Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 297
Offentligt
2602700_0001.png
Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del - Bilag 202
Offentligt
Sagsnr.
22-10-0349
Dokumentdato: 16-03-2022
Redegørelse om problemstilling vedrørende
kriminalforsorgens korttelefonordning
1
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 297: Orientering om den nærmere afdækning af fejl i kriminalforsorgens korttelefonordning, fra justitsministeren
2602700_0002.png
16. marts 2022
Problem
Indsatte i kriminalforsorgens institutioner har i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 1, i det
omfang det er praktisk muligt, ret til at føre telefonsamtaler.
I medfør af straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 3, optages, påhøres eller aflyttes sådanne telefonsam-
taler i lukkede institutioner uden retskendelse, medmindre dette ikke findes nødvendigt på baggrund
af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til kriminalforsorgens indsats mod radikalisering
og ekstremisme, af hensyn til at forebygge kriminalitet eller af hensyn til beskyttelse af den foruret-
tede ved lovovertrædelsen.
I afsoningsafdelinger med almindeligt fællesskab, hvor de tekniske forudsætninger for at føre kontrol
er til stede, kan de indsattes ret til at føre telefonsamtaler i medfør af § 13 i bekendtgørelse nr. 179
af 31. januar 2022 om adgangen til at telefonere for indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring
i kriminalforsorgens institutioner (telefonbekendtgørelsen), gennemføres ved, at den enkelte indsatte
får generel tilladelse til at telefonere til 10 telefonindehavere, som forinden skal godkendes af kri-
minalforsorgsområdet. Proceduren herfor er almindeligvis, at den ønskede opkaldsmodtager får ud-
leveret en blanket, som vedkommende skal udfylde og underskrive. Samtaler via korttelefonordningen
optages med henblik på stikprøvevis kontrol eller kontrol, som konkret findes nødvendig af ordens-
eller sikkerhedsmæssige grunde eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædel-
sen. Kontrol sker ved, at personale efterfølgende lytter til den optagne telefonsamtale.
Der blev således i 2001 etableret en ordning, der indebærer, at de indsatte på en række institutioner
kan føre telefonsamtaler ved, at den enkelte indsatte får generel tilladelse til at telefonere til 10
telefonindehavere, der forinden skal godkendes af institutionen. Det bemærkes, at denne såkaldte
korttelefonordning ikke indebærer, at indsatte kan føre telefonsamtaler fra eget opholdsrum. Sam-
talen skal derimod føres fra en fælles telefon på gangen, hvor adgang til de 10 numre fås ved at
indtaste en kode.
Korttelefonordningen er på nuværende tidspunkt etableret på de lukkede afsnit i følgende institutio-
ner: Storstrøm Fængsel, Jyderup Fængsel, Herstedvester Fængsel, Nyborg Fængsel, Ringe Fængsel,
Søbysøgård Fængsel, Renbæk Fængsel, Enner Mark Fængsel, Nr. Snede Fængsel og Kragskovhede
Fængsel.
Der gælder efter straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 6, jf. 56, stk. 1, en række undtagelser fra adgan-
gen til at optage og aflytte telefonsamtaler, herunder i forhold til indsattes samtaler med justitsmi-
nisteren, direktøren for kriminalforsorgen, domstolene, herunder Den Særlige Klageret, Procesbevil-
lingsnævnet, anklagemyndigheden og politiet, Folketingets Ombudsmand, medlemmer af Folketinget,
Den Europæiske Menneske-rettighedsdomstol, Den Europæiske Torturkomité, FN's Menneskerettig-
hedskommission, FN's Torturkomité og den advokat, der har været beskikket for eller valgt af den
pågældende som forsvarer i den straffesag, der har ført til indsættelse i institutionen, eller i en
verserende straffesag. Det samme gælder brevveksling i øvrigt med advokater, der i medfør af rets-
plejelovens § 733 er antaget af justitsministeren til at beskikkes som offentlige forsvarere.
2
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 297: Orientering om den nærmere afdækning af fejl i kriminalforsorgens korttelefonordning, fra justitsministeren
2602700_0003.png
Det forudsættes således, at samtaler mellem indsatte og de pågældende personer eller myndigheder
føres via såkaldte ”advokattelefoner”, som er indrettet således at
samtalerne ikke bliver optaget.
