eller manglende it-kompetencer, ikke kan eller må forven-

tes at kunne anvende en digital løsning. Indsamlingsnævnet vil skulle fore-

tage en konkret vurdering af, om der foreligger sådanne særlige forhold i

hvert enkelt tilfælde, hvor en person anmoder om dispensation. Indsam-

lingsnævnet vil i givet fald skulle informere vedkommende om mulighe-

derne for at indsende regnskabet på anden vis eller om muligheden for at

lade andre indsende regnskabet via fuldmagt.

Det forudsættes desuden, at der vil skulle fastsættes regler om, at Indsam-

lingsnævnet i andre ekstraordinære situationer vil kunne beslutte at accep-

UDKAST

tere et regnskab, som ikke er indgivet via den digitale løsning. Hermed sig-

tes til situationer, hvor det eksempelvis som følge af omstændighederne ved

regnskabet, herunder beskaffenhed eller omfanget af materialet, eller Ind-

samlingsnævnets forhold efter en konkret vurdering findes mest hensigts-

mæssigt af fravige kravet om anvendelse af en digital løsning.

Endelig forudsættes det, at Indsamlingsnævnet i overensstemmelse med

reglerne i databeskyttelsesforordningen, som trådte i kraft den 25. maj 2018,

vil være forpligtet til at anvise en sikker digital løsning.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.5. Afskaffelse af krav om flere ansvarlige og medansvarlige

2.5.1. Gældende ret

Det følger af indsamlingslovens § 15, stk. 1, at justitsministeren fastsætter

nærmere regler om fremgangsmåden ved indsamlinger og om den kontrol,

som skal udøves med anvendelsen af de indsamlede midler. Justitsministe-

ren fastsætter endvidere regler om, hvordan ansøgning og indsendelse af

regnskab skal ske. Justitsministeren fastsætter herudover nærmere regler om

indhold og dokumentation i forbindelse med ansøgninger efter §§ 5 og 6.

Reglerne er fastsat i indsamlingsbekendtgørelsen, hvorefter en indsamling

skal forestås af en juridisk person eller af mindst 3 fysiske personer, hvoraf

mindst en skal være myndig. Når indsamlingen forestås af en juridisk per-

son, skal der angives mindst en myndig person, som skal være medansvarlig

for de forpligtelser, der påhviler arrangøren efter indsamlingsloven og denne

bekendtgørelse, jf. stk. 2. Angivelsen skal indeholde oplysning om perso-

nens navn, adresse og personnummer.

2.5.2. Justitsministeriets overvejelser

Kravet om, at indsamlinger, der ikke forestås af en juridisk person, skal fo-

restås af mindst 3 fysiske personer, har eksisteret siden cirkulære nr. 83 af

23. maj 1934 om offentlige indsamlinger. Da kravet er forudsat i bemærk-

ningerne til indsamlingsloven, forudsætter afskaffelsen en nyaffattelse af

bestemmelsen med nye bemærkninger.

Kravet blev videreført i forbindelse med udarbejdelsen af den gældende ind-

samlingslov ud fra en antagelse om, at risikoen for misbrug mindskes, hvis

indsamlingen forestås af mere end en enkelt person, jf. Folketingstidende

2013-14, A, L 142 som fremsat, side 16.

UDKAST

Over for hensynet til at mindske risikoen for misbrug står dog det forhold,

at kravet kan virke som en barriere for at opnå Indsamlingsnævnets tilla-

delse. Det kan være medvirkende til, at sådanne indsamlinger i et vist om-

fang iværksættes uden Indsamlingsnævnets tilladelse.

Dertil kommer, at udbredelsen af sociale medier, internetbaserede indsam-

lingsplatforme og mobile betalingsløsninger gør det enkelt at indsamle, dele

betalingsoplysninger og udbrede kendskabet til en indsamling, og der kræ-

ves derfor ikke samme fysiske indsats fra indsamleren som tidligere. Det er

således blevet nemmere at starte og drive en indsamling som enkeltperson.

Kravet kan desuden omgås ved, at der indsættes ægtefæller, børn eller lig-

nende som øvrige komitémedlemmer.

På denne baggrund finder Justitsministeriet det hensigtsmæssigt at afskaffe

kravet om, at indsamlinger, der ikke forestås af en juridisk person, skal fo-

restås af mindst 3 fysiske personer. Justitsministeriet har i den forbindelse

afvejet hensynet til at mindske risikoen for misbrug samt kravets evne hertil

over for hensynet til, at det skal være nemt og enkelt at opnå en indsam-

lingstilladelse. Afskaffelsen af kravet forventes også at indebære, at flere

indsamlere vil ansøge om tilladelse og dermed mindske risikoen for, at visse

indsamlere

–

bl.a. pga. kravet

–

forsøger at unddrage sig Indsamlingsnæv-

nets tilsyn og kontrol.

Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at kravet om, at der for ind-

samlinger, der forestås af juridiske personer (selskaber, foreninger m.v.),

skal angives mindst en myndig person, som skal være medansvarlig for de

forpligtelser, der påhviler arrangørerne, bør afskaffes. Dette er begrundet i,

at den medansvarliges ansvar er afledt af den juridiske persons ansvar. Hvis

den juridiske persons ansvar bortfalder, f.eks. hvis den juridiske person op-

hører, bortfalder den medansvarliges ansvar også. Den medansvarlige har

således ikke noget selvstændigt ansvar og kravet, om at der skal angives en

medansvarlig, forekommer derfor overflødigt.

Hertil kommer, at det ofte er en ansat ved den juridiske person, der angives

som den medansvarlige, hvilket vil være uhensigtsmæssigt, hvis den pågæl-

dendes ansættelsesforhold ophører eller ændrer sig.

Justitsministeriet finder derfor, at det er hensigtsmæssigt at afskaffe kravet,

så det bliver klart, at den juridiske person, der forestår indsamlingen, er fuldt

ansvarlig for overholdelsen af lovgivningen.

2.5.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

Det foreslås, at kravet om, at en indsamling skal forestås af en juridisk per-

son eller af mindst 3 fysiske personer, hvoraf mindst en skal være myndig,

afskaffes.

Det forudsættes, at kravet i stedet erstattes med et krav om, at en indsamling

skal forestås af en juridisk person eller af en fysisk person, som er myndig.

Ændringen udmøntes gennem en ændring af indsamlingsbekendtgørelsen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget forventes at medføre begrænsede merudgifter for det offentlige

i forbindelse med fastlæggelse af den nærmere praksis for den foreslåede

undtagelse af belønningsbaseret crowdfunding. Der lægges op til at afholde

lovforslagets økonomiske konsekvenser inden for Justitsministeriets eksi-

sterende økonomiske ramme.

Lovforslaget vurderes i øvrigt at være i overensstemmelse med principperne

for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Med lovforslaget foreslås bl.a., at undtagelserne i indsamlingsloven udvides

til også at omfatte indsamlinger med erhvervsmæssigt formål, når bidrag-

yderen får en belønning til gengæld for sit bidrag (belønningsbaseret crow-

dfunding). Lovforslaget indebærer således, at der ikke i fremtiden skal søges

om tilladelse til iværksættelse af sådanne indsamlinger, aflægges regnskab

m.v. Lovforslaget vurderes på den baggrund at medføre positive økonomi-

ske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Konsekvenserne vur-

deres at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Den foreslåede undtagelse af belønningsbaseret crowdfunding fra indsam-

lingslovens anvendelsesområde vil gøre det nemmere at anvende denne fi-

nansieringsform. Belønningsbaseret crowdfunding kan f.eks. anvendes som

finansieringsform ved udarbejdelsen af nye produkter, og lovforslaget un-

derstøtter dermed realiseringen af nye forretningsmodeller, herunder ved at

skabe bedre muligheder for test og forsøg samt for brug af nye teknologier.

Lovforslaget vurderes derfor at være i overensstemmelse med principperne

for agil erhvervsrettet lovgivning.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

UDKAST

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [dato indsættes] til den [6 uger

senere] været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

m.v.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Alzheimerforeningen,

Amnesty International Danmark, BetterNow, Børnenes Kontor, Børns Vil-

kår, Care Danmark, Caremaker, Center for Podcast, Centralmissionen, Ci-

vilstyrelsen, Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Danish Mus-

lim Aid, Danmarks-samfundet, Danmarks Idrætsforbund (DIF), Dansk

Crowdfunding Forening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk

Folkehjælp, Dansk Industri, Dansk Revisorforening, Dansk Røde Kors,

Dansk Sømands- og Udlandskirker (DSUK), Danske Advokater, Danske

Regioner, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, De

samvirkende menighedsplejer, DGI, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark,

Ejendomsmæglernes Landsorganisation, Erhvervsstyrelsen, Finans Dan-

mark, Finans og Leasing, Finanstilsynet, Folkekirkens Nødhjælp, Forbru-

gerklagenævnet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Offentlige Anklagere,

Forsikring & Pension, Frelsens Hær, FSR

–

danske revisorer, Gigtforenin-

gen, Grænseforeningen, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i

Grønland, Hjerteforeningen, HK-Landsklubben Danmarks Domstole, HK-

Landsklubben for Politiet, Indsamlingsnævnet, Indsamlingsorganisationer-

nes Brancheorganisation ISOBRO, Justitia, Kirkens Korshær, Kommuner-

nes Landsforening (KL), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Københavns

Retshjælp, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landsforenin-

gen Evnesvages vel (Landsforeningen LEV), Landsforeningen for sukker-

syge (Diabetesforeningen), Landsforeningen til kræftens bekæmpelse

(Kræftens Bekæmpelse), Landsorganisationen Red Barnet (Red Barnet),

Læger uden Grænser (MSF), Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam IBIS, Poli-

tiets Efterretningstjeneste (PET), Politiforbundet, Realkreditrådet, Retspoli-

UDKAST

tisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Socialt Udsatte, Scle-

roseforeningen, SOS Børnebyerne, Spillemyndigheden, Syddansk Univer-

sitet (Juridisk Institut), Udlændingestyrelsen, Ældre Sagen, Aarhus Rets-

hjælp, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk

Institut).

