REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 312
Offentligt

Procesbevillingsnævnet

Årsberetning 2021

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Procesbevillingsnævnets årsberetning 2021

Udgivet af:

Procesbevillingsnævnet

St. Kongensgade 1-3, 2. sal

1264 København K

Telefon 33 12 13 20

Hjemmeside:

www.procesbevillingsnaevnet.dk

Trykt af Rosendahls A/S

Fotograf:

Kristian Brasen

Dog er der følgende undtagelser: foto nr. 3 i forord, fotos i afsnit 2.8 og fotos nr. 1 og 2 i

afsnit 5.2 er taget af Procesbevillingsnævnets sekretariat, og foto i afsnit 2.7 er et privat

portrætfotografi.

Procesbevillingsnævnets årsberetninger fra årene 1996 til 2002 er kun i fysisk format.

Årsberetningerne for årene 2003 til 2021 kan tillige findes på nævnets hjemmeside

www.procesbevillingsnaevnet.dk.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Indhold

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

Nævnets virksomhed og opgaver ............................................................... 9

Nævnets opgaver og lovgivning om nævnets virksomhed ................................................10

Nævnets afdeling for appeltilladelser ................................................................................. 11

Nævnets afdeling for appeltilladelser til landsretten vedrørende familierettens

afgørelser .............................................................................................................................. 12

Nævnets afdeling for fri proces ........................................................................................... 13

Nævnets sekretariat ............................................................................................................. 14

2.1

2.2

2.3

2.4

2.4.1

2.4.2

Sagsbehandling ......................................................................................... 15

Forberedelse af nævnsbehandlingen .................................................................................. 16

Nævnsbehandling ................................................................................................................18

Underretning og aktindsigt ................................................................................................ 20

Produktivitet ....................................................................................................................... 22

Ansøgninger om appeltilladelse og klager over afslag på fri proces....................................................................22

Produktivitet pr. medarbejder .............................................................................................................................23

2.5

2.5.1

2.5.2

2.5.3

2.5.4

Sekretariatets sagsbehandling og brugerorientering ....................................................... 24

Sekretariatets sagsbehandling .............................................................................................................................25

Kommunikation om sagsskridt og afgørelser ......................................................................................................26

Kommunikation på nævnets hjemmeside mv. ....................................................................................................26

Brugerorientering .................................................................................................................................................27

2.6

2.7

2.8

Oversigt over højesteretspraksis om anvendelsesområdet for retsplejelovens §

389 a .................................................................................................................................... 28

Procesbevilling i straffesager .............................................................................................. 31

Mød medarbejderne ........................................................................................................... 36

3.1

3.1.1

3.1.2

3.1.3

3.1.4

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser ................. 37

Generelt ............................................................................................................................... 38

Nævnsbehandlede sager i 2021 ............................................................................................................................39

Sagsbehandlingstiden...........................................................................................................................................46

Anmodning om genoptagelse ...............................................................................................................................47

Anmodning om aktindsigt....................................................................................................................................47

3.2

3.2.1

3.2.2

3.2.3

Civile sager .......................................................................................................................... 48

2. instansbevillinger i civile sager (anke) ............................................................................................................ 48

2. instansbevillinger i civile sager (kære) .............................................................................................................50

3. instansbevillinger i civile sager (kære) .............................................................................................................56

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Indhold

3.3

3.3.1

3.3.2

3.3.3

Straffesager ......................................................................................................................... 58

2. instansbevillinger i straffesager .......................................................................................................................58

3. instansbevillinger i straffesager (anke) ............................................................................................................ 61

3. instansbevillinger i straffesager (kære) ............................................................................................................63

4.1

4.2

4.2.1

4.2.2

4.2.3

4.2.4

4.2.5

4.2.6

4.2.7

4.2.8

4.2.9

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for

appeltilladelser ......................................................................................... 65

Generelt ............................................................................................................................... 66

Civile sager .......................................................................................................................... 67

Procesbevillingsnævnets kompetence..................................................................................................................67

Kropsvisitation og celleransagning for varetægtsfængslet person ......................................................................69

Personskadesager ................................................................................................................................................. 71

Skattesager............................................................................................................................................................74

Ansættelsesretlige sager .......................................................................................................................................76

Landsretternes forhåndsafvisninger af ankesager efter § 368 a ......................................................................... 77

Opsættende virkning i ankesager om opholdstilladelse ......................................................................................79

Tvangsauktioner ................................................................................................................................................... 81

Covid-19 ............................................................................................................................................................... 82

4.3

4.3.1

4.3.2

4.3.3

4.3.4

4.3.5

4.3.6

4.3.7

4.3.8

4.3.9

4.3.10

Straffesager ......................................................................................................................... 84

Seksualforbrydelser ............................................................................................................................................. 84

Straffastsættelse ...................................................................................................................................................87

Overtrædelse af tilhold ........................................................................................................................................ 90

Videregivelse af fortrolige oplysninger og tjenestemisbrug ................................................................................92

Udvisning og prøvelse af udvisning .....................................................................................................................94

Covid-19 ................................................................................................................................................................94

Beslaglæggelse af biler ved vanvidskørsel............................................................................................................96

Foranstaltning under efterforskning .................................................................................................................. 98

Personundersøgelser ............................................................................................................................................99

Kommunikation.................................................................................................................................................. 101

5.1

5.1.1

5.1.2

5.1.3

5.1.4

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser

vedrørende familierettens afgørelser ..................................................... 102

Generelt ..............................................................................................................................103

Nævnsbehandlede sager i 2021 .......................................................................................................................... 103

Sagsbehandlingstiden......................................................................................................................................... 104

Anmodning om genoptagelse ............................................................................................................................. 105

Anmodning om aktindsigt.................................................................................................................................. 105

5.2

5.2.1

5.2.2

5.2.3

5.2.4

5.2.5

Omtale af sager, der er afgjort i nævnets afdeling for appeltilladelser til

landsretten vedrørende familierettens afgørelser .......................................................... 106

Indledning .......................................................................................................................................................... 106

Familieretsreformen og etableringen af familieretsnævnet .............................................................................. 106

Status i familieretsnævnet i 2021 ....................................................................................................................... 108

Omtale af nogle sager, som nævnet har behandlet i 2021 ................................................................................. 108

Kommunikation................................................................................................................................................... 111

6.1

6.1.1

6.1.2

6.1.3

6.1.4

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for fri proces .......................... 112

Generelt .............................................................................................................................. 113

Nævnsbehandlede sager i 2021 ...........................................................................................................................114

Sagsbehandlingstiden..........................................................................................................................................115

Anmodning om genoptagelse ..............................................................................................................................116

Anmodning om aktindsigt...................................................................................................................................117

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Indhold

6.2

6.2.1

6.2.2

6.2.3

6.2.4

Fri proces til sager i 1. instans ........................................................................................... 118

Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 325.................................................................................................. 118

Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 328 ................................................................................................. 118

Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 329 ..................................................................................................119

Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 336 ................................................................................................. 120

6.3

6.3.1

6.3.2

6.3.3

6.3.4

Fri proces til appelsager .................................................................................................... 121

Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 325...................................................................................................121

Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 328 ..................................................................................................121

Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 329 ................................................................................................. 122

Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 336 ................................................................................................. 123

6.4

6.5

Klager over Civilstyrelsens afgørelser om aktindsigt ......................................................123

Klager over Civilstyrelsens afgørelser efter retshjælpsloven ..........................................123

7.1

7.2

7.2.1

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for fri proces . 124

Generelt .............................................................................................................................. 125

Økonomiske betingelser for fri proces .............................................................................126

Uvæsentlige sagsomkostninger .......................................................................................................................... 126

7.3

7.3.1

7.3.2

7.3.3

7.3.4

7.3.5

7.3.6

De almindelige betingelser for fri proces ........................................................................ 128

Aktuel procesrisiko ............................................................................................................................................. 128

Rimelig grund og formuleringen af påstande .....................................................................................................131

Sager der udspringer af et strafbart forhold ...................................................................................................... 132

Anke i familieretlige sager .................................................................................................................................. 133

Formodningsreglen ............................................................................................................................................ 134

Sager, der udspringer af ansøgerens erhverv..................................................................................................... 134

7.4

7.5

7.5.1

7.5.2

7.5.3

De særlige betingelser for fri proces ................................................................................. 135

Andre problemstillinger .................................................................................................... 137

Biintervention ..................................................................................................................................................... 137

Inhabilitet ........................................................................................................................................................... 138

Egentligt fejlskøn ................................................................................................................................................ 138

7.6

Kommunikation ................................................................................................................ 140

8.1

8.1.1

8.1.2

Litteratur.................................................................................................. 141

Litteratur om appeltilladelser ...........................................................................................142

Bøger ................................................................................................................................................................... 142

Artikler ................................................................................................................................................................ 143

8.2

8.2.1

8.2.2

Litteratur om fri proces ..................................................................................................... 145

Bøger ................................................................................................................................................................... 145

Artikler ................................................................................................................................................................ 145

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Indhold

Appendix

Retsplejelovens kapitel 1 a. Procesbevillingsnævnet ................................................................................. 146

Bekendtgørelse nr. 294 af 25. marts 2019 om forretningsorden for Procesbevillingsnævnet ................. 147

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse ........................................151

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om fri proces ...................................................................... 162

Lov om retshjælp til indgivelse og førelse af klagesager for internationale klageorganer i henhold

til menneskerettighedskonventioner som ændret ved lov nr. 263 af 16. marts 2016 ............................... 167

Bekendtgørelse nr. 1.840 af 7. december 2020 om fri proces ................................................................... 168

Lovgivning af betydning for nævnets virksomhed .................................................................................... 170

Overblik over reformer og nye regler af betydning for Procesbevillingsnævnets kompetence de

seneste år .................................................................................................................................................... 174

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Forord

Man kan med et glimt i øjet sige, at Procesbevillingsnævnet er verdens bedste proces-

bevillingsnævn. Så vidt vides er det også det eneste af sin art! Procesbevillingsnævnet

er nemlig både organisatorisk og forfatningsmæssigt en unik organisation, som næppe

findes tilsvarende i andre lande.

Procesbevillingsnævnet har i beretningsåret pr. 1. januar 2021 eksisteret i 25 år, og

nævnet er i opgavevolumen vokset betydeligt gennem årene. Fra nævnets etablering i

1996 har nævnets afdeling for appeltilladelser behandlet et stærkt stigende antal

ansøgninger om appeltilladelse til landsretten og til Højesteret i alle typer sager i

retssystemet. Dertil kommer, at Procesbevillingsnævnet siden 2007 med fri

procesereformen og etablering af nævnets afdeling for fri proces desuden behandler

klager over afslag på fri proces. Endelig skete der en yderligere udvidelse af nævnets

opgaver med familieretsreformen pr. 1. april 2019 og etablering af nævnets afdeling for

appeltilladelse til landsretten vedrørende familierettens afgørelser. Med alle disse

opgaver i tre forskellige nævnskonstellationer varetager Procesbevillingsnævnet i dag

en vidtspektret portefølje på samlet mellem ca. 3.500 og 4.000 sager på årsbasis.

Vi har i Procesbevillingsnævnet også i 2021 haft endnu et meget begivenhedsrigt år.

Det er som arbejdsplads enestående og meget spændende, at vi hver eneste dag

bliver præsenteret for både store og små sager inden for alle forekommende

retsområder. Vi har derfor også fingeren på pulsen og er ydmyge over for den vigtige

opgave, det er i hver eneste sag at vurdere, om der er grundlag for at meddele

bevilling. Vi skal således til stadighed sikre, at retssystemets ressourcer bliver anvendt

på de rigtige sager.

I 2021 har nævnets afdeling for appeltilladelser haft en noget højere gennemsnitlig

sagsbehandlingtid end i de foregående år, nemlig på godt 15 uger. Dette kan blandt

andet forklares med en større sagsophobning, der er opstået over de seneste år. I

afdelingen for appeltilladelser vedrørende familierettens afgørelser og afdelingen for fri

proces var der i 2021 til gengæld meget tilfredsstillende gennemsnitlige

sagsbehandlingstider på henholdsvis lidt under 7 uger og godt 8 uger.

Årsberetningen omfatter i lighed med tidligere år en almindelig orientering om nævnets

virksomhed, sammensætning og sagsbehandling i de første to kapitler. De følgende

kapitler indeholder desuden en statistisk del med en række talmæssige opgørelser og

grafiske illustrationer for sagerne i nævnets tre afdelinger i 2021. Dette suppleres af en

omtale af nævnets praksis på udvalgte områder for 2021, der har været behandlet i

nævnets afdelinger. Bagerst i beretningen er der bilag med lovgivning og andre

relevante oplysninger af betydning for Procesbevillingsnævnets virksomhed.

I år har vi krydret beretningen med bl.a. et veloplagt og aktuelt indlæg af professor

Thomas Elholm, medlem i nævnets afdeling for appeltilladelser, med indlægget

”Procesbevilling i straffesager”, kapitel 2, afsnit 2.7. Der er desuden et indlæg ”Mød

medarbejderne” forfattet af specialkonsulent Dorthea Maria Lund og specialkonsulent

Pernille Tinndahn Bøndergaard, kapitel 2, afsnit 2.8.

Vi er nu midt i et nyt travlt og begivenhedsrigt år 2022 med mange vigtige opgaver

foran os og fortsat med et samlet højt sagstal. Vi skal hver dag gøre os umage med

fortsat at sikre, at der bliver givet appeltilladelser og fri proces i de rigtige sager, og at

alle sager bliver behandlet på et kvalitativt højt niveau og afgjort inden for en rimelig tid.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Forord

Ved årsskiftet til 2022 indtrådte højesteretsdommer Lars Apostoli som ny formand i ste-

det for højesteretsdommer Kurt Rasmussen i overensstemmelse med reglerne om be-

skikkelse.

Procesbevillingsnævnet har gennem en årrække afholdt et eller flere årlige såkaldte gå-

hjem møder, hvor vi inviterer eksterne aktører til at komme i Procesbevillingsnævnet og

få en nærmere orientering om udvalgte emner inden for enten fri proces eller appeltilla-

delser. Disse møder satte Covid-19 situationen og nedlukningen af samfundet midlerti-

digt en stopper for i 2020 og 2021. Det er af mange grunde glædeligt, at samfundet for

alvor blev genåbnet uden restriktioner i 2022. Vi har derfor også igen planlagt et gå-

hjem møde, og denne gang bliver det afholdt i Procesbevillingsnævnet i september

2022 med udvalgte civilretlige emner. Vi håber, at der også denne gang kommer

mange interesserede deltagere.

Du kan finde informationer om Procesbevillingsnævnets virksomhed på

www.procesbevillingsnaevnet.dk.

Det omfatter nærmere orientering om nævnets tre

afdelinger, årsberetninger og løbende opdatering med nyheder mv. Vi håber og tror på,

at du som bruger af hjemmesiden nemt finder de oplysninger, som du har brug for.

Vi vil desuden igen i år benytte lejligheden til at takke for gode samarbejdsrelationer til

de eksterne interessenter, advokater og borgere, som hver dag bidrager til, at vi kan

træffe afgørelser på et veloplyst og kvalificeret grundlag.

Vi ønsker god fornøjelse med læsning af beretningen.

Hanne Kjærulff

Sekretariatschef

Lars Apostoli

Formand

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed og opgaver

Nævnets virksomhed

og opgaver

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed og opgaver

1.1

Nævnets opgaver og lovgivning om

nævnets virksomhed

Procesbevillingsnævnet består i dag af tre afdelinger.

Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser behandler ansøgninger om appel-

tilladelse til landsretten og til Højesteret i civile sager og straffesager.

Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser vedrørende familierettens afgørel-

ser behandler ansøgninger om appeltilladelse til landsretten vedrørende familierettens

afgørelser.

Procesbevillingsnævnets afdeling for fri proces behandler klager over Civilstyrelsens

afslag på fri proces og klager over Civilstyrelsens afslag på retshjælp til klagesager ved

internationale klageorganer.

Du kan læse nærmere om Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser i kapi-

tel 3 og 4, om afdelingen for behandling af familierettens afgørelser i kapitel 5 og om af-

delingen for fri proces i kapitel 6 og 7.

Reglerne om Procesbevillingsnævnets virksomhed og opgaver er nærmere reguleret i

retsplejelovens kapitel 1 a og i nævnets forretningsorden. Nævnets kompetence i alle

tre afdelinger er primært reguleret i de relevante afsnit i retsplejeloven.

Procesbevillingsnævnet er både organisatorisk og forfatningsmæssigt en unik organi-

sation, som næppe findes tilsvarende i andre lande. Det fremgår af forarbejderne til lov-

givningen om nævnets virksomhed, at nævnet er uafhængigt af både domstolene og

den offentlige forvaltning, og nævnet er således ikke omfattet af offentlighedsloven, for-

valtningsloven og ombudsmandsloven. Nævnet er dog omfattet af databeskyttelseslov-

givningen. Nævnets afgørelser kan ikke påklages til justitsministeren eller til anden ad-

ministrativ myndighed.

De nærmere regler om appeltilladelser til landsretten og til Højesteret i civile sager og

straffesager er i forskellige afsnit og kapitler i retsplejeloven suppleret af enkelte regler i

særlovgivningen, og reglerne om fri proces mv. er i retsplejelovens kapitel 31 og rets-

hjælpsloven. Den grønlandske retsplejelov indeholder appelbegrænsningsregler (kun)

til Højesteret, og den færøske retsplejelov indeholder appelbegrænsningsregler sva-

rende til den danske retsplejelov.

Retsplejelovens kapitel 1 a om Procesbevillingsnævnet er medtaget som bilag A og

nævnets forretningsorden som bilag B. Som bilag C er desuden medtaget de bestem-

melser i retsplejeloven, der giver hjemmel for meddelelse af appeltilladelser. Som bilag

D er medtaget de bestemmelser i retsplejeloven, der giver hjemmel for meddelelse af

fri proces. Bilag E er lov om retshjælp til indgivelse og førelse af klagesager for interna-

tionale klageorganer i henhold til menneskerettighedskonventioner og retsplejeloven.

Bilag C til E medtager de bestemmelser i lovgivningen, som er gældende på tidspunk-

tet for årsberetningens udarbejdelse i 2022. Bilag F til årsberetningen er bekendtgø-

relse nr. 1.840 af 7. december 2020 om de økonomiske betingelser for fri proces, der

var gældende for 2021. En nærmere omtale af lovgivningen af betydning for nævnets

virksomhed er medtaget som bilag G til årsberetningen, og et overblik over reformer og

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed og opgaver

nye regler af betydning for Procesbevillingsnævnets kompetence de seneste år er med-

taget som bilag H.

Se nærmere om Procesbevillingsnævnets opgaver og lovgivning om nævnets virksom-

hed samt sagsbehandling navnlig Hanne Kjærulff i ”Kommenteret

Retsplejelov”,

10. ud-

gave, 2018, kapitel 1 a, side 53-76, og Hanne Kjærulff og Niels Fenger i bogen ”Appel-

tilladelser”,

1. udgave, 2017.

1.2

Nævnets afdeling for appeltilladelser

Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser består af en højesteretsdommer

(formand), en landsdommer, en byretsdommer, en advokat med møderet for Højesteret

og en professor i retsvidenskab eller en anden jurist med særlig videnskabelig uddan-

nelse.

Beskikkelsen af de 4 førstnævnte medlemmer sker efter indstilling til justitsministeren

fra henholdsvis Højesteret, landsretterne, Den Danske Dommerforening og Advokatrå-

det. Professoren beskikkes uden forudgående indstilling Der bliver desuden beskikket

en eller flere suppleanter for hvert af nævnets medlemmer. Medlemmerne og supplean-

terne bliver beskikket for en periode på to år med mulighed for genbeskikkelse for yder-

ligere to år. De kan desuden kun afsættes efter de regler, der gælder for dommere, det

vil sige af Den Særlige Klageret.

Nævnets afdeling for appeltilladelser bestod i perioden 1. januar – 31. december 2021

af følgende 5 medlemmer:

•

Højesteretsdommer Kurt Rasmussen

Landsdommer Ole Græsbøll Olesen

Byretsdommer Dorit Kring

Advokat Nikolaj Linneballe

Professor Lasse Højlund Christensen

Suppleanter:

•

Højesteretsdommer Lars Apostoli

Landsdommer Karen Hald

Landsdommer Lis Frost

Byretsdommer Charlotte Bliss Elmquist

Byretsdommer Rasmus Damm

Advokat Asger Bagge-Jørgensen

Advokat Anne Almose Røpke

Professor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen

Professor Thomas Elholm

Med virkning fra 1. januar 2021 vil advokatmedlemmet ved afgørelse af en ansøgning

om appeltilladelse i en sag fra Færøerne være en færøsk advokat, som er følgende:

•

Òla Jàkup Kristoffersen (medlem)

•

Petur Even Djurhuus (suppleant)

•

Annfinn V. Hansen (suppleant)

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed og opgaver

Der er sket en delvis udskiftning pr. 1. januar 2022, hvor højesteretsdommer Lars Apo-

stoli er indtrådt som ny formand i stedet for højesteretsdommer Kurt Rasmussen, og at

højesteretsdommer Kristian Korfits Nielsen er ny suppleant, professor Thomas Elholm,

der tidligere var suppleant, er indtrådt som nyt medlem, og professor Kim Sommer Jen-

sen og professor Clement Salung Petersen er nye suppleanter.

Sammensætningen af nævnets afdeling for appeltilladelser er pr. 1. januar 2022 heref-

ter følgende:

•

Højesteretsdommer Lars Apostoli

Landsdommer Ole Græsbøll Olesen

Byretsdommer Dorit Kring

Advokat Nikolaj Linneballe

Professor Thomas Elholm

Suppleanter:

•

Højesteretsdommer Kristian Korfits Nielsen

Landsdommer Karen Hald

Landsdommer Lis Frost

Byretsdommer Charlotte Bliss Elmquist

Byretsdommer Rasmus Damm

Advokat Asger Bagge-Jørgensen

Advokat Anne Almose Røpke

Professor Kim Sommer Jensen

Professor Clement Salung Petersen

1.3

Nævnets afdeling for appeltilladelser til

landsretten vedrørende familierettens

afgørelser

Procesbevillingsnævnets nye afdeling for appeltilladelser til landsretten vedrørende fa-

milierettens afgørelser består af en landsdommer (afdelingsformand), en byretsdommer

og en advokat. Beskikkelsen af de 3 medlemmer sker efter indstilling til justitsministe-

ren fra henholdsvis landsretterne, Den Danske Dommerforening og Advokatrådet. Der

bliver desuden beskikket en eller flere suppleanter for hvert af nævnets medlemmer.

Medlemmerne og suppleanterne bliver beskikket for en periode på to år med mulighed

for genbeskikkelse for yderligere to år. De kan desuden kun afsættes efter de regler,

der er gældende for dommere, det vil sige af Den Særlige Klageret.

Nævnets afdeling for appeltilladelser til landsretten vedrørende familierettens afgørel-

ser bestod i perioden den 1. januar – 31. december 2021 af følgende 3 medlemmer:

•

Landsdommer Julie Skat Rørdam (afdelingsformand)

•

Byretsdommer Henriette Sartvin

•

Advokat Susan Sørensen

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed og opgaver

Suppleanter:

•

Landsdommer Jon Esben Hvam

•

Byretsdommer Jeanett Bukhave

•

Advokat Karen Wung-Sung

1.4

Nævnets afdeling for fri proces

Procesbevillingsnævnets afdeling for fri proces består af en landsdommer (afdelingsfor-

mand), en byretsdommer og en advokat. Beskikkelsen af de 3 medlemmer sker efter

indstilling til justitsministeren fra henholdsvis landsretterne, Den Danske Dommerfor-

ening og Advokatrådet. Der bliver desuden beskikket en eller flere suppleanter for hvert

af nævnets medlemmer. Medlemmerne og suppleanterne bliver beskikket for en peri-

ode på to år med mulighed for genbeskikkelse for yderligere to år. De kan desuden kun

afsættes efter de regler, der er gældende for dommere, det vil sige af Den Særlige Kla-

geret.

Nævnets afdeling for fri proces bestod i perioden 1. januar – 30. juni 2021 af følgende 3

medlemmer:

•

Landsdommer Alex Puggaard (afdelingsformand)

•

Byretsdommer Mette Bytofte

•

Advokat Mads Krøger Pramming

Suppleanter:

•

Landsdommer Hans-Jørgen Nymark Beck

•

Byretsdommer Søren Hafstrøm

•

Advokat Allan Sørensen

Landsdommer Hans-Jørgen Nymark Beck er ophørt sit hverv som suppleant ved udlø-

bet af den 2-årige beskikkelsesperiode med udgangen af juni 2021, og landsdommer

Annette Dellgren blev med virkning fra 1. juli 2021 ny suppleant.

Sammensætningen af nævnets afdeling for fri proces er efter denne ændring pr. 1. juli-

31. december 2021 herefter følgende:

•

Landsdommer Alex Puggaard (afdelingsformand)

•

Byretsdommer Mette Bytofte

•

Advokat Mads Krøger Pramming

Suppleanter:

•

Landsdommer Annette Dellgren

•

Byretsdommer Søren Hafstrøm

•

Advokat Allan Sørensen

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed og opgaver

1.5

Nævnets sekretariat

Til Procesbevillingsnævnet er knyttet et sekretariat, der forestår alle sagers forbere-

delse. Sekretariatet varetager alle opgaver forbundet med alle sagers behandling så

som de indledende sagsskridt, udarbejdelse af interne notater, der indeholder en gen-

nemgang af sagens faktum, alle relevante juridiske forhold for bedømmelse af sagen,

de retlige overvejelser og en indstilling til nævnet om afgørelse, ligesom sekretariatet

sørger for at udforme og sende afgørelse i sagerne. Sekretariatet varetager desuden

øvrige generelle sager og administrative opgaver forbundet med nævnets virksomhed.

Årsværksforbruget i Procesbevillingsnævnets sekretariat var i 2021 på 27,7 årsværk.

Der er i sekretariatet pr. juni 2022 følgende ansatte:

•

Sekretariatschef Hanne Kjærulff

•

Souschef Christian Sivert Brogaard

•

Chefkonsulent Anne Kirstine Gørtz

•

Chefkonsulent Mads Pedersen (orlov)

•

Chefkonsulent (kst.) Celia Bautista Schneider

•

Specialkonsulent Agnethe Kirstine Kerrn-Jespersen (orlov)

Specialkonsulent Signe Olivia Lading

Specialkonsulent Nichlas Madsen

Specialkonsulent Pernille Tinndahn-Nielsen

Specialkonsulent Lars Lynge Dahlgaard

Specialkonsulent Dorthea Maria Lund

Fuldmægtig Caroline Køber

Fuldmægtig Rasmus Møller Axelsen

Fuldmægtig Jeanette Janni Nielsen

Fuldmægtig Tobias Christian Fink-Jensen

Fuldmægtig Mette Abkjær Jensen

Fuldmægtig Bjørg Boye Gudbrand

Fuldmægtig Amalie Hartz Reenberg

Fuldmægtig Katrine Ramhøj

Fuldmægtig Louise Boie Tange

Fuldmægtig Jacob Pedersen

Fuldmægtig Michael Jørgensen

Fuldmægtig Gitte

Damkjær Andersen

Kontorfuldmægtig Karin Kofoed Næsager

Kontorfuldmægtig Pia Jørgensen

Kontorfuldmægtig Anja Rosenkrants Clausen

Kontorfuldmægtig Mikala Elverdal

Kontorfuldmægtig Julie Risom Laursen

Kontorfuldmægtig Marjun Fordyce Sigurskjold

Kontorfuldmægtig Peter Emil Nielsen

Kontor- og servicemedarbejder Frederik Thorenfeldt Poulsen

•

Studentermedhjælper Emma Elisabet Danker Blanford

•

Studentermedhjælper Sara Linnéa Søe Sandell

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed og opgaver

Sagsbehandling

2. Sagsbehandling

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

2.1

Forberedelse af nævnsbehandlingen

Reglerne om Procesbevillingsnævnets sagsbehandling kan du se i retsplejelovens ka-

pitel 1 a og i nævnets forretningsorden. Det fremgår af retsplejelovens § 25, at nævnet

selv fastsætter sin forretningsorden.

Nævnets forretningsorden er senest ændret med virkning fra 1. april 2019 ved bekendt-

gørelse nr. 294 af 25. marts 2019. Ændringerne består navnlig i konsekvensændringer

som følge af ny lovgivning om familieretsreformen og de ændringer i bl.a. retsplejelo-

vens kapitel 1 a, det har medført for Procesbevillingsnævnets virksomhed både med

etablering af nævnets afdeling for appeltilladelser vedrørende familierettens afgørelser

med virkning fra 1. april 2019 og i øvrigt også en ændring af retsplejelovens § 25, stk.

2, af betydning særligt for nævnets afdeling for appeltilladelser.

Efter § 2 i forretningsordenen drager nævnets formand og afdelingsformænd omsorg

for sagernes forberedelse med bistand fra nævnets sekretariat. En ansøgning om ap-

peltilladelse og klage over afslag på fri proces skal efter forretningsordenens § 3 være

skriftlig og angive de grunde, som ansøgeren eller klageren vil påberåbe sig. Henven-

delsen skal ledsages af kopi af den eller de afgørelser, som er truffet vedrørende sa-

gen, samt kopi af dokumenter, der i øvrigt er af betydning for sagens afgørelse.

En ansøger eller en klager kan anvende blanketter til ansøgning om appeltilladelse og

klage over afslag på fri proces. Du kan finde blanketter med vejledning på Procesbevil-

lingsnævnets hjemmeside

www.procesbevillingsnaevnet.dk.

Beregning af ansøgnings- eller klagefristen sker i overensstemmelse med retsplejelo-

vens regler om anke- og kærefrister, jf. forretningsordenens § 3, stk. 4. Nævnet kan i

en sag om appeltilladelse se bort fra en fristoverskridelse, hvis retsplejelovens betingel-

ser herfor er opfyldt. Ved en klage over afslag på fri proces kan nævnet se bort fra en

fristoverskridelse, hvis denne er undskyldelig.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Sagsbehandling

En ansøgning eller klage kan sendes til Procesbevillingsnævnet enten med digital post

eller almindelig post, og hvis henvendelsen bliver sendt digitalt, er det derfor ikke nød-

vendigt tillige at sende med almindelig post.

Hvis ansøgningen eller klagen bliver sendt med digital post den dag, hvor fristen udlø-

ber, er den efter § 3, stk. 4, rettidig, hvis henvendelsen er modtaget i nævnet inden ud-

gangen af døgnet, også selv om fristens sidste dag er en lørdag, søndag, helligdag el-

ler anden lukkedag. Hvis henvendelsen derimod bliver sendt med almindelig post eller

bliver overbragt, er den alene rettidig, hvis den bliver modtaget i nævnet inden kontor-

tids ophør kl. 15, og hvis fristens sidste dag falder på en lørdag, søndag, helligdag eller

anden lukkedag, så skal henvendelsen i disse tilfælde være modtaget den forudgående

hverdag inden kontortids ophør kl. 15.

I sager vedrørende appeltilladelse underretter sekretariatet efter forretningsordenens §

4, stk. 1 og 2, 1. pkt., ansøgeren og modparten i sagen om modtagelsen af ansøgnin-

gen. Er anklagemyndigheden modpart, sker underretning i overensstemmelse med

skriftlige retningslinjer aftalt mellem Procesbevillingsnævnet og anklagemyndigheden,

jf. § 4, stk. 2, 2. pkt.

I sager vedrørende fri proces underretter sekretariatet efter § 4, stk. 1, klager om mod-

tagelsen af klagen.

I sager vedrørende appeltilladelse og sager vedrørende fri proces sker der herudover

underretning af den registrerede i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelses-

forordningens artikel 12-14, jf. dog databeskyttelseslovens §§ 22 og 23.

Der bliver desuden taget stilling til, i hvilke tilfælde en modpart skal anmodes om at

fremkomme med eventuelle bemærkninger inden en nærmere angivet frist.

Alle ansøgninger og klager visiteres af sekretariatschefen eller dennes stedfortræder så

vidt muligt samme dag, som de bliver modtaget. Ved ansøgninger om appeltilladelse

tilstræber sekretariatet i umiddelbar forlængelse af modtagelsen at gøre ansøgerne op-

mærksom på en eventuel mulighed for at appellere direkte i tilfælde, hvor dette er mu-

ligt, eller hvor det dog er tvivlsomt, om Procesbevillingsnævnets tilladelse er nødvendig.

Der bliver konkret taget stilling til, om en modpart skal anmodes om at fremkomme med

eventuelle bemærkninger inden en nærmere angivet frist.

Formanden eller afdelingsformanden – i praksis sekretariatschefen – afgør efter forret-

ningsordenens § 5, stk. 1, om akterne fra den forudgående behandling af sagen skal

indhentes.

Nævnsbehandlingen i nævnets tre afdelinger er gratis for ansøgeren eller klageren, og

hverken disse eller modparten kan blive pålagt sagsomkostninger i anledning af

nævnsbehandlingen.

Du kan – udover de årlige årsberetninger og relevant litteratur – læse mere om Proces-

bevillingsnævnets virksomhed på nævnets hjemmeside. Hjemmesiden bliver løbende

opdateret med nyheder om afgørelser og anden relevant kommunikation om nævnets

virksomhed. Du kan også finde ofte forekommende

spørgsmål & svar

for nævnets af-

delinger. Hjemmesiden indeholder desuden blanketter med vejledninger, som kan an-

vendes ved indgivelse af enten ansøgning om appeltilladelse eller klage over afslag på

fri proces. Du kan også orientere dig om nævnets virksomhed på LinkedIn.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Sagsbehandling

2.2

Nævnsbehandling

Procesbevillingsnævnets afgørelser træffes efter forretningsordenens § 6 ved møder,

der almindeligvis afholdes en gang om ugen. Nævnets behandling sker på grundlag af

notater udarbejdet af sekretariatet for hver enkelt sag. Sagerne til behandling på mødet

udsendes til medlemmerne 1-2 uger før nævnsmødet. Hastende sager kan dog udsen-

des med kortere frist.

Nævnets møder er ikke offentlige, og sagens parter har ikke adgang til møderne, jf. for-

retningsordenens § 7, stk. 1 og 2.

I nævnets enkelte afdelinger deltager samtlige nævnsmedlemmer i møderne, det vil

sige 5 medlemmer i afdelingen for appeltilladelser, 3 medlemmer i afdelingen for fami-

lierettens afgørelser og 3 medlemmer i afdelingen for fri proces. I tilfælde af et medlems

forfald indkaldes om muligt medlemmets suppleant. Har et eller flere medlemmer og

disses suppleanter forfald, kan nævnet træffe beslutning, hvis henholdsvis 3 medlem-

mer i afdelingen for appeltilladelser, 2 medlemmer i afdelingen for familierettens afgø-

relser og 2 medlemmer i afdelingen for fri proces er til stede, jf. forretningsordenens §

11, stk. 1, og § 14, stk. 1, og § 16, stk. 1.

Beslutninger træffes af nævnet ved almindelig stemmeflerhed, jf. forretningsordenens §

11, stk. 2, § 14, stk. 2, og § 16, stk. 2. I afdelingen for appeltilladelser er formandens

stemme afgørende i tilfælde af stemmelighed. I afdelingen for appeltilladelser til lands-

retten vedrørende familierettens afgørelser og i afdelingen for fri proces kræves enig-

hed, hvis afgørelsen alene træffes af 2 medlemmer.

Nævnets afdeling for appeltilladelser har fra nævnets start i 1996 til 2016 ikke benyttet

den i retsplejelovens § 25, stk. 2, givne adgang til at afgøre sagerne med 3 medlemmer

bestående efter den daværende bestemmelse af en dommer, en advokat og en univer-

sitetslærer. Nævnet har imidlertid fra og med 2017 i medfør af § 25, stk. 2, og forret-

ningsordenens § 12 – efter nærmere skriftlige retningslinjer i særlige grupper af tilfælde

– besluttet at afholde enkelte nævnsmøder med deltagelse af 3 nævnsmedlemmer.

Der er med virkning fra 1. april 2019 lavet en ændring af § 25, stk. 2, hvorefter bestem-

melsen om sammensætning af de tre medlemmer nu angiver en landsdommer, en by-

retsdommer og en advokat, og desuden omfatter kompetencen alene ansøgninger om

appeltilladelser til landsretten. Der er en nærmere regulering i § 12 i den seneste forret-

ningsorden, der trådte i kraft 1. april 2019.

Nævnets afdeling for appeltilladelser har besluttet, at følgende sager om appeltilladelse

til landsretten kan behandles på 3-mandsmøder:

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Sagsbehandling

Tabel 2.1 Sagskategorier der kan behandles på 3-mandsmøder i afdelingen for

appeltilladelser

Kategori

Civile sager

Ankesager (max 20.000 kr.)

Tvangsanbringelse mv.

Delafgørelser (anke og kære)

Undervejsafgørelser (kære)

Retsplejelovens § 368

Servicelovens § 171

Retsplejelovens § 253, stk. 4, 2.

pkt.

Retsplejelovens § 389 a

Dog ikke sager om henvisning til

landsretten

Bestemmelse

Undtagelse

Afgørelser om udlæg (max 20.000 Retsplejelovens § 584

kr.)

Fritagelse for sagsportalen

Sø- og Handelsrettens kendelser

og beslutninger

Retsplejelovens § 148 a

Retsplejelovens § 392 a

Straffesager

Alle straffesager (bøde max 6.000

kr. eller max 20 dagbøder mv.)

Retsplejelovens § 903

Dog ikke ansøgninger fra

anklagemyndigheden (til skade for

den tiltalte)

Nævnets afdeling for appeltilladelser har besluttet følgende skriftlige retningslinjer for

behandlingen af sager på 3-mandsmøder:

•

Nævnet er ved 3-mandsmøder beslutningsdygtigt, hvis to medlemmer/suppleanter

voterer mundtligt, og der foreligger et skriftligt votum fra yderligere et medlem/sup-

pleant.

•

Når blot ét af de deltagende medlemmer/suppleanter anmoder om det, skal sagen i

stedet behandles på et 5-mandsmøde, jf. forretningsordenens § 12.

Med hjemmel i retsplejelovens § 25, stk. 2, er det i forretningsordenens § 8 fastsat, at

formanden og afdelingsformanden i de 3 afdelinger uden forelæggelse for nævnet kan

tage stilling til behandlingen af henvendelser, som falder uden for nævnets kompe-

tence. Denne kompetence er i praksis delegeret til sekretariatet.

Formanden og afdelingsformanden kan herudover i særlige grupper af tilfælde i hen-

hold til skriftlige retningslinjer, fastsat af nævnet ved enstemmig beslutning, træffe afgø-

relse på nævnets vegne uden forelæggelse for nævnet.

Nævnets tre afdelinger har bemyndiget formanden og afdelingsformændene til at af-

gøre genoptagelsesanmodninger, når der ikke er grundlag for at genoptage behandling

af sagen, idet der ikke foreligger nye væsentlige oplysninger. Nævnets afdeling for ap-

peltilladelser og afdeling for fri proces har desuden bemyndiget formanden og afde-

lingsformændene til at afgøre visse andre sagstyper.

På Procesbevillingsnævnets hjemmeside kan du finde oversigter over, hvilke formands-

bemyndigelser, der gælder i de tre afdelinger.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

2.3

Underretning og aktindsigt

Nævnets afgørelse bliver efter forretningsordenens § 19, stk. 1, meddelt til ansøgeren

eller klageren uden angivelse af, hvilke medlemmer der har deltaget i sagens behand-

ling, og hvordan de har stemt. Efter begæring bliver det oplyst, hvem der har deltaget i

sagens behandling.

I sager vedrørende appeltilladelser sender nævnet også afgørelsen i kopi til orientering

til en modpart, der er underrettet eller hørt i anledning af ansøgningen, og der gives til-

lige underretning til den eller de retter, som har truffet afgørelse i sagen, jf. § 19, stk. 4

og 5. I sager om fri proces sker dette kun, hvis modparten i selve retstvisten rent undta-

gelsesvist er blevet hørt i forbindelse med klagen. I sager om fri proces bliver der altid

givet underretning om afgørelsen til Civilstyrelsen, og ved bevilling af fri proces i verse-

rende retssager bliver meddelelse om bevilling tillige givet til den ret, der behandler sa-

gen, jf. § 19, stk. 6.

Som forudsat i forarbejderne til lovgivningen om Procesbevillingsnævnets virksomhed

begrundes nævnets afgørelser kun med henvisning til indholdet af de bestemmelser,

der giver hjemmel for meddelelse af appeltilladelse eller fri proces. En særlig bestem-

melse herom er optaget i forretningsordenens § 19, stk. 2.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Sagsbehandling

Nævnets afgørelser

Det er forudsat i forarbejderne til lovgivningen om Procesbevillingsnævnets etablering, at nævnets

afgørelser ikke skal begrundes nærmere. Dette begrundes navnlig med, at nævnets afgørelser ikke

skal fremstå som en afgørelse af selve sagen. I forhold til afslag vil en sådan uddybende begrundelse

desuden kunne give f.eks. en landsretsdom en særlig præjudikatsværdi i forhold til andre

landsretsafgørelser, hvor nævnet ikke har behandlet en ansøgning om appeltilladelse til Højesteret.

Endvidere vil en nærmere begrundelse for en appeltilladelse på grund af nævnets sammensætning

kunne give anledning til principielle betænkeligheder i forhold til den efterfølgende behandling af

sagen ved domstolene, herunder Højesteret.

Nævnets afgørelser bliver på den baggrund kun begrundet med henvisning til indholdet af den

bestemmelse i retsplejeloven eller anden lovgivning, der giver hjemmel for meddelelse af

appeltilladelse eller fri proces, jf. forretningsordenens § 19, stk. 2.

Se om nævnets afgørelser navnlig Bet. 1260/1993, s. 30, og FT 1994-95, tillæg A, s. 2957 ff.

Spørgsmålet om, hvorvidt nævnets begrundelser i sager om appeltilladelse kan anses for

tilstrækkelige, er flere gange blevet godkendt af domstolene, bl.a. af Højesteret i U 1997.1062 H.

Efter forretningsordenens § 20, stk. 1, meddeles aktindsigt af formanden eller afde-

lingsformanden i de 3 afdelinger i overensstemmelse med retsplejelovens §§ 41-41 h,

255 a og 729 a-729 d med de fornødne tillempninger. Efter § 20, stk. 2, bliver begæring

om indsigtsret fra den registrerede behandlet efter reglerne i databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 12 og artikel 15, jf. dog databeskyttelseslovens § 22. I praksis er det sekre-

tariatet, der behandler og meddeler oplysninger efter reglerne om aktindsigt og ind-

sigtsret.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Sagsbehandling

Tabel 2.4 Antal sager om fri proces

2013

Uafsluttede

sager fra året

før

Antal

modtagne

sager

Antal

afsluttede

sager

Uafsluttede

sager ved

årets udgang

131

2014

219

2015

162

2016

153

2017

133

2018

2019

105

2020

214

2021

1.081

1.126

992

840

782

662

892

664

666

993

1.186

1.001

860

819

653

783

789

579

219

162

153

133

105

214

176

2.4.2

Produktivitet pr. medarbejder

Produktiviteten pr. medarbejder er for 2021 beregnet med udgangspunkt i det samlede

antal sager i nævnets tre afdelinger. Antal sager for anmodninger om genoptagelse og

anmodninger om aktindsigt indgår ikke i nedenstående tabel. Antallet af årsværk omfat-

ter samtlige medarbejdere i Procesbevillingsnævnets sekretariat.

Tabel 2.5 Udviklingen i antal afsluttede sager pr. årsværk 2013-2021

2013

Antal afsluttede

sager – appel

Antal afsluttede

sager – appel

(familieretten)

Antal afsluttede

sager – fri

proces

Antal afsluttede

sager i alt

Antal årsværk*

Antal afsluttede

sager pr.

årsværk

1.641

2014

1.647

2015

2.409

2016

2.485

2017

2.399

2018

2.161

2019

2.545

152

2020

2.905

176

2021

2.487

205

993

1.183

1.001

860

819

653

783

789

579

2.634

20,2

130,4

2.830

20,7

136,7

3.410

24,0

142,1

3.345

24,3

137,7

3.218

24,0

134,1

2.815

24,4

115,4

3.480

25,8

134,9

3.870

27,3

141,8

3.271

27,7

118,1

*I antal årsværk er fratrukket barselsorlov, langtidssygdom og anden orlov.

Det er nævnets mål, at der årligt skal afsluttes mindst 135 sager pr. årsværk. Det skal i

forbindelse med opgørelsen af produktiviteten både for 2021 og for tidligere år tages i

betragtning, at der ikke indgår alle former for administration og varetagelse af øvrige

opgaver.

Samlet set har nævnet i 2021 modtaget 3.315 sager, og nævnet har afsluttet 3.271

sager i løbet af året.

Procesbevillingsnævnets årsværksforbrug i 2021 er på niveau med årsværksforbruget i

2020. Produktiviteten pr. medarbejder i 2021 er lidt lavere end i de to forudgående år.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Sagsbehandling

2.4

2.4.1

Produktivitet

Ansøgninger om appeltilladelse og klager over afslag på fri proces

I nedenstående tabel ses udviklingen i antal ordinære sager om appeltilladelser i perio-

den 2013-2021:

Tabel 2.2 Antal sager om appeltilladelse

2013

Uafsluttede

sager fra året

før

Antal

modtagne

sager

Antal

afsluttede

sager

Uafsluttede

sager ved

årets udgang

269

2014

295

2015

496

2016

479

2017

414

2018

371

2019

446

2020

504

2021

802

1.667

1.848

2.392

2.420

2.356

2.237

2.603

3.203

2.448

1.641

1.647

2.409

2.485

2.399

2.162

2.545

2.905

2.487

295

496

479

414

371

446

504

802

763

I nedenstående tabel ses udviklingen i antal ordinære sager om appeltilladelser vedrø-

rende familierettens afgørelser i perioden fra etableringen i 2019 til 2021:

Tabel 2.3 Antal sager om appeltilladelse vedrørende familierettens afgørelser

2019

Uafsluttede

sager fra året

før

Antal

modtagne

sager

Antal

afsluttede

sager

Uafsluttede

sager ved

årets udgang

2020

2021

173

184

201

152

176

205

I nedenstående tabel ses udviklingen i antal ordinære sager om fri proces i perioden

2013-2021:

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Sagsbehandling

Det hører blandt andet med til billedet, at der i 2019 og i særlig grad i 2020 har været

flere sagskomplekser med en række ensartede typer sager om appeltilladelse til

landsretten.

Det bemærkes, at Procesbevillingsnævnet i opgørelsen af produktiviteten ikke

foretager en såkaldt vægtning af sagerne.

2.5

Sekretariatets sagsbehandling og bru-

gerorientering

I dette afsnit får du et indblik i, hvordan sagerne i nævnets 3 afdelinger bliver behand-

let.

Procesbevillingsnævnet er en institution i retssystemet, der pr. 1. januar 2021 har eksi-

steret i 25 år og i opgavevolumen er vokset betydeligt gennem årene. Fra nævnets

etablering i 1996 har nævnets afdeling for appeltilladelser behandlet ansøgninger om

appeltilladelse til landsretten og til Højesteret i alle typer sager i retssystemet. Dertil

kommer, at Procesbevillingsnævnets kompetence siden 2007 har været udvidet til også

at omfatte behandling af klager over afslag på fri proces og dermed oprettelse af næv-

nets afdeling for fri proces. Med virkning fra 1. april 2019 blev nævnets kompetence

yderligere udvidet med etablering af nævnets afdeling for appeltilladelse til landsretten

vedrørende familierettens afgørelse.

Procesbevillingsnævnets 3 afdelinger – afdelingen for appeltilladelser, afdelingen for

appeltilladelser vedrørende familierettens afgørelser og afdelingen for fri proces – be-

handler på årsbasis et meget stort antal sager på samlet ca. 3.500-4.000 sager.

Det er nævnets sekretariat, der sørger for at bistå nævnets tre afdelinger med sagsbe-

handlingen og andre øvrige administrative opgaver.

Procesbevillingsnævnet skal sikre, at retsvæsnets ressourcer anvendes på de rigtige

sager. Det betyder, at selv om en sag har væsentlig betydning for den enkelte, er det

ikke nødvendigvis ensbetydende med, at sagen opfylder betingelserne for appeltilla-

delse eller fri proces.

Sekretariatets medarbejdere har i forbindelse med en værdiproces i 2012 formuleret

følgende værdier for arbejdet i Procesbevillingsnævnet:

Vi har respekt for den opgave, vi skal løse, og bestræber os på at udføre den med

høj faglig kvalitet.

Vi skal være imødekommende, indlevende og grundige.

Vi skal behandle sagerne effektivt og så hurtigt, som det er forsvarligt.

Vi stiller krav til os selv – i hver eneste sag.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Sagsbehandling

2.5.1

Sekretariatets sagsbehandling

Hvis du ønsker enten at søge Procesbevillingsnævnet om appeltilladelse til landsretten

eller til Højesteret, eller hvis du ønsker at klage over Civilstyrelsens afslag på fri proces,

så skal du sende en sådan henvendelse med relevante bilag digitalt til Procesbevil-

lingsnævnets hovedpostkasse

[email protected]

eller

[email protected].

Det er også muligt at sende med almindelig fysisk baseret post, men næsten alle hen-

vendelser sker i dag digitalt.

På nævnets hjemmeside

www.procesbevillingsnaevnet.dk

er der nærmere vejledning

om at søge om appeltilladelse eller klage over afslag på fri proces, ligesom du også har

mulighed for at udfylde en blanket og sende til Procesbevillingsnævnet. Det er vigtigt,

at du udover at begrunde din anmodning om appeltilladelse eller fri proces tillige altid

sender i hvert fald den eller de afgørelser, der er genstand for din henvendelse.

Det er også muligt at kontakte Procesbevillingsnævnet telefonisk, hvis du har spørgs-

mål til en sags behandling.

Procesbevillingsnævnets sekretariat bistår nævnets tre afdelinger med at forberede alle

sager, herunder ved alle indledende sagsskridt, ved udarbejdelse af notater vedrø-

rende alle sagens aspekter og efter afgørelse af sagen ved udsendelse af afgørelse.

Sekretariatets kontorpersonale har bl.a. til opgave at journalisere alle henvendelser.

Sekretariatschefen (eller en chefkonsulent) visiterer og screener alle nye sager og angi-

ver interne instrukser om sagsskridt, som kontorpersonalet herefter sørger for at kom-

munikere ud i overensstemmelse hermed.

Når sagerne er klar til sagsbehandling, udarbejder sekretariatets jurister et notat for

hver enkelt sag. Sagsbehandlerne vil på baggrund af henvendelsen, den eller de afgø-

relser, der er genstand for henvendelsen, modpartens eventuelle udtalelse og samtlige

øvrige modtagne bilag i sagen udarbejde et notat om de faktiske og juridiske aspekter

ved sagen og med en indstilling til, hvordan nævnet skal afgøre sagen. Notatet bliver

vedlagt sagens relevante bilag. Sagsbehandlerne får under udarbejdelse af notater lø-

bende råd og vejledning af en chefkonsulent eller af sekretariatschefen. Efter notatet er

færdiggjort af sagsbehandleren, vil sagen blive gennemgået af en chefkonsulent eller af

sekretariatschefen, der herefter kommer med eventuelle rettelser og forslag til ændrin-

ger eller i øvrigt drøfter sagens aspekter med sagsbehandleren. Efter sekretariatsche-

fens eller chefkonsulentens endelige godkendelse er sagen parat til at blive sendt ud til

nævnsmedlemmerne og blive behandlet sammen med alle øvrige behandlede sager til

nævnsmødet.

Der er et eller flere nævnsmøder hver uge i nævnets tre afdelinger, og der bliver til

hvert nævnsmøde 1-2 uger inden sendt et passende antal sager til nævnsmedlem-

merne. Når juristerne har udarbejdet notater med bilag i alle sager, sørger en medar-

bejder i kontorsekretariatet for at sende alle notater med en dagsorden til nævnsmed-

lemmerne.

Sagsbehandleren deltager desuden – sammen med enten sekretariatschefen eller en

chefkonsulent – i nævnsmødet under behandling af de sager, som er forberedt til mø-

det. Når nævnets medlemmer har truffet afgørelse i sagen på nævnsmødet, udfærdiger

sekretariatet en afgørelse i sagen på baggrund af resultatet af nævnets votering.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Sagsbehandling

Ekspedition af sagsskridt udsendelse til nævnsmøder og afgørelser og anden admini-

stration sker i øvrigt i et tæt samarbejde mellem sekretariatschefen, de øvrige jurister

og sekretariatets kontorpersonale.

2.5.2

Kommunikation om sagsskridt og afgørelser

Procesbevillingsnævnets kommunikation med ansøgere, modparter, advokater, ret-

terne, anklagemyndigheden, Civilstyrelsen m.fl. er i videst muligt omfang baseret på di-

gital kommunikation. Således sender Procesbevillingsnævnet sagsskridt og afgørelser

til parterne og øvrige aktører med digital post. Kun hvis vedkommende er undtaget fra

digital post, bliver afgørelsen sendt med almindelig post. Desuden foregår al kommuni-

kation digitalt med retterne, anklagemyndigheden og Civilstyrelsen, herunder rekvire-

ring af akter mv.

2.5.3

Kommunikation på nævnets hjemmeside mv.

Procesbevillingsnævnets virksomhed er beskrevet på nævnets hjemmeside

www.pro-

cesbevillingsnaevnet.dk.

Hjemmesiden indeholder oplysninger om

•

kontaktoplysninger

•

nævnsmedlemmer og sekretariat

•

nævnets oprettelse, opgaver og organisation

•

nævnets tre afdelinger

•

blanketter og vejledninger

•

spørgsmål og svar

•

artikler

•

årsberetninger

•

nyheder

Der er således en nærmere orientering om behandling af ansøgninger om appeltilladel-

ser og klager over afslag på fri proces på hjemmesiden. Hjemmesiden bliver løbende

opdateret med oplysninger om nye afgørelser og anden relevant kommunikation om

nævnets virksomhed.

Procesbevillingsnævnet har desuden en LinkedIn profil, hvor forskellige former for kom-

munikation om nævnets virksomhed bliver formidlet.

Ved afgørelse af en sag bliver der taget stilling til, om der i forlængelse af udsendelse

af afgørelsen tillige skal udarbejdes en nyhedstekst, som i så fald bliver kommunikeret

på Procesbevillingsnævnets hjemmeside og LinkedIn profil.

Procesbevillingsnævnet udgiver årligt en årsberetning. Årsberetningen omfatter en al-

mindelig orientering om nævnets virksomhed, sammensætning og sagsbehandling i de

første to kapitler. De følgende kapitler indeholder desuden en statistisk del med en

række talmæssige opgørelser og grafiske illustrationer for sagerne i nævnets afdelin-

ger. Dette bliver suppleret af en omtale af nævnets praksis på udvalgte områder for det

enkelte år og med aktuelle indlæg om forskellige emner af betydning for nævnets virk-

somhed. Bagerst i beretningen er der bilag med lovgivning og andre relevante oplysnin-

ger af betydning for Procesbevillingsnævnets virksomhed.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Sagsbehandling

Årsberetning 2018

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

2.5.4

Brugerorientering

En af Procesbevillingsnævnets vigtige målsætninger særligt i disse år er til stadighed at

have brugerfokus. Målsætningen om brugerfokus handler om, at brugerne – borgere,

virksomheder og myndigheder – er det centrale omdrejningspunkt for organisationen.