Samtalerne skal desuden gennemføres i lokaler, hvor der er muligt at disse kan gennemføres, uden at
samtalerne bliver påhørt eller aflyttet.
I forbindelse med et sikkerhedsbesøg i anden sammenhæng den 28. februar 2022 er Koncern Sikkerhed
i kriminalforsorgen på medarbejderniveau blevet opmærksom på, at personer eller myndigheder, om-
fattet af undtagelsen i straffuldbyrdelseslovens § 56, stk. 1, muligvis er blevet oprettet i korttelefon-
ordningen og dermed optaget. Sagen blev løftet til ledelsesniveau i Koncern Sikkerhed den 3. marts
2022 og den 4. marts 2022 blev kriminalforsorgsområderne anmodet om at redegøre for praksis.
Afdækning af sagen
Kriminalforsorgsområderne blev bedt om at redegøre for, om der på institutioner i deres områder var
tilfælde, hvor personer og myndigheder, der er omfattet af straffuldbyrdelseslovens § 56, stk. 1, er
blevet oprettet som opkaldsmodtagere i korttelefonordningen.
Kriminalforsorgsområderne indsendte den 8. marts 2022 resultatet af deres indledende undersøgelser.
Disse viste, at der var flere tilfælde, hvor bl.a. advokater var oprettet som opkaldsmodtagere i kort-
telefonordningen.
Kriminalforsorgsområderne gjorde i forhold til de registrerede advokater opmærksom på, at det ikke
var sikkert, at de pågældende var omfattet af straffuldbyrdelseslovens § 56, stk. 1, idet det ikke
inden for fristen havde været muligt for at foretage nærmere undersøgelser af advokaternes relation
til den indsatte, herunder om advokaterne havde været beskikket som forsvarer under straffesagen,
som havde ført til indsættelse i kriminalforsorgens institutioner.
På den baggrund anmodede Direktoratet for Kriminalforsorgen kriminalforsorgsområderne om at
iværksætte nærmere undersøgelser af, om der var tilfælde, som åbenlyst er omfattet af straffuld-
byrdelseslovens § 56, stk. 1, herunder tilfælde hvor det drejede sig om den advokat, som havde ført
sagen, som havde ført til indsættelse, eller hvor der var tale om en advokat, som var forsvarer for
den indsatte i en verserende straffesag.
Kriminalforsorgsområdernes nærmere undersøgelser blev afsluttet den 15. marts 2022. Kriminalfor-
sorgsområderne har på baggrund af disse undersøgelser identificeret 16 tilfælde, som vurderes med
en høj grad af sandsynlighed at være omfattet af straffuldbyrdelseslovens § 56, stk. 1.
Kriminalforsorgsområderne har desuden identificeret yderligere 15 tilfælde, som vurderes med en vis
grad af sandsynlighed at være omfattet af straffuldbyrdelseslovens § 56, stk. 1.
Kriminalforsorgsområderne har desuden oplyst, at en høring af de relevante institutioner vedrørende
proceduren for oprettelse af opkaldsmodtagere i korttelefonordningen viste, at institutionerne var
opmærksomme på, at samtaler med personer og myndigheder, som er omfattet af straffuldbyrdelses-
lovens § 56, stk. 1, skal føres på de særlige ”advokattelefoner”. Samtaler via disse telefoner bliver
ikke optaget eller aflyttet.
3
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 297: Orientering om den nærmere afdækning af fejl i kriminalforsorgens korttelefonordning, fra justitsministeren
2602700_0004.png
Høringerne har ikke givet noget entydigt svar på, hvorfor der alligevel er tilfælde, hvor advokater
fejlagtigt er blevet oprettet i korttelefonordningen. Direktoratet for Kriminalforsorgens vurderer
imidlertid på baggrund af høringssvarene, at det beror på flere faktorer, herunder et utilstrækkeligt
kendskab til regelgrundlaget lokalt, en mangel på klare interne retningslinjer samt ønsket om hurtigt
at give advokater adgang til telefonsamtaler. Det fremgår desuden ikke entydigt af de indkomne
høringssvar, hvor langt tilbage problemstillingen har eksisteret, men det kan umiddelbart udledes, at
der er tale om flere år. Et enkelt af de indkomne høringssvar peger således på, at problemstillingen
sandsynligvis har eksisteret siden 2016.