Det bemærkes, at lovforslagets § 1, nr. 1 (Undtagelse af belønningsbaseret

crowdfunding), var i høring i perioden fra den 2. juli 2021 til den 13. august

2021.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslaget forventes at medføre

begrænsede merudgifter for det of-

fentlige i forbindelse med fastlæg-

gelse af den nærmere praksis for den

foreslåede undtagelse af belønnings-

baseret crowdfunding. Der lægges op

til at afholde lovforslagets økonomi-

ske konsekvenser inden for Justits-

ministeriets eksisterende økonomi-

ske ramme.

Ingen

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ja, under 4 mio. kr.

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ja, under 4 mio. kr.

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

UDKAST

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej X

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at belønningsbaseret crow-

dfunding bliver undtaget fra indsamlingslovens anvendelsesområde.

Baggrunden for bestemmelsen er, at reglerne i indsamlingsloven om tilla-

delse m.v. kan virke hæmmende for bl.a. iværksætteres og kunstneres mu-

lighed for at finansiere og afprøve projekter ved brug af belønningsbaseret

crowdfunding. Endvidere har de gældende regler i praksis givet anledning

til tvivl om, hvornår en modydelse står i rimeligt forhold til bidraget, hvilket

har komplicereret brugen af belønningsbaseret crowdfunding yderligere.

Med henblik på at løse disse uhensigtsmæssigheder foreslås at indsætte en

ny undtagelsesbestemmelse som

nr. 6

i indsamlingslovens § 2, stk. 1, hvor-

efter loven ikke finder anvendelse på indsamlinger med erhvervsmæssigt

formål, når bidragyder får en belønning til gengæld for bidraget (beløn-

ningsbaseret crowdfunding).

Det er efter den foreslåede bestemmelse en betingelse, at der ydes en beløn-

ning til gengæld for bidraget. Begrebet »belønning« skal fortolkes udvi-

dende, og der stilles derfor ikke i loven krav til størrelse, værdi, karakter

eller egenskab ved den belønning, der ydes som modydelse til bidraget. Den

udvidende fortolkning af begrebet indebærer f.eks., at det betragtes som en

belønning, når en podcast stilles til rådighed for brugerne mod betalinger

via abonnementsløsninger til udviklingen af podcasten.

Det er endvidere en betingelse, at indsamlingen har et erhvervsmæssigt for-

mål. Om et formål kan siges at være erhvervsmæssigt, vil bero på en konkret

vurdering. Ved vurderingen vil det bl.a. være relevant at se på, om indsam-

leren har udsigt til at opnå et økonomisk afkast på baggrund af det, der sam-

les ind til. Det kan desuden indgå i vurderingen, om indsamleren har uddan-

nelsesmæssig baggrund eller beskæftigelse, der knytter sig til formålet med

crowdfundingen. F.eks. vil aktiviteter, som kunstnere foretager sig for at

promovere udviklingen af en ny idé eller kunstværk, være undtaget fra ind-

samlingsloven.

UDKAST

Donationsbaseret crowdfunding omfattes ikke af den foreslåede undtagel-

sesbestemmelse, da denne form for crowdfunding netop er kendetegnet ved,

at der ikke ydes en modydelse til gengæld for bidraget.

Hvis der i et konkret tilfælde er tvivl, om en påtænkt indsamling er omfattet

af undtagelsen, kan man rette henvendelse til Indsamlingsnævnet, der efter

den foreslåede § 10, stk. 5, nr. 1, kan træffe afgørelse om indsamlingslovens

anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af indsamlingslovens § 3, stk. 1, at en indsamling først kan iværk-

sættes, når Indsamlingsnævnet har givet tilladelse til indsamlingen, jf. dog

§ 4, stk. 1. Indsamlingsnævnet foretager i forbindelse med ansøgningen en

kontrol af det oplyste formål med indsamlingen, jf. § 10.

Det foreslås at tilføje et nyt

stk. 2,

således at Indsamlingsnævnet kan afslå

en ansøgning om tilladelse efter stk. 1, hvis forhold ved tidligere indsamlin-

ger giver anledning til at formode, at loven eller bestemmelser udstedt i

medfør af loven ikke vil blive fulgt. Nævnet kan desuden tilbagekalde en

tilladelse, hvis nævnet, efter at tilladelsen er givet, bliver bekendt med for-

hold, som kan føre til afslag efter 1. pkt.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Indsamlingsnævnet fremover kan

afslå en ansøgning om tilladelse, når der på baggrund af forhold ved tidli-

gere indsamlinger er en formodning for, at indsamleren

–

eller indsamlerne

–

ikke vil overholde indsamlingslovgivningen.

