Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 309
Offentligt
2604753_0001.png
Sekretariatet
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.
33 96 97 98
DATO: 19. maj 2022
SAGSNR.: 2022 – 338
ID NR.: 795653
Rapport over Advokatrådets tilsyn for 2021
Indledning
Denne rapport beskriver Advokatrådets generelle tilsynsvirksomhed i 2021 og følger
op på Advokatrådets interne tilsynsplan for 2021.
Rapporten er udarbejdet til Justitsministeriet og offentliggøres på Advokatsamfundets
hjemmeside.
Advokatrådets tilsynsindsats
Advokatrådet har siden 1. juli 2019 ført et risikobaseret tilsyn med alle advokater og
advokatvirksomheder.
Risikoklassificeringen foretages midt på kalenderåret og danner grundlag for udtag-
ningen af advokater og advokatvirksomheder til tilsyn det følgende efterår og forår.
Risikoklassificeringen indeholder ikke en vurdering af, hvorvidt den konkrete advokat
eller advokatvirksomhed har overtrådt reglerne, men bygger derimod på data og stati-
stiske sammenhænge. Den opdeler populationen i tre risikogrupper; henholdsvis høj,
mellem og lav.
Advokatrådets tilsyn har i 2021 fortsat været meget påvirket af Covid-19, som bl.a.
har betydet en lang række aflysninger af tilsynsbesøg samt forsinket oplæring af ny-
ansatte tilsynsførende. Til trods for at Advokatrådet i videst muligt omfang har forsøgt
at erstatte tilsynsbesøg med skriftlige og online tilsyn, hvor dette har kunnet lade sig
gøre, har pandemien naturligt betydet, at der ikke er blevet ført tilsyn med alle de ud-
trukne advokater og advokatvirksomheder inden for de af rådet fastsatte tidsrammer.
Der blev i første halvår af 2021 således fokuseret på gennemførelse af de tilsyn fra
2020, som også grundet Covid-19 var blevet udskudt til det følgende år. Disse tilsyn
blev i det store hele gennemført i løbet af foråret 2021, herunder primært på skriftligt
grundlag eller online.
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
1
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 309: Advokatrådets tilsynsrapport for 2021, fra justitsministeren
2604753_0002.png
Sekretariatet
Covid-19 - og den fortsatte periodevise nedlukning af landet - medførte dog, at det
ikke var muligt at gennemføre alle de derudover planlagte tilsyn i løbet af første halvår
af 2021. En del af disse tilsyn blev derfor udskudt til og gennemført i andet halvår af
2021.Tilsynene planlagt til andet halvår af 2021 blev følgelig først påbegyndt i løbet
af de sidste måneder af 2021, ligesom en række af disse blev udskudt til gennemførelse
i første halvår af 2022.
Det bemærkes i den forbindelse, at en væsentlig del af ressourcerne i 2021 er blevet
brugt på at gennemføre tilsyn hos advokater og advokatvirksomheder i den høje risi-
kogruppe.
I Advokatrådets tilsynsplan for 2021 fremgår det, at der skulle udtages 608 advokater
og 140 advokatvirksomheder i høj risikogruppe, 494 advokater og 96 advokatvirksom-
heder i mellem risikogruppe samt 396 advokater og 65 advokatvirksomheder i lav ri-
sikogruppe.
Der blev i 2021 - ud over tilsynsefterslæbet fra 2020 - gennemført tilsyn med 148
advokater og 72 advokatvirksomheder i høj risikogruppe, 145 advokater og 92 advo-
katvirksomheder i mellem risikogruppe samt 63 advokater og 27 advokatvirksomheder
i lav risikogruppe. I alt blev der gennemført tilsyn med 356 advokater og 191 advokat-
virksomheder.
Herudover blev der gennemført en række opfølgende tilsyn (de såkaldte ”genbesøg”),
hvor tilsynet som følge af tidligere konstaterede mangler ved opdrags- og prisoplys-
ninger og/eller kundekendskabsprocedurer i sager omfattet af hvidvaskloven havde
besluttet at gennemføre et nyt tilsyn inden for en periode på seks til 12 måneder.
Generelt bemærkes, at Advokatrådets målsætning har været, at tilsyn med advokater
og advokatvirksomheder i 2021 skulle tilrettelægges således, at Advokatrådet kunne
opfylde målsætningen om den minimale hyppighed af tilsyn for alle risikogrupper på
trods af Covid-19. Pandemien har imidlertid fortsat givet så væsentlige udfordringer,
at det har været vanskeligt at gennemføre tilsynsbesøg, herunder også som følge af
Covid-19 relaterede forhold hos de advokater, tilsynet har været rettet mod.