Nærmere om Kriminalforsorgens undersøgelser
Kriminalforsorgsområdernes undersøgelser er baseret på en søgning i aktive ringetilladelser i kortte-
lefonordningen. Der er tale om et øjebliksbillede, og undersøgelsen indeholder ikke historiske data.
Der er herefter foretaget en søgning på de relationer, som de registrerede har oplyst til institutionen
i forbindelse med ansøgning om oprettelse som opkaldsmodtager.
Der blev ved undersøgelserne søgt på følgende relationer:
Advokater
Justitsministeren
Direktøren for kriminalforsorgen
Domstolene / Retten i XX
Den særlige klageret
Procesbevillingsnævnet
Anklagemyndigheden / anklager xx eller politi xx
Folketingets Ombudsmand
Medlemmer af Folketinget
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Den Europæiske torturkomite
FN’s
Menneskerettighedskommission
Det bemærkes, at der således kan være et antal tilfælde, som ikke er identificeret ved søgningerne.
Det vil f.eks. være tilfældet, hvis en ringetilladelse ikke er registeret korrekt, herunder fordi der ikke
er angivet en relation mellem den indsatte og opkaldsmodtageren, eller hvis der er angivet en ikke
retvisende relation.
Fremadrettede tiltag
Direktoratet for Kriminalforsorgen har den 16. marts 2022 anmodet kriminalforsorgsområderne om at
sikre, at der omgående sker tilbagekaldelse af alle ringetilladelser, hvor relationen er angivet som
”advokat”.
Direktoratet for Kriminalforsorgen vil desuden sikre, at der straks indføres en praksis for oprettelse
af opkaldsmodtagere i korttelefoniordningen, der er i overensstemmelse med straffuldbyrdelsesloven.
I den forbindelse vil der blive udarbejdet retningslinjer for oprettelse af opkaldsmodtagere i kortte-
lefonordningen.
4
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 297: Orientering om den nærmere afdækning af fejl i kriminalforsorgens korttelefonordning, fra justitsministeren
2602700_0005.png
Direktoratet for Kriminalforsorgen vil den 17. marts 2022 sende en foreløbig orientering til de identi-
ficerede berørte advokater om, at samtaler mellem dem og deres klienter, som er ført via korttele-
fonordningen, beklageligvis er blevet optaget. Der vil i brevet desuden blive redegjort for, hvilke
tiltag kriminalforsorgen på baggrund af sagen vil iværksætte. Endelig vil der blive sendt et brev til
Advokatsamfundet, hvori der kort redegøres for sagen, og det samtidig tilkendegives, at Advokatsam-
fundet kan opfordre deres medlemmer til at tage kontakt til kriminalforsorgen, hvis de har spørgsmål
om sagen.
Sideløbende hermed vil Direktoratet for Kriminalforsorgen foranledige, at der bliver iværksat yderli-
gere afdækning af sagens omfang, herunder i forhold til undersøgelser af, hvorvidt der måtte være
foretaget aflytning af eller udfærdiget rapporter på baggrund af samtaler mellem indsatte og perso-
ner eller myndigheder, der er omfattet af straffuldbyrdelseslovens § 56, stk. 1. Det vil endvidere blive
undersøgt, hvorvidt det er muligt mere præcist at fastlægge, hvor lang tid problemstillingen har ek-
sisteret.
Endelig vil det blive forsøgt afdækket, om det er muligt at identificere yderligere tilfælde, hvor der
er sket fejlagtig optagelse, påhør eller aflytning af telefonsamtaler med personer eller myndigheder
omfattet af straffuldbyrdelseslovens § 56, stk. 1.
Såfremt der identificeres yderligere tilfælde, vil Direktoratet for Kriminalforsorgen foranledige, at
der foretages orientering af pågældende opkaldsmodtagere.
I det omfang, der identificeres optagelser af samtaler mellem indsatte og personer eller myndigheder,
som er omfattet af straffuldbyrdelseslovens § 56, stk. 1, vil disse blive slettet. I det omfang der
identificeres rapporter, som er udfærdiget på baggrund af sådanne telefonsamtaler, vil disse tillige
blive slettet.
Direktoratet for Kriminalforsorgen forventer at den yderligere afdækning af sagens omfang kan af-
sluttes i løbet af maj 2022.
Direktoratet for Kriminalforsorgen vil herefter vende tilbage med en supplerende redegørelse for sa-
gen.
5