Det foreslås endvidere, at Indsamlingsnævnet kan tilbagekalde en allerede

meddelt tilladelse, hvis Indsamlingsnævnet efter meddelelsen af tilladelsen

bliver bekendt med sådanne forhold. For at kunne tilbagekalde en tilladelse

efter forslaget, skal der således foreligge nye faktiske oplysninger, der ikke

forelå på det tidspunkt, hvor tilladelsen blev meddelt.

De forhold, der kan indikere, at indsamleren ikke formodes at ville over-

holde loven eller bestemmelser udstedt i medfør af loven, kan f.eks. være,

indsamleren tidligere ikke har indsendt behørigt regnskab til Indsamlings-

nævnet,

indsamleren gentagende gange ikke efterkommer Indsamlings-

nævnets anmodning om yderligere oplysninger,

indsamleren anvender

midlerne i strid med formålet, eller

indsamleren er dømt for at have fore-

stået indsamlinger uden den fornødne tilladelse eller i øvrigt i strid med lo-

ven.

UDKAST

Det vil efter den foreslåede bestemmelse være en betingelse for afslag eller

tilbagekaldelse, at der er anledning til at formode, at indsamlingslovgivnin-

gen ikke vil blive fulgt i forbindelse med en ny eller igangværende indsam-

ling. En beslutning om at afslå en ansøgning om eller tilbagekalde en alle-

rede meddelt tilladelse forudsætter herudover, at der foretages en konkret

afvejning af hensynet til indsamlerens interesse i at opnå eller opretholde en

tilladelse over for hensynet til at undgå gentagne overtrædelser af indsam-

lingslovgivningen. I hensynsafvejningen vil omfanget og karakteren af den

eller de tidligere overtrædelser skulle indgå. Det vil ikke være enhver tidli-

gere overtrædelse af indsamlingslovgivningen, der vil skabe en formodning

for, at indsamlingsloven eller bestemmelser udstedt i medfør af loven ikke

vil blive fulgt, og dermed for, at der skal meddeles et afslag eller ske tilba-

gekaldelse efter bestemmelsen. Det vil tale for et afslag, at der er sket gen-

tagne overtrædelser af indsamlingslovgivningen

–

også selvom disse er af

mindre karakter. En enkeltstående overtrædelse vil også kunne medføre af-

slag eller tilbagekaldelse, såfremt overtrædelsens karakter taler herfor. Dette

kan f.eks. være tilfældet, hvis indsamleren har anvendt de indsamlede mid-

ler i strid med formålet.

Det forudsættes, at indsamlinger, hvis tilladelse er blevet tilbagekaldt, vil

blive fjernet fra Indsamlingsnævnets offentlig tilgængelige liste over god-

kendte indsamlinger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 og 4

Det følger af indsamlingslovens § 9, stk. 1, at Indsamlingsnævnet består af

en formand, der skal være jurist, og yderligere 5 medlemmer. 2 af medlem-

merne beskikkes efter indstilling fra Indsamlingsorganisationernes Bran-

cheorganisation (ISOBRO), 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Dansk

Erhverv, 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Forbrugerrådet (nu For-

brugerrådet Tænk), og 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Rigspolitiet,

jf. lovens § 9, stk. 1. Medlemmerne og stedfortrædere for disse, der udpeges

efter samme regler, beskikkes for 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted, jf.

stk. 2.

Det foreslås at ændre § 9, stk. 1, således at Indsamlingsnævnets medlemmer

–

ud over formanden

–

beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Indsam-

lingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Dansk Erhverv,

Forbrugerrådet Tænk, Rigspolitiet og Erhvervsministeriet. Det medlem, der

beskikkes efter indstilling fra Erhvervsministeriet, skal have særlig viden

inden for IT og digital udvikling.

UDKAST

De foreslåede ændringer vil medføre, at Indsamlingsnævnet fremover fort-

sat vil bestå af en formand og yderligere 5 medlemmer. ISOBRO vil frem-

over alene indstille et medlem, idet nævnet i stedet vil blive tilføjet kompe-

tencer inden for IT og digital udvikling. Indsamlingsnævnet vil herefter

have bedre forudsætninger for at håndtere problemstillinger relateret til den

digitale udvikling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 og 6

Det følger af indsamlingslovens § 10, stk. 5, nr. 1-4, at Indsamlingsnævnet

træffer afgørelse i sager om tilladelse til at foretage indsamlinger, tilladelse

til anvendelse af indsamlede midler til andre formål end angivet i ansøgnin-

gen, overtrædelse af god indsamlingsskik, og ændring af navnet på en ind-

samling eller angivelse af et andet navn på den indsamler, der står bag ind-

samlingen, hvis navnet giver anledning til forveksling med en eksisterende

indsamling.

