REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 30: Lovudkast: Lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug), fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 30
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. oktober 2021

Strafferetskontoret

Jeppe Malinowski

2021-0090-3234

2111439

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af straffeloven

(Kriminalisering af identitetsmisbrug)

§1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1851 af 20. september 2021, som

ændret ved lov nr. [xx] af [xx], foretages følgende ændringer:

§ 264 e

affattes således:

»§

264 e.

For identitetsmisbrug straffes med bøde eller fængsel indtil 6 må-

neder den, der uberettiget

1) anvender oplysninger om en anden person, herunder cpr.nr., navn og

billeder, til på utilbørlig vis at udgive sig for at være denne person

eller

2) videregiver materiale, hvor der er gjort brug af oplysninger om en

anden person, herunder cpr.nr., navn og billeder, til på utilbørlig vis

at manipulere denne persons fremtræden.«

§ 271, stk. 1,

indsættes efter »§§ 264 d, «: »264 e,«.

§ 271, stk. 1,

indsættes efter »eller et billede «: »m.v.«.

4. I

§ 275, stk. 2, nr. 1,

ændres »264 d« til »264 e«.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 30: Lovudkast: Lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug), fra justitsministeren

UDKAST

§2

Loven træder i kraft den 1. marts 2022.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 30: Lovudkast: Lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug), fra justitsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Kriminalisering af identitetsmisbrug

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Databeskyttelseslovgivningen

2.1.1.2. Ophavsretsloven

2.1.1.3. Markedsføringsloven

2.1.1.4. Reklamebekendtgørelsen

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Sletning af udtalelser, meddelelser, billeder mv.

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Påtale af identitetsmisbrug

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 30: Lovudkast: Lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug), fra justitsministeren

UDKAST

1. Indledning

Den øgede digitalisering har ført mange nye muligheder med sig. Digitali-

seringen gør i nogle tilfælde vores kommunikation mere effektiv, og den gør

os mere forbundne. Sociale medier spiller samtidig en større rolle i hverda-

gen hos de fleste og har også medført en lang række nye muligheder, når det

kommer til f.eks. den offentlige debat, hvor flere får mulighed for at give

deres stemme til kende. Sociale medier giver også en øget mulighed for at

holde kontakt med familie og venner og til at kommunikere på tværs af lan-

degrænser.

Digitaliseringen medfører dog også en række udfordringer. I takt med en

øget digitalisering af samfundet, herunder at kommunikationen mellem

mennesker i stigende grad sker via sociale medier og lignende, opstår en

øget risiko for identitetsmisbrug, som ikke nødvendigvis sker med uberetti-

get økonomisk vinding for øje, men som ikke desto mindre kan opleves som

krænkende for den, der får misbrugt sin identitet.

Identitetsmisbrug er i dag ikke kriminaliseret i dansk ret. Regeringen, Radi-

kale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten er enige om, at det er

et problem, og at lovgivningen på dette område ikke er fulgt med tiden. Det

er derfor besluttet, at identitetsmisbrug skal kriminaliseres i straffeloven.

Det foreslås på den baggrund, at der i straffelovens kapitel om freds- og

ærekrænkelser indsættes en ny bestemmelse, der kriminaliserer den, der

uberettiget anvender oplysninger, herunder cpr.nr., navn og billeder, til på

utilbørlig vis at udgive sig for at være en anden person, eller uberettiget vi-

deregiver materiale, hvor der er gjort brug af sådanne oplysninger til på util-

børlig vis at manipulere en anden persons fremtræden. Det foreslås, at for-

buddet mod identitetsmisbrug skal gælde generelt, dvs. både når misbruget

foregår på og uden for internettet.

Forslaget indebærer, at der indsættes en ny § 264 e i straffeloven, hvorefter

den, der uberettiget anvender oplysninger om en anden person, herunder

cpr.nr., navn og billeder, til på utilbørlig vis at udgive sig for at være denne

person, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder for identitetsmis-

brug. Det samme gælder den, der uberettiget videregiver materiale, hvor der

er gjort brug af sådanne oplysninger om en anden person til på utilbørlig vis

at manipulere denne persons fremtræden.

Forslaget indebærer endvidere, at det tilføjes i straffelovens § 271, stk. 1, at

det ved dom for overtrædelse af § 264 e, samtidig kan bestemmes, at oplys-

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 30: Lovudkast: Lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug), fra justitsministeren

UDKAST

ninger, herunder udtalelser, meddelelser, billeder mv., skal slettes, hvis det

er muligt.

Forslaget indebærer endelig, at der tilføjes en henvisning til den foreslåede

§ 264 e i straffelovens § 275, stk. 2, nr. 1, om betinget offentlig påtale.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Kriminalisering af identitetsmisbrug

2.1.1. Gældende ret

Identitetsmisbrug er ikke kriminaliseret i dansk ret. Der findes dog en række

bestemmelser i straffeloven, der kriminaliserer misbrug af en andens iden-

titet med henblik på at opnå en økonomisk gevinst eller lignende.

Det drejer sig f.eks. om straffelovens § 279 om bedrageri, når misbruget

sker med henblik på at opnå en uberettiget økonomisk vinding, f.eks. ved at

udgive sig for en anden og optage lån eller foretage et køb med et dertil

hørende formuetab til følge for forurettede. Det drejer sig endvidere om

straffelovens § 263, hvis der er tale om hacking eller brud på brevhemme-

ligheden.

Identitetsmisbrug kan også foregå ved, at en person opretter en falsk profil

på eksempelvis et socialt medie, hvor den pågældende udgiver sig for at

være en anden eksisterende person. Hvis den pågældende i den forbindelse

videregiver oplysninger om den anden person, vil det efter omstændighe-

derne kunne udgøre en overtrædelse af straffelovens § 264 d om uberettiget

videregivelse af meddelelser mv. vedrørende en andens private forhold.

Straffelovens § 264 d finder således anvendelse, hvor en gerningsperson

uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens pri-

vate forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder,

der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed.

Der vil også kunne være tale om en strafbar ærekrænkelse efter straffelovens

§ 267, hvis man eksempelvis bruger profilen til at fremstille den anden per-

son i et dårligt lys ved at give udtryk for ekstreme synspunkter, som den

pågældende ikke kan tillægges.