Indsatsområderne skal ske med udgangspunkt i den daglige interaktion og med henblik

på at styrke videndeling og formidling på en let og forståelig måde om sagsgange fra

indgang til udgang for nævnets virksomhed, herunder i skriftlig kommunikation om

sagsskridt og afgørelser, på digitale platforme som hjemmesiden, i mundtlig kommuni-

kation, publikationer mv.

Alle sekretariatets medarbejdere tænker helt naturligt brugerfokus ind i arbejdsdagen.

Hvis du har spørgsmål til behandling af din sag, kan du som nævnt ofte få svar på dit

spørgsmål på Procesbevillingsnævnets hjemmeside

www.procesbevillingsnaevnet.dk.

Du er desuden altid velkommen til at kontakte Procesbevillingsnævnets sekretariat.

Hvis du har kommentarer eller ønsker til, at vi supplerer vores hjemmeside med yderli-

gere oplysninger, er du velkommen til at kontakte enten sekretariatschef Hanne Kjæ-

rulff eller webmaster Mikala Elverdal på

[email protected]

eller

[email protected].

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

2.6

Oversigt over højesteretspraksis om

anvendelsesområdet for retsplejelovens

§ 389 a

I 2014 blev indført en række nye appelbegrænsninger i civile sager, blandt andet be-

stemmelsen i retsplejelovens § 389 a, hvorefter kendelser og andre beslutninger, der

afsiges af byretten under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse kun kan

kæres til landsretten med Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Procesbevillingsnævnet har i årenes løb behandlet et stort antal sager om kære til

landsretten i medfør af retsplejelovens § 389 a. Det hører ikke til sjældenhederne, at

anvendelsesområdet for retsplejelovens § 389 a har givet anledning til fortolkningstvivl,

herunder om dens afgræsning overfor bestemmelsen i retsplejelovens § 253 om delaf-

gørelser. Denne fortolkningstvivl har gennem årene affødt en stor mængde retspraksis

om bestemmelsens anvendelsesområde.

Retsplejelovens § 389 a omfatter ofte afgørelser om formalitetsspørgsmål, og bestem-

melsen skal som udgangspunkt afgrænses ud fra et tidsmæssigt kriterium. For eksem-

pel er afgørelser om sagens fremdrift og bevisførelse samt om afvisning og genopta-

gelse som udgangspunkt omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde. Omvendt er

afgørelser om spørgsmål, der er afgørende for hele sagens behandling, som for ek-

sempel lovvalg, søgsmålsfrister, søgsmålskompetence og retsevne, som udgangspunkt

ikke omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde, idet disse afgørelser reguleres af

bestemmelsen i retsplejelovens § 253 om delafgørelser. Derudover er afgørelser truffet

for eksempel under en isoleret bevisoptagelse og i en almindelig konkurssag, hvor der

ikke efter en hovedforhandling skal træffes afgørelse, som udgangspunkt heller ikke

omfattet af kærebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 389 a. Der vil i disse tilfælde

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Sagsbehandling

ofte være fri kæreadgang til landsretten efter andre bestemmelser i retsplejeloven eller

anden lovgivning.

Procesbevillingsnævnet har flere gange meddelt tilladelse til kære til Højesteret af

spørgsmålet om anvendelsesområdet for retsplejelovens § 389 a vedrørende en række

tilfælde, og Højesteret har udtalt sig om anvendelsesområdet i følgende afgørelser:

Tabel 2.6 Omfattet af retsplejelovens § 389 a

U 2015.2529 H

Kære af byrettens beslutning om at afvise genoptagelse af en sag, hvor der var

afsagt udeblivelsesdom, men ikke stillet sikkerhed for omkostningerne, krævede

Procesbevillingsnævnets tilladelse (dissens).

Kære af byrettens beslutning om at afvise genoptagelse efter udløbet af 4-

ugersfristen i retsplejelovens § 367 krævede Procesbevillingsnævnets tilladelse

(dissens).

Kære af byrettens kendelse om ikke at tillægge et søgsmål mod en offentlig

myndighed opsættende virkning krævede Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Kære af byrettens kendelse om, at der ikke forelå inhabilitet, krævede

Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Kære af byrettens kendelse om beregning af retsafgift krævede

Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Kære af byrettens afslag på fri proces i medfør af retsplejelovens § 327 krævede

Procesbevillingsnævnets tilladelse. Se dog nu retsplejelovens § 327, stk. 6, 3. pkt.,

hvorefter kære ikke længere kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Kære af skifterettens kendelse om ikke at tinglyse en stævning på den ejendom,

som sagen vedrørte, krævede Procesbevillingsnævnets tilladelse

I en sag om prøvelse af en voldgiftsafgørelses bestemmelse om sagsomkostninger

krævede kære af byrettens beslutning om at afvise sagen som følge af udeblivelse

Procesbevillingsnævnets tilladelse

Kære af byrettens kendelse om ikke at ophæve et rejseforbehold for en beskikket

advokat krævede Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Kære af byrettens afgørelse om ikke at realitetsbehandle Statsforvaltningens

afgørelse om ikke at genoptage behandlingen af en forældremyndighedssag

krævede Procesbevillingsnævnets tilladelse. Se nu de særlige

appelbegrænsningsregler vedrørende familierettens afgørelser.

Kære af byrettens kendelse afsagt i en faderskabssag bl.a. om, at en potentiel

fader skulle tages i forvaring, da han nægtede at svare på spørgsmål om, hvor

barnet og barnets moder befandt sig, krævede Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Kære af byrettens afgørelse om midlertidig forældremyndighed krævede

Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Kære af byrettens afgørelse om ikke at genoptage en faderskabssag krævede

Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Kære af skifterettens afvisning af en anmodning om fri proces til en

konkurskarantænesag krævede Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Kære af skifterettens tilladelse til ændring af partsbetegnelsen i en

konkurskarantænesag krævede Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Kære af byrettens afgørelse om at frigive sikkerhed i anledning af genoptagelse af

en sag, hvor der var afsagt udeblivelsesdom, krævede Procesbevillingsnævnets

tilladelse.

U 2015.2534 H

U 2015.2540 H

U 2016.545 H

U 2016.813 H

U 2016.1966 H

U 2016.3602 H

U 2017.1760 H

U 2017.3223 H

U 2017.3224 H

U 2018.3501 H

U 2019.1308 H

U 2019.1863 H

U 2019.1993 H

U 2019.1996 H

U 2019.3565 H

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Sagsbehandling

.tetnemukod i ifargopyt etrøfna ned dem tsket negnI !ljeF

8102 gninterebsrÅ

Tabel 2.7 Ikke omfattet af retsplejelovens § 389 a

U 2015.3715 H

U 2019.3545 H

Byrettens kendelse om syn og skøn afsagt under isoleret bevisoptagelse kunne

kæres uden Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Kære af skifterettens afgørelse om, at skifteretten ikke var kompetent til at behandle

en anmodning om ægtefælleskifte, krævede ikke Procesbevillingsnævnets tilladelse

efter retsplejelovens § 253, stk. 4, eller § 389 a.

Skifterettens afgørelse om udpegning af kurator i konkursbo er ikke omfattet af

kærebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 389 a.

Kære af familierettens kendelse om tvangsfuldbyrdelse af en samværsafgørelse

afsagt i forbindelse med familierettens behandling af en sag om fastsættelse af

samvær er ikke omfattet af kærebegrænsningen i retsplejelovens § 389 a. Appel af

familierettens afgørelser om tvangsfuldbyrdelse sker efter reglerne om appel af

fogedrettens afgørelser i retsplejelovens kapitel 53 (§§ 584-587), jf. lovens § 456 q,

stk. 1, 3. pkt.

Kære af en afgørelse efter databeskyttelsesloven, der blev truffet under

forberedelsen af en arbejdsskadesag, krævede ikke Procesbevillingsnævnets

tilladelse efter retsplejelovens § 389 a.

U 2020.3744 H

U 2021.2051 H

Højesterets kendelse

af 16. juni 2022 (sag

BS-48173/2020-HJR)

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

2.7

Procesbevilling i straffesager

Af professor Thomas Elholm, nævnsmedlem i Procesbevillingsnævnets afdeling for

appeltilladelser

I 2013-udgaven af Procesbevillingsnævnets årsberetning indgår en artikel med titlen

”Procesbevillingens betydning for strafferetten”. Den var skrevet af undertegnede, der

på daværende tidspunkt ingen praktisk erfaring havde med procesbevilling. Anlednin-

gen var, at jeg blev kontaktet af Procesbevillingsnævnets sekretariat med opfordring til

at skrive en sådan artikel i forbindelse med sekretariats udarbejdelse af Årsberetningen

for 2013.

Artiklen til Årsberetningen for 2013 blev relativt omfattende. Uden indblik i selve nævns-

arbejdet (der jo er fortroligt) blev undersøgelsen lagt an på en analyse af retspraksis for

at finde nogle svar på det stillede spørgsmål: Procesbevillingens betydning for straffe-

retten. Jeg valgte dengang en statistisk præget undersøgelse med systematisering og

kategorisering af samtlige domme i den relevante periode, kombineret med en mere

kvalitativ undersøgelse af udvalgte domme.

Nu, 10 år senere og efter mere end 2 år i Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltil-

ladelser og med erfaring fra et overordentligt stort antal sager om appeltilladelse til

landsretten eller Højesteret, har jeg genbesøgt artiklen fra dengang. Det følgende er

nogle korte refleksioner over artiklen: insiderens syn på outsiderens iagttagelser.

Om forholdet mellem 2. og 3. instansbevillinger skrev jeg i 2013-artiklen bl.a.: ”... under

alle omstændigheder må man i dag sige, at Nævnet i praksis administrerer ordningen,

så det er noget lettere at få 2. instansbevilling end 3. instansbevilling. Det ses tydeligt af

statistikken, jf. nedenfor. Det skyldes ikke blot det forhold, at anke til landsret kan ske

med henvisning til bevisbedømmelsen, men også det forhold, at Nævnet lægger tærsk-

len for det principielle og de ”særlige grunde i øvrigt” lavere for 2. end for 3. instans.”

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Sagsbehandling

”

Nu, 10 år senere og efter mere end 2 år i

Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser og med

erfaring fra et overordentligt stort antal sager om

appeltilladelse til landsretten eller Højesteret, har jeg

genbesøgt artiklen fra dengang. Det følgende er nogle korte

refleksioner over artiklen: insiderens syn på outsiderens

iagttagelser.

Min erfaring som nævnsmedlem er, at det i en række sager ville virke utilfredsstillende,

hvis byretterne stod med et praktisk relevant problem, der ikke blev belyst med lands-

retspraksis. Byretterne har brug for den rettesnor, som landsretsdommene giver. Man

kan sige, at allerede dette kan underbygge en sags principielle karakter, når det drejer

sig om 2. instansbevilling til landsretten. Man føler sig derfor i en række tilfælde foranle-

diget til at give bevilling, selv om den konkrete byretsdom virker helt korrekt, og selv om

der måtte være enkelte andre byretsdomme, der er nået til samme resultat. Der er ikke

tilsvarende behov for at få alt og alle enkeltheder behandlet af Højesteret, navnlig hvis

retstilstanden – som den kommer til udtryk i den konkrete landsretsdom – forekommer

oplagt korrekt og rimelig. Landsretspraksis og landsretsdommenes præjudikatsværdi

kan i den henseende være tilstrækkelige.

Et andet forhold, som behandles i 2013-artiklen, er kriterierne for bevilling. Procesbevil-

lingsnævnet kan meddele appeltilladelse til landsretten og Højesteret i straffesager,

hvis sagen er af principiel karakter, eller særlige grunde i øvrigt taler for det. Jeg citerer

i artiklen et tidligere nævnsmedlem, Erik Werlauff: ”Det er bestemt ikke ligegyldigt, om

der skal argumenteres for, at 1) ’sagen er af principiel karakter’, eller om der ’kun’ skal

argumenteres for, at 2) ’særlige grunde’ taler for at give bevilling. Hvis det kræves, at

sagen er principiel, skal man unægtelig højt op på skalaen. Hvis det derimod er nok, at

’særlige grunde’ taler for en bevilling, er der åbent for en bredere argumentation”. (Erik

Werlauff, ”At søge procesbevilling”, Juristen nr. 8, 2003, s. 296-308).

Jeg er enig med Erik Werlauff i, at der er forskel på, om der skal argumenteres for, at

sagen er principiel, eller der foreligger særlige grunde. Argumenterne vil i mange (må-

ske de fleste) tilfælde være forskellige, og der er nok åbnet for en ”bredere argumenta-

tion”. Det kan bl.a. indgå i Nævnets overvejelse for en bevilling, at resultatet i landsret-

ten virker forkert, navnlig hvis der er tale om en indgribende strafferetlig sanktion. Det

beror ikke på principielkriteriet, men netop på de ”særlige grunde”. Og – som Werlauff i

øvrigt skriver samme sted – er principielkriteriet ”ikke opfyldt, hvis der ’kun’ er tale om

en materielt forkert afgørelse. Ethvert retssystem må i et vist omfang leve med risikoen

for forkerte afgørelser”. Imidlertid kan Werlauffs citat give det indtryk, at det er lettere at

få bevilling på grundlag af ”særlige grunde” end principielkriteriet. Det er dog ikke mit

indtryk. Det er muligt, at argumenterne er nogle andre, men tærsklen er lige så høj.

I citatet fra Werlauff omtales en ”materielt forkert afgørelse”. Werlauffs artikel havde fo-

kus på civile sager. Disse kan alene gives appeltilladelse til Højesteret med henvisning

til principielkriteriet, ikke med henvisning til ”særlige grunde”. Det er derfor en interes-

sant overvejelse, om det materielt forkerte har en betydning, dvs. navnlig om det påvir-

ker den skønsmæssige vurdering af principielkriteriet i de mere tvivlsomme tilfælde.

Denne overvejelse er unødvendig i straffesager, hvor der kan gives bevilling med hen-

visning til de særlige grunde. Det viser imidlertid efter min mening, at der i nogle

”

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Sagsbehandling

tilfælde kan være en vis sammenhæng mellem de særlige grunde og det principielle –

også i straffesager.

For så vidt angår straffesager bemærkes, at en anke til Højesteret ikke kan støttes på,

at beviserne er bedømt forkert. Højesteret skal lægge landsrettens bevisresultat til

grund, men kan til gengæld prøve, om sagsbehandlingen, strafudmålingen eller retsan-

vendelsen har været korrekt. Vedrørende dette spørgsmål, om afgørelsen er materielt

forkert, og spørgsmålets betydning for procesbevilling, skriver jeg i artiklen fra 2013:

”Under alle omstændigheder synes Nævnet i praksis at give tilladelse til at anke både

byretsdomme og landsretsdomme i straffesager, hvis der er tale om materielt forkerte

domme. Det sker enten ud fra kriteriet ”særlige grunde” eller i nogle tilfælde, fordi afgø-

relsen er så forkert, at det er af principiel betydning at få den ændret.”

Jeg er nok en smule mere forbeholden i dag. En forkert dom kan ganske vist være en

”særlig grund”, men man må ikke tro, at man har garanti for at få en forkert dom for Hø-

jesteret. Det er ikke enhver – nok så ringe – sagsbehandlingsfejl eller forkert retsanven-

delse, der bør give adgang til prøvelse for Højesteret. Med fejlens betydning for sagen

eller dens udbredelse i praksis stiger sandsynligheden for procesbevilling. Hvad angår

spørgsmålet om strafudmåling er sagen ofte den, at domstolene har et vist skøn, og

udmålingen skal normalt som minimum ligge uden for skønnet, før det begrunder en

bevilling ”af særlige grunde”.

”

For så vidt angår straffesager bemærkes, at en anke til

Højesteret ikke kan støttes på, at beviserne er bedømt

forkert. Højesteret skal lægge landsrettens bevisresultat til

grund, men kan til gengæld prøve, om sagsbehandlingen,

strafudmålingen eller retsanvendelsen har været korrekt.

Et tredje emne, som behandles i 2013-artiklen, er spørgsmålet om Højesterets rolle

som toneangivende for strafudmålingen ved domstolene. I artiklen refereres til tidligere

formand for Nævnet, højesteretsdommer Jon Stokholm, som i beretningen for 2011

skrev: 1) At ny lovgivning kan føre til 3. instansbevilling i en ”buket af sager”, 2) At

uensartet praksis ved landsretterne kan føre til bevilling, selvom det ikke altid sker,

f.eks. fordi et problem blot har teoretisk og liden praktisk interesse, samt endelig 3) At

der trods ensartet landsretspraksis kan være tale om et spørgsmål af så væsentlig ka-

rakter, at praksisdannelse bør ske ved landets øverste domstol.

Min erfaring er, at de to første grunde er dem, der hyppigst giver grundlag for bevilling,

mens det er vanskeligere at komme igennem med en bevilling baseret på den tredje.

Stokholm nævner ikke – i hvert fald ikke eksplicit – den situation, at der er behov for

praksis-ændring, men det falder muligvis ind under punkt 3. Det skete i sagen

2010.119

H om ægtefælledrab, hvor Højesteret udtaler, at dens opgave er at sikre, at

”strafniveauet tilpasses samfundsforholdene ved angivelse af retningslinjer for udmålin-

gen inden for lovens strafferamme”.

Højesteret udtaler i dommen, at dens opgave er ”at tilpasse” strafniveauet. Der står

derimod ikke, at dens rolle er ”at fastlægge” strafniveauet. Man skal nok være forsigtig

med at lægge for meget i denne nuance fra en enkelt dom. Men under alle omstændig-

heder kan man argumentere for vigtigheden af, at Højesteret er med til at fastlægge

strafniveauet, måske ikke på alle, men dog på mange områder. Før domstolsreformen

”

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Sagsbehandling

i 2007 skete det mere eller mindre automatisk. I dag kommer straffesager ikke for Høje-

steret uden Nævnets bevilling, og Nævnets praksis kan således enten styrke eller

svække Højesterets rolle som toneangivende for strafudmålingen på forskellige områ-

der. Nævnet og medlemmernes indstilling til dette spørgsmål – dvs. i hvilket omfang

Højesteret bør fastlægge strafniveauet på forskellige områder – spiller således en cen-

tral rolle i dag.

Afslutningsvis kan der være behov for et forsøg på at sammenfatte procesbevillingens

betydning for strafferetten. Overskriften må være

praksisdannelse.

Jeg er enig med Jon

Stokholm i, at der kan og i hvert fald bør kunne gives bevilling med henblik på, at prak-

sisdannelse sker ved landets øverste domstol. Det skyldes naturligvis navnlig, at en

række sager får et andet udfald i Højesteret. I artiklen fra 2013 er refereret en række

sager, hvorom man må sige, at procesbevillingen havde stor betydning for strafferetten,

fordi Højesteret ændrer landsrettens afgørelse. Ganske vist er min oplevelse, at Høje-

steret i mange sager kommer frem til samme resultat som i landsretten, men i et ikke

ubetydeligt antal sager ændres afgørelsen. Her kan betydningen af procesbevillingen jo

umiddelbart aflæses, og det er Procesbevillingsnævnets fornemme opgave at finde

frem til disse sager.

Det ville formentlig oversvømme Højesteret med sager, hvis Nævnet ved den mindste

tvivl om sagens udfald lod den gå videre. Det sker da heller ikke, men mit indtryk er, at

Nævnet (og sekretariatet) er yderst opmærksomme på sådanne forhold. Det er karakte-

ristisk for hele nævnsbehandlingen – lige fra sekretariatets skarpe og udførlige notater

til de indgående drøftelser i Nævnet – at alle har øjnene stift rettet mod at få vendt alle

sten. Det hænder ikke sjældent, at drøftelserne trækker ud, eller at et enkelt medlem

pludselig får de øvrige overbevist om, at der skal gives bevilling.

Selvom det nok mest synlige udtryk for procesbevillingens betydning for strafferetten er

de sager, hvor Højesteret ændrer afgørelsen og/eller begrundelsen, er det selvfølgelig

langt fra bevillingens eneste funktion. Uanset om landsrettens resultat er rigtigt, bør

praksisdannelse i et vist omfang ske ved landets øverste domstol, jf. også Stokholm.

Væsentlige lovfortolkningsspørgsmål har i sig selv en principiel karakter. Man ser i øv-

rigt løbende, at Højesteret kommer med uddybende og vigtige præmisser i den slags

sager, uanset om afgørelsen ændres. Om et lovfortolkningsspørgsmål er væsentligt,

beror bl.a. på dets praktiske betydning, og hvor indgribende konsekvenser det har.

Det er på den anden side klart, at praksisdannelse ved Højesteret ikke kan ske vedrø-

rende ethvert lovfortolkningsspørgsmål og heller ikke vedrørende f.eks. strafudmåling

inden for ethvert retsområde. Så ville Højesteret ikke kunne lave andet. Stokholm skri-

ver da også, at der skal være tale om spørgsmål af så

væsentlig karakter,

at praksis-

dannelse bør ske ved landets øverste domstol. Nævnets opgave bliver således at finde

en balance og nogle kriterier for, hvornår praksisdannelse ved Højesteret er hensigts-

mæssig og samfundsrelevant. Balancen er til tider ganske vanskelig.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Sagsbehandling

Årsberetning 2018

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

”

Væsentlige lovfortolkningsspørgsmål har i sig selv en

principiel karakter. Man ser i øvrigt løbende, at Højesteret

kommer med uddybende og vigtige præmisser i den slags

sager, uanset om afgørelsen ændres. Om et

lovfortolkningsspørgsmål er væsentligt, beror bl.a. på dets

praktiske betydning, og hvor indgribende konsekvenser det

har.

På nogle områder kan en enkelt højesteretssag være tilstrækkelig til at afklare et for-

tolkningsspørgsmål eller fastlægge en praksis. Det har imidlertid været slående for mig

at opleve, at der på visse områder kræves et meget stort antal bevillinger for at afklare

retstilstanden. Jeg undersøgte allerede i artiklen fra 2013 spørgsmålet om udvisning.

10 år senere – efter utallige sager for Højesteret, og efter at jeg selv har fået erfaring

med udvisningssagerne fra Nævnets arbejde – må jeg konstatere, at selv om meget ef-

terhånden er afklaret, er der fortsat uafklarede spørgsmål. På udvisningsområdet skyl-

des det et komplekst sæt af kriterier, delvist modsatrettede, der indgår i en skønsmæs-

sig afvejning, kombineret med løbende lovændringer og nye domme fra Menneskeret-

tighedsdomstolen. Det kan derfor indimellem være svært at afgøre, om et spørgsmål

allerede er afklaret eller bør prøves for Højesteret. Nævnets evne til at identificere de

rette sager har stor betydning for borgerne, myndighederne og domstolene. Her sættes

procesbevillingens betydning for (straffe)retten på spidsen.

”

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Sagsbehandling

2.8

Mød medarbejderne

Dorthea Maria Lund, Specialkonsulent

Inden jeg blev ansat i Procesbevillingsnævnet,

arbejdede jeg i en del

år hos politiet og anklagemyndigheden, hvor jeg næsten udelukkende

arbejdede inden for strafferetsplejen. I Procesbevillingsnævnet har jeg

fået en enestående mulighed for at udvikle mine juridiske evner inden for

en lang række forskellige og for mig helt nye retsområder. Det har virkelig

givet mig en unik mulighed for en konstant faglig udvikling, og der bliver

stadigvæk taget hensyn til mine særlige interesser inden for strafferetten.

At arbejde med faglig udvikling

på daglig basis synes jeg er helt unikt,

for der er ikke mange arbejdspladser, der kan tilbyde lige netop dét. Ikke

nok med at man igennem sagsbehandlingen bliver fagligt udfordret, så

sikrer deltagelsen på nævnsmøderne også en faglig sparring, som jeg

heller ikke har oplevet før. Nævnsmedlemmerne er altid meget

engagererede, og at høre deres holdninger og synspunkter omkring en

sag eller en problemstilling, som man også selv kender ud og ind, er

virkelig spændende og lærerigt.

Noget jeg også synes er meget kendetegnende for

Procesbevillingsnævnet

er, at selv i travle perioder bliver

sammenhængskraften mellem arbejdsliv og privatliv altid prioriteret og

vægtet højt. Det kan være svært at sikre den gode balance mellem

arbejde og fritid, men i Procesbevillingsnævnet har man som

udgangspunkt fri, når man har fri. Det gør, at jeg kan være

tilstedeværende både på arbejdspladsen og i hjemmet - det sikrer

arbejdsglæde for mig.

Pernille Tinndahn Bøndergaard, Specialkonsulent

Jeg har forud for min ansættelse i Procesbevillingsnævnets

sekretariat

arbejdet som advokatfuldmægtig på et større advokatkontor.

Dagligdagen var dengang præget af meget korte deadlines samt et stort

fokus på den enkelte klients forretning, hvilket bevirkede, at der var behov

for at nå frem til den bedst mulige løsning for klienten inden for den til

tider meget korte tidsramme.

En af de ting, jeg derfor virkelig sætter pris på

ved mit arbejde i

Procesbevillingsnævnet, er muligheden for at kunne fordybe sig i de

enkelte juridiske problemstillinger, som de meget forskelligartede sager

herinde rejser. Den høje faglighed bliver vægtet højt i

Procesbevillingsnævnet, og de til tider meget komplekse juridiske

spørgsmål giver sagsbehandleren rig mulighed for at dykke helt ned i en

specifik og oftest yderst interessant flig af et retsområde.

Den helt særlige ”feedback” man som sagsbehandler får,

når et

nævn bestående af en række yderst kompetente og erfarne jurister

vurderer ens arbejde i form af det notat, som vi udarbejder, er i min optik

helt unik for arbejdet i Procesbevillingsnævnet. Vi arbejder som

generalister i ordets bredeste betydning, og den mulighed vi har for at

høre dommernes, advokaternes og professorernes vurdering af vores

arbejde på ugentlig basis har uden tvivl hjulpet mig med at finde min

juridiske ”mavefornemmelse”.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed og opgaver

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser

3. Nævnets virksomhed i

2021 i afdelingen for

appeltilladelser

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser

3.1

Generelt

Nævnet har i 2021 afholdt i alt 52 møder i afdelingen for appeltilladelser, hvoraf 36 mø-

der var 5-mandsmøder, og 16 møder var 3-mandsmøder.

Den 1. januar 2021 var 802 sager uafsluttede.

Nævnet har i 2021 modtaget 2.448 sager om appeltilladelse.

Tabel 3.1 Udviklingen i antal modtagne sager i afdelingen for appeltilladelser

År

Antal

2013

1.667

2014

1.848

2015

2.392

2016

2.420

2017

2.356

2018

2.237

2019

2.603

2020

3.203

2021

2.448

Her er de modtagne sager fra 2013 til 2021 vist i et søjlediagram:

Figur 3.1: Udviklingen i antal modtagne sager vist i et søjlediagram

4.000

3.000

2.000

1.000

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Antal modtagne sager

Tallene viser et støt stigende antal modtagne sager i perioden 2013-2015 og herefter i

perioden 2016-2018 et antal modtagne sager på nogenlunde samme niveau som i

2015 og med en lidt dalende tendens i 2017 og 2018. I 2019 var der en markant stig-

ning i antal sager, og med 3.203 modtagne sager i 2020 er der tale om det højeste an-

tal modtagne sager siden nævnets etablering i 1996. Det hører dog med til billedet, at

der i 2020 har været flere sagskomplekser med en række ensartede typer sager om

appeltilladelse til landsretten. I 2021 er der talmæssigt sket et markant fald i forhold til

året før, og antal modtagne sager ligger mere på niveau med 2016 og 2019. Der er i

perioden fra 2013-2021 tale om en markant stigning i antal modtagne sager

Der er i perioden fra 2012-2020 tale om en fordobling af antal modtagne sager.

Der er i 2021 blevet afsluttet 2.487 sager. Af disse sager blev 428 sager afgjort uden

nævnsbehandling (tilbagekaldt, videresendt til anden myndighed, afvist som faldende

uden for nævnets kompetence, herunder overskridelse af absolut ansøgningsfrist mv.).

28 af disse sager vedrørte overskridelse af den absolutte 2-ugers frist i retsplejelovens

§ 389 a, stk. 2.

Der var herefter den 31. december 2021 763 uafsluttede sager.

Et udvalg af de sager, som er afgjort af nævnet i 2021, er omtalt nærmere i kapitel 4.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser

3.1.1

Nævnsbehandlede sager i 2021

Nævnet har i 2021 afgjort 2.059 sager, der fordeler sig således:

Tabel 3.2 Fordeling af de afgjorte nævnsbehandlede sager

Bevillinger Realitetsafslag

2. instans civile sager

3. instans civile sager

2. instans straffesager

3. instans straffesager

302

575

478

337

Fristafslag

I alt

912

609

153

385

De nævnsbehandlede sager fordeler sig således på henholdsvis anke og kære:

Tabel 3.3 Fordeling af de nævnsbehandlede sager på anke og kære

Bevillinger Realitetsafslag

2. instans civile sager (anke)

2. instans civile sager (kære)

3. instans civile sager (anke)*

3. instans civile sager (kære)**

2. instans straffesager

3. instans straffesager (anke)

3. instans straffesager (kære)

136

166

243

332

256

222

218

119

Fristafslag

I alt

390

522

313

296

153

240

145

* I gruppen med 3. instans civile ankesager er medtaget sagstyper, hvor appel til Højesteret i sager, der behandles af

landsretten og Sø- og Handelsretten som 1. instans og af landsretten som 2. instans, kræver Procesbevillingsnævnets

tilladelse ved særskilt anke af sagsomkostninger i domme, jf. retsplejelovens § 368, stk. 8. Endvidere er medtaget sagstyper,

hvor appel til Højesteret i sager, der behandles af landsretten som 1. instans, kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse ved

særskilt anke af deldomme, jf. retsplejelovens § 253, stk. 4, 2. pkt.

** I gruppen med 3. instans civile kæresager er medtaget sagstyper, hvor appel til Højesteret af kendelser og beslutninger

afsagt i en sag, der behandles af landsretterne som 1. instans, kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. retsplejelovens

§ 392, stk. 3, og tilsvarende landsrettens kendelser og beslutninger afsagt i en sag, der behandles af landsretten som

ankeinstans.

Der er i 2021 meddelt begrænset bevilling i 3 sager, heraf 1 civil kæresag, 1 straffekæ-

resag og 1 straffeankesag.

Fordelingen af afgjorte 2. instans civile sager og straffesager samt 3. instans civile sa-

ger og straffesager er grafisk angivet i nedenstående figurer på henholdsvis anke- og

kæresager:

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser

Figur 3.2 Andeninstans civile sager

(anke)

Figur 3.3 Andeninstans civile sager

(kære)

Bevilling

Realitetsafslag

Fristafslag

Bevilling

Realitetsafslag

Fristafslag

Figur 3.4 Tredjeinstans civile sager (anke)

Figur 3.5 Tredjeinstans civile sager

(kære)

Bevilling

Realitetsafslag

Fristafslag

Bevilling

Realitetsafslag

Fristafslag

Figur 3.6 Andeninstans straffesager

Bevilling

Realitetsafslag

Fristafslag

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser

Figur 3.7 Tredjeinstans straffesager

(anke)

Figur 3.8 Tredjeinstans straffesager

(kære)

Bevilling

Realitetsafslag

Fristafslag

Bevilling

Realitetsafslag

Fristafslag

En undersøgelse af udviklingen i antallet af afgjorte nævnsbehandlede sager i årene

2013 til 2021 fremstår således:

Figur 3.9: Udviklingen i fordelingen af afgjorte sager i perioden 2013-2021

1500

1000

500

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2. instans civile sager

2. instans straffesager

3. instans civile sager

3. instans straffesager

En undersøgelse af udviklingen i antallet af afgjorte nævnsbehandlede sager i årene

2013 til 2021 fremstår således ved en opdeling på anke og kære:

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser

Figur 3.10: Udviklingen i fordelingen af afgjorte sager i perioden 2013-2021 på anke og

kære

1000

800

600

400

200

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2. instans civil anke

3. instans civil kære

3. instans straffe kære

2. instans civil kære

2. instans straffe anke

3. instans civil anke

3. instans straffe anke

Tabel 3.4 Fordeling af afgjorte sager i perioden 2013-2021

2013

Antal afgjorte

sager

2. instans

civile sager

Bevillinger

Realitetsafslag

Fristafslag

3. instans

civile sager

Bevillinger

Realitetsafslag

Fristafslag

2. instans

straffesager

Bevillinger

Realitetsafslag

Fristafslag

3. instans

straffesager

Bevillinger

Realitetsafslag

Fristafslag

1.413

246

100

131

685

594

145

337

286

2014

1.384

312

111

159

623

498

131

318

266

2015

1.935

781

249

471

630

105

484

146

378

311

2016

2.087

864

342

485

712

124

543

122

389

305

2017

2.051

883

307

532

633

507

108

427

364

2018

1.805

721

263

437

594

140

426

104

386

311

2019

2.147

900

401

469

637

137

462

178

124

432

354

2020

2.512

1.504

1.011

467

458

100

338

163

102

387

295

2021

2.059

912

302

575

609

478

153

385

337

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Som det fremgår, viser udviklingen i perioden fra 2013 til 2021,

•

at det samlede antal afgjorte sager i nævnets afdeling for appeltilladelser er steget

markant i perioden,

•

at antal 2. instans civile sager i 2013 ligger på 246, som var noget højere end årene

før, at tallet i 2014 stiger til 312 sager og igen i 2015-2019 med en markant stigning

til henholdsvis 781, 864, 883 og 721 og hele 900 sager, hvilket navnlig skyldes de

appelbegrænsningsregler i 2014, som har fuld effekt i de følgende år, og igen er der i

2020 sket en yderligere markant stigning til hele 1.504 sager, hvilken stigning navnlig

kan forklares med en række sagskomplekser, og at antallet af bevillinger er markant

højere med 401 og hele 1.011 bevillinger i 2019 og 2020 sammenlignet med antal

bevillinger i de foregående år, og at der igen i 2021 med 912 sager sker et talmæs-

sigt markant fald i antal sager i forhold til i 2020 men til gengæld til et niveau helt på

linje med i 2019, mens bevillingsandelen dog er en del lavere end i 2019, nemlig på

302 bevillinger,

•

at antal 3. instans civile sager er steget fra henholdsvis 685, 623 og 630 i perioden

2013-2015til det hidtil højeste antal på 712 sager i 2016, og at antallet herefter er fal-

det lidt, nemlig til 633 sager i 2017, 594 sager i 2018, 637 sager i 2019, kun 458 sa-

ger i 2020 og på ny steget igen til 609 sager i 2021, og at antal bevillinger til gengæld

har været det højeste antal i perioden med 140 bevillinger i 2018 og 137 bevillinger i

2019, hvilket tal dog er faldet til 100 bevillinger i 2020 og 91 bevillinger i 2021

•

at antal 2. instans straffesager i 2019 med 178 sager, i 2020 med 163 sager og i

2021 med 153 sager er det hidtil højeste i perioden, og at antal bevillinger i 2019 og

2020 er eksplosivt højt med hele 124 og 102 bevillinger, hvilket navnlig kan forklares

med, at anklagemyndigheden i et stort antal sager har søgt om appeltilladelse til for-

del for tiltalte, og at antal bevillinger i 2021 er faldet til 59 bevillinger, hvilket er helt på

niveau med de øvrige år i perioden,

•

at antal 3. instans straffesager ligger nogenlunde konstant på mellem 318 og 432 sa-

ger som det hidtil højeste antal i 2019, og

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser

•

at bevillingsandelen i perioden er markant højere på 2. instans sager end 3. instans

sager, mens udviklingen i bevillingsandelen inden for de enkelte kategorier er nogen-

lunde konstant dog således, at andelen af bevillinger i 2. instans civile sager og straf-

fesager er markant højere i 2019 og 2020, og at der i 2018 – 2020 er sket en vis stig-

ning i bevillingsandelen på flere sagskategorier om appeltilladelse til Højesteret.

En undersøgelse af antallet af henholdsvis anke- og kæretilladelser til Højesteret i for-

hold til antallet af realitetsbehandlede ansøgninger i perioden 2013-2021 har givet føl-

gende resultat:

Tabel 3.5 Bevillingsandel for 3. instans civile sager (anke)

2013

Rpl. § 371*

Ansøgninger efter

rpl. § 371

Bevillinger efter

rpl. § 371

Bevillingsandel i

procent

279

13 %

267

12 %

334

15 %

371

16 %

280

17 %

252

23 %

282

24 %

222

21 %

280

15 %

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Rpl. § 253,

stk. 4, 2.

pkt.**

Ansøgninger efter

rpl. § 253, stk. 4,

2. pkt.

Bevillinger efter

rpl. § 253, stk. 4,

2. pkt.

Bevillingsandel i

procent

100 %

Rpl. § 368,

stk. 8***

Ansøgninger efter

rpl. § 368, stk. 8

Bevillinger efter

rpl. § 368, stk. 8

Bevillingsandel i

procent

11 %

25 %

27 %

43 %

* Kategorien “rpl. § 371” omfatter – foruden rpl. § 371 – ansøgninger efter alle de hjemler, der henviser til rpl. § 371,

nemlig rpl. § 475, stk. 3, rpl. § 475 i, stk. 3, konkurslovens § 254, dødsboskiftelovens § 105 samt den færøske og den

grønlandske retsplejelov. Kategorien omfatter endvidere ansøgninger efter rpl. § 253, stk. 4, jf. § 371.

** Efter rpl. § 253, stk. 4, 1. og 2. pkt., kan Procesbevillingsnævnet meddele tilladelse til anke til Højesteret af deldomme

afsagt af landsretten i sager, der behandles af landsretten som 1. instans, hvis der foreligger særlige grunde

*** Efter retsplejelovens § 368, stk. 8, kan Procesbevillingsnævnet meddele tilladelse til særskilt anke til Højesteret af

bestemmelser om sagsomkostninger i domme afsagt af landsretterne eller Sø- og Handelsretten, såfremt afgørelsen herom

er af principiel karakter.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser

Tabel 3.6 Bevillingsandel for 3. instans civile sager (kære)

2013

Ansøgninger*

Bevillinger

Bevillings-

andel i

procent

365

10 %

2014

290

17 %

2015

241

22 %

2016

258

21 %

2017

302

15 %

2018

298

26 %

2019

305

21 %

2020

202

24 %

2021

270

18 %

* Denne tabel omfatter alle sager om kære af landsrettens kendelser og beslutninger til Højesteret, som udover den centrale

bestemmelse i retsplejelovens § 392, stk. 3, tillige omfatter § 253, stk. 4, § 372, stk. 2, sidste pkt., begge jf. § 392, stk. 3, og §

391, stk. 3, § 391, stk. 4, § 585, § 586, stk. 4, 5. pkt., konkurslovens § 254, dødsboskiftelovens § 105 og

straffuldbyrdelseslovens § 121, alle de 4 sidstnævnte bestemmelser jf. retsplejelovens § 392, stk. 3, samt Færøernes

retsplejelov og Grønlands retsplejelov.

Tabel 3.7 Bevillingsandel for 3. instans straffesager (anke)

2013

Ansøgninger

Bevillinger

Bevillings-

andel i

procent

156

13 %

2014

178

2015

213

14 %

2016

222

13 %

2017

244

12 %

2018

215

17 %

2019

264

10 %

2020

213

21 %

2021

234

Tabel 3.8 Bevillingsandel for 3. instans straffesager (kære)

2013

Ansøgninger

Bevillinger

Bevillings-

andel i

procent

169

11 %

2014

129

20 %

2015

149

15 %

2016

151

26 %

2017

167

10 %

2018

165

20 %

2019

151

23 %

2020

158

20 %

2021

143

17 %

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser

3.1.2

Sagsbehandlingstiden

Procesbevillingsnævnet foretager årligt en opgørelse af sagsbehandlingstiden i næv-

nets tre afdelinger.

Sagsbehandlingstiden bliver beregnet fra tidspunktet fra modtagelse af ansøgningen til

afslutning af sagen, og heri indgår den tid, som medgår til kontradiktion og indhentelse

af nødvendige bilag fra ansøgeren, retterne mv.

En opgørelse over sagsbehandlingstiden for 2021 (2.487 sager) i afdelingen for appel-

tilladelser sammenlignet med årene 2013-2021 giver følgende resultat:

Tabel 3.9 Opgørelse af sagsbehandlingstiden gennem årene

Andel

afsluttede

sager i %

Under 4 uger

Under 6 uger

Under 8 uger

Under 10 uger

Under 12 uger

Under 14 uger

Under 16 uger

Alle

Antal sager i alt

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

100

1.641

100

1.647

100

2.395

100

2.485

100

2.399

100

2.162

100

2.545

100

2.905

100

2.487

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i afdelingen for appeltilladelser var i 2021 på

15,6 uger. Der er således tale om en stigning på 3,4 uger i forhold til 2020, hvor den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid var på 12,2 uger.

Figur 3.11: Udviklingen i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i perioden 2013-2021

10,4

10,6

11,3

12,1

8,7

11,4

10,3

12,2

15,6

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i uger

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i afdelingen i 2021 var tilsvarende på 15,6

uger, hvis man fratrækker de 10 % af sagerne med kortest sagsbehandlingstid og de

10 % af sagerne med længst sagsbehandlingstid.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser

Stigningen i sagsbehandlingstiden i afdelingen for appeltilladelser kan blandt andet for-

klares med afviklingen af en større sagspukkel som følge af navnlig et stort indtag af

sager i 2019 og 2020.

Det er nævnets mål, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ikke overstiger 8-10

uger, men henset til det meget store antal verserende sager i afdelingen, og selvom vi i

2021 afsluttede flere sager om appeltilladels, end vi modtog i året, forventes den gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid ikke at kunne nedbringes i 2022 i forhold til 2021.

3.1.3

Anmodning om genoptagelse

Procesbevillingsnævnet journaliserer anmodninger om genoptagelse og anmodninger

om aktindsigt i særskilte sager.

Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser har således udover de ovenfor

nævnte antal sager på 2.448 modtaget 62 anmodninger om genoptagelse af sager i af-

delingen for appeltilladelser.

Der henstod ved begyndelsen af 2021 10 uafsluttede sager om genoptagelse fra året

før. 66 anmodninger om genoptagelse blev afsluttet i 2021 med en gennemsnitlig sags-

behandlingstid på 8 uger. Der henstod herefter 6 uafsluttede genoptagelsessager ved

årets afslutning.

Nævnets afdeling for appeltilladelser har bemyndiget formanden – og afdelingsforman-

den – til at afgøre genoptagelsesanmodninger, når der ikke er grundlag for at genop-

tage behandling af sagen, idet der ikke foreligger nye væsentlige oplysninger.

Af de 66 afsluttede sager om genoptagelse blev 5 anmodninger afvist under henvisning

til overskridelse af absolutte ansøgningsfrister i retsplejeloven. Det blev besluttet at

meddele afslag på genoptagelse i 55 sager. I 4 sager besluttede nævnet at genoptage

sagen og fastholde nævnets tidligere afgørelse. I 2 sager besluttede nævnet at genop-

tage sagen og meddele bevilling.

Fornyede anmodninger om genoptagelse vedrørende samme ansøgning om appeltilla-

delse journaliseres på samme sag som den første genoptagelsesanmodning, og næv-

net har derfor udover de nye genoptagelsesanmodninger desuden modtaget og be-

handlet et ukendt antal fornyede genoptagelsesanmodninger.

3.1.4

Anmodning om aktindsigt

Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser har i 2021 desuden modtaget 49

anmodninger om aktindsigt.

Der henstod ingen ubehandlede anmodninger om aktindsigt pr. 1. januar 2021.

De 49 anmodninger om aktindsigt blev alle afsluttet i 2021 med en gennemsnitlig sags-

behandlingstid på 0,9 uger. Der henstod herefter ingen uafsluttede anmodninger om

aktindsigt ved årets afslutning.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser

.tetnemukod i ifargopyt etrøfna ned dem tsket negnI !ljeF

8102 gninterebsrÅ

3.2

Civile sager

I afsnit 3.2 og afsnit 3.3 foretages en talmæssig gennemgang af de afgjorte sager i af-

delingen for appeltilladelser henholdsvis i civile sager og i straffesager. I kapitel 4 er re-

fereret en række af de sager, hvor Procesbevillingsnævnet har meddelt appeltilladelse

til Højesteret. Se også Procesbevillingsnævnets hjemmeside

www.procesbevillingsna-

evnet.dk

og LinkedIn, hvor der løbende bliver opdateret nyheder i afdelingen for appel-

tilladelser.

3.2.1

2. instansbevillinger i civile sager (anke)

Nævnet har i 2021 realitetsbehandlet i alt 379 ansøgninger om tilladelse til anke fra by-

ret til landsret i civile sager. Der blev meddelt bevilling i samlet 136 sager.

Sagerne fordeler sig som følger:

Figur 3.12: Sager fordelt på hjemler

Bevillinger

Ansøgninger efter rpl § 368, stk. 2

Ansøgninger efter rpl § 253, stk. 4, 1. og 2. pkt.

(deldomme)

Ansøgninger efter servicelovens § 171

I alt

128

136

Realitetsafslag

133

110

243

I alt

261

117

379

Procesbevillingsnævnets hjemler og kriterierne for at meddele tilladelse til anke fra by-

ret til landsret i civile sager er nærmere beskrevet i nedenstående boks. Som bilag C til

denne årsberetning er vedlagt en oversigt over bestemmelser i retsplejeloven mv. om

meddelelse af appeltilladelse.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser

Almindelige civile sager med en værdi på højst 20.000 kr.

Det kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse at anke fra byret til landsret i sager angående krav, der

efter påstanden har en økonomisk værdi af højst 20.000 kr. Det følger således af retsplejelovens §

368, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., at Procesbevillingsnævnet kan meddele anketilladelse i sådanne sager,

hvis sagen er af principiel karakter, eller særlige grunde i øvrigt taler derfor.

Deldomme

Det kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse af appellere byrettens deldomme, der ikke kan

fuldbyrdes, jf. retsplejelovens § 253, stk. 4, 1. og 2. pkt. Kriteriet for at meddele anketilladelse til

landsretten efter bestemmelsen er, at der foreligger særlige grunde.

Tvangsanbringelse mv.

Det kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse at anke fra byret til landsret i sager om

tvangsanbringelser mv. Det følger således af servicelovens § 171, at Procesbevillingsnævnet kan give

tilladelse til anke, hvis sagen er af principiel karakter, eller særlige grunde i øvrigt taler derfor.

Det samme gælder for appel af byrettens afgørelser i sager behandlet af Ungdomskriminalitetsnævnet

i de tilfælde, hvor sådanne typer sager er indbragt for byretten via Ankestyrelsen efter regler herom.

De nævnsbehandlede sager fordeler sig som følger:

Tabel 3.10 Emnefordeling på sager om anke til landsret i civile sager

Bevillinger

Advokatnævnssager

Aftale- og formueret

Erstatning (flyforsinkelse)

Erstatning, tingsskade

Erstatning, andet

Foreningsforhold

Forsikringsret

Lejeret

Parkering

Skatter og afgifter

Tvangsfjernelse

Andet

I alt

103

136

Afslag

110

243

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser

3.2.2

2. instansbevillinger i civile sager (kære)

Nævnet har i 2021 realitetsbehandlet samlet 498 ansøgninger om tilladelse til kære fra

byret og Sø- og Handelsretten til landsret, og der blev meddelt bevilling i 166 sager.

Det er som følger:

Tabel 3.11 Sager om kære til landsretten i civile sager fordelt på hjemler

Bevillinger Realitetsafslag

Ansøgninger efter rpl § 148 a

Ansøgninger efter rpl. § 253, stk. 4, 1. og 2. pkt.

(delafgørelser)*

Ansøgninger efter rpl. § 389, stk. 2

Ansøgninger efter rpl. § 389, stk. 3

Ansøgninger efter rpl. § 389 a**

Ansøgninger efter rpl. § 391, stk. 2

Ansøgninger efter rpl. § 392 a, stk. 1, jf. § 253, stk. 4

Ansøgninger efter rpl. § 392 a, stk. 2

Ansøgninger efter rpl. § 584, stk. 2

Ansøgninger efter rpl. § 584 a, stk. 2

Ansøgninger efter rpl. § 584 a, stk. 3

Ansøgninger efter den færøske retsplejelov

I alt

kærebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 253, stk. 4.

**1 ansøgning blev afvist af nævnet under henvisning til, at ansøgeren – der var indtrådt som biintervenient – ikke havde

partsbeføjelser.

I alt

305

498

166

226

332

*1 ansøgning blev afvist af nævnet under henvisning til, at den pågældende afgørelse ikke var omfattet af

Procesbevillingsnævnets hjemler og kriterierne for at meddele tilladelse til kære fra by-

ret eller Sø- og Handelsretten til landsret i civile sager er nærmere beskrevet i neden-

stående boks. Som bilag C til denne årsberetning er vedlagt en oversigt over bestem-

melser i retsplejeloven om meddelelse af appeltilladelse.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser

Fritagelse for anvendelse af domstolenes sagsportal

Rettens beslutning om fritagelse for anvendelse af domstolenes sagsportal eller afslag herpå kan ikke

uden Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for højere ret. Procesbevillingsnævnet kan efter

bestemmelsen i retsplejelovens § 148 a meddele kæretilladelse, hvis beslutningen angår spørgsmål

af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for den, der ansøger om

kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret.

Delafgørelser

Det kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse af appellere byrettens delafgørelser, der ikke kan

fuldbyrdes, jf. retsplejelovens § 253, stk. 4, 1. og 2. pkt. Kriteriet for at meddele kæretilladelse til

landsretten efter bestemmelsen er, at der foreligger særlige grunde.

Sagsomkostninger og salær.

Det kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse at kære byrettens kendelser og beslutninger om

sagsomkostninger, der er fastsat til højst 20.000 kr., jf. retsplejelovens § 389, stk. 2, 1. og 3. pkt.

Tilsvarende gælder bestemmelser om sagsomkostninger i byretsdomme, jf. retsplejelovens § 391, stk.

1, 1. pkt., og stk. 2.

Hvis det er bestemt, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part, kan

byrettens afgørelse herom kun indbringes for landsretten uden Procesbevillingsnævnets tilladelse,

hvis der er spørgsmål om tilkendelse af sagsomkostninger med mere end 20.000 kr., jf.

retsplejelovens § 389, stk. 2, 2. og 3. pkt., henholdsvis § 391, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2.

Kære af beslutninger efter retsplejelovens § 334, stk. 4, om salær, der er fastsat til højst 20.000 kr.,

kræver også Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. retsplejelovens § 389, stk. 3.

Kriteriet for at meddele kæretilladelse vedrørende både sagsomkostninger og salær er, at særlige

grunde taler derfor.

§ 389 a

Efter retsplejelovens § 389 a kan kendelser og andre beslutninger, der afsiges af byretten under

hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, ikke kæres uden Procesbevillingsnævnets

tilladelse. Kriterierne for at meddele kæretilladelse efter § 389 a er, at kendelsen eller beslutningen

angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller er af afgørende betydning for parten,

og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve i landsretten som 2. instans.

Sø- og Handelsrettens kendelser og beslutninger

Kære af Sø- og Handelsrettens delafgørelser, der ikke kan fuldbyrdes, kan kun ske med tilladelse fra

Procesbevillingsnævnet, jf. retsplejelovens § 392 a, stk. 1 og 3, jf. § 253, stk. 4. Kriteriet for at

meddele kæretilladelse er, at der foreligger særlige grunde.

Det kræver desuden Procesbevillingsnævnets tilladelse at kære kendelser og beslutninger, der

afsiges af Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens § 392 a, stk. 2. Kriteriet for at meddele

kæretilladelse efter denne bestemelse er, at kendelsen eller beslutningen vedrører spørgsmål af

principiel karakter.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Fogedrettens afgørelser om udlæg

Det kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse at kære fogedrettens afgørelser om udlæg for krav, der

har en økonomisk værdi af højst 20.000 kr., jf. retsplejelovens § 584, stk. 2 og 3. Kriteriet for at

meddele kæretilladelse er, at særlige grunde taler derfor.

Fogedrettens afgørelser om sagsomkostninger og salær

Det kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse at kære fogedrettens kendelser og beslutninger om

sagsomkostninger og salær, der er fastsat til højst 20.000 kr., jf. retsplejelovens § 584 a. Hvis det er

bestemt, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part, kan fogedrettens

afgørelse herom kun indbringes for landsretten uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, hvis der er

spørgsmål om tilkendelse af sagsomkostninger med mere end 20.000 kr. Kriteriet for at meddele

kæretilladelse er, at der foreligger særlige grunde.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser

Årsberetning 2018

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

3. instansbevillinger i civile sager (anke)

Nævnet har i 2021 realitetsbehandlet 299 ansøgninger om tilladelse til anke til Højeste-

ret af landsrettens domme. Heraf vedrørte 19 sager, ansøgninger om tilladelse til sær-

skilt anke af bestemmelser om sagsomkostninger i domme, som er afsagt af en lands-

ret eller Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens § 368, stk. 8. Nogle af disse sager

vedrører domme, som er afsagt af landsretterne som 1. instans.

Sagerne fordeler sig som følger:

Tabel 3.12 Sager om anke til Højesteret i civile sager fordelt på hjemler

Bevillinger

Ansøgninger efter rpl § 371

Ansøgninger efter rpl § 253, stk. 4, 2. pkt.

Ansøgninger efter rpl § 253, stk. 4, jf. § 371

Ansøgninger efter konkurslovens § 254, jf.

rpl § 371

Ansøgninger efter dødsboskiftelovens §

105, jf. rpl § 371

Ansøgninger efter rpl § 475, stk. 3, jf. § 371

Ansøgninger efter rpl § 475 i, stk. 3, jf. §

371

Ansøgninger efter den færøske retsplejelov

Ansøgninger efter den grønlandske

retsplejelov

Ansøgninger efter rpl § 368, stk. 8

I alt

Realitetsafslag

218

256

I alt

254

299

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser

Sagerne fordeler sig som følger på de materielle emner:

Tabel 3.13 Emnefordeling på sager om anke til Højesteret i civile sager

Bevillinger

Administrativ frihedsberøvelse

Advokatnævnssager

Aftale- og formueret

Andelsboligforhold

Ansættelsesret

Arveret

Erstatning, personskade

Erstatning, rådgiveransvar

Erstatning, tingsskade

Erstatning, andet*

Familieret

Fast ejendom

Forsikringsret

Forældremyndighed, bopæl og samvær

Freds- og æreskrænkelser

Immaterialret

Kommunalret

Konkursret

Lejeret

Miljøret

Naboret

Retsplejelov

Sagsomkostninger (særskilt anke)**

Selskabsret

Skatter og afgifter

Socialret

Tvangsadoption

Værgemål

Udlændingeret

Andet

I alt

meddelt bevilling.