Det foreslås at indsætte et nyt

nr. 1

i § 10, stk. 5. Ifølge det foreslåede nr. 1

kan Indsamlingsnævnet træffe afgørelse, om en indsamling er omfattet af

lovens anvendelsesområde.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Indsamlingsnævnet vil kunne

træffe afgørelser om indsamlingslovens anvendelsesområde. Indsamlings-

nævnet vil således kunne træffe afgørelse, om en indsamling er omfattet af

lovens anvendelsesområde, herunder om den pågældende indsamling er om-

fattet af undtagelserne i lovens § 2, stk. 1, nr. 1-5, samt den i lovforslaget

foreslåede undtagelse af belønningsbaseret crowdfunding i § 2, stk. 1, nr. 6,

jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Det vil derfor med den foreslåede ændring være

Indsamlingsnævnet, der i første instans fastlægger, hvorvidt en indsamling

er omfattet af indsamlingsloven. Det vil styrke den generelle retssikkerhed

for de borgere, organisationer m.v., som foretager indsamlinger, at nævnet

får afgørelseskompetence og med afsæt heri kan udmønte praksis om lovens

anvendelsesområde.

Afgørelserne vil kunne indbringes for domstolene, jf. grundlovens § 63, stk.

1. Borgerne vil derved få mulighed for at få prøvet ved domstolene, om den

pågældende indsamling kræver tilladelse.

Vedrørende borgernes mulighed for at indbringe Indsamlingsnævnets afgø-

relser for domstolene henvises også til den foreslåede søgsmålsfrist i lov-

forslagets § 1, nr. 8.

UDKAST

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af indsamlingslovens § 12, at Indsamlingsnævnet hos en indsam-

ler eller hjælpeorganisation kan kræve yderligere oplysninger til belysning

af en ansøgning, afgørelse eller klage eller af, om et forhold giver anledning

til nærmere undersøgelse.

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 2

i § 12. Ifølge den foreslåede bestem-

melse, kan Indsamlingsnævnet kræve oplysninger hos revisorer, pengeinsti-

tutter m.v., når det findes nødvendigt af hensyn til belysning af en ansøg-

ning, afgørelse eller klage eller gennemførelse af nævnets tilsyn efter lovens

§ 10, stk. 1 og 2.

Bestemmelsen omfatter først og fremmest revisorer og pengeinstitutter, men

modtageren af de indsamlede midler, betalingsløsnings- og pengeoverfør-

selsudbydere, indsamlingsplatforme, indsamlerens nuværende eller tidli-

gere samarbejdspartnere og lignende kan også være omfattede. Der er ikke

tale om en udtømmende opregning, idet det i nogle tilfælde kan være nød-

vendigt at indhente oplysninger fra andre tredjemænd.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Indsamlingsnævnet vil få adgang

til at kræve oplysninger hos andre end dem, der forestår indsamlingen. Der

vil således kunne indhentes oplysninger hos revisor, pengeinstitut, modta-

geren af de indsamlede mider og andre, der måtte formodes at have de nød-

vendige oplysninger om indsamlingen.

Det er en betingelse, at indhentningen af oplysninger hos revisorer, penge-

institutter m.v. er nødvendig af hensyn til belysning af en ansøgning, afgø-

relse eller klage eller af, om et forhold giver anledning til nærmere undersø-

gelse. Nødvendighedsbetingelsen indebærer, at indsamler som udgangs-

punkt skal anmodes om oplysningerne først

–

medmindre konkrete forhold

taler imod dette

–

og at der i øvrigt skal være forhold i sagen, der taler for,

at revisorer, pengeinstitutter m.v. involveres. Sådanne forhold kan f.eks.

være tidligere overtrædelser af indsamlingsloven begået af indsamler, kriti-

ske eller undrende henvendelser vedrørende indsamlingen, klager over ind-

samlingen, begrundet tvivl om de modtagne oplysninger (f.eks. hvis der er

modtaget modstridende oplysninger), eller de modtagne oplysninger strider

mod andre offentligt tilgængelige oplysninger på indsamlers hjemmeside,

sociale medier m.v.

UDKAST

Indsamlingsnævnet skal ved indhentelsen af oplysninger iagttage forbuddet

mod selvinkriminering i § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens an-

vendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019. Det følger af bestemmel-

sens stk. 2 bl.a., at hvis der foreligger en konkret mistanke om, at indsamle-

ren har begået en lovovertrædelse, vil Indsamlingsnævnet alene kunne på-

lægge andre end den mistænkte at meddele oplysninger, såfremt oplysnin-

gerne søges tilvejebragt med henblik på andre spørgsmål end fastsættelse af

straf. Det betyder, at nævnet f.eks. kan pålægge tredjemand at meddele op-

lysninger, såfremt oplysningerne søges tilvejebragt til brug for nævnets vur-

dering af, om en tilladelse til indsamling bør meddeles eller tilbagekaldes.

Bestemmelsen pålægger tredjemand en forpligtelse til at udlevere oplysnin-

ger til Indsamlingsnævnet.

Undladelse af at efterkomme et pålæg om udlevering af oplysninger straffes

med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,

jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Der foreslås at indsætte en ny

§ 13 a.

Efter den foreslåede bestemmelse skal

søgsmål til prøvelse af afgørelser efter indsamlingsloven skal være anlagt

inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.

Formålet med søgsmålsfristen er at sikre, at der efter en periode ikke kan

rejses tvivl om rigtigheden af en afgørelse.

