Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 300
Offentligt
2602847_0001.png
Sendt:
14. maj 2022 10:49
Til:
'[email protected]' <[email protected]>
Cc:
'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'
<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'
<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; 'Christina Thorholm'
<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]'
<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;
'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>
Emne:
Forskelsbehandling af udviklingshæmmede.
Kære Astrid Krag.
Cc til social og handicap-ordførerne.
Jeg har set at der er udgivet en historisk udredning om særforsorgen
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/SOU/bilag/181/index.htm.
I dag er institutioner heldigvis erstattet af bosteder og serviceloven gælder nu. Der kan stadig være
problemer i dag, men et sted er der en speciel stor forskelsbehandling. De udviklingshæmmede, der
kommer i forbindelse med straffeloven, kan dømmes til anbringelse på institution på ubestemt tid - også
for en lovovertrædelse, der kun ville have givet få måneders fængselsstraf.
Da min datter er udviklingshæmmet og anbragt ved dom på en institution, har jeg opdaget denne
forskelsbehandling. At blive frihedsberøvet på ubestemt tid er en meget hård straf, specielt når
argumentet for at opretholde en foranstaltning kan være: ”at
hun har brug for langsigtet pædagogisk
støtte og struktur af kendt personale.”
At blive anbragt på institution betyder at man skal bo i en lejlighed på et åbent bosted. Men det betyder
også, at man er frihedsberøvet og underlagt udgangsbekendtgørelsen.
At være underlagt udgangsbekendtgørelsen betyder at:
Institutionens leder/kommunen bestemmer udgange under 3 timer og udgang med ledsagelse uden
overnatning.
Alle andre udgange bestemmer Statsadvokaten.
Jeg har ikke oplevet nogen problemer ved at institutionen/kommunen kan bestemme udgange, men de to
andre ting giver problemer.
1. Hvem kan være ledsager?
Justitsministeriet har fortalt Ombudsmanden at pårørende kan være ledsagere, men dette mener
Rigsadvokaten og Statsadvokaten ikke. Og da Justitsministeriet direkte blev spurgt om det, forholdt de sig
ikke til spørgsmålet om ledsagere, men sendte det blot videre til Rigsadvokaten, som endnu ikke har
reageret.
Se mit tidligere brev
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/SOU/bilag/51/2489561.pdf
og svaret fra
Justitsministeriet
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/sou/spm/87/svar/1842476/2505978.pdf.
I dag
kan en pårørende derfor
ikke godkendes til at være ledsager. Statsadvokaten bruger udtrykket ”uledsaget
udgang”
selvom der er krav om opsyn af en pårørende.
2. Statsadvokaten bestemmer.
At Statsadvokaten bestemmer giver mange problemer for bostederne. De skal bruge mange ressourcer på
at lave ansøgninger om udgang. Da det er så svært at få udgang, skal bostederne også bruge mange
 REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 300: Henvendelse af 14/5-22 fra borger, vedrørende forskelsbehandling i retssystemet af psykiatriske patienter og for dømte udviklingshæmmede
ressourcer på ledsagelse. Jeg vil her give nogle eksempler på hvad jeg finder, er en urimelig behandling af
udviklingshæmmede.
•
Statsadvokaten har fortalt mig at de typisk først starter udgang 1 år efter dommen og her tæller 1
års varetægtssurrogat ikke med.
•
Man starter med 5 timers udgang, derefter skal der
”foreligge en række vellykkede uledsagede
udgange af mindre omfang, før varigheden gradvist kan
øges”.
Det tager derfor flere år at gå fra 3
timer til 10 timers udgang
–
og det selvom en fængselsstraf ville være overstået på det tidspunkt
udgangene ved Statsadvokaten starter. Og det er udgange, hvor den udviklingshæmmede holdes
under konstant opsyn
af forældrene.
•
Hvis forældrene bor flere timers kørsel fra bostedet, er det nødvendigt med tilladelse fra
Statsadvokaten til et hjemmebesøg hos forældre. Hvis forældrene bor tæt på, er der ikke de samme
problemer
–
så kan man jo nå det på 3 timer.
•
Bostederne bruger derfor ressourcer på transport. Et hjemmebesøg eller en biograftur med
forældre kan jo lade sig gøre, hvis bostedet sørger for transporten, så har man jo 3 timer.
•
Institutionen skal ansøge mindst 30 dage før udgangen og ansøgningen er på ca. tre sider med
mange detaljer. Bostederne skal derfor bruge meget tid på disse ansøgninger og der gives ofte
afslag, selvom bostedet anbefaler udgangen. Ofte bliver der slet ikke ansøgt om udgang, da
institutionen ikke tror at Statsadvokaten vil godkende udgangen.
•
Statsadvokaten giver ofte giver afslag til fornøjelser. Jeg har set eksempler på afslag til cafebesøg,
shopping, fodboldkamp og biograftur. (Institutionen anbefalede alle udgangene). Statsadvokaten
kan begrunde et afslag med, at de ikke ser et
”behandlingsmæssigt
formål”.
•
Vi fik afslag på en gåtur under en 5 timers udgang. På det tidspunkt havde vi haft udgang flere
gange om ugen (af 3 timer) i over 1 år, og vi havde gået mange ture. Jeg spurgte institutionen om
de ikke ville klage. De svarede at de aldrig klagede, og at jeg jo skulle huske på, at de havde andre
ansøgninger inde hos Statsadvokaten. De sagde, at de nok ikke havde begrundet deres ansøgning
godt nok over for Statsadvokaten. Næste gang ville de skrive en mere udførlig ansøgning. Det
gjorde de og vi fik efterfølgende lov til en gåtur.
•
Ved mange afslag skriver Statsadvokaten ”
ikke er foreneligt med hensynet til retssikkerheden”.
Statsadvokaten vil ikke uddybe, hvad der konkret menes med
retssikkerhed.
Under en
telefonsamtale sagde en
medarbejder ved Ombudsmanden ”Det
er i hvert fald ikke din datters
retssikkerhed”.
•
Vi har klaget over nogle af afslagene til Ombudsmanden, men Ombudsmanden kan ikke gøre noget,
da min datter ikke bliver forskelsbehandlet i forhold til andre udviklingshæmmede.
Udviklingshæmmede (og psykisk syge) bliver derfor stadig i dag forskelsbehandlet, hvis de kommer i
kontakt med straffeloven. I lang tid efter, at en evt. fængselsstraf ville være udstået, kan forældre ikke få
lov til at få deres udviklingshæmmede børn på hjemmebesøg, også selvom forældrene holder dem under
konstant opsyn.
Jeg finder forskelsbehandlingen urimelig, men jeg ved ikke om jeres ministerium kan gøre noget ved det.
Det ville jo være en klar forbedring, hvis praksis var at Statsadvokaten godkendte de ansøgninger, som
bostederne anbefalede, og kun gav afslag hvis der var et retsfølelse eller sikkerhedsmæssigt problem.