Straffelovens § 171 om dokumentfalsk og straffelovens § 276 om tyveri vil

endvidere efter omstændighederne kunne være relevante, f.eks. hvis forud-

gående dokumentfalsk eller tyveri muliggør et efterfølgende identitetsmis-

brug.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 30: Lovudkast: Lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug), fra justitsministeren

UDKAST

Straffeloven dækker imidlertid ikke alle tilfælde af misbrug af en anden per-

sons identitet. Eksempelvis vil det ikke i sig selv være strafbart efter straf-

feloven blot at give sig ud for at være en anden, f.eks. ved at oprette en

profil på sociale medier, der fremstår som en anden persons.

2.1.1.1. Databeskyttelseslovgivningen

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder bl.a. for be-

handling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af

automatisk (elektronisk) databehandling som f.eks. på en computer og in-

ternettet.

Det følger bl.a. af databeskyttelsesforordningens artikel 5 og 6, at personop-

lysninger skal behandles lovligt, og at behandling kun er lovlig, hvis det sker

med samtykke fra den person, oplysningerne vedrører (den registrerede),

eller hvis det er nødvendigt af hensyn til varetagelse af mindst én af de le-

gitime interesser, der er nærmere angivet i forordningens artikel 6, stk. 1,

litra b-f. Behandling af personoplysninger, der f.eks. sker som led i opret-

telse af falske profiler på internettet med en anden persons navn og/eller

billede, vil kunne udgøre en overtrædelse heraf.

Overtrædelse af databeskyttelsesreglerne kan efter omstændighederne straf-

fes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder i medfør af databeskyttelseslo-

vens § 41.

2.1.1.2. Ophavsretsloven

Efter ophavsretslovens §§ 1 og 2 har den, som frembringer et litterært eller

kunstnerisk værk, ophavsret til værket og dermed som udgangspunkt eneret

til at råde over det.

Efter lovens § 70 har den, som fremstiller et fotografisk billede (fotografen),

eneret til at råde over billedet ved at fremstille eksemplarer af det og ved at

gøre det tilgængeligt for almenheden. Ophavsmanden kan dog ikke råde

over et bestilt portrætfoto uden samtykke fra bestilleren, jf. lovens § 60.

Efter ophavsretslovens § 76 kan overtrædelse af lovens § 2 eller § 70 straffes

med bøde eller i visse tilfælde under særligt skærpende omstændigheder

med fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Herudover indeholder ophavsretslo-

vens § 76, stk. 2, en henvisning til straffelovens § 299 b, hvorefter ophavs-

retskrænkelser af særlig grov karakter kan straffes med fængsel indtil 6 år

(typisk når gerningsmanden skaffer sig selv eller andre uberettiget vinding).

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 30: Lovudkast: Lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug), fra justitsministeren

UDKAST

2.1.1.3. Markedsføringsloven

Markedsføringslovens § 3 indeholder et krav om, at erhvervsdrivende skal

udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugere, erhvervs-

drivende og almene samfundsinteresser. Det kan eksempelvis være i forbin-

delse med uberettiget brug af et billede i strid med markedsføringslovens

regler om god markedsføringsskik. Det er således ikke tilladt at bruge bille-

der af andre personer i sin markedsføring, hvis der ikke er meddelt tilladelse

fra de personer, der kan ses på billedet.

Det følger af markedsføringslovens § 24, stk. 1, og § 32, stk. 2, at handlinger

i strid med loven kan forbydes ved dom, hhv. at Forbrugerombudsmanden

kan meddele påbud, hvis en handling klart er i strid med loven og ikke kan

ændres ved forhandling.

Efter markedsføringslovens § 37, stk. 1, kan tilsidesættelse af et forbud eller

påbud nedlagt af retten eller et påbud, som Forbrugerombudsmanden har

meddelt, straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder.

2.1.1.4. Reklamebekendtgørelsen

Det fremgår af reklamebekendtgørelsens § 10, at reklamer i radio og fjern-

syn ikke må afbilde eller referere til personer, det være sig i disses private

eller offentlige egenskaber, medmindre forudgående tilladelse er opnået.

Reklamer må heller ikke uden forudgående tilladelse afbilde eller referere

til noget, der tilhører en person, på en måde, der er egnet til at fremkalde

indtrykket af en personlig anbefaling.

Efter reklamebekendtgørelsens § 39 kan en overtrædelse heraf straffes med

bøde.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Identitetsmisbrug er i dag ikke særskilt kriminaliseret i dansk ret, og straf-

feloven dækker derfor langt fra alle tilfælde af misbrug af en anden persons

identitet. Det er for eksempel ikke i sig selv strafbart efter straffeloven at

oprette en profil på sociale medier, hvor man udgiver sig for at være en an-

den.

Internettet har været med til at ændre den måde, vi kan kommunikere med

hinanden på, og er i høj grad blevet en integreret del af danskernes hverdag.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 30: Lovudkast: Lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug), fra justitsministeren

UDKAST

Samtidig spiller sociale medier en stadig større rolle i hverdagen hos de fle-

ste danskere, herunder ikke mindst hos de yngre generationer, som er mas-

sivt til stede på de nye medier. Disse medier udgør efterhånden også unges

primære kilde til information om, hvad der sker i verden omkring dem. So-

ciale medier bruges dog ikke kun til udveksling af synspunkter og nyheds-

formidling. For mange er sociale medier en væsentlig faktor i deres sociale

liv, der bl.a. bruges til at holde kontakt med familie og venner samt til at

indgå i diverse grupper og fællesskaber med ligesindede, jf. betragtningerne

i betænkning nr. 1573/2020 om ytringsfrihedens rammer og vilkår i Dan-

mark, side 629ff.

Digitaliseringen og udbredelsen af sociale medier har desuden medført nye

udfordringer, herunder at det bl.a. i mere udpræget grad er blevet muligt at

misbruge andre personers navne og billeder.

Det ses i den forbindelse generelt, at helt almindelige borgere i stigende grad

får misbrugt deres profiler på sociale medier mv.