Afslag

256

*Kategorien ”andet” omfatter blandt andet 3 sager om ejendomshævd over et kommunalt ejet område, hvor der blev

Et udvalg af de sager, hvori nævnet har meddelt tilladelse til anke til Højesteret er refe-

reret i afsnit 4.2.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser

Almindelige civile anker til Højesteret

Det kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse at anke domme afsagt af landsretten som 2. instans, jf.

retsplejelovens § 371. Følgende bestemmelser i retsplejeloven og speciallovgivningen henviser til §

371 som styrende for adgangen til at anke landsrettens dom som 2. instans til Højesteret:

Retsplejelovens § 475, stk. 3, om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse

Retsplejelovens § 475 i, stk. 3, om prøvelse af beslutning om adoption uden samtykke

Konkurslovens § 254 om konkursretlige sager

Dødsboskiftelovens § 105 i dødsboskiftesager

Kriteriet for at meddele anketilladelse er i alle ovenstående tilfælde, at sagen er af principiel karakter.

Særskilt anke af afgørelser om sagsomkostninger i domme

Det kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse særskilt at anke bestemmelser om sagsomkostninger i

domme, som er afsagt af en landsret eller af Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens § 368, stk. 8, jf.

§ 371. Kriteriet for at meddele anketilladelse er, at afgørelsen om sagsomkostninger er af principiel

karakter.

Landsrettens deldomme

Det kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse at anke deldomme afsagt af landsretten i sager, som

behandles af landsretten i

1. instans,

jf. retsplejelovens § 253, stk. 4, 1. og 2. pkt. Kriteriet for at

meddele anketilladelse til at indbringe en deldom for Højesteret er, at der foreligger ”særlige grunde”

til at lade Højesteret tage stilling til delspørgsmålet, inden sagen færdigbehandles ved landsretten.

Det kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse at anke deldomme, som er afsagt af landsretten som

instans,

jf. retsplejelovens § 253, stk. 4, 2. og 3. pkt., jf. § 371. Kriterierne for at meddele

anketilladelse til at indbringe en sådan deldom for Højesteret er, at der foreligger ”særlige grunde” til

at lade Højesteret tage stilling til delspørgsmålet, inden sagen færdigbehandles ved den

underordnede instans. Desuden skal problemstillingen være af principiel karakter.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser

3.2.3

3. instansbevillinger i civile sager (kære)

Nævnet har i 2021 realitetsbehandlet samlet 270 ansøgninger om tilladelse til kære til

Højesteret i civile sager, og der blev meddelt bevilling i samlet 48 sager. Det er som føl-

ger:

Tabel 3.14 Sager om kære til Højesteret i civile sager fordelt på hjemler

Bevillinger Realitetsafslag

Ansøgninger efter rpl § 253, stk. 4, jf. § 392, stk. 1

Ansøgninger efter rpl § 253, stk. 4, 3. pkt., jf. §

392, stk. 3

Ansøgninger efter rpl § 372, stk. 2, 8. pkt., jf. §

392, stk. 3-5

Ansøgninger efter rpl § 391, stk. 3

Ansøgninger efter rpl § 391, stk. 4

Ansøgninger efter rpl § 392, stk. 3

Ansøgninger efter konkurslovens § 254, jf. rpl §

392, stk. 3

Ansøgninger efter dødsboskiftelovens § 105, jf.

rpl § 392, stk. 3

Ansøgninger efter rpl § 585

Ansøgninger efter rpl § 586, stk. 4, 5. pkt., jf. §

392, stk. 3-5

Ansøgninger efter straffuldbyrdelseslovens § 121,

jf. rpl § 392, stk. 3

Ansøgninger efter den færøske retsplejelov

Ansøgninger efter den grønlandske retsplejelov

I alt

102

222

I alt

127

270

De enkelte hjemler og kriterierne for meddelelse af kæretilladelse er nærmere opregnet

i nedenstående bokse.

Landsrettens delafgørelser

Det kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse at kære landsrettens delafgørelse truffet af landsretten

i sager, som behandles af landsretten i

1. instans,

jf. retsplejelovens § 392, stk. 1, jf. § 253, stk. 4.

Kriteriet for at meddele kæretilladelse til at indbringe en delafgørelse for Højesteret er, at der

foreligger ”særlige grunde” til at lade Højesteret tage stilling til delspørgsmålet, inden sagen

færdigbehandles ved landsretten.

Det kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse at kære delafgørelser, som er truffet af landsretten som

2. instans,

jf. retsplejelovens § 253, stk. 4, 2. og 3. pkt., jf. § 392, stk. 3. Kriterierne for at meddele

kæretilladelse til at indbringe en sådan delafgørelse for Højesteret er, at der foreligger ”særlige

grunde” til at lade Højesteret tage stilling til delspørgsmålet, inden sagen færdigbehandles ved den

underordnede instans. Desuden skal problemstillingen være af principiel karakter.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Landsrettens afvisningsdomme efter § 368 a

Efter retsplejelovens § 368 a kan landsretten afvise at behandle en sag i 2. instans, hvis der ikke er

udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten, og sagen ikke er af principiel karakter, eller

andre grunde i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af landsretten.

Efter retsplejelovens § 391, stk. 4, kræver det Procesbevillingsnævnets tilladelse at kære landsrettens

dom om afvisning af en ankesag efter retsplejelovens § 368 a. Kriteriet for at meddele kæretilladelse

efter § 391, stk. 4, er, at særlige grunde taler derfor.

Landsrettens kendelser og beslutninger

Det kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse at kære landsrettens kendelser og beslutninger, jf.

retsplejelovens § 392, stk. 3, og stk. 4-5. Bestemmelsen finder anvendelse på landsrettens kendelser

og beslutninger, uanset om afgørelsen er truffet som 1. eller som 2. instans, og kriteriet for at meddele

kæretilladelse er, at kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter.

Der er herudover en række bestemmelser i speciallovgivningen, som henviser til retsplejelovens

generelle regler om kære. Som eksempler kan nævnes konkurslovens § 254, dødsboskiftelovens §

105 og straffuldbyrdelseslovens § 121. I alle disse tilfælde er det i kraft af henvisningen til

retsplejelovens § 392, stk. 3, og stk. 4-5, kriteriet for at meddele kæretilladelse, at kæren vedrører

spørgsmål af principiel karakter.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser

.tetnemukod i ifargopyt etrøfna ned dem tsket negnI !ljeF

8102 gninterebsrÅ

Fogedsager

Det kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse at kære landsrettens afgørelser i en kæresag i

fogedretlige sager, jf. retsplejelovens § 585. Kriteriet for at meddele kæretilladelse er, at kæren

vedrører spørgsmål af principiel karakter.

Det kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse efter retsplejelovens § 586, stk. 4, 5. pkt., jf. § 392, stk.

3-5, at kære landsrettens afgørelse om at admittere et for sent indgivet kæremål i en fogedsag.

Kriteriet for at meddele kæretilladelse er, at kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter.

Et udvalg af de sager, hvori nævnet har meddelt tilladelse til kære til Højesteret, er refe-

reret i afsnit 4.2.

3.3

3.3.1

Straffesager

2. instansbevillinger i straffesager

Nævnet har i 2021 realitetsbehandlet i alt 140 ansøgninger om tilladelse til anke fra by-

ret til landsret i straffesager.

Tabel 3.15 Anke til landsret i straffesager fordelt på hjemler

Bevillinger

Ansøgninger efter rpl § 903

Ansøgninger efter den færøske retsplejelov

I alt

Realitetsafslag

I alt

140

101 af ansøgningerne var indgivet af tiltalte, og nævnet meddelte bevilling i 27 sager.

Ansøgningerne om 2. instansbevilling fra tiltalte fordeler sig på følgende måde:

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser

Tabel 3.16 Emnefordeling vedrørende tiltaltes ansøgninger

Overtrædelse af

straffeloven

Freds- og ærekrænkelser

Blufærdighedskrænkelse

Hærværk

Tyveri

Anden berigelseskriminalitet

Overtrædelse mod tjenestemand

Personfarlig kriminalitet

Andet

Bevillinger

Afslag

Overtrædelse af

særlovgivningen

Arbejdsmiljølovgivning

Lov om euforiserende stoffer

Dyrebeskyttelseslovgivning

Færdselslov, hastighed

Færdselslov, andet

Natur- og

miljøbeskyttelseslovgivning

Ordensbekendtgørelsen

Retsplejelov

Tilholdsloven

Våben og fyrværkeri

Anden særlovgivning**

I alt

*Kategorien ”anden særlovgivning” omfatter blandt andet sager om overtrædelse af Covid-19 forsamlingsforbuddet.

39 ud af de 140 ansøgninger om 2. instansbevilling i straffesager, var indgivet af ankla-

gemyndigheden. Der blev meddelt bevilling i 32 sager. Det bemærkes i den forbin-

delse, at der i hovedparten af ansøgningerne fra anklagemyndigheden var søgt om an-

ketilladelse med henblik på frifindelse af den tiltalte eller formildelse af straffen.

Ansøgningerne om 2. instansbevilling fra anklagemyndigheden fordeler sig på følgende

måde:

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser

Tabel 3.17 Emnefordeling vedrørende anklagemyndighedens ansøgninger

Overtrædelse af

straffeloven

Tyveri

Bevillinger

Afslag

Overtrædelse af

særlovgivningen

Arbejdsmiljølovgivning

Færdselslov, hastighed

Færdselslov, andet

Anden særlovgivning*

I alt

af Covid-19 forsamlingsforbuddet.

* Kategorien “anden særlovgivning” omfatter blandt andet sager om overtrædelse af markedsføringsloven og overtrædelse

Anke til landsret i straffesager

I følgende tilfælde kan anke kun ske med Procesbevillingsnævnets tilladelse:

Anklagemyndighedens anke af domme i sager, hvor der ikke kan idømmes andre offentligretlige

følger end bøde eller konfiskation efter de lovbestemmelser, tiltalen lyder på, jf. retsplejelovens §

902, stk. 1, jf. § 903, stk. 1 og 2.

Tiltaltes anke af domme, hvor tiltalte har givet møde i byretten og er idømt højst 20 dagbøder, en

bøde på over 6.000 kr. eller konfiskation af genstande af tilsvarende værdi, og hvor der ikke

tillige er idømt andre offentligretlige følger, jf. retsplejelovens § 902, stk. 2, jf. § 903, stk. 1 og 2.

Tiltaltes anke af udeblivelsesdomme, jf. retsplejelovens § 903, stk. 1.

Tiltalte og anklagemyndighedens anke af afgørelser efter retsplejelovens § 899 om indenretlige

bødevedtagelser og § 900 om advarsler, jf. retsplejelovens § 902, stk. 4, jf. § 903, stk. 3, jf. stk. 1

og 2.

Kriterierne for at meddele anketilladelse er, at sagen er af principiel karakter, eller at særlige grunde i

øvrigt taler derfor.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser

Årsberetning 2018

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

3.3.2

3. instansbevillinger i straffesager (anke)

Nævnet har i 2021 realitetsbehandlet 234 ansøgninger om tilladelse til anke til Højeste-

ret i straffesager.

Tabel 3.18 Anke til Højesteret i straffesager fordelt på hjemler

Bevillinger

Ansøgninger efter rpl § 932, stk. 1

Ansøgninger efter den færøske retsplejelov

Ansøgninger efter den grønlandske retsplejelov

I alt

Realitetsafslag

217

218

I alt

233

234

232 af ansøgningerne var indgivet af tiltalte, og nævnet meddelte bevilling i 14 af disse

sager.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser

Ansøgningerne om 3. instansbevilling (anke) fra tiltalte fordeler sig på følgende måde:

Tabel 3.19 Emnefordeling vedrørende tiltaltes ansøgninger (3. instans)

Bevillinger

Overtrædelse af

straffeloven

Berigelseskriminalitet

Drab

Freds- og ærekrænkelse

Narkotika

Opløb med videre

Overtrædelse af vilkår

Overtrædelse mod tjenestemand

Personfarlig kriminalitet*

Røveri

Seksualforbrydelser

Terrorisme med videre

Udvisning

Våben

Andet**

Afslag

Overtrædelse af

særlovgivningen

Arbejdsmiljølovgivning

Dyrebeskyttelseslovgivning

Erstatning for strafferetlig

forfølgning

Færdselslov, hastighed

Færdselslov, spiritus

Færdselslov, andet

Lov om euforiserende stoffer

Ordensbekendtgørelsen

Retsplejelov

Told-, skat-, afgiftslovgivning

Udlændingelovgivning

Våben og fyrværkeri

Anden særlovgivning***

I alt

tjenestemand, der er inkluderet i rubrikken overtrædelse mod tjenestemand.

218

* Kategorien ”personfarlig kriminalitet” inkluderer ikke røveri og drab, der er opgjort særskilt, eller vold mod

** Kategorien ”andet” omfatter andre straffelovsovertrædelser, herunder dokumentfalsk efter straffelovens § 171 og

videregivelse af følsomme personoplysninger efter straffelovens § 152.

*** Kategorien ”anden særlovgivning” omfatter blandt andet sager om overtrædelse af planloven, hvidvaskloven og til-

holdsloven.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser

2 ud af de i alt 234 ansøgninger om 3. instansbevilling i straffesager var indgivet af an-

klagemyndigheden, og nævnet meddelte bevilling i begge sager.

Ansøgningerne om 3. instansbevilling (anke) fra anklagemyndigheden fordeler sig på

følgende måde:

Tabel 3.20 Emnefordeling vedrørende anklagemyndighedens ansøgninger (3. instans)

Bevillinger

Personfarlig kriminalitet

Seksualforbrydelser

I alt

Afslag

Anke til Højesteret i straffesager

Efter retsplejelovens § 932 kræver anke af landsrettens domme i straffesager til Højesteret altid

tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Kriterierne for at meddele anketilladelse er, at sagen er af

principiel karakter, eller at særlige grunde i øvrigt taler derfor.

Et udvalg af de sager, hvori nævnet har meddelt tilladelse til anke til Højesteret, er refe-

reret i afsnit 4.3.

3.3.3

3. instansbevillinger i straffesager (kære)

Nævnet har i 2021 realitetsbehandlet 143 ansøgninger om tilladelse til kære til Højeste-

ret af landsrettens kendelser og beslutninger i straffesager.

Tabel 3.21 Kære til Højesteret i straffesager fordelt på hjemler

Bevillinger

Ansøgninger efter rpl § 968 a

Ansøgninger efter rpl § 973

Ansøgninger efter rpl § 1013

Ansøgninger efter den færøske retsplejelov

Ansøgninger efter den grønlandske retsplejelov

I alt

Realitetsafslag

119

I alt

103

143

Ansøgning var indgivet af tiltalte/sigtede/forsvarer i 139 sager, heraf 43 sager vedrø-

rende varetægtsfængsling. Bevilling blev meddelt i 20 sager, og 4 af disse sager ved-

rørte varetægtsfængsling.

Ansøgning var indgivet af anklagemyndigheden i 4 sager. Der blev meddelt bevilling i

alle 4 sager.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser

.tetnemukod i ifargopyt etrøfna ned dem tsket negnI !ljeF

8102 gninterebsrÅ

Kære til Højesteret i straffesager

Det kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse at kære kendelser og beslutninger, der er afsagt af

landsretten under behandling af en ankesag, jf. retsplejelovens § 968 a, stk. 1. Det kræver endvidere

Procesbevillingsnævnets tilladelse at kære landsrettens afgørelse i en kæresag, jf. retsplejelovens §

973.

Kriterierne for at meddele kæretilladelse er i begge ovenstående tilfælde, at kæremålet angår

spørgsmål af principiel karakter, eller at særlige grunde i øvrigt taler for det.

Landsrettens afgørelser om vederlag til forsvarere

Det kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse at kære landsrettens afgørelser om vederlag til

forsvarere, jf. retsplejelovens § 1013, stk. 3. Kriterierne for at meddele kæretilladelse er, at kæremålet

angår spørgsmål af principiel karakter, eller at andre særlige grunde i øvrigt taler for det.

Et udvalg af de sager, hvori nævnet har meddelt tilladelse til kære til Højesteret, er refe-

reret i afsnit 4.3.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed og opgaver

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

4. Konkrete sager, der er

afgjort i 2021 i

nævnets afdeling for

appeltilladelser

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Nævnsmøde i Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser

4.1

Generelt

Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser behandler ansøgninger om appel-

tilladelser til landsretten og til Højesteret i civile sager og straffesager. Nedenfor er gen-

givet en kort beskrivelse af nogle af de sager, hvori Procesbevillingsnævnet har med-

delt appeltilladelse til Højesteret i 2021. I civile sager er kriteriet for at meddele tilla-

delse til appel til Højesteret i næsten alle tilfælde, at sagen er af principiel karakter, og i

straffesager tillige, hvis der foreligger særlige grunde.

Procesbevillingsnævnet skal sikre, at retsvæsnets ressourcer anvendes på de rigtige

sager. Afdelingen for appeltilladelser skal således blandt andet medvirke til, at Højeste-

rets ressourcer primært anvendes på sager, der rejser spørgsmål af generel betydning

for såvel retsanvendelsen og retsudviklingen eller i øvrigt er af væsentlig samfunds-

mæssig rækkevidde. For at få tilladelse til at indbringe en sag for Højesteret skal den

således have en retlig betydning, der rækker ud over den enkelte sag.

Procesbevillingsnævnet er opmærksom på, at der ved visse sagsområder kan være

behov for at meddele bevilling i et antal af sager vedrørende samme problemstilling så-

ledes, at Højesteret får mulighed for at fastlægge retspraksis ved at udstikke mere dif-

ferentierede retningslinjer på et givent område.

Årsberetningen for 2021 indeholder alene korte beskrivelser af udvalgte sager, hvori

der er truffet afgørelse i sager om tilladelse til anke eller kære til Højesteret. Procesbe-

villingsnævnet har i år ligesom ved årsberetningen for 2020 valgt i højere grad at be-

skrive de udvalgte sager under forskellige temaer, herunder temaer der er udvalgt på

grund af særlig aktualitet. Dette kan være omtale af sager, der på grund af samfundssi-

tuationen eller nye regler er særligt aktuelle. Dette betyder, at der ikke vil være en

skarp opdeling imellem anke- og kæresager.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Der vil under temaerne typisk være en nærmere omtale af en sag, der vurderes at

være særlig vigtig eller interessant, hvorefter der eventuelt vil blive nævnt andre sager

med lignende problemstillinger, hvor sagerne er behandlet primært i 2021.

Som det også har været tilfældet for Procesbevillingsnævnets tidligere årsberetninger,

er der mange sager, som der ikke har været plads til at omtale i beretningen.

Du kan se en nærmere omtale af disse sager på Procesbevillingsnævnets hjemmeside

www.procesbevillingsnaevnet.dk

og LinkedIn, der har referater af sager, hvor der er

meddelt appeltilladelse til Højesteret, og hvor de i årsberetningen for 2021 omtalte sa-

ger også er beskrevet. Omtale af sagerne bliver løbende offentliggjort på nævnets

hjemmeside. Retsplejelovens regler om appeltilladelser er medtaget som bilag C.

4.2

4.2.1

Civile sager

Procesbevillingsnævnets kompetence

Gennem alle årene i Procesbevillingsnævnets tid har der været sager, hvor det har væ-

ret nødvendigt at tage stilling til, om appel har krævet Procesbevillingsnævnets tilla-

delse. Året 2021 er ingen undtagelse. Nedenfor vil blive omtalt en sag om Procesbevil-

lingsnævnets kompetence i forhold til kærebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 253,

stk. 4, om delafgørelser.

Retsplejelovens § 253

Retten kan bestemme, at forberedelsen eller hovedforhandlingen foreløbig skal begrænses til en del

af det krav, som sagen angår, eller, hvor sagen omfatter flere krav eller spørgsmål, til et af disse.

Stk. 2.

Retten kan træffe særskilt afgørelse om en del af det krav, som sagen angår. Omfatter sagen

flere krav eller spørgsmål, kan retten træffe særskilt afgørelse om et af disse.

Stk. 3.

Særskilte afgørelser om modkrav eller krav, over for hvilke der er fremsat modkrav, kan kun

fuldbyrdes, hvis retten i afgørelsen har truffet bestemmelse om, at afgørelsen mod eller uden

sikkerhedsstillelse skal kunne fuldbyrdes for en del eller i sin helhed. Det samme gælder særskilte

afgørelser om et enkelt af sagens spørgsmål, der ikke afslutter rettens behandling af sagen eller et af

kravene i sagen.

Stk. 4.

De i stk. 3 nævnte afgørelser kan først indbringes for højere ret i forbindelse med den endelige

afgørelse i sagen, medmindre afgørelsen kan fuldbyrdes eller Procesbevillingsnævnet har tilladt, at

afgørelsen indbringes særskilt. Sådan tilladelse kan gives, hvis der foreligger særlige grunde. Hvis

tilladelse skal gives til at indbringe en afgørelse for Højesteret som 3. instans, skal sagen desuden

angå spørgsmål af principiel karakter, jf. § 371, stk. 1, og § 392, stk. 3. En tilladelse til at indbringe

afgørelsen for Højesteret som 3. instans kan begrænses til en del af sagen, hvis særlige grunde taler

for det.

Stk. 5.

Ansøgning om tilladelse efter stk. 4 skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden udløbet af

den almindelige frist for indbringelse af afgørelsen. § 371, stk. 2, 2. pkt., og § 392, stk. 4, 2. pkt., finder

tilsvarende anvendelse. Meddeles tilladelsen, skal sagen indbringes for den overordnede ret inden 4

uger.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Anvendelse af retsplejelovens § 253, stk. 4, i en børnebortførelsessag

I november 2020 forlod en far USA sammen med sin søn under en verserende foræl-

dremyndighedssag vedrørende sønnen. Moren anmodede umiddelbart herefter om til-

bagelevering af sønnen til hende i USA i henhold til Haagerkonventionen, hvorefter So-

cial- og Indenrigsministeriet anmodede Familieretten i Københavns Byret om at tage

stilling til spørgsmålet om tilbagelevering af sønnen.

Familieretten udskilte spørgsmålet om konventionens anvendelse og fremmede sagen

Familieretten udskilte spørgsmålet om, hvorvidt Haagerkonventionen fandt anvendelse

i sagen, til særskilt forhandling og afgørelse og afsagde ultimo januar 2021 en såkaldt

”del-kendelse”, hvorved familieretten bestemte, at sagen skulle fremmes.

Faren kærede familierettens afgørelse direkte til landsretten, ligesom faren tillige an-

søgte Procesbevillingsnævnet om tilladelse til kære af familierettens kendelse til lands-

retten.

Landsretten afviste kæremålet

Landsretten henviste til, at den afsagte kendelse var en delafgørelse, som alene kunne

kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse i medfør af retsplejelovens § 253, stk. 4,

og da en sådan tilladelse ikke forelå, afviste landsretten kæremålet.

Faren kærede med Procesbevillingsnævnets tilladelse sagen til Højesteret.

Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse

Højesteret bemærkede, at familierettens kendelse var en delafgørelse, og da der ikke

forelå tilladelse til kære fra Procesbevillingsnævnet, var det derfor korrekt, at landsret-

ten havde afvist kæremålet.

Tilladelse til kære til Højesteret af 17. maj 2021 (PBN 21/07423).

U 2021.4702 H.

Kære af afgørelse om udlevering i en tvangsfuldbyrdelsessag

Procesbevillingsnævnet har desuden i 2020 meddelt en mor tilladelse til kære til Høje-

steret af landsrettens kendelse om afvisning af en kæresag om udlevering af et barn til

samvær med henvisning til, at sagen ikke kunne kæres uden Procesbevillingsnævnets

tilladelse, jf. § retsplejelovens § 389 a, og hvor Højesteret udtalte, at § 389 a ikke fandt

anvendelse på sagen om tvangsfuldbyrdelse og derved ændrede landsrettens afgø-

relse og hjemviste sagen til realitetsbehandling i landsretten.

Tilladelse til kære til Højesteret af 12. november 2020 (PBN 2020-22-0406).

U 2021.2051 H.

Dækning af rejse- og opholdsudgifter i børnebortførelsessag

Procesbevillingsnævnet har desuden i ovennævnte børnebortførelsessag meddelt mo-

ren tilladelse til kære til Højesteret af landsrettens beslutning om, at de af moren af-

holdte rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med sagens mundtlige behandling for fa-

milieretten og landsretten ikke kunne dækkes af statskassen. Moren var blevet beskik-

ket en advokat efter børnebortførelseslovens § 18, stk. 2, hvorefter der godtgøres

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

salær og omkostninger, som var der meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.

Tilladelse til kære til Højesteret af 9. december 2021 (PBN 21/26131).

4.2.2

Kropsvisitation og celleransagning for varetægtsfængslet person

Procesbevillingsnævnet har også i de seneste år haft fokus på sager om blandt andet

afsoningsforhold, og nævnet har således blandt andet meddelt en varetægtsfængslet

person tilladelse til anke til Højesteret af en dom om systematisk kropsvisitation og cel-

leransagninger.

Straffuldbyrdelseslovens § 60

Direktoratet for Kriminalforsorgen og kriminalforsorgsområdet kan uden retskendelse undersøge,

hvilke effekter en indsat har i sin besiddelse i sit opholdsrum eller på sin person, hvis en sådan

undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn

iagttages, herunder,

når den indsatte indsættes i institutionen,

hvis den indsatte mistænkes for uretmæssig besiddelse af effekter,

før og efter besøg eller

før og efter fravær fra institutionen eller opholdsafdelingen.

Stk. 2. Undersøgelse af den indsatte kan ligeledes finde sted efter reglerne i kapitel 10 a.

Stk. 3. Endvidere kan kriminalforsorgsområdet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn træffe

bestemmelse om en nærmere undersøgelse af den indsattes person, hvis der er bestemte grunde til

at antage, at den indsatte er i uretmæssig besiddelse af effekter.

Stk. 4. Undersøgelse må dog ikke gennemføres, hvis det efter indgrebets formål og den krænkelse og

det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

Stk. 5. Undersøgelse skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader.

Stk. 6. Undersøgelse, der indebærer afklædning, må kun foretages og overværes af personer af

samme køn som den indsatte. Dette gælder dog ikke for sundhedspersonale.

Stk. 7.

…

Systematisk kropsvisitation og celleransagning af en person, der var varetægts-

fængslet og sigtet for blandt andet terror

En person, der var varetægtsfængslet og sigtet for blandt andet terror, blev efter en af-

gørelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen som en sikkerhedsforanstaltning underka-

stet en forholdsordre af 23. juni 2016 om særlig skærpet opmærksomhed. Dette inde-

bar blandt andet automatisk kropsvisitation og ransagning af celle, hvilket blev gennem-

ført mindst én gang dagligt og i øvrigt før og efter besøg, gårdture m.v. Under kropsvisi-

tationen skulle personen afklæde sig alt sit tøj. Forholdsordren, der havde en foreløbig

varighed på tre måneder, blev løbende forlænget og havde samlet været opretholdt i en

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

periode på ca. 11 måneder. Ingen af undersøgelserne af personen eller cellen havde

ført til fund af effekter, som personen uretmæssigt var i besiddelse af.

Personen anlagde herefter sag mod Direktoratet for Kriminalforsorgen med påstand om

tilsidesættelse af afgørelserne om automatiske, daglige kropsvisitationer og celleran-

sagninger, og om betaling af godtgørelse på 80.000 kr.

Byretten fandt, at afgørelserne om kropsvisitationer var ugyldige og tilkendte en godt-

gørelse på 25.000 kr.

Byretten fandt, at en afgørelse om forlængelse af forholdsordren fra september 2016

og efterfølgende afgørelser herom var ugyldige og tilkendte herefter personen en godt-

gørelse på 25.000 kr.

Landsretten ændrede delvist byrettens dom og forhøjede godtgørelsen til 30.000 kr.

Landsretten fandt, at det i en række tilfælde under varetægtsfængslingen havde været

berettiget at undersøge personens celle og at foretage undersøgelser af personen i

medfør af straffuldbyrdelseslovens § 60, men at der imidlertid ikke havde været hjem-

mel til rutinemæssigt at gennemføre undersøgelser af cellen og personen som sket.

Landsretten lagde herved navnlig vægt på, at de mere end 300 undersøgelser af hen-

holdsvis cellen og personen var gennemført rutinemæssigt og på næsten daglig basis

over en meget lang periode, uden at der i de enkelte tilfælde var foretaget en konkret

vurdering af nødvendigheden af indgrebet.

Landsretten fandt endvidere efter en samlet vurdering, at der efter karakteren og om-

fanget af undersøgelserne af personen var tale om en nedværdigende behandling, som

indebar en krænkelse af EMRK art. 3. Landsretten lagde herved navnlig vægt på, at

der gennem næsten et år rutinemæssigt var foretaget et meget stort antal personunder-

søgelser, der indebar fuldstændig afklædning, uden at det havde været nødvendigt.

Undersøgelserne af cellen fandt landsretten dog ikke stridende mod grundlovens § 72

om boligens ukrænkelighed eller EMRK art. 8 om, at enhver har ret til respekt for sit

hjem, da der var tale om undersøgelser af en celle i et fængsel og ikke om husundersø-

gelser af en privat bolig eller lignende.

Landsretten fandt endelig, at personen havde krav på godtgørelse for de skete kræn-

kelser, jf. princippet i erstatningsansvarslovens § 26 smh. med EMRK art. 13. Landsret-

ten fastsatte skønsmæssigt og under hensyntagen til Menneskerettighedsdomstolens

praksis, jf. konventionens artikel 41, godtgørelsen til 30.000 kr., og lagde herved navn-

lig vægt på krænkelsernes karakter og antal, og at undersøgelserne af personen havde

fundet sted gennem næsten et år. Landsretten fandt således, at Direktoratets for Krimi-

nalforsorgens afgørelse af 23. juni 2016, som efterfølgende var fastholdt, var ugyldig,

og landsretten tilkendte herefter personen en godtgørelse på 30.000 kr.

Procesbevillingsnævnet har meddelt såvel Direktoratet for Kriminalforsorgen og perso-

nen tilladelse til anke til Højesteret

Højesteret stadfæstede landsrettens dom

Højesteret udtalte, at personundersøgelserne i en række tilfælde havde været i strid

med straffuldbyrdelsesloven, fordi de ikke opfyldte lovens krav om nødvendighed og

forholdsmæssighed, og at de retsstridige personundersøgelser havde indebåret ned-

værdigende behandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions

artikel 3 om forbud mod umenneskelig eller nedværdigende behandling.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Højesteret lagde herved på den ene side vægt på sigtelsens karakter og Kriminalforsor-

gens vurdering af risikoen for ulovlig kommunikation. På den anden side lagde Højeste-

ret vægt på, at personundersøgelserne blev gennemført rutinemæssigt og systematisk

over mere end 11 måneder, herunder på dage hvor personen ikke havde forladt sin

celle, og at ingen af undersøgelserne førte til fund af effekter, som personen uretmæs-

sigt havde været i besiddelse af.

Højesteret udtalte, at også celleundersøgelserne i en række tilfælde havde været i strid

med straffuldbyrdelsesloven, og at de retsstridige celleundersøgelser havde indebåret

en krænkelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om ret til respekt for pri-

vatliv. Højesteret tiltrådte herefter, at personen havde krav på godtgørelse for de skete

krænkelser og fastsatte godtgørelsen til 30.000 kr. Højesteret stadfæstede således i

det væsentlige landsrettens dom.

Tilladelse til anke til Højesteret af 3. juni 2021 (PBN 20/03625 og 21/00051).

H.D. af 22. juni 2022 i sag 25262/2021 og 25448/2021.

4.2.3

Personskadesager

Hvert år behandler Procesbevillingsnævnet ansøgninger om tilladelse til kære eller

anke i sager om personskade. Året 2021 er ingen undtagelse. Nedenfor vil blive omtalt

en udvalgt sag blandt andet om forældelse af krav ved Erstatningsnævnet.

Offererstatningslovens § 13 (dagældende)

Stk. 1 – 2. …

Stk. 3. Nævnet kan ikke behandle en ansøgning, hvis nævnet tidligere har behandlet erstatningskrav

fra samme ansøger vedrørende samme lovovertrædelse og det nye krav fremsættes, mere end 2 år

efter at ansøgeren indså eller burde indse eksistensen af dette krav, medmindre der foreligger særlige

grundeDirektoratet for Kriminalforsorgen og kriminalforsorgsområdet kan uden retskendelse

undersøge, hvilke effekter en indsat har i sin besiddelse i sit opholdsrum eller på sin person, hvis en

sådan undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller

sikkerhedshensyn

Om forældelse af krav ved Erstatningsnævnet

I forbindelse med behandlingen af en straffesag blev en advokat beskikket som bi-

standsadvokat for en forurettet i sagen. Efter straffesagens behandling fremsatte advo-

katen i januar 2015 over for Erstatningsnævnet på vegne af den forurettede krav om er-

statning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for svie og smerte samt tab af varigt

mén og tab af erhvervsevne.

Ved Erstatningsnævnets afgørelse i februar 2015 blev den forurettede tilkendt godtgø-

relse for svie og smerte i 14 dage. Erstatningsnævnet anmodede samtidig om indsen-

delse af nærmere angiven dokumentation for kravene om erstatning for tabt arbejdsfor-

tjeneste og yderligere godtgørelse for svie og smerte. Advokaten indsendte ikke den

angivne dokumentation og kontaktede ikke i øvrigt Erstatningsnævnet herom.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

I februar 2018 anmodede den forurettedes nye advokat Erstatningsnævnet om suspen-

sion af forældelsesfristen, hvilket medførte, at Erstatningsnævnet ved en afgørelse i no-

vember 2018 fandt, at der var grundlag for at tilkende den forurettede erstatning for tab

af erhvervsevne. Erstatningsnævnet afviste samtidig kravet om erstatning for yderligere

svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste under henvisning til, at kravet blev fremsat

mere end to år efter, at ansøgeren om erstatning indså eller burde have indset eksi-

stensen af kravet, jf. den dagældende offererstatningslovs § 13, stk. 3.

Den forurettede anlagde herefter en sag mod den oprindelige advokat om erstatning for

tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte, hvilket den oprindelige advokat afviste og an-

lagde en ny sag mod Erstatningsnævnet med påstand om, at nævnet skulle anerkende,

at nævnets afgørelse fra november 2018 om at afslå kravet om godtgørelse for svie og

smerte og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, var ugyldig. Sagerne blev sambehand-

let.

Byretten og landsretten (sidstnævnte med dissens) frifandt Erstatningsnævnet og

dømte den oprindelige advokat til at betale erstatning

Byretten og landsrettens flertal frifandt Erstatningsnævnet og pålagde desuden den op-

rindelige advokat at betale erstatning.

Byretten og landsrettens flertal frifandt Erstatningsnævnet og landsrettens flertal henvi-

ste til, at Erstatningsnævnets dagældende praksis om ikke at behandle et fremsat krav,

såfremt nævnet havde anmodet om dokumentation herfor, men ikke modtaget denne

inden 2 år, havde hjemmel i dagældende § 13, stk. 3.

Procesbevillingsnævnet meddelte advokaten tilladelse til anke til Højesteret.

Højesteret ændrede landsrettens dom og dømte Erstatningsnævnet samt frifandt advo-

katen

Højesteret fandt med henvisning til bestemmelsens ordlyd og forarbejder samt tidligere

højesteretspraksis frem til, at bestemmelsen ikke gav hjemmel til at anvende 2-års fri-

sten i tilfælde, hvor nævnet havde anmodet om dokumentation for fremsatte krav i sa-

ger, der fortsat verserede ved nævnet. Erstatningsnævnet havde derfor ikke været be-

rettiget til i sin afgørelse af 8. november 2018 at afslå at behandle de fremsatte erstat-

ningskrav. Højesteret dømte derfor Erstatningsnævnet til at anerkende, at nævnets af-

gørelse af 8. november 2018 om at afslå forurettedes krav om godtgørelse for svie og

smerte og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste var ugyldig, og Højesteret frifandt samti-

dig advokaten.

Tilladelse til anke til Højesteret af 22. januar 2021 (PBN 20/00337 og 20/00353).

U 2022.2392 H.

Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59

Erstatningskrav efter kapitel 3 skal være anmeldt til Patienterstatningen senest 3 år efter, at den

erstatningsberettigede har fået eller burde have fået kendskab til skaden.

Stk. 2. Forældelse af erstatningskrav indtræder dog senest 10 år efter den dag, hvor skaden er

forårsaget.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Forældelse i patientskadesager

Procesbevillingsnævnet har i 2021 desuden meddelt en patient tilladelse til anke til Hø-

jesteret af landsrettens dom i en patientskadesag, hvor byretten og landsretten havde

fundet, at en i 2016 anmeldt patientskade som følge af en biopsitagning i 2012 var for-

ældet efter § 59, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæse-

net. Kvinden havde i 2018 fået påvist kroniske forandringer i hjernen, som skyldtes en-

ten behandlingen i forbindelse med biopsitagningen eller en kemoterapibehandling. Hø-

jesteret har endnu ikke truffet afgørelse i sagen.

Tilladelse til anke til Højesteret af 19. november 2021 (PBN 21/10838).

Procesbevillingsnævnet har i 2020 desuden meddelt tilladelse til anke til Højesteret i

yderligere tre sager om forældelse i patientskadesager.

Den ene sag angik, om Patienterstatningen ved en afgørelse om, at patienten ikke var

berettiget til erstatning efter patientforsikringsloven for manglende diagnosticering af et

håndledsbrud i 2001, allerede fordi erstatningen ikke oversteg den dagældende beløbs-

mæssige grænse på 10.000 kr., havde anerkendt, at patienten havde pådraget sig en

patientskade, da der i så fald ikke var indtrådt forældelse for erstatningskravet. Byretten

og landsretten havde frifundet Ankenævnet for Patienterstatningen, men Højesteret

fandt, at det i afgørelsen ikke var tilstrækkeligt klart angivet over for patienten, at der

ikke ved afgørelsen var taget stilling til, om den manglende diagnosticering udgjorde en

skade, der ville berettige til erstatning, hvis erstatningens størrelse var over 10.000 kr.

Efter en konkret vurdering af det samlede indhold af afgørelsen fandt Højesteret, at af-

gørelsen måtte forstås sådan, at der var truffet bindende afgørelse om at anerkende, at

der forelå en skade, der gav ret til erstatning, hvis betingelsen om, at erstatningen skal

overstige 10.000 kr., var opfyldt. Højesteret tog derfor patientens påstand om hjemvis-

ning af sagen til Ankenævnet for Patienterstatningen til følge og ændrede herved lands-

rettens dom.

Tilladelse til anke til Højesteret af 26. marts 2020 (PBN 2020-22-0055).

U 2021.2525 H.

Den anden sag vedrørte den skadelidtes ”burde viden” i en patientskadesag om for sen

diagnosticering af en seneoverrivning i venstre ben i 2013, hvor der først skete anmel-

delse i 2017. Det var under sagen et centralt spørgsmål, om patienten i forbindelse

med konsultationer hos speciallæger havde fået eller burde have fået kendskab til, at

der kunne være grundlag for et krav om patientskadeerstatning som følge af den sene

diagnosticering. Byretten, landsretten og senere Højesteret fandt, at kravet ikke var for-

ældet. Højesteret udtalte navnlig, at forældelsesfristen for patientskader regnes fra det

tidspunkt, hvor den erstatningsberettigede har fået eller burde have fået kendskab ikke

alene til selve skaden, men også til at denne kunne være forårsaget af behandlingen

eller muligvis kunne være undgået ved en anden behandling og dermed til, at der

kunne være grundlag for et krav om erstatning.

Tilladelse til anke til Højesteret af 22. oktober 2020 (PBN 2020-22-0302).

U 2022.136 H.

Den tredje sag vedrørte spørgsmålet om forældelse af ”senfølger” i en patientskade-

sag, hvor lidelsen først viser sig senere. Højesteret stadfæstede landsrettens dom om

Hjemvisning til Ankenævnet for Patienterstatningen og udtalte navnlig, at forældelses-

fristens begyndelsestidspunkt i § 59, stk. 1, må fastlægges i overensstemmelse med de

almindelige regler om forældelse i forældelsesloven, hvorfor begyndelsestidspunktet for

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

forældelsesfristen først indtræder, når den lidelse, der kræves erstatning for, har vist

sig på en sådan måde, at den skadelidte havde rimelig anledning til og mulighed for at

rejse et erstatningskrav.

Tilladelse til anke til Højesteret af 22. oktober 2020 (PBN 2020-22-0313).

U 2022.1213 H.

4.2.4

Skattesager

Procesbevillingsnævnet har i løbet af 2021 behandlet flere ansøgninger om tilladelse til

appel i skattesager, herunder har nævnet meddelt tilladelse til anke til Højesteret i sa-

ger om henholdsvis dækningsbidrag, omkostningsgodtgørelse, skattemæssig status og

beregning af procesrente ved en afvist forudbetaling/deponering af et eventuelt moms-

krav. Derudover har nævnet i 2021 meddelt tilladelse til anke af en dom i en sag om

inddrivelse af danske skattekrav på Færøerne.

§ 23 A i lov om kommunal ejendomsskat

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der som bidrag til de udgifter, ejendomme, der anvendes til

kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed, medfører for kommunen, skal svares

dækningsafgift af sådanne ejendommes forskelsværdi. Af ejendomme, der delvis anvendes som

anført, svares dækningsafgift dog kun, når den del af forskelsværdien, der vedrører den til de nævnte

formål anvendte del af ejendommen, udgør mere end halvdelen af forskelsværdien for hele

ejendommen.

Stk. 2.-6 …

Betaling af dækningsafgift for et lejemål

En non profit forening lejede nogle lokaler af en kommune og skulle som en del af lejen

betale dækningsafgift, hvis lokalerne blev anvendt til dækningsafgiftspligtig virksomhed.

Foreningen anvendte hovedsageligt lokalerne til yogahold, og dermed

ikke til de i bestemmelsen udtrykkeligt nævnte former for anvendelse. Spørgsmålet var

derfor, om foreningens anvendelse af lokalerne var sket i et ”lignende øjemed”.

Dette fandt kommunen og opkrævede herefter dækningsafgift for årene 2016, 2017 og

2018. Foreningen anlagde herefter sag mod kommunen med påstand om tilbagebeta-

ling af den opkrævede dækningsafgift.

Byretten og landsretten fandt, at kommunen skulle tilbagebetale den opkrævede dæk-

ningsafgift

Byretten og landsretten fandt, at kommunen skulle tilbagebetale dækningsafgiften og

henviste navnlig til bestemmelsens forarbejder mv, hvor det blandt andet fremgår, at

formålet med bestemmelsen er at give kommunerne mulighed for at skaffe sig dækning

for de udgifter til blandt andet gader, veje og brandvæsen m.v., som erhvervsejen-

domme påfører kommunen. Den konkrete undervisningsaktivitet i yoga havde været en

så begrænset anvendelse af lejemålet, at der ikke var påført kommunen nævnevær-

dige udgifter hertil, hvorfor kommunen ikke havde været berettiget til at opkræve dæk-

ningsafgift som sket.

Procesbevillingsnævnet meddelte kommunen tilladelse til anke til Højesteret.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Højesteret ændrede landsrettens dom

Højesteret udtalte, at der navnlig må lægges vægt på, om anvendelsen generelt må an-

tages at påføre kommunen udgifter af den art, som afgiften har til formål at bidrage til at

dække, og at det ikke er afgørende, om der er tale om kommerciel virksomhed.

Højesteret fandt, at anvendelse af lokaler til yogahold, der udbydes til offentligheden,

måtte antages at påføre kommunen udgifter af den art, som kommunen er berettiget til

at kræve bidrag til gennem dækningsafgift. Det var uden betydning, om anvendelsen af

lokalerne til yogahold kunne karakteriseres som undervisning, og om yogaaktiviteterne

var omfattet af folkeoplysningsloven. Højesteret fandt herefter, at kommunen var beret-

tiget til at opkræve dækningsafgift af foreningen for anvendelsen af lokalerne, og Høje-

steret ændrede således landsrettens dom.

Tilladelse til anke til Højesteret af 24. juni 2021 (PBN 21/00510).

U 2022.2846 H.

Omkostningsgodtgørelse i en skattesag

Procesbevillingsnævnet har i 2021 desuden meddelt en virksomhed tilladelse til anke til

Højesteret i en sag om omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens § 52,

hvorefter der under visse betingelser kan ydes en godtgørelse på 50 pct. af udgifter til

sagkyndig bistand eller 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt

medhold eller medhold i overvejende grad. Skattemyndighederne havde afslået om-

kostningsgodtgørelse, hvilket byretten og landsretten stadfæstede. Højesteret har

endnu ikke har truffet afgørelse i sagen.

Tilladelse til anke til Højesteret af 11. februar 2021 (PBN 20/01090).

Erhvervsdykkeres skattemæssige status

I 2021 har Procesbevillingsnævnet desuden meddelt et hollandsk selskab tilladelse til

anke til Højesteret af en dom om erhvervsdykkeres skattemæssige status. Selskabet

havde med henblik på vedligeholdelse og reparation af offshore rørsystemer indgået

ansættelseskontrakter i form af selvstændige konsulentansættelser med lidt over 100

erhvervsdykkere fra Europa, Asien, Mellemøsten, Afrika, Australien og Canada. På

grund af forholdene omkring det udførte arbejde, herunder at dykkerne arbejdede i fa-

ste hold, havde løbende anvisninger og adgang til at låne relevant værktøj og udstyr,

traf SKAT og efterfølgende Landsskatteretten afgørelse om, at dykkerne skulle anses

for at være lønmodtagere, hvorfor selskabet var forpligtet til at indeholde A-Skat og AM-

bidrag i dykkernes vederlag. Selskabet anlagde herefter sag mod Skatteministeriet med

påstand om omgørelse af skattemyndighedernes afgørelse. Byretten frifandt Skattemi-

nisteriet, og landsretten stadfæstede med dissens byrettens dom. Procesbevillingsnæv-

net meddelte selskabet tilladelse til anke til Højesteret, der endnu ikke har truffet afgø-

relse.

Tilladelse til anke til Højesteret af 13. september 2021 (PBN 21/11695).

Beregning af procesrente i en sag om momspligt af udtrædelsesvederlag

Procesbevillingsnævnet har desuden i 2021 meddelt en IT-virksomhed tilladelse til

anke til Højesteret af en dom om beregning af procesrente i en sag om momspligt af

udtrædelsesvederlag. Virksomheden havde i forbindelse med retssagen indbetalt/an-

modet om deponering af det eventuelt pligtige momsbeløb for derved at undgå risikoen

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

for at betale procesrenter indtil domsafsigelse. SKAT tilbagebetalte imidlertid beløbet

med henvisning til, at der ikke var hjemmel til den ønskede deponering. Både byretten

og landsretten fandt, at udtrædelsesvederlaget var momspligtigt og dømte virksomhe-

den til at betale moms. Byretten bestemte imidlertid med henvisning til virksomhedens

betaling eller anmodning om deponering, at virksomheden alene skulle betale proces-

rente fra 14 dage fra dommens afsigelse. Landsretten ændrede dommen for så vidt an-

gik procesrenten og bestemte, at virksomheden skulle betale procesrente fra sagens

anlæg, jf. rentelovens § 8, stk. 1, da der ikke i overensstemmelse med § 8, stk. 2, jf. §

3, stk. 5, var godtgjort et forløb eller omstændigheder, som kunne give grundlag for en

fravigelse af lovens udgangspunkt. Højesteret har endnu ikke truffet afgørelse i sagen.

Tilladelse til anke til Højesteret af 2. november 2021 (PBN 21/13884).

Færøsk skattesag om bistand til inddrivelse af dansk skattekrav

I 2021 har Procesbevillingsnævnet tillige meddelt de færøske skattemyndigheder tilla-

delse til anke til Højesteret af en dom om hjemmelsgrundlaget for de færøske skatte-

myndigheders inddrivelse af et dansk skattekrav mod en mand bosat på Færøerne.

SKAT anmodede – i henhold til en hjælpeaftale fra 1989 mellem de nordiske lande om

bistand i skattesager – de færøske skattemyndigheder, TAKS, om bistand til inddrivelse

af skattekravet. TAKS foretog herefter udpantningsudlæg hos manden. Mandens

dødsbo gjorde efterfølgende gældende, at der ikke forelå den fornødne lovhjemmel for

udpantning af et dansk skattekrav på Færøerne, og at udpantningen derfor skulle op-

hæves. Fogedretten på Færøerne fandt, at udpantningen havde den fornødne hjemmel

og ikke skulle ophæves. Afgørelsen blev anket til landsretten, der ændrede afgørelsen

og ophævede udpantningen. Landsretten udtalte navnlig, at hjælpeaftalen hverken ef-

ter sin form eller ordlyd havde karakter af en forskrift, der rettede sig til borgere, og at

aftalen ikke var tilstrækkeligt kundgjort, hvorfor hjælpeaftalen ikke havde den fornødne

hjemmel for TAKS til at foretage udpantning over for borgere.

Højesteret ændrede landsrettens afgørelse og bemærkede, at lovgivningen på tids-

punktet for indgåelsen af bistandsaftalen mellem blandt andet Færøerne og Danmark

indeholdt en bestemmelse om, at landsstyret kunne indgå sådanne aftaler. Det var for-

udsat i forarbejderne til bestemmelsen, at indgåelse af en sådan aftale betød, at skat,

der var forfaldet til betaling i et andet land, kunne inddrives efter reglerne om inddri-

velse på Færøerne, og der var ikke ved en senere ophævelse af bestemmelsen ændret

ved denne forudsætning. Højesteret udtalte på den baggrund, at skattelovens inddrivel-

sesregler indeholdt hjemmel til at foretage udpantning som led i bistand inden for ram-

merne af aftaler, der var indgået med Danmark og andre lande. Det var uden betyd-

ning, om bistandsaftalen, der regulerede myndighedernes samarbejde, var kundgjort.

Tilladelse til anke til Højesteret af 9. december 2021 (PBN 21/22275).

H.D. af 22. juni 2022 i sag 3/2022.

4.2.5

Ansættelsesretlige sager

Procesbevillingsnævnet har 2021 behandlet flere ansættelsesretlige sager, og herun-

der meddelt tilladelse til anke til Højesteret i en sag om bortvisning efter en sygemeldt

grønlandsk lærers ændring af adresse til Danmark.

Bortvisning af sygemeldt skolelærer på Grønland efter adresseændring

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

En folkeskolelærer i en kommune på Grønland sygemeldte sig i november 2018. Han

fremsendte efterfølgende flere lægeerklæringer til kommunen og skiftede den 31. de-

cember 2018 sin folkeregisteradresse til Bornholm.

Den 10. januar 2019 sendte kommunen et partshøringsbrev om påtænkt bortvisning på

grund af ulovlig udeblivelse og manglende overholdelse af reglerne om sygemelding,

herunder som følge af flytningen til Danmark. Kommunen tilkendegav, at folkeregister-

adresse i kommunen var en grundlæggende forudsætning for ansættelsesforholdet, og

at kommunen opfattede flytningen som udtryk for, at læreren ikke havde til hensigt at

fortsætte arbejdet på Grønland. Læreren anførte i sit høringssvar, at han havde levet

op til de almindelige regler for sygemelding, og at bemærkningerne om flytningen af

adresse ikke havde relevans.

Kommunen bortviste herefter læreren, der anlagde sag mod kommunen med påstand

om erstatning og godtgørelse for usaglig afskedigelse.

Byretten frifandt kommunen

Retten i Grønland fandt, at kommunen havde været berettiget til at antage, at lærerens

flytning af folkeregisteradresse var udtryk for, at han ikke kunne eller ville fortsætte an-

sættelsesforholdet, hvorfor bortvisningen var berettiget.

Landsretten ændrede byrettens dom

Grønlands Landsret fandt, at læreren havde overholdt reglerne for sygemelding, idet

han uopfordret havde fremsendt flere lægeerklæringer, mens kommunen ikke havde

anmodet om nærmere dokumentation for sygdommen. Landsretten fandt endvidere, at

kommunen ikke havde godtgjort, at bortvisningen var berettiget med henvisning til

adresseskiftet og lagde i den forbindelse vægt på lærerens forklaring om, at han alene

havde ændret sin adresse for at få en lægeerklæring, og at det ikke var meningen, at

flytningen skulle være endelig. Landsretten lagde også vægt på, at kommunen ikke

havde fremlagt oplysninger om en eventuel bopælspligt i kommunen. Landsretten fandt

derfor, at kommunen skulle betale erstatning og godtgørelse til læreren og ændrede

derved byrettens dom.

Procesbevillingsnævnet meddelte kommunen tilladelse til anke til Højesteret.

Højesteret stadfæstede Grønlands Landsrets dom i sagen.

Højesteret udtalte blandt andet, at der efter lærerens ansættelseskontrakt ikke var knyt-

tet en bopælspligt til stillingen som lærer i den pågældende kommune, og at det ikke

kan lægges til grund, at det er en typeforudsætning for ansættelsen som lærer i Grøn-

land, at medarbejderen under ansættelsen har bopæl i den kommune, hvor arbejdsste-

det er. Højesteret stadfæstede herefter Grønlands Landsrets dom i sagen.

Tilladelse til anke til Højesteret af 7. maj 2021 (PBN 20/01036).

H.D. af 8. juni 2022 i sag 64/2021.

4.2.6

Landsretternes forhåndsafvisninger af ankesager efter § 368 a

Siden 2014 har Procesbevillingsnævnet haft kompetence til at meddele tilladelse til

kære af landsretternes afgørelse om forhåndsafvisning af ankesager efter retsplejelo-

vens § 368 a. Nævnet har siden bestemmelsens ikrafttrædelse stort set for alle år

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

meddelt tilladelse til kære til Højesteret i sådanne sager med henblik på, at Højesteret

vil kunne fastlægge rækkevidden af bestemmelsens anvendelse. Dette er tilsvarende

tilfældet for året 2021.

Retsplejelovens § 368 a

Landsretten kan afvise at behandle en sag i 2. instans, hvis der ikke er udsigt til, at sagen vil få et

andet udfald end i byretten, og sagen ikke er af principiel karakter eller andre grunde ikke i øvrigt taler

for, at sagen skal behandles af landsretten. Landsretten kan dog ikke afvise en sag, som er indbragt

efter tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Stk. 2. – 3. …

Afvisning af ankesag om grundlaget for bortvisning

En arbejdstager blev efter en ansættelse gennem ca. 1�½ år i henholdsvis en tidsbe-

grænset og en fast deltidsstilling som servicemedarbejder hos et biludlejningsfirma,

bortvist fra sin stilling efter en video-optaget episode med en kunde, hvor arbejdstage-

ren havde smækket med en bildør, så kunden måtte flytte sig, havde bevæget sig ag-

gressivt mod kunden og havde kastet kundens bagage på vejen for derefter i en anden

bil at bakke med høj fart mod ensretningen på den vej, hvor kunden kom gående for

først at stoppe, da han nåede hen til kunden.

Arbejdstageren anlagde efter bortvisningen sag mod sin tidligere arbejdsgiver med på-

stand om betaling af diverse krav vedrørende løn i opsigelsesperioden, godtgørelse for

uberettiget bortvisning og godtgørelse i henhold til forskelsbehandlingsloven som følge

af racediskrimination.

