Justitsministeriet
Politikontoret
Dato: 01-07-2022
J. nr.: 2022-098089
Dok.nr.: 2231673
Politiområdet
Juridisk Afdeling
–
Rigspolitiet
Polititorvet 14
1780 København V
Tlf.: 33 14 88 88
Udtalelse til Folketingets Ombudsmand om Politiets Våbenregister og be-
handlingen af sager hos Politiets Administrative Center
Folketingets Ombudsmand har ved brev af 12. maj 2022 rettet henvendelse til Rigs-
politiet med anmodning om en udtalelse vedrørende politiets nye våbenregister og
behandlingen af sager om våben hos Politiets Administrative Center.
Ombudsmanden har bedt Rigspolitiet om en udtalelse, eventuelt efter at have ind-
hentet en udtalelse fra Politiets Administrative Center.
Ombudsmanden har bedt om, at Rigspolitiet sender sin og Politiets Administrative
Centers eventuelle udtalelse til Justitsministeriet, som også anmodes om en udta-
lelse. Ombudsmanden har bedt om, at Justitsministeriet sender udtalelserne til om-
budsmanden.
Ombudsmanden har bl.a. bedt myndighederne om at redegøre nærmere for karak-
teren af de omtalte opstartsvanskeligheder samt fejl og mangler ved det nye våben-
registreringssystem. Ombudsmanden har endvidere bl.a. bedt om, at myndighe-
derne redegør nærmere for deres overvejelser med hensyn til at ibrugtage det nye
system på den angivne baggrund i forhold til at sikre varetagelsen af den admini-
strative forvaltning på våbenområdet, og at myndighederne i udtalelserne redegør
for udviklingen i sagsbehandlingstiderne i de sager, som er forudsat behandlet i det
nye våbenregistreringssystem.
Ombudsmanden har bedt om, at myndighederne i den forbindelse kommer ind på,
hvor mange sager der for tiden afventer behandling i det nye våbenregistreringssy-
stem, og hvor gamle de ældste af disse sager er. Ombudsmanden har endvidere bedt
om oplysning om, hvorvidt der er typer af sager, som for tiden slet ikke behandles.