Rigspolitiet har bl.a. oplyst, at politiet ser en del sager, hvor personer ople-

ver, at andre personer opretter profiler på datingsider og lignende, hvilket

medfører, at de forurettede kontaktes af personer, som f.eks. ønsker seksu-

elle tjenester.

Danmarks Radio har endvidere i en dokumentarserie beskrevet, hvordan en

person havde været udsat for, at en anden person gennem flere år havde

oprettet en falsk profil på datingplatformen Tinder med forurettedes bille-

der i et andet navn og taget kontakt til utallige mennesker. Der blev ikke i

tilknytning hertil begået bedrageri eller anden kriminalitet, og forholdet var

derfor ikke omfattet af straffeloven. TV2 har ligeledes beskrevet, hvordan

en familiefar fik sine billeder misbrugt på falske profiler på platformene Tin-

der, Facebook og Instagram under et andet navn. Familiefaren oplevede

endvidere, at han blev misbrugt i en video, der viste en optagelse af en vi-

deochat, hvor familiefaren indgik, men hvor stemmen var en anden persons.

Danmarks Radio har desuden skrevet om, at en kendt dansker har oplevet at

få sit navn og ansigt misbrugt i svindelannoncer på Facebook og Instagram.

Ud over konsekvensen for forurettede som følge af identitetsmisbruget,

førte det angiveligt også til, at hundredvis af danskere skulle være blevet

lokket til at bruge penge på falske investeringsprojekter. TV2 har desuden

beskrevet, hvordan en eller flere ukendte gerningsmænd i fysiske breve har

udgivet sig for at være en politiker med navn, billede, telefonnummer, pri-

vatadresse og underskrift.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 30: Lovudkast: Lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug), fra justitsministeren

UDKAST

Justitsministeriet finder, at der på den baggrund er behov for en øget regu-

lering af området, så det sikres, at lovgivningen på dette punkt følger med

tiden. Det gælder særligt i relation til internettet, herunder sociale medier og

datingplatforme, da identitetsmisbrug i høj grad er et internetbaseret fæno-

men, men også i de tilfælde, hvor identitetsmisbrug ikke foregår på internet-

tet.

En kriminalisering af identitetsmisbrug bør derfor efter Justitsministeriets

opfattelse gælde både, hvor identitetsmisbrug sker digitalt, og hvor det fin-

der sted i den fysiske verden.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i straffelovens § 264 e, der ind-

fører et forbud mod identitetsmisbrug, selvom der ikke i forlængelse heraf

begås en strafbar handling.

Forslaget indebærer, at den, der uberettiget anvender oplysninger om en an-

den person, herunder cpr.nr., navn og billeder, til på utilbørlig vis at udgive

sig for at være denne person, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måne-

der for identitetsmisbrug. Det samme gælder den, der uberettiget videregi-

ver materiale, hvor der er gjort brug af oplysninger om en anden person,

herunder cpr.nr., navn og billeder, til på utilbørlig vis at manipulere denne

persons fremtræden.

Kriminaliseringen stiller ikke krav om, at identitetsmisbruget er sket med et

bestemt formål om f.eks. at skade den anden persons omdømme eller med

henblik på økonomisk vinding. Disse former for identitetsmisbrug vil såle-

des som udgangspunkt allerede i dag være strafbare, jf. straffelovens be-

stemmelser om ærekrænkelse og bedrageri. I det omfang en persons udgiven

sig for at være en anden person ikke har været egnet til at krænke den foru-

rettedes ære på en strafbar måde, vil der således fremover kunne straffes for

identitetsmisbrug, idet det efter bestemmelsen alene forudsættes, at identi-

tetsmisbruget er uberettiget, dvs. er sket i strid med den forurettedes vilje.

Det foreslås, at bestemmelsen om identitetsmisbrug får en strafferamme på

bøde eller fængsel indtil 6 måneder, og at overtrædelser af bestemmelsen

som udgangspunkt vil skulle straffes med bøde. En strafferamme på op til 6

måneders fængsel svarer til strafferammen for en række overtrædelser i

straffelovens kapitel om freds- og ærekrænkelser, der umiddelbart synes

sammenlignelige med hensyn til strafværdighed, herunder husfredskrænkel-

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 30: Lovudkast: Lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug), fra justitsministeren

UDKAST

ser, uberettiget fotografering og uberettiget videregivelse af oplysninger

vedrørende en andens private forhold.

Som anført ovenfor under pkt. 2.1.1.1 vil identitetsmisbrug tillige kunne ud-

gøre en overtrædelse af databeskyttelsesforordningen.

Databeskyttelsesforordningens artikel 83 og 84 indeholder bestemmelser

om pålæggelse af bøder og andre sanktioner for overtrædelse af forordnin-

gen. Bestemmelserne suppleres af databeskyttelsesloven. Efter artikel 84

kan medlemsstaterne fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af for-

ordningen, navnlig overtrædelser som ikke er underlagt bøder i henhold til

artikel 83. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til over-

trædelsen og have afskrækkende virkning.

Det fremgår af betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen,

at medlemsstaterne i medfør af forordningens artikel 84 nationalt kan ind-

føre og opretholde bestemmelser i særlovgivning, der straffes med andre

sanktioner, herunder bøde- eller fængselsstraf. Det fremgår endvidere af be-

tænkningen, at det må antages, at sådanne sanktioner skal fastsættes for-

holdsmæssigt i forhold til bødeniveauet i forordningens artikel 83 for at

sikre en virkning svarende til forordningens. Der henvises til betænkningens

side 947.

Efter Justitsministeriets vurdering indebærer det, at udmåling af straf for

overtrædelser af den foreslåede § 264 e i straffeloven, i det omfang forholdet

falder inden for forordningens og databeskyttelseslovens anvendelsesom-

råde, skal ske under iagttagelse af strafniveauet for overtrædelser af databe-

skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i

det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel

10.

