Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 304
Offentligt
2604251_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. juli 2022
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Julie Biel Iwers
2017-220-0006
2460912
I forlængelse af Justitsministeriets besvarelse af 2. juli 2021 af spørgsmål
nr. 582 (Alm. del) til Udlændinge- og Integrationsudvalget skal jeg hermed
følge op over for udvalget. Kopi af nærværende brev er dags dato endvidere
oversendt til Retsudvalget.
Justitsministeriet har til brug for opfølgningen på besvarelsen af spørgsmå-
let indhentet en udtalelse fra Sundhedsministeriet, der har oplyst følgende:
”Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Region Hovedstaden, der har oplyst, at Re-
gion Hovedstadens Psykiatri er underlagt tavshedspligt hvad an-
går konkrete patientforløb, hvorfor der ikke kan videregives per-
sonhenførbare patientoplysninger om en retspsykiatrisk patients
udgang.
Region Hovedstaden har i bidraget generelt beskrevet praksis
for udgang fra hospitalets område. Det fremgår bl.a. af bidraget,
at det er almindelig praksis, at overlægen drøfter spørgsmålet
om udgang i overlægekollegiet og med klinikchefen, særligt i
forhold til en patients første udgang siden indlæggelsens start.
Det fremgår endvidere, at der udarbejdes en voldsrisikovurde-
ring ved særligt erfarne psykologer under supervision af chefp-
sykologen. Derudover bemærkes det, at udgange er vigtige for
den samlede behandling i forhold til patienternes rehabilite-
rings- og recoveryproces. Når der forekommer uregelmæssighe-
der i forbindelse med udgange, inddrages udgangene, og der dis-
kuteres og vurderes indgående på ny inden patienten potentielt
kan genopnå friheder.
Sundhedsministeriet kan henholde sig til Region Hovedstadens
oplysninger, herunder Region Hovedstadens vurdering af sund-
hedslovens tavshedspligtsregler.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 304: Kopi af svar til UUI om kommentar til artiklen "Dømt for bande-skyderi: Mistænkt for vold og afpresning under uledsaget udgang bragt på ekstrabladet.dk den 7. juni 2021, og redegøre for at et bandemedlem, der sidste år blev idømt 6,5 års fængsel for dobbelt drabsforsøg, hvor en ung mand blev livsfarligt skudkvæstet i hovedet, allerede nu kan være mistænkt for at have begået vold og afpresning under uledsaget udgang, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det er således Sundhedsministeriets opfattelse, at sundhedslo-
vens regler om tavshedspligt og om videregivelse af helbredsop-
lysninger og andre fortrolige oplysninger indebærer, at Region
Hovedstadens Psykiatri ikke uden samtykke fra patienten vil
kunne videregive fortrolige oplysninger om den konkrete pa-
tient til brug for besvarelsen af et folketingsspørgsmål.”
Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, hvis dømte personer begår
vold under udgang. Derfor er det vigtigt, at bl.a. risikoen for vold og anden
kriminalitet bliver vurderet, inden der gives tilladelse til udgang. Særligt når
det drejer sig om meget alvorlig kriminalitet, skal ofrene i sådanne sager
heller ikke risikere at møde gerningsmanden på gaden, alene fordi vedkom-
mende er anbragt på en psykiatrisk afdeling.
Den konkrete sag har kastet lys på den problemstilling, og bl.a. på den bag-
grund har jeg i dag sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om udgangstil-
ladelse m.v. til personer, der er anbragt i hospital eller boform i henhold til
strafferetlig afgørelse eller i medfør af farlighedsdekret, i offentlig høring.
I bekendtgørelsesudkastet lægges der på baggrund af den konkrete sag op
til, at der indsættes en bestemmelse om, at der ved afgørelse om tilladelse
til udgang skal lægges vægt på, at hensynet til retshåndhævelsen ikke i øv-
rigt taler imod udgangen, herunder de forhold, der har begrundet dom til
anbringelse. Det vil betyde, at det eksempelvis kan tale imod tilladelse til
udgang, at den dømte har begået særlig grov personfarlig kriminalitet og
alene har været anbragt på en psykiatrisk afdeling i en kortere periode.
Jeg forventer, at den nye bekendtgørelse vil træde i kraft i efteråret 2022.
Mattias Tesfaye
/
Patrick Kofod Holm Schack
Side 2/2