Det bemærkes samtidig, at Advokatrådet som følge af Covid-19 har besluttet midler-
tidigt at forlænge perioden, hvor alle advokater og advokatvirksomheder i henholdsvis
høj, mellem og lav risikogruppe skal have haft tilsyn, med et år.
Den midlertidige forlængelse af perioderne medfører, at Advokatrådet forventer at
kunne gennemføre tilsyn med alle advokater og advokatvirksomheder i de respektive
risikogrupper inden for de fastsatte tidsperioder.
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
2
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 309: Advokatrådets tilsynsrapport for 2021, fra justitsministeren
2604753_0003.png
Sekretariatet
Advokatrådet forventer således fortsat at kunne leve op til tilsynsmålsætningen.
Det risikobaserede tilsyn
Det risikobaserede tilsyn hos advokatvirksomhederne omfatter retningslinjer vedrø-
rende interessekonflikter, oplysningspligter samt risikovurdering, politikker og forret-
ningsgange inden for hvidvaskområdet. Tilsynet med advokater omfatter obligatorisk
efteruddannelse, forsikringsforhold, konkrete sager vedrørende pligterne i hvidvasklo-
ven, f.eks. kundekendskabsprocedurer, samt konkrete forbrugersager vedrørende plig-
terne om fremsendelse af opdrags- og prisoplysning.
Tilsynet med EU-advokater gennemføres på samme måde som for danske advokater,
men suppleres af spørgsmål relevante for EU-advokaten om registrering og brug af
titel.
Tilsynet med de virksomheds-/organisationsansatte advokater omfatter obligatorisk
efteruddannelse, forsikringsforhold, EU-advokater og brug af advokattitlen.
Spontantilsyn
Oplysninger fra advokater, klienter og myndigheder, oplysninger indgået via whist-
leblowerordningen, oplysninger i medier mv. kan give anledning til beslutning om
ekstraordinært tilsynsbesøg hos advokater og advokatvirksomheder. Det almindelige
tilsyn kan endvidere suppleres af et tilsynsskema vedrørende klientkontoforhold, så-
fremt de konkrete omstændigheder giver anledning hertil.
Hvidvaskspecifikke tilsyn
Hvidvask og terrorfinansiering har store samfundsmæssige konsekvenser, og forebyg-
gelsen har politisk og mediemæssig bevågenhed, ligesom FATF og Europarådet lø-
bende følger de danske myndigheders kompetence og vilje til at føre et risikobaseret
og konsekvent tilsyn efter hvidvaskloven.
Advokatrådet har derfor iværksat et særligt tilsyn med fokus på advokaters og advo-
katvirksomheders forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering. Udtagelsen af advo-
kater til dette tilsyn sker bl.a. på baggrund af oplysninger modtaget i de årlige tilsyns-
erklæringer.
Hvidvaskspecifikke tilsyn gennemføres som klart udgangspunkt som fysiske (on-site)
tilsyn. Som følge af Covid-19 er der således ikke blevet udtaget advokater og advokat-
firmaer til hvidvaskspecifikke tilsyn i 2021, idet der dog er blevet gennemført to hvid-
vaskspecifikke tilsyn, som hidrørte fra 2020, herunder delvist som et online tilsyn.
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
3
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 309: Advokatrådets tilsynsrapport for 2021, fra justitsministeren
2604753_0004.png
Sekretariatet
Andre tilsynsaktiviteter
Advokater og advokatselskaber skal årligt indsende en klientkonto- og tilsynserklæ-
ring indeholdende oplysninger om klientkontoforhold, forsikring og garanti samt ejer-
andele i anden virksomhed. Klientkonto- og tilsynserklæringerne for 2021 er gennem-
gået, og erklæringer med oplysninger, der gav anledning til yderligere undersøgelser,
blev udtaget til særskilt behandling.
Advokater og advokatfuldmægtige skal efter afslutning på deres individuelle treårs
efteruddannelsesperiode endvidere indberette antallet af kursuslektioner mv., som de i
perioden har deltaget i. Det kontrolleres løbende, om indberetningerne indgives inden
fristerne herfor, og der foretages almindelig sagsbehandling i tilfælde, hvor advokaten
har indberettet mindre end de krævede 54 lektioner.
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
4