Det foreslås endvidere, at overtrædelse af bestemmelsen er undergivet privat

påtale, men således at offentlig påtale kan ske, når den forurettede anmoder

herom, jf. nedenfor under pkt. 2.3. Dette svarer til den almindelige ordning

for freds- og ærekrænkelser.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 30: Lovudkast: Lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug), fra justitsministeren

UDKAST

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reg-

lerne i straffelovens 5. kapitel.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

2.2. Sletning af udtalelser, meddelelser, billeder mv.

2.2.1. Gældende ret

Databeskyttelsesforordningen indeholder bl.a. bestemmelser om sletning af

personoplysninger. Det følger bl.a. af forordningens artikel 17, at den

dataansvarlige skal slette personoplysninger, hvis de er blevet behandlet

ulovligt. Herudover skal de grundlæggende principper i forordningens arti-

kel 5 iagttages. Det følger bl.a. af bestemmelsen, at personoplysninger skal

være korrekte og om nødvendigt ajourførte, og at der skal tages ethvert ri-

meligt skridt for at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til

de formål, hvortil de behandles, straks slettes eller berigtiges (rigtighed).

Endvidere skal personoplysninger opbevares på en sådan måde, at det ikke

er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er

nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende personoplysninger behand-

les (opbevaringsbegrænsning).

Den person, oplysningerne vedrører (den registrerede), kan f.eks. påberåbe

sig sin ret til sletning i medfør af artikel 17 direkte over for den dataansvar-

lige, ligesom den registrerede kan klage til Datatilsynet, som i medfør af

artikel 58 kan påbyde den dataansvarlige at slette oplysningerne.

Efter straffelovens § 271, stk. 1, kan det ved dom for overtrædelse af § 264

d (uberettiget videregivelse af meddelelser eller billeder vedrørende private

forhold), § 267 (ærekrænkelser) eller § 267, jf. § 268 (grove ærekrænkelser),

samtidig bestemmes, at en udtalelse, en meddelelse eller et billede skal slet-

tes, hvis det er muligt.

Efter straffelovens § 271, stk. 2, påhviler forpligtelsen efter stk. 1 den, der

dømmes for overtrædelsen. Har denne ikke rådighed over udtalelsen, med-

delelsen eller billedet, kan forpligtelsen pålægges den, som har en sådan rå-

dighed, jf. straffelovens § 271, stk. 2.

Bestemmelsen i straffelovens § 271 er indsat ved lov nr. 1719 af 27. decem-

ber 2018 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om erstatnings-

ansvar og medieansvarsloven (Freds- og ærekrænkelser mv.).

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 30: Lovudkast: Lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug), fra justitsministeren

UDKAST

Straffelovens § 271 er begrænset til tilfælde, hvor en person dømmes for

overtrædelse af §§ 264 d, 267 og 268. I en dom herom kan det således be-

stemmes, at den udtalelse eller meddelelse eller det billede, som man døm-

mes for fremsættelse, udbredelse eller viderebringelse af, skal slettes.

Bestemmelsen kan ikke anvendes i relation til udtalelser, meddelelser eller

billeder, som ikke har den nødvendige tilknytning til overtrædelsen af §§

264 d, 267 eller 268. I tilfælde, hvor man dømmes for overtrædelse af § 267,

er det således kun den udtalelse eller meddelelse, der indeholder ærekræn-

kelsen, som bestemmelsen finder anvendelse på, ligesom det kun er det bil-

lede, der er videregivet i strid med § 264 d, bestemmelsen finder anvendelse

på.

Bestemmelsens stk. 2 indebærer, at forpligtelsen primært pålægges den

domfældte. Bestemmelsen kan således kun anvendes over for andre, hvis

disse har rådighed over en udtalelse mv., som domfældte ikke har rådighed

over. Bestemmelsen kan anvendes både over for domfældte og flere andre,

hvis dette – fordi udtalelsen mv. findes flere steder – er nødvendigt for at

opnå tilstrækkelig sletning.

Rådighed skal forstås sådan, at det skal være muligt at slette den pågældende

udtalelse mv. Denne mulighed kan f.eks. foreligge, hvis man har (lovlig)

adgang til at redigere den hjemmeside, som indeholder udtalelsen, eller hvis

man har (lovlig) adgang til den Facebook-konto, hvor udtalelsen mv. er ud-

bredt fra.

Pålægget indebærer, at udtalelsen mv. skal slettes, i det omfang dette er mu-

ligt for domfældte eller en anden person. Der kan ikke i pålægget indfortol-

kes en pligt for domfældte til at rette henvendelse til søgemaskiner, sociale

medier mv. med henblik på at få disse til at slette udtalelser mv., som dom-

fældte ikke har rådighed over, selv om det er domfældte, der har udbredt

dem, medmindre en sådan pligt følger af databeskyttelsesforordningen. Der

er imidlertid mulighed for direkte at pålægge søgemaskiner, sociale medier

mv. forpligtelser efter bestemmelsen.

Er en person pålagt at fjerne en udtalelse mv. efter bestemmelsen, og efter-

kommes dette pålæg ikke, kan den pågældende straffes med bøde eller

fængsel indtil 4 måneder, jf. retsplejelovens § 535, stk. 1. Den pågældende

kan endvidere efter omstændighederne på ny straffes efter §§ 264 d, 267

eller 268.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 30: Lovudkast: Lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug), fra justitsministeren

UDKAST

Straffelovens § 271 har et begrænset selvstændigt anvendelsesområde ved

siden af den øvrige lovgivning, herunder særligt databeskyttelseslovgivnin-

gen og straffelovens konfiskationsbestemmelser. I forhold til databeskyttel-

seslovgivningen har bestemmelsen f.eks. et selvstændigt indhold, hvis

denne lovgivning ikke finder anvendelse, jf. undtagelsesbestemmelserne i

databeskyttelseslovens § 3 og bl.a. databeskyttelsesforordningens artikel 2

(om forordningens materielle anvendelsesområde), hvis domfældte ikke er

dataansvarlig, eller hvis overtrædelsen er begået mod andre end fysiske per-

soner.

Idet der allerede af databeskyttelsesforordningen følger en forpligtelse til at

slette personoplysninger, har straffelovens § 271 for så vidt angår oplysnin-

ger, der er omfattet af forordningens pligt til sletning efter artikel 5 og 17,

jf. artikel 85, blot karakter af et retsmiddel til håndhævelse af denne pligt,

og bestemmelsen skal således forstås sådan, at den ikke fastsætter nogen

selvstændig forpligtelse på forordningens område. For så vidt angår tilfælde,

der falder uden for forordningens område, indebærer bestemmelsen derimod

en ret til sletning, som (også) kan håndhæves af domstolene under en straf-

fesag.