Fristen beregnes fra tidspunktet, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende

borger eller virksomhed.

Indsamlingsnævnet skal oplyse i selve afgørelsen, at afgørelsen er omfattet

af en søgsmålsfrist, jf. forvaltningslovens § 26. Dette gælder uanset om af-

gørelsen meddeles mundtligt eller skriftligt.

Overskridelse af søgsmålsfristen vil som udgangspunkt medføre, at sagen

afvises ved domstolene.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

UDKAST

Det følger af indsamlingslovens § 15, stk. 1, at justitsministeren fastsætter

nærmere regler om fremgangsmåden ved indsamlinger og om den kontrol,

som skal udøves med anvendelsen af de indsamlede midler. Justitsministe-

ren fastsætter endvidere regler om, hvordan ansøgning og indsendelse af

regnskab skal ske. Justitsministeren fastsætter herudover nærmere regler om

indhold og dokumentation i forbindelse med ansøgninger efter §§ 5 og 6.

Reglerne er udmøntet i indsamlingsbekendtgørelsen.

Det foreslås, at § 15, stk. 1, nyaffattes med samme ordlyd som den gældende

bestemmelse for at ændre i bemærkningerne. Nyaffattelsen har til formål at

afskaffe kravet om, at en indsamling, der ikke forestås af en juridisk person,

skal forestås af tre personer, samt kravet om, at der skal angives mindst en

myndig person, som skal være medansvarlig for de forpligtelser, der påhvi-

ler arrangøren efter indsamlingsloven og denne bekendtgørelse, når en ind-

samling forestås af en juridisk person, jf. indsamlingsbekendtgørelsens § 1,

stk. 1 og 2.

Med nyaffattelsen er det således forudsat, at der fremover alene vil være

krav om, at en indsamling skal forestås af en juridisk person eller af en fysisk

person, som er myndig.

Det er forudsat, at gældende ret i øvrigt videreføres.

Den er derfor forudsat, at den gældende indsamlingsbekendtgørelse vil blive

videreført, således at denne fortsat indeholder nærmere regler om bl.a. kra-

vene til indsamlinger, herunder således at de krav, der stilles til en indsam-

ling vil afhænge af, hvilken type af indsamling, der er tale om. Det forud-

sættes, at der fortsat i den forbindelse er fastsat lempeligere krav, herunder

regnskabskrav, til indsamlinger, som foretages af organisationer, som er

godkendt af skatteministeren og omfattet af loven efter den foreslåede § 4,

stk. 1.

Der vil fortsat kunne fastsættes regler om krav til regnskab og revision. Der

vil i den forbindelse kunne fastsættes regler om bl.a., at de ansvarlige for

indsamlingen i tilknytning til underskriften af regnskabet skal erklære, at

indsamlingen er foretaget i overensstemmelse med denne lov, herunder at

det tydeligt skal fremgå af revisors påtegning, hvis regnskabet ikke indehol-

der en sådan erklæring. Endvidere forventes der som hidtil fastsat krav om,

at revisor skal afgive erklæring i forhold til dokumentation for overskuddets

anvendelse.

UDKAST

Justitsministeren er ligeledes fortsat bemyndiget til at fastsætte nærmere

regler om indhold og dokumentation i forbindelse med ansøgninger efter §§

5 og 6. Der vil i den forbindelse kunne fastsættes krav til bl.a. ansøgningens

indhold og dokumentation herfor. Desuden vil der kunne fastsættes regler

om husindsamlinger i geografisk afgrænsede områder samt om de særlige

tilfælde, hvor der kan meddeles tilladelse til gadeindsamlinger efter lovens

§ 6, stk. 2.

Herudover forventes reglerne om kravene til indsamlingsanmeldelser, ba-

gatelgrænser, årsregnskaber og årsberetning, offentliggørelse m.v., videre-

ført.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 16, hvorefter undladelse af at efter-

komme pålæg om udlevering af oplysninger efter § 12, stk. 2, straffes med

bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Bestemmelsen vil medføre, at revisorer, pengeinstitutter m.v., der undlader

at efterkomme et pålæg om udlevering af oplysninger efter den foreslåede §

12, stk. 2, straffes med bøde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det følger af § 1, nr. 15, i lov nr. 81 af 30. januar 2019 om ændring af lov

om indsamling m.v. og lov om fonde og visse foreninger (Indsamlinger

blandt juridiske personer, testamentariske dispositioner m.v.), at justitsmi-

nisteren kan fastsætte regler om, at ansøgning om tilladelse til at foretage

indsamling skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som Civil-

styrelsen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Bestemmelsen er dog

ikke sat i kraft.

Det foreslås at udvide bemyndigelsen til at fastsætte regler om obligatorisk

brug af digital selvbetjening til også at omfatte indgivelse af regnskaber.