Byretten frifandt arbejdsgiveren

Byretten henviste til, at bevisførelsen, herunder videooptagelser, viste, at arbejdstage-

ren ved episoden med kunden havde udvist en sådan grov og tillige farlig adfærd, at

bortvisningen var sket med rette. Endvidere fandt byretten det ikke godtgjort, at kunden

under episoden skulle have fremsat diskriminerende udtalelser mod arbejdstageren, el-

ler at arbejdstageren i anledning heraf skulle have fremsat krav om ligebehandling over

for arbejdsgiveren efter episoden. Af disse årsager fandt byretten det heller ikke bevist,

at arbejdstageren havde været udsat for ulovlig forskelsbehandling. Byretten frifandt

herefter arbejdsgiveren.

Arbejdstageren ankede byrettens dom til landsretten og gentog i det væsentligste sine

påstande, anbringender og beviser for byretten, dog med yderligere henvisning til, at

sagen var principiel, og at han ville afgive supplerende partsforklaring for landsretten.

Landsretten afviste ankesagen efter retsplejelovens § 368 a

Landsretten fandt efter en gennemgang af sagen, herunder videooptagelserne fra epi-

soden mellem arbejdstageren og kunden, at der ikke var udsigt til, at sagen ville få et

andet udfald end i byretten, og at sagen ikke var principiel, eller at andre grunde i øvrigt

talte for, at sagen skulle behandles af landsretten. Landsretten afviste herefter ankesa-

gen efter retsplejelovens § 368 a.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Arbejdstageren kærede med Procesbevillingsnævnets tilladelse sagen til Højesteret,

der endnu ikke har truffet afgørelse i sagen.

Tilladelse til kære til Højesteret af 19. november 2021 (PBN 21/15356).

Afvisning af ankesag om mangler ved siloer

Procesbevillingsnævnet har endvidere meddelt et selskab tilladelse til kære til Højeste-

ret af landsrettens dom om afvisning efter retsplejelovens § 368 a i en sag om erstat-

ning for mangler ved nogle udluftningsrør på nogle store siloer købt af en landbrugs-

virksomhed, hvor det af en skønserklæring derimod fremgik, at sagen drejede sig om

mangler ved siloer af en mindre modeltype, og hvor selskabet blandt andet gjorde gæl-

dende, at der ikke var reklameret over eller dokumenteret mangler ved de pågældende

siloer. Højesteret har endnu ikke truffet afgørelse i sagen.

Tilladelse til kære til Højesteret af 3. december 2021 (PBN 21/14101).

Afvisning af ankesag vedrørende et gældsbrev

Det kan desuden oplyses, at Procesbevillingsnævnet har meddelt en kvinde tilladelse til

kære til Højesteret af landsrettens dom om afvisning efter retsplejelovens § 368 a i en

sag om gyldigheden af et af kvinden underskrevet gældsbrev til hendes tidligere kære-

ste, hvor deres forhold havde været kaotisk og konfliktfyldt, og hvor kvinden kort tid ef-

ter underskrivelsen flyttede på krisecenter. Højesteret har endnu ikke truffet afgørelse i

sagen.

Tilladelse til kære til Højesteret af 4. februar 2022 (PBN 21/21138).

Afvisning af ankesag om forældremyndighed

Det bemærkes, at Procesbevillingsnævnet i 2020 desuden har meddelt en far som ap-

pellant i en ankesag tilladelse til kære til Højesteret af landsrettens dom om afvisning

efter retsplejelovens § 368 a af henholdsvis en ankesag om forældremyndighed over

en dreng på 14�½ år, og en sambehandlet ankesag om retten til at fortsætte det fælles

lejemål. Højesteret ophævede landsrettens dom og hjemviste sagerne til behandling

ved landsretten med henvisning til, at ankesagerne ikke kunne afvises i medfør af rets-

plejelovens § 368 a, da sagerne var af særlig betydning for faren (appellanten).

Tilladelse til kære til Højesteret af 14. maj 2020 (PBN 2020-22-0127 og 2020-22-0128).

U 2021.502 H.

Ovennævnte sag er også kort omtalt i Procesbevillingsnævnets årsberetning for 2020,

hvor der tillige er en artikel af advokat Anne Almose Røpke, suppleant i Procesbevil-

lingsnævnets afdeling for appeltilladelser, med titlen ”Ikke alle advokater er opmærk-

somme på retsplejelovens § 368 a”. I artiklen er blandt andet henvist til højesterets-

praksis vedrørende bestemmelsen, herunder ovennævnte forældremyndighedssag

samt en sag om drift af erhvervsvirksomhed på privat grund.

4.2.7

Opsættende virkning i ankesager om opholdstilladelse

Procesbevillingsnævnet har i 2021 meddelt henholdsvis Udlændingenævnet og en

udenlandsk kvinde tilladelse til kære af kendelser om opsættende virkning i ankesager

om opholdstilladelse.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Opsættende virkning i en ankesag om opholdstilladelse, hvor byretten havde fri-

fundet Udlændingenævnet

En udenlandsk kvinde havde af Udlændingestyrelsen og efterfølgende Udlændinge-

nævnet fået afslag på forlængelse af opholdstilladelse i Danmark. Begrundelsen for af-

slaget var blandt andet, at hende og hendes ægtefælle ikke havde dokumenteret at

råde over egen bolig af rimelig størrelse. Udlændingenævnet afslog efterfølgende at

genoptage sagen og meddelte i den forbindelse, at kvinden skulle udrejse straks.

Kvinden indbragte Udlændingenævnets afgørelser for byretten, der frifandt nævnet, og

hun ankede herefter dommen og anmodede i den forbindelse om, at anken blev tillagt

opsættende virkning, så hun kunne opholde sig her i landet under sagens behandling

for landsretten.

Landsretten tog kvindens anmodning om opsættende virkning til følge

Procesbevillingsnævnet meddelte Udlændingenævnet tilladelse til kære til Højesteret.

Højesteret ændrede landsrettens kendelse.

Højesteret udtalte, at domstolene uden udtrykkelig lovhjemmel kan tillægge et søgsmål

vedrørende prøvelse af en administrativ afgørelse opsættende virkning, og at afgørel-

sen heraf beror på en afvejning af det offentliges interesse i, at gennemførelsen af af-

gørelsen ikke udsættes, over for omfanget og arten af den skade, som den pågæl-

dende derved kan blive påført. Endvidere bemærkede Højesteret, at det desuden måtte

tillægges betydning, om der efter en foreløbig vurdering forelå et rimeligt grundlag for

den nedlagte påstand.

Højesteret henviste herefter til, at Udlændingenævnet var blevet frifundet i byretten, og

fandt efter en samlet vurdering af sagen, at kvindens interesse i at forblive sammen

med sin ægtefælle i Danmark, mens landsretten behandlede ankesagen, ikke oversteg

udlændingemyndighedernes klare interesse i, at udsendelsen af hende ikke blev udsat

yderligere. Højesteret udtalte endvidere, at oplysninger om kvindens efterfølgende bo-

ligforhold og om håndhævelsen af udrejsepligten ikke kunne føre til en anden vurde-

ring. Højesteret ændrede herefter landsrettens kendelse således, at anken til landsret-

ten ikke blev tillagt opsættende virkning.

Tilladelse til kære til Højesteret af 15. december 2021 (PBN 21/25661).

U 2022.2454 H

Opsættende virkning i en ankesag om opholdstilladelse, hvor byretten havde op-

hævet Udlændingenævnets afgørelse

En udenlandsk kvinde havde af Udlændingestyrelsen og efterfølgende Udlændinge-

nævnet fået afslag på opholdstilladelse i Danmark. Udlændingenævnet meddelte i for-

bindelse med afslaget, at kvinden skulle udrejse straks. Kvinden indbragte Udlændin-

genævnets afgørelse for byretten, der ophævede nævnets afgørelse og hjemviste sa-

gen til fornyet behandling.

Udlændingenævnet ankede byrettens dom. Kvinden nedlagde påstand om, at retssa-

gen skulle tillægges opsættende virkning, så hun kunne opholde sig her i landet under

sagens behandling for landsretten.

Landsretten tog ikke kvindens påstand om opsættende virkning til følge

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Procesbevillingsnævnet meddelte kvinden tilladelse til kære til Højesteret.

Højesteret ændrede landsrettens kendelse.

Højesteret udtalte, at domstolene uden udtrykkelig lovhjemmel kan tillægge et søgsmål

vedrørende prøvelse af en administrativ afgørelse opsættende virkning, og at afgørel-

sen heraf beror på en afvejning af det offentliges interesse i, at gennemførelsen af af-

gørelsen ikke udsættes, over for omfanget og arten af den skade, som den pågæl-

dende derved kan blive påført. Endvidere bemærkede Højesteret, at det desuden måtte

tillægges betydning, om der efter en foreløbig vurdering forelå et rimeligt grundlag for

den nedlagte påstand.

Højesteret henviste herefter til, at byretten havde underkendt Udlændingenævnets af-

slag på opholdstilladelse, og fandt efter en samlet vurdering af sagen, at udlændinge-

myndighedernes interesse i håndhævelsen af udlændingelovgivningen måtte vige for

den særlige interesse, som kvinden havde i, at hun og hendes familie kunne forblive

sammen i Danmark, mens landsretten behandlede ankesagen. Højesteret ændrede

herefter landsrettens kendelse således, at retssagen blev tillagt opsættende virkning

under landsrettens behandling af ankesagen.

Tilladelse til kære til Højesteret af 29. december 2021 (PBN 21/17849).

U 2022.2449 H.

4.2.8

Tvangsauktioner

Som følge af boligmarkedet er der de seneste år sket en nedgang i fogedretternes be-

handling af tvangsauktionssager, og Procesbevillingsnævnet har også alene modtaget

få ansøgninger om tilladelse til kære af auktionssager. Procesbevillingsnævnet har dog

i 2021 meddelt tilladelse til kære af netop sådan en sag.

Tvangsauktion over et kolonihavehus

En kreditor begærede tvangsauktion over et kolonihavehus på baggrund af et pante-

brev, der alene gav pant i bygningen. Kolonihavehuset var ikke omfattet af kolonihave-

loven, men blev betragtet som en bygning på lejet grund.

Af haveforeningens vedtægter fremgik blandt andet, at lejeren af haveloddet var forplig-

tet til at være medlem af haveforeningen og til at respektere haveforeningens vedtæg-

ter, der blandt andet indeholdt bestemmelser om maksimalpriser og ventelister.

I forbindelse med indgivelse af en begæring om tvangsauktion begærede kreditoren til-

lige udlæg i skyldnerens andel i haveforeningen og dermed brugsretten til haveloddet.

Under tvangsauktionssagen opstod der tvivl, dels om tvangsauktionen alene omfattede

bygningen, eller om medlemskabet i foreningen og brugsretten til haveloddet tillige

kunne bortauktioneres, dels om tvangsauktionen skulle respektere de begrænsninger,

der fulgte af vedtægterne og dermed, om kolonihavehuset skulle tilbydes til personer

på ventelisten og til en lavere pris end det højeste bud.

Fogedretten fremmede tvangsauktionen til salg af bygning med tilhørende lejerettighe-

der og bestemte, at ejendommen skulle sælges uden anvendelse af bestemmelsen om

maksimalpriser og dermed til højestbydende

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Fogedretten lagde vægt på, at pantebrevet alene gav pant i bygningen, men at der til-

lige var opnået pant i lejeretten ved udlægsforretningen, da vedtægterne var tinglyst før

udlægget i lejerettighederne og derfor som udgangspunkt skulle respekteres. Fogedret-

ten fandt samtidig, at bestemmelserne om maksimalpriser ikke skulle anvendes, idet

bestemmelserne blev tinglyst efter tinglysningen af pantebrevet og ville påvirke bygnin-

gens værdi væsentligt. Fogedretten kom derudover frem til, at personerne på forenin-

gens ventelister skulle orienteres om tvangsauktionen, om end kolonihaven skulle sæl-

ges til højstbydende uden hensyn til, om højstbydende var på venteliste.

Fogedretten fremmede herefter tvangsauktionen til salg af bygning med tilhørende leje-

rettigheder i henhold til haveforeningens vedtægt og uden anvendelse af bestemmel-

sen om maksimalpriser. Haveforeningen, der var indtrådt i tvangsauktionssagen, kæ-

rede kendelsen til landsretten og gjorde navnlig gældende, at der ikke kunne ske

tvangsauktion af bygningen inklusive lejeretten, og at hverken kreditor eller en erhver-

ver kunne indtræde i lejeretten.

Landsretten stadfæstede fogedrettens kendelse med den ændring, at tvangsauktionen

kunne fremmes med respekt af vedtægtsbestemmelserne om maksimalpriser og vente-

lister

Landsretten tiltrådte, at pantebrevet, der alene gav pant i bygningen, ikke kunne ud-

strækkes til at omfatte en brugs- eller lejerettighed, og at en bortauktionering af bygnin-

gen alene ikke ville skulle respektere bestemmelser om maksimalpris og ventelister.

Landsretten bemærkede, at kreditor efterfølgende havde fået udlæg i skyldnerens an-

del i haveforeningen med brugsret til havelodden, og at det fremgik af foreningens ved-

tægter, at det var tilladt at pantsætte sin lejeret i forbindelse med en pantsætning af

bygningen til banker og anerkendte realkreditinstitutter, hvorfor landsretten fandt, at le-

jeretten havde en økonomisk værdi, hvori der kunne foretages udlæg.

Da kreditor ved udlægsforretningen også havde opnået et gyldigt udlæg i skyldnerens

havelod, da skyldneren selv var forpligtet til at respektere haveforeningens vedtægter

om blandt andet overdragelse og prisfastsættelse, og da kreditor ved udlægget ikke

kunne opnå en bedre ret end skyldneren, fandt landsretten, at kreditor skulle respek-

tere foreningens vedtægter, herunder bestemmelserne om maksimalpriser og venteli-

ster.

Landsretten stadfæstede herefter kendelsen om fremme af tvangsauktionen over byg-

ningen med tilhørende lejerettigheder og med respekt af vedtægtsbestemmelser om

maksimalpriser og ventelister.

Procesbevillingsnævnet meddelte kreditoren tilladelse til kære til Højesteret, der endnu

ikke har truffet afgørelse i sagen.

Tilladelse til kære til Højesteret af 1. oktober 2021 (PBN 21/17947).

U 2021.3901 Ø.L.K.

4.2.9

Covid-19

I Procesbevillingsnævnets årsberetning for 2020 blev der omtalt flere sager med Covid-

19 relaterede problemstillinger, hvor Højesteret nu har truffet afgørelse. Nævnet har

desuden efterfølgende modtaget flere Covid-19 relaterede sager, herunder civile kære-

sager.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Retsplejelovens § 320

Retten kan beslutte, at statskassen skal erstatte udgifter, som en part uden egen skyld er blevet

påført som følge af, at sagen helt eller delvis har måttet gå om eller ikke har kunnet behandles.

Godtgørelse af merudgifter ved udsættelse af en sag grundet Covid-19

Som også omtalt i årsberetningen for 2020 har Procesbevillingsnævnet i 2021 meddelt

en part tilladelse til kære til Højesteret af landsrettens kendelse om, at statskassen ikke

skulle erstatte partens merudgifter til advokatbistand ved udsættelse af en civil sag

grundet Covid-19. Byretten havde besluttet ikke at imødekomme en anmodning om

godtgørelse, og landsrettens flertal tilsluttede sig dette med henvisning til, at aflysnin-

gen af en fortsat hovedforhandling skyldtes den helt særlige Covid-19-situation, der

ramte det danske samfund bredt, og som ikke var en omstændighed, der kunne henfø-

res til retten, og som lå inden for rammerne af den i retsplejelovens § 320 forudsatte

snævre erstatningsadgang. Højesteret har ved kendelse af 7. april 2022 stadfæstet

landsrettens afgørelse om, at der ikke kunne tilkendes erstatning efter retsplejelovens §

320.

Tilladelse til kære af 26. marts 2021 (PBN 21/04812).

U 2022.2414 H

Retsplejelovens § 387

Retten kan bestemme, at sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, hvis

parterne er enige herom,

genstanden for forhandlingen alene er, om anken kan fremmes, eller

det i øvrigt på grund af sagens særlige beskaffenhed findes hensigtsmæssigt.

Stk. 2. …

Sag om skriftlig behandling af ankesag med henvisning til Covid-19

I 2021 har nævnet yderligere meddelt et forsikringsselskab tilladelse til kære til Højeste-

ret af landsrettens kendelse om at tillade skriftlig behandling af en ankesag efter rets-

plejelovens § 387, stk. 1, nr. 3, uanset forsikringsselskabets protest herimod. Landsret-

ten havde til støtte herfor navnlig henvist til, at sagen angik en afgrænset juridisk pro-

blemstilling, at parterne var enige om de faktiske omstændigheder i sagen, og at der

ikke skulle være bevisførelse for landsretten. Forinden kendelsens afsigelse havde

landsretten anmodet om parternes stillingtagen hertil og blandt andet henvist til hensy-

net til at imødegå presset på landsrettens berammelseskalender som følge de mange

aflyste hovedforhandlinger grundet Covid-19. Højesteret har stadfæstet landsrettens af-

gørelse og udtalt, at der med retsplejelovens § 387, stk. 1, nr. 3, var overladt et betyde-

ligt skøn til retterne, og at der efter sagens oplysninger ikke var grundlag for at tilside-

sætte landsrettens skøn.

Tilladelse til kære af 3. maj 2021 (PBN 21/06209).

U 2021.4126 H.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

4.3

4.3.1

Straffesager

Seksualforbrydelser

Procesbevillingsnævnet har i løbet af året 2021 behandlet ansøgninger om tilladelse til

anke til Højesteret i flere sager om overtrædelser af straffelovens bestemmelser om

seksualforbrydelser, herunder meddelt tilladelse til anke i en sag om strafudmåling for

voldtægt efter den nye samtykkebestemmelse i straffelovens § 216, stk. 1. Nævnet har

desuden i en anden sag meddelt tilladelse til anke af landsrettens dom for så vidt angår

den del, der vedrørte spørgsmålet om størrelsen af en tortgodtgørelse efter erstatnings-

ansvarslovens § 26.

Straffelovens § 216

For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, der ikke har

samtykket heri.

Stk. 2. – 5 …

Strafudmåling for voldtægt efter den nye samtykkebestemmelse

En mand blev tiltalt for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 216, stk. 1, ved to gange

samme nat at have haft samleje med en kvinde, der ikke samtykkede heri, idet hun på

grund af stærk beruselse og/eller påvirkning af euforiserende stoffer befandt sig i en til-

stand, hvor hun var ude af stand til at modsætte sig handlingen, ligesom hun græd un-

dervejs og flere gange sagde fra. Tiltalte nægtede sig skyldig.

Byretten fandt tiltalte skyldig og fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 4 måneder

Byretten fandt tiltaltes forklaring utroværdig og bemærkede, at det var ubestridt, at kvin-

den havde besøgt tiltalte i lejligheden på det anførte tidspunkt, og at parterne havde

haft samleje to gange. På baggrund af kvindens detaljerede og særdeles troværdige

forklaring om episoden, som også blev understøttet af de øvrige vidners forklaringer om

hendes reaktion efter besøget hos tiltalte, fandt retten det bevist, at tiltalte var skyldig i

overensstemmelse med anklageskriftet.

Ved straffastsættelsen lagde byretten vægt på, at straffen for én voldtægt svarende til

den omhandlede efter lovens forarbejder som udgangspunkt skulle fastsættes til fæng-

sel i omkring 1 år og 2 måneder. Da sagen omhandlede to voldtægter begået inden for

en meget kort tidsmæssig periode, fandt byretten, at straffen passende kunne fastsæt-

tes til fængsel i 1 år og 4 måneder.

Landsretten fandt tiltalte skyldig i en del af tiltalen, men skærpede straffen til fængsel i

1 år og 6 måneder

Landsretten fandt ligesom byretten tiltaltes forklaring utroværdig, mens kvindens forkla-

ring også for landsretten fremstod detaljeret og troværdig. Landsretten fandt det bevist,

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

at tiltalte to gange gennemførte samleje med kvinden, uden at hun havde givet sam-

tykke. På baggrund af bl.a. sagens lægelige oplysninger fandt landsretten dog ikke til-

strækkeligt grundlag for at fastslå, at kvinden – som beskrevet i tiltalen – på grund af

stærk beruselse og/eller påvirkning af euforiserende stoffer befandt sig i en tilstand,

hvor hun var ude af stand til at modsætte sig handlingen og give samtykke. Tiltalte blev

derfor frifundet for dette led i tiltalen.

Efter kvindens forklaring fandt landsretten det bevist, at hun mange gange i forløbet

både forud for og i løbet af det første samleje og i forbindelse med det andet samleje

gav udtryk for, at hun ikke havde lyst, og bad tiltalte lade være, ligesom hun mange

gange sagde, at hun ville hjem og bad ham om at stoppe. Det fandtes herefter bevist,

at de to samlejer blev gennemført uden samtykke, og at tiltalte var klar over dette.

Landsretten skærpede straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder, idet flertallet lagde vægt

på sagens forløb for byretten og landsretten og på, at de to samlejer var sket i umiddel-

bar forlængelse af hinanden.

Anklagemyndigheden ankede med Procesbevillingsnævnets tilladelse straffastsættel-

sen til Højesteret.

Højesteret skærpede straffen til fængsel i 2 år

Højesteret udtalte, at efter landsrettens bevisresultat findes samlejerne på den ene side

ikke at kunne sidestilles med de i forarbejderne nævnte groveste tilfælde af voldtægt,

men at samlejerne på den anden side heller ikke kunne sidestilles med de situationer,

hvor forurettede befandt sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at

modsætte sig handlingen. Efter en samlet vurdering af de to tilfælde af voldtægt ved

samleje uden samtykke, der var begået mod samme person inden for et kortere tids-

rum, forhøjede Højesteret straffen til fængsel i 2 år.

Tilladelse til anke til Højesteret af 29. december 2021 (PBN 21/23040).

U 2022.2048 H.

Erstatningsansvarslovens § 26

Den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person, skal

betale den forurettede godtgørelse for tort.

Stk. 2.

Ved fastsættelsen af godtgørelsen kan det tillægges vægt, at krænkelsen er begået ved en

forbrydelse, der har indebåret en overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 23 eller 24,

herunder at krænkelsen er begået over for en person under 18 år.

Stk. 3.

– 4. …

Tortgodtgørelse i voldtægtssag

En 47-årig mand blev tiltalt for voldtægt og blufærdighedskrænkelse ved at have befølt

og skaffet sig samleje med en kvinde, som han havde været på et arbejdsrelateret op-

hold med. Overgrebet skete, mens kvinden på grund af træthed og beruselse sov og

befandt sig i en tilstand, hvor hun var ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf, og tiltalte nægtede sig skyl-

dig. Kvinden påstod, at tiltalte skulle betale hende ca. 140.000 kr. i erstatning og

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

godtgørelse, hvoraf de 100.000 udgjorde tortgodtgørelse. Tiltalte bestred erstatnings-

pligten og erstatningskravets størrelse.

Byretten fandt tiltalte skyldig og fastsatte tortgodtgørelsen til 35.000 kr.

Byretten fandt tiltalte skyldig i voldtægt og fastsatte straffen til fængsel i 1 år og 2 må-

neder, ligesom der blev fastsat en tortgodtgørelse på 35.000 kr. Byretten lagde ved

strafudmålingen vægt på, at udgangspunktet for den foreliggende lovovertrædelse var

fængsel i 1 år og 2 måneder, og at der hverken forelå formildende eller skærpende om-

stændigheder, som medførte, at udgangspunktet burde fraviges.

I forhold til tortgodtgørelsen på 35.000 kr. lagde byretten vægt på, at tort for den pågæl-

dende lovovertrædelse tidligere blev fastsat i størrelsesordenen 20-25.000 kr., men at

der ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 skete en forhøjelse med 1/3. De øvrige erstat-

ningsposter blev henvist til behandling ved Erstatningsnævnet eller et eventuelt civilt

søgsmål.

Tiltalte ankede dommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklage-

myndigheden påstod skærpelse. Kvinden gentog den nedlagte påstand om erstatning

og godtgørelse.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Landsretten fandt af de grunde, der var anført af byretten, tiltalte skyldig i voldtægt og

blufærdighedskrænkelse og landsretten fandt den fastsatte straf passende. Landsretten

tiltrådte endvidere af de grunde, der var anført af byretten, at kvinden skulle tilkendes

en godtgørelse for tort på 35.000 kr. Landsretten stadfæstede således byrettens dom.

Den forurettede kvinde ankede med Procesbevillingsnævnets tilladelse afgørelsen om

tortgodtgørelse i dommen til Højesteret.

Højesteret (dissens) stadfæstede landsrettens afgørelse om tortgodtgørelse

Højesteret udtalte, at erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2, blev ændret i 2018. Formå-

let med lovændringen var ifølge forarbejderne bl.a. at gennemføre en generel forhø-

jelse af godtgørelsesniveauerne for tort i sager om seksuelle krænkelser navnlig i lyset

af den almindelige lønudvikling. Godtgørelsesniveauerne for tort i sager om seksuelle

krænkelser skulle herefter forhøjes med ca. 1/3. Godtgørelsesniveauet i sager om ”fuld-

byrdet voldtægt” skulle endvidere forhøjes med yderligere ca. 1/3 for at afspejle disse

overtrædelsers særligt alvorlige karakter. Tortgodtgørelsen i en sag om ”fuldbyrdet

voldtægt” burde således som udgangspunkt være ca. 100.000 kr. Ved udmåling af

godtgørelser burde domstolene endvidere fremover tage hensyn til lønudviklingen, så

godtgørelserne ikke stagnerede på 2017-niveau.

Højesterets flertal fandt, at udtrykket ”fuldbyrdet voldtægt” i forarbejderne sigtede til den

oprindelige form for voldtægt, der også før lovændringen af straffeloven i 2013 var om-

fattet af straffelovens § 216 (navnlig voldtægt ved vold eller trussel om vold). Formålet

med lovændringen i 2018 og det anførte i forarbejderne var således ikke, at forhøjelsen

til 100.000 kr. for ”fuldbyrdet voldtægt” skulle omfatte alle de former for voldtægt, der

efter lovændringen i 2013 blev omfattet af straffelovens § 216, herunder den seksual-

forbrydelse, der tidligere var reguleret i straffelovens § 218, stk. 2.

Voldtægt i form af udnyttelse af, at forurettede befinder sig i en tilstand, hvor den på-

gældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen, er en alvorlig forbrydelse, der

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

er krænkende for offeret. Højesterets flertal fandt imidlertid, at der ikke – med hensyn til

udmåling af tortgodtgørelse – var lovgivningsmæssigt grundlag for at sidestille denne

form for voldtægt med voldtægt ved vold eller trussel om vold. Selv om begge seksual-

forbrydelser er omfattet af straffelovens § 216, er der markant forskel i den straf, der ef-

ter forarbejderne normalt forudsættes udmålt i de to situationer. Voldtægt ved vold eller

trussel om vold forudsættes som udgangspunkt straffet med fængsel mellem 2 år og 6

måneder og 3 år. Straffen for at skaffe sig samleje med en person, der befinder sig i en

tilstand, hvor den pågældende ikke kan modsætte sig handlingen, forudsættes som ud-

gangspunkt udmålt til fængsel i 1 år og 2 måneder.

Herefter var der ikke grundlag for at forhøje godtgørelsen for tort til forurettede, så godt-

gørelsen svarede til den godtgørelse, der ville have været udmålt, hvis krænkelsen

havde bestået i, at hun havde været udsat for voldtægt ved vold eller trussel om vold.

Forurettede havde derimod krav på en tortgodtgørelse, der i forhold til godtgørelsesni-

veauet forud for ændringen i 2018 af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2, skulle for-

højes med ca. 1/3, ligesom der skulle tages hensyn til lønudviklingen fra 2017 til 2020.

Flertallet fandt efter en samlet vurdering, at godtgørelsen for tort var passende udmålt

til 35.000 kr. Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom.

Tilladelse til anke til Højesteret af 8. april 2021 (PBN 20/00446).

U 2022.1830 H.

4.3.2

Straffastsættelse

Procesbevillingsnævnet behandler hvert år adskillige sager, hvor det centrale er straf-

fastsættelsen. Dette kan både være sager om størrelsen af bøder eller udmålingen af

fængselsstraffe, herunder om straffen burde have været betinget, eller om der er

grundlag for en livstidsdom eller måske forvaring.

Straffelovens § 70

Stk. 1. …

Stk. 2. En person kan endvidere dømmes til forvaring, hvis

han findes skyldig i voldtægt eller anden alvorlig seksualforbrydelse eller i forsøg herpå, og

det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om hans person, herunder om

tidligere kriminalitet, må antages, at han frembyder væsentlig fare for andres liv, legeme,

helbred eller frihed, og

anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare.

Om anvendelse af forvaring

Anklagemyndigheden havde i en straffesag rejst tiltale for 17 forhold vedrørende blandt

andet ulovlig tvang, trusler, vidnetrusler, frihedsberøvelse, grov vold, mishandling, rø-

veri, voldtægt og andre seksuelle forhold end samleje begået i en periode fra 2015 til

2019 over for den tiltaltes to tidligere samlevere. Flere af forholdene var begået i for-

ening med flere medtiltalte.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Den tiltalte var ikke tidligere straffet. Sagen var forinden byrettens behandling blevet fo-

relagt for Retslægerådet, der fandt den tiltalte svært personlighedsmæssigt afvigende

med overvejende dyssociale, narcissistiske, paranoide og emotionelt ustabile træk.

Retslægerådet vurderede, at den tiltalte udgjorde en nærliggende og væsentlig fare for

andres liv, legeme, helbred og frihed, hvorfor anvendelse af forvaring i stedet for fæng-

sel var påkrævet for at forebygge denne fare.

Anklagemyndigheden nedlagde under straffesagen påstand om forvaring efter straffelo-

vens § 70, stk. 1, og stk. 2.

Byretten idømte forvaring

Byretten fandt den tiltalte skyldig i 16 forhold og idømte den tiltalte forvaring efter straf-

felovens § 70, stk. 2. Byretten lagde vægt på omfanget, karakteren og grovheden af de

begåede forbrydelser sammenholdt med oplysningerne om den tiltaltes person, herun-

der Retslægerådets vurdering af den tiltaltes farlighed.

Den tiltalte ankede byrettens dom med påstand om frifindelse i det ikke erkendte om-

fang, subsidiært formildelse således, at sanktionen blev ændret til fængselsstraf frem

for forvaring.

Landsretten ændrede byrettens dom og idømte fængsel i 8 år

Landsretten fandt ligeledes den tiltalte skyldig i 16 forhold. Uanset oplysningerne om

den tiltaltes personlige forhold, herunder udtalelsen fra Retslægerådet, fandt landsret-

ten ikke grundlag for at idømme den tiltalte forvaring. Landsretten henviste til karakte-

ren af de begåede forhold, at den tiltalte ikke tidligere var straffet, og at kriminaliteten

ikke havde rettet sig imod tilfældige ofre. Henset til forholdenes grovhed, og at disse

var begået over en længere årrække mod to forurettede samt til dels var begået i for-

ening med andre medtiltalte, fastsatte landsretten straffen til fængsel i 8 år. Landsretten

ændrede således byrettens dom.

Procesbevillingsnævnet meddelte anklagemyndigheden tilladelse til anke til Højesteret.

Højesteret stadfæstede byrettens dom om forvaring.

Højesteret udtalte, at voldtægtsforholdene var begået som led i den tiltaltes systemati-

ske og langvarige mishandling af de to kvinder, og at der samlet set var tale om omfat-

tende personfarlig kriminalitet. På den baggrund og efter oplysningerne om den tiltaltes

person fandt Højesteret, at betingelserne for at idømme forvaring var opfyldt. Højeste-

ret stadfæstede herefter byrettens dom.

Tilladelse til anke til Højesteret af 26. marts 2021 (PBN 20/00387 tidl. 2020-25-0297).

U 2021.5275 H.

Terrorsager

Procesbevillingsnævnet har i de seneste år behandlet flere sager med terrorrelaterede

problemstillinger, herunder i medieomtalte sager. Dette er tilsvarende gældende for

2021, hvor nævnet har meddelt tilladelse til anke af landsrettens dom i den såkaldte

”dronesag”.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Straffelovens § 114

For terrorisme straffes med fængsel indtil på livstid den, som med forsæt til at skræmme en befolkning

i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en

international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller

ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige,

økonomiske eller samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af de følgende handlinger, når

handlingen i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en

international organisation alvorlig skade:

Manddrab efter § 237.

Grov vold efter § 245 eller § 246.

…

Straffelovens § 114 e

Med fængsel indtil 8 år straffes den, som i øvrigt fremmer virksomheden for en person, en gruppe

eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af §§ 114, 114 a,

114 b, 114 c eller 114 d. Er den pågældende tilsluttet en væbnet styrke, kan straffen stige til fængsel

indtil 12 år eller under særligt skærpende omstændigheder til fængsel indtil 16 år. Som særligt

skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor den pågældende har deltaget i

kamphandlinger.

Terrorsag om indkøb af droneudstyr til Islamisk Stat

På baggrund af en længerevarende efterforskning, herunder blandt andet en agentope-

ration, hvor PET samarbejdede med to ejere af en droneforretning, blev tre personer

anholdt og sigtet i den såkaldte ”drone-sag”.

De tre personer blev tiltalt i sagens forhold 1 for medvirken til forsøg på terror ved ind-

køb og videreformidling til Islamisk Stat af hobbyfly og droner og yderligere udstyr, som

efter tiltalen skulle anvendes i forbindelse med kamphandlinger mod Islamisk Stats

modstandere. To af de tre personer blev i sagens forhold 2 tiltalt for medvirken til terro-

risme for indkøb af Go Pro-kameraer, som efter tiltalen senere blev anvendt til rekogno-

scering i forbindelse med et konkret angreb på en base i Syrien, hvor flere personer

blev dræbt. I begge forhold nedlagde anklagemyndigheden en subsidiær påstand om

domfældelse efter straffelovens § 114 e om fremme af en terrorvirksomhed.

Byretten dømte de tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 114 e og fastsatte straffen

til fængsel til i 4 år og med udvisning (tiltalte 1), 3 år og 6 måneder (tiltalte 2) samt 2 år

og 6 måneder (tiltalte 3)

Byretten fandt, at de tiltalte for begge forhold var skyldige i overtrædelse af straffelo-

vens § 114 e. Byretten udtalte, at tiltalen i forhold 1 ikke angik medvirken til konkrete

terrorhandlinger, men generel bistand til Islamisk Stats aktiviteter i Syrien og Irak. I sa-

gens forhold 2 fandt byretten det ikke bevist, at de tiltalte havde forsæt til at medvirke til

en bestemt terrorhandling.

Tiltalte 2 og 3 blev herefter idømt fængselsstraffe på henholdsvis 2 år og 6 måneders

samt 3 år og 6 måneder. Tiltalte 1 blev idømt 4 års fængsel, og han blev som tyrkisk

statsborger udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling

for appeltilladelser

Landsretten dømte tillige tiltalte 1 for overtrædelse af straffelovens § 114 og skærpede

straffen til henholdsvis 8 år (tiltalte 1), 4 år og 6 måneder (tiltalte 2) og 3 år (tiltalte 3)

samt tiltrådte byrettens afgørelse om udvisning af tiltalte 1

For så vidt angår to af de tiltalte stadfæstede landsretten byrettens bevisbedømmelse

og subsumeringen under straffelovens § 114 e.

Landsretten fandt imidlertid tiltalte 1 skyldig i medvirken til forsøg på terror, jf. straffelo-

vens § 114, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 23, jf. § 21, for så vidt angik en del af sagens forhold

1. Landsretten udtalte, at ansøger for så vidt angik seks termiske kameraer havde en

sådan viden om Islamisk Stats anvendelse af droner til blandt andet angrebsformål, at

han i hvert fald anså det som overvejende sandsynligt, at kameraerne af Islamisk Stat

ville blive anvendt på droner i forbindelse med angreb eller forberedelse af sådanne an-

greb, der havde til formål at dræbe eller udøve grov vold.

Landsretten skærpede herefter straffene for tiltalte 1 til 3 til fængsel i henholdsvis 8 år,

4 år og 6 måneder samt 3 år. Landsretten stadfæstede desuden byrettens afgørelse

om udvisning af tiltalte 1.

Procesbevillingsnævnet meddelte de tre tiltalte tilladelse til anke landsrettens strafud-

måling til Højesteret.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom men skærpede straffen for den ene tiltalte til

fængsel i 10 år

Højesteret udtalte, at det var straffelovens almindelige medvirkensbegreb, der skulle

anvendes ved vurderingen af, om et forhold skulle henføres under straffelovens § 114.

Højesteret fandt, at tiltaltes 1´s forsæt til at medvirke til terrorhandlinger efter landsret-

tens bevisresultat var tilstrækkeligt konkretiseret, og at det i den forbindelse ikke kunne

kræves, at han havde mere præcis viden om, hvorledes terrorhandlingerne skulle udfø-

res. Han var derfor med rette dømt for medvirken til forsøg på terrorisme efter straffelo-

vens § 114, stk. 1, nr. 1 og 2.

Efter forholdenes alvorlige karakter fandt Højesteret efter en samlet vurdering, at straf-

fen for tiltalte 1 skulle forhøjes til fængsel i 10 år. Højesteret stadfæstede desuden be-

stemmelsen om udvisning af tiltalte 1 med indrejseforbud for bestandig. Højesteret til-

trådte herudover, at tiltalte 2 skulle straffes med fængsel i 4 år og 6 måneder, og at til-

talte 3 skulle straffes med fængsel i 3 år. Højesteret stadfæstede således landsrettens

dom men skærpede straffen for tiltalte 1 til fængsel i 10 år.

Tilladelse til anke til Højesteret af 10. februar 2021 (PBN 20/00683, 20/00695 og 20/00699).

U 2021.5369 H.

4.3.3

Overtrædelse af tilhold

Procesbevillingsnævnet behandler hvert år flere straffesager om overtrædelse af be-

stemmelser om tilhold. I 2021 har nævnet behandlet en sådan sag, hvor spørgsmålet

nærmere var, om alene opslag på Facebook var en overtrædelse af tilholdet.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Lov om

tilhold, opholdsforbud og bortvisnings § 1

Ved tilhold kan en person forbydes at opsøge en anden ved personlig, mundtlig eller skriftlig

henvendelse, herunder ved elektronisk kommunikation, eller på anden måde kontakte eller følge efter

den anden.

Sag om overtrædelse af tilhold mod to personer ved opslag på Facebook

Tiltalte var overfor to personer blevet meddelt et tilhold mod direkte eller indirekte at

kontakte dem. Efterfølgende lavede tiltalte fem opslag på sin egen facebookside, hvor

han i de tre af opslagene blandt andet nævnte de to personers navne. De to af opsla-

gene omhandlede, at tiltalte var blevet sigtet for overtrædelse af de meddelte tilhold,

mens det sidste opslag var en kommentar vedrørende de danske politikere.

I byretten blev der rejst tiltale vedrørende i alt 11 forhold, hvoraf de 6 forhold omhand-

lede overtrædelse af de to tilhold. De øvrige forhold vedrørte hærværk, trusler samt er-

hvervelse og indførelse af et slagvåben.

Byretten fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af tilholdene

Tiltalte erkendte sig skyldig i et tilfælde af overtrædelse af sit tilhold mod den ene per-

son ved at have henvendt sig direkte til denne person i et facebookopslag. Tiltalte blev i

øvrigt frifundet i det ene forhold om overtrædelse af tilhold blandt andet med henvisning

til, at opslaget ikke nævnte vedkommendes navn.

Flertallet i byretten fandt tiltalte skyldig i de øvrige 4 forhold om overtrædelse af de

meddelte tilhold med henvisning til, at facebookopslagene nævnte de to personers

navne. En dommer stemte for frifindelse med henvisning til, at opslagene ikke kunne

anses for hverken direkte eller indirekte henvendelser til de to personer, som tiltalte

havde tilhold mod at kontakte. Tiltalte blev desuden dømt for de øvrige forhold.

Ved byrettens dom blev tiltalte idømt en fællesstraf på 40 dages fængsel, og der blev

hos tiltalte konfiskeret et slagvåben.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Tiltalte ankede dommen til landsretten, der stadfæstede byrettens dom. Landsretten

henviste blandt andet til, at tiltalte efter landsrettens opfattelse havde været bekendt

med, at opslag med de to personers navne ville blive bragt til de pågældendes kend-

skab, ligesom tiltalte måtte være klar over, at opslagene ville medføre henvendelser til

de to personer fra personer, der fulgte tiltalte på sociale medier. På denne baggrund

fandt landsretten, at opslagene havde karakter af indirekte henvendelser til de to perso-

ner. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom.

Procesbevillingsnævnets meddelte den tiltalte en begrænset tilladelse til anke til Høje-

steret for så vidt angik spørgsmålet om overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud

og bortvisning § 1 samt straffastsættelsen.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Højesteret stadfæstede landsrettens dom

For Højesteret var hovedspørgsmålet, om landsretten havde anvendt § 1 i lov om til-

hold, opholdsforbud og bortvisning urigtigt ved at fastslå, at opslagene havde karakter

af indirekte henvendelser til de to personer.

Højesteret udtalte, at kontaktbegrebet i bestemmelsen efter forarbejderne må forstås

bredt, og at det må bero på en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, om et

opslag på de sociale medier eller internettet i øvrigt reelt har karakter af en henven-

delse eller kontakt til den forurettede fra den person, der har fået tilhold. I vurderingen

må indgå blandt andet indholdet af det konkrete opslag, herunder om forurettede er

nævnt i opslaget, og karakteren og omfanget af den uønskede kontakt, som har givet

grundlag for tilhold, og som opslaget må ses i sammenhæng med.

Højesteret fandt, at landsretten havde anvendt bestemmelsen rigtigt, og at tiltalte såle-

des med rette var fundet skyldig i overtrædelse af tilholdene. Højesteret stadfæstede

herefter landsrettens dom.

Tilladelse til anke til Højesteret af 25. august 2021 (PBN 20/03543).

U 2022.644 H.

4.3.4

Videregivelse af fortrolige oplysninger og tjenestemisbrug

Procesbevillingsnævnet har i 2021 behandlet en sag om overtrædelse af straffelovens

bestemmelser om uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger og embedsmis-

brug.

Straffelovens § 152

Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller

udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes

med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2.

Begås det i stk. 1 nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding,

eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 2

år. Som særligt skærpende omstændighed anses navnlig tilfælde, hvor videregivelsen eller

udnyttelsen er sket under sådanne omstændigheder, at det påfører andre en betydelig skade eller

indebærer en særlig risiko herfor.

Stk. 3.

…

Straffelovens § 152 e

Bestemmelserne i §§ 152-152 d omfatter ikke tilfælde, hvor den pågældende:

er forpligtet til at videregive oplysningen eller

handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv.

Straffelovens § 155

Misbruger nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, sin stilling til at krænke privates eller det

offentliges ret, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Sker det for at skaffe sig eller

andre uberettiget fordel, kan fængsel indtil 2 år anvendes.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Videregivelse af fortrolige oplysninger og tjenestemisbrug

En tiltalt kvinde var ansat i en kommunes rehabiliteringsteam, hvor hun i forbindelse

med sit arbejde fik kendskab til kommunens sagsbehandling i sager om førtidspension.

Som ansat i kommunen var hun underlagt tavshedspligt. Hun hjemtog kommunale ak-

ter med personfølsomme oplysninger vedrørende 90 borgere, der havde haft en sag

om førtidspension i kommunen, og opbevarede akterne på sin bopæl i mere end 1 år.

Derudover videregav hun de kommunale akter vedrørende 89 af borgerne til en journa-

list og videregav mundtligt oplysninger fra yderligere én sag til journalisten. De videre-

givne oplysninger vedrørte blandt andet borgernes diagnoser samt psykiske og sociale

forhold.

Anklagemyndigheden rejste på denne baggrund tiltale for overtrædelse af straffelovens

§ 152, stk. 1, jf. § 152, stk. 2, om uberettiget videregivelse og udnyttelse af fortrolige

oplysning, og for overtrædelse af § 155 om tjenestemisbrug.

Den tiltalte påstod frifindelse blandt andet under henvisning til straffelovens § 152 e, nr.

2, hvorefter bestemmelserne i §§ 152-152 d ikke omfatter tilfælde, hvor den pågæl-

dende har handlet i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller

andres tarv, idet hun havde videregivet oplysningerne og akterne med henblik på at

sætte fokus på kommunens sagsbehandling på rehabiliteringsområdet, idet hun var af

den opfattelse, at sagsbehandlingen var i strid med lovgivningen

Byretten fandt den tiltalte skyldig og idømte 10 dagbøder på hver 500 kr.

Byretten fandt, at forholdene ikke var omfattet af straffelovens § 152 e, nr. 2, og at

grovhedskriteriet i straffelovens § 155 var opfyldt. Byretten fandt herefter den tiltalte

skyldig og idømte 10 dagbøder på hver 500 kr. for overtrædelse af straffelovens § 152,

stk. 1, og § 155.

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse

Efter en samlet afvejning fandt landsretten, at hensynet til at få belyst kommunens

sagsbehandling på rehabiliteringsområdet ikke berettigede til den krænkelse, som bor-

gerne var blevet udsat for ved videregivelsen af de kommunale sagsakter, og at videre-

givelsen derfor ikke var berettiget efter straffelovens § 152, stk. 1, jf. § 152 e, nr. 2, så-

ledes som disse bestemmelser skal fortolkes i lyset af artikel 10 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention.

For så vidt angik overtrædelsen af straffelovens § 155 lagde landsretten blandt andet

vægt på antallet af sagsakter, og på hvor længe den tiltalte havde opbevaret dem på

sin bopæl.

Landsrettens stadfæstede herefter i det hele byrettens dom i det omfang, den var an-

ket.

Procesbevillingsnævnet meddelte den tiltalte tilladelse til anke til Højesteret.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom

Højesteret udtalte blandt andet, at tiltaltes ønske om at få afdækket kommunens sags-

behandling på rehabiliteringsområdet ikke berettigede til den krænkelse, som hendes

videregivelse af de særdeles følsomme personoplysninger om 89 borgere indebar. Vi-

deregivelsen var derfor strafbar. Højesteret lagde blandt andet vægt på, at ønsket om

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

at få afdækket sagsbehandlingen hos kommunen kunne være opfyldt på en anden

måde end ved som sket at videregive særdeles følsomme, personhenførbare oplysnin-

ger til journalisten. Den nye lov om beskyttelse af whistleblowere kunne heller ikke føre

til straffrihed.

Højesteret udtalte desuden, at det var strafbart, at den tiltalte havde opbevaret sagsak-

terne med personhenførbare oplysninger om 89 borgere på sin bopæl i en længere pe-

riode, uden at dette tjente et sagsbehandlingsformål.

Højesteret fastslog desuden, at der ikke var grundlag for at nedsætte straffen, som af

byretten og landsretten var fastsat til 10 dagbøder á 500 kr. Højesteret stadfæstede

herefter landsrettens dom.

Tilladelse til anke til Højesteret af 14. oktober 2021 (PBN 21/09633).

U 2022.936 H.

4.3.5

Udvisning og prøvelse af udvisning

Udvisning

Nævnet har i lighed med tidligere år meddelt tilladelse til anke i en række sager vedrø-

rende udvisning, både vedrørende EU-borgere, tyrkiske statsborgere og tredjelands-

statsborgere, herunder to EU-borgere, der blev straffet henholdsvis 40 og 20 dages

fængsel for henholdsvis indbrudsforsøg og spirituskørsel. Derudover har nævnet med-

delt tilladelse til anke i flere sager om udvisning af udlændinge for overtrædelse af op-

holds- og meldepligter. Nævnet har i 2022 desuden meddelt appeltilladelse i to sager

om opretholdelse af udvisning.

Disse sager vil ikke blive yderligere omtalt i årsberetningen, men du vil også for disse

sager, som for de øvrige sager i afsnittet kunne se en nærmere omtale af sagerne på

Procesbevillingsnævnets hjemmeside.

4.3.6

Covid-19

I Procesbevillingsnævnets årsberetning for 2020 blev der omtalt flere sager med Covid-

19 relaterede problemstillinger. Den verdensomspændende epidemi har også i året

2021 budt på flere Covid-19 relaterede sager. Procesbevillingsnævnet har i 2021 navn-

lig meddelt to tiltalte tilladelse til anke til Højesteret i sager om straf for svindel med Co-

vid-19 hjælpepakker, hvor forholdet tillige var henført under den tidligere gældende be-

stemmelse i straffelovens § 81 d, stk. 2, hvorefter straffen kunne forhøjes, så den blev

fire gange så høj, hvis der uberettiget var opnået eller søgt opnået lån, kredit mv. fra

hjælpepakker til imødegåelse af skadesvirkninger ved covid-19-epidemien i Danmark.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Straffelovens § 81 d (ophævet den 1. januar 2022)

Den straf, der er foreskrevet i denne lovs §§ 119-122, […], § 172, jf. § 171, stk. 1, […] samt §§ 288-

290, […], kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng

med covid-19-epidemien i Danmark.

Stk. 2.

Har en af de i stk. 1 nævnte lovovertrædelser fundet sted under sådanne omstændigheder, at

der uberettiget er opnået eller søgt opnået lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende kompensation fra

hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien, kan straffen forhøjes

således, at den bliver fire gange så høj.

Stk. 3.

Ved udmåling af tillægsbøde efter § 50, stk. 2, i forbindelse med overtrædelser omfattet af stk.

2 skal der lægges vægt på den opnåede eller tilsigtede vinding.

Stk. 4.

Ved fastsættelse af straf for lovovertrædelser, som ikke er omfattet af stk. 1 eller 2, skal det i

almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller

sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.

Straffen for svindel med Covid-19 hjælpepakker

En tiltalt indsendte i perioden fra den 25. marts 2020 til 16. april 2020 en række ansøg-

ninger til Erhvervsstyrelsen om kompensation for lønudgifter på vegne af nogle forenin-

ger og selskaber med henvisning til Covid-19 situationen. Den tiltalte indsendte endvi-

dere en ansøgning om kompensation for tab ved aflysning af større arrangementer som

følge heraf. Der var ansøgt om et samlet kompensationsbeløb på ca. 1,6 mio. kr.

Erhvervsstyrelsen afviste samtlige ansøgninger og anmodede SØIK om at indlede en

undersøgelse mod den tiltalte, som styrelsen mistænkte for at have overtrådt bekendt-

gørelsen om en midlertidig lønkompensationsordning til virksomheder i økonomisk

krise som følge af Covid-19. Der blev herefter rejst tiltale for svig med offentlige midler

af særlig grov karakter samt dokumentfalsk af særlig grov karakter.

Byretten fandt den tiltalte skyldig og fastsatte straffen til fængsel i 3 år og 6 måneder

samt en tillægsbøde på 2.850.000 kr.

Byretten fandt den tiltalte skyldig for overtrædelse af straffelovens § 289 a, stk. 1, jf. stk.

4, jf. § 289, stk. 1, jf. stk. 2, jf. til dels § 81 d, stk. 2, jf. stk. 1, og § 171, jf. § 172, stk. 2.

Byretten fastsatte straffen til fængsel i 3 år og 6 måneder samt fastsatte en tillægsbøde

på 2.850.000 kr. i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, jf. til dels § 81 d, stk. 3, jf. stk. 2.

Byretten lagde ved strafudmålingen vægt på karakteren og omfanget af den begåede

kriminalitet, herunder navnlig den tilsigtede vinding, samt omfanget af den tiltaltes straf-

bare gerninger, der involverede mange enheder og personer samt ansøgninger til flere

forskellige støtteordninger.

Idet forholdene var begået dels før og dels efter strafskærpelsen, som blev indført ved

straffelovens § 81 d, jf. lov nr. 349 af 2. april 2020, fastsatte byretten straffen efter en

konkret vurdering, hvor der dels blev lagt vægt på det almindelige strafniveau for øko-

nomisk kriminalitet af tilsvarende karakter, dels blev taget hensyn til den efter forarbej-

derne til loven tilsigtede markante skærpelse af straffen for lovovertrædelser, der har

baggrund i eller sammenhæng med Covid-19 pandemien.

Tiltalte blev endvidere frakendt retten til navnlig at deltage i ledelsen af en erhvervsvirk-

somhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser i en

periode på 5 år fra endelig dom.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

.tetnemukod i ifargopyt etrøfna ned dem tsket negnI !ljeF

8102 gninterebsrÅ

Landsretten stadfæstede byrettens dom med den ændring, at tillægsbøden blev forhø-

jet til 3.400.000 kr.

Landsretten fandt tilsvarende den tiltalte skyldig og stadfæstede byretsdommen med

den ændring, at tillægsbøden på grundlag af forarbejderne til straffelovens § 81 d og i

overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand skulle forhøjes til 3.400.000 kr.

Procesbevillingsnævnet meddelte den tiltalte tilladelse til at anke dommen til Højeste-

ret, der endnu ikke har truffet afgørelse i sagen.

Tilladelse til anke til Højesteret af15. december 2021 (PBN 21/16724).

Procesbevillingsnævnet har endvidere meddelt en anden tiltalt tilladelse til anke til Hø-

jesteret af en straffedom i en tilsvarende sag om svig med offentlige midler af særlig

grov karakter, hvor den pågældende i byretten og landsretten var idømt fængsel i 2 år

og en tillægsbøde, der i byretten blev fastsat til 1.450.000 kr. og i landsretten nedsat til

1.125.000 kr. Højesteret har endnu ikke truffet afgørelse i sagen.

Tilladelse til anke til Højesteret af 15. december 2021 (PBN 21/17743).

Salær for aflyste retsdage blandt andet som følge af Covid-19

Nævnet har i 2021 desuden meddelt en forsvarsadvokat tilladelse til kære til Højesteret

af landsrettens kendelse om ikke at tilkende yderligere forsvarersalær for aflyste rets-

dage blandt andet som følge af Covid-19. I denne sag, der ligeledes er omtalt i årsbe-

retningen for 2020, har Højesteret nu stadfæstet landsrettens kendelse og tiltrådt, at

der ikke var grundlag for at tilkende advokaten honorar for de retsdage, der var blevet

aflyst som følge af covid-19-situationen.

Tilladelse til kære af 5. maj 2021 (PBN 20/01130).

U 2022.2411 H.

4.3.7

Beslaglæggelse af biler ved vanvidskørsel

Politiet har i de senere år beslaglagt flere biler med henblik på tredjemandskonfiskation

ved vanvidskørsel efter de nye regler herom, og mange ejere har gjort indsigelse mod

politiets beslaglæggelser med henvisning til, at en efterfølgende konfiskation vil være

uforholdsmæssig indgribende. Procesbevillingsnævnet har i både 2021 og 2022 be-

handlet flere sager herom.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort

i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Færdselslovens

§ 133 a

Stk. 1. …

Stk. 2.

Konfiskation skal ske, hvis ejeren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset

fra lille knallert har gjort sig skyldig i spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller

efter kørslen på over 2,00 promille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften under eller efter

kørslen på over 1,00 mg pr. l luft eller i et forhold, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten

efter § 126, stk. 1, nr. 4, 10 eller 11. I tilfælde, hvor køretøjet føres af en anden person end køretøjets

ejer og føreren har gjort sig skyldig i en eller flere af de i 1. pkt. nævnte overtrædelser, skal

konfiskation ske, medmindre konfiskation må anses for uforholdsmæssigt indgribende, navnlig henset

til ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en eller flere af de

overtrædelser, der nævnes i 1. pkt., og for at tage alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling

i anledning af overdragelsen af køretøjet til den anden person.