Bestemmelsen blev bl.a. indført som en væsentlig forbedring af forurettedes

mulighed for at få slettet personoplysninger, der behandles i strid med lov-

givningen, idet der kan tages stilling til spørgsmålet om sletning under straf-

fesagen.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet finder, at det af hensyn til at styrke håndhævelsen af den

foreslåede bestemmelse om identitetsmisbrug er relevant at tilføje en mulig-

hed for at give pålæg om sletning af oplysninger, herunder udtalelser, med-

delelser, billeder mv., som har den nødvendige tilknytning til en overtræ-

delse af den foreslåede § 264 e, i straffelovens § 271, som allerede indehol-

der en hjemmel til sletning af udtalelser, meddelelser eller billeder, der er

videregivet i strid med straffelovens § 264 d, § 267 eller § 268.

Forpligtelsen hertil skal påhvile den, der dømmes for overtrædelsen. Hvis

denne imidlertid ikke har rådighed over udtalelsen, meddelelsen eller bille-

det, kan en anden, som har en sådan rådighed, forpligtes efter bestemmelsen.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 30: Lovudkast: Lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug), fra justitsministeren

UDKAST

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det tilføjes i straffelovens § 271, stk. 1, at det ved dom for

overtrædelse af § 264 e, samtidig kan bestemmes, at oplysninger, herunder

udtalelser, meddelelser, billeder mv., skal slettes, hvis det er muligt.

Forslaget vil indebære, at det samtidig med en dom for overtrædelse af §

264 e kan bestemmes, at domfældte kan pålægges at slette oplysninger, her-

under udtalelser, meddelelser, billeder mv., hvis det er muligt, og hvis op-

lysningerne har den nødvendige tilknytning til overtrædelsen af den foreslå-

ede § 264 e. Forslaget vil endvidere indebære, at forpligtelsen i tilfælde af,

at domfældte ikke har den rådighed, der skal til for at slette krænkelsen, kan

pålægges andre personer eller selskaber mv.

Ligesom for den gældende bestemmelse i straffelovens § 271 vil den fore-

slåede tilføjelse få et begrænset selvstændigt anvendelsesområde og vil for

så vidt angår oplysninger, der er omfattet af databeskyttelsesforordningens

pligt til sletning efter artikel 5 og 17, blot få karakter af et retsmiddel til

håndhævelse af denne pligt. Bestemmelsen skal således forstås sådan, at den

ikke fastsætter nogen selvstændig forpligtelse på forordningens område. For

så vidt angår tilfælde, der falder uden for forordningens område, indebærer

bestemmelsen derimod en ret til sletning, som (også) kan håndhæves af

domstolene under en straffesag.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 og 3.

2.3. Påtale af identitetsmisbrug

2.3.1. Gældende ret

Det følger af straffelovens § 275, at overtrædelse af bestemmelserne om

krænkelse af privatlivets fred og ærekrænkelse som udgangspunkt er under-

givet privat påtale. Offentlig påtale kan dog ske i sager om overtrædelse af

bestemmelserne i §§ 263-264 d og § 267, jf. § 268, når forurettede anmoder

om det, jf. § 275, stk. 2, nr. 1.

Endvidere kan offentlig påtale af bestemte tilfælde af ærekrænkelse ske, når

forurettede anmoder om det, jf. § 275, stk. 2, nr. 2 og 3. Det gælder for det

første, når nogen, der virker (eller virkede) i offentlige tjeneste eller hverv,

beskyldes for et forhold, der kan medføre (eller kunne have medført) stillin-

gens eller hvervets fortabelse. Det gælder for det andet, når en beskyldning

fremsættes anonymt eller under falsk navn.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 30: Lovudkast: Lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug), fra justitsministeren

UDKAST

Herudover finder retsplejelovens generelle bestemmelser om påtale anven-

delse, herunder bestemmelsen i § 727, stk. 2. 1. pkt., om mulighed for of-

fentlig påtale uden forudgående anmodning, hvis almene hensyn kræver

dette.

Ved siden af de almindelige forældelsesfrister, som regnes fra den strafbare

virksomheds ophør, jf. straffelovens §§ 93 og 94, gælder efter § 96, at ad-

gang til privat påtale og til at begære offentlig påtale bortfalder, når den

berettigede ikke har anlagt sag eller fremsat begæring inden 6 måneder efter,

at den pågældende har fået sådan kundskab, at den pågældende har tilstræk-

keligt grundlag for sagsanlæg eller for at begære offentlig påtale.

Det bemærkes, at en anmeldelse til politiet fra den berettigede anses som en

begæring om offentlig påtale, medmindre andet fremgår af anmeldelsen, jf.

retsplejelovens § 720, stk. 2, 2. pkt.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet finder, at bestemmelsen om identitetsmisbrug bør placere-

res i straffelovens kapitel 27 om freds- og ærekrænkelser, og at reglerne for

påtale i sager om overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i straffelovens

§ 264 e bør svare til den ordning, der i almindelighed gælder for freds- og

æreskrænkelser.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det tilføjes i straffelovens § 275, stk. 2, nr. 1, at der efter

forurettedes anmodning kan ske offentlig påtale i sager om overtrædelse af

den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 264 e.

