Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 315
Offentligt
2605838_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. juli 2022
Politikontoret
Emilie Glismand
2022-10-0886
2500118
Vedlagt sendes til orientering Justitsministeriets og Rigspolitiets udtalelse,
der er sendt til Folketingets Ombudsmand den 6. juli 2022, om udfordrin-
gerne med politiets våbenregister og den aktuelle status på udviklingen af
registeret.
Det fremgår bl.a. af udtalelserne, at Rigspolitiet den 1. juli 2022 har oplyst,
at Rigspolitiet i 1. halvår af 2022 har arbejdet intensivt sammen med leve-
randøren for at gøre registeret fuldt funktionsdygtigt hurtigst muligt, og at
arbejdet løbende skrider frem. Rigspolitiet har således etableret en it-task
force, der skal sikre, at der straks i samarbejde med leverandøren kan følges
op på konstaterede fejl og mangler. Endvidere har der været afholdt ugent-
lige møder på partner- og direktørniveau mellem Rigspolitiet og leverandø-
ren for at sikre den nødvendige fremdrift.
Rigspolitiet har endvidere oplyst, at det har været parternes forventning, at
våbenregisteret i hovedsagen er funktionelt ved udgangen af 2. kvartal 2022.
Status ved udgangen af juni 2022 er, at registeret løbende er blevet forbedret
siden ibrugtagningen i januar 2022, men at der fortsat er fejl og mangler ved
registeret, og det er derfor ikke muligt for registeret at understøtte behand-
lingen af våbensager fuldt ud, hvilket dog i vidt omfang kan kompenseres
via ”workarounds”. Den it-mæssige
færdiggørelse af registeret fortsætter så-
ledes også efter 2. kvartal 2022. Der arbejdes på en plan for færdiggørelsen
af registeret mellem Rigspolitiet og leverandøren med sigte på afslutning
den 1. november 2022.
Justitsministeriet finder det utilfredsstillende, at systemet ved udgangen af
2. kvartal 2022 ikke fungerer på den måde, som det var forventningen.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 315: Orientering om Justitsministeriets og Rigspolitiets udtalelse, sendt til Folketingets Ombudsmand den 6/7-22, om udfordringerne med politiets våbenregister og den aktuelle status på udviklingen af registeret, fra justitsministeren
Justitsministeriet har noteret sig, at Rigspolitiet har oplyst, at det samlet set
er Politiets Administrative Centers vurdering, at sagsbehandlingen i de en-
kelte sager gennem de seneste måneder er blevet en anelse lettere, og at den
administrative byrde forbundet med sagsbehandlingen støt, men langsomt
vil blive mindsket over de kommende måneder. Justitsministeriet noterer sig
desuden, at Politiets Administrative Center vurderer, at der gennem de se-
neste uger er afviklet flere sager, end der gennemsnitligt er tilgået centeret.
Datagrundlaget er dog fortsat for mangelfuldt til med sikkerhed at kunne
underbygge vurderingen.
Justitsministeriet har endvidere noteret sig, at Rigspolitiet nu har en ny for-
ventning om, at politiets våbenregister er klar den 1. november 2022, og at
Rigspolitiet vil sende en status på registeret til Justitsministeriet ved udgan-
gen af august 2022. Rigspolitiet har oplyst, at Politiets Administrative Cen-
ter løbende har allokeret medarbejderressourcer til våbenområdet, og der er
over de seneste måneder tilført i alt 35 vikarer/medarbejdere. Der følges
desuden hele tiden op på, om det vil være hensigtsmæssigt at tilføre yderli-
gere personaleressourcer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingsti-
den.
Justitsministeriet vil fortsat følge sagen tæt, og som nævnt finder Justitsmi-
nisteriet det utilfredsstillende, at systemet ved udgangen af 2. kvartal 2022
ikke fungerer som forventet.
I forbindelse med Rigspolitiets status ved udgangen af august 2022 vil
Justitsministeriet anmode Rigspolitiet om at oplyse, om der fortsat ses et
fald i antallet af verserende sager, samt om det fortsat er forventningen, at
registeret er klar 1. november 2022.
Hvis ikke der er et fald i antallet af verserende sager, eller det ikke længere
er forventningen, at systemet er klar 1. november 2022, vil jeg drøfte situa-
tionen og mulige løsningsmodeller med den berørte branche.
Kopi af Justitsministeriets og Rigspolitiets udtalelser til Folketingets Om-
budsmand vedlægges. Jeg har også orienteret branchen om ovenstående.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
/
Thomas Højgaard
Side 2/2