Tre sager om beslaglæggelse af biler med henblik på tredjemandskonfiskation

I hver af de tre sager sigtede politiet en person for en overtrædelse af færdselsloven,

der efter den nyindførte bestemmelse i færdselslovens § 133 a, stk. 2, skal medføre

konfiskation af køretøjet. Efter bestemmelsens 2. pkt., gælder dette også i tilfælde, hvor

køretøjet føres af en anden person end køretøjets ejer, medmindre konfiskation må an-

ses for uforholdsmæssigt indgribende.

I to af sagerne var køretøjerne ejet af den sigtedes far, og i den tredje sag var køretøjet

ejet af et leasingfirma. Politiet beslaglagde de tre personbiler med henblik på konfiska-

tion efter færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt., og indbragte efter anmodning fra

ejerne lovligheden af beslaglæggelserne for retten.

Byretterne og landsretten godkendte beslaglæggelserne af de tre biler

Procesbevillingsnævnet meddelte de to personer og leasingselskabet tilladelse til kære

til Højesteret, der endnu ikke har truffet afgørelse i sagerne.

Tilladelse til kære til Højesteret af 28. oktober 2021 (PBN 21/18407, PBN 21/22416 og PBN 21/22429).

Det kan desuden oplyses, at Procesbevillingsnævnet i 2022 har meddelt tilladelse til

kære til tre personer og et leasingselskab i tilsvarende sager om beslaglæggelse af to

biler, hvor der var mistanke om, at bilerne var blevet brugt til grove overtrædelser af

færdselsloven. Ejeren af den ene bil gjorde indsigelse mod beslaglæggelsen, og for så

vidt angik den anden bil gjorde både ejeren, der var et leasingselskab, leasingtageren

og føreren indsigelse mod beslaglæggelsen. Om begge biler blev det gjort gældende,

at førerne ikke havde fået tilladelse af henholdsvis ejeren og leasingtageren til at låne

bilerne. Byretterne og landsretten godkendte beslaglæggelserne af de to biler med be-

mærkning om, at der ikke var holdepunkter for at antage, at konfiskation af bilerne ville

være uforholdsmæssigt indgribende over for ejeren. For sidstnævnte bil endvidere med

bemærkning om, at der ikke var grundlag for anse bilen for brugsstjålet på kørselstids-

punktet.

Tilladelse til kære til Højesteret af 8. februar 2022 (PBN 21/26950, PBN 21/27740, PBN 21/27785 og PBN

21/27865).

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

4.3.8

Foranstaltning under efterforskning

Procesbevillingsnævnet har 2021 behandlet en sag om politiets rumaflytning i forbin-

delse med en efterforskning af en straffesag om grov økonomisk kriminalitet.

Retsplejelovens § 783

Indgreb i meddelelseshemmeligheden sker efter rettens kendelse. I kendelsen anføres de

telefonnumre, lokaliteter, adressater eller forsendelser, som indgrebet angår, jf. dog stk. 2. Endvidere

anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er

opfyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres.

Stk. 2 – 5. ...

Rumaflytning

Under efterforskningen af en straffesag om grov økonomisk kriminalitet anmodede an-

klagemyndigheden byretten om tilladelse til, at politiet kunne foretage teknisk aflytning

af samtaler og udtalelser, der skulle foregå på lokaliteter og områder i Danmark, hvor

den mistænkte måtte befinde sig, jf. retsplejelovens § 783, stk. 3, jf. § 780, stk. 1, nr. 2,

jf. § 781, stk. 1 og 5.

Byretten afviste anmodningen om rumaflytning

Byretten udtalte, at således som anklagemyndighedens anmodning er formuleret, ved-

rører denne aflytning af en hvilken som helst, ikke nærmere specificeret lokalitet i Dan-

mark, hvor den mistænkte måtte befinde sig. Byretten fandt, at en tilladelse som begæ-

ret ikke ville kunne opfylde specifikationskravet i retsplejelovens § 783, stk. 1, 2. pkt.,

da det ikke i kendelsen vil være muligt at angive den eller de lokaliteter, som indgrebet

angår. Byretten afviste herefter anmodningen om rumaflytning.

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse, idet landsretten med henvisning til lovfor-

arbejderne til retsplejelovens § 783 ligeledes fandt, at anmodningen ikke opfyldte speci-

fikationskravet. Procesbevillingsnævnet meddelte anklagemyndigheden tilladelse til

kære til Højesteret.

Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse

Højesteret udtalte, at hvis det blev tilladt politiet at foretage aflytning på lokaliteter og

områder i Danmark, hvor en mistænkt befinder sig, uden yderligere specifikation, ville

det være overladt til politiet selv at vurdere, om betingelserne for at foretage aflytning er

til stede i en given situation. Tilsvarende ville gælde for en tilladelse til at foretage aflyt-

ning på lokaliteter og områder, hvor offentligheden har almindelig adgang, eller en tilla-

delse til at foretage anden aflytning på lokaliteter og områder i det fri. Det tilkommer ef-

ter retsplejelovens § 783 retten – og ikke politiet – at tage stilling til, om betingelserne

for at foretage et indgreb i meddelelseshemmeligheden er til stede. Højesteret fandt

derfor, at specifikationskravet i retsplejelovens § 783, stk. 1, ikke var opfyldt. Højesteret

stadfæstede herefter landsrettens kendelse.

Tilladelse til kære til Højesteret af 12. februar 2021 (PBN 20/03619). U 2021.4113 H.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

4.3.9

Personundersøgelser

Procesbevillingsnævnet har 2021 behandlet en sag om mentalundersøgelse og tilveje-

bringelse af personlige oplysninger om en person, der var tiltalt for flere overtrædelser

af straffeloven, og som inden hovedforhandlingen var blevet indlagt på psykiatrisk afde-

ling.

Retsplejelovens § 809

Sigtede skal underkastes mentalundersøgelse, når dette findes at være af betydning for sagens

afgørelse. Hvis han ikke udtrykkeligt samtykker i undersøgelsen, kan denne kun finde sted efter

retskendelse. Er sigtede udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret

lovligt forfald, kan retten uden sigtedes tilstedeværelse bestemme, at sigtede skal underkastes

mentalundersøgelse. Det skal fremgå af indkaldelsen til retsmødet, at udeblivelse uden dokumenteret

lovligt forfald kan medføre, at retten træffer bestemmelse om mentalundersøgelse. Er sigtede

fængslet, kan han ikke mentalundersøges uden rettens bestemmelse.

Stk. 2.

Findes det påkrævet, at sigtede indlægges til mentalundersøgelse på hospital for sindslidende,

i institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller i anden egnet institution, træffer

retten ved kendelse bestemmelse herom.

Retsplejelovens § 810

Såfremt sigtede ikke samtykker i, at der søges tilvejebragt oplysninger om hans personlige forhold

ved henvendelse til hans pårørende eller andre privatpersoner, kan dette kun ske, hvis retten finder

det af væsentlig betydning for sagens afgørelse og ved kendelse træffer bestemmelse herom. Er

sigtede udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, kan

retten afsige kendelse efter 1. pkt. uden sigtedes tilstedeværelse. Det skal fremgå af indkaldelsen til

retsmødet, at udeblivelse uden dokumenteret lovligt forfald kan medføre, at retten afsiger kendelse

som nævnt i 2. pkt.

Mentalundersøgelse og tilvejebringelse af personlige oplysninger

En tiltalte var i en straffesag tiltalt for flere forhold, herunder blandt andet overtrædelse

af straffelovens § 293 a, flere overtrædelser af straffelovens § 119, stk. 1, jf. til dels §

245, samt flere overtrædelser af straffelovens § 266. Til brug for vurderingen af sankti-

onsspørgsmålet havde Kriminalforsorgen forgæves forsøgt at indkalde den tiltalte til ud-

arbejdelse af en personundersøgelse.

Inden hovedforhandlingen blev påbegyndt, blev den tiltalte indlagt på en psykiatrisk af-

deling, og anklagemyndigheden blev i den forbindelse bekendt med, at den tiltalte var

diagnosticeret med skizofreni. Som følge heraf anmodede anklagemyndigheden om

rettens kendelse om mentalundersøgelse af den tiltalte i medfør af retsplejelovens §

809, stk. 1, samt om tilladelse til at tilvejebringe personlige oplysninger om den tiltalte

hos pårørende eller andre privatpersoner i medfør af retsplejelovens § 810. Anklage-

myndigheden havde ikke nærmere angivet, hvem af den tiltaltes pårørende og hvilke

andre privatpersoner, der skulle rettes henvendelse til, ligesom det ikke var angivet,

hvilke oplysninger der ønskedes tilvejebragt fra disse personer til brug for mentalunder-

søgelsen. Den tiltalte ønskede ikke at medvirke til en mentalundersøgelse, ligesom han

ikke ville give samtykke til, at der kunne tilvejebringes oplysninger om ham hos pårø-

rende eller andre privatpersoner. Derimod var den tiltalte indstillet på at samarbejde

med Kriminalforsorgen om udarbejdelse af en personundersøgelse.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling

for appeltilladelser

Byretten og landsretten tillod mentalundersøgelse og tilvejebringelse af personlige op-

lysninger

Byretten tillod, at den tiltalte skulle mentalundersøges ambulant, ligesom det blev tilladt,

at der kunne rettes henvendelse til pårørende eller andre privatpersoner for at tilveje-

bringe oplysninger om den tiltaltes personlige forhold. Byretten fandt på baggrund af de

lægelige oplysninger i sagen samt omfanget og karakteren af tiltalen, at mentalunder-

søgelse af den tiltalte var nødvendig for sagens afgørelse.

Byretten fandt endvidere på baggrund af den tiltaltes manglende samtykke til udarbej-

delse af mentalundersøgelsen, at det var af væsentlig betydning for sagens afgørelse,

at Retspsykiatrisk Klinik kunne rette henvendelse til den tiltaltes pårørende eller andre

privatpersoner med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for en mentalunder-

søgelse.

Landsretten var enig i byrettens resultat og begrundelse og stadfæstede byrettens ken-

delse.

Procesbevillingsnævnet meddelte den tiltalte tilladelse til kære til Højesteret.

Højesteret ændrede delvist landsrettens afgørelse

Sagen for Højesteret angik for det første, om der var grundlag for at underkaste tiltalte

en ambulant mentalundersøgelse – eller om der i første omgang skulle gennemføres

en personundersøgelse, som tiltalte nu ville medvirke til – og for det andet, om der var

grundlag for at tillade, at der kunne rettes henvendelse til tiltaltes pårørende eller andre

privatpersoner med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for mentalundersø-

gelsen.

I forhold til det første spørgsmål kom Højesteret frem til, at det var af betydning for sa-

gens afgørelse, at den tiltalte blev underkastet en ambulant mentalundersøgelse, og

anklagemyndighedens anmodning herom blev derfor taget til følge.

I forhold til det andet spørgsmål kom Højesteret imidlertid frem til, at betingelserne her-

for ikke var opfyldt på det foreliggende grundlag. Højesteret henviste i den forbindelse

til, at det ikke var oplyst, hvem der skulle rettes henvendelse til og hvilke oplysninger,

der herved ønskedes tilvejebragt fra disse til brug for mentalundersøgelsen. Anklage-

myndighedens anmodning herom blev derfor ikke taget til følge.

Højesteret tog herefter anklagemyndighedens anmodning om ambulant mentalunder-

søgelse i medfør af retsplejelovens § 809, stk. 1, til følge. Højesteret bestemte endvi-

dere, at anklagemyndighedens anmodning om indhentelse af oplysninger fra den tiltal-

tes pårørende eller andre privatpersoner i medfør af retsplejelovens § 810 ikke skulle

tages til følge.

Tilladelse til kære til Højesteret af 22. september 2021 (PBN 21/16412).

U 2022.1845 H.

100

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for appeltilladelser

Årsberetning 2018

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

4.3.10

Kommunikation

Du kan få nærmere information om behandling af alle sager i Procesbevillingsnævnet

og herunder i afdelingen for appeltilladelser på nævnets hjemmeside

www.procesbevil-

lingsnaevnet.dk.

Du kan desuden få en række praktiske informationer om retssagers behandling og for-

løb i de 24 byretter, de to landsretter og Højesteret på

www.domstol.dk

eller på de lo-

kale sider for de enkelte retter.

Hvis du i øvrigt har spørgsmål til behandling af en sag om appeltilladelse, er du også

altid velkommen til at kontakte Procesbevillingsnævnet enten via mail til

post@proces-

bevillingsnaevnet.dk, [email protected]

eller på telefon 33 12 13 20.

101

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed og opgaver

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser vedrørende familierettens afgørelser

Nævnets virksomhed i

2021

i afdelingen for

appeltilladelser

vedrørende

familierettens

afgørelser

102

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser

vedrørende familierettens afgørelser

5.1

Generelt

Nævnet har i 2021 afholdt i alt 9 møder i afdelingen for appeltilladelser vedrørende fa-

milierettens afgørelser.

Den 1. januar 2021 var 29 sager uafsluttede.

Nævnet har i 2021 modtaget 201 sager om appeltilladelse vedrørende familierettens

afgørelser. Dette er 17 flere sager end i 2020, hvor afdelingen modtog 184 sager.

Der er i 2021 blevet afsluttet 205 sager. Af disse sager blev 35 sager afgjort uden

nævnsbehandling (tilbagekaldt, afvist som faldende uden for nævnets kompetence eller

eksempelvis henlagt, fordi ansøger foruden at have søgt om appeltilladelse tillige

havde appelleret til landsretten).

Der var herefter den 31. december 2021 25 uafsluttede sager.

5.1.1

Nævnsbehandlede sager i 2021

Nævnet har i 2021 afgjort 170 sager om appel til landsretten af familierettens afgørel-

ser, der fordeler sig således:

Tabel

5.1 Fordeling af de afgjorte nævnsbehandlede sager på anke og kære

Bevillinger Realitetsafslag

Antal sager (anke)

Antal sager (kære)

Fristafslag

I alt

124

Nævnet har således realitetsbehandlet 160 ansøgninger om tilladelse til appel til lands-

retten af familierettens afgørelser. Sagerne fordeler sig som følger:

Tabel

5.2 Sager fordelt på hjemler

Bevillinger

Ansøgninger efter § 389, stk. 3 (salær)

Ansøgninger efter § 389 a

Ansøgninger efter § 253, stk. 4, 1. og 2. pkt. (delafgørelser)

Ansøgninger efter § 453, stk. 2 (domme)

Ansøgninger efter § 453, stk. 3 (kendelser og beslutninger)

I alt

Realitetsafslag

133

De 116 realitetsbehandlede ansøgninger efter retsplejelovens § 453, stk. 2, om tilla-

delse til anke af familierettens

domme

til landsretten fordeler sig som følger på emner:

103

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser vedrørende familierettens afgørelser

Tabel

5.3

Emnefordeling på ansøgninger om anke

Bevillinger

Børnebidrag

Midlertidig forældremyndighed/bopæl

Samvær

Midlertidig samvær

Navnelov

Uddannelsesbidrag

Ægtefællebidrag

Andet*

I alt

processuelle problemstillinger

Afslag

*Kategorien “andet” omfatter blandt andet sager vedrørende genoptagelse efter forældreansvarslovens § 39

og forskellige

Som det fremgår, angår langt de fleste sager børnebidrag og samvær. Dette var også

tilfældet i både 2019 og 2020.

5.1.2

Sagsbehandlingstiden

Procesbevillingsnævnet foretager årligt en opgørelse af sagsbehandlingstiden i næv-

nets tre afdelinger.

Sagsbehandlingstiden bliver beregnet fra tidspunktet fra modtagelse af ansøgningen til

afslutning af sagen, og heri indgår den tid, som medgår til kontradiktion og indhentelse

af nødvendige bilag fra ansøgeren, retterne mv.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i afdelingen for appeltilladelser vedrørende fa-

milierettens afgørelser var i 2021 på 6,7 uger. Dette er en forbedring på 1 uge sam-

menlignet med 2020, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var 7,7 uger.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i afdelingen i 2020 var 6,5 uger, hvis man fra-

trækker de 10 % af sagerne med kortest sagsbehandlingstid og de 10 % af sagerne

med længst sagsbehandlingstid.

Det er nævnets mål, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ikke overstiger 6-8

uger. Det kan ikke forventes, at sagsbehandlingstiden bliver yderligere nedbragt de

kommende år, da der ved behandling af samtlige sager vil skulle tages højde for sags-

skridt forbundet med modtagelse af en ansøgning, rekvirering af akter, eventuel høring

af modparten i sagen, selve sagsbehandlingen, udsendelse af sager til nævnsmøde og

udsendelse af afgørelse i sagen.

104

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser vedrørende familierettens afgørelser

Årsberetning 2018

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

5.1.3

Anmodning om genoptagelse

Procesbevillingsnævnet journaliserer anmodninger om genoptagelse og anmodninger

om aktindsigt i særskilte sager.

Nævnets afdeling for appeltilladelser vedrørende familierettens afgørelser har således

udover det ovenfor nævnte antal sager på 201 sager i 2021 modtaget 13 anmodninger

om genoptagelse af sager i afdelingen.

Der henstod ved begyndelsen af 2021 ingen uafsluttede sager om genoptagelse fra

året før, og 12 anmodninger om genoptagelse blev afsluttet i 2021. Der henstod heref-

ter 1 uafsluttet genoptagelsessag ved årets afslutning.

Nævnets afdeling for appeltilladelser vedrørende familierettens afgørelser har bemyndi-

get formanden til at afgøre genoptagelsesanmodninger, når der ikke er grundlag for at

genoptage behandling af sagen, idet der ikke foreligger nye væsentlige oplysninger.

Nævnet meddelte i alle 12 afsluttede sager afslag på genoptagelse under henvisning

til, at der ikke forelå nye væsentlige oplysninger.

5.1.4

Anmodning om aktindsigt

Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser vedrørende familierettens afgørel-

ser har i 2021 desuden modtaget 4 anmodninger om aktindsigt.

Alle 4 anmodninger om aktindsigt blev afsluttet i 2021, og der henstod derfor ingen uaf-

sluttede anmodninger om aktindsigt ved årets afslutning.

105

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Nævnsmøde i Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser vedrørende familierettens afgørelser

5.2

Omtale af sager,

der er afgjort i nævnets

afdeling for appeltilladelser til landsret-

ten vedrørende familierettens afgørel-

ser

Indledning

I dette afsnit får du et overblik over reglerne for behandling af sagerne – suppleret med

omtale af uddrag af konkrete afgørelser – i nævnets afdeling for appeltilladelser til

landsretten vedrørende familierettens afgørelser.

5.2.1

5.2.2

Familieretsreformen og etableringen af familieretsnævnet

Procesbevillingsnævnet har løbende gennem årene som følge af reformer og andre

lovændringer fået nye opgaver og kompetencer. I 2019 blev nævnets kompetence udvi-

det i forbindelse med familieretsreformen, som blev implementeret ved lov nr. 1702 af

27. december 2018 om Familieretshuset og lov nr. 1711 af 27. december 2018 om æn-

dring af en række love, herunder retsplejeloven. Reformen trådte i kraft den 1. april

2019.

Der blev i forbindelse med familieretsreformen med virkning fra 1. april 2019 etableret

en ekstra afdeling i Procesbevillingsnævnet, nemlig afdelingen for appeltilladelser til

landsretten vedrørende familierettens afgørelser eller populærbetegnelsen hos os ”fa-

milieretsnævnet”. Nævnet består af en landsdommer, en byretsdommer og en advokat

og har til opgave at behandle ansøgninger om appeltilladelser til landsretten vedrø-

rende familierettens afgørelser.

106

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser vedrørende familierettens afgørelser

Når forældre går fra hinanden, kan der opstå uenigheder vedrørende en række forhold.

Det kan angå både ægtefællernes indbyrdes retsforhold og forhold vedrørende fælles

børn. For eksempel om, hvor børnene skal bo, eller hvor meget de skal se deres re-

spektive forældre. Det nye familieretlige system er skabt med henblik på at hjælpe fa-

milier bedst muligt med at finde en løsning på uenighederne.

Familieretten er en afdeling i den lokale byret og udgør sammen med Familieretshuset

(tidligere Statsforvaltningen) det nye familieretlige system. Alle familieretlige forløb om

forældreansvar, skilsmisse, børnebidrag m.v. starter i Familieretshuset.

I mange typer af sager har Familieretshuset kompetence til at træffe afgørelse, og par-

terne har efter reglerne herom mulighed for at bede om at få afgørelsen indbragt for fa-

milieretten til afgørelse.

Der er også en række situationer, hvor sagerne efter de respektive regler herom alene

bliver forberedt i Familieretshuset, der herefter sender sagen til familieretten til afgø-

relse. Dette angår enten bestemte sagstyper eller i øvrigt i sager, som er særligt kon-

fliktfyldte.

Med etableringen af Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser til landsretten

vedrørende familierettens afgørelser blev der samtidig indført en ny appelbegræns-

ningsregel i retsplejelovens § 453, som har central betydning for nævnets virke.

Efter § 453 kræver anke – eller kære – af familierettens afgørelser til landsretten Pro-

cesbevillingsnævnets tilladelse i alle de tilfælde, hvor Familieretshuset har truffet afgø-

relse inden indbringelse af sagen for familieretten.

Retsplejelovens

§ 453

En dom afsagt af familieretten i en sag, hvor en afgørelse truffet af Familieretshuset er indbragt for

familieretten, kan kun ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Stk. 2. Procesbevillingsnævnet kan give tilladelse til anke af en dom efter stk. 1, hvis sagen er af

principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. Ansøgning om tilladelse skal indgives til

nævnet inden 4 uger efter afsigelse af dommen. Nævnet kan dog undtagelsesvis meddele tilladelse,

hvis ansøgning indgives senere, men inden 1 år efter afsigelsen.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for kendelser, dog således at ansøgningsfristerne i

stk. 2 er henholdsvis 2 uger og 6 måneder.

Desuden gælder de almindelige appelbegrænsningsregelser ved siden af i relevant

omfang. Den mest relevante regel er retsplejelovens § 389 a, hvorefter kendelser og

andre beslutninger, der afsiges af byretten – i dette tilfælde familieretten – under ho-

vedforhandlingen eller under dennes forberedelse kun kan kæres til landsretten med

Procesbevillingsnævnets tilladelse. Bestemmelsen skal som udgangspunkt afgrænses

ud fra et tidsmæssigt kriterium og kan for eksempel omfatte afgørelser om formalitets-

spørgsmål og afgørelser om midlertidig forældremyndighed, bopæl og samvær i sager,

hvor Familieretshuset ikke har truffet afgørelse herom forinden.

107

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser vedrørende familierettens afgørelser

Retsplejelovens § 389 a

Kendelser og andre beslutninger, der afsiges af byretten under hovedforhandlingen eller under

dennes forberedelse, kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til kære,

hvis kendelsen eller beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af

afgørende betydning for parten og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af landsretten

som 2. instans.

Stk. 2. Ansøgning om kæretilladelse efter stk. 1 skal indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger

efter at afgørelsen er truffet.

5.2.3

Status i familieretsnævnet i 2021

Familieretsnævnet består som nævnt af en landsdommer, en byretsdommer og en ad-

vokat. De tre nævnsmedlemmer og tre suppleanter, der traditionen tro deler møderne

ligeligt mellem sig, har i familieretsnævnet siden dets etablering i april 2019 samt i hele

2020 og 2021 været med til at løfte Procesbevillingsnævnets kerneopgave, som i lig-

hed med nævnets øvrige afdelinger er at sikre, at retssystemets ressourcer bliver brugt

på de rigtige sager.

Sekretariatets jurister forestår sagsbehandlingen m.v. i alle nævnets tre afdelinger, og

de jurister, der er tilknyttet familieretsnævnet, arbejder desuden samtidig i nævnets af-

deling for appeltilladelser foruden periodevis i nævnets afdeling for fri proces.

Familieretsnævnet har i 2021 modtaget 201 sager, hvilket sagstal er lidt højere end i

2020 og 2019, hvor der blev modtaget henholdsvis 184 sager og 173 sager.

Der har i 2021 været afholdt i alt 9 nævnsmøder i familieretsnævnet. Sagerne har

navnlig drejet sig om ansøgninger om appeltilladelse efter appelbegrænsningsreglen i

retsplejelovens § 453 vedrørende familierettens afgørelser i sager, hvor Familieretshu-

sets afgørelse er indbragt for familieretten. De materielle emner har navnlig været bør-

nebidrag og samvær. Dette var også tilfældet i 2019 og 2020. Der er i 2021 givet bevil-

ling til landsretten i 27 sager.

5.2.4

Omtale af nogle sager,

som nævnet har behandlet i 2021

De sagstyper, der navnlig har fyldt meget i familieretsnævnet i 2021, har i lighed med i

2019 og 2020 som nævnt blandt andet været sager om

børnebidrag.

En særlig problemstilling, som Procesbevillingsnævnet har stødt på i 2021, har været

spørgsmålet om, i hvilke tilfælde der skal betales gebyr i forbindelse med en ansøgning

om ændring af børnebidrag, jf. børnebidragslovens § 17 a, herunder hvilken retsvirk-

ning manglende gebyrbetaling har.

Procesbevillingsnævnet har blandt meddelt anketilladelse til landsretten af familieret-

tens dom, hvor familieretten hjemviste en sag, der var indbragt af Familieretshuset, i

hvilken sag Familieretshuset havde bestemt, at faderen skulle betale et gebyr på 2.800

kr. for behandlingen af en ansøgning om ændring af børnebidrag, uanset at Familie-

retshusets tidligere behandling af spørgsmålet om bidrag ikke skete efter faderens be-

gæring. Familieretshuset henviste til, at Familieretshuset er både berettiget og forpligtet

til at afvise at behandle ansøgningen, hvis gebyret for behandlingen af ansøgningen

108

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser vedrørende familierettens afgørelser

ikke bliver betalt. Det er herefter Familieretshusets opfattelse, at der på baggrund af

børnebidragsloven samt Familieretshusbekendtgørelsen sammenholdt med forarbej-

derne til § 17 a i børnebidragsloven – både udtrykkeligt og i relation til lovgivers hensigt

med reglerne – er hjemmel til at afvise at behandle sagen ved manglende betaling af

gebyret. Familieretten hjemviste sagen, da der efter familierettens opfattelse ikke er

hjemmel til at afvise en sag, selvom der ikke er blevet betalt gebyr i medfør af § 17 a.

Sagen rejste dels spørgsmålet om, hvorvidt Familieretshuset er berettiget til at afvise at

behandle en anmodning om ændring af børnebidrag, hvis den, der anmoder om beta-

ling af bidraget, ikke betaler gebyret, dels om der er hjemmel til at opkræve gebyr for

behandling af en anmodning om ændring af børnebidrag efter børnebidragslovens § 17

a, hvis den part, der anmoder om ændring af bidraget, ikke tidligere har fremsat begæ-

ring herom.

En anden interessant problemstilling, som gjorde sig gældende i en af nævnets sager

om børnebidrag, var, om den omstændighed, at en offentlig myndighed ikke havde vi-

deresendt oplysninger vedrørende den ene part til Familieretshuset, var en særlig om-

stændighed, der kunne være med til, at Familieretshusets afgørelse om børnebidrag

skulle ske med tilbagevirkende kraft.

Nævnet meddelte anketilladelse til landsretten af familierettens dom i en sag, hvor fa-

milieretten havde ændret Familieretshusets afgørelse om, at fastsættelsen af børnebi-

draget skulle ske med tilbagevirkende kraft. I sagen var det gjort gældende, at der var

fremsendt nye skatteoplysninger til Skattestyrelsen, hvilke oplysninger ikke var blevet

fremsendt til Familieretshuset i forbindelse med Familieretshusets anmodning herom.

Familieretten fandt modsat Familieretshuset, at den omstændighed, at oplysningerne

om partens økonomiske forhold var tilgængelige for myndighederne, men ikke var ble-

vet videregivet mellem myndighederne, ikke var en særlig omstændighed i henhold til

bidragsbekendtgørelsens § 14, stk. 3. Landsretten var enig med familieretten og udtalte

bl.a., at det måtte lægges til grund, at modtageren af det pågældende bidrag havde

været i god tro, hvorfor det ikke var en særlig omstændighed, at skattemyndighederne

lå inde med oplysninger, som ikke blev videregivet til Familieretshuset.

En anden sagstype, som nævnet også i 2021 har behandlet en del af, er sager om

samvær

i forskellige afskygninger, hvor problemstillingerne navnlig har vedrørt fastsæt-

telse af henholdsvis midlertidigt kontaktbevarende samvær og midlertidigt samvær, her-

under om vilkår for samvær. Nævnet har blandt andet behandlet nogle mere særegne

sager, der fortjener en særlig omtale.

Nævnet har blandt andet meddelt anketilladelse til landsretten af familierettens dom i

en sag om søskende samvær, hvorved familieretten afviste at fastsætte såkaldt sø-

skendesamvær mellem to halvsøskende på henholdsvis 12 og 7 år med henvisning til,

at det er en betingelse for fastsættelsen af samvær efter forældreansvarslovens § 20,

stk. 2, at den, der ansøger om samvær, er myndig. Familieretten henviste til, at det af

forarbejderne til forældreansvarsloven fremgår, at både stedforældre og stedsøskende

kan ansøge om samvær med et barn, hvis barnet er nært knyttet til personerne, dog

skal personen, der søger om samvær, være myndig. Landsretten stadfæstede familie-

rettens dom bl.a. med bemærkning om, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at al-

derskravet ikke er gentaget i Social- og Indenrigsministeriets administrative vejlednin-

ger om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær fra 2019 og 2020.

Nævnet har tillige meddelt anketilladelse til landsretten af familierettens dom i en sag,

der gav landsretten anledning til nærmere at vurdere omfanget af familierettens prø-

velse af afgørelser truffet af Familieretshuset.

109

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser vedrørende familierettens afgørelser

Nævnet har således givet tilladelse til anke til landsretten af familierettens dom, hvor-

ved familieretten stadfæstede en afgørelse fra Familieretshuset om, at der ikke skulle

fastsættes midlertidigt samvær mellem en mor og hendes tre børn. Familieretten lagde

vægt på, at Familieretshusets sagsbehandling ikke havde været behæftet med mangler

vedrørende sagens oplysninger eller grundlaget for afgørelsen, ligesom der ikke i øvrigt

var påvist sagsbehandlingsfejl. Familieretten fandt, at Familieretshusets afgørelse frem-

stod sagligt begrundet, og familieretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte det for-

valtningsretlige skøn, som Familieretshuset havde udøvet ved afgørelsen. Landsretten

ophævede familierettens dom og hjemviste sagen til fornyet behandling ved familieret-

ten, idet domstolsprøvelsen af Familieretshusets afgørelser om fastsættelse af midlerti-

digt samvær skulle foretages i overensstemmelse med sædvanlig praksis vedrørende

øvrige sagstyper inden for forældreansvarslovens område, hvilket indebar, at der skulle

ske en fuld efterprøvelse af, hvad der var bedst for børnene, og således af det skøn,

der var udøvet af Familieretshuset. Landsretten bemærkede, at der tillige burde foreta-

ges en vurdering af sagens egnethed til at blive behandlet i den forenklede familiesags-

proces.

Nævnet har desuden meddelt kæretilladelse til landsretten af familierettens kendelse,

hvorved familieretten i en sag om samvær bestemte, at testforløb eller udgifter til narko-

test ikke var en del af bevisførelsen, idet vilkåret om, at faderen skulle lade sig narkote-

ste vedrørte hans personlige habilitet til at gennemføre samvær, og at vilkåret var aftalt

på et telefonmøde i familieretten. Familieretten afviste således, at statskassen skulle

afholde udgifter hertil i medfør af retsplejelovens § 449 d, stk. 1. Det fremgik af sagen,

at familieretten under forberedelsen af en samværssag, som led i oplysningen af denne

iværksatte overvågede samvær mellem faderen og dennes børn. Familieretten betin-

gede i den forbindelse gennemførelsen af det overvågede samvær af, at faderen forud

for samværet foreviser negativ test for narkotika og alkohol. Landsretten ændrede fami-

lierettens kendelse. Landsretten henviste til, at familieretten havde bestemt, at der

skulle afholdes seks overvågede samvær med henblik på at få vurderet faderens rela-

tion med sine børn, og at det var en betingelse for gennemførelsen af det overvågede

samvær, at faderen forud for samværets afholdelse kunne fremvise negativ test for nar-

kotika og alkohol. På denne baggrund fandt landsretten, at tilvejebringelsen af narko-

tika- og alkoholtest var en del af den bevisførelse, der skulle finde sted i sagen med

henblik på, at familieretten kunne træffe afgørelse i sagen, og at udgifterne hertil derfor

skulle afholdes af statskassen, jf. retsplejelovens § 449 d, stk. 1.

Om andre sagstyper kan eksempelvis nævnes her, at nævnet har meddelt anketilla-

delse til landsretten af en dom i en lidt særlig sag om

registrering af medmoderskab.

Sagen rejste en ganske særlig problemstilling om, hvorvidt en af ansøgerne foretaget

hjemmeinsemination med en kendt mands sæd skete inden for rammerne af børnelo-

vens § 27 a, herunder om lov om kunstig befrugtning blev overholdt og om behandlin-

gen foregik under en sundhedspersons ansvar som angivet i loven. Familieretten stad-

fæstede Familieretshusets afgørelse om ikke at registrere en kvindelig partner til mode-

ren som medmor, idet familieretten fandt, at lov om kunstig befrugtning på flere områ-

der ikke var overholdt. Familieretten lagde navnlig vægt på, at der efter en samlet vur-

dering af sagen ikke var tale om en reel delegation af opgaven, men derimod en vejled-

ning i selvadministration, i hvilken forbindelse familieretten lagde særligt vægt på, at op-

gaven blev delegeret til patienten og/eller patientens samvær uden nogen form for til-

syn fra lægen. På denne baggrund fandt familieretten, at væsentlige garantier i lov om

kunstig befrugtning ikke er overholdt, herunder vedrørende vejledning af sæddonoren

og til dels vejledning af parterne i forbindelse med behandlingen. Dette forhold sam-

menholdt med, at parterne selv forestod behandlingen, og denne derfor ikke foregik un-

der en sundhedspersons ansvar, gjorde, at bestemmelsen i børnelovens § 27 a, stk. 2,

jf. stk. 1, efter familierettens opfattelse ikke var overholdt. Landsretten stadfæstede

110

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for appeltilladelser

vedrørende familierettens afgørelser

familierettens dom med henvisning til, at inseminationen ikke kunne anses for foretaget

af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar i overensstemmelse

med betingelserne i børnelovens § 27 a. Betingelsen for registrering som medmor var

derfor ikke opfyldt.

5.2.5

Kommunikation

Du kan få nærmere information om behandling af alle sager i Procesbevillingsnævnet

og herunder i familieretsnævnet på nævnets hjemmeside

www.procesbevillingsnaev-

net.dk.

Du kan desuden få en række praktiske informationer om familieretlige sagers behand-

ling på

www.familieretshuset.dk.

Du kan også få information om sagers forløb i en af landets 24 familieretter på

www.domstol.dk.

Hvis du i øvrigt har spørgsmål til en familieretlig sags behandling, er du også altid vel-

kommen til at kontakte Procesbevillingsnævnet enten via mail til

post@procesbevil-

lingsnaevnet.dk, [email protected]

eller på telefon 33 12 13 20.

111

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed og opgaver

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for fri proces

Nævnets virksomhed i

2021

i afdelingen for

fri proces

112

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for fri proces

6.1

Generelt

Procesbevillingsnævnet har i 2021 afholdt 30 møder i afdelingen for fri proces.

Den 1. januar 2021 var 89 sager uafsluttede.

Nævnet har i 2021 modtaget 666 sager om fri proces.

Tabel

6.1

Udviklingen i antal modtagne sager i afdelingen for fri proces

År

Antal

2013

1.081

2014

1.126

2015

992

2016

840

2017

782

2018

662

2019

892

2020

664

2021

666

Her er de modtagne sager fra 2013 til 2021 vist i et søjlediagram:

Figur

6.1:

Udviklingen i antal modtagne sager

1.200

1.000

800

600

400

200

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Antal modtagne sager

Der er i 2021 blevet afsluttet 579 sager. Af de 579 sager er 79 sager blevet afgjort uden

nævnsbehandling (tilbagekaldt, videresendt til anden myndighed, afvist som faldende

uden for nævnets kompetence mv.).

Der var herefter den 31. december 2021 176 uafsluttede sager.

Et udvalg af de sager, som er afgjort af nævnet i 2021, er omtalt nærmere i kapitel 7.

113

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for fri proces

6.1.1

Nævnsbehandlede sager i 2021

Nævnet har i 2021 afgjort 500 sager, der fordeler sig således:

Tabel

6.2 Fordeling af de afgjorte nævnsbehandlede sager

Bevilling Stadfæstelse

Hjemvisning

Fri proces til

sager i 1.

instans

Fri proces til

appelsager

Aktindsigts-

klager*

International

retshjælp

270

Fristafslag

Afvisning

I alt

394

105

*Kategorien

“bevilling” skal

i forhold til aktindsigtsklager forstås som en afgørelse om helt eller delvis ændring af

Civilstyrelsens afgørelse om aktindsigt.

I kolonnerne for bevillinger og hjemvisning indgår også delvise bevillinger eller delvise

hjemvisninger, hvilket også gælder for oversigterne vedrørende de enkelte bestemmel-

ser i de følgende afsnit.

I kolonnen for stadfæstelse indgår også sager, hvor nævnet har stadfæstet Civilstyrel-

sens afslag på genoptagelse af en ansøgning om fri proces. I 2021 har nævnet stadfæ-

stet 3 afgørelser om Civilstyrelsens afslag på genoptagelse. Alle 3 sager vedrørte fri

proces til sager i 1. instans.

Kolonnen med afvisning dækker blandt andet over sager, hvor nævnet har afvist at be-

handle sagen under henvisning til, at ansøgningen eller klagen er indgivet for sent i for-

hold til retssagens hovedforhandling, eller hvor retssagen er afsluttet ved forlig, der om-

fatter sagens omkostninger. Kolonnen omfatter endvidere sager, hvor nævnet har stad-

fæstet Civilstyrelsens afgørelse om afvisning, og sager der er bortfaldet.

Fordelingen af afgjorte sager om fri proces til henholdsvis sager i 1. instans og appelsa-

ger er grafisk angivet i nedenstående figur:

Figur

6.2 Fri proces til sager i 1. instans

Figur

6.3

Fri proces til appelsager

Bevillinger

Hjemvisning

Afvisning

Stadfæstelse

Fristafslag

Bevillinger

Hjemvisning

Afvisning

Stadfæstelse

Fristafslag

114

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for fri proces

6.1.2

Sagsbehandlingstiden

Procesbevillingsnævnet foretager årligt en opgørelse af sagsbehandlingstiden i næv-

nets tre afdelinger.

Sagsbehandlingstiden bliver beregnet som den tid, der går, fra Procesbevillingsnævnet

modtager sagen, til den afsluttes, og heri indgår den tid, som medgår til indhentelse af

nødvendige oplysninger mv.

En opgørelse over sagsbehandlingstiden for 2021 (579 sager) i afdelingen for fri proces

giver følgende resultat:

Tabel

6.3

Sagsbehandlingstiden

Sagsbehandlingstid

Under 4 uger

Under 6 uger

Under 8 uger

Under 10 uger

Under 12 uger

Under 14 uger

Under 16 uger

Alle

Antal sager i alt

I alt

12 %

28 %

49 %

66 %

77 %

85 %

91 %

100 %

579

Det bemærkes, at der i sagsbehandlingstiden indgår den tid, som er medgået til ind-

hentelse af nødvendige bilag fra klageren, Civilstyrelsen og retterne samt eventuel kon-

tradiktion.

Figur

6.4: Udviklingen i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i perioden 2013-2021

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

8,6

10,4

8,6

10,3

7,7

9,6

5,8

14,5

8,9

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i uger

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i afdelingen for fri proces var i 2021 på 8,9

uger. Der er således tale om en forbedring på 5,6 uger i forhold til 2020, hvor den gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid var højere end normalt i afdelingen, nemlig på 14,5

uger.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i afdelingen i 2020 var 8,4 uger, hvis man fra-

trækker de 10 % af sagerne med kortest sagsbehandlingstid og de 10 % af sagerne

med længst sagsbehandlingstid.

115

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets

virksomhed i 2021 i afdelingen for fri proces

Der er i afdelingen for fri proces sket en markant forbedring af sagsbehandlingstiden,

der således er på niveau med årene forud for 2020.

Det er nævnets mål, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ikke overstiger 8 uger.

6.1.3

Anmodning om genoptagelse

Procesbevillingsnævnet journaliserer anmodninger om genoptagelse og anmodninger

om aktindsigt i særskilte sager.

Procesbevillingsnævnets afdeling for fri proces har således udover de ovenfor nævnte

antal sager på 666 i 2021 modtaget 88 anmodninger om genoptagelse af sager i afde-

lingen for fri proces.

Der henstod ved begyndelsen af året 17 uafsluttede sager om genoptagelse fra året

før.

92 anmodninger om genoptagelse blev afsluttet i 2021 med en gennemsnitlig sagsbe-

handlingstid på 9,7 uger.

Der henstod herefter 13 uafsluttede genoptagelsessager ved årets afslutning.

Nævnets afdeling for fri proces har bemyndiget afdelingsformanden til at meddele af-

slag på genoptagelse, når der ikke er grundlag for at genoptage behandlingen af en

sag, fordi der ikke foreligger nye væsentlige oplysninger. Afdelingsformanden har end-

videre bemyndigelse til at træffe afgørelse om genoptagelse og meddele yderligere fri

proces i genoptagelsessager om påstandsudvidelse vedrørende de samme påstande,

som det samlede nævn tidligere har meddelt fri proces til. Endelig er der bemyndigelse

til, at afdelingsformanden træffer afgørelse om genoptagelse og meddeler fri proces til

en betalingspåstand i sager, hvor det samlede nævn tidligere har meddelt bevilling til

en anerkendelsespåstand.

Af de 92 afsluttede sager om genoptagelse blev 3 sager henlagt og 1 sag tilbagekaldt.

2 sager blev videresendt til Civilstyrelsen til videre foranstaltning.

52 sager blev behandlet af afdelingsformanden alene i henhold til ovennævnte bemyn-

digelser. I 4 sager besluttede afdelingsformanden at genoptage sagen og meddele

yderligere fri proces. I 3 sager besluttede afdelingsformanden at genoptage sagen og

hjemvise denne til fornyet behandling i Civilstyrelsen. Dette kan f.eks. være i situatio-

ner, hvor der bliver søgt om genoptagelse med henblik på at få fri proces til udvidelse

af påstanden i sagen, men hvor der er tale om en helt ny erstatningspost, som hverken

Civilstyrelsen eller Procesbevillingsnævnet tidligere har taget stilling til. I 45 sager be-

sluttede afdelingsformanden at meddele afslag på genoptagelse, fordi der ikke forelå

nye væsentlige oplysninger.

I 34 sager blev anmodning om genoptagelse behandlet på et nævnsmøde af det sam-

lede nævn. I 10 af disse sager genoptog nævnet behandlingen af sagen og meddelte fri

proces enten helt eller delvist. I 1 sag genoptog nævnet sagen og hjemviste denne til

fornyet behandling i Civilstyrelsen. I 15 sager genoptog nævnet sagen, men fastholdt

det tidligere meddelte afslag på fri proces. I 6 sager meddelte nævnet afslag på genop-

tagelse, fordi der ikke forelå nye væsentlige oplysninger. I 2 sager afviste nævnet an-

modningen, fordi der var søgt om genoptagelse for sent.

116

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for fri proces

Figur

6.5: Fordeling af afgjorte anmodninger om

genoptagelse

Afslag på genoptagelse

Genoptagelse og fastholdelse

Afvisning

Genoptagelse og bevilling

Genoptagelse og hjemvisning

Tilbagekaldt, henlagt eller videresendt

Fornyede anmodninger om genoptagelse vedrørende samme fri proces-sag bliver jour-

naliseret på samme sag som den første genoptagelsesanmodning, og nævnet har der-

for udover de nye genoptagelsesanmodninger desuden modtaget og behandlet et

ukendt antal fornyede genoptagelsesanmodninger.

6.1.4

Anmodning om aktindsigt

Procesbevillingsnævnets afdeling for fri proces har i 2021 desuden modtaget 8 anmod-

ninger om aktindsigt,

Der henstod ingen ubehandlede anmodninger om aktindsigt pr. 1. januar 2021.

7 anmodninger om aktindsigt blev afsluttet i 2021 med en gennemsnitlig sagsbehand-

lingstid på 1 uge. Der henstod herefter 1 uafsluttet sag om aktindsigt ved årets afslut-

ning.

117

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for fri proces

6.2

6.2.1

Fri proces til sager i 1. instans

Nævnets afgørelser efter

retsplejelovens § 325

Nævnet har i 2021 realitetsbehandlet 54 sager efter retsplejelovens § 325.

Heraf omhandlede 7 sager betingelsen om, at ansøger ikke må have en retshjælpsfor-

sikring, der dækker omkostninger forbundet med sagen.

Nævnet stadfæstede 4 sager under henvisning til, at denne betingelse ikke var opfyldt.

I 2 af de 4 sager traf nævnet tillige afgørelse om stadfæstelse i henhold til retsplejelo-

vens § 329. Nævnet hjemviste desuden 3 af sagerne til fornyet behandling i Civilstyrel-

sen under henvisning til, at nævnet fandt, at det var åbenbart, at sagens omkostninger

ville overstige retshjælpsforsikringens maksimum, jf. retsplejelovens § 329.

De øvrige 47 sager vedrørte opfyldelsen af de økonomiske betingelser for fri proces.

Nævnet stadfæstede 40 sager om afslag på fri proces under henvisning til, at de øko-

nomiske betingelser ikke var opfyldt. I 19 af de 40 sager traf nævnet tillige afgørelse om

stadfæstelse i henhold til retsplejelovens § 329.

Nævnet hjemviste desuden 7 af sagerne til fornyet behandling i Civilstyrelsen.

I 4 af de 7 sager blev sagerne hjemvist, fordi nævnet fandt, at de økonomiske betingel-

ser var opfyldt. Der var i disse sager fremsendt yderligere økonomiske oplysninger til

Procesbevillingsnævnet i forbindelse med klagen over Civilstyrelsens afgørelse.

2 af sagerne blev hjemvist, fordi nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at afslå fri

proces under henvisning til, at sagens omkostninger kunne antages at blive uvæsent-

lige i forhold til indtægtsgrundlaget, jf. retsplejelovens § 325, stk. 2.

I 1 af de hjemviste sager fandt nævnet, at der var grundlag for at se bort fra, at de øko-

nomiske betingelser ikke var opfyldt, jf. forarbejderne til retsplejelovens § 329. Nævnet

hjemviste således sagen med henblik på Civilstyrelsens stillingtagen til, om de øvrige

betingelser i retsplejelovens § 328 for at meddele fri proces var opfyldt.

6.2.2

Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 328

Nævnet har i 2021 realitetsbehandlet 250 sager efter retsplejelovens § 328.

Nævnet meddelte bevilling i 51 sager. Heraf var 36 af sagerne omfattet af bestemmel-

sen i retsplejelovens § 328, stk. 3, hvorefter lejere, arbejdstagere og skadelidte anses

for at have rimelig grund til at føre proces i retssager i 1. instans om opsigelse eller op-

hævelse af boliglejemål eller ansættelsesforhold eller om personskade, medmindre for-

hold som nævnt i § 328, stk. 2, nr. 2-5, klart taler imod.

Nævnet stadfæstede 183 sager om afslag på fri proces efter retsplejelovens § 328.

Heraf var 80 af sagerne omfattet af retsplejelovens § 328, stk. 3. I 19 sager blev fri pro-

ces afslået under henvisning til, at retssagen udsprang af ansøgerens erhvervsvirksom-

hed, jf. retsplejelovens § 328, stk. 4, nr. 1. I 4 sager stadfæstede nævnet afslag i rets-

sager om ærekrænkelse, jf. retsplejelovens § 328, stk. 4, nr. 2. Af de i alt 183

118

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for fri proces

stadfæstelser vedrørende retsplejelovens § 328 blev der i 18 sager tillige meddelt af-

slag efter retsplejelovens § 329.

Nævnet hjemviste 16 sager til Civilstyrelsen med henblik på fornyet behandling.

Af de 16 sager blev 7 sager hjemvist, fordi nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at

afvise sagerne under henvisning til manglende aktuel procesrisiko. 3 sager blev hjem-

vist fordi nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at afslå fri proces under henvisning

til, at sagen kunne behandles ved et administrativt nævn eller privat tvistløsningsorgan,

jf. retsplejelovens § 328, stk. 2, nr. 5. De resterende sager blev hjemvist til Civilstyrel-

sen af forskellige andre årsager.

De realitetsbehandlede 250 sager fordeler sig på følgende måde:

Tabel

6.4 Emnefordeling på realitetsbehandlede sager i 1. instans efter § 328

Bevilling

Materielle emner

Ansættelsesret

Erstatning, personskade

Erstatning, rådgiveransvar

Erstatning, andet

Familie- og arveret

Fast ejendom

Formueret

Forældremyndighed, bopæl og samvær

Lejeret

Skatteret

Sociale ydelser

Andet

Stadfæstelse

Hjemvisning

Særlige

afvejningshensyn*

Erhvervssager (§ 328, stk. 4, nr. 1)

Injuriesager (§ 328, stk. 4, nr. 2)

Strafbart forhold (forarbejder til § 328)

I alt

183

* Kategorien “særlige afvejningshensyn”

vedrører tilfælde, hvor der er begrænset adgang til fri proces efter særlige

bestemmelser i retsplejelovens § 328, stk. 4, eller forarbejderne til § 328. Hvis nævnet meddeler bevilling i sådanne

situationer vil sagen statistisk blive rubriceret under det

relevante materielle emne.

6.2.3

Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 329

Nævnet har i 2021 realitetsbehandlet 51 sager alene om fri proces efter retsplejelovens

§ 329.

Nævnet meddelte bevilling i 5 sager.

I 42 sager stadfæstede nævnet afslag på fri proces alene i medfør af retsplejelovens §

329. 5 sager vedrørte betingelsen om, at fri proces kun undtagelsesvis kan gives til sa-

ger, der udspringer af ansøgerens erhvervsvirksomhed.

119

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for fri

proces

Nævnet hjemviste 4 sager til Civilstyrelsen med henblik på fornyet behandling.

De realitetsbehandlede sager fordeler sig på følgende måde:

Tabel

6.5 Emnefordeling på realitetsbehandlede sager i 1. instans efter § 329

Bevilling

Materielle emner

Ansættelsesret

Erstatning, personskade

Erstatning, rådgiveransvar

Erstatning, andet

Familie- og arveret

Fast ejendom

Formueret

Forældremyndighed, bopæl og samvær

Lejeret

Skatteret

Sociale ydelser

Udlændingeret

Andet

Stadfæstelse

Hjemvisning

Særlige afvejningshensyn**

Erhvervssager

Strafbart forhold

I alt

* Kategorien “særlige afvejningshensyn”

vedrører tilfælde, hvor der er begrænset adgang til fri proces. Hvis nævnet

meddeler bevilling i sådanne situationer vil sagen statistisk blive rubriceret under det relevante materielle emne.

6.2.4

Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 336

Nævnet har i 2021 realitetsbehandlet 3 sager efter retsplejelovens § 336, hvorefter der

kan ydes en ansøger, som har en retshjælpsdækning, der dækker omkostninger for-

bundet med sagen, godtgørelse fra statskassen af den del af omkostningerne, der

overstiger forsikringens maksimum, såfremt sagens karakter eller omstændighederne i

øvrigt kan begrunde, at omkostningerne ikke har kunnet afholdes inden for forsikrin-

gens maksimum, og de sædvanlige betingelser for fri proces endvidere er opfyldt.

I 2 sager stadfæstede nævnet Civilstyrelsens afslag på godtgørelse efter bestemmel-

sen, og i 1 sag blev der meddelt bevilling.

120

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for fri proces

6.3

6.3.1

Fri proces til appelsager

Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 325

Nævnet har i 2021 realitetsbehandlet 23 sager efter retsplejelovens § 325.

Sagerne vedrørte opfyldelsen af de økonomiske betingelser for fri proces samt betin-

gelsen om, at ansøger ikke må have en retshjælpsforsikring, der dækker omkostnin-

gerne forbundet med sagen.

Nævnet stadfæstede 1 sag under henvisning til, at ansøgeren havde en retshjælpsfor-

sikring.

Nævnet stadfæstede 16 sager under henvisning til, at de økonomiske betingelser for fri

proces ikke var opfyldt. I 2 af sagerne traf nævnet tillige afgørelse om stadfæstelse af

afslag i henhold til retsplejelovens § 329.

Nævnet hjemviste 6 sager til Civilstyrelsen til fornyet behandling. I 5 af de 6 sager blev

sagen hjemvist, fordi nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at afslå fri proces under

henvisning til, at sagens omkostninger kunne antages at blive uvæsentlige i forhold til

indtægtsgrundlaget, jf. retsplejelovens § 325, stk. 2. I 1 af de hjemviste sager fandt

nævnet, at der var grundlag for at se bort fra, at de økonomiske betingelser ikke var op-

fyldt, jf. forarbejderne til retsplejelovens § 329. Nævnet hjemviste således sagen med

henblik på Civilstyrelsens stillingtagen til, om de øvrige betingelser i retsplejelovens §

328 for at meddele fri proces var opfyldt.

6.3.2

Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 328

Nævnet har i 2021 realitetsbehandlet 58 sager efter retsplejelovens § 328.

Nævnet meddelte bevilling i 8 sager.

Nævnet stadfæstede 40 sager om Civilstyrelsens afslag på fri proces efter retsplejelo-

vens § 328. I 4 af de 40 sager blev fri proces afslået under henvisning til, at retssagen

udsprang af ansøgerens erhvervsvirksomhed, jf. retsplejelovens § 328, stk. 4, nr. 1. Af

de i alt 40 stadfæstelser vedrørende retsplejelovens § 328 blev der i 11 sager tillige

meddelt afslag efter retsplejelovens § 329.

Nævnet hjemviste 10 sager til Civilstyrelsen med henblik på fornyet behandling. 5 af de

10 sager blev hjemvist med henblik på Civilstyrelsens stillingtagen til betingelserne for

at meddele fri proces i medfør af retsplejelovens § 329. 3 af de 10 sager blev hjemvist,

fordi nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at afvise sagerne under henvisning til, at

ansøgningen om fri proces var indgivet for sent.