Forslaget vil indebære, at overtrædelse af bestemmelsen er undergivet privat

påtale, men således at offentlig påtale kan ske, når den forurettede anmoder

herom.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget skønnes med væsentlig usikkerhed at medføre merudgifter for

Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Domstolsstyrelsen på i alt ca. 5 mio. kr. år-

ligt. Det forventes, at udgifterne håndteres inden for de eksisterende økono-

miske rammer.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 30: Lovudkast: Lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug), fra justitsministeren

UDKAST

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

Principperne for agil erhvervsrettet lovgivning er ikke relevante for lovfor-

slaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. oktober 2021 til den 24.

november 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Advokatsam-

fundet, Copenhagen Business School (CBS LAW – Institut for Ledelse,

Politik og Filosofi), Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Senio-

rer, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive

Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dom-

merfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Finans

Danmark, Folketingets Ombudsmand, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen

af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af

Statsforvaltningsjurister, Forsikring og Pension, Forsikringsmæglerfore-

ningen i Danmark, Forsikringsmæglernes Brancheforening, Institut for

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 30: Lovudkast: Lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug), fra justitsministeren

UDKAST

Menneskerettigheder, IT-branchen, IT-Politisk Forening, Justitia, KL, Kø-

benhavns Retshjælp, Københavns Universitet (Juridisk Fakultet), Lands-

foreningen af Forsvarsadvokater, Odense Retshjælp, Offerrådgivningen,

Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sik-

kerhedsBranchen, Skattestyrelsen, Syddansk Universitet (Juridisk Institut),

Ældre Sagen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Retshjælp og

Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslaget skønnes med væsentlig

usikkerhed at medføre merudgifter

for Rigspolitiet, Rigsadvokaten og

Domstolsstyrelsen på i alt ca. 5 mio.

kr. årligt. Det forventes, at udgifterne

håndteres inden for de eksisterende

økonomiske rammer.

Ingen

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 30: Lovudkast: Lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug), fra justitsministeren

UDKAST

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Identitetsmisbrug er ikke kriminaliseret i dansk ret, idet der dog findes en

række bestemmelser i straffeloven, der kriminaliserer misbrug af en anden

persons identitet, når det sker med henblik på at begå anden kriminalitet.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i straffelovens

§ 264 e,

hvorefter den, der uberettiget anvender oplysninger om en anden person,

herunder cpr.nr., navn og billeder, til på utilbørlig vis at udgive sig for at

være denne person, eller uberettiget videregiver materiale, hvor der er gjort

brug af sådanne oplysninger om en anden person til på utilbørlig vis at ma-

nipulere denne persons fremtræden, straffes med bøde eller fængsel indtil 6

måneder for identitetsmisbrug.

Den foreslåede ændring i

§ 264 e, 1. pkt.,

indebærer, at det fremover vil være

strafbart uberettiget at anvende oplysninger, herunder cpr.nr., navn og bille-

der, til på utilbørlig vis at udgive sig for at være en anden person. Det vil

gælde, selvom der ikke i forlængelse heraf begås en ulovlig handling, og

uanset om identitetsmisbruget sker digitalt eller ej.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 30: Lovudkast: Lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug), fra justitsministeren

UDKAST

Bestemmelsen stiller ikke krav om, at identitetsmisbruget er sket med et be-

stemt formål om f.eks. at skade den anden persons omdømme eller med hen-

blik på økonomisk vinding. Disse former for identitetsmisbrug vil således

som udgangspunkt allerede i dag være strafbare, jf. f.eks. straffelovens be-

stemmelser om ærekrænkelse og bedrageri.

Ved »identitetsmisbrug« forstås det tilfælde, hvor en gerningsperson ube-

rettiget anvender oplysninger, herunder cpr.nr., navn og billeder, til på util-

børlig vis at udgive sig for at være en anden person. Det er ikke et krav, at

identiteten én til én skal være sammenfaldende med en anden persons. Der

kan f.eks. være tilfælde, hvor der gøres brug af sammensatte oplysninger,

således at en persons billede anvendes under et andet navn og lignende.

Begrebet »oplysninger« skal forstås bredt og omfatter f.eks. cpr.nr., navn,

billede, telefonnummer, privatadresse og underskrift.

Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. kunne omfatte tilfælde, hvor en ger-

ningsperson uden forurettedes samtykke opretter en falsk profil på et socialt

medie eller en datingprofil på en datingplatform ved anvendelse af en fysisk

persons identitet i form af navn eller billede. Det samme vil gælde, hvor

gerningspersonen f.eks. udelukkende gør uberettiget brug af en anden fysisk

persons billede, men ikke øvrige oplysninger, hvorved profilen er at for-

veksle med den anden fysiske person. Tilfælde, hvor der oprettes et såkaldt

opslag på et socialt medie, vil også kunne være omfattet af bestemmelsens

anvendelsesområde, hvis der uberettiget optrædes med en anden fysisk per-

sons oplysninger.

Det vil endvidere bl.a. kunne være omfattet af bestemmelsen, hvis en ger-

ningsperson uberettiget gør brug af en anden persons identitet og udgiver

sig for at være denne person ved f.eks. at sende fysiske breve til adressater

med forurettedes identitet som afsender.

Kravet om, at gerningspersonen »uberettiget« skal have anvendt de pågæl-

dende oplysninger, herunder cpr.nr., navn og billeder, indebærer, at anven-

delsen ikke vil være strafbar efter den foreslåede bestemmelse, hvis den per-

son, som oplysningerne vedrører, har givet samtykke hertil.

Gerningspersonen skal endvidere have forsæt til »at udgive sig for at være

en anden person«. Det indebærer, at gerningspersonen skal have forsæt til

at anvende oplysninger, herunder cpr.nr., navn og billeder, med henblik på

at udgive sig for at være en anden person. Gerningsindholdet i bestemmel-

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 30: Lovudkast: Lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug), fra justitsministeren

UDKAST

sen vil således ikke være opfyldt, hvis det ikke har været hensigten at udgive

sig for at være en anden person. Gerningsindholdet vil endvidere ikke være

opfyldt, hvis der ikke er forsæt til at anvende de pågældende oplysninger.

Kravet om, at udgivelsen for at være en anden person skal være »utilbørlig«,

indebærer, at der – også uden for de situationer, hvor der foreligger

samtykke – vil kunne være tilfælde, hvor det ikke vil være strafbart at an-

vende en anden persons oplysninger til at udgive sig for at være denne per-

son.

Det drejer sig f.eks. efter omstændighederne om tilfælde, hvor der gøres

brug af oplysningerne i rent private sammenhænge, i forbindelse med paro-

dier og satire eller i anden kulturel eller kunstnerisk sammenhæng. Det for-

udsættes i den forbindelse, at der er en videre adgang til at gøre brug af

kendte personers billeder mv. i parodier, kunstinstallationer mv.