Justitsministeren vil herefter kunne fastsætte nærmere regler om, at en ind-

samler ved indgivelse af regnskaber skal anvende den digitale løsning, som

Civilstyrelsen stiller til rådighed. Det forudsættes, at der i medfør af den

foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat nærmere regler om, at regnskaber,

som ikke indgives via den digitale løsning afvises af Indsamlingsnævnet, og

UDKAST

regler om, hvornår Indsamlingsnævnet kan dispensere fra kravet om anven-

delse af den digitale løsning. Reglerne om dispensation forudsættes navnlig

at ville skulle tage højde for de situationer, hvor en person som følge af

særlige forhold, f.eks. handicap eller manglende it-kompetencer, ikke kan

eller ikke må forventes at kunne anvende en digital løsning. Indsamlings-

nævnet vil skulle foretage en konkret vurdering af, om der foreligger så-

danne særlige forhold i hvert enkelt tilfælde, hvor en person anmoder om

dispensation.

Det forudsættes derudover, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse

vil blive fastsat regler om, at Indsamlingsnævnet også i andre ekstraordi-

nære situationer vil kunne undlade at afvise et regnskab, der ikke er indgivet

via den digitale løsning, hvis det ud fra en samlet vurdering findes at være

mest hensigtsmæssigt.

Et regnskab, som indgives efter de regler, som udstedes i medfør af den

foreslåede bemyndigelse, vil skulle anses for at være kommet frem, når

regnskabet er tilgængeligt for Indsamlingsnævnet, uanset på hvilket tids-

punkt af døgnet det måtte være.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. januar 2023.

Fra lovens ikrafttræden skal indsamlinger, der er omfattet af den nye undta-

gelsesbestemmelse om belønningsbaseret crowdfunding, ikke længere op-

fylde indsamlingslovens krav, herunder til forudgående tilladelse og regn-

skabsaflæggelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af straffelovens § 3, at hvis

den gældende straffelovgivning på tidspunktet for en handlings pådømmelse

er forskellig fra den, der gjaldt ved handlingens foretagelse, afgøres spørgs-

målet om strafbarhed og straf som udgangspunkt efter den senere lov. Det

følger heraf, at der ikke efter denne lovs ikrafttræden vil kunne idømmes

strafansvar for manglende overholdelse af indsamlingslovens krav i forbin-

delse med belønningsbaseret crowdfunding, uanset at gerningsindholdet i

den relevante bestemmelse i indsamlingsloven blev realiseret forud for

denne lovs ikrafttræden.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovens § 1, nr. 8, alene har virkning for afgørelser

truffet efter lovens ikrafttræden. Søgsmålsfristen vil således ikke gælde for

afgørelser, som Indsamlingsnævnet træffer inden lovens ikrafttræden.

UDKAST

Til § 4

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven

ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med

de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Færøerne har overtaget indsamlingsområdet. Loven skal derfor ikke gælde

eller kunne sættes i kraft for Færøerne.

Lov nr. 287 af 9. juni 1971 om offentlige indsamlinger med senere ændrin-

ger er sat i kraft for Grønland med ændringer ved anordning nr. 99 af 22.

marts 1982 og anordning nr. 275 af 1. maj 1995. Lov om indsamling m.v.

er ikke sat i kraft for Grønland. Det foreslås derfor, at loven ved kongelig

anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Grønland med de

ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om indsamling m.v., jf. lov

nr. 511 af 26. maj 2014, som æn-

dret ved § 1 i lov nr. 81 af 30. ja-

nuar 2019 og lov nr. 105 af 4. fe-

bruar 2020, foretages følgende æn-

dringer:

§ 2.

Loven gælder ikke for føl-

gende:

1-5) ---

§ 2, stk. 1,

indsættes som

nr. 6:

»6)

Indsamlinger med erhvervs-

mæssigt formål, når bidragyder får

en belønning til gengæld for bidra-

get (belønningsbaseret crowdfun-

ding).«

Stk. 2.

---

§ 3.

---

§ 3

indsættes efter stk. 1 som

nyt stykke:

»Stk.

Indsamlingsnævnet kan

afslå en ansøgning om tilladelse ef-

ter stk. 1, hvis forhold ved tidligere

indsamlinger giver anledning til at

formode, at loven eller bestemmel-

ser udstedt i medfør af loven ikke

vil blive fulgt. Indsamlingsnævnet

kan desuden tilbagekalde en tilla-

delse efter stk. 1, hvis Indsamlings-

nævnet efter tilladelsen er givet,

bliver bekendt med forhold, som

kan føre til afslag efter 1. pkt.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

Stk. 2-4.

---

UDKAST

Gældende formulering

§ 9.

Til varetagelse af opgaver efter

denne lov oprettes der et indsam-

lingsnævn bestående af 1 formand

og yderligere 5 medlemmer, som

udpeges af justitsministeren. For-

manden skal være jurist. 2 af de

yderligere medlemmer beskikkes

efter indstilling fra Indsamlingsor-

ganisationernes Brancheorganisa-

tion, 1 medlem beskikkes efter ind-

stilling fra Dansk Erhverv, 1 med-

lem beskikkes efter indstilling fra

Forbrugerrådet Tænk, og 1 medlem

beskikkes efter indstilling fra Rigs-

politiet. Det medlem, der beskikkes

efter indstilling fra Rigspolitiet,

skal have særlig indsigt i forebyg-

gelse og bekæmpelse af hvidvask

og terrorfinansiering.