121

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for fri proces

.tetnemukod i ifargopyt etrøfna ned dem tsket negnI !ljeF

8102 gninterebsrÅ

De realitetsbehandlede sager fordeler sig som følger:

Tabel

6.6 Emnefordeling på realitetsbehandlede sager om appel efter § 328

Bevilling

Materielle emner

Erstatnings, personskade

Erstatning, andet

Familie- og arveret

Fast ejendom

Formueret

Forældremyndighed, bopæl og samvær

Lejeret

Skatteret

Sociale ydelser

Andet

Stadfæstelse

Hjemvisning

Særlige afvejningshensyn*

Erhvervssager (§ 328, stk. 4, nr. 1)

Injuriesager (§ 328, stk. 4, nr. 2)

Strafbart forhold (forarbejder til § 328)

I alt

*Kategorien “særlige afvejningshensyn”

vedrører tilfælde, hvor der er begrænset adgang til fri proces efter særlige

bestemmelser i retsplejelovens § 328, stk. 4, eller forarbejderne til § 328. Hvis

nævnet meddeler bevilling i sådanne

situationer vil sagen statistisk blive rubriceret under det relevante materielle emne.

6.3.3

Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 329

Nævnet har i 2021 realitetsbehandlet 14 sager om fri proces efter retsplejelovens §

329. Nævnet meddelte bevilling i 7 sager, og nævnet stadfæstede Civilstyrelsens af-

slag på fri proces efter denne bestemmelse i 7 sager.

De realitetsbehandlede sager fordeler sig på følgende måde:

122

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed i 2021 i afdelingen for fri proces

Tabel

6.7 Emnefordeling på realitetsbehandlede sager om appel efter § 329

Bevilling

Materielle emner

Ansættelsesret

Erstatning, personskade

Familie- og arveret

Formueret

Lejeret

Sociale ydelser

Stadfæstelse

Hjemvisning

I alt

6.3.4

Nævnets afgørelser efter retsplejelovens § 336

Procesbevillingsnævnet har i 2021 ikke behandlet nogen sager efter retsplejelovens §

336, hvorefter der kan ydes en ansøger, som har en retshjælpsdækning, der dækker

omkostninger forbundet med sagen, godtgørelse fra statskassen af den del af omkost-

ningerne, der overstiger forsikringens maksimum, såfremt sagens karakter eller om-

stændighederne i øvrigt kan begrunde, at omkostningerne ikke har kunnet afholdes in-

den for forsikringens maksimum, og de sædvanlige betingelser for fri proces endvidere

er opfyldt.

6.4

Klager over Civilstyrelsens afgørelser

om aktindsigt

Procesbevillingsnævnet har i 2021 behandlet 1 klage over Civilstyrelsens afgørelse om

aktindsigt. I sagen meddelte Procesbevillingsnævnet yderligere aktindsigt.

6.5

Klager over Civilstyrelsens afgørelser

efter retshjælpsloven

Procesbevillingsnævnet har i 2021 ikke behandlet nogen klager over Civilstyrelsens af-

gørelse efter lov om retshjælp til indgivelse og førelse af klagesager for internationale

klageorganer i henhold til menneskerettighedskonventioner.

123

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed og opgaver

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for fri proces

Konkrete sager, der er

afgjort

i 2021

nævnets afdeling for

fri proces

124

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Nævnsmøde i Procesbevillingsnævnets afdeling for fri proces

7.1

Generelt

Der er i dette kapitel beskrevet en række af de problemstillinger, som nævnet bliver

præsenteret for i afdelingen for fri proces, og som har været særligt aktuelle i 2021. Der

er i den forbindelse medtaget en beskrivelse af et fåtal af nævnets afgørelser. De

valgte afgørelser er ikke repræsentative for nævnets samlede sagsbehandling og prak-

sis i 2021, men må anses for nedslag, der alene tjener som eksempler for at tydelig-

gøre problemstillingerne og nævnets behandling heraf. For et overblik over nævnets

samlede afgørelser, herunder meddelelse af bevillinger, henvises til kapitel 6 om næv-

nets virksomhed i 2021 i afdelingen for fri proces.

Reglerne om fri proces er i retsplejelovens kapitel 31 om retshjælp og fri proces. Be-

stemmelserne om fri proces, som nævnet træffer afgørelser efter, er navnlig i § 325 om

de økonomiske betingelser for at opnå fri proces, i § 328 om de almindelige grunde til

at meddele fri proces og i § 329 om de særlige grunde til at meddele fri proces. Nævnet

træffer herudover i få sager afgørelse efter bestemmelserne i retsplejelovens § 336 om

godtgørelse for udgifter, som allerede er afholdt eller pålagt i forbindelse med en rets-

sag. Nævnet tager desuden i sjældne tilfælde stilling til ansøgninger om retshjælp efter

reglerne i lov om retshjælp til indgivelse og førelse af klagesager ved internationale kla-

georganer i henhold til menneskerettighedskonventioner (retshjælpsloven). Reglerne er

medtaget som bilag D, E og F til årsberetningen.

Ansøgninger om fri proces mv. efter ovennævnte bestemmelser skal indgives til Civil-

styrelsen, og Procesbevillingsnævnet er i den forbindelse klageinstans i forhold til de

afgørelser, som styrelsen træffer. Klage over et afslag på fri proces skal indgives til

nævnet senest fire uger efter, ansøgeren har fået meddelelse om afslaget.

Domstolene kan også tage stilling til ansøgninger om fri proces i en række tilfælde,

hvor Civilstyrelsen og Procesbevillingsnævnet ikke har kompetence til at træffe afgø-

relse, hvilket er nærmere reguleret i retsplejelovens § 327.

125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for fri proces

7.2

Økonomiske betingelser for fri proces

Det er efter retsplejelovens § 325, stk. 1, som udgangspunkt en betingelse for at opnå

fri proces, at man opfylder de økonomiske betingelser, som er nærmere opregnet i be-

stemmelsens stk. 2-5. Betingelserne er bl.a., at ansøgeren ikke må have et såkaldt

”indkomstgrundlag”, der overstiger et bestemt niveau (indkomstgrænsen), der bliver re-

guleret årligt.

De nærmere regler om opgørelsen af indtægtsgrundlaget og den fastsatte indtægts-

grænse findes i bekendtgørelsen om fri proces. Bekendtgørelsen bliver ændret årligt,

herunder så bl.a. indtægtsgrænsen kan justeres, men bestemmelserne om, hvorledes

indtægten skal opgøres, er almindeligvis uændrede. Ved opgørelsen af indkomstgrund-

laget har ansøgerens samlivsforhold betydning, idet indtægtsgrænsen er højere, hvis

man er flere i husstanden. Det betyder, at indtægtsgrænsen for ægtefæller/samlevende

er højere end for enlige, ligesom der beregnes et tillæg til indkomstgrundlaget for hvert

hjemmeboende barn, eller hvert barn man i øvrigt i overvejende grad forsørger.

Udgangspunktet ved vurderingen af, om ansøgeren opfylder de økonomiske betingel-

ser, er, om ansøgerens indtægtsgrundlag ifølge årsopgørelsen for det forrige kalen-

derår er under eller over indtægtsgrænsen, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2. Det vil sige,

at det i år 2022 er årsopgørelsen for 2020, der skal anvendes, mens det i 2021 var års-

opgørelsen fra 2019, der skulle anvendes. For gifte og samlevende er det ægtefæller-

nes/samlevernes samlede indkomst ifølge årsopgørelserne for forrige kalenderår, der

er relevant. Indtægten opgøres som summen af den personlige indkomst efter person-

skattelovens § 3 med tillæg af summen af kapitalindkomsten efter personskattelovens §

4, aktieindkomsten efter personskattelovens § 4a og CFC-indkomsten efter personskat-

telovens § 4 b, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2. Der ses dog bort fra kapitalindkom-

sten, aktieindkomsten og CFC-indkomsten, hvis summen heraf er negativ, jf. § 1, stk. 2,

2. pkt.

Afviger ansøgerens aktuelle indkomstforhold ifølge de foreliggende oplysninger væ-

sentligt fra det, der er lagt til grund ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter årsop-

gørelserne, lægges de tilsvarende aktuelle indkomstforhold til grund, jf. bekendtgørel-

sens § 2, stk. 1. Efter fri procesmyndighedernes praksis vil en indtægtsændring på

mindst 15 % over en periode på ca. 3 måneder, som udgangspunkt blive anset for at

være en væsentlig ændring, og hvorefter de aktuelle indkomstforhold skal lægges til

grund.

I 2021 var indtægtsgrænsen 344.000 kr. for enlige uden børn. For ansøgere, der le-

vede i et samlivsforhold, var indtægtsgrænsen 437.000 kr. Hvis ansøgeren havde børn,

herunder stedbørn og plejebørn, som enten boede hos ansøgeren eller i overvejende

grad blev forsørget af ansøgeren, blev indtægtsgrænsen forhøjet med 60.000 kr. for

hvert barn, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 3 og 4.

7.2.1

Uvæsentlige sagsomkostninger

Efter retsplejelovens § 325, stk. 2, opfylder en ansøger ikke de økonomiske betingelser

for fri proces, hvis omkostningerne ved sagen må antage at blive uvæsentlige i forhold

til ansøgerens indtægtsgrundlag.

Ved vurderingen af, om der i en sag er tale om uvæsentlige omkostninger, tager næv-

net først stilling til, om ansøgeren har en så tilpas lav indtægt, at der allerede derfor

ikke kan meddeles afslag på fri proces med henvisning hertil. Vurderingen af denne

nedre indtægtsgrænse beregnes efter nævnets praksis ud fra den for klager relevante

126

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for fri proces

indtægtsgrænse inklusiv eventuelle børnetillæg ganget med 3 og divideret med 7. Dette

gælder både for enlige og samlevende. Omregningsfaktoren på 3/7 er begrundet i kon-

tanthjælpsgrænsen.

Såfremt klagers årsindtægt overstiger den nedre indtægtsgrænse, skal der foretages

en vurdering af, om sagens omkostninger vil komme til at udgøre mere end 5 % af kla-

gers årsindtægt, da der i så fald ikke er grundlag for at meddele afslag på fri proces

med henvisning til uvæsentlige sagsomkostninger.

Procesbevillingsnævnet har i sine afgørelser fra 2021 fastholdt denne praksis.

I visse sagstyper er det imidlertid nævnets praksis, at der som det klare udgangspunkt

ikke gives afslag efter bestemmelsen om uvæsentlige sagsomkostninger, uanset om-

kostningerne forbundet med sagen måtte være beskedne.

I to sager, der blev behandlet på samme nævnsmøde, fastholdt nævnet sin

praksis, hvorefter der i familieretlige sager ikke gives afslag efter bestemmelsen

om uvæsentlige sagsomkostninger

I den ene sag havde klager ansøgt om fri proces til en ankesag vedrørende samvær med parternes 8-

årige fællesbarn.

Ved familierettens dom af 30. november 2020 var det blevet bestemt, at barnet skulle have samvær

med ansøgeren tilnærmelsesvis i overensstemmelse med parternes til dels samstemmende

påstande. Ansøger ønskede fri proces til en påstand om samvær med barnet i et yderligere, nærmere

bestemt omfang. Civilstyrelsen havde givet afslag på fri proces under henvisning til, at sagens

omkostninger var uvæsentlige i forhold til klagers indtægtsgrundlag, jf. retsplejelovens § 325, stk. 2.

Advokaten havde i klagen over Civilstyrelsens afgørelse navnlig anført, at der i forbindelse med sager

om samvær ikke kan ske afvisning af ansøgningen om fri proces med henvisning til, at

sagsomkostningerne vil være uvæsentlige i forhold til klagers indkomst.

I den anden sag havde klager ansøgt om fri proces til en ankesag vedrørende samvær med parternes

7-årige fællesbarn.

Ved familierettens dom var det blevet bestemt, at der ikke var grundlag for at ændre den afgørelse om

samvær, der var blevet truffet af statsforvaltningen. Ansøgeren ønskede fri proces til en påstand om

samvær med barnet i et yderligere, nærmere bestemt omfang. Civilstyrelsen havde givet afslag på fri

proces under henvisning til, at sagens omkostninger var uvæsentlige i forhold til klagers

indtægtsgrundlag, jf. retsplejelovens § 325, stk. 2.

Nævnet fandt, at en ansøgning om fri proces til en ankesag om samvær ikke kunne afslås med

henvisning til, at sagens omkostninger ville være uvæsentlige. Nævnet hjemviste derfor sagerne til

Civilstyrelsen med henblik på en vurdering af, om de øvrige betingelser for fri proces var opfyldt.

Sagerne blev behandlet på et nævnsmøde den 15. april 2021.

Procesbevillingsnævnets afgørelser af 19. april 2021 (PBN 21/06622) (Civilstyrelsen 21-210-07746)

og (PBN 21/06845) (Civilstyrelsen 20-210-07361).

127

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for fri

proces

7.3

De almindelige betingelser for fri pro-

ces

Efter retsplejelovens § 328, stk. 1, jf. § 325, er det en betingelse for at meddele fri pro-

ces, at ansøgeren skønnes at have rimelig grund til at føre proces. I denne vurdering

indgår blandt andet de momenter, der er nævnt i bestemmelsens stk. 2, det vil sige:

sagens betydning for ansøgeren,

udsigten til, at ansøgeren vil få medhold i sagen,

sagsgenstandens størrelse,

størrelsen af de forventede omkostninger og

muligheden for at få sagen behandlet ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

et administrativt nævn eller et privat tvistløsningsorgan, der er godkendt af er-

hvervsministeren.

Af forarbejderne til bestemmelsen er de forskellige momenter nærmere beskrevet, lige-

som der nævnes en række sagstyper, hvor en vurdering af de forskellige momenter

som udgangspunkt må føre til, at der meddeles henholdsvis gives afslag på fri proces.

I vurderingen af, om ansøgeren har udsigt til medhold i sagen, jf. § 328, stk. 2, nr. 2,

fremgår det af forarbejderne til denne bestemmelse, at det skal være overvejende

sandsynligt, at ansøgeren får medhold.

Efter den såkaldte formodningsregel i retsplejelovens § 328, stk. 3, anses en ansøger i

sager i 1. instans om opsigelse eller ophævelse af boliglejemål eller ansættelsesforhold

eller om personskade for at have rimelig grund til at føre proces, medmindre forhold

som nævnt i stk. 2, nr. 2-5, klart taler herimod.

Efter bestemmelserne i § 328, stk. 4, kan fri proces efter stk. 1-3 kun undtagelsesvis gi-

ves til 1) sager, der udspringer af ansøgerens erhvervsvirksomhed, eller 2) sagsøgeren

i sager om ærekrænkelse, medmindre en ærekrænkelse af en vis grovhed er udbredt

gennem et massemedium eller i øvrigt til en videre kreds.

Det er herudover en grundlæggende betingelse for fri proces, at ansøger har en aktuel

procesrisiko.

7.3.1

Aktuel procesrisiko

Der er hverken i retsplejelovens bestemmelser om fri proces eller i forarbejderne hertil

anført noget krav om aktuel procesrisiko. Det er imidlertid med reglerne om fri proces

helt grundlæggende forudsat, at der foreligger en aktuel procesrisiko, når man søger

om fri proces. Dette følger navnlig af, at reglerne i retsplejelovens kapitel 31 om fri pro-

ces alene finder anvendelse på retssager, der behandles i den borgerlige retsplejes for-

mer.

Kravet om aktuel procesrisiko omtales i visse tilfælde som et krav om, at der foreligger

en ”aktuel tvist” og i visse tilfælde omtales alene, at der ”skal foreligge en procesrisiko”.

Aktuel procesrisiko

er dog mest retvisende, idet der herved henvises til både kravet om

128

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for fri proces

tvistens aktualitet og det forhold, at der skal være en procesøkonomisk risiko forbundet

med denne tvist.

Udgangspunktet er således, at der skal foreligge en aktuel tvist, hvilket bl.a. betyder, at

modpartens stillingtagen til – herunder hel eller delvis bestridelse af klagers krav – skal

foreligge som en oplysning på sagen, når man søger om fri proces. Denne betingelse

gælder dog alene, for så vidt sagen endnu ikke er anlagt. Når sagen først er anlagt, vil

de forskellige omstændigheder, der fører til, at der ikke længere består en tvist mellem

parterne, ikke i sig selv kunne føre til, at der ikke foreligger en aktuel procesrisiko. Det

afgørende i den forbindelse er i stedet, om der fortsat består en procesøkonomisk risiko

i forbindelse med sagen, altså om klager fortsat kan blive pålagt at betale omkostninger

eller andre udgifter i forbindelse med sagen.

Kravet om aktuel procesrisiko har givet sig til udtryk på en række meget forskelligartede

områder i nævnets praksis. Aktuel procesrisiko har således været overvejet bl.a. i for-

bindelse med sager, hvor ankefristen er udløbet, anken er afvist, sagen er forligt, sagen

er hævet, søgsmålsfristen er udløbet og i sager, hvor klager har en mandatar.

Ansøger havde ikke en aktuel procesrisiko i en sag, der fortsat verserede ved en

administrativ myndighed

Ansøgeren ønskede at anlægge sag mod et jobcenter, som den 12. og 25. april 2018 havde truffet

afgørelser om afslag på hjælp til henholdsvis etablering af og indskud til et lejemål. Ankestyrelsen

havde imidlertid ved afgørelser af 24. august 2018 og 4. september 2018 hjemvist sagerne til fornyet

behandling i jobcenteret, hvor der endnu ikke var truffet nogen nye afgørelser.

Civilstyrelsen havde afslået at tage stilling til ansøgningen om fri proces under henvisning til, at

klageren ikke på det foreliggende grundlag havde en aktuel procesrisiko. Procesbevillingsnævnet

besluttede at meddele afslag på fri proces og med henvisning til, at der ikke forelå en aktuel

procesrisiko.

Procesbevillingsnævnets afgørelse af 6. maj 2021 (PBN 21/08988) (Civilstyrelsen 19-210-02550).

Der foreligger efter nævnets praksis også en aktuel procesrisiko, selvom den alminde-

lige ankefrist er udløbet, men det kræver almindeligvis, at ansøgningen om fri proces er

indgivet til Civilstyrelsen inden udløbet af ankefristen. Denne praksis har baggrund i

Højesterets afgørelse, der er trykt i UfR 2001.48, og eftersom klageren må formodes at

have en rimelig forventning om at opnå oprejsningsbevilling, hvis der bliver meddelt fri

proces.

Der kan også foreligge en aktuel procesrisiko, selvom ansøger har fået afvist sagen fra

domstolene. Det gælder f.eks. i et tilfælde, hvor fogedretten har afvist at behandle an-

søgers krav efter reglerne om betalingspåkrav, men hvor der fortsat vil kunne anlæg-

ges en almindelig civil sag herom.

129

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for fri proces

Der forelå en aktuel procesrisiko, selvom fogedretten havde afvist sagen

Ansøgeren ønskede fri proces til en betalingspåstand på 760.000 kr. Ansøger havde indleveret et

betalingspåkrav med en hovedstol på 760.000 kr., som fogedretten havde afvist at behandle, hvilken

afgørelse Østre Landsret havde stadfæstet.

Civilstyrelsen havde med henvisning til, at der ikke forelå en aktuel procesrisiko, truffet afgørelse om,

at styrelsen ikke fandt grundlag for at behandle ansøgningen om fri proces.

Procesbevillingsnævnet fandt, at det måtte kunne lægges til grund, at fogedrettens og landsrettens

afvisning af klagerens betalingspåkrav skyldtes, at hovedstolen på 760.000 kr. oversteg

beløbsgrænsen i retsplejelovens kapitel 44 a, jf. retsplejelovens § 477 c, stk. 1, og at det forhold, at

fogedretten og landsretten havde afvist at fremme sagen som en betalingspåkravssag, ikke kunne

begrunde, at der ikke forelå en aktuel procesrisiko, da det ikke udelukkede, at sagen i stedet ville

kunne anlægges som en almindelig civil sag.

Procesbevillingsnævnet hjemviste på denne baggrund sagen til Civilstyrelsen således at styrelsen

kunne tage stilling til, om betingelserne for at meddele fri proces var opfyldt.

Procesbevillingsnævnets afgørelse af 1. september 2021 (PBN 21/13765) (Civilstyrelsen 20-210-

06302).

130

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for fri proces

Årsberetning 2018

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

7.3.2

Rimelig grund og formuleringen af påstande

Fri proces gives til en påstand. Når Procesbevillingsnævnet efter retsplejelovens § 328

vurderer, om ansøgeren har rimelig grund til at føre proces, er det derfor den ansøgte

påstand, nævnet tager stilling til. Det sker ikke sjældent, at der ansøges om fri proces til

påstande, der væsentligt overstiger, hvad der er rimelig grund til at føre proces om, her-

under navnlig udsigt til at få medhold i. Ansøgeren bør derfor altid tilstræbe at ansøge

om fri proces til en påstand, der i det hele er rimelig grund til at føre proces om.

Der blev meddelt fri proces til den laveste af 16 ansøgte påstande i en

personskadesag

Nævnet modtog en klage over Civilstyrelsens afslag på fri proces til en sag om erhvervsevnetab. Der

var ved advokat søgt om fri proces til en principal betalingspåstand vedrørende et erhvervsevnetab på

90 %, subsidiært 15 øvrige betalingspåstande vedrørende et erhvervsevnetab på henholdsvis 85 %,

80 % osv. indtil 15 %.

Den principale påstand om et erhvervsevnetab på 90 % var kun sparsomt begrundet, og der var ikke

anført nogen særskilt begrundelse til støtte for de subsidiære påstande udover, at for det tilfælde, at

Procesbevillingsnævnet ikke fandt grundlag for fri proces til en påstand om et erhvervsevnetab på 90

%, anmodede ansøger om fri proces til en påstand om et erhvervsevnetab på 85 % osv.

Sagen rejste spørgsmålet, hvordan Procesbevillingsnævnet skulle forholde sig til en ansøgning, der

indeholdt 1 principal og 15 subsidiære påstande i en sag af udpræget skønsmæssig karakter,

herunder om det ville være procesledende at vælge mellem de ansøgte påstande.

Civilstyrelsen havde i sin afgørelse anført, at styrelsen havde bedt ansøgeren om at oplyse, hvilken af

de anførte påstande, ansøgeren agtede at nedlægge under sagen, og at ansøgeren havde oplyst, at

man påtænkte at nedlægge den højeste påstand, der kunne opnås fri proces til. Civilstyrelsen anførte,

at da ansøgeren ikke havde præciseret sin påstand yderligere, skulle styrelsen i forbindelse med en

realitetsvurdering af sagen tage stilling til, om ansøgeren havde udsigt til medhold i, at ansøgerens

erhvervsevnetab udgjorde minimum 15 % og helt op til 90 %. Civilstyrelsen anførte herefter, at

styrelsen efter fast praksis var meget tilbageholdende med at meddele fri proces til en skønsmæssigt

fastsat påstand, som styrelsen vurderer, at ansøgeren har udsigt til at få medhold i, idet en sådan

afgørelse i vidt omfang må anses for at være procesledende.

Nævnet besluttede at meddele fri proces til den laveste af de ansøgte påstande, der angik et

erhvervsevnetab på 15 %. Efter sagens oplysninger og det, der var anført i ansøgningen og klagen,

fandt nævnet på det foreliggende grundlag, at betingelserne for at meddele fri proces til de øvrigt

ansøgte påstande 1 til 15 efter de anførte bestemmelser ikke var opfyldt.

Procesbevillingsnævnets afgørelse af 25. maj 2021 (PBN 21/09346) (Civilstyrelsen 20-210-06033).

131

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for fri proces

.tetnemukod i ifargopyt etrøfna ned dem tsket negnI !ljeF

8102 gninterebsrÅ

7.3.3

Sager der udspringer af et strafbart forhold

Det følger af forarbejderne til retsplejelovens § 328, at der som udgangspunkt ikke

meddeles fri proces til sager, der udspringer af et forsætligt strafbart forhold, som ansø-

geren ved endelig dom er fundet skyldig i, medmindre det krav, som er rejst mod ansø-

geren, er åbenbart urimeligt. Det følger endvidere af forarbejderne, at ovenstående

også omfatter erstatningskrav for uagtsomme overtrædelser af færdselsloven.

Afslag i en erstatningssag, hvor der var tale om en uagtsom overtrædelse af

færdselsloven

Ansøgeren ønskede fri proces til en erstatningssag, der var anlagt af en modbilists forsikringsselskab

mod ansøgeren med påstand om betaling af 73.527 kr. Erstatningssagen udsprang af, at ansøgeren i

forbindelse med et færdselsuheld havde ført en ikke-forsikret personbil og ikke havde overholdt den

ubetingede vigepligt, hvilket hun senere var blevet idømt en bøde for under en straffesag.

Civilstyrelsen havde meddelt afslag på fri proces under henvisning til, at ansøgeren ikke havde rimelig

grund til at føre proces, idet hun ikke havde udsigt til medhold, jf. retsplejelovens § 328, stk. 1, jf. stk.

2, nr. 2.

Procesbevillingsnævnet fandt, at erstatningssagen efter ordlyden af forarbejderne til retsplejelovens §

328 om strafbart afslag udsprang af et strafbart forhold, selvom der alene var tale om en uagtsom

overtrædelse af færdselsloven, og at kravet i øvrigt ikke var åbenbart urimeligt, hvorfor ansøgeren

skulle meddeles et afslag med henvisning til, at sagen udsprang af et strafbart forhold.

Procesbevillingsnævnets afgørelse af 2. februar 2022 (PBN 21/00112) (Civilstyrelsen 20-210-07016).

132

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for fri proces

7.3.4

Anke i familieretlige sager

Retten kan efter retsplejelovens § 327, stk. 1, meddele fri proces i sager om samvær

og bopæl i 1. instans, og efter retsplejelovens § 327, stk. 3, til ankesager, såfremt an-

søgeren har fået helt eller delvist medhold i den foregående instans, og modparten har

anket sagen. I ankesager, som ikke behandles i den forenklede familieproces, og som

er anket af ansøgeren, fordi han ikke fik medhold i 1. instans, er det derimod fri proces-

myndighederne, der har kompetence til at meddele fri proces.

Sager om forældremyndighed har efter deres karakter altid stor betydning for sagens

parter. I bemærkningerne til retsplejelovens § 328, stk. 2, nr. 1, nævnes bl.a. sager om

forældremyndighed, hvor ansøgeren risikerer at miste forældremyndigheden eller del i

forældremyndigheden, som et eksempel på en sag, som har så afgørende betydning

for ansøgeren, at det normalt vil være udslagsgivende, herunder selv om ansøgeren

har tabt sagen i første instans og nu ansøger om fri proces til ankesagen. Det fremgår

dog endvidere, at særlige omstændigheder kan begrunde, at udgangspunktet fraviges,

og at der dermed ikke gives fri proces. Sådanne særlige omstændigheder kan navnlig

bestå i oplysninger om, at ansøgeren har udøvet vold over for barnet eller har misbrugt

barnet seksuelt, eller – hvis der er tale om et stort barn (som udgangspunkt over 12 år)

– om, at barnet klart ønsker at bo hos den anden af forældrene.

Selvom udgangspunktet i sådanne sager efter forarbejderne er, at der skal meddeles fri

proces, vil det i praksis altid bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at

meddele fri proces til ankesagen, og der vil i den vurdering også kunne lægges vægt

på andre forhold end sagens betydning for ansøgeren, herunder bl.a. hensynet til bar-

net og processens betydning for barnets tarv.

Afslag på fri proces, selvom der blev foretaget en lempelig vurdering

Ansøgeren (moren) ønskede fri proces til en ankesag mod sin tidligere samlever med påstand om, at

parrets to døtre på 9 og 11 år skulle have samvær med hende. Faren havde fuld forældremyndighed,

og klager havde ikke set døtrene siden primo 2017, hvor samværet var ophørt. Familieretten havde

besluttet – under hensyn til parternes høje konfliktniveau samt døtrenes udtalelse til den

børnesagkyndige psykolog om, at de ikke ønskede at have samvær med ansøgeren – at der ikke

skulle fastsættes samvær mellem ansøger og døtrene. Ansøger ankede herefter sagen til landsretten,

i hvilken forbindelse Civilstyrelsen meddelte afslag på fri proces under henvisning til retsplejelovens §

328, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 2. Ud fra sagens noget sparsomme oplysninger måtte det lægges til grund, at

ansøgeren ikke tidligere havde fået en domstolsprøvelse af spørgsmålet om ophør af samvær.

Procesbevillingsnævnet fandt, at der ikke – selv ud fra en lempelig vurdering af betingelserne for fri

proces – kunne meddeles klager fri proces, idet der ikke var rimelig grund til at føre proces, herunder

ikke udsigt til, at klager ville få medhold i landsretten.

Procesbevillingsnævnets afgørelse af 12. februar 2021 (PBN 21/02454) (Civilstyrelsen 20-210-

07410).

133

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for fri proces

7.3.5

Formodningsreglen

Efter den såkaldte formodningsregel i retsplejelovens § 328, stk. 3, anses en ansøger i

sager i 1. instans om opsigelse eller ophævelse af boliglejemål eller ansættelsesforhold

eller om personskade for at have rimelig grund til at føre proces, medmindre forhold

som nævnt i stk. 2, nr. 2-5, klart taler herimod. Hvorvidt der er tale om en sag ”om opsi-

gelse eller ophævelse af boliglejemål eller ansættelsesforhold eller om personskade” er

ikke altid uomtvistet. For så vidt angår personskader, finder formodningsreglen kun an-

vendelse, hvis sagen, der ønskes fri proces til,

omhandler

selve personskaden, herun-

der erstatningen herfor. Det er ikke tilstrækkeligt, at sagen

udspringer

af en person-

skade. Efter nævnets praksis anses sager om, hvorvidt der er begået rådgivningsfejl af

eksempelvis advokater i personskadesager, ikke for at være omfattet af formodnings-

reglen, idet der dog foretages en mere lempelig vurdering af, om klager har rimelig

grund til at føre proces.

Sag vedrørende erstatningskrav rejst mod egen læge for manglende anmeldelse til

arbejdsskademyndighederne var ikke omfattet af formodningsreglen i

retsplejelovens § 328, stk. 3.

Sagen drejede sig om, hvorvidt ansøgers tidligere læge var erstatningsansvarlig for det tab, som

ansøgeren måtte have lidt som følge af manglende anmeldelse af ansøgers psykiske symptomer til

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Ansøgeren havde igennem en årrække arbejdet som direktør i egen virksomhed, hvortil der var

tilknyttet selvstændige vognmænd. I forbindelse med en økonomisk krise i virksomheden var

ansøgeren nødsaget til at afslutte samarbejdet med en række af de tilknyttede selvstændige

vognmænd, i hvilken forbindelse ansøger oplevede en række hændelser, hvor flere af de

selvstændige vognmænd truede ansøger på livet. Ansøger gik på et tidspunkt herefter til egen læge.

Det var ansøgers opfattelse, at ansøgers læge burde have anmeldt ansøgers psykiske gener som en

arbejdsskade til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og at ansøger havde lidt et økonomisk tab som

følge af den manglende anmeldelse, idet ansøger først 3 år efter sin konsultation hos egen læge fik

anmeldt og efterfølgende anerkendt de psykiske gener som en arbejdsskade.

Civilstyrelsen havde behandlet sagen efter formodningsreglen i retsplejelovens § 328, stk. 3. Nævnet

stadfæstede afgørelsen med en ændret hjemmel, jf. retsplejelovens § 328, stk. 1 og 2, jf. § 325.

Procesbevillingsnævnets afgørelse af 10. maj 2021 (PBN 21/10381) (Civilstyrelsen 21/210-07905).

7.3.6

Sager, der udspringer af ansøgerens erhverv

Efter retsplejelovens § 328, stk. 4, nr. 1, kan fri proces efter stk. 1-3 kun undtagelsesvis

gives til sager, der udspringer af ansøgerens erhvervsvirksomhed. Om hensynet bag

denne bestemmelse fremgår det af forarbejderne, at arbejdet med retssager anses for

at indgå i de almindelige driftsomkostninger for en erhvervsvirksomhed, og at udgifter til

retssager i forbindelse med indkomsterhvervelsen er fradragsberettigede. Erhvervsdri-

vende bør således indregne udgifter til retssager i deres driftsomkostninger og om nød-

vendigt sørge for forsikringsdækning. Det fremgår dog også af forarbejderne, at der i

overensstemmelse med det sociale sigte med fri proces-ordningen i særlige tilfælde

skal kunne gives fri proces til mindre erhvervsdrivende, herunder navnlig når retssagen

angår virksomhedens eksistensgrundlag. Vurderingen af, om der er tale om en ”mindre

erhvervsdrivende”, beror på en konkret vurdering, hvor der i nævnets praksis f.eks. kan

134

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for fri proces

lægges vægt på virksomhedens omsætning og antal ansatte. Hvorvidt en klager har

virksomheden som sin fuldtidsbeskæftigelse, hører omvendt ikke til i vurderingen af,

om der er tale om en ”mindre erhvervsdrivende”.

Afslag på fri proces til en kørelærer i en sag om personskadeerstatning

Ansøger ønskede fri proces til en sag om erstatning efter en ulykke. Ansøger var kommet til skade

under sit arbejde som selvstændig kørelærer. Der var tale om en enkeltmandsvirksomhed.

Civilstyrelsen havde behandlet sagen efter retsplejelovens § 328, stk. 3.

Da ulykken skete, mens klager underviste en elev, skulle nævnet først tage stilling til, om sagen

udsprang af klagers kørelærervirksomhed, og om der i givet fald var grundlag for undtagelsesvist at

se bort herfra. Nævnet fandt i den konkrete sag, at sagen udsprang af klagers erhvervsvirksomhed,

og at klager var en ”mindre erhvervsdrivende”, men at selve retssagen ikke angik forhold, der havde

betydning for virksomhedens fortsatte eksistens eller havde væsentlig betydning for klagers fremtidige

virke, hvorfor der ikke var grundlag for undtagelsesvist at se bort fra sagens erhvervsmæssige

karakter. Procesbevillingsnævnet stadfæstede herefter Civilstyrelsens afslag på fri proces med

ændret hjemmel, jf. retsplejelovens § 328, stk. 4, nr. 1.

Procesbevillingsnævnets afgørelse af 16. februar 2021 (PBN 20/02933) (Civilstyrelsen 20-210-

05768).

7.4

De særlige betingelser for fri proces

Efter retsplejelovens § 329 kan fri proces gives, når særlige grunde taler for det. Det

gælder navnlig, hvis sagen er af principiel karakter, af almindelig offentlig interesse, el-

ler hvis sagen har væsentlig betydning for ansøgers sociale eller erhvervsmæssige si-

tuation. Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens § 329, at sager af principiel ka-

rakter eller almindelig offentlig interesse navnlig vil være sager, der rejser hidtil uafkla-

rede lovfortolkningsspørgsmål, sager af mere indgribende betydning over for enkeltper-

soner eller grupper samt sager, hvor afgørelsen vil kunne tjene som præjudikat ved se-

nere tilfælde.

Ved vurderingen af, om en sag kan anses for principiel, vil der med udgangspunkt i den

ovenfor anførte definition blive lagt vægt på, hvorpå afgørelsen af sagen vil bero. Vil af-

gørelsen bero på en konkret vurdering af en række nærmere omstændigheder på bag-

grund af et retligt grundlag, der ikke giver anledning til fortolkningstvivl, vil sagen ikke

kunne anses for principiel. Det forhold, at en sag har offentlig interesse, medfører heller

ikke i sig selv, at sagen har principiel karakter. Er der derimod tale om, at der er tvivl

om forståelsen og anvendelsen af retsregler, der er afgørende for tvistens løsning, vil

sagen kunne anses for at være af principiel karakter.

135

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete

sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for fri proces

Fri proces til en række ankesager vedrørende

opsigelse af lejemål, der var

begrundet i reglerne om regulering af boligsammensætningen i udsatte

boligområder og ghettoer

Ansøgerne var blevet opsagt fra deres lejemål, der lå i et område, der var blevet optaget på den

såkaldte ghettoliste den 1. december 2018, og hvor 60 procent af lejlighederne som følge heraf på

længere sigt skulle sælges eller nedrives, da området den 1. januar 2021 ville blive anset som en hård

ghetto, hvis ikke beboersammensætningen var blevet ændret inden da. Da ansøgerne ikke ville

fraflytte lejemålet, indbragte udlejer sagerne for boligretten.

Ansøgerne havde i boligretten gjort gældende, at opsigelsen skulle tilsidesættes som retsstridig, idet

den udgjorde usaglig forskelsbehandling på grund af deres etnicitet. De anførte, at forudsætningen for

opsigelsen var almenboliglovens § 61 a, stk. 2, og at denne bestemmelse var udtryk for

racediskrimination i lovform. De mente derfor, at opsigelsen burde tilsidesættes i medfør af

grundlovens § 70, lov om etnisk ligestilling § 3, stk. 1, EMRK art. 14 og 8 samt tillægsprotokol 1, art 1,

og FN´s Konvention om racediskrimination art. 1, 3 og 5.

Boligretten fandt ikke, at bestemmelsen i almenboliglovens § 61 a, stk. 2, generelt eller at opsigelsen

af lejerne konkret kunne anses som usaglig forskelsbehandling eller diskrimination på grund af

etnicitet. Boligretten udtalte bl.a.:

”Det

kan lægges til grund, at bestemmelsen sammen med de øvrige bestemmelser,

der vedrører reguleringen af beboersammensætningen i boligområder, er vedtaget

efter folketingets sædvanlige lovprocedure, herunder med inddragelse af høringssvar

fra relevante organisationer. De omhandlede bestemmelser i almenboligloven og de

skete opsigelser på […]vej må anses som led i en mangeårig, strukturel planlægning

på nationalt plan, som har til formål at fremme befolkningens uddannelsesniveau,

beskæftigelsesomfang og velfærd samt at modvirke kriminalitet og dannelse af

parallelsamfund. Det kan endvidere lægges til grund, at der samtidig med opsigelse af

[ansøgerne] skete opsigelse af samtlige lejemål i opgangene […] uden hensyntagen til

beboernes etnicitet. Ved valget af, hvilke opgange, der skulle ombygges, indgik en

række hensyn, herunder ændring af beboersammensætningen, størrelsen af de

lejligheder, som var beliggende i disse opgange, antallet af lejligheder i opgangene,

opgangenes placering i gavlene af de fire berørte boligblokke, og opgangenes

beliggenhed i umiddelbar tilknytning til […]vej med adgang til parkeringspladser og

muligheden for at etablere et rationelt byggeforløb. Det kan endelig lægges til grund, at

opsigelserne er proportionale, idet der er givet tilbud om genhusning og tilsagn om

friholdelse for flytteudgifter, og da alternativet efter den lovgivning som

[udlejningsboligerne] er forpligtet til at følge var, at der på længere sigt skulle ske salg

eller nedrivning af 60 % af lejlighederne i boligområdet. Efter det anførte, og i øvrigt af

de af udlejer anført grunde, finder boligretten ikke, at der efter en almindelig standard

om forbud mod forskelsbehandling eller efter de anførte retskilder i grundlovens § 70,

lov om etnisk ligestilling § 3, stk. Racediskrimination art. 1, 3 og 5, foreligger direkte

eller indirekte diskrimination på grund af etnicitet af [ansøgerne] i forbindelse med

opsigelsen. Det tilføjes herved, at retsvirkningen af overtrædelse af de anførte

bestemmelser i lov om etnisk ligestilling, EMRK og FN´s Konvention om

Racediskrimination er, at der kan være krav på erstatning eller godtgørelse, men

formentlig ikke, at en opsigelse er ugyldig. Særligt med hensyn til, om almenboligloven

§ 61 a og bestemmelsens forhold til grundlovens § 70 tilføjes, at opsigelsen, som oven

for anført, er sket efter reglerne i almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 1. Der er på denne

baggrund ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at opsigelsen af [ansøgerne]

er lovlig, og at de skal fraflytte deres lejlighed beliggende […].”

Boligretten gav derfor udlejer medhold i, at ansøgerne skulle fraflytte lejemålene.

Civilstyrelsen havde meddelt afslag på fri proces med henvisning til, at sagen ikke var principiel, fordi

rettens bedømmelse af ansøgernes sager afhang af en konkret vurdering af, hvorvidt modpartens

opsigelse af deres lejemål udgjorde ulovlig forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, og at

denne konkrete vurdering efter styrelsens opfattelse heller ikke havde almindelig offentlig interesse.

Procesbevillingsnævnet ændrede Civilstyrelsens afgørelse og meddelte bevilling efter retsplejelovens

§ 329.

Procesbevillingsnævnets afgørelser af 20. september 2021 (PBN 21/17644 m.fl.) (Civilstyrelsen 21-

210-07673 m.fl.).

136

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for fri proces

7.5

7.5.1

Andre problemstillinger

Biintervention

Det sker ikke sjældent, at fri proces-myndighederne modtager ansøgninger om fri pro-

ces til at biintervenere i en retssag. Ved biintervention rejses der ikke noget nyt krav i

sagen, og biintervenienten er ikke part i sagen, men indtræder efter retsplejelovens §

252, stk. 1, til støtte for en af sagens parter. Betingelsen for, at biintervention kan finde

sted, er, at retten har givet tilladelse til, at der kan ske indtrædelse, jf. retsplejelovens §

252, stk. 3. Biintervention er ifølge retsafgiftslovens § 4 afgiftsfri, men da retten efter

retsplejelovens § 252, stk. 4, kan tillægge eller pålægge den indtrædende sagsomkost-

ninger, vil der kunne foreligge en aktuel procesrisiko i forbindelse med biinterventionen,

og som følge heraf vil der også kunne meddeles fri proces.

Ved vurderingen af, om der kan meddeles fri proces til en biintervenient, foretages i

praksis en meget konkret vurdering af, om der er rimelig grund til at føre proces (i form

af biintervention), herunder om ansøgerens retstilling med rimelighed kræver, at ved-

kommende indtræder under sagen, herunder at biintervention har selvstændig betyd-

ning for sagen.

Afslag på fri proces til at

biintervenere i en arbejdsskadesag anlagt af et

forsikringsselskab mod Ankestyrelsen

Ansøger ønskede fri proces til som skadelidt at indtræde ved biintervention til støtte for Ankestyrelsen

i en arbejdsskadesag anlagt af et forsikringsselskab mod Ankestyrelsen angående en afgørelse om

erstatning for varigt mén som følge af skadelidtes arbejdsulykke.

Ansøger havde i 2018 pådraget sig en diskusprolaps i lænderyggen, da han i forbindelse med sit

arbejde var i færd med at løfte et autosæde på ca. 40 kg ud af en varebil. Hændelsen blev af

arbejdsskademyndighederne anerkendt som en arbejdsskade.

Ved afgørelse af 29. oktober 2020 havde Ankestyrelsen fastsat klagers varige mén til 12 procent. Den

12. marts 2021 anlagde det erstatningsudbetalende forsikringsselskab sag mod Ankestyrelsen med

påstand om principalt, at Ankestyrelsen skulle anerkende, at klager ved arbejdsulykken pådrog sig et

varigt mén på ikke mere end 8 procent.

Ansøger ønskede fri proces til at biintervenere i sagen. Ansøger gjorde i den forbindelse navnlig

gældende, at sagen havde væsentlig betydning for klagers sociale og erhvervsmæssige situation,

ligesom forsikringsselskabet ønskede sagen forelagt Retslægerådet, hvorved klager med fri proces

ville have mulighed for at komme med bemærkninger til bevisførelsen.

Civilstyrelsen havde den 13. september 2021 meddelt afslag med henvisning til retsplejelovens § 329.

Nævnet stadfæstede Civilstyrelens afgørelse.

Procesbevillingsnævnets afgørelse af 3. december 2021 (PBN 21/23138) (Civilstyrelsen 21-210-

08860).

137

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for fri proces

7.5.2

Inhabilitet

Hvis Civilstyrelsen er part i en sag, kan styrelsen ikke tage stilling til en ansøgning om

fri proces fra en part i samme sag på grund af principperne om inhabilitet. Almindeligvis

oversendes ansøgningen om fri proces i sådanne tilfælde til Justitsministeriets departe-

ment, der tager stilling til ansøgningen i sådanne tilfælde.

Ophævelse og hjemvisning på grund af myndighedsinhabilitet i en sag anlagt af

politiet mod klageren, fordi Civilstyrelsen var indtrådt som sagsøgende part i

sagen

Civilstyrelsen havde meddelt ansøger afslag på fri proces ved en afgørelse den 15. januar 2021.

Ansøgeren påklagede afgørelsen til Procesbevillingsnævnet. Sagen omhandlede fri proces til en sag

om regres anlagt af politiet vedrørende et af Erstatningsnævnet tilkendt beløb til den forurettede i en

straffesag, hvor ansøgeren blandt andet var dømt for drabsforsøg.

Det har tidligere været politiet, der rejste og førte disse regressager, men ved cirkulæreskrivelse nr.

10059 af 21. december 2020 til Civilstyrelsen og politiet om ændret forretningsgang vedrørende

udbetaling og regres af erstatning fra staten til ofre for forbrydelser fremgik, at Civilstyrelsen med

virkning fra 1. januar 2021 forestod udbetalingen af erstatningsbeløb, som Erstatningsnævnet efter lov

om erstatning fra staten til ofre forbrydelser havde tilkendt, og traf afgørelse om, hvorvidt der var

grundlag for at søge regres for erstatningsbeløbet hos skadevolderen. Videre fremgik det, at politiet

overdrog til Civilstyrelsen alle sager, der var blevet sendt til Kammeradvokaten for udtagelse af

stævning inden den 1. januar 2021, og hvor der pr. 1. januar 2021 endnu ikke var afsagt dom.

I den sag, som ansøgeren ønskede fri proces til, var Civilstyrelsen derfor formelt set indtrådt som part

i den anlagte sag den 1. januar 2021. Byretten oplyste desuden adspurgt, at Civilstyrelsen var indtrådt

som sagsøger i sagen. Civilstyrelsens afgørelse om fri proces var truffet den 15. januar 2021.

Nævnet fandt, at Civilstyrelsen under disse omstændigheder var inhabil ved behandlingen af

spørgsmålet om fri proces. Procesbevillingsnævnet hjemviste derfor sagen til styrelsen, således at

styrelsen kunne tage stilling til den videre behandling af sagen.

Procesbevillingsnævnets afgørelse af 16. april 2021 (PBN 21/01514) (Civilstyrelsen 20-210-07004).

7.5.3

Egentligt fejlskøn

Der meddeles efter praksis som udgangspunkt ikke fri proces i tilfælde, hvor ansøgnin-

gen om fri proces er afslået, og klager efterfølgende har fået helt eller delvist medhold i

sin påstand, medmindre fri proces-myndighedernes afgørelser er udslag af et egentligt

fejlskøn. En ansøger, der har fået afslag på fri proces af Procesbevillingsnævnet, kan

således anmode om genoptagelse af sagen med henblik på at få fri proces til den nu

endeligt afsluttede sag. I sådanne tilfælde vil nævnet vurdere, om der blev foretaget et

egentligt fejlskøn i forbindelse med nævnets tidligere behandling af sagen. Fejlskøns-

vurderingen foretages på grundlag af de oplysninger, der var forelagt nævnet, da afgø-

relsen blev truffet. Vidneforklaringer, der er afgivet under hovedforhandlingen af sagen,

tillægges således ikke betydning for vurderingen. Nævnets praksis er ganske restriktiv.

138

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling

for fri proces

Genoptagelse og fri proces til en afsluttet sag, hvor nævnet havde foretaget et

fejlskøn

Procesbevillingsnævnet stadfæstede i oktober 2019 Civilstyrelsens afgørelse efter retsplejelovens §

328, stk. 1, om ikke at meddele klageren fri proces til en sag mod en tidligere ægtefælle om

tilsidesættelse af en bodelingsaftale.

I marts 2021 søgte klageren sagen genoptaget under henvisning til, at klageren i februar 2021 havde

fået medhold i sagen ved byretten.

Byretten havde truffet sin afgørelse ud fra hovedsageligt samme oplysninger, som havde været

forelagt nævnet i forbindelse med den oprindelige behandling af sagen, og byretten var kommet frem

til det modsatte resultat af nævnets vurdering, herunder navnlig vedrørende en retlig problemstilling

om bristede forudsætninger.

Nævnet fandt, at der havde været tale om et egentligt fejlskøn, og at der derfor var grundlag for at

fravige udgangspunktet om, at der ikke meddeles fri proces i en situation, hvor klageren efter afslag

på fri proces får helt eller delvist medhold ved dom.

Nævnet genoptog derfor sagen og meddelte bevilling i medfør af retsplejelovens § 328.

Procesbevillingsnævnets afgørelse af 16. april 2021 (PBN 21/06291) (Civilstyrelsen 19-210-03075).

En ansøger, der har fået afslag på fri proces af Civilstyrelsen, men aldrig påklaget af-

slaget til Procesbevillingsnævnet, vil under samme omstændigheder kunne anmode Ci-

vilstyrelsen om genoptagelse af sagen. Fastholder Civilstyrelsen afslaget, vil Civilstyrel-

sens afgørelse kunne påklages til nævnet, men nævnets vurdering af, om Civilstyrelsen

har foretaget et egentligt fejlskøn, vil være yderst tilbageholden.

Civilstyrelsen havde ikke foretaget et egentligt fejlskøn

Ansøgerne, der begge var arvinger i et dødsbo, søgte oprindeligt fri proces til en sag mod en

genstandslegatar i samme dødsbo om tilbagebetaling af et pengebeløb til dødsboet. Civilstyrelsen

meddelte den 7. september 2019 afslag på fri proces under henvisning til, at ansøgerne ikke havde

rimelig grund til at føre proces, idet de ikke havde udsigt til medhold i sagen. Civilstyrelsens afgørelse

blev ikke påklaget til Procesbevillingsnævnet.

Ved byrettens dom af 8. februar 2021 fik ansøgerne medhold i sagen, hvorfor ansøgerne anmodede

Civilstyrelsen om genoptagelse af sagen. Civilstyrelsen genoptog herefter sagen, men fastholdt ved

afgørelse af 25. marts 2021 afgørelsen af 7. september 2019 under henvisning til, at Civilstyrelsen

ikke i 2019 havde foretaget et egentligt fejlskøn. Ansøgerne påklagede Civilstyrelsens afgørelse af 25.

marts 2021 til Procesbevillingsnævnet.

Nævnet fandt ikke, at Civilstyrelsen havde begået et egentligt fejlskøn, og stadfæstede derfor

Civilstyrelsens afgørelse.

Procesbevillingsnævnets afgørelse af 21. maj 2021 (PBN 21/09088) (Civilstyrelsen 19-210-02407)

139

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Konkrete sager, der er afgjort i 2021 i nævnets afdeling for fri proces

.tetnemukod i ifargopyt etrøfna ned dem tsket negnI !ljeF

8102 gninterebsrÅ

7.6

Kommunikation

Du kan få nærmere information om behandling af alle sager i Procesbevillingsnævnet

og herunder i afdelingen for fri proces på nævnets hjemmeside

www.procesbevillings-

naevnet.dk.

Du kan desuden få en række praktiske informationer om behandling af sager om fri

proces mv. på Civilstyrelsens hjemmeside – sagsområdet fri proces – på

www.civilsty-

relsen.dk.

Hvis du i øvrigt har spørgsmål til behandling af en sag om fri proces, er du også altid

velkommen til at kontakte Procesbevillingsnævnet enten via mail til

post@procesbevil-

lingsnaevnet.dk, [email protected]

eller på telefon 33 12 13 20.

140

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed og opgaver

Litteratur

141

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Litteratur

8.1

8.1.1

Litteratur om appeltilladelser

Bøger

•

Jens Anker Andersen: Auktioner, 3. udgave (Jurist- og Økonomforbundets Forlag)

1996, side 451-454 og 456-463.

•

Bernhard Gomard m.fl.: Fogedret, 4. udgave (Jurist- og Økonomforbundets Forlag)

1997, side 416-417.

•

Jens Anker Andersen: Tvangsfuldbyrdelse, 3. udgave (Jurist- og Økonomforbundets

Forlag) 1997, side 314-316 og 319-320.

•

Ole Dybdahl og Hans Kardel, under medvirken af Susanne Gamberg, Hanne Lübeck

Johansen og Kristine Queitsch: Procesbevillinger (GadJura), 1998.

•

Torben Jensen: Højesteret og retsplejen, (Jurist- og Økonomforbundets Forlag)

1999, side 43-44, 46, 49-51, 74-75, 104-105, 140-141, 144, 167-188, 191-192, 200-

205, 210, 215-221, 228-229, 445-446.

•

Bjarne Christensen: Dommeren i det 20. århundrede – Dommerforeningens 100 års

jubilæum (Jurist- og Økonomforbundets Forlag) 2000, side 337-338.

•

Eva Smith: Civilproces – Grundlæggende regler og principper, 4. udgave (GadJura)

2000, side 240-243.

•

Peter Germer: Statsforfatningsret, 5. udgave (Jurist- og Økonomforbundets Forlag)

2012, side 16-17.

•

Bernhard Gomard og Michael Kistrup: Civilprocessen, 8. udgave (Karnov Group)

2020, side 53-54, 63-65, 77, 672-695, 754-766.

•

Michael Kistrup, Peter Møgelvang-Hansen og Lars Lindencrone Petersen: Fogedsa-

ger, 6. udgave (Karnov Group) 2020.

•

Christian Dahlager: Civile retssager, 2. udgave (Jurist- og Økonomforbundets Forlag)

2015, side 36.

•

Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen: Grundlo-

ven med kommentarer (Jurist- og Økonomforbundets Forlag) 2015, side 67 og 231.

•

Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen: Dansk

Statsret, 3. udgave (Jurist- og Økonomforbundets Forlag) 2020, side 111, 128, 154-

155 og 265.

•

Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Lasse Højlund Christensen og Clement Salung

Petersen: Den civile retspleje, 5. udgave (Hans Retizels Forlag) 2020, side 388 ff.,

465, 474, 479 ff., 507ff.

•

Hanne Kjærulff og Niels Fenger: Appeltilladelser, (Jurist- og Økonomforbundets For-

lag), 2017.

•

Lars Lindencrone Petersen og Erik Werlauff: Dansk retspleje, 8. udgave (Karnov

Group) 2020, side 27 ff., 396 ff., 413.

•

Jon Fridrik Kjølbro: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere,

5. udgave (Jurist- og Økonomforbundet Forlag) 2020, side 167, 168, 216, 532, 791,

806-807, 810.

•

Jørgen Jochimsen: Hovedforhandling i straffesager, 4. udgave (Karnov Group) 2018.

•

Kommenteret Retsplejelov, 10. udgave (Jurist- og Økonomforbundets Forlag) 2018,

Bind I, side 53-76 (kommentar til kapitel 1a. Procesbevillingsnævnet) samt kommen-

tarer til de enkelte hjemler for appeltilladelser.

142

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Litteratur

•

Lars Lindencrone Petersen og Anders Ørgaard: Konkursloven med kommentarer,

14. udgave (Karnov Group) 2018, side 254.

•

Michael Kistrup, Jakob Lund Poulsen, Jens Røn og Thomas Rørdam: Straffeproces-

sen, 3. udgave (Karnov Group) 2018, side 37 ff., 188, 898.

8.1.2

Artikler

•

Jens Anker Andersen i Fuldmægtigen 1990, side 83-86: Gælder den nye appelbe-

grænsning i små sager også for fogedrets- skifterets- og tinglysningsafgørelser?

•

Karen Dyekjær-Hansen i Lov&Ret 1992, nr. 2, side 4-6: Ingen ideelle løsninger når

det gælder tredje instans bevilling.