Det bemærkes i den forbindelse endvidere, at politiet i samme omfang som

i dag bl.a. vil kunne foretage efterforskning ved brug af falske identiteter,

herunder i tilfælde hvor politiet f.eks. gør brug af en profil på et socialt me-

die, der er identisk med en eksisterende profil på internettet. Der er i sådanne

tilfælde ikke tale om utilbørlig brug af en andens identitet.

Den foreslåede ændring i

§ 264 e, 2. pkt.,

indebærer, at det fremover vil være

strafbart uberettiget at videregive materiale, hvor der er gjort brug af oplys-

ninger om en anden person, herunder cpr.nr., navn og billeder, til på utilbør-

lig vis at manipulere denne persons fremtræden. Det vil gælde, selvom der

ikke i forlængelse heraf begås en ulovlig handling, og uanset om identitets-

misbruget sker digitalt eller ej. Bestemmelsen stiller ikke krav om, at iden-

titetsmisbruget er sket med et bestemt formål.

Begrebet »uberettiget« skal forstås på samme måde som i 1. pkt.

Ved »videregiver« skal forstås tilfælde, hvor gerningspersonen gør materi-

ale offentligt tilgængeligt, herunder på internettet, eller videregiver materi-

alet til andre.

Begrebet »utilbørlig« skal forstås på samme måde som i 1. pkt.

Ved »materiale« forstås bl.a. tekst, lyd- eller billedmateriale.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 30: Lovudkast: Lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug), fra justitsministeren

UDKAST

Ved begrebet »manipulere en anden persons fremtræden« skal bl.a. forstås,

at det relevante materiale påvirkes eller ændres, så den pågældende persons

ageren, udseende, udtalelser mv. kommer til at fremstå på en måde, som

ikke er retvisende.

Den foreslåede bestemmelse vil således efter omstændighederne kunne om-

fatte tilfælde, hvor der gøres brug af såkaldte deepfakes, dvs. manipulation

af lyd og video ved hjælp af kunstig intelligens, så en person figurerer i

videoer mv., hvor vedkommende gør eller siger noget, som vedkommende

ikke har gjort eller sagt i virkeligheden. Det kan f.eks. endvidere være til-

fælde, hvor forurettedes ansigt er klippet ind i forskellige former for porno-

grafisk materiale, så det fremstår, som om forurettede har deltaget i de

pågældende seksuelle aktiviteter. Det kan desuden f.eks. være tilfælde, hvor

forurettedes ansigt er klippet ind i en video med lyd, hvor det fremstår, som

om forurettede siger noget, som vedkommende ikke har sagt.

Det bemærkes, at ovenstående tilfælde efter omstændighederne også vil

kunne være dækket af andre straffelovsbestemmelser, herunder straffe-

lovens § 232 om blufærdighedskrænkelse.

Gerningspersonen skal have forsæt til uberettiget at videregive materiale,

hvor der er gjort brug af oplysninger om en anden person, herunder cpr.nr.,

navn, billede mv., til på utilbørlig vis at manipulere en anden persons frem-

træden. Det indebærer, at gerningspersonen skal have forsæt til, at en sådan

manipulation har fundet sted, og forsæt til uberettiget at videregive materi-

alet.

Det foreslås, at bestemmelsen om identitetsmisbrug vil skulle have en straf-

feramme på bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Sager om identitetsmisbrug vil kunne være af varierende grovhed og spænde

fra enkeltstående tilfælde af mindre krænkende karakter til groft misbrug af

en andens oplysninger. Groft identitetsmisbrug vil bl.a. kunne foreligge,

hvis der er tale om længerevarende, systematiske og gentagne tilfælde. Der

vil ved vurderingen af forholdets grovhed skulle lægges vægt på, hvor kva-

lificeret identitetsmisbruget er, og om det er særligt krænkende for den foru-

rettede, herunder f.eks. om forurettedes oplysninger anvendes i en porno-

grafisk kontekst. Der vil endvidere skulle lægges vægt på, hvad den poten-

tielle skadesvirkning må forventes at kunne blive for den forurettede, her-

under f.eks. om identitetsmisbruget foregår på flere sociale medieplatforme,

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 30: Lovudkast: Lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug), fra justitsministeren

UDKAST

og i hvilket omfang gerningspersonen har taget kontakt til forurettedes nære

relationer, herunder arbejdsgiver, familie, venner mv.

Det forudsættes, at overtrædelser af bestemmelsen som udgangspunkt vil

skulle straffes med en bøde på 10.000 kr. i førstegangstilfælde. Der vil i

gentagelsestilfælde være grundlag for markant højere bødestraffe.

I tilfælde af groft identitetsmisbrug kan der blive tale om en fængselsstraf.

Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i

det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel

10.

For så vidt angår strafudmålingen bemærkes det i øvrigt, at behandling af

personoplysninger, der f.eks. sker som led i oprettelse af falske profiler på

internettet med en anden persons navn og/eller billede, endvidere vil kunne

udgøre en overtrædelse databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses-

loven, der efter omstændighederne kan straffes med bøde eller fængsel ind-

til 6 måneder i medfør af databeskyttelseslovens § 41.

Det indebærer, at udmåling af straf for overtrædelser af den foreslåede be-

stemmelse i straffelovens § 264 e, i det omfang forholdet falder inden for

databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens anvendelsesom-

råde, skal ske under iagttagelse af strafniveauet for overtrædelser af databe-

skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Har nogen ved en eller flere handlinger begået flere lovovertrædelser fast-

sættes der for disse en fælles straf inden for den foreskrevne strafferamme

eller, hvis flere strafferammer kommer i betragtning, den strengeste af disse,

jf. straffelovens § 88, stk. 1. Der straffes således som udgangspunkt i sam-

menstød. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor der foreligger en overtrædelse af

den foreslåede bestemmelse om identitetsmisbrug forud for, samtidig med

eller efter en overtrædelse af straffelovens § 171 om dokumentfalsk, § 263

om hacking, § 264 d om uberettiget videregivelse af meddelelser mv., § 267

om ærekrænkelser, § 276 om tyveri, § 279 om bedrageri eller § 279 a om

databedrageri. Der kan således f.eks. tænkes et tilfælde, hvor gerningsper-

sonen begår et indbrud, og hvor den pågældende gerningsperson ved ind-

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 30: Lovudkast: Lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug), fra justitsministeren

UDKAST

bruddet skaffer oplysninger, som anvendes til efterfølgende identitetsmis-

brug.