Lovforslaget

§ 9, stk. 1, 3. pkt.,

ophæves, og i

stedet indsættes:

»1 af de yderligere medlemmer be-

skikkes efter indstilling fra Indsam-

lingsorganisationernes Brancheor-

ganisation, 1 medlem beskikkes ef-

ter indstilling fra Dansk Erhverv, 1

medlem beskikkes efter indstilling

fra Forbrugerrådet Tænk, 1 medlem

beskikkes efter indstilling fra Rigs-

politiet, og 1 medlem beskikkes ef-

ter indstilling fra Erhvervsministe-

riet.«

§ 9, stk. 1,

indsættes som

5. pkt.:

»Det medlem, der beskikkes efter

indstilling fra Erhvervsministeriet,

skal have særlig viden inden for IT

og digital udvikling.«

Stk. 2-4.

---

§ 10.

---

Stk. 2-4.

---

Stk. 5.

Indsamlingsnævnet træffer

afgørelse i sager om

1-4) ---

§ 10, stk. 5,

indsættes som nyt

nr. 1:

»1) hvorvidt en indsamling er

omfattet af lovens anvendelsesom-

råde,«

Nr. 1-4 bliver herefter nr. 2-5.

Stk. 6.

---

UDKAST

Gældende formulering

§ 11.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Hvis Indsamlingsnævnet

træffer afgørelse om, at en indsam-

ler har overtrådt god indsamlings-

skik, jf. § 10, stk. 5, nr. 3, udtaler

nævnet kritik. Indsamlingsnævnet

offentliggør udtalelser af kritik på

nævnets hjemmeside og pålægger

indsamleren snarest muligt at of-

fentliggøre udtalelsen.

Stk. 4.

---

§ 12.

---

Lovforslaget

§ 11, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »3«

til: »4«.

§ 12

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Indsamlingsnævnet kan

endvidere pålægge revisorer, pen-

geinstitutter m.v. at udlevere oplys-

ninger, når det findes nødvendigt af

hensyn til belysning af en ansøg-

ning, afgørelse eller klage eller gen-

nemførelse af nævnets tilsyn efter

lovens § 10, stk. 1 og 2.«

Efter § 13 indsættes i

kapitel 5:

»§

13 a.

Søgsmål til prøvelse af

afgørelser efter denne lov skal være

anlagt inden 6 måneder efter, at af-

gørelsen er meddelt.«

UDKAST

Gældende formulering

§ 15.

Justitsministeren fastsætter

nærmere regler om fremgangsmå-

den ved indsamlinger og om den

kontrol, som skal udøves med an-

vendelsen af de indsamlede midler.

Justitsministeren fastsætter endvi-

dere regler om, hvordan anmeldelse

og indsendelse af regnskab skal

ske. Justitsministeren fastsætter

herudover nærmere regler om ind-

hold og dokumentation i forbin-

delse med ansøgninger efter §§ 5 og

§ 16.

---

Stk. 2.

---

Lovforslaget

§ 15, stk. 1,

affattes således:

»Justitsministeren

fastsætter

nærmere regler om fremgangsmå-

den ved indsamlinger og om den

kontrol, som skal udøves med an-

vendelsen af de indsamlede midler.

Justitsministeren fastsætter endvi-

dere regler om, hvordan anmeldelse

og indsendelse af regnskab skal

ske. Justitsministeren fastsætter

herudover nærmere regler om ind-

hold og dokumentation i forbin-

delse med ansøgninger efter §§ 5 og

6.«

10.

§ 16

indsættes efter stk. 2 som

nyt stykke:

»Stk.

Undladelse af at efter-

komme pålæg om udlevering af op-

lysninger efter § 12, stk. 2, straffes

med bøde, medmindre højere straf

er forskyldt efter den øvrige lovgiv-

ning.«

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

Stk. 3-4.

---

§2

I lov nr. 81 af 30. januar 2019 om

ændring af lov om indsamling m.v.

og lov om fonde og visse foreninger

foretages følgende ændringer:

UDKAST

Gældende formulering

§ 1.

1-14.

---

Lovforslaget

15.

§ 15

indsættes efter stk. 1 som

§ 1, nr. 15,

indsættes efter »ind-

nyt stykke:

gives«: »samt regnskaber skal ind-

»Stk. 2.

Justitsministeren kan sendes«.

endvidere fastsætte regler om, at

ansøgning om tilladelse til at fore-

tage indsamling skal indgives ved

anvendelse af den digitale løsning,

som Civilstyrelsen stiller til rådig-

hed (digital selvbetjening).«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

16.

---

§ 3.

---

Stk. 2.

Justitsministeren fastsætter

tidspunktet for ikrafttrædelsen af §

1, nr. 15.

Stk. 3-4.

---

§ 3, stk. 2,

affattes således:

»§ 1, nr. 15, træder i kraft den 1. ja-

nuar 2023.«