•

Jørgen Jochimsen i Ugeskrift for Retsvæsen 1992 B, side 97-105: De nye regler om

appelbegrænsning i civile retssager.

•

Bernhard Gomard i Lov&Ret 1995, nr. 6, side 18-25: Pragmatik, principper og inter-

nationalisering i 1990’ernes procesret.

•

Eva Smith i Lov&Ret 1995, nr. 8, side 14-17: Ny lov, der stækker Højesteret baseret

på urigtige oplysninger.

•

Bjørn Westh i Lov&Ret 1995, nr. 8, side 17-18: Ikke hold i Eva Smith’s kritik, Kom-

mentar.

•

Thomas Rørdam i Lov&Ret 1996, nr. 6, side 29-32: Anke-praksis i strid med Folke-

tingets forudsætning.

•

Kristine Queitsch i Ugeskrift for Retsvæsen 1997 B, side 12-18: Nogle bemærkninger

om appelbegrænsning i civile retssager – 10.000 kr.s grænsen.

•

Ivan Larsen i Ugeskrift for Retsvæsen 1997 B, side 221-223: Ankebegrænsninger i

de tidligere statsadvokatsager.

•

Bent Unmack Larsen i Advokaten 1997, nr. 9, side 178-179: Procesbevillingsnæv-

nets praksis.

•

Steen Bønsing i Ugeskrift for Retsvæsen 1997 B, side 531-535: Procesbevillings-

nævnets retlige status – kommentar til UfR 1997.1062 H.

•

Jonas Christoffersen og Jakob Fink Nielsen i Ugeskrift for Retsvæsen 1999 B, side

387-394: Om kære til Højesteret i civile sager.

•

Niels Viltoft, Benedikte Holberg og Lone Dahl Frandsen i Ugeskrift for Retsvæsen

2000 B, side 380: Den særlige Klageret i 60 år.

•

Mads Østergaard og Jørgen Nørgaard i Ugeskrift for Retsvæsen 2002 B, side 491-

501: Procesbevillingsnævnets tilladelse til appel til Højesteret af sagsomkostningsaf-

gørelser i civile sager.

•

Erik Werlauff i Juristen 2003, nr. 8, side 296-308: At søge procesbevilling.

•

Jonas Christoffersen i Lov&Ret 2003, nr. 6, side 7ff: Hvem skal lempe retsafgiften?

•

Ole Dybdahl i Ugeskrift for Retsvæsen 2003 B, side 284-286: Reform af Den Særlige

Klageret og Procesbevillingsnævnet.

•

Kim K. Gabriel i Ugeskrift for Retsvæsen 2004 B, side 314-321: Udlændingelovens §

50 i praksis.

•

Jens Røn i Juristen 2007, nr. 6, side 203-207: En ny småsagsproces.

•

Marianne Højgaard Pedersen i Juristen 2009, nr. 2, side 31-35: Procesbevillings-

nævnet efter domstolsreformen.

•

Peter Juul Agergaard i Advokaten 2011, nr. 3, side 38-41: Højesteret skaber klarhed

om kære af sagsomkostninger.

143

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Litteratur

•

Jon Stokholm i Procesbevillingsnævnets årsberetning fra 2011, side 17-18: Indtryk

fra to år som formand i Procesbevillingsnævnet.

•

Thomas Elholm i Procesbevillingsnævnets årsberetning fra 2013, side 23-41: Pro-

cesbevillingens betydning for strafferetten.

•

Henrik Waaben i Advokaten 2014, nr. 9, side 22-24: Det principielle skal stå i flam-

meskrift.

•

Hanne Kjærulff og Kristian Seierøe: Retsplejelovens § 389 a – en ny regel om kære-

begrænsning af byrettens afgørelser under en civil sags hovedforhandling eller for-

beredelse, offentliggjort den 17. december 2014 på Procesbevillingsnævnets hjem-

meside.

•

Niels Fenger og Hanne Kjærulff i Ugeskrift for Retsvæsen 2016 B, side 108: Retsple-

jelovens § 389 a om kære af byrettens afgørelser under hovedforhandlingen og den-

nes forberedelse – status efter halvandet år.

•

Niels Fenger i Ugeskrift for Retsvæsen 2016 B, side 239: Retsplejelovens § 368 a og

afvisning af udsigtsløse anker.

•

Per Magid i Procesbevillingsnævnets årsberetning fra 2016, side 29-30: Iagttagelser

fra arbejdet som medlem af Procesbevillingsnævnet.

•

Henrik Waaben i U 2017B.72/2: Anmeldelse af Kjærulff og Fenger, Appeltilladelser.

•

Sofie-Amalie Gregaard Brandi og Cecilie Boel Winther i Ugeskrift for Retsvæsen

2017 B, side 231: Varetægtsfængsling i praksis.

•

Sofie-Amalie Gregaard Brandi og Cecilie Boel Winther i Ugeskrift for Retsvæsen

2019 B, side 80: Rejseforbehold i straffesager.

•

Anne Buhl Bjelke i Procesbevillingsnævnets årsberetning fra 2018, side 30-32: Pro-

cesbevillingsnævnet er mere end skildvagt for Højesteret.

•

Søren Højgaard Mørup i Procesbevillingsnævnets årsberetning fra 2018, side 33-35:

Gode begrundelser i ansøgninger om appeltilladelse – nogle praktiske vink til ansø-

gere.

•

Anne Almose Røpke i Procesbevillingsnævnets årsberetning fra 2020, side 34-37:

Ikke alle advokater er opmærksomme på retsplejelovens § 368 a.

•

Nichlas Madsen i Ugeskrift for Retsvæsen 2022 B, side 31: Sagsomkostninger i

småsager om krav på kompensation i henhold til EU-forordning 261/2004, der afslut-

tes forud for rettens udarbejdelse af fortegnelse.

144

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Litteratur

Årsberetning 2018

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

8.2

8.2.1

Litteratur om fri proces

Bøger

•

Frederik Chr. Schydt: Fri proces, (Jurist- og Økonomforbundets Forlag) 1992, side

243-323.

•

Bernhard Gomard og Michael Kistrup: Civilprocessen, 8. udgave (Karnov Group)

2020, side 673-681.

•

Astrid Mavrogenis: Fri proces – Retshjælp, (Karnov Group Denmark A/S), 2012.

•

Christian Dahlager: Civile retssager, 2. udgave (Jurist- og Økonomforbundets Forlag)

2015, side 58.

•

Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Lasse Højlund Christensen og Clement Salung

Petersen: Den civile retspleje, 5. udgave (Hans Reitzels Forlag) 2020, side 527 ff.

•

Jon Fridrik Kjølbro: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere,

5. udgave (Jurist- og Økonomforbundet Forlag) 2020, side 162, 514, 564, 565, 757-

758, 908-909, 1300.

•

Kommenteret Retsplejelov, 10. udgave (Jurist- og Økonomforbundets Forlag), 2018,

Bind I, side 864-888 (kommentar til §§ 325-336).

8.2.2

Artikler

•

Holger Kallehauge i Ugeskrift for Retsvæsen 1973 B, side 153-167: Nogle bemærk-

ninger om fri proces.

•

Jens Røn i Juristen 2006, nr. 5, side 175-185: Nye love – nye regler om sagsomkost-

ninger, retshjælp og fri proces.

•

Jens Røn i Juristen 2007, nr. 6, side 203-207: En ny småsagsproces.

•

Cecilie Maarbjerg Qvist og Louise Falkenberg i Juristen 2010, nr. 4, side 114-120:

Nogle bemærkninger om behandlingen af fri proces sager.

•

Asger Bagge-Jørgensen i Procesbevillingsnævnets årsberetning fra 2018, side 36-

38: Lidt om begrundelse, tillid og tryghed.

•

Mads Krøger Pramming i Procesbevillingsnævnets årsberetning fra 2020, side 38-

40: Lidt om den gode klage.

145

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Appendix

Bilag A

Retsplejelovens kapitel 1 a. Procesbevillingsnævnet

§ 22

Procesbevillingsnævnet behandler ansøgninger om meddelelse af anden- og tredjein-

stansbevilling efter regler i denne lov og anden lovgivning.

Stk. 2. Procesbevillingsnævnet behandler endvidere klager over afslag på fri proces ef-

ter regler i denne lov og afslag på retshjælp efter lov om retshjælp til indgivelse og fø-

relse af klagesager for internationale klageorganer i henhold til menneskerettigheds-

konventioner.

§ 23

Nævnet består af 5 medlemmer, en højesteretsdommer (formand), en landsdommer,

en byretsdommer, en advokat med møderet for Højesteret og en universitetslærer i

retsvidenskab eller en anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse. Beskikkelsen

af de fire førstnævnte medlemmer sker efter indstilling til justitsministeren fra henholds-

vis Højesteret, landsretterne, Den Danske Dommerforening og Advokatrådet. Kongen

beskikker efter indstilling fra justitsministeren medlemmerne for en periode på to år. Et

medlem har ret til genbeskikkelse for yderligere to år. Herudover kan genbeskikkelse

ikke finde sted.

Stk. 2. I sager om meddelelse af appeltilladelse til landsretten vedrørende familieret-

tens afgørelser består nævnet af en landsdommer (afdelingsformand), en byretsdom-

mer og en advokat. Beskikkelsen af de 3 medlemmer sker efter indstilling til justitsmini-

steren fra henholdsvis landsretterne, Den Danske Dommerforening og Advokatrådet.

Stk. 1, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Ved afgørelse af klager over afslag på fri proces består nævnet af en landsdom-

mer (afdelingsformand), en byretsdommer og en advokat. Beskikkelsen af de 3 med-

lemmer sker efter indstilling til justitsministeren fra henholdsvis landsretterne, Den Dan-

ske Dommerforening og Advokatrådet. Stk. 1, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Der beskikkes en eller flere suppleanter for hvert af nævnets medlemmer. Stk.

1-3 finder tilsvarende anvendelse.

§ 24

Nævnets medlemmer kan kun afsættes efter de regler, der gælder for dommere. Et

medlem udtræder, når betingelserne for medlemmets beskikkelse bortfalder.

§ 25

Procesbevillingsnævnet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 2. Der kan i forretningsordenen fastsættes regler om indhentning og videregivelse

af oplysninger til brug ved sagernes behandling. Der kan endvidere bl.a. fastsættes be-

stemmelser om skriftlig votering og om, at formanden (afdelingsformanden) kan træffe

visse nærmere bestemte afgørelser på nævnets vegne, eller at sager om meddelelse

af appeltilladelse til landsretten kan afgøres af tre af nævnets medlemmer, nemlig en

landsdommer (afdelingsformand), en byretsdommer og en advokat.

§ 26

Procesbevillingsnævnet offentliggør hvert år en beretning om sin virksomhed.

Stk. 2. Til Procesbevillingsnævnet knyttes et sekretariat.

Stk. 3. Domstolsstyrelsen varetager Procesbevillingsnævnets bevillingsmæssige og ad-

ministrative forhold.

146

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Appendix

Bilag B

Bekendtgørelse nr. 294 af 25. marts 2019 om

forretningsorden for

Procesbevillingsnævnet

I medfør af § 25 i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1.284 af 14. november

2018, fastsættes:

Procesbevillingsnævnet

§1

Procesbevillingsnævnet består af 3 afdelinger. Procesbevillingsnævnets afdeling for

appeltilladelser behandler ansøgninger om meddelelse af anden- og tredjeinstansbevil-

ling (appeltilladelse), bortset fra appeltilladelse til landsretten vedrørende familierettens

afgørelser. Ved behandling af ansøgninger om meddelelse af appeltilladelse består

nævnet af 5 medlemmer, en højesteretsdommer (formand), en landsdommer, en by-

retsdommer, en advokat med møderet for Højesteret og en universitetslærer i retsvi-

denskab eller en anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse, jf. dog stk. 2 og §§

10-12.

Stk. 2. Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser vedrørende familierettens

afgørelser behandler ansøgninger om meddelelse af appeltilladelse til landsretten ved-

rørende familierettens afgørelser. Ved behandling af disse ansøgninger består nævnet

af 3 medlemmer, en landsdommer (afdelingsformand), en byretsdommer og en advo-

kat, jf. dog §§ 13-14.

Stk. 3. Procesbevillingsnævnets afdeling for fri proces behandler klager over afslag på

fri proces og afslag på retshjælp til indgivelse og førelse af klagesager for internationale

klageorganer. Ved behandling af klager over afslag på fri proces og afslag på retshjælp

består nævnet af 3 medlemmer, en landsdommer (afdelingsformand), en byretsdom-

mer og en advokat, jf. dog §§ 15-16.

Stk. 4. Ledelsen af nævnets administrative funktioner varetages af nævnets formand

med bistand af et sekretariat, som denne antager.

Forberedelse af nævnsbehandlingen

§2

Nævnets formand og afdelingsformænd drager omsorg for sagernes forberedelse med

bistand fra nævnets sekretariat.

§3

Ansøgning om appeltilladelse og klage over afslag på fri proces eller retshjælp skal

være skriftlig og angive de grunde, som ansøgeren eller klageren vil påberåbe sig.

Henvendelsen skal ledsages af kopi af den eller de afgørelser, der er truffet vedrørende

sagen, samt kopier af dokumenter, der i øvrigt er af betydning for sagens afgørelse.

Procesbevillingsnævnet kan anmode ansøgeren eller klageren om at tilvejebringe yder-

ligere oplysninger til brug for sagens behandling.

Stk. 2. En ansøger eller en klager kan anvende blanketter til ansøgning om appeltilla-

delse og klage over afslag på fri proces. Blanketter med vejledning er tilgængelige på

Procesbevillingsnævnets hjemmeside www.procesbevillingsnaevnet.dk.

Stk. 3. Sekretariatet bistår om nødvendigt en ansøger eller en klager, som ikke er re-

præsenteret ved advokat, med udfærdigelse af ansøgningen eller klagen.

Stk. 4. En ansøgning eller klage, der er sendt med digital post, skal være modtaget i

nævnets sekretariat inden udgangen af det døgn, hvor ansøgnings- eller klagefristen

udløber. Dette gælder, også hvor fristen udløber på en lørdag, søndag eller helligdag.

147

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Appendix

Såfremt en ansøgning eller klage indgives med almindelig post, skal ansøgningen eller

klagen dog være modtaget inden kontortids ophør kl. 15.00 på den dag, hvor ansøg-

nings- eller klagefristen udløber. Udløber fristen på en lørdag, søndag eller helligdag,

skal ansøgningen eller klagen indgivet med almindelig post være modtaget inden kl.

15.00 på den forudgående arbejdsdag. Beregning af ansøgnings- eller klagefristen sker

i øvrigt i overensstemmelse med retsplejelovens regler om anke- og kærefrister. Næv-

net kan i en appeltilladelsessag bortse fra en fristoverskridelse, hvis retsplejelovens be-

tingelser herfor er opfyldt. Ved en klage over et afslag på fri proces eller retshjælp kan

nævnet bortse fra en fristoverskridelse, hvis denne er undskyldelig.

§4

Sekretariatet anerkender modtagelsen af ansøgningen eller klagen.

Stk. 2. I sager vedrørende appeltilladelse underrettes modparten om ansøgningen. Er

anklagemyndigheden modpart, sker underretningen i overensstemmelse med skriftlige

retningslinjer aftalt mellem Procesbevillingsnævnet og anklagemyndigheden. I sager

vedrørende appeltilladelse og sager vedrørende fri proces og retshjælp sker der herud-

over underretning af den registrerede i overensstemmelse med reglerne i databeskyt-

telsesforordningens artikel 12–14, jf. dog databeskyttelseslovens §§ 22 og 23. Forman-

den eller afdelingsformanden bestemmer, i hvilke tilfælde en modpart skal anmodes om

at fremkomme med eventuelle bemærkninger inden en nærmere angiven frist.

Stk. 3. Nævnet kan indhente en udtalelse fra Civilstyrelsen i anledning af en klagesag.

§5

Formanden eller afdelingsformanden afgør, om akterne fra den forudgående behand-

ling af sagen skal indhentes.

Stk. 2. Nævnet kan til brug for behandling af en sag anvende akter fra tidligere sager

ved nævnet vedrørende samme retstvist, uanset om akterne vedrører en ansøgnings-

sag eller en klagesag.

Nævnsbehandling – fælles bestemmelser

§6

Nævnets afgørelser træffes ved møder i nævnet. Møderne afholdes almindeligvis en

gang ugentlig. Sagerne til behandling på mødet udsendes til medlemmerne senest

ugedagen før. Hastende sager kan dog udsendes med kortere frist. Forhandlingerne

foregår mundtligt. Formanden eller afdelingsformanden kan dog i særlige tilfælde træffe

bestemmelse om en anden behandlingsform.

Stk. 2. Spørgsmål om inhabilitet afgøres efter retsplejelovens regler herom.

§7

Nævnets møder er ikke offentlige.

Stk. 2. Sagens parter har ikke adgang til møderne.

Stk. 3. Efter formandens eller afdelingsformandens bestemmelse kan møderne over-

væres af medarbejdere i sekretariatet.

§8

Formanden og afdelingsformanden i de 3 afdelinger kan uden forelæggelse for nævnet

tage stilling til behandlingen af henvendelser, som falder uden for nævnets kompe-

tence.

Stk. 2. Formanden og afdelingsformanden kan herudover i særlige grupper af tilfælde i

henhold til skriftlige retningslinjer træffe afgørelse på nævnets vegne uden forelæg-

gelse for nævnet. Disse skriftlige retningslinjer fastsættes af nævnet ved almindelig

stemmeflerhed i de 3 respektive afdelinger, dog således at formanden og afdelingsfor-

manden skal være en del af flertallet.

148

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Appendix

§9

I tilfælde af et medlems forfald indkaldes om muligt medlemmets suppleant.

Behandling af ansøgninger i nævnets afdeling for appeltilladelser

§ 10

I tilfælde af forfald for formanden og dennes suppleant ledes forhandlingerne af lands-

dommeren og i tilfælde af også dennes forfald af det ældste tilstedeværende medlem af

nævnet.

§ 11

Har medlemmer og suppleanter forfald, kan nævnet træffe beslutning, hvis 3 medlem-

mer er til stede.

Stk. 2. Beslutninger træffes af nævnet ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stem-

melighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 3. Ethvert tilstedeværende medlem kan kræve behandlingen af en sag udsat, hvis

nævnet ikke er fuldtalligt.

§ 12

I henhold til skriftlige retningslinjer, fastsat af formanden med tilslutning fra mindst 2 an-

dre medlemmer, kan afgørelse i særlige grupper af tilfælde i sager om meddelelse af

appeltilladelse til landsretten træffes af en underafdeling bestående af 3 af nævnets

medlemmer, nemlig en landsdommer (formand for underafdelingen), en byretsdommer

og en advokat. Hvert af de i sagens behandling deltagende medlemmer kan dog i disse

tilfælde kræve en sag behandlet i det samlede nævn.

Behandling af ansøgninger i nævnets afdeling for appeltilladelser vedrørende fa-

milierettens afgørelser

§ 13

I tilfælde af forfald for afdelingsformanden og dennes suppleant ledes forhandlingerne

af byretsdommeren.

§ 14

Har medlemmer og suppleanter forfald, kan nævnet træffe beslutning, hvis 2 medlem-

mer er til stede.

Stk. 2. Beslutninger træffes af nævnet ved almindelig stemmeflerhed. Hvis afgørelsen

træffes af 2 medlemmer, kræves enighed.

Stk. 3. Ethvert tilstedeværende medlem kan kræve behandlingen af en sag udsat, hvis

nævnet ikke er fuldtalligt.

Behandling af klager i nævnets afdeling for fri proces

§ 15

I tilfælde af forfald for afdelingsformanden og dennes suppleant ledes forhandlingerne

af byretsdommeren.

§ 16

Har medlemmer og suppleanter forfald, kan nævnet træffe beslutning, hvis 2 medlem-

mer er til stede.

Stk. 2. Beslutninger træffes af nævnet ved almindelig stemmeflerhed. Hvis afgørelsen

træffes af 2 medlemmer, kræves enighed.

Stk. 3. Ethvert tilstedeværende medlem kan kræve behandlingen af en sag udsat, hvis

nævnet ikke er fuldtalligt.

149

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Appendix

Genoptagelse og protokollering

§ 17

Nævnet kan på begæring omgøre en afgørelse, såfremt der foreligger væsentlige nye

oplysninger.

§ 18

Nævnets beslutninger indføres i en særlig protokol.

Stk. 2. Ethvert medlem kan kræve at få tilført protokollen en kort begrundelse for sin

stemmeafgivning.

Underretning og aktindsigt

§ 19

Nævnets afgørelse meddeles ansøgeren eller klageren uden angivelse af, hvilke med-

lemmer der har deltaget i sagens behandling, og hvorledes de har stemt.

Stk. 2. I meddelelsen om nævnets afgørelse begrundes afgørelsen med henvisning til

indholdet af de bestemmelser, der giver hjemmel for meddelelse af appeltilladelse, fri

proces eller retshjælp.

Stk. 3. Meddelelse om afgørelsen underskrives af formanden eller afdelingsformanden

eller af den, som disse bemyndiger hertil.

Stk. 4. Der gives i sager vedrørende appeltilladelse underretning om afgørelsen til en

modpart i sagen, der er underrettet eller hørt i anledning af ansøgningen eller klagen.

Stk. 5. Der gives i sager vedrørende appeltilladelse tillige underretning til den eller de

retter, som har truffet afgørelse i sagen.

Stk. 6. Der gives i sager vedrørende fri proces og retshjælp tillige underretning til Civil-

styrelsen. Meddelelse om bevilling af fri proces i verserende retssager gives tillige til

den ret, der behandler sagen.

§ 20

Aktindsigt meddeles af formanden eller afdelingsformanden i overensstemmelse med

bestemmelserne i retsplejelovens §§ 41-41 h, 255 a og 729 a-729 d med de fornødne

tillempninger.

Stk. 2. Begæring om indsigtsret fra den registrerede i medfør af databeskyttelsesforord-

ningen behandles efter reglerne i forordningens artikel 12 og artikel 15, jf. dog databe-

skyttelseslovens § 22.

Ændringer

§ 21

Ændringer i nævnets forretningsorden forudsætter enstemmighed.

Ikrafttræden

§ 22

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2019.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 512 af 22. maj 2018 om forretningsorden for Procesbevil-

lingsnævnet ophæves.

150

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Appendix

Bilag C

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om meddelelse af

appeltilladelse

Kapitel 16.

Almindelige bestemmelser om procesmåden

§ 148 a.

Borgerlige retssager, sager om forbud eller påbud i en borgerlig sag og sager om opta-

gelse af bevis om borgerlige krav anlægges og behandles ved anvendelse af en digital

sagsportal, som domstolene stiller til rådighed. Enhver skriftlig henvendelse om sagen

skal ske på domstolenes sagsportal, jf. dog stk. 3-6.

Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for

retten.

Stk. 3. Sager i medfør af udlændingeloven anlægges og behandles ikke på domstole-

nes sagsportal. Betalingspåkrav og indsigelser mod betalingspåkrav, jf. kapitel 44 a,

indleveres ikke på domstolenes sagsportal, jf. dog stk. 8. Fremkommer der rettidigt ind-

sigelser mod kravet, eller træffer fogedretten afgørelse om genoptagelse, jf. § 477 e,

stk. 1 eller 5, og har fordringshaveren anmodet om, at retssagsbehandling indledes

uden indlevering af stævning, jf. § 477 b, stk. 4, nr. 3, overgår sagen til behandling på

domstolenes sagsportal.

Stk. 4. Vurderer retten, at der foreligger særlige forhold, som gør, at en part, skøns-

mand m.v. ikke må forventes at kunne anvende domstolenes sagsportal, beslutter ret-

ten, at den pågældende fritages fra at anvende domstolenes sagsportal. Rettens be-

slutning om fritagelse fra at anvende domstolenes sagsportal eller afslag herpå kan

ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for højere ret. Procesbevil-

lingsnævnet kan dog meddele tilladelse til kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af

væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for den, der ansøger

om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere

ret. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger

efter at beslutningen er truffet.

Stk. 5. Retten kan i øvrigt, når der foreligger særlige forhold, beslutte, at en sag ikke

skal anlægges og behandles eller et processkrift eller et andet dokument ikke skal

fremsendes ved anvendelse af domstolenes sagsportal.

Stk. 6. Vedkommende retspræsident kan, når der foreligger særlige forhold, beslutte, at

rettens sager eller en del heraf i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på

domstolenes sagsportal.

Stk. 7. Beslutninger efter stk. 5 og 6 kan ikke indbringes for højere ret.

Stk. 8. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at betalingspåkrav, jf. kapitel 44 a,

kære af afgørelser, som træffes af Tinglysningsretten og fogedretten, og kære af afgø-

relser, som træffes af skifteretten i andre sager end dem, der efter dødsboskiftelovens

§ 98, ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 4, og konkurslovens § 243 behandles efter den

borgerlige retspleje, skal indleveres og behandles ved anvendelse af domstolenes

sagsportal.

Stk. 9. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af domstole-

nes sagsportal.

151

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Appendix

Kapitel 23.

Delafgørelser i civile sager

§ 253.

Retten kan bestemme, at forberedelsen eller hovedforhandlingen foreløbig skal be-

grænses til en del af det krav, som sagen angår, eller, hvor sagen omfatter flere krav

eller spørgsmål, til et af disse.

Stk. 2. Retten kan træffe særskilt afgørelse om en del af det krav, som sagen angår.

Omfatter sagen flere krav eller spørgsmål, kan retten træffe særskilt afgørelse om et af

disse.

Stk. 3. Særskilte afgørelser om modkrav eller krav, over for hvilke der er fremsat mod-

krav, kan kun fuldbyrdes, hvis retten i afgørelsen har truffet bestemmelse om, at afgø-

relsen mod eller uden sikkerhedsstillelse skal kunne fuldbyrdes for en del eller i sin hel-

hed. Det samme gælder særskilte afgørelser om et enkelt af sagens spørgsmål, der

ikke afslutter rettens behandling af sagen eller et af kravene i sagen.

Stk. 4. De i stk. 3 nævnte afgørelser kan først indbringes for højere ret i forbindelse

med den endelige afgørelse i sagen, medmindre afgørelsen kan fuldbyrdes eller Pro-

cesbevillingsnævnet har tilladt, at afgørelsen indbringes særskilt. Sådan tilladelse kan

gives, hvis der foreligger særlige grunde. Hvis tilladelse skal gives til at indbringe en af-

gørelse for Højesteret som 3. instans, skal sagen desuden angå spørgsmål af principiel

karakter, jf. § 371, stk. 1, og § 392, stk. 3. En tilladelse til at indbringe afgørelsen for

Højesteret som 3. instans kan begrænses til en del af sagen, hvis særlige grunde taler

for det.

Stk. 5. Ansøgning om tilladelse efter stk. 4 skal indgives til Procesbevillingsnævnet in-

den udløbet af den almindelige frist for indbringelse af afgørelsen. § 371, stk. 2, 2. pkt.,

og § 392, stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Meddeles tilladelsen, skal sagen

indbringes for den overordnede ret inden 4 uger.

Kapitel 31.

Retshjælp og fri proces

§ 327.

Fri proces kan, jf. § 325, gives til en sag i 1. instans

1. i sager omfattet af § 139, stk. 1, og § 147 e,

2. i sager om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, separation, skils-

misse, omstødelse af ægteskab, ændring eller anfægtelse af vilkår for separa-

tion, skilsmisse eller omstødelse af ægteskab og om, hvorvidt parterne er æg-

tefæller, og i sager mellem ægtefæller om, hvorvidt en separation består, jf.

dog stk. 2,

3. til forbrugeren i sager om tilbagebetaling af pengeydelser, som er omfattet af et

påbud efter markedsføringsloven nedlagt af retten eller meddelt af Forbruger-

ombudsmanden, og

4. når ansøgeren helt eller delvis har fået medhold i Advokatnævnet, jf. § 146, et

huslejenævn eller et beboerklagenævn eller et centralt statsligt klagenævn med

undtagelse af Forbrugerklagenævnet og sagen er indbragt af ansøgeren til op-

fyldelse af nævnets afgørelse eller et forlig indgået for nævnet eller af modpar-

ten til ændring af nævnets afgørelse eller et forlig indgået for nævnet.

Stk. 2.

Stk. 1, nr. 2, omfatter ikke:

1. Sager om prøvelse af en afgørelse truffet af Familieretshuset.

2. Sager, der behandles i den forenklede familiesagsproces.

3. Sagsøgeren i sager om ændring af en aftale eller afgørelse efter § 14 eller §

17, stk. 2, i forældreansvarsloven.

Stk. 3.

Fri proces kan, jf. § 325, gives til en appelsag, når ansøgeren helt eller delvis

har fået medhold i den foregående instans, og sagen er appelleret af modparten.

152

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Appendix

Stk. 4.

Fri proces kan, jf. § 325, gives under skifterettens behandling af boer omfattet af

§ 1 i lov om ægtefælleskifte m.v.

Stk. 5.

Fri proces efter stk. 1, 3 og 4 kan ikke gives, hvis det er åbenbart, at ansøgeren

ikke vil få medhold i sagen.

Stk. 6.

Fri proces efter stk. 1, 3 og 4 meddeles af den ret, som sagen er indbragt for el-

ler kan indbringes for. Afslås fri proces, træffes afgørelsen ved kendelse. Uanset § 389

a, stk. 1, § 392, stk. 3, og § 392 a, stk. 2, kan afslag på fri proces til en sag, der be-

handles af byretten eller af Sø- og Handelsretten eller af landsretten som 1. instans,

kæres uden særlig tilladelse.

§ 334.

Beskikkelse af advokat meddeles af rettens præsident. Beskikkelsen omfatter også

retshandlinger ved anden ret.

Stk. 2. Der tilkommer den beskikkede advokat et passende salær samt godtgørelse for

udlæg, herunder rejseudgifter, som advokaten med føje har haft i forbindelse med hver-

vet, jf. dog § 333, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. Anmoder parten om beskikkelse af en bestemt advokat, tilkommer der ikke den

pågældende advokat godtgørelse for rejseudgifter ud over, hvad en advokat, der er an-

taget ved den pågældende ret, ville være berettiget til, medmindre retten bestemmer

andet.

Stk. 4. Salær og godtgørelse fastsættes af den ret, der har foretaget beskikkelsen. Hvis

der er fastsat takster efter stk. 7, fastsættes salæret på baggrund af disse. Fastsættel-

sen af salær og godtgørelse sker ved særskilt beslutning samtidig med sagens eller

retshandlingens afslutning.

Stk. 5. Den beskikkede advokat må ikke modtage salær eller godtgørelse ud over de

beløb, der er fastsat af retten. I de i stk. 3 nævnte tilfælde og i tilfælde, hvor den beskik-

kede advokat giver møde ved en anden ret, jf. stk. 1, 2. pkt., kan der dog træffes aftale

mellem parten og advokaten om, at parten skal betale rejseudgifter, der ikke dækkes af

statskassen. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, såfremt der er truffet særlig aftale mellem

parten og advokaten om vederlaget og advokaten frafalder krav på vederlag af stats-

kassen.

Stk. 6. Såfremt omkostninger ved sagen er dækket af en retshjælpsforsikring eller an-

den forsikring, skal salær og godtgørelse til den beskikkede advokat i første række be-

tales af forsikringen.

Stk. 7. Justitsministeren kan fastsætte takster for salær til beskikkede advokater.

Kapitel 36.

Anke civile sager

§ 368.

Domme afsagt af en byret kan af parterne ankes til den landsret, i hvis kreds byretten

ligger. Angår sagen krav, der efter påstanden har en økonomisk værdi af højst 20.000

kr., kan dommen kun ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. stk. 2.

Stk. 2. Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til anke af domme, der er omfat-

tet af stk. 1, 2. pkt., hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler

derfor. Ansøgning om tilladelse skal indgives til nævnet inden 4 uger efter dommens af-

sigelse. Nævnet kan dog undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøgning indgives

senere, men inden 1 år efter afsigelsen.

Stk. 3. Domme, der er afsagt af en landsret som 1. instans, kan af parterne ankes til

Højesteret, for så vidt ikke andet er bestemt ved lov.

Stk. 4. Domme, der er afsagt af Sø- og Handelsretten, kan af parterne ankes til Høje-

steret eller landsret. Anke kan ske til Højesteret, hvis sagen er af principiel karakter og

har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfunds-

mæssig rækkevidde i øvrigt, eller hvis andre særlige grunde i øvrigt taler for, at sagen

behandles af Højesteret som 2. instans. Anke til landsret sker til den landsret, i hvis

153

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Appendix

kreds sagen skulle have været anlagt efter reglerne i kapitel 22, hvis sagen ikke var

blevet anlagt ved Sø- og Handelsretten.

Stk. 5. Når en part anker en dom afsagt af Sø- og Handelsretten til landsret, har andre

parter i sagen, også selv om der alene påstås stadfæstelse, krav på, at ankesagen be-

handles af Højesteret, hvis betingelserne i stk. 4, 2. pkt., er opfyldt. Ønsker en anden

part, at ankesagen behandles af Højesteret, indbringer denne part ankesagen for Høje-

steret ved at afgive et svarskrift til Højesteret med kopi til landsretten inden udløbet af

den frist, som landsretten har fastsat for afgivelse af svarskrift.

Stk. 6. Højesteret påser af egen drift, at betingelserne i stk. 4, jf. stk. 5, for anke til Hø-

jesteret er opfyldt. Er betingelserne for anke til Højesteret ikke opfyldt, afviser Højeste-

ret anken ved kendelse. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 4, kan sagen herefter inden

den ordinære ankefrists udløb eller, hvis den ordinære ankefrist udløber inden 2 uger,

inden 2 uger efter afsigelsen af Højesterets kendelse om ankens afvisning indbringes

for landsretten. Indbringes sagen senere, finder § 372, stk. 2, 4.-8. pkt., tilsvarende an-

vendelse. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 5, fortsættes sagens behandling ved lands-

retten.

Stk. 7. Anken kan omfatte afgørelser, der er truffet under sagen, for så vidt ikke andet

er bestemt ved lov.

Stk. 8. Bestemmelser om sagsomkostninger i domme, som er afsagt af en landsret el-

ler af Sø- og Handelsretten, kan kun ankes særskilt med tilladelse fra Procesbevillings-

nævnet. Bestemmelserne i § 371 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 9. Ved særskilt anke af en bestemmelse om sagsomkostninger i en dom, der er af-

sagt af Sø- og Handelsretten, finder stk. 4-6 tilsvarende anvendelse.

§ 368 a.

Landsretten kan afvise at behandle en sag i 2. instans, hvis der ikke er udsigt til, at sa-

gen vil få et andet udfald end i byretten, og sagen ikke er af principiel karakter eller an-

dre grunde ikke i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af landsretten. Landsretten

kan dog ikke afvise en sag, som er indbragt efter tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Stk. 2. Hvis landsretten overvejer at afvise en ankesag efter stk. 1, underrettes parterne

herom. Parterne kan herefter inden 2 uger efter at have modtaget meddelelsen give

retten og den anden part underretning om deres bemærkninger, hvorefter retten træffer

afgørelse.

Stk. 3. Retten træffer ved dom afgørelse om afvisning på det indkomne skriftlige grund-

lag. Hvor særlige grunde taler derfor, kan retten bestemme, at der skal foretages

mundtlig forhandling. Retten kan tillade, at en part eller rettergangsfuldmægtig deltager

i den mundtlige forhandling ved anvendelse af telekommunikation, medmindre sådan

deltagelse er uhensigtsmæssig.

§ 371.

Domme, der er afsagt af en landsret som 2. instans, kan ikke ankes. Procesbevillings-

nævnet kan dog meddele tilladelse til prøvelse i 3. instans, hvis sagen er af principiel

karakter. Hvis særlige grunde taler for det, kan tilladelsen begrænses til en del af det

krav, som sagen angår, eller, hvor sagen omfatter flere krav eller spørgsmål, til et af

disse.

Stk. 2. Ansøgning om tilladelse efter stk. 1, 2. pkt., skal indgives til Procesbevillings-

nævnet inden 4 uger efter dommens afsigelse. Nævnet kan dog undtagelsesvis med-

dele tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden 1 år efter afsigelsen.

§ 372.

Ankefristen er 4 uger. Fristen regnes fra dommens afsigelse.

Stk. 2. Anke sker ved indlevering af ankestævning til den ret, hvis dom indankes. Den

ret, hvis dom indankes, sender inden 1 uge efter modtagelse af anken sagens doku-

menter til ankeinstansen. Anke skal ske inden ankefristens udløb eller, hvis der er med-

delt tilladelse efter § 368, stk. 2, § 371 eller § 453, stk. 2, inden 4 uger efter, at tilladel-

sen er meddelt ansøgeren. Indleveres stævningen senere, afvises anken.

154

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Appendix

Ankeinstansen kan dog undtagelsesvis tillade anke indtil 1 år efter dommens afsigelse.

Stævningen skal i så fald indleveres inden 4 uger efter tilladelsens meddelelse. Be-

stemmelserne i § 398 finder tilsvarende anvendelse ved behandlingen af ansøgning om

tilladelse til anke efter fristens udløb. Landsrettens afgørelse kan kun indbringes for Hø-

jesteret efter reglerne i § 392, stk. 3-5.

Stk. 3. En anke, der hæves eller afvises af anden grund end overskridelse af fristen ef-

ter stk. 2, kan med rettens tilladelse på ny tages under behandling, såfremt ny anke-

stævning indleveres på rettens kontor inden 2 uger efter, at sagen blev hævet eller af-

vist.

Kapitel 37.

Kære civile sager

§ 389.

Kendelser og beslutninger, der er afsagt af en byret, kan, medmindre andet er bestemt

i loven, kæres til den landsret, i hvis kreds byretten ligger.

Stk. 2. Kendelser og beslutninger om sagsomkostninger, der er fastsat til højst 20.000

kr., kan ikke kæres. Hvis det er bestemt, at ingen af parterne skal betale sagsomkost-

ninger til den anden part, kan afgørelsen herom kun indbringes uden tilladelse fra Pro-

cesbevillingsnævnet, hvis der er spørgsmål om tilkendelse af sagsomkostninger med

mere end 20.000 kr. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære, hvis sær-

lige grunde taler derfor.

Stk. 3. Beslutning efter § 334, stk. 4, om salær, der er fastsat til højst 20.000 kr., kan

ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære, hvis særlige

grunde taler derfor.

Stk. 4. Ansøgning om kæretilladelse efter stk. 2 og 3 skal indgives til Procesbevillings-

nævnet inden 2 uger efter, at afgørelsen er truffet. Nævnet kan dog undtagelsesvis give

tilladelse, hvis ansøgningen indgives senere, men inden 6 måneder efter, at afgørelsen

er truffet.

§ 389 a.

Kendelser og andre beslutninger, der afsiges af byretten under hovedforhandlingen el-

ler under dennes forberedelse, kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog med-

dele tilladelse til kære, hvis kendelsen eller beslutningen angår spørgsmål af væsentlig

betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for parten og der i øvrigt er an-

ledning til at lade afgørelsen prøve af landsretten som 2. instans.

Stk. 2. Ansøgning om kæretilladelse efter stk. 1 skal indgives til Procesbevillingsnæv-

net, inden 2 uger efter at afgørelsen er truffet.

§ 391.

Bestemmelser i domme afsagt af en byret om sagsomkostninger, der er fastsat til mere

end 20.000 kr., kan indbringes særskilt for landsret ved kære. Hvis det er bestemt, at

ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part, kan bestemmelsen

herom kun indbringes særskilt, hvis der er spørgsmål om tilkendelse af sagsomkostnin-

ger med mere end 20.000 kr.

Stk. 2. Procesbevillingsnævnet kan give tilladelse til kære af bestemmelser i domme

om sagsomkostninger, der efter stk. 1 ikke kan påkæres, hvis særlige grunde taler der-

for. Bestemmelserne i § 389, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Domme, hvorved retten afviser sagen, fordi den ikke er indbragt for rette dom-

stol eller ikke rettidigt er indbragt for domstolene eller ankeretten, kan indbringes for hø-

jere ret ved kære. Hvis dommen er afsagt af en landsret som ankeinstans, kan kære

kun ske med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Sådan tilladelse kan gives, hvis kæren

vedrører spørgsmål af principiel karakter. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til

nævnet inden 2 uger efter, at afgørelsen er truffet. Procesbevillingsnævnet kan dog

155

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Appendix

undtagelsesvis give tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden 6 måneder

efter, at afgørelsen er truffet.

Stk. 4. Domme, hvorved landsretten afviser sagen efter § 368 a, kan indbringes for Hø-

jesteret ved kære. Kære kan kun ske med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Sådan

tilladelse kan gives, hvis særlige grunde taler derfor. Ansøgning om kæretilladelse skal

indgives til nævnet, inden 2 uger efter at afgørelsen er truffet. Procesbevillingsnævnet

kan dog undtagelsesvis give tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden 6

måneder efter at afgørelsen er truffet.

§ 392.

Kendelser og beslutninger, der afsiges af en landsret efter reglerne i § 253 i en sag, der

behandles af retten som 1. instans, kan kæres til Højesteret, hvis afgørelsen kan fuld-

byrdes eller Procesbevillingsnævnet har tilladt, at afgørelsen indbringes særskilt. Så-

dan tilladelse kan gives, hvis der foreligger særlige grunde, jf. § 253, stk. 4.

Stk. 2. En kendelse om afvisning, der afsiges af en landsret efter § 226, stk. 5, kan kæ-

res til Højesteret uden forudgående tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Stk. 3. I andre tilfælde kan landsrettens kendelser og beslutninger kæres til Højesteret

med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Sådan tilladelse kan gives, hvis kæren vedrø-

rer spørgsmål af principiel karakter.1862 Hvis kendelsen eller beslutningen er afsagt ef-

ter reglerne i § 253, skal der desuden foreligge særlige grunde, jf. § 253, stk. 4.

Stk. 4. Ansøgning om kæretilladelse efter stk. 1 og 3 skal indgives til Procesbevillings-

nævnet, inden 2 uger efter at afgørelsen er truffet. Procesbevillingsnævnet kan dog

undtagelsesvis give tilladelse efter stk. 3, 1. og 2. pkt., hvis ansøgning indgives senere,

men inden 6 måneder efter at afgørelsen er truffet.

Stk. 5. Hvis særlige grunde taler for det, kan en tilladelse efter stk. 3 til at kære til Høje-

steret som 3. instans begrænses til en del af sagen.

§ 392 a.

Kendelser og beslutninger, der afsiges af Sø- og Handelsretten efter reglerne i § 253,

kan kæres til landsretten, hvis afgørelsen kan fuldbyrdes eller Procesbevillingsnævnet

har tilladt, at afgørelsen indbringes særskilt. Sådan tilladelse kan gives, hvis der forelig-

ger særlige grunde, jf. § 253, stk. 4 Kære sker til den landsret, i hvis kreds sagen skulle

have været anlagt efter reglerne i kapitel 22, hvis sagen ikke var blevet anlagt ved Sø-

og Handelsretten.

Stk. 2. I andre tilfælde kan Sø- og Handelsrettens kendelser og beslutninger kæres til

landsretten med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Sådan tilladelse kan gives, hvis

kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter. Kære sker til den landsret, i hvis kreds

sagen skulle have været anlagt efter reglerne i kapitel 22, hvis sagen ikke var blevet

anlagt ved Sø- og Handelsretten.

Stk. 3. Ansøgning om kæretilladelse efter stk. 1 og 2 skal indgives til Procesbevillings-

nævnet, inden 2 uger efter at afgørelsen er truffet. Procesbevillingsnævnet kan dog

undtagelsesvis give tilladelse efter stk. 2, hvis ansøgning indgives senere, men inden 6

måneder efter at afgørelsen er truffet.

§ 394.

Kærefristen, der regnes fra den dag, afgørelsen er truffet, er 2 uger.

Stk. 2. Kære skal ske inden kærefristens udløb eller, hvis der er meddelt tilladelse efter

§ 148 a, stk. 4, § 389, § 389 a, stk. 1, § 391, § 392, § 392 a, stk. 2, eller § 453, stk. 3, jf.

stk. 2, inden 2 uger efter, at tilladelsen er meddelt ansøgeren. Hvis der er meddelt tilla-

delse efter § 392, stk. 3, jf. § 253, stk. 4, skal kære ske, inden 4 uger efter at tilladelsen

er meddelt ansøgeren. Iværksættes kære senere, afvises kæren af den ret, hvortil af-

gørelsen kæres. Retten kan dog undtagelsesvis tillade kære indtil 6 måneder efter af-

gørelsen. Kæreskriftet skal i så fald indleveres inden 2 uger efter tilladelsens medde-

lelse. Bestemmelserne i § 398 finder tilsvarende anvendelse ved behandling af ansøg-

ning om tilladelse til kære efter fristens udløb.

156

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Appendix

§ 395.

Kære har ikke opsættende virkning, medmindre andet er bestemt i loven, eller det be-

stemmes af den ret, hvis afgørelse kæres, eller den ret, hvortil afgørelsen kæres. Det

samme gælder ansøgning til Procesbevillingsnævnet om tilladelse til kære efter § 389

Kapitel 42

Kære og anke – familieretlige sager

§ 453.

En dom afsagt af familieretten i en sag, hvor en afgørelse truffet af Familieretshuset er

indbragt for familieretten, kan kun ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Stk. 2. Procesbevillingsnævnet kan give tilladelse til anke af en dom efter stk. 1, hvis

sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. Ansøgning om

tilladelse skal indgives til nævnet inden 4 uger efter afsigelsen af dommen. Nævnet kan

dog undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden 1 år

efter afsigelsen.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for kendelser, dog således at ansøg-

ningsfristerne i stk. 2 er henholdsvis 2 uger og 6 måneder.

Kapitel 43 a.

Prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse

§ 475.

Anke sker ved meddelelse til dommeren. Ankefristen er 4 uger fra dommens afsigelse.

Byretten sender meddelelsen om anken samt sagens akter til landsretten, der beram-

mer mundtlig forhandling af sagen i et retsmøde, til hvilket parterne indkaldes af retten

med et af denne bestemt varsel. Bestemmelserne i § 372, stk. 2, 4.-8. pkt., finder tilsva-

rende anvendelse.

Stk. 2. Om sagens behandling i landsretten gælder tilsvarende regler som fastsat for

byretsbehandlingen.

Stk. 3. Landsrettens dom kan ikke ankes til Højesteret. Bestemmelserne i § 371, stk. 1,

2. pkt., og stk. 2, finder dog tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Anke har kun opsættende virkning, når det bestemmes af den ret, hvis afgørelse

påankes, eller af den ret, til hvilken anke sker.

Kapitel 43 b.

Prøvelse af beslutning om adoption uden samtykke

§ 475 i.

Ankefristen er 4 uger ved anke til landsret og 4 uger ved anke til Højesteret. Der kan

ikke i medfør af § 372, stk. 2, meddeles tilladelse til at anke dommen efter ankefristens

udløb.

Stk. 2. Anke til landsret sker ved meddelelse til byretten. Meddelelsen kan ske mundt-

ligt til retsbogen. Retten sender meddelelsen og sagens akter til landsretten.

Stk. 3. Landsrettens dom kan ikke ankes til Højesteret. Bestemmelserne i § 371, stk. 1,

2. pkt., og stk. 2, finder dog tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Om kære gælder reglerne i kapitel 37. Der kan dog ikke i medfør af § 394, stk.

2, meddeles tilladelse til at kære de i § 475 b, stk. 4, nævnte kendelser efter kærefri-

stens udløb.

Stk. 5. Om sagens behandling i landsretten og Højesteret gælder tilsvarende regler

som fastsat for byretsbehandlingen.

157

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Appendix

Kapitel 53.

Appel af fogedrettens afgørelser

§ 584.

Afgørelser, der er truffet af en fogedret, kan, medmindre andet er bestemt i loven, kæ-

res til den landsret, i hvis kreds fogedretten ligger.

Stk. 2. Afgørelser om udlæg for krav, der har en økonomisk værdi af højst 20.000 kr.,

kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære, hvis særlige

grunde taler derfor.

Stk. 3. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 4

uger efter afgørelsen. Nævnet kan dog undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøg-

ning indgives senere, men inden 1 år efter afgørelsen.

Stk. 4. Fogedrettens afgørelse efter § 561, stk. 2-4, § 562, stk. 1-3, § 563, § 566, stk. 3,

3. pkt., § 569, stk. 1, 4. pkt., § 570, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 571, stk. 1, § 576, stk. 2,

og § 577, stk. 2, kan ikke kæres.

§ 584 a.

Fogedrettens afgørelser om omkostninger, der er fastsat til mere end 20.000 kr., kan

særskilt kæres. Det samme gælder afgørelser, hvorved det er bestemt, at ingen af par-

terne skal betale sagsomkostninger til den anden part, hvis der er spørgsmål om tilken-

delse af sagsomkostninger med mere end 20.000 kr.

Stk. 2. Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til kære af fogedrettens afgø-

relse om omkostninger, der efter stk. 1 ikke kan påkæres, hvis særlige grunde taler der-

for.

Stk. 3. Beslutning efter § 334, stk. 4, om salær, der er fastsat til højst 20.000 kr., kan

ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære, hvis særlige

grunde taler derfor.

Stk. 4. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 2

uger efter afgørelsen. Nævnet kan dog undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøg-

ningen indgives senere, men inden 6 måneder efter afgørelsen.

§ 585.

Landsrettens afgørelse i en kæresag kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog

meddele tilladelse til kære, hvis kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter. Hvis

særlige grunde taler for det, kan tilladelsen begrænses til en del af sagen.

Stk. 2. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 4

uger efter afgørelsen. I andre sager end auktionssager kan nævnet dog undtagelsesvis

meddele tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden 1 år efter afgørelsen.

§ 586.

Kære skal ske inden 4 uger efter, at forretningen er foretaget, eller, hvis forretningen

ikke foretages, inden 4 uger efter den afgørelse, som kæres.

Stk. 2. Er der meddelt tilladelse efter § 584, stk. 2 og 3, § 584 a, stk. 2-4, eller § 585,

skal kære ske inden 4 uger efter, at tilladelsen er meddelt ansøgeren.

Stk. 3. Såfremt kæren går ud på ophævelse af auktion over et luftfartøj, der er registre-

ret i en fremmed stat, som har tiltrådt Genèvekonventionen af 19. januar 1948, er fri-

sten dog 6 måneder efter salgsdagen, dersom den kærende som grund for ophævel-

sen påberåber sig, at reglerne i § 544, stk. 2, ikke har været overholdt.

Stk. 4. Iværksættes kære efter fristens udløb, afvises kæren af den ret, hvortil afgørel-

sen kæres. Retten kan dog undtagelsesvis tillade kære indtil 1 år, i auktionssager dog

indtil 6 måneder, efter afgørelsen. Kæreskriftet skal i så fald indleveres inden 4 uger ef-

ter tilladelsens meddelelse. Bestemmelserne i § 398 finder tilsvarende anvendelse.

Landsrettens afgørelse kan kun indbringes for Højesteret efter reglerne i § 392, stk. 3-

158

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Appendix

Kapitel 82.

Anke til landsretten – straffesager

§ 902.

Anklagemyndigheden kan kun anke, når der efter loven kan idømmes andre offentlig-

retlige følger end bøde eller konfiskation for lovovertrædelsen.

Stk. 2.

Tiltalte kan kun anke, når tiltalte har givet møde i byretten og er idømt

1. mere end 20 dagbøder,

2. en bøde på over 6.000 kr.,

3. konfiskation af genstande af tilsvarende værdi eller

4. andre offentligretlige følger.

Stk. 3.

Hvis sagen er fremmet i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4, kan tiltalte anke, selv om

tiltalte ikke har givet møde i byretten, hvis betingelserne i stk. 2 i øvrigt er opfyldt.

Stk. 4.

Afgørelser efter §§ 899 og 900 kan ikke indbringes for højere ret

§ 903.

Procesbevillingsnævnet kan tillade anke af domme, der ikke kan ankes efter § 902, stk.

1-3, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler for det.

Stk. 2. Ansøgning om tilladelse til anke skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden

14 dage efter dommens afsigelse. Hvis det er tiltalte, der vil anke, beregnes fristen som

i § 904, stk. 2 og 3. Procesbevillingsnævnet kan undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis

ansøgning indgives senere, men inden 1 år efter dommens afsigelse. Hvis det er ankla-

gemyndigheden, der ønsker at anke, skal den samtidig med ansøgningen til Procesbe-

villingsnævnet sende underretning om ansøgningen til tiltalte. Manglende underretning

medfører ikke, at sagen kan afvises.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på tilladelse til anke af de

afgørelser, der er nævnt i § 902, stk. 4.

Stk. 4. Hvis Procesbevillingsnævnet meddeler tiltalte eller anklagemyndigheden tilla-

delse til anke efter stk. 1 eller 3, indbringer anklagemyndigheden sagen for landsretten.

Sagen skal indbringes inden 14 dage efter, at Procesbevillingsnævnet har underrettet

anklagemyndigheden om tilladelsen. Hvis det er anklagemyndigheden, der har fået til-

ladelse til anke, skal anklagemyndigheden forkynde en meddelelse om anke for tiltalte,

jf. § 907, stk. 2, inden udløb af den frist, der er anført i 2. pkt.

§ 904.

Ankefristen er 14 dage og regnes fra dommens afsigelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Hvis dommen skal forkyndes efter § 219 a, stk. 5, regnes tiltaltes ankefrist fra

forkyndelsen.

Stk. 3. Hvis sagen er afgjort efter § 897 og tiltalte ikke var til stede eller gjort bekendt

med tidspunktet for dommens afsigelse, regnes tiltaltes ankefrist fra den dag, hvor ret-

ten har sendt en udskrift af dommen til tiltalte.

Kapitel 83.

Anke til Højesteret – straffesager

§ 932.

Landsrettens domme i straffesager kan kun ankes med Procesbevillingsnævnets tilla-

delse. Sådan tilladelse kan meddeles, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige

grunde i øvrigt taler derfor. Tilladelsen kan begrænses til en del af sagen, herunder

med hensyn til de grunde, hvorpå anken kan støttes, jf. § 933, stk. 2, hvis særlige

grunde taler for det.

Stk. 2. Ansøgning om tilladelse til anke skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden

14 dage efter dommens afsigelse. Hvis det er tiltalte, der vil anke, beregnes fristen efter

159

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Appendix

reglerne i § 904, stk. 2 og 3, og § 904, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse, hvis sagen

er behandlet efter § 930 a. Procesbevillingsnævnet kan undtagelsesvis meddele tilla-

delse, hvis ansøgning indgives senere, men inden 1 år efter dommens afsigelse. Hvis

det er anklagemyndigheden, der vil anke, skal den samtidig med ansøgningen til Pro-

cesbevillingsnævnet underrette tiltalte om ansøgningen. Manglende underretning med-

fører ikke, at sagen kan afvises.

Stk. 3. Når ansøgning om tilladelse til anke er indgivet, kan Højesteret beslutte, at fuld-

byrdelse af dommen skal udsættes eller standses. Dette sker i hvert fald, når anke tilla-

des.

§ 933.

Ved iværksættelse af anken til Højesteret finder § 903, stk. 4, § 905, stk. 1 og 3, § 906,

§ 907, stk. 2-4, § 910, stk. 1 og 2, og § 913 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Anke kan ske under henvisning til de grunde, der er nævnt i § 912, stk. 1, nr. 1-

3. Reglen i § 912, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Sager om opløsning af politiske foreninger kan altid indbringes for Højesteret.