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reg-

lerne i straffelovens 5. kapitel.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af straffelovens § 271, stk. 1, at det ved dom for overtrædelse af

§§ 264 d, 267 eller 267, jf. § 268, samtidig kan bestemmes, at en udtalelse,

en meddelelse eller et billede skal slettes, hvis det er muligt.

Forpligtelsen efter stk. 1 påhviler den, der dømmes for overtrædelsen. Har

denne ikke rådighed over udtalelsen, meddelelsen eller billedet, kan forplig-

telsen pålægges den, som har en sådan rådighed, jf. straffelovens § 271, stk.

Det foreslås, at der indsættes en henvisning til den foreslåede § 264 e i straf-

felovens

§ 271, stk. 1.

Den foreslåede ændring indebærer, at det samtidig med en dom for overtræ-

delse af § 264 e kan bestemmes, at domfældte kan pålægges at slette oplys-

ninger, herunder udtalelser, meddelelser, billeder, hvis det er muligt, og hvis

oplysningerne har den nødvendige tilknytning til overtrædelsen af den fore-

slåede § 264 e. Forslaget vil endvidere indebære, at forpligtelsen i tilfælde

af, at domfældte ikke har den rådighed, der skal til for at slette krænkelsen,

kan pålægges andre personer eller selskaber mv.

Det bemærkes, at forslaget ikke vil indeholde en selvstændig forpligtelse til

sletning inden for databeskyttelsesforordningens område. Pligten hertil føl-

ger direkte af databeskyttelsesforordningens artikel 17, stk. 1, litra d, og for-

slaget indebærer, at denne pligt vil kunne håndhæves af domstolene i for-

bindelse med en straffesag for overtrædelse af den foreslåede § 264 e.

For så vidt angår tilfælde, som falder uden for artikel 17 i databeskyttelses-

forordningen, indebærer den foreslåede ændring en pligt til sletning, hvor-

efter denne pligt vil kunne håndhæves af domstolene i forbindelse med en

straffesag.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 30: Lovudkast: Lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug), fra justitsministeren

UDKAST

Forpligtelsen vil være begrænset til udtalelser, meddelelser eller billeder

mv. relateret til overtrædelsen af den foreslåede § 264 e. I en dom herom vil

det således efter forslaget samtidig kunne bestemmes, at den udtalelse eller

meddelelse eller det billede mv., som man dømmes for fremsættelse, udbre-

delse eller viderebringelse af, skal slettes.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke kunne anvendes i relation til udtalelser,

meddelelser eller billeder, som ikke har den nødvendige tilknytning til over-

trædelsen af § 264 e. I tilfælde, hvor en person dømmes for overtrædelse af

§ 264 e, vil det således kun være den udtalelse eller meddelelse eller det

billede mv., der anvendes til identitetsmisbruget, som bestemmelsen finder

anvendelse på

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det foreslås, at ”m.v.” indsættes i straffelovens

§ 271, stk. 1.

Den foreslåede ændring indebærer, at opregningen af de oplysninger, som

domfældte kan pålægges at slette ved en dom for overtrædelse af bl.a. § 264

e, ikke er udtømmende. Ud over udtalelser, meddelelser og billeder, vil den

pågældende således også f.eks. kunne pålægges at slette en profil på et so-

cialt medie, hvis oplysningen har den nødvendige tilknytning til overtrædel-

sen af bl.a. den foreslåede § 264 e.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det foreslås, at der i straffelovens § 275, stk. 2, nr. 1, indsættes en henvis-

ning til den foreslåede bestemmelse i § 264 e.

Den foreslåede ændring indebærer, at der efter forurettedes anmodning kan

ske offentlig påtale i sager om overtrædelse af den foreslåede bestemmelse

i straffelovens § 264 e.

Sager om overtrædelse af bestemmelsen er dermed undergivet privat påtale,

men således at offentlig påtale kan ske,

hvis forurettede anmoder herom,

f.eks. ved at indgive en anmeldelse (betinget offentlig påtale).

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 30: Lovudkast: Lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug), fra justitsministeren

UDKAST

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2022.

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde.

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland. Færøerne har således pr. 1.

marts 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det strafferetlige område,

mens der for Grønland gælder en særlig kriminallov.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 30: Lovudkast: Lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug), fra justitsministeren

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1650 af 17. november 2020,

som ændret ved lov nr. [xx] af [xx],

foretages følgende ændringer:

§ 264 e affattes således:

»§

264 e.

For identitetsmisbrug

straffes med bøde eller fængsel ind-

til 6 måneder den, der uberettiget

1) anvender oplysninger om

en anden person, herunder

cpr.nr., navn og billeder, til

på utilbørlig vis at udgive

sig for at være denne person

eller

2) videregiver materiale, hvor

der er gjort brug af oplys-

ninger om en anden person,

herunder cpr.nr., navn og

billeder, til på utilbørlig vis

at manipulere denne per-

sons fremtræden.«

§ 271.

§ 271, stk. 1,

indsættes efter »§§

Ved dom for overtrædelse af §§ 264 264 d, «: »264 e,«.

d, 267 eller 267, jf. § 268, kan det

samtidig bestemmes, at en udta-

lelse, en meddelelse eller et billede

skal slettes, hvis det er muligt.

Stk. 2.--

§ 271, stk. 1,

indsættes efter »el-

ler et billede «: »m.v.«.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 30: Lovudkast: Lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug), fra justitsministeren

UDKAST

Lovforslaget

§ 275.

§ 275, stk. 2, nr. 1,

ændres »264

Forbrydelserne i dette kapitel bort- d« til »264 e«.

set fra §§ 266-266 b er undergivet

privat påtale.

Stk. 2. Efter forurettedes anmod-

ning kan offentlig påtale ske

1) i sager om overtrædelse af §§

263-264 d og § 267, jf. § 268,

2) --

3) --

Gældende formulering