Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. juni 2022
Koncernstyringskontoret
Lasse Holm
2021-0282-0100
2380163
Justitsministeriets orientering til Folketingets Retsudvalg
om sagsbehandlingstiderne i volds-, voldtægts- og våbensa-
ger i 2021
Hermed fremsendes årsapportering om sagsbehandlingstiderne i volds-,
voldtægts- og våbensager for 2021 (VVV-sager). Af afsnit 1-3 fremgår sags-
behandlingstiderne for domstolene og kriminalforsorgen. I afsnit 4 følger
bemærkninger til sagsbehandlingstiderne og i afsnit 5 belyses målsætnin-
gerne i 2022.
Overordnet lovgrundlag og definition
I 1994 blev der fastsat målsætninger for sagsbehandlingstiden i visse straf-
fesager om vold, og i 2004 blev der fastsat målsætninger for sagsbehand-
lingstiden i straffesager om voldtægt. I straffesager om besiddelse af skyde-
våben og knive på offentligt tilgængelige steder blev der i 2008 fastsat mål-
sætninger for sagsbehandlingstiden. Disse sager benævnes med en fælles-
betegnelse for ”VVV-sager”.
Målsætningerne var gældende til og med 2020 for politiet og anklagemyn-
digheden, domstolene og kriminalforsorgen. Fra 2021 blev VVV-målsæt-
ningerne for politiet og anklagemyndigheden erstattet med nye mål vedrø-
rende personfarlig kriminalitet i henhold til Aftale om politiets og anklage-
myndighedens økonomi 2021-2023. Fra 2022 er VVV-målsætningerne for
kriminalforsorgen erstattet med de nye mål vedrørende personfarlig krimi-
nalitet i henhold til Aftale om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025.