Kapitel 85.

Kære til højere ret – straffesager

§ 968 a.

Kendelser og andre beslutninger, der er afsagt af landsretten under behandling af en

ankesag, kan kun kæres til Højesteret af sagens parter eller de personer, der er nævnt

i § 968, stk. 2, under tilsvarende betingelser som anført i § 968 og med Procesbevil-

lingsnævnets tilladelse. Sådan tilladelse kan meddeles, hvis kæremålet angår spørgs-

mål af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor.

Stk. 2. Ansøgning om tilladelse til kære skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden

14 dage efter kendelsens eller beslutningens afsigelse. Er det tiltalte, der vil kære, og

har tiltalte ikke været til stede ved afsigelsen, regnes ansøgningsfristen fra forkyndel-

sen af afgørelsen. Procesbevillingsnævnet kan undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis

ansøgning indgives senere, men inden 1 år efter kendelsens eller beslutningens afsi-

gelse. Hvis det er anklagemyndigheden, der vil kære, skal den samtidig med ansøgnin-

gen til Procesbevillingsnævnet give underretning om ansøgningen til den, som kendel-

sen eller beslutningen vedrører. Manglende underretning medfører ikke, at sagen kan

afvises.

Stk. 3. Hvis Procesbevillingsnævnet meddeler tiltalte eller anklagemyndigheden tilla-

delse til kære efter stk. 1, indbringer anklagemyndigheden sagen for Højesteret. Sagen

skal indbringes inden 14 dage efter, at Procesbevillingsnævnet har underrettet anklage-

myndigheden om tilladelsen.

Stk. 4. Kendelser og andre beslutninger, der er afsagt af landsretten under behandling

af en ankesag, og som retter sig mod nogen, der ikke er part i sagen, kan kæres til Hø-

jesteret under tilsvarende betingelser som anført i § 968 uden tilladelse efter stk. 1, jf.

dog § 1013, stk. 3.

§ 973.

Landsrettens afgørelse i en kæresag kan kun kæres til Højesteret med Procesbevil-

lingsnævnets tilladelse. Sådan tilladelse kan meddeles, hvis kæremålet angår spørgs-

mål af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. Tilladelsen kan be-

grænses til en del af sagen, hvis særlige grunde taler for det. Reglerne i § 968 a, stk. 2

og 3, finder tilsvarende anvendelse.

160

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Kapitel 91.

Sagsomkostninger – straffesager

§ 1013.

Når en dom er påanket, prøver den overordnede ret omkostningsspørgsmålet, for så

vidt dettes afgørelse afhænger af ankens udfald, eller det særlig er inddraget under an-

ken. En tilsvarende regel gælder, når kæremål rejses mod en kendelse, der har pålagt

erstatning af omkostninger i forbindelse med straf eller lignende følger. I andre tilfælde

kan kæremål rejses mod rettens afgørelse af omkostningsspørgsmålet, når afgørelsen

er uafhængig af sagens udfald, og de pålagte omkostningers beløb kan antages at ville

overstige 40 kr.

Stk. 2. Foranstående regler gælder også med hensyn til fastsættelse af vederlag til of-

fentlige anklagere, hvor derom bliver spørgsmål, og til forsvarere.

Stk. 3. Landsrettens afgørelser om vederlag til forsvarere kan ikke kæres. Procesbevil-

lingsnævnet kan dog meddele tilladelse til, at afgørelsen kæres til Højesteret, hvis kæ-

remålet angår spørgsmål af principiel karakter eller andre særlige grunde i øvrigt taler

for det. Reglerne i § 968 a, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Pålagte omkostninger kan af restanceinddrivelsesmyndigheden inddrives efter

reglerne i § 90, stk. 2 og 3, § 91, stk. 2 og 3, § 92 og § 111, stk. 2 og 3, i lov om fuldbyr-

delse af straf m.v.

161

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Appendix

Bilag D

Oversigt over bestemmelser i retsplejeloven om fri proces

Kapitel 31

Retshjælp og fri proces

§ 325

Der kan efter ansøgning meddeles en person, der opfylder de økonomiske betingelser

efter stk. 2-5, og som ikke har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker

omkostninger ved sagen, fri proces efter reglerne i §§ 327 og 328.

Stk. 2. Personer, hvis indtægtsgrundlag ikke overstiger de i stk. 3-5 nævnte beløb, op-

fylder de økonomiske betingelser for at få fri proces, medmindre omkostningerne ved

sagen må antages at blive uvæsentlige i forhold til ansøgerens indtægtsgrundlag.

Justitsministeren fastsætter regler om opgørelse af indtægtsgrundlaget.

Stk. 3. Indtægtsgrænsen udgør 236.000 kr. (2005-niveau) for enlige.

Stk. 4. For samlevende anvendes parrets samlede indtægtsgrundlag, og indtægts-

grænsen udgør 300.000 kr. (2005-niveau). Hvis parret har modstående interesser i sa-

gen, anvendes dog ansøgerens eget indtægtsgrundlag og indtægtsgrænsen for enlige.

I sager om ægteskab eller forældremyndighed, jf. kapitel 42, kan ansøgerens eget ind-

tægtsgrundlag og indtægtsgrænsen for enlige også anvendes.

Stk. 5. Indtægtsgrænsen forhøjes med 41.000 kr. (2005-niveau) for hvert barn under 18

år, herunder stedbørn eller plejebørn, som enten bor hos ansøgeren eller i overvejende

grad forsørges af denne.

§ 326

De i § 323, stk. 6, og § 325, stk. 3-5, angivne beløb reguleres hvert år pr. 1. januar med

2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov

om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb efter § 323, stk. 6, afrundes til det

nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 10. De regulerede beløb efter § 325,

stk. 3-5, afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 1.000. Regule-

ringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding.

Justitsministeren bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted.

§ 327

Fri proces kan, jf. § 325, gives til en sag i 1. instans

1) i sager omfattet af § 139, stk. 1, og § 147 e,

2) i sager om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, separation, skilsmisse, om-

stødelse af ægteskab, ændring eller anfægtelse af vilkår for separation, skilsmisse eller

omstødelse af ægteskab og om, hvorvidt parterne er ægtefæller, og i sager mellem

ægtefæller om, hvorvidt en separation består, jf. dog stk. 2,

3) til forbrugeren i sager om tilbagebetaling af pengeydelser, som er omfattet af et på-

bud efter markedsføringsloven nedlagt af retten eller meddelt af Forbrugerombudsman-

den, og

4) når ansøgeren helt eller delvis har fået medhold i Advokatnævnet, jf. § 146, et husle-

jenævn eller et beboerklagenævn eller et centralt statsligt klagenævn med undtagelse

af Forbrugerklagenævnet og sagen er indbragt af ansøgeren til opfyldelse af nævnets

afgørelse eller et forlig indgået for nævnet eller af modparten til ændring af nævnets af-

gørelse eller et forlig indgået for nævnet.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 2, omfatter ikke:

1) Sager om prøvelse af en afgørelse truffet af Familieretshuset.

162

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Appendix

2) Sager, der behandles i den forenklede familiesagsproces.

3) Sagsøgeren i sager om ændring af en aftale eller afgørelse efter § 14 eller § 17, stk.

2, i forældreansvarsloven.

Stk. 3. Fri proces kan, jf. § 325, gives til en appelsag, når ansøgeren helt eller delvis

har fået medhold i den foregående instans, og sagen er appelleret af modparten.

Stk. 4. Fri proces kan, jf. § 325, gives under skifterettens behandling af boer omfattet af

§ 1 i lov om ægtefælleskifte m.v.

Stk. 5. Fri proces efter stk. 1, 3 og 4 kan ikke gives, hvis det er åbenbart, at ansøgeren

ikke vil få medhold i sagen.

Stk. 6. Fri proces efter stk. 1, 3 og 4 meddeles af den ret, som sagen er indbragt for el-

ler kan indbringes for. Afslås fri proces, træffes afgørelsen ved kendelse. Uanset § 389

a, stk. 1, § 392, stk. 3, og § 392 a, stk. 2, kan afslag på fri proces til en sag, der be-

handles af byretten eller af Sø- og Handelsretten eller af landsretten som 1. instans,

kæres uden særlig tilladelse.

§ 328

Uden for de tilfælde, der er nævnt i § 327, kan fri proces, jf. § 325, gives, hvis ansøge-

ren skønnes at have rimelig grund til at føre proces.

Stk. 2. I vurderingen af, om ansøgeren har rimelig grund til at føre proces, indgår blandt

andet

1) sagens betydning for ansøgeren,

2) udsigten til, at ansøgeren vil få medhold i sagen,

3) sagsgenstandens størrelse,

4) størrelsen af de forventede omkostninger og

5) muligheden for at få sagen behandlet ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, et

administrativt nævn eller et privat tvistløsningsorgan, der er godkendt af erhvervsmini-

steren.

Stk. 3. I sager i 1. instans om opsigelse eller ophævelse af boliglejemål eller ansættel-

sesforhold eller om personskade anses henholdsvis lejeren, arbejdstageren og skade-

lidte for at have rimelig grund til at føre proces, medmindre forhold som nævnt i stk. 2,

nr. 2-5, klart taler herimod.

Stk. 4. Fri proces efter stk. 1-3 kan kun undtagelsesvis gives til

1) sager, der udspringer af ansøgerens erhvervsvirksomhed, eller

2) sagsøgeren i sager om ærekrænkelse, medmindre en ærekrænkelse af en vis grov-

hed er udbredt gennem et massemedium eller i øvrigt til en videre kreds.

Stk. 5. Fri proces efter stk. 1-3 kan ikke gives i sager, der behandles i den forenklede

familiesagsproces.

Stk. 6. Fri proces efter stk. 1-3 meddeles af justitsministeren. Afslås fri proces, kan af-

slaget påklages til Procesbevillingsnævnet inden 4 uger efter, at ansøgeren har fået

meddelelse om afslaget.

§ 329

Uden for de tilfælde, der er nævnt i § 325, jf. §§ 327 og 328, kan justitsministeren efter

ansøgning meddele en part fri proces, når særlige grunde taler for det. Dette gælder

navnlig i sager, som er af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse, eller

som har væsentlig betydning for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige situation.

Afslås fri proces, kan afslaget påklages til Procesbevillingsnævnet inden 4 uger efter, at

ansøgeren har fået meddelelse om afslaget.

§ 330

Justitsministeren kan fastsætte regler om indholdet af en ansøgning om fri proces og

om de oplysninger, som ansøgeren skal meddele.

163

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Appendix

Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at ansøgning om fri proces skal indgi-

ves ved anvendelse af den digitale løsning, som Civilstyrelsen stiller til rådighed (digital

selvbetjening).

§ 331

Fri proces medfører for vedkommende part

1) fritagelse for afgifter efter lov om retsafgifter,

2) beskikkelse af en advokat til at udføre sagen mod vederlag af statskassen, jf. § 334,

3) godtgørelse fra statskassen for udgifter, som med føje er afholdt i forbindelse med

sagen,

4) fritagelse for at erstatte modparten sagens omkostninger og

5) i boer omfattet af § 1 i lov om ægtefælleskifte m.v. fritagelse for

a) sikkerhedsstillelse for omkostninger ved boets behandling,

b) betaling af partens andel af bobehandlerens salær og

c) hæftelse for statskassens krav mod den anden ægtefælle, jf. § 44,

stk. 1, i lov om ægtefælleskifte m.v.

Stk. 2. Fri proces kan i bevillingen begrænses til enkelte af de i stk. 1 nævnte begunsti-

gelser.

Stk. 3. I boer omfattet af § 1 i lov om ægtefælleskifte m.v. gælder følgende:

1) Fritagelsen for afgifter efter stk. 1, nr. 1, omfatter ikke skifteafgift efter §§ 34 a og 34

b i lov om retsafgifter.

2) Stk. 1, nr. 2, finder kun anvendelse, når skifteretten beskikker en advokat i medfør af

§ 23 i lov om ægtefælleskifte m.v.

3) Stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse.

Stk. 4. Virkningerne af fri proces omfatter hele sagen i den pågældende instans, herun-

der den procedure, der er nødvendig for at opnå en ny foretagelse af sagen for samme

ret, samt fuldbyrdelse af afgørelsen. Virkningerne omfatter tillige de foranstaltninger,

som af hensyn til forberedelsen af sagsanlægget med føje er foretaget inden medde-

lelse af fri proces.

Stk. 5. Virkningerne af fri proces omfatter også behandlingen af sagen i 2. eller 3. in-

stans, såfremt sagen er indbragt for højere ret af modparten og den part, der har fri pro-

ces, helt eller delvis har fået medhold i den foregående instans.

Stk. 6. Virkningerne af fri proces ophører ikke ved en parts død.

Stk. 7. Bevillingen kan tilbagekaldes, når de forudsætninger, under hvilke den er med-

delt, viser sig ikke at være til stede eller at være bortfaldet. Når bevillingen tilbagekal-

des, ophører virkningerne af fri proces.

§ 332

Retten træffer afgørelse om betaling af sagsomkostninger, som om der ikke var givet fri

proces, herunder et skønsmæssigt fastsat beløb svarende til de afgifter, der efter sags-

genstandens værdi skulle have været betalt, jf. § 331, stk. 1, nr. 1. I det omfang en part

er fritaget for betaling af sagsomkostninger til modparten, jf. § 331, stk. 1, nr. 4, betales

sagsomkostningerne af statskassen. Pålægges modparten at betale sagsomkostnin-

ger, tilfalder beløbet statskassen. Har den part, der har fri proces, selv afholdt udgifter i

anledning af sagen, fordeler retten dog beløbet mellem statskassen og parten.

Stk. 2. Retten kan pålægge en part, der har fri proces, helt eller delvis at erstatte stats-

kassens udgifter ved den fri proces, i det omfang udgifterne ikke pålægges modparten,

når partens forhold, herunder som disse er efter sagens udfald, taler for det.

§ 333

For hver ret antager justitsministeren et passende antal advokater til at udføre sager for

parter, der har fri proces, eller for hvem der i øvrigt beskikkes en advokat efter reglerne

i denne lov. Der tilkommer ikke en advokat, der er antaget ved en byret, godtgørelse for

rejseudgifter ved møde inden for retskredsen.

164

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Appendix

Stk. 2. I ankesager kan den advokat, der har været beskikket under behandlingen i den

foregående instans, beskikkes til også at føre sagen for den overordnede ret, såfremt

advokaten er mødeberettiget for denne ret.

Stk. 3. Efter partens anmodning kan en advokat, der ikke er antaget ved vedkommende

ret, beskikkes, såfremt det findes forsvarligt og advokaten er mødeberettiget for retten

og villig til at lade sig beskikke.

Stk. 4. En autoriseret advokatfuldmægtig eller en advokat, der ikke har møderet for

landsret, kan beskikkes i en sag, der anmeldes som prøvesag, hvis det findes forsvar-

ligt. Det er dog en betingelse, at sagen ikke på forhånd skønnes uegnet som prøvesag,

og at parten meddeler samtykke hertil.

Stk. 5. De i stk. 1 nævnte advokater skal yde retshjælp efter § 323, stk. 1, 2. pkt. Advo-

kater, der ikke er omfattet af stk. 1, kan ved anmeldelse til den myndighed, som justits-

ministeren bestemmer, påtage sig en tilsvarende forpligtelse.

§ 334

Beskikkelse af advokat meddeles af rettens præsident. Beskikkelsen omfatter også

retshandlinger ved anden ret.

Stk. 2. Der tilkommer den beskikkede advokat et passende salær samt godtgørelse for

udlæg, herunder rejseudgifter, som advokaten med føje har haft i forbindelse med hver-

vet, jf. dog § 333, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. Anmoder parten om beskikkelse af en bestemt advokat, tilkommer der ikke den

pågældende advokat godtgørelse for rejseudgifter ud over, hvad en advokat, der er an-

taget ved den pågældende ret, ville være berettiget til, medmindre retten bestemmer

andet.

Stk. 4. Salær og godtgørelse fastsættes af den ret, der har foretaget beskikkelsen. Hvis

der er fastsat takster efter stk. 7, fastsættes salæret på baggrund af disse. Fastsættel-

sen af salær og godtgørelse sker ved særskilt beslutning samtidig med sagens eller

retshandlingens afslutning.

Stk. 5. Den beskikkede advokat må ikke modtage salær eller godtgørelse ud over de

beløb, der er fastsat af retten. I de i stk. 3 nævnte tilfælde og i tilfælde, hvor den beskik-

kede advokat giver møde ved en anden ret, jf. stk. 1, 2. pkt., kan der dog træffes aftale

mellem parten og advokaten om, at parten skal betale rejseudgifter, der ikke dækkes af

statskassen. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, såfremt der er truffet særlig aftale mellem

parten og advokaten om vederlaget og advokaten frafalder krav på vederlag af stats-

kassen.

Stk. 6. Såfremt omkostninger ved sagen er dækket af en retshjælpsforsikring eller an-

den forsikring, skal salær og godtgørelse til den beskikkede advokat i første række be-

tales af forsikringen.

Stk. 7. Justitsministeren kan fastsætte takster for salær til beskikkede advokater.

§ 335

Såfremt omkostninger ved sagen er dækket af en retshjælpsforsikring eller anden for-

sikring, indtræder statskassen i sikredes krav mod forsikringsselskabet, i det omfang

statskassen har ydet dækning efter reglerne om retshjælp og fri proces. Dette gælder

dog ikke dækning i form af fritagelse for afgifter efter § 331, stk. 1, nr. 1.

§ 336

Der kan efter ansøgning ydes en part, som har en retshjælpsforsikring eller anden for-

sikring, der dækker omkostninger ved sagen, godtgørelse fra statskassen af den del af

omkostningerne, der overstiger forsikringens maksimum, såfremt sagens karakter eller

omstændighederne i øvrigt kan begrunde, at omkostningerne ikke har kunnet afholdes

inden for forsikringens maksimum. Bestemmelserne i §§ 325-328 finder tilsvarende an-

vendelse.

165

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Appendix

Stk. 2. Omkostninger ved sagen dækkes efter stk. 1, i det omfang statskassen, hvis der

havde været meddelt fri proces, ville have ydet dækning efter §§ 331, 332 og 334.

Stk. 3. Når retten i medfør af § 327, stk. 6, har truffet afgørelse om, at betingelserne i

stk. 1 for dækning af den del af omkostningerne, der overstiger forsikringens maksi-

mum, er opfyldt, fastsætter retten samtidig, hvilket beløb der kan dækkes, jf. stk. 2.

Stk. 4. Når justitsministeren eller Procesbevillingsnævnet i medfør af § 328, stk. 6, har

truffet afgørelse om, at betingelserne i stk. 1 for dækning af den del af omkostningerne,

der overstiger forsikringens maksimum, er opfyldt, kan justitsministeren træffe afgø-

relse om udbetaling af det ansøgte beløb, såfremt dette kan godkendes, jf. stk. 2. Kan

justitsministeren ikke godkende det ansøgte beløb, sender justitsministeren sagen til

den ret, der behandler eller senest har behandlet sagen, hvorefter retten fastsætter,

hvilket beløb der kan dækkes, jf. stk. 2.

166

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Appendix

Bilag E

Lov om retshjælp til indgivelse og førelse af klagesager for internationale

klageorganer i henhold til menneskerettighedskonventioner som ændret

ved lov nr. 263 af 16. marts 2016

§1

Retshjælp kan ydes til indgivelse og førelse af klagesager mod Danmark for internatio-

nale klageorganer, som i henhold til konventioner om beskyttelse af menneskerettighe-

der, som Danmark har tiltrådt, skal behandle klager fra en person over en krænkelse af

vedkommendes rettigheder efter konventionen.

§2

Justitsministeren yder efter ansøgning retshjælpen til den person, der har klaget, så-

fremt der skønnes at være rimelig grund til at føre klagesagen og det internationale kla-

georgan har anmodet om den danske regerings retlige bemærkninger til klagen.

Stk. 2. Retshjælpen omfatter alene de omkostninger, som det ikke er muligt at få godt-

gjort af det internationale klageorgan.

§3

Justitsministeren kan, når særlige grunde taler derfor og de i § 2, stk. 1, anførte betin-

gelser er opfyldt, yde retshjælp til juridiske personer.

§4

Retshjælpen omfatter godtgørelse fra statskassen af

rimelige udgifter til advokat og

øvrige rimelige udgifter, der er nødvendige for førelse af sagen.

Stk. 2. Når særlige grunde taler derfor, kan udgifter til andre procesfuldmægtige end

advokater godtgøres.

Stk. 3. Retshjælp kan begrænses til visse udgiftsposter. Der kan endvidere fastsættes

en beløbsgrænse for godtgørelsen fra statskassen.

Stk. 4. Retshjælp kan tilbagekaldes, når klager ikke længere har rimelig grund til at føre

klagesagen. Når retshjælpen tilbagekaldes, ophører virkningerne af retshjælpen.

Stk. 5. I det omfang det internationale klageorgans behandling af en klagesag fortsæt-

ter trods klagers død, kan virkningerne af retshjælpen opretholdes.

§4a

Meddeles der afslag på retshjælp efter denne lov, kan afslaget påklages til Procesbevil-

lingsnævnet, inden 4 uger efter at ansøgeren har fået meddelelse om afslaget.

§5

Loven træder i kraft den 1. april 2000.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på klager, der indgives til et internationalt klageorgan

efter lovens ikrafttræden. Loven finder endvidere anvendelse på klager, der er indgivet

før lovens ikrafttræden, men hvor det internationale klageorgan anmoder om den dan-

ske regerings retlige bemærkninger til klagen efter lovens ikrafttræden.

§6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt el-

ler delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske

og grønlandske forhold tilsiger.

167

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Appendix

Bilag F

Bekendtgørelse

nr. 1.840

7. december 2020

om fri proces

I medfør af § 325, stk. 2, § 326 og § 330 i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr.

1.445 af 29. september 2020, fastsættes:

§1

Ved afgørelser om fri proces benyttes som indtægtsgrundlag summen af:

1) den personlige indkomst efter personskattelovens § 3 og

2) kapitalindkomsten efter personskattelovens § 4 med tillæg af aktieindkomsten efter

personskattelovens § 4 a og CFC-indkomsten efter personskattelovens § 4 b.

Stk. 2.

Ved beregninger efter stk. 1 anvendes de indkomster, der fremgår af årsopgø-

relsen for det forrige kalenderår. Hvis summen af kapitalindkomsten, aktieindkomsten

og CFC-indkomsten er negativ, ses der bort fra den. For samlevende gælder dette kun,

hvis parret samlet set har negativ indkomst af de nævnte arter.

Stk. 3.

Fri proces efter retsplejelovens §§ 327 og 328 kan meddeles, hvis ansøgerens

indtægtsgrundlag opgjort efter stk. 1 er 344.000 kr. eller mindre. Lever ansøgeren i et

samlivsforhold, kan fri proces meddeles, hvis summen af parrets indtægtsgrundlag er

437.000 kr. eller mindre. Hvis parret har modstående interesser i sagen, anvendes dog

ansøgerens eget indtægtsgrundlag og indtægtsgrænsen for enlige.

Stk. 4.

Beløbene i stk. 3 forhøjes med 60.000 kr. for hvert barn, herunder stedbørn og

plejebørn, under 18 år, som enten bor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsør-

ges af denne.

§2

Afviger ansøgerens aktuelle indkomstforhold ifølge de foreliggende oplysninger væ-

sentligt fra det, der er lagt til grund ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 1, stk.

1, lægges de tilsvarende aktuelle indkomstforhold til grund. Det samme gælder, hvis

der ikke er opgjort et indtægtsgrundlag for ansøgeren.

§3

Er ansøgeren under 18 år, kan der tillige tages hensyn til forældrenes økonomiske for-

hold.

§4

Ansøgeren skal vedlægge årsopgørelse fra skattemyndighederne for 2019. Indgives

ansøgningen i december 2021 vedlægges tillige årsopgørelsen for 2020. Lever ansø-

geren i et samlivsforhold, skal samleverens årsopgørelse tillige vedlægges. Dette gæl-

der dog ikke, hvis parret har modstående interesser i sagen.

Stk. 2.

Ansøgeren skal oplyse antallet af børn, herunder stedbørn og plejebørn, under

18 år, som enten bor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsørges af denne.

Stk. 3.

Ansøgeren skal oplyse, om der er en retshjælpsforsikring eller anden forsikring,

der dækker omkostningerne ved sagen.

Stk. 4.

Civilstyrelsen kan pålægge ansøgeren at tilvejebringe yderligere oplysninger til

brug for sagens behandling.

§5

Ansøgninger om fri proces omfattet af Civilstyrelsens kompetence til at meddele fri pro-

ces efter lov om rettens pleje skal indgives til Civilstyrelsen ved anvendelse af den digi-

tale løsning, som Civilstyrelsen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger,

der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Civilstyrelsen, jf. dog §§ 6-7.

168

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Appendix

Årsberetning 2018

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

Stk. 2.

En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for

modtageren.

§6

Civilstyrelsen kan på baggrund af en anmodning fra en ansøger eller på Civilstyrelsens

foranledning træffe afgørelse om dispensation fra kravet om anvendelse af digital selv-

betjening efter § 5, stk. 1.

Stk. 2.

Dispensation efter stk. 1 meddeles i tilfælde, hvor Civilstyrelsen efter en konkret

vurdering finder, at der foreligger særlige forhold, f.eks. et fysisk eller psykisk handicap

eller manglende it-kompetencer, der gør, at ansøgeren ikke må forventes at kunne an-

vende digital selvbetjening, jf. § 5, stk. 1.

§7

Civilstyrelsen kan undlade at afvise en ansøgning om fri proces, jf. § 5, stk. 1, der ikke

er indgivet ved digital selvbetjening, og som ikke er undtaget herfra efter § 6, stk. 1,

hvis det efter sagens karakter, beskaffenhed eller omfang af materialet i ansøgningen,

er hensigtsmæssigt at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.

§8

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen finder anvendelse på ansøgninger, der behandles den 1. ja-

nuar 2021 eller senere, medmindre den retssag, hvortil der ansøges om fri proces, er

afsluttet før denne dato.

Stk. 3.

Bekendtgørelse nr. 724 af 28. maj 2020 om fri proces ophæves. Bekendtgørel-

sen finder dog fortsat anvendelse på ansøgninger om fri proces i retssager, der er af-

sluttet før den 1. januar 2021.

169

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Appendix

Bilag G

Lovgivning af betydning for nævnets virksomhed

Her er en kronologisk oversigt over reformer og større lovændringer af betydning for

nævnets virksomhed.

Procesbevillingsnævnet blev etableret pr. 1. januar 1996 og har fra starten haft til op-

gave at træffe afgørelse vedrørende ansøgninger om appeltilladelse til landsretten og til

Højesteret i civile sager og i straffesager. Fra 2007 har nævnet endvidere været klage-

instans i forhold til Civilstyrelsens afslag på fri proces. De to sagstyper behandles i to

forskellige afdelinger, dels i en afdeling for appeltilladelser, dels i en afdeling for fri pro-

ces. Alle sager bliver forberedt i et sekretariat, der er fælles for de to afdelinger.

Procesbevillingsnævnet har siden 1. januar 1996 som nævnt forestået behandlingen af

ansøgninger om appeltilladelse til landsretten og Højesteret i civile sager og straffesa-

ger.

Procesbevillingsnævnet blev oprettet ved lov nr. 390 af 14. juni 1995 om ændring af

retsplejeloven (Oprettelse af et procesbevillingsnævn m.v.).

Ved lov nr. 1082 af 20. december 1995 om ændring af lov for Færøerne om rettens

pleje, lov om rettens pleje i Grønland og forskellige andre lovbestemmelser om proces-

bevillinger (Ændringer som følge af oprettelsen af Procesbevillingsnævnet) blev der

gennemført de nødvendige konsekvensændringer i bestemmelser om procesbevillinger

i særlovgivningen og i den særlige lovgivning for Grønland og Færøerne. Loven trådte i

kraft for Danmark og Grønland den 1. januar 1996. Loven blev sat i kraft for Færøerne

den 1. juli 1999 ved bekendtgørelse nr. 454 af 16. juni 1999.

Ved lov nr. 402 af 26. juni 1998 om ændring af retsplejeloven mv. (rekruttering af dom-

mere m.v.) blev nævnet bevillingsmæssigt og administrativt henlagt under Domstolssty-

relsen.

Procesbevillingsnævnet fik med virkning fra 1. januar 2007 som nævnt tillagt kompeten-

cen til at behandle klager over Civilstyrelsens afslag på fri proces efter retsplejeloven.

Den nye fri proces-ordning blev indført ved lov nr. 554 af 24. juni 2005 om ændring af

retsplejeloven og forskellige andre love (Sagsomkostninger, retshjælp og fri proces).

Ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

(Politi- og domstolsreform) blev Procesbevillingsnævnets opgaver i afdelingen for ap-

peltilladelser yderligere udvidet. Byretterne blev med virkning fra den 1. januar 2007

den almindelige førsteinstans i alle civile sager, således at fri anke til Højesteret kun

kunne finde sted i de sager, der er henvist fra byret til landsret, og sager fra Sø- og

Handelsretten. Ellers krævedes nævnets tilladelse. Samtidig blev nævningesager med

virkning fra 1. januar 2008 henlagt til behandling i byretten som 1. instans med appel-

adgang til landsretten. Anke i straffesager til Højesteret kan herefter kun ske med Pro-

cesbevillingsnævnets tilladelse.

Ved lov nr. 536 af 26. maj 2010 er der med virkning fra den 1. juli 2010 indført hjemmel

til at meddele begrænset 3. instansbevilling til Højesteret i både civile sager og straffe-

sager.

170

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Appendix

Der er i 2014 trådt en række nye regler om appelbegrænsning i civile sager i kraft. Med

virkning fra 1. februar 2014 er der indført nye regler om blandt andet sagstilgangen til

Højesteret, jf. lov nr. 84 af 28. januar 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige

andre love. Med virkning fra 1. juli 2014 er der desuden indført nye regler om civile sa-

gers behandling, jf. lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskel-

lige andre love. Ved lovændringerne er der indført nye regler om civile sagers behand-

ling, som blandt andet betyder ændring af appelgrænsen og andre nye regler om ap-

pelbegrænsning i civile sager.

Der er desuden ved flere senere lovændringer indføjet enkelte nye regler om appelbe-

grænsning – ved appel af rettens afgørelse om anvendelse af domstolenes sagsportal,

jf. lov nr. 1867 af 29. december 2015 – samt diverse konsekvensrettelser i bestemmel-

ser knyttet til reglerne om appeltilladelse.

Der er med virkning fra 1. april 2016 gennemført en ændring af lov om retshjælp til ind-

givelse og førelse af klagesager for internationale klageorganer i henhold til menneske-

rettighedskonventioner og retsplejeloven, jf. lov nr. 263 af 16. marts 2016. Ændringen

indebærer bl.a., at der er indført en klageadgang til nævnets afdeling for fri proces i

disse sager.

Beløbsgrænsen for tiltaltes anke til landsretten af byrettens dom i en straffesag er ved

lov nr. 714 af 8. juni 2018 med virkning fra 1. juli 2018 ændret i retsplejelovens § 902,

stk. 2, nr. 2, fra 3.000 kr. til 6.000 kr., dette angår alene de såkaldte sumbøder, og be-

stemmelsen i § 902, stk. 2, nr. 1, er derfor uændret på 20 dagbøder. Efter overgangs-

reglerne finder ændringen ikke anvendelse på byrettens domme, der er afsagt før lo-

vens ikrafttræden.

Folketinget har vedtaget en ny, helhedsorienteret indsats mod ungdomskriminalitet,

som udmøntede sig i lov nr. 1.705 af 27. december 2018, der trådte i kraft den 1. januar

2019. Der er tale om et tæt, præventivt samarbejde på tværs af myndigheder, der skal

sætte ind over for børn og unge, der begår kriminalitet. I den forbindelse er der etable-

ret et Ungdomskriminalitetsnævn i hver af landets 12 politikredse, og hvert nævnsmøde

ledes af en dommer og består derudover af repræsentanter fra politiet og en fra kom-

munen. Nævnet behandler sager om børn og unge mellem 10 og 17 år, som har be-

gået personfarlig kriminalitet eller anden kriminalitet, hvor en række øvrige risikofakto-

rer samtidig er til stede.

I de tilfælde, hvor sådanne typer sager er indbragt for byretten via Ankestyrelsen efter

regler herom, vil appel til landsretten kun kunne ske med Procesbevillingsnævnets tilla-

delse, hvis sagen er af principiel karakter, eller særlige grunde i øvrigt taler herfor, jf.

servicelovens § 171.

Med virkning fra 1. april 2019 er der etableret et nyt nævn i Procesbevillingsnævnet,

nemlig nævnets afdeling for appeltilladelser vedrørende familierettens afgørelser. Det

nye nævn, der består af en landsdommer (afdelingsformand), en byretsdommer og en

advokat, har til opgave at behandle ansøgninger om appeltilladelser til landsretten ved-

rørende familierettens afgørelser.

Denne nye ordning er et led i familieretsreformen, som blev implementeret ved lov nr.

1702 af 27. december 2018 om Familieretshuset og lov nr. 1711 af 27. december 2018

om ændring af en række love, herunder retsplejeloven. Reformen trådte i kraft den 1.

april 2019.

171

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Appendix

Med etablering af det nye nævn er der samtidig indført en ny appelbegrænsningsregel i

retsplejelovens § 453.

Efter § 453 kræver anke – eller kære i sager omfattet af forældreansvarslovens kapitel

5 – af familierettens afgørelser til landsretten Procesbevillingsnævnets tilladelse i alle

de tilfælde, hvor Familieretshuset har truffet afgørelse inden indbringelse af sagen for

Familieretten.

Desuden gælder de almindelige appelbegrænsningsregler ved siden af i relevant om-

fang.

Retsplejelovens kapitel 1 a, der regulerer Procesbevillingsnævnets virksomhed, blev i

forbindelse med familieretsreformen ændret med virkning fra 1. april 2019 ved lov nr.

lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af en række love, herunder retsplejelo-

ven.

Der blev ved ændring af kapitel 1 a etableret en helt ny afdeling for behandling af sager

om meddelelse af appeltilladelse til landsretten vedrørende familierettens afgørelser.

Bestemmelsen i § 25, stk. 2, om, at sager i afdelingen for appeltilladelser også afgøres

med 3 medlemmer, blev med virkning fra 1. april 2019 ændret således, at disse 3 af

nævnets medlemmer er en landsdommer, en byretsdommer og en advokat, og at kom-

petencen alene angår sager om appeltilladelse til landsretten.

Nævnets forretningsorden er desuden samtidig blevet ændret ved bekendtgørelse nr.

294 af 25. marts 2019, og forretningsordenen regulerer i nødvendigt omfang de forhold,

som lovændringen gav anledning til.

Procesbevillingsnævnets afdeling for fri proces har siden sin etablering ved en fri pro-

ces reform med virkning fra 1. januar 2007 haft kompetence bl.a. til at behandle klager

over Civilstyrelsens afslag på fri proces efter bestemmelserne i retsplejelovens kapitel

31, nemlig § 328, jf. § 325, § 329 og godtgørelse efter retsplejelovens § 336 samt siden

april 2016 retshjælp efter retshjælpsloven.

Ved implementering af familieretsreformen er der sket en række ændringer i bestem-

melsen i § 327 om rettens adgang til at meddele fri proces i en række specifikke sags-

typer, og ændringerne medfører, at retternes kompetence til at meddele fri proces i

visse sager begrænses med yderligere betingelser. I de tilfælde hvor disse yderligere

betingelser ikke er opfyldt, vil kompetencen til at meddele fri proces være hos Civilsty-

relsen med klageadgang til Procesbevillingsnævnet.

Derudover er der sket enkelte andre ændringer af reglerne om fri proces.

Folketinget har i juni 2020 vedtaget en ny retsplejelov for Færøerne, hvori der blandt

andet fastsættes regler om begrænsning af appel fra Retten på Færøerne til Østre

Landsret i civile sager og straffesager svarende til reglerne i den danske retsplejelov.

Der er desuden fastsat en bestemmelse om, at Procesbevillingsnævnet ved behandlin-

gen af ansøgninger om appeltilladelser efter den færøske retsplejelov skal tiltrædes af

en færøsk advokat i stedet for en dansk advokat.

Der er endvidere indført en klageadgang til Procesbevillingsnævnet for afgørelser om

fri proces truffet af Rigsombudsmanden på Færøerne.

172

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2018

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

Efter den nye retsplejelov for Færøerne har rigsombudsmanden kompetence til at be-

handle ansøgninger om fri proces til sager i 1. instans og til sager om appel.

Den nye færøske retsplejelov trådte i kraft den 1. januar 2021 med forskellige modifika-

tioner og vedtagne overgangsbestemmelser.

I lov nr. 425 af 16. marts 2021 om retsafgifter, som trådte i kraft den 1. oktober 2021, er

der i § 47, stk. 4 og 5, fastsat bestemmelser om, at afgørelser om retsafgift efter § 47,

stk. 2, kun kan kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Se om reformer og større lovændringer desuden Hanne Kjærulff i ”Kommenteret Rets-

plejelov”, 10. udgave, 2018, bind 1, kapitel 1 a, de indledende bemærkninger til kapitlet,

afsnit 4, side 58-60, Hanne Kjærulff og Niels Fenger i bogen ”Appeltilladelser”, 1. ud-

gave, 2017, kapitel 2, afsnit 6, side 26 ff., og nævnets hjemmeside

www.procesbevil-

lingsnaevnet.dk.

173

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Appendix

Bilag H

Overblik over reformer og nye regler af betydning for

Procesbevillingsnævnets kompetence de seneste år

Der har siden Procesbevillingsnævnet etablering i 1996 gennem årene været en række

reformer og lovændringer, som har medført, at Procesbevillingsnævnet i markant om-

fang har fået udvidet kompetence. I det følgende bliver der givet et overblik over de se-

neste år.

Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser

Reform om civile sagers behandling og appelbegrænsningsregler pr. 1. februar

og 1. juli 2014

Procesbevillingsnævnet fik i 2014 kompetence til at behandle ansøgninger om appeltil-

ladelse i civile sager i en række nye tilfælde som følge af, at der ved lovændringer med

virkning fra henholdsvis februar og juli 2014 blev indført nye regler om behandling af ci-

vile sager. Dette har betydet, at der i de følgende år er sket en markant stigning i antal

sager om appeltilladelser i nævnets afdeling for appeltilladelser.

Med virkning fra 1. februar 2014 er der indført nye regler om blandt andet sagstilgan-

gen til Højesteret, jf. lov nr. 84 af 28. januar 2014 om ændring af retsplejeloven og for-

skellige andre love. Med virkning fra 1. juli 2014 er der desuden indført nye regler om

civile sagers behandling, jf. lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og

forskellige andre love.

De nye regler indeholder navnlig følgende ændringer af retsplejeloven mv., hvorefter

appel kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse:

•

Kære af Sø- og Handelsrettens kendelser og beslutninger til landsret, jf. § 392 a, stk.

•

De gældende appelbegrænsningsregler fra byret til landsret med en beløbsgrænse

på 10.000 kr. er forhøjet til 20.000 kr., jf. § 368, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., § 389, stk. 2,

3. pkt., jf. 1. pkt., § 391, stk. stk. 2, 1. pkt. jf. stk. 1, 1. pkt., § 584, stk. 2, og § 584 a,

stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt.

•

Der er indført appelbegrænsning for kære til landsretten med en grænse på 20.000

kr. af byrettens fastsættelse af salær på højst 20.000 kr. og af byrettens ophævelse

af sagsomkostninger, hvis der er spørgsmål om tilkendelse af sagsomkostninger på

højst 20.000 kr., jf. § 389, stk. 2, 3. pkt., jf. 2. pkt., § 389, stk. 3, § 391, stk. 2, 1. pkt.,

jf. stk. 1, 2. pkt., § 584 a, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., og stk. 3.

•

Kære fra byret til landsret af kendelser og beslutninger, der afsiges under hovedfor-

handlingen eller under dennes forberedelse, jf. § 389 a.

•

Appel til landsret og til Højesteret af delafgørelser efter § 253, stk.4, § 392 a, stk. 1,

og § 392, stk. 1.

174

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Appendix

•

Kære til Højesteret af landsrettens dom efter § 368 a om afvisning af en ankesag, jf.

§ 391, stk. 4.

•

Anke fra byret til landsret i sager om tvangsanbringelse af børn, jf. lov om social ser-

vice § 171.

•

De hidtil gældende ansøgningsfrister på 8 uger ved appel til Højesteret er ændret til

4 uger.

•

Diverse konsekvensrettelser.

Som det fremgår af de talmæssige opgørelser i årsberetningen, har Procesbevillings-

nævnet i 2015 – 2020 oplevet et rekordstort antal modtagne ansøgninger om appeltilla-

delse til landsretten og Højesteret på henholdsvis 2.392, 2.420 og 2.356, 2.237, 2.603

og 3.203 sager i nævnets afdeling for appeltilladelser. Dette skyldes de nye regler om

appelbegrænsning i civile sager.

I årsberetningerne fra 2015-2017, afsnit 2.5, er der udarbejdet tabeller, der viser udvik-

lingen, herunder det ekstra antal sager, som ændringen i appelbegrænsningsreglerne

medførte, mens de samlede antal sager efter de enkelte bestemmelser er angivet i pa-

rentes.

Se nærmere om statistik i øvrigt for samtlige sager i afdelingen for appeltilladelser i ka-

pitel 3.

En stor del af det forøgede årlige sagsindtag som følge af lovændringerne fra 2014

vedrører ansøgninger om kæretilladelse fra byret til landsret efter kærebegrænsnings-

reglen i retsplejelovens § 389 a. Bestemmelsen i § 389 a, stk. 1, bestemmer, at kendel-

ser og andre beslutninger, der afsiges af byretten under hovedforhandlingen eller under

dennes forberedelse, ikke kan kæres uden Procesbevillingsnævnets tilladelse. En så-

dan tilladelse kan meddeles, hvis kendelsen eller beslutningen angår spørgsmål af væ-

sentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for parten, og der i øv-

rigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af landsretten som 2. instans.

Disse sager har angået byrettens afgørelser vedrørende eksempelvis spørgsmål om

henvisning af en sag til landsretten eller Sø- og Handelsretten, opsættende virkning,

syn og skøn, vidneførelse, edition, forelæggelse for en administrativ myndighed, ud-

sættelse, genoptagelse mv.

Bestemmelsen i retsplejelovens § 389 a har desuden givet anledning til en række

spørgsmål vedrørende selve anvendelsesområdet for bestemmelsen. Procesbevillings-

nævnet har i årenes løb meddelt tilladelse til kære til Højesteret af spørgsmålet om an-

vendelsesområdet for § 389 a vedrørende en række tilfælde, og Højesteret har udtalt

sig om anvendelsesområdet for § 389 a i en række afgørelser, der oversigtsmæssigt er

gengivet i afsnit 2.6.

Om afgrænsning af anvendelsesområdet for § 389 a se også Kjærulff og Fenger i ”Ap-

peltilladelser”, 1. udgave, 2017, side 58 ff. Se desuden artiklen af Fenger og Kjærulff i

U 2016 B.108 ”Retsplejelovens § 389 a om kære af byrettens afgørelser under hoved-

forhandlingen og dennes forberedelse – status efter halvandet år”. Artiklen analyserer

den navnlig utrykte retspraksis vedrørende § 389 a og diskuterer, hvilke kriterier Pro-

cesbevillingsnævnet almindeligvis lægger vægt på ved behandlinger af ansøgninger ef-

ter denne bestemmelse.

175

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Appendix

Procesbevillingsnævnet har endvidere meddelt kæretilladelse til Højesteret vedrørende

afgrænsning af selve anvendelsesområdet for enkelte andre af de nye regler, som Hø-

jesteret efterfølgende har fastslået retsstillingen for.

Se også Kjærulff og Fenger i ”Appeltilladelser”, 2017, side 151, om § 391, stk. 4, og

bl.a. side 93 ff. om § 253, stk. 4. Særligt om nævnets kompetence til at meddele kære-

tilladelse vedrørende landsrettens afvisning af ankesager efter den nye regel fra 2014 i

§ 368 a, jf. § 391, stk. 4, se også artiklen af Niels Fenger i U 2016 B.239 ”Retsplejelo-

vens § 368 a og afvisning af udsigtsløse anker”.

De nye regler om appelbegrænsning i civile sager fra 2014 er som nævnt også mere

fyldigt beskrevet i Procesbevillingsnævnets årsberetninger fra 2014 – 2017, afsnit 2.5.

Diverse mindre ændringer af kompetencen

Der har gennem årene været en række mindre lovændringer og konsekvensrettelser af

betydning for hjemlerne i nævnets afdeling for appeltilladelser. Desuden er der ved lov

nr. 1867 af 29. december 2015 indsat regler om en digital sagsportal i borgerlige rets-

sager og sager om optagelse af bevis om borgerlige krav. Efter § 148 a er anvendelse

af domstolenes digitale sagsportal som udgangspunkt obligatorisk. Rettens beslutning

om fritagelse fra at anvende domstolenes sagsportal eller afslag herpå kan ikke uden

Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for højere ret, jf. § 148 a, stk. 4.

Forhøjelse af beløbsgrænsen fra 3.000 kr. til 6.000 kr. for tiltaltes anke til lands-

retten i straffesager pr. 1. juli 2018

Med virkning fra 1. juli 2018 er beløbsgrænsen for tiltaltes anke til landsretten i straffe-

sager i retsplejelovens § 902, stk. 2, nr. 2, ændret fra 3.000 kr. til 6.000 kr.

Folketinget har den 31. maj 2018 vedtaget en ændring af retsplejeloven, jf. lov nr. 714

af 8. juni 2018, hvor der blandt andet er sket en ændring af beløbsgrænsen i retspleje-

lovens § 902, stk. 2, nr. 2, fra 3.000 kr. til 6.000 kr. Ændringen betyder, at tiltalte frem-

over kun kan anke, når tiltalte har givet møde i byretten og er idømt en bøde på over

6.000 kr.

Procesbevillingsnævnet kan efter retsplejelovens § 903, stk. 1, tillade anke af domme,

der ikke kan ankes efter § 902, stk. 1-3, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige

grunde i øvrigt taler for det. Ændringen af beløbsgrænsen i § 902, stk. 2, nr. 2, betyder

derfor, at såfremt tiltalte ønsker at anke byrettens dom i en straffesag, hvor tiltalte har

givet møde i byretten, og hvor tiltalte er idømt en bøde på 6.000 kr. eller derunder, da

skal tiltalte efter retsplejelovens § 903 ansøge Procesbevillingsnævnet om tilladelse

hertil.

Der er ikke i øvrigt ændringer i bestemmelsen i § 902, hvilket blandt andet betyder, at

retsplejelovens § 902, stk. 2, nr. 1, hvorefter tiltalte kan anke, når tiltalte har givet møde

i byretten og er idømt mere end 20 dagbøder, er uændret.

Appel af byrettens afgørelser i sager behandlet af Ungdomskriminalitetsnævnet

pr. 1. januar 2019

Folketinget har vedtaget en ny, helhedsorienteret indsats mod ungdomskriminalitet,

som udmøntede sig i lov nr. 1.705 af 27. december 2018, der trådte i kraft den 1. januar

2019. Der er tale om et tæt, præventivt samarbejde på tværs af myndigheder, der skal

sætte ind over for børn og unge, der begår kriminalitet. I den forbindelse er der etable-

ret et Ungdomskriminalitetsnævn i hver af landets 12 politikredse, og hvert nævnsmøde

ledes af en dommer og består derudover af repræsentanter fra politiet og en fra

176

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Appendix

kommunen. Nævnet behandler sager om børn og unge mellem 10 og 17 år, som har

begået personfarlig kriminalitet eller anden kriminalitet, hvor en række øvrige risikofak-

torer samtidig er til stede.

I de tilfælde, hvor sådanne typer sager er indbragt for byretten via Ankestyrelsen efter

regler herom, vil appel til landsretten kun kunne ske med Procesbevillingsnævnets tilla-

delse, hvis sagen er af principiel karakter, eller særlige grunde i øvrigt taler herfor, jf.

servicelovens § 171.

Ændring af retsplejelovens kapitel 1 a og bl.a. § 25, stk. 2, pr. 1. april 2019

Retsplejelovens kapitel 1 a, der regulerer Procesbevillingsnævnets virksomhed, blev i

forbindelse med familieretsreformen ændret med virkning fra 1. april 2019 ved lov nr.

lov nr. 1711 af 27. december 2018 om ændring af en række love, herunder retsplejelo-

ven.

Der blev ved ændring af kapitel 1 a etableret en helt ny afdeling for behandling af sager

om meddelelse af appeltilladelse til landsretten vedrørende familierettens afgørelser Se

herom nærmere afsnittet om det nye nævn, jf. § 23, stk. 2.

Bestemmelsen i § 25, stk. 2, om, at sager i afdelingen for appeltilladelser også kan af-

gøres med 3 medlemmer, blev med virkning fra 1. april 2019 ændret således, at disse 3

af nævnets medlemmer er en landsdommer, en byretsdommer og en advokat, og at

kompetencen alene angår sager om appeltilladelse til landsretten.

Nævnets forretningsorden er desuden samtidig blevet ændret ved bekendtgørelse nr.

294 af 25. marts 2019, og forretningsordenen regulerer i nødvendigt omfang de forhold,

som lovændringen gav anledning til.

Nye appelbegrænsningsregler i sager fra Færøerne

Folketinget har i juni 2020 vedtaget en ny retsplejelov for Færøerne, hvori der blandt

andet fastsættes regler om begrænsning af appel fra Retten på Færøerne til Østre

Landsret i civile sager og straffesager svarende til reglerne i den danske retsplejelov.

Der er desuden fastsat en bestemmelse om, at Procesbevillingsnævnet ved behandlin-

gen af ansøgninger om appeltilladelser efter den færøske retsplejelov skal tiltrædes af

en færøsk advokat i stedet for en dansk advokat.

Den nye færøske retsplejelov trådte i kraft den 1. januar 2021 med forskellige modifika-

tioner og vedtagne overgangsbestemmelser.

Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser til landsretten ved-

rørende familierettens afgørelser

Familieretsreformen pr. 1. april 2019

Med virkning fra 1. april 2019 er der etableret et nyt nævn i Procesbevillingsnævnet,

nemlig nævnets afdeling for appeltilladelser vedrørende familierettens afgørelser. Det

nye nævn, der består af en landsdommer (afdelingsformand), en byretsdommer og en

advokat, har til opgave at behandle ansøgninger om appeltilladelser til landsretten ved-

rørende familierettens afgørelser.

Denne nye ordning er et led i familieretsreformen, som blev implementeret ved lov nr.

1702 af 27. december 2018 om Familieretshuset og lov nr. 1711 af 27. december 2018

177

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Appendix

om ændring af en række love, herunder retsplejeloven. Reformen trådte i kraft den 1.

april 2019.

Med etablering af det nye nævn er der samtidig indført en ny appelbegrænsningsregel i

retsplejelovens § 453, som vil få meget stor betydning i nævnets nye afdeling.

Efter § 453 kræver anke – eller kære i sager omfattet af forældreansvarslovens kapitel

5 – af familierettens afgørelser til landsretten Procesbevillingsnævnets tilladelse i alle

de tilfælde, hvor Familieretshuset har truffet afgørelse inden indbringelse af sagen for

Familieretten.

Desuden gælder de almindelige appelbegrænsningsregler ved siden af i relevant om-

fang.

Procesbevillingsnævnets afdeling for fri proces

Ny klageadgang til nævnet i sager om retshjælp efter retshjælpsloven pr. 1. april

2016

Med virkning fra 1. april 2016 er der indført nye regler om retshjælp til indgivelse og fø-

relse af klagesager for internationale klageorganer i henhold til menneskerettigheds-

konventioner, jf. lov nr. 263 af 16. marts 2016 om retshjælp til indgivelse og førelse af

klagesager for internationale klageorganer i henhold til menneskerettighedskonventio-

ner og retsplejeloven (ændring af betingelserne for retshjælp og indførelse af klagead-

gang til Procesbevillingsnævnet).

Ved loven suppleres det gældende kriterium – hvorefter retshjælp ydes i sager, hvor re-

geringen er anmodet om retlige bemærkninger – med et yderligere kriterium om, at kla-

ger har rimelig grund til at føre klagesagen. Det er efter loven Civilstyrelsen, der som

første instans skal træffe afgørelse i sagerne, men som noget nyt er der indført en kla-

geadgang til Procesbevillingsnævnet, således at afslag på retshjælp vil kunne indbrin-

ges for en uafhængig instans.

Familieretsreformen pr. 1. april 2019

Procesbevillingsnævnets afdeling for fri proces har siden sin etablering ved en fri pro-

ces reform med virkning fra 1. januar 2007 haft kompetence bl.a. til at behandle klager

over Civilstyrelsens afslag på fri proces efter bestemmelserne i retsplejelovens kapitel

31, nemlig § 328, jf. § 325, § 329 og godtgørelse efter retsplejelovens § 336 samt siden

april 2016 retshjælp efter retshjælpsloven.

Ved implementering af familieretsreformen er der sket en række ændringer i bestem-

melsen i § 327 om rettens adgang til at meddele fri proces i en række specifikke sags-

typer, og ændringerne medfører, at retternes kompetence til at meddele fri proces i

visse sager begrænses med yderligere betingelser. I de tilfælde hvor disse yderligere

betingelser ikke er opfyldt, vil kompetencen til at meddele fri proces være hos Civilsty-

relsen med klageadgang til Procesbevillingsnævnet.

Derudover er der sket enkelte andre ændringer af reglerne om fri proces.

Ny klageadgang til nævnet i sager om fri proces på Færøerne

Folketinget har i juni 2020 vedtaget en ny retsplejelov for Færøerne, hvori der blandt

andet indføres en klageadgang til Procesbevillingsnævnet for afgørelser om fri proces

truffet af Rigsombudsmanden på Færøerne.

178

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2018

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

Efter den nye retsplejelov for Færøerne har rigsombudsmanden kompetence til at be-

handle ansøgninger om fri proces til sager i 1. instans og til sager om appel.

Den nye færøske retsplejelov trådte i kraft den 1. januar 2021 med forskellige modifika-

tioner og vedtagne overgangsbestemmelser.

Se om reformer og større lovændringer desuden Hanne Kjærulff i ”Kommenteret Rets-

plejelov”, 10. udgave, 2018, bind 1, kapitel 1 a, de indledende bemærkninger til kapitlet,

afsnit 4, side 58-60, Hanne Kjærulff og Niels Fenger i bogen ”Appeltilladelser”, 1. ud-

gave, 2017, kapitel 2, afsnit 6, side 26 ff., og nævnets hjemmeside

www.procesbevil-

lingsnaevnet.dk.

179

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Procesbevillingsnævnets Årsberetning 2021

Årsberetning 2021

Nævnets virksomhed og opgaver

Appendix

Procesbevillingsnævnet

Store Kongensgade 1-3

1264 København K.K.

1264 København

Telefon: 7070 10 33 22

Telefon: 10 33 22

www.procesbevillingsnævnet.dk

180